Velfærdsvurdering i malkekvægbesætninger med sengebåsestalde - et fremtidigt beslutningsstøtteværktøj
|
|
- Philip Overgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KvægInfo nr.: 1360 Dato: Forfatter: Tine Rousing Af Tine Rousing Afdeling for Husdyrvelfærd og Sundhed, Danmarks Jordbrugsforskning, Velfærdsvurdering i malkekvægbesætninger med sengebåsestalde - et fremtidigt beslutningsstøtteværktøj I de seneste år har der været øget fokus på husdyrenes velfærd i landbruget. Den offentlige debat vedrører bekymring for hvordan dyrene har det i moderne husdyrproduktion. Forarbejdnings- og detailleddet lægger mere vægt på dyrevelfærd ved at stille krav til dyrevelfærd i produktions- og kvalitetskoncepter for derved at kunne tilgodese efterspørgslen og forbrugernes interesse. God dyrevelfærd kan betragtes som et selvstændigt produktionsmål, som defineres på linje med fødevaresikkerhed og produktivitet. Producenten har i så fald brug for et værktøj, der objektivt og sikkert kan bruges til vurdering af dyrevelfærden i besætningen et værktøj, der skal kunne identificere problemområder, og danne grundlag for handling. Den enkelte besætning er i fokus Husdyrenes velfærd er ikke alene bestemt af de fysiske rammer for deres tilværelse, men også af samspillet mellem produktionssystem og den daglige pasning og overvågning. Eksempelvis har Thomsen og Kjeldsen (2003) samt Winckler og Willen (2001) fundet betydelige besætningsforskelle i dødelighed og halthed hos malkekøer. Ved Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd har forskere i en årrække arbejdet på at udvikle velfærdsvurderingssystemer til brug i den enkelte besætning. Formålet er at give den enkelte driftsleder et grundlag for dels at bedømme om velfærden er tilfredsstillende på hans/ hendes besætning, samt at give anvisninger for hvordan husdyrvelfærden kan forbedres på kort og på langt sigt. I det følgende præsenteres et velfærdsvurderingssystem, som har til formål at danne basis for besætningsindividuel beslutningsstøtte i malkekvægbesætninger, hvor køer opstaldes i løsdrift. Endvidere præsenteres en analyse af rådgiveres mening om velfærdsvurderingssystemets relevans. Velfærd kan ikke vurderes direkte dyrenes sundhedstilstand og adfærd giver svarene Dyrevelfærd er et omdiskuteret og ikke entydigt defineret begreb. Her skal dyrevelfærd forstås som en tilstand hos det enkelte dyr, som er betinget af de oplevelser, positive som negative, dyrene har igennem et livsforløb. Det er ikke muligt direkte at registrere dyrs oplevelser, ej heller er en vægtning af forskellige
2 oplevelser umiddelbart tilgængelig. Derfor må dyrevelfærd vurderes på basis af en række indikatorer for velfærdstilstanden. Udvalgte adfærdsforekomster og adfærdstest samt sygdomsregistreringer og fysiologiske registreringer, som relaterer til dyrs oplevelser er vægtige velfærdsindikatorer. Eksempelvis kan registreringer af halthed og undvigelse af menneskers nærvær inddrages i en velfærdsvurdering, fordi disse antageligt er forbundet med henholdsvis oplevelserne smerte og frygt. Også information om de fysiske rammer samt managementrutiner er væsentlige velfærdsindikatorer, fordi disse beskriver de aktuelle forhold, som kan påvirke dyrene i positiv og negativ retning. Forskere fra DJF har, i tæt samarbejde med internationale kollegaer, udviklet en velfærdsindikatorprotokol. En protokol, der foreslår velfærdsindikatorer til brug for besætningsindividuel beslutningsstøtte i malkekvægbesætninger med sengebåsestalde. Protokollen omfatter: En beskrivelse af den forventede velfærdsrelevans af hver enkelt velfærdsindikator. En vurdering af den enkelte velfærdsindikators