Grønt regnskab Aalborg Varme A/S. Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive tekst.

Transkript

1 Grønt regnskab 2017 Aalborg Varme A/S Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive tekst.

2 Udgiver: Aalborg Energikoncern Aalborg Varme A/S Nefovej Vodskov Udgivelse: Juni 2018 Sagsnr.: Dok.nr.: Titel: Grønt regnskab for Aalborg Varme A/S. Side 2 af 63

3 Indholdsfortegnelse 1 Forklaring vedrørende angivelse af metode Metoder brugt ved måling: Metoder brugt ved beregninger: Miljøregulering Grønt regnskab Aktiviteter Tema: Vandkvalitet og forbrug af spædevand Miljødeklaration Ressourcer og forurening Mål og muligheder Energiøkonomisk driftsoptimering Udnyttelse af overskudsvarme Tilslutning af nye kunder CO 2 -kvoter Miljøberetning Grønt regnskab Langholt Produktion Regnskabspligt Aktivitet på værket Mål og muligheder Miljøberetning Grindsted Produktion Regnskabspligt Aktivitet på værket Mål og muligheder Miljøberetning Tylstrup Produktion Regnskabspligt Aktivitet på værket Mål og muligheder Miljøberetning Hou Produktion Side 3 af 63

4 10.1 Regnskabspligt Aktivitet på værket Mål og muligheder Miljøberetning Farstrup Produktion Regnskabspligt Aktivitet på centralen Mål og muligheder Miljøberetning Ferslev-Ellidshøj Produktion Regnskabspligt Aktivitet på værket Mål og muligheder Miljøberetning Vaarst-Fjellerad Regnskabspligt Aktivitet på værket Mål og muligheder Miljøberetning Gasværksvej-centralen Regnskabspligt Aktivitet på centralen Mål og muligheder Miljøberetning Lyngvej-centralen Regnskabspligt Aktivitet på centralen Påbud Mål og muligheder Miljøberetning Borgmester Jørgensens Vej-centralen Regnskabspligt Aktivitet på centralen Påbud Mål og muligheder...52 Side 4 af 63

5 16.5 Miljøberetning Svendborgvej-centralen Regnskabspligt Aktivitet på centralen Påbud Mål og muligheder Miljøberetning Højvang-centralen Regnskabspligt Aktivitet på centralen Mål og muligheder Miljøberetning Nørre Uttrup-centralen Regnskabspligt Aktivitet på centralen Påbud Mål og muligheder Miljøberetning Vadum-centralen Regnskabspligt Aktivitet på centralen Mål og muligheder Miljøberetning Vestbjerg-centralen Regnskabspligt Aktivitet på centralen Mål og muligheder Miljøberetning Vodskov-centralen Regnskabspligt Aktivitet på centralen Mål og muligheder Miljøberetning...63 Side 5 af 63

6 1 Forklaring vedrørende angivelse af metode Med baggrund i Bekendtgørelse nr af 13. oktober 2015 skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. 1.1 Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen. NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende. ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISOstandarder). CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed. OHT: Andre målemetoder. 1.2 Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode. PER: Beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen. NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende. MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed. SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode. OHT: Andre beregningsmetoder. Aalborg Varme A/S har besluttet i 2017 at indføre KPI for virksomheden fra KPI står for Key Performance Indicator og er en betegnelse for en styringsmekanisme der kan hjælpe virksomheden med at vurdere, hvor godt det går med at nå dens mål. KPIér giver således information om, hvordan virksomheden performer i forhold til dens mål. Hvad er målet / resultatet med KPI? Skabe motivation hos den enkelte Skabe gennemsigtighed Øge produktiviteten Give mulighed for at benchmarke (internt/eksternt) Opstille klare forventninger (forventningsafstemning) Muliggøre hurtig og kontinuerlig opsamling af performanceinformation Give Feedback (Godt kommunikationsværktøj) Skabe en organisatorisk forståelse hos den enkelte Side 6 af 63

7 Aalborg Varme A/S er en driftsvirksomhed under Aalborg Energi Koncern Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax CVR-nr Aalborg Varme A/S adresse: Nordjyllandsværket Nefovej 50, 9310 Vodskov Postboks 463, 9100 Aalborg Telefon Telefax P-nr CVR-nr Hjemmeside I 2016 er der sket en omstrukturering inden for forsyningerne, idet der overordnet er sket en virksomhedsoverdragelse, således at der overordnet er Aalborg Energi Holding A/S, hvorunder Aalborg Energi-koncern er placeret: Side 7 af 63

8 1.3 Miljøregulering Aalborg Kommune er miljømyndighed. Aalborg Varme A/S (AKV) køber, producerer, sælger og distribuerer fjernvarme, og tilbyder service, rådgivning og markedsføring forbundet hermed. Forsyningsområdet omfatter dels det centrale kraftvarmeområde, hvori også områderne Langholt, Grindsted/Uggerhalne og Tylstrup indgår, og dels de 4 decentrale kraftvarmeområder Hou, Farstrup-Kølby, Ferslev-Ellidshøj og Vaarst- Fjellerad. Det samlede forsyningsområde omfatter 94,6 km 2. Pr. 1. oktober 2017 blev kraftvarmeområdet Vaarst-Fjellerad overtaget af Aalborg Varme A/S. Forsyningsområderne under de decentrale kraftvarmeværker i Hou, Farstrup-Kølby, Ferslev-Ellidshøj g Vaarst-Fjellerad er ikke tilsluttet det øvrige ledningsnet. Kraftvarmeværkerne er derfor godkendt som decentrale el- og varmeproducerende værker. Aalborg Varme A/S dækkede ved udgangen af 2017 ca. 98,8 % af det opvarmede areal inden for det centrale forsyningsområde. For de decentrale områder er dækningsgraden, som følger: Hou 80,3 % Farstrup-Kølby 68,7 % Ferslev-Ellidshøj 86,4 % Vaarst-Fjellerad 90,3 % For det samlede forsyningsområde er dækningsgraden ved udgangen af ,4 %. Aalborg Varme A/S råder over 12 varmecentraler, der alle er miljøgodkendt. Endvidere råder Aalborg Varme A/S over 4 decentrale kraftvarmeværker i hhv. Hou, Farstrup-Kølby, Ferslev-Ellidshøj og Vaarst-Fjellerad, som ikke kræver miljøgodkendelse, idet den indfyrede effekt er under grænseværdien. Side 8 af 63

