BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF ANMELDEL- SESBEKENDTGØRELSEN PÅ VARMEOMRÅDET

Transkript

1 HØRINGSNOTAT 25. januar 2018 Varme 17/10673 RVN BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF ANMELDEL- SESBEKENDTGØRELSEN PÅ VARMEOMRÅDET HØRINGSNOTAT INDLEDNING Sekretariatet for Energitilsynet (herefter sekretariatet) har den 23. november 2017 sendt et udkast til bekendtgørelse om ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet i høring med frist for afgivelse af bemærkninger den 22. december SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Carl Jacobsens Vej Valby Tlf post@energitilsynet.dk CO-industri og Dansk Arbejdsgiverforening har meddelt ikke at ville afgive bemærkninger. Rigsrevisionen og Dansk Industri havde ingen bemærkninger til udkastet. Følgende virksomheder og organisationer har afgivet høringssvar: Ista Danmark A/S, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, FSR Danske Revisorer, Frederiksberg Forsyning, AffaldVarme Aarhus, DENFO Danske Energiforbrugere og BL Danske Almene Boliger. Høringen har medført følgende ændringer/præciseringer: Af 2, stk. 2, fremgår det, at regnskabsoplysninger til eftervisning af tariffer kaldes priseftervisning. Bestemmelsen er ændret således, at det er klart, at anmeldelsespligten enten omfatter en priseftervisning eller et reguleringsregnskab. Ved reguleringsregnskab henvises der til regnskabsoplysninger til brug for indtægtsrammereguleringen. 2, stk. 3, er ændret således, at årsrapport eller årsregnskab kan anmeldes på et andet tidspunkt end selve reguleringsregnskabet. Der er således taget højde for, at disse regnskaber ikke nødvendigvis aflægges for den samme periode. Der er ikke krav om afstemning mellem årsrapport/årsregnskab og reguleringsregnskab for virksomheder, der bliver omfattet af indtægtsrammereguleringen. Krav om anmeldelse af årsrapport/årsregnskab efter den gældende regulering, hvor der skal ske afstemning mellem priseftervisning og årsrapport/årsregnskab, er uændret i forhold til de virksomheder, der ikke bliver omfattet af indtægtsrammereguleringen. Fristen for indberetning af reguleringsregnskabet i 4, stk. 3, er ændret fra den 1. april til den 15. april.

2 Side 2/9 4, stk. 3, 2. pkt., er præciseret således, at det tydeliggøres, at varmesalget skal have været mindst 50 TJ i to ud af tre på hinanden følgende år for at blive omfattet af kravet om ensretning af regnskabsår. Det er desuden præciseret, at omstillingen skal ske fra den 1. januar i det andet år efter regnskabsperiodens afslutning. I vejledningsmaterialet om omlægning af det regulatoriske regnskabsår til kalenderår vil det blive tydeliggjort, at kravet om ensretning af regnskabsår ikke er til hinder for, at afregning med forbrugerne sker over en anden periode end kalenderåret. Høringssvarene er kort refereret nedenunder og bliver efterfulgt af sekretariatets bemærkninger. Høringssvarene og bemærkningerne er opdelt efter emne. SAMMENHÆNG MED FORBRUGSAFREGNING ELLER ÅRSREGNSKAB Ista Danmark har bemærket, at det bør præciseres i reglerne, at skæringsdatoen 1. januar for det finansielle regnskab ikke er ensbetydende med, at værkerne skal afregne forbrugsregnskabet 1. januar. Det vil ifølge Ista Danmark medføre betydelige merudgifter for leverandører af varmeregnskaber, hvorved der forstås regnskaber til afregning af forbrug med den enkelte fjernvarmeaftager, og boligadministratorer i landets boligselskaber, såfremt samtlige varmeregnskaber skal lukkes omkring 1. januar. Herudover kan der opstå en administrativ udfordring, idet omlægning af varmeregnskabsår skal varsles overfor forbrugerne underlagt lejelovene. Desuden vil en mulig løsning være, at Energitilsynet åbner muligheden for at indføre månedsafregning, så den enkelte varmeaftager selv kan fastsætte