bidrag til velfærdsvurderingen, med det formål for øje, at velfærdsvurderingen bliver så fuldstændig som muligt. En vurdering af de relaterede registreringer og tests praktiske anvendelighed. Udvælgelse af velfærdsindikatorer til velfærdsvurderingssystemet beror på en vurdering af bedste kompromis mellem disse forhold. Protokollen er delvist publiceret, idet den i en DJF-rapport foreligger som et afsnit omhandlende malkekøer (Rousing, 2003). I Tabel 1 er der her givet en oversigt over velfærdsindikatorer til velfærdsvurdering af malkekøer opstaldet i løsdrift. Tabel 1. Velfærdsindikatorer til brug i malkekvægbesætninger med sengebåsestalde Staldsystem Management Indhusningsdesign - Staldskitse (Lokalisering af sengebåse, foderbord, kraftfoderautomater, drikkekar/-kopper, adgang til mark, sygebokse, kælvningsbokse) Overflader og materialer generelt (Skarpe kanter og hjørner, fremstående rørender, ubeskyttede bolte i smalle passager, gulvtype (spalter, beton), huller i gulv, løse spalter) Sengebåsen (Dimensioner, sengebøjletype, placering af nakkebom og brystplanke, lejets kvalitet) Passager (Bredde af gangarealer, blinde passager, brug af og kvalitet af skrabeanlæg) Opsamlingsplads (Dimensioner) Forværk og foderbord (Kapacitet, type, dimensioner af hhv. forværk og krybbe, mulighed for fiksering af enkeltdyr) Drikkefaciliteter (Kapacitet; for drikkekopper: vandtryk, for kar: volumen og karlængde) Børster (Brug af, type, kvalitet) Fodbad (Brug af, dimensioner) Klima indendørs (Naturlig ventilation (åbne / halvåbne vægge) samt brug af og i så fald politik for ventilationsregulering) Lysforhold (Antal timer pr. døgn med kunstig belysning, lysforhold ved diverse ressourcer eks. vand, ved foderbord) Adfærd Menneske-dyr-forhold (Undvigen ved menneskers tilnærmelse) Adfærd under malkning, der indikerer ubehag eller frygtsomhed (Trippen og sparken samt gøden, urineren og halepisk under malkning) Rejse-sig-adfærd (Besværet eller unormal rejse-sigadfærd) Belægningsgrad (Antal dyr pr. sengebås, pr. drikkefacilitet, pr. ædeplads) Rense- og strøpolitik (Kvantitet og kvalitet af strøelse i sengebåse, kvalitet og renhed af madrasser og gulve generelt) Fodringsstrategi (Ad lib. / restriktiv (i forhold til belægningsgrad), TMR, antal udfodringer pr. døgn) Vandforsyning (Vandkvalitet, ikke funktionsdygtige vandkopper, lavt vandtryk) Afgræsning (Praktisering af afgræsning ja/nej, timer pr. døgn på græs, belægningsgrad på græs, længde af og kvalitet af drivgange, mulighed for vandtildeling, læ og skygge på græs, rutiner i forbindelse med hentning af køer) Sygdom Klinisk vurdering: Huld (magre / tynde / normale / ved godt huld / fede) Renhed (få gødningsrester v. haleparti / få gødningsrester v. hale og på underben / større dele af kroppen tilsvinet / hudirritation) Hudlæsioner (få læsioner / mange læsioner) Ektoparasitter (mindre og afgrænset udbredelse / flere og større angrebne områder) Trykninger (håraffald / fortykkelse / let hævelse / svær hævelse / sårdannelse / infektion (samt angivelse af lokalisering) Halthed (let halthed / svær halthed / springhalt) Klovlængde (let forvoksede klove evt. let ændret fodstilling / forvoksede klove og tydelig ændret fodstilling / svært forvoksede klove og gang på hæle ) Yverlæsioner (flere vorter / vorter m. sår / pattesår / klippede pat(ter) og/eller gold(e) pat(ter) / hævet kirtel / yverødem /hård(e) patte(r) / tydelig udtrækning)