9 Skema nr. 1. Miljøgodkendelse Dato Brændsel Bemærkninger Central Reservecentral Spidslastcentral KV-central Svendborgvej X 04. juli 2012 N-gas + Bio olie Ændring af vilkår Gasværksvej X X 16. december 2013 N-gas + Gasolie Revurdering Nørre Uttrup X 10. december 2012 N-gas + Bio olie + Gasolie Lyngvej X 17. december 2008 Gasolie Borgm. Jørgensens vej X 17. december 2008 Gasolie Vadum X X 20. november 1999 N-gas Vestbjerg X 20. november 1999 Gasolie Højvang X 20. november 1999 Gasolie Vodskov X 20. november 1999 Gasolie Langholt X 26. juli 1991 N-gas Til rådighed for el Grindsted/Uggerhalne X 17. januar 1992 N-gas Til rådighed for el Tylstrup X 11. marts 1994 N-gas Til rådighed for el Hou (X) N-gas Farstrup-Kølby (X) N-gas Ferslev-Ellidshøj (X) N-gas + biomasse Vaarst-Fjellerad (X) N-gas + biomasse Indfyret effekt er under grænseværdi Aalborg Varme A/S udleder kun beskedne mængder spildevand i forbindelse med produktionen, idet der dog for de decentrale kraftvarmeværkers vedkommende udledes spildevand i forbindelse med produktionen. 1.4 Grønt regnskab 5 af Aalborg Varme A/S reservevarmecentraler i det centrale kraftvarmeområde - Gasværksvej-centralen (GVV), Lyngvej-centralen (LYV), Borgmester Jørgensens Vej-centralen (BJV), Nørre Uttrup-centralen (NUV) og Svendborgvej-centralen (SVV) har hidtil været forpligtet til at udarbejde grønt regnskab efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts Imidlertid er der ikraftsat en ny PRTR-bekendtgørelse den 15. oktober 2015, som ophæver bekendtgørelsen for de grønne regnskaber. Aalborg Varme A/S har som i 2016 valgt fortsat at udarbejde grønt regnskab for de enkelte selskaber. Der er således udarbejdet grønt regnskab for Aalborg Varme A/S generelt og for alle spids- og reservecentraler i det centrale kraftvarmeområde samt for de 4 decentrale kraftvarmeværker. 1.5 Aktiviteter Aalborg Varmes A/S hovedaktivitet er at købe og distribuere fjernvarme inden for forsyningsområdet i henhold til Varmeplan for Aalborg Kommune. Aalborg Varme A/S hidtidige energirådgivning har vist, at det er muligt at opnå væsentlige varmebesparelser. For 2017 er der til Dansk Fjernvarme indberettet realiserede energibesparelser på MWh ( GJ), hvor sparemålet er MWh ( GJ). Ved udgangen af 2017 er der gennem årene indberettet flere energibesparelser, end Side 9 af 63

10 sparemålet angiver, således er der MWh ( GJ) i overskud, som skal reduceres i 2018 og Aalborg Varme A/S har i 2017 i det centrale kraftvarmeområde distribueret TJ varmeenergi. Forsyningen i det centrale kraftvarmeområde omfattede kunder og kunder i de decentrale områder. Side 10 af 63

11 Varme til det centrale forsyningsområde produceres overvejende som kraftvarme og overskudsvarme. I 2017 var fordelingen: Fordeling af varmeproduktionen i % 21% 23% 52% Nordjyllandsværket Reno-Nord Aalborg Portland m.m. Reserve. Skema nr. 2 Fordeling af produktion TJ % Nordjyllandsværket ,95 Reno-Nord ,79 Aalborg Portland m.m ,48 Reserve ,78 I alt ,00 Varmeproduktionen fra Aalborg Portland steg fra TJ i 2016 til TJ i 2017, eller en stigning på 21,3 %. Desuden har Aalborg Forsyning, Varme i 2017 produceret varme på og distribueret denne fra de decentrale kraftvarmeværker: Skema nr. 3. Decentral produktion TJ Antal forbr. Hou 24,4 276 Farstrup-Kølby 18,4 194 Ferslev-Ellidshøj 42,6 427 Vaarst-Fjellrad 9,0 279 I alt 94, Graddagetallet for 2017 var (DF-skyggegraddage), hvilket var 3,3 % lavere end antal. Graddage i et normalår (2.798), der er baseret på de foregående 10 års gennemsnit iht. DF (Dansk Fjernvarme). Side 11 af 63

12 2017 var således ganske lidt varmere end gennemsnittet. Ved udgangen af 2017 var følgende produktionskapacitet til rådighed (installeret effekt) i det centrale forsyningsområde: Skema nr. 4 Produktionskapacitet MJ/s Kraftvarme, primær 437 Overskudsvarme 173 Gas- & oliekedler, AKV 508 I alt I ovenstående skema omfatter overskudsvarme Reno Nord, Aalborg Portland, Krematoriet samt Renseanlæg Vest og Øst. Gas- & oliekedler er AKV s egne anlæg. Desuden er der i Langholt og Grindsted 2 mindre gasmotorer og i Tylstrup er der 1 gasmotor, som alle står til rådighed for regulerkraftmarkedet. Tilsvarende var der ved udgangen af 2017 for de decentrale forsyningsområder følgende produktionskapacitet til rådighed: Skema nr. 5. Farstrup- Kølby Ferslev- Ellidshøj Ved produktion af varme i det centrale forsyningsområde prioriteres overskudsvarme højest og derefter kraftvarme, idet der henvises til Varmeplanen for Aalborg Kommune, hvor der er fastlagt en prioritering mellem de forskellige varmeleverandører. Aalborg Varme A/S egne gas- og oliekedler benyttes kun til kortvarig reserve. Ved produktion af varme i de decentrale forsyningsområder prioriteres primært efter økonomisk optimal produktion. Aalborg Varme A/S har en målsætning om at udbygge reservekapacitet, så der altid er sikker produktionsreserve i en ekstrem vintersituation med de to største enheder ude (Nordjyllandsværket og Reno-Nord). Reservekapaciteten planlægges fornyet og udbygget i de kommende år. Der er i 2015 udarbejdet en Strategi for Fjernvarmereservelast. Vaarst- Fjellerad Varmekilde Hou Kraftvarme, primær (MJ/s) 1,4 1,6 2,36 2,39 Biokedler (MJ/s) 0,95 1,00 Gaskedler (MJ/s) 1,6 1,5 3,15 2,50 Det fremgår af denne, at der allerede i 2016 var et effektunderskud på 87 MJ/s ved udfald af de 2 største enheder (Nordjyllandsværket og Reno-Nord) i relation til den eksisterende tilslutning til fjernvarmenettet og i en ekstrem vintersituation. Side 12 af 63

13 I 2017 er der indkøbt og installeret en elkedel på 35 MJ/s på Nordjyllandsværket, som fra 2018 kan anvendes, når elpriserne er på et minimum, eller når markedet for specialregulering gør det attraktivt. Fra 2018 vil effektunderskuddet være 67 MJ/s. Ønsker man nå målsætningen om tilstrækkelig reservekapacitet, skal man installere min. 75 MJ/s effekt, idet der regnes med en rådighedsfaktor på 0,9. Side 13 af 63

14 2 Tema: Vandkvalitet og forbrug af spædevand Også i 2016 var dette emne årets tema. I forbindelse med distribution af fjernvarme er der et vandtab fra ledningsnettet. Tilsvarende er der et behov for påfyldning af nye og/eller renoverede strækninger, hvorfor der tilsættes spædevand, som primært leveres fra Nordjyllandsværket og en ganske lille del fra eget anlæg placeret på Varmecentral Nørre Uttrup. I 2017 blev det i imidlertid besluttet at forsøge at få reduceret vandtabet, da målsætningen om at komme ned på et samlet årligt vandtab på m 3 ikke var nået, tværtimod viste vandtabet en stigende tendens. Der blev iværksat flere aktiviteter uden synlig virkning, hvorfor man besluttede at tilsætte fjernvarme-vandet et farvestof, således at eventuelle utætheder i ledningsnettet eller utætheder hos forbrugerne, hurtigere ville kunne registreres. Aalborg Varme fandt frem til et grønt farvestof, der er helt ufarligt, og som anvendes i andre fjernvarme-systemer i Danmark. Det grønne farvestof, Fluorescein (URANIN), er ikke skadeligt. Myndighederne har godkendt brugen af Fluorescein (URANIN), som sporstof i fjernvarmevand, og flere fjernvarmeselskaber, senest Fjernvarme Fyn, har opnået gode resultater med brug af farvestoffet. Via pressen og Aalborg Varmes Hjemmeside oplyste man forbrugerne om beslutningen og om, hvordan man ville kunne opdage, at der var utætheder i det interne varmeanlæg, idet det varme brugsvand pludselig kunne blive grønt. Fra primo november 2017 blev der i alt tilsat liter grønt farvestof, eller 301 kg Fluoresceine til fjern-varmesystemet inkl. de 2 stk. akkumuleringstanke, som tilsammen indeholder ca m 3 fjernvarmevand. Tilsætning og resultat fremgår af nedenstående tabel. Farvetilsætning Vandindhold ledningsanlæg m 3 Akkumuleringstanke m 3 I alt m 3 I alt vandmasse ton Fluoresceine indhold Tilsat masse Tilsat mængde Tilsat fluoresceine Fluoresceine andel 50 g/l Kg l 301,94 Kg 3,041 mg/l Side 14 af 63

