Transkript

1 Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Byggeri > Stalde > Kvægstalde > Komposteringsstalde er dyrere end sengebåsestalde KvægInfo Oprettet: Komposteringsstalde er dyrere end sengebåsestalde En komposteringsstald er både dyrere at bygge og bruge end en sengebåsestald med sand. Den må forventes at koste ca kr. mere pr ko, primært pga. større udgifter til strøelse. Denne meromkostning kan udlignes af en ydelsesstigning på ca. 3 kg mælk pr ko pr dag, eller ved en tilsvarende forbedring via en kombination af øget ydelse, længere holdbarhed og bedre sundhed. Af lektor Bjarne Bjerg, Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet og konsulent Inger Dalgaard, SEGES Kvæg. *) Se boks nederst for baggrundsoplysninger om stalden og projektet. Etablering/anlægsinvestering I det følgende belyses økonomiske konsekvenser af at etablere en komposteringsstald som alternativ til en traditionel stald med sandstrøede sengebåse. Analyserne tager udgangspunkt i den komposteringsstald, der er etableret i 2012 hos Mads Helms og i de erfaringer, der er opnået i denne stald frem til efteråret Med udgangspunkt i Danske Anbefalinger (Anonym, 2010) er der til sammenligning defineret en sengestald til 330 køer indrettet med to rækker senge på hver side af foderbordet. Beregningerne medtager gyllebeholder men ikke malke- og øvrige servicefaciliteter. Desuden er der ikke taget højde for, at der kan indgås fordelagtige aftaler ved at landmanden selv bidrager med mandetimer, maskiner mm. Tabel 1 viser en oversigt over de basisforudsætninger, der er benyttet ved sammenligning af de to stalde. Tabel 1: Basisforudsætninger benyttet til sammenligning af komposteringsstald og sengestald. Tallene i parentes viser de relative tal for komposteringsstalden, hvor sengestalden er sat il 100. Sengestald Komposteringsstald (% af sengestald) Antal køer (100) Liggeareal, m 2 /ko 3,8 10,0 (263) Gangareal, m 2 /ko 4,8 3,5 (73) Tilgængeligt areal, m 2 /ko 8,6 13,5 (157) Totalareal, m 2 /ko 10,3 15,7 (151) Ædeplads, m/ko 0,67 0,84 (125) Anlægsinvestering*, kr. ko (125) *) I komposteringsstalden er inkluderet traktor og harve (1.400 kr./ko), loftsventilatorer (700 kr./ko) og gulvventilationssystem (1.300 kr./ko). Detaljer vedrørende beregning af anlægsinvesteringen for de to stalde fremgår af bilag 1. Beregningen viser, at komposteringsstalden kræver en merinvestering på 25 % eller ca kr. pr ko. Den beregnede merinvestering er naturligvis meget afhængig af den forudsatte belægningsgrad i komposteringsstalden. Aktuelt er der forudsat et tilgængeligt areal på 13,5 m 2 /ko. Uden at komme i konflikt med lovgivningen vedrørende hold af kvæg vil det antageligt være muligt at indrette en komposteringsstald, hvor det tilgængelige areal kun er 8,8 m 2 /ko. Med et så lavt arealforbrug viser beregninger, at anlægsinvesteringen ved komposteringsstalden ville blive ca. 8 % lavere end for sengestalden. Men med en så høj belægningsgrad må det forventes, at udfordringen med at holde komposten tør vil øges væsentligt.

