Region Midtjylland Sundhed. Åben dagsorden. til mødet i Samarbejdsudvalget på almen lægeområdet 3. februar 2009 kl. 17:00 i Lokale B4 - Limfjordsstuen

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 23. januar 2009 /chspee Åben dagsorden til mødet i Samarbejdsudvalget på almen lægeområdet 3. februar 2009 kl. 17:00 i Lokale B4 - Limfjordsstuen

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Gensidig orientering * 1 2 Lægedækningsberegning pr. 1. oktober 2008 * 2 3 Opslag af disponible ydernumre * 4 4 Administrionsgrundlag for åbning og lukning for tilgang af gruppe 1 sikrede * 5 5 Opfyldelse af servicemål på vagtlægekonsultionerne * 6 6 Stus vedrørende ø-lægebetjeningen på Anholt og Endelave * 8 7 Orientering om Sundhedshus Skive og Sundhedshus Grenaa * 11 8 Orientering om Pientkontorets planer for informionsaktiviteter overfor praktiserende læger om frit sygehusvalg og ventetider * 14 9 Behandling af henvendelse vedr. influenzavaccinion * 16

3 Gensidig orientering Administrionen indstiller, der gives en gensidig orientering for Samarbejdsudvalgets medlemmer. Sagsfremstilling Der har været bragt forskellige avisartikler i dagspressen omhandlende lægevagten. Artiklerne fremsendes til implementeringsgruppen med henblik på opfølgning. Samarbejdsudvalget og vagtudvalget har modtaget ansøgninger vedr. deltagelse i lægevagten. Formanden for vagtudvalget har besvaret henvendelserne. Korrespondancen vedlægges til orientering. Bilag Forebyggende helbredssamtaler i Randers Kommune og Syddjurs Kommune. Brev fra Mogens Bang vedr lægevagt Korrespondance Mogens Bang ansøgning From og Outsen outzen og from

4 Lægedækningsberegning pr. 1. oktober 2008 Resumé Jvf. Landsoverenskomstens 15, træffer regionen årligt afgørelse om antallet af praktiserende læger i regionen. Lægedækningsberegningen foretaget på baggrund af da fra d. 1. oktober 2008 viser, der skal nedsættes syv nye ydernumre i Region Midtjylland. Administrionen indstiller, der udløses syv nye ydernumre, de nye ydernumre tildeles kommunerne: Odder, Hedensted, Herning, Ikast- Brande, Skanderborg, Skive og Syddjurs, og de nye ydernumre i kommunerne Odder, Hedensted, Ikast-Brande, Skanderborg og Syddjurs tilbydes til eksisterende praksis i de respektive kommuner, og de nye ydernumre i kommunerne Herning og Skive slås bredt op, sammen med de ydernumre som i forvejen er disponible i Herning og Skive Kommuner. Sagsfremstilling I henhold til 15 i Landsoverenskomsten om almen lægegerning, træffer regionen årligt afgørelse om antallet af praktiserende læger i regionen på baggrund af bl.a. udviklingen i antallet af gruppe 1 sikrede borgere. Lægedækningsberegningen er foretaget på regionsniveau, mens der til fordeling af nye ydernumre bruges informion på kommuneniveau. Lægedækningsberegningen er foretaget på baggrund af da pr. 1. oktober På dette grundlag viser lægedækningsberegningen, der i Region Midtjylland skal udløses 7 nye ydernumre. Såfremt Samarbejdsudvalget beslutter udløse syv nye ydernumre, skal der tages stilling til fordelingen af disse. Som grundlag for fordelingen af ydernumrene er lavet en opgørelse over væksten i antal gruppe 1 sikrede i de enkelte kommuner i Region Midtjylland samt over antal tilmeldte pr. læge i regionens kommuner. Yderligere er lavet en tabel, som viser, hvilke kommuner der ud fra disse faktorer skal tildeles ydernumre. 15, stk. 7: "Når Samarbejdsudvalget har truffet afgørelse om, hvor der er mulighed for nedsættelse, orienteres lægerne i de pågældende områder herom. Er der praksis i området der ønsker en udvidelse, træffer Samarbejdsudvalget på baggrund af praksisplanen afgørelse om udvidelse af praksis. Såfremt der ikke er praksis, der ønsker udvidelse, annoncerer Samarbejdsudvalget, hvor i regionen der er åbent for nedsættelse i 0- praksis, og hvor mange læger der kan nedsætte sig. Efter annoncering bestemmer Sam-

