Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 5. semester bachelor Sundhedsteknologi - efterår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Semesteret er det væsentligste semester ift. til, på både bachelor og kandidat, at give den studerende et ved selvsyn etableret indblik i hvad der foregår i dagligdagen på et sygehus både på det teknologiske, det kliniske og det parakliniske område. De studerende arbejder med projekter der, som udgangspunkt, er initieret, defineret og beskrevet af ansatte på sygehuset. Den studerende opholder sig gennem semestret hver uge en hel dag på forskellige afdelinger i den såkaldte afdelingstjeneste, hvor der ikke arbejdes med projektet, men hvor den studerende i stedet følges med forskellige ansatte i disses normale arbejdsdag på sygehuset. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Semesteret starter med et introduktionsforløb, hvor de studerende præsenteres for semesterets indhold med mulighed for at spørge til fx kursusmoduler og projektforslag, og hvor der undervises i bl.a. sygehusets opbygning, tavshedspligt, førstehjælp og hygiejne. Projektgrupperne på dette semester sammensættes administrativt med ca. seks studerende pr projektgruppe. Projektgrupperne tildeles grupperum i tilknytning til sygehuset. Projektgrupperne kan prioritere de udbudte projektforslag, hvorefter koordinator tildeler to projektvejledere pr. gruppe: Den ansvarlige for projektforslaget, som har tilknytning til sygehuset, og en vejleder tilknyttet Institut for Medicin og Teknologi. Sidstnævnte fungerer som den formelle hovedvejleder. Projektforslagene er oftest tilknyttet en afdeling/medicinsk speciale, hvor projektgruppens medlemmer, på skift, kan have noget af sin afdelingstjeneste. Alle projektgrupper har dermed (også) afdelingstjeneste på en eller flere afdelinger de ikke laver projekt sammen med. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning. Koordinatoropgaven deles mellem Aalborg Universitetssygehus og Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet. Der er to sideordnede koordinatorer, Steen Rasmussen (SR Aalborg UH) og Ole Hejlesen (OKH - AAU) og to semestersekretærer, Channie Bediako Villumsen (CBV Aalborg UH) og Melanie Rosendahl Antonsen (MRA - AAU). Kontaktpersoner: Semesterkoordinator: Ole K Hejlesen okh@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Semestersekretær: Melanie Rosendahl, rosendahl@hst.aau.dk, School of Medicine and Health. Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side.

2 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Klinisk teknologi / Clinical Technology 15 ECTS projektmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 5. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Semesterkoordinator: Ole K Hejlesen,okh@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Sproget i projektarbejdet er dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Projektenhedens formål er at give de studerende indsigt i og forståelse for vilkår for og konsekvenser af anvendelse af teknologi i bred forstand på konkrete sygehusafdelinger. Kvaliteten af teknologi i sundhedssektoren afgøres i vid udstrækning af hvilken indsigt ingeniørerne har i den kontekst, hvori teknologien skal anvendes. På dette semester får de studerende gennem praktik, projektvejledning af klinikere og kurser der relaterer til klinisk praksis indsigt i, hvordan hverdagen på konkrete sygehusafdelinger forløber og hvordan forskellige teknologier og informationssystemer anvendes i praksis. Studerende der gennemfører projektenheden: Viden og forståelse forstår sundhedsteknologiske systemer og klinisk arbejde på hospitalsafdelingerne har viden om arbejdsgange og organisationsstrukturer på konkrete hospitals afdelinger forstår kommunikations-processer i relation til patientforløb har viden om etiske, organisatoriske og hygiejniske forhold på et moderne hospital Færdigheder kan anvende metoder til data- og informationsindsamling forstår de videnskabelige implikationer af problemstillingens kompleksitet kan lave en analyse af en konkret sundhedsteknologi i relation til en medicinsk teknologivurdering Kompetencer kan indgå i et samarbejde med læger og øvrigt sundhedsfaglig personale i forsknings- eller udviklingssituationer kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i et sygehusmiljø Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Side 2 af 14

