Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra

Transkript

1 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget Tabel 1: Resultatopgørelse for Lemvig Kommune for Forventet Budgetforslaforslag Budget- (I kr.) regnskab Indtægter Budgetforslag 2018 Forbrug(+) af kassen (+=mindreindtægter/merudgifter, - =merindtægter/mindreudgifter) Som det fremgår af ovenstående resultatopgørelse forventes der et forbrug af kassen i 2015 på 30,9 mio. kr. Det store kasseforbrug skyldes hovedsageligt, at der er et forbrug på anlæg på 83,5 mio. kr. Heraf kan ca. 52,7 mio. kr. lånefinansieres. Der er ikke indregnet overførsler fra 2015 til forbrug i I forhold til budgetforslaget for 2016 vil der skulle spares 14,5 mio. kr. for at skabe balance i økonomien. Budgetforslag 2019 Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter Serviceudgifter Overførselsudgifter Tekniske- og demo. ændringer Lov- og cirkulære Refusionsomlægning på AI - mindre statsref Pris- og lønstigninger Renter Resultat af den ordinære drift Anlæg Resultat efter anlæg Lån Afdrag Nye lån Lån og afdrag i alt Resultat af det skattefinansierede område Forsyningsvirksomhed Finansforskydninger

2 1. Økonomien for 2015 Den første kolonne i nedenstående resultatopgørelse viser det oprindeligt vedtagne budget for 2015, i anden kolonne det forventede forbrug i 2015 på baggrund af budgetopfølgningen pr. 30. juni 2015, og forskellen i kolonne 3. Tabel 2: Resultatopgørelse for 2015 (I kr.) Budget 2015 Forventet regnskab 2015 Forskel Indtægter Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter - Serviceudgifter Overførselsudgifter Renter Resultat af den ordinære drift Anlæg Resultat efter anlæg Lån Afdrag Nye lån Lån og afdrag i alt Resultat af det skattefinansierede område Forsyningsvirksomhed Finansforskydninger Forbrug(+) af kassen (+=mindreindtægter/merudgifter, - =merindtægter/mindreudgifter) Resultatet af den ordinære drift: Der forventes et overskud på den ordinære drift på 32,5 mio. kr. i Dette svarer til et mindreforbrug på ca. -7,5 mio. kr. i forhold til det oprindeligt vedtagne budget for Mindre forbruget skyldes hovedsagligt: Indtægter: Efterregulering af beskæftigelsestilskud for 2014 og 2015 samt ekstra tilskud vedr. flygtninge på i alt -0,3 mio. kr. Serviceudgifter: Der er merudgifter til serviceudgifter på 2,7 mio. kr., som primært skyldes følgende: o o o Et mindreforbrug på Økonomi- og Erhvervsudvalget på -2,6 mio. kr. primært vedrørende lov- og cirkulæremidler, som er lagt i kassen ved budgetopfølgningen 31. marts Et merforbrug på Handicap og Psykiatri på 2,5 mio. kr., som skyldes merforbrug på budgettet for køb/salg af pladser på 3,1 mio. kr. Samtidig er der enkeltstående reguleringer fra tidligere år, som giver en indtægt på -1,9 mio. kr. Der er givet en tillægsbevilling til STU på 1,3 mio. kr. Merforbrug på Familie- og Kulturvalget på ca. 2,8 mio. kr., som skyldes et mindreforbrug på dagtilbud og skoler, samt en merudgift på børneanbringelsesområdet. 5