5 3 arbejdsudvalget, hvilke læger der kan få adgang til nedsættelse. Finder Samarbejdsudvalget det nødvendigt, kan annoncering gentages 1 gang forinden tilladelse til nedsættelse meddeles". På baggrund af vedlagte bilag foreslås det, ydernumrene tildeles kommunerne: Odder, Hedensted, Herning, Ikast-Brande, Skanderborg, Skive og Syddjurs. Ovenstående kommuner er valgt på baggrund af, disse kommuner har flest antal tilmeldte gruppe 1 sikrede pienter pr. klassificeret læge. Jævnfør nedenstående dagsordenspunkt 3 er der en særlig problemstilling i forhold til ydernumrene tildelt Herning og Skive, idet der allerede er flere disponible ydernumre i disse kommuner. Det foreslås derfor, de to nye ydernumre i disse kommuner slås bredt op sammen med de ydernumre, som i forvejen er disponible i Herning og Skive. De nye ydernumre skal som udgangspunkt have virkning fra 1. april Landssamarbejdsudvalget orienteres om beslutningen. Bilag Bilag - lægedækningsberegning

6 V 3. Opslag af disponible ydernumre Resumé Nedenfor er listet, hvilke ydernumre som pt. er disponible i Region Midtjylland. Der lægges op til en drøftelse af, hvorledes de disponible ydernumre skal udbydes. Administrionen indstiller, de disponible ydernumre slås bredt op, og tilbydes til såvel eksisterende praksis, som til øvrige læger, der måtte være interesseret. Sagsfremstilling I forbindelse med den årlige lægedækningsberegning har Region Midtjylland skrevet ud til de ydere, som er blevet tildelt et ydernummer, men som ikke har kunnet besætte det tildelte ydernummer. Yderne er blevet orienteret om, deres ydernummer inddrages, såfremt der ikke ligger en plan for besættelse af ydernummeret. På baggrund heraf er lavet nedenstående opgørelse over disponible ydernumre i Region Midtjylland. Følgende ydernumre er disponible: Praksisenheden Århus: - Der er pt. ingen disponible ydernumre Praksisenheden Hostebro: 2 ledige ydernumre i Skive Kommune 2 ledige ydernumre i Lemvig Kommune 2 ledige ydernumre i Herning Kommune 1 ledigt ydernummer i Ringkøbing-Skjern Kommune Praksisenheden Horsens: 1 ledigt ydernummer i Horsens Kommune 2 ledige ydernumre i Silkeborg Kommune Det foreslås, de 10 ledige ydernumre kommer i opslag sammen med de syv ydernumre, som er blevet ledige som følge af lægedækningsberegningen. Det foreslås endvidere, de disponible ydernumre tilbydes til såvel eksisterende praksis, som til øvrige interesserede ydere.

