Læringskultur. 1. Synlig læring Vejleder dag med fokus på vejledernes indsats på 3. sommerunidag

Transkript

1 Læringskultur. 1. Synlig læring Vejleder dag med fokus på vejledernes indsats på 3. sommerunidag Den 3. Sommeruni dag blev udliciteret til skolerne, hvorfor vi valgte at bruge dagen på at igangsætte vores vejlederteam herunder deres fremtidige funktion, fra arbejdet med de enkelte årgangsteams til det overordnede virke i det pædagogiske læringscenter. Dagen er, via et fælles ekstern oplæg, en kickstart på et udvidet og mere struktureret samarbejde mellem vejlederne og lærerteamet med henblik på konkrete forløb, der imødekommer de enkelte teams behov og / eller udfordringer. På baggrund af disse forløb koordineres en tydelig handleplan, hvor begge parter er ligeligt involveret. På følgende måde kan vi se, at vi er på vej mod målet: 1) Tydelige kortsigtede aftaler mellem teamet og vejlederen 2) Fælles overblik over årshjulets samlede handleplan 3) Fastsatte opfølgnings datoer 4) Skabe refleksionsrum for lærerteamet Rammesætningen for dagen: 1) Oplæg om implementering af distribueret ledelse ved ekstern konsulent 2) Alle teams skal have et statusmøde med ledelsen med henblik på afstemning af udfordringer og fokusområder 3) Hver team skal booke en tid hos en vejleder indenfor de konkrete fokusområder, som aftalt med ledelsen 4) Alle teams skal omkring Læse og matematikvejlederen, da disse er obligatoriske 5) Rammer til fortsat planlægning af årsplaner Teamsene fik brugbare værktøjer og vejledning fra dagen, Der var dog begrænset tid til at fordybe sig sammen med vejlederne. Det vurderes at der skal indsættes en ny vejlederdag for at imødekomme den begrænsede tid. Side 1

2 2. Synlig læring De gode læringsmål, arbejdet med fra årplanlægning til læringsmål for den enkelte Folkeskolereformen byder os at arbejde med læringsmålsstyret undervisning. Nøgletal. Vi scorer lavt på en række nøgletal. Det vil vi gerne gøre bedre. Evidens. Der er evidens for at arbejde med synlige læringsmål styrker elevernes læring og motivation. Vi har købt educa til understøtte arbejdet med årsplanlægning, elevplaner og elevsamtaler. At alle børn bliver så dygtige som de kan. At opnå større chancelighed / at udviske sociale barrierer. (Mangfoldighed) At eleverne er motiverede for at styrke egen læring. Kvalitet i årsplaner hvor målene for undervisningen er tydelige fremfor aktiviteterne. ( Hvad skal vi lære fremfor Hvad skal vi lave ) Elever og lærere mestrer educa. Forældreinddragelse forældre kan følge deres børns faglige udvikling i VOKAL og kan holde sig opdateret i den lektiefri skole. National test score højnes. Educa implementeres. Morgenbåndet bruges til elevsamtaler. Faglige konferencer med vejlederne bliver en naturlig del af hverdagen. Pædagogisk læringscenter bliver en dynamo i forhold til elevernes faglige udvikling. Alle skal gerne være fortrolige med at bruge educa efter hensigten 1. januar Morgenbåndet og de løbende elevsamtaler er en integreret del af hverdagen. Brug af vejlederne er sat i system. Pædagogisk læringscenter har fundet sin nye form (der kommer til at ske ændringer i skoleåret 15/16 (se en anden SMTTE)) Side 2

3 3. Synlig læring Elevplansværktøj Vokal, i forbindelse med elevsamtaler i morgenbåndet. Kvartalsvis opfølgende konf. med vejlederne Tiltag ift. Læringsreformen hvor der skal arbejdes med tydelige elevplaner. Eleven får ejerskab for egne lærings mål. Sammenhæng mellem skole og hjem ift. Elevens faglige og sociale udvikling. Bevidstgørelse for både elev og hjemmet på elevplanen. Bliver et integreret dynamisk værktøj for lærings målene. Personalet integrere læringsportalen og elevportalen som en fast del af arbejdet med årsplanlægningen til den enkeltes lærings mål. Foråret 2015 kursus for personalet i brugen af Education og Vokal. Uge 32 konsulent bistand i det konkrete arbejde med årsplanlægningen i Education. 4 gange årligt afholder vejlederne konference med årgansteam ift. Arbejdet med og optimering af arbejdet med Education Første evaluering efterår 2015 anden primo Dette foregår i samarbejde mellem ledelse og vejledere. Side 3

4 4. Faglig løft Faglige fordybelsescamps på og 9. årgang Udskolingen på Kirsebærhavens Skole skal være et attraktivt sted, hvor faglighed og kreativitet vægtes højt dette skal medføre til en kontinuerlig skolegang med afgangsprøven i sigte. Overgangen fra indskoling til udskoling er vigtig, hvorfor vi igangsætter første indsats på 5. Årgang. Herefter bliver 7. Årgang et fokus på baggrund af den fysiologiske udvikling samt kommende terminsprøver og karaktergivning. På 9. årgang afslutter vi med sidste fordybelses camp, for at styrke elevernes faglige kompetencer med henblik på afgangsprøven. Gennem Københavnermodellen har skolen fået resurser til at gennemføre disse målrettede indsatser. Det vi gerne vil opnå er: 1) En kontinuerlig skolegang for alle 2) En attraktiv skole for alle 3) Høj faglighed, hvor eleverne kører efter tydelige læringsmål 4) En afdeling med tydelig overgange og faglig rød tråd På følgende måde kan vi se, at vi er på vej mod målet: 1) Mindre frafald ved afdelingsskift 2) Bedre trivsel på trods af den fysiologiske udvikling 3) Bedre resultater til afgangsprøven 4) Flere elever gennemgår en ungdomsuddannelse På 5. årgang er der købt bærbare computere til alle for at styrke IT i undervisningen og fagligheden generelt dette skal munde ud i et tæt samarbejde med skolens Super-lab. På 7. årgang igangsættes et trivselsforløb med henblik på elevernes fysiologiske udvikling samt forberedelse af terminsprøver og afgangsprøven. En tilbagevenden camp for 9. Årgang med fokus på forberedelse til eksamen. Efter hver camp, har lærerteamet og ledelsen et opfølgende møde. Eleverne bruger deres ITkompetencer i den daglige undervisning. Elevernes trivsel kan måles i Vokal, styrkelisten og i fraværsstatistikker. Side 4

5 5.Faglig løft 9.årgang har haft camps i dette skoleår 9. årgang er en faglig udfordret årgang blandt andet på baggrund af flere lærerskift og socioøkonomiske udfordringer- Det stigende elevfravær og negative trivsel er et særligt udtryk på dette. Gennem Københavnermodellen har skolen fået resurser til at gennemføre denne målrettet indsats med henblik på afgangsprøverne. Det vi gerne vil opnå: 1) Øget fagligt fokus 2) Bedre tid til arbejdet med den enkelte elevs individuelle læringsmål 3) Mulighed for at fordybe sig i fagene På følgende måde kan vi se, at vi er på vej mod målet: 1) Stabilt fremmøde i den sidste periode frem mod eksamen 2) Eleverne mestrer en større sikkerhed inden for faget 3) Læreprocessen bliver mere tydelig for eleverne på bagrund af deres individuelle læringsmål 4) Selve prøven - Karakteren Denne camp vil blive afholdt i BUF s lokaler, væk fra skolen hvilket kan motivere eleverne til en bedre mødestabilitet. Der vil blive serveret frokost, så eleverne får en helt særlig status. Deres faglærere bliver købt fri, så de har muligheden for at varetage undervisningen. Eleverne besad en større ro og sikkerhed til at gennemføre deres eksamen. Deres resultater var langt højere end først forventet. Side 5

6 Samarbejdskultur 1. Samarbejde Uddannelse af koordinatorer (afdeling og årgang) Vi vil gerne optimere teamsamarbejde, så vores teamsamarbejde bliver opgraderet i forhold til læringsreformens intentioner. Optimere vores møder. Vi vil sikre koordination og kommunikation mellem ledelse og medarbejdere og omvendt, mellem medarbejdere og afdelinger etc. Koordinatoren skal uddelegere og samle op på opgaver ikke løse alle opgaver. Effektiv kommunikation og opgaveløsning. Effektive møder. Teamaftaler vi har arbejdsbeskrivelser for koordinatorerne, og teamaftalerne viser hvad de øvrige medarbejderes roller og opgaver er. Der bliver klare kommandoveje og den enkeltes rolle og arbejdsopgaver er tydelig. Når alle ved hvor de skal løfte, og alle er mere effektive, bliver der mere tid til vidensdeling. Vi er i gang med koordinatoruddannelse 3 moduler efterår Vi har haft sparring med FIT i skoleåret 14-15, og dette fortsætter i indeværende år. Koordinatorer og ledelse holder møder, hvor det giver mening. Det gode møde - vi evaluerer det arbejde der er påbegyndt (FIT) december 2015 Side 6

7 4. Samarbejde Elevplansværktøj KMD VOKAL Elevsamtaler gennemføres hvert kvartal i morgenbånd Læringsmålstyring er en del af folkeskolereformen. Tydelige mål skal højne elevernes læring. Eleverne skal opleve medansvar for egen læring via mål og evaluering. Hjemmet får indblik i elevens progression via VOKAL og kan støtte op om elevens fremskridt. Elever og lærere mestrer VOKAL. Elevsamtalerne bliver en integreret del af morgenbåndet. Eleverne måler sig selv og deres progression i forhold til de tydelige mål, og bidrager aktivt til at formulere deres individuelle mål. Vi bruger morgenbåndet som det er tiltænkt. Kurser for lærere og evt. forældre, så alle bliver fortrolige med educa. VI ER I GANG! Foregår løbende. Evalueres løbende i teams og efterfølgende i skuu Side 7

8 5.Ressource center Tydelig arbejdsbeskrivelse af vejledernes opgaver og roller. Der er fokus på vejlederindsatsen for at styrke vores arbejde med kerneopgaven, derfor har vi fra skoleåre nedsat følgende vejlederkorps: Læsevejleder, matematikvejleder, AKT-vejleder, 3 læringsvejledere (AP Møller), 2 inklusionsvejledere, bevægelsesvejleder, MOT-vejlder, 2 IT-vejledere, 2 PLC-vejledere Styrke fagligsparring, supervision & vidensdeling i personalegruppen Styrke arbejdet med målstyret undervisning Sikre at alle elever, lære så meget som de kan Kvalificere opfølgning på generelle test & Nationale Test Tydelig rammesætning af faglige & sociale konferencer Målrettet brug af testresultater 10 kendetegn for god undervisning er en naturlig del af den daglige læring Vejlederuddannelse ved FIT (kommunal indsats) Vejlederkonferencer med ledelsen Teamkoordinatorerne juni 2016 Side 8

9 6.Ressource center Anvendelse af API-modellen På Kirsebærhavens Skole vil vi kunne varetage inklusionsopgaven optimalt. Hvorfor vi gerne vil have et fælles redskab til igangsættelse af fokuserede og målrettede indsatser for elever, som har behov for særlig opmærksomhed i en periode. Vi vil med API-modellen gerne opnå en hjælp til at strukturere og målrette faglige og pædagogiske indsatser for enkelte elever eller for grupper af elever. Målet er ligeledes at inkludere enkelte elever eller grupper af elever på bedst mulig vis. Vi vil gerne ændre proceduren omkring, hvordan elevsager bliver omtalt og beskrevet, så vi får en anerkendende og resursefokuseret tilgang. På følgende måde kan vi se, at vi er på vej mod målet: 1. Fælles fodslag 2. En hurtigere behandling af elevsager 3. Enkle og tydelig struktur omkring handleplanerne 4. Større fokus på elevens faglige kompetencer og udviklingspotentialer Alle lærere skal have kendskab til API-modellen og halvdelen af lærerne skal uddannes i APImetoden. Det bliver et fælles værktøj. API-Modellen bliver afgørende for den konkrete sagsbehandling i Resurse centeret. Effektiviseringen af behandlingstiden og en optimering af at indsætte de rette resurser. En fælles forståelse og et fælles sprog omkring det daglige arbejde med elevernes trivsel og faglige udvikling. Side 9

10 7.Ressource center Implementering af arbejdsgang med Handleplaner for indsatser i tæt samarbejde med kollegaer og forældre Vi ønsker at skabe en tydelig dokumentation af faglige og sociale indsatser. Vi ønsker at skabe nogle handleplaner, der er dynamiske og som er brugbare, tydelige og tilgængelige for alle parter. Vi ønsker at vores handlerplaner dokumenterende i forhold til videre indsatser. Styrke faglige indsatser Styrke sociale indsatser Styrke ejerskabet for handleplanen Lærer, pædagog, team, elev og forældre via handleplanen bliver bedre til at se egen rolle i indsatsen Handleplaner skærper vores opmærksomhed på det der virker Styrke forståelsen af samarbejdet omkring det enkelte barn Efteruddannelse i API således, at vi sikre en fælles tilgang til det enkelte barns udfordringer. (Vejlederne + ressourcecenter uddannet i foråret 2015 & to fra hver årgang efteruddannes i efterår 2015) Inklusionsvejlederne påbegynder og er tovholder på igangsætning og udvikling af handleplansskabelon Teamkoordinatorerne evaluerer juni Evalueringen samles i SKUU Side 10

11 8.Samarbejde FSR pædagoger: Supervisionsforløb Med Læringsreformen start august 2015, blev der oprettet pædagogstillinger i Fritidshjem og klub hvor pædagogen er 16 timer om ugen på skolen og resten af arbejdstiden i henholdsvis fritidshjem og klub. FSR pædagoger Pædagogerne havde ikke nødvendigvis erfaring fra en skole verden. Pædagogerne kan se sig ind i og føle sig som en del af skoleverdenen. Have viden om og kan mestre klasserums ledelse. Kunne tilrettelægge indholdet af Understøttende Undervisning i samarbejde med teamets lærere, og gennemføre lektionerne. Eleverne oplever en sammenhæng mellem de fagfaglige lektioner og den Understøttende undervisning Pædagogerne kan se deres kompetencer bragt i spil I foråret 2015 har der været et supervisionsforløb med konsulent fra FIT Nye FSR pædagoger får supervisionsforløb hurtigst muligt fra FIT Efteråret 2015 opfølgende supervisionsforløb med alle FSR-pædagoger og konsulent fra FIT OBS på kurser i BUF - akademiet som kan være udviklende for FSR pædagogerne. Ledelserne på Fritidshjem, klub og skole evaluerer i stærkt samarbejde med udgangen af skoleåret 2015/16 Side 11

12 9.Ressource center Udvikling af Ressourcecenter i tæt kobling til Pædagogisk Læringscenter. Vi ønsker at skabe en ny sammenhængende struktur mellem Ressourcecenteret og Pædagogisk Læringscenter. I den proces ønsker vi at skabe en tydelig sammenhæng med vores vejlederteam. Vi ønsker at skabe en struktur, der sikrer: Tydelighed i procesgangen for alle i organisationen Procesgangen er hurtig og effektiv At proces og indsats giver bedst mulige resultater for eleverne At vi udnytter og inddrager de kompetencer vi har i organisationen (fx inklusionspædagoger, vejledere, psykologer, sundhedsplejersker ) Vi har søgt og fået bevilliget sparring fra faglig konsulent i forvaltningen (FAT) Side 12

13 Trivselskultur 1. Elev trivsel Elevfraværet Vores fravær er for højt. Vores elever kan blive bedre til at møde til tiden. At elevernes fravær bringes ned. At eleverne møder til tiden. At vi får fat i de elever, hvor fraværet skyldes faldende/dårlig trivsel. At eleverne er motiverede for at møde til tiden- Kontinuerlig gennemgang af fravær på protokollen. Eleverne ser når protokollen føres og deres fremmøde er tydelig for hele klassen, således at det gode eksempel kan blive italesat. Eleverne oplever at timerne begynder til tiden. Vi arbejder målrettet med at opretholde procedurerne fra Københavns Kommunes Procedure ved bekymrende fravær. Der er morgentilsyn i klasserne fra kl. 7:55, hvor eleverne registreres. Vi er obs på at alle skal møde til tiden. Timerne begynder til tiden klokken 8:00. Elevernes mødedisciplin føres ind i elevplanen. Ved ulovligt fravær vil forældrene blive informeret via SMS. Fraværet nedbringes hvilket kan aflæses på protokollen. Side 13

14 2. Elev trivsel Det gode frikvarter Undersøgelser viser at op mod 20% af alle børn ikke trives i de traditionelle frikvarterer. Skolen havde mange elevkonflikter og som følge heraf mange forældrehenvendelser. Vi oplevede ofte at konflikter der opstod i frikvartererne fortsatte ind i timerne. Vi har en lille skolegård til indskolingen, men store uudnyttede områder f.eks. gangarealer, sale, græs, haver etc. Dem ønskede vi at inddrage til at bedre rumme 300 indskolingsbørn i frikvartererne. Vi har stærkt samarbejdspædagoger i nogle af frikvartererne. Vi ønsker at inddrage deres kompetencer mere målrettet f.eks. i forhold til de børn der har svært ved fri leg. Glade børn. Mindske konflikterne. Bedre udnyttelse af de voksnes kompetencer. Bedre udnyttelse af skolens arealer. Færre konflikter. Bedre fordeling af eleverne i frikvartererne mere plads=mindre konflikt. At eleverne ikke keder sig At pædagogerne får ejerskab til at skabe gode frikvarterer. Gårdvagtskoordinatorer rammesatte indsatsen og holdt møde med alle medvirkende pædagoger. Efterhånden som indsatsen implementeres overgår ansvaret til afdelingskoordinatoren i indskolingen. Indsatsen justeres efter behov og efter årstiden. Løbende evaluering (tilbagemeldinger fra fritidshjem og fast punkt på afdelingsmøder) Side 14

15 3. Elev trivsel Venskabsklasser Vi har i flere år oplevet, at eleverne ikke har det store kendskab til hinanden på tværs af skolens årgange. Der har været konflikter på tværs af afdelingerne, hvilket har medført dårlig elevtrivsel, og i flere tilfælde utryghed for specielt de mindre elever. - Færre konflikter, og dermed øget elevtrivsel på tværs af afdelingerne. - Bedre kendskab eleverne imellem. - At få elevernes ressourcer i spil. - Opbygge venskabsklasse-traditioner. - Betydelig færre elevkonflikter. - Flere venskabsklassearrangementer. - Øget tryghed blandt specielt de mindre elever. - Eleverne søger andre end klassekammeraterne i frikvartererne. - Oprettelse af venskabsklasser - Inddragelse af venskabsklasseordningen i skolens sociale arrangementer. - Samarbejde mellem elevrådet og personalets traditionsudvalg, om udarbejdelse af principper for ordningen. - Trivselsundersøgelse 2015/16. - Større evaluering, via Intra, fra elevrådets side i ultimo maj Side 15

16 5.Personale trivsel Styrkelse af medarbejdertrivslen og nedbringelse af sygefravær Vi har et højt sygefravær. Vi har en afdelingsopdelt skole, hvor medarbejdere er meget opdelt. Vi har mange nye medarbejdere, som vi gerne vil beholde sunde og glade. Nedbringelse af fravær. Medarbejdere der trives. Nye som gamle medarbejdere har overblik over skoens årshjul (Folehavefestivalen, midsommerfesten etc kommer ikke bag på nogen). Sygefraværet daler Højt humør på lærerværelset. Engagement, mod (og energi) til nye tiltag. Årshjul for medarbejderarrangementer (efterårssuppe, julefrokost, påskefrokost, skovtur, sommerferiefrokost, evt spilledag, ølsmagninger etc)? Så vi sikrer at der er noget for den samlede personalegruppe i alle afdelinger. Yoga, crossfit, volley el. lignende. At kolleger kan samles om noget sportsligt. Motionsrum for personale? Genåbning for brug af svømmehallen? Tarsk force Styrkelse af medarbejdersamtaler (MUS-TUS etc.) Side 16

17 5a. Personale trivsel Nedbringelse af sygefravær Task Force (Tidlig Indsats) Vi har et højt sygefravær og deriblandt længerevarende sygefravær. Vi vil have nedbragt fraværet betragteligt, både på den korte og den lange bane At vi har fået nedbragt sygefraværet, både det korte fravær og det lange fravær Opmærksomhed på kollegatrivsel - mulighed for sindelagssamtale Indførelse af modellen som opfølgning på fravær Brug af Task Force/ Tidlig Indsats ved længerevarende fravær eller inden, hvis der er bekymring for en personale Har den kollegiale opmærksomhed den tiltænkte virkning Er den rette model Har Task Force /Tidlig Indsats den ønskede effekt Ved chefens resultatsamtale Side 17

18 6.Personale trivsel Trivselsundersøgelse gennemsigtig handleplan I Københavns Kommunes Trivselsundersøgelse 2015 ligger vi under gennemsnittet på samtlige parametre med undtagelse af Samarbejde med nærmeste kolleger og Læring og udvikling set i forhold til Alle almenskoler i KK og Børne- og Ungdomsforvaltningen Vores svarprocent var kun på 53% (31/58) Vi vil gerne opnå et højere tilfredshedsgennemsnit målt på alle parametre både i forhold til os selv som skole, men også set i forhold til de andre sammenligningsgrundlag. Hertil kommer, at vi også gerne vil have en meget højere svarprocent. Via næste Trivselsundersøgelse og generelt i hverdagen ved, at personalet udviser en større glæde og tilfredshed ved deres arbejde Store forandringer hvor der forventes en afsmittende effekt: Udskiftning i ledelsen er gennemført Udskiftning i personalesammensætningen og ansættelse af flere nye kolleger er gennemført og stadig pågående Større fokus på medarbejdernes trivsel og tilfredshed Kollegial supervision og faglig sparring Fællesmøde hvor der er afsat tid til besvarelse af den næste Trivselsundersøgelse Side 18

19 7. Ressource center Implementering af MOT. Norsk koncept for elever på 7.-9.årgang Da skolen er placeret i et kvarter, hvor der er mange socioøkonomiske problemstillinger, og dermed mange unge ofte der presses til at tage forkerte valg. MOT-konceptet arbejder forbyggende, på at give de unge mod (MOT) til at træffe deres egne valg ift. eget liv og egne drømme. Forløbet er et længerevarende dannelsesforløb, der strækker sig fra 7. til 9.klasse. MOT er et norsk projekt, der har 18 års evidensbaseret erfaring i at styrke ikke blot de unge, men også lokalsamfundet, i at blive bedre til at tage hånd om den enkelte. - Give den enkelte mod til at træffe de rigtige valg - Styrke den sociale ansvarlighed og sammenhold, i klassen, på skolen og i lokalsamfundet. - Hæve det faglige niveau, gennem øget trivsel for den enkelte. - Øget trivsel målt i den årlige trivselsundersøgelse. - Øget tilgang til ungdomsuddannelserne efter endt skolegang. - Bredere samarbejde på tværs af de lokale interessenter (foreninger, bibliotek, plejehjem, ungdomsklub, skole etc.) - Efteruddannelse af skolens personale til at varetage MOT-undervisningen. - Prioritering af midler til at fortsætte MOT-indsatsen. - Større evaluering i samarbejde med de lokale MOT-skoler, ledelser og informatører (undervisere) ultimo juni Trivselsundersøgelse 2015/16 Side 19