Tryg Aalborg. - en mere tryg kommune

Transkript

1 Tryg Aalborg - en mere tryg kommune

2 Indhold.... FORORD EN FÆLLES STRATEGI Tryghedsinitiativer Mål og indsatsområder Tryghedsindekset Organisering og økonomi Den fremadrettede proces FORMIDLING Mål Tovholder og formidlingsansvarlig ET TRYGT NATTELIV Et trygt natteliv Mål Tovholder og formidlingsansvarlig EN MENINGSFULD HVERDAG Uddannelses- og beskæftigelsesområdet Brobygningsforløb Mål Tovholder og formidlingsansvarlig Sociale netværk og aktiviteter i nærområdet Skalborg Borgerhjælp Mit Kvarter Mål Tovholder og formidlingsansvarlig BØRN OG UNGES TRIVSEL OG UDVIKLING Rusmiddelseminar Rusmiddelseminarerne Mål Tovholder og formidlingsansvarlig Drop-out-elever Drop-out elever en styrket indsats Mål Tovholder og formidlingsansvarlig Udarbejdet af: Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune Tryk og layout: Akprint Fotos: Colourbox.. 6 TRYGHEDSVANDRINGER Boligstrategisk arbejde og borgerinddragelse Tryghedsvandringer Mål Tovholder og formidlingsansvarlig

3 Forord Tryghed er et helt grundlæggende behov for alle mennesker. Det er en menneskeret at kunne være tryg. Det er det, uanset om man befinder sig i eget hjem eller færdes ude. Både som barn, ung, voksen eller ældre skal man kunne opleve en tryg hverdag. Det er vigtigt, at Aalborg Kommune er en tryg kommune. Lad os starte med at slå fast, at Aalborg allerede er en meget tryg by. EU har i 2013 offentliggjort en undersøgelse, der viser, at næst efter München er Aalborg Europas mest trygge storby. Således føler 95 pct. af borgerne sig trygge ved at bo i Aalborg. Det skyldes bl.a., at Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune gennem mange år har samarbejdet om at forebygge utryghed. Det nye er, at vi med denne strategi ønsker at sætte en overordnet fælles retning for dette arbejde. Strategien er derfor en overbygning på allerede igangværende tryghedsindsatser i Aalborg, der med med til at fremme udviklingen af en tryg kommune. I strategien er der fokus på at arbejde helhedsorienteret med tryghedsfremmende indsatser. Vi sætter fokus på udvalgte områder, hvor der vil blive sat særligt ind i årene Det skal være trygt at færdes i de forskellige områder i kommunen og midtbyen, uanset om det er dag eller nat. Vi skal udvikle vores indsatser for, at forebygge misbrug, sikre at vores børn og unge fastholdes i skole og får en uddannelse. Det skal bidrage til at skabe rammerne for at vores ældre borgere og borgere med særlige behov kan indgå i sociale netværk. Det er ligeledes vigtigt at medvirke til, at borgerne har et så præcist og retvisende billede af de begivenheder, der forekommer. Samarbejde er det eneste, der flytter noget. Denne strategi rækker derfor også hånden ud til foreninger, frivillige, boligorganisationer og alle andre engagerede borgere. Kun ved at vi løfter i fællesskab, kan vi sikre, at Aalborg Kommune bliver en mere tryg kommune. Elsemette Cassøe Politidirektør Thomas Kastrup-Larsen Borgmester 3