7 Administrionsgrundlag for åbning og lukning for tilgang af gruppe 1 sikrede Resumé Der er tidligere udarbejdet et udkast til administrionsgrundlag vedr. åbning og lukning for tilgang af gruppe 1 sikrede. Det foreslås nu, dette administrionsgrundlag opderes. Administrionen indstiller, det tidligere vedtagne administrionsgrundlag for åbning og lukning for tilgang af gruppe 1 sikrede opderes. Sagsfremstilling./. På Samarbejdsudvalgsmødet d. 3. marts 2008 blev vedtaget et udkast til administrionsgrundlag vedr. åbning og lukning for tilgang af gruppe 1 sikrede. Det foreslås nu, det tidligere vedtagne administrionsgrundlag opderes med henblik på sikre, det rummer de problemstillinger, som er opstået efterfølgende i de konkrete sager. Bilag administrionsgrundlag

8 Opfyldelse af servicemål på vagtlægekonsultionerne Resumé Graden af målopfyldelse vedr. ventetiden på lægevagtens konsultionssteder svinger mellem 100 og 52 pct. Tallene bygger på en spørgeskemaundersøgelse fra april måned Aktuelt kan graden af målopfyldelse kun måles ved spørge pienterne. Administrionen indstiller, implementeringsgruppen kommer med et oplæg til næste Samarbejdsudvalgsmøde. Sagsfremstilling I protokollet til vagtaftalen om servicemål er der en hensigtserklæring om 3 servicemål: 90 pct. af pienterne skal komme til tale med vagtlægen i telefonen inden for 5 minutter, 90 pct. af pienterne skal tilses af lægen på konsultionsstedet inden for en time efter ankomsten til konsultionen, og 90 pct. af hjemmebesøgene skal aflægges inden for 3 timer. Samarbejdsudvalget behandlede på sit møde den 3.november 2008 rapporten: "Evaluering af lægevagten - med fokus på ventetid på konsultionsstedet". Samarbejdsudvalget tog rapporten til efterretning, og besluttede fortsætte bestræbelserne på øge graden af målopfyldelse. Desuden besluttede man orientere regionsrådet og udsende en pressemeddelelse. Regionsrådet blev orienteret på mødet den 21.januar. Pressemeddelelsen er udsendt den 8.januar. Tabel 7 fra rapporten viser resulterne fordelt på konsultionssteder: Tabel 7. Opfyldelse af servicemål Andel af pienter indenfor 1 time (målopfyldelse = 90%) % % Andel af pienter 1time eller senere Antal Region Midtjylland 75,5 24, Århus Randers Silkeborg Viborg Skive Holstebro Herning Ringkøbing 78,1 64,0 80,7 82,7 95,2 72,2 52,3 100,0 21,9 36,0 19,3 17,3 4,8 27,8 47,7 0,

9 7 Grenaa Horsens Tarm Samsø, Anholt og Endelave 77,8 85,3 100,0 100,0 22,2 14,7 0,0 0, Tabellen viser relivt store forskelle mellem de enkelte konsultionssteder, hvor konsultionen i Herning scorer lavest. Dog bemærkes, tabellen bygger på en måling i uge 14 i Målingen fandt sted ved en spørgeskemaundersøgelse, hvor man spurgte alle konsultionspienter fra uge 14 i 2008 om, hvor længe de ventede. Godt halvdelen af de adspurgte besvarede spørgeskemaet. Tallene viser pienternes egen vurdering af hvor længe de ventede. En helt objektiv måling er der derfor ikke tale om. Hvordan målopfyldelsen aktuelt er, vides ikke. Det var nødvendigt spørge konsultionspienterne, fordi det endnu ikke er muligt registrere pienternes ankomsttidspunkt til konsultionsstedet. Skal ventetiden mellem ankomst og behandling måles, er det nødvendigt spørge pienterne om, hvor længe de vurderer de ventede på blive tilset af vagtlægen. I forbindelse med drøftelser i Forretningsudvalget og Regionsrådet er der blevet anmodet om, der bliver fulgt op på de konkrete problemstillinger, og undersøgelsen bliver gentaget om et år.

