Grønt regnskab Aalborg Forsyning, Varme

Transkript

1 Grønt regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Varme

2 Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Aalborg Forsyning, Varme Hjulmagervej Aalborg Udgivelse: Marts 2015 Sagsnr.: Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Varme Forside: Etablering af fjernvarme til Sulsted

3 Forklaring vedrørende angivelse af metode Med baggrund i Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen. NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende. ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder). CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed. OHT: Andre målemetoder. Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode. PER: Beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen. NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende. MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed. SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode. OHT: Andre beregningsmetoder. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014 Side 1

4 Aalborg Forsyning, Varme er en driftsvirksomhed under Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax CVR-nr Fjernvarmeforsyningens Adresse: Hjulmagervej 20 Postboks 463, 9100 Aalborg Telefon Telefax P-nr Hjemmeside E-post fjernvarme@aalborg.dk Miljøregulering Aalborg Kommune er miljømyndighed. Aalborg Forsyning, Varme køber, producerer, sælger og distribuerer fjernvarme, og tilbyder service, rådgivning og markedsføring forbundet hermed. Forsyningsområdet omfatter dels det centrale kraftvarmeområde, hvori også områderne Langholt, Grindsted/Uggerhalne og nu Tylstrup indgår, og dels de 2 decentrale kraftvarmeområder Hou og Farstrup-Kølby. Forsyningsområderne under de decentrale kraftvarmeværker i Hou og Farstrup-Kølby er ikke tilsluttet det øvrige ledningsnet. Kraftvarmeværkerne er derfor godkendt som decentrale el- og varmeproducerende værker. Forsyningsområdet Tylstrup blev ultimo 2013 tilkoblet det centrale forsyningsområde via en ny transmissionsledning fra Vestbjerg til Tylstrup. Forsyningen med central kraftvarme til Tylstrup påbegyndtes den 24. januar Endvidere er forsyningen med central kraftvarme i 2014 udvidet med Sulsted, der ligger imellem Vestbjerg og Tylstrup, hvor der er 576 potentielle forbrugere. Sulsted forsynes fra førnævnte transmissionsledning. Med denne udvidelse af det centrale forsyningsområde, dækkede Aalborg Forsyning, Varme ved udgangen af 2014 ca. 97,9 % af det opvarmede areal indenfor det centrale forsyningsområde. For de decentrale områder er dækningsgraden, som følger: Hou 80,1 % Farstrup-Kølby 70,1 % For det samlede forsyningsområde er dækningsgraden 97,7 %. Side 2 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014

5 Aalborg Forsyning, Varme råder over 13 varmecentraler og 2 decentrale kraftvarmeværker, der alle er miljøgodkendt med undtagelse af kraftvarmeværkerne i Hou og Farstrup-Kølby, som ikke kræver miljøgodkendelse, idet den indfyrede effekt er under grænseværdien. Skema nr. 1. Miljøgodkendelse Dato Brændsel Bemærkninger Central Reservecentral Spidslastcentral KV-central Svendborgvej X 04. juli 2012 N-gas + Bio olie Ændring af vilkår Gasværksvej X X 16. december 2013 N-gas + Gasolie Revurdering Nørre Uttrup X 10. december 2012 N-gas + Bio olie + Gasolie Lyngvej X 17. december 2008 Gasolie Borgm. Jørgensens vej X 17. december 2008 Gasolie Vikingevej X 20. november 1999 Gasolie Vadum X X 20. november 1999 N-gas Vestbjerg X 20. november 1999 Gasolie Højvang X 20. november 1999 Gasolie Vodskov X 20. november 1999 Gasolie Centralen er nedlagt i 2014 Langholt X 26. juli 1991 N-gas Til rådighed for el Grindsted/Uggerhalne X 17. januar 1992 N-gas Til rådighed for el Tylstrup X 11. marts 1994 N-gas Hou (X) N-gas Farstrup-Kølby (X) N-gas Indfyret effekt er under grænseværdi Aalborg Forsyning, Varme udleder kun beskedne mængder spildevand i forbindelse med produktionen, idet der dog for de decentrale kraftvarmeværkers vedkommende udledes spildevand i forbindelse med produktionen. Mængderne fremgår af skema nr. 9 under afsnittet Ressourcer og forurening. I forbindelse med distribution af fjernvarme er der et vandtab fra ledningsnettet. Tilsvarende er der et behov for påfyldning af nye og/eller renoverede strækninger, hvorfor der tilsættes spædevand, som primært leveres fra Nordjyllandsværket og en ganske lille del fra eget anlæg placeret på Varmecentral Vikingevej. Anlægget på Vikingevej er imidlertid blevet fjernet i 2014, og der er påbegyndt anlæg af et nyt spædevandsanlæg på den nye varmecentral i Nørre Uttrup, som forventes idriftsat medio De decentrale kraftvarmeværker har eget vandbehandlingsanlæg. I de seneste år har vandtabet i det centrale kraftvarmeområde stabiliseret sig på ca m 3. I 2013 er vandtabet dog steget til m 3, og i 2014 er den igen steget lidt til m3, som er noget mere i forhold til målsætningen for 2014, der var m 3. Samtidig blev det centrale ledningsnet udvidet med ledningsnettet i Tylstrup, der omfatter ca. 20 km. Spædevandmængder fremgår af skema nr. 12. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014 Side 3

