Udviklingsplan for Åmoseskolen Skoleåret

Transkript

1 Udviklingsplan for Åmoseskolen Skoleåret

2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Åmoseskolen er Herning kommunes specialskole. Skolen er en heldagsskole. Der er forsat tilknyttet SFO på de skolefri dage, samt hver morgen i tidsrummet Der ydes på Åmoseskolen undervisning til elever, der kræver vidtgående hensyntagen og vedvarende specialpædagogisk bistand. Skolen har pr. 1. marts 2018, 98 elever fordelt på fire afdelinger. Åmoseskolen modtager elever fra andre kommuner, pt. ca. halvdelen. Det daglige pædagogiske arbejde har et individuelt udgangspunkt og planlægges og beskrives i udviklings- og læringsplanen (U&L-plan). Denne plan understøtter Åmoseskolens virke som er, at eleverne bliver så dygtige, de kan, og at der via målstyret læring arbejdes med fagfaglige emner, elevernes trivsel, adfærd og selvhjulpenhed. Planen er også et dynamisk dokument og har sit udg angspunkt i elevens udvik-lingspotentialer. Der udarbejdes en skriftlig evaluering én gang årligt. U og L planen danner grundlag for visiteringsprocessen omkring det enkelte barn. Vi prioriterer et godt og tæt samarbejde til gavn for eleverne. Vi arbejder dagligt med at udbygge og forbedre det formelle samarbejde i fh.t eksterne parter, som forældre, døgninstitutioner, PPR m.fl. Vi har også internt i organisationen fokus på kommunikation imellem de forskellige niveauer og faggrupper. Vi er en bred vifte af faggrupper, repræsenteret ved lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og fysioterapeuter, ergoterapeuter, Sosu og Sosa. Vores fokus på kommunikationen og det gode samarbejde har til mål, at sikre det bedst mulige læringsresultat for den enkelte elev. Åmoseskolens personale er fagligt højt kvalificeret. Vi arbejder med såvel intern som ekstern faglig opkvalificering. Denne opkvalificering finder sted gennem vidensdeling og kurser her på stedet, men også gennem specialpædagogisk uddannelse og kursusvirksomhed i det eksterne regi. Skolen tilbyder et kreativt stimulerende læringsmiljø, hvor der lægges vægt trivsel, kommunikation, selvhjulpenhed og på udvikling og læring af elevens personlige kompetencer. Skolens værdigrundlag Åmoseskolen tilbyder eleverne et kreativ og stimulerende læringsmiljø med vægt på udvikling af personlige kompetencer både fagligt, socialt og praktisk. Læringsmiljøet er præget af ligeværd og tolerance. Målet er, at eleverne opnår den størst mulige grad af muligheder for trivsel, kommunikation og selvhjulpenhed. Med udgangspunkt i den enkelte elev og i samarbejde med familien/døgninstitutionen er målet at skabe helhed i dagligdagen, styrke glæden, livsmodet og selvværdet. Helheden bygger på et tæt og integreret samarbejde mellem skole og sfo. Åmoseskolen er stedet, hvor de ansatte i et åbent og tværfagligt velfunderet miljø er parate til: -at indgå i gensidigt forpligtende samarbejde, teamwork -at tænker nye tanker og prøve nye veje, være omstillingsparat -at engagere sig -at udnytte hinandens kompetencer, og acceptere og respektere personlige grænser -at man på trods af forskelligheder kan acceptere og respektere fælles beslutninger Åmoseskolen prioriterer den faglige udvikling højt. Samarbejdsmiljøet skal være præget af en åben, ærlig og nysgerrig dialog, hvor medarbejderne tager hånd om hinanden. Åmoseskolen prioriterer kurser og videreudvikling højt. Det er vigtigt at tilegne sig den nødvendige viden, og at man er parat til at formidle denne viden.