10 Stus vedrørende ø-lægebetjeningen på Anholt og Endelave Resumé Ø-lægestillingerne på Endelave og Anholt er ledige. Der gives en orientering om overvejelserne om den fremtidige lægebetjening af de to øer. Administrionen indstiller, orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Anholt og Endelave har i dag såkaldte ø-lægeordninger, det vil sige, de betjenes af en på øen bosiddende læge, som varetager døgnvagtsforpligtelsen. Ved ø-lægens fravær indsættes der vikar, således der altid er en læge på øen. Lægen honoreres i henhold til en særlig ø-lægeaftale med et fast honorar samt efter leverede ydelser. Regionen ejer lægebolig med integreret konsultionslokale på de to øer, som stilles til rådighed for ø-lægen. Ø-læge ordninger reguleres efter selvstændig overenskomst, hvor parterne er PLO og regionen. Endelave Endelave har 170 beboere. Sejltiden til Endelave tager 1 time, og der er 2 daglige afgange. Det er således muligt for beboerne komme til fastlandet og hjem samme dag. Medio 2008 opsagde ø-lægen sin stilling med virkning fra udgangen af Ophørstidspunktet er siden ændret til udgangen af januar Stillingen som ø-læge på Endelave har været opslået 2 gange uden result, og det bør derfor overvejes, hvilke alternive løsninger i forhold til lægebetjeningen på øen der kan komme på tale. Indtil videre er der ans vikar i ø-lægestillingen. Der er taget kontakt til hjemmeplejen i Horsens Kommune, som har en hjemmesygeplejerske på øen. Der er herfra udtrykt velvillighed til drøfte hjemmesygeplejerskens medvirken til varetagelse af akutberedskab på øen. I første omgang med henblik på tage sig af akutte skader i forbindelse med en eventuel ø-læges fravær fra øen. Da der imidlertid ikke er udsigt til, der kan rekrutteres en fast ø-læge, vurderes det, der bør indledes nærmere drøftelse med Horsens Kommune, med henblik på etablering af en ordning i lighed med Tunø, hvor hjemmesygeplejersken tager sig af akutte skader, og varetager visition af pienter, der har behov for akut overflytning med assistance fra flyveredningstjenesten. Der bør formentlig samtidig etableres en sellitordning, hvor en læge fra fastlandet med passende mellemrum betjener øens beboere. Alternivet er, øens beboere rejser til

11 9 fastlandet ved behov for lægekonsultion. Det vurderes som uhensigtsmæssigt. Nærmeste læge er i Juelsminde eller i Horsens. Med kun to færgeafgange i døgnet vil et lægebesøg tage en hel dag. Der vil givetvis være behov for en lægevikar på øen i sommerperioden, hvor der er en del turister på øen. Der er en udmærket lægebolig på øen indeholdende kliniklokaler, lægebolig samt vikarbolig på 1. sal. Boligen er renoveret for få år siden, og fremstår i fin stand. I forbindelse med den tidligere ø-læges fraflytning er der foretaget almindelig vedligeholdelse af boligen med maling og udbedring af slidskader. Anholt Anholt er med sin beliggenhed midt i Kteg landets mest isolerede ø. Der er kun én daglig færgeforbindelse. Det kræver derfor en overnning for beboerne, hvis de skal til fastlandet, eksempelvis i forbindelse med læge- eller ambuloriebesøg. Ø-lægen varetager derfor en del opgaver, som nurligt ville tilfalde sygehusambulorier, og foretager ligeledes forberedelser af pienter før indlæggelse. Tilstedeværelsen af en læge på øen, er formentlig også medvirkende til, pienterne kan udskrives tidligere. Anholt er med sin særprægede nur et yndet turistmål. I sommerperioden besøges øen af omkring turister, primært sommerhusbeboere og sejlere. Ovenstående forhold bevirker, der er en forholdsvis stor efterspørgsel på lægeydelser i og uden for turistsæsonen. Hertil kommer, der ikke er døgnhjemmepleje på Anholt, hvorfor lægen også er behjælpelig med løse opgaver af plejemæssig karakter, eksempelvis vending af tunge pienter i aften- og ntetimerne. På grund af øens afsondrethed og den store aktivitet i turistsæsonen, er det vurderingen, det vil være mest hensigtsmæssigt, søge få ø-lægestillingen bes igen. Lykkedes det ikke, er det vurderingen, øen skal betjenes som en sellitpraksis, samt med faste vikarer i sommerperioden. Ved sellitpraksis forstås, borgerne tilknyttes en læge på fastlandet, som betjener borgerne ved telefonkonsultioner. Der indgås endvidere en aftale med én eller flere læger, som i en turnus tager til Anholt med henblik på holde konsultioner og foretage sygebesøg. Med det nuværende træk på ø-lægen er det vurderingen, der er behov for en læge 1-2 dage ugentligt på øen. Formentlig kan en mere konsekvent visition nedbringe behovet til én dag ugentligt. Turisttilstrømningen i sommerperioden og den store afstand til fastlandet gør, der bør være en fast læge på øen i sommerperioden, med henblik på kunne løse de akutte skader der opstår. En sellitordning medfører, der ikke vil være et lægeligt beredskab tilstede på øen til varetage de akutte situioner. Her vil der være behov for indgå en samarbejdsaftale med Norddjurs Kommune, vedrørende den lokale hjemmepleje på øen. Der er ligeledes behov for få taget stilling til, hvorledes visitionen af pienter der har behov for akut overflytning skal foregå. I dag varetages visitionen af ø-lægen, der via Falck rekvirerer flyveredningstjenesten. Visitionsopgaven vil ved fravær af en ø-læge enten kunne varetages af hjemmeplejen (som på Tunø) eller via lægevagten.

