Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: 2015-2020"

Transkript

1 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise:

2 2 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: d. 5/ Executive Summary Dette dokument udpeger de strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise (Fonden) for perioden Teksten er en gennemgang af Fondens arbejde siden 2010, en analyse af effekterne af Fondens arbejde for de enkelte uddannelsesniveauer og så udpeges de strategisk vigtige indsatsområder frem mod Siden Fondens etablering i 2010 har udbredelse af entreprenørskabsundervisning på alle uddannelsesniveauer været en kerneindikator for Fondens succes. Indsatsen har vist sig effektiv, og det er siden Fondens etablering og frem til i dag (2014) lykkedes at fordoble antallet af unge, som møder entreprenørskab i løbet af deres skole- og studietid. Udbredelse vil i årene fremover stadig være en vigtig kerneindikator i Fondens arbejde, men også kvaliteten af entreprenørskabsundervisningen og katalyserende aktiviteter vil være i fokus for Fonden frem mod Fondens forskning og opbyggede erfaringer peger tydeligt på, at et øget fokus på kvalitet i entreprenørskabs undervisningen vil kunne øge effekten af indsatsen. Arbejdet med at øge kvaliteten af entreprenørskabsundervisningen rummer også udvikling af undervisernes kompetencer, pædagogiske værktøjer, effektmålinger, evalueringsformer og udprøvning. Bl.a. arbejdes der på en ny samlet undervisningsmodel, som vil danne basis for at fremme kvaliteten i entreprenørskabsundervisningen. Det er forskelligt, hvor langt de tre uddannelsesniveauer er nået med kvalitets- og udbredelsesdagsordenen. Derfor står de enkelte niveauer også over for forskellige udfordringer i årene fremover. Men der er også udfordringer, som går på tværs af niveauerne. Her vil indsatsen fra Fondens side bl.a. fokusere på kompetencegivende efter/videreuddannelse for undervisere og lærere, oparbejdelse af ny viden og værktøjer til feedback, evaluering og udprøvning samt en videreudvikling af forsknings- og analyseaktiviteterne for at øge kvaliteten i undervisningen samt måle dennes effekt.

3 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: For at sikre konkrete effekter på kort sigt, er det også vigtigt at sætte fokus på katalyserende aktiviteter altså aktiviteter der foregår i området mellem uddannelser og egentlig virksomhedsetablering eller -ansættelse. Her har Fonden allerede haft succes med Mikrolegatordningen, som giver økonomisk opstartshjælp til studerende, der ønsker at starte virksomhed. Den indsats vil Fonden gerne kunne fortsætte og udvide, men det vil kræve yderligere finansiering. De tre kerneområder, som Fonden frem til 2020 ønsker at måle sin succes ud fra, er derfor: Udbredelse: Målet er, at unge under uddannelse skal møde entreprenørskab mindst én gang på hvert uddannelsestrin. Dvs. møde det mindst én gang i: - Indskoling, mellemtrin og udskoling i grundskolen - Ungdomsuddannelserne - Videregående uddannelser Kvalitet: Målet er at øge kvaliteten i entreprenørskabsundervisningen. Indikatoren vil her være at måle på antallet af undervisere, som har deltaget i et certificerende efter- eller videreuddannelsesforløb inden for entreprenørskabsundervisning Katalyserende aktiviteter: Målet er at øge viden om samt skabe flere katalyserende aktiviteter. En målbar indikator vil her være, hvor mange studerende der starter virksomhed under og kort tid efter endt uddannelse. Det overordnede mål med Fondens arbejde er stadig at skabe kvalificerede initiativer, som resulterer i flere iværksættere og flere innovative ansatte. Med dette: flere arbejdspladser og vækst.

4 4 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Strategiske sigtelinjer Baggrund Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise (Fonden) blev etableret i 2010 i et partnerskab mellem 4 ministerier, uddannelsessektoren og erhvervslivet. Målet var at flere elever og studerende i Danmark møder entreprenørskabsundervisning i løbet af deres skole- og studietid. Nøglesætningen er Entreprenørskab fra ABC til Ph.d.. Målet om mere entreprenørskabsundervisning gennem hele uddannelsessystemet blev sat ud fra økonomiske rationaler om, at Danmark har behov for flere iværksættere og innovative ansatte, men også ud fra bredere rationaler om at give elever og studerende entreprenørielle kompetencer og herigennem øge foretagsomheden i samfundet. Blandt nogle af de mere markante og dokumenterede effekter kan nævnes, at entreprenørskabsundervisning: øger lysten til at blive iværksætter hos elever og studerende påvirker elever og studerendes entreprenørielle adfærd uden for skole og studier i grundskolen fører til mere entreprenørskabsundervisning på de efterfølgende uddannelsesniveauer fører til højere indkomst senere i livet både for selvstændige og for lønmodtagere Se mere om effekterne af entreprenørskabsundervisning her. Fonden er organiseret med en Bestyrelse, et Repræsentantskab, et nationalt kontor, regionale foreningskontorer med egne bestyrelser og ledelse og en alumni forening YEAD. Desuden er Fonden det nationale kontor for den globale organisation Junior Achievement / Young Enterprise. Som noget unikt er Fonden tilknyttet et ministerielt partnerskab med repræsentanter fra følgende ministerier: Uddannelses- og Forskningsministeriet Kulturministeriet Undervisningsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Denne unikke konstruktion sikrer, at politiske tiltag bliver omsat til praksis gennem Fonden, men også at Fondens aktiviteter og viden bliver italesat politisk.

