Afslutningsrapport for projekt. Destination trivsel. Resultater og anbefalinger til en trivselsfremmende

Transkript

1 Afslutningsrapport for projekt Destination trivsel Resultater og anbefalinger til en trivselsfremmende indsats i skolen 2017

2 2 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

3 INDHOLD Forord Beskrivelse af projektet: Destination Trivsel Indsatser i Destination trivsel Destination Trivsel på skolen Temaer og undervisningsforløb i Destination Trivsel Inspiration til forældre og skole-hjem-samarbejdet Udvikling, afprøvning og revidering af indsatser Udbredelse af indsatser i Destination trivsel Evaluering af Partnerskabet Evaluering af indsatserne i Destination Trivsel Evalueringens data og metode Evalueringens resultater Mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet Mobbet med det der gør dig, dig Trivsel er mere end fravær af mobning Handlemuligheder, elevinvolvering og elevdeltagelse Øget fokus på elevernes perspektiver i konfliktløsning Manglende fokus på trivsel i udskolingen Faglig læring og social trivsel Et trygt læringsrum Forældrenes rolle og skole-hjem-samarbejde Konklusioner og anbefalinger Opsummering af projektets erfaringer og anbefalinger Partnerskabets anbefalinger til nye udviklingstiltag LItteratur Sex & Samfund, 2017 ISBN nr Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Lone Smidt, Anne Wind, Anneline Sandø, Annemette Rasmussen Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Fotos: Lars Nybøll, Pernille Ane Egebæk, Pernille Skanderup, Mette Frandsen Layout: Terese Skovhus Undervisningsmaterialet er udviklet med støtte fra Sundhedsministeriets partnerskabspulje Afslutningsrapport for Destination Trivsel 3

4 Forord I et partnerskab med Danske Skoleelever, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Holstebro Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune og Københavns Kommune har Sex & Samfund i perioden gennemført projektet Destination Trivsel. Destination Trivsel er et partnerskabsprojekt, der handler om at udvikle nye perspektiver på, hvordan mental sundhed og trivsel i grundskolen kan fremmes. Projektet er gennemført med støtte fra Sundhedsministeriets partnerskabspulje. Denne afslutningsrapport beskriver projektet, dets indsatser og resultater. Rapporten indledes med en beskrivelse af projektet og de konkrete indsatser, der er udviklet og afprøvet som en del af Destination Trivsel. Herefter følger en evaluering af projektet, som sammenfatter de resultater projektet bidrager med i forhold til, hvordan der kan arbejdes med mental sundhed, trivsel og trivselsfremme i grundskolen. Evalueringen baserer sig på kvalitative interviews med elever, lærere/pædagoger, skoleledere og forældre. Hovedfokus i evalueringen er på elevernes perspektiver på trivsel og trivselsfremme. Data fra de øvrige informanter anvendes til at understøtte elevernes perspektiver. De konklusioner og anbefalinger til det trivselsfremmende arbejde i skolen, som fremkommer på baggrund af analysen, er dermed i høj grad afledt af elevernes perspektiver. Rapporten er udarbejdet af Lone Smidt, projektleder og folkeskolelærer, Anne Wind, projektleder og cand. Pæd., Anneline Sandø, projektleder og kandidat i folkesundhedsvidenskab samt Annemette Rasmussen, folkesundhedsvidenskabsstuderende og studentermedhjælper. Professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Venka Simovska har givet sparring på evalueringsdesignet. Chefkonsulent ved UC Syd Anette Schulz har gennemført den indledende databearbejdning og analyse af elevperspektivet, givet overordnet sparring på udarbejdelsen af rapportens evalueringsafsnit samt bidraget med sparring på udarbejdelsen af evalueringens konklusioner og anbefalinger. Afslutningsrapporten henvender sig til alle aktører, der på nationalt niveau, kommunalt niveau, skoleniveau eller på anden vis arbejder med læring og trivsel. Hensigten er, at rapportens konklusioner og anbefalinger kan inspirere til udvikling af strukturelle rammer og planlægning af konkrete indsatser, der kan fremme elevernes mentale sundhed, trivsel og læring i skolen. Marianne Lomholt Leder af National Afdeling August Afslutningsrapport for Destination Trivsel

5 1.. Beskrivelse af projektet: Destination Trivsel Destination Trivsel er et partnerskabsprojekt, der handler om at udvikle nye perspektiver på, hvordan mental sundhed og trivsel i grundskolen kan fremmes. Projektet er gennemført i perioden Projektets primære og overordnede formål er at bidrage til, at flere børn trives og har god mental sundhed, mens den sekundære målsætning er at bidrage til at mindske den sociale ulighed i sundhed blandt børn og unge. Mental sundhed forstås som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Trivsel Trivsel anskues i projektet som en del af det overordnede begreb om mental sundhed. I Destination trivsel omsættes sociale og mentale udfordringer og problematikker, der er en del af elevernes hverdag, til konkret indhold i undervisningen. Gennem en pædagogisk tilgang, baseret på elevernes medbestemmelse og udvikling af handlekompetence, lærer eleverne måder, hvorpå de selv kan være med til at håndtere trivselsproblematikker og påvirke de forhold, der har betydning for egen og andres mentale sundhed og trivsel. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om mental sundhed (2012). Mental sundhed Mental sundhed forstås i projektet ud fra Sundhedsstyrelsens definition, som er formuleret med udgangspunkt i Verdenssundhedsorganisationen WHOs tilgang til mental sundhed: En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker (Sundhedsstyrelsen, 2012). Mental sundhed rummer dermed to dimensioner: 1) en oplevelsesdimension, der handler om ens egen oplevelse af at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet, 2) en funktionsdimension, der handler om at kunne klare dagligdags gøremål, som for eksempel at gå i skole, indgå i sociale relationer og at kunne håndtere de forskellige udfordringer, som en almindelig dagligdag kan byde på (Undervisningsministeriet 2016). Målet med Destination Trivsel er at bidrage til at styrke det trivselsfremmende arbejde i skolen gennem en systematisk undervisningsindsats, hvor trivselstematikker integreres i fagene, fra børnene starter i skolen til de går ud af 9. klasse. Afslutningsrapport for Destination Trivsel 5

6 Projektets mål Målet med projektet er at bidrage til at styrke det trivselsfremmende arbejde i skolen gennem en systematisk undervisningsindsats, hvor trivselstematikker integreres i fagene, fra børnene starter i skolen til de går ud af 9. klasse. Desuden inddrages et forældreperspektiv, der handler om, hvordan forældre kan inddrages i og støtte op om trivselsindsatser i skolen samt et skoleperspektiv, der fokuserer på, hvordan der på et skoleniveau kan arbejdes med at fremme trivsel. Forventningen til projektet er således ikke, at der efter projektet kan ses en direkte afledt effekt hos målgruppen, men at projektet på baggrund af dets resultater kan bidrage med konkrete anbefalinger i forhold til, hvordan man kan styrke trivselsfremmende indsatser i skolen. bidraget til materialerne om ensomhed til udskolingen, og chefkonsulent ved UC Syd Anette Schulz har givet sparring på evalueringens resultater og konklusioner. Udgangspunktet for partnerskabsprojektet har således været at samle en række nøgleaktører på området, der, med deres forskellige fagligheder, kompetencer, faglige positioner og netværk har kunnet bidrage til en succesfuld målopfyldelse. Destination Trivsel er et partnerskab mellem Danske Skoleelever, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Holstebro Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Københavns Kommune og Sex & Samfund Partnere i Destination trivsel Destination Trivsel er et partnerskab mellem Danske Skoleelever, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Holstebro Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Københavns Kommune og Sex & Samfund. I var Call Me ligeledes en del af partnerskabskredsen. Partnerne har alle erfaringer med at arbejde med børn og unges sundhed og trivsel, og de har på den baggrund kunnet bidrage med forskellige perspektiver, viden og erfaringer i forhold til, hvad der skal til for at øge trivslen blandt børn og unge på landets skoler. Det er partnerne, der i fællesskab har besluttet de temaer, som projektet og dets undervisningsindsatser er funderet i. Temaerne er udvalgt med afsæt i en tese om, at undervisning om køn, krop, relationer og seksualitet kan fremme børn og unges trivsel. Andre samarbejdspartnere En række andre samarbejdspartnere har løbende været inddraget i projektet. Det gælder Danmarks Lærerforening, der har givet sparring på materialerne, Venka Simovska, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus universitet, der har givet sparring på det forskningsmæssige udgangspunkt for projektet samt bidraget til evalueringsdesignet. Ungdomsorganisationen Ventilen har 6 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

7 1.1. Indsatser i Destination trivsel Indsatserne i Destination Trivsel kan overordnet inddeles i tre kategorier: 1) Et baggrundsmateriale, der beskriver tilgangen til trivselsfremme i projektet og giver inspiration til arbejdet med trivselsfremme på skoleniveau. 2) Konkrete undervisningsforløb til en række obligatoriske fag og emner i folkeskolen. 3) Inspiration til forældre og til skole-hjem-samarbejdet. Afslutningsrapport for Destination Trivsel 7

8 1.2. Destination Trivsel på skolen Destination trivsel på skolen er titlen på baggrundsmaterialet. I baggrundsmaterialet beskrives den tilgang til mental sundhed og trivsel, som indsatserne i Destination Trivsel er baseret på. Desuden indeholder baggrundsmaterialet partnerskabets anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med en samlet og struktureret trivselsfremmende indsats på skolen med inddragelse af skolens forskellige aktører. Partnerskabets primære anbefalinger er centreret om to elementer i form af udvikling af en trivselspolitik og en pædagogisk didaktisk indsats, som støtter op om hinanden. De to elementer udgør en samlet trivselsindsats. DESTINATION TRIVSEL PÅ SKOLEN 2017 Der er jo rigtig mange muligheder i det faktisk, at man på den måde får brugt noget tid på det [trivselsfremmende arbejde] uden at det altid går fra det fag-faglige Lærer (om undervisningsindsatserne i Destination Trivsel) I Destination Trivsel tænkes trivsel, faglighed og læring tæt sammen ved systematisk at integrere et fokus på trivselsfremme i planlægningen af faglige læringsforløb. Børn og unge, der oplever, at de lærer noget i klassen og mestrer fagene, trives bedre. Børn og unge, der oplever social trivsel i klassefællesskabet er mere åbne over for ny læring i klassen, og den faglige læring giver dagligt mulighed for at understøtte den sociale trivsel i klassen og på skolen (Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning, 2014). Læring i skolens skemalagte fag rummer samtidig et potentiale til at styrke inkluderende fællesskaber i klassen og på skolen og derigennem styrke elevernes trivsel Hvis barnet mistrives socialt og er i en klasse, der ikke fungerer, bliver det lettere ukoncentreret og uengageret i timerne Jill Mehlbye, programleder for Børn og Unge på KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 8 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

9 Folkeskolens opgave med at fremme elevernes trivsel er særligt beskrevet i to af skolens obligatoriske, men timeløse emner. Det gælder Elevernes alsidige udvikling og Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab. Elevernes alsidige udvikling handler om elevernes engagement i undervisningen, deres læringsmåder og handlekompetence. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) handler om sundheds- og trivselsfremme for eleverne og om rettigheder, normer og idealer i forhold til køn, krop og seksualitet. I den didaktiske tilgang til trivselsfremme i SSF er der lagt vægt på elevinddragelse og udvikling af elevernes handlekompetence. De læringsforløb, der udgives i Destination trivsel, er eksemplariske for, hvordan de tværgående emner Elevens alsidige udvikling og Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab kan integreres i skolens skemalagte fag. Dermed bygger Destination Trivsel på en forståelse af, at trivsel i klassen og på skolen ikke kan parkeres i en ugentlig lektion eller en årlig temadag. Fagpersoner i skolen vil vide, at trivsel dagligt er et element i mødet med børn og unge, og at meget trivselsarbejde opstår ud fra et behov, der ikke nødvendigvis er systematiseret på skoleniveau. Det er det daglige trivselsarbejde op gennem hele skoleforløbet, som Destination Trivsel ønsker at give input til en systematisering af. Destination Trivsel bygger på en opfattelse af, at trivsel handler om at indgå i inkluderende fællesskaber i klassen og på skolen, der respekterer og anerkender forskellighed, og hvor der ikke er mobning. Destination Trivsel bygger ligeledes på en opfattelse af, at trivsel handler om at indgå i inkluderende fællesskaber i klassen og på skolen, der respekterer og anerkender forskellighed, og hvor der ikke er mobning. Det er dog vigtigt at understrege, at trivsel handler om andet og mere end blot fravær af mobning: Trivsel i fællesskabet handler også om at blive aktivt inkluderet i det sociale liv i klassen og om muligheden for selv at handle og tage del i, at man selv og ens klassekammerater trives i klassen og på skolen. Tilgangen til og forståelsen af mental sundhed og trivsel samt den pædagogiske tilgang til arbejdet med trivselsfremme er uddybet i baggrundsmaterialet Destination Trivsel På Skolen, der kan læses og downloades på Sex & Samfunds portal for undervisere i grundskolen, Afslutningsrapport for Destination Trivsel 9

10 1.3. Temaer og undervisningsforløb i Destination Trivsel For at gøre arbejdet med mental sundhed og trivsel konkret, er der udvalgt fem overordnede temaer i projektet, som partnerne har erfaring med, har betydning for børn og unges trivsel i hverdagen. Ud fra disse temaer er der udviklet femten undervisningsforløb, heraf fem til hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, som lærerne kan bruge i den daglige undervisning. De fem temaer er: 1) sprog, 2) ensomhed, 3) krop, 4) normer og mangfoldighed og 5) sociale medier. Alle undervisningsforløbene kan gratis downloades på DESTINATION TRIVSEL KROP KLASSE 2016 destination TriVSel Sociale medier KlaSSe 2016 DESTINATION TRIVSEL SPROG KLASSE DeStINatIoN trivsel KøN og SeKSUalItet KlaSSe destination TRIVsEL EnsomhEd KLAssE DESTINATION TRIVSEL KROP KLASSE Jeg havde tænkt, at hvis vi skulle arbejde med det, så ville jeg ikke have så mange fag-faglige ting ind, så ville det blive noget socialt arbejde, hvor vi lavede nogle ryste-sammen ting og nogle samarbejdslege og måske snakkede med dem om ensomhed, og hvad man kunne gøre. At få noget fag-fagligt ind, det synes jeg jo i virkeligheden er meget genialt [ ] På den måde så synes jeg, at det er meget inspirerende Lærer, 5.klasse (om undervisningforløbene i Destination Trivsel) 10 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

11 Hvert forløb tager udgangspunkt i fælles mål fra udvalgte obligatoriske fag i folkeskolen, hhv. dansk, idræt, historie, billedkunst og/eller samfundsfag, og integrerer mål fra det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Formålet med skolens sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er at udvikle elevernes kompetencer til at fremme sundhed og trivsel. Der lægges dermed op til, at trivselsfremme systematisk bør tænkes ind i den faglige undervisning på de forskellige klassetrin. Forløbene viser samtidig hvordan, den faglige læring kan understøtte fællesskaber med plads til og anerkendelse af forskellighed, som er et af de bærende principper i den pædagogiske og didaktiske tilgang i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Forløbene skal således også ses som inspiration til en metode, som undervisere kan videreudvikle. Når undervisningsforløbene lægger op til, at man igennem skoleforløbet løbende vender tilbage til arbejdet med de samme temaer, er det netop også for at understrege, at trivselsarbejde i skolen ikke er klaret ved en enkeltstående temadag, men at det handler om et vedvarende og tilbagevendende fokus på tematikker, der er relevante for børn og unges trivsel. Som en del af undervisningsforløbene er der udviklet en række korte undervisningsfilm, der er tilgængelige både via og Sex & Samfunds hjemmesider til elever i grundskolen. Det er tre film om sociale medier, der er udviklet i samarbejde med kampagnen Uge Sex Indskoling: På nettet på Mellemtrin: Online på Udskoling Sociale medier hvor socialt? på I samarbejde med Uge Sex 2017 er der desuden udviklet filmen Sprog på nettet til udskolingen. Denne film sætter fokus på den hårde tone på nettet (filmen kan ses på Det gælder også filmen Fællesbad til mellemtrinnet og udskolingen, der sætter fokus på problematikker i forhold til krop og trivsel, og som kan knytte sig til fællesbadet i forbindelse med skolens idrætsundervisning. (filmen kan ses på og ). Afslutningsrapport for Destination Trivsel 11

12 1.4. Inspiration til forældre og skole-hjem-samarbejdet Forældre kan med fordel inddrages i det trivselsfremmende arbejde igennem hele skoleforløbet fra 0. til 9. klasse. I projektet er der derfor udviklet tre korte film, der kan bruges som inspiration til forældrene og til skole-hjem-samarbejdet. Filmene sætter fokus på, hvordan forældre kan tale med deres børn om sprog, ensomhed og livet på de sociale medier. Filmene er udviklet i et samarbejde mellem Call me, Sex & Samfund og Skole og Forældre. Filmene kan ses på Sex & Samfunds nye website til forældre, som lanceres d Få adgang til sitet via På forældresitet præsenteres viden og fakta inden for forskellige temaer relateret til køn, krop og seksualitet, og forældre kan finde inspiration til, hvordan de kan tale med deres børn omkring disse temaer. Filmene findes endvidere på Destinations Trivsels temaside om skole-hjem-samarbejdet på 12 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

13 1.5. Udvikling, afprøvning og revidering af indsatser Figur 1 viser processen omkring udvikling, afprøvning og revidering af indsatserne i Destination Trivsel. Indsatserne er udviklet, afprøvet og revideret løbende fra I et samarbejde med Uge Sex 2015 udkom de første undervisningsforløb til Destination Trivsel med titlen Sammen om sundhed og trivsel til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling i januar Undervisningsforløbene bygger på Sex & Samfunds mangeårige erfaring med udvikling af undervisningsforløb, der sætter fokus på trivsel, relationer, fællesskaber, køn, krop, og seksualitet. Forløbene var udgangspunktet for, at partnerskabskredsen i begyndelsen af 2015 definerede og konkretiserede, hvilke særlige temaer Destination Trivsel fremadrettet skulle fokusere på. Partnerskabet besluttede desuden, at den pædagogiske/didaktiske indsats skulle understøttes af udvikling af et baggrundsmateriale (Destination Trivsel på skolen) med beskrivelse af tilgangen til trivselsfremme i projektet og inspiration til en samlet trivselsfremmende indsats på skolen. Figur 1: Processen omkring udvikling, afprøvning og revidering af indsatser Udvikling af det første undervisningsmateriale "Sammen om sundhed og trivsel Undervisningsmaterialer, baggrundsmateriale og forældre indsats udvikles Materialerne revideres på baggrund af erfaring fra skolerne og udkommer på ny Partnerskabet definerer indsatsen og udvælger relevante temaer for trivsel Materialerne afprøves på modelskoler, erfaring indsamles og analyseres i samarbejde med partnerne Alle materialer ligger tilgængelig online på I foråret 2016 udkom femten nye undervisningsforløb med udgangspunkt i de af partnerskabet fastlagte temaer. I løbet af perioden maj til september 2016 blev otte af de femten undervisningsforløb afprøvet på modelskoler i de fire partnerkommuner (Aarhus, Holstebro, Købehavn og Aalborg). I den forbindelse observerede to repræsentanter fra Sex & Samfund undervisning med forløbene og interviewede elever, lærere, forældre og skoleledere om arbejdet med Destination Trivsel. Data fra modelskolerne blev analyseret og gennemgået i samarbejde med Danske Skoleelever, Skolelederforeningen og Skole og Forældre, og på den baggrund blev de afprøvede undervisningsforløb og baggrundsmaterialet revideret og udkom på ny i foråret Afslutningsrapport for Destination Trivsel 13

14 1.6. Udbredelse af indsatser i Destination trivsel Indsatserne i Destination Trivsel er tilgængelige på Sex & Samfunds hjemmeside Der henvises desuden til indsatserne på Undervisningsministeriets læringsportal ministeriets temaside om mobning, og Dansk Center for undervisningsmiljøs temaside sammen-mod-mobning. Destination Trivsel er omtalt i litteraturstudiet Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge (Niclasen, J et al, 2016). 14 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

15 2.. Evaluering af Partnerskabet Udgangspunktet for partnerskabet var at samle en lang række af de vigtigste nøgleaktører omkring skolens arbejde med at fremme elevernes trivsel og læring. Partnernes forskellige fagligheder, positioner, kompetencer og netværk skulle bidrage til at kvalificere projektet og sikre en succesfuld målopfyldelse. Partnerskabet har mødtes til årlige partnerskabsmøder, og derudover har de enkelte partnere løbende bidraget med konkrete inputs og sparring til projektets forskellige indsatser. Beslutninger i partnerskabet På det indledende partnerskabsmøde blev projektets indsatser drøftet. Fra partnerne blev der udtrykt forskellige behov og faglige tilgange til, hvordan partnerskabsprojektet skulle udfolde sig for at opfylde projektets formål om at bidrage til, at flere børn og unge trives og har god mental sundhed. Mens der hos udvalgte partnerskabsdeltagere var et ønske om udvikling af konkrete undervisningsmaterialer, var der andre deltagere, der lagde hovedvægten på udvikling af et materiale, der beskriver en tilgang til læring og trivselsfremme, og hvordan der på skoleniveau kan arbejdes med trivselsfremme. På den baggrund blev det besluttet, at indsatsen skulle bestå af både undervisningsmaterialer og et materiale, der sætter fokus på det trivselsfremmende arbejde på skoleniveau med det formål, at de to indsatser kan understøtte hinanden og sammen bidrage til at kvalificere den samlede trivselsindsats på skolen. Læring i partnerskabet I forbindelse med det afsluttende partnerskabsmøde besvarede deltagerne et skriftligt spørgeskema, efterfulgt af en gruppedialog omkring de erfaringer og den læring, som partnerskabet har gjort sig i tilknytning til projektet. Udover at forskellighederne har bidraget positivt til projektet, udtrykker flere partnere også, at samarbejdet på tværs af aktører har udviklet deres eget blik for, hvordan det tværprofessionelle samarbejde kan løftes og bidrage til at styrke det trivselsfremmende arbejde i skolen. Partnerskabets deltagere giver endvidere udtryk for, at partnerskabets dialog og beslutning om at kombinere fokus på trivsel i fagene og trivsel på skolen har kvalificeret både partnerskabets samlede indsats og den enkelte deltagers faglige refleksioner over forskellige tilgange til trivselsfremme. I forhold til at udbrede kendskabet til Destination Trivsel i egne netværk har partnerskabets deltagere vurderet, at det er værdifuldt, at undervisningsmaterialerne i projektet er afprøvet med positive tilbagemeldinger, og at materialerne efterfølgende er kvalificeret på baggrund af afprøvningen. Samlet set peger evalueringen af partnerskabet på følgende læringspunkter: Samarbejde og inddragelse af alle aktører, der har betydning for trivsel i skolen, er afgørende for implementeringen og resultatet af en trivselsfremmende indsats. Det trivselsfremmende arbejde i fagene og den enkelte klasse bør være forankret i en fælles tilgang til trivselsfremme på skoleniveau. Afprøvning og kvalificering af et undervisningsprojekt er væsentlig at tænke ind i udviklingen af konkrete indsatser. Partnerskabets deltagere fremhæver i den forbindelse, at det har været en fordel med en bred vifte af partnerne, som har kunnet bidrage med forskellige perspektiver på, hvordan der kan arbejdes målrettet med en helhedsorienteret tilgang til trivsel. Det kommer eksempelvis til udtryk i baggrundsmaterialets anbefalinger til, hvordan de forskellige aktører omkring det trivselsfremmende arbejde kan tage ansvar for trivslen på skolen. Afslutningsrapport for Destination Trivsel 15

16 3.. Evaluering af indsatserne i Destination Trivsel I dette afsnit præsenteres evalueringen af indsatserne i Destination Trivsel med særlig fokus på undervisningsmaterialerne. Evalueringens formål er at præsentere perspektiver på trivsel og trivselsfremme i skolen samt dokumentere og udlede trivselsfremmende potentialer ved undervisningsindsatserne i Destination Trivsel. Dette med henblik på at kunne bidrage med konkrete anbefalinger til planlægning af trivselsfremmende indsatser i skolen. Evalueringsafsnittet består af tre underafsnit. I det indledende afsnit Evalueringens data og metode beskrives, hvilke data der indgår i evalueringen, og hvordan disse data er blevet indsamlet og bearbejdet. Herefter følger afsnittet Evalueringens resultater, hvor evalueringens analyse, resultater og delkonklusioner præsenteres. Afslutningsvis præsenteres evalueringens hovedkonklusioner og anbefalinger set i forhold til evalueringens formål. Evalueringen sigter derfor ikke mod at dokumentere en direkte afledt effekt på elevernes trivsel som følge af projektet, da det antages, at det vil kræve en mere omfattende og længerevarende undervisningsindsats. 16 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

17 3.1. Evalueringens data og metode Figur 2 beskriver evalueringens proces fra udvikling af evalueringsdesign til udarbejdelse af nærværende rapport. Evalueringsdesignet er udviklet med sparring fra professor Venka Simovska fra DPU. Figur 2: Evalueringens proces Evalueringsdesign Interviewguides Dataindsamling på modelkoler Databearbejdning og analyse Udarbejdelse af rapport (Herunder sparring på konklusioner v/anette Schulz, UC Syd) Sparring på evalueringsdesign v. Venka Simovska, DPU Transskribering af interviews Databerbejdning og analyse af elevperspektiv v. Anette Schulz, UC SYD og sparring fra partnerne Dataindsamlingen, der består af kvalitative interviews, er foregået på modelskoler, der geografisk er spredt mellem byer i partnerskabets kommuner; Aalborg, Holstebro, Aarhus og København. Det er partnerskabets deltagere fra de enkelte kommuner, der har formidlet kontakten til modelskoler, som har afprøvet undervisningsindsatserne og bidraget til evalueringen. Der er valgt kvalitative interviews, fordi denne metode egner sig til at indsamle uddybende beskrivelser, erfaringer og perspektiver på et tema; i dette tilfælde trivsel og trivselsfremme i skolen (jf. Brinkmann & Tanggaard 2015). For at få indblik i forskellige perspektiver på skoletrivsel er der gennemført kvalitative interviews med elever, undervisere (lærere/pædagoger), skoleledere og forældre fra modelsko- lerne. I evalueringen lægges hovedvægten dog på elevernes perspektiv på trivsel, mens data fra de øvrige informanter anvendes til at understøtte elevernes perspektiver. Interviewene med eleverne er foregået som fokusgruppeinterview. Interviewene har taget sit afsæt i de emner fra Destination Trivsel, som eleverne har arbejdet med i undervisningen og som konkretiserer begrebet trivsel. Det gælder eksempelvis sprog, krop, ensomhed og sociale medier. Med afsæt heri har interviewet også handlet om bredere perspektiver på elevernes trivsel i skolen. Afslutningsrapport for Destination Trivsel 17

18 Interviewene med forældre blev ligeledes tilrettelagt som fokusgruppeinterview. I de tilfælde hvor to af klassens lærere deltog i afprøvningen af undervisningsforløbet i klassen, blev begge lærere interviewet sammen. De resterende interviews med lærere/pædagoger og skoleledere er fortaget som individuelle interviews. Disse Interviews er gennemført som semistrukturerede interviews med udgangspunkt i interviewguides baseret på udvalgte overordnede tematiske spørgsmål relateret til evalueringens formål. Der er i databearbejdningen og analysen lagt særlig vægt på elevernes perspektiv på trivsel og trivselsfremme i skolen. Databearbejdningen og den indledende analyse af elevperspektivet er udarbejdet af chefkonsulent Anette Schulz, UC SYD. Danske Skole Elever, Skolelederforeningen og Skole og Forælde har desuden givet sparring på forståelsen af de temaer, der er fremkommet i analysen. I databearbejdningen er der identificeret en række temaer, som vedrører centrale perspektiver på trivsel og trivselsfremme i skolen samt undervisningsindsatserne trivselsfremmende potentialer. Disse temaer er: Mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet. Mobbet med det, der gør dig, dig! Trivsel er mere end fravær af mobning. Handlemuligheder, elevinvolvering og elevdeltagelse. Øget fokus på elevernes perspektiver i konfliktløsning. Manglende fokus på trivsel i udskolingen. Faglig læring og sociale trivsel. Et trygt læringsrum. Forældrenes rolle og skole-hjem-samarbejdet. Temaerne vil i det følgende afsnit Evalueringens resultater sætte rammen for evalueringens struktur. Informantgruppen I de kvalitative interviews indgår data fra individuelle interviews med seks skoleledere samt otte interviews med ti lærere/pædagoger. Elevperspektivet er repræsenteret ved otte fokusgruppeinterview (2 x 2.klasse, 1 x 3.klasse, 2 x 5.klasse, 2 x 6.klasse og 1 x 9.klasse). For hver deltagende klasse har henholdsvis to piger og to drenge deltaget i et fokusgruppeinterview. Informantgruppen består således samlet set af 32 elever, hvoraf størstedelen af eleverne er fra mellemtrinnet, mens der er færrest elever fra udskolingen. Informantgruppen, som repræsenterer forældrenes perspektiv, består af 14 forældre (12 mødre og 2 fædre) med børn fra klasser. Der er gennemført i alt seks fokusgruppeinterviews med forældre. 18 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

