Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: 2015-2020"

Transkript

1 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise:

2 2 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: d. 5/ Executive Summary Dette dokument udpeger de strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise (Fonden) for perioden Teksten er en gennemgang af Fondens arbejde siden 2010, en analyse af effekterne af Fondens arbejde for de enkelte uddannelsesniveauer og så udpeges de strategisk vigtige indsatsområder frem mod Siden Fondens etablering i 2010 har udbredelse af entreprenørskabsundervisning på alle uddannelsesniveauer været en kerneindikator for Fondens succes. Indsatsen har vist sig effektiv, og det er siden Fondens etablering og frem til i dag (2014) lykkedes at fordoble antallet af unge, som møder entreprenørskab i løbet af deres skole- og studietid. Udbredelse vil i årene fremover stadig være en vigtig kerneindikator i Fondens arbejde, men også kvaliteten af entreprenørskabsundervisningen og katalyserende aktiviteter vil være i fokus for Fonden frem mod Fondens forskning og opbyggede erfaringer peger tydeligt på, at et øget fokus på kvalitet i entreprenørskabs undervisningen vil kunne øge effekten af indsatsen. Arbejdet med at øge kvaliteten af entreprenørskabsundervisningen rummer også udvikling af undervisernes kompetencer, pædagogiske værktøjer, effektmålinger, evalueringsformer og udprøvning. Bl.a. arbejdes der på en ny samlet undervisningsmodel, som vil danne basis for at fremme kvaliteten i entreprenørskabsundervisningen. Det er forskelligt, hvor langt de tre uddannelsesniveauer er nået med kvalitets- og udbredelsesdagsordenen. Derfor står de enkelte niveauer også over for forskellige udfordringer i årene fremover. Men der er også udfordringer, som går på tværs af niveauerne. Her vil indsatsen fra Fondens side bl.a. fokusere på kompetencegivende efter/videreuddannelse for undervisere og lærere, oparbejdelse af ny viden og værktøjer til feedback, evaluering og udprøvning samt en videreudvikling af forsknings- og analyseaktiviteterne for at øge kvaliteten i undervisningen samt måle dennes effekt.

3 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: For at sikre konkrete effekter på kort sigt, er det også vigtigt at sætte fokus på katalyserende aktiviteter altså aktiviteter der foregår i området mellem uddannelser og egentlig virksomhedsetablering eller -ansættelse. Her har Fonden allerede haft succes med Mikrolegatordningen, som giver økonomisk opstartshjælp til studerende, der ønsker at starte virksomhed. Den indsats vil Fonden gerne kunne fortsætte og udvide, men det vil kræve yderligere finansiering. De tre kerneområder, som Fonden frem til 2020 ønsker at måle sin succes ud fra, er derfor: Udbredelse: Målet er, at unge under uddannelse skal møde entreprenørskab mindst én gang på hvert uddannelsestrin. Dvs. møde det mindst én gang i: - Indskoling, mellemtrin og udskoling i grundskolen - Ungdomsuddannelserne - Videregående uddannelser Kvalitet: Målet er at øge kvaliteten i entreprenørskabsundervisningen. Indikatoren vil her være at måle på antallet af undervisere, som har deltaget i et certificerende efter- eller videreuddannelsesforløb inden for entreprenørskabsundervisning Katalyserende aktiviteter: Målet er at øge viden om samt skabe flere katalyserende aktiviteter. En målbar indikator vil her være, hvor mange studerende der starter virksomhed under og kort tid efter endt uddannelse. Det overordnede mål med Fondens arbejde er stadig at skabe kvalificerede initiativer, som resulterer i flere iværksættere og flere innovative ansatte. Med dette: flere arbejdspladser og vækst.

4 4 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Strategiske sigtelinjer Baggrund Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise (Fonden) blev etableret i 2010 i et partnerskab mellem 4 ministerier, uddannelsessektoren og erhvervslivet. Målet var at flere elever og studerende i Danmark møder entreprenørskabsundervisning i løbet af deres skole- og studietid. Nøglesætningen er Entreprenørskab fra ABC til Ph.d.. Målet om mere entreprenørskabsundervisning gennem hele uddannelsessystemet blev sat ud fra økonomiske rationaler om, at Danmark har behov for flere iværksættere og innovative ansatte, men også ud fra bredere rationaler om at give elever og studerende entreprenørielle kompetencer og herigennem øge foretagsomheden i samfundet. Blandt nogle af de mere markante og dokumenterede effekter kan nævnes, at entreprenørskabsundervisning: øger lysten til at blive iværksætter hos elever og studerende påvirker elever og studerendes entreprenørielle adfærd uden for skole og studier i grundskolen fører til mere entreprenørskabsundervisning på de efterfølgende uddannelsesniveauer fører til højere indkomst senere i livet både for selvstændige og for lønmodtagere Se mere om effekterne af entreprenørskabsundervisning her. Fonden er organiseret med en Bestyrelse, et Repræsentantskab, et nationalt kontor, regionale foreningskontorer med egne bestyrelser og ledelse og en alumni forening YEAD. Desuden er Fonden det nationale kontor for den globale organisation Junior Achievement / Young Enterprise. Som noget unikt er Fonden tilknyttet et ministerielt partnerskab med repræsentanter fra følgende ministerier: Uddannelses- og Forskningsministeriet Kulturministeriet Undervisningsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Denne unikke konstruktion sikrer, at politiske tiltag bliver omsat til praksis gennem Fonden, men også at Fondens aktiviteter og viden bliver italesat politisk.