5 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: I hvilken grad er det lykkedes at udbrede entreprenørskab i uddannelserne? Siden Fondens etablering har udbredelse af entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer været en kerne-indikator for Fondens succes. Den kvantitative målsætning er, at unge under uddannelse skal møde entreprenørskab mindst én gang på hvert uddannelsestrin. Dvs. møde det mindst én gang i: Indskoling, mellemtrin og udskoling i grundskolen Ungdomsuddannelserne Videregående uddannelser Ovenstående mål er sat på baggrund af den forskning i effekten af entreprenørskabsundervisningen, som Fonden har forestået i samarbejde med respekterede nationale og udenlandske forskningsinstitutioner. Her viser det sig, at blot en lille berøring med entreprenørskab har stor indflydelse på de unges handlemønster i forhold til fx at starte egen virksomhed, at være innovativ medarbejder etc. Forskningen viser også, at jo flere gange de unge møder denne undervisning, des bedre. Undervisning i entreprenørskab har således en meget stor effekt på de unges fremtidige handlingsmønster i forhold til at blive iværksættere, innovative ansatte, aktive samfundsborgere etc. Siden Fondens etablering og frem til i dag (2014) er det lykkedes at mere end fordoble antallet af unge, som møder entreprenørskab i løbet af deres skole- og studietid. Det var således 18,5 % af de i alt 1,2 mio. elever og studerende, som i studieåret 2013/2014 mødte entreprenørskab. Udbredelsesmålingerne bruges i regeringens vurdering af deres egen samt Fondens og uddannelsesinstitutionernes succes fx i forbindelse med universiteternes tilsynsrapporter. Desuden anvendes opgørelserne på kommunalt niveau i vurderingen af, i hvor høj grad man er lykkedes med at implementere entreprenørskabsundervisning på kommunernes skoler. De kvantitative mål er blandt andet nået gennem Fonden og det ministerielle partnerskabs uddannelsespolitiske arbejde. Dette har til dato medført at: Entreprenørskab er blevet en del af Folkeskolen som et tværgående emne og med særligt fokus i det nye fag håndværk og design, som indfases fra august 2014 Entreprenørskab er blevet en del af den nye læreruddannelse HHX & HTX har obligatorisk entreprenørskab I AT-forløbet på det almene gymnasium kan eleverne nu arbejde med entreprenørskab, og målet er, at det skal blive en del af de andre fag. De videregående uddannelsers nye tilsynsrapporter rummer uddannelse i entreprenørskab. Der i Regeringens innovationsstrategi Danmark - Løsningernes land står indskrevet, at Elever og studerende i højere grad skal lære og udprøves gennem innovation.

6 6 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Fondens mål er, at børn og unge bør møde entreprenørskab minimum én gang på hvert uddannelsestrin. For at fremme denne målsætning har Fonden siden 2010 igangsat og finansieret en række lokale aktiviteter, som har sikret, at mange tusinde unge i dag har muligheden for at deltage i entreprenørskabsundervisning. Desuden har Fonden internt og i sin regionale forankring afviklet konkurrencer, udviklet undervisningsmaterialer, etableret netværk og kompetenceopbyggende forløb for undervisere etc. Som nedenstående prognose 1 viser, er der forskel på, hvornår de forskellige uddannelsesområder vil nå målsætningen. Denne type prognose vil fortsat indgå som en væsentlig indikator for indsatsens succes. Samlet forventning Grundskolen Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2009/ / / / / / / / / / / / / / / /40 Konklusion Fonden vil fortsat arbejde for at udbrede entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer, og dette skal også fremadrettet være en hovedindikator for Fonden. Målet er, at unge under uddannelse skal møde entreprenørskab mindst én gang på hvert uddannelsestrin. 1. Opgørelserne bygger på den hidtidige udvikling, nuværende finansiering og hvad der til dato kendes af uddannelsespolitiske tiltag. Effekterne af Skolereformen (august 2014) er ikke medtaget, da implementeringshastighed og -grad endnu ikke er kendt.