4 1. En fælles strategi Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi har i fællesskab indgået et samarbejde om at udvikle en strategi for en mere tryg kommune. Baggrunden er at styrke det tværfaglige samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi samt opnå kendskab til hinandens overordnede strategier og indsatsområder. Herved skabes der grundlag for koordinering og samarbejde i forhold til nuværende og fremtidige strategier og indsatsområder med fokus på tryghed. Strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune skal ses i sammenhæng med Nordjyllands Politi og Aalborg Kommunes øvrige strategier. 1.1 Tryghedsinitiativer Hos Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi er tryghed allerede et prioriteret område, og der foretages adskillige indsatser, hvor tryghed direkte eller indirekte indgår som en del af indsatserne. Flere af indsatserne er banebrydende og er dannet gennem mange års prioritering af tryghed. Indsatserne foregår i et samarbejde hvor blandt andet tværgående koordinering og samarbejde, tværfaglighed, forebyggelse og helhedsorientering er i højsædet. Indsatserne danner tilsammen et fintmasket sikkerhedsnet for Aalborg Kommunes borgere. Se på hvor en række af de overordnede strategier og politikker, der er med til at skabe tryghed kan findes. Udarbejdelsen af en fælles strategi for mere tryghed i kommunen er således understøttet af igangværende indsatser og arbejdsmetoder. Med fokus på at få skabt en mere tryg kommune er der udvalgt en række innovative indsatser, som er baseret på den bedste viden omsat til praksis. Indsatserne er vurderet som værende nogle af de mest relevante, på nuværende tidspunkt, til at skabe en mere tryg kommune. Den fælles prioriterede dagsorden for strategien skal betragtes som et løbende udviklingsarbejde. Indsatser, målemetoder, via tryghedsindekset og individuelle målinger, og samarbejde styrkes og udvikles undervejs i relation til udviklingen i trygheden blandt borgerne. Strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune skal forløbe i byrådsperioden Mål og indsatsområder Rammen for den fælles strategi er defineret ud fra fem mål, hvor der er lagt vægt på både en subjektiv/kvalitativ og en objektiv/kvantitativ forståelse af tryghed og en helhedsorienteret indsats. Derudover er der fokus på at skabe tryghed i fællesskab. De fem mål er følgende: 1. Borgerne i Aalborg Kommune skal opleve en større tryghed. 2. I Aalborg Kommune skal der være en nedgang i adfærd, der skaber utryghed. 3. Borgerne i Aalborg Kommune skal have større fodfæste på arbejdsmarkedet, i uddannelse eller i andre aktiviteter, der giver den enkelte en meningsfuld hverdag. 4. Børn og unge skal ydes en tidlig forebyggende indsats, således at alle børn og unges trivsel og udvikling sikres. 5. Der skal skabes større social bæredygtighed i Aalborg Kommune ved at inddrage borgere, erhvervsliv, boligorganisationer og frivillige organisationer i samskabelse om en tryg kommune. 4

5 Målene er som udgangspunkt bredt defineret. For hvert mål udvælges indsatser, hvorved målet konkretiseres. Hensigten er, at målene fremover danner grundlag for konkrete indsatsområder, der løbende tilpasses den aktuelle tryghedssituation. De fokuserede indsatsområder der er udvalgt for indeværende periode er følgende: Ad 1. Formidling Ad 2. Et trygt natteliv Ad 3. En meningsfuld hverdag a) Uddannelses- og beskæftigelsesområdet, Brobygningsforløb b) Sociale netværk og aktiviteter i nærmiljøet, Skalborg Borgerhjælp, Mit Kvarter Ad 4. Børn og unges trivsel og udvikling a) Rusmiddelseminar b) Drop-out-elever en styrket indsats Ad 5. Tryghedsvandringer De formulerede indsatser er helhedsorienterede og der handles på inivid-, gruppe-, og geografisk plan. Tryghed I samarbejdet om Tryg Aalborg en mere tryg kommune defineres tryghed ud fra henholdsvis den oplevede tryghed (følelser) og kvantitative data (fakta). Dette indfanger fænomenet tryghed ud fra både en subjektiv/kvalitativ og en objektiv/ kvantitativ forståelse af tryghed. Derudover lægges der vægt på, at der skabes tryghed i fællesskab med fokus på tværfaglighed og inddragelse af borgere. Herved opnås en nuanceret og helhedsorienteret forståelse af tryghed i Aalborg Kommune og hermed et afsæt for en udvikling af en mere tryg kommune. For hver indsats er der formuleret detaljerede indsatsskabeloner, der danner grundlaget for konkrete handlinger. For hvert indsatsområde indtænkes formidling og der afrapporteres på, hvorvidt målene er nået. Med strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune vil Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi i fællesskab øge trygheden blandt borgerne i kommunen ved at iværksætte forskellige helhedsorienterede tryghedsindsatser. 5

