GILLELEJE HAVN GIM FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard

Transkript

1 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard

2 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Fjernvarme anlagde maj-juni 2013 en fjernvarmeledning fra Brdr. Petersens Maskinfabrik mod syd over Havnevej. Gilleleje Museum overvågede dette anlægsarbejde, da det fandt sted inden for grænserne af tallets Gilleleje og at der dermed var risiko for at støde på affaldslag eller bebyggelsesspor fra det ældste fiskerleje. Gilleleje Museum valgte efter aftale med bygherre (Gilleleje Fjernvarme A.M.B.A v. Bjarne Larsen) at foretage den udvidede undersøgelse som del af den ikke-betalte overvågning, idet det ikke var hensigtsmæssigt at lade den offentlige vej Havnevej stå åben i længere tid. Det blev aftalt at sende en samlet faktura for undersøgelsen samt konservering og naturvidenskab efter dennes afslutning. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted maj Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard. Ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Fiskeknogler fra undersøgelsen blev bestemt af kvartærzoolog Inge Enghoff, Zoologisk Museum. Konservering og røntgenfotografering af genstande fra undersøgelsen blev foretaget af Bevaringscenter Øst v. Simon Botfeldt. Gravearbejdet blev overvåget, dvs. gravearbejdet blev foretaget af den entreprenør, som foretog det øvrige anlægsarbejde. Kulturlag berørt af ledningsføringen blev skovlet op i sække og efterfølgende vandsoldet for at få alle fiskeknogler og andre mindre genstande med. Grøften blev opmålt med GPS. Udvalgte profiludsnit blev opmålt 1:20. Fund blev henført til lag i en profilopmåling og efterfølgende x-nummereret. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos.

3 ANLÆGSBESKRIVELSER Lagfølge nord for vejen samt analyse af fiskeknogler (se profil fig. 3-4) De øverste 60 cm bestod af stabilgrus og nyere tids muldlag. Herunder kom et 10 cm tykt sandet kulturlag med en del knuste konksnegleskaller. Dette lag dykkede svagt mod syd og kunne splittes op i 5 tynde linser af skiftevis sortbrunt humøst muld (formentlig omdannet organisk materiale) og hvidt sand (formentlig flyvesand). Disse lag er soldemæssigt betragtet som ét lag, da det ikke i fladen var muligt at adskille dem. De er antagelig også aflejret inden for få år. 3 sækfulde af kulturlaget blev opskovlet til soldning. Keramik fra laget (se fig. 9), der fortrinsvis var fra stjertpotte, kunne dateres til sent 1500-tal. Herudover fandtes en aflang bronzegenstand, der ikke kunne bestemmes nærmere p.gr. af korrosion, samt en lille bronzenål, der formentlig har været brugt til at fastgøre hovedtøj ell. lign. Laget cm under overfladen indeholdt en del fiskeknogler, der blev analyseret af Inge Enghoff fra Zoologisk Museum (jfr. særskilt rapport). Materialet indeholdt knogler fra både fisk, fugle og pattedyr, men fiskene er langt i overtal, se artsliste fig. 13. Der blev påvist 8 forskellige arter af fisk, som alle er marine (ålen færdes dog i alle slags vande). To af arterne er bruskfisk, nemlig sømrokke og pighaj, som kun bevares under særligt gunstige forhold. Torskefisk, hvoraf torsk og kuller er påvist, dominerer materialet efterfulgt af fladfisk. Knogler bestemt til torskefisk usp. stammer hovedsagelig fra torsk eventuelt med et mindre indslag af hvilling. Det mest eksotiske islæt er knurhane, hvoraf der er fundet et fragment. De få knogler af fugle og pattedyr stammer formodentlig alle fra de tamme former af høns, gæs (tamgås kan ikke skelnes fra grågås), kvæg og svin. På fig. 14 kan man se hvilke knogler, der er fundet af de enkelte arter. For fiskenes vedkommende kan man se, at for de arter, der er fundet mange knogler af, ser hele fisken ud til at være repræsenteret. Der er altså tilsyneladende ikke tegn på forarbejdede fisk. Størrelser af fisk: Ved en umiddelbar betragtning af fiskeknoglerne får man indtryk af, at der i alle tilfælde er tale om rester af små til mellemstore individer af fisk. Afsluttende kommentarer og konklusion: I det forholdsvist lille materiale af dyreknogler fra Gilleleje Havn er der fundet adskillige arter af fisk, som alle kan være fanget i havet. Størrelsen af fisk, samt de repræsenterede knogler tyder på lokalt fiskeri, hvor torsk og kuller efterfulgt af fladfisk har spillet den største rolle. Der ser ud til at være tale om rester af husholdningsaffald, hvor der foruden fiskene også er levn af høns og gæs samt kvæg og svin. Under det soldede kulturlag fandtes et 2 cm tykt lag, der stort set udelukkende bestod af knuste konksnegleskaller, men uden indhold af fiskeknogler. Dette lag må afspejle en anden aktivitet: behandling af konksnegle til brug for agn til torskefiskeri. Sådanne lag af konksnegleskaller findes mange steder i det gamle Gilleleje og nærliggende fiskerlejer i lagene fra tallet. Under konksneglelaget kom et 10 cm tykt lag mørkt brungråt sandet muld uden skaller, herunder kom et 15 cm tykt lag rent flyvesand, som blev lidt tykkere i den lille lavning mod syd. Herunder kom et 15 cm tykt lag brungråt sandet muld. Heri fandtes et hæleben fra kvæg (se fig. 12), men ingen fiskeknogler. Dette er formentlig et fossilt muldlag og det nederste lag, hvor der findes spor efter menneskelig aktivitet. Laget kunne dog ikke dateres nærmere. Under dette muldlag kom en steril strandaflejring af gråhvidt sand med småsten/ral. Lagfølge under vejen (se profil fig. 7) Under den nuværende Havnevej fandtes også et bevaret kulturlag, som må stamme fra før vejens tid. Laget lå cm under overfladen. Det bestod af rødbrunt sandet muld med spredt trækul. Heri fandtes en knogle, muligvis fra lam. Herunder lå et 4 cm tykt lag flyvesand, der stratigrafisk antagelig

4 modsvarer det nordlige profil, lag 12. Herunder lå et 5 cm tykt muldlag, der formentlig er det samme fossile muldlag som det nordlige profil, lag 13, som ligeledes lå direkte oven på den sterile strandaflejring. KONKLUSION Undersøgelsen viste, at der på dette sted under Havnevej og nord herfor i cm s dybde var bevaret et kulturlag, der kunne dateres til sent 1500-tal samt et fossilt muldlag ældre end dette adskilt af et flyvesandslag. Knoglerne fra kulturlaget var overvejende fisk, alle marine arter. Størrelsen af fisk, samt de repræsenterede knogler tyder på lokalt fiskeri, hvor torsk og kuller efterfulgt af fladfisk har spillet den største rolle. Der ser ud til at være tale om rester af husholdningsaffald, hvor der foruden fiskene også er levn af høns og gæs samt kvæg og svin. Nederst i kulturlaget fandtes et lag af konksnegleskaller, der viser aktivitet med fiskeri af konksnegle i ruser som agn til torskefiskeri. Gilleleje 30. april 2014 Tim Grønnegaard arkæolog, cand. phil. Museum Nordsjælland

5 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er indsat på kortet. Fig. 1 Søgegrøften er indsat på luftfotoet. Fig. 2

6 PROFIL Profil lagbeskrivelse Fig. 3 1 Stabilgrus (belægning på indkørsel/parkeringsplads). 10 Kompakt lag af konksnegleskaller. 2 Homogent brungråt muldbl. sand. 11 Mørkt brungråt sandet muld uden skaller. 3 Lyst grågult sand og lyst brungult muldbl. sand. 12 Hvidt flyvesand. 4 Mørkebrunt humøst sandet muld. 13 Brungråt sandet muld (kulturlag). Heri 5 Sortbrun humøs muld. fandtes et hæleben fra pattedyr. 6 Hvidt sand. 14 Gråhvidt sand m. småsten (strandaflejring). 7 Som Formentlig = lag Som Lyst brungråt muldbl. sand (kulturlag) 9 Som 5 (formentlig = lag 13). 17 = lag 14. Materiale fra lag 5-10 blev udtaget til vandsoldning. Profilet er angivet på luftfotoet. Tv.: Udsnit af profilet ovenfor. Her ses det soldede kulturlag samt lag Fig. 4

7 FOTOS OG PROFIL Arbejdsområdet ved undersøgelsens start. Fig. 5 Profilgrøften set fra NØ. Fig. 6 Profil midt i vej, lagbeskrivelse Profilets placering ses på luftfotoet herover. 1 Asfaltbelægning. 2 Stabilgrus. 3 Makadam. 4 Lysegråt sand. 5 Rødbrunt sandet muld m. spr. trækul. Heri fandtes en knogle (lam?). 6 Gråhvidt sand (flyvesand?). 7 Brungråt sandet muld uden kulturspor (kulturlag). 8 Sand m. 2-3 cm store sten (strandaflejring). Fig. 7

8 GENSTANDSFOTOS x2 Knogler fra vandsoldning af kulturlag (lag 5-10), fortrinsvis fiskeknogler. Fig. 8 x1 Keramik fra vandsoldning af kulturlag (lag 5-10). Fig. 9 x4 Bronzenål fra vandsoldning af kulturlag (lag 5-10). Fig. 11 x5 Hæleben, formentlig fra kvæg. Fra nederste kulturlag (lag 13). Fig. 12 x3 Genstand af jern og bronze fra vandsoldning af kulturlag (lag 5-10). Fig. 10

9 ARTSLISTE KNOGLEMATERIALE Knoglerne er bestemt af lektor Inge Bødker Enghoff, Statens Naturhistoriske Museum. Fig. 13

10 REPRÆSENTEREDE KROPSDELE AF FISK Tabel over, hvilke knogler, der er fundet af de enkelte arter. Fig. 14

11 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Kulturlag (profil lag 5-10) Keramik Solderest 16 skår, fortrinsvis stjertpotte. 2 Kulturlag (profil lag 5-10) Knogler Solderest Ca. 200 knogler, fortrinsvis fiskeknogler. 3 Kulturlag (profil lag 5-10) Metal Aflang jerngenstand med åbent Solderest bronzestykke i den ene ende, uvis funktion. 4 Kulturlag (profil lag 5-10) Bronze Solderest Lille bronzenål til fastgørelse af hovedtøj. 5 Nedre kulturlag (profil lag 13) Knogle Solderest Ryghvirvel, formentlig kvæg.