7 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Kvantitet sammen med kvalitet Udbredelse af entreprenørskab i uddannelserne er stadig en væsentlig målsætning for Fonden. Men Fondens seneste forskning dokumenterer, at et øget fokus på kvalitet vil kunne øge effekten af indsatsen yderligere. Forskningsresultaterne viser bl.a., at kvaliteten og metoden brugt i undervisningen har afgørende betydning for læringsudbyttet. Hvis man øger læringsudbyttet for de unge, øges også sandsynligheden for, at de på sigt starter nye virksomheder, indgår som innovative medarbejdere og i det hele taget agerer entreprenørielt. Fonden har altid haft fokus på kvaliteten i arbejdet med entreprenørskab, men der findes i dag langt mere viden og evidens, der indikerer hvilken type fagligt indhold, og hvilken form entreprenørskabsundervisning bør have, hvis man vil opnå de størst mulige effekter. Fondens arbejde med kvalitet i uddannelserne bør derfor fremover være en vigtig indsats. For at styrke kvaliteten, arbejder Fonden på at udvikle en Undervisningsmodel, som samler al den viden om entreprenørskabsundervisning i form af pædagogik og didaktik, læringsmål, kompetenceområder, metoder, evaluering, udprøvning, effektmålinger etc., som findes. Modellen vil bygge ovenpå den viden, som Fonden allerede har oparbejdet gennem effektmålingsarbejdet og udviklingen af en model for den progressive læring. Denne nye samlende model vil danne basis for at kunne fremme og rammesætte kvaliteten i entreprenørskabsundervisningen fremover. Som videncenter er det Fondens ambition at sikre, at der fortsat udvikles viden om entreprenørskabsundervisning. Denne viden skal både være forsknings- og erfaringsbaseret. Videnudviklingen kan ske i Fonden eller i samarbejde med andre gennem nationale og internationale videnressourcer på området. Det er ønsket, at Fonden fortsat skal: være faglig ekspert i entreprenørskab og entreprenørskabsundervisning i uddannelsessektoren udvikle og understøtte uddannelsesforløb, undervisningsmaterialer og kompetenceopbygning for lærere og undervisere på baggrund af veldokumenteret viden rådgive om undervisningspraksis og pædagogik tilbyde programmer (fx konkurrencer) af højest mulig dokumenteret kvalitet formidle og videndele af egen og andres praksiserfaring og ekspertviden uddele fondsmidler til udvikling Som videncenter ønsker Fonden at fortsætte sin forsknings- og analyseindsats. Indsatsen har været afgørende for at kunne tale om kvalitet i undervisningen og for at kunne tale om effekterne af denne. Selv om Fonden til dato er en af de organisationer i verden, der ved mest om måling af effekterne af entreprenørskabsundervisning, så er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Fonden ønsker, at forskningen fremadrettet fortsat skal undersøge effekterne af entreprenørskabsundervisning, og dermed også kunne bidrage til at fremme udbredelsen og kvaliteten i undervisningen.

8 8 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Måling af kvalitet I Fondens arbejde med at øge kvaliteten arbejdes der både med input og output indikatorer. Input handler om undervisningens kvalitet (underviserens kompetencer, undervisningsmaterialets kvalitet, eksamensformen etc.), og output handler om elevernes og de studerendes udbytte og læring (effekten af undervisningen). Begge disse indikatorer er svære at identificere og måle, og Fonden vil fortsat arbejde på at udvikle indikatorerne, herunder forsøge at opstille kvantitative målsætninger. I arbejdet med outputindikatorer har PISA i 2003 og 2012 kortlagt årige elevers kompetencer inden for problemløsning. Denne del af PISA har et overlap med entreprenørielle kompetencer og færdigheder, og Fonden vil undersøge om PISA-målingerne kan danne grobund for en international indikator. Andre mulige indikatorer kan være frafaldsprocenter, karakterniveauer etc. Kausalsammenhængen skal dog først tydeliggøres. I Fondens eget arbejde er der i forskningsprojektet ASTEE udarbejdet et evalueringsværkstøj for undervisere, elever og studerende. Fonden håber på sigt, at dette vil kunne danne grobund for en ny indikator ift. entreprenørielle kompetencer. Desuden har Kvalitetsudvalget under Uddannelsesministeriet arbejdet med udviklingen af nye indikatorer. Det er målet at opnå en eller flere fælles målinger. Konklusion På nuværende tidspunkt findes der ikke en velunderbygget indikator af effekten af undervisningen (outputindikator). Derfor finder Fonden, at nedenstående inputindikator udgør den bedste og mest brugbare måde at vurdere kvalitet i undervisningen ud fra. Denne vil løbende blive udbygget: Indikator for kvalitet i undervisningen: Antallet af undervisere, som har deltaget i et certificerende efter- eller videreuddannelsesforløb inden for entreprenørskabsundervisning.