3 Almenbefindende (påvirket) Afprøvning af velfærdsvurderingssystem i 10 private besætninger Velfærdsindikatorprotokollen blev i perioden 1999 til 2000 afprøvet i 10 kommercielle malkekvægbesætninger med mellem 100 og 150 malkekøer, hvor køerne var opstaldet i sengebåsestalde. I løbet af et år, blev der i hver besætning gennemført 6 besøgsrunder med 2 måneders mellemrum. Ved hver besøgsrunde foretog en dyrlæge en klinisk undersøgelse på en repræsentativ stikprøve af køerne. Endvidere blev der gennemført følgende adfærdsobservationer på køerne: Forekomst af frygt og ubehagsadfærd under malkning (alle køer ved morgenmalkning) Testning af undvigelse af menneskers tilnærmelse (repræsentativ stikprøve), samt Forekomst af besværet og/eller unormal rejse-sig-adfærd (alle hvilende køer ved middagstid). For kalve og opdræt blev der foretaget kliniske undersøgelser, vurdering af frygtsomhed samt observationer af spontan adfærd (leg og patteadfærd hos mælkefodrede kalve). Ved hver besøgsrunde indsamledes også information om kvaliteten af pasningen (eksempelvis belægningsgrad, renhed af sengebåselejer og vandkoppers funktionsdygtighed). Indledningsvis blev lavet en detaljeret beskrivelse af produktionssystemet samt gennemført et managementinterview. Ændringer i management blev registreret løbende. Afprøvningen i de 10 besætninger viste, at der var stor variation mellem besætningerne. Et par eksempler er givet i Tabel 2, der illustrerer opsummerede resultater for testning af køers respons på et menneskers tilnærmelse, deres adfærdsrespons under malkning samt udvalgte resultater af den kliniske undersøgelse. Tabel 2. Afprøvning af velfærdsindikatorprotokollen i 10 større kommercielle besætninger (Rousing et al., 2001) Besætning Undvigelse af menneskers tilnærmelse, % køer Køer testet, antal i alt for 6 besøg Frygt-/ubehagsadfærd under malkning, % køer Køer testet, antal i alt for 6 besøg Magre og tynde køer, % køer Trykninger m. sår/infektion, % køer Hudparasitter, % køer Halthed, % køer Pattelæsioner, % køer Køer testet, antal i alt for 6 besøg Oplæg til beslutningsstøtte baseret på besætningens egne resultater Resultatet af afprøvningen er præsentere i individuelle og anonyme gårdrapporter velfærdsvurderingsrapporter (Rousing et al., 2001). Velfærdvurderingsrapporterne afrapporterer besætningens målinger af velfærdsindikatorerne, idet der indledningsvis gives en kort opsummering af afprøvningen. De velfærdsindikatorer, der har vist de mest kritiske værdier er fremhævet, og mulig indbyrdes relation fremhæves. Herefter følger resultater af den fulde afprøvning. Resultaterne er delt op på dyregrupper (køer, kalve, opdræt) og på indsatsområderne (adfærdsregistreringer, klinisk undersøgelse, staldsystembeskrivelse og managementoplysninger). Resultaterne af adfærdsregistreringer og klinisk undersøgelse er udtrykt dels ved et gennemsnit af alle 6 besøgsrunder, dels i et appendiks som rådata for hver besøgsrunde. Gennemsnitstallene er for dyreregistreringerne sammenstillet med de øvrige besætningers resultater. Der er således for hver indikator mulighed for at få et godt indtryk af såvel niveau som variation mellem besætninger, som overordnet har det samme produktionssystem. Dette skulle give grundlag for at vurdere egne resultater, hvilket ellers er vanskeligt, især for dyreregistreringerne, hvor der ofte ikke er defineret normer eller anbefalinger. For staldsystembeskrivelse og managementoplysningerne angives den respektive besætnings resultater, og disse sammenstilles med generelle anbefalinger på området (Anonym, 2001). Rådgivernes mening Rådgivernes mening om velfærdsvurderingssystemet som et beslutningsstøtteredskab blev undersøgt ved at spørge 12 kvægkonsulenter og 9 kvægfagdyrlæger om relevansen af at inddrage hhv. systemoplysninger,