3 Projektmodulet kan godt opfattes som et brud med den linje og progression som den studerende oplever på de foregående og efterfølgende semestre. Snarere end et brud, skal projektmodulet ses som en mulighed for at den studerende kommer til at arbejde med et projekt der, modsat de øvrige semestre, er initieret, defineret og beskrevet af ansatte på sygehuset. Det betyder at projektoplægget er skrevet af de fagligheder som, i vid udstrækning, senere efter endt uddannelse vil komme til at definere de opgaver som en sundhedsteknologiingeniør kommer til at arbejde med. Projektoplæggene er f.eks. ofte meget løsningsbeskrivende, og den studerendes første opgave bliver derfor at finde frem til, hvad det egentlige problem er. Den studerende vil, på en måde, komme til at lave sin egen ekvivalent til de velformulerede og logisk opbyggede projektforslag de møder på andre semestre. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Projektmodulet udgør 15 ECTS svarende til 450 arbejdstimer for en gennemsnitlig studerende, herunder aktiv deltagelse i introforløbet, statusseminar, og den ugentlige afdelingstjeneste. Deltagelse i introforløbet forventes at svare til 20 timer, forberedelse og deltagelse i statusseminar til 10 timer, afdelingstjenesten til 70 timer og projektarbejdet til 350 timer, hvor sidstnævnte af projektgruppen fordeles på aktiviteter som undersøge det egentlige problem i forhold til projektoplægget, udarbejdelse af litteratur-søgning, -læsning og -prioritering, metodisk og analytisk arbejde med teknologivurdering inkl. data- og informationsindsamling, vidensdeling og formidling, gruppemøder og vejledermøde, eksamen m.m. jf. Modulaktiviteter. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Studerende på semesteret Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. N/A Modulaktiviteter Projekterne har som hovedregel en analytisk tilgang, og tager typisk udgangspunkt i Medicinsk Teknologi Vurdering, hvilket har vist sig velegnet ikke kun i forhold til at arbejde med selve projektet, men også i forhold til at opnå den ønskede indsigt i hvordan et sygehus fungerer. Hver projektgruppe har to vejledere: En klinisk vejleder (fagvejleder), som typisk er en sygehusansat læge, der varetager de fag-faglige aspekter af vejledningen, samt en AAU-vejleder (hovedvejleder), som har en sundhedsteknologisk baggrund. Sidstnævnte er ansat på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og fungerer som den formelle hovedvejleder, denne har især ansvar for vejledning ift. metodemæssige aspekter i projektet inkl. strukturering af projektrapporten. Et givet projekt vil stort set altid ligge fagligt udenfor metodevejlederens fagområde. Projektgrupperne indkalder vejlederne til møder på baggrund af skriftlige oplæg til vejledning. Projektarbejdet indeholder typisk følgende aktiviteter: - Aktiv deltagelse i intro-forløbet - Identificering af problemstillinger gennem litteratursøgning, afdelingstjeneste og møder med vejledere - Struktureret litteratursøgning og kritisk analyse - Indsamling, analyse og formidling af data og information. - Udarbejdelse af mødeoplæg - Vurdering af en teknologi i bred forstand (hardware, software, arbejdsmetode) med elementer fra en Medicinsk Teknologi Vurdering - Afdelingstjeneste - Udarbejdelse af projektrapport - Forberedelse af projekteksamen Side 3 af 14

4 Eksamen Projekteksamen afholdes i henhold til Vejledning for projekteksamen på SUND ift. form. Indholdet i eksaminationen tager udgangspunkt i læringsmålene i studieordningen og fortolkningen i semesterbeskrivelsen. Der henvises til eksamenssiden på Side 4 af 14

5 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Intern medicin og kirurgi / Internal Medicine and Surgery 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 5. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Ole Hejlesen, okh@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. OKH er også eksamensansvarlig. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet foregår primært på dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Formålet af kurset er at opnå indsigt i forskellige lægefaglige specialer ved at opnå viden om intern medicinsk teori og klinik, som den praktiseres på et hospital, og opnå viden om kirurgisk teori og praktik som den praktiseres på et hospital. Studerende der gennemfører kurset: Viden og forståelse har teoretisk og klinisk viden om: journalskrivning hjertesygdomme endokrinologi hæmatologi hypertension lungemedicin diabetes urinvejsinfektioner anæmi gastroenterologi og kirurgi urologi ortopædi kirurgi thoraxkirurgi Ud over at kurset har til formål at bygge klinisk viden og forståelse oven på de fagligheder i biokemi, anatomi og fysiologi mv., som de studerende har opnået på tidligere semestre, har kurset også til formål at gøre de studerende i stand til, på et basalt niveau, at have faglig mundtlig kommunikation med det kliniske personale på hospitalet indenfor de forelæste områder. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og Side 5 af 14