3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Vores pædagogiske handleplan har afsæt i de politiske åremål: - Alle børn og unge er en del af fællesskabet. - Flere gennemfører en ungdomsuddannelse-alle børn skal blive så dygtige de kan. Øget selvhjulpenhed, kommunikation og trivsel hos den enkelte elev, er den måde vi forholder os til og arbejder hen imod det politiske mål om øget inklusion i almenområdet. Vi arbejder på at gøre vores elever så dygtige som de kan og så selvhjulpne som de kan, så de på sigt er i stand til at indgå eller være en del af et mindre indgribende tilbud. Vi arbejder på, at eleverne får øget selvstændighed, så de erhverver sig kompetencer, der øger graden af selvhjulpenhed og derved, på sigt, har potentiale til at blive en mere aktiv samfundsborger. En person, der bliver i stand til at træffe valg der fremmer livskvaliteten hos den enkelte. Vi igangsætter og/eller forsætter implementeringen af følgende pædagogiske udviklingstiltag det kommende år, med henblik på at leve op til vores egne målsætninger. Pædagogisk udviklingsplan for Åmoseskolen 2018/2019 Vores pædagogiske udviklingsplan er delt i nye og igangværende tiltag. Nye såvel som igangværende projekter, der er videreført fra sidste års pædagogiske udviklingsplan er illustreret og beskrevet ved hjælp af forandrings-modellen. Det skal nævnes, at der i det kommende skoleår vil blive sat fokus på at få implementeret de pædagogiske tiltag, der i de senere år har været igangsat, men ikke fuldt ud implementeret. Vi er en folkeskole og arbejder ud fra gældende regler og formålsparagraffer på området. Vi nedbryder fælles mål, således niveauet afstemmes til den enkelte elev på Åmoseskolen. Målsætningen og progressionen i elevernes udvikling, skal i de fleste sammenhænge findes på andre niveauer. Vores elevgruppe har en stor spredning i forhold til kognitive udfordringer, men fælles for alle er, at de er massivt udfordrede. Målsætning omkring læring for den enkelte elev har derfor et udpræget individuelt fokus. De overordnede mål. -At alle børn og unge er en del af fællesskabet. -At flere gennemfører en ungdomsuddannelse-alle børn skal blive så dygtige de kan. Vi omsætter de overordnede mål ind i vores praksis med tre perspektiver. Trivsel, kommunikation og selvhjulpenhed.

4 Forandringsmodel Institution/skole: Åmoseskolen Gældende for perioden: Politisk mål: Alle børn og unge er en del af fællesskabet, og alle børn skal blive så dygtige, som de kan. 2. Lokale mål: Open college network (OCN) At give vores elever muligheden for at dokumentere deres læring uanset forudsætninger og udfordringer Validering af uformel viden. I en specialfaglig sammenhæng kan det til tider være vanskeligt at dokumentere og validere den læring og progression det enkelte barn måtte have. OCN er et anerkendt dokumenteringsredskab og udbredelse og implementering såvel eksternt som internt, er på vej. I specialfaglige sammenhænge bliver det løbende mere og mere centralt, at der forelægger en form for dokumentation af den læringsmæssige progression, det enkelte barn har. Dokumentationen skal give mening, og herunder er oplistet de fordele vi ser ved at implementere OCN: At de pårørende, kan følge barnets læring og progression. At barnets læring og progression dokumenteres, til glæde og gavn for en kommende modtagerorganisation. At bestilleren får dokumentation for barnets/borgerens læring og progression. At vejleder får et redskab til at følge og dokumentere barnets/borgerens læring i små skridt. At give barnet de bedst tænkelige forudsætninger for at blive en del af et fællesskab. At gøre barnet så dygtigt som det kan, ud fra de givne forudsætninger. Vi ønsker at synliggøre elevernes læringsmæssige niveau og progression. Vi ønsker et fælles sprog, udviklings- og vurderingskriterier til brug internt i organisationen. Vi ønsker at gøre det gode specialpædagogiske arbejde valid, synlig og dokumenterbar. Vi ønsker at have fokus på læring og kompetencer. At gøre eleverne bevidste om eget læringsmæssige niveau i det omfang, det er muligt. Vi planlægger et kursus for hele lærer og pædagogstaben. Vi