6 Grønt regnskab 5 af Aalborg Forsyning, Varmes reservevarmecentraler i det centrale kraftvarmeområde - Gasværksvejcentralen, Lyngvej-centralen, Borgmester Jørgensens Vej-centralen, Nørre Uttrup-centralen og Svendborgvej-centralen - er forpligtet til at udarbejde grønt regnskab efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts For de øvrige spids- og reservecentraler samt for de 2 decentrale kraftvarmeværker er der ligeledes udarbejdet grønt regnskab. Aktiviteter Aalborg Forsyning, Varmes hovedaktivitet er at købe og distribuere fjernvarme inden for forsyningsområdet i henhold til Varmeplan for Aalborg Kommune. Energicenter Aalborg og Aalborg Forsyning, Varme har i fællesskab i 2007 etableret et integreret samarbejde om energisparerådgivning. Aalborg Forsyning, Varmes hidtidige energirådgivning har vist, at det er muligt at opnå væsentlige varmebesparelser. Der er for 2014 til Dansk Fjernvarme indberettet realiserede energibesparelser på MWh ( TJ), hvor sparemålet er MWh ( TJ). Aalborg Forsyning, Varme har i 2014 i det centrale kraftvarmeområde distribueret TJ varmeenergi, hvoraf de 266 TJ er leveret en gros til Nørresundby Fjernvarmeforsyning. Forsyningen i det centrale kraftvarmeområde omfattede kunder. Varme til det centrale forsyningsområde produceres overvejende som kraftvarme og overskudsvarme. I 2014 var fordelingen: I alt % 18% 3% 56% Nordjyllandsværket Reno-Nord Aalborg Portland m.m. Reserve. Side 4 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014

7 Skema nr. 2 Fordeling af produktion TJ % Nordjyllandsværket ,91 Reno-Nord ,80 Aalborg Portland m.m ,58 Reserve ,71 I alt ,00 Desuden har Aalborg Forsyning, Varme i 2014 produceret varme på og distribueret denne fra de decentrale kraftvarmeværker: Skema nr. 3. Central TJ Antal forbr. Hou 22,6 275 Farstrup-Kølby 17,3 195 I alt 39,9 470 Graddagetallet for 2014 var (DF-skyggegraddage), hvilket var 12,5 % lavere end antal graddage i et normalår (2.811), der er baseret på de foregående 10 års gennemsnit iht. DF. Ved udgangen af 2014 var følgende produktionskapacitet til rådighed (installeret effekt) i det centrale forsyningsområde: Skema nr. 4 Produktionskapacitet MJ/s Kraftvarme, primær 420 Overskudsvarme 170 Gas- & oliekedler, AKF 510 I alt Nørresundby Fjernvarmeforsynings varmecentral i Galstergade blev i 2013 nedlagt som varmecentral, hvorfor AKF dækker eventuel reservedrift til Nørresundby Fjernvarmeforsyning. I Langholt og Grindsted er der desuden 2 mindre gasmotorer, og i Tylstrup er der 1 gasmotor, som alle står til rådighed for regulerkraftmarkedet. Tilsvarende var der ved udgangen af 2014 for de decentrale forsyningsområder følgende produktionskapacitet til rådighed: Skema nr. 5. Varmekilde Hou Farstrup- Kølby Kraftvarme, primær (MJ/s) 1,4 1,6 Gaskedler (MJ/s) 1,6 1,5 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014 Side 5

