regioner, kommuner og almen praksis Nye samarbejdsformer skal udvikles

Transkript

1 Det nære sundhedsvæsen Dette dokument har til formål at skabe et hurtigt overblik over Kommunernes Landsforenings og Danske Regioners udspil omkring Det Nære Sundhedsvæsen. Initiativerne er stillet op overfor hinanden og de initiativer vi arbejder med i Viborg Kommune på de pågældende områder. De markerede overskrifter matcher overskrifterne i de to udspil. Vær opmærksom på at KL s udspil er på 108 sider og Danske Regioner er på 20 sider, hvilket afspejles i de to udspils detaljeringsgrad. Derfor er Danske Regioners udspil forsøgt matchet ind i KL s. De tomme felter, er derfor felter, hvor Danske Regioner ikke har direkte matchende initiativer. KL s udspil Danske Regioners udspil Viborg Kommunes initiativer Overordnet formål med udspillet: Et bud på hvordan visionen om et helt og sammenhængende sundhedsvæsen kan indfries, hvor ressourcerne anvendes effektivt og hvor mennesket er i centrum (s.3) Nyt og stærkere samarbejde mellem Overordnet formål med udspillet: Skitsering af strategi for etableringen af et stærkt nært sundhedsvæsen som aflaster sygehusene og sikrer bedre anvendelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet (s.13) regioner, kommuner og almen praksis Nye samarbejdsformer skal udvikles Kvalitet i det nære sundhedsvæsen Kliniske retningslinjer Forløbsprogrammer(s.16) Styrke dokumentation og evaluering kommunerne vil samarbejde for at skabe tilstrækkeligt befolkningsgrundlag, til at opgaver kan løses på det rette kvalitetsniveau Kommunerne skal arbejde efter standarder og kliniske retningslinier, hvor der er evidens Dokumentere og evaluere effekten af kommunale indsatser på sundhedsområdet Mere forskning omkring nære sundhedsydelser fra universiteter og staten Systematisk opfølgning på sundhedsaftalerne (s.12) Løft i kvaliteten af de kommunale tilbud om forebyggelse, genoptræning og hjemmesygepleje. Der er brug for at alle kommuner følger faglige retningslinjer og standarder på disse områder (s.8) Hospitalerne skal sikre let adgang til deres faglige viden og ekspertise. Eksempelvis gennem telemedicin. Sammenhæng og samarbejde i uddannelse Vi arbejder med forløbsprogrammer for: KOL Hjertepatienter og diabetes Kræft patienter Patienter med osteoporose E-læring Sår (alle personalegrupper) S&O har en projektsygeplejerske på dokumentationsområdet S&O opretter database til dokumenthåndtering af sundhedsfaglige dokumenter, herunder kliniske retningslinjer Den ældre medicinske patient Udviklingstendenser 1. styrkelse af de specialiserede sygepl.ydelser. se s.24 om Viborg Akutteam. 2. Shared-care modeller(opfølgende hj.besøg) 3. Hverdagsrehabilitering (s.22) Akut team Forløbskoordinator Specialistsygeplejersker (sår og kontinens) Der foretages opfølgende hjemmebesøg hos +78 årige Der udvikles på nye tværsektorielle samarbejdsformer for de akutte og subakutte tilbud. 1

2 Styrket specialiseret sygplejeindsats overfor gruppen Flere forøsg med shared care-modeller, hvor kommuner, hospital og praktiserende læge arbejder sammen. Systematisk samarbejde med almen praksis Øge anvendelsen af telemedicin og velfærdsteknologi over for patientgruppen Øge brugen af kliniske retningslinjer Udvikling af fælles kliniske retningslinjer for hjemmesygeplejen Udvikling af fælles stratificeringsmodel for patientgruppen Borgere med kroniske sygdomme Alle kommuner bør have mulighed for at tilbyde forløb til borgere med diabetes II, KOL og hjerte-kar-sygdom Kommunerne skal have fokus på rehab og prioritere indsatsen for kronisk syge på tværs af velfærdsområder Sundhedshuse skal rumme integreret indsats rettet mod kronisk syge. Borgere med behov for genoptræning Kommunerne skal have mere fokus på vedligeholdende og forebyggende træning Lade træning og fysisk aktivitet spille en større rolle i indsatser Udvikle fælles kliniske retningslinjer for genoptrænings og rehabiliteringsområdet. Ledelse på tværs (ny ledelsesmodeller) Udvikle og afprøve modeller hvor en gruppe af patienter er under fælles ansvar eks. multisyge eller ældre medicinske patienter (s.11) Sundhedshuse skal udbygges og videreudvikles (s.13-14) Telemedicin og velfærdsteknologi Forløbs programmer se ovenfor Lær-at leve med kroniske sygdomme Der er fokus på telemedicinske løsninger for borgere med kroniske sygdomme Fokus på borgere der får ydelser fra 83 og 85 Delestilling på kronikerområdet Sundhedscenter står klar primo 2014 Der skal være bedre indsats mellem Organisatorisk fagligt samarbejde på tværs, indsatsen på hospital og indsats i specialsygeplejersker, kurser, kronikere kommunen. Det kan ske ved at Fælles sprog II hosp.personalet i GOPén definerer Kontinenssygpl/terapeuter tilbyder patientens behov, herunder omfang, bækkenbunds træning til borgere der metode, og karakter. Det er i dag ikke gennemgår kontinensudredning muligt. For patienter som også har Hverdagsrehabilitering/Aktivt Hverdagsliv brug for rehabilitering kunne det ske i 140, igangsat udarbejdelse af standarder for en samlet rehab.plan (s.16) den kommunale indsats. Børn og unge Sammenhængende behandlingstilbud Sundhedscenteret Anbefaling til kommunerne: tæt på patienterne (s.13-16) Projekt ROS Rund og Sund, et Bør overtage ansvaret for svangreomsorgen efter Sundhedshuse vægttabstilbud til overvægtige børn i udskrivelse i ukomplicerede forløb Telemedicin samarbejde med Regionshospitalet Viborg og Fortsat prioriterer forebyggelsesindsatsen rettet mod Viborg Idrætsråd. børn og unge Gennemføre forsøg med tilbud til overvægtige børn og forsøg med shared caremodeller Borgere med psykiske sygdomme Rygestopkurser i Daghus Viborg Undervisningsforløb om enkle veje til en 2