4 adfærdsregistreringer og resultater af kliniske undersøgelser. Rådgiverne fik tilsendt materiale fra 2 cases uddrag af 2 besætningsspecifikke velfærdsvurderingsrapporter. Rådgiverne blev informeret om at materialet var tiltænkt som baggrund for, at den enkelte landmand sammen med sine rådgivere skulle kunne vurdere om husdyrvelfærden på besætningen er tilfredsstillende, samt skulle kunne fokusere indsatsen for velfærdsforbedrende tiltag. Som en central del af spørgeskemaundersøgelsen, blev rådgiverne bedt om at angive relevansen af de enkelte velfærdsindikatorer ved afkrydsning (1 for angivelse af at indikatoren ikke er relevant, 2 at indikatoren er mindre relevant, 3 at indikatoren er noget relevant, 4 at indikatoren er meget relevant og 5 at indikatoren er særdeles relevant). Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viste at såvel konsulenter som dyrlæger generelt vurdere de foreslåede velfærdsindikatorer som værende relevante at inddrage i et velfærdsvurderingssystem. Figur 1 illustrer hhv. konsulenternes og dyrlægernes angivelse af de enkelte velfærdsindikatorers relevans. Heraf kan det ses, angivet ved medianværdier, at relevansen af information om opstaldningssystemet varierede fra mindre relevant til særdeles relevant, at relevansen af adfærdsregistreringer og -tests varierende fra noget relevant til særdeles relevant, og at relevansen af den kliniske undersøgelse vurderes at være meget til særdeles relevant Antal senge Vand (antal, lokal.) Figur 1. Illustration af et rådgiveres angivelse af udvalgte besætningsindikatorers velfærdsrelevans (skoring 1-5; ikke relevant særdeles relevant). Medianværdier samt 25 % og 75 % kvartiler for hhv. 7 kvægfagdyrlægers og 10 kvægkonsulenters Dyrlægesvar svar er (median) illustreret. Konsulentsvar (median) Sygebokse (antal, lokal.) Areal opsaml.plads Dimensioner senge Bredde gangarealer Gulvtype (spalter, fast gulv) Type malkestald Div. dim. v. foderbord Undvigetest Huld Tilsvining Trykninger Skab Halthed Lange klove Alm. Befindende Konklusion Relevant, men omfangsrigt! Resultaterne fra afprøvningen af velfærdsindikatorprotokollen i kommercielle malkekvægbesætninger viste stor variation mellem besætningerne for især de dyrebaserede registreringer. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at landmandens rådgivere vurderede de enkelte velfærdsindikatorer relevante at inddrage i et beslutningsstøtteværktøj. Disse resultater understreger nødvendigheden af at udvikle velfærdsvurderingssystemer, der fokuserer på den enkelte besætning, og har styrket det foreslåede velfærdvurderingssystem, der inddrager registreringer af ikke blot staldsystem og management, men også adfærds- og sygdomsforekomster. De udarbejdede årsrapporter baserer sig på 6 registreringsrunder i hver besætning. Forud for disse foretages der ét besøg, hvor der indhentes information om staldsystem og managementrutiner. Registreringsrunderne består hver af hhv. et ½-dags besøg, hvor der foretages kliniske registreringer samt 7-8 timers adfærdsregistreringer fordelt over 2 dage. Efterfølgende samles resultaterne i en gårdrapport, der præsenteres for og diskuteres med den enkelte landmænd. Registreringerne tænkes ved implementering gennemført af hhv. den praktiserende dyrlæge og en landbrugstekniker. Rapportskrivningen samt præsentation af denne samt diskussion med landmanden foreslås foretaget af landmandens rådgivere. Metoden som er beskrevet her er mht. indsamling af data omfangsrig formodentlig også for omfangsrig til direkte implementering. Der arbejdes derfor i samarbejde med Dansk Kvæg i projektet Kvægproduktion 2010 videre med at operationalisere velfærdvurderingssystemet, herunder ved løbende tilbagemelding til de involverede landmænd at gøre systemet mere dynamisk.