5 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: I hvilken grad er det lykkedes at udbrede entreprenørskab i uddannelserne? Siden Fondens etablering har udbredelse af entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer været en kerne-indikator for Fondens succes. Den kvantitative målsætning er, at unge under uddannelse skal møde entreprenørskab mindst én gang på hvert uddannelsestrin. Dvs. møde det mindst én gang i: Indskoling, mellemtrin og udskoling i grundskolen Ungdomsuddannelserne Videregående uddannelser Ovenstående mål er sat på baggrund af den forskning i effekten af entreprenørskabsundervisningen, som Fonden har forestået i samarbejde med respekterede nationale og udenlandske forskningsinstitutioner. Her viser det sig, at blot en lille berøring med entreprenørskab har stor indflydelse på de unges handlemønster i forhold til fx at starte egen virksomhed, at være innovativ medarbejder etc. Forskningen viser også, at jo flere gange de unge møder denne undervisning, des bedre. Undervisning i entreprenørskab har således en meget stor effekt på de unges fremtidige handlingsmønster i forhold til at blive iværksættere, innovative ansatte, aktive samfundsborgere etc. Siden Fondens etablering og frem til i dag (2014) er det lykkedes at mere end fordoble antallet af unge, som møder entreprenørskab i løbet af deres skole- og studietid. Det var således 18,5 % af de i alt 1,2 mio. elever og studerende, som i studieåret 2013/2014 mødte entreprenørskab. Udbredelsesmålingerne bruges i regeringens vurdering af deres egen samt Fondens og uddannelsesinstitutionernes succes fx i forbindelse med universiteternes tilsynsrapporter. Desuden anvendes opgørelserne på kommunalt niveau i vurderingen af, i hvor høj grad man er lykkedes med at implementere entreprenørskabsundervisning på kommunernes skoler. De kvantitative mål er blandt andet nået gennem Fonden og det ministerielle partnerskabs uddannelsespolitiske arbejde. Dette har til dato medført at: Entreprenørskab er blevet en del af Folkeskolen som et tværgående emne og med særligt fokus i det nye fag håndværk og design, som indfases fra august 2014 Entreprenørskab er blevet en del af den nye læreruddannelse HHX & HTX har obligatorisk entreprenørskab I AT-forløbet på det almene gymnasium kan eleverne nu arbejde med entreprenørskab, og målet er, at det skal blive en del af de andre fag. De videregående uddannelsers nye tilsynsrapporter rummer uddannelse i entreprenørskab. Der i Regeringens innovationsstrategi Danmark - Løsningernes land står indskrevet, at Elever og studerende i højere grad skal lære og udprøves gennem innovation.

6 6 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Fondens mål er, at børn og unge bør møde entreprenørskab minimum én gang på hvert uddannelsestrin. For at fremme denne målsætning har Fonden siden 2010 igangsat og finansieret en række lokale aktiviteter, som har sikret, at mange tusinde unge i dag har muligheden for at deltage i entreprenørskabsundervisning. Desuden har Fonden internt og i sin regionale forankring afviklet konkurrencer, udviklet undervisningsmaterialer, etableret netværk og kompetenceopbyggende forløb for undervisere etc. Som nedenstående prognose 1 viser, er der forskel på, hvornår de forskellige uddannelsesområder vil nå målsætningen. Denne type prognose vil fortsat indgå som en væsentlig indikator for indsatsens succes. Samlet forventning Grundskolen Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2009/ / / / / / / / / / / / / / / /40 Konklusion Fonden vil fortsat arbejde for at udbrede entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer, og dette skal også fremadrettet være en hovedindikator for Fonden. Målet er, at unge under uddannelse skal møde entreprenørskab mindst én gang på hvert uddannelsestrin. 1. Opgørelserne bygger på den hidtidige udvikling, nuværende finansiering og hvad der til dato kendes af uddannelsespolitiske tiltag. Effekterne af Skolereformen (august 2014) er ikke medtaget, da implementeringshastighed og -grad endnu ikke er kendt.

