Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Varme Hjulmagervej Aalborg Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: Dok.nr.

Transkript

1 Grønne regnskaber 2012

2 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Varme Hjulmagervej Aalborg Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Varme Forside: Visualisering af den nye reservecentral Nørre Uttrup Varmecentral (NUV).

3 Forklaring vedrørende angivelse af metode Med baggrund i Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen. NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende. ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder). CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed. OHT: Andre målemetoder. Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode. PER: Beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen. NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende. MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed. SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode. OHT: Andre beregningsmetoder. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 1

4 Aalborg Forsyning, Varme er en driftsvirksomhed under Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax CVR-nr Fjernvarmeforsyningens adresse Hjulmagervej 20 Postboks 463, 9100 Aalborg Telefon Telefax P-nr Hjemmeside E-post fjernvarme@aalborg.dk Miljøregulering Aalborg Kommune er miljømyndighed. Aalborg Forsyning, Varme udfører køb, produktion, distribution, service, rådgivning og markedsføring af fjernvarme. Forsyningsområdet omfatter dels det centrale kraftvarmeområde, hvori også områderne Langholt og Grindsted/Uggerhalne nu indgår, og dels de decentrale kraftvarmeområder Tylstrup, Hou og Farstrup- Kølby. Forsyningsområderne under de decentrale kraftvarmeværker i Tylstrup, Hou og Farstrup-Kølby er ikke tilsluttet det øvrige ledningsnet. Kraftvarmeværkerne er derfor godkendt som decentrale el- og varmeproducerende værker. Ved udgangen af 2012 dækkede Aalborg Forsyning, Varme ca. 98,6 % af varmebehovet inden for det centrale forsyningsområde. For de decentrale områder er dækningsgraden, som følger: Tylstrup 91,4 % Hou 80,0 % Farstrup-Kølby 68,8 % For det samlede forsyningsområde er dækningsgraden 98,4 %. Aalborg Forsyning, Varme råder over 11 varmecentraler og 3 decentrale kraftvarmeværker, der alle er miljøgodkendt med undtagelse af kraftvarmeværkerne i Hou og Farstrup-Kølby, som ikke kræver miljøgodkendelse, idet den indfyrede effekt er under grænseværdien. Side 2 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

5 Skema nr. 1. Miljøgodkendelse Dato Brændsel Bemærkninger Central Reservecentral Spidslastcentral KVcentral Svendborgvej X 4. juli 2012 N-gas + Bioolie Ændring af vilkår Gasværksvej X X 22. februar 2003 N-gas + Gasolie Lyngvej X 17. december 2008 Gasolie Borgm. Jørgensens vej X 17. december 2008 Gasolie Vikingevej X 20. november 1999 Gasolie Vadum X X 20. november 1999 N-gas Vestbjerg X 20. november 1999 Gasolie Højvang X 20. november 1999 Gasolie Vodskov X 20. november 1999 Gasolie Langholt X 26. juli 1991 N-gas Til rådighed for el Grindsted X 17. januar 1992 N-gas Til rådighed for el Tylstrup X 11. marts 1994 N-gas Hou (X) N-gas Indfyret effekt er Farstrup (X) N-gas under grænseværdi Aalborg Forsyning, Varme har den 4. juli 2012 modtaget ændringer af vilkår til miljøgodkendelse af Svendborgvej Varmecentral, således at lugtgrænseværdierne ved anvendelse af bioolie og i maks. 250 timer om året ved samtidig drift på flere kedler med bioolie lempes. Aalborg Forsyning, Varme udleder kun beskedne mængder spildevand i forbindelse med produktion, idet der dog for de decentrale kraftvarmeværkers vedkommende udledes spildevand i forbindelse med produktionen. Mængderne fremgår af skema nr. 5 under afsnittet Ressourcer og forurening. I forbindelse med distribution af fjernvarme er der et vandtab fra ledningsnettet. Tilsvarende er der et behov for påfyldning af nye og/eller renoverede strækninger, hvorfor der tilsættes spædevand, som primært leveres fra Nordjyllandsværket og en ganske lille del fra eget anlæg placeret på Varmecentral Vikingevej. De decentrale kraftvarmeværker har eget vandbehandlingsanlæg. I de seneste år har vandtabet i det centrale kraftvarmeområde stabiliseret sig på ca m 3. I 2012 er det endda faldet til m 3, som er lidt mindre i forhold til målsætningen for Mængder fremgår af skema nr. 8. Grønt regnskab 4 af Aalborg Forsyning, Varmes reservevarmecentraler i det centrale kraftvarmeområde - Gasværksvejcentralen, Lyngvej-centralen, Borgmester Jørgensens Vej-centralen og Svendborgvej-centralen - er forpligtet til at udarbejde grønt regnskab efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts For de øvrige reservecentraler samt for de 3 decentrale kraftvarmeværker er der ligeledes udarbejdet grønt regnskab. Aktiviteter Aalborg Forsyning, Varmes hovedaktivitet er at købe og distribuere fjernvarme inden for forsyningsområdet i henhold til Varmeplan for Aalborg Kommune. Energicenter Aalborg og Aalborg Forsyning, Varme har i fællesskab i 2007 etableret et integreret samarbejde om energisparerådgivning. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 3

6 Aalborg Forsyning, Varmes hidtidige energirådgivning har vist, at det er muligt at opnå væsentlige varmebesparelser. Der er for 2012 til Dansk Fjernvarme indberettet realiserede energibesparelser på MWh (121 TJ), hvor sparemålet er ,5 MWh (99,5 TJ). Aalborg Forsyning, Varme har i 2012 i det centrale kraftvarmeområde distribueret TJ varmeenergi, hvoraf de 287 TJ er leveret en gros til Nørresundby Fjernvarmeforsyning. Forsyningen i det centrale kraftvarmeområde omfattede kunder. Varme til det centrale forsyningsområde produceres overvejende som kraftvarme og overskudsvarme. I 2012 var fordelingen: % 2% Nordjyllandsværket Reno-Nord 20% 63% Øvrige overskudsvarmelev. Reserve Overskudsvarme TJ 35,10 % Kraftvarme TJ 62,84 % Gas- & oliekedler 140 TJ 2,06 % I alt TJ 100,00 % Desuden har Aalborg Forsyning, Varme i 2012 produceret på og distribueret fra de decentrale kraftvarmeværker: Skema nr. 2. Central TJ Antal mdr. Antal forbr. Tylstrup 54, Hou 24, Farstrup-Kølby 19, I alt 98,7 994 Side 4 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