6 motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Fagindholdet skal ses som en naturlig kulmination på tidligere semestres undervisning i mere basale sundhedsfaglige elementer som biokemi, anatomi og fysiologi. Der undervises i en række velvalgte eksempler på sygdomme som er betydningsfulde ift alvorlighed, hyppighed, samfundsøkonomiske omkostninger mv. Fagligheden inkluderer de fleste af de store og alvorlige folkesygdomme som diabetes, hypertension, KOL, hjertekarsygdomme mv. som den studerende med stor sandsynlighed vil møde senere på uddannelsen og i sin professionelle karriere. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset udgør 5 ECTS, hvilket svarer til en arbejdsbelastning på ca. 150 arbejdstimer for en gennemsnitlig studerende. Kurset vil omfatte 19 forelæsninger (2 x 45min). Det forventes at den studerende bruger ca. 90 arbejdstimer på forberedelse til forelæsningerne, og opfølgning på disse, samt ca. 32 arbejdstimer til eksamensforberedelse (repetition af læringsmålene) samt eksamen. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Deltagerne vil være de studerende på semestret. Der forventes ikke flere årgange/retninger/samlæsning. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Dette modul bygger på fagligheder svarende til indholdet i bachelorstudieordningens foregående semestre indenfor biokemi, anatomi og fysiologi, herunder basal anatomi og fysiologi fra 3. semester, jf. studieordningen Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Formålet af kurset er at opnå indsigt i forskellige lægefaglige specialer ved at opnå viden om intern medicinsk teori og klinik, som den praktiseres på et hospital, og opnå viden om kirurgisk teori og praktik som den praktiseres på et hospital. Hver kursusgang består af en forelæsning i en sygdom eller tilstand, eksempelvis diabetes I og II, hjertekarsygdomme, cancer osv. Forelæsning om sygdommen omfatter som udgangspunkt områderne prævalens, patogenese, symptomer, undersøgelser, behandling og prognose. Dette suppleres med selvstudie og repetition. Det forventes at de studerende, efter hver kursusgang, selv organiserer gruppearbejde og diskuterer de forelæste emner med henblik på at opnå færdigheder i klinisk faglig kommunikation, på et basalt niveau, indenfor de forelæste områder. Niveau 1 Aktivitet - type og titel Præmaturitet det for tidligt fødte barn Hospitalshygiejne Grå stær aldersre- Planlagt underviser* Lars Bender Birgitte Todberg Carl Uggerhøj Andersen Læringsmål fra studieordning Har teoretisk og klinisk viden om hjertesygdomme, endokrinologi og lungemedicin (i denne forelæsning, hos for tidligt fødte børn) og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om urinvejsinfektioner og kirurgi (i denne forelæsning, med udgangspunkt i hospitalshygiejne) og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om hypertension, diabetes og kirurgi (i denne forelæsning med eksempel i grå stær og aldersrelateret makula- Side 6 af 14

7 lateret makuladegeneration Otologi Medicinsk Gastroenterologi Diabetes Nefrologi Trombosesygdomme Psykiatri Kardiologi Ortopædkirurgi Traumer Thoraxkirurgi Onkologi Gynækologi Urologi Infektionsmedicin Neurokirurgi Lungemedicin Michael Gaihede Asbjørn Mohr Drewes Anna Pietraszek Tom Buur Torben Bjerregaard Larsen Jens Ivar Larsen Katja F. Holm Sten Rasmussen Benedict Kjærgaard/Sten Rasmussen Benedict Kjærgaard Lisbeth Juhler Andersen Aage Knudsen Niels C. Langkilde Birgitte Mørn Pia Olesen Ulla Møller Weinreich degeneration) og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om kirurgi (i denne forelæsning, med eksempel i otologi) og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om gastroenterologi og kirurgi og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om diabetes og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om hæmatologi, hypertension, urinvejsinfektiojner, anæmi og urologi (i denne forelæsning, med udgangspunkt i nefrologi) og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om hjertesygdomme og ortopædi (i denne forelæsning, med udgangspunkt i trombosesygdomme) og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om urologi, urinvejsinfektioner, gastroenterologi og kirurgi (i denne forelæsning, med udgangspunkt i psykiatri) og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om hjertesygdomme og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om ortopædi og kirurgi samt hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om kirurgi og ortopædi (i denne forelæsning, med eksempel i traumer) og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om thoraxkirurgi og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om kirurgi, thoraxkirurgi og lungemedicin (i denne forelæsning, med udgangspunkt i onkologi) og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om, urologi og kirurgi (i denne forelæsning, med eksempel i gynækologi) og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om urologi og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om urinvejsinfektioner, lungemedicin og kirurgi (i denne forelæsning, med udgangspunkt i infektionsmedicin) og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om kirurgi (i denne forelæsning, med eksempel i neurokirurgi) og hvordan det beskrives i en journal. Har teoretisk og klinisk viden om lungemedicin og hvordan det beskrives i en journal. *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Undervisningen afvikles i perioden september-november. Forelæserne er aktive klinikere og flytning /aflysning af en forelæsning kan evt. forekomme som følge af akutte situationer på afdelingerne. Eksamen Mundtlig individuel intern prøve. Bestået/ikke-bestået. Eksamen indledes med at den studerende trækker et af de forelæste læringsmål. Side 7 af 14

