ANSØGNING OM TILSKUD SOM SÆRLIGT VANSKELIGT STILLET KOMMUNE EFTER 16 I LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER

Transkript

1 Økonomi- og Indenrigsministeriet 6. AUGUST 2012 ANSØGNING OM TILSKUD SOM SÆRLIGT VANSKELIGT STILLET KOMMUNE EFTER 16 I LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER Med henvisning til den indgåede aftale omkring kommunernes økonomi for år 2013 mellem Regeringen og KL, samt Økonomi- og Indenrigsministeriets skrivelse af 29. juni 2012 til kommunerne omkring budgetlægningen for 2013, ansøger Kommune hermed om tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune. Udmeldingerne om udligningsreformen tilsagde, at Kommune skulle have været blandt de kommuner, der ville få sin økonomi markant forbedret. Efter at have modtaget de endelige tal fra ministeriet omkring den kommunale udligning og generelle tilskud for 2013, må vi desværre konstatere, at Kommunes indtægter fra tilskud og udligning ikke er steget. GULDBORGSUND KOMMUNE RÅDHUSET PARKVEJ NYKØBING F TLF FAX KOMMUNEN@ GULDBORGSUND.DK SAGSNR. 12/29242 SAGSBEHANDLER: OJA DIR OJA@GULDBORGSUND.DK CVR NR TELEFONTIDER: MAN-ONS KL TORS KL FRE KL Omlægningen af det hidtidige særtilskud til kommunen på 18 mio. kr., til nedsættelse af skatten på produktionsjord til bloktilskud har, sammen med et stort fald i bloktilskuddet, som følge af et kraftigt faldende befolkningstal i kommunen, medført et stort fald i kommunens indtægter. De øvrige, positive elementer i udligningsreformen er blevet mere end udjævnet for Kommune, og kommunens økonomiske situation er samlet set ikke blevet forbedret. Kommunen er således fortsat i en vanskelig økonomisk situation med faldende indtægter og en særdeles lav likviditet. Hertil kommer vanskelige økonomiske rammebetingelser i form af et lavt beskatningsgrundlag, et højt udgiftsbehov, et højt skat / serviceniveau, et stærkt faldende indbyggertal og en skævt sammensat befolkning, som vil blive endnu mere skæv pga. den demografiske udvikling i de kommende år. Kommunen har taget en række skridt for at rette op på den vanskelige økonomiske situation, bl.a. ved i årene at finde besparelser på 235 mio. kr. Blandt besparelserne er nedlæggelse af en række lederstillinger i administrationen og lukning af 5 folkeskoler. Et stort fald i indbyggertallet nødvendiggør, at kommunen investerer i yderligere strukturtilpasninger, hvilket er ganske vanskeligt pga. kommunens dårlige økonomiske situation.

2 SIDE 2/8 På trods af de store besparelser er Kommune fortsat i en særdeles kritisk økonomisk situation. Budgetoplægget for 2013 er endnu ikke forelagt politisk, men vil blive drøftet ved næste Økonomiudvalgsmøde. Resultatoversigten er opstillet nedenfor. Kommune, budgetoplæg 2013, mio. kr. Indtægter Udgifter (netto) Renter (netto) 13 Ordinær drift (overskud) 85 Afdrag på lån -69 Økonomisk råderum (positivt) 16 Anlægsudgifter - 80 Tilskud fra kvalitetsfonden 22 Låneoptagelse (estimat) 40 Forsyning tilbagebetaling af gæld 17 Likviditetsændring 15 ( - ) = udgifter / underskud / forbrug af likviditet LIKVIDITET OG GÆLD Opgjort efter kassekreditreglen, havde Kommune med kr. pr. indbygger landets 4. laveste likviditet ved udgangen af 1. kvartal Landsgennemsnittet var kr. pr. indbygger. Etableringen af Udbetaling Danmark vil sætte Kommunes i forvejen særdeles anstrengte likviditet yderligere under pres. Kommune forventer et likviditetstab på 100 mio. kr. som følge af etableringen af Udbetaling Danmark. Kommunen modtager imidlertid blot et engangstilskud på 32,7 mio. kr., som følge af etableringen. Likviditetsopgørelse ultimo 2013 mio. kr. Likviditet primo Likviditetsændring 2012 * 54 Likviditet primo Likviditetsændringer budgetoplæg Likviditetstab forbundet med etablering af Udbetaling Danmark Kompensation for likviditetstab forbundet med etablering af Udbetaling Danmark Likviditet ultimo ( - ) = forbrug / underskud *: jf. halvårsregnskab 33 Ved udgangen af 2011 havde Kommune landets 6. højeste langfristede gæld på kr. pr. indbygger. Gennemsnittet for landets kommuner var kr. pr. indbygger.