7 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Kvantitet sammen med kvalitet Udbredelse af entreprenørskab i uddannelserne er stadig en væsentlig målsætning for Fonden. Men Fondens seneste forskning dokumenterer, at et øget fokus på kvalitet vil kunne øge effekten af indsatsen yderligere. Forskningsresultaterne viser bl.a., at kvaliteten og metoden brugt i undervisningen har afgørende betydning for læringsudbyttet. Hvis man øger læringsudbyttet for de unge, øges også sandsynligheden for, at de på sigt starter nye virksomheder, indgår som innovative medarbejdere og i det hele taget agerer entreprenørielt. Fonden har altid haft fokus på kvaliteten i arbejdet med entreprenørskab, men der findes i dag langt mere viden og evidens, der indikerer hvilken type fagligt indhold, og hvilken form entreprenørskabsundervisning bør have, hvis man vil opnå de størst mulige effekter. Fondens arbejde med kvalitet i uddannelserne bør derfor fremover være en vigtig indsats. For at styrke kvaliteten, arbejder Fonden på at udvikle en Undervisningsmodel, som samler al den viden om entreprenørskabsundervisning i form af pædagogik og didaktik, læringsmål, kompetenceområder, metoder, evaluering, udprøvning, effektmålinger etc., som findes. Modellen vil bygge ovenpå den viden, som Fonden allerede har oparbejdet gennem effektmålingsarbejdet og udviklingen af en model for den progressive læring. Denne nye samlende model vil danne basis for at kunne fremme og rammesætte kvaliteten i entreprenørskabsundervisningen fremover. Som videncenter er det Fondens ambition at sikre, at der fortsat udvikles viden om entreprenørskabsundervisning. Denne viden skal både være forsknings- og erfaringsbaseret. Videnudviklingen kan ske i Fonden eller i samarbejde med andre gennem nationale og internationale videnressourcer på området. Det er ønsket, at Fonden fortsat skal: være faglig ekspert i entreprenørskab og entreprenørskabsundervisning i uddannelsessektoren udvikle og understøtte uddannelsesforløb, undervisningsmaterialer og kompetenceopbygning for lærere og undervisere på baggrund af veldokumenteret viden rådgive om undervisningspraksis og pædagogik tilbyde programmer (fx konkurrencer) af højest mulig dokumenteret kvalitet formidle og videndele af egen og andres praksiserfaring og ekspertviden uddele fondsmidler til udvikling Som videncenter ønsker Fonden at fortsætte sin forsknings- og analyseindsats. Indsatsen har været afgørende for at kunne tale om kvalitet i undervisningen og for at kunne tale om effekterne af denne. Selv om Fonden til dato er en af de organisationer i verden, der ved mest om måling af effekterne af entreprenørskabsundervisning, så er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Fonden ønsker, at forskningen fremadrettet fortsat skal undersøge effekterne af entreprenørskabsundervisning, og dermed også kunne bidrage til at fremme udbredelsen og kvaliteten i undervisningen.

8 8 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Måling af kvalitet I Fondens arbejde med at øge kvaliteten arbejdes der både med input og output indikatorer. Input handler om undervisningens kvalitet (underviserens kompetencer, undervisningsmaterialets kvalitet, eksamensformen etc.), og output handler om elevernes og de studerendes udbytte og læring (effekten af undervisningen). Begge disse indikatorer er svære at identificere og måle, og Fonden vil fortsat arbejde på at udvikle indikatorerne, herunder forsøge at opstille kvantitative målsætninger. I arbejdet med outputindikatorer har PISA i 2003 og 2012 kortlagt årige elevers kompetencer inden for problemløsning. Denne del af PISA har et overlap med entreprenørielle kompetencer og færdigheder, og Fonden vil undersøge om PISA-målingerne kan danne grobund for en international indikator. Andre mulige indikatorer kan være frafaldsprocenter, karakterniveauer etc. Kausalsammenhængen skal dog først tydeliggøres. I Fondens eget arbejde er der i forskningsprojektet ASTEE udarbejdet et evalueringsværkstøj for undervisere, elever og studerende. Fonden håber på sigt, at dette vil kunne danne grobund for en ny indikator ift. entreprenørielle kompetencer. Desuden har Kvalitetsudvalget under Uddannelsesministeriet arbejdet med udviklingen af nye indikatorer. Det er målet at opnå en eller flere fælles målinger. Konklusion På nuværende tidspunkt findes der ikke en velunderbygget indikator af effekten af undervisningen (outputindikator). Derfor finder Fonden, at nedenstående inputindikator udgør den bedste og mest brugbare måde at vurdere kvalitet i undervisningen ud fra. Denne vil løbende blive udbygget: Indikator for kvalitet i undervisningen: Antallet af undervisere, som har deltaget i et certificerende efter- eller videreuddannelsesforløb inden for entreprenørskabsundervisning.