12 10 På grund af de meget begrænsede sejladser til øen, vil der formentlig være behov for flyve sellitlægen til øen. Alternivt lægen tager færgen, og overnter i lægeboligen, inden han/hun returnerer næste dag med færgen. Ud fra en foreløbig beregning, vil sellitordningen være dyrere end en ordning med fast ø-læge, idet der blandt andet er særdeles høje udgifter forbundet med transport til øen. Uanset hvilken løsning der vælges, vil der være behov for en renovering af lægeboligen og konsultionen. Regionens bygningskontor har gennemgået boligen og udarbejdet et renoveringsforslag, der vil blive forelagt Regionsrådet. Omfanget af renoveringen afhænger af, om det lykkes besætte stillingen, eller om der skal etableres en sellitordning. Indtil der er fundet en varig løsning, vil lægebetjeningen på Anholt blive varetaget af vikarer. Det forventes, der lægges sag i Forretningsudvalget med henblik på afklaring af fremtidig lægedækning på Endelave og Anholt../. Der vedlægges til orientering en Oversigt over lægebetjening på udvalgte småøer, som har mindre end 200 borgere. Bilag Oversigt over lægebetjening på udvalgte småøer

13 Orientering om Sundhedshus Skive og Sundhedshus Grenaa Resumé Der gives en orientering om stus for henholdsvis Sundhedshus Skive og Sundhedshus Grenå. Administrionen indstiller, orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Sundhedshus Skive: I forbindelse med overvejelserne om en ny hospitalsstruktur i Region Midtjylland lod regionsrådsformanden og borgmesteren i Skive d. 7. maj 2007 nedsætte en arbejdsgruppe, som fik til opgave komme med bud på, hvorledes Region Midtjylland, Skive Kommune, praktiserende læger og andre ydere i praksissektoren kan udvikle sundhedsbetjeningen for borgere i Skive Kommune og omegn. Arbejdsgruppen udarbejdede det såkaldte "Idekalog til sundhedsbetjeningen af borgere i Skive og omegn. Regionsrådet godkendte d. 18. juni 2008, der arbejdes videre med etablering af et sundhedshus på Regionshospitalet i Skive. På møde d. 1. september 2008 mellem regionsrådsformanden, borgmesteren i Skive og repræsentanter for de alment praktiserende læger i Skive, redegjorde regionsrådsformanden for, Region Midtjylland fortsætter arbejdet med etableringen af et sundhedshus i Skive, herunder indretningen af klinikker til alment praktiserende læger og andre ydere i praksissektoren, jvf. beslutning i Regionsrådet d. 18. juni På baggrund heraf blev der d. 15 og 16. december afholdt to orienteringsmøder mellem administrionen og alment praktiserende læger samt andre ydere i praksissektoren. På møderne blev der orienteret om det hidtidige forløb med etablering af Sundhedshus SKive, og der blev fremlagt en tidsplan for det videre arbejde. Formålet med disse orienteringsmøder var identificere interesserede ydere, der ønsker indgå i det videre forløb med etablering af Sundhedshus Skive på baggrund af de vedtagne huslejeprincipper. Foreløbigt har 7 almen læger og 7 øvrige ydere tilkendegivet, de ønsker indgå i den videre proces. Regionsrådet vedtog d. 17. december en milepælsplan for etablering af Sundhedshus Skive. Milepælsplanen beskriver faserne i den videre etableringsproces samt tidsplanen herfor.

