Selvevalueringsrapport 2018

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevalueringsrapport 2018"

Transkript

1 FLAKKEBJERG EFTERSKOLE Selvevalueringsrapport 2018 Den lange udgave Jan Coermann September 2018 Selvevalueringen baserer sig på en selvevalueringskonference, hvor eleverne giver både kvalitative og kvantitative tilbagemeldinger på skolens værdier i hverdagen og udbyttet af undervisningen på linjerne i forhold til skolens læringsmål. Desuden gennemfører vi en forældretilfredshedsundersøgelse.

2 Selvevalueringsrapport 2018 Evalueringens design 3 Loven 3 Evalueringens sigte 3 Evalueringsspørgsmålet og begrundelse. 3 Valg af evalueringsmodel 4 Evalueringens design 4 Evalueringens faser 4 Tidsplan 5 Data og databehandling 5 Kvantitative data 7 Linjernes refleksioner over data 14 Læringskompetence 14 Formidlingskompetence 17 Handlekompetence 17 Kreativ kompetence 18 Handle planer 20 Performance 20 Art 20 Global 21 Media 22 Science 23 Adventure 23 Værdigrundlaget 25 Individ og fællesskab 25 Skole og samfund 26 Natur og kultur 27 Værdigrundlaget 28 Forældretilfredshedsundersøgelsen 30 Evalueringens design 30 Data 31 Afrunding 35

3 Evalueringens design Loven Lovbekendtgørelse nr. 508 af 30. maj 2001, paragraf Skolen formulerer skolens værdigrundlag, som indskrives i skolens vedtægter. Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, der beder om det. Bestyrelsen skal tilrettelægge en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til værdigrundlaget. Stk.2. Bestyrelsen skal godkende en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende undervisningsplanen. Stk.3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kursus- og undervisningsplanerne, herunder om opgørelse af ugetallet, ekskursioner m.v. Stk.4. For husholdningsskoler kan ministeren fastsætte regler om forholdet mellem almene kurser og uddannelser omfattet af denne lov og anden lovgivning. Evalueringens sigte 1. Udvikling og læring. Selve evalueringsprocessen har et læringsperspektiv for deltagerne samt et udviklingsperspektiv for skolen i en forventning om, at få redskaber til udvikling af vores skoletilbud. Disse redskaber skulle gerne begynde at tegne sig i afrapporteringen, men kræver en efterfølgende bearbejdelse i skolens pædagogiske fora. 2. Sigtet er at undersøge om eleverne oplever at blive styrket inden for de mål der er beskrevet gennem skolens læringsmål. 3. Evalueringsprocessen tager sit udgangspunkt i værdigrundlaget og skal understøtte bestræbelserne på at give værdigrundlagets begreber kød og blod, at gøre dem operative. 4. Afrapporteringen vil efterfølgende være tilgængelig på skolen hjemmeside. Evalueringsspørgsmålet og begrundelse. Skolens værdigrundlag er følgende: Individ og fællesskab På Flakkebjerg Efterskole vægter vi individets forståelse af sig som en del af et fællesskab og at den enkelte er med til at udvikle og udvikles af fællesskabet. Fællesskabet bygger på ligeværd, social forståelse, medansvar og danner rammen om den enkeltes alsidige personlige udvikling, læring og identitetsdannelse. Skole og samfund På Flakkebjerg Efterskole vægter vi aktiv deltagelse i et demokratisk samfund gennem kritisk stillingtagen og handling - i et lokalt og internationalt perspektiv.samspillet mellem skolen og samfundet er væsentligt for skolens stadige udvikling. Natur og kultur På Flakkebjerg Efterskole vægter vi bæredygtighed og forståelse for samspillet mellem menneske og natur. Vi vægter bevidsthed om egen kultur og dens udtryk samt indsigt i og forståelse for andres kulturelle baggrund.

4 Analysen fører til en beskrivelse af skolens overordnede læringsmål, der beskrives gennem følgende kompetenceområder: Faglig kompetence, indhold og metode Samarbejdskompetence Handlekompetence Læringskompetence Formidlingskompetence Kreativ kompetence Elevens kompetence til at anvende en faglig viden i konkrete sammenhænge. Indhold handler om faktuel viden og metodiske faglige værktøjer. Elevens kompetence til at navigere i samarbejdets sociale dimensioner. Kan eleven skabe plads til andre, sætte sig ind i andres syn, besidder eleven empatiske evner, er eleven hjælpsom? Elevens kompetence til at træffe et valg. Derunder en bevidsthed om beslutningsgrundlagets forskellige afsæt og betydning. Kan eleven både foretage saglige analyser og handle mere intuitivt? Har eleven pondus til at gennemføre sin beslutning? Elevens kompetence til at lære. Dette handler både om viden om sine egen motivation og vilkår for læring, samt at kunne handle for at sikre disse vilkår. Elevens kommunikative kompetencer. Kan eleven formulere sig i skrift og tale og kan eleven anlægge forskellige strategier for formidling afhængig af stof, målgruppe og sammenhæng? Elevens evne til at finde kreative løsningsstrategier. Kan eleven arbejde på tværs af fag og finde inspiration til nye løsninger i fremmede fagområder? Evalueringsspørgsmålet lyder derfor som følger: Opnår Flakkebjerg Efterskole at gennemføre skoleåret i overensstemmelse med skolens værdier? og Opnår Flakkebjerg Efterskole at styrke eleverne indenfor faglig-, samarbejds-, handlings-, lærings- og formidlingsog kreativ kompetence gennem undervisningen på skolens linjer? Valg af evalueringsmodel Det første spørgsmål undersøges ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse med både afkrydsning og åbne besvarelser. Det andet spørgsmål belyses både gennem spørgeskema og en deliberativ samtale på linjerne. Forældretilfredshedsundersøgelsen belyser forældrenes oplevelser ift læringsmål og enkelte andre spørgsmål, som vi ønsker at undersøge dette år. Evalueringens design Bestyrelsen har overdraget ansvaret for selvevalueringen til forstanderen. Som tovholdere for evalueringen fungerer Jan Coermann, forstander. Evalueringens faser 1. Til selve evalueringen arrangeres en konference. Dette gøres for at give dagen et særligt præg, der skal hjælpe medarbejdere og elever til at løfte sig ud af dagligdagens trummerum.