6 1.3 Tryghedsindekset Det ønskede resultat af strategien er, at trygheden i kommunen samlet set øges. Politiets Tryghedsindeks anvendes som den overordnede indikator for tryghedsudviklingen.gennem Tryghedsindekset dokumenteres og synliggøres trygheden blandt borgerne i relation til kriminalitet og adfærd der skaber utryghed. Derudover foretages der individuelle kvantitative og/eller kvalitative undersøgelser for hver indsats. Samlet set bidrager undersøgelser til en forståelse af, hvorvidt kommunen er blevet en mere tryg kommune. Politiets Tryghedsindeks og de individuelle undersøgelser skal fremover danne grundlaget for udvælgelse af nye indsatser samt anvendes som måleredskab for udviklingen af trygheden blandt borgerne. Læs nærmere: Polititets Tryghedsindeks Aalborg Kommune er på flere fronter en tryg kommune. Med en fælles strategi efterstræber Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi en mere tryg kommune. 1.4 Organisering og økonomi Styregruppen for strategien består af Politiinspektør Stig Erik Lundbo, Nordjyllands Politi og Socialchef Hanne Husted Manata, Aalborg Kommune. Tovholdere for strategien består af én repræsentant fra Nordjyllands Politi og én repræsentant fra Aalborg Kommune. Tovholderne danner sammen med styregruppen en tovholdergruppe. Der er nedsat en planlægningsgruppe, der består af Tovholdergruppen og parter fra Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune. Planlægningsgruppen arbejder med de enkelte prioriterede indsatser i strategien. I arbejdet med strategien er der tilknyttet kommunikationsmedarbejdere fra Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune. Indsatserne i strategien udføres for eksisterende midler. Vurderes det, at der skal afsættes midler til særlige tiltag i forhold til at opfylde målene, afklares dette hos de ansvarlige parter eller der søges om eksterne midler. 1.5 Den fremadrettede proces Strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune forløber i byrådsperioden Indsatserne påbegyndes i efterår Planlægningsgruppen mødes to gange årligt for at koordinerer den samlede strategi og sikre fremdrift. Tovholdere for de enkelte indsatser sikrer, at der indkaldes til møder med alle relevante parter, at der er fremdrift og sikrer formidling af resultater. Der sker løbende evaluering og erfaringsopsamling og der afrapporteres om strategiens udvikling og resultater på et årligt møde mellem Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune. 6

7 2. Formidling Mål 1: Borgerne i Aalborg Kommune skal opleve en større tryghed. Prioriteret indsats: Formidling af den oplevede tryghed blandt borgerne i kommunen Mål 1 i strategien omhandler, hvorledes faktuel information kan fremme en oplevet tryghed blandt borgerne. Den oplevede tryghed er primært baseret på en subjektiv følelse hos den enkelte borger, der eksempelvis er opstået på baggrund af livserfaringer, særlige livsomstændigheder, medier, negativ omtale af bydele/områder eller mund til mund fortællinger. På baggrund af ovenstående kan der være en risiko for, at borgernes oplevede tryghed ikke nødvendigvis stemmer overens med kvantitative og objektive forhold såsom kriminalitetsniveauet i et boligområde. I mål 1 er der fokus på, at den oplevede tryghed øges gennem en objektiv og troværdig formidling af trygheden til borgerne. I formidlingen lægges der vægt på, at fremstillingen er nuanceret og virkelighedsnær, så borgerne ikke føler sig utrygge på et forkert grundlag. Formålet er, at formidlingen i samspil med de resterende mål i strategien skal medvirke til at øge den oplevede tryghed blandt borgerne i kommunen. For hvert indsats i strategien er tovholder ansvarlig for at indtænke formidlingen ift. resultater og tiltag. Formidlingen af indsatsen drøftes med kommunikationsansvarlige medarbejdere. Formidlingen til borgerne kan eksempelvis omhandle følgende: Information om Tryg Aalborg - en mere tryg kommune Orientering om og resultater fra igangværende indsatser Andre tryghedstiltag herunder apps, film og andre initiativer Formidlingen skal ske gennem forskellige kommunikationskanaler, så informationen henvender sig til forskellige målgrupper i kommunen. Det kan eksempelvis være gennem pressemeddelelser, omtale med fokus på image og branding, sociale medier, apps, film, kampagner, borgermøder, postkort og/eller en formidlingsplatform/hjemmeside. Grundlaget for en formidling skal være strategisk, fokuseret og være baseret på en fælles koordineret formidling med de samarbejdspartnere, der indgår i strategien. Formidlingen af tryghed skal metodeudvikles, så formidlingen tilpasses den målgruppe, som oplysningen skal rettes til og ligeledes kommunikeres så der skabes opmærksomhed og synlighed blandt borgerne. Formidling Faktuel, nuanceret og virkelighedsnær formidling om tryghedsskabende initiativer skal medvirke til at øge trygheden i kommunen. 7

8 Formidlingsstrategien skal tage udgangspunkt i Nordjyllands Politi og Aalborg Kommunes presse- og kommunikationspolitik 2.1 Mål At skabe tryghed i kommunen via faktuel, nuanceret og virkelighedsnær formidling om tryghedsskabende initiativer 2.2 Tovholder og formidlingsansvarlig Kommunikationsmedarbejdere fra Nordjyllands Politi og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. 8

9 3. Et trygt natteliv Mål 2: I Aalborg Kommune skal der være en nedgang i adfærd, der skaber utryghed. Prioriteret indsats: Iværksætte og videreudbygge en række aktiviteter, der fremmer et trygt natteliv Nattelivet i Aalborg Kommune er primært centreret omkring Jomfru Ane Gade, som betragtes som Skandinaviens største samlede diskoteks-, cafe- og restaurationsgade. Jomfru Ane Gade har mange besøgende, året rundt, både af egne borgere i kommunen, turister og andre besøgende. Gaden er primært et samlingssted for kommunens unge borgere, men gæstes af alle aldersgrupper. Indsatsen rammer således en bred målgruppe og er ikke blot henvendt til de besøgende men ligeledes deres pårørende. For Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi er det vigtigt, at alle besøgende kan færdes trygt i gaden. Det ønskes, at gaden fortsat beholder sit positive image og er en attraktion i Aalborg. I mål 2 sættes der fokus på, hvordan Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi, i fællesskab, kan sikre et trygt natteliv i Jomfru Ane Gade. Med en styrket koordineret indsats ønskes trygheden opretholdt og hvis muligt øget. Nattelivet i Jomfru Ane Gade er allerede et eksisterende indsatsområde for Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi, hvor der foretages forebyggelse af og indsatser mod kriminalitet og adfærd, der skaber utryghed. Her kan nævnes eksempler som videoovervågning, stærk tilstedeværelse og konkrete indsatser rettet mod borgervendt kriminalitet, voldssituationer og uroligheder. 9

10 De igangværende indsatser indeholder tryghedsskabende initiativer, som videreudvikles ved at lægge særlig vægt på tryghed og et tæt samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi. Endvidere er samarbejdet med andre samarbejdspartnere såsom bevillingsnævnet, restaurationer og dørmænd relevante for tryghedsindsatsen. Formålet med indsatsen er en helhedsorienteret og koordineret indsats. 3.1 Et trygt natteliv Med indsatsen Et trygt natteliv er målet at opretholde og hvis muligt øge trygheden, så Jomfru Ane Gade er et trygt sted for besøgende og deres pårørende. Dette opnås ved løbende at iværksætte en lang række aktiviteter/indsatser: 3.2 Mål At skabe tryghed i nattelivet i Aalborg Kommune At få unge til at udvise en hensigtsmæssig adfærd i nattelivet At styrke det tværfaglige samarbejde 3.3 Tovholder og formidlingsansvarlig Nordjyllands Politi, Det Kriminalpræventive Sekretariat. Invitere samarbejdspartner med henblik på at planlægge og iværksætte helhedsorienterende og koordinerende indsatser i nattelivet Informere unge om hensigtsmæssig adfærd i nattelivet Undersøge mulighederne for at øge trygheden via den miljømæssige indretning Forebygge og forhindre kriminalitet og urohændelser Kortlægge igangværende indsatser For at undersøge hvorvidt indsatsen har bidraget til en mere tryg kommune, foretages en kvalitativ undersøgelse af udviklingen i trygheden. Derudover undersøges udviklingen i politiets anmeldelsesstatistik inden for specifikke kriminalitetsformer. Et trygt natteliv Der iværksættes en koordineret og helhedsorienteret indsats i Jomfru Ane Gade. Indsatsen udføres i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Nordjyllands Politi og nøglepersoner. Indsatsen medvirker til at opretholde/øge trygheden for egne borgere, turister og andre besøgende i Jomfru Ane Gade og bidrager til at øge trygheden i Aalborg Kommune. 10

11 4. En meningsfuld hverdag Mål 3: Borgerne i Aalborg Kommune skal have større fodfæste på arbejdsmarkedet, i uddannelse eller i andre aktiviteter, der giver den enkelte en meningsfuld hverdag. Mål 3 omhandler i hvor høj grad borgerne i kommunen har adgang til beskæftigelse, uddannelse og meningsfyldte sociale fællesskaber i øvrigt. Når den enkelte borger har en uddannelse, er det lettere at tilpasse sig de øgede kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet og dermed få større fodfæste på arbejdsmarkedet. Med uddannelse, beskæftigelse og andre aktiviteter følger ofte adgang til positive og meningsfyldte sociale fællesskaber. For personer, der befinder sig udenfor arbejdsmarkedet vil der være en øget risiko for social isolation. Derfor udgør adgangen til meningsfyldte sociale fællesskaber ligeledes en central indikator for tryghed. Prioriteret indsats 1: Brobygningsforløb for unge uddannelseshjælpsmodtagere 4.1 Uddannelses- og beskæftigelsesområdet Overordnet set er Aalborg Kommune inde i en positiv udvikling på beskæftigelsesområdet. Men den positive udvikling kommer ikke af sig selv. Aalborg Kommune har en bred vifte af beskæftigelsrettede tiltag. Jobcenter Aalborg har i 2014 sat sig en række mål der, udover igangværende tiltag, skal være med til at fremme beskæftigelsen, opkvalificere de ledige og nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere og personer, der overgår til førtidspension. Målene er nærmere konkretiseret i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens Mål og strategier 2014 og i Målstyringsaftalen for Jobcenter Aalborg I Aalborgs Byråd har der igennem mange år været enighed om, at den bedste og mest langsigtede beskæftigelsesindsats overfor unge mennesker er at sikre, at de påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor har Aalborg Byråd vedtaget en samlet ungestrategi med følgende overordnede mål: At mindst 95 pct. er parate til at begynde en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen At der er øget fokus på erhvervsuddannelserne At flest mulige unge gennemfører den ungdomsuddannelse, som de er startet på At de unge der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, tilbydes en uddannelsesforberedende aktivitet At alle årige er i gang med uddannelse, job eller en uddannelsesforberedende aktivitet 11

12 I initiativet Brobygning til erhvervsuddannelserne samles ovennævnte mål i en meget konkret indsats overfor ledige unge uden en ungdomsuddannelse. Brobygningsforløbet skal sikre, at flere får en erhvervsuddannelse og dermed undgår at blive uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt marginaliseret. Det betyder dels større tryghed for de unge deltagere og dels større tryghed i kommunen, når færre unge går ledige og færre derfor marginaliseres i forhold til det sociale fællesskab. Brobygningsforløb for unge uddannelseshjælpsmodtagere vil fremme trygheden i Aalborg Kommune. Brobygningsforløb for unge uddannelseshjælpsmodtagere Flere unge skal have en ungdomsuddannelse for at mindske risikoen for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. I et samarbejde mellem AMU-Nordjylland og Aalborg Kommune igangsættes brobygningsforløbet. Flere unge, der får en ungdomsuddannelse er med til at øge trygheden for den enkelte og trygheden i Aalborg Kommune. 12

13 4.1.1 Brobygningsforløb Formålet med brobygningsforløbet er, at alle unge der evner at gennemføre en ungdomsuddannelse skal støttes i dette. Brobygningsforløbet er for unge ledige under 30 år på uddannelseshjælp og uden en ungdomsuddannelse. Det planlægges, at 3 hold med ca. 20 deltagere gennemfører brobygningsforløbet i 2014, med evt. forlængelse. Hvert hold påbegyndes på AMU-Nordjylland. I forløbet vil der være et tæt samarbejde med flere erhvervsskoler. Forløbet består af følgende faser: ugers vejledningsforløb med indlagt uddannelsespraktik på forskellige erhvervsuddannelser. Vejledningsforløbets formål er at synliggøre den enkeltes ressourcer. Der indgår korte virksomhedspraktikker. Deltagerne skal endvidere modtage Forberedende Voksenundervisning (FVU-undervisning) i det omfang at en test har vist et behov Mål 65 pct. af deltagerne skal efter 12 ugers vejledningsforløb overgå til selvforsørgelse (herunder SU) At en større andel af de unge i kommunen opnår materiel og social tryghed på områderne udannelse, beskæftigelse og bolig At en større andel af kommunens unge får en ungdomsuddannelse At skabe større tryghed for den enkelte unge Tovholder og formidlingsansvarlig Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og AMU-Nordjylland. 2. Op til 20 uger på et tværfagligt grundforløb indenfor et valgt erhvervsområde. 3. Ordinært grundforløb. 4. Praktik/skolepraktik. 13

14 Prioriteret indsats 2: Iværksætte initiativer der fremmer sociale netværk og aktiviteter i borgernes nærmiljø 4.2 Sociale netværk og aktiviteter i nærområdet Mål 3 sætter fokus på, hvordan aktiviteter og meningsfyldte sociale fællesskaber i nærmiljøet kan medvirke til at øge livskvaliteten, og dermed trygheden for ældre borgere og borgere med særlige behov i Aalborg Kommune Skalborg Borgerhjælp Skalborg Borgerhjælp er en frivillig forening, hvis formål er at hjælpe pensionister og andre grupper i lokalområdet, der har behov for hjælp i hverdagen. Af specifikke aktiviteter kan nævnes: Tilbud om besøgsven Hjælp til at få lavet praktiske opgaver Mulighed for hjælp til indkøb med foreningens handicapbus Rehabilitering, samskabelse og velfærdsinnovation er generelt opprioriterede fokusområder på ældre- og handicapområdet. I den forbindelse er netværksskabende aktiviteter, som skaber sociale relationer, netværk og tryghed, en væsentlig brik. Samlet set skal netværksskabende aktiviteter medvirke til at understøtte den enkeltes mulighed for at leve så selvstændigt et liv som muligt og forebygge ensomhed og marginalisering. Dette arbejde indbefatter flere steder et tæt samarbejde med pårørende, frivillige og andre sociale ressourcer i lokalområdet. To eksempler på konkrete lokalt funderede netværksskabende, aktiviteter ud af mange, er Skalborg Borgerhjælp og Mit Kvarter. Disse to eksempler er valgt, fordi de begge indeholder elementer af rehabilitering, samskabelse og velfærdsinnovation Mit Kvarter Med indsatsen Mit kvarter er målet at øge livskvaliteten for borgere med fysisk eller psykisk handicap ved at aktivere de sociale ressourcer, der er i nærområdet. Dette skal ske gennem inddragelse af borgerne, deres netværk, frivillige, studerende og andre i lokalområdet samt ved at udvikle en IT-platform. Indsatsen foretages i et samarbejde med Aalborg Universitet og Sekoria. Af konkrete tiltag kan nævnes: Frivillige besøgsvenner Ledsagelse til arrangementer Hjælp til indkøb Etablering af interessegrupper Borgere med handicap som frivillige Hjælp til pårørende IT-træning 14

15 4.2.3 Mål At fremme selvstændighed og dermed tryghed gennem netværksskabelse for ældre borgere og borgere med særlige behov At foretage kvalitativ/kvantitativ analyse af indsatserne Tovholder og formidlingsansvarlig Ældre- og Handicapforvaltningen i samarbejde med lokale aktører. Sociale netværk og aktiviteter i nærområdet Der sættes fokus på, hvordan aktiviteter og meningsfyldte sociale fællesskaber i nærmiljøet kan øge livskvaliteten for ældre borgere og borgere med særlige behov. Aktiviteterne udføres i et tæt samarbejde med pårørende, frivillige, andre sociale ressourcer i lokalområdet og Aalborg Kommune. Dette for at øge trygheden for den ældre borger og borgere med særlige behov, hvilket bidrager til at øge trygheden i Aalborg Kommune. 15

16 5. Børn og unges trivsel og udvikling Mål 4: Børn og unge set ydes en tidlig forebyggende indsats, således at alle børn og unges trivsel og udvikling sikres. Mål 4 danner rammen om, hvordan en tidlig forebyggende indsats i forhold til børn og unge kan medvirke til en større tryghed for borgere i kommunen. Forebyggelsesområdet i forhold til børn og unge er generelt et prioriteret område i Aalborg Kommune. Dette er nedfældet i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens udviklingsstrategi for udsatte børn og unge, men også i forhold til områderne rusmidler, kriminalitet og uheldige grupperinger. På uddannelsesområdet findes der væsentlige forebyggende indsatser på tværs af kommunes forvaltninger. Dette gælder både i forhold til den generelle, specifikke og den individorienterede forebyggelse. Samlet set skal disse indsatser medvirke til, at børn og unges trivsel og udvikling sikres. Disse indsatser komplementerer således hinanden, og det er dermed summen af indsatser, der bidrager til en bedre forebyggelse. I flere af de forebyggende indsatser er der et tæt samarbejde mellem Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune, her kan bl.a. nævnes SSP-samarbejde, Rådet for Uheldige Grupperinger og Pre-exit indsatsen for unge truffet i kontakt med rocker- eller bandemedlemmer. Prioriteret indsats 1: Rusmiddelseminar for folkeskolens ældste klassetrin 5.1 Rusmiddelseminar I den konkrete indsats er der beskrevet en generelt forebyggende indsats i forhold til alkohol, røg og rusmidler i 6 og 8. kl. i folkeskolerne. Undersøgelser viser, at viden og indsigt i forhold til rusmidler gør, at eleverne kan træffe et kvalificeret fravalg ift. brugen af disse. En tidlig indsats allerede fra 6. klasse skal medvirke til at reducere børn og unges indtag af alkohol, røg og rusmidler. I Aalborg Kommune arbejdes der med andre specifikke forebyggende indsatser på rusmiddelområdet: Kommunes Rusmiddelteam Ungerådgivningen TUBA Headspace Misbrugsafsnittets børne- og familiesagkyndige Metoden ung til ung Der har ikke været direkte fokus på tryghed i kommunens forebyggende indsatser. Fastholdelse i uddannelse, forebyggelse af misbrug af rusmidler og kriminalitet er i sig selv tryghedsskabende. 16

17 5.1.1 Rusmiddelseminarerne Medarbejdere fra fritidscentrene skal indgå i en generel forebyggende indsats overfor rygning, alkohol og rusmidler på alle skoler i kommunen. Der vil være et tæt samarbejde med klassens/årgangens lærere for at sikre efterfølgende implementering af læring. Rusmiddelseminarerne indebærer følgende aktiviteter: 1. Der tilbydes et modul om rygning og alkohol, forebyggelse og sundhed for alle elever på 6. årgang på 56 skoler. 2. Der tilbydes derudover obligatorisk rusmiddelseminar for alle elever på 8. årgang på 44 skoler (med overbygning). Modulerne for 6. årgang og rusmiddelseminarerne foregår i 3 dage. I den afsluttende del, hvor klassen fremlægger deres arbejde for forældrene, deltager Nordjyllands Politi. Fremlæggelsen skal medvirke til at skabe en forældredebat i klassen om alkohol, røg og rusmidler herunder styrke klassesamarbejdet om fælles retningslinjer i forhold til rusmidler. 17

18 Rusmiddelseminar i folkeskolernes 6. og 8. klassetrin Rusmiddelseminarerne udføres i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi. Dette for at nedsætte børn og unges forbrug af røg, alkohol og rusmidler og på baggrund af dette medvirke til at øge trygheden for den enkelte og hermed samlet set i Aalborg Kommune Mål At der sker en generel nedbringelse af forbruget af alkohol, røg og hash At udsætte debutalderen for alkohol til efter 16 år At nedsætte antallet af børn og unge, der enten har været udsat for eller har begået kriminalitet At fastsætte og følge konkrete mål i forhold til rusmiddelundersøgelserne og kriminalitetsdata Tovholder og formidlingsansvarlig Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Prioriteret indsats 2: Styrket indsats vedr. drop-out-elever 5.2 Drop-out-elever I den konkrete indsats er der beskrevet tiltag i forhold til drop-out-elever i folkeskolen. At fastholde børn og unge i skoleforløb og sikre deres trivsel i skolen, kan bl.a. forebygge, at børn og unge bliver udsatte. Indsatsen sikrer, at der reageres tidligt på mistrivsel, forebygger marginalisering og er herved tryghedsskabende. Drop-out indsatsen har således en væsentligt forebyggende karakter i forhold til rusmidler, kriminalitet og andre tilstødende problemer. Dernæst vil en tidlig forebyggende indsats i forhold til drop-out-elever også medvirke til, at de forskelligartede problemstillinger disse børn og unge har, identificeres tidligt i forløbet. Det giver mulighed for at arbejde med disse problemstillinger tidligt og dermed modvirke en mulig marginalisering for den enkelte. Sideløbende er der et samarbejde med Nordjyllands Politi om at være opmærksomme på elever, i den skolepligtige alder, der færdes uden for skolens område i skoletiden Drop-out elever en styrket indsats Der findes en særlig indsats i forhold til drop-out-elever for at fastholde den enkelte elev i et skoleforløb. Denne indsats ønskes styrket. 18

19 Den styrkede indsats i forhold til drop-out-elever har fokus på følgende: 1. Ændring af drop-out definitionen En tydelig og klar definition af drop-out-begrebet sikrer, at alle drop-out-truede elever identificeres. 2. Procedurer der inddrager endnu flere samarbejdsparter Bredere samarbejde sikrer et endnu bredere helhedssyn omkring den enkelte elev, så der er et bredere fundament for at yde en indsats Mål At indsatsen sikrer en tidlig opsporing af elever truet af drop-out At en tydelig og klar definition af drop-out-begrebet sikrer, at alle drop-out truede elever identificeres At et tværfagligt samarbejde sikrer, at eleven hurtigt kommer tilbage i skolen eller tilbydes et andet tilbud i kommunen At antallet af drop-out-elever falder markant. Det vil i sensommeren være muligt at fastsætte et konkret mål på fald af drop-out-truede elever Drop-out-elever - en styrket indsats Den eksisterende indsats i forhold til elever fra folkeskolen, der ikke kommer i skole, skal styrkes. Dette for at nå de elever, der er i fare for at udeblive eller allerede er udeblevet fra skole. Der samarbejdes mellem mange parter fra Aalborg Kommune. En tidlig og forebyggende indsats i forhold til drop-out-elever medvirker til at øge trygheden for den enkelte elev og hermed samlet set i Aalborg Kommune Tovholder og formidlingsansvarlig Skoleforvaltningen. 19

20 6. Tryghedsvandringer Mål 5: Der skal skabes større social bæredygtighed i Aalborg Kommune ved at inddrage borgere, erhvervsliv, boligorganisationer og frivillige organisationer i samskabelse om en tryg kommune. Prioriteret indsats: Tryghedsvandringer i fællesskab med samrådene i kommunen. Mål 5 danner rammen for hvorledes Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune, i fællesskab med andre aktører, kan skabe en mere tryg kommune. Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi har erfaret, at gode resultater skabes i et tæt samarbejde på tværs af fagligheder, hvorfor det vurderes som oplagt at involvere samarbejdspartnere i endnu højere grad. Det prioriteres at have fokus på at skabe tryghed via tryghedsvandringer i fællesskab med samrådene i Aalborg. 6.1 Boligstrategisk arbejde og borgerinddragelse I Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi er der allerede iværksat indsatser på geografiske områder. Indsatserne har mangeartede vinkler og inddrager flere forskellige samarbejdsparter deriblandt beboere, foreninger, institutioner, forvaltningsgrene, borgere, erhvervsliv, boligorganisationer og frivillige. Der arbejdes bl.a. med den fysiske planlægning af kommunen og sundhed, kultur, bæredygtighed, kriminalitetsforebyggelse og tryghed. Aalborg Kommune arbejder boligstrategisk og boligsocialt i Aalborg Kommunes geografiske områder. Her arbejdes med forebyggelse, helhed og den sociale sammenhængskraft. Dette arbejde indbefatter et tæt samarbejde og høj grad af borgerinddragelse. Her, som i mange andre indsatser, gør det sig gældende at samarbejde og det lange seje træk gør en forskel. Inden for den fysiske planlægning af byområder er der en lang række muligheder for at sætte yderligere fokus på at skabe tryghed i fællesskab, så borgerne kan føle sig trygge, når de færdes i områderne. Derfor giver det god mening at udvikle på yderligere tryghedstiltag i et samarbejde på tværs af private og offentlige samarbejdsparter. I Aalborg Kommunes strategier vægtes borgerinddragelse generelt højt både i forhold til lokalplaner, ved byfornyelsesindsatser og indsatser i boligområder både hvad angår boligsociale og fysiske indsatser. Dette fokus på borgerinddragelse videreføres ved afholdelse af tryghedsvandringer, i fællesskab med borgerne. Borgernes medvirken danner netop grundlaget for resultatet af tryghedsvandringerne, da det er borgerne, der definerer, hvad der konkret skaber tryghed/utryghed for dem i bestemte områder. 6.2 Tryghedsvandringer Nordjyllands Politi foretager tryghedsvandringer i boligområder. Tilbuddet om tryghedsvandringer i fællesskab med samråd er en udbygning af denne indsats. Tryghedsvandringer afholdes i fællesskab mellem Nordjyllands Politi, Aalborg Kommune, samråd og andre vigtige nøglepersoner, der har et stort kendskab til de lokale forhold i nærområderne. Det kan eksempelvis være boligorganisationer, der har afdelinger i det område hvor tryghedsvandringerne foretages. Et samråd er et samarbejde mellem foreninger, klubber og offentlige institutioner. Sam- 20

21 rådene fungerer som talerør for lokalsamfund og skaber udvikling i disse. De 46 samråd dækker størstedelen af de geografiske områder i kommunen, og hermed befolkningen uanset alder i disse områder. Tryghedsvandringerne indebærer følgende aktiviteter: 1. Planlægning af tryghedsvandring Planlægningen sker i et samarbejde mellem de enkelte samråd, Nordjyllands Politi, Aalborg Kommune og vigtige nøglepersoner. I planlægningsfasen aftales en rute, deltagerkreds samt hvilke rammer der er for de ideer og forslag, der rejses i forbindelse med tryghedsvandringen. 2. Gennemførelse af tryghedsvandring Under vandringen identificeres og udpeges konkrete tiltag, der kan øge trygheden i området. Der kan bl.a. være fokus på nabohjælp, forebyggelse af indbrud og tyveri, trafik, færdsel, belysning og hvorledes forskellige apps kan benyttes. 3. Udarbejdelse af plan for gennemførelse Efter tryghedsvandringen udarbejdes en prioriteret planlægning for gennemførelsen af tryghedsskabende tiltag. Der er primært fokus på, hvad de enkelte samarbejdsparter i området kan iværksætte af tryghedsskabende tiltag. 4. Gennemførelse af tiltag Tiltagene gennemføres herefter med inddragelse af de relevante interessenter. Tryghedsvandringer i fællesskab med samrådene og aktuelle nøglepersoner Tryghedsvandringerne udføres i et fællesskab mellem samrådene, relevante nøglepersoner, Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune. Dette for at øge bevidstheden om, hvad der skaber tryghed hhv. utryghed og på baggrund af denne viden at øge trygheden i Aalborg Kommune. 6.3 Mål At skabe tryghed i fællesskab i geografiske områder At øge bevidstheden om, hvad der skaber tryghed hhv. utryghed At øge tryghed i området At benytte faktuelle nøgledata samt evt. fokusgruppeinterviews til måling 6.4 Tovholder og formidlingsansvarlig By- og Landskabsforvaltningen og Nordjyllands Politi, sikringsrådgiver. 21

22