8 Aalborg Forsyning, Varme har en målsætning om at udbygge reservekapacitet, så der altid er sikker produktionsreserve i en ekstrem vintersituation med de to største enheder ude. Reservekapaciteten planlægges fornyet og udbygget i de kommende år, jf. Aalborg Forsyning, Varmes strategiplan Ved produktion af varme i det centrale forsyningsområde prioriteres overskudsvarme højest og derefter kraftvarme, idet der henvises til Varmeplanen for Aalborg Kommune, hvor der er fastlagt en prioritering mellem de forskellige varmeleverandører. Aalborg Forsyning, Varmes egne gas- og oliekedler benyttes til kortvarig reserve. Ved produktion af varme i de decentrale forsyningsområder prioriteres primært efter økonomisk optimal produktion. Side 6 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014

9 Tema: Reduktion af uforbrugt fjernvarmevand gennem omløb. Indledning. Aalborg Forsyning, Varme indførte i 1993 Lavtemperaturdrift således, at fremløbstemperaturen ab varmeproducenterne varierer fra 75 ⁰C om sommeren og op til 90 ⁰C om vinteren, idet fremløbstemperaturen i fyringssæsonen tilpasses i forhold til det samlede effektbehov i fjernvarmenettet. Af de tekniske bestemmelser gældende for Aalborg Forsyning, Varme fremgår følgende: Fremløbstemperaturen reguleres efter årstid, udetemperatur og vindstyrke. Temperaturen i hovedledningsnettet, ved stikafgreningen, kan variere imellem ca. 60 ⁰C og ca. 80 ⁰C. For at sikre en tilfredsstillende og så ens fremløbstemperatur som muligt også i de yderste områder, er det på grund af ledningsnettets store udstrækning og specielt om sommeren, nødvendigt at sikre et vist flow i ledningsnettet ved at kortslutte frem- og returledningen, hvilket sker ved hjælp af indbyggede temperaturstyrede omløb i slutskabe og hos enkelte forbrugere med lange stikledninger. Udnyttelsesgraden, der er forholdet mellem solgt og cirkuleret vandmængde, er et mål for, hvor effektivt fjernvarmevandet udnyttes. De senere år viser, at udnyttelsesgraden kan øges, og at den i 2014 er nået til 96 % mod 92 % i 2010, hvilket skyldes, at der har været større fokus på omløbene end tidligere. enhed Cirkulerende vandmængde m , , , , ,51 Solgt vandmængde m , , , , ,26 Udnyttelsesgrad % 91,9 % 94,9 % 92,7 % 96,7 % 96,4 % Rest til omløb m , , , , ,25 De seneste mange år har Aalborg Forsyning, Varme benyttet traditionelle termostatstyrede omløb. Valg af ventiltype er beskrevet i Instruks for installation af omløb og afhænger således af installationssted og den ønskede funktion. Install. sted Funktion Ønsket temp. Ventiltype DN Slutbrønd Omløb 60 ⁰C FJV /20 Slutskab Omløb 60 ⁰C FJV /20 Slutskab Frostsikr. FJVR 15 Forbruger Slutskab 55 ⁰C FJV Forbruger Omløb 50 ⁰C TA-Therm Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014 Side 7

10 Forsøg. Da det er konstateret, at de nuværende anvendte ventiltyper ikke fungerer optimalt med hensyn til at lukke af, når temperaturen i omløbet har nået den ønskede temperatur, har man gennemført nogle forsøg med ventiltyper af andet fabrikat. Disse forsøg er gennemført i hhv. Vestbjerg og Vadum, hvor man har valgt at gennemføre forsøg med en ny type reguleringsventil. For at kunne konstatere forskellen mellem forskellige typer af ventiler før og efter udskiftningen, har man forsynet omløbene med flowmålere. Forskellen mellem de nuværende anvendte ventiltyper og ovennævnte nye ventiltype er den måde, de registrerer vandets temperatur på. Den nye type ventil har en hurtigere respons på temperaturændringer og føleren er placeret i selve rørstykket før ventilen. På ovenstående foto er vist, hvor kompakt en slutbønd med termostatisk omløb og energimåler er. Side 8 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014