9 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Indsatser på de tre uddannelsesniveauer Med udgangspunkt i Fondens kerneindsatsområder (udbredelse og kvalitet) gennemgås nedenfor hvert uddannelsesniveau og de dertilhørende områder for eksisterende og nye prioriteringer. Fælles for alle niveauer er, at Fonden i forhold til pædagogik og didaktisk teori skal sikre sin position som videnførende på entreprenørskabsundervisningsområdet gennem fortsat teoriudvikling. Dette arbejde samles bl.a. i Fondens undervisningsmodel. Internationale aktiviteter er i den forbindelse centrale for, at den danske indsats kvalificeres gennem international forskning. Grundskolen I regi af Folkeskolereformen er innovation og entreprenørskab blevet implementeret i folkeskolen som et tværgående tema på linje med IT og sproglig udvikling. Det indgår fra august 2014 som et tværgående spor i skolens fag, i de enkelte læseplaner for fagene og som en del af faget håndværk og design. Fonden har i samarbejde med Undervisningsministeriet udarbejdet mål og vejledninger for innovation og entreprenørskab i Folkeskolen. Der er således etableret en forståelsesramme med praksisangivelser og læringsmål baseret på Fondens progressionsmodel. Ligeledes er der udarbejdet en særlig vejledning, som gælder for Folkeskolen generelt. Der er således udarbejdet et konsistent og solidt grundlag for innovation og entreprenørskab i skolen, hvilket er en forudsætning for at gøre innovation og entreprenørskab til et bredt anerkendt indhold i grundskolen. Til trods for denne lovmæssige forankring er det stadig kun de færreste skoler, som arbejder målrettet med området, og Fonden forventer, at implementeringen vil ske langsomt pga. de mange andre forandringer reformen fører med sig. Nedenstående grafik viser den hidtidige og forventede fremtidige udvikling ud fra antagelse om uændret økonomi, lovgivning, politisk italesættelse etc. Estimeret forventning på de enkelte trin - GSK Indskoling Mellemtrin Udskoling 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2009/ / / / / / / / / / / / / / / / / / / /29

10 10 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: En lang række skoler og kommuner har i tiltagende grad lavet strategier på området, og regionale og kommunale tiltag har, i samarbejde med Fonden, resulteret i et markant større kendskab til området og til, at flere undervisere har fået kurser og efteruddannelse inden for innovation og entreprenørskab. Kortlægningerne fra Fonden viser således en stor og stabil vækst i antallet af elever, som har deltaget i entreprenørskabsundervisning og i Fondens aktiviteter. Folkeskolereformen forventes at understøtte denne udvikling, og Fonden forventer en øget efterspørgsel på viden, kurser, efteruddannelse og læremidler, som kan understøtte lærernes arbejde. De væsentligste udfordringer er følgende: Kun en mindre andel af lederne og lærerne i grundskolen har en tilstrækkelig forståelse af, hvad intentionerne i lovgivningen indebærer, hvilke kompetencer eleverne skal udvikle, og hvordan dette kan indgå i praksis i såvel den daglige undervisning som i særlige forløb. Mange lærere bygger deres undervisning op omkring lærebogssystemer, hvilket betyder, at disse systemer kommer til at definere form og indhold i undervisningen. Kun ganske få læremidler (ud over Fondens egne) har aktiviteter og indhold, som understøtter udviklingen af entreprenørielle kompetencer. Prøver og evalueringsformer i grundskolen er ikke revideret i forhold til intentionerne om at gøre innovation og entreprenørskab til et tværgående tema. Det betyder, at der er en risiko for at disse læringsmål nedprioriteres.

11 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Med afsæt i ovenstående vil Fonden fortsætte de nuværende aktiviteter indenfor: Udgivelse og distribution af særlige læremidler, som stilles til rådighed for lærere Fondsmidler til udviklingsprojekter på skoler og i kommuner Udvikling og kvalificering af netværk for lærere (NEIS) Kurser og efteruddannelsesaktiviteter målrettet lærerne Sparring og vejledning af skoleledere og kommunale ledere og konsulenter Fremtidige indsatsområder på grundskoleområdet: Udvikling af særlige kompetencegivende forløb og intensivering af eksisterende kursus- og efteruddannelsesaktivitet: Denne indsats baseres på et samarbejde mellem Fonden og Undervisningsministeriet. Indsatsen søges forankret i kommuner og regioner og understøttes ved at initiere og kvalificere opbygningen af lokale netværk med kompetente lærere på området. Udvikling af pædagogisk teori og særlige uddannelsesforløb for læreruddannelsen: Dette skal ske i samarbejde med læreruddannelsen for at klæde kommende lærere bedst muligt på til at arbejde med og udvikle innovation og entreprenørskab i grundskolen. Etablering af samarbejder med de centrale producenter af læremidler: For at styrke de entreprenørielle intentioner i Folkeskolereformen i forhold til skolens fag. Udvikling af feedback- og evalueringsmetoder: Dette er centralt for, at konkrete læremål kan operationaliseres gennem undervisning. Området er et nyt fokus for Fonden, og det søges etableret i samarbejde med Undervisningsministeriet som en forlængelse af de allerede etablerede vejledninger. Allerede udviklede metoder og redskaber skal tilpasses intentionerne i skolereformen og udbredes gennem Fondens aktiviteter. Ændringer af projektopgaven og folkeskolens test og afgangsprøver: Det er Fondens vurdering, at projektopgaven i 9. klasse fremadrettet bør baseres på entreprenørielle aktiviteter, og at eleverne bør vurderes på baggrund af entreprenørielle kompetencer og deres evner til at omsætte disse til konkrete handlinger. Fonden vil arbejde på at få indflydelse på dette. Forskning: Fondens forskningsresultater på grundskoleområdet har indtil nu bl.a. set på elevernes relationer til skolen, deres udbytte af undervisningen, deres tro på selv at kunne forme deres fremtidige liv og karriere samt deres tro på fremtiden i det hele taget. I fremtiden er det en forhåbning bl.a. at kunne skabe klarhed omkring følgende spørgsmål: Effekten af forskellige entreprenørskabsundervisningsformer i forhold til elevernes oplevede muligheder for selv at forme deres fremtid Effekten af entreprenørskabsundervisning på elevernes finansielle og økonomiske kompetencer forstået som viden og færdigheder i forhold til privatøkonomi, virksomhedsøkonomi og elevernes forståelse af marked og nationale/globale finansielle muligheder og problemstillinger. Forholdet imellem elever, som har modtaget forskellige niveauer af entreprenørskabsundervisning, og elevernes karakterer i projektopgaven og ved folkeskolens afsluttende prøver i 9. klasse.