5 Udvalgte referencer: Anonym, Kongres 2003 Dansk Kvæg i arbejdstøjet. Dansk Kvæg. Landbrugets Rådgivningscenter, Dansk Kvæg, Århus, 131 s. Rousing, T Welfare assessment in dairy cattle herds with loose-housing cubicle systems- development and evaluation of welfare indicators. PhD-thesis, DIAS report No 45, 101 s. Rousing, T., Bonde, M, og Sørensen, J.T., Velfærdsvurdering For en malkekvægbesætning med sengestald (anonym gårdrapport), Afd. For Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks Jordbrugsforskning, Tjele, Danmark, 49 s. Thomsen, P.T. og Kjeldsen, A. M., Dødeligheden blandt danske malkekøer 2, kvæginfo nr Winckler, C., Willen, S., The reliability and repeatability of a lameness scoring system for use as an indicator of welfare in dairy cattle. Acta Agric. Scand., Sect. A, Anim. Sci. Suppl. 30, KvægInfo nr.: 1360 Dansk Kvæg
Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010
Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.
Læs mereKlovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015
Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?
Læs mereKØERS REJSE-SIG-ADFÆRD
KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD Køers rejse sig adfærd Indhold Baggrundshistorie Formål Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Registrering af rejse sig adfærd i en sengebåsestald Litteratur Øvelse
Læs mereKvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt
Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt Fotos: Sine Norlander Andreasen Dias 1 Åbningskonference, Videncenter for Dyrevelfærd (ViD), 18. november 2010 Sine Norlander
Læs mereIndretning af stalde til kvæg
Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Figur 1.1 Kvægets synsfelt Figur 1.2 Kvægets fysiske og sociale rum (individualafstand). A: Frontal kamp B: Pandestød fra siden C: Trussel
Læs mereDansk Kvægs Kongres Herning
Dansk Kvægs Kongres Herning 1. marts 2010 Peter Stamp Enemark Lov om hold af malkekvæg Konsekvenser for slagtekalveproducenter Hvorfor lovkrav Dyreetisk Råd (under Justitsministeriet) afleverer rapport
Læs mereKlovsundhedsrådgivning hvordan?
Klovsundhedsrådgivning hvordan? Indlæg på Dansk Kvægs klovseminarer 15. 18 og 20 maj 2009 Kenneth Krogh før 1. maj. Teamleder, Dansk Kvæg, Landscentret Efter 1. maj. Chefdyrlæge, Landbrugets Veterinære
Læs mereRISIKOBASERET UDPEGNING AF SOBESÆTNINGER MED DYREVELFÆRDSPROBLEMER
RISIKOBASERET UDPEGNING AF SOBESÆTNINGER MED DYREVELFÆRDSPROBLEMER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB VERSITET UNI PROJEKTGRUPPE Hans Houe KU-LIFE Tina Birk Jensen ViD-Fødevarestyrelsen Tine Rousing, Jan Tind
Læs mereTilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg. Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg
Tilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg Natur- og Landbrugskommissionens forslag 3. september 2019 2... NLK foreslog,
Læs mereBekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498
Læs mereEt kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til?
Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? ViD s konference 2016 - Dyrevelfærd for fremtiden Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21-11-2016 2 Indhold Tidsforløb
Læs mereDansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd
Dansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd Hensyn til kvægets fysiologiske og sundhedsmæssige behov gennem lovgivning Hans Houe Institut for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet
Læs mereGulvtypens påvirkning af klovene
FarmTest Kvæg nr. 74 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene FarmTest nr. 74 september 2010 Forfatter
Læs mereVELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR
Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala
Læs mereBesætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler
Besætning A. Sengebåse med og alm. jernbøjler Liggeadfærd i sengebåsene Tabel 2. Liggende køer i sengebåse med eller alm. jernbøjler. Alm. jernbøjler Lå lige 8 32 Lå på skrå/under bøjlen 9 4 Liggende køer
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Kortlægning af forekomst, udformning og anvendelse af sygebokse i danske malkekvægbesætninger. Houe, Hans; Forkman, Björn; Williams, Charlotte Amdi; Jensen,
Læs mereLæs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan
Læs mereKarakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger
Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger 2010-2014 Lene Jensen, dyrlæge Institut for Produktionsdyr og Heste Københavns Universitet
Læs mereVelfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereTabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion
Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 2
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg
Læs mereTEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014
TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras
Læs mereSkab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret
Læs mereEt samlet mål for dyrevelfærd?
