Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet Center for Visual

Transkript

1 Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008

2 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål

3 I er, som altid, meget velkomne til at stille spørgsmål undervejs - og spørg bare ind, hvis der er noget særligt I gerne vil høre nærmere om Husk også at dette ikke er en facitliste! men bare hvordan jeg har valgt at gå til synopsiseksamen og den feedback jeg fik. Derfor er det jeg siger ikke den endelige løsning men bare et konkret eksempel.

4 Hvad er en synopsis? 1. Skriftligt oplæg (3 sider) 2. Mundtligt oplæg (ca. 10 minutter) 3. Diskussion med lærer og censor Hver del tæller 1/3 del af den endelige vurdering derfor strukturer hver 1/3 så det bliver et samlet hele

5 Krav 3 siders skriftlig synopsis Afleveres i 4 eksemplarer (12 i alt) Godkendt selvvalgt litteratur - dette er jeres sikkerhed! Lærer og Censor - dette er også jeres sikkerhed!

6 Tips til det skriftlige Struktur Få folk til at læse den igennem - Indhold - Korrektur Denne del er den i kan shine mest mulig op overhold formalia Vær ikke bange for at I ikke ved hvad jeres oplæg kommer til at indeholde endnu

7 Tips til det mundtlige Max en side noter Forbered det sammen med venner og / eller medstuderende Sørg for at overholde tiden minutter går meget hurtigt Vær ikke bange for afbrydelser, brug dine noter til at samle op senere

8 Tips til diskussionen Emnevalg Husk dette er en diskussion, ikke et fast spørge ark I skal besvare alt efter hvad synopsis i trækker! Tag initiativ - forsøg at undgå ja/nej svar Vær ikke bange, det er ok at sige - det ved jeg ikke - vil du stille spørgsmålet igen - jeg vil mene at

9 Disposition Indledning, mellemdel og konklusion men dette kan gøres udover de tre elementer synopsiseksamen indeholder det kan også være strukturen for det skriftlige og mundtlige hver for sig Diskussionen er oplagt til perspektivering her lægges også op til en eksaminering indenfor pensum

10 et forslag Indledning Del 1 eks. Historisk (Ebbinghaus) Del 2 eks. Neuralt (Hippocampus) Del 3 eks. Kognitivt (STM WM - LTM) Afrunding og oplæg til den mundtlige fremlæggelse HUSK på at det er det samlede produkt der bliver bedømt her!

11 Blooms taksonomi

12 Formalia 1½ linje afstand 2800 anslag ( 98 ord.) eller 2400 anslag ( 05 ord.) Times New Roman / Times New Roman / Times New Roman Referencer i referencelisten (brug APA 5th ed.) Gopnik, M. (1994). Feature-blind grammar and dysphasia. Nature 344, 715 Gardner, R.A. & Gardner, B.T. (1969). Teaching sign language to a chimpanzee. Science 165, Rizzolatti, G., Fadiga, L., Gallese, V. & Fogassi, L.(1996). Premotor cortex and the recognition of motor action. Brain Res. Cognit. Brain Res. 3, For bøger Pinker, S. (1994). The language Instinct, Allen Lane, London, UK I synopsen (Gopnik 1994), (Gardner & Gardner 1969), (Rizzolatti et al. 1996), (Pinker 1994) eller Gopnik (1994) taler om Endeligt er det vigtigt at huske sidehenvisning hvis det er et citat I bruger Eksempelvis bla bla bla (Gopnik 1994, s. 54) Sæt referencer på alt bilag, figurer osv.

13 Hvorfor bruge bilag? Bilag og figurerer må laves inden eksamen og medbringes på transparenter Man må stadig ikke lave en powerpoint præsentation til oplægget Endeligt kan man også i forberedelsen lave transparenter

14 Synopser og feedback K&I eksamen Bevidsthed MTI eksamen Ekspert/novice brugerdesign K&I eksamen generelt det gik udmærket med alle synopserne og nu skal I høre hvordan det forløb I må naturligvis gerne få en kopi af synopserne - de ligger elektronisk på

