KOMMUNEPLAN

Transkript

1 Forslag til KOMMUNEPLAN for Odsherred Kommune Fredninger Skovrejsning Vindmøller Benyttelse Kulturmiljøer GeoPark Kystnærhedszonen Boligområder Beskyttelse Store husdyrbrug Byudvikling Campingpladser Klimatilpasning Støj Detailhandel Biogasanlæg Hovedstruktur - DEL 2

2

3 INDHOLDFORTEGNELSE 2.0 Byudvikling Sommerhusområder Kulturarv og arkitektur Forsyning, trafikanlæg og andre tekniske anlæg Ferie og fritid GeoPark Odsherred Benyttelse i det åbne land Beskyttelse i det åbne land Klima Vand 89 3

4

5 2.0 BYUDVIKLING ne i dette kapitel omhandler bymønster, bykvalitet, byzone og nyudlæg samt udbygning med boliger, erhverv, detailhandel og service. Endelig er der retningslinier for støj i forbindelse med ovenstående BYMØNSTER Udvikling af byerne, herunder udlægning af arealer til byzoner og planlægning i forhold til beliggenheden af områder til forskellige byformål, herunder særligt boliger, erhverv og service, skal understøtte Odsherred Kommunes strategi for bymønsteret som beskrevet i afsnittet om bymønster i redegørelsen. Bymønsteret er vist på kort 2A - Bymønster BYKVALITET Såfremt der er vedtaget bymidteplaner for de pågældende områder skal udvikling af bymidterne i Nykøbing, Asnæs og Vig foregå på baggrund af retningslinier i disse. Der skal tages et øget hensyn til handikappede og gangbesværede ved planlægning i bymidter og centerområder ved offentligt støttede byrumsprojekter. Der skal ved lokalplanlægning tages aktivt stilling til regnvandsbehandling for byzonearealer, herunder befæstelsesgrader og lokal afledning af regnvand. Der skal ved lokalplanlægning for byzonearealer, som er udpeget kulturmiljøer, tages særligt stilling til stedernes særlige karakteristika, både i forhold til arkitektur, materialer, men også i forhold til stedernes brug. Se kapitel 4.0 Kulturarv og arkitektur. Der udpeges et areal i Asnæs til byomdannelse jf. kort 2B - Byomdannelse og byfornyelse. Der udpeges to områder i henholdsvis Nykøbing, Asnæs, Vig, Fårevejle Stationsby og Grevinge til en helhedsorienteret byfornyelsesindsats, jf. kort 2B - Byomdannelse og byfornyelse. 2.3 BYZONE OG NYUDLÆG Byzone Byområde er vist på kort 2C - Byområder. Byområde er udlagt til bolig- og erhvervsformål, privat og offentlig service samt nærrekreative funktioner, såsom idrætspladser, kolonihaver og andre fritidsfaciliteter. 5

6 2.0 BYUDVIKLING Kort 2A - Bymønster Egentlig byudvikling kan kun finde sted i byområde. Nye arealer til byudvikling skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byområder og tages i brug fra den eksisterende by og ud. Der skal i byudviklingen tages hensyn til de højklassificerede vejes funktion som sikre færdselsårer. På arealer, hvor der tidligere har været losseplads o. lign. som har forurenet jorden, må der kun indrettes forureningsfølsom bebyggelse eller aktiviteter, såfremt det er dokumenteret, at dette kan anses for sundheds- og miljømæssigt forsvarligt. Nye boliger kan som hovedregel kun opføres i byområde, lokalplanlagte landsbyer og i afgrænsede landsbyer. Der kan kun planlægges for husbåde til helårsbeboelse i byzonehavne. Der kan kun etableres parceller med mulighed for ikke-erhvervsmæssig dyrehold i byområde, hvis byen har mindre end indbyggere. 6

7 2.0 BYUDVIKLING Kort 2B - Byomdannelse og byfornyelse Nye fremstillingsvirksomheder kan som hovedregel kun etableres i byområde ved større byer eller i særligt erhvervsområde, jf. 1.8 i redegørelsen og de tilhørende retningslinjer. Nyudlæg Byudvikling skal planlægges under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighederne for kollektiv trafikbetjening. Nyudlæg af arealer til byformål skal ske efter afvejning af natur- og miljømæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier, grundvands- og jordbrugsinteresser. Muligheden for at forøge de førnævnte værdier skal ligeledes inddrages i planlægningen. Landskabsanalyse 2012 skal indgå som grundlag i vurderingen af de landskabelige konsekvenser ved udlægget. Arealer der endnu ikke er inddraget til byudvikling, skal administreres i overensstemmelse med retningslinjerne for det åbne land. Nye arealudlæg kan som hovedregel ikke ske i en beskyttelseszone langs de større 7

8 2.0 BYUDVIKLING Kort 2C - Byområder veje på min. 300 m fra vejmidte (motorveje) og min. 150 m fra vejmidte af øvrige højklasseveje. Inden for byområde nedsættes beskyttelseszonen til 30 m fra vejmidte for denne type vej Befolkningens adgang til friluftsarealer skal fremmes. Grønne områder og forbindende stier skal være en del af byudlæggene. Nyudlæg af arealer skal ske under hensyntagen til, om det pågældende areal forventes påvirket af forøget havspejl eller øget nedbørsintensitet, jf. kapitel 10.0 Klima. Der skal ved nyudlæg forventes et behov for at udlægge nødvendige arealer til etablering af regnvandsbassiner i overensstemmelse med den gældende spildevandsplan. Såfremt der er udarbejdet en blå/grøn strukturplan for byen eller byområdet skal afledning af regnvandet ligeledes være i overensstemmelse med denne. Der skal i lokalplanerne sikres areal til, at overfladeafvandingen kan ske forsvar- 8

