Aftale om budget 2010

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE Budget Aftale om budget 2010 Allerede ved vedtagelsen af budgettet for lå det klart, at budgetlægningen for ville blive meget vanskelig. Analyse fra Niras Den økonomiske situation for Solrød Kommune nøgletalsrapport bekræfter det, vi har vidst siden budgetlægningen for , at der er en stigende ubalance i kommunens økonomi og et svindende ressourcegrundlag. På trods af et underskud i driftsbudgettet blev skatten holdt i ro i 2009 for at bidrage til en overholdelse af aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi. Solrød kommune har ansøgt Indenrigs- og Socialministeriet om 39,1 mio. kr. i andel af rammen for kommunale skatteforhøjelser for Dette svarer til en stigning på udskrivningsprocenten for kommuneskat på 0,6% fra 24,6% til 25,2% og en stigning på grundskyldspromillen på 3,2 promille fra 20,1 promille til 23,3 promille. Der vil foreligge svar på ansøgningen fra Indenrigs- og Socialministeriet den 23. september Forligsparterne er enige om, at størrelsen på skatteforhøjelsen justeres i overensstemmelse med svaret fra Indenrigs- og Socialministeriet således, at en lavere godkendelse af skattestigning først reduceres i grundskyldsstigningen. Baggrunden for behovet for skatteforhøjelsen er et flerårigt underskud på den ordinære drift. Solrød kommune har i 2009 et underskud på den strukturelle balance på 832 kr. pr. indbygger og er den kommune i landet, der har det største underskud. Det strukturelle underskud pr. indbygger i 2010 vil i budgetforslaget til 1. behandlingen uden en skatteforhøjelse stige til kr. pr. indbygger. Kommunens kassebeholdning vil blive tømt i løbet af 2010, og det må forventes, at Solrød kommune ikke længere vil kunne overholde kassekreditreglen om positiv kassebeholdning i gennemsnit over de sidste 365 dage, når årsskiftet 2010/2011 rundes. Solrød kommunes økonomi har i denne byrådsperiode i budgetoverslagsårene vist en tiltagende strukturel ubalance mellem udgifter og indtægter. Byrådet har taget denne udfordring op, og har i denne byrådsperiode iværksat en række initiativer til afbalancering af udgiftsklemmen: Strukturrationalisering blandt daginstitutioner og kommunens samlede ledelsessystem, anden effektivisering, bl.a. gennem indførelse af LEAN-filosofien i hele kommunen og konkrete spareinitiativer, ledelsesinformation, udnyttelse af mulighederne for digitale løsninger og selvbetjeningsløsninger, en række servicereduktioner og en skatte stigning i Byrådet har også fortsat med at udbyde driftsopgaver. Solrød kommune er med en Privat-Leverandør-Indikator på 32,1% i 2008 en af landets mest udbydende kommuner.

2 Der er gennemført effektiviseringer og strukturtilpasninger for i alt 40,2 mio. kr. i perioden , hvoraf 9,0 mio. kr. er anvendt til effektiviseringspulje og anskaffelse af Elektronisk Sags- og Dokument Håndteringssystem (Acadre) og nyt økonomisystem (KMD Opus). Effektiviseringerne og strukturtilpasningerne har en en helårsvirkning på brutto 16 mio. kr. og netto 14,9 mio. kr. i Aftaleparterne bag budgetaftale ; Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Venstre var ved aftaleindgåelsen i september 2008 opmærksomme på, at budgetaftalen ikke genoprettede den store strukturelle ubalance i kommunens økonomi. Parterne prioriterede derfor en særlig grundig analyse af mulighederne for at rebalancere budgettet i overensstemmelse med Byrådet mål under politikområde 1. Finansiering i forberedelserne af budget Denne analyse har administrationen gennemført i foråret 2009, og resultatet er forelagt for Byrådet den 25. maj Flere af disse handlemuligheder er indarbejdet i budgetforslaget til 1. behandlingen under hensyntagen til et fortsat acceptabelt serviceniveau for en pendlerkommune. Der er imidlertid ikke de store muligheder for at finde områder, hvor gennemsnitsudgifterne kan nedbringes yderligere, idet vi sammenlignet med øvrige kommuner har lave nøgletal. Dette ses af bl.a. nedenstående uddrag af nøgletal: Serviceudgifter kr. pr. indbygger, Budget 2009 *) Nettodriftsudgifter kr. pr. indbygger, Budget 2009 **) Udgiftsbehov 2009, landsudligning **) Dagpasning, nettodriftsudgifter kr. pr. indskrevet barn i regnskab 2008 *) Folkeskolen, nettodriftsudgifter kr. pr. elev i skoleåret 2007/2008 *) Lærernes undervisningsandel af samlet arbejdstid i skoleåret 2007/2008 *) Ældreudgifter kr. pr. 67+ årig i regnskab 2008 *) Langfristet nettogæld pr. pr. indbygger ***) Solrød Kommune Sjælland Hovedstad Hele landet ,4 35,3 35,5 35,