11 Med de hidtil benyttede ventiltyper er målt følgende vandmængder gennem et tilfældigt udvalgt omløb: Adresse Måned T frem Middelflow Middelflow Flow ialt ⁰C m 3 /døgn l/h m 3 /måned Sneumvej 49 Juni ,8 4, ,2 Sneumvej 49 Juli ,1 6, ,4 Sneumvej 49 August 2013 Sneumvej 49 September ,0 4, ,7 Sneumvej 49 Oktober ,2 2, ,8 Sneumvej 49 November ,3 1, ,6 Efterfølgende er målt følgende vandmængder med den nye ventiltype. Resultat af forsøget. Adresse Måned T frem Middelflow Middelflow Flow ialt ⁰C m 3 /døgn l/h m 3 /måned Sneumvej 49 Juni ,7 1, Sneumvej 49 Juli ,6 1, ,6 Sneumvej 49 August ,6 1, ,7 Sneumvej 49 September ,6 1, ,3 Sneumvej 49 Oktober ,6 1, ,4 Sneumvej 49 November ,.7 1, ,3 Det fremgår tydeligt af måleresultaterne, at det er om sommeren, reduktionen af flowet gennem omløbene kan opnås. Af ovenstående data kan beregnes, at den nye type af ventiler kan reducere omløbsmængden med op til 47 %, og at reduktionen er størst om sommeren. Med i alt omløb i nettet og en gennemsnitlig reduktion fra 600 m 3 til 225 m 3 pr. omløb i sommerperioden, vil man kunne opnå en reduktion på Q = ( ) x = m 3, hvilket vil medføre at udnyttelsesgraden vokser til 97,7 %. Alle 88 omløb i forsyningsområdet Vestbjerg er udskiftet i efteråret Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014 Side 9

12 Nedenstående er vist temperaturforløbet gennem varmecentralen i Vestbjerg. Sammenligner man returtemperaturen fra Vestbjerg for hhv og 2014, vil man se, at returtemperaturen er faldet 3-4 ⁰C i den sidste måned af Side 10 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014

13 Der findes i alt 2017 termostatstyrede ventiler i det samlede forsyningsområde. Ved at udskifte samtlige omløb med termostatstyrede ventiler med den nye type, opnår man 2 ting: Man reducerer den cirkulerende vandmængde og dermed pumpeudgifter. Man reducerer varmetabet fra returledningerne, idet returtemperaturen vil falde på grund af reduceret tilgang af uforbrugt fremløbsvand. Ud fra de indhentede resultater, er det besluttet, at udarbejde en plan for udskiftning af alle termostatstyrede omløb i resten af forsyningsområdet. Økonomi. Der er i Vestbjerg blevet udskiftet 88 omløb til en samlet udgift på kr Antages returtemperaturen at blive reduceret med 2 ⁰C vil besparelsen i varmetabet være 480 GJ/år, og med en varmepris på ca. 68 kr./gj opnås en besparelse på kr./år. Hertil kommer besparelser i reduceret pumpeenergi på kwh/år ~ 660 kr./år. Det giver en simpel TBT på 5,4 år. Nuværdien af besparelserne vil over 15 år udgøre ca. kr Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014 Side 11