2 Side 2 af 6 Figur 1. Der bør sigtes mod et tørstofindhold i komposteringsmåtten på mindst 40 % for at komposteringsstalden har en reel chance for at føre til bedre dyrevelfærd, sundhed og produktion Den øgede anlægsinvestering ved komposteringsstalden vil bidrage med øgede omkostninger til afskrivninger, vedligehold og forrentning. Antages det, at disse omkostninger årligt i gennemsnit udgør 10 % af merinvesteringen, vil det give en årlig meromkostning på ca. 700 kr./ko. Hvis denne meromkostning skal kompenseres via øget mælkeydelse, vil det kræve en ydelsesfremgang på mellem et halvt og et helt kg mælk/ko/dag. Omkostninger til strøelse Nielsen og Poulsen (2013) har i 11 stalde med sand i sengebåsene fundet, at de gennemsnitlige omkostninger til indkøb af sand og til øget vedligeholdelse af skrabere og gyllepumper var henholdsvis 196 og 113 kr./ko/år. Derudover var der omkostninger til håndtering af sandet, som dog holdes ude af denne sammenligning, da de forventes at modsvares af omkostninger i kompoststalden til bearbejdning og håndtering komposten. Både erfaringer fra stalden hos Mads Helms og teoretiske beregninger viser, at Forbruget af materiale til indlægning i komposteringsstalde er stærkt afhængig af fugtindholdet i det materiale, der lægges ind. Desuden viser erfaringerne fra Mads Helms, at Der bør sigtes mod et tørstofindhold i komposteringsmåtten på mindst 40 % for at komposteringsstalden har en reel chance for at føre til bedre dyrevelfærd, sundhed og produktion. Bjerg og Klaas (2014) har beregnet, at ønsket om 40 % tørstof i komposteringsmåtten, sandsynligvis vil kræve, at der årligt tilføres 28 m 3 træflis eller andet materiale pr ko, såfremt der benyttes materiale der indeholder 60 % tørstof og 150 kg tørstof/m 3. Med udgangspunkt i en pris på 100 kr./m 3 bliver strøelsesomkostningerne/ko/år ca kr. større i komposteringsstalden end i sengestalden. Tabel 2 viser tilsvarende beregninger af det forventede materialeforbrug ved forskelligt tørstofindhold i det tilsatte materiale. Endvidere er der beregnet en pris for materialet, som vil resultere i samme årlige strøomkostning, som hvis man betalte 100 kr. pr m 3 flis med et tørstof indhold på 60 %. Tabel 2: Beregnet forbrug af strøelsesmateriale i komposteringsstald ved anvendelse af materiale med forskelligt tørstofindhold. Der er generelt forudsat 150 kg tørstof pr m 3. Tørstof, % Materiale forbrug, m 3 /år/ko Pris der giver samme årlige strøomkostning, kr./m Materiale forbrug, ton/år/ko 13,8 7,0 4,7 3,6 2,8 Pris der giver samme omkostning, kr./ton Det fremgår af tabellen, at værdien af det tilførte materiale stiger kraftigt, når materialets tørstofindhold øges. Erfaringen fra komposteringsstalden hos Mads Helms er, at det er vanskeligt at skaffe egnede materialer med højt tørstofindhold til en rimelig pris på den årstid, hvor der er størst behov for det. Erfaringen viser også, at der er stor risiko for, at nedbør tilfører materialerne

3 Side 3 af 6 store mængder fugt, hvis de opbevares uoverdækket udendørs indtil de skal anvendes. Dette indikerer, at der kan være en potentiel gevinst ved at etablere en lagerbygning til opbevaring af tørt materiale. En lagerbygning uden gulv vurderes at kunne etableres for omkring 250 kr./m 3 effektivt lagerplads. Under de samme forudsætninger som nævnt i afsnittet om anlægsinvestering vil det betyde en årlig omkostning på 25 kr./m 3. Sammenholdt med tallene i tabel 2 ser det altså ud til, at en sådan lagerbygning vil