sin varmeregnskabsperiode. BL Danmarks Almene Boliger bemærker, at de foreslåede ændringer vil medføre alene i forhold til omkoding af målerne i hvert lejemål betydelige udgifter for boligselskaberne. Tidspunktet for udarbejdelse af varmeregnskaber til afregning af forbrug med den enkelte forbruger ligger typisk i midten af året. Gennemføres ændringerne, vil varmeregnskaber skulle udarbejdes samtidig med boligorganisationernes og afdelingernes regnskaber og det modvirker en hensigtsmæssig arbejdsplanlægning. Der er desuden større usikkerhed ved aflæsning, der foretages over et forløb på flere dage, i vinterperioden, hvor forbruget er væsentlig højere. Ændringerne vil desuden betyde øgede udgifter til ændring af IT- og afregningssystemer. BL finder, at disse øgede omkostninger og den manglende fleksibilitet står i stor kontrast til de øvrige besparelseskrav, der stilles til den almene sektor. Dansk Fjernvarme påpeger, at det pålægger selskaberne ekstra omkostning, at kravet om omlægning ikke gælder for årsregnskabsåret. Af praktiske og ressourcemæssige årsager må det forventes, at mange selskaber også vil omlægge deres årsregnskabsår til kalenderår. Fraværet af et krav hertil gør dette tidskrævende og omkostningsfuldt i form af ændringer af vedtægter og ekstraordinære generelforsamlinger. DENFO, Danske Energiforbrugere finder, at der mangler en pligt til, at anmeldelsen indeholder et revideret hvile-i-sig-selv regnskab, og at regnskab, budget, priser mv., der anmeldes, skal være godkendt på generalforsamlingen.

3 Side 3/9 Sekretariatet for Energitilsynet vil først og fremmest fremhæve, at kravene i anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet alene vedrører krav til anmeldelse til Energitilsynet af virksomheders indtægter og udgifter forbundet med salg af varme. Formålet med anmeldelsespligten i varmeforsyningsloven er at give Energitilsynet et fyldestgørende datagrundlag for som tilsynsmyndighed at kunne udøve en priskontrol. I forhold til den gældende regulering med nødvendige omkostninger ( hvile i sig selv-regulering ) kaldes indberetningen til Energitilsynet en priseftervisning. Der er således efter gældende regler en pligt til at indberette et hvile i sig selv -regnskab med revisorpåtegning. Indberetningen til brug for (kontrol af) den kommende indtægtsrammeregulering vil blive kaldt reguleringsregnskab, hvilket er den samme betegnelse, som der anvendes i indtægtsrammereguleringen for elnetvirksomhederne. Af den gældende 2, stk. 2, fremgår det, at regnskabsoplysninger til eftervisning af tariffer kaldes priseftervisning. Bestemmelsen er ændret således, at det er gjort klart, at anmeldelsespligten enten omfatter en priseftervisning for virksomheder, der forbliver omfattet af den gældende regulering, eller et reguleringsregnskab for virksomheder, der bliver omfattet af indtægtsrammereguleringen. Ved reguleringsregnskab henvises således til regnskabsoplysninger til brug for indtægtsrammereguleringen. Anmeldelsespligten omfatter hverken krav til virksomheders finansielle regnskaber efter årsregnskabsloven og skattelovgivningen eller til virksomheders afregning med forbrugerne. Anmeldelsespligten ændres således, at virksomheder med et varmeslag på mindst 50 TJ skal anmelde deres indtægter og udgifter forbundet med varmesalget opgjort over perioden januar-december, dvs. et kalenderår. Ændringen indebærer ikke, at virksomhederne skal ændre andre regnskaber eller afregningstidspunktet med deres enkelte forbrugere, herunder boligselskaber. Varmeforsyningsloven er heller ikke til hinder for månedsafregning med forbrugerne. Forholdet mellem boligselskaberne og deres kunder er et indirekte kundeforhold, der ikke er omfattet af varmeforsyningsloven, og derfor ikke kan reguleres med hjemmel i varmeforsyningsloven. Ændring