14 Miljødeklaration 2014 Miljødeklarationen gør det muligt for Aalborg Forsyning, Varmes kunder at beregne emissioner som følge af deres fjernvarmeforbrug. Miljødeklarationen for det centrale kraftvarmeområde er beregnet på baggrund af emissionsdata fra Nordjyllandsværket, I/S Reno-Nord og Aalborg Forsyning, Varmes egne varmecentraler samt emissionen fra den anvendte el til pumper mv. I lighed med tidligere år er der regnet med virkningsgrader svarende til marginal produktion af varme. Overskudsvarme fra Aalborg Portland A/S betragtes som CO 2 -neutral, hvorfor der ikke indgår CO 2 - emission m.m. fra denne overskudsvarme i beregningerne for den varme, som Aalborg Forsyning, Varme leverer til kunderne. Dette skyldes, at der ikke bruges ekstra brændsel til varmeproduktionen, og at varmen ville være tabt, dersom den ikke blev udnyttet i genvindingsanlægget til fjernvarme. Når fjernvarmekunden i det centrale kraftvarmeområde brugte en m 3 fjernvarme, belastede man i hhv og 2014 i gennemsnit miljøet med: Skema nr. 6 Det centrale kraftvarmeområde Emissioner: Enhed Kuldioxid, CO 2 : kg/m 3 3,781 3,582 Svovldioxid, SO 2 : g/m 3 0,161 0,185 Kvælstofilter, NO x : g/m 3 0,848 1,011 Methan, CH4: g/m 3 0,126 0,125 Faldet i CO 2 -emissioner i 2014 skyldes et fald i andelen af varme leveret fra Nordjyllandsværket samt et fald i CO2-emissioner fra den forbrugte el til pumper mv. SO 2 - og NO x - Emissioner er steget lidt grundet en lille stigning i disse emissioner på Nordjyllandsværket. Ved emissionsberegningerne for det centrale kraftvarmeområde er der kun indregnet den del af brændslet, der er anvendt til varmeproduktionen. Der skal gøres opmærksom på, at ovennævnte miljødeklaration for det centrale kraftvarmeområde er baseret på en gennemsnitsbetragtning. Ved tilslutning af nye forbrugere skal der anvendes en marginalbetragtning, hvilket betyder større emissioner grundet mindre andel af overskudsvarme. For de decentrale kraftvarmeområder set under et, var den gennemsnitlige belastning, som følger: Skema nr. 7 De decentrale kraftvarmeområder Emissioner: Enhed Kuldioxid, CO 2 : kg/m 3 10,581 9,399 Svovldioxid, SO 2 : g/m 3 0,056 0,050 Kvælstofilter, NO x : g/m 3 25,149 22,339 Methan, CH4: g/m 3 89,606 79,594 Lattergas, N 2 O: g/m 3 0,112 0,099 Side 12 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014

15 Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet Aalborg Forsyning, Varme blev i 2006 certificeret inden for miljø- og arbejdsmiljøstyring efter ISO og ISO og har valgt Det Norske Veritas som samarbejdspartner. Miljøcertificering sikrer en struktur og et styringssystem, der betyder, at virksomheden og dermed alle medarbejdere altid lever op til de valg, der er truffet til gavn for miljø og arbejdsmiljø. Miljø- og arbejdsmiljøstyring handler også om at gennemføre forbedringer med det formål at nedbringe ressourceforbrug og at reducere påvirkninger af arbejdsmiljø og det eksterne miljø. Miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet og ikke mindst resultaterne heraf indgår som en vigtig del af en strategisk planlægning. Resultaterne af ledelsens evaluering indgår i den strategiske planlægning. Grønne regnskaber er en integreret del af Miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet. Der blev gennemført og godkendt ekstern audit (recertificering) den maj Også i 2014 har medarbejderne været inddraget i følgende fokusmål og forbedringsforslag: Skema nr. 8. Fokusmål nr. Benævnelse Forventet effekt 2014/2016 Miljømål (ydre miljø) Nr. 1. Reducere vægten af Varmeforsyningens biler. Nr. 2. Optimere det samlede elforbrug på transmissionsringen i forhold til varmebehov, produktionsfordeling og fordeling nord/syd. Der er for transmissionsringen indbygget en funktion i AKF s Scada anlæg, der angiver effektbehovet til pumpning i hhv. nord- og sydstrengen, så man umiddelbart kan se virkningen af en ændring i fordelingen af flowet fra Nordjyllandsværket mellem hhv. nord- og sydstrengen. Indførelse af denne funktion er udført i 2014 og vil fremover indgå i den overordnede styring. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014 Side 13