9 2.0 BYUDVIKLING ligt, samtidig med at regnvandsbassinerne i størst muligt omfang bliver en naturmæssig og rekreativ kvalitet i området. Regnvandsbassinerne skal derfor udformes med flade brinker med svagt skrånende anlæg f. eks. 1:6 også ud i vandet ved daglig vandspejl. Brinker og bund forstærkes med stabil pvc-måtte, så børn ikke synker ved leg i vandkanten BOLIGUDBYGNING Boligtilvæksten placeres primært i byområder i hovedbyerne Nykøbing, Vig og Asnæs, centerbyerne Højby, Fårevejle Stationsby og Hørve samt i mindre omfang i lokalbyerne. Forud for nyudlæg skal der arbejdes for byomdannelse og fortætning i de eksisterende bykerner. Ved realiseringen af nye boligområder skal der sikres god tilgængelighed til skoler, arbejdspladser, butikker og grønne og rekreative områder samt til de omgivende landskaber. Mindst 10 % af nye områder til åben-lav boligbebyggelse og mindst 20 % af områder til tæt-lav boligbebyggelse skal udlægges som opholds- og friarealer for området. Nye boligområder skal i materialevalg lægge vægt på kvalitet og bæredygtige principper. I lokalbyerne kan der i begrænset omfang planlægges for nye boligudlæg, såfremt de integreret i den eksisterende by. I landsbyer er udbygning mulig inden for landsbyens afgrænsning. Boligudbygning kan ske som huludfyldning eller omdannelse af nedlagte landbrugsbygninger. Landsbyens karakter skal respekteres, og karakteristiske træer og hegn skal bevares. Ny bebyggelse skal respektere et klassisk landsbyhus i bygningskrop, materialevalg og placering i forhold til vej. I kommende lokalplaner for boligområder skal det sikres at energi- og ressourcebesparende byggeri fremmes. 2.5 KULTUR- OG FRITIDSAKTIVITETER Bymiljøerne skal udvikles, så de opmuntrer og fremmer det sociale og kulturelle liv med mødesteder, kunst og udfoldelsesmuligheder. Der skal være let adgang til ikke-støjende kultur- og fritidsanlæg. Dermed skal disse enten placeres i stationsnære områder og/eller skal være forsynet med gode stiforbindelser fra station, boligområder og skoler. 2.6 ÆLDRE- OG PLEJESERVICE Ældre- og plejeboliger skal så vidt muligt placeres centralt i hovedbyerne i nærheden af eksisterende byfunktioner, og i tilknytning til andre service- og indkøbsfaciliteter og offentlig transport. Det skal ved nyopførelse tilstræbes, at sociale institutioner, bofællesskaber og handicapboliger lokaliseres på en sådan måde, at nærheden til offentlig transport prioriteres højt. 2.7 DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG UDDANNELSE Planlægning i forhold til daginstitutioner og skoler skal foregå på grundlag af kommunens bymønsterstrategi, jf. afsnit 2.1. Daginstitutioner, skoler og fritidstilbud skal så vidt muligt placeres i tilknytning til trafiksikre forbindelser og til grønne områder, samt nær offentlig transport. Nye uddannelsesinstitutioner skal fortrinsvist placeres i Asnæs, og i forbindelse med andre byfunktioner. 9

10 2.0 BYUDVIKLING Kort 2D - Særligt erhvervsområde (Tengslemark) ERHVERV Der skal skabes pladsmuligheder til mindre videns- og servicevirksomheder i både nye og eksisterende byområder. Nyudpegninger til erhvervsområder placeres hvor trafikstrukturen og natur- og miljømæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier samt grundvands- og jordbrugsinteresser muliggør det. Lokalplanlægning skal sørge for at nye erhvervsområder ikke påvirker omgivelserne markant. Lokalplaner skal bl.a. sikre, at bygninger og arealer langs de overordnede veje fremtræder i arkitektonisk høj kvalitet med grønne arealer, og at skiltning og flagning reguleres. Særligt erhvervsområde Særligt erhvervsområde er vist på kort 2D og 2E - Særligt erhvervsområde. Det udpegede område ved Tengslemark er mindre egnet til virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, idet der er tale om et område med drikkevandsinteresser. Området er mindre egnet til at rumme særligt vandforbrugende virksomheder, medmindre virksomhederne kan anvende sekundavand. 10

11 2.0 BYUDVIKLING Kort 2E - Særligt erhvervsområde (Fårevejle Stationsby) Særligt erhvervsområde er udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og skal forbeholdes disse virksomheder. Eventuel etablering af særlig risikobetonet virksomhed omfattet af risikobekendtgørelsen skal vurderes i det konkrete tilfælde, da der er tale om meget forskelligartede virksomheder. I lokalplanlægningen skal sikres, at der ikke ved udlæg af arealer til forureningsfølsom anvendelse opstår miljømæssige konflikter med det særlige erhvervsområde. Der kan på grundlag af den gældende spildevandsplan udlægges areal til et nyt centralrensningsanlæg ved Tengslemark, som vist på kort 2D - Særligt erhvervsområde (Tengslemark). Placering af rensningsanlægget skal fastlægges præcist på baggrund af en VVM-redegørelse. Selve bygningskomplekset skal indpasses i det omgivende landskab. 11

12 2.0 BYUDVIKLING Kort 2F - Centerområder DETAILHANDEL Der er afgrænset bymidter i Nykøbing Sj., Asnæs, Højby, Vig, Hørve og Havnebyen med henvisning til kort 2F - Centerområder. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i de afgrænsede bymidter må ikke overstige: m² i Nykøbing bymidte; m² i Asnæs bymidte; m² i Højby bymidte; m² i Vig bymidte. I bymidterne i Nykøbing Sj. og Asnæs planlægges der for en bred vifte af dagligvarer og udvalgsvarer samt andre funktioner, der naturligt lokaliseres i bymidter. Bymidterne i Højby, Vig, Hørve og Havnebyen forbeholdes fortrinsvis til dagligvarebutikker med henvisning til kort 2F - Centerområder. Hørve, Havnebyen, Egebjerg, Fårevejle Stationsby, Fårevejle Kirkeby, Grevinge, Lumsås, Nr. Asmindrup og Rørvig udpeges til lokalcentre med mulighed for dagligvarebutikker og mindre udvalgsvarebutikker som vist på kort 2F - Centerområder. 12

13 2.0 BYUDVIKLING I lokalcentre må det samlede bruttoetageareal til butiksformål ikke overstige m², undtaget Havnebyen, hvor det samlede bruttoetageareal ikke må overstige m², samt Egebjerg, Nr. Asmindrup, Grevinge, hvor det samlede bruttoetageareal ikke må overstige m 2. Butiksstørrelsen for den enkelte butik i et lokalcenter må ikke fastsættes til mere end m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 250 m² for udvalgsvarebutikker Den maksimale tilladte butiksstørrelse fremgår af Tabel 6 i kommuneplanens del 1, Redegørelsen, afsnit 2.9 og det maksimale bruttoetageareal for omdannelse/nybyggeri til butiksformål (restrummelighed) for hvert rammeområde til butiksformål. Uden for bymidterne og lokalcentrene kan der etableres enkeltstående butikker til betjening af lokalområder på op til 200 m². Der kan etableres butikker på op til 200 m² med salg af egne produkter i forbindelse med områder, hvor der kan placeres produktionserhverv. Der kan etableres butikker på op til 200 m² i eksisterende landbrugsbygninger, der ikke længere er nødvendige for landbrugsdriften, såfremt bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år. Butikker med særligt pladskrævende varegrupper placeres i områder udlagt til dette formål i Vig, Nykøbing, Asnæs og Hørve. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i områder til særlig pladskrævende varer må ikke overstige: 3E3 Vangen m²; 3E4 Vesterlyng m²; 7E5 Vig øst m²; 10E6 Asnæs øst m²; 13E1 Remisen m². Den maksimale tilladte butiksstørrelse og det maksimale bruttoetageareal for omdannelse/nybyggeri til butiksformål fremgår af afsnit 2.9 i redegørelsen. Der udlægges i Lumsås et areal (2C2) til lokalområdets daglige forsyning med mulighed for at etablere dagligvarebutik på maksimalt m 2 bruttoetageareal STØJ Ved placering af nye støjfølsomme områder i nærheden af virksomheder og erhvervsområder og ved placering af nye virksomheder og erhvervsområder i nærheden af støjfølsomme områder skal det sikres, at støjbelastningen ikke overstige Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Ved lokalplanlægning for erhvervsområder skal der redegøres for støjforhold i naboområder og for de foranstaltninger, der er nødvendige for at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. Ved lokalplanlægning for nye støjfølsomme områder skal der redegøres for støjforholdene i naboområder og de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Ved placering af veje op til støjfølsomme områder skal det sikres, at støjbelastningen ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for støj fra veje. Større uforstyrrede landskaber skal friholdes for støjende anlæg, samt støjende aktiviteter jf. kapitel 9.0 Beskyttelse i det åbne land. Ved placering af andre støjende aktiviteter og anvendelser end de som er nævnt i retningslinjerne , skal det sikres, at de for området relevante grænseværdier overholdes jf. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Der må ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse i en radius af 1 km til Torpedostation Kongsøre, Kongsøre Pistolskydebane, Sjællands Odde Skydebane eller andre støjende enkeltanlæg medmindre det forinden kan dokumenteres, at støjbelastningen fra anlæggene ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Sydøst for Fårevejle Stationsby er der udlagt et særligt erhvervsområde på godt 29 ha til bl.a. støjende virksomheder. 13