3 SIDE 3/8 DEMOGRAFI Kommunes demografiske udvikling er præget af en stor befolkningstilbagegang med et faldende antal børn, unge og personer i den arbejdsdygtige alder, men samtidig en stor og stigende andel ældre. Nedenfor er kommunens udvikling vist. Indeks 100 = årige årige årige Befolkningen i alt og 2012 er befolkningstal fra Danmarks Statistik og 2022 er Danmarks Statistiks befolkningsprognose. I KMDs befolkningsfremskrivning for Kommune forventes en endnu større stigning i antallet af 65+-årige (indeks 134 i 2022). Som det fremgår af tabellen over den demografiske udvikling i Kommune, så sker der en kraftig stigning i antallet af ældre, mens antallet af personer i den arbejdsduelige alder falder. Dermed forværres en i forvejen skæv befolkningssammensætning. Kommune har mange ældre indbyggere og få i den arbejdsduelige alder. Dette fremgår af nedenstående sammenligning med hele landets befolkningssammensætning og den forventede udvikling. Befolkningsudvikling i alt Udvikling i antal årige Faktisk udvikling Forventet ifølge Danmarks Statistik, Faktisk udvikling Forventet ifølge Danmarks Statistik, Kommune Gennemsnit for hele landet - 2,6 % + 2,4 % - 2,8 % + 1,7 % - 5,6 % + 0,3 % - 5,8 % + 0,5 % Andel 0 17-årige, ,8 % 21,5 % Andel årige, ,4 % 61,1 % Andel 65+-årige, ,7 % 17,3 % Andel af befolkningen, der bor i landdistrikt eller små byer (op til indb.) 2012 (ECO-nøgletal) 65,9 % 30,2 % Af sammenligningen med hele landet fremgår det bl.a., at over dobbelt så mange som gennemsnitligt for hele landet bor udenfor de større byer. Dette medfører et større udgiftsbehov på en række serviceområder, eksempelvis på folkeskolen, biblioteker, hjemmepleje, borgerservice, vejvedligehold, redningsberedskab, mv. Nedgangen i indbyggertallet er drastisk forværret fra 2011 til 2012 i forhold til tidligere, hvor der skete et fald i folketallet på 670 personer (- 1,1 %), hvilket var væsentligt værre end befolkningsprognoserne havde vist. Udviklingen er fortsat i

4 SIDE 4/8 1. kvartal af 2012, hvorfor det kan frygtes, at ovenstående befolkningsfremskrivning også er for optimistisk. Faldet i indbyggere i den arbejdsduelige alder vil medføre et fald i kommunens skatteindtægter, og faldet i kommunens samlede indbyggertal medfører et fald i bloktilskuddet. Fra 2012 til 2013 sker der således et fald i kommunens bloktilskud på ca. 40 mio. kr. pga. det lavere indbyggertal. Det store fald i antallet af børn og unge kan medføre lavere udgifter til undervisning og børnepasning. For at opnå et fald i udgifterne, er det imidlertid nødvendigt at lukke daginstitutioner og skoler for at undgå for dårlig udnyttelse af kapaciteten. Dette kræver investeringer i udvidelse af de tilbageblivende institutioner og skoler, og medfører et fald i borgernes oplevede serviceniveau, idet der bliver længere til servicetilbuddene. Kommune har allerede lukket eller sammenlagt en række daginstitutioner og 5 folkeskoler. Nedgangen i indbyggertallet går så hurtigt, at det er umuligt for kommunen at tilpasse servicetilbuddene tilstrækkeligt hurtigt til de færre borgere, og dermed lavere indtægter, idet tilpasningerne kræver likviditet til de nødvendige investeringer, og Kommune mangler netop likviditet. Dette er et stort problem for Kommune i dag, og vil også fremover være en stor udfordring. BESKATNINGSGRUNDLAG OG SERVICENIVEAU Kommune drives effektivt og rationelt, men kommunens økonomiske rammevilkår er langt fra gode. Kommunen har en uheldig kombination af et højt udgiftsbehov og et lavt beskatningsgrundlag. Dette medfører, at kommunen ikke kan levere et serviceniveau på højde med landsgennemsnittet, på trods af et beskatningsniveau, der er højere end gennemsnitligt. Nøgletallene vedrørende herfor er vist nedenfor. Udskrivningsgrundlag, kr. pr. indb * Beskatningsgrundlag, kr. pr. indb * Kommune (16. laveste) **** (20. laveste) Beskatningsniveau 2012 * 25,65 (28. højeste) Udgiftsbehov 2013, kr. pr. indb. ** (14. højeste) Socioøkonomisk indeks 2013 ** 117,4844 (13. højeste) Serviceniveau, budget 2012 (ECO-nøgletal ***) Skat / serviceniveau, budget 2012 (ECO-nøgletal ***) Gennemsnit for hele landet , ,98 1,00 1,05 1,00 * Kilde: noegletal.dk ** Tabeller vedrørende kommunal udligning og tilskud 2013, tabel 4.1 og 4.2

5 SIDE 5/8 *** ECO-nøgletallene er korrigeret for sale-and-lease-back, og afviger derfor fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal. **** I 2012 er der endnu ikke korrigeret for den forkerte indregning af værdien af produktionsjord som følge af begrænsningen af beskatningen heraf. Beskatningsniveauet er derfor reelt set lavere end det her angivne. Ressourceforbruget i Kommune på de store serviceområder Budget 2012 korrigeret for sale-andlease-back indekseret i forhold til landsgennemsnittet (ECO-nøgletal tabel 1.30) Administration mv. pr. indb. (ekskl. lønpuljer og tjenestemandspensioner) Kommunes ressourceforbrug, hvor landsgennemsnit tet er indeks 100 Udgiftsudvikling regnskab 2011 budget 2012 (faste priser) % Børnepasning pr. 0-5-årig 91-1 % Folkeskolen pr årig % Ældreområdet (ekskl. ældreboliger) pr. 65+-årig Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse pr. indb. Voksne med særlige behov pr. 18+årig Børn/unge med særlige behov pr årig 91-1 % % % % Redningsberedskab pr. indb % Vejvæsen pr. km. vej % Ressourceforbruget i Kommune på overførsels- og arbejdsmarkedsområderne Budget 2012 indekseret i forhold til landsgennemsnittet (ECO-nøgletal, tabel 1.30) Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger pr årig Kommunes ressourceforbrug, hvor landsgennemsnit tet er indeks 100 Udgiftsudvikling regnskab 2011 budget 2012 (faste priser) 110 * Sygedagpenge pr årig % Førtidspensioner pr årig % Revalidering og løntilskud mv. pr årig % *: Finansieringsomlægning, hvorfor 2012 forbruget ikke kan sammenlignes direkte med tidligere år. Kommune budget pr. indbygger i aldersgruppen var også i 2011 ca. 10 % højere end landsgennemsnittet. Som det fremgår af ovenstående, har Kommune et ressourceforbrug, der på de fleste store serviceområder (administration, børnepasning, folkeskolen og ældreplejen) ligger på eller under landsgennemsnittet pr. indbygger i målgruppen.

6 SIDE 6/8 Der, hvor Kommune har et større end gennemsnitligt ressourceforbrug, er på områder, hvor kommunen har et højt udgiftsbehov som følge af kommunens sociale sammensætning (førtidspension, arbejdsmarkedsforanstaltninger, børn/unge med særlige behov, mv.) eller som følge af den lave befolkningstæthed (folkeskolen, redningsberedskab, mv.). Siden kommunen blev dannet, har Kommune haft et meget lavt anlægsniveau. Det lave anlægsniveau bevirker, at kommunens bygninger, veje og installationer generelt er nedslidte og utidssvarende med et relativt højt energiforbrug. Kommunen har ikke midler til at investere i at bringe vedligeholdelsesniveauet op til en hensigtsmæssig standard, hvilket bevirker, at en uforholdsmæssig stor del af driftsudgifterne må bruges på energiudgifter og reparationer. Anlægsudgifter Bruttoanlægsudgifter i årene , kr. pr. indbygger Kommune (12. laveste) Hele landet GULDBORGSUND KOMMUNE I FORHOLD TIL UDVÆLGELSESKRITERIERNE Nedenfor er oplistet hvordan Kommune lever op til udvælgelseskriterier: Kriterium Demografiske udfordringer Aktuelle økonomiske udfordringer Vedvarende økonomiske udfordringer Særlig lav udvikling i enhedsudgifterne på kernevelfærdsområder samt anlæg Kommentar Over de seneste 5 år ( ), er Kommunes befolkningstal faldet fra indb. til indb., dvs. et fald på indbyggere eller 2,6 %. Faldet har primært fundet sted blandt indbyggere i den erhvervsduelige alder og blandt børn og unge, hvorimod der er blevet flere ældre. Kommune har landets 4. laveste likviditet, opgjort efter kassekreditreglen. Etableringen af Udbetaling Danmark vil sætte kommunens likviditet yderligere under pres. Kommune ejer den ene af landets to kommunalt ejede bemandede broer, overtaget fra det tidligere Storstrøms Amt. Denne bro har et stort behov for renovering, hvilket vil være en stor belastning for kommunen. Kommune har landets 6. højeste langfristede gæld, og har ikke økonomisk mulighed for at investere i de strukturtilpasninger, som er nødvendige pga. kommunens demografiske udvikling. Kommune havde en nedgang i serviceudgifterne pr. indbygger på 1,1 % fra budget 2011 til budget Kommunens anlægsudgifter har i de sidste 6 år været blandt landets laveste, og er fortsat særdeles lave.

7 SIDE 7/8 Nedenstående er en oversigt over, hvordan Kommune lever op til tidligere udmeldte kriterier for tildeling af tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune. Kriterium Væsentligt højere nettoudgifter til forsørgelse Væsentligt højere bruttoudgifter til førtidspensioner Væsentligt højere andel af fuldtidsledige i forhold til landsgennemsnittet Et væsentligt fald i befolkningstallet over de seneste 5 år Et samlet højt beskatningsniveau Kommentar Kommune nettoudgifter til forsørgelse i 2012 er budgetteret til kr. pr årig indbygger. Landsgennemsnittet er kr. pr årig indbygger. Kommunes bruttoudgifter til forsørgelse er således 33 % højere end landsgennemsnittet. Kommune bruttoudgifter til førtidspensioner i 2012 er budgetteret til kr. pr årig indbygger. Landsgennemsnittet er kr. pr årig indbygger. Kommunes bruttoudgifter til førtidspensioner er således 64 % højere end landsgennemsnittet. Ifølge seneste opgørelse (maj 2012), er 6,6 pct. af de forsikrede arbejdstagere ledige i Kommune, hvilket er flere end landsgennemsnittet på 6,1 pct. Over de seneste 5 år ( ), er Kommunes befolkningstal faldet fra indb. til indb., dvs. et fald på indbyggere eller 2,6 %. Faldet har primært fundet sted blandt indbyggere i den erhvervsduelige alder og blandt børn og unge, hvorimod der er blevet flere ældre. Kommunes samlede beskatningsniveau er på 25,65 pct. Dette er 0,74 pct. højere end landsgennemsnittet. ANSØGNING Det er nødvendigt for Kommune at konsolidere kassebeholdningen. Samtidig har kommunen et massivt behov for vedligehold og genopretning af kommunens bygninger, institutioner og veje, og for at investere i strukturtilpasninger som følge af den negative demografiske udvikling. De økonomiske rammebetingelser giver imidlertid ikke mulighed for dette. Kommune skal derfor ansøge om et tilskud på 54 mio. kr., svarende til kommunens forventede negative kassebeholdning ved udgangen af Tilskuddet kan medvirke til, at Kommune på kort sigt ikke kommer i konflikt med Kassekreditreglen, og kan investere i nogle af de nødvendige strukturtilpasninger. Kommune ansøger samtidig at komme i betragtning til et udviklingspartnerskab. Der fremsendes en særskilt ansøgningsskrivelse herfor. Med venlig hilsen

8 SIDE 8/8 John Brædder Borgmester Ole Jakobsen Direktør Økonomi & HR