STATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 STATUSRAPPORT 2015/16 Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Sprog 19 5 TRIVSEL Elevernes trivsel 20 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning 25 7 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 28 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 29 2

3 1 FORORD Borgerskolens ledelse og skolebestyrelse har i samarbejde udarbejdet en 5-årig strategiplan for I denne stategiplan står følgende forord: "Denne strategi lægger de overordnede linjer for, hvordan vi ønsker, at Borgerskolen skal udvikle sig frem til og med Strategien opstiller pejlemærker og mål, som Borgerskolen gerne vil udvikle sig hen imod og realisere løbende over de kommende fem år. Vi har sat os ambitiøse mål. Pejlemærker og mål afføder en række indsatsområder, som vi har prioriteret som vigtige for at komme i mål. Indsatserne skal udmøntes i konkrete initiativer i løbende handlingsplaner i tæt dialog med skolens medarbejdere, brugere og øvrige interessenter. Det er vores håb, at strategien kan inspirere til nytænkning og være en ramme for spændende initiativer på skolen og i de relationer og samarbejder, vi har uden for skolen. Derfor inviteres skolens medarbejdere, elever, forældre, politikere, organisationer og virksomheder til at komme med forslag og ideer til initiativer, der kan realisere og støtte op om Borgerskolens strategi og mål. Kun sammen kan vi gøre Borgerskolen til den mest attraktive skole i Høje Tåstrup Kommune." Den samlede strategiplan findes på Borgerskolens skoleport. Link. Skolebestyrelsen har i efteråret 2016 besluttet at igangsætte et serviceeftersyn af strategiplanen. Dette arbejde påbegyndes i starten af

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Borgerskolen er en af Taastrups ældste folkeskoler og er fra Skolen har i perioden 2010 til 2013 gennemgået en stor renovering og ombygning. Skolen er beliggende i et roligt og grønt område i Taastrup. Den er 3-sporet med ca. 800 dejlige elever fordelt på 32 klasser samt 10 gruppeordninger. Derudover er der en skolefritidsordning, hvor ca. 250 af skolens elever går. Personaledelen udgør ca. 120 medarbejdere. Skolen har mange faciliteter bl.a. egen idrætshal og drama/musiksal. Borgerskolen er en folkeskole, som skal optage de børn, der bor i skolens distrikt. Derudover er det muligt for elever fra andre skoledistrikter at søge om skolegang på skolen, hvis det er i overensstemmelse med den kommunalt vedtagne skoleplan. Det betyder, at skolen skal kunne rumme den pågældende elev. Børnene er mellem 5 og 6 år, når de starter i børnehaveklasse, og kan gå på skolen til de som årige går ud af 9. klasse. Børn i bh. kl klasse har mulighed for at gå i skolens SFO, hvor der er en kommunal pladsgaranti. Fra 4 til 9. klasse har børnene mulighed for at gå i den lokale klub "Impúlsen". På mellemtrinnet og i udskolingen har skolen valgt at organisere sig ud fra en faglokalemodel. Lokalerne skal afspejle de fag, der undervises i. 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Borgerskolen har opnået bedre resultater på de områder, der måles på i kvalitetsrapporten, sammenlignet med sidste års rapport. Vores resultater ligger generelt over kommunalt gennemsnit og er tilfredsstillende i et overordnet perspektiv. Vores fokus i kommende år er fortsat massivt fokus på læseindsatsen både i indskoling, mellemtrinnet og nu også i før-skolealderen, hvor vi samarbejder med daginstitutioner omkring sprog og læsning. I inklusionsammenhæng arbejdes fortsat på at optimere arbejdsprocesserne via en systematisk og resultatorienteret praksis. Omkring 'Uddannelse til alle' udvikler vi stadig vores indsats og tilbud til eleverne i samarbejde med eksterne partnere. Målet er, at eleverne får det bedst mulige grundlag for at vælge og gennemføre en ungdomssuddannelse. Vi glæder os over, at gruppeordningerne er med i nogle af kvalitetsrapportens resultater og er stolte af vores store andel af elever fra gruppeordningen, der gennemfører en ungdomssuddannelse. I 2017 og frem er der tre kommunale mål: Flere uddannelsesparate elever i 8. klasse max. 25% ikke-uddannelsesparate fra august Andelen af elever, der ikke opnår karakteren 02 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. og 10. klasse skal nedbringes med 10% per år med udgangspunkt i opnåede karakterer i skoleåret 2015/16 Flere elever vælger en erhvervsuddannelse, således at der fra optagelsesåret 2017/18 ses en stigning på 10% per år indtil 35% af elever i 9. og 10. klasse vælger EUD. Borgerskolen andel af elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparate er på 20,9% for 8.årg. og på 20% på 9.årg. Vi ligger altså under målet allerede, men arbejder selvfølgelig videre på at alle bliver uddannelsesparate. Omkring andelen af elever, der opnår 2 i dansk og matematik, så var tallet i 15/16 på 2 elever, hvilket er helt utroligt godt, og når vi tager i betragtning, at alle vores elever går til prøve. Antallet vil nok ligge på et niveau omkring 0-5 elever hvert år, og vi vil derfor have vanskeligt ved at leve op til målet om en reduktion på 10% pr. år. Vi arbejde målrettet på en stigning af elever, der vælger EUD. Vi har stort fokus på, at eleverne vælger det rette for dem. Vi er meget tydelige i vores kommunikation omkring det vigtige i, at STX ikke vælges uden grundig refleksion over, om det er det rigtige for eleven. 5