15 K&I synopser - TAS

16 K&I feedback - TAS forsøg ikke at tale udenom emner Referencer Hav tillid til jer selv!

17 MTI synopser - TAS

18 MTI feedback Korrektur / Sprog Sørg for at synopsen er i orden Slap af Læg ikke andre planer samme dag

19 Tak for jeres opmærksomhed - Og, held og lykke med jeres synopser! Mail - thomasalrik@gmail.com http -

20 Ariel Egen empiri Opgavens forsøg har til formål at afdække en eventuel forskel i evnen til at lagre og genkalde information, afhængig af kvaliteten af den præsenterede stimuli. Forsøgets design inddeler forsøgspersonerne i tre grupper, hvor gruppe 1 præsenteres for auditive stimuli, gruppe 2 for visuelle og gruppe 3 for en kombination af visuelle og auditive stimuli (bilag 1). De præsenterede stimuli udgør tre billedlister, som er sorte stregtegninger på hvid baggrund, hvis motiv tilstræber entydighed. For at alle forsøgspersonerne perciperer samme genstand, er de anvendte auditive ordlister italesættelsen af billedernes motiver. En yderligere beskrivelse af forsøgets udførelse præsenteres i bilag 1 og i følgende vil kun de resultater med relevans for opgavens formål blive behandlet. Resultater I forsøget med auditive stimuli var det gennemsnitlige antal genkaldte ord ~ 7, hvorimod det i forsøget med de visuelle stimuli var ~ 10 ord pr. liste. Resultaterne fra forsøget med de kombinerede stimuli viser ingen signifikant forskel fra det visuelle forsøg. Resultaterne viser en tydelig forskel på evnen til at genkalde visuel og auditiv information, idet 18% flere ord bliver husket ved visuel præsentation end ved auditiv, hvorimod der er 2,5 % forskel mellem visuel og kombineret. Hvorvidt forsøgspersonen bliver præsenteret for rent visuelle stimuli eller audio-visuelle stimuli er således ikke afgørende for evnen til at genkalde. I det følgende vil disse resultater denne baggrund for en teoretisk diskussion med henblik på at forklare den angivne forskel i visuel og auditiv lagring. Teoretisk diskussion Der er flere teorier, som understøtter resultaterne i antagelsen om, at visuelle stimuli er nemmere at huske end auditive. I de følgende afsnit fokuseres på tre af disse hypoteser. Paivios Dual Coding Theory arbejder med eksistensen af to separate kognitive subsystemer, hvoraf det ene processerer nonverbal information, imagener, og det andet er specialiseret i at behandle verbal information, logogener (se fig.3). Der argumenteres for en interaktion mellem systemerne, således at aktivitet i det ene system kan igangsætte aktivitet i det andet. Denne interaktion overflødiggør eksistensen af et centraleksekutiv og hermed adskiller Paivios teori sig tydeligt fra Baddeleys teori om arbejdshukommelsen (Paivio:1986). Dual Coding Theory fokuserer på forskellen i kodning af billeder og verbale ord: ( ) Pictures are remembered better than words because pictures are more likely to be encoded both as images and as verbal traces. (Paivio & Csapo 1973). Denne antagelse understøttes af den ovenfor beskrevne empiri, idet der er væsentlig forskel i genkaldelsen af auditive og visuelle stimuli, men høj ensartethed i genkaldelsen af visuelle og kombinerede stimuli. Forklares dette ud fra Dual Coding Theory skyldes det en dobbeltkodning, hvor visuelle stimuli bearbejdes både subvokalt og visuelt, hvorimod auditive stimuli kun bearbejdes subvokalt.

21 Times New Roman Egen empiri Opgavens forsøg har til formål at afdække en eventuel forskel i evnen til at lagre og genkalde information, afhængig af kvaliteten af den præsenterede stimuli. Forsøgets design inddeler forsøgspersonerne i tre grupper, hvor gruppe 1 præsenteres for auditive stimuli, gruppe 2 for visuelle og gruppe 3 for en kombination af visuelle og auditive stimuli (bilag 1). De præsenterede stimuli udgør tre billedlister, som er sorte stregtegninger på hvid baggrund, hvis motiv tilstræber entydighed. For at alle forsøgspersonerne perciperer samme genstand, er de anvendte auditive ordlister italesættelsen af billedernes motiver. En yderligere beskrivelse af forsøgets udførelse præsenteres i bilag 1 og i følgende vil kun de resultater med relevans for opgavens formål blive behandlet. Resultater I forsøget med auditive stimuli var det gennemsnitlige antal genkaldte ord ~ 7, hvorimod det i forsøget med de visuelle stimuli var ~ 10 ord pr. liste. Resultaterne fra forsøget med de kombinerede stimuli viser ingen signifikant forskel fra det visuelle forsøg. Resultaterne viser en tydelig forskel på evnen til at genkalde visuel og auditiv information, idet 18% flere ord bliver husket ved visuel præsentation end ved auditiv, hvorimod der er 2,5 % forskel mellem visuel og kombineret. Hvorvidt forsøgspersonen bliver præsenteret for rent visuelle stimuli eller audio-visuelle stimuli er således ikke afgørende for evnen til at genkalde. I det følgende vil disse resultater denne baggrund for en teoretisk diskussion med henblik på at forklare den angivne forskel i visuel og auditiv lagring. Teoretisk diskussion Der er flere teorier, som understøtter resultaterne i antagelsen om, at visuelle stimuli er nemmere at huske end auditive. I de følgende afsnit fokuseres på tre af disse hypoteser. Paivios Dual Coding Theory arbejder med eksistensen af to separate kognitive subsystemer, hvoraf det ene processerer nonverbal information, imagener, og det andet er specialiseret i at behandle verbal information, logogener (se fig.3). Der argumenteres for en interaktion mellem systemerne, således at aktivitet i det ene system kan igangsætte aktivitet i det andet. Denne interaktion overflødiggør eksistensen af et centraleksekutiv og hermed adskiller Paivios teori sig tydeligt fra Baddeleys teori om arbejdshukommelsen (Paivio:1986). Dual Coding Theory fokuserer på forskellen i kodning af billeder og verbale ord: ( ) Pictures are remembered better than words because pictures are more likely to be encoded both as images and as verbal traces. (Paivio & Csapo 1973). Denne antagelse understøttes af den ovenfor beskrevne empiri, idet der er væsentlig forskel i genkaldelsen af auditive og visuelle stimuli, men høj ensartethed i genkaldelsen af visuelle og kombinerede stimuli. Forklares dette ud fra Dual Coding Theory skyldes det en dobbeltkodning, hvor visuelle stimuli bearbejdes både subvokalt og visuelt, hvorimod auditive stimuli kun bearbejdes subvokalt.