9 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Indsatser på de tre uddannelsesniveauer Med udgangspunkt i Fondens kerneindsatsområder (udbredelse og kvalitet) gennemgås nedenfor hvert uddannelsesniveau og de dertilhørende områder for eksisterende og nye prioriteringer. Fælles for alle niveauer er, at Fonden i forhold til pædagogik og didaktisk teori skal sikre sin position som videnførende på entreprenørskabsundervisningsområdet gennem fortsat teoriudvikling. Dette arbejde samles bl.a. i Fondens undervisningsmodel. Internationale aktiviteter er i den forbindelse centrale for, at den danske indsats kvalificeres gennem international forskning. Grundskolen I regi af Folkeskolereformen er innovation og entreprenørskab blevet implementeret i folkeskolen som et tværgående tema på linje med IT og sproglig udvikling. Det indgår fra august 2014 som et tværgående spor i skolens fag, i de enkelte læseplaner for fagene og som en del af faget håndværk og design. Fonden har i samarbejde med Undervisningsministeriet udarbejdet mål og vejledninger for innovation og entreprenørskab i Folkeskolen. Der er således etableret en forståelsesramme med praksisangivelser og læringsmål baseret på Fondens progressionsmodel. Ligeledes er der udarbejdet en særlig vejledning, som gælder for Folkeskolen generelt. Der er således udarbejdet et konsistent og solidt grundlag for innovation og entreprenørskab i skolen, hvilket er en forudsætning for at gøre innovation og entreprenørskab til et bredt anerkendt indhold i grundskolen. Til trods for denne lovmæssige forankring er det stadig kun de færreste skoler, som arbejder målrettet med området, og Fonden forventer, at implementeringen vil ske langsomt pga. de mange andre forandringer reformen fører med sig. Nedenstående grafik viser den hidtidige og forventede fremtidige udvikling ud fra antagelse om uændret økonomi, lovgivning, politisk italesættelse etc. Estimeret forventning på de enkelte trin - GSK Indskoling Mellemtrin Udskoling 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2009/ / / / / / / / / / / / / / / / / / / /29

10 10 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: En lang række skoler og kommuner har i tiltagende grad lavet strategier på området, og regionale og kommunale tiltag har, i samarbejde med Fonden, resulteret i et markant større kendskab til området og til, at flere undervisere har fået kurser og efteruddannelse inden for innovation og entreprenørskab. Kortlægningerne fra Fonden viser således en stor og stabil vækst i antallet af elever, som har deltaget i entreprenørskabsundervisning og i Fondens aktiviteter. Folkeskolereformen forventes at understøtte denne udvikling, og Fonden forventer en øget efterspørgsel på viden, kurser, efteruddannelse og læremidler, som kan understøtte lærernes arbejde. De væsentligste udfordringer er følgende: Kun en mindre andel af lederne og lærerne i grundskolen har en tilstrækkelig forståelse af, hvad intentionerne i lovgivningen indebærer, hvilke kompetencer eleverne skal udvikle, og hvordan dette kan indgå i praksis i såvel den daglige undervisning som i særlige forløb. Mange lærere bygger deres undervisning op omkring lærebogssystemer, hvilket betyder, at disse systemer kommer til at definere form og indhold i undervisningen. Kun ganske få læremidler (ud over Fondens egne) har aktiviteter og indhold, som understøtter udviklingen af entreprenørielle kompetencer. Prøver og evalueringsformer i grundskolen er ikke revideret i forhold til intentionerne om at gøre innovation og entreprenørskab til et tværgående tema. Det betyder, at der er en risiko for at disse læringsmål nedprioriteres.

11 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Med afsæt i ovenstående vil Fonden fortsætte de nuværende aktiviteter indenfor: Udgivelse og distribution af særlige læremidler, som stilles til rådighed for lærere Fondsmidler til udviklingsprojekter på skoler og i kommuner Udvikling og kvalificering af netværk for lærere (NEIS) Kurser og efteruddannelsesaktiviteter målrettet lærerne Sparring og vejledning af skoleledere og kommunale ledere og konsulenter Fremtidige indsatsområder på grundskoleområdet: Udvikling af særlige kompetencegivende forløb og intensivering af eksisterende kursus- og efteruddannelsesaktivitet: Denne indsats baseres på et samarbejde mellem Fonden og Undervisningsministeriet. Indsatsen søges forankret i kommuner og regioner og understøttes ved at initiere og kvalificere opbygningen af lokale netværk med kompetente lærere på området. Udvikling af pædagogisk teori og særlige uddannelsesforløb for læreruddannelsen: Dette skal ske i samarbejde med læreruddannelsen for at klæde kommende lærere bedst muligt på til at arbejde med og udvikle innovation og entreprenørskab i grundskolen. Etablering af samarbejder med de centrale producenter af læremidler: For at styrke de entreprenørielle intentioner i Folkeskolereformen i forhold til skolens fag. Udvikling af feedback- og evalueringsmetoder: Dette er centralt for, at konkrete læremål kan operationaliseres gennem undervisning. Området er et nyt fokus for Fonden, og det søges etableret i samarbejde med Undervisningsministeriet som en forlængelse af de allerede etablerede vejledninger. Allerede udviklede metoder og redskaber skal tilpasses intentionerne i skolereformen og udbredes gennem Fondens aktiviteter. Ændringer af projektopgaven og folkeskolens test og afgangsprøver: Det er Fondens vurdering, at projektopgaven i 9. klasse fremadrettet bør baseres på entreprenørielle aktiviteter, og at eleverne bør vurderes på baggrund af entreprenørielle kompetencer og deres evner til at omsætte disse til konkrete handlinger. Fonden vil arbejde på at få indflydelse på dette. Forskning: Fondens forskningsresultater på grundskoleområdet har indtil nu bl.a. set på elevernes relationer til skolen, deres udbytte af undervisningen, deres tro på selv at kunne forme deres fremtidige liv og karriere samt deres tro på fremtiden i det hele taget. I fremtiden er det en forhåbning bl.a. at kunne skabe klarhed omkring følgende spørgsmål: Effekten af forskellige entreprenørskabsundervisningsformer i forhold til elevernes oplevede muligheder for selv at forme deres fremtid Effekten af entreprenørskabsundervisning på elevernes finansielle og økonomiske kompetencer forstået som viden og færdigheder i forhold til privatøkonomi, virksomhedsøkonomi og elevernes forståelse af marked og nationale/globale finansielle muligheder og problemstillinger. Forholdet imellem elever, som har modtaget forskellige niveauer af entreprenørskabsundervisning, og elevernes karakterer i projektopgaven og ved folkeskolens afsluttende prøver i 9. klasse.

