VEGEN Å, ET TILLØB TIL STORÅ

Transkript

1 VEGEN Å, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG, 1 NATURLIGT GYDESTRYG OG 2 VANDLØBSSTRÆKNINGER Holstebro Kommune og Herning Kommune 2014 Michael Deacon Jakob Larsen Charlotte Højbjerre

2 Indledning Vegen Å er et sydligt tilløb til Storå. Længde af vandløbet er ca. 23km, har sit udspring i Trehøje Hede og benævnes på det øverste stræk Vognstrup Bæk. Åen løber igennem Herning og Holstebro Kommuner inden den løber ud i Storå ved Sønderbrogade i Holstebro. I dagene 3. sept. til 6. sept blev fiskebestandene undersøgt (artssammensætning, aldersstruktur for laks og ørreder). Den såkaldte udtyndingsmetode blev benyttet, hvorved en given strækning befiskes mindst 2 gange, og hvor de fangne fisk ikke genudsættes, før fiskeriet er helt afsluttet. Der blev el-fisket på 13 etablerede stryg med udlagt gydegrus, 1 urørt gydestryg og 2 vandløbsstrækninger. Den el-befiskede strækning strakte sig fra Sørvad by til udløbet i Storå (se kort). Vejret var stille, med solskin og ingen nedbør. Vandet var klart og vandstanden normal, men visse steder høj pga. stuvning fra grøde. Oversigtskort Vedligeholdelse Vedligeholdelsen af Vegen Å i Herning Kommune består af manuel grødeskæring to gange årligt i en skærebredde på ca. 2m med kantslåning, i Holstebro Kommune med båd 2 gange årligt, pr. 1. juli og pr 1. oktober. Vandføring Medianminimumvandføringen i Vegen Å er 525 l/s. ved udløbet i Storå, 440 l/s ved Munkbro Dambrug og 80 l/s. ved Sørvad Bro.

3 Vandløbskvalitet Vandløbskvaliteten ligger fra faunaklasse 4-5 til 7 i Vegen Å på den befiskede strækning. Faunaundersøgelserne er fra 2010 og frem, undtagen undersøgelsen ved Museumsparken, der er fra Ved Sørvad (st ) DVFI 5 Ved det nedlagte Svenstrup Dambrug (st ) DVFI 7 Opstrøms Munkbro Dambrug (st ) DVFI 7 Nedstrøms Munkbro Dambrug (st. 9) DVFI 4-5 Vegen Mølle (st. 5) DVFI 6 I Museumsparken (st. 1-2) DVFI 6 Udsætninger stk. 1/2 års laks der alle var fedtfinneklippet er udsat i Museumsparken (station 1 og 2) d. 2. oktober Gennemførte vandløbsprojekter i Vegen Å I Vegen Å er der nedlagt 4 dambrug, lavet 1 faunapassage, genslynget vandløbet 5 steder og foretaget mange grusudlægninger i perioden på den befiskde strækningen fra Sørvad by til udløbet i Storå (Se kort). St. 16 Fra november 2001 og indtil maj måned 2002 genoprettede Trehøje Kommune og Ringkøbing Amt vandløbsforholdene hen over det nu nedlagte Sørvad Dambrug med fjernelse af stemmeværk og genslyngning af vandløbet. Ved fiskerhuset i Sørvad er der udlagt gydegrus i 2008, og efterfølgende suppleret med gydegrus i 2012 St. 15 Nedstrøms vejbro ved Langgade er der udlagt gydegrus i 2012 i forbindelse med etablering af regnvandsbassiner i området. St. 14 Nedstrøms vejbro ved Sørvad Kirke anlagde Ringkøbing Amt en gydebanke, den er efterfølgende blevet suppleret i 2012 St Ved st blev Svenstrup Dambrug nedlagt og Vegen Å genslynget på strækningen i af Holstebro Kommune i samarbejde med Ringkøbing Amt. Der også lagt gydegrus ud i St. 10 og m opstrøms Munkbro Dambrug har Holstebro Kommune i forbindelse med et projekt i 2008 udlagt gydegrus på 2 lokaliteter, st. 10 og 11. St. 9 Nedstrøms Munkbro Dambrug lå Krogsdal Dambrug frem til 2006, hvor det blev nedlagt af Ringkjøbing Amt og Vegen Å genslynget.