Et samlet mål for dyrevelfærd? Udfordringer ved at bruge aggregerede velfærdsmål til at finde ud af, hvordan dyrene har det i de danske husdyrbesætninger, belyses i denne artikel gennem velfærdsvurderinger
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Malkekvæg. Dyrevelfærd: Malkekvæg
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Malkekvæg 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereFå overblik over klovtilstanden
Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen
Læs mereStyr på klovsundheden - hvordan?
Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereKlovsundhed i nye og ældre stalde
Klovsundhed i nye og ældre stalde Herning Kongres Center den 23. og 24. februar 2009 v/pia Nielsen Dansk Kvæg Peter Thomsen, 2004: 28 % af alle døde køer kan relateres til klovlidelser 40 % af aflivede
Læs mereFærre halte køer med bedre kokomfort. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Færre halte køer med bedre kokomfort Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan Weary Undervisningsog
Læs mereDyrevelfærd kan måles!
Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum
Læs mereOpstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Læs mereHøringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg
Justitsministeriet Susanne Elmholt Dato: 23. marts 2009 Høringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Justitsministeriet har i email af 20/2 bedt om kommentarer til den rapport om hold
Læs mere1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav.
Afrapportering - Projekt 2275, ap. 3, opstaldning Projektets titel: Klovsundhed: målrettet og effektfuld rådgivning og management -UDVIKLING Journal nr.: 14-0539936 ARBEJDSPAKKE 3 OPSTALDNINGENS INDFLYDELSE
Læs mereDyrevelfærd og reduceret dødelighed. Dyrevelfærdsindeks. Kvægkongres 2017
Dyrevelfærd og reduceret dødelighed Dyrevelfærdsindeks Kvægkongres 2017 Bjørn Forkman, Professor Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 02-03-2017 2 Formål med nationalt dyrevelfærdsindeks
Læs mereInspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse
Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse sengebåse Tekst og foto: Anja Juul Freudendal, Kirstine Lauridsen og Jens Chr. Skov Layout: ph7 kommunikation www.ph7.dk Tryk:
Læs mereClostridie-relateret sygdom hos kvæg årsag eller symptom? Læringspunkter om brug af diagnostik og vaccination. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Clostridie-relateret sygdom hos kvæg årsag eller symptom? Læringspunkter om brug af diagnostik og vaccination. Kaspar Krogh VFL, Kvæg 7. Oktober 2014 2... Multifaktorielle besætningsproblemer Gennemførte
Læs mereDriftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data
Driftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren & Ann Lindberg Vigtigt for landmanden Kobling til
Læs mereFokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver
Læs mereHvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?
Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser
Læs mereSlutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger
J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 4
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 6
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og
Læs mereForebyggelse frem for brandslukning
Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål
Læs mereAtypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild
Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko
Læs mereBrugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereMedlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter
Medlemsmøde 29-11-2016 Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december 2016 Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Jens Philipsen Program 17.00 Velkomst 17.05-17.30 Orientering
Læs mereE. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Læs mereStyr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Læs mereLANDMÆNDS SYN PÅ NYE RÅDGIVNINGSVÆRKTØJER, KOMMUNIKATION OG KONKURRENCE
LANDMÆNDS SYN PÅ NYE RÅDGIVNINGSVÆRKTØJER, KOMMUNIKATION OG KONKURRENCE PhD, Seniorrådgiver, Anne Braad Kudahl, Aarhus Universitet PhD, Post. Doc. Inger Anneberg, Aarhus Universitet PhD, Konsulent, Jehan
Læs mereArlagården Plus. Giver Arlagården Plus bedre dyrevelfærd? Esben Jakobsen
Arlagården Plus Giver Arlagården Plus bedre dyrevelfærd? Esben Jakobsen Baggrund for Arlagården Plus Arla skal have kontrol over sin egen skæbne og udvikle fremtidens mælkeproduktion før vores konkurrenter
Læs mereBedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808
Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde
Læs mereFarmTest - Kvæg nr. 7-2002. Indkøring af stalde til kvæg
FarmTest - Kvæg nr. 7-2002 Indkøring af stalde til kvæg Indkøring af stalde til kvæg Udarbejdet af: Jan Brøgger Rasmussen og Inger Dalgaard Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby
Læs mereOpmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen
Opmåling af stalde Natur- og Miljøkonference den 8. juni 2017 Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen lahp@fvst.dk Dagsorden A. Introduktion B. Fødevarestyrelsen meget kort C. Fødevarestyrelsen
Læs mereDisposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg
Disposition Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg WelFur - sætter tal på dyrevelfærd og omsætter forskning til praktisk værktøj Systematisk måling
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/byggeri/stalde/kvaegstalde/sider/2487-kompostering...
Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Byggeri > Stalde > Kvægstalde > Komposteringsstalde er dyrere end sengebåsestalde KvægInfo - 2487 Oprettet: 19-01-2016 Komposteringsstalde er dyrere end sengebåsestalde
Læs mereSundhedsdata som dokumentation for en besætnings sundhedsniveau
Sundhedsdata som dokumentation for en besætnings sundhedsniveau Tema 4 Moderne aftaler om sundhedsrådgivning Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvorfor sundhedsdata?! Dokumentation! Myndigheder! Egenkontrolprogrammer!
Læs mereSengebåse til ungdyr KVÆG. indretning og funktion. FarmTest nr Brug de anbefalede mål for sengebåse* ANBEFALING
FarmTest nr. 41 2009 Sengebåse til ungdyr ANBEFALING Brug de anbefalede mål for sengebåse* Sengebåsene skal passe til ungdyrenes størrelse Homogene hold mht. dyrenes størrelse Dyrene flyttes løbende til
Læs mereHEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS
HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden
Læs mereH r a k o k n o c n e c p e t p et e me m d e d æ d æ e d b e å b s å e s e fun u g n e g r e et e? O sdag d en 1 3. m art r s i T arm r
Beskyttede ædebåse? Har konceptet med ædebåse fungeret? Indlæg ved Løsdriftsforeningens forårsarrangement Onsdag den 13. marts 2013 i Tarm af Agronom Niels Rørbech AGRINOVA Hvad er effekten af installation
Læs mereSæt mål for indsatsområder
Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,
Læs mereKokomfort, staldsystem og management betydning for sundhedstilstanden
Kokomfort, staldsystem og management betydning for sundhedstilstanden Tema 8 Sunde køer er vinderkøer Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg, afd. For sundhedsrådgivning Løsningen skal ikke altid findes
Læs mereVand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!
Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,
Læs mereForslag. Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
2009/1 LSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. april 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin. Fremsat den 2. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om hold
Læs mereVurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger
Manual til Kalveliv 100 Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Af Thorkild Bülow Nissen og Mette Vaarst Manual til Kalveliv 100 1 Manual til Kalveliv 100 vurdering af kalvenes velfærd i
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af sammenhænge mellem anvendelse af sygebokse og demografiske og sundhedsmæssige forhold i danske malkekvægbesætninger Houe, Hans; Forkman, Björn;
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereDyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv
Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv Dansk Kvægs indsatsområder indenfor dyrevelfærd Veterinærchef Karsten Aagaard Dansk Kvæg Dansk Kvægs kongres 28. februar 2006 Side 1 / 02-03-2006/ Dansk
Læs merePRÆSENTATION. Kan dyrevelfærd og miljø gå hånd i hånd? - Vidensindsamling i regi af et igangværende projekt ProPig. Tine Rousing og Pia Haun Poulsen,
12-13 juni 2013 Kan dyrevelfærd og miljø gå hånd i hånd? - Vidensindsamling i regi af et igangværende projekt ProPig Tine Rousing og Pia Haun Poulsen, AU-ANIS PRÆSENTATION Indhold Intro ProPig Afrapportering
Læs mereHvad skal køerne ligge på?