følger op på implementeringen via møder, hvor ledelsen er med. Vi vil informere ud i organisationen omkring de konkrete tiltag. Vi har etableret et OCN tovholderteam, hvor tiltag mv. drøftes. Der drøftes og planlægges på møderne, én strategi for den videre implementering i organisationen. Efter endt uddannelse forpligter hver klasse sig på at lave én prøvehandling, hvor OCN metoden anvendes. At alle afgangselever får et bevis for den læring og viden de har efter endt skolegang på Åmoseskolen. Dokumentere og synliggøre den læring og progression der finder sted hos den enkelte elev. Præsentere eleverne for relevante elementer af OCN. I uge 32 afholdes første uddannelsesrunde, hvor samtlige lærere uddannes til at håndtere og anvende OCN metoden. Efter første uddannelsesrunde tages der stilling til næste uddannelsesrunde, hvor samtlige pædagoger tænkes ind. Udarbejdelse af OCN-strategi og køreplan. Laves marts/april Afgangselever skal have et OCN-bevis med sig, den dag de stopper som elever på Åmoseskolen. Beviset synliggøre den læring og progression, som har gjort sig gældende for den enkelte elev, og bringer samme tid værdifuld viden i spil, i forhold til det sted eleven efterfølgende skal hen. 7. Evaluering: Effektmålinger 2 gange årligt i de kommende år.

5 1.Politisk mål: Alle børn og unge er en del af fællesskabet, og alle børn skal blive så dygtige, som de kan. 2. Lokale mål: Assessment som et værktøj til at definere, præcisere og synliggøre målene. I forbindelse med udviklings - og læringsplanens udarbejdelse og ved den løbende og sluttelige evaluering, står vi ofte med udfordringen, at en given aktivitet eller det opstillede mål ikke fuldføres eller opnås. Eleven kan dele af aktiviteten, men vi har svært ved at definere, hvor de læringsmæssige problemer opstår. Assessment er et nyt pædagogisk redskab, som kan være med til at afklare, hvor den enkelte elevs motivation og faglige formåen stopper. Ved udførelsen af en assessment på en elev får man informationer om elevens motivation i fh.t opgaven, om elevens forståelse af opgaven og i hvilke sammenhænge det bliver svært. Vi kan på baggrund af de informationer, derefter opsætte nye eller andre mål for eleven. Under en assessment observerer man: Spirende færdigheder, styrkesider, interesser, læringsstile/arbejdsvaner. -Vi ønsker at synliggøre elevernes læringsmæssige niveau og progression. -Vi ønsker at gøre det gode specialpædagogiske arbejde valid, synlig og dokumenterbar. -Vi ønsker et fælles sprog, udviklings- og vurderingskriterier til brug internt i organisationen. Fokus på læring og kompetencer. Vi har uddannet to lærere, samt en af vores terapeuter i anvendelsen af assessment. Vi følger op på implementeringen via møder, hvor ledelsen er med. Vi vil informere ud i organisationen omkring de konkrete tiltag. Vi har etableret et assessment-værksted, hvor der er adgang til undervisningsmaterialer mm. Der drøftes og planlægges på møderne, én strategi for den videre implementering i organisationen. Vi har haft et kursus-oplæg af Neel Svane, omkring den aktive brug af assessment-værktøjet, hvor alle ansatte afprøvede metode, og fik lavet en assessment. Italesættelse af assessment som et værdifuldt arbejdsredskab. For relevante elever kan det være vigtigt at have et kendskab til rammerne i assessment-værkstedet. og ledelsesniveau Vi vil i det kommende skoleår arbejde mere målrettet i forhold til at anvende assessment som et aktivt værktøj i forhold til at vurdere den enkelte elevs faglige niveau. Assessment skal bruges som et aktivt værktøj, og være en naturlig del af den metode der anvendes, når der er tvivlsspørgsmål om den enkelte elevs læringsmæssige udgangspunkt. Det er centralt, at der løbende er fokus på, at der skal være synlighed i forhold til den enkelte elevs progression, og at lærerene finder mening med metoden. Fastlæggelse af køreplan og indsatser Involvering og vidensdeling 7. Evaluering: Iværksætte faste opfølgningsmøder i løbet af skoleåret. Følge op på de tiltag, der igangsættes i de enkelte klasser. På sigt inddrage det som et fast fagligt punkt på klassemøder.