19 3.2. Evalueringens resultater I dette afsnit præsenteres resultaterne af evalueringen af Destination Trivsel. Når det handler om trivsel i skolen, er det væsentlig at tage udgangspunkt i elevernes perspektiver på trivsel. Elevinddragelse bidrager både til relevans og ejerskab for eleverne. Hvis elevernes trivsel skal fremmes, må trivselsfremme således nødvendigvis inddrage elevernes egne forståelser af trivsel, og hvad der fremmer trivsel. I præsentationen af evalueringens resultater er der derfor lagt hovedvægt på inddragelse af data fra interviewene med eleverne og dermed elevernes perspektiver på trivsel. Data fra de øvrige informantgrupper anvendes til at underbygge og uddybe elevernes perspektiver. Afsnittet er bygget op omkring temaer. Temaerne er fremkommet på baggrund af bearbejdningen og analysen af de indsamlede data, hvor der, med afsæt i evalueringens formål, har været fokus på at finde mønstre og sammenhænge på tværs af data. I analysen af de identificerede temaer vil der blive inddraget perspektiveringer til relevant forskning. Hvert tema afsluttes med en opsummerende delkonklusion. Disse delkonklusioner vil indgå i evalueringens samlede konklusioner og anbefalinger (afsnit 3.3). Afslutningsrapport for Destination Trivsel 19

20 Mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet Destination Trivsel bygger på en tese om, at undervisningsindsatser om køn, krop og seksualitet kan fremme børn og unges mentale sundhed og trivsel. Undersøgelser og erfaringer peger eksempelvis på, at disse tematikker er identitetsmarkører, hvortil der er knyttet mange normer og forståelser, som kan føre til diskrimination og udskillelsesprocesser i forhold til elever, der ikke lever op til normerne (Roien, 2015). Køn, krop og seksualitet er desuden væsentlige omdrejningspunkter i børn og unges identitetsudvikling og selvværd. Fokus på mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet omtales i vejledningen til Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab som værende væsentlig både i arbejdet med det obligatoriske emne og i skolens virke generelt (Undervisningsministeriet, 2016). Mangfoldighed handler i den forbindelse om, at forskelligheder ses som en styrke i et fællesskab (ibid.). Eleverne i Destination Trivsel giver på tværs af alle klassetrin tydeligt udtryk for, at det er afgørende for trivslen, at der i klassen er plads til forskellighed og til at være sig selv : [Trivsel er, når] der er plads til alle (Dreng, 2.klasse). Og så også, en god klasse for mig, det er nok det der, at man kan være som man vil, fordi at man ved at man ikke kan gøre noget sådan rigtig galt i vores klasse, fordi at man - man kan være sig selv (Dreng, 6.klasse). For eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen beskrives egen klasse overordnet ved, at der er en bred accept af forskellighed, og at der er plads til at skille sig ud og være sig selv: Altså, der er jo mange forskellige slags personligheder i vores klasse i hvert fald, der er nogle, de kan bedre lide at være lidt mere reserverede, og så er der nogen, der godt kan lide at være sammen med os alle sammen og snakke og sådan noget, og der er plads til alle (Dreng, 9. klasse). Ja det synes jeg godt at man kan [skille sig ud]. Vi er ikke sådan som nogle andre klasser er, at der er der én, der bliver mobbet. Jeg tror aldrig, at vi har haft sådan noget (Dreng, 5.klasse) Altså, jeg tror de ville holde det rigtig meget hemmeligt, [hvis de var homoseksuelle] (Pige, 5.klasse). Imidlertid beskriver eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen samtidig et behov for ikke at skille sig ud og være anderledes end flertallet i klassen, hvilket kan fremstå paradoksalt set i lyset af, at der samtidig gives udtryk for, at der i klassen er plads til forskellighed. Det kommer særligt til udtryk i forhold til normer for køn og seksualitet. Eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen tilkendegiver eksempelvis, at hvis man er homoseksuel, så vil man nok kun fortælle om det til sin nærmeste omgangskreds eller forsøge at holde det hemmeligt. Eleverne påpeger ligeledes, at hvis man er homoseksuel, kan man risikere at blive mobbet, og derfor vil man måske vælge at skifte skole: Altså, jeg tror de ville holde det rigtig meget hemmeligt, [hvis de var homoseksuelle] (Pige, 5.klasse). Ja, eller man ville prøve at komme ud af skolen, fordi alle ville bare sårn irritere en tror jeg [hvis man var homoseksuel] (Pige, 5.klasse). På den ene side er eleverne således meget bevidste om, at plads til forskellighed er afgørende for et klassefællesskab, hvor alle trives, og flere af eleverne beskriver deres egen klasse, som en klasse hvor man kan være sig selv. På den anden side er eleverne lige så bevidste om, at de vil prøve at skjule det, hvis de selv skiller sig ud i forhold til flertallet i klassen af frygt for ikke at blive accepteret. Også i forhold til perspektiver omkring kroppen udtrykkes der bekymring for at skille sig ud: For eksempel til idræt vil man ikke sådan være den ikketynde pige, som står henne i hjørnet (Pige, 6.klasse). 20 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

21 Blandt eleverne i indskolingen ser det tilsvarende ud til, at normer knyttet til køn, krop og seksualitet kan have betydning for elevernes muligheder i fællesskabet. En dreng i indskolingen beskriver, hvordan man som dreng kan blive mobbet, hvis man leger med piger: Når man går med piger, og man er en dreng [bliver man drillet] (Dreng, 3.klasse). Et andet eksempel på, hvordan brud med normer for køn og krop kan føre til drillerier er en pige, der begyndte at gå med makeup i 2. klasse og derfor blev drillet: Der var også en pige her på skolen ( ) men hun blev drillet, fordi hun begyndte at gå med make-up, da hun gik i anden klasse (Pige, 6.klasse). Samtalerne med eleverne viser således et paradoks mellem plads til mangfoldighed og plads til at skille sig ud; særligt i forhold til krop, køn og seksualitet. (Se også afsnit 3.2.2, hvor krop og udseende nævnes som tematikker, man typisk bliver mobbet med). I undervisningsmaterialerne til Destination Trivsel fokuseres dels på at afspejle mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet og dels på at omsætte disse tematikker til konkret undervisningspraksis, der handler om at forholde sig undersøgende og kritisk til gældende normer for eksempelvis familieliv, køn, krop og seksualitet. Målet er at udvikle elevernes kritiske blik for, hvordan fællesskaber, eleverne selv og andre elever påvirkes af normer for køn, krop og seksualitet i klassen og i samfundet for derigennem at øge elevernes handlemuligheder i forhold til at følge, udvide eller bryde med normerne. Desuden arbejdes der rent metodisk med samarbejde, undersøgelse og dialog med henblik på at udvikle elevernes anerkendelse af mangfoldighed eleverne imellem. Eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen giver udtryk for, at arbejdet med undervisningsforløbene i Destination Trivsel har givet dem indsigt i andre elevers interesser og præferencer: Ja, altså... nu ved jeg jo godt, at alle har en forskellig mening. Men nu har også lært, hvad folk gerne vil, og hvad de ikke vil (Dreng, 6.klasse). [Det er godt at have viden om, hvad de andre i klassen vil], fordi så kommer man vel egentlig på en eller anden måde tættere på hinanden (Pige, 6.klasse). Undervisningsindsatserne i Destination Trivsel kan derfor have potentialer til at øge elevenes forståelse over for hinandens forskelligheder. Analysen viser, at der blandt eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen er en frygt for at skille sig ud særligt i forhold til køn, krop og seksualitet på trods af, at klassefællesskabet generelt opleves som inkluderende over for forskelligheder. Data peger således på et behov for at arbejde målrettet med en mangfoldig tilgang til køn, krop og seksualitet som en del af skolens trivselsfremmende arbejde. I den forbindelse synes undervisningsindsatserne i Destination Trivsel at have potentialer til at øge elevernes forståelse over for hinandens forskelligheder. Undervisningsforløbene i Destination Trivsel kan således være en anledning til at arbejde målrettet med elevernes kritiske bevidsthed omkring betydningen af normer for køn, krop og seksualitet samt generel anerkendelse af forskelligheder. Afslutningsrapport for Destination Trivsel 21

22 Mobbet med det der gør dig, dig! Destination Trivsel bygger på en forståelse af, at der er en sammenhæng mellem klassekultur og mobning (jf. Kofoed & Søndergaard, 2013). Klassekulturer, der er karakteriseret af en høj grad af utryghed og udstødelsesmønstre, er klassekulturer, hvor mobning finder sted (ibid.). Blandt elever på alle klassetrin sidestilles mobning med mistrivsel i skolen. En elev fra udskolingen udtrykker det på denne måde: Hvis man nu bliver mobbet hver dag i skolen, så har du ikke rigtig lyst til at gå i skole (Dreng, 9. klasse). Eleverne giver yderligere udtryk for, hvad man kan blive mobbet med. Her fremgår det, at det kan være et navn, der lyder anderledes end de fleste navne i klassen, overvægt, briller, tandbøjle, tøj, etnicitet, familieforhold og særlige interesser. ( ) der var nogle i vores klasse der var blevet drillet, fordi de havde en anden hudfarve ( ) (Pige, 9.klasse). I mere generelle kategorier mobbes der, ifølge eleverne, således med udseende, krop, etnicitet og familie. Udseende synes dog at spille en større rolle i mobningen på mellemtrinnet og i udskolingen. [Man kan blive mobbet] hvis man var tyk (Dreng, 6.klasse). ( ) man kan godt blive drillet, hvis man går med briller og bøjle (Dreng, 5.klasse) I udskolingen trækkes også familieforhold og særlige interesser frem som forhold, man kan blive mobbet med. Etnicitet derimod synes at være et gennemgående potentielt mobbetema på alle klassetrin. En elev fra udskolingen italesætter, hvad man kan blive mobbet med, således: Ja, for folk kan godt bare lide at gøre grin med det, som du synes om. Det, der gør dig dig (Dreng, 9. klasse). Udsagnet viser, hvordan mobning kan have karakter af at være identitetsnedbrydende, fordi mobningen tager udgangspunkt i det, som er særligt ved barnet eller den unge. Det er denne form for mobning, som går på personlige Ja, for folk kan godt bare lide at gøre grin med det, som du synes om. Det, der gør dig dig (Dreng, 9. klasse) træk, der synes at gøre børn og unge mest sårbare i mobbesituationer. Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet giver udtryk for, at denne form for identitetsnedbrydende mobning kan medføre handlingslammelse, så man i situationen ikke kan se andre udveje end skoleskift: Jeg blev sådan lidt ked af det [da jeg blev holdt udenfor], og så blandede jeg mig bare udenfor, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre (Pige, 3.klasse) Deeet, jeg har sårn tænkt på at skifte skole og sådan (Dreng, 5.klasse). 22 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

23 På alle klassetrin er der elever, der har erfaringer med mobning. I udskolingen har eleverne, modsat i indskolingen og på mellemtrinnet, også fokus på den, der mobber. Eleverne nævner her, at det at mobbe andre kan hænge sammen med et behov for opmærksomhed, at man ikke har det godt med sig selv, eller at man selv er blevet mobbet. Fælles for elevernes beskrivelse af, hvorfor der mobbes, er, at mobningen synes at være en strategi til at hæve sin status i fællesskabet eller forsøge at få det bedre med sig selv. Dette peger på betydningen af at have fokus på klassekulturen og fællesskabet i klassen samt de bagvedliggende årsager til, at der i et fællesskab er behov for at hæve sin status eller at få det bedre med sig selv (jf. Kofoed & Søndergaard, 2013). I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at eleverne skelner mellem mobning og kærligt drilleri, hvor kærligt drilleri blot handler om at lave sjov med hinanden. Alligevel er eleverne klar over, at grænsen mellem, hvornår noget opfattes som kærligt drilleri og mobning, kan være hårfin, og at den der drilles eller mobbes ikke altid opfatter det på samme måde, som den eller de, der driller eller mobber. Eleverne, der har deltaget i Destination Trivsel, beskriver generelt, hvordan mobning ikke finder sted i klasser, hvor forskellighed accepteres. Eleverne er på den måde meget tydelige i deres beskrivelser af, hvilken betydning indstillingen til forskellighed har for trivslen i klassen (jf. afsnit 3.2.1) En god klasse beskrives således, blandt eleverne, som en klasse, hvor mobning ikke finder sted. En elev fra mellemtrinnet beskriver eksempelvis en god klasse på denne måde: Sårn når man har venner, og har det sjovt, og man ikke bliver mobbet eller noget (Pige, 5. klasse) Pigen beskriver her, hvordan en god klasse og trivsel i skolen handler om, at man ikke bliver mobbet, men hun beskriver samtidig, at trivsel handler om mere det; eksempelvis om at have gode venskaber og have det sjovt. Pigen italesætter således, hvordan trivselsfremme handler om mere end forebyggelse af mobning. Dette vil blive udfoldet i afsnit I Destination Trivsel arbejdes der med at forebygge mobning og skabe en god klassekultur gennem didaktiske og pædagogiske overvejelser over, hvordan undervisningen kan organiseres, så eleverne indgår i forskellige samarbejdsmuligheder. Gennem undervisningens organisering kan underviseren rykke rundt på hierarkier og fastlåste positioner blandt eleverne. På den måde bliver forebyggelse af mobning en integreret del af underviserens didaktiske overvejelser. Elever der har deltaget i afprøvningen af Destination Trivsel beskriver, hvordan arbejdet med undervisningsmaterialet har lært dem om samarbejde. Altså jeg har fået mange forskellige ideer om, hvad det er de andre godt kan lide. Samarbejdet har også været meget godt i min gruppe i hvert fald (Pige, 6.klasse). Vi har lært en masse om samarbejde (Pige, 5.klasse). Elevernes perspektiver på mobning og hvorfor der mobbes viser, at mobningen ofte går på personlige træk og derfor kan være identitetsnedbrydende for den eller de, mobningen går ud over. I klasser med en klassekultur, hvor forskellighed accepteres, ser det dog ud til, at mobning har sværere betingelser end i klasser, hvor accepten for forskelligheder er lav. Elevernes perspektiver understreger betydningen af, at der i skolen arbejdes målrettet med at skabe en klassekultur, hvor eleverne føler sig trygge ved hinanden, og hvor alle bliver set og anerkendt på lige vilkår. Afslutningsrapport for Destination Trivsel 23