15 Hurtigt efter at det grønne farvestof havde bredt sig til hele den cirkulerende fjernvarmevandmæng-de, reagerede forbrugerne, idet en tilbagemelding fra en række VVS-virksomheder angav, at der var iværksat over 500 indgreb i defekte anlæg hos forbrugere. Sammenlignes vandtabet gennem de seneste 3 år, ses en ændring efter november 2017, som fortsætter ind i Indsatsen med tilsætning af farvestoffet til fjernvarmevandet har således kunnet registreres som et fald i spædevandsforbruget. Det er håbet, at der fortsat vil blive registreret utætheder hos forbrugerne, og at disse bringes til standsning. Udviklingen i vandtabet eller spædevandsforbruget i perioden fra 1982 til Side 15 af 63

16 3 Miljødeklaration 2017 Miljødeklarationen gør det muligt for Aalborg Varme A/S kunder at beregne emissioner som følge af deres fjernvarmeforbrug. Miljødeklarationen for det centrale kraftvarmeområde er beregnet på baggrund af emissionsdata fra Nordjyllandsværket, I/S Reno-Nord samt Aalborg Varme A/S egne varmecentraler, hvortil emissionen fra den anvendte el til pumper mv. er tillagt. I lighed med tidligere år er der regnet med virkningsgrader svarende til marginal produktion af varme. Overskudsvarme fra Aalborg Portland A/S betragtes som CO 2 -neutral, hvorfor der ikke indgår CO 2 -emission m.m. fra denne overskudsvarme i beregningerne for den varme, som Aalborg Varme A/S leverer til kunderne. Dette skyldes, at der ikke bruges ekstra brændsel til varmeproduktionen, og at varmen ville være tabt, dersom den ikke blev udnyttet i genvindingsanlægget til fjernvarme. Når fjernvarmekunden i det centrale kraftvarmeområde brugte 1 m 3 fjernvarme ved en gennemsnitlig årsafkøling på 36 ⁰C, belastede man i hhv og 2017 i gennemsnit miljøet med: Skema nr. 6 Det centrale kraftvarmeområde Emissioner: Enhed Kuldioxid, CO 2 : kg/m 3 3,748 3,485 Svovldioxid, SO 2 : g/m 3 0,121 0,101 Kvælstofilter, NO x : g/m 3 1,491 1,705 Methan, CH4: g/m 3 0,133 0,148 Det lille fald i CO 2 -emissioner i 2017 skyldes et beskedent fald i andelen af varme leveret fra Nordjyllandsværket og en øget anvendelse af overskudsvarme. SO 2 - emissioner er faldet tilsvarende grundet fald i andelen af varme leveret fra Nordjyllandsværket. Stigningen i NO x emissioner skyldes en stigning i NO x emissioner fra Reno-Nord. Ved emissionsberegningerne for både det centrale kraftvarmeområde som de decentrale områder er der kun indregnet den del af brændslet, der er anvendt til varmeproduktionen. Der skal gøres opmærksom på, at ovennævnte miljødeklaration for det centrale kraftvarmeområde er baseret på en gennemsnitsbetragtning. Ved tilslutning af nye forbrugere skal der anvendes en marginal-betragtning, hvilket betyder større emissioner grundet den forøgede produktion, som forholdsvis indeholder en mindre andel af overskudsvarme. Side 16 af 63

17 For de decentrale kraftvarmeområder set under et, var den gennemsnitlige belastning, som følger: Skema nr. 7 De decentrale kraftvarmeområder Emissioner: Enhed Kuldioxid, CO 2 : kg/m 3 11,190 9,982 Svovldioxid, SO 2 : g/m 3 0,059 0,438 Kvælstofilter, NO x : g/m 3 26,596 23,700 Methan, CH4: g/m 3 94,762 84,909 Lattergas, N 2 O: g/m 3 0,118 0,167 Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet Aalborg Varme A/S blev i 2006 certificeret inden for miljø- og arbejdsmiljøstyring efter ISO og ISO og har valgt Det Norske Veritas som samarbejdspartner. Energikoncernen har valgt at blive recertificeret i 2018, således at certificeringen gælder hele koncernen. Der er ikke blevet gennemført ekstern audit (recertificering) i I 2017 har medarbejderne været inddraget i følgende fokusmål og forbedringsforslag: Side 17 af 63

18 4 Ressourcer og forurening Kraftvarme fra Nordjyllandsværket forudsætter et vist forbrug af brændsel, men nyttevirkningen af brændslet bliver meget høj. Aalborg Varme A/S egne kedelanlæg indsættes som reserve- eller spidslastbelastning. Disse udnytter ca. 92 % af brændslet, som er olie, bioolie eller gas. På de decentrale kraftvarmeværker, hvor brændslet er gas til både motoranlæg og kedler, udnyttes % af brændslet. Dog anvendes flis/træpiller i en biokedel i 2 kraftvarmeværker Ferslev-Ellidshøj og det just overtagne kraftvarmeværk Vaarst- Fjellerad. Varmen fordeles gennem km dobbelt rør fordelt på de 4 forsyningsområder. I 2017 er det beregnede varmetab i det centrale kraftvarmeområde 17,3 %. Til sammenligning var varmetabet i det centrale kraftvarmeområde i ,0%. De graddage-korrigerede varmetab var hhv. i ,9 % og 17,7 % i 2016, hvilket er mere retvisende for udviklingen i varmetabet end de faktiske tab. For at begrænse varmetabet yderligere og forøge forsyningssikkerheden har fjernvarmeforsyningen i 2017 udskiftet ca. 7,3 km dobbelt rør. Til cirkulering af fjernvarmevandet rundt i systemet er der til pumpning i 2017 forbrugt MWh el-energi, hvilket er en stigning på 7 % i forhold til elforbruget i Energiindholdet i elforbruget i 2016 svarer til 0,87 % af den producerede varmeenergi mod 0,83 % i Elforbrug R 2013 R 2014 R 2015 R 2016 R 2017 AKV MWh AP + RN MWh I alt Distribution * MWh Produktion TJ Cirk. Vandmængde Mio. m 3 37,6 34,5 36,6 38,0 38,9 I alt, pr. GJ kwh/gj 2,57 2,37 2,26 2,49 2,67 Aalborg Varme A/S, pr. m 3 cirkuleret vandmængde I alt, pr. m 3 cirkuleret vandmængde KWh/m 3 0,432 0,391 0,368 0,406 0,416 KWh/m 3 0,463 0,422 0,402 0,440 0,458 Ovenstående tabel angiver nogle nøgletal (kwh/gj og kwh/m 3 ), der anvendes til sammenligning mellem de respektive år af forbrug af el (MWh/år) til pumpning af den cirkulerende vandmængde, og ved budgetlægning for køb af el til pumpning. Den distribuerede fjernvarme faldt til TJ, eller et fald på 0,5 %, men omvendt steg det cirkulerede fjernvarmemedie til m 3, eller en stigning på 2,4 %. Der er tilsat m 3 spædevand til det centrale fjernvarmenet. Side 18 af 63