14

15 3.0 SOMMERHUSOMRÅDER ne i dette kapitel omhandler anvendelse, udlæg, grundstørrelser, turisme samt sikring af natur, landskabs- og kulturmiljømæssige værdier SOMMERHUSOMRÅDER Sommerhusområder er vist på kort 3A - Sommerhusområder. Sommerhusområder er forbeholdt ferieboliger og anden rekreativ anvendelse og bebyggelse. Der udlægges ikke nye arealer til individuel sommerhusbebyggelse. Nye fritidsboliger kan etableres inden for eksisterende sommerhusområde. I bebygget sommerhusområde, samt i nyudstykninger i sommerhusområde, tillades som hovedregel en minimumgrundstørrelse på m². Der kan ikke etableres nye erhvervsvirksomheder i sommerhusområde. Der kan lokalplanlægges for gallerier og anden kunstpræget aktivitet i tilknytning til helårs- og fritidsboliger. Skiltning i sommerhusområde skal minimeres. På større gennemgående vejforløb i sommerhusområder gennemføres en skiltepolitik i samarbejde med grundejerne. Efter større offentlige gravearbejder skal der gennemføres en genopretning af naturtyperne i de opgravede områder. I forbindelse med lokalplanlægning for sommerhusområde skal tilgængeligheden forbedres ved udlæg af nye stier. 15

16 3.0 SOMMERHUSOMRÅDER Kort 3A - Sommerhusområder Ved planlægning og administration skal sommerhusområdernes landskabelige kvaliteter og værdifulde vegetation søges plejet. Det skal sikres, at ophobning af større kvasbunker o.lign., etablering af jordvolde ud til veje samt henstilling af uindregistrerede køretøjer og uindregistrerede campingvogne ikke tillades. Hensynet til de landskabelige kvaliteter gælder i særlig grad de ejendomme, der grænser op til kysten og dens åbne bagland eller til fredede områder, hvor bevoksningens og terrænets karakter ud mod naturområderne skal bevares. På disse ejendomme skal der ved alt tilladeligt nybyggeri anvendes mørke naturfarver og så vidt muligt ureflekterende materialer. Ved udarbejdelse af lokalplaner for sommerhusområder, skal der stilles krav til belægningsgraden af grundene og anvendte materialer med henblik på, at regnvand kan nedsives og forsinkes på grunden. Klimatilpasning og mulighed for CO 2 -reducerende tiltag skal medtænkes ved udarbejdelsen af lokalplaner for sommerhusområder. 16

17 3.0 SOMMERHUSOMRÅDER 17

18

19 4.0 KULTURARV OG ARKITEKTUR Kulturmiljøer, fortidsminder og fredede og bevaringsværdige bygninger udgør en væsentlig del af Odsherred kommunes kulturarv. Derfor skal de også sikres for eftertiden, så fortællingerne bringes videre til de næste generationer. ne for disse fastlægger bl.a. hvordan de skal beskyttes FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER De væsentligste bygningsmæssige bevaringsværdier omfatter bygninger, der er registreret som fredede bygninger og bygninger, udpeget som bevaringsværdige i kommuneplan og i lokalplaner med en bevaringsværdi på 1-4 på SAVEskalaen. Fredede bygninger er vist på kort 4A - Fredede bygninger. Bevaringsværdige bygninger skal som hovedregel sikres en fortsat høj kulturhistorisk og/eller arkitektonisk bevaringsværdi, bl.a. gennem lokalplanlægning og ved administration af øvrig lovgivning. Hvis det i forbindelse med lokalplanlægning besluttes, at bevaringsværdige bygninger kan nedrives, har kommunen og bygherren pligt til at underrette Kulturstyrelsen og Museum Vestsjælland, Odsherred om nedrivningen. Bygherren kan blive pålagt udgifter til en registrering af bygningerne. Ombygning af og tilbygning til bevaringsværdige bygninger skal ske i henhold til evt. bevarende lokalplan og efter byrådets godkendelse af, at byggeriet udformes i respekt for bygningens arkitektur, kulturarv og den helhed, som bygningen indgår i. Nybyggeri nær bevaringsværdige bygninger, skal tilpasses den sammenhæng, som byggeriet indgår i, og bør gives et nutidigt udtryk med respekt for den lokale byggeskik. Ved nybyggeri i det åbne land, skal bygningernes arkitektur tilpasses landsbymiljøet det måtte indgå i samt placeres så det indpasser sig i landskabet, og følger eventuelle anbefalinger i Landskabsanalyse for Odsherred Kommune. 19

20 4.0 KULTURARV OG ARKITEKTUR Kort 4A - Fredede bygninger KULTURMILJØER Kulturmiljøer er vist på kort 4B - Kulturmiljøer. Kulturmiljøerne omfatter kulturhistoriske helheder og enkeltelementer, som det er væsentligt at sikre. Inden for afgrænsningen af de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer må der ikke foretages ændringer af bebyggede og ubebyggede arealer, med mindre det kan ske uden at forringe oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet. Oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet skal opretholdes ved byudvikling, væsentlige om- og tilbygninger, placering af trafik- og tekniske anlæg o.l., samt terrænændringer og større beplantninger o.lign. Der skal tages særlige hensyn til de kulturarvs-, landskabs-, arkitektoniske og/eller naturmæssige bevaringsværdier, indenfor administration, forvaltning og planlægning. 20