14 12 December 2008: Orienteringsmøder for almen praksis og andre ydere i praksissektoren med henblik på identificere de ydere, der inddrages i det videre planlægningsarbejde. Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup fremlægger tidsplan for implementeringen af Akut- og Hospitalsplanen. Tidsplanen beskriver blandt andet i hvilken takt hospitalsledelsen forventer kunne integrere den akutte medicinske modtagelse på Regionshospitalet i Viborg og angiver hermed, hvilke lokaler, der er til rådighed for sundhedshuset hvornår. Jan.- august 2009: Udarbejdelse af byggeprogram med inddragelse af alle identificerede parter, Udarbejdelse af masterplan. Masterplanen beskriver, hvorledes de enkelte funktioner placeres i forhold til hinanden i bygningskomplekset. Udarbejdelse af projektforslag. Projektforslaget beskriver i detaljer fordelingen af rum og deres indretning. Udarbejdelse af EU-udbud meriale, totalentreprise. 23. september 2009: Regionsrådet forelægges med baggrund i projektplanen den samlede anlægsinvestering til godkendelse og ansøges om forhøjelse af anlægsbevillingen, således der reserveres midler på anlægsrammen i November nov 2010: Udarbejdelse af hovedprojekt og byggeperiode. November 2010: Forventet aflevering af projektet. Sundhedshus Grenå: Regionsrådet har godkendt, der skal arbejdes videre med etablering af et sundhedshus på Regionshospitalet i Grenaa. Der skal undersøges 2 modeller for indplacering af praksissektoren i sundhedshuset. Model 1: Renovering af eksisterende bygninger på regionshospitalet. Med denne model vil der kunne etableres 10 lægeklinikker og eventuelt klinikker til øvrige ydere. Om der bliver plads til øvrige ydere, er dog afhængig af, om kommunen får behov for lægge beslag på plads svarende til de klinikker. Model 2: Renovering af eksisterende bygninger samt nybyggeri til de praktiserende læger. Denne model vil frigøre plads til såvel andre ydere som kommunen.der indledes nu en proces, som skal afdække, hvilken model der skal vælges. Afklaringen tager blandt andet udgangspunkt i, hvor mange ydere der er interesserede i leje sig ind i sundhedshuset.huslejen vil blive fasts efter de af Regionsrådet udstukne rammer.herudover vil et væsentligt parameter for valg af model, også være omkostningerne for regionen ved de to modeller, samt overvejelser om hvilken af de to modeller der bedst kan sikre udviklingen af sundhedshuset. Den 22. januar er samtlige ydere i Grenaa derfor inviteret til et orienteringsmøde på regionshospitalet om projektet. Yderne skal herefter, senest med udgangen af januar, tilkendegive om de er interesserede i deltage i det videre arbejde med projektet. De ydere, der tilkendegiver interesse, vil indgå i en gruppe, som sammen med regionens bygningskontor skal udarbejde et byggeprogram, som afspejler kvm. behovet.