3 Administration bruttodriftsudgift kr. pr. indbygger i regnskab 2008 **) Privat Leverandør Indikator (PLI) 2008 **) Udskrivningsgrundlag kr. pr. indbygger, Budget 2009***) Grundværdier kr. pr. indbygger, Budget 2009 ***) Generelle tilskud og øvrig udligning kr. pr. indbygger, Budget 2009 ***) Ressourcegrundlag pr. indbygger, Budget 2009 ***) Udskrivningsprocent 2009 ***) Grundskyldspromille landbrugsejendomme 2009 ***) Grundskyldspromille øvrige ejendomme 2009 ***) Solrød Kommune Sjælland Hovedstad Hele landet ,1% 25,9% 26,7% 24,7% ,60 25,36 24,64 24,82 10,40 11,65 11,91 11,76 20,10 25,41 26,17 25,61 Beskatningsniveau ***) 24,11 25,16 24,85 24,85 Kilde: *)Kommunernes Landsforening **) De Kommune Nøgletal ***) ECO-nøgletal Borgerne i Solrød har gode indtægter og har svært ved at forstå, at kommunen er så fattig. Byrådet har vanskeligt ved at forklare dette forhold, når vi er dialog med borgerne. Borgerne blev i forbindelse med borgertilfredshedsundersøgelsen i 2008 spurgt, hvilken løsning højere beskatning, mere brugerbetaling, besparelser på andre områder eller effektivisering af indsatsen de vil foretrække på de enkelte områder, hvis udgifterne stiger. Løsningen effektivisering af indsatsen på området angives som den fortrukne løsning, dog i mindst på børnepasning og ældreområdet. Men samtidig peger borgerne på højere beskatning ift. skoler, ældreområdet og delvis børneområdet, hvis udgifterne der ser ud til at stige. Ift. bibliotek, fritids- og kulturområdet og til dels børnepasningsområdet foretrækkes øget brugerbetaling. På ældre-, skole og børnepasningsområderne peger relativt store andele af borgerne på Besparelser på andre områder. Byrådet har i alle årene prioriteret lavest mulige skat. Skattetrykket i Solrød kommune ligger under landsgennemsnittet. Den skatteindtægt, som kommunen udlignes til under det reviderede udligningssystem er i forhold til landsudligningen 3

4 godt 30 mio. kr. højere end den opkrævede. Det giver en betaling til udligning på knap 18 mio. kr. som ikke er opkrævet i skat hos borgerne. Det samme gør sig gældende i forhold til hovedstadsudligningen, hvor kommunen også er bidragsyder, men her er misforholdet endnu større. Her udlignes ud fra en beregnet skatteindtægt, der er knap 289 mio. kr. højere end den faktiske skatteindtægt, hvilket giver en betaling til udligning på knap 78 mio. kr., som ikke er opkrævet i skat hos borgerne. Det siger sig selv, at denne problemstilling en samlet merudgift på 96 mio. kr. - tynger meget, når samfundsøkonomien samtidig strammer. Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået aftale om kommunernes økonomi (service- & anlægsudgifter) for Såfremt skattestigning ikke holdes indenfor en ramme på 500 mio. kr. eller kommunernes serviceudgifter ikke overholdes, har Folketinget og Regeringen fastsat sanktioner. Folketinget og Regeringen har endvidere tidligere tilkendegivet, at det såkaldte aftalesystem vil blive erstattet af en mere direkte styring af de enkelte kommuner, såfremt kommunernes del af økonomiaftalen ikke holdes. Alle Byrådets partier/partilister har været inviteret til at deltage i en budgetaftale for 2010, hvor borgmesteren har afholdt møde med alle partier/partilister, som er repræsenteret i Solrød Byråd. Budget Budgetaftalen tager udgangspunkt i Byrådets 1. behandling af budgetforslag suppleret med administrationens tekniske ændringsforslag og høringssvar fra brugerbestyrelser, samarbejdsorganisationen og borgere med følgende ændringer (i parenteserne refereres til budgetforslaget): Følgende serviceudgifter indgår fra 2010 og frem: Forslag Beløb Tekst Nyt Statens andel af effektiviseringer til frigørelse af ressourcer til borgernær service - jf. Økonomiaftalen for 2010 mellem KL og Regeringen. Nyt Reservation til ansøgning i f.m. breddeidrætskommune. Nyt Reservation til ansøgning i f.m. breddeidrætskommune. Nyt Reservation til ansøgning i f.m. breddeidrætskommune. Følgende forslag udgår fra 2010 og frem: Forslag Beløb Tekst 08-11a Lukkedage i sommerferien, 1 uges lukning i dagtilbud Reduktion i undervisningstimetallet med 100 timer a Sommerferie lukket i SFO med 1 uge b Sommerferie lukket i juniorklubber med 1 uge Stoppe med husstandsomdeling af fritidsprogrammer. Der skal i 2010 ske evaluering af ordningen med inddragelse af ordningens interessenter med henblik på at reducere udgifterne under indtryk af, at papirbaserede informationer flyttes til elektroniske medier Lukning af svømmehal indtil der skabes finansiering ved grundsalg 4

5 Følgende anlægsemner indgår i budgettet: Forslag Beløb Tekst Nyt Reservation til ansøgning om at blive breddeidrætskommune Nyt Reservation til ansøgning om at blive breddeidrætskommune Nyt Reservation til ansøgning om at blive breddeidrætskommune Nyt Reservation til ansøgning om at blive breddeidrætskommune Nyt 2010/ Beløbet afsættes i 2 år til oprettelse af en idrætsanlægsfond, hvor der kan ansøges om tilskud til dækning af anlægsudgifter på op til 50%. De nærmere kriterier for ordningen fastlægges af Social- og Kulturudvalget. Øvrige aftaler: Det nye byråd ( ) opfordres til at afholde strategiseminar inden udgangen af første kvartal 2010, hvor bl.a. den kommende valgperiodes udfordringer kortlægges (økonomi, organisering m.m.). Der udarbejdes en handlingsplan til imødegåelse af disse udfordringer, herunder dem, som er adresseret i denne budgetaftale. Kommunesamarbejdet København Syd bør speede processen op om indgåelse af samarbejder på service- og myndighedsområderne (lex Skattecenter København Syd). Tillægsbevillinger skal fremover ledsages af finansieringsforslag, som anviser omprioriteringsmuligheder indenfor det enkelte udvalgs område. Temaanalyser skal gennemføres som forberedelse af budgetlægningen for : Analyse af serviceniveauet på plejeområdet. Analyse af udviklingen på specialundervisningsområdet. Analyse af brugen af eksterne konsulenter i Solrød Kommune, herunder muligheden for at benytte KL s rådgivningsfunkter, som er dækket af medlemskontingentet. Udfordringer fremover: Solrød kommune er fortsat en ung kommune med mange børn og relativt få ældre. Men billedet er under hastig forandring. Solrød kommune er ved at blive en ældre kommune. Fra 2002 til 2009 er der blevet næsten 36% flere borgere over 66 år. I følge befolkningsprognosen bliver der knap 70% flere årige i løbet af de næste 10 år og knap 78% flere 80 årige og derover. Et væsentligt element i befolkningssammensætningen er forholdet mellem den erhvervsaktive aldersgruppe på den ene side og antallet af børn og ældre på den anden side. Solrød kommune går med udsigten til betydelige demografiske ændringer og faldende beskatningsgrundlag pr. indbygger en fremtid i møde, der økonomisk set er mindre lys end fortiden har været. 5

6 Udfordringerne i den kommende byrådsperiode er prioritering af kerneydelserne til borgerne, fastholde Solrød kommune som en god og attraktiv arbejdsplads og afstemme borgernes forventninger til kommunens service med den økonomiske virkelighed. Til brug for prioritering af kerneydelserne udvikles brugbar politisk ledelsesinformation. Aftalens parter: Følgende partier har indgået nærværende aftale: Solrød Kommune, den 21. september 2009 Socialdemokraterne Tonny Lauridsen Det Konservative Folkeparti Hans Nydam Buch Venstre Niels Hörup Dansk Folkeparti Ellen Thomsen Socialistisk Folkeparti Marianne Svane HavdrupListen Henning Christiansen SolrødListen Ann Røge Bilag: Budgetforlig 2010 (regneark dateret 21. september 2009) Ansøgning til Indenrigs- og Socialministeriet om ramme for kommunale skatteforhøjelser fra Solrød Kommune (dateret 7. september 2009) 6