21 4.0 KULTURARV OG ARKITEKTUR Kort 4B - Kulturmiljøer 1. Skansehage - Isøre 2. Rørvig fiskerleje og landsby 3. Nykøbing Nordstrand 4. Nakke landsby 5. Odden halvø - Yderby og Overby landsbyejerlav 5a. Overby landsby 6. Odden Havneby 7. Ebbeløkke landsbyejerlav 8. Klintebjerg - kalkindustri 9. Højby landsby og stationsby 10. Næsholm borgruin og Nygård sø 11. Nykøbing Sj. gammel bydel. 12. Annebergparken, Nykøbing Sj. 13. Ulkerup nedlagte landsby 14. Eskilstrup landsbyejerlav 15. Sidinge landsby 16. Glostrup landsby 17. Kongsøre Skov 18. Lille Egebjerg landsby 19. Vig stationsby 20. Den tørlagte Sidinge Fjord 21. Sneglerup landsbyejerlav 22. Sneglerup landsby 23. Plejerup landsbyejerlav 24. Lammefjords-dæmningen 25. Asnæs stationsby 26. Fårevejle Stationsby 27. Ordrup landsby og Ordrup Næs 28. Området ved Dragsholm Slot 29. Teglværksgården og statshusmandskolonien Starreklinte 30. Starreklinte Huse husmandsbebyggelse 31. Bjergesø Hestehave husmandsbebyggelse 32. Bjergesø landsby 33. Hørve stationsby og landsby 34. Vallekilde kirkelandsby og højskole 35. Skippinge landsby Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg mv. i synlig kontakt med de udpegede kulturmiljøer, skal der vises særlige hensyn over for disse områders oplevelses- og fortælleværdi. 21

22 4.0 KULTURARV OG ARKITEKTUR Kort 4C - Kirkeomgivelser KIRKEOMGIVELSER Kirkeomgivelser er vist på kort 4C - Kirkeomgivelser. Inden for arealer der er udpeget som kirkeomgivelser, fredet, pålagt deklarationer eller omfattet af naturbeskyttelsesloven 19 Kirkebyggelinje, må byudvikling, placering af trafik- og tekniske anlæg o.lign., samt skovrejsning ikke gennemføres, medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsen af kirken, eller medmindre nødvendig byudvikling ikke med rimelighed kan placeres på andre arealer. Ved væsentlige om- og tilbygninger af eksisterende bygninger, tekniske anlæg o.lign., skal det sikres, at kirkens betydning for landskabet fastholdes. Der skal efter Byrådets skøn udarbejdes bevarende lokalplaner så betids, at kirkeomgivelserne sikres imod i ubemærkethed at undergå forandringer i strid med bevaringsinteresserne. 22

23 4.0 KULTURARV OG ARKITEKTUR Kort 4D - Fredede fortidsminder FREDEDE FORTIDSMINDER Fredede fortidsminder skal bevares gennem statslig og kommunal administration og pleje, jf. kort 4D - Fredede fortidsminder. Pleje af fortidsminder skal sikre den landskabelige oplevelse og formidling af kulturhistoriske og rekreative landskabsværdier. Plejen skal tilsigte muligheden for adgang og oplysning om kulturhistorie samt opmærksomhed på Odsherreds historie i tid og landskab. Oplysning om fortidsminderne skal intensiveres gennem plejeprojekter, informationstavler og servicevejvisningsskilte. 23

24 4.0 KULTURARV OG ARKITEKTUR Kort 4E - Kulturarvsarealer KULTURARVSAREALER OG DEN ARKÆOLOGISKE KULTURARV I arealer udpeget som kulturarvsarealer, jf. kort 4E - Kulturarvsarealer, må der ikke ske byudvikling, placering af trafik- og tekniske anlæg o.lign., samt skovrejsning. Der er dog muligheder, hvis det ønskede kan gennemføres uden at forringe oplevelsen af området, hvis muligheden for undersøgelser af de arkæologiske interesser fortsat er tilstede, eller hvis nødvendig byudvikling ikke med rimelighed kan placeres på andre arealer. 24

25 4.0 KULTURARV OG ARKITEKTUR Kort 4F - Beskyttede diger STEN- OG JORDDIGER I lokalplanlægningen skal sten- og jorddiger registreres med henblik på at sikre deres bevarelse. Beskyttede diger er vist på kort 4F - Beskyttede diger. 25

26 4.0 KULTURARV OG ARKITEKTUR EKSISTERENDE OG FREMTIDIG ARKITEKTUR I ODSHERRED KOM- MUNE Byer og landsbyer Nybyggeri skal indpasses i den lokale bebyggelsesstruktur og byggeskik den opføres i forbindelse med. Dette fastholdes bl.a. gennem byggelinjer og bygningshøjder og -proportioner. Nybyggeri i et historisk miljø, herunder kulturmiljøer, skal opføres i en nutidig arkitektur, med øje for de arkitektoniske fællestræk der ellers måtte være i miljøet, så som skala, gennemgående detaljer, materialevalg og farveholdning. Ligger nybyggeri i landskabelige omgivelser, skal det tilpasses terrænet samt de anvisninger, der findes i Landskabsanalyse for Odsherred Kommune. Om- eller tilbygning af eksisterende byggeri, herunder bevaringsværdige bygninger, skal tilpasses den eksisterende byggestil og skala, samt den bebyggede struktur eller hele landsby, bygningen måtte indgå i. Det åbne land Nybyggeri samt tilbygninger til eksisterende byggeri skal indpasse sig naturligt i landskabet gennem bl.a. placering samt ved at indarbejde evt. skærmende beplantning alt efter landskabets karakter. Endvidere skal nybyggeri eller tilbygninger til eksisterende byggeri indordne sig de anvisninger, der måtte være i Landskabsanalyse for Odsherred Kommune. Om- eller tilbygninger af eksisterende historisk, bevaringsværdige bygninger, så som f.eks. originale firelængede gårde, skal ske med udgangspunkt i bl.a. bygningens oprindelige arkitektur, proportion og skala. Sommerhusområder Om- eller tilbygning til eksisterende, bevaringsværdige sommerhuse skal ske med respekt for originaliteten samt følge den eksisterende arkitektur og skala, herunder vinduestyper, materiale- og farvevalg. Opførelse af nye sommerhuse skal underordne sig de landskabelige omgivelser, herunder de naturelementer der måtte være. Endvidere skal de anvisninger i Landskabsanalyse for Odsherred Kommune, der måtte være, følges. 26