af det regulatoriske regnskabsår kan dog have den afledte effekt, at nogle af varmeforsyningsvirksomhederne ønsker at ændre deres årsregnskab, skatteregnskab eller afregningstidspunkt over for boligselskaber. Efter de politiske bemærkninger i Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (lovforslag nr. L 93) af 7. december 2017 er der et stærkt politisk ønske om, at der ikke stilles unødige krav. Sekretariatet vil tage det som udgangspunkt for sine opgaver efter den nye regulering. Sekretariatet skal gøre opmærksom på, at der ikke er hjemmel i varmeforsyningsloven til at stille krav om ændring af perioden for aflæggelse af regnskaber efter årsregnskabsloven eller skattelovgivningen. Sekretariatet finder desuden ikke, at det for tilsynet med reguleringen er nødvendigt, at virksomhederne omlægger årsregnskabsperioden, hvorfor der ikke bør stilles krav herom. At ændring af vedtægterne til omlægning af årsregnskabsåret ved fravær af et offentligretlig krav herom kan være mere administrativt bebyrdende for virksomhederne, fordi ændringen i så fald skal godkendes af generelforsamlingen, ændrer efter sekretariatets opfattelse ikke herpå. Det

4 Side 4/9 vurderes i øvrigt heller ikke nødvendigt, at regnskab, budget, priser mv., der skal anmeldes til Energitilsynet, er godkendt på generalforsamlingen. Energi-, Forsynings- og Klimaministeren har opfordret til, at BL indgår en dialog med varmeforsyningsvirksomhederne eller brancheorganisationerne om muligheden for at fastsætte tidspunktet for forbrugerafregningen således, at det bebyrder lejere og ansatte i den almene boligsektor mindst muligt. Desuden vil der måske sammen med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kunne findes en løsning for den administrative udfordring med varslingskravet efter lejelovene. Sekretariatet for Energitilsynet vil i sit vejledningsmateriale om omlægning af det regulatoriske regnskabsår tydeliggøre, hvad kravet indebærer, og at det ikke er til hinder for, at regning med forbrugerne sker over en anden periode end kalenderåret. ANVENDELSESOMRÅDET Dansk Erhverv finder, at der skal herske sektorneutralitet i energi- og energiafgiftspolitikken. Således bør de indeholdte undtagelser for industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme, generaliseres til at gælde alle virksomheder, der leverer overskudsvarme. Der er tale om en principiel holdning om, at betingelserne for alle dele af erhvervslivet for så vidt muligt bør være ens. Samtidig er der tale om varetagelse af et helt praktisk ønske fra bl.a. datacentre, dagligvarekæder og andre overskudsvarmeleverende virksomheder, der ikke nødvendigvis er at betragte som industrivirksomheder, om at have adgang til samme undtagelser. Dansk Fjernvarme bemærker, at der i henhold til den politiske aftale og lovforslaget burde være en undtagelse for virksomheder, der leverer biogas eller andre brændbare gasarter til fjernvarmeproduktion eller individuel opvarmning af bygninger. Dansk Fjernvarme antager i udgangspunktet, at vurderingen af bagatelgrænsen og ensretningen af regnskabsåret sker i forhold til selskabernes nuværende organisering og de enheder, som der anmeldes regnskaber for. I det omfang dette ikke er tilfældet, forventer Dansk Fjernvarme, at der foreligger et klart lovgrundlag for ændringen, og at dette ikke sker uden inddragelse af Dansk Fjernvarme. Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening har i et dialogmøde, som blev afholdt med brancheorganisationerne den 22. november 2017, bl.a. drøftet anvendelsesområdet for reguleringen og vurdering af grænsen på 50 TJ. Grænsen kan ifølge brancheorganisationerne være sat for lavt. Desuden kan der være selskaber med flere meget små enheder, fx blokvarmecentraler, som ikke bør indtægtsrammereguleres. Dansk Energi finder, at Energitilsynet bør drage omsorg for, at virksomheder ikke pålægges et unødigt krav. Eftersom gruppen af selskaber, der yderligere undtages fra reguleringen, ikke endnu er defineret, kan det for nuværende accepteres, at de omfattes af kravet om ensretning af regnskabsår. Kommende bekendtgørelsesændringer med datakrav, herunder omkostningsfordeling, konteringsvejledning,