8 Eksaminationen varer ca. 15 minutter inklusiv meddelelse af bedømmelsesresultatet til den studerende. Der er ingen forberedelsestid og ingen hjælpemidler. Den studerende bedes diskutere og reflektere over emnet, gerne med udgangspunkt i en generisk disposition: prævalens, patogenese, symptomer, undersøgelser, behandling og prognose. Relevante og uddybende spørgsmål vil blive stillet af bedømmerne for yderligere at afdække den studerendes kliniske viden om emnet og færdighed i at kommunikere om denne viden. Deltagerne til eksamen er, ud over den studerende, de to koordinatorer Steen Rasmussen og Ole Hejlesen (eksaminator). Der henvises i øvrigt til eksamensplanen på Side 8 af 14

9 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Fysik og klinisk teknologi 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 5. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Steffen B. Petersen, sp@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. SBP er også eksamens ansvarlig. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet foregår primært på dansk, men i tilfælde af engelsksprogede deltagere kan engelsk også anvendes. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Formålet med kurset er at give den studerende kendskab til enkelte udbredte teknologier som bruges på sygehusene og den dertil hørende grundlæggende fysik. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører kurset: har viden om billedannende systemer som MRI, CT-scan, røntgen, og ekkografi (ultralyd), og forståelse af relevante emner i nuklear fysik og nuklear medicin har forståelse af hovedelementer i optik: bølge mekanik, lyd og lys, refraktion, absorption, transmission, reflektion, koherens, laser, fiber optik og linser har forståelse af termodynamiske begreber som energi, energibevarelse, sortlegemestråling, entropi, varmetransport, temperatur har forståelse af gas og væske mekanik i relation til det respiratoriske og vaskulære system Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Den studerende vil efter kurset have viden og forståelse omkring en række billeddannende modaliteter såsom MRI, CT, Røntgen og ultralyd, samt have indsigt i relevante emner indenfor nuklearfysik og medicin (PET, BMC). Derudover vil optisk billeddannelse, herunder mikroskopi (fluorescence microskopi samt OCT) også blive dækket. Efter kurset vil den studerende have forståelse for hovedelementerne i optik: bølgemekanik, lys partikel bølge dualitet, refraktion, reflektion,absorbtion, koherens, laser, fiber optik og linser samt sortlegeme stråling. Indenfor lyd vil svingningsfænomener, akustisk impedans, ekko dannelse samt doppler effekt blive diskuteret. I tillæg Side 9 af 14