12 12 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Ungdomsuddannelserne Den seneste kortlægning 2 fra Fonden viser, at HHX og HTX i det væsentligste er i mål i forhold til udbredelse af entreprenørskabsundervisning. På de to uddannelser eksisterer der obligatoriske fagmål, som sikrer, at eleverne får et vist indhold af entreprenørskab gennem fagene. På de øvrige ungdomsuddannelser sker der også en vis fremgang som vist i nedenstående grafik, forudsat økonomi, lovgivning, politisk italesættelse etc. er uændret. Estimeret stigning på de enkelte trin - UNG 90% Hhx Htx Stx HG EUD-Tek Sosu 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2009/ / / / / / / / / / / / / / / /40 I forhold til udbredelse vil Fonden have størst fokus på EUD TEC (erhvervsuddannelserne på de tekniske skoler) og STX/ HF (det almene gymnasium), da de to områder samlet har langt hovedparten af eleverne på ungdomsuddannelsesområdet, og da de to områder endnu ikke trods fremgang er i mål. Fonden vil også have fokus på EUX-uddannelsen, som er relativt nyetableret. Den indgår ikke i tidligere kortlægninger og fremgår dermed ikke af ovenstående grafik, men forventes at vokse kraftigt over de kommende år, hvorfor det vil være naturligt at støtte op om denne udvikling. På STX er der i årene i samarbejde med Undervisningsministeriet er gennemført et projekt omkring implementering af innovation i de tværfaglige AT-forløb (studieforberedende forløb). Det har haft en klar effekt i forhold til udbredelsen, da det fra januar 2014 blev muligt for alle elever i det almene gymnasium at vælge at arbejde med en innovationsopgave. Dette har givet underviserne incitament til at opsøge viden om innovation. Samtidig gennemføres der i et tilsvarende projekt, der sigter mod at implementere innovation som et element i samtlige fag i STX. Projektet er et samarbejde mellem Fonden og Undervisningsministeriet 2. Skoleår 2013/2014

13 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: De væsentligste udfordringer ift. STX er følgende: Gennemførelsen af de to projekter har skabt et grundlag for at arbejde med innovation i STX. Den endelige kvalificering gennem udprøvning og gennem læreropkvalificering er dog ikke helt tilendebragt endnu. Der skal udarbejdes en metode til at kortlægge kvaliteten i den accelererede udbredelse, som disse projekter resulterer i. Det er positivt, at STX har fokus på implementering af innovation, og det er i harmoni med den del af entreprenørskab, som handler om at udvikle innovative medarbejdere. Skridtet til at undervise inden for iværksætteri har de ikke taget, og et sådant skridt ligger ikke inden for formålet for STX. EUD-området opdeles i tre hovedområder i Fondens kortlægninger: EUD Tec (de tekniske uddannelser og håndværksuddannelser) EUD Merc (de merkantile uddannelser (butik, kontor mm.)) EUD Sosu (social- og sundhedsuddannelserne) Der er store forskelle på de tre områder. På de merkantile uddannelser har entreprenørskab generelt haft højt fokus, mens det har været mindre tydeligt på de tekniske uddannelser og på Sosu-uddannelserne. Med erhvervsuddannelsesreformen 3 forventes det, at der kommer større fokus på innovation i grundforløbet gennem det nye erhvervsfag. Der ses dog ikke tydelig videreførelse i hovedforløb og svendeprøve, og heller ikke et udbygget fokus på iværksætteri i forhold til tidligere praksis. 3. Implementeres fra sommeren 2015