3 Der skal nævnes følgende i forbindelse med budgetopfølgningen på servicerammen: o Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 2,5 mio. kr. i Merforbruget er reduceret på grund af en berigtigelse af statsrefusionen, som giver en engangsindtægt på -1,9 mio. kr. Det betyder, at uden engangsindtægten ville der have været et forventet merforbrug på 4,4 mio. kr. i I regnskabet for 2014 var der et merforbrug på 4,2 mio. kr. Området bør følges nøje i løbet af o Børneanbringelsesområdet forventer en betydelig merudgift, hvilket giver anledning til bekymring for, at budgettet kan overholdes. Der er derfor iværksat en tættere budgetopfølgningsprocedure med månedlig afrapportering til Familie- og Kulturudvalget. Overførselsudgifter: I forhold til det oprindelige budget 2015 er der et samlet mindre forbrug til overførselsudgifter på ca. -7,5 mio. kr., som forklares ved: o o o Samlede mindreudgifter på Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget på -3,7 mio. kr., som skyldes følgende: - integrationsområdet 3,9 mio. kr. - førtidspensioner -3,5 mio. kr. - sygedagpenge -1,7 mio. kr. - forsikrede ledige -6,7 mio. kr. - revalidering, fleksjob og ledighedsydelse -2,6 mio. kr. - ressource- og jobafklaringsforløb 6,9 mio. kr. Der er mindreudgifter på Social- og Sundhedsudvalget til aktivitetsbestemt medfinansiering på -2,0 mio. kr. Familie- og Kulturudvalget har en mindreudgift til tabt arbejdsfortjeneste på -1,7 mio. kr., samt merindtægter fra den centrale refusionsordning på ca. -0,1 mio. kr. Renteudgifter: I forhold til det oprindelige budget 2015 er der et samlet mindre forbrug på ca. -2,4 mio. kr., som skyldes, at renten på de variable lån er lavere end forventet, og at der er optaget mindre i nye lån end forventet ved budgetlægningen for Resultatet af det skattefinansierede område: Resultatet af det skattefinansierede område er forringet med 27,4 mio. kr., som skyldes: Ovennævnte mindreforbrug på driften på ca. -7,5 mio. kr. Merudgifter til anlæg på 40,1 mio. kr. som hovedsageligt skyldes anlægsprojekter, som er overført fra tidligere år, blandt andet langmolen til 35 mio. kr. Optaget lån på yderligere -6,9 mio. kr. Lånet, som er optaget i 2015 på 25,7 mio. kr. vedr. anlægsudgifter afholdt i Budgetbeløb på 18,8 mio. kr. vedrører de anlæg, som blev vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af budget Merudgifter til afdrag på 1,7 mio. kr. 6

4 Med hensyn til lån regnes der i ovenstående resultatopgørelse med en lånoptagelse på 25,7 mio. kr., som er lån vedrørende anlæg opført i Låneoptagelsen sker teknisk først det efterfølgende år. Lån vedrørende 2015 kan optages senest 31. marts 2016, der forventes at kunne optages lån på ca. 52,7 mio. kr. Med ovenstående udvikling i økonomien for 2015 er der følgende likviditet pr. 31. marts Tabel 3: Udviklingen i kassebeholdningen frem til 31. marts 2016 mio. kr. Kassebeholdning pr. 31. december ,9 Forventet forbrug i ,9 Kassebeholdning pr. 31. december ,0 Lån pr. 31. marts ,7 Kassebeholdning pr. 31. marts 2016 inkl. overførsler 134,7 Overførsler drift -58,3 Overførsler anlæg -52,7 Kassebeholdning pr. 31. marts 2016 ekskl. overførsler 23,7 Ældreboliger -43,8 Kassebeholdning ekskl. ældreboliger -20,1 (+=overskud og mindreforbrug, -=underskud og merforbrug) Det bemærkes, at kassebeholdningen pr. 31. marts 2016 på 134,7 mio. kr. er under forudsætning af hensættelser på 43,8 mio. kr., som i de kommende år skal anvendes til renovering af ældreboliger. Samtidig er det under forudsætning af en samlet overførsel af drifts- og anlægsmidler på 111,0 mio. kr. fra 2015 til Korrigeres der for hensættelser til ældreboliger m.v., samt for den forventede overførsel på drift og anlæg fra 2015 til 2016, vil der være en negativ kassebeholdning på 20,1 mio. kr. pr. 31. marts

5 2. Budget 2016 forudsætninger I budget 2016 forventes der et overskud på den ordinære drift på ca. 23,1 mio. kr., mens det forventede underskud på det skattefinansierede område er på ca. 21,1 mio. kr. Endelig er der forventning om et kasseforbrug på ca. 14,5 mio. kr. i Tabel 4: Resultatopgørelse budget 2016 (I kr.) Indtægter (+=mindreindtægter/merudgifter, - =merindtægter/mindreudgifter) Budgetforslag 2016 Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter Serviceudgifter Overførselsudgifter Tekniske- og demo. ændringer Lov- og cirkulære Refusionsomlægning på AI - mindre statsref Renter Resultat af den ordinære drift Anlæg Resultat efter anlæg -250 Lån Afdrag Nye lån Lån og afdrag i alt Resultat af det skattefinansierede område Forsyningsvirksomhed -748 Finansforskydninger Forbrug(+) af kassen I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev der indregnet et effektiviseringsbidrag på 25,5 mio. kr. i overslagsåret 2016 for at skabe balance i økonomien. 8

6 Nedenstående tabel viser, hvorfor besparelseskravet er ændret fra 25,5 mio. kr. til 14,5 mio. kr. i budget De enkelte ændringer bliver beskrevet i de efterfølgende afsnit. Tabel 5: Forklaring på ændring i besparelseskravet (mio. kr.) Besparelseskrav jf. overslagsår 2016 i budget ,5 Stigning i skatteindtægter -43,3 Ændring i udligning pga. skattestigning 40,4 Ændringer på grund af øget udgiftsbehov -29,5 Finansieringstilskud (14,1-11,3) 2,8 Ændring i udligning pga. refusionsomlægningen -19,2 Ændringer i statstilskud 17,2 Øvrige ændringer -0,9 Ændring i tilskud og udligning i alt 10,8 Ændring i KL's skøn for løn- og prisfremskrivningen -8,6 Tekniske- og demografiske ændringer 7,4 Lov- og cirkulære 4,7 Mindreindtægt på AI vedr. refusionsomlægningen 18,8 Mindre udgift vedr. kommunalmedfinansiering Teknisk vedr. affaldshåndtering -1,2 Ændring i nettodrift i alt 21,1 Forbrug af kasse jf. overslagsår 2016 i budget ,4 Besparelseskrav i alt 14,5 (+=mindreindtægter/merudgifter, - =merindtægter/mindreudgifter) 2.1 Skat, tilskud og udligning. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2016 er anvendt til beregning af skat, tilskud og udligning. I forbindelse med 2. behandling af budget vil det blive analyseret, om det kan betale sig, at anvende det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for 2016, som grundlag for beregningen. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2016 er kr. Grundlaget er det faktiske udskrivningsgrundlag for 2013 fremskrevet til Det faktiske udskrivningsgrundlag for 2013 er i forhold til 2013 steget med ca. 170,0 mio. kr. svarende til et skatteprovenu på (170,0 x 25,2 %) 42,8 mio. kr. Ændret skøn fra KL over væksten for 2013 til 2016 giver en samlet ændring på 43,5 mio. kr. Samtidig er selskabsskatten steget med ca. 2,1 mio. kr. i forhold til forventningerne i budget Dette skyldes især en efterregulering af selskabsskatten vedr. tidligere indkomstår, og er derfor en engangsindtægt. Indtægter fra grundskyld er i 2016 reduceret med ca. -2,3 mio. kr. Ændringen af indkomstskatten på 42,8 mio. kr. skyldes hovedsageligt følgende: Virksomhedsindkomsten efter virksomhedsskattelovens 10 stk. 2 er steget med ca. 110 mio. kr. Det er beskatningen af det overskud, som ejeren vælger at lade stå i virksomheden. Virksomhedsoverskud og medarbejdende ægtefælle er steget med 30,7 mio. kr. Det er beskatningen af det, som ejeren trækker ud af virksomheden til sig selv og en evt. medarbejdende ægtefælle. 9

7 Anden kapitalindkomst er steget med ca. 29,0 mio. kr. ifølge SKAT skyldes det primært gevinster på aktiehandel. De første udmeldinger omkring skatteindtægterne for 2014, som danner grundlaget for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2017, viser, at stigningen vedrørende virksomhedsoverskud ikke kan forventes at være vedvarende. Skattestigningen har en negativ indflydelse på landsudligningen og tilskuddet til ugunstigstillede kommuner, da skatteindtægterne indgår i beregningen af disse. Som hovedregel fordeles tilskuddene til kommunerne efter indbyggertallet, men udligningsordningen forsøger at udligne forskellene imellem kommunerne. Udligningen tager udgangspunkt i kommunernes strukturelle over- eller underskud. Det strukturelle underskud er forskellen mellem kommunes beregnede udgiftsbehov, og de beregnede skatteindtægter jf. ovenstående figur. Kommunerne bliver udlignet med 61 % af det strukturelle underskud. Kommuner, som har et strukturelt underskud pr. indbygger, som er højere end landsgennemsnittet, bliver udlignet med yderligere 32 % af forskellen, således den samlede udligning bliver (61+32) 93 %. Når skatteindtægterne stiger falder det strukturelle underskud og dermed også udligningen. Stiger udgiftsbehovet bliver det strukturelle underskud større og dermed øges udligningen. Lemvig Kommune har en skattestigning på -43,3 mio. kr. hvilket betyder at det strukturelle underskud bliver mindre, dermed falder udligningen med (43,3 x 93 %) 40,4 mio. kr. Det aldersbestemte udgiftsbehov og det socioøkonomiske udgiftsbehov er steget fra budgetvedtagelsen for 2015 og til budget 2016 med samlet 40,4 mio.kr., hvilket giver et højere strukturelt underskud og dermed en større udligning svarende til -29,5 mio. kr. Ændringen af det aldersbestemte udgiftsbehov hænger sammen med at befolkningstallet har ændret sig. Ved budgetvedtagelsen for 2015 blev beregninger foretaget med et befolkningstal på indbyggere på baggrund af indbyggertallet pr. 1. januar 2014 fratrukket et forventet tab på 225 indbyggere pr. år, som er det gennemsnitlige fald over de seneste to år. Befolkningstallet, som KL har skønnet i forbindelse med statsgarantien for 2016, er indbyggere. Denne ændring og ændringer i enhedsbeløbene pr. indbygger får det aldersbestemte udgiftshov til at stige med 21,8 mio. kr. Opgørelsen af det aldersbestemte udgiftsbehov fremgår af bilag 1. 10