4 Ved Munkbro Dambrug er der af Ringkjøbing Amt etableret faunapassage i form af et omløbsstryg, der øverst er dimensioneret til 50 % af medianminimumsvandføringen, mens stryget gradvist tilføres store vandmængder over en lang overfaldskant. Passagen er dog optaget som en spærring i vandplan for Nissum Fjord og Holstebro Kommune arbejder i øjeblikket på en forundersøgelse, der skal beskrive mulighederne for fri faunapassage ved dambruget og en genopretning af naturlige faldforhold. Ved station 9 ud for Munkbro Dambrug er vandløbet genslynget i 2007 af Holstebro Kommune og der er ved samme lejlighed udlagt gydegrus. St. 6, 7 og 8 Opstrøms har Ringvejen Holstebro Kommune med støtte fra Naturerhverv på en 1.300m lang strækning etableret 12 gydebanker i 2011 og bl.a. udlagt gydegrus ved station 6, 7 og 8. St. 3, 4 og 5 Her har Vegen Mølle Dambrug ligget indtil dambruget blev fjernet i 1997 og vandløbet blev genslynget på en strækning af 820m. Projektet var et samarbejdsprojekt mellem Holstebro Kommune og Ringkjøbing Amt. Der blev anlagt 6 gydebanker, vandløbsstrækningen har et fald på 1,8 promille. 3 gydebanker i området er suppleret med gydegrus af Holstebro Kommune i 2008 herunder station 4 og 5. St. 2 Sammenslutningen af lystfiskere ved Storå har i 2011 udlagt ekstra gydegrus på stryget ved station 2. Tak til Holstebro og Omegns Fiskeriforening for lån af klubhus og til John, Torben, og Lars for hjælp ved el-fiskeriet.

5 Område 1 Område 1 er beliggende i den nedre del af Vegen Å ikke langt fra udløbet i Storå (se kort). Stationer 1 og 2 er el-fisket d På st. 2 var der suppleret med gydegrus i 2011 og st. 1 er en urørt strækning. Stationer 3,4 og 5 er beliggende ved Vegen Møllevej (se kort), her lå Vegen Mølle Dambrug indtil Dambruget blev fjernet og vandløbet genslynget på strækningen. Der er el-fisket d på 3 af de etablerede stryg, st. 4 og 5 er suppleret med gydegrus i Stationer 6,7 og 8 er beliggende opstrøms Ringvejen (se kort). Der er el-fisket d på 3 af 12 etableret stryg fra Sølvlaks fra st. 4

6 Station 1: Vandet var klart og strømmen jævn til god. Bundforhold: Sandet, gruset og stenet. Sandaflejringer der dækkede ca. 25 % af stryget. Vandplanter dækkede ca. 70 % af stryget. Af vandplanter var der vandranunkel, pindsvineknop og vandstjerne. Der var laks og ørreder, af andre fiskearter var der ål, elritse, grundling, strømskalle og lampret. En urørt reference strækning Station 2: Vandet var klart og strømmen god til rivende. Bundforhold: Gruset og stenet. Der var inten sandaflejringer. Vandplanter dækkede ca. 10 % af stryget. Af vandplanter var der sideskærm og vandstjerne. Foruden laks og ørreder blev der også fanget lampret, 3-pigget hundestejle, grundling og elritse. Der er suppleret med gydegrus i LAKS ØRRED

7 Station 3: Vandet var klart og strømmen god. Bundforhold: Sandet, gruset og stenet. Sand dækkede ca. 20 % af stryget. Vandplanter dækkede ca. 70 % af strækningen. Af vandplanter var der sideskærm, vandranunkel og vandstjerne. Foruden laks og ørred blev der fanget elritse, ål, grundling, havørred og strømskalle Station 4: Vandet var klart og strømmen jævn til god. Bundforhold: Sandet, gruset og stenet. Sandet dækkede ca. 50 % af stryget. Vandplanter dækkede ca. 20 % af stryget. Af vandplanter, var der vandranunkel, pindsvineknop og sideskærm. Der blev fanget laks og ørred. Af andre fiskearter var der 3-pigget hundestejle, ål, grundling, strømskalle og sølvlaks

8 Station 5: Vandet var klart og strømmen jævn til god. Bundforhold: Sandet, gruset og stenet. Sandet dækket ca. 80 % af stryget. Vandplanter dækkede ca. 90 % af stryget. Af vandplanter, var der vandranunkel, pindsvineknop, svømmende vandaks, sideskærm og sødgræs. Af andre fiskearter end laks og ørred var der 3-pigget hundestejle, grundling, elritse, havørred og strømskalle Station 6: Vandet var klart og strømmen jævn til god. Bundforhold: Sandet, gruset og stenet. Ca. 10 % af stryget var dækket af sand. Vandplanter dækkede ca. 40 % af stryget. Af vandplanter var der pindsvineknop, sødgræs, vandstjerne og vandranunkel. Af andre fiskearter end ørred og laks var der elritse, ål og strømskalle

9 Station 7: Vandet var klart og strømmen jævn til god. Bundforhold: Sandet og gruset. Sandet dækkede ca. 5 % af stryget. Vandplante dækkede ca. 60 % af stryget. Af vandplanter, var der forglemmigej, pindsvineknop, vandranunkel og vandstjerne. Der blev fanget laks og ørred, men også 3-pigget hundestejle Station 8: Vandet var klart og strømmen god. Bundforhold: Sandet og gruset. Sandet dækkede ca. 10 % af stryget. Vandplante dækkede ca. 20 % af stryget. Af vandplanter, var der pindsvineknop, vandranunkel, rørgræs, dueurt og vandstjerne. Der blev fanget laks og ørred, men også 3-pigget hundestejle

10 Område 2 Område 2 er beliggende ved Munkbro Dambrug (se kort). Ved Munkbro Dambrug er der af Ringkjøbing Amt etableret faunapassage i form af et omløbsstryg, der øverst er dimensioneret til 50 % af medianminimumsvandføringen, mens stryget gradvist tilføres store vandmængder over en lang overfaldskant. Passagen er dog optaget som en spærring i vandplan for Nissum Fjord og Holstebro Kommune arbejder i øjeblikket på en forundersøgelse, der skal beskrive mulighederne for fri faunapassage ved dambruget og en genopretning af naturlige faldforhold. Ved Munkbro Dambrug er vandløbet genslynget i 2007 af Holstebro Kommune og der er ved samme lejlighed udlagt gydegrus. Station 9 er el-fisket d Ca. 900 m opstrøms Munkbro Dambrug har Holstebro Kommune i forbindelse med et projekt i 2008 udlagt gydegrus på 2 lokaliteter, st. 10 og 11. Stationer 10 og 11 er el-fisket d Station 9: Vandet var klart og strømmen jævn. Bundforhold: Sandet, gruset og stenet. Vandplanter dækkede ca. 35 % af strækningen. Sandet dækkede ca. 10 % af stryget. Af vandplanter, var der pindsvineknop, vandpest og vandranunkel. Foruden laks og ørred blev der fanget ål og elritse. Der var tegn på organisk belastning, men dambrugsejeren har også oplyst, at der har været en massiv udvaskning af okkerslam i forbindelse med kommunens vandløbsentreprenørs gennemgravning af en drænledning, der krydser åen opstrøms dambrugets stemmeværk. Uheldet fandt sted under sandoprensning i det tidlige forår. Forhøjet vandstand

11 Station 10: Vandet var klart og strømmen jævn til god. Bundforhold: Sandet og gruset. Sandet dækkede ca. 40 % af stryget. Vandplanter dækkede ca. 30 % af stryget. Af vandplanter, var der vandranunkel, pindsvineknop, vandstjerne, iris og svømmende vandaks. Der blev fanget laks og ørred. Forhøjet vandstand Station 11: Vandet var klart og strømmen jævn til god. Bundforhold: Sandet, gruset og stenet. Sandet dækket ca. 40 % af strækning. Vandplanter dækkede ca. 50 % af strækning. Af vandplanter, var der vandranunkel pindsvineknop, sødgræs og vandstjerne. Forhøjet vandstand. Af andre fiskearter end laks og ørred var der 3-pigget hundestejle, strømskalle og elritse

12 Område 3 Område 3 er beliggende ved Sørvad og nedstrøms til det nu nedlagte Svenstrup dambrug (se kort). Der er elfisket d Stationer 12 og 13 er beliggende ved det nedlagte Svenstrup dambrug. Vegen Å blev genslynget på strækningen i af Holstebro Kommune i samarbejde med Ringkøbing Amt. Der også lagt gydegrus ud i Station 14 ligger nedstrøms vejbroen ved Sørvad Kirke, her anlagde Ringkøbing Amt en gydebanke, den er efterfølgende blevet suppleret med gydegrus i 2012 Station 15 ligger nedstrøms vejbroen ved Langgade, der er udlagt gydegrus i 2012 i forbindelse med etablering af regnvandsbassiner i området. Station 16 ved fiskehuset på arealet tilhørende det nedlagt dambrug i Sørvad er åen fra november 2001 til maj 2002 genoprettede af Trehøje Kommune og Ringkøbing Amt. Der er fjernet stemmeværk og vandløbet er genslynget. Ved fiskerhuset i Sørvad er der udlagt gydegrus i 2008, der efterfølgende er suppleret i 2012.

13 Station 12: Vandet var klart og strømmen jævn til god. Bundforhold: Gruset. Intet sand dækkede stryget. Vandplanter dækkede ca. 25 % af stryget. Af vandplanter var der pindsvineknop, sødgræs, sideskærm og vandranunkel. Af andre fiskearter end ørred og laks var der elritse og 3-pigget hundestejle Station 13: Vandet var klart og strømmen svag til jævn. Bundforhold: Blød, sandet og gruset. Ikke stryg. Vandplante dækkede ca. 30 % af strækning. Af vandplanter, var der pindsvineknop og vandranunkel. Der blev fanget laks og ørred, men også havørred og elritse

14 Station 14: Vandet var klart og strømmen god til frisk. Bundforhold: Gruset og stenet. Sandet dækkede ca. <5 % af stryget. Vandplanter dækkede <5 % af stryget. Af vandplanter, var der vandranunkel. Der blev fanget laks og ørred Station 15: Vandet var klart og strømmen jævn til frisk. Bundforhold: Blød, gruset og stenet. Sandet dækkede ca. 5 % af stryget. Vandplanter dækkede ca. 10 % af stryget. Af vandplanter, var der sideskærm, pindsvineknop, vandranunkel og vandstjerne. Der blev fanget laks og ørred, men også 3-pigget hundestejle og lampret

15 Station 16: Vandet var klart og strømmen svag til god. Bundforhold: Blød, sandet, gruset og stenet. Sandet dækkede ca. 30 % af grusstrækningen. Vandplanter dækkede ca. 20 % af strækningen. Af vandplanter var der sideskærm, pindsvineknop, vandranunkel og vandstjerne. Strækningen vekslede mellem stryg og høller. Der blev fanget laks og ørred, men også 3-pigget hundestejle, lampret og elritse Ørred fra st.16

16 Diskussion Fiskebestanden var domineret af laks og ørreder på alle 16 stationer. Der er fanget i alt 490 stk. lakseyngel (0+), 314 stk. ældre laks (>1+), 459 stk. ørredyngel(0+) og 121 stk. ældre ørreder (>1+). Der blev fanget naturlig lakseyngel (0+) på 15 og naturlig ørredyngel (0+) på 16 af de 16 befiskede stationer. Der blev fanget ældre laks (>1+) og ældre ørreder (>1+) på alle de 16 befiskede stationer. Generelt var der høje tætheder af laks i den nedre del af Vegen Å omkring Holstebro, mens der fra Munkbro og opstrøms til Sørvad generelt var væsentligt lavere tætheder af laks. Især ved det nedlagte Svenstrup Dambrug nedstrøms tilløb af Vejvad Bæk, burde der være basis for højere laksetætheder. Med hensyn til ørred er der til gengæld på 2 lokaliteter ved Sørvad meget høje tætheder. På de stationer opstrøms Munkbro hvor middeldybden var cm var tætheden af både laks og ørred ikke overraskende lav. OMRÅDE WIN-BIO LAKS NR. NR KLIPPET Tætheden for ørred og laks pr. 100m Etablerede stryg (De 13 stryg er befisket i hele deres længde) Tætheden for lakseyngel lå på mellem 0 og 177 (gennemsnit 51) pr. 100m og for ørredyngel på mellem 2 og 243 (gennemsnit 42) pr.100m. Tætheden for ældre laks lå på mellem 4 og 44 (gennemsnit 25) pr. 100m og for ældre ørred på mellem 1 og 12 (gennemsnit 7) pr.100m. Vandløbsstrækning (st.1, 13 og 16) Station 1 var en urørt strækninger med gruset og stenet bund. Station 13 var en strækning med sandet bund og kun lidt grus. Station 16 var en strækning med høller og stryg. Tætheden for lakseyngel lå på mellem 2 og 23 (gennemsnit 10) pr. 100m og for ørredyngel på mellem 7 og 111 (gennemsnit 47) pr.100m. Tætheden for ældre laks lå på mellem 1 og 38 (gennemsnit 17) pr. 100m og for ældre ørred på mellem 7 og 47 (gennemsnit 22) pr.100m.

17 Der er udsat stk. ½ års laks i området ved st.1 og 2, der alle var 1+ på undersøgelses tidspunkt. Udsætningslaksene var fedtfinneklippede og kunne derved skelnes fra de vilde laks. Det gav mulighed for fangst af op til laks, der var fedtfinneklippede. Der blev fanget 31 fedtfinneklippede 1+ laks og 83 vilde 1+ laks, der ikke var fedtfinneklippet, på st. 1 og 2. Der blev ikke fanget udsatte laks ovenfor udsætningslokaliteten. 2 tilsvarende undersøgelser i Råsted Lilleå og Gryde Å, der også er tilløb til Storå, viste en tæthed for lakseyngel på strygene på mellem 1 og 81 (gennemsnit 29) pr. 100m i Råsted Lilleå (2012, Holstebro Kommune) og en tæthed for lakseyngel på mellem 5 og 168 (gennemsnit 76) pr. 100m i Gryde Å (2013, Holstebro Kommune). En undersøgelse af 3 etablerede stryg i Sneum Å viste en tæthed for lakseyngel på mellem <1 og 12 (gennemsnit på 5) pr. 100m (2013, Esbjerg Kommune). OMRÅDE NR. LAKS ØRRED 0+ pr. m. bred 1+ pr. m. bred 0+ pr. m. bred 1+ pr. m. bred ,63 2,68 1,51 0,92 2 8,27 2,66 2,14 0,24 3 2,59 2,61 1,51 0,62 4 0,86 1,02 0,76 0,07 5 3,03 3,88 3,34 0,53 6 7,78 1,93 6,38 0, ,63 1,50 2,52 0,53 8 3,81 1,60 1,25 0,40 9 0,07 0,21 0,14 0, ,10 0,70 0,90 0, ,13 0,33 0,33 0, ,65 0,29 1,89 0, ,05 0,38 0,21 0, ,95 0,73 0,46 0, ,00 0,67 7,03 0, ,13 0,03 3,11 1,30 Tætheden pr. meter bred for laks og ørred

18 Antal Antal N= Længde Længdefordeling for laks Lakseyngel (0+) fra 4cm. - 9cm. og ældre laks (>1+) 9cm. - 17cm. Der er sandsynligvis kun 2 årgange repræsenteret. 140 N= Længde Længdefordeling for ørred Ørredyngel (0+) fra 4cm. - 11cm. Der er flere årgange af ørreder repræsenteret.

19 Andre arter OMRÅDE NR. LAMPRET 3PH HØ ÅL ELRITSE STRØMSKALLE GRUNDLING Andre arter 1 x x x x x 2 x x x x 3 x x x x x 4 x x x x 5 x x x x x 6 x x x 7 x 8 x 9 x x x x x 12 x x 13 x x x x 16 x x x Laks og ørred var de dominerende arter. Der blev fanget 7 øvrige arter; lampret, 3-pigget hundestejle (3PH), elritse, ål, strømskalle, havørred (HØ) og grundling.elritse forekom på 10 stationer, 3-pigget hundestejle forekom på 9 stationer og havørred på 3 stationer. De andre arter forekom på mellem 4 og 6 af de 16 stationer. Generelt var der den største artsdiversitet længst nede i vandløbet. Organisk belastning Station 9 var præget af organisk belastning/aflejring af partikulært materiale. Der har i det tidlige forår 2014 været vedligeholdt sandfang umiddelbart opstrøms dambrugets stemmeværk og i den forbindelse kom entreprenør til at grave igennem en nedgravet rørføring med jernholdigt drænvand. Ifølge dambrugsejer Oliver Morgan bevirkede det en stor flugt af okkerslam til nedstrøms vandløbsstræk herunder st. 9. Opmåling af fiskene St. 6 ved Holstebro Ringvej

20 Fysiske forhold Sand findes naturligt dominerende i området, som Vegen Å gennemløber og der er sandvandring i åen. Generelt er der gode forhold for laksefisk - dvs. et slynget vandløb med grusstryg og høller. På strygene var der sandaflejringer, der dækkede mellem <5 til ca. 50 %. I område 3 vil der på stryget (st.12 og 14) kunne udlægges håndsten i grupper (aflange øer) og derved skabes flere standpladser. St. Gns. bredde m. Dybde cm. min. mid. maks. OMRÅDE 1 Strøm Vand Bund Vegetations dækning % Sand dækning % Jævn/god Klart Sandet/gruset/ stenet , God/frisk/ri vende Klart Gruset/stenet , God Klart Sandet/gruset/s tenet , Jævn/god Klart Sandet/gruset/s tenet , Jævn/god Klart Sandet/gruset/s tenet , Jævn/god Klart Sandet/gruset/s tenet Jævn/god Klart Sandet/gruset , God Klart Sandet/gruset St. Gns. bredde m. Dybde cm. min. mid. maks. OMRÅDE 2 Strøm Vand Bund Vegetations dækning % Sand dækning % Jævn Klart Sandet/gruset/s tenet Jævn/god Klart Sandet/gruset Jævn/god Klart Sandet/gruset/s tenet St. Gns. bredde m. Dybde cm. min. mid. maks. OMRÅDE 3 Strøm Vand Bund Vegetations dækning % Sand dækning % 12 4, Jævn/god Klart Gruset , Svag/jævn Klart Blød/sandet/gr uset , God/frisk Klart Gruset/stenet <5 <5 15 2, Jævn/god/f Blød/gruset/ste Klart risk net/ler , Svag/jævn/ Blød/sandet/st Klart god enet/gruset Fysiske forhold

21 Konklusion Undersøgelsen i Vegen Å beskriver forekomsten af laks, ørred samt andre arter fra Sørvad til åens udløb i Storå ved Holstebro. Der har været fokus på bestandstætheden af laks og ørred på 13 konstruerede stryg, men også på bestandstætheden på 3 ikke restaurerede referencestræk. Fiskeundersøgelsen er ikke så omfattende, at det er muligt at bestemme åens samlede smoltproduktion af laks og ørred. Undersøgelsen viste at der især var store lakseyngeltætheder på lavvandede stryg i nedre del af vandløbet, der er gennemgribende restaureret. Til gengæld var der store ørredtætheder på stryg i Herning Kommune ved Sørvad, men også her var laksen til stede i mindre omfang. Udsatte laks var kun tilstede omkring udsætningsstedet i Museumsparken tæt på åens udløb i Storå. Der arbejdes fra Holstebro Kommunes side på en fjernelse af den sidste væsentlige spærring ved Munkbro Dambrug (Vandplan for Nissum Fjord). Det er et projekt, der gerne skulle betyde, at den samlede bestand af laksefisk i vandløbet forøges, ligesom projektet forventes at få positiv betydning for vandløbets artsdiversitet i øvre del af Vegen Å. Vandkvaliteten nedstrøms dambruget forventes ligeledes forbedret. El-befiskning St.9 ved Munkbro Dambrug