6 1.Politisk mål: Alle børn og unge er en del af fællesskabet, og alle børn skal blive så dygtige, som de kan. 2. Lokale mål: Opretholdelse af specialpædagogiske kompetencer Det specialpædagogiske felt er under konstant udvikling, og kalder på en agil ledelsesstil. Der er mange temaer i spil, både hvad angår ny viden indenfor det specialpædagogiske felt, men også i forhold til temaer som f.eks. inklusion m.fl. Hvordan opretholder vi som specialenhed, en høj grad af faglighed og kvalitet i opgaveløsningen, samme tid med vi skal balancere i spændingsfeltet mellem høj kvalitet og økonomiske vilkår. Ressourcer og pædagogisk indsats skal ses i det samme lys. Forstået på den måde, at der skal være en afstemt balance mellem de ressourcer der følger med den enkelte elev og den pædagogiske indsats der skaber rammen for elevens ophold på Åmoseskolen. Vi er specialister, med en høj grad af faglig viden, der kan iværksætte en særlig pædagogisk indsats. Vi er en folkeskole og arbejder ud fra gældende regler og formålsparagraffer på området. Vi nedbryder fælles mål, da vores elever ikke læringsmæssigt kan sættes i forhold til folkeskolens mål for de enkelte fag og forskellige klassetrin. Målsætningen og progressionen i elevernes udvikling, skal i de fleste sammenhænge findes på andre niveauer. Vores elever er kognitivt meget udfordret og alle helt forskelligt. Målsætning omkring læring for den enkelte elev har derfor et udpræget individuelt fokus. Åmoseskolen består af mindre enheder, hvor et veluddannet og specialiseret personale udøver sine kompetencer med henblik på at skabe et optimalt læringsmiljø ud fra et individuelt hensyn og med udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov. Ledelsen på Åmoseskolen skal fortsat være klædt på til specialpædagogiske problemstillinger. Det er vores fokus i dagligdagen. Vi har samlet alt vores specialviden og specialkompetencer under det vi kalder VIDENS- HUSET. Det muliggør et systematisk, synligt og målrettet fokus. I det daglige arbejde tager vi udgangspunkt i de tre begreber, der er styrende for alt den daglige undervisning og det specialpædagogiske arbejde; kommunikation, trivsel og selvhjulpethed er de begrebslige pejlemærker vi målsætter ud fra i arbejdet med det enkelte barn. NPNL Et teoretisk og praktisk konflikthåndteringsredskab til nedbringelse af konflikter og til korrekt håndtering, når konflikten er optrappet. - Læsevejleder med fokus på specialpædagogik -Tale-høre lærer - Reynell test og div. Screeningsmetoder. - Kognitive testning - Dialogisk læsning - Stukturet læseform. -Visuel støtte til kommunikation og strukture ring af hverdagen - Assessment - Kompetence- og motivationsafklaringsredskab til det enkelte barn. - Sensory profile -PECS og PODD (se fortsættelse på næste side) Den enkelte elevs U&L-plan er løbende i spil i forhold til de mange specialpædagogiske og specialfaglige tiltag, der spiller ind. Eleven delagtiggøres i forhold til metode og indhold, i det omfang den enkelte underviser vurderer, at det er relevant. Der arbejdes løbende med U&L-planen som et aktivt værktøj, der løbende kan justeres. Sparring på klasse og afdelingsniveau. Dialog mellem faggrupperne i forhold til implementering samt justering af relevante tiltag. Ledelsen gør aktivt brug af kompetenceplaner, MUSsamtaler, udviklingsplaner, politiske målsætninger, specialfaglige tendenser mm. i forsøget på at skabe grobund for en stabil retning, med fokus på kvalitet i opgaveløsningen. Oversættelse af overordnede vilkår ind i en praksistænkning i egen organisation. Vigtigt at der konstant er fokus på det specialfaglige univers, da viden åbner for forståelse. 7. Evaluering:

7 1.Politisk mål: 2. Lokale mål: (fortsat) - Kommunikationsmetoder - AKT -ComFortestTest -Social network - Afdækning af kommunikative muligheder. - Medicinhåndtering - Fysiske udfordringer og forflytninger - Udviklings og læringsplaner - Open college network - Netværksmøder og Viso-forløb. - Interne kurser, intro, NPNL, psykisk førstehjælp - Supervision og sparring - Pædagogisk specialviden - Akut krisehjælp - Kulturbevidsthed om organisationen - Fastholde niveauet af efteruddannelse, videreuddannelse, kurser, foredrag osv. - Deltagelse i faglig klub for specialskoler - Samarbejde med Ålborg universitet - Samarbejde med andre specialskoler Centralt, at der omkring skolen er en så høj grad af specialpædagogisk viden, som muligt. En opgave der går begge veje; opsøgende og informerende. 7. Evaluering: Specialpædagogiske kompetencer er under løbende evaluering. Det kan måles på flere niveauer. Bl.a. skal her nævnes, kvaliteten af den undervisning der leveres på Åmoseskolen. Det faktum, at Åmoseskolen er et skoletilbud, som flere andre kommuner også prioriterer, da den gode historie om høj kvalitet i opgaveløsningen, bliver fortalt. Forældretilfredshed, elevtilfredshed, medarbejdertilfredshed bliver løbende evalueret.

8 1.Politisk mål: Alle børn og unge er en del af fællesskabet, og alle børn skal blive så dygtige, som de kan. 2. Lokale mål: Implementering af neuropædagogik For et menneske der er ramt af en hjerneskade, er de menneskelige og/eller sociaøkonomiske omkostninger enorme. Hjerneskaden medfører en række vanskeligheder blandt andet på det kognitive og emotionelle plan. Vanskeligheder, der ofte indebærer, at personen for eksempel er impulsiv i sin handling, kan blive misforstået, og at den pågældende har svært ved at indgå i sociale sammenhænge. En stor udfordring er at udrede og fortolke personens situation og mulighed for at opnå en meningsfuld hverdag. Og dernæst, hvordan vi som fagpersoner kan medvirke til, at livet bliver værd at leve for en elev med kognitive vanskeligheder. Fortolkningen er særligt centralt i en skolesammenhæng, da det her er udredningen der typisk skal kobles til en skoledag og et program, som tilgodeser den enkelte elev. At det enkelte barn mødes der, hvor det er. For at kunne behandle vores børnegruppe ens, er vi nødt til at behandle dem forskelliget. Neuropædagogik er et værktøj til dette. Forståelse for den neuropædagogiske tankegang. Hvorfor det er vigtigt at have viden om hjerneskader, følgevirkninger og den grundlæggende personlighed. Neuropædagogiske værktøjer til brug i hverdagen, for at give et teoretisk fundament, som kan tænkes ind i egen praksis. Indsigt og erfaringer ift. anvendelse af neuropædagogik, så medarbejderen fremadrettet vil kunne tænke kognitionspsykologisk i mødet med den enkelte elev. Tilegnet viden om, hvilke neurofaglige redskaber man vil kunne anvende i praksis. Facilitator At der sammen med OCN og assessment tænkes neuropædagogisk i den tilgang, man har til den enkelte elev. Der skal i samarbejde