8 Social- og Indenrigsministeriet har udregnet et socioøkonomisk udgiftsbehov for 2016, men udarbejder ikke skøn for det socioøkonomiske udgiftsbehov i overslagsårene. Både antal og det gennemsnitlige tillæg holdes konstant. Opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov fremgår af bilag 2. Samtidig er kommunernes udligning hævet fra 58 til 61 % på grund af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet, hvilket giver Lemvig Kommune -19,2 mio. kr. mere i landsudligning og tilskud til ugunstigstillede kommuner. Statstilskuddet er faldet med 17,2 mio. kr., hvilket primært skyldes, at en større andel af bloktilskuddet fordeles via landsudligningen og via tilskud til ugunstigstillede kommuner, hvilket er en fordel for Lemvig Kommune. Derudover er der et finansieringstilskud på 11,4 mio. kr., hvilket er 2,7 mio. kr. mindre end Driftsudgifter Både serviceudgifter og overførselsudgifterne tager udgangspunkt i overslagsår 2016, som er prisfremskrevet i forhold til KL s skøn for pris- og lønfremskrivningen, hvilket er lavere end forventet ved budgetlægningen for Dette skyldes især lavere lønfremskrivninger på baggrund af overenskomst Administrationen har forslag til tekniske og demografiske ændringer på i alt 7,4 mio. kr. Lov- og cirkulæreprogrammet for 2016 har givet 4,7 mio. kr., derfor er der indarbejdet tilsvarende udgifter. KL har vurderet at refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet giver Lemvig Kommune en mindreindtægt 18,8 mio. kr. i mistet statsrefusion, som opvejes af en øget udligning. 11

9 2.3 Anlægsudgifter Der er indarbejdet et anlægsbudget på kr. i 2016, heraf er 6,7 mio. kr. politisk prioriteret jf. nedenstående tabel 6. Tabel 6: Anlæg i budget kr Pulje til anlæg i budgettet Politisk prioriteret Kystsikring Områdefornyelse i Bøvling 262 Energipulje 400 West Coast Center I alt Rest til politisk prioritering Hvis der skal skabes råderum til yderligere anlægsinvesteringer end de 22,8 mio. kr. som er indregnet, skal der findes tilsvarende besparelser, ellers skal anlægget enten kunne lånefinansieres eller finansieres af de likvide aktiver. I budgetkataloget er der anlægsforslag på i alt 45,1 mio. kr. 2.4 Udviklingen i kassebeholdningen i perioden 2015 og 2016 Med ovenstående forudsætninger for økonomien i 2015 og 2016 er der følgende likviditet ved udgangen af 2016: Tabel 7: Kassebeholdning i Mio. kr. Kassebeholdning pr. 31. december ,9 Forventet forbrug i ,9 Kassebeholdning pr. 31. december Lån pr. 31. marts ,7 Forbrug i ,5 Kassebeholdning pr. 31. december 2016 incl. overførsler 120,2 Overførsler drift -58,3 Overførsler anlæg -52,6 Kassebeholdning pr. 31. december 2016 ekskl. overførsler 9,3 Ældreboliger m.m -43,8 Kassebeholdning ekskl. ældreboliger -34,5 (+=overskud og mindreforbrug, -=underskud og merforbrug) Det bemærkes, at kassebeholdningen pr. 31. december 2016 på 102,2 mio. kr. er under forudsætning af hensættelser på 43,8 mio. kr., som i de kommende år skal anvendes til renovering af ældreboliger. Samtidig er det under forudsætning af en samlet overførsel af drifts- og anlægsmidler på 111,0 mio. kr. fra 2015 til Korrigeres der for hensættelser til ældreboliger m.v., samt for den forventede overførsel på drift og anlæg fra 2015 til 2016, vil der være en negativ kassebeholdning på 34,5 mio. kr. ved udgangen af

10 3. Økonomiaftalen for 2016 Økonomiaftalen for 2016 indeholder følgende hovedelementer: Fastsættelse af rammer for service- og anlægsudgifter og for det samlede kommunale skattetryk. Fastsættelse af lånerammer. Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Ekstraordinært balancetilskud i 2016 på 3,5 mia. kr. Omprioriteringsbidrag på 1 % svarende til 2,4 mia. kr. i 2016 heraf er 1,9 mia. kr. tilbageført til kommunerne. 3.1 Rammer for service og anlægsudgifter og for det kommunale skattetryk Den tekniske serviceramme for Lemvig Kommune er 878,3 mio. kr. Det er aftalt, at 3 mia. kr. af statstilskuddet er betinget af, at kommunerne samlet set overholder servicerammen. Desuden er der aftalt en samlet anlægsramme på 16,6 mia. kr. i 2016, svarende til 59,7 mio. kr. for Lemvig Kommune. Budgetkataloget indeholder anlægsforslag på 40,1 mio. kr. Der er afsat en ramme til, at kommunerne kan hæve indkomstskatten, grundskylden og dækningsafgifter af forretningsejendomme med 200 mio. kr. samtidig med, at andre kommuner nedsætter skatten tilsvarende, således at det kommunale skattetryk under ét ikke hæves. Samtidig etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som nedsætter skatten i Tilskudsordningen finansieres af staten. Lemvig Kommune bliver straffet økonomisk, hvis kommunen sætter skatten op i 2016, og der ikke er andre kommuner, som sætter skatten tilsvarende ned. Hvis Lemvig Kommune eksempelvis sætter skatten op med 0,3 % svarende til et skatteprovenu på ca. 10 mio. kr., vil Lemvig Kommune miste 75 % af skatteprovenuet i det første år, 50 % i de efterfølgende to år, og endelig 25 procent af skatteprovenuet i det 4. år. I det 5. år vil Lemvig Kommune, opnå det fulde provenu af skattestigningen. Det betyder, at Lemvig Kommune vil få et provenu på 2,5 mio. kr. i det første år, 5 mio. kr. i de næste to år, 7,5 mio. kr. i det 4. år og endelig 10 mio. kr. i det 5. år jf. tabel 8. Tabel 8: Konsekvenser af skattesanktion Konsekvenser af skattesanktion 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år 75/25 50/50 50/50 25/75 Lemvig Kommunes provenu -2, ,

11 3.2 Fastsættelse af lånerammer Der er afsat lånerammer på 1,5 mia. kr. i 2016 jf. nedenstående tabel. Tabel 9: Lånerammer i aftalen for 2016 Mio. kr. Små kommuner med behov for større strukturelle investeringer 600 Investering med effektiviseringspotentiale 200 Styrkelse af likviditeten i vanskeligstillede kommuner 500 Den ordinære låneramme 200 Lånerammer i alt Lemvig Kommune har sendt låneansøgninger på i alt 20,5 mio. kr. i 2016: Små kommuner med behov for større strukturelle investeringer - Degneparken lokaler på Nr. Nissum Skole 3 mio. kr. Lånerammen til investeringer med effektiviseringspotentiale - Degneparken lokaler på Nr. Nissum Skole 3 mio. kr. Den ordinære låneramme - Renovering af svømmehaller 10 mio. kr. - IT-plan på Børne- og Ungeområdet 6 mio. kr. - Projekt De røde barakker på 1,5 mio. kr. I forbindelse med tildelingen af lån, ser ministeriet blandt andet på kommunens økonomiske og likviditetsmæssige situation. Det er derfor ikke sandsynligt, at Lemvig Kommune kan komme i betragtninger til lån. Der er fri låneadgang til anlægsinvesteringer til kommunens havne, færger og til energibesparende foranstaltninger. 3.3 Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner er fastsat til 500 mio. kr. i 2016, mens den nye aftale om tilskud og udligningssystemet indfases. Puljen kan som hidtil søges af kommuner med store økonomiske udfordringer, men det er især kommuner, som har fået et tab ved den nye justering af tilskud- og udligningssystemet, som kommer i betragtning til tilskud fra puljen. Ved vurderingen af kommunernes ansøgninger vil der blive lagt vægt på bl.a.: Demografiske udfordringer. Aktuelle økonomiske udfordringer. Vedvarende økonomiske udfordringer. Særlig lav udvikling i enhedsudgifterne på kernevelfærdsområder (dagpasnings-, folkeskole- og ældreområdet) samt anlæg. Lemvig Kommune har ikke ansøgt om tilskud fra puljen, da Lemvig Kommune med udgangspunkt i ovenstående kriterier ikke forventes at komme i betragtning. 14

12 3.4 Finansieringstilskud Kommunerne får, som i 2013, 2014 og 2015 et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. Heraf fordeles de 1,5 mia. kr. til alle kommuner efter indbyggertal, derudover fordeles 1 mia. kr. til kommuner med et strukturelt underskud højere end landsgennemsnittet. Den restende 1 mia. fordeles til kommuner med et beskatningsgrundlag pr. indbygger under kr. Lemvig Kommunes beskatningsgrundlag er kr. pr. indbygger, og får derfor ikke andel i den sidste milliard. Lemvig Kommune modtager 11,3 mio. kr. i finansieringstilskud. 3.5 Omprioriteringsbidrag Der er aftalt et omprioriteringsbidrag på 1 % svarende til 2,4 mia. kr. Samtidig er det aftalt, at tilbageføre 1,9 mia. kr. til kommunerne. Det vil sige, at samlet set er serviceudgifterne reduceret med 0,5 mia. kr. svarende til 1,8 mio. kr. for Lemvig Kommune. Økonomiaftalen indeholder ikke en konkret binding af ressourceanvendelse og heller ikke særlige krav til dokumentationen for anvendelsen af de 1,9 mia. kr. Det skal derfor alene ses, som en reduktion af servicerammen på 0,5 mia. kr. Der er ingen udmelding omkring omprioriteringsbidraget i 2017 til 2019, men reduktionen på 1 % er indarbejdet i bloktilskuddet, og indgår derfor i tilskud og udligningen i overslagsårene. Det er meget usikkert om omprioriteringsbidraget bliver tilbageført til kommunerne i overslagsårene, idet Regeringen har tilkende givet, at den vil prioritere Sundhedsvæsnet. 15

13 4. Forudsætninger for overslagsårene for Baggrunden for den nuværende resultatopgørelse i tabel 10 er basisbudgettet for Lemvig Kommune i Basisbudgettets overslagsår 2018 videreføres i Hele basisbudgettet fra er efterfølgende pris- og lønfremskrevet til årets priser med udgangspunkt i de seneste pris- og lønskøn fra Kommunernes Landsforening. Som det fremgår af nedenstående resultatopgørelser er der i overslagsårene et forbrug af kassen på 44,7 mio. kr. i 2017 stigende til 108,2 mio. kr. i Tabel 10: Resultatopgørelse for overslagsårene Budgetforslaforslag Budget- (I kr.) Indtægter (+=mindreindtægter/merudgifter, - =merindtægter/mindreudgifter) Det skal understreges, at er stor usikkerhed omkring skat, tilskud og udligning, da tallene foreløbig bygger på udmelding fra statsgarantien og økonomiaftalen for 2016 samt KL s skøn for udvikling i årene Usikkerhederne beskrives nærmere i de følgende afsnit. 4.1 Skat, tilskud og udligning Skatteindtægter for årene 2017 til 2019 tager udgangspunkt i de faktiske skatteindtægter for Skatteindtægterne er meget usikre, men de foreløbige data viser en nedgang i udskrivningsgrundlaget, specielt vedrørende virksomhedsoverskud, som steg væsentlig fra 2012 til Budgetforslag 2019 Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter Serviceudgifter Overførselsudgifter Tekniske- og demo. ændringer Lov- og cirkulære Refusionsomlægning på AI - mindre statsref Pris- og lønstigninger Renter Resultat af den ordinære drift Anlæg Resultat efter anlæg Lån Afdrag Nye lån Lån og afdrag i alt Resultat af det skattefinansierede område Forsyningsvirksomhed Finansforskydninger Forbrug(+) af kassen

14 Budgetforslag 2017 viser derfor en nedgang i skatteindtægterne. Overslagsårene 2018 og 2019 er ligeledes en fremskrivning af de faktiske skatteindtægter for KL skønner, at skatteindtægterne stiger fra 2014 til Udligningen afhænger af Lemvig Kommunes udgiftsbehov og forventningerne til befolkningstallet. I overslagsårene tager befolkningstallet udgangspunkt i det befolkningsgrundlag, som er lagt til grund for statsgarantien, herefter er der indregnet et skønnet fald på 283 indbyggere pr. år, baseret på det gennemsnitlige fald i indbyggere over de seneste to år fra 2013 til Nedenstående tabel viser indbyggertallet, som er benyttet til beregningen af tilskud og udligning i overslagsårene. Tabel 11: Indbyggertal, som indgår i beregning af tilskud og udligning Antal indbyggere ) ) ) ) ) 1) Faktiske indbyggertal pr. 1. januar ) Indbyggertallet pr. 1. januar 2016 jf. statsgarantien 3) Der er indregnet et fald på 283 indbyggere pr. år jf. det gennemsnitlige fald i perioden Tilskud og udligning stiger i 2017, hvilket skyldes at Lemvig Kommune kompenseres for faldet i skatteindtægterne gennem landsudligningen. Herefter falder udligningen, hvilket skyldes det indlagte fald i indbyggertallet, og at det årlige omprioriteringsbidrag på 1 % er med til at reducere bloktilskuddet. Desuden har KL indlagt et skøn for balancetilskuddet, som er negativ, fordi der er en forventning om, at landets samlede skatteindtægter overstiger landets samlede nettodriftsudgifter. Dermed reduceres bloktilskuddet yderligere. 4.2 Driftsudgifter: Udgangspunktet for budgetoverslagsårene 2017 til 2019 er budgetoverslagsårene 2017 og 2018, som blev vedtaget sammen med budget Budget 2018 er videreført i Budgettallene er herefter pris- og lønfremskrevet jf. KL s pris- og lønskøn. Administrationen har udarbejdet nedenstående ændringer til basisbudgettet Tabel 12: Type 1-3 Tekniske og demografiske ændringer samt Lov og Cirkulære: (1.000 kr.) Type 1: Tekniske ændringer / drift Type 1: Tekniske ændringer / finansiering I alt type Type 2: Demogratiske ændringer Type 3: Lov- og Cirkulære I alt type 1-3 samlet (-=indtægter/mindreforbrug, +=mindreindtægt/merudgift) Der er tekniske ændringer til basisbudgettet på 7,2 mio. kr. i 2017 stigende til 9,7 mio. kr. i Samtidig er der demografiske ændringer på ca. -1,5 mio. kr. i 2017 faldende til -1,1 mio. kr. i Lov- og cirkulæreprogrammet for 2016 giver merudgifter på 6,6 mio. kr. i 2017 stigende til 9,8 mio. kr. i 2018 og Budgettet placeres i en pulje under Økonomi- og Erhvervsudvalget, indtil midlerne søges frigivet. 17

15 4.3 Anlægsudgifter: Der er indarbejdet en anlægsramme på kr. i overslagsårene , en del af budgettet er allerede politisk prioriteret jf. nedenstående tabel. Tabel 13: Anlæg i overslagsårene 2017 til kr Pulje til anlæg i budgettet Politisk prioriteret Kystsikring Områdefornyelse i Bøvling Energipulje 400 I alt Rest til politisk prioritering

16 5. Skat, tilskud og udligning i perioden Indtægtsgrundlaget for Lemvig Kommune kommer fra skat, statstilskud og udligning mellem kommunerne. Lemvig Kommune kan frit vælge, at budgettere disse indtægter på to forskellige måder: 1. At budgettere indtægterne ud fra kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). 2. At basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Kommuner, der vælger at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget i 2016, får efterreguleret skat, tilskud og udligning i 2019, på basis af den faktiske opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2016 i maj Forudsætningen i denne beregning af indtægter er, at udskrivningsgrundlaget budgetteres på det statsgaranterede niveau. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udgør 3.357,4 mio. kr. i Lemvig Kommunes udskrivningsprocent for personindkomster er på 25,2 pct., grundskyldspromillen for den almindelige grundskyld er på 28 promille og for landbrug på 7,2 promille i Forudsætningerne vedrørende indkomstskatter og grundskylden fremgår af nedenstående tabel. Tabel 14: Skatteforudsætninger mv. Beløb i kr. (- = indtægt) ) Budgetteret udskrivningsgrundlag ) Udskrivningsprocent 25,2% 25,2% 25,2% 25,2% 3) Skatteprovenu (1x2) ) Budgetteret grundværdi ex. landbrugsejendomme ) Budgetteret grundskyldspromille 28,00 28,00 28,00 28,00 6) Provenu af grundværdi ex landbrugsejd. (4x5) ) Budgetteret grundværdi af landbrugsjord ) Budgetteret grundskyldspromille 7,20 7,20 7,20 7,20 9) Provenu af grundværdi landbrugsejd. (7x8) ) Samlet grundskyldsprovenu (6+9) Selskabsskatten Ifølge Social- og Indenrigsministeriets seneste opgørelser af selskabsskatten i 2015 forventes Lemvig Kommune at modtage 7,6 mio. kr. i selskabsskat i Det er en stigning i forhold til 2015 på 2,1 mio. kr. Heraf er ca. 1,7 reguleringer i forhold til tidligere år, som er engangsindtægter. Samtidig får Lemvig Kommune en udligning af selskabsskatten på 7,7 mio. kr. Det er på niveau med 2015, selvom vores selskabsskat er steget. Dette skyldes, at stigningen i selskabsskatten har været højere i hele landet. Lemvig Kommune bliver udlignet med 50 % af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Der forventes således en samlet selskabsskat på 13,2 mio. kr. i 2015 jf. nedenstående tabel. 19

17 Tabel 15: Udviklingen i selskabsskatten i perioden Beløb i kr Selskabsskat, kommunens andel Udligning I alt Da stigningen fra 2015 til 2016 skyldes en engangsindtægt vedrørende tidligere år, er selskabsskatten for overslagsårene nedjusteret med 1,7 mio. kr. I nedenstående tabel 14 er der en samlet opgørelse af skat tilskud og udligning i Tabel 16: skat, tilskud og udligning i I kr. ( -=indtægt og +=udgift.) Indkomstskat Medf. af det skrå skatteloft Selskabsskat Grundskyld Andel af dødsboskat Øvrige skatter og afgifter Skatter i alt Nettoudligning Statstilskud Betinget balancetilskud Betinget balancetilskud (anlæg) Tilskud til ugunstigstillede kommuner Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedr. udlændinge Ældre tilskud (styrket kvalitet) Ældre tilskud (generelt løft) Beskæftigelsestilskud Tilskud bedre dagtilbud Skøn for tilskud omstilling folkeskolen Refusionsomlægning Finansieringstilskud Tilskud og udligning i alt ex bidrag Momsudligning Kommunalt udviklingsbidrag Tilskud og udligning i alt inkl. bidrag Skat, tilskud og udligning

18 Bilag 1: Det aldersbestemte udgiftsbehov i statsgarantien for 2016 Opgørelse af det aldersbestemte udgiftsbehov Beregnet Aldersgrupper: Enhedsbeløb: Antal indbyggere udgiftsbehov i kr. 0-5 årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , Indbyggertal i alt Rejsetid 346, Aldersbestemt udgiftsbehov i alt

19 Bilag 2: Det socioøkonomiske udgiftsbehov i statsgarantien for 2016 Opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov Antal Lemvig Kommune Antal hele landet Socioøkonomisk kriterie Vægt Vægtet andel Antal årige uden beskæftigelse 0, ,00056 Antal årige uden erhvervsuddannelse 0, ,00053 Antal udlejede beboelseslejligheder 0, ,00013 Antal diagnosticerede psykiatriske patienter 0, ,00016 Antal familier i bestemte boligtyper 0, ,00027 Antal børn i familier, hvor forsørgerne har lav uddannelse 0, ,00023 Antal enlige over 65 år 0, ,00010 Antal personer med lav indkomst i tre ud af fire år 0, ,00015 Antal handicappede 0, ,00020 Antal indvandrere og efterkommere 0, ,00004 Antal årige lønmodtagere med færdigheder på grundniveau 0, ,00020 Beregnet årlig nedgang i befolkningstallet 0, ,00063 Antal børn af enlige forsørgere 0, ,00008 Antal børn som har flyttet tre gange 0, ,00007 Sum af de vægtede kriterier 0,00336 Indbyggertal Lemvig Kommunes andel af indbyggertallet i hele landet 0, Socioøkonomisk indeks 93, ,93570 Gennemsnitligt tillæg pr. indbygger ,05 Lemvig Kommunes indbyggertal Socioøkonomisk udgiftsbehov i kr