19 Almindeligt affald afleveres efter henvisning fra Aalborg Kommune. Affald fra ledningsarbejder håndteres af entreprenøren. Ved bortskaffelse af affald fra varmecentraler udfyldes stamkort for hvert berørt P-nummer, der indsendes til Miljømyndigheden. Side 19 af 63

20 5 Mål og muligheder Aalborg Varme A/S miljømålsætninger fremgår af miljøhåndbogen. De primære miljøelementer er energiøkonomisk driftsoptimering, udnyttelse af overskudsvarme og tilslutning af nye kunder j.fr. den vedtagne Varmeplan. Medarbejderne ved Aalborg Varme A/S er blevet inddraget i miljøarbejdet, dels gennem det fælles mål at få tilsluttet så mange kunder som muligt, og dels ved at vejlede kunderne om den bedst mulige udnyttelse af fjernvarmen. Gennem ressource- og energispareaktiviteter gennemføres reduktioner i ressourceforbruget og miljøbelastningen. Desuden foretages energimæssige/økonomiske prioriteringer ved planlægning og projektering af nyanlæg samt ved den daglige drift. Farlige stoffer håndteres iht. anvisninger og beskrivelser, jf. håndbog, der forefindes på værksteder og centraler. Aalborg Varme A/S tilstræber en økonomisk balance mellem driftsbesparelser og anlægsinvesteringer. Ved udbud af entreprenørarbejde indeholder Aalborg Varme A/S udbudsbetingelser retningslinier for affaldshåndtering m.v. Desuden indgår firmaernes miljøpolitik ved bedømmelse af større udbud. Ved vareindkøb skal de bydende afgive redegørelse for miljøforhold, der indgår ved bedømmelse af tilbuddene. 5.1 Energiøkonomisk driftsoptimering. Det er fortsat hensigten at begrænse ledningstab og elforbrug til pumpning mest muligt. Siden 1999 er anvendt fjernvarmerør med ekstra isolering og siden 2010 er anvendt twinrør med ca. 30 % reduceret varmetab. Resultatet af de mange års indsats fremgår klart af følgende figur nr. 1: Side 20 af 63

21 Figur nr. 1 Varmetabet begrænses ved at holde lavest mulig temperatur i ledningsnettet. En sænkning af tempera-turniveauet kan omvendt medføre en stigning i den cirkulerende vandmængde, hvis forbrugernes afkøling ikke fastholdes, hvilket medfører et øget elforbrug til pumpning. Den centrale styring og overvågning udbygges løbende. Derved sikres, at produktionsenheder og pumper indkobles og reguleres i takt med belastningen, så der opnås en optimal drift og dermed begrænset energiforbrug. I perioden er der foretaget en systematisk udskiftning af den ældste del af ledningsnettet. Det har medført, at der ved udgangen af 2017 stort set ikke er ledninger fra det oprindelige forsynings-net, der er anlagt før Dog har overtagelsen af Ferslev-Ellidshøj Kraftvarme og Vaarst-Fjellerad Kraftvarme og de tilhørende ledningsnet, hvor en stor andel er fra 1993, medført, at gennemsnitsalderen er øget fra 21,0 år til 21,5 år. Side 21 af 63

22 Figur nr. 2. Udskiftning af ledninger i 2017 har medført besparelser på MWh/ år ~ 3,78 TJ/år. Tilsvarende er der opnået besparelser på 924 MWh/år ~ 3,3 TJ/år ved at anvende bedre isolerede fjernvarmerør ved udbygnings af ledningsnettet, end hvad der er standardisolerede fjernvarmerør. 5.2 Udnyttelse af overskudsvarme. Andelen af overskudsvarme fra Aalborg Portland A/S og I/S Reno-Nord har stor betydning for udledningen af CO 2, SO 2 og NO x. Varme fra Aalborg Portland A/S belaster ikke miljøet, og varmen fra I/S Reno-Nord medfører kun mindre miljøpåvirkninger. Overskudsvarmen skal derfor udnyttes mest muligt. I 2017 var 44,3 % af varmeproduktionen baseret på overskudsvarme, hvilket er en stigning i andelen af overskudsvarme på 2 % i forhold til varmeproduktionen i Udviklingen i anvendelse af Vedvarende energi (VE) i Aalborg Varme A/S samlede forsyningsområder fremgår af nedenstående figur: Side 22 af 63

23 I 2017 er der indgået aftaler med hhv. COOP, der har en afdeling af Super Brugsen i hhv. Gistrup og ved Aalborg havn, og BILKA om levering af overskudsvarme fra deres køleanlæg i 2018 og fremover. Disse anlæg er små anlæg på ca. 100 kj/s, men som alligevel på årsbasis hver kan levere en varmemæng-de, der svarer til husstandes årsforbrug var varmemæssigt lidt lunere end 2016 på grund af en lille reduktion i antal graddage på ca. 0,4 %. Varme leveret fra Nordjyllandsværket i 2017 var 6,9 % mindre end Nordjyllandsværkets leverance i Det skyldtes uforudsete stop på Blok 3 på Nordjyllandsværket, der medførte, at Aalborg Varme A/S egne centralers andel af den samlede varmeproduktion steg med 6 % i forhold til den tilsvarende produktion i 2016 for at kunne dække den manglende produktion fra Blok 3. Dertil kom stigningen af den samlede leverance af overskudsvarme på 7,6 %. Af nedenstående produktionskurver fremgår, at Blok 3 på Nordjyllandsværket ikke leverede tilstrækkeligt med varme i perioder af 2017, januar, oktober og november. Side 23 af 63

24 Det er mængden af affald tilført affaldsforbrændingsanlægget I/S Reno-Nord der er bestemmende for leverancen af varme. Der er i forventningerne til 2018 og senere regnet med en øget leverance fra I/S Reno-Nord, idet man efter en godkendelse til idriftsættelse af ovn3 regner med en samlet leverance fra Reno-Nord på TJ/år. Varmeleverancen fra Aalborg Portland A/S er ligeledes afhængig af produktionen af hvid cement. Varmeleverancen fra Aalborg Portland A/S var i ,3 % større end leverancen i Prognoser fra Aalborg Portland A/S viser, at den fremtidige leverance fra de eksisterende anlæg vil være på samme niveau som tilbage i 2010, ca TJ/år. 5.3 Tilslutning af nye kunder. Nye og skærpede krav til bygningers varmetab medfører, at der ved planlægning af nye forsyningsområder anvendes nye forudsætninger for dimensionering, og at der sker en tilpasning af leveringsbestemmelserne. For at opnå den miljømæssigt bedste udnyttelse af den producerede fjernvarme tilstræber Aalborg Varme A/S at få så mange kunder som muligt tilsluttet fjernvarmenettet. I 2017 blev 678 nye kunder tilsluttet inden for det centrale forsyningsområde, som nu også omfatter Nørresundby, Tylstrup samt Sulsted. Side 24 af 63

25 Den største andel af tilslutningerne skyldes, at med det nye kundekoncept etableres individuelle målere i de enkelte boliger ved nyt etagebyggeri, hvor der tidligere blev afregnet efter én fælles måler for den enkelte boligblok/- selskab, hvorefter den enkelte lejligheds forbrug blev registeret via en bimåler og afregnet til det enkelte boligblok/- selskab. Antallet af målere vil af denne årsag fremover stige hurtigere end hidtil. I de decentrale byer Hou, Farstrup-Kølby, Ferslev-Ellidshøj og Vaarst-Fjellerad (sidst nævnte blev overtaget pr. 1. oktober 2017) er der i 2017 ikke tilkoblet nye kunder. R 2013 R 2014 R 2015 R 2016 R 2017 B 2018 Aalborg, central kraftv Tylstrup 532 Gandrup-V. Hassing Hou Farstrup-Kølby Ferslev-Ellidshøj Vaarst-Fjellerad Målere ultimo Årlig vækst Beregningsareal m 2: Aalborg, Central kraftv Aalborg, Decentral KV Areal ultimo Årlig vækst I 2015 overtog Aalborg Varme A/S Nørresundby Fjernvarme, hvilket alene medførte en tilgang af målere på stk. I 2016 overtog Aalborg Varme A/S Ferslev-Ellidshøj kraftvarme og i 2017 pr. 1. oktober blev Vaarst-Fjellerad kraftvarme overtaget. Nyt byggeri udgjorde i tilslutninger og konvertering med 42 tilslutninger. Den samlede tilslutning målt i m 2 bygningsareal er uændret på 98,4 % af det totale marked i det samlede forsyningsområde. Aalborg Varme A/S har desuden muligheder for at bidrage positivt til miljøet gennem udbygning af forsyningsområdet for central kraftvarmeproduktion. Markedsmålet for 2017 er i alt nye forbrugere, herunder 300 nye forbrugere alene fordelt med 250 nye bebyggelser og 50 konverteringer. Den resterende kundetilvækst opnås gennem overtagelse af forsyningen i Gandrup-V. Hassing. Der er tilbage i 2015 udarbejdet et Projektforslag til forsyning af Storvorde mv., som har undergået en revision i 2017 og er endelig godkendt af myndighederne i Side 25 af 63

26 5.4 CO 2 -kvoter I henhold til Lov om CO 2 -kvoter er Aalborg Varme A/S tildelt kvoter gældende for 2017 for 6 varmecentraler, hver med en indfyret effekt over 20 MJ/s. Forbruget af kvoter i 2017 er , hvilket giver et underskud på CO 2 -kvoter. Aalborg Varme A/S andel af forbruget af kvoter på Nordjyllandsværket er i 2017 opgjort til kvoter. Aalborg Varme A/S andel af tildelte kvoter for 2016 var kvoter, hvilket giver et underskud på CO 2 -kvoter. 5.5 Miljøberetning 2017 Det lille fald i CO 2 -emissioner i 2017 skyldes et beskedent fald i andelen af varme leveret fra Nordjyllandsværket og en øget anvendelse af overskudsvarme. SO 2 - emissioner er faldet tilsvarende grundet fald i andelen af varme leveret fra Nordjyllandsværket. Stigningen i NO x emissioner skyldes en stigning i NO x emissioner fra Reno-Nord. Udviklingen i emissioner i forbindelse med produktion af fjernvarme i det centrale forsyningsområde fremgår af nedenstående figur. På grund af de reducerede graddage i 2017 i relation til normal årets graddage, blev der slutafregnet et varmesalg på 38,1 mio. m 3, mod en budgetteret salgsmængde på 38,7 mio. m 3. Elforbruget til pumper blev i 2017 på MWh mod de MWh, der var måltallet. Forbruget af spædevand i det centrale kraftvarmeområde lå i 2017 på m 3 mod måltallet på m 3. Side 26 af 63

27 Den negative udvikling i forbrug af spædevand er forhåbentligt stoppet j.fr. afsnittet Tema. Måltallet for 2018 er øget til m 3 dels på grund af udviklingen g dels på grund af udbygning af ledningsnettet på. Aalborg Varme A/S har i perioden overholdt de i miljøgodkendelserne anførte grænseværdier for støv, NO x, SO 2 og lugt. Emissionsmængder fra varme leveret til Aalborg Varme A/S kunder fremgår af skema nr. 12 gældende for det centrale forsyningsområde og skemaerne nr. 16, 17, 18 og 19 for forsyningsområderne Hou, Fars-trup-Kølby, Ferslev Ellidshøj og Vaarst- Fjellerad. Aalborg Varme A/S har i 2017 modtaget naboklager vedrørende støj fra varmecentral Højvang i Svenstrup. 6 Grønt regnskab Udviklingen i de respektive områder, kørsel, anlæg, produktion og distribution fremgår af følgende skemaer nr. 10, 11 og 12 Som det fremgår af skema nr. 10, er antallet af kørte kilometer steget, hvilket sandsynligvis skyldes ændringen af arbejdssted fra Hjulmagervej til Nefovej. Skema nr. 10: Kørsel Note 1: Se forklaring forrest i hæftet Regnskab Som det fremgår af Skema nr. 11, har udviklingen i nybyggeriet påvirket anlægsaktiviteterne på Nyanlæg: Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Antal køretøjer M/NRB antal kørte kilometer M/NRB km brændstof M/NRB liter kilometer pr liter B/OTH km/liter 10,1 10,24 9,98 9, ,55 13 Skema nr. 11: Anlæg Ledningsnet Regnskab Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2. Beregnet på baggrund af entreprenørafregning og oplysninger fra vejesedler. Note 3: Forbrug er skønnet på baggrund af en genanvendelse af det opgravede fyld på ca. 30 %. Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Hov ed-/stikledning. Ny anlæg M km 21 15,1 30,2 20,6 10,0 23,9 23,0 - Hov ed-/stikledning. Renov eret M km 7,7 5 5,6 8,4 10,0 7,3 7,0 Asfalt forbrug 2 M ton Sand- og grusfy ld 3 S ton Asfalt, aflev eret til genbrug 4 B/S ton Ov erskudsfy ld 4 B/S ton Blandet jord og beton 4 B/S ton Beton/asfalt, affald 4 B/S ton Rør-affald 4 B/S ton Isolering, gl. prærør m.m 4 B/S ton 0, Side 27 af 63

28 Note 4: Mængderne er fremskaffet gennem opsummering af vejesedler og opgørelse af antal læs, som er bortkørt. Da læssene ikke er vejet, er antal t opgjort som gennemsnit pr. læs, og mængden er derfor behæftet med en usikkerhed i størrelsesordenen %. Side 28 af 63

29 Skema nr. 12: Produktion og distribution, Central Kraftv arme Regnskab Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret beregnes som gennemsnittet af de seneste 10 års graddage. Note 3: Faktisk køb/produktion af varme. Note 4: Inklusive leverancer til Langholt, Grindsted, Sulsted og Tylstrup. Note 5. Omfatter Aalborg Portland A/S VG 1, VG 2, Renseanlæg Øst og Vest samt Aalborg Krematorium. Note 6: Inklusiv AKF s andele af elforbrug til fjv-pumper hos hhv. RNV og APV/VG 2, men eksklusiv elforbrug til akkumuleringstanke og vandbehandling. Note 7: APV og RNV s andele af elforbrug til fjv-pumper hos RNV og APV. Note 8: Inklusiv elforbrug. Note 9: Udnyttelsesgrad E er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsy ningsområde B/NRB % 98,7 97,9 98,6 98,6 98,7 98,6 98,8 Graddage (DFF. Sky gge) 2 M/ALT Varmeproduktion og -køb 3 M/ALT TJ korrigeret (DFF-graddage) 2 B/NRB Varmeproduktion i alt 4 M/ALT TJ heraf NVV B2 & 3 M/ALT TJ Reno Nord M/ALT TJ Aalborg Portland m.m. 5 M/ALT TJ Egne centraler M/ALT TJ El til AKF pumper 6 M/ALT MWh El til APV pumper 7 M/ALT MWh Forurening 4, 8 - kuldiox id B/NRB ton sv ov ldiox id B/NRB ton kv ælstofilter B/NRB ton Spædev and M/ALT m Spædev and B/NRB m 3 /km ,1 Nettab B/OTH % 19,0 18,2 17,4 17,6 17,5 16,9 17,7 Udny ttelsesgrad "E" 9 B/NRB GJ/m 2 0,56 0,55 0,55 0,54 0,55 0,53 0,52 Miljøpåv irkning B/NRB kg CO 2 /m Side 29 af 63

30 7 Langholt Produktion Kapacitet El Varme 2 x 0,79 MW 2 x 1,25 MJ/s + 2,4 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 26. juli 1991 Listepunkt G201 P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 13: Langholt-Kraftv armev ærk Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m Varmeproduktion M/NRB GJ El-produktion M/NRB MWh Elforbrug M/NRB MWh Forurening 2 - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas. Note 3: Pr. 7. nov overgik Langholt til central kraftvarme, hvorefter den står til rådighed for regulerkraft. 7.2 Aktivitet på værket Langholt Produktion er i november 2008 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. I 2017 har naturgasmotorerne været i drift, som følger: gasmotor nr. 1 har kørt 103 timer. gasmotor nr. 2 har kørt 102 timer. Side 30 af 63

31 gaskedlen har været i drift i 16 time. Der er i 2017 produceret 725 GJ varme på værket. 7.3 Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Langholt by med fjernvarme. Da Langholt by er overgået som en del af det centrale kraftvarmeområde, vil værket fremover kun være i drift, dersom der er behov for el-produktion på regulermarkedet, eller der er behov for en reserveproduktion på grund af manglende effekt. Kraftvarmeværket indeholder 2 stk. naturgasfyrede gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S administrationsbygning Hjulmagervej Miljøberetning Værket blev anlagt i 1991/92. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Side 31 af 63

32 8 Grindsted Produktion Kapacitet El Varme 2 x 0,79 MW 2 x 1,25 MJ/s + 2,4 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 17. januar 1992 Listepunkt G201 P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s Skema nr. 14: Grindsted/Uggerhalne Kraftv armecentral Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m Varmeproduktion M/NRB GJ El-produktion M/NRB MWh Elforbrug M/NRB MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas. Note 3: Pr. 7. nov overgik Grindsted/Uggerhalne til central kraftvarme, hvorefter den står til rådighed for regulerkraft. 8.2 Aktivitet på værket Grindsted Produktion er i november 2008 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. I 2017 har naturgasmotorerne været i drift, som følger: gasmotor nr. 1 har kørt 7 timer. gasmotor nr. 2 har kørt 90 timer. Side 32 af 63

33 gaskedlen har været i drift i 5 timer. Der er i 2017 produceret 562 GJ varme på værket. 8.3 Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne hhv. Grindsted og Uggerhalne byer med fjernvarme. Da Grindsted/Uggerhalne byer er overgået som en del af det centrale kraftvarmeområde, vil værket fremover kun være i drift, dersom der er behov for elproduktion på regulermarkedet, eller der er behov for en reserveproduktion på grund af manglende effekt. Kraftvarmeværket indeholder 2 stk. naturgasfyrede gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S administrationsbygning Hjulmagervej Miljøberetning Værket blev anlagt i Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Side 33 af 63

34 9 Tylstrup Produktion Kapacitet El Varme 1 x 2,3 MW 1 x 2,9 MJ/s + 3,7 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 11. marts 1994 Listepunkt G201 P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 15: Ty lstrup Kraftv armecentral Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m Varmeproduktion M/NRB GJ El-produktion M/NRB MWh Elforbrug M/NRB MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas. Note 3: Pr. 24. januar 2014 overgik Tylstrup til central kraftvarme, hvorefter gasmotoranlægget står til rådighed for regulerkraft. 9.2 Aktivitet på værket Tylstrup Produktion er i 2010 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. Tylstrup Kraftvarmeværk har i 2017 været i drift, som følger: gasmotoren har kørt 103 timer. medens gaskedlen har været i drift 579 timer. Der er i 2017 produceret GJ varme på værket. Side 34 af 63

35 9.3 Mål og muligheder Værket blev oprindeligt etableret som fjernvarmeværk i 60-erne. Den senere udbygning til at blive et kraftvarmeværk omfattede etablering af en gasmotor, som siden har været den primære produktionsenhed. Kraftvarmeværket er dimensioneret til at kunne forsyne Tylstrup by med fjernvarme. Da Tylstrup er overgået som en del af det centrale kraftvarmeområde, vil værket fremover kun være i drift, dersom der er behov for el-produktion på regulermarkedet, eller der er behov for en reserveproduktion på grund af manglende effekt. Kraftvarmeværket indeholder 1 stk. naturgasfyret gasmotor/generator som primær produktionsenhed og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S administrationsbygning Hjulmagervej Miljøberetning Værket blev udbygget i 1993, idet det oprindelig er etableret som fjernvarmeværk i 60-erne. Udbygningen omfattede etablering af en gasmotor, som siden har været den primære produktionsenhed. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Side 35 af 63

36 10 Hou Produktion Kapacitet El Varme 1 x 0,922 MW 1 x 1,418 MJ/s + 1,55 MJ/s Da den samlede indfyringseffekt er under kravet for en miljøgodkendelse, er der ingen miljøgodkendelse. P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 16: Produktion og distribution, Hou Kraftv armev ærk Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsy ningsområde B/NRB % 80,4 80,1 80,3 80,3 80,9 80,3 80,7 Graddage (DFF. Sky gge) 2 M/ALT Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m El-produktion M/NRB MWh Varme, Gasmotor M/NRB TJ Varme, Kedel M/NRB TJ Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ korrigeret (DFF-graddage) 2 B/NRB El til AKF pumper M/ALT MWh Forurening - kuldiox id B/NRB kg kv ælstofox ider B/NRB kg methan B/NRB kg Neutraliseret kondensat B/NRB m Spædev and M/ALT m Spædev and B/NRB m 3 /km 4,1 6,7 7,0 13,9 7,0 23,8 15,5 Nettab B/OTH % , ,5 Udny ttelsesgrad "E" 3 B/NRB GJ/m 2 0,59 0,58 0,57 0,58 0,58 0,59 0,58 Miljøpåv irkning B/NRB kg CO 2 /m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret er gennemsnit af de seneste 10 års graddage, Note 3: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas. Note 4: Hou Kraftvarmeværk blev overtaget pr. 1. december 2008 Side 36 af 63

37 Note 5: Udnyttelsesgrad E er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Side 37 af 63

38 10.2 Aktivitet på værket Hou Produktion er i 2011 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. Hou Produktion har i 2017 været i drift, som følger: gasmotoren har kørt timer fordelt over 330 starter. medens gaskedlen har været i drift timer. Der har ikke været andre aktiviteter. Der er i 2017 produceret GJ varme på værket Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Hou by med fjernvarme. Kraftvarmeværket indeholder 1 stk. naturgasfyret gasmotor/generator som primær produktionsenhed og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S administrationsbygning Hjulmagervej Miljøberetning Værket blev anlagt i 1995/96 som et barmarksværk. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Side 38 af 63

39 11 Farstrup Produktion Kapacitet El Varme 2 x 0,660 MW 2 x 0,810 MJ/s + 1,50 MJ/s Da den samlede indfyringseffekt er under kravet for en miljøgodkendelse, er der ingen miljøgodkendelse. P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 17: Produktion og distribution, Farstrup-Kølby Kraftv armev ærk Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsy ningsområde B/NRB % 70,4 70,1 68,5 68,7 69,4 68,7 69,2 Graddage (DFF. Sky gge) 2 M/ALT Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m El-produktion M/NRB MWh Varme, Gasmotor M/NRB TJ Varme, Kedel M/NRB TJ Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ korrigeret (DFF-graddage) 2 B/NRB El til AKF pumper M/ALT MWh Forurening - kuldiox id B/NRB kg kv ælstofox ider B/NRB kg methan B/NRB kg Neutraliseret kondensat B/NRB m Spædev and M/ALT m Spædev and B/NRB m 3 /km 24,0 7,8 12,3 13,6 8,4 3,6 8,4 Nettab B/OTH % , ,5 Udny ttelsesgrad "E" 3 B/NRB GJ/m 2 0,60 0,58 0,61 0,61 0,61 0,62 0,62 Miljøpåv irkning B/NRB kg CO 2 /m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Side 39 af 63

40 Note 2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret er gennemsnit af de seneste 10 års graddage, Note 3: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas. Note 4: Farstrup-Kølby Kraftvarmeværk blev overtaget pr. 1. maj Note 5: Udnyttelsesgrad E er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Side 40 af 63

41 11.2 Aktivitet på centralen Farstrup Produktion er i 2011 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. Farstrup Produktion har i 2017 været i drift, som følger: gasmotor nr. 1 har kørt timer fordelt over starter. gasmotor nr. 2 har kørt timer fordelt over 415 starter. medens gaskedlen har været i drift timer. Der er i 2017 produceret GJ varme på værket Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Farstrup og Kølby byer med fjernvarme. Kraftvarmeværket indeholder 2 stk. naturgasfyret gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S administrationsbygning Hjulmagervej Miljøberetning Værket blev anlagt i 1994, som et barmarksværk. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Side 41 af 63

42 12 Ferslev-Ellidshøj Produktion Kapacitet El Varme 1 x 2,048 MW 1 x 2,360 MJ/s + 3,150 MJ/s + 0,950 MJ/s. Da den samlede indfyringseffekt er under kravet for en miljøgodkendelse, er der ingen miljøgodkendelse. P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Dataene for 2016 omfatter kun perioden fra den 1. juli til den 31. december. Skema nr. 18: Produktion og distribution, Ferslev -Ellidshøj Kraftv armeværk Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsy ningsområde B/NRB % 86,0 86,0 86,4 86,6 Graddage (DFF. Sky gge) 2 M/ALT Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m El-produktion M/NRB MWh Varme, Gasmotor M/NRB TJ Varme biokedel M/NRB TJ Varme, Kedel M/NRB TJ Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ korrigeret (DFF-graddage) 2 B/NRB El til AKF pumper M/ALT MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kv ælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Neutraliseret kondensat B/NRB m Spædev and M/ALT m Spædev and B/NRB m 3 /km 7,2 3,3 33,5 6,5 Nettab B/OTH % 26 26, ,9 Udny ttelsesgrad "E" 3 B/NRB GJ/m 2 0,56 0,61 0,67 0,65 Miljøpåv irkning B/NRB kg CO 2 /m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Side 42 af 63

43 Note 2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret er gennemsnit af de seneste 10 års graddage, Note 3: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas og flis/træpiller. Note 4: Ferslev-Ellidshøj Kraftvarmeværk blev overtaget pr. 1. juli Note 5: Udnyttelsesgrad E er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Side 43 af 63

44 12.2 Aktivitet på værket Ferslev-Ellidshøj Produktion er i 2011 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. Ferslev-Ellidshøj Produktion har i 2017 været i drift, som følger: Gasmotoren har kørt 149 timer. Gaskedlen har været i drift timer. Biokedlen har været i drift timer. Der har ikke været andre aktiviteter. Der er i 2017 produceret GJ varme på værket Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Ferslev-Ellidshøj by med fjernvarme. Kraftvarmeværket indeholder 1 stk. naturgasfyret gasmotor/generator som primær produktions enhed, 1 stk. biokedel, der kan anvende hhv. flis g træpiller samt 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S administrationsbygning Hjulmagervej Miljøberetning Værket blev anlagt i 1993/94 som et barmarksværk. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Side 44 af 63

45 13 Vaarst-Fjellerad Kapacitet El Varme 1 x 2,044 MW 1 x 2,155 MJ/s + 2,500 MJ/s + 1,000 MJ/s. Da den samlede indfyringseffekt er under kravet for en miljøgodkendelse, er der ingen miljøgodkendelse. P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Dataene for 2017 omfatter kun perioden fra den 1. oktober til den 31. december. Skema nr. 19: Produktion og distribution, Vaarst-Fjellerad Kraftv armev ærk Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsy ningsområde B/NRB % 90,3 90,4 Graddage (DFF. Sky gge) 2 M/ALT Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m El-produktion M/NRB MWh 5 18 Varme, Gasmotor M/NRB TJ 0 0 Varme biokedel M/NRB TJ 8 29 Varme, Kedel M/NRB TJ 1 4 Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ korrigeret (DFF-graddage) 2 B/NRB 9 33 El til AKF pumper M/ALT MWh Forurening - kuldiox id B/NRB kg kv ælstofox ider B/NRB kg methan B/NRB kg Neutraliseret kondensat B/NRB m Spædev and M/ALT m Spædev and B/NRB m 3 /km 37,6 41,4 Nettab B/OTH % 28 27,8 Udny ttelsesgrad "E" 3 B/NRB GJ/m 2 0,73 0,73 Miljøpåv irkning B/NRB kg CO 2 /m 2 0,4 1,3 Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret er gennemsnit af de seneste 10 års graddage, Side 45 af 63

46 Note 3: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas og flis/træpiller. Note 4: Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk blev overtaget pr. 1. oktober Note 5: Udnyttelsesgrad E er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF) Aktivitet på værket Vaarst-Fjellerad Produktion er i 2011 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. Ferslev-Ellidshøj Produktion har efter overtagelsen i 2017 været i drift, som følger: Gasmotoren har kørt 3 timer. Gaskedlen har været i drift 128 timer. Biokedlen har været i drift 1780 timer. Der har ikke været andre aktiviteter. Der blev i 2017 i alt produceret GJ på værket i perioden fra den 1. oktober til den 31. december Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Vaarst-Fjellerad by med fjernvarme. Kraftvarmeværket indeholder 1 stk. naturgasfyret gasmotor/generator som primær produktions enhed, 1 stk. biokedel, der kan anvende hhv. flis g træpiller samt 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S administrationsbygning Hjulmagervej Miljøberetning Værket blev anlagt i 1993/94 som et barmarksværk. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Side 46 af 63

47 14 Gasværksvej-centralen Kapacitet 125,0 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 22. februar 2003 Godkendt til driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 20: Gasv ærksv ej-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af naturgas M/NRB Nm Forbrug af by gas M/NRB Nm Forbrug af olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO 2 B/NRB ton Emission af SO 2 B/NRB kg Emission af NO 2 x B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af natur-/bygas og olie Aktivitet på centralen Gasværksvejcentralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i Der er i alt produceret GJ varme på centralen. Centralen har været i drift i samtlige måneder i 2017 på nær august måned Mål og muligheder Centralen er pga. sin kapacitet og beliggenhed på ledningsnettet en af Aalborg Forsyning, Varmes primære reservecentraler. Side 47 af 63

48 I forbindelse med etablering af centralen er denne VVM-godkendt til en kapacitet på 300 MJ/s og indtil videre miljøgodkendt til en kapacitet på 175 MJ/s. Der kan derfor på sigt blive tale om at øge kapaciteten i takt med, at nogle af de ældste centraler nedlægges. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S administrationsbygning Hjulmagervej Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Side 48 af 63