24 Trivsel er mere end fravær af mobning Fordi jeg kommer tidligt, så er der så en nogle, der kommer på gangene og siger godmorgen, så giver det bare sådan en god start på dagen (pige, 2. klasse) Børn og unge trives ikke i fællesskaber med mobning, men når man taler om mental sundhed og trivselsfremme i skolen, er det væsentligt at arbejde med flere perspektiver på trivsel og ikke udelukkende at fokusere på fravær af mobning. Karen Wistoft beskriver mental sundhed som bestående af faktorer som selvværd, positive selvbilleder, social anerkendelse og inklusion (Wistoft, 2012). I samtalen med eleverne om trivsel træder betydningen af faktorer, der er knyttet til social anerkendelse og inklusion, tydeligt frem; som når en elev i 2. klasse peger på betydningen af at blive mødt med et god morgen ved skoledagens start: Fordi jeg kommer tidligt, så er der så en nogle, der kommer på gangene og siger godmorgen, så giver det bare sådan en god start på dagen (pige, 2. klasse). I både indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen bliver trivsel kædet sammen med omsorgsfulhed, hvor omsorgsfuldhed handler om, at man hjælper hinanden, er søde mod hinanden og bakker hinanden op. Eleverne på forskellige klassetrin udtrykker perspektivet om omsorgsfuldhed på denne måde: Jeg synes nogen gange, når jeg bliver ked af det, og så har jeg det godt med, når der er nogen af mine veninder, der trøster mig. Og at i klassen, så er der også mange der hjælper hinanden, og det er også ret dejligt (Pige, 3. klasse). Hvis, jeg er meget dårlig til fodbold og jeg rammer mange gange ikke bolden og så siger de kom igen og alt sådan noget (Pige, 5.klasse). At man ved der altid er nogen, der, hvad skal man sige, at der er nogen, der altid care about you (Pige, 9. klasse). At opleve andres omsorgsfuldhed medvirker ifølge eleverne til, at man bliver glad, og man føler sig set. Det gælder eleverne på alle klassetrin. Tilsvarende sidestiller flere elever trivsel med en klasse, hvor der er plads til alle, hvor alle må være med, og hvor ingen holdes udenfor. Eksempelvis angiver eleverne i indskolingen faktorer som når der plads til alle, at alle må være med i legene og der er ikke nogen, der skal holdes udenfor som væsentlig for trivsel. Perspektivet om, at alle må være med, er for eleverne tæt knyttet til det at tage initiativ. Trivsel handler for eleverne i høj grad om at blive spurgt, om man vil lege, eller om man vil være med i en gruppe i undervisningen. I den sammenhæng giver eleverne udtryk for, at det kan være svært selv at spørge eller tage initiativ, og derfor bliver trivsel forbundet med, at andre i klassen aktivt tager initiativ til at spørge, hvordan man har det eller inviterer én med i gruppen. En elev fra mellemtrinnet understreger betydningen af, at andre tager initiativ, når hun siger: Altså, når der er nogle, der er sammen med én [har man det godt i skolen]. Det er heller ikke så nemt at gå hen til andre, det er ligesom andre, der skal komme hen til en (Pige, 5 klasse). 24 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

25 Elevernes forforståelser og antagelser om hinanden ser ud til at have en betydning for det at tage initiativ og handle. Flere respondenter giver udtryk for, at forforståelse om andre elevers reaktioner afholder dem fra at tage kontakt. Her nævnes eksempelvis, at de stille piger ikke spørges, om de vil være med til at spille basketball, da den forventede reaktion er, at det vil de ikke. En elev på mellemtrinnet udtrykker det på denne måde: Jeg tror også, der er mange, der går så, altså der er rigtig mange, der gerne vil inviteres med til noget, men der er også nogen, man ikke har lyst til at spørge, fordi man godt ved, at de siger nej alligevel. For eksempel de stille piger, dem har man jo ikke lyst til at spørge, om de vil med ud at spille basket (Pige, 6.klasse). En elev antyder dog også, at de stille piger måske egentlig gerne vil inviteres med i legen: Nej man tænker sådan lidt, at de måske gerne vil spørges (Dreng, 6.klasse). Når andre ikke tager initiativ, når man ikke er med i legen, eller når man sidder for sig selv i klassen, kan man blive ensom. Blandt eleverne på mellemtrinnet udtrykker eleverne, at ensomhed og det at blive holdt udenfor forbindes med mistrivsel og omvendt, og at trivsel hænger sammen med ikke at være ensom. Flere respondenter giver endvidere udtryk for, at de gerne vil lære mere om følelser relateret til ensomhed. Ensomhed skal her ikke sidestilles med at være alene. Flere elever giver udtryk for, at man også kan have behov for at være alene, uden at det nødvendigvis er forbundet til negative følelser; man har blot behov for ro eller for at sidde lidt alene. Når man ser på elevernes oplevelse af trivsel i skolen, bliver det centralt, at skolens trivselsfremmende indsatser bør handle om mere end forebyggelse af mobning. For at eleverne trives i skolen, må man i det trivselsfremmende arbejde eksempelvis også have fokus på, at eleverne drager omsorg for hinanden, bryder med forforståelser og antagelser om hinanden, og tager initiativ til at invitere hinanden med i lege, grupper og andre fællesskaber. Elevernes egne forståelser af trivsel og hvad der fremmer trivsel bliver derfor vigtigt at medtænke i planlægningen af trivselsfremmende indsatser. I tråd med elevernes perspektiv på trivsel, er Destination Trivsel baseret på elevdeltagelse og på et bredt og positivt sundheds- og trivselsbegreb, som lægger op til, at trivsel ikke kun handler om forebyggelse og håndtering af trivselsproblematikker, men om fremme af forhold, der styrker elevernes sociale trivsel. Afslutningsrapport for Destination Trivsel 25

26 Handlemuligheder, elevinvolvering og elevdeltagelse Undervisningsindsatserne i Destination Trivsel er baseret på sundhedspædagogisk forskning, der tilsiger, at hvis undervisningen skal udvikle elevernes kompetencer til at fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre, skal undervisningen i sit udgangspunkt være handlingsorienteret og elevinddragende (Simovska, V og Carlsson, M. S. 2012). Som det blev vist i afsnit Trivsel er mere end fravær af mobning, peger eleverne på, at konkrete handlinger som initiativ, omsorgsfuldhed og hjælpsomhed er væsentlige, når det handler om trivselsfremme. Dette er også budskabet hos denne indskolingselev, som understreger, at elevernes egne handlinger i forhold til at fremme trivsel er væsentlig i en god klasse: Jeg synes at en god klasse er, hvis man hjælper hinanden, og hvis nogen græder, så kan man trøste en (Pige, 2.klasse). Stig Brostrøm (2010) beskriver, hvordan en forståelse af trivsel må medtænke både en subjektiv og en objektiv tilgang, hvor trivsel er noget, individet skaber i samspil med andre. Derfor bliver handlemuligheder og en handlingsorienteret tilgang i forhold til trivselsfremme vigtige perspektiver i den didaktiske tilgang. Når det drejer sig om konkrete handlemuligheder i relation til konflikter og trivsel, giver flere respondenter i indskolingen udtryk for, at man kan sige det til en voksen, hvis man mistrives på skolen; eksempelvis hvis man bliver drillet. Man kan også selv prøve at løse eventuelle konflikter; eksempelvis ved at gå i dialog; ved at sige undskyld; ved at gøre opmærksom på, at man ikke bryder sig om drilleriet eller ved at ignorere konflikten. 26 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

27 Eleverne i indskolingen peger også på en række egenhandlinger af generel trivselsfremmende karakter. Det drejer sig om, at man kan hjælpe hinanden, at man undlader at drille, og at man inviterer andre ind til leg. På mellemtrinnet og i udskolingen peger respondenterne på, at man også selv bør handle i forhold til konflikter både når konflikten er centreret om én selv, og når den er centreret om andre. Af konkrete eksempler nævnes, at man kan indgå dialog; sige til den, der mobber, at man ikke bryder sig om det; ignorere dem, der skaber konflikter eksempelvis dem, der mobber eller lyver eller man kan være social med den, som bliver mobbet. Endvidere fremgår det, at man kan hjælpe den, som bliver mobbet: Ja, hvis man for eksempel har en ven, der bliver mobbet, så i stedet for måske bare at sidde ved siden af, hvis man nu ser sin ven blive mobbet, bare i stedet for at sidde der og helst lade være med at blande sig i det, så synes jeg, det er bedst du kommer ind og hjælper din ven (Pige, 9.klasse). I forbindelse med egenhandlinger, når andre mobbes, ses dog også, at det kan være svært at finde mod til at hjælpe andre, hvor det fremgår, at det kan være en ulempe at blande sig, da der herved er risiko for, at mobningen går ud over en selv:. Det kan godt være svært og få mod nok til at stå op for sin ven (Dreng, 9.klasse). Ja, fordi der kan jo både være ulemper og der kan også være ulemper ved og man går ind og blander sig, det kan jo pludselig gå ud over en selv (Dreng, 9.klasse). En respondent på mellemtrinnet beretter om en situation, hvor en elev blev mobbet, og hvor de andre elever ikke vidste, hvad de skulle gøre. Hermed antydes, at trods elevernes talrige forslag til egenhandlinger, kan det være vanskeligt at omsætte disse i praksis. At fokus på elevernes egenhandlinger i forhold til trivsel er vigtigt ses ikke blot af elevdata, men også af data hos de øvrige informanter. Eksempelvis understreger en skoleleder, at det at handle for at fremme trivsel også drejer sig om at udvikle og iværksætte generelle trivselsfremmende handlinger på klasse- og skoleniveau. Begrundelsen er, at elevernes deltagelse i at udvikle og iværksætte trivselsfremmende indsatser udvikler elevernes oplevelse af ejerskab og tro på, de selv kan gøre en forskel, når det handler om at gøre skolen til et rart sted at være: Det kan godt være svært og få mod nok til at stå op for sin ven (Dreng, 9.klasse). Den handlingsorienterede tilgang er også afsættet for undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF). Denne tilgang er integreret i undervisningsforløbene i Destination Trivsel. I den lovpligtige ramme for SSF beskrives, hvordan eleverne skal deltage i læringsprocesser, hvor de igangsætter, afprøver og reflekterer over resultatet af trivselsfremmende handlinger (Undervisningsministeriet, 2016) Et andet væsentligt element i den forbindelse er elevmedbestemmelse og elevinddragelse. Simovska og Carlsson (2012) påviser, hvordan elevinvolvering og elevdeltagelse er en forudsætning for, at eleverne engagerer sig i undervisningen og udvikler den viden og de færdigheder, der gør dem i stand til at handle aktivt i forhold til sundhed og trivsel i deres eget liv både i og uden for skolen. At elevinddragelse og medbestemmelse i undervisningen har betydning for elevernes motivation understreges i elevernes tilbagemeldinger på arbejdet med undervisningsforløbene i Destination Trivsel. Elever i indskolingen og på mellemtrinnet udtrykker det på denne måde: Jeg ved ikke, jeg føler mig bare lidt mere fri i skolen, så en [når jeg er med til at bestemme] (Pige, 2.klasse). Jeg synes, det er godt, fordi man får lov at være lidt mere kreativ og bruge sin fantasi (Dreng, 5.klasse). I et af undervisningsforløbene har eleverne arbejdet med at producere film, hvor elevinvolvering og medbestemmelse var afsættet. En elev siger: [Det sjove ved at lave film var], at vi var os selv, i stedet for at der hele tiden skulle stå en lærer og kigge på os (Pige, 5.klasse). Men det er eleverne, der skal have oplevelsen af, at det faktisk er dem, der formår at gøre det her (Skoleleder) Afslutningsrapport for Destination Trivsel 27

28 Generelt udtrykker eleverne sig positivt om medbestemmelse og inddragelse i undervisningen, hvor det især påpeges, at det bidrager til at gøre undervisningen god og sjov, at man føler sig mere fri, og at det fremmer kreativiteten. Analysen af elevernes perspektiver på handlemuligheder i forhold til at håndtere konflikter og fremme trivsel viser, at oplevelsen af at kunne handle aktivt og bidrage til et godt klassefællesskab har betydning både for den enkelte elevs trivsel og for klassefællesskabet. Dette underbygges af skoleledelsen, der ser elevinddragelse og elevernes egne trivselsfremmende handlinger som udgangspunkt for udvikling af ejerskab. Samtidig udtrykker eleverne, at det for den enkelte elev kan være svært at finde mod til at handle og omsætte de gode intentioner til konkret praksis. Data peger således på betydningen af, at der i undervisningen arbejdes målrettet med en tilgang, der fremmer mod til at handle ved at inddrage eleverne aktivt i at udvikle og afprøve konkrete handlemuligheder i relation til trivselsfremme og håndtering af trivselsproblematikker. Den didaktiske tilgang i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, som Destination Trivsel er baseret på, kan være et væsentligt element i arbejdet med at styrke denne tilgang. Det didaktiske afsæt i Destination Trivsel kan således medvirke til at styrke elevernes deltagelse i undervisningen samt udvikling af elevernes handlekompetence. 28 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

29 Øget fokus på elevernes perspektiver i konfliktløsning Forskningen viser, at lærer-elevrelationen er en væsentlig faktor for elevernes læring og trivsel (Klinge, 2016). Data fra evalueringen viser tilsvarende, at læreren spiller en central rolle for elevernes trivsel. Det gælder både i forhold til, hvordan lærerne støtter op, når eleverne møder konflikter, og hvordan læreren generelt møder eleverne i deres skolehverdag. Blandt eleverne, på tværs af de forskellige klassetrin, beskrives den gode lærer som en lærer, der støtter op, når eleverne møder problemer og handler aktivt, når eleverne fortæller om mobning. Den dårlige lærer beskriver eleverne som en lærer, der er streng, som råber, er sur, er efter en, er nedladende og stiller urimelige krav. Mange elever henviser til lærerne, som én man kan få hjælp fra, når der er konflikter eller problemer. Eleverne på mellemtrinnet påpeger dog også, at det kan være pinligt eller ydmygende at involvere læreren i en konflikt. Det kan for eksempel være, hvis læreren, uden at have talt med de elever, der er involveret i konflikten, taler om personlige konflikter med hele klassen: For eksempel hvis læreren først spørger Vil du gerne have, jeg fortæller det her til klassen?, før man [læreren] bare gør det og ydmyger personen (Pige, 6. klasse). En elev giver ligeledes udtryk for vigtigheden af, at lærerne tager højde for elevernes perspektiv i forbindelse med konfliktløsning: Det er også lidt træls nogen gange i timerne, hvis de går ind og blander sig, og fx siger I to skal lige komme med ud på gangen, fordi der er nogen, der har sladret, om hvad der er sket, og man faktisk bare ikke har lyst til at snakke med personen i det øjeblik. Nogen gange ville man bare ønske, at lærerne havde sådan et børnesyn så de vidste, hvad man rent faktisk gerne vil have og ikke vil have (Pige, 6. klasse). Nogen gange ville man bare ønske, at lærerne havde sådan et børnesyn så de vidste, hvad man rent faktisk gerne vil have og ikke vil have Pige, 6. klasse Når læreren intervenerer i konflikter på den måde, uden at tale med eleverne først, oplever nogle elever, at det gør mere skade end gavn at gå til læreren, hvilket en elev giver et eksempel på: For eksempel hvis der er to, der har været kærester, og de så ikke er det mere, og der er kommet et problem ud af det. Så de to, de skal så snakke med læreren på grund af, at de har været oppe at skændes, og så kommer læreren ind og så spørger alle børnene Hvad er der sket, hvad har I snakket om. Og så læreren siger, Jamen der er bare to, der har været kærester. Og så bliver det et kæmpe problem, og alle ved det. Og virkelig akavet og pinligt (Dreng, 6. klasse). Evalueringen viser, at lærer-elevrelationen har betydning for elevernes trivsel. Det kommer særligt til udtryk i forbindelse med håndtering af konflikter og konkrete trivselsproblematikker. For eleverne synes det afgørende, at lærerne inddrager dem og deres perspektiver i konfliktløsningen. Det kan for eksempel være ved at tale med dem om, hvordan en konkret konflikt bedst løses og hvad eleverne synes, det er i orden at tage op i klassen. Dette understreger, at konklusionen om betydningen af elevinddragelse, som blev udtrykt i afsnit også gælder i forbindelse med konfliktløsning og håndtering af akutte trivselsproblematikker. Afslutningsrapport for Destination Trivsel 29

30 Manglende fokus på trivsel i udskolingen Blandt eleverne i udskolingen bliver det fremhævet, at der generelt ikke er fokus på elevernes trivsel i udskolingen. Eleverne har en oplevelse af, at faglig læring er det eneste, der betyder noget. En elev fra udskolingen beskriver, hvordan elevernes trivsel i udskolingen tilsidesættes i forhold til fokus på faglig læring: Nej nu, altså nu går I i de høje klasser, der er det mere bare sådan, at du skal lære noget, og det er ikke mere sådan, hvordan du har det i skolen, det er bare, at du skal lære noget (Pige, 9.klasse). Eleverne fortæller, at skolens fokus på trivsel aftager i løbet af skoletiden. De oplever, at det primært er i indskolingen og på mellemtrinnet, at der tages højde for elevernes trivsel. Ej, så efter femte klasse, så gik det hele sådan, nu skal I lære, nu har vi slet ikke tid til at tage os af jer, vi kan slet ikke tale om noget, vi skal bare lære, lær, lær, lær ( )(Dreng 9. klasse).. Elevernes oplevelse af et aftagende trivselsfokus i udskolingen understøttes af undersøgelser, der viser, at trivslen i skolen falder, jo ældre eleverne bliver (Rasmussen, M et al. 2015). Oplevelsen af, at der ikke prioriteres tid til at styrke det sociale fællesskab og trivslen i klassen går igen blandt eleverne i udskolingen. Eksempelvis fremhæves klassens time som et tidspunkt, hvor der er tid til at prioritere det sociale frem for det faglige, men eleverne oplever, at klassens time er noget, der ikke er tid til i udskolingen: Lige nu er folk bare sådan, okay I er niende klasse nu er I de store klasser nu, nu skal I også i gang med det der, og der er ikke tid til klassens time (Pige, 9. klasse). Eleverne i udskolingen mener ligeledes, at det vil fremme trivslen, hvis der var flere kreative fag i udskolingen. Kreative fag er ifølge eleverne med til at skabe sociale fællesskaber: Når man har drama, så lærer man også meget mere om hinanden nogen gange (Pige, 9. klasse). Eleverne oplever, at det stærke faglige fokus går ud over både det sociale fokus og de kreative fag. Dette indikerer, at en varierende skoledag med inddragelse af kreative fag og metoder kan virke trivselsfremmende, men at eleverne særligt i udskolingen oplever en hverdag i skolen, hvor der kun fokuseres på faglighed og på forberedelsen til afgangsprøven. Blandt underviserne og skolelederne er der enighed om, at grundstenen til klassens trivsel bliver lagt i indskolingen og at dannelse af et godt fællesskab, hvor man lærer at tage hensyn til hinanden, er en væsentlig faktor for trivslen. Om dette udtaler en viceskoleleder: Der er en socialisering i at gå i skole, og den starter i 0.klasse. Når vi får dem nu, i 0., så er de meget individcentreret med alt, hvad de gør. Det er mig-mig-mig. Og der er jo en opdragelse i, at man kan ikke bare være sig selv, det hele handler om fællesskabet. Og det at være en del af fællesskabet og gå fra mig-mig-mig til vi, det er faktisk noget man skal arbejde med i et helt skoleforløb (Viceskoleleder). Selvom det her antydes, at fællesskabet er noget, man skal arbejde med gennem hele skoleforløbet, så understøttes elevernes udsagn om manglende fokus på at styrke fællesskabet og elevernes trivsel i de ældste klasser også blandt underviserne. I den forbindelse fremhæves, at årsagerne dels kan være, at der mangler materiale, som sætter fokus på trivsel, og dels at det fag-faglige fylder i udskolingen. En pædagog siger eksempelvis: ( ) jeg snakkede med nogle af lærerne oppe i udskolingen, og der er det jo tit, at de efterspørger noget materiale deroppe, fordi når de for eksempel har understøttende undervisning eller noget, så bliver det bare noget fag-fagligt (Pædagog, 6. klasse). Ej, så efter femte klasse, så gik det hele sådan, nu skal I lære, nu har vi slet ikke tid til at tage os af jer, vi kan slet ikke tale om noget, vi skal bare lære, lær, lær, lær ( ) (Dreng 9. klasse). 30 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

31 Også hos informanterne, der repræsenterer skoleledelsen, antydes et faldende fokus på trivslen op gennem skoletiden. Eksempelvis bliver der færre fællesskabsfremmende tiltag, jo ældre eleverne bliver. De tiltag, som skoleledelsen fremhæver som trivselsfremmende tiltag på skolen, er typisk indsatser, som er rettet mod indskolingen og mellemtrinnet såsom legepatruljer, legegrupper, legeaftaler og venskabsklasser; altså helt konkrete tiltag med faste strukturer, der bidrager til, at eleverne i de yngre klasser er sammen på tværs af i forvejen etablerede sociale relationer. Data fra skoleledelsen indikerer dog samtidig nødvendigheden af at arbejde med trivselsfremme i de ældste klasser, fordi der med alderen kommer flere forhold, der påvirker elevernes trivsel: Det handler ikke nødvendigvis om skolen, det handler også om aldersgruppen. Det handler også om, at store elever spekulerer mere over sig selv. Det er hårdere at være stor på den måde, du skal være på de sociale medier, du skal eksponere dig selv på en bestemt måde, du skal helst være veltrænet, sportsidiot osv. Altså, det handler jo lige så meget om nogle samfundsmæssige normer, som kører ind omkring vores unge mennesker og nogle krav, der stilles til dem. Det er ikke nødvendigvis kun en skoleting (Skoleleder). Skolelederen peger her på, hvordan de ældste elever i skolen påvirkes af forskellige faktorer knyttet til elevernes hverdagsliv og identitetsudvikling, som har betydning for elevernes trivsel. Disse faktorer er direkte repræsenteret i undervisningsmaterialet, hvorfor arbejdet med Destination Trivsel i udskolingen netop giver god mening. Ovenstående peger på, at grundstenen til klassens trivsel bliver lagt i indskolingen, hvor trivsel handler om at skabe et fællesskab, som alle føler sig som en del af og ansvarlig for, og hvor arbejdet med at styrke fællesskabet ses som essentielt i relation til trivselsfremmende indsatser. Evalueringen viser, at fokus på at fremme elevernes trivsel og herunder understøtte et godt fællesskab er aftagende jo ældre eleverne bliver, hvor årsagen hertil er et øget fokus på faglighed og mangel på inspiration til, hvordan der kan arbejdes med trivselsfremme blandt de ældste elever. Således synes der at være et behov for generelt blandt lærere, pædagoger og ledere for det første at anerkende, at der også i udskolingen bør fokuseres på trivsel; for der andet at identificere inspirationsmaterialer, der kan understøtte arbejdet med trivsel i udskolingen. Undervisningsmaterialerne i Destination Trivsel tilbyder inspiration til, hvordan der i faglige forløb og med brug af forskellige former for metoder, herunder kreative metoder, kan arbejdes med at styrke elevernes trivsel og fællesskabet i klassen. Afslutningsrapport for Destination Trivsel 31

32 Faglig læring og social trivsel Tilgangen i Destination trivsel bygger på en sammenhæng mellem faglig læring og trivsel, hvilket også afspejles i de konkrete undervisningsforløb, som er udviklet i projektet. I undervisningsindsatserne omsættes centrale trivselstemaer til konkrete faglige læringsforløb blandt andet med inddragelse af mål og den didaktiske tilgang i det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF). I interviewene med eleverne kommer sammenhængen mellem faglig læring og trivsel til udtryk på forskellig vis. Eksempelvis sætter en elev fra indskolingen ord på sammenhængen mellem faglighed og trivsel på følgende måde: ( ) hvis man har haft en god dag med sine venner og sådan, så tror jeg at man arbejder lidt bedre (Pige, 2. klasse). Af citatet ses, at der blandt eleverne er en oplevelse af, at man arbejder bedre i undervisningen, hvis man har det godt blandt sine venner i skolen. Citatet understøtter således, at sammenhængen mellem faglig læring og trivsel blandt andet kan forstås ved, at elever, der trives i klassen og på skolen, har bedre forudsætninger for faglig læring, og at det at trives i klassen og have det godt, når man er i skole, påvirker elevernes fokus i undervisningen, og giver eleverne energi til at lære noget. En elev på mellemtrinnet giver udtryk for, at man trives og at undervisningen bliver sjovere, når man ikke er ensom i skolen, og når man har gode relationer til sine klassekammerater: Men mest når man ikke er ensom, fordi at så bliver undervisningen også sjovere, også selvom man bare skal sidde og skrive af fra tavlen, så hvis man sidder ved siden af en af sine rigtig gode venner, som jeg gør, faktisk min allerbedste veninde, så bliver undervisningen bare meget sjovere på en eller anden måde, for så kan man hjælpe hinanden (Pige, 5. klasse). Eleven lægger her vægt på, at den sociale trivsel i klassen gør, at undervisningen bliver bedre, fordi det skaber mulighed for, at eleverne kan hjælpe hinanden i undervisningen. Citatet indikerer således, hvordan det sociale fællesskab kan være med til at understøtte et godt læringsfællesskab. Omvendt kommer det også til udtryk, at sammenhængen mellem trivsel og faglig læring kan forklares ved, at elever trives, når de lærer og forbedrer sig fagligt set: Fordi hvis man sådan, hvis man nu ikke er så god til et fag, og altså det er jo også meget med trivsel at gøre, hvis man ikke er så god til et fag, og så måske ens lærer ikke er så motiverende, så kan det være man slet ikke bliver bedre eller noget (Dreng, 9. klasse). 32 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

33 Eleven giver her udtryk for, at det har betydning for ens trivsel i skolen i negativ forstand, hvis man oplever, at der er et fag, man ikke er god til, og hvor man ikke bliver motiveret til forbedre sin faglighed. Elevernes synspunkter om sammenhæng mellem faglig læring og social trivsel deles af skoleledelsen og lærerne. En afdelingsleder understreger sammenhængen mellem faglig læring og trivsel ved at betragte det som hinandens forudsætninger: Det er jo to ben, som er lige vigtige at gå på, og man halter, hvis der er noget galt med det ene, så bliver der også noget galt med det andet (Afdelingsleder). Endvidere ses, at hvis man ikke trives fagligt, så kan det være svært at have oplevelsen af, at man trives i skolen; også til trods for, at man trives socialt og har venner: Det er fuldstændig på linje med, at hvis man ikke trives fagligt, fordi det er for svært, eller man er for langsom, eller man ikke rigtig forstår det. [ ] Så er det bare rigtig svært at have det godt med at gå i skole, selvom man har venner og alt muligt. Jeg oplever, at de elever, der har det fagligt meget svært, de ryger også tiere i konflikter eller ensomhedsfølelse eller i sygdomsforløb og sådan noget (Afdelingsleder). Trivsel og faglig undervisning, det går hele tiden hånd i hånd. Alt hvad vi laver med den faglige undervisning, det kunne ikke lykkedes, hvis ikke vi også arbejder med trivsel. De er hinandens forudsætninger. Børn, der ikke er i trivsel, børn der går rundt og har ondt i maven over der er nogen, der vil slå dem eller mobbe dem, eller sige nogen dumme ting til dem, de kan jo ikke koncentrere sig om at lære (Viceskoleleder). Blandt underviserne er der en overvejende enighed om, at trivsel er afgørende for elevernes læring på tværs af klassetrinene; fx udtaler en lærer: Ja, ud fra min erfaring, ud fra mine betragtninger, så er der en meget stor sammenhæng mellem, at jamen man skal trives før, at man lykkes med læring (Lærer, 3. klasse). Underviserne lægger i særlig grad vægt på, hvordan den generelle trivsel påvirker elevernes forudsætning for at være koncentreret og fordybe sig og være kreativ: [ ] hvis de har alt for meget andet at kæmpe med, så kan de ikke tage imod den læring, de skal, i hvert fald ikke i det omfang de burde, og for nogle af dem der er dagen bare så hård at komme igennem, at man bare kan mærke, at der er simpelthen ikke plads til at fordybe sig og være kreativ med sin læring (Lærer, 5. klasse). Det er ligeledes lærernes oplevelse, at læring er med til at fremme trivslen blandt eleverne: Jamen jeg vil bare sige at trivsel kommer af, at de lærer noget. Altså fordi tit, så snakker vi om, at de skal trives heeelt, og vi skal have det så godt, men jeg tror nogen gange man også godt, eller det er faktisk min filosofi, at læring også godt kan være vejen ind til at give dem selvværd og selvtillid af at vide Hey, kunne jeg faktisk mestre noget, og det er så idræt eller sløjd eller dansk, eller hvad det nu kan være ikke (Lærer, 2. klasse). Blandt underviserne er der en overvejende enighed om, at trivsel er afgørende for elevernes læring på tværs af klassetrinnene; fx udtaler en lærer: Ja, ud fra min erfaring, ud fra mine betragtninger, så er der en meget stor sammenhæng mellem, at jamen man skal trives før, at man lykkes med læring (Lærer, 3. klasse). Underviserne lægger i særlig grad vægt på, hvordan den generelle trivsel påvirker elevernes forudsætning for at være koncentreret og fordybe sig og være kreativ: [ ] hvis de har alt for meget andet at kæmpe med, så kan de ikke tage imod den læring, de skal, i hvert fald ikke i det omfang de burde, og for nogle af dem der er dagen bare så hård at komme igennem, at man bare kan mærke, at der er simpelthen ikke plads til at fordybe sig og være kreativ med sin læring (Lærer, 5. klasse). Det er ligeledes lærernes oplevelse, at læring er med til at fremme trivslen blandt eleverne: Jamen jeg vil bare sige at trivsel kommer af, at de lærer noget. Altså fordi tit, så snakker vi om, at de skal trives heeelt, og vi skal have det så godt, men jeg tror nogen gange man også godt, eller det er faktisk min filosofi, at læring også godt kan være vejen ind til at give dem selvværd og selvtillid af at vide Hey, kunne jeg faktisk mestre noget, og det er så idræt eller sløjd eller dansk, eller hvad det nu kan være ikke (Lærer, 2. klasse). Trivsel og faglig undervisning, det går hele tiden hånd i hånd. Alt hvad vi laver med den faglige undervisning, det kunne ikke lykkedes, hvis ikke vi også arbejder med trivsel. De er hinandens forudsætninger. (Viceskoleleder ) Afslutningsrapport for Destination Trivsel 33

34 Generelt udtrykker lærerne og pædagogerne, som har deltaget i afprøvningen af Destinations Trivsels undervisningsforløb, at de er positive over for undervisningsmaterialerne og tilgangen om at kombinere faglighed og trivsel. De fremhæver blandt andet, at det er en styrke, at undervisningsforløbene er bygget op om mål, der går på tværs af skemalagte fag og det timeløse emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF), fordi de oplever det er en udfordring at indarbejde målene for SSF i deres skemalagte undervisning. Lærerne peger i den forbindelse både på, at de oplever målene som uhåndgribelige, og at det er svært at finde tid til at arbejde med målene for SSF: Jamen, vi synes jo altid, vi har for lidt tid til at nå alle de mål, vi synes børnene de skal nå ( ) Så det er jo en rigtig god ide, hvor man netop kan få noget dansk-fagligt med ind over samtidig med, at vi egentlig også taler trivsel (Lærer, 2.klasse). En anden lærer tilføjer, at materialerne i Destination Trivsel tilbyder nye muligheder i forhold til det trivselsfremmende arbejde: Der er jo rigtig mange muligheder i det faktisk, at man på den måde får brugt noget tid på det [trivselsfremmende arbejde] uden at det altid går fra det fag-faglige, for det er dér, man sommetider kan komme i bekneb med at have tid nok, til at have tid til det (Lærer, 5.klasse). Lærerne tilkendegiver i den forbindelse, at undervisningsforløbene virker inspirerende i forhold til at integrere trivselsarbejdet i den faglige undervisning. Der peges her på, at denne tilgang står i modsætning til en tendens, hvor trivselsarbejdet adskilles fra den faglige undervisning: Jeg havde tænkt, at hvis vi skulle arbejde med det, så ville jeg ikke have så mange fag-faglige ting ind, så ville det blive noget socialt arbejde, hvor vi lavede nogle ryste-sammen ting og nogle samarbejdslege og måske snakkede med dem om ensomhed, og hvad man kunne gøre. At få noget fag-fagligt ind, det synes jeg jo i virkeligheden er meget genialt [ ] På den måde så synes jeg, at det er meget inspirerende (Lærer, 5.klasse). Ja, og det der med, man kan relatere til det. De har historier at fortælle. Det kunne man tydeligt mærke, der hvor de lidt svagere elever melder sig på banen, det er jo tit der, de kan komme med en historie, som de ved er rigtig. [ ] altså jeg har oplevet, det er der ikke nogen, der kan sætte spørgsmålstegn ved. [ ] Det er tydeligt at mærke, at sådan nogen ting, der tør man godt fordi, der er jo ikke noget, der kan diskuteres om det. Det er mig, der har oplevet det (Lærer, 6.klasse). De fremkomne perspektiver på læring og trivsel i skolen understøtter, at der er en sammenhæng mellem læring og trivsel, hvor sammenhængen kan forstås på flere måder. Sammenhængen bliver både forklaret ud fra, at elever som trives i skolen har bedre forudsætning for faglig læring, og at faglig læring kan fremme trivsel. Evalueringen peger således på, at læreren i forbindelse med planlægning af undervisningsindsatser bør være opmærksom på betydningen af den sociale dimension i undervisningen, og hvordan arbejdet med det faglige kan støtte op om det sociale fællesskab og elevernes trivsel. Denne sammenhæng understreger styrken ved tilgangen i Destination trivsel og de konkrete undervisningsmaterialer, som er baseret på, at faglighed og trivsel understøtter hinanden og har gensidig indflydelse på hinanden. Evalueringen indikerer, at tilgangen i Destination Trivsel inspirerer underviserne til at tænke trivselsfremme ind i undervisningen på en anderledes måde. Desuden ses, at temaerne og de tilhørende øvelser i undervisningsmaterialerne har en inkluderende karakter, hvorved materialet har potentiale til at bidrage til at mindske den sociale ulighed blandt eleverne ved at inkludere de elever, som ellers er udfordret fagligt i andre fag. Blandt flere af underviserne fremhæves det, at undervisningsforløbenes temaer også virker inkluderende, fordi underviserne i forbindelse med afprøvningen af materialerne oplevede, at eleverne deltog aktivt i undervisningen og var gode til at byde ind: Selv de børn, som ikke altid er så deltagende i undervisningen, kunne man jo så spørge ind også - altså samtidig med at de kunne ytre sig (Pædagog, 6.klasse). En lærer siger i tråd med dette: 34 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

35 Et trygt læringsrum Sex & Samfund anbefaler, at undervisere arbejder målrettet med at skabe et trygt rum i undervisningen, når de planlægger og gennemfører undervisningsindsatser om køn, krop og seksualitet 1. Det betyder blandt andet, at man indgår aftaler med eleverne om ikke at inddrage private og meget personlige oplevelser og erfaringer i undervisningen. Med henvisning til denne anbefaling er der i udarbejdelsen af undervisningsindsatserne lagt vægt på, at eleverne ikke skal arbejde med personlige fortællinger og private trivselsproblematikker. Blandt eleverne bliver der givet udtryk for, at det er positivt, at der i undervisningsforløbene ikke bliver taget udgangspunkt i udsagn, hvor man skal tilkendegive private forhold: Jeg ved ikke, om det var med vilje, men jeg synes bare ikke, jeg hørte nogle udsagn om, sådan har du det godt med dig selv, og det kan jeg egentlig godt forstå, at man ikke spørger om, for der er måske nogen, der ikke har lyst til at svare på det ikke. For der er måske nogle, der har det dårligt med sig selv, og det gider de bare ikke at have, at hele verden skal vide (Pige, 9.klasse). Trivselsindsatser, der læger op til, at man på klasseniveau skal tale om personlige forhold, kan således opleves som svære for nogle elever. Eksempelvis italesættes klassesamtaler både blandt elever i indskolingen og på mellemtrinnet som et trivselsfremmende middel, der benyttes i skolen, men dette omtales ikke som entydigt positivt. Blandt eleverne i indskolingen påpeges eksempelvis, at det kan være svært for eleverne at ytre sig i forbindelse med disse klassesamtaler. Elevudsagn indikerer, at årsagen kan være en angst for, at de andre elever efterfølgende vil reagere negativt. En elev fra indskolingen beskriver en klassesamtale således: Jeg ved ikke, om det var med vilje, men jeg synes bare ikke, jeg hørte nogle udsagn om, sådan har du det godt med dig selv, og det kan jeg egentlig godt forstå, at man ikke spørger om, for der er måske nogen, der ikke har lyst til at svare på det ikke. For der er måske nogle, der har det dårligt med sig selv, og det gider de bare ikke at have, at hele verden skal vide (Pige, 9.klasse). Selvom at vi bare skulle sige det, og at der ikke var nogle, der måtte blive sure bagefter, så kunne jeg ikke sige det (Pige, 2. klasse). At klassesamtaler og lignende metoder og tiltag, der sigter mod at tale åbent om personlige trivselsproblemer i klassen, kan være problematiske, understøttes af den eksisterende mobbeforskning. Den peger blandt andet på, at disse metoder kan forstærke igangværende mobbe- og eksklusionsprocesser (jf. Jørgensen, 2016). NOTER 1 Læs mere om det trygge rum i undervisningen på Afslutningsrapport for Destination Trivsel 35

36 Også blandt underviserne fremhæves det som positivt, at undervisningsforløbene lægger op til at tale om trivsel ved at arbejde med et konkret emne i stedet for at arbejde med trivselsproblematikker, der er til stede i klassen: Altså det der med at tage nogle temaer ind for eksempel, det synes jeg, er oplagt, for det er en god måde at få snakket om det uden at det bliver for personligt. At man sådan også får også en bagvej ind til et emne, det synes jeg er rigtig godt. (Lærer, 5.klasse). Ovenstående viser, at metoder, der sigter mod at tale åbent om personlige trivselsproblematikker, kan afføde sårbarhed hos eleverne og en bekymring for at udstille sig selv. I planlægningen af trivselsfremmende undervisningsindsatser og tiltag bør underviseren være opmærksom på denne problematik. Altså det der med at tage nogle temaer ind for eksempel, det synes jeg, er oplagt, for det er en god måde at få snakket om det, uden at det bliver for personligt. At man sådan også får også en bagvej ind til et emne, det synes jeg er rigtig godt (Lærer, 5.klasse). Tilgangen og anbefalingen i Destination Trivsel om ikke at inddrage elevernes personlige trivselsproblematikker kan således bidrage til at skabe et trygt læringsrum for eleverne, hvor der skabes mulighed for at arbejde pædagogisk og fagligt med trivselsfremme og håndtering af trivselsproblematikker, uden at eleverne føler sig sårbare eller udstillet. 36 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

37 Forældrenes rolle og skolehjem-samarbejdet I udarbejdelsen af indsatserne i Destination trivsel er der lagt vægt på at styrke samarbejdet mellem skole og forældre med henblik på at understøtte det fælles ansvar for at fremme børns mentale sundhed og trivsel. Derfor har interviewene med de forskellige informanter også inddraget et perspektiv omkring forældrenes rolle. Eleverne i både indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen vurderer, at forældrene kan spille en positiv rolle i relation til elevernes trivsel i skolen ved at støtte op om både barnets/den unges og klassens trivsel. Dog ses der også en række bekymringer og klare udmeldinger om, hvad forældrene ikke skal gøre: Også hvis der er forældremøde, og fx ens forældre ved et eller andet, der er sket i klassen, som barnet har fortalt, og så siger voksenen det så til alle de andre, selvom barnet ikke vil have det til at komme ud, så alle ved det. Og så selvfølgelig fortæller de andre forældre det til deres barn, og så bliver det et kæmpe problem (Dreng, 6.klasse). Citatet viser, at forældrene bør konsultere barnet/den unge inden eventuelle problematikker italesættes offentligt. Karakteren af forældrenes rolle vurderes desuden forskelligt alt afhængig af klassetrin. Eleverne i indskolingen foreslår, at forældrene i tilfælde af mistrivsel enten kan tale med børnene eller med lærerene på skolen, mens eleverne på mellemtrinnet generelt er tvivlende overfor, hvorvidt forældrene reelt kan gøre noget i forbindelse med trivsel på skolen. For det første fordi de ikke har kompetencerne hertil; for det andet fordi det ikke er deres opgave: Det tror jeg faktisk ikke [at forældrene kan gøre noget for, at man har det godt i skolen]. Det er ikke deres job at sørge for os i skolen (Pige, 6.klasse). Flere elever peger i den forbindelse på, at de ved konflikter i skolen hellere vil kontakte venner end involvere forældrene: Ja, jeg har det bedre med at fortælle det til mine venner i stedet for forældrene (Pige, 6.klasse). Flere af de deltagende elever på mellemtrinnet giver udtryk for, at deres forældre blander sig unødigt; eksempelvis ved at spørge, hvordan det er gået i skolen, eller ved at spørge ind til personlige forhold, som eleverne ikke har lyst til, at deres forældre skal vide noget om. Dertil kommer, at eleverne på mellemtrinnet ikke bryder sig om, når deres forældre tager kontakt til læreren eller andre forældre i forbindelse med konflikter på skolen. Eleverne forklarer, hvordan denne form for handlinger blandt andet kan resultere i yderligere problemer; eksempelvis i form af yderligere konfliktoptrapning eller uvenskab blandt eleverne Også hvis nu man har haft et problem, og så er det blevet lukket, og så skriver ens forældre til ham, der har lavet problemets forældre, og så skal de til at tale, og så bliver man uvenner pga. det. Så er det, problemer starter igen (Dreng, 6.klasse). Hvis nu der er et problem med et par piger, og man så siger det til sine forældre og så synes ej nu er det gået over gevind, nu skriver jeg til læreren, og de så faktisk skriver, og læreren så kommer dagen efter vi skal lige tale sammen fordi, din mor har skrevet til mig og åh nej, det har hun ikke vel? (Pige, 6.klasse). Modstanden mod forældreinvolvering er dog ikke entydig. Der er også elever, der gerne involverer forældrene i forbindelse med konflikter på skolen ud fra en oplevelse af, at forældrene kan hjælpe med at håndtere det konkrete problem; blot skal forældrene undlade at spørge ind til alt muligt hvorfor er det så sket osv. Det tyder på, at forskellen på, om eleverne på mellemtrinnet vurderer det som positivt eller negativt med forældreinvolvering i konflikter og mistrivsel afhænger af, om eleverne selv er inddraget i beslutningen om, hvorvidt forældrene skal handle og kontakte skolen eller andre forældre. Jeg tror jeg ville have ringet til en af mine venner der går i klassen, og så fortælle om det i stedet for (Pige, 6.klasse). Afslutningsrapport for Destination Trivsel 37

38 Forældrearrangerede klassearrangementer nævnes på mellemtrinnet som en metode til at fremme trivsel. Imidlertid er der ikke enighed om, hvorvidt disse arrangementer egentlig betyder noget for trivslen både for den enkelte elev og for klassen generelt. En elev pointerer eksempelvis, at klassearrangementerne ikke bryder med de grupperinger, der ellers er i klassen: Altså ved klassearrangementer der går man rundt i sådan nogle grupper, der er man ikke rigtig sammen som klasse (Pige, 5.klasse). Udtalelsen rummer et budskab om, at klassearrangementerne, hvis de skal have en reel effekt, skal organiseres på en måde, hvor der er fokus på fællesskabet. I udskolingen giver eleverne udtryk for, at forældrene bør involveres mere aktivt i elevernes trivsel i skolen. Der bliver i den forbindelse peget på, at forældrene har et stort ansvar både i forbindelse med den generelle trivsel og konkrete konflikter på skolen. Udtalelsen rummer et budskab om, at klassearrangementerne, hvis de skal have en reel effekt, skal organiseres på en måde, hvor der er fokus på fællesskabet. I udskolingen giver eleverne udtryk for, at forældrene bør involveres mere aktivt i elevernes trivsel i skolen. Der bliver i den forbindelse peget på, at forældrene har et stort ansvar både i forbindelse med den generelle trivsel og konkrete konflikter på skolen. Ja, de [forældrene] har et stort ansvar om, hvordan personen, hvordan dit barn har det i skolen altså (Pige, 9.klasse). Ja, eller hvis læreren ikke er så god til at tale om det, altså bare lader det være som du sagde, så kan man også bare gå hjem og sige det til sine forældre, og så kan man bede dem om at ringe til skolen eller til mobberens forældre eller noget (Pige, 9.klasse). Samtidig med at skolens fokus på trivslen aftager i de ældre klasser (jf. afsnit 3.2.6), så fremhæves det både blandt eleverne, undervisere og skoleledelsen, at kontakten til forældrene også aftager op gennem skoletiden. Oplevelsen er, at forældrene er meget engagerede og involverede i børnene, og hvordan de trives i skolen, i indskolingen, men at forældrenes involvering i børn og unges trivsel i skolen aftager i løbet af mellemtrinnet og op gennem udskolingen. Dog kommer forældrene på banen igen, når der i udskolingen skal træffes valg om videregående uddannelse, men altså ikke når det handler om social trivsel. Blandt underviserne udtrykkes der et behov for, at forældrene forsat involverer sig i børn og unges trivsel op gennem skoletiden: Så tror jeg, man kommer til at give slip på dem [ ] At så mangler børnene faktisk forældrenes omsorg for dem. For en del, så ender det med at blive mistrivsel, fordi hvem interesserer sig så egentlig for mig midt i en pubertet, hvor man ikke selv ved, hvem man er. Når man kommer hjem, så er det måske med konflikter. Så de [forældrene] glemmer at spørge ind dér, hvor det er helt almindelig hverdag (Lærer, 2.klasse). Så tror jeg, man kommer til at give slip på dem [ ] At så mangler børnene faktisk forældrenes omsorg for dem. For en del, så ender det med at blive mistrivsel, fordi hvem interesserer sig så egentlig for mig midt i en pubertet, hvor man ikke selv ved, hvem man er (Lærer, 2.klasse). 38 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