3 Anbefaling til kommunerne: - Opprioritere sundhedsfremme på psykiatriområdet, herunder træning sundere hverdag, start 26. april, 8 gange, Daghus Viborg Mindfulness, undervisningsforløb i Daghus Viborg til august 2012 Sundhedscenter primo 2014, med bla. psyk. info og psykiatrisk fysioterapi Sundhedsfremme og forebyggelse Fortsætte intensivt arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Implementere grundlæggende indsatser på forebyggelsesområdet God hygiejne og sund mad skal tænkes ind i alle kommunale institutioner Der er brug for en klar og gennemskuelig arbejdsdeling i forhold til forebyggelsesindsatsen Der skal være evidens for at kommunens forebyggelsestilbud virker Kommunerne skal i højere grad forpligtes til at anvende den faglige viden, der findes og stilles til rådighed af regionerne Det kommende sundhedscenter Løbende implementering af den tværgående politik for forebyggelse og sundhedsfremme, som senest er revideret og vedtaget af Byrådet i august Politikkens indsatsområder er KRAM- faktorerne, mental sundhed, sundhed på tværs og ulykkesforebyggelse. Der arbejdes både strukturelt (rammeindsatser) og med individrettede indsatser og udviklingsprojekter: Rygestopkurser gruppe og individ Indsats om mental sundhed borgerrettede foredrag + faglig konference Sundhed i planarbejdet alle lokalplaner screenes for potentielle sundhedskonsekvenser Samarbejdsprojekt med Regionshospitalet Viborg om sundhedssamtaler til kvinder screenet for hjerte-karsygdomme Metodeudviklingsprojekt om borgerinddragelse i sundhedsfremmearbejdet i et lokalområde (Karup) Udviklingsprojekter på alkoholområdet, fx afprøvning af skolefe-ordning på udvalgte skoler, national alkoholkonference mv. Projekt om førstehjælp og hjertestartere Lokal opfølgning på diverse nationale kampagner, fx tobak, alkohol og 3

4 trafiksikkerhed (Pt. afventes i øvrigt det nationale udspil om forebyggelsespakkerne i forhold til fremadrettede indsatser og prioriteringer). Telemedicinske løsninger i kommunen Udvikle en fælles strategi for telemedicin Ydelserne skal udvikles under hensyntagen til at borgerne har flere sygdomme samtidig Hjemmesygeplejen skal have kompetenceløft i takt med udrulningen af telemedicinske løsninger Telemedicin skal ud i borgerens eget hjem Hjemmesygeplejen og hjemmeplejen skal inddrages i relevant omfang(s.15) Styrke patienten som en del af behandlingsteamet Telemedicinsk sårbehandling iværksats forår 2012 Kommunernes samarbejde med almen praksis Udvalgte anbefalinger: Almen praksis skal være forpligtet af sundhedhedsaftalerne Regionerne bør overveje hvordan lægerne kan anvende mere tid på samarbejdet med kommunerne Bedre anvendelse af data og forskningsbaseret viden Udvikling af nye samarbejdsmodeller som tager udgangspunkt i patienternes behov(s.10) Der bør ske en præcisering af almen praksis(s.12) PKO-samarbejde KLU-samarbejde Sundhedsfaglige kompetencer i kommunen Kvalitet på forebyggelsesområdet Kompetenceudvikling af sygeplejerske => diplommoduler(rotationsprojekt) Vurdere sammensætningen af medarbejdere på E-læring sår (alle personalegrupper) sundhedsområdet i forhold til en ændret opgave Sidemandsoplæring ved akutteamet I fællesskab med staten gennemfører eftersyn af de sundhedsfaglige professionsbachelorerudd. Styring, dokumentation og evaluering Anbefaling til kommunerne: Sundhedsaftalerne skal være et mere forpligtende planlægningsværktøj Kommunerne skal have indflydelse på sygehusplanlægningen når den har konsekvens for de kommunale opgaver Kommunerne skal til analyseformå have adgang til data om indsatser på tværs af velfærdsområder Kommunerne skal udarbejde styringsanalyser og incitamenter på tværs af velfærdsområder Finansiering af det nære sundhedsvæsen Afskaffelse af den 4

5 Anbefaling til kommunerne: Der bør indføres en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi Der bør aftales håndfaste mål for reduktion af indlæggelsesfrekvenserne. Disse måltal bør ledsages af en økonomisk mekanisme, der tilbagefører gevinsten til kommunerne En andel af meraktivitetspuljen bør omprioriteres til indsatser i det nære sundhedsvæsen Pengene følger opgaven der indføres en planlagt opgaveglidning Der skal indføres incitamenter til at udbrede fælles alternativer til indlæggelse på tværs af regioner og kommuner Der skal indføres mere differentieret medfinansiering Eventuel vækst i sundhedsudgifterne skal prioriteres til udbygning af forebyggelseindsatsen og det nære sundhedsvæsen Sidst revideret 11.april.2012 kommunalemedfinansiering så der er overensstemmelse mellem incitamenter og de resultater, der opnås(s.13) 5