5 2. Til evalueringskonferencen udfylder eleverne et spørgeskema. Ad denne vej får vi en mængde kvantitative data der kan understøtte den viden vi får af selve konferencens kvalitative ytringer. Dagen indledes af moderator. Derefter arbejdes der i grupper på linjerne. Gruppearbejdet afsluttes med et skriftligt resume af debat og konklusioner. 3. Tovholderne indsamler evalueringskonferencens data og foretager den analyse der skal ligge til grund for den afsluttende rapport. Rapporten behandles derefter på pædagogiske møder og i skolens bestyrelse. Tidsplan April: Maj Juni - september: Pædagogisk udvalg indkalder til evalueringskonferencen. Evalueringskonferencen og databehandling Afrapportering og debriefing. Data og databehandling Om kvantitative data Eleverne har med udgangspunkt i læringsmålene skulle svarer på spørgsmål om deres udbytte af undervisningen på linierne. Spørgeskemaet blev udarbejdet i Questback Essentials. 112 ud af 142 elever svarede på undersøgelsen, det svarer til 79%. Om de kvalitative data Det vi vil 1. Linjelærerne fremlægger målet med undervisningen på deres linje. 15 minutter. Giv tid til at eleverne kan stille opklarende spørgsmål, men gem debatten til gruppevise drøftelser. 2. Gruppevis drøftelse af, hvad man anser som særlig vigtigt i denne målsætning. 15 minutter - Hvad anser I som nøgleordene i den beskrivelse af målene med undervisningen lærerne har givet? - Hvad anser i som det vigtigste, mindre vigtigt og hvad er I evt helt uenige skal være et mål med linjeundervisningen? - Er der mål, som I ikke synes bliver nævnt, men som I anser som væsentlige for undervisningen på linjen? 3. Grupperne fremlægger deres behandling af linjens mål med undervisningen. Lærerne kan spørge opklarende, men har primært til opgave at notere sig tilbagemeldingerne. 15 minutter Det vi gør 1. Linjelærerne præsenterer i overskrifter årsplanen for de projekter og aktiviteter linjen har været igennem i skoleårets løb. 10 minutter Giv tid til at eleverne kan stille opklarende spørgsmål, men gem debatten til gruppevise drøftelser. 2. Gruppevis drøftelse af, hvordan årsplanen har fungeret i forhold til de mål lærerne har beskrevet for linjen. 20 minutter. - Hvilke projekter vil I fremhæve som særligt vellykkede i forhold til målsætningen? - Hvilke projekter bør i særlig grad have et eftersyn eller helt sløjfes? - Hvad er det der skal forbedres? - Hvordan har I oplevet kontinuiteten, sammenhængen, mellem projekterne? 3. Grupperne fremlægger deres behandling af årsplanen. Lærerne kan spørge opklarende, men har primært til opgave at notere sig tilbagemeldingerne. 15 minutter

6 Det vi kan 1. Linjen videre med ideudvikling af nye projekter, aktiviteter og temaer der kan styrke linjens målsætninger.

7 Kvantitative data Selvevaluering 2018 Linjer 1. Hvordan vurderer du udviklingen af din læringskompetence? Læringskompetence: Læringskompetence beskriver dine evner til at lære nyt og din bevidsthed om hvordan du bedst lærer. 5 Gennemsnit 4 3 3,81 3,61 3,34 3,06 2,78 2,61 3,49 3,27 3,12 3,82 3,673,58 3,98 3,84 3,73 3,96 3,73 3,61 3,56 3,36 3,37 Selvevaluering 2018 Selvevaluering 2017 Selvevaluering Navn 1 Jeg har lyst til at lære nyt. 2 Jeg er udholdende og koncentreret. 3 Jeg sætter mål for, hvad jeg vil lære. 4 Jeg er opmærksom på, hvordan jeg lærer bedst, hvad der motiverer mig. 5 Jeg er åben for at lære på nye måder. 6 Jeg tager ansvar for min egen læring. 7 Jeg bruger det, jeg lærer i undervisningen i andre sammenhænge.

8 Selvevaluering 2016 Linjer :33 2. Hvordan vurderer du udviklingen af din faglige kompetence? Faglig kompetence: Faglig kompetence beskriver din faglige (skolefag) og linjefaglige (eks.performance) viden og dine evner til at anvende denne viden i virkeligheden 5 Gennemsnit 4 3 4,05 3,893,87 3,91 3,95 3,763,74 3,82 3,64 3,67 3,76 3,683,69 3,52 3,50 3,59 3,64 3,50 3,333,39 3,17 Selvevaluering 2018 Selvevaluering 2017 Selvevaluering Navn 1 Jeg har en tilfredsstillende faglig viden inden for mit linjefag. 2 Jeg har tilfredsstillende faglige færdigheder indenfor mit linjefag 3 Jeg kan arbejde på tværs af traditionelle faggrænser. 4 Jeg kan anvende min viden og færdigheder til at løse problemstillinger. 5 Min faglige viden giver mig et indblik i verden omkring mig. 6 Jeg bruger min faglige viden og færdigheder til at træffe valg i hverdagen. 7 Jeg føler mig faglig rustet til min videre uddannelse

9 Selvevaluering 2016 Linjer :33 3. Hvordan vurderer du udviklingen af din samarbejdskompetence? Samarbejdskompetence: Samarbejdskompetence beskriver din indsigt i dine styrker og udfordringer i at samarbejde og din evne til at anvende denne indsigt i relevante sammenhænge ,77 3,65 3,58 3,92 3,78 3,70 3,70 3,553,59 3,96 3,81 3,70 3,76 3,76 3,76 3,75 3,71 3,583,57 3,533,50 Gennemsnit 3 Selvevaluering 2018 Selvevaluering 2017 Selvevaluering Navn 1 Jeg bidrager til, at alle i samarbejdet føler sig godt tilpas. 2 Jeg lytter til andre mennesker. 3 Jeg hjælper med at løse konflikter. 4 Jeg kan bede om og give hjælp. 5 Jeg kan sætte mig i andres sted, forstå hvordan de har det. 6 Jeg tager ansvar, så fælles opgaver bliver løst. 7 Jeg kan lide at arbejde sammen med andre.

10 Selvevaluering 2016 Linjer :33 4. Hvordan vurderer du udviklingen af dine formidlingskompetencer? Formidlingskompetence: Formidlingskompetence beskriver dine evner til at kommunikere hensigtsmæssigt i forhold til det der skal formidles, målgruppen og den sammenhæng kommunikationen indgår i. 5 Gennemsnit 4 3 3,933,94 4,04 3,66 3,76 3,58 3,58 3,66 3,61 3,46 3,36 3,45 3,63 3,633,72 3,253,34 3,35 3,71 3,523,57 Selvevaluering 2018 Selvevaluering 2017 Selvevaluering Navn 1 Jeg har det godt med at kommunikerer med andre. 2 Jeg opnår det jeg vil, med min kommunikation med andre. 3 Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg taler med andre. 4 Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg skriver til andre. 5 Jeg er opmærksom på at vælge en passende kommunikationsform i forhold til situationen. 6 Jeg udtrykker gerne min mening i større forsamlinger (eks. klassen, Ygdrassil e.lign.) 7 Jeg er opmærksom på mit kropssprog.

11 Selvevaluering 2016 Linjer :33 5. Hvordan vurderer du udviklingen af dine handlekompetencer? Handlekompetence: Handlekompetence beskriver dine evner til at handle på baggrund af en relevant analyse af dine muligheder. Det beskriver din indsigt i dine muligheder for, at øve indflydelse på dit eget liv og på dine omgivelser lokalt, nationalt og globalt. 5 Gennemsnit 4 3 3,543,63 3,74 3,423,463,41 3,40 3,43 3,39 3,45 3,20 3,10 3,57 3,58 3,46 3,54 3,313,27 3,57 3,68 3,54 Selvevaluering 2018 Selvevaluering 2017 Selvevaluering Navn 1 Jeg tager initiativ til at løse udfordringer. 2 Jeg fører gerne an, når det skal handles. 3 Jeg kan planlægge mit arbejde for at nå mine mål. 4 Jeg kan overskue komplekse opgaver. 5 Jeg laver hellere en fejl end ikke at lave noget. 6 Jeg kan motivere mig selv. 7 Jeg vurderer kritisk min egen indsats.

12 Selvevaluering Hvordan vurderer du udviklingen af dine kreative kompetencer? Kreativ kompetence: Kreativ kompetence handler bl.a. om at kunne bruge sin viden på nye måder, at kunne arbejde på tværs af fag, skabe nye ideer og løsninger som har værdi for andre, samt tænke ud af boksen, at tænke det utænkelige. 5 Gennemsnit 4 3 3,89 3,84 3,93 3,89 3,653,62 3,72 3,71 3,58 3,74 3,533,59 3,66 3,423,50 3,813,89 3,67 3,59 3,66 3,52 Selvevaluering 2018 Selvevaluering 2017 Selvevaluering Navn 1 Jeg kan bruge faglig viden tværfagligt i projekter. 2 Jeg kan finde nye veje når jeg møder forhindringer. 3 Jeg kan omsætte ideer til handling. 4 Jeg kan arbejde videre på andres ideer. 5 Jeg ser muligheder frem for begrænsninger. 6 Jeg er nysgerrig efter andres måder at forstå ting. 7 Jeg kan bruge gamle ting på nye måder.

13 Selvevaluering Hvordan oplever du generelt dit udbytte af undervisningen på linjen? Question comparison: 2 foregående år 5 4 3,77 3,72 4,04 Gennemsnit Navn 1 Selvevaluering Selvevaluering Selvevaluering 2016

14 Selvevaluering 2018 Linjernes refleksioner over data Læringskompetence Performance Art Global Media Science Læringskompetence De er ikke så bevidste om deres måde at tillære sig læring De har svært ved at forstå læringen igennem performance ift. læringskompetencer, da det ligger så langt fra den måde de et vant til at lære på Mange falder fra når det bliver for meta i performancetimerne De er meget åbne for at lære på nye måder, men de er ikke så gode til at tage ansvar for egen læring De kan omsætte det de lærer i performance til egne kompetencer der scorer vi højest! Vi scorer lavt på evnen til at koncentrere sig og være udholdende. Men vi læser til gengæld at målsætning, ansvar for egen læring og åbenhed for ny læring er høj. Vi har selv oplevet, at en del elever havde svært ved at koncentrere sig ved skoleårets start - noget de havde med sig fra tidligere skoler. Vi kan se et billede af at især elever fra Børneuniversitetet, som vi får mange fra, er kreative, men har sværere ved at koncentrere sig i længere tid. Eleverne på Global giver sig selv en middel placerer i forhold til læringskompetencer. Det er tydelig at udholdenhed og koncentration ikke placeres højt. Der er ofte en modsatrettet interesse i det at nå et resultat og at udholde en vanskelig udfordring. Placeringen kan også afspejle uklarhed i forhold til hvad begrebet dækker over Vi forstår at eleverne placerer sig godt på samtlige parametre i forhold til læringskompetencer. Media har dog stadig udfordringer med udholdenhed og koncentration. Dette har vi gennem året talt om og gjort flere tiltag for at rette op på, men vi må konstatere at klassesammensætningen på linjen i år har været uhensigtsmæssig i forhold til de skolediscipliner hvor udholdenhed og koncentration bliver tydelig, fx som traditionel klasseundervisning. Når vi kigger på de 7 slides, fra elevernes selvevaluering, der omhandler læringskompetencen, kan vi konstatere at eleverne vurderer, at Sciencelinjen ligger over middel ift. rammerne for elevernes læringskompetence. På forældrenes tilbagemelding, under slide 12. Dit barns udbytte af linje undervisningen, kan vi konstatere, at der er generel tilfredshed med udbyttet af undervisningen på Science. Adventure Eleverne giver udtryk for at de er nysgerrige og lyst til at lære nyt, de er beviste om at tage ansvar for egen læring. Eleverne giver udtryk for at de er beviste om at de gerne vil lære på nye måder. Vi vil fremadrettet skulle arbejde fokuseret på at give eleverne mulighed og kompetence til at se anvendelses potentialet af undervisningen og mulighederne for anvendelse af deres tillærte viden i og udenfor undervisningen.