14 14 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Udfordringerne på EUD-området er følgende: Uddannelserne vil have fokus på innovation og ikke på iværksætteri, som ellers er oplagt i en håndværksmæssig sammenhæng. Uddannelserne vil have mulighed for fokus på innovation i grundforløbet, uden at dette udbygges i forhold til nuværende niveau, når eleverne får reel fag-faglighed at fundere deres innovation på i hovedforløbet. Timetallet til gennemførelse af længere forløb som fx undervisningsprogrammet Company Programme er ikke blevet forbedret, tværtimod er timetallet til grundforløbet på de merkantile uddannelser reduceret fra to til ét år. EUX er et tilbud til eleverne på erhvervsuddannelserne, der også gerne vil have en gymnasial eksamen. Uddannelserne er stadig under opbygning, hvorfor der endnu ikke er foretaget en kortlægning af deres entreprenørielle indhold. Udfordringerne på området forventes dog at kunne sidestilles med de udfordringer, der er beskrevet på EUD-området. Yderligere udfordringer på ungdomsuddannelserne: Yderligere er der to udfordringer, der gør sig gældende for alle ungdomsuddannelserne, og som har stor indflydelse på kvaliteten i entreprenørskabsundervisningen: Underviserne mangler i høj grad efteruddannelse inden for entreprenørskab ud fra egen fagfaglighed. Det gælder for alle grupper. SDU s uddannelse for innovationslærere er den eneste kompetencegivende efteruddannelsesmulighed for gymnasiale undervisere. Der er løsrevne tiltag til at berøre innovative tankeprocesser som refleksion i det gymnasiale teoretiske pædagogikum, uden at der arbejdes systematisk med området. Tilsvarende er der kun meget begrænsede tiltag på fagdidaktiske kurser og på efteruddannelsesområdet inden for entreprenørskab til EUD-lærerne. Der findes kun i begrænset omfang gennemprøvede og beskrevne undervisningsforløb med det enkelte fags faglighed i fokus for især STX og EUD-området. Udviklingen af innovationsforløb til de enkelte fag på STX er dog gået i gang, mens udviklingen af undervisningsmaterialer og -forløb til EUD halter mere, og der er behov for en indsats fra Fondens side til at udvikle skræddersyede materialer.

15 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Fremtidige indsatsområder på ungdomsuddannelserne: Udbredelsen af entreprenørskabsundervisning vil i de kommende år være stærkt afhængig af undervisernes engagement og kvalifikationer. Hovedfokusområderne for indsatsen på samtlige ungdomsuddannelser bør derfor være: Etablering af markante efter/videreuddannelsestilbud til underviserne: Dette kræver en strategisk dialog, hvor de relevante interessenter på hvert uddannelsesområde samles omkring skitsering af behov og muligheder. Denne samling af interessenter vil Fonden arbejde for at etablere, og sideløbende etablere enkeltstående kurser og seminarer for undervisere, så de umiddelbare behov for opkvalificering kan dækkes. Udvikling af fagrettede undervisningsmaterialer af høj kvalitet: Fonden vil videreudvikle på eksisterende undervisningsmaterialer, for at støtte undervisere i at bruge entreprenørskab som katalysator for de enkelte fag og uddannelsers faglighed. Fonden vil desuden udvikle undervisningsmaterialer til områder, der har behov for nye materialer. Denne udvikling vil ske dels som intern og dels via ekstern udvikling. Udmålingsværktøjer: Manglende fag- og udprøvningsmål i innovation og iværksætteri udfordrer undervisningen i entreprenørskab på hovedparten af ungdomsuddannelserne. Fonden vil derfor søge samarbejde med Undervisningsministeriet og faglige udvalg omkring muligheder på dette område. Fonden vil desuden dedikere en særlig pulje af fondsmidler til projekter, der arbejder med udvikling af udmålingsværktøjer og prøveformer. Dette er med henblik på at samle yderligere viden, der vil kunne stilles til rådighed for fremtidig implementering på området. Forskning: Der er ikke forsket ligeså meget i effekten af entreprenørskabsundervisningen på ungdomsuddannelsesniveau, som på de øvrige niveauer. Dog har et enkelt studie analyseret Company Programme - bl.a. ved at se på effekterne på piger versus drenge. I fremtiden er det et ønske at forskningen fokuserer på: Hvilke effekter kan entreprenørskabsundervisning have i forhold til et generelt ønske om at mindske frafald blandt elever? Kan øget fokus på talentudvikling inden for entreprenørskab have effekt på de unges mål om at blive vækstskabende iværksættere? I hvor høj grad kan unges entreprenørielle kompetencer tilføre værdi til eksisterende virksomheder gennem praktikperioder?

16 16 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Videregående uddannelser På alle videregående uddannelser ses en stigning i udbredelsen af entreprenørskabsundervisning. De maritime uddannelser ligger højt, da entreprenørskabsundervisning i 2012 blev indskrevet i studieordningerne, og det begynder vi nu at se effekterne af. De kunstneriske og kulturelle uddannelser er ligeledes steget og er med lidt over 30 procent af de studerende godt med. På erhvervsakademierne ses en markant stigning i antal deltagende studerende i forhold til 2011/2012. Antallet af kurser er stort set uforandret, men flere studerende deltager i undervisningen, hvilket er en stor del af forklaringen på stigningen. På professionshøjskolerne ses også en markant stigning i antal deltagende studerende i forhold til 2011/2012, og dermed fortsætter professionshøjskolerne den positive udviklingsproces mht. udbuddet af entreprenørskabsfag samt antallet af studerende i disse fag. Universiteterne udmærker sig ved en mindre stigning i forhold til de andre uddannelsesinstitutioner. På de videregående uddannelsesinstitutioner er der generelt et øget fokus på vigtigheden af entreprenørskabsundervisning samt et langt større ledelsesmæssigt og strategisk fokus på entreprenørskab end tidligere. Dette kan bl.a. skyldes, at der fra politisk side er kommet øget fokus på området. Det ses bl.a. ved tilføjelsen af indsatsområdet Øget Innovationskapacitet i universiteternes, erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes udviklingskontrakter med regeringen 4. Estimeret stigning på de enkelte segmenter - VU 45% Erhvervsakademier Professionshøjskoler Maritime uddannelser Kunstneriske & kulturelle uddannelser Universiteter 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2009/ / / / / / / / / / / / / / / /40 4. Jf. Regeringens Innovationsstrategi