16 Ressourcer og forurening Kraftvarme fra Nordjyllandsværket forudsætter et vist forbrug af brændsel, men nyttevirkningen af brændslet bliver meget høj. Aalborg Forsyning, Varmes egne kedelanlæg indsættes som reserve- eller spidslastbelastning. Disse udnytter ca. 92 % af brændslet, som er olie, bioolie eller gas. På de decentrale kraftvarmeværker, hvor brændslet er gas til både motoranlæg og kedler, udnyttes % af brændslet. Varmen fordeles gennem km dobbelt rør fordelt på de 3 forsyningsområder. I 2014 er det beregnede varmetab i det centrale kraftvarmeområde 19,7 %. Til sammenligning var varmetabet i det centrale kraftvarmeområde i ,9 %. De graddage-korrigerede varmetab var hhv. i ,0 % og 20,1 % i 2013, hvilket er mere retvisende for udviklingen i varmetabet end de faktiske tab. Ledningsnettet i Tylstrup indgår nu i det centrale ledningsnet, som samtidigt er udvidet med ca. 14,6 km dobbelt rør. For at begrænse varmetabet yderligere og forøge forsyningssikkerheden har fjernvarmeforsyningen i 2014 udskiftet ca. 5,0 km dobbelt rør. Til cirkulering af fjernvarmevandet rundt i systemet er der til pumpning i 2014 forbrugt MWh elenergi, hvilket er ca. 17,0 % mindre end el-forbruget i 2013, der graddagmæssigt var et koldere år. Energiindholdet i elforbruget i 2014 svarer til 0,79 % af den producerede varmeenergi mod 0,86 % i Der er tilsat m 3 spædevand til det centrale fjernvarmenet. Almindeligt affald afleveres efter henvisning fra Aalborg Kommune. Affald fra ledningsarbejder håndteres af entreprenøren. Mængder fremgår af skema nr. 11. Ved bortskaffelse af affald fra varmecentraler udfyldes stamkort for hvert berørt P-nummer, der indsendes til Miljømyndigheden. Mængderne fremgår af nedenstående skema nr. 9: Skema nr. 9. Oversigt affaldsmængder Central Tømning olieudskiller Spildevand Slam Sandfang Spildolie Renovation Pap og papir Oliefiltre til Mokana Jern/ metal Ionbyttermateriale Losseplads Enhed kg m 3 kg kg liter liter/kg kg kg kg kg kg Svendborgvej Gasværksvej Lyngvej Nørre Uttrup Borgm. Jørgensens vej Vikingevej Vadum Vestbjerg Højvang Vodskov Langholt Grindsted/Uggerhalne *Tylstrup **Hou **Farstrup-Kølby *Består af internt spildevand samt kondensat fra kondenserende kedel. **Består af internt spildevand samt kondensat fra røggasvekslere. Side 14 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014

17 Mål og muligheder I Aalborg Forsyning, Varmes Strategiplan redegøres for virksomhedens miljømålsætninger, der også indgår i miljøhåndbogen. De primære miljøelementer er energiøkonomisk driftsoptimering, udnyttelse af overskudsvarme og tilslutning af nye kunder j.fr. den vedtagne Varmeplan. Medarbejderne ved Aalborg Forsyning, Varme er blevet inddraget i miljøarbejdet, dels gennem det fælles mål at få tilsluttet så mange kunder som muligt, og dels ved at vejlede kunderne om den bedst mulige udnyttelse af fjernvarmen. Gennem ressource- og energispareaktiviteter gennemføres reduktioner i ressourceforbruget og miljøbelastningen. Desuden foretages energimæssige/økonomiske prioriteringer ved planlægning og projektering af nyanlæg samt ved den daglige drift. Farlige stoffer håndteres iht. anvisninger og beskrivelser, jf. håndbog, der forefindes på værksteder og centraler. Aalborg Forsyning, Varme tilstræber en økonomisk balance mellem driftsbesparelser og anlægsinvesteringer. Ved udbud af entreprenørarbejde indeholder Aalborg Forsyning, Varmes udbudsbetingelser retningslinier for affaldshåndtering m.v. Desuden indgår firmaernes miljøpolitik ved bedømmelse af større udbud. Ved vareindkøb skal de bydende afgive redegørelse for miljøforhold, der indgår ved bedømmelse af tilbuddene. Energiøkonomisk driftsoptimering. Det er fortsat hensigten at begrænse ledningstab og elforbrug til pumpning mest muligt. Varmetabet begrænses ved at holde lavest mulig temperatur i ledningsnettet. Den centrale styring og overvågning udbygges løbende. Derved sikres, at produktionsenheder og pumper indkobles og reguleres i takt med belastningen, så der opnås en optimal drift og dermed begrænset energiforbrug. Siden 1999 er anvendt fjernvarmerør med ekstra isolering og siden 2010 er anvendt twinrør med ca. 30 % reduceret varmetab. Resultatet af de mange års indsats fremgår klart af følgende figur nr. 1: m 3 /km/år Vandtab Nettab Normalår % % Figur nr. 1 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014 Side 15