27 4.0 KULTURARV OG ARKITEKTUR 27

28

29 5.0 FORSYNING, TRAFIKANLÆG OG ANDRE TEKNISKE ANLÆG ne i dette kapitel omhandler trafik og trafikale anlæg som veje, stier parkeringsanlæg, havne og flyvepladser. Desuden omhandler de tekniske anlæg som vindmøller, højspændingsanlæg og transmissionsanlæg, affaldsbehandlingsanlæg, antennemaster, energiproduktion samt varmeforsyning MOBILITET I kommune- og lokalplanlægning skal der sikres gode muligheder for servicering af nye by- og sommerhusområder med kollektiv trafik samt cykel- og gangstier, der medvirker til at skabe forbindelse til omkringliggende attraktioner. 5.2 TRAFIKANLÆG Vej- og stinet Planlægning for trafik og transport skal tage afsæt i den senest vedtagne Trafiksikkerhedsplan. Overordnede trafikanlæg er vist på kort 5A - Overordnede trafikanlæg. Planlægning for cykelstier og vandrestier skal både tænkes ind i den daglige transport og tage afsæt i Cykelplan for Odsherred, med de justeringer der skyldes den nye Rute 21. For rekreative stier henvises til kapitel 6.0 Ferie og Fritid. I kommende planer og anlæg skal der sikres god tilgængelighed for bløde trafikanter, herunder handicappede. Nyanlæg og regulering af veje inden for landskabsområde skal respektere områdets karakter, herunder dets eventuelle rekreative anvendelse og beskyttelsesbehov. Nye vejanlæg kan normalt ikke gennemføres inden for beskyttelsesområde. Vejnettet i beskyttelsesområde bør af hensyn til beskyttelsesinteresserne og/eller de rekreative interesser alene vedligeholdes og kun reguleres, når væsentlige trafiksikkerhedsmæssige hensyn taler for det. Ved nyanlæg og regulering af veje skal de beskyttede naturtyper respekteres. Nyanlæg af veje og større vejforlægninger skal planlægges således, at de nødvendige faunapassager og økologiske forbindelseslinjer sikres. Der skal tages hensyn til de landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer. Landskabsoplevelsen langs veje prioriteres i vejplanlægningen. Nyanlæg af veje og større vejforlægninger skal planlægges, så de nødvendige krydsninger af stier sikres. Cyklisters fremkommelighed skal tænkes ind i planlægningen, enten i form af nyudlæg til cykelstier eller ved at fredeliggjorte vejstrækninger indrettes til dette formål. 29

30 5.0 FORSYNING, TRAFIKANLÆG OG ANDRE TEKNISKE ANLÆG Kort 5A - Overordnede trafikanlæg Der bør almindeligvis ikke etableres nye tilslutninger for offentlige og private veje til de overordnede veje. Nye adgange til enkeltejendomme må som hovedregel ikke etableres, såfremt antallet af overkørsler til vejen derved forøges. Ved nyanlæg, herunder ombygning og regulering af eksisterende veje, skal antallet af vejadgange til overordnede veje søges reduceret mest muligt. Der reserveres anlægsområder til anlæg af: Hønsinge omfartsvej. Ny vej i Nykøbing (mellem Egebjergvej og Altavej). Projektet inkluderes i en samlet plan for området. Videreførelse af Højbygårdsvej med tilslutning til Lyngvej. Projektet inkluderes i en samlet plan for området Der må ikke udlægges arealer til andre formål inden for anlægsområderne, medmindre det kan dokumenteres, at dette ikke giver anledning til problemer i forhold til anlægsområdets reservation. 30

31 5.0 FORSYNING, TRAFIKANLÆG OG ANDRE TEKNISKE ANLÆG Der skal ved al lokalplanlægning og anlæg sikres tilgængelighed for handicappede. Således skal lokalplaner, der omfatter trafikale forhold have til formål at indtænke tilgængeligheden for handicappede. Parkering Nyanlæg til parkeringsformål skal udformes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bekendtgørelse om parkering for Odsherred Kommune. Ved nybyggeri og ombygninger skal der etableres cykelparkeringspladser efter følgende bestemmelser: Indtil kommunens parkeringspolitik indeholder normer for cykelparkering, skal normerne i Cykelparkeringshåndbog 2007 (DCF), side 41, så vidt muligt anvendes. Belysning Gennem lokalplanlægning og belysningsplaner skal det sikres at der opnås udendørsbelysning som kan tilgodese både dækkende belysning, tilstrækkelig sikkerhed, at byrummets karakter understøttes og at undgå lysforurening ud mod det åbne land, naturområder og herlighedsværdier Inden for byområderne skal det sikres at indblændingsgener undgås, og at gadeog udendørsrum opleves med en belysning som underordner sig de bygningsmæssige volumener og facadeudtryk Gennem regulering af højde og armaturtyper for udendørs belysningsarmaturer, skal lysforurening mindskes ud mod det åbne land, naturområder og herlighedsværdier Den kollektive trafik Byernes størrelse, beliggenhed og funktioner skal lægges til grund for planlægningen af den kollektive trafik. Det skal sikres: at der er en hensigtsmæssig sammenhæng mellem trafikbetjeningen og byområdernes udformning at trafikale knudepunkter indrettes, så de mange forskellige funktioner i tilknytning til trafik kan tilgodeses under hensyntagen til de økonomiske rammer Bussers fremkommelighed skal overvejes ved nye vejanlæg, samt ved ombygning og regulering af eksisterende veje. Ved anlæg af nye byområder samt ved byfornyelse og fortætning af eksisterende boligområder, bør det vurderes, om der er behov for en ændring af den kollektive trafik. Det bør også undersøges, om der er behov for etablering af nye adgangsveje, der sikrer adgang til stoppestederne. Ved renovering og omdannelse af stationsområder og områder ved andre trafikknudepunkter skal der reserveres et areal til pendlerparkeringspladser. Havne og flyvepladser Nye havnefaciliteter skal etableres i forbindelse med bestående havne. Der er ikke udlagt arealer til flyvepladser. 31

32 5.0 FORSYNING, TRAFIKANLÆG OG ANDRE TEKNISKE ANLÆG Kort 5B - Vindmølleområder TEKNISKE ANLÆG Vindmøller Vindmølleområder Der må kun opstilles nye vindmøller og foretages udskiftning af eksisterende vindmøller inden for de områder der er udlagt som vindmølleområder, se kort 5B - Vindmølleområder. Der udpeges følgende vindmølleområde: Nr. Navn Antal møller 1 Lammefjord Op til 18 møller på 100 meter til 12 møller på 150 meter Antallet af møller skal tilpasses de eksisterende vindmøller i Holbæk Kommune, så møllerne samlet set fremstår med et visuelt harmonisk udtryk i landskabet Vindmølleområdets endelige afgrænsning og det maksimale antal møller i området fastlægges endeligt i den nærmere planlægning af området. 32

33 5.0 FORSYNING, TRAFIKANLÆG OG ANDRE TEKNISKE ANLÆG Kort 5C - Højspændingsledninger Udseende Vindmøller inden for det samme vindmølleområde skal have samme rotordiameter og opstilles med samme indbyrdes afstand. Møllernes nav skal ligge på linje, således at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. Den indbyrdes afstand skal være mindst 3 x rotordiameteren og maksimalt 5 x rotordiameteren, medmindre VVM-vurderingen kan dokumentere, at en anden indbyrdes afstand er nødvendig og hensigtsmæssig. Vindmøller inden for samme vindmølleområde skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning og omdrejningstal samt være 3-bladede. Der må ikke være reklamer eller logo på vindmøllerne. Mølletårne og vinger skal farvesættes med samme lysegrå farve og udføres med ikke-reflekterende overflader. Vejadgang og omformerstationer Anlæg af veje til opstilling og servicering af vindmøllerne skal ske under hensyntagen til områdets jordbrugsmæssige anvendelse. Vejene skal så vidt muligt anlægges langs naturlige skel i landskabet. 33