17 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: De væsentligste udfordringer er følgende: På universiteterne ses indtil videre ikke en stor stigning i antallet af studerende, der deltager i entreprenørskabskurser til trods for et stigende fokus på øget innovationskapacitet og øget kvalitet i undervisningen fra politisk side. De procesorienterede undervisningsformer og kompetencemål er ifølge uddannelsesinstitutionerne en udfordring, da de udfordrer nuværende evaluerings- og eksamensformer indenfor innovations- og entreprenørskabsundervisning. Der er brug for eksamensformer, der innovativt kan rumme og imødekomme de faglige arbejdsprocesser og forskellige materialer og målgrupper. Samtlige videregående uddannelser peger på en underviserrolle i forandring, der kræver mere efteruddannelse og ressourcer tilknyttet. Fonden oplever en øget efterspørgsel på rådgivning og økonomisk støtte til fagudvikling af nye fag eller toning af eksisterende fag-faglige fag. Fonden oplever ligeledes en efterspørgsel på rådgivning til, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan arbejde med intraprenørskab som et særligt tema. Fremtidige indsatsområder på de videregående uddannelser: Indsatsen er delt op for at tydeliggøre behovet ud fra de skitserede udfordringer på henholdsvis universiteterne og de øvrige videregående uddannelser. Fonden ønsker at arbejde målrettet med følgende: For professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, de maritime, kunstneriske og kulturelle institutioner: Målrettet rådgivning og fondsmidler: For at sikre en god kvalitet af de nye fag, der bliver etableret på disse uddannelsesinstitutioner Indarbejdelse af viden fra Fondens undervisningsmodel i Start Up Programme: Et ambassadørkorps udrulles for at sikre større inddragelse af underviserne i kvalitetsarbejdet med programmet samt for at skabe større lokal forankring og markedsføring på institutionerne. Intraprenørskab i fokus: Dette gøres bl.a. ved et pilotforsøg i samarbejde med kommuner og professionshøjskoler, hvor praktikforløbet bruges til at arbejde målrettet med intraprenørskab. På sigt vil dette kunne udrulles til andre videregående uddannelsesinstitutioner samt bruges som løftestang ind i Start Up Programme for de uddannelsesinstitutioner, der vil se dette som relevant for undervisere og studerende.

18 18 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: For universiteter: Strategisk samarbejde med relevante forsknings- og vidensinstitutioner: Det kan fx være netværket for universitetsundervisere, der arbejder med entreprenørskabsundervisning (UNIEN). Dette kunne bl.a. sikre forankring af netværket på universiteterne samt dialog og udpegning af relevante forskningsmæssige temaer inden for innovation og entreprenørskabsundervisning. Desuden vil det være en hjælp til formidling af effekt, viden og erfaringer fra universiteterne. Tæt dialog med universiteterne: Dialog om, hvordan Fonden kan bistå universiteterne med at leve op til de mål, regeringen sætter inden for entreprenørskabsområdet herunder kategorisering og kortlægning af innovations- og entreprenørskabsfag på universiteterne. Konkret arbejders der sammen med det ministerielle partnerskab om en årligt tilbagevendende konference for ledelser og undervisere. Målrettet rådgivning og fondsmidler: Fonden ønsker en større inddragelse af undervisere og ledelser på universiteterne, så der bliver en bedre synergi mellem de fondsmidler, Fonden udbyder, og den bedste anvendelse på universiteterne. Det kan både hjælpe med at sikre udbredelse og en god kvalitet af de nye entreprenørskabsfag, der bliver etableret på universiteterne. Efter- og videreuddannelse af undervisere: Fonden oplever stor efterspørgsel på efteruddannelse og for at imødekomme dette, vil Fonden afsætte en større del af fondsmidlerne til efteruddannelsesinitiativer, så undervisere og institutioner kan få dækket nogle af omkostningerne forbundet med deltagelse i formelle efteruddannelsesforløb. Desuden vil Fonden inddrage uddannelsesinstitutioner og undervisere for at lave en behovsafklaring og undersøge mulighederne for at få tilrettelagt og udviklet et formelt efteruddannelsesforløb.

19 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Med udgangspunkt i erfaringerne fra Fondens Eksamensprojekt 5 vil Fonden desuden: Oparbejde øget viden om området i samarbejde med UNIEN, forskningsmiljøerne på universiteterne og andre relevante partnere. Dedikere en særlig pulje af fondsmidler til projekter med fokus på evaluering, feedback og eksamensformer. Fonden vil dermed kunne teste den viden, der er genereret i projektet og få indsamlet ny viden og gode eksempler om praksis inden for dette område til inspiration for andre undervisere Forskning: Forskningsindsatsen 6, der ser på effekterne af entreprenørskab på de videregående uddannelser, særligt på universiteterne. Fokus har særligt været på kompetencemålinger og effektmålinger af de studerendes sandsynlighed for at blive selvstændige. I fremtiden er det ønsket at undersøge: Hvilken effekt har entreprenørskabsundervisning for de studerende på de øvrige videregående uddannelser? Kan man drage paralleller mellem disse studier, og de studier Fonden allerede har lavet på universiteterne? Hvad er de langsigtede erhvervsøkonomiske konsekvenser af entreprenørskabsundervisning? Herunder forhold omkring iværksætteri, vækst, produktivitet, privat/offentlig ansættelse etc. Hvor mange studerende benytter deres entreprenørielle kompetencer i en etableret virksomhed som innovativ medarbejder, og hvilke økonomiske konsekvenser måtte det have for samfundet? Effekter for unges indgåelse i det etablerede arbejdsliv - sammenhængen mellem at have modtaget entreprenørskabsundervisning og fx graden af ledighed, produktivitet og lønniveau. Sammenhængen mellem deltagelse på kurser i entreprenørskab og de studerendes oplevede kompetencer i forhold til mulighed for at påvirke deres fremtid og karriere 5. Udarbejdet med støtte fra Erhvervsstyrelsen, afsluttet i september Sammen med internationale universiteter

20 20 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Opsamlende for de 3 uddannelsestrin For de 3 uddannelsestrin er der en række ensartede indsatser. Herunder gælder særligt: Kompetencegivende efter/videreuddannelse for undervisere og lærere Ny viden og værktøjer til feedback, evaluering og udprøvning Understøttelse af kommunale og regionale udviklingsinitiativer gennem rådgivning, efteruddannelse og udarbejdelse af strategiværktøjer Fondsmidler til udvikling af undervisningsmaterialer og fag/kurser Understøttelse af undervisernetværk; både Fondens egne samt eksterne Forsknings- og analyseaktiviteterne videreudvikles for at vurdere effekter, øge kvaliteten i undervisningen samt måle dennes effekt og udbredelse De katalyserede aktiviteter: Fra uddannelse til realisering af vækst Fonden har hidtil primært beskæftiget sig med uddannelsesudvikling og implementering af regeringens strategi for entreprenørskab i uddannelserne det er også hertil, at Fondens hidtidige statslige midler er øremærket. Denne indsats har bevist at have sin gennemslagskraft på lang sigt. Det er imidlertid blevet tydeligt, at Fonden også kan bidrage til væksten med indsatser som ligger i overgangen mellem uddannelsessystem og arbejdsmarked. Denne vækst kan bl.a. komme fra flere nye virksomheder og mere innovation i eksisterende organisationer.

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Velkommen til Opstartsmødet i Company Programme. 26. august 2014 i Odense

Velkommen til Opstartsmødet i Company Programme. 26. august 2014 i Odense Velkommen til Opstartsmødet i Company Programme 26. august 2014 i Odense Program for dagen 10.00 Velkomst Bordet rundt (hvem er jeg, hvorfor er jeg her) Hvad er Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Strategi for uddannelse i entreprenørskab

Strategi for uddannelse i entreprenørskab Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi Kulturministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Strategi for uddannelse i entreprenørskab 1 1. Indledning Globaliseringen giver

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Innovation i praksis Young Entreprise. Gymnasiedage 25. september 2012

Innovation i praksis Young Entreprise. Gymnasiedage 25. september 2012 Innovation i praksis Young Entreprise Gymnasiedage 25. september 2012 Marianne Øster YE sekretariatsleder og underviser på hhx Steen Christensen rektor hhx og htx Mercantec, Viborg Innovation i praksis

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

EUX ER EN DOBBELTUDDANNELSE

EUX ER EN DOBBELTUDDANNELSE EUX BUSINESS en ny dobbeltuddannelse VELKOMMEN TIL EUX BUSINESS Med EUX Business får du både EN ERHVERVSUDDANNELSE OG EN GYMNASIAL EKSAMEN. EUX Business gennemføres på HANDELSSKOLEN, enter for Kontor og

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Velkommen i Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk

Velkommen i Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk Velkommen i Handelsgymnasiet Tættere på virkeligheden eucnord.dk Velkommen i Handelsgymnasiet Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig en studieforberedende og almen uddannelse.

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab 2 3 Indhold Baggrund................................................................................................................

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig en studieforberedende

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15 eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Giv din støtte til Danmarks fremtid. Vær med til at sikre iværksætterkulturen blandt danske unge og styrk talentudviklingen til din virksomhed

Giv din støtte til Danmarks fremtid. Vær med til at sikre iværksætterkulturen blandt danske unge og styrk talentudviklingen til din virksomhed Giv din støtte til Danmarks fremtid Vær med til at sikre iværksætterkulturen blandt danske unge og styrk talentudviklingen til din virksomhed Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Entreprenørskab

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere