BYGADEN 30 SØBORG GIM FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 BYGADEN 30 SØBORG FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 SØBORG BYGADE FORUNDERSØGELSESBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejeren af ejendommen Bygaden 30 i Søborg, Christian Nielsen, ønskede at rive huset på grunden ned med henblik på genopførelse. Ejerens mor havde indtil sin død 2009 beboet ejendommen, der nu havde så ringe en tilstand p.gr. af sætningsskader, at en istandsættelse ville være forbundet med uforholdsmæssig stor risiko for kollaps. Ejendommen blev nedrevet 2010 og planen var at opføre en ny bygning af udseende som den eksisterende på et nyt fundament ført til en bæredygtig bund. Gilleleje Museum tog sagen op, idet huset skulle opføres midt i den middelalderlige købstad tæt ved den romanske kirke og at der tidligere på ejendommen længere mod øst (GIM 3558) var fundet velbevarede spor af middelalderlig bebyggelse (fig. 1). Gilleleje Museum aftalte med ejeren at gennemføre en arkæologisk prøveundersøgelse på stedet forud for byggeriet. Undersøgelsen blev bekostet af Museet. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen foregik september Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Maskinen (ca. 5T på bælter) var fra entreprenørfirmaet Flemming Westring Sørensen og blev ført af Tobias NN. Til afsøgning med metaldetektor medvirkede Hanne og Preben Pejtersen samt Marianne Tcheng (fig. 10). Lektor Jette Linaa bestemte keramik fra undersøgelsen. Med maskine blev gravet en grøft øst-vest (parallelt med vejen) så tæt på vejen som det var muligt inden for anlægsområdet (fig. 2), idet den middelalderlige bebyggelse erfaringsmæssigt fandtes tæt omkring bygaden, som også har eksisteret i middelalderen. Grøften blev gravet til toppen af tørvelaget, der stammer fra stenalderens fjordperiode. Man kunne derfor ikke forvente at finde spor af middelalderbebyggelsen længere nede. Hvis der fremkom sten eller andre strukturer blev disse gravet frem med håndkraft. Efter afgravning af aflejringer fra nyere tid blev fladerne gennemgået med detektor efter ca. hver 10. cm. Endvidere blev de opgravede jordbunker samt profilerne gennemgået med metaldetektor. Grøften og div. strukturer blev opmålt 1:100 i forhold til eksisterende bygninger og efterfølgende digitaliseret i Mapinfo. Udvalgte profiludsnit blev opmålt 1:20. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos.

3 ANLÆGSBESKRIVELSER Lagfølge Ved undersøgelsens start var en del af den skånende kant mod nord allerede afgravet, så overfladen lå ca. 55 cm under den nuværende asfaltbelægning på Bygaden. Lagfølgen på stedet var ret ens over det hele, så man kan med rimelighed betragte det som et hele (se profil fig. 7). De øverste 42 cm af denne flade bestod af nyere tids opfyldning med teglstumper o.lign. fra det nedrevne hus. Herunder kommer et 14 cm tykt lag af kompakt mørkt gråbrunt leret muld med en del trækulsnister, men stort set ingen tegl. Der fandtes ingen daterbare genstande i dette lag, men det må stamme fra før år 1800, idet det lå under de ældste lag fra udhuset mod vest. Herunder fandtes et 22 cm tykt lag gulgråt leret muld med spredte trækulsnister. Laget indeholdt ingen daterbare genstande eller tegl, men stammer formentlig fra middelalder. Nederst fandtes et cm tykt lag kompakt mørkebrunt tørvemuld, der antagelig er aflejret i stenalderens fjordperiode. Undergrunden på stedet består af blåler. Mod vest over mod det eksisterende udhus (se foto fig. 11) blev også afrenset et profil for at se, om der var ældre faser af udhuset (se fig. 8). Under udhusets pikstensbrolægning fandtes et underlag af større sten (25 cm store). Herunder kom et pålagt lerlag på 7 cm s tykkelse. Herunder kom et 50 cm tykt opfyldningslag opdelt af en tynd bræmme af rødbrændt ler. Nederst i dette kulturlag kom en ca. 30 cm stor sten med flad overside liggende i et 4-5 cm tykt trækulholdigt lag. Denne sten kan have indgået i en struktur, men det lykkedes ikke at finde andre sten, der kunne knyttes hertil. Herunder kom det gulgrå muldlag, som også fandtes i ovennævnte profil.. Keramik på overgangen til stenaldertørven Nederst i kulturlaget på overgangen til stenaldertørven fandtes et enkelt keramikskår, der ifølge stratigrafien må datere den ældste aktivitet på stedet (se fig. 12). Keramikskåret blev sendt til bedømmelse hos lektor Jette Linaa og Lars Krants fra Moesgård Museum. Her fremgår det, at skåret er et typisk halvkuglekar, eller snarere et fladbundet såkaldt Trelleborgkar, der er mere almindelige på Sjælland, fra 900-årene. Magring og dekoration passer fint med denne bestemmelse. Den slags kar ses aldrig efter år I udgravningen Århus Søndervold er der en del paralleller til skåret mht. rand og dekoration. Det vil sige, at den ældste aktivitetsfase på stedet kan dateres til 10. årh., dvs. vikingetid. Det er en vigtig iagttagelse, navnlig når fundet peger mod en egentlig bosættelse. Vi har efterhånden en del fund fra vikingetid og yngre germansk jernalder spredt i Søborg, der tyder på, at Søborg med dens borg og købstad har forhistoriske rødder: detektorfund af vikingetidsspænde på Mellemholmen, en kulstof 14-datering til vikingetid fra et kulturlag under Mellemholmen, et sværd fra Søborg Sø, en sværdhjalte fra Bygaden 41, en guldbarre fra Søborg Sø samt fund af ligearmet fibula og spidsoval ildslagningssten fra germansk jernalder i den sydøstlige del af byen. Stenfundament I udgravningen fandtes et fundament af syldsten forløbende øst-vest, omtrent parallelt med den nuværende gade Bygaden. Stenene var tætliggende og ensartede ca. 50 cm lange (se fotos fig. 4-5 og plantegning fig. 6). Stenrækken var mod øst gennemskåret af en moderne forstyrrelse, så stenrækkens oprindelige længde ikke kan afgøres. En grøft mod nord godtgjorde, at der ikke kom flere sten i denne retning. Stenrækken var anlagt i det gråbrune kulturlag svarende til fig. 7, lag 3. Der var ingen daterbare fund, som med sikkerhed kunne knyttes til stenrækken. Stenrækken har snarest udgjort nordmuren til et hus med facade ud mod gaden. Der er ikke aftegnet noget hus på

4 dette sted på det ældste matrikelkort fra 1813, så det må være revet ned før dette tidspunkt. Det kan meget vel have ligget i forlængelse af det hus, man kan se på nabomatriklen. Der var ingen gulvlag ell. lign. der kunne knyttes til huset, det må være gravet væk i forbindelse med nedrivningen af huset. Afgrænsningen bagud i tid er ikke klar, bygningen kan derfor kun groft dateres til mellem 1300 og Umiddelbart nord for stensylden fandtes et helt skelet af et lam (fig. xx), formentlig et selvdødt dyr, der er nedgravet. Skelettet kunne ikke med sikkerhed relateres til stensylden. Løsfund fra jordbunker Jordbunkerne og fladerne blev gennemgået med detektor. I fladerne fandtes intet af interesse. I jordbunkerne fandtes: Blykors (fig. 14) med gennemboring i den ene arm til ophængning/opsætning. Formentlig middelalder. Jernnøgle (fig. 13) med firkantet hoved. En nøgle af ganske samme type kendes fra et engelsk fund fra 1300-tallet. Blybarre (fig. 17) oval med flad bund og med den ene ende afskåret. Barren vejer hele 1645 g. Et lignende fund kendes fra Jeløy i Norge. Foldet blyplade (fig. 16) af uvis funktion. Rundt bronzespænde (fig. 15), muligvis skospænde. Jernkniv ell. lign. (fig. 13) med rund endeknop. KONKLUSION På prøveundersøgelsen fandtes i det nederste kulturlag et skår fra et ornamenteret halvkuglekar (Trelleborg-kar) dateret til 10. årh. Det viser, at de ældste aktiviteter på stedet kan dateres tilbage til vikingetid. Det skal jævnføres med talrige andre fund fra Søborg, der peger mod, at Søborg ikke blev grundlagt i forbindelse med borg, kirke og købstad, men har rødder længere tilbage i tid. Der fandtes også et velbevaret fundament af syldsten, der formentlig har udgjort nordvæggen i et hus med facade ud mod Bygaden, der kan dateres til middelalder eller renæssance. Der kom desuden enkelte detektorfundne genstande fra jordbunkerne, hvoraf flere kan dateres til middelalder. Der er ikke grundlag for yderligere undersøgelser på lokaliteten, idet syldstensrækken blev dokumenteret på prøvegravningen og der ikke kom gulvlag, affaldslag, brolægninger eller andet, der krævede en egentlig udgravning. Gilleleje 23. september 2010 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum

5 BYGADEN SØBORG OVERSIGTSKORT Lokaliteten er markeret med rødt. Gilleleje Museums tidligere undersøgelse på ejendommen (GIM 3558), hvor der blev fundet velbevarede spor efter middelalderbebyggelse, er også angivet. Fig. 1

6 BYGADEN 30 SØBORG OVERSIGTSKORT Prøvegrøften er indsat på luftfotoet. Fig. 2 Syldstensrækken er medtegnet. Matrikelkort fra Den omtrentlige beliggenhed af stensyldsfundamentet er sat ind med rødt. Fig. 3

7 BYGADEN 30, SØBORG FOTOS Th.: Række af syldsten, set fra øst. Fig. 4 Herunder: Række af syldsten, set fra syd. Fig. 5 Plantegning af syldstensrække. Fig. 6

8 BYGADEN 30, SØBORG PROFILER Sydprofil lagbeskrivelse 1 Påfyld i forb. med fortov o.lign. Bortgravet. 2 Brunt muld m. spr. teglstumper. Recent. 3 Kompakt mørkt gråbrunt leret muld m. en del trækulsnister (formentlig middelalder eller renæssance). 4 Gulgråt leret muld m. spr. trækulsnister. Antagelig middelalder. 8 Kompakt mørkebrunt tørvemuld (formentlig stenalderfjordbund). Fig. 7 Østprofil, lagbeskrivelse (herover ses foto af østprofil). 1 Pikstensbelægning i udhus. 2 Lyst gråbrunt leret muld med et lag af cm store sten (underlag for brolægning). 3 Gult pålagt ler. 4 Mørkt kompakt leret muld m. en del trækulsnister + spr. teglstumper. 5 Horisont af rødbrændt ler. 6 Stor sten med flad overside. Ikke andre sten i samme niveau. 7 Sortbrunt leret muld m. en del trækulsnister. 8 Gulbrunt leret muld m. spr. trækulsnister. 9 Kompakt mørkebrun tørvemuld. 10 Blåler (undergrund). Fig. 8

9 BYGADEN 30, SØBORG FOTOS Lokaliteten prøveudgravning morgensol på kirken. Set fra sydøst. Fig. 9 før med Detektorafsøgning af flader, profiler og jordbunker. Tv.: Hanne Pejtersen. Th.: Marianne Tcheng og Preben Pejtersen. Fig. 10 Udhus (tidligere rejsestald) på vestdelen af grunden under restaurering. Fig. 11

10 BYGADEN 30 SØBORG GENSTANDSFOTOS x1 Randskår fra halvkuglekar. Fundet på overgangen fra det ældste kulturlag til stenaldertørven. Daterer den ældste aktivitet på stedet. Fig. 12 Tv.: x4 Jernnøgle med firkantet hoved. Detektorfund fra jordbunker. Herunder ses en engelsk bronzenøgle fra 1300-tallet. Fig. 13 Th.: x5 Jernkniv ell. lign. med endeknop. Tv.: x6 Bronzekors med gennemboring til ophæng. Detektorfund fra jordbunker. Fig. 14 Th.: x7 Rundt bronzespænde. Detektorfund fra jordbunker. Fig. 15

11 BYGADEN 30 SØBORG GENSTANDSFOTOS x3 Lammeskelet. Fig. 16a x9 Foldet blyplade, uvis funktion. Detektorfund fra jordbunker. Fig. 16 Blybarre (vægt 1645 g). Den ene ende afskåret. Detektorfund fra jordbunker. Fig. 17 Blybarre fra Jeløy i Norge (udateret detektorfund). Minder om fundet fra Søborg. Fig. 18