18 km I perioden er der foretaget en systematisk udskiftning af den ældste del af ledningsnettet. Det har medført, at der ved udgangen af 2014 stort set ikke er ledninger, der er fra før Aldersfordeling på ledningsnet i AKF's samlede fjernvarmenet 80 Gennemsnitsalder 18,47 år km rør Figur nr. 2. Udskiftning af ledninger i 2014 har medført besparelser på MWh/ år ~ 7,8 TJ/år. Udnyttelse af overskudsvarme. Andelen af overskudsvarme fra Aalborg Portland A/S og I/S Reno-Nord har stor betydning for udledningen af CO 2, SO 2 og NO x. Varme fra Aalborg Portland A/S belaster ikke miljøet, og varmen fra I/S Reno-Nord medfører kun mindre miljøpåvirkninger. Overskudsvarmen skal derfor udnyttes mest muligt. I 2014 var 41,4 % af varmeleverancen baseret på overskudsvarme, hvor andelen af overskudsvarme i 2013 udgjorde 39,8 % af den samlede varmeproduktion. Da 2013 og 2014 varmemæssigt ikke lignede hinanden på grund af reduktionen i antal graddage i 2014, udgjorde varme leveret fra Nordjyllandsværket i 2014 noget mindre end Nordjyllandsværkets leverance i Det er mængden af affald tilført affaldsforbrændingsanlægget I/S Reno-Nord der er bestemmende for leverancen af varme. Der er i forventningerne til 2015 og senere ikke regnet med en øget leverance fra I/S Reno-Nord. Varmeleverancen fra Aalborg Portland A/S er afhængig af produktionen af hvid cement. På trods af den fortsatte stagnation i byggeriet har leverancen i 2014 været højere end i Prognoser fra Aalborg Portland A/S viser, at den fremtidige leverance fra de eksisterende anlæg vil være på samme niveau som tilbage i 2010, ca TJ/år. En teknikergruppe bestående af medarbejdere fra hhv. Aalborg Portland og Aalborg Forsyning, Varme undersøger løbende nye muligheder for at optimere med hensyn til en større produktion af overskudsvarme fra Aalborg Portland. For nuværende gælder det følgende projekter: Side 16 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014