være rentabel, såfremt den kan sikre, at tørstofindholdet bliver ca. 10 procentpoint højere end ved uoverdækket udendørs oplagring, hvilket forekommer realistisk. Uanset at der måtte være en mulig gevinst i at optimere indkøb og håndteringen af komposteringsmaterialet, vurderes det, at det er realistisk at forvente en meromkostning til strøelse på de nævnte kr./ko/år i komposteringsstalden. Hvis denne meromkostning skal kompenseres via øget mælkeydelse, vil det kræve en ydelsesfremgang på omkring 2.5 kg mælk/ko/dag. Gødningsværdi Nærigstoffer indeholdt i strøelsesmaterialet vil forøge værdien af husdyrsgødningen, men til gengæld tyder målinger af kvælstof- og kaliumindholdet i komposteringsmåtten hos Mads Helms på, at der er et kvælstoftab fra komposteringsmåtten (Bjerg, 2014). Da den målte ammoniakemission var lav (Bjerg og Klaas, 2014) vurderes det, at den største del af dette kvælstoftab har været i form af frit kvælstof, og at det således ikke i sig selv har udgjort et miljøproblem, men det har selvfølgelig indebåret et tab af gødningsværdi. Tabel 3 viser et estimat for, hvordan værdien af gødningen påvirkes af en komposteringsstald sammenlignet med en sengestald. I beregningen er benyttet næringsstofindhold målt i tilførte materialer og i kompost hos Mads Helms. På basis af N -K forhold i komposten hos Mads Helms er det i estimatet antaget, at 30 % af den kvælstof, der tilføres i komposten, fordamper som frit kvælstof. Tabel 3: Forventet påvirkning af gødningsværdien ved anvendelse komposteringsstald i forhold til sengestald, opgjort pr. ko pr år. Tilført materiale Savsmuld Træflis Lyngafhug Tilført tørstof, kg Tilført N, kg Øget N tab, kg Netto N tilførsel, kg Tilført P, kg Tilført K, kg Gødningsværdi, kr Værdien af næringsstofferne N, P og K er i beregningen forudsat at svare til prisen på handelsgødning; 8 kr./kg N, 12 kr./kg P og 6 kr./kg K (Anonym, 2014). Pga. begrænset adgang til at benytte handelsgødning, og en mulig jordforbedrende effekt af kompost vil den reelle gødningsværdi sandsynligvis være større i mange tilfælde. Men forskellene i gødningsværdien vil dog antageligt fortsat være relativt små og vil derfor kun have mindre betydning ved overvejelser om at etablere en komposteringsstald. Konklusion Øget anlægsinvestering og især meget større forbrug af strøelse er de væsentlige årsager til, at komposteringsstalden - sammenlignet med sengestalde - må forventes at resultere i årlige omkostninger, der er i størrelsesorden kr. højere pr ko. Denne meromkostning vil udlignes, såfremt der kan opnås en øget mælkeydelse på omkring 3,0 kg mælk pr ko pr dag. Eller hvis en kombination af eksempelvis øget mælkeydelse, bedre holdbarhed og sundhed hos køerne til sammen kan give en tilsvarende forbedring. Litteratur Anonym, Priskalkulation Landbrugsbyggeri. Videncentret for Landbrug. 51 pp. Anonym, Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. 5. Udgave. Dansk Landbrugsrådgivning. Videncentret for Landbrug. 184 pp. Anonym, Priskalkulation Landbrugsbyggeri. Videncentret for Landbrug. 37 pp. Anonym, Håndbog for driftsplanlægning Landbrugsforlaget. 208 pp. Bjerg, B., Internt notat vedr. kvælstofstab fra kompoststalde. Bjerg, B. & Klaas, I., Water and ammonia evaporation in a compost bedded pack dairy barn with under floor aeration. Paper written for presentation at the 2014 ASABE and CSBE/SCGAB Annual International Meeting. Montreal, Quebec Canada. July 13 16, Nielsen, R.K. & Poulsen, L.B., Økonomi i sandsenge. FarmTest Kvæg nr. 93. Poulsen, H. D., Normtal for husdyrgødning. Baggrund for resultater i komposteringsstald *)