34 5.0 FORSYNING, TRAFIKANLÆG OG ANDRE TEKNISKE ANLÆG Kort 5D - Genbrugs- og grenpladser Omformerstationer til vindmøllerne skal så vidt muligt placeres i tilknytning til anden bebyggelse i området eller alternativt, så de indpasses i landskabet. Arealanvendelse De landbrugsmæssige interesser skal varetages, ved at arealforbruget til møllerne begrænses mest muligt, og møllerne opstilles under hensyntagen til de dyrkningsmæssige interesser. I lavbundsområder skal møllerne opstilles, så de ikke er til hinder for en fremtidig arealanvendelse som vådområde. Husstandsvindmøller Husstandsvindmøller kan kun opstilles enkeltvis og i landzone uden for de udpegede vindmølleområder og uden for kystnærhedszone A, beskyttelsesområder og større uforstyrrede landskaber. 34

35 5.0 FORSYNING, TRAFIKANLÆG OG ANDRE TEKNISKE ANLÆG Kort 5E - Fjernvarmeområder Ved behandlingen af ansøgninger om opstilling af husstandsvindmøller skal der tages størst muligt hensyn til landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier, herunder kirkeomgivelser og kulturmiljøer. Der skal desuden tages hensyn til nabobeboelser med hensyn til støj. Der kan stilles krav til møllens placering, totalhøjde, udseende mv. En husstandsvindmølle skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg på egen grund (maks afstand 20 m). Totalhøjden for en husstandsvindmølle må ikke overstige 25 m, rotoren skal være 3-bladet og dreje med uret rundt, set forfra. Højspændingsanlæg og Naturgastransmissionsanlæg Højspændingsanlæg Der reserveres ikke i planperioden arealer til nye 400 kv eller 132 kv forbindelser. Eksisterende anlæg er vist på kort 5C - Højspændingsledninger. 35

36 5.0 FORSYNING, TRAFIKANLÆG OG ANDRE TEKNISKE ANLÆG Kort 5F - Naturgasområder Hvis der viser sig behov for opgradering af eksisterende forbindelser, skal areal reserveres i en bredde af 60 m til 400 kv forbindelser og i en bredde af 30 m til 132 kv forbindelser. Eventuelle nødvendige ændringer af traceer skal fastlægges præcist på baggrund af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Der må ikke planlægges for anlæg, byggeri eller andre dispositioner, der hindrer etablering af de ovennævnte højspændingsanlæg. Naturgastransmissionsanlæg Der udlægges ikke i planperioden arealer til nye naturgastransmissionsledninger. Affaldsbehandlingsanlæg Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke lokaliseres i områder med væsentlige natur-, kultur-, landskabs- og/eller miljømæssige interesser, medmindre særlige forhold eller andre overordnede hensyn taler herfor. 36

37 5.0 FORSYNING, TRAFIKANLÆG OG ANDRE TEKNISKE ANLÆG Kort 5G - Biogasudpegninger Afstandskrav til affaldsanlæg Der må ikke udlægges arealer således, at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og nedennævnte typer affaldsanlæg bliver mindre end nedenfor anført, medmindre det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed: Anlæg Deponeringsanlæg Biogasanlæg Større komposteringsanlæg for husholdningsaffald Stationære nedknusningsanlæg Andre større komposteringsanlæg for husholdningsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg og øvrige slambehandlingsanlæg Afstandskrav 500 m 500 m 500 m 500 m 300 m 150 m I kommuneplanens rammer for lokalplanlægning er der herudover bestemmelser om inddeling af virksomheder i miljøklasser med anbefalede afstandskrav til boligområder. Genbrugs- og grenpladser er vist på kort 5D - Genbrugs- og grenpladser. 37

38 5.0 FORSYNING, TRAFIKANLÆG OG ANDRE TEKNISKE ANLÆG Restprodukter Restprodukter må kun udlægges eller indbygges i bygge- og anlægsarbejder i områder med særlige drikkevandsinteresser, hvis en konkret vurdering godtgør, at det er miljømæssigt forsvarligt. Deponier for havnesediment Havneslam, uddybningsmaterialer og havnesediment, der ikke kan nyttiggøres, skal i videst muligt omfang deponeres tæt ved oprensningsstedet. Antennemaster Ved lokalplanlægning for antennemaster skal Mastevejledningens regelsæt nøje efterleves. Energiproduktionsanlæg Der kan udlægges arealer til udvidelser af eksisterende varmeværkers produktion med flere energikilder og større lagerkapacitet. Opsætning af solceller eller solfangeranlæg kan ikke ske i beskyttelsesområde og uforstyrrede landskaber. Vilkårene er de samme ved opstilling af fællesanlæg. Varmeforsyning Ved udlæg af større boligområder skal det vurderes, om der skal udlægges net til kollektiv varmeforsyning. Eksisterende fjernvarmeområder og naturgasområder er vist på kort 5E - Fjernvarmeområder og 5F - Naturgasområder. Biogas Ved ansøgning om fælles biogasanlæg kan der efter en konkret vurdering af projektet placeres biogasanlæg fortrinsvist indenfor de udpegede områder som vist på kort 5G - Biogasudpegninger. Der skal sikres gode vej- og tilkørselsforhold til biogasanlægget med henblik på minimering af gener for naboer og miljøet. Anlægget skal desuden placeres hensigtsmæssigt i forhold til biomassegrundlaget. Ved en konkret vurdering af et anlæg, tages hensyn til naturbeskyttelsesinteresser, kulturmiljøer, landskabelige- og miljømæssige forhold. Placeringen skal være hensigtsmæssig i forhold til decentrale kraftvarmeværker, gasledninger og lignende. Det er det konkrete projekt der vil være afgørende for om der kan gives tilladelse til opførelse af fælles biogasanlæg indenfor de udpegede områder. Gårdanlæg kan efter en konkret vurdering placeres uden for de udpegede områder hvis der biomassegrundlag for det. 38