15 13 Regionsrådet skal herefter, den 20. maj, tage stilling til valg af enten model 1 eller 2. Det forventes, byggeriet kan påbegyndes i januar 2010, og indflytning vil kunne ske i januar Tidsplan Der iværksættes en afklaringsfase, der kan danne baggrund for Regionsrådets beslutning om valg af model. Herefter kan detailplanlægning påbegyndes. Ultimo december 2008: Samtlige ydere i praksissektoren har fået tilsendt meriale om planerne for sundhedshuset samt hensigtserklæring vedr. det forventede huslejeniveau og øvrige udgifter. Byggeprogram for kommunale og regionale funktioner er påbegyndt. 13. januar: Møde med Norddjúrs kommune vedr. arealbehov og udnyttelse af eksisterende faciliteter i huset 22. januar 2009: Alment praktiserende læger og andre ydere inviteres til et møde om sundhedshuset, hvor hospitalsledelsen, sundhedsstaben og bygningskontoret præsenterer projektet. ultimo januar/primo februar 2009: Yderne i praksissektoren tilkendegiver skriftligt om de har interesse i leje sig ind i sundhedshuset, herunder om de foretrækker model 1 eller 2 samt, om man ønsker deltage uanset valg af model. Primo april: Byggeprogram færdigudarbejdes. 20. maj 2009: Regionsrådet beslutter på baggrund af ovenstående samt konkret økonomisk overslag hvilken model, man vil pege på, gruppen skal arbejde videre med. maj- medio september 2009: Udarbejdelse af masterplan og projektforslag. August 2009: EU-udbud. Et EU-udbud tager 12 uger. Projektet lægges i udbud inden Regionsrådets godkendelse for spare tid. Udbuddet kan trækkes tilbage på Regionsrådsmødet den 23. september. August 2009: På baggrund af projektforslag og økonomisk overslag indgås der kontrakt med almen praksis og evt. andre ydere. Dette sker under forudsætning af Regionsrådets godkendelse af projektet den 21. oktober oktober 2009: Regionsrådet forelægges med baggrund i projektforslaget den samlede anlægsinvestering til godkendelse. 21. oktober 2009: Regionsrådet ansøges med baggrund i projektforslaget om forhøjelse af anlægsbevillingen, således der afsættes penge på anlægsrammen i November/december 2009: På baggrund af EU-udbud vælges entreprenør. Januar 2010: Byggeri påbegyndes Januar 2011: Projektet afleveres. Februar 2011: Godkendelse af byggeregnskab

16 Orientering om Pientkontorets planer for informionsaktiviteter overfor praktiserende læger om frit sygehusvalg og ventetider Resumé Pientkontoret har fået en lovbestemt opgave med informere praktiserende læger og speciallæger om frit og udvidet frit sygehusvalg m.v. og om deres pienters valgmuligheder i sygehusvæsenet. Der gives en orientering om Pientkontorets foreløbige planer om informionsaktiviteter i forhold til praktiserende læger. Administrionen indstiller, orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Pientkontoret har fra 1. december 2008 fået en lovbestemt opgave med informere praktiserende læger og speciallæger om frit og udvidet frit sygehusvalg m.v. og om deres pienters valgmuligheder i sygehusvæsenet. Pientkontoret har - for kunne løse informionsopgaven bedst muligt i forhold til målgruppen - holdt møder med Primær Sundhed og Kommunikionsafdelingen. Der er desuden afholdt fokusgruppeinterview med praktiserende læger. På denne baggrund vil Pientkontorets informionsaktiviteter i 2009 primært blive koblet på andre initiiver; eksisterende møder og skriftlige informionskilder i praktiserende lægers regi. Der udarbejdes kortftet skriftlig informion om frit og udvidet frit sygehusvalg og ventetider. Dette vil blive formidlet på og andre hjemmesider samt i nyhedsbreve. Der udarbejdes også et informionsblad (pdf) om frit sygehusvalg og ventetider, som lægerne kan printe ud og give til pienter../. Pientkontoret tilbyder desuden komme med korte oplæg på eksisterende møder for praksislæger, bl.a. på hospitalsafdelinger, ved praksislægernes halvårsmøder, ved arrangementer i regi af 12-mandsforeningerne/efteruddannelsesgrupperne samt store praksisdag i foråret Der vedlægges not af 16. januar 2009 om informionsaktiviteter i forhold til praktiserende læger om frit og udvidet frit sygehusvalg og ventetider. Bilag

