Budget samt overslagsårene Generelle bemærkninger samt taloversigter. Bind 1

Transkript

1 Budget samt overslagsårene Generelle bemærkninger samt taloversigter Bind 1

2

3 Vi møder fremtidens udfordringer med lyst til nytænkning Budgettet for 2014 og overslag for årene til og med 2017 giver et billede af, at vi er en kommune, der har styr på den økonomiske udvikling. Gennem de seneste år har byrådet med glæde kunne konstatere, at budget og regnskab har stemt flot overens. Men det at have styr på økonomien er ikke det samme som, at der ikke er udfordringer, i det vi især fra 2015 kan se udfordringer i at opnå økonomisk balance. Jeg glæder mig over, at et markant flertal i byrådet har valgt at tage fat på fremtidens udfordringer og allerede nu har varslet, at det er nødvendigt at løse opgaverne med lidt færre midler, end Ikast-Brande Kommune har til rådighed i dag. Trods de vanskelige udsigter for årene der kommer, er jeg meget tilfreds med, at byrådet vælger at fastholde et niveau på 75 mio. kr. pr. år til anlæg. På den måde kan vi sikre rimelige fysiske rammer for borgere og medarbejdere i kommunens tilbud, institutioner mm. Det er mit håb, at det er muligt med nye løsninger at sikre, både at fremtidens velfærd hviler på et solidt fagligt og kvalificeret niveau, og samtidig koster mindre end i dag. Jeg glæder mig over, at hele den kommunale organisation i høj grad viser nytænkning, hvor man inddrager den nyeste viden og teknologi, så vi opnår solide resultater, selvom vi nogle steder endda bruger færre penge end tidligere. Gennem de seneste år har Ikast-Brande Kommune under overskriften Mental Frikommune inddraget mange borgere, interesseorganisationer og ansatte i processen, hvor vi har søgt nye veje. Det har været dejligt og inspirerende at opleve lysten og engagementet i at nytænke løsninger for velfærdsopgaverne i Ikast-Brande Kommune. Derfor ser jeg med fortrøstning på vores evne til at møde fremtidens udfordringer. Tak til byrådet for det konstruktive samarbejde om budgettet for Venlig hilsen Carsten Kissmeyer Borgmester

4

5 Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger til budget Bilag 1 Budgetforlig 33 Bilag 2 Aftale om kommunernes økonomi for Bilag 3 Befolkningsprognose 79 Bilag 4 Tværgående artsoversigt 81 Bilag 5 Investeringsoversigt 83 Bilag 6 Takstblad 85 Autoriserede oversigter: Bevillingsoversigt 105 Hovedoversigt 107 Sammendrag 109 Budgetspecifikation 116

6

7 Generelle bemærkninger til budget Indhold 1. Indledning 2. Budgetgrundlag 2.1 Budgettering af løn- og prisstigninger 2.2 Befolkningsforhold 2.3 Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning 3.2 Udviklingen i overførselsområdet 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2013 til Budgetforlig 3.5 Oversigten over resultatopgørelse Driftsbudget 4.1 Udvikling i nettodriftsudgifterne 4.2 Driftsbevillinger 4.3 Betingede bevillinger 4.4 Bevillingsniveau og bevillingsbinding 4.5 Centrale puljer i kommunen 4.6 Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring 5. Anlæg 5.1 Anlægsudgifter 6. Forsyningsvirksomheder 7. Finansiering 7.1 Skatteindtægter Bestemmelsen af skattesatsen og skattepromiller for Kommunal indkomstskat Selskabsskat Kommunal grundskyld Dækningsafgift af forretningsejendomme 7.2 Tilskud og udligning 7.3 Udvikling i de faste bidrag til regionerne 8. Kassebeholdning og balanceforskydning 8.1 Forskydninger i kassebeholdningen side 7

8 1. Indledning Nærværende generelle bemærkninger beskriver basisbudgettet for Tabel 1: Skatteprocenter/promiller i 2014 Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendommes grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendommes forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % side 8

9 2. Budgetgrundlag Udgangspunktet for Ikast-Brande Kommunes budget er vedtaget budget 2013 tillagt nedenstående ændringer, som til sammen danner basisbudget for Budgettet udarbejdes på grundlag af en række forudsætninger: Stigninger i priser og lønninger. Procentvise ændringer i pris og lønniveau udsendt af KL i juni måned for Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for år Øvrige aftaler mellem regeringen, KL og andre parter med hensyn til, for eksempel genopretningsplan, effektivisering, digitalisering og moderniseringsaftale. Nye beslutninger i byrådet efter vedtagelsen af budget Ny lovgivning, som kompenseres via DUT-midler. Mængde og kapacitetsregulering som følge af forventet befolkningstal og alderssammensætning i Ikast-Brande kommune afsat i demografipuljer. Regulering af efterspørgslen på vanskeligt styrbare områder. I nærværende afsnit om budgetgrundlaget forklares hvordan forudsætningerne tilsammen danner Ikast- Brande Kommunes basisbudget for Budgettering af løn- og prisstigninger For drifts- og anlægskonti (dranst 1,2 og 3) er budgettet i faste 2014-priser, hvorefter der i overslagsårene tillægges en samlet pris- og lønstigning. Finansieringsposterne (dranst 4-9) budgetteres i løbende priser, dvs. i de enkelte års pris- og lønniveauer. Det anvendte skøn for pris- og lønudvikling for er specificeret på udgiftsarter i tabel 2. Ikast-Brande Kommune indførte lønsumsstyring i Baggrunden for valg af lønsumsstyring i Ikast- Brande Kommune er flersidet, men kan primært henføres til følgende: - Lønsumsbudgettering og -styring understøtter kommunens dialogbaserede aftalesystem. - Lønsumsstyring angiver et entydigt ansvar for styring og overholdelse af aftaleenhedernes budgetter. Indførelsen af lønsumsstyring er udgiftsneutral for kommunen. Således at der ikke er fremkommet hverken besparelser eller udgiftsopdrivende elementer i overgangen til lønsumsstyring. Der har som overgangsordning i tidligere år været nedsat en pulje til imødegåelse anciennitetsstigninger og uhensigtsmæssige store bidrag til udligningsordningen. Da overgangsordningen er udløbet er denne pulje nulstillet fra og med budget Der blev fulgt tæt op på implementeringen og nedsat en følgegruppe. side 9

10 Tabel 2. Anvendte skøn for løn- og prisudvikling specificeret på arter (drift) Art Lønninger 1,19 1,80 1,80 1,80 2 Varekøb 1,06 1,06 1,06 1, Fødevarer 0,80 1,06 1,06 1, Brændsel og drivmidler 2,20 1,06 1,06 1, Køb af jord og bygninger 1,50 1,06 1,06 1, Anskaffelser 1,50 1,06 1,06 1, Øvrige varekøb 0,60 1,06 1,06 1,06 4 Tjenesteydelser mv. 1,50 1,65 1,65 1, Tjenesteydelser uden moms 1,80 1,80 1,80 1, Entreprenør og håndv.ydelser 1,60 1,60 1,60 1, Betalinger til staten 1,32 1,74 1,74 1, Betalinger til kommuner 1,32 1,74 1,74 1, Betalinger til regioner 1,15 1,21 1,21 1, Øvrige tjenesteydelser 1,80 1,80 1,80 1,80 5 Tilskud og overførsler 1,78 1,81 1,81 1, Tjenestemandspensioner mv. 1,19 1,80 1,80 1, Overførsler til personer 1,80 1,80 1,80 1, Øvrige tilskud og overførsler 2,10 2,10 2,10 2, Finansudgifter 1,80 1,80 1,80 1,80 7 Indtægter 1,32 1,74 1,74 1, Egne huslejeindtægter 1,32 1,74 1,74 1, Salg af produkter og ydelser 1,32 1,74 1,74 1, Betalinger fra staten 1,32 1,74 1,74 1, Betalinger fra kommuner 1,32 1,74 1,74 1, Betalinger fra regioner 1,32 1,74 1,74 1, Øvrige indtægter 1,32 1,74 1,74 1, Refusioner 1,80 1,80 1,80 1,80 Endvidere er budgetposter på art 1.0 løn nedskrevet med 0,9% idet den indregnede stigning til 2013 budgettet viste sig at være for stor. side 10

11 2. 2 Befolkningsforhold Befolkningssammensætning har en betydning for kommunens udgifter og indtægter på kort og langt sigt. Ikast-Brande Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose i Befolkningsprognosen er grundlag for de demografisk betingede ændringer i budgettet som indlægges i demografipuljer. Den i prognosen estimerede udvikling i befolkningen er vist i tabel 3 - opdelt på de mest planlægningsrelevante aldersgrupper. Tabel 3. Befolkning pr. 1.jan. fordelt på alder i Ikast-Brande Kommune fra 2013 til 2017 Aldersgruppe år år år år år år år år år år år år år I alt Kilde: Data i kolonnen vedr er Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar 2013 over faktisk fordeling af kommunens befolkning. Data i kolonnerne er baseret på Ikast-Brande Kommunes befolkningsprognose. Det samlede befolkningstal forventes at være stigende i prognoseperioden. Det demografiske udgiftspres kan aflæses i udviklingen af den demografiske forsørgerbrøk. Forsørgerbrøken er forholdet mellem antallet af unge og ældre (personer under 17 år og personer på 65 år eller derover) set i forhold til antal personer i de erhvervsaktive aldersgrupper (personer år). I budgetperioden forventes en stigende forsørgerbrøk - altså forventes forholdsvis færre i den arbejdsdygtige alder (17-64 år), og en stigende tendens for befolkningen udenfor den arbejdsdygtige alder. Dermed forventes et stigende demografisk betinget udgiftspres. Der bliver forholdsvis færre til at finansiere udgifterne på de store serviceområder indenfor børne- og ældreområdet. Tabel 4. Demografisk forsørgerbrøk Art Forsørgerbrøk 0,660 0,670 0,675 0,684 0,691 Det er de ældre borgere der forventes at stige, hvorimod antallet af børn og under under 17 år forventes at være nogenlunde stabilt over periode. Derfor er det særligt indenfor ældreområdet at der forventes side 11

12 stigende udgifter i årene fremover, men det er vanskeligt at budgettere eksakt på området, da det er uvist, hvor stort et omsorgs- og plejebehov de ældre vil have. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som Byrådet vedtog i Også på handicap/psykiatriområdet er indlagt stigende udgifter i årene fremover. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af en forventet tilgang af 18-årige. Der er medtaget demografi- og efterspørgselspuljer for samlet 16,4 mio. kr. i 2014 med fordelingen vist i tabel 5. Tabel 5. Fordeling på demografiske puljer /efterspørgselsregulering på områder i kr Dagtilbud 0-2 år Dagtilbud 3-5 år SFO Folkeskoler Efterskoler Friskoler Visitaions- og myndighedsområdet Ældre Kommunal træning Efterspørgselsregulering for psykiatri/handicap I alt Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2014 Regeringen og KL indgik den 13. juni 2013 en aftale om kommunernes økonomi for Økonomiaftalen er indgået i en forståelse om rammerne for kommunernes økonomi i 2014, der indebærer en prioritering af højere kommunale investeringer i 2014 mod tilsvarende lavere serviceudgifter. Med aftalen sætter regeringen og KL fokus på den betydelige omstilling af kommunernes opgaveløsning, som følger med henholdsvis folkeskolereformen samt reformerne af førtidspension og fleksjob samt kontanthjælp på beskæftigelsesområdet. Centrale initiativer i aftalen om kommunernes økonomi for 2014: Samarbejde om implementeringen af en ny folkeskole, herunder et løft af folkeskoleområdet med godt 200 mio. kr. i 2014 og permanent med godt 400 mio. kr. fra Samtidig løftes bloktilskuddet med i alt 1,8 mia. kr. frem mod Der afsættes desuden over 1 mia. kr. til kompetenceløft. Styrkelse af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats med 300 mio. kr. Et markant løft af kommunernes anlægsinvesteringer på 2 mia. kr. Styrkelse af kommunernes likviditet gennem et ekstraordinært løft af kommunernes bloktilskud med 3,0 mia. kr. Med Moderniseringsaftalen frigøres i alt 1½ mia. kr. til borgernær service i 2013 og Fortsat regelforenkling, herunder på beskæftigelses- og folkeskoleområdet. side 12

13 Kommunernes økonomi for 2014 I januar aftalte regeringen og KL at løfte kommunernes anlægsinvesteringer i 2013 med 2 mia. kr. ud fra en forventning om tilsvarende lavere serviceudgifter i Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2014 tager udgangspunkt i denne aftale. I 2014 kan kommunerne således videreføre det forventede niveau for serviceudgifterne i Det ligger i forlængelse af den forståelse om rammerne for kommunernes økonomi i 2014, som regeringen og KL indgik i februar, og er samtidig i overensstemmelse med udgiftsloftet for de kommunale serviceudgifter, jf. budgetloven. I 2014 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for Der er enighed om, at en eventuel regnskabssanktion vedrørende 2014 tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau. Udgangspunktet for fastsættelsen af bloktilskuddet til kommunerne i 2014 er en uændret kommunal skattefastsættelse i 2014 for kommunerne under ét. Der er enighed om, at kommunernes investeringer i 2014 udgør 18,1 mia. kr. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed. Regeringen og KL er enige om at udmønte 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i Kvalitetsfondsmidlerne vil blive fordelt som en del af bloktilskuddet, og de hidtidige krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophæves. Med udmøntningen fra kvalitetsfonden og frigivelsen af deponerede midler udgør investeringerne på kvalitetsfondsområderne i 2014 mindst 7,4 mia. kr. Regeringen og KL vil i foråret 2015 gøre status for kommunernes anvendelse af kvalitetsfondsmidlerne i side 13

14 3. Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning I budget er der en række forhold, der medfører usikkerhed i budgetlægningen: Der er usikkerhed om udviklingen i overførselsindkomster (sygedagpenge, kontanthjælp mm.) Der er usikkerhed om, hvilken betydning de forholdsvis flere ældre har for kommunens udgifter. Den nuværende udvikling viser flere ældre, men behovet for omsorg og pleje har ikke været stigende i samme omfang. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som Byrådet vedtog i Der er usikkerhed om, hvilken betydning tilgangen af 18-årige på handicap/psykiatriområdet har. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af forventet tilgang af 18-årige. Der er usikkerhed om i hvor stort et omfang kommunens aftaleholdere vil anvende deres opsparede midler fra tidligere år i Udviklingen på overførselsområdet Tabel 6. Udviklingen på overførselsområdet (i 1000 kr.) R 2012 B 2013 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 Kontanthjælp - passiv + aktiv Ledighedsydelse Førtidspensioner Revalidering EGU Integrationsområdet Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesordninger Ressourceforløb Områder, omfattet af budgetgaranti i alt Forsikrede ledige Områder, omfattet af beskæftigelsestilskud i alt Sygedagpenge Personlige tillæg Boligydelser Fleksjob Øvrige overførsler Områder, som ikke omfattet af budgetgaranti eller beskæftigelsestilskud i alt Overførsler i alt Anm. Regnskab 2012 og Budget 2013 i årets prisniveau, Budget i 2014 prisniveau. side 14

15 Overordnede bemærkninger til overførselsudgifterne: Der forventes 58 flere fuldtidspersoner på kontanthjælp, og der forventes en aktiveringsgrad på 35% i Der forventes 12 færre fuldtidspersoner omfattet af integrationsloven. Der forventes et fald på 27 fuldtidspersoner på revalidering. Der forventes flere fleksjobsager svarende til 47 personer. Der forventes 19 færre fuldtidspersoner med ledighedsydelse. Der forventes 2 færre fuldtidspersoner på førtidspension, hvilket skal ses i sammenhæng med det nye ressourceforløb. Der forventes 47 fuldtidspersoner omfattet af det nye ressourceforløb. Der forventes et fald i antal sygedagpengesager på 10 fuldtidspersoner. En række af ovennævnte områder er omfattet af budgetgarantien på landsplan (Kontanthjælp, aktivering, ledighedsydelse, førtidspension, ressourceforløb, revalidering, Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter integrationsloven, driftsudgifter ifm. Beskæftigelsesindsatsen og beskæftigelsesordninger, der sikrer at kommunens bloktilskud forøges/reduceres i takt med landsudviklingen på de budget-garanterede områder. Området er budgetlagt på forudsætning om, at den gennemsnitlige ledighed hen over året vil svare til, at 732 fuldtidspersoner modtager arbejdsløshedsdagpenge. Der forventes 57 fuldtidspersoner ansat i seniorjob. 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2013 til 2014 Tabel 7. Indarbejdede tekniske korrektioner fra driftsbudget 2013 til basisbudget 2014 Udvalgte driftsudgiftsstigninger og -reduktioner kr. Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetforlig Færre byrådsmedlemmer og fagudvalg -712 Ændring i demografipulje for 0-2 årige i dagtilbud Ændring i demografipulje for 3-5 årige i dagtilbud Stigende børnetal vedr. privat pasning 0-5 årige 310 Foreløbig beregning af forældrebetaling for 0,5 årige i dagtilbud inkl. søskenderabatter og fripladser Lønsum vedr. afgangsførte tjenestemænd i den lukkede gruppe 836 Energirenovering af Hyldgårdsskolen -400 Folkeskolereform Finansiering af ekstra timer i folkeskolen Folkeskolereform finansieres af usikkerhedspulje på konto Udfasning af aldersreduktion på folkeskoleområdet (60 års reglen) 700 Demografiregulering på området for børn og unge 6-18 år (skole og sfo) % refusion på STU bortfalder Ændrede forudsætninger om antal personer på overførselsområdet 212 Medfinansiering af høreapparater overgår til regionerne Demografiregulering på ældreområdet inkl. visitation på konto Grønneparken overgår til friplejeboliger Lovændringer på sundhedsområdet 591 side 15

16 Efterspørgselsregulering på handicap- og psykiatriområdet på grundlag af forventet tilgang af 18 årige Mindreindtægt for takster på handicap/psykiatriområdet Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark -358 Ny offentlighedslov 245 Lov om tilsyn med sociale døgntilbud ændret 328 Ændrede opgaver til administration på området for overførsler iht. lovændringer 383 Øget indsats til beskyttelse af børn mod overgreb 462 Tjenestemandsforsikring 743 Introduktion af nyt byråd 700 Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler nedskrives til 14,8 mio. kr Udvalgte tekniske korrektioner i alt Øvrige Tekniske korrektioner i alt = merindtægter/mindreudgifter, += merudgifter/mindreindtægter 3.4 Ændringer i ht. budgetforliget Følgende udgiftsreduktioner er aftalt i budget : Tabel 8. Driftsudgiftsreduktioner i ht. Budgetforlig for 2014 Udgiftsreduktioner Allerede 20 mio. kr. 50 mio. kr. 50 mio. kr. 50 mio. kr. indarbejdede i forhold til B2013 Nye reduktioner 0 20 mio. kr. 40 mio. kr. 60 mio. kr. I alt 20 mio. kr. 70 mio. kr. 90 mio. kr. 110 mio. kr. Udmøntning af den allerede indarbejdede besparelse på 20 mio. kr. i budgettet for 2014 og fremefter sker i henhold til konsekvensbeskrivelserne: 11,0 mio. kr. på det administrative område 3,5 mio. kr. på arbejdsmarkedsområdet 6,0 mio. kr. på Voksen handicap- og psykiatriområdet 20,5 mio. kr. i alt Tabel 9. Ændringer til driftsbudgettet i ht. budgetforliget Øvrige ændringer til driftsbudgettet Erhvervsfremme og arkæologi Undersøgelse, ejendomsanvendelsen Det nære sundhedsvæsen Oversigten over resultatopgørelse Budgettets hovedtal (netto) fremgår af omstående oversigt, som ligeledes viser resultatet af den skattefinansierede virksomhed samt finansieringsbehovet. side 16

17 Tabel 10. Resultatopgørelse (i kr.) A. Det skattefinansierede område Indtægter Budget 2014 Overslag 2015 Overslag 2016 Overslag 2017 Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhvervskontaktudvalget Økonomi- og Planudvalget Beredskabskommission Teknik- og Miljøudvalget Pris- og lønstigninger drift Driftsudgifter i alt Driftsresultat før finansiering Renter mv RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsudgifter (ekskl. forsyning) Byrådet Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Pris- og lønstigninger anlæg Anlægsudgifter i alt Jordforsyning Salg af jord Køb af jord inkl. byggemodning Pris- og lønstigninger Jordforsyning i alt RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) Anlæg (indtægter - udgifter) Pris- og lønstigninger RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER C. RESULTAT I ALT (A+B) Optagelse af lån Afdrag på lån Forbrug af likvide aktiver Øvrige balanceforskydninger SAMLET RESULTAT (ændring af likvide aktiver) = indtægt, - = udgift side 17

18 Oversigten viser, at resultatet af skattefinansieret virksomhed med en skatteprocent på 25,1 og en grundskyldspromille 20,35 giver et underskud på det skattefinansierede område på 45,8 mio. kr. i Forsyningsvirksomhederne har i 2014 et forventet overskud på 1,1 mio.kr. Samlet set et kasseforbrug på 52,3 mio. i 2014 faldende til et kasseforbrug på 13,4 mio. i 2017 Der er indregnet låneoptagelse på 9,3 mio. i 2014 og 6,0 mio. kr. i overslagsårene iht. budgetforlig. side 18

19 4. Driftsbudget 4.1 Udviklingen i nettodriftsudgifterne Tabel 11. Udviklingen i nettodriftsudgifterne fordelt på politikområder (2014 priser) Udgiftsområde (1.000 kr.) R 2012 B 2013 B 2014 B 2015 B 2016 B Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Fritid, idræt og kultur Arbejdsmarked Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati Borgerservice, administration og politisk administration Redningsberedskab Miljø og natur Byer og landsbyer * Infrastruktur og kollektiv trafik I alt ekskl. forsyning* Forsyning I alt *) Inkl. driftsindtægt og -udgift for jordforsyning. R 2012 og B 2013 er fremskrevet med KL s overordnede skøn for samlet løn- og prisstigning. Det fremgår af tabellen at nettodriftsudgifterne forventes at falde med 1,2 % fra 2013 til I dette fald er iberegnet et beløb afsat i betinget pulje på 20,7 mio. kr., en pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler på 14,8 mio. kr. Samlet over hele budgetperioden fra 2013 til 2017 budgetteres nettodriftsudgifterne at falde med 4,8% i medfør af budgetforliget, hvor driftsbudgettet reduceres med 60 mio. kr. i overslagsårene. side 19

20 De skattefinansierede nettodriftsudgifter består både af serviceudgifter, indkomstoverførsler, udgifter til forsikrede ledige mv. Nedenfor vises udviklingen i kategorier (opgjort i henhold til aftale for 2014, og dermed korrigeret for ændringer over årene). Tabel 12. Skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter (1.000 kr.) R 2012 B 2013 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 Serviceudgifter Overførsler Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Driftsudgifter ældreboliger Skattefin. driftsudgifter i alt R 2012 og B 2013 er fremskrevet med KL s overordnede skøn for samlet løn- og prisstigning. Tabel 13. Procentvis ændring i de skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter Serviceudgifter -1,9% -3,5% -0,8% -1,0% Overførsler 2,8% 0,1% 0,0% 0,0% Forsikrede ledige -8,0% 0,0% 0,0% 0,0% Den centrale refusionsordning 0,5% 0,0% 0,0% 0,0% Aktivitetsbestemt medfinansiering 1,7% 0,0% -0,5% 0,0% Driftsudgifter ældreboliger 1,8% 0,0% 0,0% 0,0% Skattefinansierede -1,2% -2,5% -0,6% -0,7% driftsudgifter i alt R 2012 og B 2013 er fremskrevet med KL s overordnede skøn for samlet løn- og prisstigning. 4.2 Driftsbevillinger Driftsbevillinger er etårige og gives til driftsudgifter og driftsindtægter samt statsrefusioner på hovedkontiene 0 til 6, renteudgifter og renteindtægter, tilskud og udligning, skatter og udligning af moms på konto 7 og optagelse af lån på hovedkonto Betingede bevillinger En driftsbevilling kan være betinget, således at bevillingen kun kan anvendes til helt konkrete projekter/indkøb eller først kan disponeres efter ansøgningen fra byrådet. I basisbudgettet er følgende forudsat: Tekniske korrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet der reguleres via DUT og ændringer som følge af demografi/efterspørgselsreguleringer er indregnet som betingede bevillinger. Ligeledes er puljen til nedbringelse af aftaleholdernes opsparing og pulje til imødegåelse af usikkerheder betingede pujler. Nedenfor er anført en samlet oversigt over betingede bevillinger i basisbudget 2014: side 20

21 Tabel 14. Betingede midler i 2014 (i kr.) Betinget bevilling (1.000 kr.) Ændringer iht. lovændringer 724 Demografi- og efterspørgselspuljer Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler Risikopulje til imødegåelse af usikkerheder Total Bevillingsniveau og bevillingsbinding Bevillingsniveauet fastsættes som en nettodriftsbevillig pr. politikområde. Udvalgene kan frit omdisponere budgetbeløbene mellem de enkelte konti indenfor politikområdet, dog kan en reduktion indenfor en bevillingsramme ikke bruges til ny løbende drift. Ny drift må ikke iværksættes indenfor budgetprioriteringen. For så vidt budgetbemærkningerne nærmere konkretiserer budgettets anvendelse, kan disse forudsætninger ikke ændres af udvalgene. Såfremt det i aftalerne er anført, at der i årets løb frit må overføres beløb mellem de forskellige udgifter/indtægter, der er angivet under de overførselsberettigede udgifter og indtægter, gælder det dog, at opsparede driftsoverskud fra tidligere år ikke kan anvendes før byrådet har meddelt fornøden tillægsbevilling. De, i aftalerne anførte, tilkendegivelser om overførselsadgang mellem årene har, med andre ord, ingen selvstændig bevillingsmæssig karakter, men er alene udtryk for byrådets forhåndsindstilling til en senere forelagt konkret ansøgning om tillægsbevilling for overførsel af bevillingsbeløb på det pågældende område. 4.5 Centrale puljer i kommunen Tabel 15. Der er afsat følgende centrale puljer i basisbudgettet. Centrale puljer i basisbudget 2014 Beløb 2014 (1.000 kr.) Lønpulje 543 Kommunens centrale barselsudligningsordning, konto Pulje til langtidsfravær - fravær efter 30 dage, konto Energibesparende foranstaltninger 161 Budgetteret besparelse ved indkøb Pulje - krisehjælp 498 Pulje - lederuddannelse Pulje afsat MED, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling 689 Pulje rengøring 933 Pulje til fordeling Betinget pulje Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler Vision Centrale puljer i alt side 21