12 12 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Ungdomsuddannelserne Den seneste kortlægning 2 fra Fonden viser, at HHX og HTX i det væsentligste er i mål i forhold til udbredelse af entreprenørskabsundervisning. På de to uddannelser eksisterer der obligatoriske fagmål, som sikrer, at eleverne får et vist indhold af entreprenørskab gennem fagene. På de øvrige ungdomsuddannelser sker der også en vis fremgang som vist i nedenstående grafik, forudsat økonomi, lovgivning, politisk italesættelse etc. er uændret. Estimeret stigning på de enkelte trin - UNG 90% Hhx Htx Stx HG EUD-Tek Sosu 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2009/ / / / / / / / / / / / / / / /40 I forhold til udbredelse vil Fonden have størst fokus på EUD TEC (erhvervsuddannelserne på de tekniske skoler) og STX/ HF (det almene gymnasium), da de to områder samlet har langt hovedparten af eleverne på ungdomsuddannelsesområdet, og da de to områder endnu ikke trods fremgang er i mål. Fonden vil også have fokus på EUX-uddannelsen, som er relativt nyetableret. Den indgår ikke i tidligere kortlægninger og fremgår dermed ikke af ovenstående grafik, men forventes at vokse kraftigt over de kommende år, hvorfor det vil være naturligt at støtte op om denne udvikling. På STX er der i årene i samarbejde med Undervisningsministeriet er gennemført et projekt omkring implementering af innovation i de tværfaglige AT-forløb (studieforberedende forløb). Det har haft en klar effekt i forhold til udbredelsen, da det fra januar 2014 blev muligt for alle elever i det almene gymnasium at vælge at arbejde med en innovationsopgave. Dette har givet underviserne incitament til at opsøge viden om innovation. Samtidig gennemføres der i et tilsvarende projekt, der sigter mod at implementere innovation som et element i samtlige fag i STX. Projektet er et samarbejde mellem Fonden og Undervisningsministeriet 2. Skoleår 2013/2014

13 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: De væsentligste udfordringer ift. STX er følgende: Gennemførelsen af de to projekter har skabt et grundlag for at arbejde med innovation i STX. Den endelige kvalificering gennem udprøvning og gennem læreropkvalificering er dog ikke helt tilendebragt endnu. Der skal udarbejdes en metode til at kortlægge kvaliteten i den accelererede udbredelse, som disse projekter resulterer i. Det er positivt, at STX har fokus på implementering af innovation, og det er i harmoni med den del af entreprenørskab, som handler om at udvikle innovative medarbejdere. Skridtet til at undervise inden for iværksætteri har de ikke taget, og et sådant skridt ligger ikke inden for formålet for STX. EUD-området opdeles i tre hovedområder i Fondens kortlægninger: EUD Tec (de tekniske uddannelser og håndværksuddannelser) EUD Merc (de merkantile uddannelser (butik, kontor mm.)) EUD Sosu (social- og sundhedsuddannelserne) Der er store forskelle på de tre områder. På de merkantile uddannelser har entreprenørskab generelt haft højt fokus, mens det har været mindre tydeligt på de tekniske uddannelser og på Sosu-uddannelserne. Med erhvervsuddannelsesreformen 3 forventes det, at der kommer større fokus på innovation i grundforløbet gennem det nye erhvervsfag. Der ses dog ikke tydelig videreførelse i hovedforløb og svendeprøve, og heller ikke et udbygget fokus på iværksætteri i forhold til tidligere praksis. 3. Implementeres fra sommeren 2015