med medarbejderne laves en køreplan for den neuropædagogiske tilgang til eleverne. Dette kobles sammen med OCN og assessment i forhold til en specialpædagogisk metode/tilgang, som Åmoseskolen fremadrettet vil prioritere højt. Inddrage gruppen her i viden om neuropædagogik. Efteråret 2017 bød på de første kurser i neuropædagogik. Medarbejderne kobles på OCN og assessment i løbet af skoleåret 2018/2019, og her skal neuropædagogikken sættes i spil i en sammenkobling af de tre specialpædagogiske tiltag Der skal i samarbejde med medarbejderne laves en køreplan og et aftaleark, i forhold til sammenkoblingen af de tre specialpædagogiske tiltag; assessment, OCN og neorupædagogik. 7. Evaluering:

9 1.Politisk mål: Alle børn og unge er en del af fællesskabet, og alle børn skal blive så dygtige, som de kan. 2. Lokale mål: Inklusion Vi arbejder på Åmoseskolen på at skabe sammenhæng i hele barnets liv. Et af parametrene i fh.t det er, at der er et link mellem den mere faglige undervisning og den, der er mere aktivitetspræget. Vi har fokus på tre ben i vores undervisning: trivsel, kommunikation og selvhjulpenhed, hvilket alle peger mod og understøtter de overordnede målspor. Inklusion på Åmoseskolen skal ses ud fra to parametre. 1. At der sker en intern inklusion, hvor det enkelte barn starter på Åmoseskolen, og løbende bliver mere og mere inkluderet i de rammer, der er sat op om den enkelte, og det fællesskab der er. At eleven får en adfærd, der via trivsel, fører til læring. 2. At eleven får det bedst tænkelige fundament bygget her på sin tid, på Åmoseskolen, som kan føre til inklusion i et samfundsmæssigt perspektiv. At den enkelte elev får en adfærd, der på sigt medfører trivsel, som igen på sigt medfører læring. At den enkelte elev får de bedst tænkelige værktøjer til potentielt at kunne bidrage til fællesskabet og blive så dygtigt, som det kan. At medarbejderne løbende klædes på i forhold til opretholdelse af specialfaglig og specialpædagogisk viden, således eleverne har de bedst tænkelige vilkår for at lykkedes ud fra det niveau, de er på. At der løbende er fokus på at kunne dokumentere og synliggøre kvaliteten af det arbejde, der leveres. At der konstant er fokus på at eleverne skal tilbydes det mindst indgribende tilbud men samme tid det mest kvalificerede. Fælles fodslag i forhold til en inklusionstænkning af elever med særlige behov. Understøttende undervisning, åben skole, nedskalering af fælles faglige mål, men stadig med øje for at eleven skal blive så dygtigt, som det kan. Øget viden om nedskalering af fælles faglige mål. Løbende mødefora, hvor inklusion er sat på dagsorden. Øget brug af Videnshuset internt såvel som ekstent. At andre kommunale skoler kan få gavn af den specialviden, Åmoseskolen har. Synliggørelse af inklusion i en specialfaglig kontakst. Målsætningen om inklusion indebærer, at eleverne er en del af det faglige og sociale fællesskab, at der sker en faglig progression og at elevernes trivsel bevares. Kursus i OCN, hvor der særlig er vægt på nedskalering af fælles faglige mål og validering af uformel viden. Løbende facilitator og faglig vejleder i forhold til at lykkedes med kommunens overordnede målsætning ind i en lokal kontekst. 7. Evaluering: Inklusion skal løbende dagsordensættes. Såvel på klasseniveau, som på afdelings, ledelses og kommunalt niveau.