39 Der, hvor forældrene særligt synes at kunne spille en rolle for eleverne på de ældre klassetrin, er ifølge eleverne ved at tilrettelægge forældrebårne fællesarrangementer: Vi har også flere gange overnattet hele klassen hjemme i min have, og jeg synes, man får et meget stærkere bånd af det. Det gør skolen meget sjovere fordi, man har noget at snakke om, så man ikke bare sidder sådan de andre har det sjovt, det har jeg ikke (Pige, 6.klasse). Nogle flere ture sammen med hele klassen sådan uden for skolen, hvor det ikke er i skoletiden men efter skoletid (Pige, 6.klasse). Når forældrene involverer sig i fællesskabsfremmende aktiviteter flytter forældrenes rolle sig fra kun at være involvering i håndtering af konflikter og mistrivsel til, at forældrenes involvering får en egentlig trivsels- og fællesskabsfremmende effekt. At forældrene bør tage ansvar for det trivselsfremmende arbejde i klassen og på skolen understøttes også af skoleledelsen: Skolen er jo alles eje, kan man sige, og alle har en fortælling om det at lave skole. Og politikerne og mange forældre har jo en eller anden forventning om, at alt kan klares henne i skolen. Jeg synes, vi er begyndt at italesætte det at lave skole ud fra en fællesskabstanke. [ ] Vi bliver den bedste skole, hvis forældrene bidrager 100 procent til fællesskabet Vi bliver den bedste skole, hvis forældrene bidrager 100 procent til fællesskabet og går ind og løfter, hvad de skal. (Viceskoleleder ) og går ind og løfter, hvad de skal. Forældre, der skriver til os vi synes det er for dårligt, at skolen ikke har gjort det og det, så kan vores skoleleder og jeg godt finde på at svare hvad har du gjort, hvad har du bidraget med? (Viceskoleleder) Også blandt forældrene er der enighed om, at forældrene har et ansvar. Dog ser ansvaret her ud til at være centreret om at ruste barnet/den unge til at indgå i et klassefællesskab mere end det handler om at tage ansvar for fællesskabet i klassen: Jeg tænker, at mit ansvar over for mit barn er jo også at gøre ham til et rummeligt menneske, at rumme at vi alle sammen er forskellige, vi har alle sammen nogle forskellige ophav og noget forskelligt i bagagen (Forælder til barn i 2.klasse). Afslutningsrapport for Destination Trivsel 39

40 Lærerne tilkendegiver, at grundstenen til en klasse i trivsel bliver lagt ved, at forældrene støtter op om forældrearrangementer for at vise, at man godt vil hinanden som forældre, idet det gør det nemmere for børnene også at ville hinanden. Vigtigheden af, at forældrene imellem kender hinanden, understreges af både forældre og lærere; blandt andet fordi det gør det nemmere at håndtere eventuelt opståede konflikter mellem børnene, for som en af forældrene siger: Hvis du ikke kan med forældrene, så vil det være enormt svært og tage sådan nogle ting op (Forælder til barn i 3.klasse). Inddragelse af forældre bliver da også efterspurgt af mange af forældrene selv: De vil gerne inddrages løbende via nyhedsbreve, som ikke kun handler om det faglige i klassen, men som også sætter fokus på trivslen blandt eleverne. Forældrene udtrykker et behov for, at informationen fra skolen gerne må indeholde information om den generelle trivsel i klassen. Flere forældre udtrykker en oplevelse af, at informationen fra lærerne i overvejende grad har et fagligt fokus, og der peges på, at skolen kan være med til at øge inddragelsen af forældre i forhold til skoletrivslen ved også at være opmærksom på at informere forældrene om trivslen i klassen og på skolen. Forældrene nævner, at de gerne vil komme til flere møder og arrangementer, der sætter fokus på trivslen og forældrenes rolle. Dette står dog i kontrast til, at lærerne udtrykker manglende opbakning til forældremøder, og at det altid er svært at finde nogen, som vil sidde i forælderådet. I den forbindelse italesættes forældrerådet som en god platform for samarbejde, men også at der er begrænsninger for arbejdet, for som en forælder udtrykker det: Der er mange måske modsatrettede personer, som, hvis eneste fokus det er at man har børn i samme klasse (Forælder til barn i 2.klasse). Her påpeges således, at det er vigtig med samarbejde men, at det kan være svært at samarbejde, hvis det eneste man, som forælder har tilfælles, er, at man har børn i samme klasse. Det stiller nogle særlige krav til skolen i forhold til at skabe rammerne og fundamentet for et godt forældresamarbejde, hvor forældrene er bevidste om betydningen af, at man som forældre samarbejder med hinanden og i fællesskab tager ansvaret for trivslen i ens barns klasse. Evalueringen viser, at selvom der blandt eleverne er delte meninger om betydningen af forældrenes rolle i forhold til elevernes trivsel i skolen, så vil eleverne som udgangspunkt gerne have, at forældrene tager et aktivt ansvar for elevens og klassens trivsel i skolen. Ansvaret gælder både i forhold til at løse aktuelle konflikter og trivselsproblematikker for den enkelte elev, men særligt også i forhold til at skabe et trivselsfremmende fællesskab i klassen. Det kan eksempelvis gøres ved at arrangere fælleskabsfremmende tiltag for hele klassen, og her ser der særligt ud til at være behov for øget forældreinvolvering i de ældste klasser. Det, der har betydning for, om eleverne oplever forældrenes involvering som positivt, er måden forældrene involverer sig. Blandt elever på mellemtrinnet og i udskolingen synes afstemning og enighed mellem den enkelte elev og dennes forældre om, hvordan forældrene involverer sig, afgørende for, om eleven oplever forældreinvolveringen som positiv. Når det handler om fællesskabsfremmende tiltag, arrangeret af forældrene, er det vigtigt, at disse tiltag ikke bare handler om at mødes, men at indholdet i arrangementet også har fokus på, hvad der reelt skaber et stærkt og positivt fællesskab. Der ses et paradoks i mellem forældrenes syn på vigtigheden af at bidrage til klassefællesskabet og forældres manglende deltagelse i de forældretiltag, skolen iværksætter. Samlet set peger evalueringen af forældrenes rolles og skole-hjem-samarbejdet på, at forældre spiller en vigtig rolle i det trivselsfremmende arbejde. Destination Trivsels fokus på at udvikle materialer til at styrke dialogen mellem skole og hjem omkring det trivselsfremmende arbejde synes derfor at være et relevant og essentielt element i en indsats, der har som mål at styrke skolens samlede arbejde med trivselsfremme. 40 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

41 3.3. Konklusioner og anbefalinger I det følgende præsenteres en sammenfatning af evalueringens hovedkonklusioner set i forhold til evalueringens formål. Evalueringens formål er at præsentere perspektiver på trivsel og trivselsfremme i skolen samt dokumentere trivselsfremmende potentialer ved undervisningsindsatserne i Destination Trivsel. Dette med henblik på at kunne bidrage med konkrete anbefalinger til planlægning af trivselsfremmende indsatser i skolen. klusionerne på perspektiver på trivsel og trivselsfremme i skolen. Herefter præsenteres de trivselsfremmende potentialer ved Destination Trivsel, som kan udledes på baggrund af de indsamlede perspektiver på trivsel og erfaringerne med undervisningsindsatserne i Destination Trivsel. Hvert tema afrundes med de anbefalinger til planlægning af trivselsfremmende indsatser, der udspringer af konklusionerne af det enkelte tema. På den baggrund præsenteres her konklusioner og anbefalinger for de enkelte temaer, der er præsenteret i evalueringen. Hvert tema indledes med en beskrivelse af kon- Afslutningsrapport for Destination Trivsel 41

42 Mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet Konklusion: Evalueringen viser, at anerkendelse af mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet har betydning for elevernes trivsel. Dette er begrundet i, at der blandt eleverne ses en frygt for at skille sig ud i forhold til køn, krop og seksualitet. Frygten kommer eksempelvis til udtryk ved udtalelser om, at hvis man er homoseksuel, er det bedst at hemmeligholde det eller kun fortælle det til sine allernærmeste venner. Desuden omtales homoseksualitet som et potentielt mobbe- eller udstødelsestema. Blandt eleverne i indskolingen angives normer for krop og køn som noget, der kan føre til drillerier og mobning. Destination Trivsel: Evalueringen peger på, at der kan være trivselsfremmende potentialer i at arbejde målrettet med en mangfoldig tilgang til køn, krop og seksualitet som en del af skolens trivselsfremmende arbejde. Undervisningsindsatserne i Destination Trivsel fokuserer på, at eleverne undersøger, diskuterer, udfordrer og forholder sig kritisk til normer omkring køn, krop, seksualitet og familieliv med henblik på at bidrage til øget anerkendelse af mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination blandt eleverne. Dette perspektiv er centralt i den didaktiske tilgang og i målene for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, som Destination Trivsel er funderet i. Evalueringen viser desuden, at undervisningsindsatserne i Destination Trivsel har potentialer til at øge elevernes forståelse for og anerkendelse af hinandens forskelligheder. Anbefalinger: Mangfoldighed i forhold til køn, krop, seksualitet og familieliv bør være et gennemgående tema i det pædagogiske arbejde i skolen. Det gælder både i forhold til konkrete undervisningsindsatser og i forhold til den måde, hvorpå skolen generelt præsenterer og kommunikerer om køn, krop, seksualitet og familieliv. I udviklingen af en trivselsfremmende skole bør der lægges vægt på at udvikle en inkluderende skolekultur, der bygger på tydelige sociale værdier og anerkendelse af mangfoldighed.. Indholdet og tilgangen i Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab bør indtænkes i planlægningen af skolens trivselsfremmende undervisningsindsatser. 42 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

43 Mobbet med det der gør dig, dig! Konklusion: Mobning i skolen fører til mistrivsel, ligesom mobning kan have kan have en identitetsnedbrydende karakter og føre til handlingslammelse. Mobning beskrives af eleverne som en strategi til at hæve sin status i fællesskabet eller til at få det bedre med sig selv, hvilket understreger betydningen af at arbejde målrettet med at skabe en klassekultur, hvor eleverne føler sig trygge ved hinanden, og hvor alle bliver set og anerkendt på lige vilkår. Dette understøttes af, at evalueringen viser, at i klasser med en klassekultur, hvor forskellighed accepteres, har mobning svære betingelser. Destination Trivsel: Destination Trivsel er funderet i en pædagogisk tilgang, der handler om at understøtte læring, fremme trivsel og forebygge mobning gennem et fagligt arbejde, hvor samarbejde, dialog og udvikling af handlemuligheder i forhold til forskellige tematikker, der har betydning for elevernes individuelle trivsel og fællesskabet i klassen, står centralt. Destination Trivsel er baseret på en anbefaling om at organisere undervisningen på en måde, så der skabes mulighed for, at eleverne indgår i en bred vifte af samarbejdsmuligheder og med afsæt i pædagogiske overvejelser om, hvordan der kan rykkes rundt på hierarkier og fastlåste positioner blandt eleverne. Anbefalinger: I planlægningen af trivselsfremmende indsatser i skolen bør der fokuseres på, hvordan der kan arbejdes målrettet med at understøtte en inkluderende og ankerkendende klassekultur, hvor forskelligheder accepteres, hvor hierarkier og fastlåste positioner blandt eleverne udfordres, og hvor alle elever har en oplevelse af at høre til på lige vilkår. (Jf. anbefalingerne, der er knyttet til temaet om mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet) Arbejdet med at skabe en god klassekultur i den enkelte klasse bør understøttes af udvikling af en skolekultur, hvor accept af forskelligheder og fælles tilhørsforhold er i fokus. I udviklingen af en trivselsfremmende skole bør der lægges vægt på at udvikle en inkluderende skolekultur, der bygger på tydelige sociale værdier og anerkendelse af mangfoldighed. (jf. konklusioner og anbefalinger under Mangfoldighed i forhold til seksualitet. Der bør udarbejdes en trivselspolitik på skolen, som indeholder en strategi for forebyggelse og håndtering af mobning. Afslutningsrapport for Destination Trivsel 43

44 Trivsel er mere end fravær af mobning Konklusion: Trivsel i skolen handler om mere end mobning. For at eleverne trives i skolen, må man i det trivselsfremmende arbejde have fokus på, at eleverne drager omsorg for hinanden, bryder med forforståelser og antagelser om hinanden, og tager initiativ til at invitere hinanden med i lege, grupper og andre fællesskaber. Destination Trivsel: Destination Trivsel er baseret på et bredt og positivt sundheds- og trivselsbegreb, som lægger op til at trivsel ikke kun handler om forebyggelse og håndtering af trivselsproblematikker, men også om fremme af forhold, der styrker elevernes sociale trivsel. I den forbindelse er elevinddragelse og elevernes egne perspektiver på trivsel og trivselsfremme væsentlig. De valgte undervisningstemaer i Destination Trivsel og den fællesskabsorienterede didaktiske tilgang i materialerne gør det muligt at arbejde fagligt med at styrke fællesskabet i den enkelte klasse. Evalueringen viser, at undervisningsindsatserne i Destination Trivsel har potentialer til at øge elevernes forståelse over for hinandens forskelligheder, hvilket må anses som afgørende i forhold til at bryde med forforståelser og antagelser om hinanden. Anbefalinger: Planlægningen af trivselsfremmende indsatser bør basere sig på et bredt og positivt sundheds- og trivselsbegreb, hvor der arbejdes med tiltag og konkrete handlinger, der fremmer trivsel i de fællesskaber, eleverne indgår i i skolen. Elevernes egne opfattelser af trivsel bør inddrages i arbejdet med at skabe gode trivselsfremmende rammer og tiltag; både på skolen og i den enkelte klasse. 44 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

45 Handlemuligheder, elevinvolvering og elevdeltagelse Konklusion: Elevernes deltagelse og oplevelsen af selv at kunne handle i forhold til at fremme trivsel giver motivation og ejerskab til det trivselsfremmende arbejde. Trivsel skal derfor forstås som noget, man selv er med til at skabe i de fællesskaber, man er en del af. Derfor bliver elevdeltagelse, elevinvolvering og handlemuligheder centrale perspektiver, hvor der i undervisningen bør arbejdes målrettet med at fremme mod til at handle ved at inddrage eleverne aktivt i at udvikle og afprøve konkrete handlemuligheder. Dette understøttes af den sundhedspædagogiske forskning, som peger på, at der både er et behov og en række potentialer i forhold til at udvikle en konkret pædagogisk og didaktisk praksis, der tager højde for deltagelses- og handleperspektivet i undervisningen. Destination Trivsel: Elevdeltagelse, elevinvolvering og handlingsorienteret undervisning er et fundament i den pædagogiske/didaktiske tilgang i undervisningsindsatserne til Destination Trivsel. Destination Trivsel har derfor en række potentialer i forhold til at understøtte vigtigheden af at arbejde med disse perspektiver. Destination Trivsel fokuserer dels på fremme af undervisningsindsatser i den enkelte klasse og dels på udvikling af en skolekultur, der støtter op om indsatserne i den enkelte klasse. Anbefalinger: Den sundhedspædagogiske tilgang til fremme af sundhed og trivsel, som er indlejret i Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, bør indarbejdes i planlægningen af skolens trivselsfremmende undervisningsindsatser. Elevdeltagelse og elevernes eget arbejde med at udvikle, iværksætte og evaluere egne tiltag til trivselsfremme i klassen og på skolen bør udgøre fundamentet i planlægningen af trivselsfremme i klassen og på skolen. Øget fokus på elevernes perspektiver i konfliktløsning Konklusion: Læreren spiller en afgørende rolle for elevernes trivsel og muligheder for at handle hensigtsmæssigt, hvor den gode lærer er den lærer, der støtter op, når eleven har konflikter og har det svært. Det er dog afgørende, at læreren aktivt inddrager eleverne i, hvordan der skal handles i forhold til specifikke trivselsproblematikker og personlige konflikter (jf. deltagelses- og handleperspektivet). Destination Trivsel: Destination Trivsel er baseret på en anbefaling om, at læreren tager ansvar for at inddrage eleverne i konfliktløsning og det trivselsfremmende arbejde. Dette er afspejlet i den pædagogiske tilgang i undervisningsmaterialerne. Anbefalinger: I konfliktløsningssituationer bør læreren have blik for de behov og ønsker, den enkelte elev har til, hvordan konflikten skal løses. I udviklingen af en trivselsfremmende skole bør der lægges vægt på ledelsens, lærernes og pædagogernes fælles ansvar for, i samarbejde med elever og forældre, at udvikle rammer og stukturer, som fremmer mulighederne for, at elever og lærere/pædagoger kan indgå i positive relationer og samspil med hinanden. Afslutningsrapport for Destination Trivsel 45

46 Manglende fokus på trivsel i udskolingen Konklusion: Evalueringen viser, at fokus på at fremme elevernes trivsel, og herunder understøtte et godt fællesskab, er aftagende jo ældre eleverne bliver. Årsagen hertil angives som et øget fokus på faglighed og mangel på inspiration til, hvordan der kan arbejdes med trivselsfremme blandt de ældste elever. Således synes der at være et behov for generelt blandt lærere, pædagoger og ledere at anerkende, at der også i udskolingen bør fokuseres på trivsel og at identificere inspirationsmaterialer, der kan understøtte arbejdet med trivsel i udskolingen. Eleverne peger selv på mere fokus på kreative fag og metoder som væsentligt for den sociale trivsel. Destination Trivsel: Tilgangen i Destination Trivsel, hvor trivsel er konkretiseret i specifikke og relevante temaer, der tilrettelægges som tilbagevendende undervisningstemaer, gør det muligt at skabe en struktur og en progression i det trivselsfremmende arbejde fra klasse. Destination Trivsel inkluderer desuden en bred vifte af metoder, der kan bidrage til tilrettelæggelse af en varieret skoledag. I evalueringen italesættes det som en styrke, at Destination Trivsel er bygget op om faglige mål og samtidig inkluderer mål fra det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Dette gør det lettere for lærerne at prioritere det trivselsfremmende arbejde samt integrere det i skolens eksisterende struktur og krav til faglighed. Anbefalinger: Lærere, pædagoger og skoleledere bør anerkende, at der skal være et øget fokus på elevernes trivsel i udskolingen. Der bør identificeres og udvikles inspirationsmaterialer, der kan understøtte arbejdet med trivsel i udskolingen. Der bør iværksættes tiltag på skolen og i den enkelte klasse, der sætter fokus på at øge trivslen i de ældste klasser. Kreative fag og metoder kombineret med en varieret skoledag bør indgå i planlægningen af trivselsfremmende undervisningsindsatser. Faglig læring og social trivsel Konklusion: Trivsel og faglighed er hinandens forudsætninger. Elevernes læring kan fremmes gennem stærke relationer, understøttende fællesskaber og individuel trivsel, ligesom faglig læring og fællesskaber omkring læringssituationer kan styrke relationerne og trivslen blandt eleverne. Destination Trivsel: Et gensidigt fokus på læring og fremme af social trivsel er fundamentet i Destination Trivsel. Det afspejles i den pædagogiske tilgang og de indholdsmæssige valg, der er truffet i forbindelse med udvikling af undervisningsmaterialerne. Destination Trivsel understøtter således elevernes, lederens og lærernes opfattelse af den gensidige sammenhæng mellem trivsel og læring samtidig med, at tilgangen i Destination Trivsel inspirerer underviserne til at tænke trivselsfremme ind i undervisningen på en anderledes måde. Anbefalinger: Den didaktiske tilgang og konkrete mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab bør indarbejdes i faglige forløb. 46 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

47 Et trygt læringsrum Konklusion: Klassesamtaler og lignende metoder og tiltag, der sigter mod at tale åbent om personlige trivselsproblemer i klassen, kan være problematiske, idet denne form for metoder blandt eleverne kan afføde en sårbarhed og en bekymring for at udstille sig selv. Destination Trivsel: Evalueringen viser, at tilgangen og anbefalingen i Destination Trivsel om ikke at inddrage elevernes personlige trivselsproblematikker kan bidrage til at skabe et trygt læringsrum for eleverne. Det giver mulighed for at arbejde pædagogisk og fagligt med svære emner uden at bringe elevernes egen person i spil. Anbefalinger: Trivselsfremmende interventioner bør fokusere på, hvordan der skabes et trygt rum for alle elever, hvor ingen føler sig udstillet eller nødsaget til at tale om egne trivselsproblemer. Forældrenes rolle og skole-hjem-samarbejdet Konklusion: Forældrenes rolle i relation til det trivselsfremmende arbejde i skolen vurderes forskelligt af eleverne. Dog tyder elevudsagnene på, at eleverne generelt ønsker, at forældrene tager et aktivt ansvar på området. Det gælder både i forhold til at løse aktuelle konflikter og trivselsproblematikker for den enkelte elev og i forhold til at skabe et trivselsfremmende fællesskab i klassen. Det, der har betydning for, om eleverne oplever forældrenes involvering som positivt, er måden hvorpå forældrene griber det an; det gælder særligt for eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor afstemning og enighed mellem forældre og den enkelte elev om, hvordan forældrene involverer sig, er afgørende for, om eleven oplever forældreinvolveringen som positiv. I relation til fællesskabsfremmende tiltag er det vigtigt, at disse tiltag har et eksplicit fokus på selve fællesskabet. Her viser evalueringen et behov for, at forældre kommer mere på banen i forhold til at støtte op om fællesskabet, særligt i de ældste klasser. Evalueringen peger på et paradoks mellem forældrenes egne ønsker om at deltage aktivt i skole-hjem-samarbejdet og det trivselsfremmende arbejde i skolen og skolens oplevelse af forældrenes manglende deltagelse. Evalueringen siger ikke noget om årsagerne til dette paradoks, men det kan pege på et behov for forventningsafstemning og klare udmeldinger fra skolens side i forhold til skole-hjem-samarbejdet og hvad forældrene rent faktisk kan gøre for at støtte op om trivslen i klassen. Dette understreges af forældrenes udsagn om, at de gerne vil orienteres om trivslen i klassen og ikke kun om fagligheden. Destination Trivsel: Destination Trivsel lægger op til at, forældrene inddrages som en central aktør i det trivselsfremmende arbejde gennem udvikling af en trivselspolitik med angivelse af ansvarsområder for alle aktører herunder forældrene. Trivselspolitikken kan anvendes både som et redskab og et styringsværktøj i dialogen med forældrene om, hvordan forældrene kan støtte op om trivslen for den enkelte elev og for klassen. Destination Trivsel har udviklet film til forældre, som kan benyttes i dialogen med forældre om, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem og forældrene imellem, omkring trivslen i klassen, kan styrkes. Anbefalinger: Skolederen bør tage ansvar for udvikling af en trivselspolitik, der konkretiserer forældrenes ansvar i forhold til trivslen i klassen og på skolen. Lærerne og pædagogerne bør indtænke forældrene i skolens trivselsfremmende indsatser med angivelse af konkrete forventninger til, hvad forældrene kan gøre for at støtte op og tage ansvar for klassens trivsel. Forældrene i de ældste klasser i folkeskolen bør være opmærksomme på at iværksætte fællesskabsfremmende tiltag, som involverer hele klassen. Afslutningsrapport for Destination Trivsel 47

48 4.. Opsummering af projektets Erfaringer og anbefalinger Udgangspunktet for det treårige partnerskabssamarbejde Destination trivsel har været at samle en række nøgleaktører på området Læring og trivsel i skolen, der med deres forskellige fagligheder, kompetencer, faglige positioner og netværk har kunnet bidrage til at udvikle og kvalificere projektet. Dette med henblik på at opfylde projektets mål om at bidrage til at styrke arbejdet med at fremme mental sundhed og trivsel i skolen gennem udvikling af en systematisk undervisningsindsats, hvor trivselstematikker integreres i fagene, fra børnene starter i skolen til de går ud af 9. klasse. Erfaringerne fra evalueringen af partnerskabets læring viser, at der kan være en lang række potentialer i at inddrage forskellige aktører i udviklingen af tiltag, der har som mål at styrke skolens trivselsindsatser og fremme elevernes trivsel. Potentialer, der dels handler om at skabe en helhedsorienteret tilgang, hvor en bred vifte af fagligheder tænkes ind, og potentialer, der handler om at kvalitetssikre og udbrede kendskabet til indsatserne. I evalueringen af indsatserne har der været lagt vægt på at undersøge perspektiver på trivsel og trivselsfremme i skolen samt dokumentere og udlede trivselsfremmende potentialer ved undervisningsindsatserne i Destination Trivsel. Evalueringens resultater anvendes som afsæt for at bidrage med konkrete anbefalinger til planlægning af trivselsfremmende indsatser i skolen. Samlet set peger partnerskabets resultater på følgende perspektiver, som den enkelte skole bør fokusere på i skolens trivselsfremmende indsats, og som Destination Trivsel kan bidrage til at understøtte: Skolens trivselsfremmende indsats bør kombinere et fokus på udvikling af et trivselsfremmende miljø på skolen og på en pædagogisk indsats. De to elementer er indbyrdes afhængige og støtter op om hinanden.. De trivselsfremmende indsatser inddrager forskellige faggrupper i og omkring skolen; eksempelvis lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, AKT, SSP og PPR. Der er et særligt behov for at tilrettelægge en systematiseret trivselsindsats med fokus på styrkelse af fællesskabet i de ældste klasser. Elevernes perspektiver på trivsel, elevinddragelse og elevernes aktive deltagelse skal udgøre fundamentet i indsatser til fremme af elevernes trivsel. Trivselsfremme og fremme af mental sundhed handler om mere end forebyggelse af mobning. Derfor bør sundheds- og trivselsindsatser basere sig på en bred og positiv tilgang til sundhed og trivsel, hvor elevernes muligheder for at udvikle, afprøve og evaluere sundhedsfremmende tiltag i klassen og på skolen er i fokus. Arbejdet med den pædagogiske og didaktiske tilgang i det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab bør styrkes og indarbejdes i faglige forløb, der kombinerer et fokus på trivsel og læring. Plads til mangfoldighed og accept af forskellighed; særligt i forhold til køn, krop, seksualitet og etnicitet har stor betydning for elevernes trivsel og for udvikling af et stærkt og positivt fællesskab. Derfor bør der lægges vægt på tilrettelæggelse af systematiske undervisningsforløb, der lægger op til, at eleverne sammen forholder sig undersøgende og kritisk til betydningen af normer og idealer for køn, krop, seksualitet og etnicitet. Undervisningen bør organiseres, så eleverne indgår i en bred vifte af samarbejdsmuligheder og med afsæt i pædagogiske overvejelser om, hvordan fællesskabet kan styrkes ved at rykke rundt på eventuelle hierarkier og fastlåste positioner blandt eleverne. Forældre bør orienteres og inddrages i det trivselsfremmende arbejde i form af konkret inspiration til, hvordan de på alle klassetrin kan bidrage til udvikling af et stærkt og positivt fælleskab i klassen samt støtte op om det det faglige arbejde med læring og trivselsfremme i skolen. Trivselsfremme og udvikling af trivselsfremmende indsatser skal tilrettelægges systematisk på alle klassetrin. 48 Afslutningsrapport for Destination Trivsel

49 5.. Partnerskabets anbefalinger til nye udviklingstiltag På baggrund af partnerskabets erfaringer og indhentede viden i partnerskabsprojektet Destination Trivsel anbefaler partnerskabet, at en videreudvikling af partnerskaber for trivselsfremme i skolen, sætter fokus på implementering af indsatserne og erfaringerne fra projektet. Dette med henblik på at undersøge indsatsernes effekt på den pædagogiske praksis i forhold til det trivselsfremmende arbejde på skolen. Det kan ske gennem: Implementering af trivselsfremmende undervisningsindsatser på udvalgte modelskoler, der integrerer den pædagogiske tilgang og indholdet i det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i faglige forløb gennem hele skoleforløbet. Implementeringen af de trivselsfremmende indsatser understøttes af udviklingen af en trivselspolitik på den enkelte modelskole. Trivselspolitikken har fokus på at styrke både elevers og personales trivsel gennem en inkluderende skolekultur, der lægger vægt på mangfoldighed og støttende fællesskaber. Kompetenceudvikling af underviserne på modelskolerne med henblik på at styrke deres sundhedspædagogiske kompetencer til at omsætte undervisningsindsatserne til konkret praksis. Implementeringsforløbet følges og evalueres af forskere fra et sundhedspædagogisk forskningsmiljø. Afslutningsrapport for Destination Trivsel 49

50 6. Litteratur 50 Afslutningsrapport for Destination Trivsel