39 5.0 FORSYNING, TRAFIKANLÆG OG ANDRE TEKNISKE ANLÆG 39

40

41 6.0 FERIE OG FRITID ne i dette kapitel omhandler kommunens rekreative struktur, ferie- og fritidsanlæg som golfbaner, kulturanlæg, støjende fritidsanlæg, lystbåde og strande samt rekreative overnatningsmuligheder som feriekolonier, ferielejligheder, campingpladser, lejrhytter, etc DEN REKREATIVE STRUKTUR Det nationale, regionale og lokale rekreative stinet fremgår af kort 6A - Cykel- og vandrestier. Stinettet skal løbende detaljeres og udvikles med udgangspunkt i de eksisterende stier og småveje. Hvor disse af trafiksikkerhedsmæssige eller oplevelsesmæssige årsager ikke er tilstrækkelige prioriteres anlæg af nye stier. Der skal planlægges for sammenhængende stiforbindelser i de bynære landskaber, som på sigt kan danne en lokal rekreativ ring i byernes randområder. Eksisterende kolonihaver skal bevares både som et aktiv af rekreativ, social og kulturhistorisk værdi. 6.2 GOLFBANER Etablering af nye golfbaner skal ske efter en nøje vurdering af behovet. Eksisterende golfbaner er vist på kort 6B - Golfbaner. Udvidelse af eksisterende golfbaner og placering af nye golfbaner skal ske efter en helhedsvurdering, som afvejer de forskellige interesser, herunder landbrugsinteresser, skovrejsning, vandindvinding, og anden rekreativ anvendelse. Naturbeskyttelsesinteresser, lavbundsarealer samt kulturhistoriske og landskabelige bevaringsværdier må ikke tilsidesættes. I kystnærhedszonen kan udvidelse og etablering ske, såfremt det ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet. Etablering af overnatningsanlæg i tilknytning til golfbaner kan kun ske efter retningslinjerne for feriehoteller, kursuscentre, feriecentre, ferielejligheder, vandrerhjem, og anden overnatningsvirksomhed, herunder campingpladser. Golfbaner skal udlægges og indrettes, så der bliver offentlig adgang og mulighed for flersidig arealanvendelse, herunder skal golfbaners stisystemer understøtte større rekreative stiforbindelser i det åbne land. Der udlægges et anlægsområde til golfbane på Odden, jf. kort 6C - Anlægsområder til ferie- og fritidsformål. 41

42 6.0 FERIE OG FRITID Kort 6A - Cykel- og vandrestier KULTURANLÆG Udvidelse og placering af nye forlystelsesparker, temaparker, aktivitetsparker, dyreparker og andre kulturanlæg, der er arealkrævende og forudsætter nye bygningsanlæg, skal placeres på baggrund af en helhedsvurdering, som afvejer de forskellige interesser, herunder trafikale forhold, landbrugsinteresser, vandindvinding og anvendelse til rekreative formål. Naturbeskyttelsesinteresser, lavbundsarealer, samt kulturhistoriske og landskabelige bevaringsværdier må ikke tilsidesættes. Etablering af overnatningsanlæg i tilknytning til kulturanlæg kan kun ske efter retningslinjerne for feriehoteller, kursuscentre, feriecentre, ferielejligheder, vandrerhjem og anden overnatningsvirksomhed. Der kan i anlægsområdet ved Dragsholm Slot etableres et kunstprojekt, Den Heliotropiske By, jf. kort 6C - Anlægsområder til ferie- og fritidsformål. Der kan i anlægsområdet ved Annebjerggård Hovedgård etableres museumsudstil- 42

43 6.0 FERIE OG FRITID Kort 6B - Golfbaner ling, såfremt Museum Vestsjælland, Odsherred ikke vælger at etablere udstilling i eksisterende bygninger ved Grønnegården Der kan i et anlægsområde ved Nykøbing Havn etableres et vandkulturhus, jf. kort 6C - Anlægsområder til ferie- og fritidsformål. 6.4 STØJENDE FRITIDSANLÆG Nye støjende fritidsaktiviteter kan kun etableres i de dertil udpegede syv områder, jf. kortbilag 6D - Støjende fritidsaktiviteter, og med specifikke aktiviteter jf. nedenstående retningslinjer. Etablering skal ske på baggrund af lokalplanlægning og under hensyntagen til en samlet planlægningsmæssig vurdering. Ved placering af støjende fritidsanlæg skal Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes. Se afsnit 2.10 Støj under kapitel 2.0 Byudvikling. Udpegningen ved Havnebyen kan rumme vandsportsaktiviteter som vandskisejlads, vandscooter, jetski, speedbåde. 43

44 6.0 FERIE OG FRITID Kort 6C - Anlægsområder til ferie- og fritidsformål Udpegningen ved Nykøbing Havn kan rumme vandkulturaktiviteter som havnebad, vandland med vandrutsjebaner o.lign. Udpegningen ved Gundestrup Marina kan rumme vandsportsaktiviteter som kabelbane til vandski og surf. Udpegningen ved Højby Nord kan rumme aktiviteter som kørsel med ATV og crossknallerter samt en udbygning af Sommerland Sjællands aktiviteter. Udpegningen ved Højby Syd kan rumme aktiviteter som paintball og andre eventparkaktiviteter. Udpegningen ved Sneglerup kan rumme forskellige motorsportsaktiviteter som kørsel med ATV og crossknallerter. Udpegningen på Lammefjord kan rumme aktiviteter som fjernstyrede modelfly og biler ol samt skydebanefaciliteter. 44

45 6.0 FERIE OG FRITID Kort 6D - Støjende fritidsaktiviteter FERIEHOTELLER, KURSUSCENTRE, FERIECENTRE, FERIELEJLIG- HEDER, VANDRERHJEM OG ANDEN OVERNATNINGSVIRKSOMHED Definition på feriehotel, feriecenter, feriehusbebyggelse, vandrehjem, landboturisme/bondegårdsferie fremgår af definitionsboksen under afsnit 6.5 i kapitel 6.0 Fere og fritid i kommuneplanens del 1, Redegørelse. Feriehoteller, kursuscentre, feriecentre og vandrerhjem skal som udgangspunkt etableres i byområder og i sommerhusområder. Uden for byområder og sommerhusområder kan feriehoteller, kursuscentre, feriecentre og vandrerhjem kun etableres i anlægsområder til formålet, jf. kort 6C - Anlægsområde til ferie- og fritidsformål. Udbygning af sengekapaciteten kan ske efter rammerne i Tabel 9 i Redegørelsen. Etablering eller udvidelse af feriehoteller, feriecentre, vandrerhjem og anden form for overnatningsvirksomhed skal ske på baggrund af en helhedsvurdering 45

46 6.0 FERIE OG FRITID af trafik- og parkeringsforhold, naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, bymæssige og friluftsmæssige forhold Overnatningsvirksomhed kan indrettes i eksisterende bygninger i det åbne land, hvis de beskyttelsesmæssige og planlægningsmæssige forhold ikke taler imod dette. Der kan på baggrund af en konkret vurdering og under hensyntagen til beskyttelsesmæssige og planlægningsmæssige interesser, indrettes op til 10 ferielejligheder/værelser til udlejning i tiloversblevne driftsbygninger på nuværende eller tidligere landbrugsejendomme, forudsat at ejeren bor på ejendommen. Der udlægges et område til udvidelse af overnatningskapaciteten, som knytter sig til Sommerland Sjælland, jf. kort 6C - Anlægsområder til ferie- og fritidsformål. FERIEKOLONIER Definition på feriekolonier, feriecenter og feriehusbebyggelse fremgår på kort 6E - Feriekolonier. I kystnærhedszone kan feriekolonier ikke omdannes til feriehusbebyggelse medmindre de er beliggende i sommerhusområde. Feriekolonier i sommerhusområder har førsteprioritet i forbindelse med omdannelse til feriehuse eller feriecentre. Følgende feriekolonier i sommerhusområde kan omdannes til feriecenter: Lyngborgen, Enebærvej 4, Vig (5R4) Solborgen, Strandgårdsleddet 2, Vig (7R3) Følgende feriekolonier i landzone kan omdannes til feriecentre i eksisterende bygninger, såfremt der kan dokumenteres et behov herfor. Feriekolonier i landzone kan ikke udstykkes eller udbygges. Høve Strand, Asnæs Lyngvej 11, Asnæs (7R4) Sejerborg, Asnæs Lyngvej 3, Asnæs (7R5) Klinteborg, Ribsvej 9, Fårevejle (11R6) Nordstrand, Skærbygårdsvej 15, Nykøbing Sj. (3R12) Følgende feriekolonier i sommerhusområde kan omdannes til feriehusbebyggelse: Ericavej Kolonien, Ericavej 2, Vig Lyng (7R6) Kongelejren, Lyngvej 68, Vig (5R5) Lyngby-Taarbæk, Nordstrandsvej 101, Nykøbing Sj. (3R9) Veddinge Bakker, Svellebakken 13, Fårevejle (11R7) Der udlægges anlægsområder for de udpegninger, som er beliggende i landzone, jf. kort 6C - Anlægsområde til ferie- og fritidsformål. De nærmere betingelser for omdannelse af feriekolonierne fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser for de enkelte områder. Offentlighedens adgang til kyst- og strandarealer gennem de eksisterende feriekolonigrunde skal fortsat sikres uanset ejerforholdet og evt. omdannelse til feriecentre eller feriehusbebyggelse. 46

47 6.0 FERIE OG FRITID Kort 6E - Feriekolonier 1. Børneringen 2. Ejnersbo 3. Enebærgården 4. Enebærhuset 5. Eriksminde 6. Feriegården 7. Fyrgården 8. Fyrregården 9. Glænø 10. Hvidovrekolonien - FB 11. Højbjerghus 12. Høve Strand - FC 13. Isøre 14. Klinteborg - FC 15. Klitborg 16. Kongelejren - FB 17. Lumsås 18. Lyngborgen - FC 19. Lyngby-Taarbæk - FC 20. Løvehuset 21. Mølle-Lejren 22. Nordstrand - FC 23. Nørrevang 24. Sct. Georgslejren 25. Sejerborg - FC 26. Skamlebæk 27. Skansen 28. Skrænten 29. Solborgen - FC 30. Strandhusene 31. Svinget 32. Søllerødlejren 33. Veddinge Bakker - FB 34. Vinkelhuset FC Udpeget til feriecenter FB Udpeget til feriehusbebyggelse (defineret som ferieboliger med fælles friarealer og bygningsfaciliteters 47

48 6.0 FERIE OG FRITID Kort 6F - Campingpladser CAMPINGPLADSER Campingpladser kan etableres i byområder og sommerhusområder. Det forudsættes, at placeringen er i overensstemmelse med intentionerne i planlovens kystbestemmelser, og at naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og friluftsmæssige interesser ikke tilsidesættes samt at adgangsforhold og nabohensyn mv. kan løses på en tilfredsstillende måde. Eksisterende campingpladser er vist på kort 6F - Campingpladser. Udenfor by- og sommerhusområder kan der kun etableres ny campingplads i anlægsområder udlagt til campingpladser. Eksisterende campingpladser kan kun udvides inden for rammerne i Tabel 11. Den maksimale andel af hytter på campingpladserne fremgår af Tabel 11. Der kan tillades vintercamping, vinteropbevaring og opførelse af hytter på eksisterende campingpladser, hvis beskyttelsesmæssige forhold ikke taler imod dette. 48

49 6.0 FERIE OG FRITID Kort 6G - Lystbådehavne FRILUFTSGÅRDE, NATURSKOLER, SPEJDERHYTTER, LEJR- HYTTER OG TELTPLADSER Friluftsgårde, naturskoler, spejderhytter, lejrhytter og teltpladser med et alment, socialt og pædagogisk sigte kan tillades etableret, såfremt de beskyttelsesmæssige eller jordbrugsmæssige forhold ikke taler imod dette. Etablering skal fortrinsvist ske i tilknytning til eksisterende bygninger eller anlæg. Primitive overnatningspladser, der kan rumme op til fem telte til lejlighedsvis teltslagning, kan frit etableres på en mindre del af en beboet ejendom, som i øvrigt anvendes til andre formål. 6.9 LYSTBÅDEHAVNE Nyanlæg og udvidelse af lystbådehavne kan kun foregå på baggrund af rammerne i Tabel 12 i kommuneplanens del 2, kapitel 6.0 Ferie og Fritid og af en konkret vurdering af naturbeskyttelsesinteresser og kulturhistoriske interesser. Eksisterende lystbådehavne er vist på kort 6G - Lystbådehavne. 49

50 6.0 FERIE OG FRITID Kort 6H - Blå flag strande BLÅ FLAG STRANDE OG HAVNE Blå Flag Strande og Havne udpeges årligt efter gældende kriterier fastsat af Friluftsrådet. Blå Flag Strande og Havne kan ses på kortbilag 6H - Blå flag strande. Strande og havne med Blå Flag-status prioriteres i den kommunale vedligeholdelse. Blå Flag strande og tilhørende faciliteter vedligeholdes efter særlige standarder og strandkriterier fastlagt for Blå Flag. 50

51 6.0 FERIE OG FRITID 51

52 52

53 7.0 GEOPARK ODSHERRED ne i dette kapitel omhandler nationale geologiske interesseområder, kystlandskab samt geologiske og kystnære værdier NATIONALE GEOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER De nationale Geologiske Interesseområder i Odsherred ses på kort 7A - Geologiske interesseområder. De nationale geologiske interesseområder i Odsherred Odsherred 132 og Rørvighalvøen må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning, bioenergiafgrøder, samt kystsikring. Særlige forhold gælder for udpegede råstofgraveområder (se afsnit 9.3 i kapitel 9.0 Beskyttelse i det åbne land). Det regionale geologiske interesseområde Klintebjerg 413 er ligeledes omfattet af bestemmelserne i retningslinjerne KYSTLANDSKABET De kystnære værdier ses på kort 7B - Kystlandskab. I det nationale kystlandskab Rørvig NK7 skal den naturlige kystdynamik bevares og sikres, og hverken kystsikring eller kystfodring må finde sted. Inden for det nationale kystlandskab Rørvig NK7 de naturgivne forhold opretholdes så de dynamiske processer mellem land og hav kan forløbe uhindret og så væsentlige hensyn til sårbar flora og fauna respekteres. I kystlandskaberne omkring Korevlerne (K8) og Ordrup Næs Sanddobberne (K9) gælder ligeledes retningslinjerne i og Værdifulde geologiske landskabstræk må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg eller skovbeplantning. Værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares. 53