17 15 not af 16. januar 2009 om informionsaktiviteter

18 Behandling af henvendelse vedr. influenzavaccinion Resumé Primær Sundhed har modtaget en henvendelse fra en borger, der påpeger et uhensigtsmæssigt hændelsesforløb vedrørende en influenzavaccinion. Administrionen indstiller, Samarbejdsudvalget principielt drøfter den rejste problemik, og pienten og lægen i den konkrete sag orienteres om Samarbejdsudvalgets drøftelse. Sagsfremstilling Primær Sundhed har modtaget en henvendelse fra en borger vedrørende et hændelsesforløb i forbindelse med en influenzavaccinion. Den 2. december 2008 kontaktede pienten sin praktiserende læge med henblik på bestille en influenzavaccinion. Pienten får oplyst, dette ikke kan ske, idet perioden for influenzavaccinioner i denne praksis er afsluttet. Praksis har ikke flere vacciner tilbage, og ønsker ikke bestille flere hjem. Pienten gør indsigelse herimod under henvisning til Sundhedsstyrelsens tidsplan 1. oktober december Der laves en aftale om, pienten selv henter vaccinen på apoteket, hvorefter lægepraksis vil foretage vaccinionen. Imidlertid viser det sig, praksis alligevel ligger inde med vaccine, og den af pienten indkøbte vaccine anvendes ikke. Pienten henvises til returnere medicinen til apoteket og få refunderet sine udgifter hertil på apoteket. Apoteket afviser tage den udleverede vaccine retur. Pienten beskriver et forløb, hvor der er såvel problemer omkring registrering af de af ham fremsendte mails (tidsbestilling), fejlagtig oplysning om mulighed for returnere indkøbt medicin til vaccinion til apoteket samt problemer med få returneret beløbet for den selvindkøbte medicin (efter denne er tilbageleveret til lægen). Den praktiserende læge beklager, pienten har fået en dårlig service i forbindelse med influenzavaccinionen. Lægen gør samtidig opmærksom på, de ved opslag i praksis i god tid før 1. oktober 2008 har bekendtgjort omkring reglerne for influenzavacciner, og hvornår dette foretages i denne praksis. Der er samtidigt annonceret herom på praksis' hjemmeside. Lægen oplyser, praksis har tilbagebetalt medicinudgiften til pienten. I forlængelse af den konkrete sag har Primær Sundhed taget kontakt til Danske Regioner med henblik på sikre, der er en fælles afklaring og holdning til regelgrundlaget i forhold til influenzavaccinion.

19 17 Danske Regioner kunne oplyse, influenzavaccinion er en priv ydelse, som den praktiserende læge derfor har ret til sige, hun/han ikke vil foretage. Denne ret gælder også selvom pienten har ret til gris vaccinion (f.eks. hvis man er over 65 år, eller har en kronisk lidelse). Danske Regioner redegjorde dog for, der fra lægens side er tale om en yderst dårlig service, da lægen ikke engang behøver selv bestille vaccinerne hjem, men i stedet kan udskrive en recept, således pienten selv kan hente vaccinen på apoteket. På baggrund af den konkrete henvendelse lægges der op til en principiel drøftelse af lægers ret til nægte sine pienter influenzavaccinion, samt en drøftelse af hændelsesforløbet.