7 Graddagetallet for 2012 var (DF-skyggegraddage), hvilket var 1,6 % højere end antal graddage i et normalår (2.871), der er baseret på de foregående 10 års gennemsnit iht. DF. Ved udgangen af 2012 var følgende produktionskapacitet til rådighed (installeret effekt) i det centrale forsyningsområde: Overskudsvarme Kraftvarme, primær Gas- & oliekedler, AKF Oliekedler, NSV I alt 170 MJ/s 420 MJ/s 447 MJ/s 30 MJ/s MJ/s NSV er forkortelse for Nørresundby Fjernvarmeforsynings varmecentral i Galstergade. Denne varmecentral er planlagt nedlagt som varmecentral i Desuden er der i Langholt og Grindsted to mindre gasmotorer, der står til rådighed for regulerkraftmarkedet. Tilsvarende var der ved udgangen af 2012 for de decentrale forsyningsområder følgende produktionskapacitet til rådighed: Skema nr. 3. Varmekilde Tylstrup Hou Farstrup Kraftvarme, primær (MJ/s) 2,9 1,4 1,6 Gaskedler (MJ/s) 3,7 1,6 1,5 Aalborg Forsyning, Varme har en målsætning om at udbygge reservekapacitet, så der altid er sikker produktionsreserve i en ekstrem vintersituation med de to største enheder ude. Reservekapaciteten planlægges fornyet og udbygget i de kommende år, jf. Aalborg Forsyning, Varmes strategiplan Således har Aalborg Forsyning, Varme ultimo 2012 opstartet opførelse af en ny reservecentral Nørre Uttrup Varmecentral (NUV), der placeres på et område ved Hjørringvej i Nørresundby, hvor der ligeledes ligger en godkendt lokalplan. Denne reservecentral får en samlet varmeeffekt på 75 MJ/s, som skal være driftsklar 1. november Ved produktion af varme i det centrale forsyningsområde prioriteres overskudsvarme højest og derefter kraftvarme, idet der henvises til Varmeplanen for Aalborg Kommune, hvor der er fastlagt en prioritering mellem de forskellige varmeleverandører. Aalborg Forsyning, Varmes egne gas- og oliekedler benyttes til kortvarig reserve. Ved produktion af varme i de decentrale forsyningsområder prioriteres primært efter økonomisk optimal produktion. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 5

8 Tema: Sænkning af returtemperaturen Energibesparelser er en grundlæggende forudsætning for, at Danmark kan indfri sine internationale forpligtigelser på klimaområdet, og at Aalborg Kommune kan nå målet i Klimastrategi om at være fossilfri i Det km store ledningsnet, der fordeler varmen i det centrale kraftvarmeområder, medfører et varmetab, der gennem de seneste år er blevet reduceret fra over 30 % til ca. 19 %, hvor den ligger nu. Årsagen til denne positive udvikling skyldes bl.a. følgende: Fra 1983 er der sket en systematisk udskiftning af de dårligst isolerede rørstrækninger med nye præisolerede rør. Indførelse af lavtemperatur i Som godkendt leverandør af lavtemperatur fjernvarme holdes fremløbstemperaturen så lavt som muligt afhængig af årstiderne og vejrlig i øvrigt. Udviklingen i varmetabet for det centrale kraftvarmeområde kan illustreres som følger: 35 % Nettab Normalår % I 2012 er det samlede varmetab for det centrale kraftvarmeområde beregnet til at omfatte 1.256,6 TJ, hvilket er en stigning på ca. 2 % i forhold til nettabet i Varmetabet fra fremløbsledningerne udgør 873,2 TJ, og tilsvarende udgør varmetabet fra returledningerne 383,4 TJ. Stigningen skyldes bl.a., at ledningsnettet er udvidet med ca. 13,0 km, hvor der i samme periode er udskiftet 9,4 km af ledningsnettet. Side 6 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

9 I samme periode er udviklingen i afkølingen hos forbrugerne tilsvarende blevet reduceret, hvilket fremgår af følgende kurve: 45,00 C 42,50 40,00 37,50 35,00 32,50 30,00 1,00 0,95 0,90 0,85 0,80 0,75 0,70 0,65 0,60 Årsafkøling Opvarmning an prod-anl. Udnyttelsesgrad Kurven for årsafkølingen er den gennemsnitlige afkøling hos samtlige forbrugere inden for det centrale kraftvarmeområde. Det fremgår tydeligt, at der er sket et skred henover perioden, fra ca. 40 ⁰C i 1991 til ca. 35 ⁰C i Kurven for opvarmning an producenter, er den gennemsnitlige hævning af temperaturen fra returløb til fremløb, der sker hos de enkelte varmeleverandører inden for det centrale kraftvarmeområde. Her ligger variationen mellem 39 ⁰C og 43 ⁰C. Udnyttelsesgraden er i samme periode steget fra ca. 70 % til ca. 90 %, hvilket er udtryk for, at andelen af den cirkulerende vandmængde, der afregnes og udnyttes hos forbrugerne, er steget, og at flowet gennem de mange omløb, som ikke udnyttes, er faldet i samme periode. Dette er en positiv udvikling. Ved en ændring af det gennemsnitlige ΔT (afkøling/opvarmning) ændres den cirkulerende vandmængde proportionalt. Da effektbehovet til pumpning stiger med flowet i 3. potens, forøges energibehovet til pumpning tilsvarende. Med en reduktion i T på 1 C fås en forøgelse i pumpeeffekter som følger: P P 1 2 Q = Q = = 1,075 eller en stigning på 7,5 %. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 7

10 Det er i forbindelse med udarbejdelse af Masterplanen vurderet, at en fortsat reduktion af fremløbstemperaturen ikke just vil hjælpe forbrugerne med at opnå en bedre afkøling, ligesom risikoen for, at omløbenes indflydelse på den cirkulerende vandmængde vil blive større, er til stede. Det er samtidigt vurderet, at de største besparelser kan opnås ved at fokusere på at få returtemperaturen sænket. Det kræver, at forbrugernes evne til at trække energi ud af den forbrugte vandmængde, svarende til at de afkøler fjernvarmevandet, forbedres. Aalborg Forsyning, Varme har i 2012 udsendt breve til de forbrugere, hvor man gennem måleraflæsningerne kan konstatere, at man har en meget dårlig årsafkøling og opfordret dem til at få kigget på deres anlæg. De største syndere har vist sig at være ejendomme med mange boliger, og hvor der afregnes via en hovedmåler. I 2012 blev der indført et nyt koncept for fjervarmens serviceordning. Ved indgåelse af en serviceaftale med et VVS-firma, som er godkendt til at udføre serviceordningen, udføres et hovedeftersyn, hvor husets installationer, der har med varme og varmt brugsvand at gøre, testes og indreguleres. Det undersøges desuden, om der er andre forhold i huset, der gør det vanskeligt at opnå en fornuftig varmeøkonomi. Herudover gives der en grundig vejledning i, hvad kunden selv kan gøre for at spare energien, herunder en bedre afkøling af fjernvarmevandet, uden at komforten forringes. Med en bedre afkøling hos forbrugerne opnås en reduktion i returtemperaturen i ledningsnettet. Med en gennemsnitlig reduktion i returtemperaturen på 1 ⁰C vil man kunne opnå en reduktion i varmetabet, idet nyttab = ( 39 8) = 371, 38TJ, svarer til en reduktion på 3,1 % på returlednin- 383,36 (40 8) gerne eller 0,95 % af det samlede varmetab, og dertil kommer en reduktion i el-forbruget på 7,5 %. Der vil således kunne opnås yderligere besparelser i varmetabet og el-forbruget til cirkulation af fjernvarmevandet, dersom det lykkes at få forbrugerne til at afkøle den leverede vandmængde bedre, end tilfældet er nu. Side 8 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

11 Miljødeklaration 2012 Miljødeklarationen gør det muligt for Aalborg Forsyning, Varmes kunder at beregne emissioner som følge af deres fjernvarmeforbrug. Miljødeklarationen for det centrale kraftvarmeområde er beregnet på baggrund af emissionsdata fra 2012 fra Nordjyllandsværket, I/S Reno-Nord og Aalborg Forsyning, Varmes egne varmecentraler samt emissionen fra den anvendte el til pumper. I lighed med tidligere år er der regnet med virkningsgrader svarende til marginal produktion af varme. Overskudsvarme fra Aalborg Portland A/S betragtes som CO 2 -neutral, hvorfor der ikke indgår CO 2 - emission m.m. fra denne overskudsvarme i beregningerne for den varme, som Aalborg Forsyning, Varme leverer til kunderne. Dette skyldes, at der ikke bruges ekstra brændsel til varmeproduktionen, og at varmen ville være tabt, dersom den ikke blev udnyttet i genvindingsanlægget til fjernvarme. Når fjernvarmekunden i det centrale kraftvarmeområde brugte en m 3 fjernvarme, belastede man i hhv og 2012 i gennemsnit miljøet med: Det centrale kraftvarmeområde Emissioner: Enhed Kuldioxid, CO 2: kg/m 3 3,689 3,953 Svovldioxid, SO 2: g/m 3 0,337 0,403 Kvælstofilter, NO x: g/m 3 1,890 1,942 Methan, CH4: g/m 3 0,188 0,205 Stigningen i CO2-emissioner i 2012 skyldes, at 2012 har været mere koldt end 2011, og at fordelingen af den leverede varme derved blev anderledes end i Andelen af overskudsvarme blev mindre i 2012 end i 2011: Det centrale kraftvarmeområde Enhed Overskudsvarme % 39,4 35,1 Kraftvarme % 57,4 62,8 Gas & oliekedler % 3,2 2,1 I alt % 100,0 100,0 For de decentrale kraftvarmeområder set under et, var den gennemsnitlige belastning, som følger: De decentrale kraftvarmeområder Emissioner: Enhed Kuldioxid, CO 2: kg/m 3 10,326 10,563 Svovldioxid, SO 2: g/m 3 0,055 0,056 Kvælstofilter, NO x: g/m 3 24,543 25,106 Methan, CH4: g/m 3 87,447 89,452 Lattergas, N 2O: g/m 3 0,109 0,112 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 9

12 Ved emissionsberegningerne for det centrale kraftvarmeområde er der kun indregnet den del af brændslet, der er anvendt til varmeproduktionen. Der skal gøres opmærksom på, at ovennævnte miljødeklaration for det centrale kraftvarmeområde er baseret på en gennemsnitsbetragtning. Ved tilslutning af nye forbrugere skal der anvendes en marginalbetragtning, hvilket betyder større emissioner grundet mindre andel af overskudsvarme. Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet Aalborg Forsyning, Varme blev i 2006 certificeret inden for miljø- og arbejdsmiljøstyring efter ISO og ISO og har valgt Det Norske Veritas som samarbejdspartner. Miljøcertificering sikrer en struktur og et styringssystem, der betyder, at virksomheden og dermed alle medarbejdere altid lever op til de valg, der er truffet til gavn for miljø og arbejdsmiljø. Miljø- og arbejdsmiljøstyring handler også om at gennemføre forbedringer med det formål at nedbringe ressourceforbrug og at reducere påvirkninger af arbejdsmiljø og det eksterne miljø. Miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet og ikke mindst resultaterne heraf indgår som en vigtig del af en strategisk planlægning. Resultaterne af ledelsens evaluering indgår i den strategiske planlægning. Grønne regnskaber er en integreret del af Miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet. Der blev gennemført og godkendt ekstern audit (recertificering) den maj Også i 2012 har medarbejderne været inddraget i følgende fokusmål og forbedringsforslag: Skema nr. 4. Fokusmål nr. Benævnelse Forventet effekt 2011/2012 Miljømål (ydre miljø) Reducere strømforbrug i forbindelse med varmedistribution med 2 %. Kortlægning og indberetning af energibesparelser ved isolering af pumper, ventiler mv. Der er gennemført analyser af pumpestyringerne, der viser, at med en ændret driftsprocedure kan der spares min. 2 % af el-forbruget. Gennemførelse af dette arbejde er opstartet i 2011 og har fortsat været en vigtig opgave i Side 10 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

13 Ressourcer og forurening Kraftvarme fra Nordjyllandsværket forudsætter et vist forbrug af brændsel, men nyttevirkningen af brændslet bliver meget høj. Aalborg Forsyning, Varmes egne kedelanlæg indsættes som reserve- eller spidslastbelastning. Disse udnytter ca. 90 % af brændslet, som er olie, bioolie eller gas. På de decentrale kraftvarmeværker, hvor brændslet er gas til både motoranlæg og kedler, udnyttes % af brændslet. Varmen fordeles gennem km dobbelt rør fordelt på de 4 forsyningsområder. I 2012 er det beregnede varmetab i det centrale kraftvarmeområde 19,4 %. Til sammenligning var varmetabet i det centrale kraftvarmeområde i ,9 %. De graddage-korrigerede varmetab var hhv. i ,6 % og 19,3 % i 2011, hvilket er mere retvisende for udviklingen i varmetabet end de faktiske tab. Ledningsnettet er samtidigt udvidet med ca. 13,0 km dobbelt rør. For at begrænse varmetabet yderligere og forøge forsyningssikkerheden har fjernvarmeforsyningen i 2012 udskiftet ca. 9,4 km dobbelt rør. Til cirkulering af fjernvarmevandet rundt i systemet er der til pumpning i 2012 forbrugt ca MWh el-energi, hvilket er ca. 19,2 % mere end el-forbruget i 2011 (se også Miljøberetning 2012), der graddagmæssigt var et varmere år. Energiindholdet i elforbruget i 2012 svarer til 0,92 % af den producerede varmeenergi mod 0,81 % i Der er tilsat m 3 spædevand til det centrale fjernvarmenet. Almindeligt affald afleveres efter henvisning fra Aalborg Kommune. Affald fra ledningsarbejder håndteres af entreprenøren. Mængder fremgår af skema nr. 7. Ved bortskaffelse af affald fra varmecentraler udfyldes stamkort for hvert berørt P-nummer, der indsendes til Miljømyndigheden. Mængderne fremgår af nedenstående skema nr. 5: Skema nr. 5. Oversigt affaldsmængder Central Tømning olieudskiller Spildevand Slam Sandfang Spildolie Renovation Pap og papir Oliefiltre til Mokana Enhed kg m 3 kg kg liter liter/kg kg kg kg kg Svendborgvej Gasværksvej Lyngvej Borgm. Jørgensens vej Vikingevej Vadum Vestbjerg Højvang Vodskov Langholt Grindsted *Tylstrup **Hou **Farstrup *Består af internt spildevand samt kondensat fra kondenserende kedel **Består af internt spildevand samt kondensat fra røggasvekslere Jern/ metal Ionbyttermateriale Loss Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 11

14 Mål og muligheder I Aalborg Forsyning, Varmes Strategiplan redegøres for virksomhedens miljømålsætninger, der også indgår i miljøhåndbogen. De primære miljøelementer er udnyttelse af overskudsvarme, energiøkonomisk driftsoptimering og tilslutning af nye kunder. Medarbejderne ved Aalborg Forsyning, Varme er blevet inddraget i miljøarbejdet, dels gennem det fælles mål at få tilsluttet så mange kunder som muligt, og dels ved at vejlede kunderne om den bedst mulige udnyttelse af fjernvarmen. Gennem ressource- og energispareaktiviteter gennemføres reduktioner i ressourceforbruget og miljøbelastningen. Desuden foretages energimæssige/økonomiske prioriteringer ved planlægning og projektering af nyanlæg samt ved den daglige drift. Farlige stoffer håndteres iht. anvisninger og beskrivelser, jf. håndbog, der forefindes på værksteder og centraler. Aalborg Forsyning, Varme tilstræber en økonomisk balance mellem driftsbesparelser og anlægsinvesteringer. Ved udbud af entreprenørarbejde indeholder Aalborg Forsyning, Varmes udbudsbetingelser retningslinier for affaldshåndtering m.v. Desuden indgår firmaernes miljøpolitik ved bedømmelse af større udbud. Ved vareindkøb skal de bydende afgive redegørelse for miljøforhold, der indgår ved bedømmelse af tilbuddene. Det er fortsat hensigten at begrænse ledningstab og elforbrug til pumpning mest muligt. Varmetabet begrænses ved at holde lavest mulig temperatur i ledningsnettet. Den centrale styring og overvågning udbygges løbende. Derved sikres, at produktionsenheder og pumper indkobles og reguleres i nøjagtig takt med belastningen, så der opnås en optimal drift og dermed begrænset energiforbrug. Ledningsnettet vil fortsat blive systematisk renoveret. Siden 1999 er anvendt fjernvarmerør med ekstra isolering og siden 2010 twinrør med ca. 30 % reduceret varmetab. Med en årlig reduktion på fra ca. 10 km til 4 km i renoveringspotentialet på de resterende betonkanaler og 1. generations prærør vil der ved udgangen af 2014 restere ca. 3 km renoveringspotentiale, hvorfor renoveringsomfanget forventes at falde markant. Udskiftning af ledninger i 2012 har medført besparelser på MWh/ år ~ 7,5 TJ/år. Nye og skærpede krav til bygningers varmetab medfører, at der ved planlægning af nye forsyningsområder anvendes nye forudsætninger for dimensionering, og at der sker en tilpasning af leveringsbestemmelserne. For at opnå den miljømæssigt bedste udnyttelse af den producerede fjernvarme tilstræber Aalborg Forsyning, Varme at få så mange kunder som muligt koblet på fjernvarmenettet. I 2012 blev 541 nye kunder tilsluttet inden for det centrale forsyningsområde. Side 12 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

15 I de decentrale byer Tylstrup og Hou er der i 2012 tilsammen tilsluttet 10 nye kunder, medens der afgik 2 forbrugere i Farstrup-Kølby. Nyt byggeri udgjorde 462 tilslutninger og konvertering 87. Den samlede tilslutning målt i m 2 bygningsareal kom hermed op på 98,4 % af det totale marked i det samlede forsyningsområde. Andelen af overskudsvarme fra Aalborg Portland A/S og I/S Reno-Nord har stor betydning for udledningen af CO 2, SO 2 og NO x. Varme fra Aalborg Portland A/S belaster ikke miljøet, og varmen fra I/S Reno-Nord medfører kun mindre miljøpåvirkninger. Overskudsvarmen skal derfor udnyttes mest muligt. I 2012 var kun 35,1 % af varmeleverancen baseret på overskudsvarme, modsat 2011, hvor andelen af overskudsvarme udgjorde 39,4 % af den samlede varmeproduktion, hvilket dog skal ses i relation til den i 2012 forøgede samlede varmeproduktion, idet forøgelsen blev dækket med varme leveret fra Nordjyllandsværket. Mængden af affald tilført affaldsforbrændingsanlægget I/S Reno-Nord vil være bestemmende for leverancen af varme. Der er i forventningerne til 2013 og senere ikke regnet med en øget leverance fra I/S Reno-Nord. Varmeleverancen fra Aalborg Portland A/S er afhængig af produktionen af hvid cement. Grundet den fortsatte stagnation i byggeriet har der været en mindre leverance i 2012 i forhold til Prognoser fra Aalborg Portland A/S siger, at den fremtidige leverance fra de eksisterende anlæg vil være på sammen niveau som tilbage i 2010, ca TJ/år. Der er imidlertid mulighed for at øge varmeleverancen fra Aalborg Portland A/S med op til 365 TJ/år eller en stigning på ca. 30 % ved udnyttelse af overskudsvarme fra ovnen, der producerer grå cement. Disse muligheder er blevet afdækket i 2010 og viser en fornuftig økonomi. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, om hvornår en genoptagelse af planlægningsarbejdet for dette projekt vil ske. Aalborg Forsyning, Varme har desuden muligheder for at bidrage positivt til miljøet gennem udbygning af forsyningsområdet for central kraftvarmeproduktion. Der er i 2009/10 udarbejdet en Masterplan, og i 2010 blev arbejdet med udarbejdelse af en revideret varmeplan påbegyndt. Disse planer vil danne grundlag for beslutninger om udbygning af det centrale kraftvarmeområde. De nuværende private fjernvarmeværker i Aalborg kommune er alle blevet indbudt til drøftelse af muligheden for Aalborg Forsyning, Varmes eventuelle overtagelse af værkerne. Hverken i 2011 eller 2012 har forhandlinger med fjernvarmeværker ført til overtagelse. Grundet problemer med driften af det nuværende gasmotoranlæg i varmecentralen i Tylstrup, og at de selskabs- og samfundsøkonomiske beregninger viser, at det vil være en fordel at etablere en forsyning til Tylstrup med central kraftvarme, er der udarbejdet et projektforslag for central kraftvarmeforsyning af Tylstrup, som blev godkendt af Aalborg Byråd den 16. marts Projektet blev imidlertid indklaget af HMN Naturgas I/S. Efter en længere periode, hvor alle ventede på en afgørelse fra Energiklagenævnet, traf Energiklagenævnte den 30. januar 2013 afgørelse i sagen til fordel for en gennemførelse af projektet, som nu vil blive gennemført i Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 13

16 CO 2 -kvoter I henhold til Lov om CO 2 -kvoter er Aalborg Forsyning, Varme tildelt kvoter gældende for 2012 for 5 varmecentraler, hver med en indfyret effekt over 20 MJ/s. Forbruget af kvoter i 2012 er Aalborg Forsyning, Varmes andel af forbruget af kvoter på Nordjyllandsværket er i 2012 opgjort til kvoter. Aalborg Forsyning, Varmes andel af tildelte kvoter for 2012 er kvoter. Der har således været et underskud af kvoter i 2012 på kvoter. Miljøberetning 2012 CO 2 -udledningen i 2012 har været noget højere end i 2011 og lidt højere end måltallet. Det skyldes i det væsentligste, at graddagetallet for 2012 var højere end i 2011, og at fordelingen mellem varme leveret fra hhv. Nordjyllandsværket og overskudsvarme leveret fra hhv. I/S Reno-Nord og Aalborg Portland A/S var anderledes i 2012 i relation til Grundet det øgede graddagetal i relation til normal årets blev der slutafregnet et varmesalg på 36,0 mio. m 3, mod en budgetteret salgsmængde på 35,5 mio. m 3. Elforbruget blev i 2012 på MWh mod de MWh, der var måltallet. Årsagen til denne væsentlige afvigelse kan skyldes flere forhold. El-forbruget på Aalborg Forsyning, Varmes pumpestationer blev større end budgetteret, idet den cirkulerende vandmængde var større end budgetteret. el-mwh MWh/år Cirk. Vandm. Varmesalg m3 Umiddelbart ser det ud til, at el-forbruget til cirkulering af fjernvarmevandet er meget påvirkelig af den samlede cirkulerende vandmængde, da både 2010 og 2012 skiller sig ud fra de øvrige år. En nærmere vurdering af de store udsving i el-forbruget vil blive foretaget i Forbruget af spædevand i det centrale kraftvarmeområde lå i 2012 på m 3 mod måltallet på m 3. Side 14 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

17 Faldet i forbruget af spædevand kan skyldes, at der er blevet udskiftet ledninger, der har været dårlige. Den hidtidige positive udvikling i forbrug af spædevand er tilsyneladende fortsat, hvor det var vanskeligt at se, at man kunne reducere dette forbrug yderligere. Måltallet for 2013 er dog fastholdt på m 3. Aalborg Forsyning, Varme har i perioden overholdt de i miljøgodkendelserne anførte grænseværdier for støv, NO x, SO 2 og lugt. Emissionsmængder fra varme leveret til Aalborg Forsyning, Varmes kunder fremgår af skemaerne nr. 8, 11, 12, og 13. Aalborg Forsyning, Varme har i 2012 ikke modtaget naboklager vedrørende støj eller andre ulemper. Bæredygtighedsstrategi Aalborg Forsyning, Varme har som målsætning at leve op til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi De mål som Aalborg Forsyning, Varme skal opfylde vedrører bl.a. energibesparelser (fra 2008), miljømærkede tryksager (fra 2010), miljøkrav til indkøb (fra 2009), grønne regnskaber (fra 2010) og miljø- og energiledelse (fra 2011). Et af bæredygtighedsstrategiens mål er, at energispareindsatsen i Aalborg Kommunes bygninger skal øges med henblik på at reducere energiforbruget til el og opvarmning med i gennemsnit minimum 2 % pr. år i perioden I henhold til Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 er der indgået aftaler med henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Naturfredningsforening (DN), hvor Aalborg Kommune er forpligtet til årligt at reducere udledningen af CO 2 med 2 %, hvilket bl.a. påregnes at ske ved realisering af energibesparelser på gennemsnitligt 2 % af energiforbruget i institutioner mv. frem til 2020 og således også i Aalborg Forsyning, Varmes bygninger. Aalborg Forsyning, Varme har i perioden realiseret energibesparelser på i alt 74,5 MWh i egne bygninger, svarende til 188,6 % af de samlede sparemål for energibesparelser i perioden på 39,5 MWh. Bæredygtighedsstrategien stiller endvidere krav om minimering af miljøfremmede stoffer i indkøbte produkter, og at der ved indkøb af køretøjer skal tages hensyn til energiforbrug og fremme af alternative drivmidler. Aalborg Forsyning, Varme opfylder allerede bæredygtighedsstrategiens mål om udarbejdelse af grønne regnskaber, idet Aalborg Forsyning, Varme siden 1996 frivilligt har udarbejdet grønne regnskaber. Med henblik på at være i stand til at leve op til bæredygtighedsstrategiens mål om miljøcertificering af driftsvirksomheder inden 2011 blev Aalborg Forsyning, Varme i 2006 certificeret inden for miljø og arbejdsmiljøstyring efter ISO og ISO Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 15

18 Grønt regnskab Udviklingen i de respektive områder, administration, anlæg, produktion og distribution fremgår af følgende skemaer nr. 6, 7 og 8. Som det fremgår af Skema nr. 7, har stilstanden i nybyggeriet påvirket anlægsaktiviteterne på nyanlæg i nedadgående retning: Skema nr. 6: Personale, bygninger og kørsel Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Antal ansatte 2 M/NRB antal 82,7 87,4 87,0 87,0 87,0 86,0 87,0 Lokaler 2 M/NRB m Papirforbrug 2,3 B/OTH stk El 2, 4 M/NRB kwh Fjernvarme 2 M/NRB m graddag-korrigeret B/OTH Vand 2 M/NRB m Antal køretøjer M/NRB antal kørte kilometer M/NRB km brændstof M/NRB l kilometer pr liter B/OTH km/liter 10,3 10,4 10,2 10,1 10,2 11,1 11,0 Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Tallene vedrører Aalborg Forsyning, Varmes bygninger på Hjulmagervej 18 og 20. I 2011 tilgik del af baderum og kantine til det samlede areal Note 3: Papirforbruget er for A4 papir beregnet efter indkøb og ikke efter tæller. A3 papir er omregnet til A4. Note 4: Ca. 45 % af elforbruget omfatter serverrum og tilhørende frikøleanlæg. Som det fremgår af skema nr. 6, er forbrug af papir faldet væsentligt de seneste 2 år. Skema nr. 7: Anlæg Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Ledningsnet - Hoved-/stikledning. Nyanlæg M km 27,2 9,8 10,7 12,3 10, ,0 - Hoved-/stikledning. Renoveret M km 14,9 10,4 11,4 13,3 10,3 9,4 8,0 Asfalt forbrug 2 M t Sand- og grusfyld 3 S t Asfalt, afleveret til genbrug 4 B/S t Overskudsfyld 4 B/S t Blandet jord og beton 4 B/S t Beton/asfalt, affald 4 B/S t Rør-affald 4 B/S t Isolering, gl. prærør m.m 4 B/S t Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2. Beregnet på baggrund af entreprenørafregning og oplysninger fra vejesedler. Note 3: Forbrug er skønnet på baggrund af en genanvendelse af det opgravede fyld på ca. 30 %. Note 4: Mængderne er fremskaffet gennem opsummering af vejesedler og opgørelse af antal læs, som er bortkørt. Da læssene ikke er vejet, er antal t opgjort som gennemsnit pr. læs, og mængden er derfor behæftet med en usikkerhed i størrelsesordenen %. Side 16 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

19 Skema nr. 8: Produktion og distribution, Central Kraftvarme Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsyningsområde B/NRB % 98,3 98,3 98,5 98,6 98,8 98,6 98,8 Graddage (DF. Skygge) 2 M/ALT Varmeproduktion og -køb 3 M/ALT TJ korrigeret (DF-graddage) 2 B/NRB Varmeproduktion i alt 4 M/ALT TJ heraf NVV B2 & 3 M/ALT TJ I/S Reno-Nord M/ALT TJ Aalborg Portland A/S m.m. 5 M/ALT TJ Egne centraler M/ALT TJ El til AKF pumper 6 M/ALT MWh El til APV pumper 7 M/ALT MWh Forurening 4, 8 - kuldioxid B/NRB t svovldioxid B/NRB t kvælstofilter B/NRB t Spædevand M/ALT m Spædevand B/NRB m 3 /km Nettab B/OTH % 21,5 19,8 18,5 19,3 19,3 19,6 18,6 Udnyttelsesgrad "E" 9 B/NRB GJ/m 2 0,59 0,57 0,58 0,58 0,57 0,57 0,57 Miljøpåvirkning B/NRB kg CO 2/m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret beregnes som gennemsnittet af de seneste 10 års graddage. Note 3: Faktisk køb/produktion af varme eksklusiv Nørresundby Fjernvarme. Note 4: Inklusive leverancer til Nørresundby Fjernvarme samt levering til Langholt og Grindsted fra den 7. november Note 5. Omfatter Aalborg Portland A/S VG 1, VG 2, Renseanlæg Øst og Vest samt Aalborg Krematorium. Note 6: Inklusiv AKF s andele af elforbrug til fjv-pumper hos hhv. RNV og APV/VG 2, men eksklusiv elforbrug til akkumuleringstanke og vandbehandling. Note 7: APV og RNV s andele af elforbrug til fjv-pumper hos RNV og APV. Note 8: Inklusiv elforbrug. Note 9: Udnyttelsesgrad E er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 17

20 Langholt Produktion Kapacitet El Varme 2 x 0,79 MW 2 x 1,25 MJ/s + 2,4 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 26. juli 1991 Listepunkt G201 P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 9: Langholt-Kraftvarmeværk Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af naturgas 3 M/NRB m Varmeproduktion M/NRB GJ El-produktion M/NRB MWh Elforbrug M/NRB MWh Forurening 2 - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af naturgas. Note 3: Pr. 7. november 2008 overgik Langholt til central kraftvarme. Aktivitet på værket Langholt Produktion er i november 2008 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. I 2012 har naturgasmotorerne været i drift, som følger: gasmotor nr. 1 har kørt 17 timer. gasmotor nr. 2 har kørt 86 timer. gaskedlen har været i drift i 1 time. Side 18 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

21 Der er i 2012 produceret 136 GJ varme på værket. Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Langholt by med fjernvarme. Da Langholt by er overgået som en del af det centrale kraftvarmeområde, vil værket fremover kun være i drift, dersom der er behov for el-produktion på regulermarkedet. Kraftvarmeværket indeholder 2 stk. naturgasfyrede gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Værket blev anlagt i 1991/92. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 19

22 Grindsted Produktion Kapacitet El Varme 2 x 0,79 MW 2 x 1,25 MJ/s + 2,4 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 17. januar 1992 Listepunkt G201 P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s Nyt skema nr. 10: Grindsted/Uggerhalne Kraftvarmeværk Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af naturgas 3 M/NRB m Varmeproduktion M/NRB GJ El-produktion M/NRB MWh Elforbrug M/NRB MWh Forurening 2 - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie. Note 3: Pr. 7. november 2008 overgik Grindsted/Uggerhalne til central kraftvarme. Aktivitet på værket Grindsted Produktion er i november 2008 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. I 2011 har naturgasmotorerne været i drift, som følger: gasmotor nr. 1 har kørt 88 timer. gasmotor nr. 2 har kørt 78 timer. gaskedlen har været i drift i 1 time. Side 20 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

23 Der er i 2012 produceret 692 GJ varme på centralen. Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne hhv. Grindsted og Uggerhalne byer med fjernvarme. Da Grindsted/Uggerhalne byer er overgået som en del af det centrale kraftvarmeområde, vil værket fremover kun være i drift, dersom der er behov for el-produktion på regulermarkedet. Kraftvarmeværket indeholder 2 stk. naturgasfyrede gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Værket blev anlagt i Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 21

24 Tylstrup Produktion Kapacitet El Varme 1 x 2,3 MW 1 x 2,9 MJ/s + 3,7 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 11. marts 1994 Listepunkt G201 P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema 11: Produktion og distribution, Tylstrup Produktion Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsyningsområde B/NRB % Graddage (DF. Skygge) 2 M/ALT Forbrug af naturgas 3 M/NRB m El-produktion M/NRB MWh Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ korrigeret (DF-graddage) 2 B/NRB TJ El til AKF pumper M/ALT MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Neutraliseret kondensat B/NRB m Spædevand M/ALT m Spædevand B/NRB m 3 /km 50,8 57,6 54,8 101,1 50,4 25,8 50,2 Nettab B/OTH % Udnyttelsesgrad "E" 3 B/NRB GJ/m 2 0,69 0,65 0,61 0,66 0,60 0,68 0,60 Miljøpåvirkning B/NRB kg CO 2/m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes Graddage (skygge). Normalåret er gennemsnittet af de seneste 10 år graddage. Note 3: Udnyttelsesgrad E er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Side 22 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

25 Aktivitet på værket Tylstrup Produktion er i 2010 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. Tylstrup Kraftvarmeværk har i 2012 været i drift, som følger: gasmotoren har kørt 162 timer. medens gaskedlen har været i drift timer. Der er i alt produceret GJ på centralen. Mål og muligheder Værket blev oprindeligt etableret som fjernvarmeværk i 60-erne. Den senere udbygning til at blive et kraftvarmeværk omfattede etablering af en gasmotor, som siden har været den primære produktionsenhed. Kraftvarmeværket er dimensioneret til at kunne forsyne Tylstrup by med fjernvarme. Kraftvarmeværket indeholder 1 stk. naturgasfyret gasmotor/generator som primær produktionsenhed og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Gasmotoren rundede i 2011 de driftstimer og skal ved fortsat drift have timer eftersyn, der er budgetteret til ca. 1,8 mio. kr. Med fortsat normal drift for perioden forventes service og vedligeholdelse af motoranlægget at andrage ca. 8 mio. kr., heraf ca. 3,0 mio. kr. til serviceeftersyn. Det blev derfor besluttet at ændre driftsstrategien for at reducere udgifterne til gasmotoranlægget ved overvejende at producere på gaskedlen og dermed udsætte tidspunktet for det store og dyre eftersyn. Som tidligere nævnt er der i 2013 givet grønt lys til at anlægge en transmissionsledning fra Vestbjerg til Tylstrup, som forventes idriftsat ultimo Herefter vil Tylstrup decentrale kraftvarmeforsyning kunne omstilles til central kraftvarmeforsyning, hvorefter det eksisterende decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværk i Tylstrup bibeholdes som spidsog reservecentral. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Værket blev udbygget i 1993, idet det oprindelig er etableret som fjernvarmeværk i 60-erne. Udbygningen omfattede etablering af en gasmotor, som siden har været den primære produktionsenhed. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 23

26 Hou Produktion Kapacitet El Varme 1 x 0,922 MW 1 x 1,418 MJ/s + 1,55 MJ/s Da den samlede indfyringseffekt er under kravet for en miljøgodkendelse, er der ingen miljøgodkendelse. P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 12: Produktion og distribution, Hou Produktion Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsyningsområde B/NRB % 78,1 78,4 78,7 79,6 80,1 80,0 81,4 Graddage (DF. Skygge) 2 M/ALT Forbrug af naturgas 3, 5 M/NRB m El-produktion 3, 5 M/NRB MWh Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ korrigeret (DF-graddage) 2 B/NRB El til AKF pumper M/ALT MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Neutraliseret kondensat B/NRB m Spædevand M/ALT m Spædevand B/NRB m 3 /km 1,1 38,8 69,3 14,9 15,9 5,0 7,8 Nettab B/OTH % 24,4 30,0 27,0 28,0 27,4 30,0 29,7 Udnyttelsesgrad "E" 4 3 B/NRB GJ/m 2 0,68 0,58 0,61 0,58 0,58 0,60 0,60 Miljøpåvirkning B/NRB kg CO2/m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret er gennemsnit af de seneste 10 års graddage,. Note 3: Hou Kraftvarmeværk blev overtaget pr. 1. december 2008 Note 4: Udnyttelsesgrad E er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Note 5: Forbrug af naturgas og elproduktion var ikke med i Grønne regnskaber Side 24 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

27 Aktivitet på værket Hou Produktion er i 2011 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. Hou Produktion har i 2012 været i drift, som følger: gasmotoren har kørt timer fordelt over 483 starter. medens gaskedlen har været i drift timer. Der har ikke været andre aktiviteter. Der er i alt produceret GJ på værket. Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Hou by med fjernvarme. Kraftvarmeværket indeholder 1 stk. naturgasfyret gasmotor/generator som primær produktionsenhed og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Værket blev anlagt i 1995/96 som et barmarksværk. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 25

28 Farstrup Produktion Kapacitet El Varme 2 x 0,660 MW 2 x 0,810 MJ/s + 1,50 MJ/s Da den samlede indfyringseffekt er under kravet for en miljøgodkendelse, er der ingen miljøgodkendelse. Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 13: Produktion og distribution, Farstrup Produktion Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsyningsområde B/NRB % 68,0 68,2 68,7 69,4 68,8 69,8 Graddage (DF. Skygge) 2 M/ALT Forbrug af naturgas 3, 5 M/NRB m El-produktion 3, 5 M/NRB MWh Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ korrigeret (DF-graddage) 2 B/NRB El til AKF pumper M/ALT MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Neutraliseret kondensat B/NRB m Spædevand M/ALT m Spædevand B/NRB m 3 /km 3,0 19,3 25,0 17,0 19,9 17,0 Nettab B/OTH % 39,0 40,0 38,0 40,0 30,0 29,0 Udnyttelsesgrad "E" 4 B/NRB GJ/m 2 0,68 0,76 0,71 0,75 0,63 0,62 Miljøpåvirkning B/NRB kg CO2/m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret er gennemsnit af de seneste 10 års graddage,. Note 3: For 2009 er data kun for 8 måneder, idet Farstrup-Kølby Kraftvarmeværk blev overtaget pr. 1. maj Note 4: Udnyttelsesgrad E er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Note 5: Forbrug af naturgas og elproduktion var ikke med i Grønne regnskaber Side 26 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

29 Aktivitet på centralen Farstrup Produktion er i 2011 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. Farstrup Produktion har i 2011 været i drift, som følger: gasmotor nr. 1 har kørt timer fordelt over 368 starter. gasmotor nr. 2 har kørt timer fordelt over 410 starter. medens gaskedlen har været i drift 521 timer. Der er i alt produceret GJ på værket. Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Farstrup og Kølby byer med fjernvarme. Kraftvarmeværket indeholder 2 stk. naturgasfyret gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Værket blev anlagt i 1994, som et barmarksværk. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 27

30 Gasværksvej-centralen Kapacitet 125,0 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 22. februar 2003 Godkendt til driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 14: Gasværksvej-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af naturgas M/NRB Nm Forbrug af bygas M/NRB Nm Forbrug af olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Forurening, 2 - kuldioxid B/NRB t svovldioxid B/NRB kg kvælstofilter B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af natur-/bygas og olie. Aktivitet på centralen Gasværksvejcentralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i Der er i alt produceret GJ. I januar blev der kørt spidslastdrift. I marts blev der foretaget driftsrevision. I maj blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude på grund af havari, defekt højtryksturbine. I juni blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude på grund af havari. I juli blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude på grund af havari. I september blev der kørt reserveproduktion, da I/S Reno-Nord var ude på grund af havari. I oktober blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude på grund af defekt højspændingskabel. I november blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude. I november blev der foretaget driftsrevision. I december blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude. Side 28 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

31 Mål og muligheder Centralen er pga. sin kapacitet og beliggenhed på ledningsnettet en af Aalborg Forsyning, Varmes primære reservecentraler. I forbindelse med etablering af centralen er denne VVM-godkendt til en kapacitet på 300 MJ/s og indtil videre miljøgodkendt til en kapacitet på 175 MJ/s. Der kan derfor på sigt blive tale om at øge kapaciteten i takt med, at nogle af de ældste centraler nedlægges. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 29

32 Lyngvej-centralen Kapacitet 86,5 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 17. december 2008 Godkendt til 700 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Sklema nr. 15: Lyngvej-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO2 2 B/NRB t Emission af SO2 2 B/NRB kg Emission af NOx 2 B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie. Aktivitet på centralen Lyngvej-centralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i Der er i alt produceret GJ. I februar blev der kørt reservedrift. I oktober blev der kørt reservedrift, da NJV B3 var ude på grund af defekt højspændingskabel. I oktober blev der foretaget driftsrevision. Mål og muligheder Der er ingen specifikke udviklingsmål for centralen. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Side 30 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

33 Borgmester Jørgensens Vej-centralen Kapacitet 69,0 MJ/s Miljøgodkendelsesdatr 17. december 2008 Godkendt til 400 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 16: Borgmester Jørgensens Vej-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Forurening, 2 - kuldioxid B/NRB t svovldioxid B/NRB kg kvælstofilter B/NRB kg Note 1: SE forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie. Aktivitet på centralen Borgmester Jørgensens Vej-centralen har udelukkende været benyttet til reserveproduktion i Der er i alt produceret GJ. I februar blev der kørt reservedrift I oktober blev der foretaget drifts revision. Mål og muligheder Centralen er som følge af sin historisk betingede beliggenhed på ledningsnettet den sidste, der sættes ind i forbindelse med reserveproduktion. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 31

34 Svendborgvej-centralen Kapacitet 98,3 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 22. december 2010, idet der den 04. juli 2012 blev godkendt ændringer i forhold til tidligere godkendelse. Godkendt til driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 17: Svendborgvej-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af naturgas M/NRB m Forbrug af olie M/NRB m Forbrug af bio-olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Forurening, 2 - kuldioxid B/NRB t svovldioxid B/NRB kg kvælstofilter B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af naturgas og olie. Aktivitet på centralen I forbindelse med 10-års revurderingen af Miljøgodkendelsen blev der givet ny miljøgodkendelse pr. 22. december Den 4. juli 2012 godkendte Miljømyndigheden ændringer af vilkår i miljøgodkendelsen, idet grænseværdierne for koncentrationen af lugtstoffer i forbindelse ved anvendelse af bioolie som brændsel er ændret. Svendborgvej-centralen har udelukkende været benyttet til reserveproduktion i Der er i alt produceret GJ på centralen. Side 32 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

35 I februar blev der kørt spidslastdrift. I april blev der foretaget driftsrevision. I maj blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude på grund af havari, defekt højtryksturbine. I juni blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude på grund af havari. I september blev der kørt reserveproduktion, da I/S Reno-Nord var ude på grund af havari. I oktober blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude på grund af defekt højspændingskabel. I oktober blev der foretaget revision. Mål og muligheder Centralen er pga. sin kapacitet og beliggenhed på ledningsnettet en af Aalborg Forsyning, Varmes primære reservecentraler. Centralens beliggenhed i Aalborg Øst gør, at den med fordel kan sættes ind i reserveproduktion ved udfald på både Nordjyllandsværkets blok 3 og I/S Reno-Nord. Centralen blev medio 2010 ombygget til forbrænding af bioolie, der et CO 2 -neutralt brændsel. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Centralen blev udbygget i Aalborg Forsyning, Varme modtog 22. december 2010 Revurdering af miljøgodkendelse af Svendborgvej Varmecentral med mulighed for at anvende bio-olie. Der har ikke været naboklager i Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 33

36 Højvang-centralen Kapacitet 20,0 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 20. november 1999 Godkendt til 400 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 18: Højvang-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Forurening, 2 - kuldioxid B/NRB t svovldioxid B/NRB kg kvælstofilter B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie. Aktivitet på centralen Højvang-centralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i Der er i alt produceret GJ. I februar blev der kørt spidslastdrift. I oktober blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude på grund af defekt højspændingskabel. I oktober blev der foretaget driftsrevision. Mål og muligheder Der er pt. ingen specifikke udviklingsmål for centralen, men det vurderes om varmecentralen med fordel kan udvides med 25 MJ/s, idet der fremover mangler reservekapacitet på grund af den videre udbygning af det centrale kraftvarmeområde. Side 34 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

37 Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 35

38 Vikingevej-centralen Kapacitet 17,5 MJ/s, (Kedelkapaciteten var 38,4 MJ/s, men blev reduceret i 2005) Miljøgodkendelsesdatoer 20. november 1999 Godkendt til 600 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 19: Vikingevej-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m 3 0,3 7,0 1,4 1,5 2,2 Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Forurening, 2 - kuldioxid B/NRB t svovldioxid B/NRB kg kvælstofilter B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie. Aktivitet på centralen Vikingevej-centralen har ikke kørt reserveproduktion i Der er dog produceret 72 GJ. I oktober blev der foretaget driftsrevision. Mål og muligheder Der er ingen specifikke udviklingsmål for centralen, idet den påregnes på sigt at udgå. Side 36 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

39 Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 37

40 Vadum-centralen Kapacitet 7,3 MJ/s Miljøgodkendelsesdatoer 20. november 1999 Godkendt som spidslastcentral, forventet årlig driftstid 600 timer. Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 20: Vadum-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af naturgas M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Forurening, 2 - kuldioxid B/NRB t svovldioxid B/NRB kg kvælstofilter B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af naturgas. Aktivitet på centralen Vadum-centralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i Der er i alt produceret 565 GJ. I februar blev der kørt reserveproduktion. I oktober blev der foretaget driftsrevision. Mål og muligheder Centralen er bibeholdt som spidslastcentral, idet transmissionsledningen til Vadum i en maks. situation ikke kan dække det samlede varmebehov i hhv. Vadum og Flyvestation Nord. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Side 38 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012

41 Vestbjerg-centralen Kapacitet 8,0 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 20. november Godkendt til 300 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 21: Vestbjerg-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m 3 0,4 0,6 0,4 0,4 0,9 Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Forurening, 2 - kuldioxid B/NRB t svovldioxid B/NRB kg kvælstofilter B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie. Aktivitet på centralen Vestbjerg-centralen har ikke været benyttet til reserveproduktion i Der er i alt produceret 29 GJ på centralen. I oktober blev der foretaget driftsrevision. Mål og muligheder Der er ingen specifikke udviklingsmål for centralen. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 39

42 Vodskov-centralen Kapacitet 10,6 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 20. november 1999 Godkendt til 300 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 22: Vodskov-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m 3 1,4 1,9 0,3 0,3 4,2 Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Forurening, 2 - kuldioxid B/NRB ts svovldioxid B/NRB kg kvælstofilter B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie. Aktivitet på centralen Vodskov-centralen har ikke været benyttet til reserveproduktion i Der er i alt produceret 136 GJ på centralen. I oktober blev der foretaget revision. Mål og muligheder Der er ingen specifikke udviklingsmål for centralen. Side 40 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2012