6 4 RESULTATER Borgerskolens har generelt set opnået bedre resultater målt på de parametre, som bliver anvendt i kvalitetsrapporten, sammenlignet med sidste års kvalitetsrapport. 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Borgerskolen har siden sidste kvalitetsrapport generelt set haft en fremgang i andelen af elever, der bliver så dygtige, som de kan. Endvidere har vi generelt set haft en positiv udvikling i andelen af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test. Dette skal forstås således, at vi har færre elever i denne gruppe end ved sidste måling Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende 8. klasse 6. klasse 4. klasse 2. klasse 6. klasse 3. klasse 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 15/16 15/16 12/13 15/16 Skolen Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Borgerskolen ligger over det kommunale gennemsnit. 8 og 4 årgang ligger over 80% med gode resultater i læsning, 2. årgang ligger tæt på de 80% 6 årgang ligger på knap 70% og dette har ledelsens opmærksomhed. I matematik ligger 3. årgang tæt på de 80% og 6 årgang ligger på knap 70%, dette har ledelsens opmærksomhed. 6

7 Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12 8,1 4,9 10,0 11,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12-2,5 0,2 0,5 8,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-2,7 1,2 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Den samlede forbedring ser vi som særdeles positiv. Borgerskolen har endvidere haft en større fremgang end det kommunale gennemsnit Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 9,6 23,2 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Den samlede forbedring ser vi som ekstraordinært positiv. Borgerskolen har også haft en større fremgang end det kommunale gennemsnit. 7

8 8

9 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/ / / /13 Skolen Ja Nej Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Borgerskolen ligger på det kommunale gennemsnit Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til at læse for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12 10,5 1,8 4,3 3,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12-5,6-2,7-0,4 1,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14 2,0 0,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8. årgang har haft en meget positiv udvikling. 9

10 6. årgang giver anledning til reflektion i ledelsen, og vi vil have en særlig opmærksomhed på årgangen fremadrettet Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 4,8 3,4 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). På årgangen har der været en positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste elever. 10

11 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/ / / /13 Skolen Ja Ja Nej Ja Kommunen Ja Nej Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det må generelt set betegnes som en positiv udvikling. 8.kl. er ikke faldet i andelen af dårlige elever, men tallet er meget lavt i forvejen og giver ikke anledning til yderligere indsatser Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12-2,5-13,3-8,1 0,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12-0,7-15,5-1,7 0,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-1,9-3,4 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 11

12 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). At andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests er faldet markant i perioden, må betegnes som meget positivt. 12

13 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13-4,7 0,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). At andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests er faldet i perioden, må betegnes som positivt. 13

14 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Borgerskolen har lige som andre skoler udsving fra år til år ved afgangsprøveresultaterne. Set over en længere årrække er der dog en klar tendens til et generet fagligt løft målt på afgangsprøvekaraktererne Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2015/16 6,5 6,3 6,5 Skolen, 2014/15 5,4 5,4 5,7 Skolen, 2013/14 6,3 5,3 6,3 Kommunen, 2015/16 6,6 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tal for elever i specialklasser Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Specialklasser, 2015/16 5,8 7,2 6,4 Specialklasser, 2014/15 5,8 3,8 5,2 Specialklasser, 2013/14 4,1 2,8 4,7 Borgerskolens afgangsprøveresultat i 2015/16 hører til blandt de højeste resultater en årgang har forladt skolen med. 14

15 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2015/16 6,0 7,0 6,7 5,8 6,5 6,6 Skolen, 2014/15 5,6 5,1 6,1 4,0 6,1 5,1 Skolen, 2013/14 5,6 6,8 5,5 5,2 6,1 6,4 Kommunen, 2015/16 6,1 7,2 6,5 6,1 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tal for elever i specialklasser Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Specialklasser, 2015/16 5,8 7,2 6,4 Specialklasser, 2014/15 5,2 6,8 3,7 4,0 5,0 5,7 Specialklasser, 2013/14 4,6 3,0 4,7 Borgerskolens karaktergennemsnit i 2015/16 hører til blandt de højeste resultater en årgang har forladt skolen med. Karakterforskelle mellem drenge og piger giver altid anledning til reflektion. 15

16 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2015/16 6,5 6,5 Skolen, 2014/15 5,7 6,2 Skolen, 2013/14 6,0 6,0 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme bag-grundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Introduktion til socioøkonomisk reference fra Undervisningsministeriet: Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Vores socioøkonomiske reference er i år 0,0. Der er en forbedring i forhold til sidste år. 16

17 4.2.3 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2015/16 85% 97% Skolen, 2014/15 62% 88% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2015/16 81% 90% 88% 91% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tal for elever i specialklasser Specialklasser, 2015/16 79% Specialklasser, 2014/15 56% 75% Specialklasser, 2013/14 Drenge Piger Borgerskolens resultat i 2015/16 hører til blandt de højeste resultater en årgang har forladt skolen med. Vi undrer os over resultatet for vores gruppeordning, da 12 ud af 13 elever opnåede et resultat over 02 i dansk og matematik. 17

18 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Borgerskolens målsætning er, at alle elever skal kunne opnå resultater, der gør, at de kan optages direkte på en ungdomsuddannelse Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 41% 40% 43% 42% 40% 15 måneder, måneder, måneder, % 80% 87% 88% 91% 86% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Der tegner sig et billede af, at Borgerskolens resultater forbedres markant fra målingen efter 3 måneder mod målingen efter 15 måneder. Yderligere ligger vi efter 15 måneder markant over det kommunale gennemsnit. 18

19 4.4 Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderede elever i 0. klasse 2015/ / /14 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Skolen, 2015/ Drenge Piger Kommunen, 2015/ Drenge Piger Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Note: Figuren viser andel børn i hver af de respektive indsatsgrupper. Kilde: Rambøll Sprog 19

20 5 TRIVSEL Borgerskolen har arbejdet meget med elevernes trivsel. Skolens elevråd har været en aktiv medspiller på dette område. Elevrådet er i høj grad blevet hørt og inddraget i forskellige trivselstiltag. Vi er meget glade for og stolte over resultaterne. 5.1 Elevernes trivsel Trivslen blandt eleverne på Borgerskolen vil og skal have høj prioritet hos såvel ledelse som personale Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015/16, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, 2015/16 29% 68% Skolen, 2014/15 5% 38% 57% Kommunen, 2015/16 5% 28% 67% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, 2015/16 10% 32% 58% Skolen, 2014/15 9% 37% 54% Kommunen, 2015/16 9% 35% 56% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 20

21 Skolen, 2015/16 10% 43% 47% Skolen, 2014/15 19% 43% 38% Kommunen, 2015/16 13% 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, 2015/16 14% 83% Skolen, 2014/15 22% 75% Kommunen, 2015/16 15% 82% Nej Ja, lidt Ja, meget Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, 2015/16 6% 18% 76% Skolen, 2014/15 8% 22% 70% Kommunen, 2015/16 19% 77% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, 2015/16 11% 25% 65% Skolen, 2014/15 11% 35% 54% Kommunen, 2015/16 8% 31% 61% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, 2015/16 42% 47% 11% Skolen, 2014/15 49% 39% 12% Kommunen, 2015/16 46% 42% 12% Nej Ja, nogle gange Ja, tit 21

22 Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Generelt er trivselstallene forbedret siden sidste måling. På spørgsmålet "Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det", er der sket en markant forbedring. Borgerskolens resultater ligger lidt over det kommunale gennemsnit. Det giver stadig anledning til refleksion omkring, hvorledes vi kan arbejde for at forbedre trivslen for de sidste elever Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel 4,0 4,0 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,7 3,8 Støtte og inspiration 3,3 3,3 3,3 Ro og orden 3,6 3,7 3, Skolen, 2015/16 Skolen, 2014/15 Kommunen, 2015/16 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Borgerskolen ligger over det kommunale gennemsnit og har bedre resultater end ved målingen i 2014/15. 22

23 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel Skolen, 2015/16 9% 31% 59% Skolen, 2014/15 8% 39% 52% Kommunen, 2015/16 7% 36% 56% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, 2015/16 11% 56% 33% Skolen, 2014/15 14% 58% 28% Kommunen, 2015/16 11% 58% 30% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 23

24 Støtte og inspiration Skolen, 2015/16 5% 26% 59% 11% Skolen, 2014/15 5% 30% 54% 11% Kommunen, 2015/16 5% 27% 55% 13% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, 2015/16 13% 58% 28% Skolen, 2014/15 23% 58% 18% Kommunen, 2015/16 19% 55% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Generelt er trivselstallene forbedret siden sidste måling. Den samlede score er således bedre end ved sidste måling. Andelen af elever, der oplever ro og orden i skolen, er steget markant siden sidste måling. 24

25 6 KVALITETSOPLYSNINGER Vi har hvert år fokus på medarbejdernes kompetencer og uddanner hvert år lærere i linjefag. 6.1 Kompetencedækning Ledelsen vurderer altid, hvilke forudsætninger en lærer har for at kunne varetage undervisningen. Udsvingene i kompetencetallene udgør efter ledelsens vurdering ikke et problem på skolen Samlet kompetencedækning Skolen, 2015/16 82% Skolen, 2014/15 89% Skolen, 2013/14 71% Kommunen, 2015/16 77% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ledelsen vurderer altid, hvilke forudsætninger en lærer har for at kunne varetage undervisningen. Udsvingene i kompetencetallene udgør efter ledelsens vurdering ikke et problem på skolen. 25

26 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2015/16 Dansk 93% 100% Engelsk 73% 72% Tysk 83% 84% Fransk 0% 0% Historie 55% 69% Kristendomskundskab 33% 40% Samfundsfag 50% 60% Matematik Natur/teknik 46% 88% 93% 100% Geografi Biologi 25% 58% 60% 67% Fysik/kemi 100% 97% Idræt 69% 78% Musik Billedkunst 71% 70% 75% 100% Håndværk og design Madkundskab 58% 61% 53% 49% Skolen, 2015/16 Kommunen, 2015/16 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ledelsen vurderer altid, hvilke forudsætninger en lærer har for at kunne varetage undervisningen. Udsvingene i kompetencetallene udgør efter ledelsens vurdering ikke et problem på skolen. 26

27 6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2015/16 1. Klasse 77% 84% 2. Klasse 77% 88% 3. Klasse 70% 83% 4. Klasse 71% 92% 5. Klasse 80% 97% 6. Klasse 7. Klasse 68% 69% 73% 81% 8. Klasse 9. Klasse 75% 82% 85% 87% Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen, 2015/16 Kommunen, 2015/16 De laveste værdier ses på 6., 7. og 8. årgang. En lavere score er ikke ensbetydende med, at underviseren ikke er kompetent. 27

28 7 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Borgerskolen er i forbindelse med den seneste statusrapport ikke blevet pålagt at udarbejde en handleplan. 28

29 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Borgerskolens skolebestyrelse Kommentarer til statusrapport for skoleåret 2015/2016 Skolebestyrelsen har på sit bestyrelsesmøde den 23. januar haft lejlighed til at drøfte ledelsens udkast til statusrapport for Borgerskolen. Nedenfor følger bestyrelsens kommentarer. Overordnede resultater for Borgerskolen Indledningsvist vil vi gerne kvittere for og fremhæve en række aktiviteter og resultater som har kendetegnet Borgerskolen i året 2015/2016. For det første har skolens afgangsklasser opnået et flot resultat og karaktergennemsnit i afgangseksamen ligesom Borgerskolens klasser i et bredt perspektiv har opnået en meget flot score i de nationale test og ikke mindst haft en særdeles gunstig faglig udvikling. Det er meget tilfredsstillende. Dette understøtter i væsentlig grad skolens arbejde med at nå vores strategiplans faglige ambitiøse målsætninger. Endvidere vil vi gerne fremhæve at elevrådet de seneste år i den grad har trådt i karakter og fungerer særdeles professionelt og har en meget god dialog med de klasser de repræsenterer. På alle årgange. Endvidere er elevrådet en synlig og værdifuld part i skolebestyrelsens arbejde og deres input værdsættes i høj grad! Endelig vil vi fremhæve arbejdet med implementering af forældreaftaler på årgangene fra bestyrelsens side og en skærpet og involverende dialog med forældregruppen, en fokuseret indsats på at få nedbragt sygefraværet blandt skolens ansatte samt en endog meget tiltrængt renovering af skolens elev-toiletter. Slutteligt vil vi gerne fremhæve at skolen er blevet tildelt det grønne flag og har igangsat skolehaveprojektet, samt afholdt en høstfest for alle skolens klasser og årgange, inklusiv gruppeordning. Det vurderes som meget vigtigt for skolens sammenhængskraft og DNA. Metode til statusrapport og ditto undren Bestyrelsen skal igen understrege overfor forvaltningen at statusrapportens meget tekniske opbygning er en evig kilde til fejlfortolkning for udenforstående af skolernes resultater og kan kun opfordre til at metoden og formidlingen af skolernes resultater gøres mere umiddelbare og intuitivt nemme at forstå. Omvendt skal vi kvittere for at gruppeordningen nu indgår i rapporten om end med et ikke helt dækkende datagrundlag. Endelig kommer en konkret undren, hvorvidt privatskolerne i kommunen indgår i såvel de kvantitative opgørelser såvel som de kvalitative i sammenligningsgrundlaget? Med god 20% af den samlede elevmasse på privatskoler i kommunen vægter denne gruppe betydeligt og det bør være tydeligt om denne gruppe indgår. Konkrete kommentarer til statusrapportens afsnit Skolebestyrelsen støtter, jf. afsnit 3, kommunens forsatte ambition om, at valg af en erhvervsuddannelse skal være et positivt tilvalg og understreger at det altid skal ske udfra en velovervejet beslutning hos den enkelte elev udfra dennes faglige forudsætninger og fremtidsønsker. Det må således ikke være påtvunget og en målsætning på 35% kan derved være kilde til mulige fejlvalg af ungdomsuddannelse. Eleverne udtrykker selv at der nu er et noget ensidigt, fokus på de boglige færdigheder fra Klasse. Det fremtidige samarbejde omkring valgfagsordning med Teknisk Skole i Roskilde er første gode skridt på vejen. Vi ser frem til at følge processen, og vi ønsker således at der fortsat skal være et fokus på at udvikle og tilbyde faglige spor der kan understøtte den enkelte elevs udvikling, læringsstil og ditto målsætninger. I relation til afsnit 4 generelt set, værdsættes ledelsens kommentarer som forklaring af resultaterne, da der som sagt kan være en kilde til fejlfortolkning. Der savnes således en bedre formidling af resultaterne samt et supplement i form af absolutte tal der ville kunne give et mere retvisende billede, af elevernes niveau. Men det skal stå klart at bestyrelsen anerkender og er stolte over skolens resultater og positive udvikling. I relation til afsnit 5 så anerkendes det at for klasserne er sket en pæn forbedring fht elevernes trivsel især ifht den kategori der hedder ja, tit. Men omvendt ønsker vi at fastholde fokus på at der forsat er en væsentlig andel af elever (43%) der angiver at de nogle gange oplever at blive drillet og at der til stadighed skal være fokus på at dette forhindres. Elevernes trivsel vurderes således som af helt central betydning for elevernes glæde ved at gå i skole, udvikling af deres sociale kompetencer og naturligvis der mulighed for at opnå de bedst mulige faglige forudsætninger og niveau. Samtidig vedkender vi også at der er et stort forældreansvar på dette område. Noget som har og fortsat vil have skolebestyrelsens øget opmærksomhed. Det er et mål at respekten, forståelsen og betydningen af et godt skolehjemsamarbejde, skal være lige så klart for forældre som det er for ledelsen og personalet. Endelig skal det fremhæves at bestyrelsen anerkender ledelsens daglige udfordringer med at sikre kompetent dækning af undervisning, jf. afsnit 6 og at der er fuld tillid til at dette dagligt sker således at elevernes modtager undervisning på fagligt forsvarligt og tilfredsstillende niveau. 29

30 30

31 1