Hvad skal køerne ligge på? Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Dagens program Hvilke underlag vil køerne gerne ligge på? Hvad er forskellen på de mange muligheder? Hvordan er vurderingen af
Læs mereHandlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse
Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt
Læs mereKøbenhavns Universitet. Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning Sørensen, Jan Tind; Houe, Hans; Rousing, Tine; Sandøe, Peter
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning Sørensen, Jan Tind; Houe, Hans; Rousing, Tine; Sandøe, Peter Publication date: 2013 Document Version Forlagets
Læs mereForslag. Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2009-10 Fremsat den 2. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner
Læs mereHusdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010
Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar
Læs mereFremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk
Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn
Læs mereSlutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger
J. nr.: 2015-10-60-00116 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger INDLEDNING Fødevarestyrelsen
Læs mereDansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter
Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen 1.550 mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene. 5.150 producenter
Læs mereBekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
LBK nr 470 af 15/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNotat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og
Læs mereKvæg nr FarmTest. Indretning og funktion af sengebåse
Kvæg nr. 22 2006 FarmTest Indretning og funktion af sengebåse Indretning og funktion af sengebåse Af Jannie Rodenberg Hattesen, Anja Juul Freudendahl og Iben Alber Jakobsen, Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereHvornår kan grisen transporteres? Tina Birk Jensen, dyrlæge, SEGES Svineproduktion
Hvornår kan grisen transporteres? Tina Birk Jensen, dyrlæge, SEGES Svineproduktion God dyrevelfærd hele livet Licence to produce Uklarhed om, hvornår grise kan transporteres Behov for guidelines Stort
Læs mereNovember. Nyhedsbrev Nr. 14 I E T U D. Struktur på tilværelsen i Havndal Side 4-5
S T U D I E L A N D B 2004 R U G November Nyhedsbrev Nr. 14 Struktur på tilværelsen i Havndal Side 4-5 Forsøgsgårde til veterinære projekter...side 2 Konsulenten mandsopdækker bedriften med Studielandbrug...Side
Læs mereKlov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com
Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig
Læs mereKvægproduktion 2010. Bilag til "Temperaturmåleren", version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema
Kvægproduktion 2010 Bilag til "Temperaturmåleren", version 5 Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema December 2006 2 Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal, som indgår i
Læs mereUdvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin
Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin ViD-konference den 17. november 2016 Veterinærdirektør Per Henriksen Veterinærforlig II Styrket dyrevelfærd Udvikling af et dyrevelfærdsindeks,
Læs mereLogistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500
Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som
Læs mereLOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD
LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd
Læs mereAMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011
AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:
Læs mereNY TEKNOLOGI TIL STYRING AF MÆLKEPRODUKTIONEN
NY TEKNOLOGI TIL STYRING AF MÆLKEPRODUKTIONEN KVÆGKONGRES 2016 29. februar 2016 Specialkonsulent Thomas Andersen, Team Foderkæden Specialkonsulent Søs Ancker, Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion FREMTIDENS
Læs mereVærd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi
er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har
Læs mereMinimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs
1 Nettoindhold: Pasteuriseret. Ikke-homogeniseret. ikke-homogeniseret ikke-homogenisere Næringsindhold Energifordeling 150 dage på græs Malkekøer, der kommer på græs 150 dage hvert år, er de sundeste og
Læs mereStaldsystemer til kvæg. Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg
Staldsystemer til kvæg Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg Dyrevelfærd - klovsundhed Gyllebeholder 2% 1½ % Normtal udarbejdes af Plantedirektoratet Bedste staldsystem - gylle 6% NHз Defineret
Læs mereFOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER
FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN
Læs mereAnbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.
Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)
Læs mereIndretning af stalde til kvæg
Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre 0,5
Læs mereSEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED
SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED PROJEKTINDHOLD AP 1: Nå-i-mål med ko- og kalvedødeligheden (Peter) AP 2: KalveKursus for
Læs mereDen Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker
Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening
Læs mereTransportegnethed hos svin
Seminar on dyrs transportegnethed, Oslo 2. november 2016 Transportegnethed hos svin - biologisk grundlag for danske og internationale regler AARHUS UNIVERSITET Mette S. Herskin Præsentation Mette S. Herskin
Læs mereN O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer
November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet
Læs mere