Stadig støj på linjen

Transkript

1 Louise Faber: Jeg bryder mig faktisk ikke om, at du siger, at du synes, modstanderne har været skingre i debatten.?ulla Astman: Jeg vil medgive, at den kan have været skinger fra begge sider. Foto: Michael Koch Stadig støj på linjen DIALOG: Louise Faber og Ulla Astman har kæmpet for hver deres synspunkt i debatten om en tredje Limfjordsforbindelse vi satte dem stævne Af Søren Wormslev, soeren.wormslev@nordjyske.dk Hele 2903 gange har artikler eller debatindlæg, der indeholdt ordene en tredje Limfjordsforbindelse, figureret i nærværende avis alene i dette årtusinde. Er det sidste ord nu sagt, efter at et stort flertal i Folketinget har indgået forlig om, at forbindelsen når der engang måtte blive penge til den! skal gå vest om Aalborg og over Limfjordsøen Egholm? Nej, konstaterede vi hurtigt, da vi en uges tid efter aftalens indgåelse satte to frontfigurer i debatten for og imod Egholm forbindelsen stævne. Selv om de i de seneste år har brugt adskillige timer og dage på den samme sag, er det første gang, de to mødes, konstaterer de: Ulla Astman, 44 år, regionsrådsformand og formand for Komiteen for 3. Limfjordsforbindelse nu, har ikke tidligere siddet over for Louise Faber, 42 år, lektor i jura og formand for Borgerbevægelsen mod en vestlig motorvejsforbindelse. Det gør de så nu på Aalborgs Utzon Center. Mens robåde, sejlskibe og et enkelt fragtskib glider forbi udenfor på dén fjord, der er årsag til hele diskussionen, beder vi de to om i fællesskab at gøre status efter en årelang debat, der har delt vandene i ekstrem grad og om at se fremad. Men allerførst skal vi høre, hvordan det gik til, at de selv blev en del af diskussionen om trafikfremskrivninger, lavbroer, støjværn, lysbugede knortegæs og frem for alt linjeføringen for en eventuel ny fjordforbindelse? For Louise Faber, der har sit daglige arbejde som underviser på Aalborg Universitet, begyndte det med to annoncer i avisen i Annoncerne beskrev den såkaldte VVM redegørelse, som Vejdirektoratet den sommer sendte i offentlig høring. pages.dk/nordjyske/2724/article/173968/76/1/render/?reader_token=77c89b4dc8e0b83903f3c4be5dc236a0&user=03dadc5c4f45295ff9cb76e62 1/5

2 Hun brokkede sig over for sin mand og sine naboer over, at en så vigtig sag kun blev omtalt i to kedelige annoncer. På deres opfordring stiftede hun borgerbevægelsen primært for at sikre borgerne et talerør i en debat, som hun, der efter nogle års studier var flyttet tilbage til fødebyen, ikke selv tidligere havde taget del i. At hun fra familiens hjem i Hasseris vil kunne se lysene og høre lydene fra en vestmotorvej, fandt hun først ud af senere, da hun dykkede ned i materialet. For Ulla Astman, der flyttede til Aalborg for snart 25 år siden og før ste gang blev valgt til amtsrådet for Socialdemokratiet i 1998, fyldte en tredje fjordforbindelse ikke meget i de første år som politiker. Hun beskæftigede sig med helt andre emner. En af hendes første erindringer er, da Hirtshals daværende borgmester, Knud Størup, som amtsrådsmedlem i 2002 slog til lyd for at genoplive en Egholm løsning. En (anden) linjeføring, der også krydsede den lille ø, var nogle år tidligere opgivet. Men dé andre alternativer, som blev tilbage, herunder linjeføringerne via Lindholm og Karolinelundsvej, der begge ville gå midt gennem Aalborg og Nørresundby, var efter Knud Størups mening netop af denne grund udelukket og samme konklusion nåede Ulla Astman til. Der var helt frem til aftalen i forrige uge endnu et alternativ på bordet, nemlig en ekstra tunnel umiddelbart øst for den bestående. Den ville ifølge beregninger ikke aflaste tilstrækkeligt, mente og mener Ulla Astman, som derfor reelt aldrig har været i tvivl om, at det var en Egholmforbindelse, hun politisk skulle arbejde for. Åben idéfase Hun sagde derfor ja, da daværende rådmand Mariann Nørgaard (V) fra Aalborg bad hende være formand for en komité, der på vegne af erhvervsliv, pendlere og andre kunne danne modvægt til den nogle gange noget skingre modstand, der var mod Egholm løsningen. Da hun i 2007 blev regionsrådsformand, fik hun en mere og mere central rolle i debatten. En debat, der efterhånden har et halvt århundrede på bagen. Og dét er just et af problemerne, lader Louise Faber (LF) forstå: Politikerne har deltaget i debatten i rigtig mange år. Men der er mange borgere, der ikke har deltaget i den. Eksempelvis tilflyttere som min mand og mig. Jeg synes, man forsømmer de forpligtelser, man har over for os, der her og nu bor i området og skal leve med en ny motorvej. Der er ikke en åben idéfase, hvor man involverer os og siger: Hør her, vi har nogle trafikale udfordringer, hvordan synes I, vi skal prøve at løse dem?. Den sommer (i 2011, red.) kunne vi kun forholde os til to helt bestemte linjeføringer, enten en Egholm forbindelse eller et ekstra tunnelrør. LF: Jeg har ladet mig fortælle, at når man i mange årtier har haft de linjeføringer i spil, som vi kender, skyldes det, at man i tidernes morgen af rent tekniske grunde gik efter kun at lave forbindelser på fjordens smalleste steder. Måske ville man kunne pege på noget helt andet i dag, hvis man lavede en idéfase. Ulla Astman (UA): Der er altså også hensyn at tage til sejlrender, strøm og den slags. Det ændrer sig næppe over tid. I øvrigt var der en idéfase op til, at amtet i 2006 lavede sin VVM redegørelse. LF: Jeg stiller spørgsmålstegn ved, om det var en reel idéfase. pages.dk/nordjyske/2724/article/173968/76/1/render/?reader_token=77c89b4dc8e0b83903f3c4be5dc236a0&user=03dadc5c4f45295ff9cb76e62 2/5

3 UA: Loven har hele tiden foreskrevet, hvordan en offentlig høring skal foregå, og mig bekendt er de krav altså opfyldt både i 2006 og i Jeg kan ikke forstå din argumentation. Demokratisk eller ej? LF: Så starter jeg et andet sted: Når man træffer så stor en beslutning i vores samfund, bør der være dialog med borgerne. Men der har været tale om en proces lukket omkring de politiske niveauer. Samtidig er borgerne i dag afskåret fra at klage over den myndighed, der laver VVMredegørelsen, nemlig Vejdirektoratet. Dette strider klart mod konventioner og andre regler, og det bør føre til, at spørgsmålet vurderes i retssystemet. UA: Jamen, alle har kunnet reagere. I har haft foretræde for Folketinget, ligesom vi og mange andre har. Undskyld mig, men jeg synes, det er svært at se andet, end at beslutningen er truffet på demokratisk vis. LF: Det er jeg så ikke enig i. UA: Men hvis du mener, det er et problem, at man ikke kan klage over Vejdirektoratet i denne slags sager, er det jo en anden kamp, du skal kæmpe. Så handler det om et generelt problem i dansk lovgivning ikke om, hvor den tredje Limfjordsforbindelse skal gå. Mulighed for fodaftryk Regionsrådsformanden sparker ind, at der jo har været andre sammenhænge, hvor man som borger har kunnet påvirke for eksempel regionens holdning til en Limfjordsforbindelse. UA: I vores seneste regionale udviklingsplan står der, at vi støtter en Egholm løsning. Den stemte alle 41 i regionsrådet for SF uden den store begejstring i forhold til netop Egholmløsningen, men de stemte sammen med os andre for planen. Vi holdt inden vedtagelsen fem borgermøder, hvor der desværre ikke kom ret mange borgere, men også et borgertopmøde med 250 deltagere. Så muligheden for at sætte fodaftryk har været der. LF: Men da der efter høringen om VVM redegørelsen blev sat dansk rekord i indsigelser mod en vestforbindelse, lyttede I jo alligevel ikke til dem. I sidste uges aftale refererer man ikke med ét ord til, at mange protesterede UA: Jeg har ærlig talt svært ved at tage det alvorligt, at 1100 mennesker skriver under på en fortrykt tekst. LF: Det er da legitimt at mene det samme som andre. Eller: Mener du ikke det? UA: Sådan en koordineret aktion er ikke udtryk for, at den enkelte borger har sat sig ned, læst VVM redegørelsen og taget stilling. LF: Det kan du da ikke vide Intet stukket under stolen Nu bliver kaffekopperne sat, blikkene endnu fastere og tonen skarpere på tværs af det runde bord. Det handler om kernen i demokratiet om dén ikke er at acceptere de beslutninger, et repræsentativt demokrati træffer, og om vælgerne overhovedet har et ordentligt grundlag at sætte deres kryds ud fra på valgdagen? LF: Vi spurgte sidste efterår før kommunalvalget kandidaterne til byrådet i Aalborg og pages.dk/nordjyske/2724/article/173968/76/1/render/?reader_token=77c89b4dc8e0b83903f3c4be5dc236a0&user=03dadc5c4f45295ff9cb76e62 3/5

4 regionsrådet, hvad de mente om en tredje Limfjordsforbindelse, så vi kunne tage det med i vores overvejelser om, hvem vi ville stemme på. Under halvdelen ville svare. UA: Der er mange politikere, der ikke vil besvare den slags forespørgsler fra organisationer i valgkampen, fordi de ikke vil spændes for deres vogn. LF: Siger du, at de ikke før et valg vil svare borgerne på, hvad de står for? Så har vi da et stort problem i demokratiet. UA: Det vigtigste er, at vælgerne kender kandidaternes program. Det valgprogram, jeg og mit parti gik til valg på, siger tydeligt, at vi går ind for en Egholm forbindelse. Så der er ikke stukket noget under stolen. Enkelte af mine partifæller har i valgkampen sagt, at de mente noget andet, men det har vælgerne så også vidst. Nu er der truffet en helt legitim beslutning, og jeg har det faktisk skidt med, at der er nogle, der nu siger, at de vil bekæmpe den. Jeg synes desværre, de signalerer, at de ikke vil respektere demokratiet. LF: Det var ikke det, jeg sagde! UA: Nej, det var ikke dig, jeg hentydede til. Men jeg har selv blandt mine Facebook venner mennesker, som tilkendegiver, at der nu skal kæmpes for at få omstødt den beslutning, der hvad enten man kan lide det eller ej er truffet. Det harmonerer ikke med min demokratiopfattelse. NORDJYSKE: Er du sikker på, at du havde sagt det samme, hvis udfaldet af forhandlingerne på Christiansborg havde været det modsatte? UA: Det er jeg faktisk, ja. Ny skov på Egholm? LF: Jeg synes altså, det er skadeligt for demokratiet, hvis der er en opfattelse af, at beslutningen ikke er truffet på et legitimt grundlag. Det kan man ikke bare lade stå uafklaret. Men ellers ser jeg det sådan, at nu er der truffet en beslutning, som nogle synes er truffet legalt. Den må man prøve at få det bedst mulige ud af og tage den tid, der er nødvendig, for at finde konkrete løsninger på placering og udformning af Egholm linjen, så de varige skader for mennesker og dyr bliver så små som muligt. UA: Jeg synes, jeg hører dig tale med to tunger. Du vil både ind og finde konkrete løsninger hvilket jeg allerede klart har signaleret, at jeg også gerne vil men samtidig vil du starte en retssag. Det sidste gør mig bekymret. For vi har brug for at komme videre nu. Jeg forstår jo godt, at nogle er kede af beslutningen, og derfor bør vi se på, hvordan konsekvenserne kan mildnes: Der er allerede givet tilsagn om at rykke nogle strækninger af vejen ved Hasseris lidt længere mod vest. Samtidig har jeg overvejet, om man burde arbejde for, at den fredsskov, der som led i projektet skal plantes som erstatning for skov, der fældes, måske burde plantes på Egholm langs med motorvejen, så vejen bliver mindre synlig i stedet for syd for fjorden som først planlagt. Endelig mener jeg, at man bør se på tilslutningen mod syd måske kan den laves lidt anderledes, så den generer lidt mindre. Men det kan ikke undgås, at mennesker vil blive påvirket. Det hører med til at lave en ny motorvej. pages.dk/nordjyske/2724/article/173968/76/1/render/?reader_token=77c89b4dc8e0b83903f3c4be5dc236a0&user=03dadc5c4f45295ff9cb76e62 4/5

5 LF: Du sagde lidt tidligere, at debatten havde været skinger. Jeg sidder og tænker på, at det bryder jeg mig faktisk ikke om, at du siger om os, der er imod. UA: Jeg vil medgive, at den kan have været skinger fra begge sider. Dette her har været en diskussion, der blev meget sort hvid og ganske følelsesladet. Viljen til at lytte til modparten har ikke været det mest fremherskende træk ved debatten om den tredje Limfjordsforbindelse, vil jeg godt vedgå. Tiden er nu så fremskreden, at skal der åbenbares blot ét punkt, hvor de to debattører ser ens på tingene, må det være nu. Så vi spørger Louise Faber, om hun er enig med Ulla Astman i, at begge parter har manglet vilje til at lytte til modparten? LF: Det synes jeg faktisk ikke, vi har. Vi har rigtig gerne villet i dialog, men vi har ramt en mur. Kaffen er drukket, et kapitel mere er føjet til føljetonen om den tredje Limfjordsforbindelse. Ulla Astman og Louise Faber siger pænt farvel til hinanden. Og går så hver sin vej. Initiativ for bedre løsning Nogle timer efter interviewet tikker en pressemeddelelse ind på redaktionen. Den fortæller, at foreninger og grupper, der er imod Egholm motorvejen, har dannet initiativet Fremtidens Aalborg, der skal arbejde for en bedre løsning for byen og fjorden end den motorvejslinjeføring, der den 25. juni blev vedtaget af Folketingets transportudvalg. Tiden op til beslutningen har, hedder det videre, vist, at planerne om motorvejen over Egholm er i skarp modstrid med, hvad befolkningen især de unge ønsker. Derfor varsler den nye gruppe en række initiativer, heriblandt et stort borgermøde for alle med in teresse i sagen. Pressemeddelelsen er afsendt af repræsentanter for otte grupper. En af dem er Louise Faber. pages.dk/nordjyske/2724/article/173968/76/1/render/?reader_token=77c89b4dc8e0b83903f3c4be5dc236a0&user=03dadc5c4f45295ff9cb76e62 5/5