14 14 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Udfordringerne på EUD-området er følgende: Uddannelserne vil have fokus på innovation og ikke på iværksætteri, som ellers er oplagt i en håndværksmæssig sammenhæng. Uddannelserne vil have mulighed for fokus på innovation i grundforløbet, uden at dette udbygges i forhold til nuværende niveau, når eleverne får reel fag-faglighed at fundere deres innovation på i hovedforløbet. Timetallet til gennemførelse af længere forløb som fx undervisningsprogrammet Company Programme er ikke blevet forbedret, tværtimod er timetallet til grundforløbet på de merkantile uddannelser reduceret fra to til ét år. EUX er et tilbud til eleverne på erhvervsuddannelserne, der også gerne vil have en gymnasial eksamen. Uddannelserne er stadig under opbygning, hvorfor der endnu ikke er foretaget en kortlægning af deres entreprenørielle indhold. Udfordringerne på området forventes dog at kunne sidestilles med de udfordringer, der er beskrevet på EUD-området. Yderligere udfordringer på ungdomsuddannelserne: Yderligere er der to udfordringer, der gør sig gældende for alle ungdomsuddannelserne, og som har stor indflydelse på kvaliteten i entreprenørskabsundervisningen: Underviserne mangler i høj grad efteruddannelse inden for entreprenørskab ud fra egen fagfaglighed. Det gælder for alle grupper. SDU s uddannelse for innovationslærere er den eneste kompetencegivende efteruddannelsesmulighed for gymnasiale undervisere. Der er løsrevne tiltag til at berøre innovative tankeprocesser som refleksion i det gymnasiale teoretiske pædagogikum, uden at der arbejdes systematisk med området. Tilsvarende er der kun meget begrænsede tiltag på fagdidaktiske kurser og på efteruddannelsesområdet inden for entreprenørskab til EUD-lærerne. Der findes kun i begrænset omfang gennemprøvede og beskrevne undervisningsforløb med det enkelte fags faglighed i fokus for især STX og EUD-området. Udviklingen af innovationsforløb til de enkelte fag på STX er dog gået i gang, mens udviklingen af undervisningsmaterialer og -forløb til EUD halter mere, og der er behov for en indsats fra Fondens side til at udvikle skræddersyede materialer.

15 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Fremtidige indsatsområder på ungdomsuddannelserne: Udbredelsen af entreprenørskabsundervisning vil i de kommende år være stærkt afhængig af undervisernes engagement og kvalifikationer. Hovedfokusområderne for indsatsen på samtlige ungdomsuddannelser bør derfor være: Etablering af markante efter/videreuddannelsestilbud til underviserne: Dette kræver en strategisk dialog, hvor de relevante interessenter på hvert uddannelsesområde samles omkring skitsering af behov og muligheder. Denne samling af interessenter vil Fonden arbejde for at etablere, og sideløbende etablere enkeltstående kurser og seminarer for undervisere, så de umiddelbare behov for opkvalificering kan dækkes. Udvikling af fagrettede undervisningsmaterialer af høj kvalitet: Fonden vil videreudvikle på eksisterende undervisningsmaterialer, for at støtte undervisere i at bruge entreprenørskab som katalysator for de enkelte fag og uddannelsers faglighed. Fonden vil desuden udvikle undervisningsmaterialer til områder, der har behov for nye materialer. Denne udvikling vil ske dels som intern og dels via ekstern udvikling. Udmålingsværktøjer: Manglende fag- og udprøvningsmål i innovation og iværksætteri udfordrer undervisningen i entreprenørskab på hovedparten af ungdomsuddannelserne. Fonden vil derfor søge samarbejde med Undervisningsministeriet og faglige udvalg omkring muligheder på dette område. Fonden vil desuden dedikere en særlig pulje af fondsmidler til projekter, der arbejder med udvikling af udmålingsværktøjer og prøveformer. Dette er med henblik på at samle yderligere viden, der vil kunne stilles til rådighed for fremtidig implementering på området. Forskning: Der er ikke forsket ligeså meget i effekten af entreprenørskabsundervisningen på ungdomsuddannelsesniveau, som på de øvrige niveauer. Dog har et enkelt studie analyseret Company Programme - bl.a. ved at se på effekterne på piger versus drenge. I fremtiden er det et ønske at forskningen fokuserer på: Hvilke effekter kan entreprenørskabsundervisning have i forhold til et generelt ønske om at mindske frafald blandt elever? Kan øget fokus på talentudvikling inden for entreprenørskab have effekt på de unges mål om at blive vækstskabende iværksættere? I hvor høj grad kan unges entreprenørielle kompetencer tilføre værdi til eksisterende virksomheder gennem praktikperioder?

16 16 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Videregående uddannelser På alle videregående uddannelser ses en stigning i udbredelsen af entreprenørskabsundervisning. De maritime uddannelser ligger højt, da entreprenørskabsundervisning i 2012 blev indskrevet i studieordningerne, og det begynder vi nu at se effekterne af. De kunstneriske og kulturelle uddannelser er ligeledes steget og er med lidt over 30 procent af de studerende godt med. På erhvervsakademierne ses en markant stigning i antal deltagende studerende i forhold til 2011/2012. Antallet af kurser er stort set uforandret, men flere studerende deltager i undervisningen, hvilket er en stor del af forklaringen på stigningen. På professionshøjskolerne ses også en markant stigning i antal deltagende studerende i forhold til 2011/2012, og dermed fortsætter professionshøjskolerne den positive udviklingsproces mht. udbuddet af entreprenørskabsfag samt antallet af studerende i disse fag. Universiteterne udmærker sig ved en mindre stigning i forhold til de andre uddannelsesinstitutioner. På de videregående uddannelsesinstitutioner er der generelt et øget fokus på vigtigheden af entreprenørskabsundervisning samt et langt større ledelsesmæssigt og strategisk fokus på entreprenørskab end tidligere. Dette kan bl.a. skyldes, at der fra politisk side er kommet øget fokus på området. Det ses bl.a. ved tilføjelsen af indsatsområdet Øget Innovationskapacitet i universiteternes, erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes udviklingskontrakter med regeringen 4. Estimeret stigning på de enkelte segmenter - VU 45% Erhvervsakademier Professionshøjskoler Maritime uddannelser Kunstneriske & kulturelle uddannelser Universiteter 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2009/ / / / / / / / / / / / / / / /40 4. Jf. Regeringens Innovationsstrategi