15 Selvevaluering 2018 Faglig kompetence Performance Art Global Media Science Faglig kompetence De har en følelse af høj linjefaglighed De har sværere ved at forstå læring af boglige fag gennem performance, men i den mundtlige evaluering gav de udtryk for, at det faglige blev meget mere interessant ved at blande det med performance Eleverne svarer, at de har et højt fagligt niveau, men når det kommer an på at anvende deres viden og at løse problemstillinger, scorer vi knap så højt. Vi har tidligere år fået efterlyst mere håndværk og undervisning i tekniske færdigheder, hvilket vi er nået godt i mål med nu. Men det kan så betyde, at eleverne ikke oplever, at de arbejder projektorienteret og tværfagligt. Linjefagligheden vurderes som solid. Dog kan man på tallene se at eleverne kan have en usikkerhed omkring på hvilke tidspunkter de forskellige faglige færdigheder inden for linjefaget er i spil. Eleverne vurderer sig selv højt i forhold til deres linjefaglighed. Dog viser tallene at eleverne efterspørger flere faglige færdigheder inden for linjefaget. Her er det nok især nogle basiskurser, hvor det bliver tydeligt, at de har fået en færdighed med. På trods af Sciencelinjen ligger i bund, ift. tilbagemeldingen Jeg har en tilfredsstillende viden indenfor mit linjefag, kan vi konstatere at vi samtidig har den højeste score indenfor; Jeg kan anvende min viden og færdigheder til at løse problemstillinger, Jeg bruger min faglige viden til at træffe valg i hverdagen og Jeg føler mig faglig rustet til min videre uddannelse, undrer vi os over, at eleverne ikke er tilfredse, dette vil være nysgerrige på ift. næste skoleår. Vi har gennemgået 2 evaluerings slides; slide 16. Dit barns faglige udvikling og slide 11. Indholdet af undervisningen på linjen. Samlet efterlader svarene fra de to slides, fra forældrene, et indtryk af, at forældrene udviser overvejende tilfredshed med linjens bidrag til den faglige kompetence. Adventure Eleverne oplever at de har tilfredsstillende viden og færdigheder indenfor linjefagligheden. Eleverne oplever i høj grad at de kan arbejde på tværs af traditionelle faggrænser og at de kan løse problemstillinger vha. Deres faglige viden. Eleverne oplever ikke i udpræget grad at har fået faglig viden om deres omverden, samt lader denne viden påvirke deres aggeren i hverdagen. Eleverne oplever ikke i udpræget grad at de er fagligt rustet til deres videre uddannelse.

16 Selvevaluering 2018 Samarbejdskompetence Performance Art Global Media Science Adventure Samarbejdskompetence De har en god fornemmelse af at samarbejde og støtte hinanden De er gode til at lytte og hjælpe hinanden, men er knapt så gode til at bede om hjælp De sætter pris på at arbejde sammen med andre, men måske knapt så meget når det handler om praktiske opgaver Vi har indført flere opgaver, der kræver samarbejde i løbet af de sidste år. Vi har gode erfaringer med at bestemme grupperne for dem. Det ligger ikke altid naturligt for vores typer af elever at samarbejde, derfor vægter vi det højt. Vi scorer middel. Som vi ser tallene, lægger vi mærke til at eleverne har stærke samarbejdskompetencer. Det er dog paradoksalt at lysten til at arbejde sammen med andre ligger lavere, end de andre punkter herunder. Vi ser det som et udtryk for at eleverne af og til gerne vil fordybe sig individuelt. Når vi kigger på de 5 slides, i elevernes tilbagemeldinger, der omhandler elevernes samarbejde, efterlader det et yderst positivt indtryk, hvilket er i overensstemmelse med det billede vi har fået gennem årets løb, hvor eleverne har udvist særdeles gode samarbejdsevner. Vi er overrasket over at eleverne ikke i højere grad føler at de tager ansvar for fællesskabet, læring og gruppearbejde. Vi kan konkludere at vi har elever der er splittet på samarbejde i forhold til den naturvidenskabelige del og den del hvor vi udøver sport. Vi har elever som klart fra årets start udtrykker at de er på linjen for at dyrke sport og så har vi elever som har høje ambitioner på den naturfaglige del. Disse skal vi fremadrettet arbejde på at få en højere grad af samarbejde op og kører imellem.

17 Selvevaluering 2018 Formidlingskompetence Performance Art Global Media Science Adventure Formidlingskompetence De har erhvervet sig gode evner indenfor kommunikation, mere mundtligt end skriftligt måske, men de har helt tydeligt en tryghed i at udtrykke deres mening i større forsamlinger De er utrolig opmærksomme på deres kropssprog nu Vores linje tiltrækker ofte introverte typer, der kan have en udfordring med at fremlægge og være udadvendt. Vi ser en tendens til at en lille håndfuld elever fylder meget på linjen, hvor den store gruppe er meget stille og kan være udfordret i at tage deres plads. Dog kan de godt, når vi giver dem plads til at udtrykke sig. Som ved de øvrige kompetencer er vigtigheden af kompetencebeskrivelsen tydelig. Eleverne er gode til at udtrykke sig mundtligt, men savner egen opmærksomhed på de mange andre metoder de benytter. Eleverne er bedre til at udtrykke sig mundtligt end skriftligt. Men ellers ligger det ret godt. De er opmærksomme på forskellige kommunikationssituationer. På 6 slides der omhandler formidlingskompetencen, har eleverne rangeret sig højest, af alle linjer på de 4 slides, men vurderer sig lavest af alle tilbagemeldingerne, på Jeg er opmærksom på mit kropssprog. Vi kan konstatere, at formidlingsindsatsen, særligt omkring Industriprojektet og Unge Forskere er lykkes. Mundtligt oplever eleverne positivt at de har gode kompetencer indenfor mundtlig formidling, de er mere udfordret på den skriftlige del, samt at deltage med meninger i større forsamlinger. Handlekompetence Performance Art Handlekompetence De tager gerne styringen og fører an når der skal handles og evt. løses konflikter Deres motivation, planlægning og kritiske vurdering af egen indsats er meget middel Vi har en oplevelse af, at vores elever er handlekompetente - det har vi f.eks. set i afgangsprojekterne og linjeugernes opgaver. Elevernes svar scorer dog lavt i spørgsmålene til denne kompetence. Vi kan ikke genkende dette og tror, at det handler om vores manglende forklaring af begrebet. I deres besvarelser under det følgende, nemlig kreativ komp.,

18 Selvevaluering 2018 vurderer de nemlig sig selv højt i f.eks. "jeg kan arbejde videre på andres ideer", "jeg kan omsætte ideer til handling" og "Jeg kan finde nye veje, når jeg møder forhindringer". Dette fortæller os, at kompetencerne er svære at læse adskilt, og at vores elever er handlekompetente, uden selv at være rigtigt bevidste om det. Global Media Eleverne har igennem året udviklet evnen til at se flere løsningsmuligheder. Tallene viser en flok elever, der har et godt indblik i sig selv og deres evner til at handle. De er ligeledes kritiske på deres egen arbejdsindsats, når de føler at de kunne have leveret bedre. Science På de 6 slides der omhandler handlekompetencen, vurderer eleverne sig højest på 3 af slidene og middel de andre 3. Vi er særdeles tilfredse med, at eleverne vurderer sig højst på; Jeg laver hellere en fejl ikke at lave noget, hvilket stemmer overens med de 2 italesatte mottoer vi har på Science; Der findes ikke fejl, kun erfaringer og Learning by burning. Adventure Eleverne er gode til at fører an når der skal handles, samt overskue komplekse handlinger og motivere sig selv. Eleverne ligger lavt i forhold til at turde begå fejl. Kreativ kompetence Performance Art Global Media Kreativ kompetence De har en god evne til at omsætte ideer til handling, samt anvende gamle ting på nye måder De er rimelig nysgerrige på andres måder at tænke på og finder nye veje/andre alternativer ved udfordringer Vi scorer højt. Svarene fra eleverne viser at de ikke ser sig selv som kreative i deres udtryksformer Det afspejler som vi ser det et behov for at være mere opmærksomme på hvor og hvordan de kreative udtryk bliver brugt. Det har været et år, hvor kreativiteten har været i højsædet. Eleverne på linjen har vurderet sig selv højt i dette felt, og mangfoldigheden i deres projekter viser dette.

19 Selvevaluering 2018 Science På tilbagemeldingerne (6 slides), der omfatter handlekompetencen, vurderer eleverne sig jævnt godt. På 2 slides Jeg ser muligheder frem for begrænsninger og Jeg er nysgerrig efter andres måder at forstå ting, placerer eleverne sig helt i top. Hvilket ligeledes er helt i tråd med den ånd vi ønsker på science. Adventure -

20 Værdigrundlaget :17 Handle planer Performance Læringskompetence Vi vil lave et oplæg i begyndelsen af året om læringsmetoder med tilhørende øvelser, så de bliver mere bevidste om at tage ansvar for egen læring Gøre dem mere opmærksomme på, hvor de lykkes Faglig kompetence Vi kan evt. opdele dansk/engelsk og performance nogle dage, så de bliver afklaret om, hvornår de har hvilket fag Med den ekstra tid vi har på linjen næste år, vil vi give dem mere tid til skriftlige opgaver i timerne, og vejlede undervejs Samarbejdskompetence Lære dem at blive bedre til at bede om hjælp - både hos os og hinanden. Vi vil italesætte det, lave forskellige øvelser med eleverne og tænke over/øve måden vi spørger ind til eleverne på, både til kontakttid og i dagligdagen. Formidlingskompetence Bedre skriftlig formidling/kommunikation ved at have mere fokus på det skriftlige i timerne Handlekompetence Mere fokus på, at man lærer af sine fejl/lave fejl, både ved at italesætte det mere og helt konkret lave fejl med vilje i undervisningen Kreativ kompetence Her lykkes vi allerede ret godt Læringskompetence: % af vores elever oplever vi som meget pligtopfyldende med gode evner til at fordybe sig i alle former for opgaver. Vi vil øge opmærksomheden omkring den mindre gruppe elever, der har koncentrationsbesvær. Først og fremmest vil vi italesætte det (kontaktlærerarbejde) og rammerne for, hvad vi forventer af dem skal være tydelige. Art Faglig kompetence Vi vil tydeliggøre, hvad faglig kompetence består af. At billedkunst rummer en masse faglige færdigheder! Den traditionelle oplevelse af faglighed skal udfordres og tydeliggøres, og eleverne skal være mere bevidste om, hvad faglighed er. Billedkunst som fag har høj status. Det viser sig f.eks. tydeligt, når vi besøger kunstnere eller har gæstelærere.

21 Værdigrundlaget :17 Vi må til stadighed huske at medtænke debatskabende og projektorienterede forløb samtidig med at vi bevarer det tekniske. Samarbejdskompetence Vi fortsætter med det vi har gjort. Formidlingskompetence Små formidlingsopgaver i starten af året. De skal lære at fortælle om deres eget arbejde og sætte ord på andres. Mindre grupper er godt at starte i, hvorefter de i fællesskab arrangerer en fremlæggelse. De skal lære at forholde sig til kunstens rolle i samfundet. Hvilket formidling er det. Handlekompetence Vi skal tydeliggøre de enkelte kompetencer for dem. Hvor er der krydsfelter og hvad kan handlekompetence f.eks. bestå i. Kreativ kompetence Bare ring :-) Global Læringskompetence I forhold til opmærksomhed på læringskompetencer i det kommende skoleår vil vi som fast rutine ved start af alle, både små forløb og større projekter italesætte hvilke lærings kompetencer der er i spil. Vi vil ha fokus på vigtigheden af det færdige resultat ikke blænder for opmærksomheden på læring. Faglig kompetence Igen vil vi her arbejde med tydeliggørelsen af, hvornår vi rent faktisk arbejder med konkrete færdigheder. Vi vil samtidig lave små-kurser i tekniske færdigheder, så eleverne får ejerskab til redskaber og metoder der virker for dem. Samarbejdskompetence Vi vil have fokus på at samarbejdskompetencer bemærkes og evalueres i forhold til både små og større projekter. Vi vil arbejde med specifikke øvelser der ikke er knyttet til et bestemt projekt. Formidlingskompetence Vi vil fra årets start opbygge vores fælles værktøskasse som eleverne kan blive fortrolige med og bruge af når produkter, budskaber, og projekter skal formidles. Vi vil i evalueringerne i løbet af året give formidlingsdelen sin egen plads. Handlekompetence Det er vigtig at vi får mere opmærksomhed her. Handlekompetence kan meget nemt forstås som en personlig kompetence.vi skal gøre tyligt opmærksom på at det også er en færdighed der kan opøves. Vi har mange platforme hvor vi kan træne handlekompetencen Kreativ kompetence

22 Værdigrundlaget :17 Vi vil også på dette område sætte labels på de kreative udtryksformer vi allerede benytter og tydeliggøre for eleverne hvor vigtig en del af deres uddannelse det er. Kommentar til forældreundersøgelsen Generelt er forældregruppen meget positive i deres tilbagemeldinger på elevernes udbytte af året. Enkelte har en bekymring i forhold til det skole faglige niveau. Der gives også udtryk for at det kan være vanskeligt at følge med i vores aktiviteter. Vi vil fortsat sende forældrebreve fra linien 4 gange om året. Med hensyn til det faglige niveau vil vi i kontaktlærer arbejdet sikre plads til støtte for det skolefaglige fokus. Media Læringskompetence Vi vil arbejde på at gøre det mere tydeligt, at det kreative element og det at styre en arbejdsproces faktisk også er med til at udvikle deres udholdenhed og koncentration. Vi vil arbejde mere med læringsstile og andre former for klasserum (fx udenfor eller lignende). Samtidig vil blive ved med at holde fast i de mere klassiske læringsformer, da de skal trænes før en ungdomsuddannelse. Faglig kompetence Igen vil vi arbejde med tydeliggørelsen af, hvornår vi rent faktisk arbejde med konkrete færdigheder. Vi vil samtidig lave små-kurser i tekniske færdigheder, så eleverne får pakket sig en rygsæk de kan tage med sig. Samarbejdskompetence Vi vil tilrettelægge året således at vi både har plads til projekter, der kræver samarbejde, men også projekter, der giver plads og rum til individuel fordybelse. Formidlingskompetence Vi kører videre med de ting vi har arbejdet med i år. Det har været godt at lade eleverne stå for sådan noget som forældredagene, da de virkelig opper sig, når målgruppen skiftes ud. Handlekompetence Vi vil gerne arbejde med elevernes vilje og lyst til at tage initiativ. Det har været en udfordring i år. Vi vil gå tættere på, og hjælpe eleverne med at arrangere filmaftner eller premierer på podcasts. Eleverne vil også få et stort ansvar til Fælles Bedste -festivallen. Kreativ kompetence Vi vil holde fast i at udfordre dem i idegenereringsprocessen. Vi vil fortsat lære dem at holde fast i egne ideer men samtidig kunne modtage konstruktiv og faglig kritik.

23 Værdigrundlaget :17 Science Læringskompetence Næste år vil vi fortsat etablere gode rammer, set ift. elevernes lyst til at lære. Ud over de faste projekter på linjen, vil vi næste år have særligt fokus på elevernes forskellige læringsstile, i starten af skoleåret. Således at eleverne får en øget bevidsthed, omkring eget fokus på hvorledes de lærer bedst. Faglig kompetence Næste år vil vi have særligt fokus på, en tydeliggørelse af de forskellig fag, der ligger i linjeundervisningen. Og særligt strukturere rammerne for elevernes matematiklæring, herunder klæde dem på til den mundtlige prøve i matematik. Samarbejdskompetence Næste år vil vi igen have fokus på, at de enkelte elever bidrager med det de er bedst til, i samarbejdssituation, for at øge mulighederne for succes, og derved motivationen. Formidlingskompetence Formidlings indsatsen omkring de to store projekter; Industriprojektet og Unge Forskere, hvor eleverne i høj grad har mulighed for at tage ejerskab for et formidlingsprojekt, vil også næste år være i fokus. Handlekompetence Næste år vi ligeledes have fokus på, at eleverne hellere skal lave fejl end ikke at lave noget, og italesatte de 2 mottoer vi har på Science; Der findes ikke fejl, kun erfaringer og Learning by burning. Kreativ kompetence Gennem næste års projektundervisning, vil vi skabe de bedste muligheder for, at eleverne på Science udvikler deres kreative kompetencer bedst muligt. Adventure Læringskompetence: Vi vil forsøge at fastholde elevernes lyst til at lære, nysgerrighed og ansvar for egen læring. Dette vil vi gøre gennem alsidige udfordringer, stærk kobling mellem den idrætsfaglige og naturfaglige forståelse, samt vekselvirkning mellem høj grad af praktiske aktiviteter og undersøgende arbejde. Vi vil fremadrettet skulle arbejde fokuseret på at give eleverne mulighed og kompetence til at se anvendelses potentialet af undervisningen og mulighederne for anvendelse af deres tillærte viden i og udenfor undervisningen. Dette vil vi gøre gennem øget samarbejde med realvante erhverv i lokalsamfundet, samt have øget elevfokus på perspektiveringen af de enkelte opgaver. Faglig kompetence: Vi vil fastholde det faglige niveau og udbygge elevernes anvendelsesmuligheder af deres faglige viden i forhold til erhvervsliv, og mulige problemstillinger som ligger indenfor de sundheds- og idrætsfaglige uddannelse og arbejdsområder. Samarbejdskompetence:

24 Værdigrundlaget :17 Vi vil fortsat arbejde meget med gruppedynamik og teamsamarbejde gennem teambuildingsøvelser. Dette skal gøres gennem daglige små udfordringer men i særdeleshed også på vores ture ud af huset. Vi oplever det som et vilkår på vores linje at vi har elever som er stærkt fokusereret på det idrætslige og samtidig elever som er stærkt fokuseret på de naturvidenskabelige områder. For at imødekomme dette forsøger vi at integreret begge aspekter til nogle projekter, samtidig har vi en erkendelse af behovet for at have projekter/ture som tilgodeser de stærkt fysiske interesserede elever. I projekter som unge forskere skal vi forsøge ved samarbejde med Science at tilgodese eleverne med høje teoretiske ambitioner, samtidig med at vi skal vise eleverne muligheder i projektet for at tage udgangspunkt i noget fysisk.

25 Værdigrundlaget :17 Værdigrundlaget 1. I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om individ og fællesskab? 1 er slet ikke og 10 er i højeste grad Individ og fællesskab På Flakkebjerg Efterskole vægter vi individets forståelse af sig som en del af et fællesskab og at den enkelte er med til at udvikle og udvikles af fællesskabet. Fællesskabet bygger på ligeværd, social forståelse, medansvar og danner rammen om den enkeltes alsidige personlige udvikling, læring og identitetsdannelse ,54 7,45 7,90 7 Gennemsnit Selvevaluering 2018 Selvevaluering 2017 Selvevaluering 2016

26 Værdigrundlaget :17 3. I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om skole og samfund? 1 er slet ikke og 10 er i højeste grad Skole og samfund På Flakkebjerg Efterskole vægter vi aktiv deltagelse i et demokratisk samfund gennem kritisk stillingtagen og handling - i et lokalt og internationalt perspektiv. Samspillet mellem skolen og samfundet er væsentligt for skolens stadige udvikling ,54 7,62 8,16 7 Gennemsnit Selvevaluering 2018 Selvevaluering 2017 Selvevaluering 2016

27 Værdigrundlaget :17 5. I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om natur og kultur? 1 er slet ikke og 10 er i højeste grad Natur og kultur På Flakkebjerg Efterskole vægter vi bæredygtighed og forståelse for samspillet mellem menneske og natur. Vi vægter bevidsthed om egen kultur og dens udtryk samt indsigt i og forståelse for andres kulturelle baggrund ,99 7,99 8,18 7 Gennemsnit Selvevaluering 2018 Selvevaluering 2017 Selvevaluering 2016

28 Forældretilfredshedsanalyse :33 Værdigrundlaget Individ og fællesskab Den gennemsnitlige rating er en anelse højere end året før, men ikke signifikant. Når man ser i kommentarer trækker de mange forskellige retninger, men følgende generelle tendenser er trukket ud: Tendenser udtrukket af tekstkommentarerne: Frustration over elever, som ikke har blik for at løfte i flok, selvom om skolen ligger vægt på det Godt at der er fokus på at ingen må sidde alene Det er godt at vi har arrangementer der kræver deltage af eleverne Vi taler meget om fællesskabet, men flere oplever ikke at det findes i virkeligheden Der er meget fokus på grupperinger fylder for meget I det kommende skoleår styrker vi vores indsats ift individ og fællesskab ved: Udviklingsprojektet omkring social fitness, hvor træningen i at være social bliver sat på skemaet Forsat udvikling af vores aftenaktiviteter som har et bredt fokus Nye rutiner omkring rengøring og opvask hvor der er fokus på det forpligtede fællesskab og mere kontakt mellem lærere og elever Skole og samfund Også i dette ben af værdigrundlaget er ratingen en anelse lavere end det foregående år. Tendenser udtrukket af tekstkommentarerne: Både kritik og anerkendelse af medborgerfokus gennem skoleåret, gennem DD, FE ting, morgensamling, kulturarrangemenet osv Ønske om mere inddragelse i processerne Igen mange blandede meldinger om elevdemokratiet, men overvejende positivt Mangler kontakt til andre efterskole I det kommende skoleår styrker vi vores indsats ift skole og samfund ved: Flere medarbejder til at støtte omkring FE-tinget Nyt fællesskabs projekt Fælles bedste med andre efterskole Natur og kultur I dette ben er vi på niveau med det foregående år. Tendenser udtrukket af tekstkommentarerne: Savner at flere naturoplevelser Maden får mange rosende kommentarer med på vejen Fokus på madspild bliver fremhævet Vores bæredygtige energi er vigtigt I det kommende skoleår styrker vi vores indsats ift natur og kultur:

29 Forældretilfredshedsanalyse :33 Videreudvikling af vores nye affaldssorteringssystem i familier, køkken og klasselokaler. Ledelse skal sikre samarbejde mellem skolens personale Inddragelse af drivhuset og vores grønne område Styrke vores GrønFinn indsats

30 Forældretilfredshedsanalyse :33 Forældretilfredshedsundersøgelsen Evalueringens design Formål: Forældretilfredshedsundersøgelsen har til formål at undersøge forældrenes tilfredshed med efterskoleopholdet med fokus på - udbyttet af undervisningen, - kontaktlærerordningen, - barnets hele menneskelige udvikling gennem efterskoleopholdet, - skolens fysiske rammer - muligheden for kontakt med skolen Endelig vil vi bede forældrene om at rate en samlet tilfredshedsvurdering. Særligt med hensyn til spørgsmålet om tilfredshed med udbyttet af undervisningen er det interessant at kunne sammenligne elevernes vurdering med forældrenes. I forhold til forældrenes besvarelse må tolkningen af data tage højde for at der i sagens natur er tale om 2. hånds oplevelser. Metode: Der gives også mulighed i skrift at give yderligere kommentarer til evalueringsspørgsmålene. Det giver et ret omfattende materiale som både gør behandlingen af data ganske kompleks men også nuanceret. De skriftlige svar er ikke medtaget i rapporten da de indeholder personfølsomme oplysninger. Deltagelse: Undersøgelsen er gennemført som et netbaseret spørgeskema i værktøjet Questback Essentials. Samtlige forældre med adgang til Viggo er blevet inviteret. Vi har modtaget 136 besvarelser. Det er en tilfredsstillende deltagelse til at sikre undersøgelsen validitet.

31 Forældretilfredshedsanalyse :33 Data 1. Hvor tilfreds er du med nedenstående, hvor 1 er laveste og 10 er højeste grad af tilfredshed? Kontaktlærere er den nærmeste voksen for eleven og i kontakten med hjemmet under skoleåret ,90 8,93 8,89 8,17 8,21 8,25 8,77 8,57 8,60 Forældretilfredshedsundersøgelse 2018 Forældretilfredshedsundersøgelse 2017 Forældretilfredshedsundersøgelse ,83 7,76 7,85 7,88 7,87 7,56 7 Gennemsnit Din mulighed for kontakt med din søn/datters kontaktlærer Kontaktlærerens opmærksomhed på dit barn Kontaktlærerens hjælp, hvis I har efterlyst den. Kontaktlærerens Forældresamtaler tilbagemelding til jer i årets løb. Navn 1 Din mulighed for kontakt med din søn/datters kontaktlærer 2 Kontaktlærerens opmærksomhed på dit barn 3 Kontaktlærerens hjælp, hvis I har efterlyst den. 4 Kontaktlærerens tilbagemelding til jer i årets løb. 5 Forældresamtaler

32 Forældretilfredshedsanalyse :33 2. Hvor tilfreds er du med nedenstående, hvor 1 er laveste og 10 er højeste grad af tilfredshed? Undervisningen på linjerne er i høj grad skolens "flagskib", hvor vores læringsmål i særlig grad forventes at udvikle sig ,56 8,57 8,55 8,03 8,33 7,67 7,91 7,86 7,75 8,33 7,23 7 6, Forældretilfredshedsunde rsøgelse 2018, 1 Informationsmængden om det der sker på linjen. Tilbagemelding om dit barns udvikling i forbindelse med undervisningen på linjen Indholdet af undervisningen på linjen Dit barns udbytte af linjeundervisningen Forældretilfredsundersøg elsen 2017 Forældretilfredshedsunde rsøgelse 2016,

33 Forældretilfredshedsanalyse :33 4. Hvor tilfreds er du med nedenstående, hvor 1 er laveste og 10 er højeste grad af tilfredshed? Her vil vi gerne bede dig om at vurdere dit barns udbytte af sit efterskoleår i sin helhed Forældretilfredshedsundersøgelse ,95 9,00 Forældretilfredshedsundersøgelse ,10 8,97 8,83 Forældretilfredshedsundersøgelse 8, ,32 8,28 8,18 8 7,48 7,48 7, Udviklingen af dit barns uddannelsesparathed. Dit barns faglige udvikling. Dit barns sociale udvikling. Dit barns personlige udvikling. Navn 1 Udviklingen af dit barns uddannelsesparathed. 2 Dit barns faglige udvikling. 3 Dit barns sociale udvikling. 4 Dit barns personlige udvikling.

34 5. Hvor tilfreds er du med nedenstående, hvor 1 er laveste og 10 er højeste grad af tilfredshed? Informationsmængden om det som der sker på linjen Gennemsnit ,60 7,37 7,19 Forældretilfredshedsundersøgelse 2018, Informationsmængden om det der sker på linjen. Forældretilfredshedsundersøgelse 2017, Informationsmængden om det der sker på linjen. Forældretilfredshedsundersøgelse 2016, Informationsmængden om det der sker på linjen. Tilbagemelding om dit barns udvikling i forbindelse med undervisningen på linjen Gennemsnit ,81 6,79 6,67 Forældretilfredshedsundersøgelse 2018 Forældretilfredshedsundersøgelse 2017 Forældretilfredshedsundersøgelse 2016 Indholdet af undervisningen på linjen Gennemsnit ,74 7,65 7,80 Forældretilfredshedsundersøgelse 2018, Indholdet af undervisningen på linjen Forældretilfredshedsundersøgelse 2017, Indholdet af undervisningen på linjen Forældretilfredshedsundersøgelse 2016, Indholdet af undervisningen på linjen

35 Afrunding Evalueringsrapporten tegner kun et begrænset billede af den samlede evalueringsaktivitet, som oftest foregår sags- og løsnings orienteret i skoleårets løb.

Linjeklasser

Linjeklasser Linjeklasser 2017-2018 Motivation Faglig fordybelse Fællesskab På Sunds-Ilskov Skole har vi linjeklasserne: Innovation og design International sprog og kultur Medier, kommunikation og samfund I linjeklasserne

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Selvevalueringsrapport 2015

Selvevalueringsrapport 2015 FLAKKEBJERG EFTERSKOLE Selvevalueringsrapport 2015 Den lange udgave Jan Coermann November 2015 Selvevalueringen baserer sig på en selvevalueringskonference, hvor eleverne giver både kvalitative og kvantitative

Læs mere

Selvevaluering Skolens værdigrundlag:

Selvevaluering Skolens værdigrundlag: Selvevaluering 2016 Selvevaluering 2016 Vi har på et bestyrelsesmøde besluttet at arbejde med skolens værdigrundlag i denne selvevaluering. Vi ønsker at klarlægge, om vi efterlever vores værdigrundlag,

Læs mere

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: Kære forældre! Hammel torsdag d. 18. april 2013 12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole Selvevalueringen 2013 Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: I februar 2013 bad vi skolens elever og

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole April 2018 Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole Bestyrelsen på Vesterlund Efterskole gennemførte i perioden november 2014 april 2016 et grundlæggende udredningsarbejde

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Evaluering af skoleåret 2016/17 på Rønde Efterskole

Evaluering af skoleåret 2016/17 på Rønde Efterskole Evaluering af skoleåret 2016/17 på Rønde Efterskole Rønde Efterskole er en almen efterskole med plads til 162 elever fordelt på 7 forskellige linjefag: badminton, fodbold, friluft, musik, kreativt design,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018 Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet

Læs mere

Sammenfatning og konklusion i forbindelse med selvevaluering

Sammenfatning og konklusion i forbindelse med selvevaluering Sammenfatning og konklusion i forbindelse med selvevaluering 2016-2017 Indledning I det følgende vil vi med udgangspunkt i besvarelserne fra elever og lærere tegne et billede af, hvordan linjeidrætten

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

SCIENCE INTERNATIONAL

SCIENCE INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2014-15 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Selvevalueringsrapport 2014

Selvevalueringsrapport 2014 FLAKKEBJERG EFTERSKOLE Selvevalueringsrapport 04 Den lange udgave Jan Coermann August 04 Selvevalueringen baserer sig på en selvevalueringskonference, hvor eleverne giver både kvalitative og kvantitative

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Løbende evalueringer. Ergoterapeutuddannelsen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Løbende evalueringer. Ergoterapeutuddannelsen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Løbende evalueringer Ergoterapeutuddannelsen Modul 3 Hold 515 Evaluering udført dato 25.5.2016 1. Evalueringsresultater kort 1.1 Deltagerantal: 11 besvarelser ud af 36 mulige

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2012/13

Selvevaluering skoleåret 2012/13 Selvevaluering skoleåret 2012/13 Indhold Værdigrundlag... 2 Vores værdigrundlag og overordnede pædagogiske målsætninger lyder således:... 2 Selvevaluering... 2 Selvevaluering for skoleåret 2012-2013:...

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE Nordskolen Nordskolen og Sydskolen LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE INDHOLD VALG AF LINJEFAG 3 RAMMER OG ORGANISERING 4 SPORT OG SUNDHED 5 INTERNATIONAL 6 SCIENCE OG INNOVATION 7 KOMMUNIKATION OG LITTERATUR

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater

Læs mere

Bygaden Linjevalg 2018/19

Bygaden Linjevalg 2018/19 Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia

Læs mere

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5 SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL Side 1 af 5 Værdigrundlag: SELVEVALUERING PÅ OSTED FRI- OG EFTERSKOLE SKOLEÅRET 2015/2016 Det fremgår af 1, stk. 1 i lov om frie

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling

Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender

Læs mere

Skolens DNA (værdigrundlag)

Skolens DNA (værdigrundlag) Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Linjekatalog 2018/2019

Linjekatalog 2018/2019 Linjekatalog 2018/2019 Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Generel information Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Sjørring skoles inklusionsindsats

Sjørring skoles inklusionsindsats Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato: Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund

Læs mere