Artikel udgivet på Institut for Ledelse og Innovation Marts 2017
|
|
- Pernille Brodersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At mestre ledelse Af Charlotte Oehlenschlæger og Erik Staunstrup 1 At kunne mestre betyder at klare, håndtere eller beherske noget vanskeligt, svært eller kompliceret uden problemer. 2 Hvis vi lægger tryk på uden problemer, så er det kun meget få (hvis overhovedet nogen) ledere, der kan siges at mestre ledelse. Hvis vi derimod kan udtrykke det at mestre ledelse som det, at kunne håndtere vanskelige og komplicerede situationer, så er det straks en mere fremkommelig sag at være leder. Det at kunne håndtere indebærer i sig selv et fokus på processerne, der finder sted i hverdagen. At kunne mestre kan her ses som det, at kunne sit repertoire af mulige handlinger og vide, hvilken af disse, det kan give mening at lægge vægt på i den givne situation. Billedligt talt kan vi forestille os, at vi som ledere vandrer rundt med en stor rygsæk fyldt med erfaringer om, hvilke ord og handlinger, der kunne være gangbare i givne situationer. Mestringen ligger så i, at man som leder er i stand til at trække en passende handling eller sætning op af ryksækken. I talemåden øvelse gør mester ligger implicit, at man skal øve sig om og om igen for at mestre noget. På samme måde kan det at mestre ledelse anses som en kompetence, der opnås, når vi praktiserer - når vi gang på gang træffer beslutninger på baggrund af opnået erfaring sammenholdt med den aktuelle situation. Når vi genkender mønstre, som vi kan forbinde med tidligere beslutninger, kan vi trække på dette repertoire af erfaring i forsøget på at mestre ledelse. Alligevel vil mestringen altid afhænge af den nye situation og i særdeleshed lederens evne til at omsætte sin erfaring på en måde, så den passer i den aktuelle kontekst. I en foranderlig virkelighed, hvor systemer udvikles og til stadighed udbygges nærmest som lag-på-lagstyringsteknologier, udfordrer kompleksiteten selvsagt disciplinen "mestring". Eksempelvis vil nye arbejdsgange i én afdeling i organisationen have betydning for samarbejdet med organisationens øvrige afdelinger, eller dele heraf, og dens omverden. Hver gang systemerne ændres et sted, vil forandringen påvirke omgivelserne som tandhjul, der griber ind i hinanden, og kompleksiteten øges atter. Det er denne kompleksitet, der på den ene side udfordrer det at mestre ledelse, fordi foranderligheden gør identiske mønstre usandsynlige, men på den anden side også gør mestring mulig, netop fordi vi til stadighed må øve os i at omsætte gårdagens opnåede erfaring til brugbar viden i dagen. Set i det lys er det at mestre ledelse en kompetence, der i en kontinuerlig proces skal holdes ved lige. Det er ikke en færdighed, man opnår og så blot besidder for eftertiden. Det er lidt som at lære at cykle - man glemmer det ikke, når man først har lært det, men graden af mestring afhænger af, hvor flittig man er til at holde kompetencen ved lige. 1 Artiklen er skrevet med udgangspunkt i inspiration fra IFLI - mødet: Middag med Mening, 9. november Den Danske Ordbog 1
2 Mestring er imidlertid ikke kun et spørgsmål om tilstrækkelig øvelse eller at have et tilstrækkeligt stort udvalg af erfaringer. At mestre er også i høj grad bygget på relationer og tillid i det daglige. For langt de fleste ledere betyder det at lede, at man i samarbejde med andre får udført bestemte opgaver, eller taget specifikke beslutninger. Man er kun leder fordi man indgår i et netværk af relationer, der gør det muligt at beslutte og skabe handling. Lad os først se på den individuelle side af sagen. På sin vis er der en sammenhæng med ordet mesterlære, hvor en lærling netop lærer at håndtere bestemte former for værktøj, ved at følges med en mester i faget og lære ved at se hvad mesteren foretager sig. Indenfor ledelse kan mesterlæren bestå i at iagttage sine egne ledere gennem årene og notere sig hvilke virkninger bestemte beslutninger og handlinger kan have på omgivelserne. I bedste fald viser der sig en mulighed for at kunne diskutere hvilke andre mulige løsninger, der kunne have været. Udfordringen kan være, at have nogen man kan diskutere med. Mange ledere har en mentorordning, der er mere eller mindre formaliseret. En mentor kan hjælpe med både faglig og personlig udvikling. Alternativet til det er at være med i netværk, hvor man kan drøfte ledelsesmæssige udfordringer i hverdagen, uden at de præcis behøver at dreje sig om specifikke udfordringer for den enkelte. På den måde kan netværket fungere som en form for mentor, der øser ud af erfaringerne i forhold til de udfordringer der præsenteres. Men hverken en mentor eller et netværk går almindeligvis ind i en given situation, for at give direkte råd, eller løsninger. Det er helt op til lærlingen selv at skabe egne løsninger. Til syvende og sidst må man som leder være parat til at være sin egen mentor og sin egen læremester I en hastigt omskiftelig verden er selvledelse en nødvendighed, for det er kun DIG selv, der kan se hvor du er i landskabet og hvilke handlemuligheder du har i den givne situation. Uanset hvor meget du spørger ind til, hvordan dine kolleger eller medlemmer af netværket ville reagere, uanset hvor meget du observerer og reflekterer over andres handlemønstre, så er situationerne så omskiftelige, at der oftest ikke vil være nogen, der har stået i netop DIN situation. At mestre sin egen ledelse bliver til en selv-mesterlære. Du er din egen lærling og samtidig din egen chef. Oversat til den pædagogiske kode 3, så kan man sige, at du skal være din egen voksenrolle overfor din egen barnerolle. Forstået sådan, at du er overladt til at drage dig selv op trække dig selv op gennem den givne situation. Man kan sige, at du selv er voksenrollen overfor dig selv som uvidende i situationen. I praksis vil din voksenrolle bestå i, at du vil reflektere grundigt over hvilke handlemuligheder, der kunne være gangbare og hvilke reaktioner og muligheder, det vil åbne for, mens en barnerolle i højere grad vil være baseret på din umiddelbare oplevelse af situationen og dine reaktioner vil på tilsvarende vis blive umiddelbare. Der er mange mulige tilgange til at lære sig selv at håndtere nye situationer. Hvor du præcis skal begynde og hvordan processerne går for sig i vores indre beslutninger er ikke umiddelbart til at afdække. Vi kan 3 Niels Åkerstrøm Andersen og Asmund W. Born: Kærlighed og omstilling, Nyt fra Samfundsvidenskaberne,
3 forsøge at skabe et billede af mulighederne ved at se nærmere på, hvordan vi taler om det hvilke sproglige handlinger vi tager i brug. Når vi tænker, vil en stor del af vores tanker være, at vi taler med os selv, så en mulig tilgang kunne være via domæneteorien, der beskæftiger sig med, hvordan vi kan sortere de sproglige handlinger vi foretager os i forskellige domæner. Hvert domæne er udtryk for hvordan vi taler om og forholder os til tingene. Domænerne er oprindeligt opstillet af Maturana som det produktive, de mange forklaringers og det æstetiske domæne. 4 Det produktive domæne er baseret på sproglige handlinger, der har en meget ligefrem årsagsvirkningslogik. Hvis man gør sådan, så sker der sådan. Det er vores primære handlingsfelt, der er gennemskueligt og bygger på vedtagne, entydige konventioner, der kan være opnået gennem sociale, kulturelle eller kontekstbestemte vedtagelser, som tilstræber at anskue verden som simpel og objektiv. Langt de fleste hændelser i vores hverdag er styret af et fælles sæt af forståelser, der gør det muligt at handle på bestemte måder, fordi det anses for at være den eneste rigtige måde at handle på. Vi har brug for at kunne mestre dette sæt af fælles forståelser, der gør det muligt for os at handle, uden konstant at skulle stoppe op og fundere over, om dette nu også er den rigtige måde at handle på. Vi har brug for at kunne være produktive. Det næste domæne er de mange forklaringers domæne. Det er her de entydige forklaringer ikke længere holder stik. Den eneste rigtige løsning kan ikke findes. Det er her vi indser nødvendigheden af at høre andres mening, at søge efter om der kunne være andre forklaringer, der kunne tages med i overvejelserne. At kunne mestre dette domæne betinger, at du er parat til at opfatte andres udlægninger som sandheder, der er ligeværdige med din egen. Det giver en mangfoldighed af muligheder og åbner for at se nye løsninger. Men selvom andres forklaringer er ligeværdige, så er de ikke altid ønskværdige. Det næste skridt i at lære sig at håndtere det forklarende domæne, er at kunne mestre dialogen om, hvordan vi ser ønskværdigheden i forhold til den givne situation. Her ses en sammenhæng med det æstetiske domæne, der er baseret på, at enhver handling har sit udspring i menneskets egen forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Vi søger til stadighed efter af få forfinet vores egne holdninger og enhver sproglig handling er på samme tid både et udtryk for vores udgangspunkt og samtidig en afprøvning af de holdninger, der findes i den sociale kontekst vi handler ind i. At kunne mestre håndteringen af det æstetiske domæne betyder i praksis, at vi med vores handlinger og sproglige handlinger viser vores grundantagelser og værdier frem og påvirker vores sociale kontekst, samtidig med, at vi er lydhøre overfor, om der er genklang for disse værdier blandt medarbejderne. Hvis vi som ledere ikke fornemmer denne genklang, så er det her mestringen skal stå sin prøve, ved at kunne forholde sig undersøgende til de forskelle, der viser sig. Det er her det æstetiske domæne hænger sammen med de mange forklaringers domæne. Denne forholden sig til divergenser i det æstetiske domæne er baseret på en erkendelse af flere mulige sandheder, når det drejer sig om de etiske standpunkter. De holdninger og værdier det æstetiske domæne bygger på er gradvist udviklet gennem refleksioner i forklaringernes domæne, og de bliver samtidig også det sæt værdier, der indgår i dialogen om ønskværdigheden, når vi i taler om de mange og ligeværdige sandheder i forklaringernes domæne. 4 Jacob Storch, Thorkil Molly Søholm og Asbjørn Molly: Gensyn med domæneteorien, Erhvervspsykologi, nr. 2,
4 Vi ser her, at de tre domæner er tæt vævet ind i hinanden, og gensidigt understøtter udviklingen af vores mestring af ledelse. Det tætte samspil mellem de tre domæner ses tydeligt, når vi ser domænerne hver for sig og er bevidste om indholdet i hver af dem, men i hverdagens håndtering af ledelse har de en tendens til at flyde sammen, hvis man ikke gør sig umage med at tænke nøje efter. Men spørgsmålet er om vi nu har fundet ind til kernen af det at mestre ledelse? På det sproglige felt har vi i alle tilfælde ramt nogle gode takter, der kan afklare den fælles sproglige forståelse. Udfordringen er, at verden ikke udelukkende kan forstås som sprog og tekst. Der er andre dimensioner, der også spiller ind. Fx sker vores opfattelse af verden omkring os i høj grad via vores synsindtryk og aflejres som billeder i vores hukommelse. Vores forestillingsevne er tæt knyttet til, at vi kan opfatte nogle billedlige omrids af den udfordring vi står i. Sejten 5 taler om to akser, der skærer gennem menneskets erkendelse, dels en akse, der beskæftiger sig med tekst, ord, sprog, dels en akse, der beskæftiger sig med billeder og rummelighed. Pointen er, at der til stadighed er et samspil mellem disse to akser, sådan at sproget danner billeder, for at vi kan begribe de ord vi modtager. Udfordringen er at bringe de billeder vi ser på billedaksen i vores hjerne videre ud gennem sproget. Tekst og billede er ikke umiddelbart forenelige, men lever to forskellige liv i vores erkendelse. I praksis betyder det, at når vi oplever en situation i hverdagen, så er det i høj grad billedet, opfattelsen af nuancerne i bevægelser, adfærd, det fysiske samspil, som bringer billeder og følelser frem i vores indre. Det er disse billeder, der skal oversættes til ord, for at vi kan dele vores tanker med andre. Det er i sig selv en mestring. En vigtig mestring i denne sammenhæng er imidlertid at turde være i det spænd, der findes mellem tekst og billede. Det vil sige at turde udholde den venten, der er nødvendig, for at kunne begribe et mere fuldkomment billede af situationen, inden man begynder at oversætte til ord og indlede eller fortsætte en dialog. Den mestring det er, at kunne udholde den næsten uudholdelige venten, eller tilbageholdenhed i feltet mellem tekst og billede, mellem viden og væren, det er den væsentligste af alle former for mestring. 6 Det er det, fordi evnen til at kunne forblive i feltet mellem den viden, tekst, ord og sproglighed skaber og den væren, som billedelige indtryk skaber i form af følelser og koblinger til erindring om tidligere situationer med en vis lighed, det er den mestring, der giver en velovervejet og afbalanceret vurdering, som samtidig kan åbne for nye tilgange, ved ikke blot at gribe til de første de bedste automatiske reaktioner, der måtte ligge i rygsækken. Netop den mestring at turde blive stående i feltet mellem viden og væren kræver endnu en form for mestring, nemlig den at kunne stå inde for sine egne valg som menneske. Brinkmann 7 kalder det for, at man skal være bevidst om sine egne ståsteder, så man kan skelne klart mellem hvilke ståsteder, der er mine personlige, etiske opfattelser, og hvilke ståsteder, der er til forhandling i forbindelse med fx at være leder. Brinkmann kalder det for instrumentalisering, når vi så at sige sælger ud af vores principper i forhold til den nytte vores handlinger kunne få i vores job, og dermed for den organisation, hvor vi er ansat. I praksis betyder det, at vi må være bevidste om, hvilke ståsteder som fx ansvar, sandhed, værdighed, løfter, det 5 Anne Elisabeth Sejten: Tekst og billede, artikel i: Anne Elisabeth Sejten og Erik Svendsen (red.): Detaljen tekstanalysen og dens grænser (bind 1), Roskilde Universitets Forlag, Erik Staunstrup (red.): Når ledelse sker, Nyt perspektiv, Svend Brinkmann: Ståsteder, Gyldendals Bogklubber,
5 gode, friheden betyder for os selv som person. Hvor står vi rent etisk, når det gælder hvert af disse ståsteder? Hvilke handlinger vil vi tillade i forhold til vores egne ståsteder? Udfordringerne viser sig, hvis vi kommer i situationer, der kræver handlinger, som for os at se strider mod vores egne ståsteder. Her er mestringen af vores egen integritet utrolig væsentlig, så vi efterfølgende kan se os selv i spejlet og fortsat fungere som både en troværdig udgave af os selv og som en fornuftig medarbejder/ leder i organisationen. Denne artikel kan vi kalde den korte udgave af det at kunne mestre ledelse. Der indgår mange andre aspekter, og vi burde også gå dybere i refleksionerne over hver enkelt form for mestring. Vi har her forsøgt at sætte fingeren på nogle af de væsentligste elementer ved mestring af ledelse, som kort kan opsummeres således: Mestring kræver øvelse Mesterlære og selv-mesterlære som et væsentligt udgangspunkt, for at få fodfæste Brugen af mentorer og netværk som input til selv-mesterlære Mestring af sproglige handlinger, og bevidsthed om brugen af domænerne i hverdagen Mestring af sociale relationer og tillid i hverdagen Den vigtige mestring at turde forholde sig afventende i feltet mellem tekst og billede. Det vil sige at turde vente på, at der opstår et samspil mellem ordene og de billeder af situationen vi skaber os. Mestring af samspillet mellem viden og væren Den vigtigste mestring er at kunne mestre os selv i form af vores etiske ståsteder for fx ansvar, værdighed, frihed De mange lag af mestring er udtryk for, at det at kunne mestre ledelse ikke i sig selv er noget man lærer endeligt. At mestre ledelse er nok så meget til stadighed at kunne udfordre sig selv og være bevidst om at forbedre sine mestringer i en stræben efter at søge en stadig større forståelse for det at kunne mestre. På den anden side er det også det helt naturlige. Det er præcis denne stræben efter mestring, der har bragt os videre som mennesker. Dét, at nogen har turdet tage en beslutning og har handlet på intuitionen og på formodningerne om, at lige præcis dette, kunne føre os videre mod et mål vi har opsat, eller i det mindste vil det bare føre os videre! Så må vi sætte målene bagefter. 5
Udforskning af ledelsesrummet
Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs merePå opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes.
Domæneteorien På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Fra en artikel: Gensyn med domæneteorien af Jacob Storch, Thorkil Molly
Læs mererationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling
Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereKompetence- profilen
Kompetenceprofilen AS3 2 Vi kan som regel huske de virksomheder, vi har været ansat i og hvilke job, vi har haft, men det er langt sværere at beskrive, hvad vi egentlig kan. AS3 3 Kompetence- profilen
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereLUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig
LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig Når du ønsker forandring i dit liv, må du nødvendigvis gøre noget andet end du plejer. Måske du ønsker mere ro, måske du ønsker
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereKarrierelæringsmodellen. Dimensioner af Karrierelæring
Karrierelæringsmodellen Dimensioner af Karrierelæring arbejdsmarkedet Viden om og erfaring med uddannelse, job og fag uddannelsessystemet i forhold til interesser og styrker Viden om og erfaring med mig
Læs mereBEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING
En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange
Læs mereGuide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut
Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk
Læs mereKreativiteten findes i nuet
Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereFrihed. af Henriette Larsen
Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD
Læs mereKonflikter og konflikttrapper
Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereDen gode overgang. fra børnehave til skole/sfo. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra børnehave til skole/sfo Brønderslev Kommune 2019 Version 040319 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i skole/sfo. Skolestarten er for nogle børn ny
Læs mereGuide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut
Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereNyhedsbrev for oktober 2009
Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen
Læs mereCASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD
CASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD - FORBEREDELSESTID ER NOGET VI STJÆLER ELLER GIVER HINANDEN Publiceret: 3. december 2018 ABSTRACT Casen tager afsæt i to pædagogers frustrationer over, at
Læs mereVelkommen til den nye socialrådgiver i kommunen
Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereProfessionelle Ståsteder Morgenmøde MacMann Berg, 1. & 2. dec. 2016
Professionelle Ståsteder Morgenmøde MacMann Berg, 1. & 2. dec. 2016 MORGENMØDET I DAG Inspireret af Svend Brinkmanns begreb om ståsteder præsenterer vi et bud på 5 professionelle ståsteder De 5 professionelle
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereFaktaark. Konflikthåndtering
Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller
Læs mereGiv volden en skalle. forebygvold.dk FILMVEJLEDNING. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet
Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet FILMVEJLEDNING forebygvold.dk FOREBYG VOLD MED FILM Brug film til at forebygge vold og trusler Film om andres
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereSkab plads til det gode arbejdsliv!
Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden på skift.
Læs mereKognition betyder: tænkning / erkendelse
SELVFORSTÅELSE AUGUSTINS BØN: GUD GIVE MIG SINDSRO TIL AT ACCEPTERE DE TING, JEG IKKE KAN MAGTE, MOD TIL AT ÆNDRE DE TING, SOM JEG KAN, OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN DEN KOGNITIVE INDFALDSVINKEL Kognition
Læs merePædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave
Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave Område Børnehusene Buldervang Dagtilbuddets navn Lupinvejens børnehave Pædagogisk læreplan 2014 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereHar I plads til unge i jeres forening?
Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres
Læs mereMentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee
Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereTRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?
TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs merePædagogiske observationer
Pædagogiske observationer Alt hvad der siges, siges af nogen. Humberto Maturana Aug 17 Dagens program Velkomst og præsentation af dagen Hvad er en observation Hvorfor skal vi observere Praktiske øvelser
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Gamemastererfaringer Reflekterende team Tuckmans teammodel Pause Domæneteori Grafisk facilitering Evaluering Gamemaster-erfaringer
Læs mereMentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010
Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereKarrierelæringsmodellen
Karrierelæringsmodellen Dimensioner af karrierelæring VIDEN OM OG ERFARING MED UDDANNELSE, FAG OG JOB VIDEN OM OG ERFARING MED MIG Forstå Fokusere Ordne Opdage Forstå Fokusere Ordne Opdage Opdage Ordne
Læs mereVejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter
Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis
Læs mereDe 4 forskellige forhandlingstyper. Hvordan skal du forholde dig?
De 4 forskellige forhandlingstyper Hvordan skal du forholde dig? Mødemennesket 1. Vær tålmodig, deltag og lyt 2. Vis din viden 3. Vis din interesse 4. Kommunikér åbent også med dine medforhandlere 5. Husk
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereSystemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Læs mereReservatet set fra satellit
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat Erik Staunstrup Christian Klinge Reservatet set fra satellit Figur 1.1 Satellit-perspektiv af Vejlerne 1 Reservatet
Læs mereSlåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål
92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs mereSPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S
SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S METODE OG VÆRKTØJER - DER BIDRAGER KONSTRUKTIVT TIL DIN OG ANDRES LÆRING OG UDVIKLING Give andre noget at vokse
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereMaj-juni serien Episode 4
15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer
Læs mereMere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse
Mere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse Skolelederne i Hørsholm 14. maj 2014 Ledelsesdimensioner Integrere pædagogisk viden i praksis k Ledelseskapaciteter Kompleks problemløsning At sætte mål
Læs mereMUS. Vejledning til lederen om
Vejledning til lederen om MUS Dette er en vejledning til, hvordan du afholder MUS med dine medarbejdere. Du kan læse om, hvordan processen håndteres, fra indledende forberedelse, til selve samtalen og
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereModellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden.
Modellering Matematisk undersøgelse af omverdenen. 1 Modellering hvad? Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden. Matematisk modellering omfatter noget udenfor
Læs mereLEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om
LEDELSESRUM - form eller fantasi Konference og workshops 8. November 2013 Velkommen til konference/workshop IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse Byder velkommen til konference / workshop om Ledelsesrum
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereCoaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger
Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereDomæneteori - en guide for ledere som kontekstnavigatører
8 min. 37,119 Domæneteori - en guide for ledere som kontekstnavigatører Domæneteorien har fået karakter af en darling i den systemisk inspirerede gren af organisationsteorien. Som offentlig leder kan det
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereTemadag 2: Kommunikation og samarbejde
Temadag 2: Kommunikation og samarbejde - med mennesker med demens, kollegaer og pårørende Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold Dagens emner Indhold - Hvad skal vi tale om? Hvordan taler vi sammen? Affektudbrud
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereGod ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereRoskilde d. 28 marts - 2011
Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde
Læs mereKollegasparring giv den faglige samtale et boost!
Kollegasparring giv den faglige samtale et boost! #1: Hvad? En struktureret faglig samtale mellem kolleger. 3 Faglig snak vs. kollegasparring Person 1 Sparringspartner Udfordring Fokusperson Person 2 Udfordring
Læs mereVEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE
VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik
Læs mereTag testen: Tænk over, hvordan du handler i din daglige ledelsespraksis og sæt kryds ud for det udsagn, som du synes passer bedst.
Test dine lederkompetencer Er du fremragende til at foretage et strategisk zoom, og har du nogen gange svært ved at leve dig ind i andre og forstå dem? Test dig selv på de syv afgørende kompetencer fra
Læs mere