19 Varmegenvinding fra den grå ovn, nyt anlæg VG3. Øget varmeleverance fra eksisterende anlæg VG1. Etablering af varmeskjolde til opsamling af strålevarme. Udnyttelse af varme fra filtratvand. Der er således et betydeligt potentiale til at fremme udnyttelsen af overskudsvarme fra Aalborg Portland. Tilslutning af nye kunder. Nye og skærpede krav til bygningers varmetab medfører, at der ved planlægning af nye forsyningsområder anvendes nye forudsætninger for dimensionering, og at der sker en tilpasning af leveringsbestemmelserne. For at opnå den miljømæssigt bedste udnyttelse af den producerede fjernvarme tilstræber Aalborg Forsyning, Varme at få så mange kunder som muligt tilsluttet fjernvarmenettet. I 2014 blev 221 nye kunder tilsluttet inden for det centrale forsyningsområde, som nu også omfatter Tylstrup samt Sulsted. I de decentrale byer Hou og Farstrup-Kølby er der i 2014 tilsammen tilsluttet 2 nye kunder. Nyt byggeri udgjorde 188 tilslutninger og konvertering 35 tilslutninger. Den samlede tilslutning målt i m 2 bygningsareal kom hermed op på 97,7 % af det totale marked i det samlede forsyningsområde. Aalborg Forsyning, Varme har desuden muligheder for at bidrage positivt til miljøet gennem udbygning af forsyningsområdet for central kraftvarmeproduktion. Der er i 2009/10 udarbejdet en Masterplan, og i 2010 blev arbejdet med udarbejdelse af en revideret varmeplan påbegyndt. Varmeplan 2013, fase 1. Aalborg Forsyning, Varme er gået i gang med at implementere Aalborg Byråds beslutning om principper for konvertering af individuelle naturgasområder og overtagelse af decentrale fjernvarmeværker. Ved gennemførelsen af Varmeplanens fase 1 er der udført analysearbejder for følgende korridorer: 1. Nord Tylstrup 2. Sydvest Nibe 3. Syd Ellidshøj-Ferslev 4. Sydøst Storvorde-Kongerslev 5. Nordøst Ulsted. Korridor nr. 1 omfatter dels Sulsted, hvor projektet for Sulsted er godkendt og under gennemførelse, og dels de mindre områder Hostrup og Ajstrup, hvor endelig beslutning om gennemførelse afventer. De nuværende private fjernvarmeværker i Aalborg kommune er alle blevet indbudt til drøftelse af muligheden for Aalborg Forsyning, Varmes eventuelle overtagelse af værkerne. Der har i 2014 pågået nye forhandlinger med fjernvarmeværkerne Vaarst - Fjellerad og Ellidshøj - Ferslev. Nørresundby Fjernvarmeforsyning har besluttet at fusionere med Aalborg Forsyning, Varme og dette forventes at ske med udgangen af maj 2015, hvilket ikke ændrer på produktionsforholdene, da Aalborg Forsyning, Varme gennem de seneste år har leveret hele Nørresundby Fjernvarmeforsynings behov.. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014 Side 17

20 MWh/år mio. m3/år CO 2 -kvoter I henhold til Lov om CO 2 -kvoter er Aalborg Forsyning, Varme tildelt kvoter gældende for 2014 for 6 varmecentraler, hver med en indfyret effekt over 20 MJ/s. Forbruget af kvoter i 2014 er Aalborg Forsyning, Varmes andel af forbruget af kvoter på Nordjyllandsværket er i 2014 opgjort til kvoter. Aalborg Forsyning, Varmes andel af tildelte kvoter for 2014 er kvoter. Miljøberetning 2014 CO 2 -udledningen har i 2014 været mindre end i 2013 og ligeledes mindre end måltallet. Det skyldes i det væsentligste, at varmeproduktionen grundet færre graddage har været mindre i 2014 end i Grundet det reducerede graddagetal i relation til normal årets, blev der slutafregnet et varmesalg på 33,4 mio. m 3, mod en budgetteret salgsmængde på 35,4 mio. m 3. Elforbruget til pumper blev i 2014 på MWh mod de MWh, der var måltallet. Årsagen til denne afvigelse skyldes primært den reducerede varmeproduktion Sydstreng Nordstreng Samlet Transmis. Cirk. Vandm Figur nr. 3. Fordeling af elforbruget mellem hhv. Nord- og Sydstrengen. 42,00 41,00 40,00 39,00 38,00 37,00 36,00 35,00 34,00 33,00 32,00 31,00 Det ses af figur 3, at el-forbruget til cirkulering af fjernvarmevandet i transmissionsringen er meget påvirkelig af den samlede cirkulerende vandmængde, da både 2010 og 2012 skiller sig ud fra de øvrige år. En nærmere vurdering af de store udsving i el-forbruget er blevet foretaget i Der er i 2014 udviklet et værktøj til AKF s Scadasystem, så man kan optimere elforbruget ud fra en justering af fordelingen mellem nord- og sydstrengen. For året 2010 var den cirkulerende vandmængde stor på grund af et koldt år (20 % flere graddage i forhold til et Normalår). Samtidigt leverede Nordjyllandsværket 68 % af den samlede varmeleverance, hvilket er med til at øge elforbruget på transmissionsringen. Andelen af overskudsvarme leveret i det centrale fjernvarmesystem har også indflydelse på elforbruget. Side 18 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen Grønt regnskab 2014