5 Side 5/9 rapporteringsformater etc., bør afvente politisk stillingtagen til yderligere undtagelser og respektere stemmeaftalerne af 7. april 2016 og 2. juni Dansk Energi finder desuden, at bagatelgrænsen skal administreres på værkniveau, så de mindste enheder i et selskab undtages urimeligt belastende regulering. Sekretariatet bør ifølge Dansk Energi informere Energitilsynet om, at der fortsat udestår en politisk drøftelse af, hvilke selskaber der faktisk omfattes af den pågældende regulering. Forud for fastsættelse af yderligere datakrav bør denne information forelægges Energitilsynet, som en del af beslutningsgrundlaget. Dansk Energi påpeger, at der pågår et analysearbejde igangsat af Energistyrelsen, der sammen med konkurrenceanalysen forventes at udgøre en vurdering af behovet for data ved de forskellige aftalte reguleringsformer. Dansk Energi indgår gerne en dialog forud for høring af kommende bekendtgørelser med henblik på at sikre det politiske ønske om, at virksomheder ikke pålægges unødige administrative byrder. DENFO, Dansk Energiforbrugere finder, at der skal være de samme anmeldelsesbetingelser mv. for samtlige leverancer af varme til fjernvarmenettet. Sekretariatet for Energitilsynet har følgende bemærkninger hertil. Af stemmeaftalen af 7. april 2016 om regulering af fjernvarmesektoren fremgår, at: Industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme til fjernvarme, er ikke omfattet af denne aftale, eftersom industrivirksomheder er konkurrenceudsatte og derfor har incitament til effektiv drift. Sekretariatet for Energitilsynet er enig med Dansk Erhverv i, at baggrunden for undtagelsen for industrivirksomheder også vil kunne gøre sig gældende for andre virksomheder, der leverer overskudsvarme til fjernvarme, men det er en politisk beslutning om lovrammerne bør ændres. Det er for sekretariatet oplyst, at der pt. i Energistyrelsen arbejdes videre med Afgifts- og tilskudsanalyse, delanalyse 5 - Nyttiggørelse af overskudsvarme fra marts 2017, som bl.a. indeholder anbefaling om (delvis) undtagelse af overskudsvarmeleverancer fra prisreguleringen. Overskudsvarme forventes desuden at blive et tema i de kommende energiforhandlinger. Virksomheder, der leverer biogas eller andre brændbare gasarter til fjernvarmeproduktion eller individuel opvarmning af bygninger, er undtaget. Det følger af formuleringen i bekendtgørelsens 4, stk. 3, som alene vedrører virksomheder, der har solgt mindst 50 TJ opvarmet vand eller damp pr. år. Virksomheder, der leverer gas, er dermed ikke omfattet af kravet. Med hensyn til grænsen på 50 TJ har de administrative og økonomiske konsekvensundersøgelser, der hidtil er foretaget, ikke givet anledning til at fastsatte en anden grænse. Der vil yderligere blive set på de administrative byrder ved udarbejdelse af de konkrete regler for dataindberetning. Det er hensigten, at disse datakrav og den kommende indtægtsrammeregulering skal udformes med de mindst indgribende foranstaltninger for at kunne leve op til de politiske aftalers og lovens formål. Der foretages pt. et konsulentarbejde, der skal resultere i tre analyser (om omkostningsfordeling, konteringsvejledning og pris- og levetidskatalog) til brug for fastsættelse af datakravene. Desuden er der foretaget en konkurrenceanalyse,

6 Side 6/9 som Dansk Energi også henviser til, der vil indgå ved den videre udformning af reguleringen, især for produktionsleddet. Den videre udformning af reguleringen vil blive fastsat ved en næste lovændring. Efter bemærkninger til den nye bestemmelse i 22, stk. 3, i varmeforsyningsloven, har Energitilsynet hjemmel til at undtage visse virksomheder eller hæve bagatelgrænsen for dem under hensyntagen til de administrative byrder. De kommende analyser og de lovmæssige rammer, der fastsættes på baggrund heraf, kan give anledning til, at denne bemyndigelse tages i brug. Det fremgår dog af lovbemærkningerne bestemmelsen, som er trådt i kraft den 1. januar 2018, at: Den foreslåede bestemmelse, hvorefter Energitilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse anlæg er helt eller delvis undtaget fra kravene om standardisering af omkostninger og indberetning af data, vil således på nuværende tidspunkt medføre, at de centrale kraft-varme-anlæg, varmeforsyningsvirksomheder, der hovedsageligt eller kun ejer et distributionsnet, samt transmissions- og distributionsvirksomheder vil være omfattet af krav om standardisering af omkostninger og indhentning af data. De politiske stemmeaftaler af 7. april 2016 og 2. juni 2017 og udmøntningen heraf i varmeforsyningsloven, medfører, at alene de større virksomheder bliver underlagt indtægtsrammereguleringen. Baggrunden herfor er, at det vil være for administrativt bebyrdende for de små virksomheder. Derfor skal de mindre virksomheder, der ikke bliver omfattet af indtægtsrammereguleringen, ikke ensrette deres varmeregnskabsår til kalenderår. De vil fortsat selv kunne vælge deres varmeregnskabsår. Lovgivningen er derfor ikke til hinder for, at de følger den samme regnskabsperiode som de større virksomheder. Med hensyn til drøftelserne ved dialogmødet med brancheorganisationerne om, hvor grænsen på 50 TJ måles og Dansk Energis efterfølgende høringssvar herom, finder sekretariatet, at det skal sikres, at reguleringen er administrerbar, men også, at virksomheder ikke på uhensigtsmæssig vis forsøger at organisere sig ud af reguleringen. Efter anmodning herom på dialogmødet har sekretariatet udsendt en foreløbig liste over de virksomheder, der efter de til Energitilsynet indberette oplysninger forventeligt vil være omfattet af den nye indtægtsrammeregulering. Herved er der set på virksomhedens samlede varmesalg fra alle enheder under samme CVR-nummer. Sekretariatet vil opdatere og præcisere listen, når de sidste priseftervisninger er modtaget. Sekretariatet finder, at en virksomhed er omfattet af kravet om ensretning af det regulatoriske regnskabsår således, at det følger kalenderåret, hvis det samlede varmesalg i den i bekendtgørelsens 4, stk. 3, nævnte periode har været mindst 50 TJ årligt. Der må ved fastsættelse af den senere indtægtsrammeregulering tages stilling til, om der kan være grunde til at undtage visse enheder fra (dele af) disse regler. Sekretariatet regner med, at brancheorganisationerne bliver inddraget i den videre udformning af reguleringen, i hvert fald for den del af reguleringen, som Energitilsynet skal stå for. For så vidt angår de regler, som Energitilsynet vil fastsætte, vil det efter de gældende procedurer ske efter forelæggelse for Energitilsynet. Sekretariatet for Energitilsynet skal dog påpege, at Energistyrelsen har sendt et udkast til forslag til lov om Forsyningstilsynet i høring. Lovforslaget vil medføre, at det uafhængige Ener-

7 Side 7/9 gitilsyn vil blive ophævet og erstattet af et Forsyningstilsyn med en uafhængig direktør, der i givet fald vil få hjemmel til at udstede regler. TIDSPUNKTET FOR INDBERETNING AF REGULERINGSREGNSKABET FSR danske revisorer anbefaler, at indretningstidspunktet 1. april genovervejes og samordnes med de øvrige forsyningers indberetningsdatoer (vand og spildevand 15. april og el-virksomheder 31. maj). Dette skyldes, at en del varmeværker, som bliver omfattet af den nye regulering, er en del af multiforsyningskoncerner, som også indeholder vandaktiviteter og i sjældnere tilfælde også el-aktiviteter. Organisationen gør opmærksom på, at godkendelsesprocessen for årsregnskaberne ofte ligger efter den 1. april. Det kan forventes, at revisors påtegning på de indberettede oplysninger, vil være påført et forbehold, såfremt årsregnskabet ikke er godkendt, hvilket alt andet lige kan medføre forøgede administrative byrder, såfremt der efterfølgende skal foretages opfølgning på udkast i forhold til endelig årsrapport. Desuden vil multiforsyninger blive presset unødigt, hvis de vil tilrettelægger timingen i regnskabsaflæggelsen således, at den passer med, at der foreligger et grundlag for indberetning til vandmyndighederne, hvorved hele koncernens regnskabsaflæggelse skal rykkes fra 15. april til 1. april. Frederiksberg Forsyning påpeger, at selskabet i dag har 8½ måned til at udarbejde og indberette varmeregnskabet. De nye regler med en indberetning senest den 1. april giver kun 3 måneder. Virksomheden opfordrer derfor til, at en forlængelse af fristen til minimum 6 måneder (1. juli) overvejes. AffaldsVarme Aarhus gør opmærksom på, at ændringen for anmeldelse af priseftervisning inkl. revisorerklæring pr. 1. april er problematisk, idet de kommunale regnskaber ikke er godkendt før 1. maj. Revisorerklæringen vil derfor blive påført et forbehold, og sagen skal i princippet anmeldes en gang ekstra. Samme forhold gør sig gældende for f.eks. aktieselskaber, hvor regnskabsfristen er 1. juli. Sekretariatet for Energitilsynet skal gøre opmærksom på, at fristen på den 1. april er fremkommet efter nøje overvejelser. I det tilsynsnotat, som Energitilsynet har vedtaget, er det overvejet i pkt , at: 52. På vandområdet er fristen for indberetning af regnskabet den 15. april og der udmeldes indtægtsrammerne senest den 15. oktober for det kommende år. Der er tale om en endelig udmelding. For elnetvirksomheder er fristen den 31. maj og udmeldes indtægtsrammerne årligt ultimo december for det kommende år. Udmeldingen i december vedrører en ex ante udmelding. Indtægtsrammen opgøres endeligt ex post efter afslutning af årets regnskab. 53. Det er pt. ikke bekendt endnu, hvordan indtægtsrammereguleringen vil blive udformet på varmeområdet, og hvornår indtægtsrammerne senest skal udmeldes til virksomhederne. I det forberedende arbejde er det dog lagt til grund, at indtægtsrammerne på varmeområdet ligesom på elnetområdet skal opgøres både ex ante og ex post. Sekretariatet forventer derfor, at den ex ante indtægtsramme skal udmeldes senest ultimo december, ligesom på elområdet.

8 Side 8/9 54. Varmeområdet vurderes at være væsentligt mere heterogent og komplekst at indtægtsrammeregulere og benchmarke end vand- og elområdet. Der er fx et betydeligt omfang af samproduktion, og varmeforsyningsvirksomheder anvender meget forskellige produktionsteknologier sammenlignet med elnetvirksomheder og vandvirksomheder. Desuden er der årligt flere virksomheder, der skal benchmarkes og få udmeldt en indtægtsramme. Som anført i pkt. 19 forventes det, at ca. 300 virksomheder vil blive omfattet af den nye regulering på varmeområdet. Til sammenligning er der ca. 50 elnetvirksomheder. 55. Det forventes således, at fastsættelse af indtægtsrammerne og den årlige benchmarking vil være mere tids- og ressourcekrævende end på el- og vandområdet. Derfor er fristen for indberetning af reguleringsregnskabet til brug for indtægtsrammereguleringen sat til den 1. april. Det fremgår dog af høringssvarene, at den fastsatte frist kan påføre virksomhederne yderligere administrative byrder, bl.a. som følge af, at andre regnskaber ikke vil være godkendt på dette tidspunkt. Af hensyn hertil har sekretariatet ændret indberetningsfristen til den 15. april. Det muliggør koordinering med aflæggelse af vand- og spildevandsregnskaberne. På grund af varmeområdets heterogenitet og kompleksitet og det antal virksomheder, der vil være omfattet, kan fristen efter sekretariatets opfattelse dog ikke rykkes yderligere. Sekretariatet er blevet oplyst om, at der på vand- og spildevandsområdet er fundet en løsning på problemet ved at der kræves anmeldelse én gang, hvorefter selskaberne kun skal indberette det, når der efterfølgende er ændret noget. Dermed forventes det, at det i de fleste tilfælde vil kunne undgås, at data skal anmeldes to gange. Sekretariatet forventer at kunne tilbyde virksomhederne den samme løsning på varmeområdet. KONKRETE BEMÆRKNINGER TIL 2, STK. 3, OG 4., STK. 3 Dansk Fjernvarme har bemærket, at det af anmeldelsesbekendtgørelsens 2, stk. 3, fremgår, at selskaberne samtidigt med anmeldelsen af priseftervisningen skal indsende deres årsrapport, hvis de udarbejder en sådan, og afstemning mellem denne og priseftervisningen. Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at der vil opstå situationer, hvor selskaberne ikke aflægger priseftervisning og årsrapport samtidigt eller for samme periode, hvilket vil besværliggøre afstemningen og ligeledes tale for krav om en ensretning af regnskabsperioderne. Dansk Fjernvarme har desuden afgivet enkelte konkrete bemærkninger i forhold til forståelse af bekendtgørelsens 4, stk. 3. Efter denne bestemmelse vil virksomheder med et varmesalg på mindst 50 TJ i mindst to ud af tre regnskabsår, der starter i 2016 eller senere, være omfattet, og krav om omstilling vil i så fald gælde fra disse krav fra 1. januar i det andet år følgende på denne periode. Dansk Fjernvarmes opfattelse er, at de tre regnskabsår skal forstås som regnskabsår, der følger hinanden. Desuden, at en eventuel omstilling skal ske fra 1. januar i det andet år efter regnskabsperiodens afslutning. Sekretariatet for Energitilsynet har i anledning af Dansk Fjernvarmes konkrete bemærkninger ændret bestemmelsen 2, stk. 3, således, at årsrapport eller årsregnskab kan anmeldes på et andet tidspunkt end selve reguleringsregnskabet, hvis

9 Side 9/9 perioderne ikke er sammenfaldende. I så fald skal årsrapport/årsregnskab anmeldes til Energitilsynet senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Det er den samme frist for indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Der er ikke krav om afstemning mellem årsrapport/årsregnskab og reguleringsregnskab. Bestemmelsen er uændret i forhold til anmeldelse årsrapport/årsregnskab og afstemning mellem priseftervisning og årsrapport/årsregnskab. Sekretariatet har herudover foretaget en præcisering af bestemmelsen i anmeldelsesbekendtgørelsens 4, stk. 3. Det fremgår udtrykkeligt, at der ved vurdering af grænsen på 50 TJ ses på en sammenhængende treårig periode, hvor således varmesalget skal have været mindst 50 TJ i to ud af tre på hinanden følgende år for at blive omfattet af kravet om ensretning af regnskabsår. Det er desuden præciseret i bestemmelsen, at omstillingen skal ske fra den 1. januar i det andet år efter regnskabsperiodens afslutning. Ved regnskabsperioden henvises til den periode, der udgøres af de regnskabsår, hvorefter virksomheden er blevet omfattet af kravet om omlægning, hvilket således kan være to eller tre år. Hvis fx virksomheden i de regnskabsår, der starter i 2016 og 2017 har solgt over 50 TJ, så er regnskabsperioden afsluttet i 2018, eftersom det regnskabsår, der starter i 2017, slutter i Omstillingen skal således ske pr. 1. januar 2020, som er det andet år efter regnskabsperiodens afslutning. Har virksomheden solgt over 50 TJ i de regnskabsår, der starter i 2016 og 2018, men ikke i 2017, og regnskabsåret for 2018 afsluttes i 2019, vil omlægningen skulle ske pr. 1. januar 2021.