22 Comic Sans Egen empiri Opgavens forsøg har til formål at afdække en eventuel forskel i evnen til at lagre og genkalde information, afhængig af kvaliteten af den præsenterede stimuli. Forsøgets design inddeler forsøgspersonerne i tre grupper, hvor gruppe 1 præsenteres for auditive stimuli, gruppe 2 for visuelle og gruppe 3 for en kombination af visuelle og auditive stimuli (bilag 1). De præsenterede stimuli udgør tre billedlister, som er sorte stregtegninger på hvid baggrund, hvis motiv tilstræber entydighed. For at alle forsøgspersonerne perciperer samme genstand, er de anvendte auditive ordlister italesættelsen af billedernes motiver. En yderligere beskrivelse af forsøgets udførelse præsenteres i bilag 1 og i følgende vil kun de resultater med relevans for opgavens formål blive behandlet. Resultater I forsøget med auditive stimuli var det gennemsnitlige antal genkaldte ord ~ 7, hvorimod det i forsøget med de visuelle stimuli var ~ 10 ord pr. liste. Resultaterne fra forsøget med de kombinerede stimuli viser ingen signifikant forskel fra det visuelle forsøg. Resultaterne viser en tydelig forskel på evnen til at genkalde visuel og auditiv information, idet 18% flere ord bliver husket ved visuel præsentation end ved auditiv, hvorimod der er 2,5 % forskel mellem visuel og kombineret. Hvorvidt forsøgspersonen bliver præsenteret for rent visuelle stimuli eller audio-visuelle stimuli er således ikke afgørende for evnen til at genkalde. I det følgende vil disse resultater denne baggrund for en teoretisk diskussion med henblik på at forklare den angivne forskel i visuel og auditiv lagring. Teoretisk diskussion Der er flere teorier, som understøtter resultaterne i antagelsen om, at visuelle stimuli er nemmere at huske end auditive. I de følgende afsnit fokuseres på tre af disse hypoteser. Paivios Dual Coding Theory arbejder med eksistensen af to separate kognitive subsystemer, hvoraf det ene processerer nonverbal information, imagener, og det andet er specialiseret i at behandle verbal information, logogener (se fig.3). Der argumenteres for en interaktion mellem systemerne, således at aktivitet i det ene system kan igangsætte aktivitet i det andet. Denne interaktion overflødiggør eksistensen af et centraleksekutiv og hermed adskiller Paivios teori sig tydeligt fra Baddeleys teori om arbejdshukommelsen (Paivio:1986). Dual Coding Theory fokuserer på forskellen i kodning af billeder og verbale ord: ( ) Pictures are remembered better than words because pictures are more likely to be encoded both as images and as verbal traces. (Paivio & Csapo 1973). Denne antagelse understøttes af den ovenfor beskrevne empiri, idet der er væsentlig forskel i genkaldelsen af auditive og visuelle stimuli, men høj ensartethed i genkaldelsen af visuelle og kombinerede stimuli. Forklares dette ud fra Dual Coding Theory skyldes det en dobbeltkodning, hvor visuelle stimuli bearbejdes både subvokalt og visuelt, hvorimod auditive stimuli kun bearbejdes subvokalt.