10 vil basale thermodynamiske begreber som energi, energi bevarelse entropi, varmetransport samt temperatur begrebet blive adresseret. Gas og fluid dynamik i relation til det respiratoriske og vaskulære system omtales også. Hver kursusgang er centreret om en eller flere kliniske modaliteter. Den kliniske applikation af teknologien bliver introduceret, herefter diskuteres de fysiske principper der muliggør teknikken. Sikkerhedsaspekter ved en enkelte modalitet vil blive omtalt. Fordele og begrænsninger ved den enkelte teknologi tillægges speciel vægt, herunder estimeret tidsforbrug og formodede omkostninger for en enkelt procedure. Ved hver lektion udleveres en powerpoint svarende til den, der benyttes ved forelæsningen. Hvis der forefindes relevant web baseret materiale, såsom video, powerpoint eller central litteratur vil det blive gjort tilgængeligt. Hver kursusgang omfatter en opgave session hvor den studerende skal besvare en række spørgsmål, evt foretage beregninger i forbindelse med den enkelte modalitet. Det foreslås at den studerende benytter MATLAB til opgaveløsninger. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Den studerende har mulighed for at deltage i 12 kursusgange bestående af dobbeltforelæsning (2x45 min.) med efterfølgende opgaveløsning og mulighed for feedback (ca. 40 timer). Dertil kommer forberedelse i form af læsning af anbefalet litteratur til hver dobbeltforelæsning og opfølgende selvstudier (ca 80 timer) samt eksamensforberedelse (ca 30 timer). Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Deltagere på semestret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende forventes at have matematiske forudsætninger svarende til 1. og 2. semester og forudsætninger svarende til kursusbeskrivelserne for Biofysik kursetjf Studieordningen.. Modulaktiviteter 45min. fremlæggelse/præsentation ved underviser. I alt gives 12 dobbeltforelæsninger Øvelser/opgaveregning: ca. 2 timer. De studerende arbejder med opgaver stillet af underviser med mulighed for at stille spørgsmål til underviser/hjælpelærer Niveau 1 Aktivitet - type og titel 5 Forelæsninger og øvelser/opgaveregning: Doppler ultralyd, Doppler effekten Kernemagnetisk Resonans fænomenet, spin, signal styrke, T1 and T2 relaxation, billeddannelse Functional MRI, hybrid teknikker PET/MRI X-ray and Computed Tomography, Attenuering, image formation, Radon transform, Kliniske anvendelser Sammenligning af de forskellige modaliteter, sikkerhed, stråling, tidsforbrug og omkostninger. Hvad er bedst for patienten? Hvad er bedst for diagnosen? Planlagt underviser* Steffen B. Petersen Læringsmål fra studieordning har viden om billedannende systemer, som MRI, CT-scan, røntgen, og ekkografi (ultralyd), og forståelse af relevante emner i nuklear fysik og nuklear medicin 4 Forelæsninger og øvelser/opgaveregning: Steffen B. Petersen har forståelse af hovedelementer i optik: Side 10 af 14

11 Lydbølger, frekvens og amlitude, dæmpning, reflektion og refraktion Flow, perfusion og diffusions målinger Basal mikroskopi Lys, reflektion,refraktion, linser, fibre, laser principper,bølgemekanik, bølge partikel dualitet, sort legeme stråling, diagnostiske anvendelser af lys og mikroskopi 2 Forelæsning og øvelser/opgaveregning: Confocal fluorescence microskopi, superresolution teknikker, kliniske anvendelser af fluorescence 1 Forelæsning og øvelser/opgaveregning: Basale aspekter af gas og fluid mekanik mekanik med relevans for det respiratoriske og kardiovasculære system Steffen B. Petersen Steffen B. Petersen bølge mekanik, lyd og lys, refraktion, absorption, transmission, reflektion, koherens, laser, fiber optik og linser har forståelse af termodynamiske begreber som energi, energibevarelse, sortlegemestråling, entropi, varmetransport, temperatur har forståelse af gas og væske mekanik i relation til det respiratoriske og vaskulære system *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Eksamen er mundtlig og bedømmes bestået eller ikke-bestået. Den studerende trækker et spørgsmål som typisk indeholder navnet på én billeddannende modalitet eller navnet på to modaliteter der skal sammenlignes. Der stilles også separat spørgsmål mht Lys- og lydbølger og deres brydning samt væske mekanik i forbindelse med det kardiovaskulære system. Den studerende skal under eksaminationen demonstrere en tilstrækkelig forståelse for det fysiske princip bag modaliteten samt den underliggende fysik bag sensorteknologien (herunder hvordan foretages excitation og efterfølgende detektion af signaler fra patienten). Den studerende forventes at give beskrivende svar og i enkelte tilfælde vise indsigt i centrale fysiske formler. I tilfældet af de separate spørgsmål forventes der et solidt overblik samt en forståelse af hvor Lys og lydbølger har relevans i kliniske modaliteter. I forbindelse med spørgsmål i væske mekanik er der specifik fokus på det kardiovaskulære system og flow, perfusion og diffusion i den forbindelse. Den studerende skal derudover være bekendt med typiske applikationer af den pågældende modalitet. Der skal trækkes paralleller til andre modaliteter med fremhævelse af fordele og ulemper ved disse. Den studerende har mulighed for at træne analyse og sammenligning af modaliteterne ifm. de enkelte kursusgange. Eksaminationen varer minutter. Der er ingen forberedelsestid og ingen hjælpemidler. Der henvises i øvrigt til eksamensplanen på Side 11 af 14

12 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Biostatistik / Biostatistics 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 5. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Lasse Riis Østergaard, lasse@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul. Forelæsninger vil foregå på dansk. Slides på både dansk og engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører kurset: Viden og forståelse har viden og forståelse af basal design af statistiske studier, herunder eksperimentelle studier kohorte studier case-control studier Færdigheder kan anvende basale statistiske metoder og begreber, herunder sandsynlighedsregning sandsynlighedsfordelinger konfidensintervaller hypotesetests, herunder tests for forskelle mellem populationer variansanalyse (ANOVA, 1-way, 2-way, repeated measures) prevalens, relativ risiko, odds ratio linear regression og ikke-parametrisk regression multiple linear regression kontingens tabeller (chi-squared test) Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Biostatistik vil omfatte både den beskrivende/deskriptive statistik (middelværdi, varians, normalfordeling etc.), statistisk interferens (hypoteser, p-værdi, signifikans etc.) samt associationer (forklare sammenhænge gennem regression og korrelation). Her vil en lang række statistiske metoder blive gennemgået samt forudsætninger og antagelser for deres anvendelse. Statistik-programmet SPSS vil kort blive introduceret. Statistikken vil gennemgående blive relateret til den videnskabelige metode jvf. Fagenes videnskabsteori og metode på 2. seme- Side 12 af 14

13 ster Sundhedsteknologi (bachelor). Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset udgør 5 ECTS, hvilket svarer til en arbejdsbelastning på ca. 150 arbejdstimer for en gennemsnitlig studerende. Kurset vil omfatte 14 forelæsninger (2 x 45min) og efterfølgende øvelser/opgaveregning (ca. 2 timer). Det forventes at den studerende bruger ca. 72 arbejdstimer på forberedelse til undervisningslektionerne samt ca. 32 arbejdstimer til eksamensforberedelse (repetition af læringsmålene) samt eksamen. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagerne i kurset er studerende på 5. semester Sundhedsteknologi (bachelor). Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Studerende forventes at have forudsætninger svarende til Fagenes videnskabsteori og metode på 2. semester Sundhedsteknologi (bachelor). Det forudsættes at de studerende har en generel forståelse af dataindsamling indenfor alle aspekter af sundheds-videnskab. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) 45 min. fremlæggelse/præsentation ved underviser Øvelser/opgaveregning: ca. 2 timer. De studerende arbejder med opgaver stillet af underviser med mulighed for at stille spørgsmål til underviser/hjælpelærer Niveau 1 Aktivitet - type og titel 1 Forelæsning og øvelser/opgaveregning: Introduktion til statistik 7 Forelæsninger og øvelser/opgaveregning: Interval estimation En-sample hypotese test To-sample hypotese test Varians hypotese test En-faktor ANOVA To-faktor ANOVA Simpel lineær regression Planlagt underviser* Lasse Riis Østergaard Lasse Riis Østergaard Læringsmål fra studieordning har viden og forståelse af basal design af statistiske studier, herunder eksperimentelle studier, kohorte studier og case-control studier kan anvende basale statistiske metoder og begreber, herunder: o sandsynlighedsregning o sandsynlighedsfordelinger kan anvende basale statistiske metoder og begreber, herunder: o konfidensintervaller o hypotesetests, herunder tests for forskelle mellem populationer o variansanalyse (ANOVA, 1-way, 2-way) o linear regression 1 Forelæsning og øvelser/opgaveregning: Odds ratio og relativ risiko Lasse Riis Østergaard kan anvende basale statistiske metoder og begreber, herunder: prevalens, relativ risiko, odds ratio Side 13 af 14

14 5 Forelæsninger og øvelser/opgaveregning: Krydstabeller Ikke-parametriske tests Multipel og ikkelineær regression Pålidelighedsanalyse Repeated measures ANOVA Maciej Plocharski kan anvende basale statistiske metoder og begreber, herunder: o variansanalyse (repeated measures) o ikke-parametrisk regression o multiple linear regression o kontingens tabeller (chi-squared test) *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Eksamen er en individuel skriftlig stedprøve af 3 timers varighed, hvor alle hjælpemidler er tilladte. Eksamensopgaven udleveres og afleveres på papir. SMH har givet dispensation fra afholdelse af eksamen i Digital Eksamen. Den skriftlige eksamen vil både indeholde beskrivende samt beregningsmæssige elementer med henblik på både at relatere læringsmål. som forudsætter at kunne forklare og beskrive og læringsmål som forudsætter metodemæssig anvendelse. Den studerende vil få en fyldestgørende træning og erfaring med ovenstående igennem øvelser/opgaver ved hver kursusgang. Den tidsmæssige begrænsning af varigheden af eksamen medfører at opgaverne ikke vil berøre alle læringsmål. Der henvises i øvrigt til eksamensplanen på Side 14 af 14