4 Side 4 af 6 Et nyt staldsystem: Komposteringsstalden er i årene 2012 til 2014 afprøvet og evalueret under danske forhold. Komposteringsstalden ligner en dybstrøelsesstald med gennemgående foderbord og fastgulv på ædepladsen. Men halmen er skiftet ud med fx træflis, der lægges ind i større mængder fra starten. Under daglig tilførsel af gødning og ajle samt én til to daglige bearbejdninger af måtten, komposteres strøelsesmåtten. Dette forårsager varmeudvikling og dermed fordampning af noget af den tilførte væske. Den daglige bearbejdning, fx med en harve, ilter komposten og fremmer dermed komposteringsprocessen. Samtidig indarbejdes gødningen i måtten og sikrer dermed en tør overflade i køernes liggeareal. Iltning og udtørring er desuden forsøgt optimeret med indblæsning af luft nedefra. Der er omkring 10 m 2 hvileareal og 3,5 m 2 ædeplads med fast gulv pr. ko. Til vurdering af komposteringsstaldens effekt blev den eksisterende sengestald anvendt. 1. kalvskøer blev holdt ude af undersøgelsen, mens de øvrige køer blev fordelt tilfældigt i henholdsvis komposteringsstalden og sengestalden. Sengestalden er indrettet med fast gulv i gangarealerne, sand i sengene og et samlet areal på 7 m 2 pr. ko. Alle køer malkes i den samme malkestald, der ligger i forbindelse med sengestalden. Køer fra komposteringsstalden passerer derfor igennem sengestalden til og fra malkning. Der udfodres den samme TMR-blanding i begge stalde, og skraberne kører hver anden time på de faste gulve i begge stalde. Læs mere om komposteringsstalde her: Nissen, T. & Dalgaard, I Komposteringsstalde kræver strøelse med % tørstof, KvægInfo nr Bjerg, B Lav ammoniakemission pr. kvadratmeter i komposteringsstald, KvægInfo nr Klaas, I Tør komposteringsstald sender velfærden i top,kvæginfo nr Dalgaard, I., Skovbund, vandslanger og velfærd til malkekøer, Kunsten af styre en komposteringsmåtte og De første resultater i Kvæg Special p Kvægnyt nr. 14, 9. august 2013: Tema komposteringsstalde. Undersøger alt i ny komposteringsstald. Se KU s side om projektet her Bilag 1. Beregningen af anlægsinvestering Anlægsinvesteringerne for de to stalde er så vidt muligt beregnet vha. standardpriser i Priskalkulation Landbrugsbyggeri (Anonym, 2005), Priskalkulation Landbrugsbyggeri (Anonym, 2013) og i et internt notat vedr. kvælstofstab fra kompoststalde (Anonym, 2014). Der ud over er der benyttet fakturaer fra byggeriet hos Mads Helms samt foretaget forskellige skøn. De benyttede standardpriser relaterer til typiske landbrugsbyggerier. I den sammenhæng er de to stalde, der er regnet på, relativt store og relativt ukomplicerede byggerier. Det kan derfor forventes, at mulige stordriftsfordele i byggeprocessen kan være årsag til reducerede byggeomkostninger, som ikke fuldt ud er indregnet. Til gengæld er der heller ikke medtaget prisstigninger siden februar 2013 (typisk ca. tre procent pr år), særlige byggeomkostninger (ifølge Anonym, 2013 ca %) eller omkostninger til rådgivning og projektering. De forudsatte mængder og priser fremgår af nedennævnte regneark.

5 Side 5 af 6 Sidst bekræftet: Oprettet: Revideret: Forfatter Kvæg KonsulentInger DalgaardKvæg, Team Bedriftledelseind@seges.dk LektorBjarne BjergEkstern forfatter

6 Side 6 af 6 Af samme forfatter Bilag til FarmTest Kobørster Teknik Oversigt over SEGES FarmTests vedrørende kvægbrug FarmTest - Kobørster FarmTest Kobørster