17 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: De væsentligste udfordringer er følgende: På universiteterne ses indtil videre ikke en stor stigning i antallet af studerende, der deltager i entreprenørskabskurser til trods for et stigende fokus på øget innovationskapacitet og øget kvalitet i undervisningen fra politisk side. De procesorienterede undervisningsformer og kompetencemål er ifølge uddannelsesinstitutionerne en udfordring, da de udfordrer nuværende evaluerings- og eksamensformer indenfor innovations- og entreprenørskabsundervisning. Der er brug for eksamensformer, der innovativt kan rumme og imødekomme de faglige arbejdsprocesser og forskellige materialer og målgrupper. Samtlige videregående uddannelser peger på en underviserrolle i forandring, der kræver mere efteruddannelse og ressourcer tilknyttet. Fonden oplever en øget efterspørgsel på rådgivning og økonomisk støtte til fagudvikling af nye fag eller toning af eksisterende fag-faglige fag. Fonden oplever ligeledes en efterspørgsel på rådgivning til, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan arbejde med intraprenørskab som et særligt tema. Fremtidige indsatsområder på de videregående uddannelser: Indsatsen er delt op for at tydeliggøre behovet ud fra de skitserede udfordringer på henholdsvis universiteterne og de øvrige videregående uddannelser. Fonden ønsker at arbejde målrettet med følgende: For professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, de maritime, kunstneriske og kulturelle institutioner: Målrettet rådgivning og fondsmidler: For at sikre en god kvalitet af de nye fag, der bliver etableret på disse uddannelsesinstitutioner Indarbejdelse af viden fra Fondens undervisningsmodel i Start Up Programme: Et ambassadørkorps udrulles for at sikre større inddragelse af underviserne i kvalitetsarbejdet med programmet samt for at skabe større lokal forankring og markedsføring på institutionerne. Intraprenørskab i fokus: Dette gøres bl.a. ved et pilotforsøg i samarbejde med kommuner og professionshøjskoler, hvor praktikforløbet bruges til at arbejde målrettet med intraprenørskab. På sigt vil dette kunne udrulles til andre videregående uddannelsesinstitutioner samt bruges som løftestang ind i Start Up Programme for de uddannelsesinstitutioner, der vil se dette som relevant for undervisere og studerende.

18 18 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: For universiteter: Strategisk samarbejde med relevante forsknings- og vidensinstitutioner: Det kan fx være netværket for universitetsundervisere, der arbejder med entreprenørskabsundervisning (UNIEN). Dette kunne bl.a. sikre forankring af netværket på universiteterne samt dialog og udpegning af relevante forskningsmæssige temaer inden for innovation og entreprenørskabsundervisning. Desuden vil det være en hjælp til formidling af effekt, viden og erfaringer fra universiteterne. Tæt dialog med universiteterne: Dialog om, hvordan Fonden kan bistå universiteterne med at leve op til de mål, regeringen sætter inden for entreprenørskabsområdet herunder kategorisering og kortlægning af innovations- og entreprenørskabsfag på universiteterne. Konkret arbejders der sammen med det ministerielle partnerskab om en årligt tilbagevendende konference for ledelser og undervisere. Målrettet rådgivning og fondsmidler: Fonden ønsker en større inddragelse af undervisere og ledelser på universiteterne, så der bliver en bedre synergi mellem de fondsmidler, Fonden udbyder, og den bedste anvendelse på universiteterne. Det kan både hjælpe med at sikre udbredelse og en god kvalitet af de nye entreprenørskabsfag, der bliver etableret på universiteterne. Efter- og videreuddannelse af undervisere: Fonden oplever stor efterspørgsel på efteruddannelse og for at imødekomme dette, vil Fonden afsætte en større del af fondsmidlerne til efteruddannelsesinitiativer, så undervisere og institutioner kan få dækket nogle af omkostningerne forbundet med deltagelse i formelle efteruddannelsesforløb. Desuden vil Fonden inddrage uddannelsesinstitutioner og undervisere for at lave en behovsafklaring og undersøge mulighederne for at få tilrettelagt og udviklet et formelt efteruddannelsesforløb.

19 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Med udgangspunkt i erfaringerne fra Fondens Eksamensprojekt 5 vil Fonden desuden: Oparbejde øget viden om området i samarbejde med UNIEN, forskningsmiljøerne på universiteterne og andre relevante partnere. Dedikere en særlig pulje af fondsmidler til projekter med fokus på evaluering, feedback og eksamensformer. Fonden vil dermed kunne teste den viden, der er genereret i projektet og få indsamlet ny viden og gode eksempler om praksis inden for dette område til inspiration for andre undervisere Forskning: Forskningsindsatsen 6, der ser på effekterne af entreprenørskab på de videregående uddannelser, særligt på universiteterne. Fokus har særligt været på kompetencemålinger og effektmålinger af de studerendes sandsynlighed for at blive selvstændige. I fremtiden er det ønsket at undersøge: Hvilken effekt har entreprenørskabsundervisning for de studerende på de øvrige videregående uddannelser? Kan man drage paralleller mellem disse studier, og de studier Fonden allerede har lavet på universiteterne? Hvad er de langsigtede erhvervsøkonomiske konsekvenser af entreprenørskabsundervisning? Herunder forhold omkring iværksætteri, vækst, produktivitet, privat/offentlig ansættelse etc. Hvor mange studerende benytter deres entreprenørielle kompetencer i en etableret virksomhed som innovativ medarbejder, og hvilke økonomiske konsekvenser måtte det have for samfundet? Effekter for unges indgåelse i det etablerede arbejdsliv - sammenhængen mellem at have modtaget entreprenørskabsundervisning og fx graden af ledighed, produktivitet og lønniveau. Sammenhængen mellem deltagelse på kurser i entreprenørskab og de studerendes oplevede kompetencer i forhold til mulighed for at påvirke deres fremtid og karriere 5. Udarbejdet med støtte fra Erhvervsstyrelsen, afsluttet i september Sammen med internationale universiteter

20 20 Strategiske sigtelinjer for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: Opsamlende for de 3 uddannelsestrin For de 3 uddannelsestrin er der en række ensartede indsatser. Herunder gælder særligt: Kompetencegivende efter/videreuddannelse for undervisere og lærere Ny viden og værktøjer til feedback, evaluering og udprøvning Understøttelse af kommunale og regionale udviklingsinitiativer gennem rådgivning, efteruddannelse og udarbejdelse af strategiværktøjer Fondsmidler til udvikling af undervisningsmaterialer og fag/kurser Understøttelse af undervisernetværk; både Fondens egne samt eksterne Forsknings- og analyseaktiviteterne videreudvikles for at vurdere effekter, øge kvaliteten i undervisningen samt måle dennes effekt og udbredelse De katalyserede aktiviteter: Fra uddannelse til realisering af vækst Fonden har hidtil primært beskæftiget sig med uddannelsesudvikling og implementering af regeringens strategi for entreprenørskab i uddannelserne det er også hertil, at Fondens hidtidige statslige midler er øremærket. Denne indsats har bevist at have sin gennemslagskraft på lang sigt. Det er imidlertid blevet tydeligt, at Fonden også kan bidrage til væksten med indsatser som ligger i overgangen mellem uddannelsessystem og arbejdsmarked. Denne vækst kan bl.a. komme fra flere nye virksomheder og mere innovation i eksisterende organisationer.

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem www.ffe-ye.dk 2009 2010 2 www.ffe.ye.dk FFE-YE er det centrale nationale videncenter

Læs mere

Fonden for Entreprenørskab Oplæg til finanslovsforhandlingerne for 2017

Fonden for Entreprenørskab Oplæg til finanslovsforhandlingerne for 2017 Fonden for Entreprenørskab Oplæg til finanslovsforhandlingerne for 2017 Ejlskovsgade 30 5000 Odense C Tel.: +45 6545 2461 Email: www.ffe-ye.dk Den 7. april 2016 Fonden for Entreprenørskab Fonden for Entreprenørskab

Læs mere

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte

Læs mere

Fonden for Entreprenørskab Adm. Direktør Christian Vintergaard

Fonden for Entreprenørskab Adm. Direktør Christian Vintergaard Fonden for Entreprenørskab Adm. Direktør Christian Vintergaard Orientering omkring Fondens aktiviteter, v/christian Vintergaard Global Entrepreneurship Week (GEW): 160 deltagende lande 10 millioner deltagere

Læs mere

Iværksætteri i uddannelsessystemet

Iværksætteri i uddannelsessystemet Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem www.ffe-ye.dk 2 www.ffe.ye.dk Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise arbejder

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale. Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet marts 2015 Implementering af innovation og entreprenørskab i skolen 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013 Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i

Læs mere

Velkommen til Opstartsmødet i Company Programme. 26. august 2014 i Odense

Velkommen til Opstartsmødet i Company Programme. 26. august 2014 i Odense Velkommen til Opstartsmødet i Company Programme 26. august 2014 i Odense Program for dagen 10.00 Velkomst Bordet rundt (hvem er jeg, hvorfor er jeg her) Hvad er Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI FOLDER 2013 2012 Sponsorbrochure for Region Bornholm www.ffe-ye.dk Som medlem af Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise kan du være med til at styrke det lokale erhvervsliv!

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Strategi for uddannelse i entreprenørskab

Strategi for uddannelse i entreprenørskab Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi Kulturministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Strategi for uddannelse i entreprenørskab 1 1. Indledning Globaliseringen giver

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere