Grønt regnskab Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S

Transkript

1 Grønt regnskab 2015 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S

2 Udgiver: Aalborg Energikoncern Aalborg Varme A/S Hjulmagervej Aalborg Udgivelse: Marts 2016 Sagsnr.: Dok.nr.: Titel: GRØNNE REGNSKABER for Aalborg Varme A/S. Forside: Pumperum i ny pumpestation på Langbrokrovej.

3 Forklaring vedrørende angivelse af metode Med baggrund i Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen. NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende. ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder). CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed. OHT: Andre målemetoder. Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode. PER: Beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen. NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende. MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed. SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode. OHT: Andre beregningsmetoder. Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 1

4 Aalborg Varme A/S er en driftsvirksomhed under Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax CVR-nr Aalborg Varmes adresse: Hjulmagervej 20 Postboks 463, 9100 Aalborg Telefon Telefax P-nr Hjemmeside E-post fjernvarme@aalborg.dk Miljøregulering Aalborg Kommune er miljømyndighed. Aalborg Varme A/S køber, producerer, sælger og distribuerer fjernvarme, og tilbyder service, rådgivning og markedsføring forbundet hermed. Forsyningsområdet omfatter dels det centrale kraftvarmeområde, hvori også områderne Langholt, Grindsted/Uggerhalne og Tylstrup indgår, og dels de 2 decentrale kraftvarmeområder Hou og Farstrup- Kølby. Forsyningsområderne under de decentrale kraftvarmeværker i Hou og Farstrup-Kølby er ikke tilsluttet det øvrige ledningsnet. Kraftvarmeværkerne er derfor godkendt som decentrale el- og varmeproducerende værker. Forsyningsområdet Tylstrup blev ultimo 2013 tilkoblet det centrale forsyningsområde via en ny transmissionsledning fra Vestbjerg til Tylstrup og fra den 24. januar 2014 er Tylstrup forsynet med central kraftvarme. Endvidere er forsyningen med central kraftvarme i 2014 og 2015 udvidet med Sulsted, der ligger imellem Vestbjerg og Tylstrup. Sulsted forsynes fra førnævnte transmissionsledning via en ny pumpestation i Sulsted. Med denne udvidelse af det centrale forsyningsområde, dækkede Aalborg Forsyning, Varme ved udgangen af 2015 ca. 98,6 % af det opvarmede areal inden for det centrale forsyningsområde. For de decentrale områder er dækningsgraden, som følger: Hou 80,3 % Farstrup-Kølby 68,5 % Side 2 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

5 For det samlede forsyningsområde er dækningsgraden 98,4 %. Aalborg Varme A/S råder over 12 varmecentraler og 2 decentrale kraftvarmeværker, der alle er miljøgodkendt med undtagelse af kraftvarmeværkerne i Hou og Farstrup-Kølby, som ikke kræver miljøgodkendelse, idet den indfyrede effekt er under grænseværdien. Der er den 22. december 2015 modtaget påbud med hensyn til ændrede emissionsgrænseværdier mv. til 4 af Aalborg Varmes A/S s 12 varmecentraler, hvilket fremgår bagest i de grønne regnskaber, hvor der er redegjort for de enkelte varmecentraler. Skema nr. 1. Miljøgodkendelse Dato Brændsel Bemærkninger Central Reservecentral Spidslastcentral KV-central Svendborgvej X 04. juli 2012 N-gas + Bio olie Ændring af vilkår Gasværksvej X X 16. december 2013 N-gas + Gasolie Revurdering Nørre Uttrup X 10. december 2012 N-gas + Bio olie + Gasolie Lyngvej X 17. december 2008 Gasolie Borgm. Jørgensens vej X 17. december 2008 Gasolie Vadum X X 20. november 1999 N-gas Vestbjerg X 20. november 1999 Gasolie Højvang X 20. november 1999 Gasolie Vodskov X 20. november 1999 Gasolie Langholt X 26. juli 1991 N-gas Til rådighed for el Grindsted/Uggerhalne X 17. januar 1992 N-gas Til rådighed for el Tylstrup X 11. marts 1994 N-gas Hou (X) N-gas Farstrup-Kølby (X) N-gas Indfyret effekt er under grænseværdi Aalborg Varme A/S udleder kun beskedne mængder spildevand i forbindelse med produktionen, idet der dog for de decentrale kraftvarmeværkers vedkommende udledes spildevand i forbindelse med produktionen. I forbindelse med distribution af fjernvarme er der et vandtab fra ledningsnettet. Tilsvarende er der et behov for påfyldning af nye og/eller renoverede strækninger, hvorfor der tilsættes spædevand, som primært leveres fra Nordjyllandsværket og en ganske lille del fra eget anlæg placeret på Varmecentral Vikingevej. Anlægget på Vikingevej er endnu ikke blevet fjernet i 2015, idet det nye spædevandsanlæg på den nye varmecentral i Nørre Uttrup, der skal afløse det gamle anlæg på Vikingevej, endnu ikke er idriftsat på grund af mangel på tilstrækkelig vandforsyning. De decentrale kraftvarmeværker har eget vandbehandlingsanlæg. I de seneste år har vandtabet i det centrale kraftvarmeområde stabiliseret sig på ca m 3. I 2015 er vandtabet faldet til m 3, hvor den i 2014 var m 3. Målsætningen for 2015 var m 3, og denne målsætning fastholdes indtil videre. Spædevandmængder fremgår af skema nr. 12. Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 3

6 Grønt regnskab 5 af Aalborg Varme A/S s reservevarmecentraler i det centrale kraftvarmeområde - Gasværksvejcentralen (GVV), Lyngvej-centralen (LYV), Borgmester Jørgensens Vej-centralen (BJV), Nørre Uttrupcentralen (NUV) og Svendborgvej-centralen (SVV) har hidtil været forpligtet til at udarbejde grønt regnskab efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts Imidlertid er der ikraftsat en ny PRTR-bekendtgørelse den 15. oktober 2015, som ophæver bekendtgørelsen for de grønne regnskaber. For de øvrige spids- og reservecentraler samt for de 2 decentrale kraftvarmeværker er der ligeledes udarbejdet grønt regnskab. Aktiviteter Aalborg Varmes A/S hovedaktivitet er at købe og distribuere fjernvarme inden for forsyningsområdet i henhold til Varmeplan for Aalborg Kommune. Energicenter Aalborg og Aalborg Varme A/S har i fællesskab i 2007 etableret et integreret samarbejde om energisparerådgivning. Aalborg Varme A/S s hidtidige energirådgivning har vist, at det er muligt at opnå væsentlige varmebesparelser. Der er for 2015 til Dansk Fjernvarme indberettet realiserede energibesparelser på MWh ( GJ), hvor sparemålet er MWh ( GJ). Aalborg Varme A/S har i 2015 i det centrale kraftvarmeområde distribueret TJ varmeenergi, hvoraf de 149 TJ er leveret en gros til Nørresundby Fjernvarmeforsyning. Fra og med den 27. maj 2015 er Nørresundby Fjernvarmeforsyning overtaget af Aalborg Varme A/S. Forsyningen i det centrale kraftvarmeområde omfattede kunder, idet der blev overført ca kunder fra Nørresundby Fjernvarmeforsyning til Aalborg Varme A/S. Side 4 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

7 Varme til det centrale forsyningsområde produceres overvejende som kraftvarme og overskudsvarme. I 2015 var fordelingen: I alt % 2% 23% 57% Nordjyllandsværket Reno-Nord Aalborg Portland m.m. Reserve. Skema nr. 2 Fordeling af produktion TJ % Nordjyllandsværket ,15 Reno-Nord ,57 Aalborg Portland m.m ,51 Reserve ,77 I alt ,00 Desuden har Aalborg Forsyning, Varme i 2015 produceret varme på og distribueret denne fra de decentrale kraftvarmeværker: Skema nr. 3. Central TJ Antal forbr. Hou 23,9 275 Farstrup-Kølby 18,7 193 I alt 42,6 468 Graddagetallet for 2015 var (DF-skyggegraddage), hvilket var 5,3 % lavere end antal graddage i et normalår (2.789), der er baseret på de foregående 10 års gennemsnit iht. DF var således varmere end gennemsnittet. Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 5

8 Ved udgangen af 2015 var følgende produktionskapacitet til rådighed (installeret effekt) i det centrale forsyningsområde: Skema nr. 4 Produktionskapacitet MJ/s Kraftvarme, primær 420 Overskudsvarme 170 Gas- & oliekedler, AKF 508 I alt I Langholt og Grindsted er der desuden 2 mindre gasmotorer, og i Tylstrup er der 1 gasmotor, som alle står til rådighed for regulerkraftmarkedet. Tilsvarende var der ved udgangen af 2015 for de decentrale forsyningsområder følgende produktionskapacitet til rådighed: Skema nr. 5. Varmekilde Hou Farstrup- Kølby Kraftvarme, primær (MJ/s) 1,4 1,6 Gaskedler (MJ/s) 1,6 1,5 Aalborg Varme A/S har en målsætning om at udbygge reservekapacitet, så der altid er sikker produktionsreserve i en ekstrem vintersituation med de to største enheder ude. Reservekapaciteten planlægges fornyet og udbygget i de kommende år, jf. Aalborg Varme A/S s strategiplan. Der er i 2015 udarbejdet en Strategi for Fjernvarmereservelast, som vil blive indarbejdet i kommende strategiplan. Ved produktion af varme i det centrale forsyningsområde prioriteres overskudsvarme højest og derefter kraftvarme, idet der henvises til Varmeplanen for Aalborg Kommune, hvor der er fastlagt en prioritering mellem de forskellige varmeleverandører. Aalborg Varme A/S s egne gas- og oliekedler benyttes kun til kortvarig reserve. Ved produktion af varme i de decentrale forsyningsområder prioriteres primært efter økonomisk optimal produktion. Side 6 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

9 Miljødeklaration 2015 Miljødeklarationen gør det muligt for Aalborg Varme A/S s kunder at beregne emissioner som følge af deres fjernvarmeforbrug. Miljødeklarationen for det centrale kraftvarmeområde er beregnet på baggrund af emissionsdata fra Nordjyllandsværket, I/S Reno-Nord samt Aalborg Varme A/S s egne varmecentraler, hvortil emissionen fra den anvendte el til pumper mv. er tillagt. I lighed med tidligere år er der regnet med virkningsgrader svarende til marginal produktion af varme. Overskudsvarme fra Aalborg Portland A/S betragtes som CO 2 -neutral, hvorfor der ikke indgår CO 2 - emission m.m. fra denne overskudsvarme i beregningerne for den varme, som Aalborg Varme A/S leverer til kunderne. Dette skyldes, at der ikke bruges ekstra brændsel til varmeproduktionen, og at varmen ville være tabt, dersom den ikke blev udnyttet i genvindingsanlægget til fjernvarme. Når fjernvarmekunden i det centrale kraftvarmeområde brugte 1 m 3 fjernvarme, belastede man i hhv og 2015 i gennemsnit miljøet med: Skema nr. 6 Det centrale kraftvarmeområde Emissioner: Enhed Kuldioxid, CO 2 : kg/m 3 3,582 3,656 Svovldioxid, SO 2 : g/m 3 0,185 0,125 Kvælstofilter, NO x : g/m 3 1,011 0,990 Methan, CH4: g/m 3 0,125 0,108 Den lille stigning i CO 2 -emissioner i 2015 skyldes en beskeden stigning i andelen af varme leveret fra Nordjyllandsværket, hvortil var et fald i CO2-emissioner fra den forbrugte el til pumper mv. SO 2 - Emissioner er faldet noget grundet et stort fald i disse emissioner på Nordjyllandsværket. Ved emissionsberegningerne for både det centrale kraftvarmeområde som de decentrale områder er der kun indregnet den del af brændslet, der er anvendt til varmeproduktionen. Der skal gøres opmærksom på, at ovennævnte miljødeklaration for det centrale kraftvarmeområde er baseret på en gennemsnitsbetragtning. Ved tilslutning af nye forbrugere skal der anvendes en marginalbetragtning, hvilket betyder større emissioner grundet mindre andel af overskudsvarme. For de decentrale kraftvarmeområder set under et, var den gennemsnitlige belastning, som følger: Skema nr. 7 De decentrale kraftvarmeområder Emissioner: Enhed Kuldioxid, CO 2 : kg/m 3 9,399 12,728 Svovldioxid, SO 2 : g/m 3 0,050 0,067 Kvælstofilter, NO x : g/m 3 22,339 30,252 Methan, CH4: g/m 3 79, ,785 Lattergas, N 2 O: g/m 3 0,099 0,134 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 7

10 Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet Aalborg Varme A/S blev i 2006 certificeret inden for miljø- og arbejdsmiljøstyring efter ISO og ISO og har valgt Det Norske Veritas som samarbejdspartner. Miljøcertificering sikrer en struktur og et styringssystem, der betyder, at virksomheden og dermed alle medarbejdere altid lever op til de valg, der er truffet til gavn for miljø og arbejdsmiljø. Miljø- og arbejdsmiljøstyring handler også om at gennemføre forbedringer med det formål at nedbringe ressourceforbrug og at reducere påvirkninger af arbejdsmiljø og det eksterne miljø. Miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet og ikke mindst resultaterne heraf indgår som en vigtig del af en strategisk planlægning. Resultaterne af ledelsens evaluering indgår i den strategiske planlægning. Grønne regnskaber er en integreret del af Miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet. Der blev gennemført og godkendt ekstern audit (recertificering) den april Også i 2015 har medarbejderne været inddraget i følgende fokusmål og forbedringsforslag: Skema nr. 8. Fokusmål nr. Benævnelse Forventet effekt 2014/2016 Miljømål (ydre miljø) nr. 1: Varmetabet fastholdes på trods af udvidelse af nettet. nr. 2: Strømforbruget til pumpedrift reduceres. nr. 3: Al ny bebyggelse skal vælge fjernvarme. nr. 4: 15 oplandsbyer tilbydes tilslutning til det centrale fjernvarmesystem. nr. 5: Overskudsvarmeandelen øges gennem nye projekter. Der er for transmissionsringen indbygget en funktion i AKF s Scada anlæg, der angiver effektbehovet til pumpning i hhv. nord- og sydstrengen, så man umiddelbart kan se virkningen af en ændring i fordelingen af flowet fra Nordjyllandsværket mellem hhv. nord- og sydstrengen. Der er i 2015 indkøbt et styresystem, Mentor, til optimering af fremløbstemperaturen samt til planlægning af fordelingen af varmeleverancerne fra de respektive varmeleverandører i relation til det aktuelle varmebehov. Side 8 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

11 Ressourcer og forurening Kraftvarme fra Nordjyllandsværket forudsætter et vist forbrug af brændsel, men nyttevirkningen af brændslet bliver meget høj. Aalborg Varme A/S s egne kedelanlæg indsættes som reserve- eller spidslastbelastning. Disse udnytter ca. 92 % af brændslet, som er olie, bioolie eller gas. På de decentrale kraftvarmeværker, hvor brændslet er gas til både motoranlæg og kedler, udnyttes % af brændslet. Varmen fordeles gennem km dobbelt rør fordelt på de 3 forsyningsområder. I 2015 er det beregnede varmetab i det centrale kraftvarmeområde 17,9 %. Til sammenligning var varmetabet i det centrale kraftvarmeområde i ,8 %. De graddage-korrigerede varmetab var hhv. i ,4 % og 17,3 % i 2014, hvilket er mere retvisende for udviklingen i varmetabet end de faktiske tab. Ledningsnettet i Nørresundby indgår nu i det centrale ledningsnet, som samtidigt er udvidet med ca. 30,2 km dobbelt rør. For at begrænse varmetabet yderligere og forøge forsyningssikkerheden har fjernvarmeforsyningen i 2015 udskiftet ca. 5,6 km dobbelt rør. Til cirkulering af fjernvarmevandet rundt i systemet er der til pumpning i 2015 forbrugt MWh elenergi, hvilket svarer til elforbruget i Energiindholdet i elforbruget i 2015 svarer til 0,75 % af den producerede varmeenergi mod 0,79 % i Der er tilsat m 3 spædevand til det centrale fjernvarmenet. Almindeligt affald afleveres efter henvisning fra Aalborg Kommune. Affald fra ledningsarbejder håndteres af entreprenøren. Mængder fremgår af skema nr. 11. Ved bortskaffelse af affald fra varmecentraler udfyldes stamkort for hvert berørt P-nummer, der indsendes til Miljømyndigheden. Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 9

12 Mål og muligheder I Aalborg Varme A/S s Strategiplan redegøres for virksomhedens miljømålsætninger, der også indgår i miljøhåndbogen. De primære miljøelementer er energiøkonomisk driftsoptimering, udnyttelse af overskudsvarme og tilslutning af nye kunder j.fr. den vedtagne Varmeplan. Medarbejderne ved Aalborg Varme A/S er blevet inddraget i miljøarbejdet, dels gennem det fælles mål at få tilsluttet så mange kunder som muligt, og dels ved at vejlede kunderne om den bedst mulige udnyttelse af fjernvarmen. Gennem ressource- og energispareaktiviteter gennemføres reduktioner i ressourceforbruget og miljøbelastningen. Desuden foretages energimæssige/økonomiske prioriteringer ved planlægning og projektering af nyanlæg samt ved den daglige drift. Farlige stoffer håndteres iht. anvisninger og beskrivelser, jf. håndbog, der forefindes på værksteder og centraler. Aalborg Varme A/S tilstræber en økonomisk balance mellem driftsbesparelser og anlægsinvesteringer. Ved udbud af entreprenørarbejde indeholder Aalborg Varme A/S s udbudsbetingelser retningslinier for affaldshåndtering m.v. Desuden indgår firmaernes miljøpolitik ved bedømmelse af større udbud. Ved vareindkøb skal de bydende afgive redegørelse for miljøforhold, der indgår ved bedømmelse af tilbuddene. Energiøkonomisk driftsoptimering. Det er fortsat hensigten at begrænse ledningstab og elforbrug til pumpning mest muligt. Varmetabet begrænses ved at holde lavest mulig temperatur i ledningsnettet. Den centrale styring og overvågning udbygges løbende. Derved sikres, at produktionsenheder og pumper indkobles og reguleres i takt med belastningen, så der opnås en optimal drift og dermed begrænset energiforbrug. Siden 1999 er anvendt fjernvarmerør med ekstra isolering og siden 2010 er anvendt twinrør med ca. 30 % reduceret varmetab. Resultatet af de mange års indsats fremgår klart af følgende figur nr. 1: m3/km/år Vandtab Nettab Normalår % % Figur nr. 1 Side 10 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

13 km I perioden er der foretaget en systematisk udskiftning af den ældste del af ledningsnettet. Det har medført, at der ved udgangen af 2015 stort set ikke er ledninger det oprindelige forsyningsnet, der er fra før Ved overtagelsen af Nørresundby Fjernvarmeforsyning har samtidigt overtaget ledningsanlæg, der er fra før Gennemsnitsalderen er dermed øget fra 18,4 år til 20,5 år. 80 Ledningsalder i det centrale Kraftvarmeområde. Vægtet alder: 20, km rør Figur nr. 2. Udskiftning af ledninger i 2015 har medført besparelser på 928 MWh/ år ~ 3,3 TJ/år. Udnyttelse af overskudsvarme. Andelen af overskudsvarme fra Aalborg Portland A/S og I/S Reno-Nord har stor betydning for udledningen af CO 2, SO 2 og NO x. Varme fra Aalborg Portland A/S belaster ikke miljøet, og varmen fra I/S Reno-Nord medfører kun mindre miljøpåvirkninger. Overskudsvarmen skal derfor udnyttes mest muligt. I 2015 var 41,1 % af varmeleverancen baseret på overskudsvarme, hvor andelen af overskudsvarme i 2014udgjorde 41,4 % af den samlede varmeproduktion. Da 2014 og 2015 varmemæssigt ikke lignede hinanden på grund af en lille forøgelse i antal graddage i 2015, udgjorde varme leveret fra Nordjyllandsværket i 2015 mere end Nordjyllandsværkets leverance i Det er mængden af affald tilført affaldsforbrændingsanlægget I/S Reno-Nord der er bestemmende for leverancen af varme. Der er i forventningerne til 2016 og senere ikke regnet med en øget leverance fra I/S Reno-Nord. Varmeleverancen fra Aalborg Portland A/S er afhængig af produktionen af hvid cement. Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 11

14 På trods af den fortsatte stagnation i byggeriet har leverancen i 2015 været højere end i Prognoser fra Aalborg Portland A/S viser, at den fremtidige leverance fra de eksisterende anlæg vil være på samme niveau som tilbage i 2010, ca TJ/år. Tilslutning af nye kunder. Nye og skærpede krav til bygningers varmetab medfører, at der ved planlægning af nye forsyningsområder anvendes nye forudsætninger for dimensionering, og at der sker en tilpasning af leveringsbestemmelserne. For at opnå den miljømæssigt bedste udnyttelse af den producerede fjernvarme tilstræber Aalborg Varme A/S at få så mange kunder som muligt tilsluttet fjernvarmenettet. I 2015 blev 560 nye kunder tilsluttet inden for det centrale forsyningsområde, som nu også omfatter Nørresundby, Tylstrup samt Sulsted. I de decentrale byer Hou og Farstrup-Kølby er der i 2015 tilsammen afkoblet 2 kunder. Nyt byggeri udgjorde 220 tilslutninger og konvertering 340 tilslutninger. Den samlede tilslutning målt i m 2 bygningsareal kom hermed op på 98,4 % af det totale marked i det samlede forsyningsområde. Aalborg Varme A/S har desuden muligheder for at bidrage positivt til miljøet gennem udbygning af forsyningsområdet for central kraftvarmeproduktion. Der er i 2015 udarbejdet en Projektforslag ti l forsyning af Storvorde mv., som er under behandling af myndighederne. CO 2 -kvoter I henhold til Lov om CO 2 -kvoter er Aalborg Varme A/S tildelt kvoter gældende for 2015 for 6 varmecentraler, hver med en indfyret effekt over 20 MJ/s. Forbruget af kvoter i 2015 er Aalborg Varme A/S s andel af forbruget af kvoter på Nordjyllandsværket er i 2015 opgjort til kvoter. Aalborg Varme A/S s andel af tildelte kvoter for 2015 er kvoter. Miljøberetning 2015 CO 2 -udledningen har i 2015 været større end i 2014, men mindre end måltallet. Det skyldes i det væsentligste, at varmeproduktionen grundet flere graddage har været større i 2015 end i På trods af det reducerede graddagetal i relation til normal årets, blev der slutafregnet et varmesalg på 34,7 mio. m 3, mod en budgetteret salgsmængde på 34,0 mio. m 3. Elforbruget til pumper blev i 2014 på MWh mod de MWh, der var måltallet. Årsagen til denne afvigelse skyldes primært den reducerede varmeproduktion i forhold til et normalt år. Side 12 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

15 kwh/m3 Andel af overskudsvarme i % MWh/år mio. m3/år Sydstreng Nordstreng Samlet Transmis. Cirk. Vandm ,00 41,00 40,00 39,00 38,00 37,00 36,00 35,00 34,00 33,00 32,00 31,00 Figur nr. 3. Fordeling af elforbruget mellem hhv. Nord- og Sydstrengen. Det ses af figur 3, at el-forbruget til cirkulering af fjernvarmevandet i transmissionsringen er meget påvirkelig af den samlede cirkulerende vandmængde, da både 2010 og 2012 skiller sig ud fra de øvrige år. En nærmere vurdering af de store udsving i el-forbruget er blevet foretaget i Der er i 2014 udviklet et værktøj til AKF s Scadasystem, så man kan optimere elforbruget ud fra en justering af fordelingen mellem nord- og sydstrengen. For året 2010 var den cirkulerende vandmængde stor på grund af et koldt år (20 % flere graddage i forhold til et Normalår). Samtidigt leverede Nordjyllandsværket 68 % af den samlede varmeleverance, hvilket er med til at øge elforbruget på transmissionsringen. Andelen af overskudsvarme leveret i det centrale fjernvarmesystem har også indflydelse på elforbruget. 0,50 0,48 0,46 0,44 0,42 0,40 0,38 0,36 0,34 0,32 0, kwh/m3 % Figur nr. 4. Nøgletal for elforbruget i forhold til andelen af overskudsvarme. Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 13

16 Forbruget af spædevand i det centrale kraftvarmeområde lå i 2015 på m 3 mod måltallet på m 3. Den positive udvikling i forbrug af spædevand er tilsyneladende sluttet, så det er vanskeligt at se, at man kan reducere dette forbrug yderligere. Måltallet for 2016 er dog fastholdt på m 3. Aalborg Varme A/S har i perioden overholdt de i miljøgodkendelserne anførte grænseværdier for støv, NO x, SO 2 og lugt. Emissionsmængder fra varme leveret til Aalborg Varme A/S s kunder fremgår af skema nr. 12 gældende for det centrale forsyningsområde og skemaerne nr. 16, og 17 for forsyningsområderne Hou og Farstrup-Kølby. Aalborg Varme A/S har i 2015 ikke modtaget naboklager vedrørende støj eller andre ulemper. Bæredygtighedsstrategi Aalborg Varme A/S har som målsætning at leve op til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi , herunder at leve op til bæredygtighedsstrategiens målsætninger om at fremme et effektivt og fleksibelt kollektivt energisystem, styrke samarbejde og partnerskaber med rådgivere og håndværkere omkring energibesparelser, minimumskrav til miljø, arbejdsmiljø m.v. i forbindelse med indkøb og indføre miljø- og energiledelse i I henhold til aftaler med henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) er Aalborg Kommune forpligtet til årligt at reducere udledningen af CO 2 med 2 %, hvilket bl.a. påregnes at ske ved realisering af energibesparelser på gennemsnitligt 2 % af energiforbruget i institutioner mv. frem til 2020 og således også i Aalborg Varme A/S s bygninger. Aalborg Varme A/S har i perioden realiseret energibesparelser på i alt 74,5 MWh i egne bygninger, svarende til 157 % af de samlede sparemål for energibesparelser i perioden på 47,4 MWh. Aalborg Varme A/S opfylder bæredygtighedsstrategiens tidligere mål om udarbejdelse af grønne regnskaber, idet Aalborg Varme A/S siden 1996 frivilligt har udarbejdet grønne regnskaber. Aalborg Varme A/S opfylder endvidere allerede en del af bæredygtighedsstrategiens mål om at indføre energi- og miljøledelse inden 2015, idet Aalborg Forsyning, Varme side 2006 har været certificeret inden for miljø og arbejdsmiljøstyring efter ISO og ISO Side 14 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

17 Grønt regnskab Udviklingen i de respektive områder, administration, anlæg, produktion og distribution fremgår af følgende skemaer nr. 10, 11 og 12 Som det fremgår af skema nr. 10, er forbrug af papir faldet de seneste 2 år i forhold til Skema nr. 10: Personale, bygninger og kørsel Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Antal ansatte 2 M/NRB antal 87,0 87,0 87,0 87,0 87,0 79,0 78,5 Lokaler 2 M/NRB m Papirforbrug 2,3 B/OTH stk El 2,4 M/NRB kwh Fjernvarme 2 M/NRB m graddag-korrigeret B/OTH Vand M/NRB m , , Antal køretøjer M/NRB antal kørte kilometer M/NRB km brændstof M/NRB liter kilometer pr liter B/OTH km/liter 10,1 11,1 10,1 10, ,98 10 Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Tallene vedrører Aalborg Varme A/S s bygninger på Hjulmagervej 18 og 20. I 2011 tilgik del af baderum og kantine på Hjulmagervej 22 til det samlede areal. Ændringen i antal ansatte skyldes organisationsændringer. Note 3: Papirforbruget er for A4 papir beregnet efter indkøb og ikke efter tæller. A3 papir er omregnet til A4. Note 4: Ca. 45 % af elforbruget omfatter serverrum og tilhørende frikøleanlæg. Som det fremgår af Skema nr. 11, har udviklingen i nybyggeriet påvirket anlægsaktiviteterne på nyanlæg: Skema nr. 11: Anlæg Ledningsnet Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Hoved-/stikledning. Nyanlæg M km 12, ,1 23,5 30,2 10,0 - Hoved-/stikledning. Renoveret M km 13,3 9,4 7,7 5 6,5 5,6 10,0 Asfalt forbrug 2 M ton Sand- og grusfyld 3 S ton Asfalt, afleveret til genbrug 4 B/S ton Overskudsfyld 4 B/S ton Blandet jord og beton 4 B/S ton Beton/asfalt, affald 4 B/S ton Rør-affald 4 B/S ton Isolering, gl. prærør m.m 4 B/S ton 7 0 0, Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2. Beregnet på baggrund af entreprenørafregning og oplysninger fra vejesedler. Note 3: Forbrug er skønnet på baggrund af en genanvendelse af det opgravede fyld på ca. 30 %. Note 4: Mængderne er fremskaffet gennem opsummering af vejesedler og opgørelse af antal læs, som er bortkørt. Da læssene ikke er vejet, er antal t opgjort som gennemsnit pr. læs, og mængden er derfor behæftet med en usikkerhed i størrelsesordenen %. Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 15

18 Skema nr. 12: Produktion og distribution, Central Kraftvarme Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsyningsområde B/NRB % 98,6 98,6 98,7 97,9 97,0 98,6 98,4 Graddage (DFF. Skygge) 2 M/ALT Varmeproduktion og -køb 3 M/ALT TJ korrigeret (DFF-graddage) 2 B/NRB Varmeproduktion i alt 4 M/ALT TJ heraf NVV B2 & 3 M/ALT TJ Reno Nord M/ALT TJ Aalborg Portland m.m. 5 M/ALT TJ Egne centraler M/ALT TJ El til AKF pumper 6 M/ALT MWh El til APV pumper 7 M/ALT MWh Forurening 4, 8 - kuldioxid B/NRB ton svovldioxid B/NRB ton kvælstofilter B/NRB ton Spædevand M/ALT m Spædevand B/NRB m 3 /km Nettab B/OTH % 19,3 19,6 19,0 18,2 18,0 17,4 17,5 Udnyttelsesgrad "E" 9 B/NRB GJ/m 2 0,58 0,57 0,56 0,55 0,55 0,55 0,55 Miljøpåvirkning B/NRB kg CO2/m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret beregnes som gennemsnittet af de seneste 10 års graddage. Note 3: Faktisk køb/produktion af varme eksklusiv Nørresundby Fjernvarme. Note 4: Inklusive leverancer til Nørresundby Fjernvarme, Langholt og Grindsted samt levering til Tylstrup fra den 24. januar Note 5. Omfatter Aalborg Portland A/S VG 1, VG 2, Renseanlæg Øst og Vest samt Aalborg Krematorium. Note 6: Inklusiv AKF s andele af elforbrug til fjv-pumper hos hhv. RNV og APV/VG 2, men eksklusiv elforbrug til akkumuleringstanke og vandbehandling. Note 7: APV og RNV s andele af elforbrug til fjv-pumper hos RNV og APV. Note 8: Inklusiv elforbrug. Note 9: Udnyttelsesgrad E er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Side 16 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

19 Langholt Produktion Kapacitet El Varme 2 x 0,79 MW 2 x 1,25 MJ/s + 2,4 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 26. juli 1991 Listepunkt G201 P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 13: Langholt-Kraftvarmeværk Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m Varmeproduktion M/NRB GJ El-produktion M/NRB MWh Elforbrug M/NRB MWh Forurening 2 - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas. Note 3: Pr. 7. nov overgik Langholt til central kraftvarme, hvorefter den står til rådighed for regulerkraft. Aktivitet på værket Langholt Produktion er i november 2008 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. I 2015 har naturgasmotorerne været i drift, som følger: gasmotor nr. 1 har kørt 85 timer. gasmotor nr. 2 har kørt 86 timer. gaskedlen har været i drift i 2 time. Der er i 2015 produceret 642 GJ varme på værket. Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 17

20 Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Langholt by med fjernvarme. Da Langholt by er overgået som en del af det centrale kraftvarmeområde, vil værket fremover kun være i drift, dersom der er behov for el-produktion på regulermarkedet, eller der er behov for en reserveproduktion på grund af manglende effekt. Kraftvarmeværket indeholder 2 stk. naturgasfyrede gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S s administrationsbygning Hjulmagervej 20. Miljøberetning Værket blev anlagt i 1991/92. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Side 18 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

21 Grindsted Produktion Kapacitet El Varme 2 x 0,79 MW 2 x 1,25 MJ/s + 2,4 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 17. januar 1992 Listepunkt G201 P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s Skema nr. 14: Grindsted/Uggerhalne Kraftvarmecentral Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m Varmeproduktion M/NRB GJ El-produktion M/NRB MWh Elforbrug M/NRB MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas. Note 3: Pr. 7. nov overgik Grindsted/Uggerhalne til central kraftvarme, hvorefter den står til rådighed for regulerkraft. Aktivitet på værket Grindsted Produktion er i november 2008 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. I 2015 har naturgasmotorerne været i drift, som følger: gasmotor nr. 1 har kørt 75 timer. gasmotor nr. 2 har kørt 79 timer. gaskedlen har været i drift i 0 time. Der er i 2015 produceret 277 GJ varme på centralen. Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 19

22 Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne hhv. Grindsted og Uggerhalne byer med fjernvarme. Da Grindsted/Uggerhalne byer er overgået som en del af det centrale kraftvarmeområde, vil værket fremover kun være i drift, dersom der er behov for el-produktion på regulermarkedet, eller der er behov for en reserveproduktion på grund af manglende effekt. Kraftvarmeværket indeholder 2 stk. naturgasfyrede gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S s administrationsbygning Hjulmagervej 20. Miljøberetning Værket blev anlagt i Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Side 20 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

23 Tylstrup Produktion Kapacitet El Varme 1 x 2,3 MW 1 x 2,9 MJ/s + 3,7 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 11. marts 1994 Listepunkt G201 P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 15: Tylstrup Kraftvarmecentral Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m Varmeproduktion M/NRB GJ El-produktion M/NRB MWh Elforbrug M/NRB MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas. Note 3: Pr. 24. januar 2014 overgik Tylstrup til central kraftvarme, hvorefter gasmotoranlægget står til rådighed for regulerkraft. Aktivitet på værket Tylstrup Produktion er i 2010 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. Tylstrup Kraftvarmeværk har i 2015 været i drift, som følger: gasmotoren har kørt 115 timer. medens gaskedlen har været i drift 138 timer. Der er i alt produceret 2 GJ på centralen. Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 21

24 Mål og muligheder Værket blev oprindeligt etableret som fjernvarmeværk i 60-erne. Den senere udbygning til at blive et kraftvarmeværk omfattede etablering af en gasmotor, som siden har været den primære produktionsenhed. Kraftvarmeværket er dimensioneret til at kunne forsyne Tylstrup by med fjernvarme. Kraftvarmeværket indeholder 1 stk. naturgasfyret gasmotor/generator som primær produktionsenhed og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Fra primo 2014 overgik Tylstrup til at være en del af det centrale forsyningsområde, hvorfor egenproduktionen går drastisk ned, idet det eksisterende decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværk bibeholdes som spids- og reservecentral. Endvidere vil værket fremover være i drift, dersom der er behov for elproduktion på regulermarkedet. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S s administrationsbygning Hjulmagervej 20. Miljøberetning Værket blev udbygget i 1993, idet det oprindelig er etableret som fjernvarmeværk i 60-erne. Udbygningen omfattede etablering af en gasmotor, som siden har været den primære produktionsenhed. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Side 22 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

25 Hou Produktion Kapacitet El Varme 1 x 0,922 MW 1 x 1,418 MJ/s + 1,55 MJ/s Da den samlede indfyringseffekt er under kravet for en miljøgodkendelse, er der ingen miljøgodkendelse. P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 16: Produktion og distribution, Hou Kraftvarmeværk Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsyningsområde B/NRB % 79,6 80,0 80,4 80,1 80,7 80,3 81,5 Graddage (DFF. Skygge) 2 M/ALT Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m El-produktion M/NRB MWh Varme, Gasmotor M/NRB TJ 3 3 Varme, Kedel M/NRB TJ Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ korrigeret (DFF-graddage) 2 B/NRB El til AKF pumper M/ALT MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Neutraliseret kondensat B/NRB m Spædevand M/ALT m Spædevand B/NRB m 3 /km 14,9 5,0 4,1 6,7 7,0 7,0 7,0 Nettab B/OTH % , ,0 Udnyttelsesgrad "E" 3 B/NRB GJ/m 2 0,60 0,60 0,59 0,58 0,60 0,58 0,58 Miljøpåvirkning B/NRB kg CO2/m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret er gennemsnit af de seneste 10 års graddage, Note 3: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas. Note 4: Hou Kraftvarmeværk blev overtaget pr. 1. december 2008 Note 5: Udnyttelsesgrad E er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 23

26 Aktivitet på værket Hou Produktion er i 2011 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. Hou Produktion har i 2015 været i drift, som følger: gasmotoren har kørt 774 timer fordelt over 169 starter. medens gaskedlen har været i drift timer. Der har ikke været andre aktiviteter. Der er i alt produceret GJ på værket. Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Hou by med fjernvarme. Kraftvarmeværket indeholder 1 stk. naturgasfyret gasmotor/generator som primær produktionsenhed og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S s administrationsbygning Hjulmagervej 20. Miljøberetning Værket blev anlagt i 1995/96 som et barmarksværk. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Side 24 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

27 Farstrup Produktion Kapacitet El Varme 2 x 0,660 MW 2 x 0,810 MJ/s + 1,50 MJ/s Da den samlede indfyringseffekt er under kravet for en miljøgodkendelse, er der ingen miljøgodkendelse. P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 17: Produktion og distribution, Farstrup-Kølby Kraftvarmeværk Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsyningsområde B/NRB % 68,7 68,8 70,4 70,1 70,8 68,5 75,2 Graddage (DFF. Skygge) 2 M/ALT Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m El-produktion M/NRB MWh Varme, Gasmotor M/NRB TJ 5 5 Varme, Kedel M/NRB TJ Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ korrigeret (DFF-graddage) 2 B/NRB El til AKF pumper M/ALT MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Neutraliseret kondensat B/NRB m Spædevand M/ALT m Spædevand B/NRB m 3 /km 25,0 19,9 24,0 7,8 8,4 12,3 8,4 Nettab B/OTH % , ,8 Udnyttelsesgrad "E" 3 B/NRB GJ/m 2 0,71 0,63 0,60 0,58 0,55 0,61 0,58 Miljøpåvirkning B/NRB kg CO2/m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret er gennemsnit af de seneste 10 års graddage,. Note 3: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas. Note 4: Farstrup-Kølby Kraftvarmeværk blev overtaget pr. 1. maj Note 5: Udnyttelsesgrad E er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 25

28 Aktivitet på centralen Farstrup Produktion er i 2011 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. Farstrup Produktion har i 2015 været i drift, som følger: gasmotor nr. 1 har kørt 744 timer fordelt over 177 starter. gasmotor nr. 2 har kørt 545 timer fordelt over 152 starter. medens gaskedlen har været i drift timer. Der er i alt produceret GJ på værket. Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Farstrup og Kølby byer med fjernvarme. Kraftvarmeværket indeholder 2 stk. naturgasfyret gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S s administrationsbygning Hjulmagervej 20. Miljøberetning Værket blev anlagt i 1994, som et barmarksværk. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Side 26 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

29 Gasværksvej-centralen Kapacitet 125,0 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 22. februar 2003 Godkendt til driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 18: Gasværksvej-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af naturgas M/NRB Nm Forbrug af bygas M/NRB Nm Forbrug af olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO2 2 B/NRB ton Emission af SO2 2 B/NRB kg Emission af NOx 2 B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af natur-/bygas og olie. Aktivitet på centralen Gasværksvejcentralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i Der er i alt produceret GJ. Centralen har været i drift følgende måneder: Januar, februar, marts, april, maj, juni, oktober, november og december. Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 27

30 Mål og muligheder Centralen er pga. sin kapacitet og beliggenhed på ledningsnettet en af Aalborg Forsyning, Varmes primære reservecentraler. I forbindelse med etablering af centralen er denne VVM-godkendt til en kapacitet på 300 MJ/s og indtil videre miljøgodkendt til en kapacitet på 175 MJ/s. Der kan derfor på sigt blive tale om at øge kapaciteten i takt med, at nogle af de ældste centraler nedlægges. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S s administrationsbygning Hjulmagervej 20. Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Side 28 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

31 Lyngvej-centralen Kapacitet 86,5 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 17. december 2008 Godkendt til 700 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Sklema nr. 19: Lyngvej-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO2 2 B/NRB ton Emission af SO2 2 B/NRB kg Emission af NOx 2 B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie. Aktivitet på centralen Lyngvej-centralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i Der er i alt produceret GJ. Centralen har været i drift følgende måneder: Januar, marts, maj, og oktober. Påbud Aalborg Varme A/S har den 22. december 2015 modtaget et påbud om at overholde de ændrede emissionsgrænseværdier SO 2 og NO x. Påbuddet indeholder samtidig krav mht. tankgården og afløbsledninger samt egenkontrol. Mål og muligheder Der er ingen specifikke udviklingsmål for centralen. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S s administrationsbygning Hjulmagervej 20. Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 29

32 Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Side 30 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

33 Borgmester Jørgensens Vej-centralen Kapacitet 69,0 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 17. december 2008 Godkendt til 400 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 20: Borgmester Jørgensens Vej-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO2 2 B/NRB ton Emission af SO2 2 B/NRB kg Emission af NOx 2 B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie. Aktivitet på centralen Borgmester Jørgensens Vej-centralen har udelukkende været benyttet til reserveproduktion i Der er i alt produceret 651 GJ. Centralen har været i drift følgende måneder: Januar, maj, og oktober. Påbud Aalborg Varme A/S har den 22. december 2015 modtaget et påbud om at overholde de ændrede emissionsgrænseværdier SO 2 og NO x. Påbuddet indeholder samtidig krav mht. tankgården og afløbsledninger samt egenkontrol. Mål og muligheder Centralen er som følge af sin historisk betingede beliggenhed på ledningsnettet den sidste, der sættes ind i forbindelse med reserveproduktion. Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 31

34 Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S s administrationsbygning Hjulmagervej 20. Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Side 32 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

35 Svendborgvej-centralen Kapacitet 98,3 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 22. december 2010, idet der den 04. juli 2012 blev godkendt ændringer i forhold til tidligere godkendelse. Godkendt til driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 21: Svendborgvej-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af naturgas M/NRB m Forbrug af olie M/NRB m Forbrug af Bio-olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO2 2 B/NRB ton Emission af SO2 2 B/NRB kg Emission af NOx 2 B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af naturgas og olie. Aktivitet på centralen I forbindelse med 10-års revurderingen af Miljøgodkendelsen blev der givet ny miljøgodkendelse pr. 22. december Den 4. juli 2012 godkendte Miljømyndigheden ændringer af vilkår i miljøgodkendelsen, idet grænseværdierne for koncentrationen af lugtstoffer i forbindelse ved anvendelse af bioolie som brændsel er ændret. Svendborgvej-centralen har udelukkende været benyttet til reserveproduktion i Der er i alt produceret GJ på centralen. Centralen har været i drift følgende måneder: Januar, april, og oktober. Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 33

36 Påbud Aalborg Varme A/S har den 22. december 2015 modtaget et påbud om at overholde de ændrede emissionsgrænseværdier SO 2 og NO x. Påbuddet indeholder samtidig krav mht. egenkontrol. Mål og muligheder Centralen er pga. sin kapacitet og beliggenhed på ledningsnettet en af Aalborg Forsyning, Varmes primære reservecentraler. Centralens beliggenhed i Aalborg Øst gør, at den med fordel kan sættes ind i reserveproduktion ved udfald på både Nordjyllandsværkets blok 3 og I/S Reno-Nord. Centralen blev medio 2010 ombygget til forbrænding af bioolie, der et CO 2 -neutralt brændsel. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S s administrationsbygning Hjulmagervej 20. Miljøberetning Centralen blev udbygget i Aalborg Forsyning, Varme modtog 22. december 2010 Revurdering af miljøgodkendelse af Svendborgvej Varmecentral med mulighed for at anvende bio-olie. Der har ikke været naboklager i Side 34 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

37 Højvang-centralen Kapacitet 20,0 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 20. november 1999 Godkendt til 400 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 22: Højvang-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO2 2 B/NRB ton Emission af SO2 2 B/NRB kg Emission af NOx 2 B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie. Aktivitet på centralen Højvang-centralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i Der er i alt produceret 282 GJ. Centralen har været i drift følgende måneder: Januar, marts, og oktober. Mål og muligheder Der var i B2015 afsat midler til at udskifte den mindste kedel på 5 MJ/s med en større kedel på 15 MJ/s og samtidig skifte brændsel fra gasolie til naturgas. Imidlertid blev dette projekt stoppet, idet det skulle afvente udarbejdelse af Strategi for Fjernvarme Reservelast. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S s administrationsbygning Hjulmagervej 20. Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 35

38 Nørre Uttrup-centralen Kapacitet 75,0 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 10. oktober 2012 Godkendt til 400 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 23: Nørre Uttrup-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af naturgas M/NRB Nm Forbrug af Gasolie M/NRB m Forbrug af Bioolie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO2 2 B/NRB ton Emission af SO2 2 B/NRB kg Emission af NOx 2 B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas, bioolie og gasolie. Aktivitet på centralen Nørre Uttrup-centralen har foruden at være benyttet til reserveproduktion i 2015 også været i drift til indregulering af den overordnede kommunikation. Der er i alt produceret GJ. Centralen har været i drift følgende måneder: Januar, maj, juni, oktober og november. Påbud Aalborg Varme A/S har den 22. december 2015 modtaget et påbud om at overholde de ændrede emissionsgrænseværdier SO 2 og NO x. Påbuddet indeholder samtidig krav mht. egenkontrol. Mål og muligheder Der er pt. ingen specifikke udviklingsmål for centralen, idet det vurderes at den udelukkende skal anvendes som reservecentral for det centrale kraftvarmeområde. Side 36 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

39 Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S s administrationsbygning Hjulmagervej 20. Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 37

40 Vadum-centralen Kapacitet 7,3 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 20. november 1999 Godkendt som spidslastcentral, forventet årlig driftstid 600 timer. Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 25: Vadum-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af naturgas M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO2 2 B/NRB ton Emission af SO2 2 B/NRB kg Emission af NOx 2 B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af naturgas. Aktivitet på centralen Vadum-centralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i Der er i alt produceret 408 GJ. Centralen har været i drift følgende måneder: Januar. Mål og muligheder Centralen er bibeholdt som spidslastcentral, idet transmissionsledningen til Vadum i en maks. situation ikke kan dække det samlede varmebehov i hhv. Vadum og Flyvestation Nord. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S s administrationsbygning Hjulmagervej 20. Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Side 38 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015

41 Vestbjerg-centralen Kapacitet 8,0 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 20. november Godkendt til 300 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 26: Vestbjerg-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m 3 0,4 0,9 0,4 18,2 5,1 Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO2 2 B/NRB ton Emission af SO2 2 B/NRB kg Emission af NOx 2 B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie. Aktivitet på centralen Vestbjerg-centralen har været benyttet til reserveproduktion i Der er i alt produceret 166 GJ på centralen. Centralen har været i drift følgende måneder: December. Mål og muligheder Der er ingen specifikke udviklingsmål for centralen. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S s administrationsbygning Hjulmagervej 20. Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015 Side 39

42 Vodskov-centralen Kapacitet 10,6 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 20. november 1999 Godkendt til 300 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 27: Vodskov-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m 3 0,3 4,2 0,8 0,2 1,0 Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO2 2 B/NRB ton Emission af SO2 2 B/NRB kg Emission af NOx 2 B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie. Aktivitet på centralen Vodskov-centralen har ikke været benyttet til reserveproduktion i Der er i alt produceret 33 GJ på centralen. I oktober blev der foretaget revision. Mål og muligheder Der er ingen specifikke udviklingsmål for centralen. Side 40 Aalborg Energikoncern, Aalborg Varme A/S GRØNNE REGNSKABER 2015