49 15 Lyngvej-centralen Kapacitet 86,5 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 17. december 2008 Godkendt til 700 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Sklema nr. 21: Ly ngv ej-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO 2 B/NRB ton Emission af SO 2 B/NRB kg Emission af NO 2 x B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie Aktivitet på centralen Lyngvej-centralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i Der er i alt produceret GJ varme på centralen. Centralen har været i drift følgende måneder: Januar, marts, maj og december Påbud Aalborg Varme A/S har den 22. december 2015 modtaget et påbud om at overholde de ændrede emissionsgrænseværdier SO 2 og NO x. Påbuddet indeholder samtidig krav mht. tankgården og afløbsledninger samt egenkontrol. Side 49 af 63

50 15.4 Mål og muligheder Der er ingen specifikke udviklingsmål for centralen. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S administrationsbygning Hjulmagervej Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Side 50 af 63

51 16 Borgmester Jørgensens Vej-centralen Kapacitet 69,0 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 17. december 2008 Godkendt til 400 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 22: Borgmester Jørgensens Vej-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO 2 B/NRB ton Emission af SO 2 B/NRB kg Emission af NO 2 x B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie Aktivitet på centralen Borgmester Jørgensens Vej-centralen har udelukkende været benyttet til reserveproduktion i Der er i alt produceret GJ varme på centralen. Centralen har været i drift følgende måneder: Januar, maj og december Påbud Aalborg Varme A/S har den 22. december 2015 modtaget et påbud om at overholde de ændrede emissionsgrænseværdier SO 2 og NO x. Påbuddet indeholder samtidig krav mht. tankgården og afløbsledninger samt egenkontrol. Side 51 af 63

52 16.4 Mål og muligheder Centralen er som følge af sin historisk betingede beliggenhed på ledningsnettet den sidste, der sættes ind i forbindelse med reserveproduktion. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S administrationsbygning Hjulmagervej Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Side 52 af 63

53 17 Svendborgvej-centralen Kapacitet 98,3 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 22. december 2010, idet der den 04. juli 2012 blev godkendt ændringer i forhold til tidligere godkendelse. Godkendt til driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 23: Sv endborgv ej-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af naturgas M/NRB m Forbrug af olie M/NRB m Forbrug af Bio-olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO 2 B/NRB ton Emission af SO 2 B/NRB kg Emission af NO 2 x B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af naturgas og olie Aktivitet på centralen I forbindelse med 10-års revurderingen af Miljøgodkendelsen blev der givet ny miljøgodkendelse pr. 22. december Den 4. juli 2012 godkendte Miljømyndigheden ændringer af vilkår i miljøgodkendelsen, idet grænseværdierne for koncentrationen af lugtstoffer i forbindelse ved anvendelse af bioolie som brændsel er ændret. Svendborgvej-centralen har udelukkende været benyttet til reserveproduktion i Der er i alt produceret GJ varme på centralen. Side 53 af 63

54 Centralen har været i drift følgende måneder: Januar, april, maj, oktober og november Påbud Aalborg Varme A/S har den 22. december 2015 modtaget et påbud om at overholde de ændrede emissionsgrænseværdier SO 2 og NO x. Påbuddet indeholder samtidig krav mht. egenkontrol Mål og muligheder Centralen er pga. sin kapacitet og beliggenhed på ledningsnettet en af Aalborg Forsyning, Varmes primære reservecentraler. Centralens beliggenhed i Aalborg Øst gør, at den med fordel kan sættes ind i reserveproduktion ved udfald på både Nordjyllandsværkets blok 3 og I/S Reno-Nord. Centralen blev medio 2010 ombygget til forbrænding af bioolie, der et CO 2 -neutralt brændsel. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S administrationsbygning Hjulmagervej Miljøberetning Centralen blev udbygget i Aalborg Forsyning, Varme modtog 22. december 2010 Revurdering af miljøgodkendelse af Svendborg-vej Varmecentral med mulighed for at anvende bioolie. Der har ikke været naboklager i Side 54 af 63

55 18 Højvang-centralen Kapacitet 20,0 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 20. november 1999 Godkendt til 400 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 24: Højv ang-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO 2 B/NRB ton Emission af SO 2 B/NRB kg Emission af NO 2 x B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie Aktivitet på centralen Højvang-centralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i Der er i alt produceret GJ varme på centralen. Centralen har været i drift følgende måneder: Januar, februar, marts, maj og december Mål og muligheder Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S administrationsbygning Hjulmagervej Miljøberetning Der har været naboklager grundet støj fra varmecentralen i Side 55 af 63

56 19 Nørre Uttrup-centralen Kapacitet 75,0 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 10. oktober 2012 Godkendt til 400 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 25: Nørre Uttrup-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af naturgas M/NRB Nm Forbrug af Gasolie M/NRB m Forbrug af Bioolie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO 2 B/NRB ton Emission af SO 2 B/NRB kg Emission af NO 2 x B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas, bioolie og gasolie Aktivitet på centralen Nørre Uttrup-centralen har foruden at være benyttet til reserveproduktion i 2017 også været i drift til indregulering af den overordnede kommunikation. Der er i alt produceret GJ varme på centralen. Centralen har været i drift følgende måneder: Januar, april, maj, juni, oktober og november. Side 56 af 63

57 19.3 Påbud Aalborg Varme A/S har den 22. december 2015 modtaget et påbud om at overholde de ændrede emissionsgrænseværdier SO 2 og NO x. Påbuddet indeholder samtidig krav mht. egenkontrol Mål og muligheder Der er pt. ingen specifikke udviklingsmål for centralen, idet det vurderes at den udelukkende skal anvendes som reservecentral for det centrale kraftvarmeområde. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S administrationsbygning Hjulmagervej Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Side 57 af 63

58 20 Vadum-centralen Kapacitet 7,3 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 20. november 1999 Godkendt som spidslastcentral, forventet årlig driftstid 600 timer. Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 26: Vadum-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af naturgas M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO 2 B/NRB ton Emission af SO 2 B/NRB kg Emission af NO 2 x B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af naturgas Aktivitet på centralen Vadum-centralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i Der er i alt produceret GJ varme på centralen. Centralen har været i drift følgende måneder: Januar, juni og november Mål og muligheder Centralen er bibeholdt som spidslastcentral, idet transmissionsledningen til Vadum i en maks. situation ikke kan dække det samlede varmebehov i hhv. Vadum og Flyvestation Nord. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S administrationsbygning Hjulmagervej 20. Side 58 af 63

59 20.4 Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Side 59 af 63

60 21 Vestbjerg-centralen Kapacitet 8,0 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 20. november Godkendt til 300 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 27: Vestbjerg-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m 3 0,4 18,2 5,1 0,0 0,8 Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO 2 B/NRB ton Emission af SO 2 B/NRB kg Emission af NO 2 x B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie Aktivitet på centralen Vestbjerg-centralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i Der er i alt produceret 26 GJ varme på centralen. Centralen har været i drift følgende måned: November Mål og muligheder Der er ingen specifikke udviklingsmål for centralen. Affald fra centralen bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Varme A/S administrationsbygning Hjulmagervej 20. Side 60 af 63

61 21.4 Miljøberetning Der har ikke været naboklager i Side 61 af 63

62 22 Vodskov-centralen Kapacitet 10,6 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 20. november 1999 Godkendt til 300 driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvor skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, der har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 28: Vodskov -centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af olie M/NRB m 3 0,8 0,2 1,0 0,0 0,3 Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO 2 B/NRB ton Emission af SO 2 B/NRB kg Emission af NO 2 x B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie Aktivitet på centralen Vodskov-centralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i Der er i alt produceret 10 GJ varme på centralen. Centralen har været i drift følgende måned: November Mål og muligheder Der er ingen specifikke udviklingsmål for centralen. Side 62 af 63