I forbindelse med vedtagelse af budget 2016, vedtog Byrådet en budgetnote vedr. udarbejdelsen af en skolestrukturanalyse, som følger:

Transkript

1 Indledning og baggrund I forbindelse med vedtagelse af budget 2016, vedtog Byrådet en budgetnote vedr. udarbejdelsen af en skolestrukturanalyse, som følger: Strukturanalyse: Analyse af Kolding Kommunes Skolestruktur fra 2010, med allonge fra 2013, har løbende dannet grundlag for dialog og udvikling af det kommunale skolevæsen i Kolding. Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør pålægges at udarbejde en ny skolestrukturanalyse for perioden , der viser de strukturelle potentialer og udfordringer i skolevæsenet. Strukturanalysen skal skabe klarhed over, hvilken elevtalsudvikling, der har været og forventes at være i de eksisterende skoledistrikter. Analysen skal, i forhold til de fysiske udviklingsplaner, afklare muligheden for at skabe lokaleoptimering med den konsekvens, at den gennemsnitlige klassekvotient hæves. I samme forbindelse vurderes, om der kan skabes øget effektivitet via strukturelle forandringer eller nybyggeri. Strukturanalysen skal ligeledes beskrive pædagogiske og ledelsesmæssige forhold, der i relation til skitserede scenarier, kan gøres gældende. Forhold, der handler om børn og borgere skal ligeledes tænkes ind i de scenarier, der beskrives, således at befordringsløsninger, tilgængelighed, skolernes betydning for lokalsamfundet, undervisningskvalitet- og miljø for elever og lærere mv. også bliver en del af analysen, samt naturligvis økonomiske opgørelser, som også dækker drift m.v. Jf. Byrådets beslutning d. 28. september 2015, pkt. 22, skal 10. klasses tilbuddet omfattes af strukturanalysen. Den samlede strukturanalyse skal forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget hurtigst muligt, og strukturanalysen skal endeligt godkendes af Byrådet. Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog d. 9. november 2015 følgende: Redegørelse vedr. strategi for samtænkning af daginstitutioner skal indgå i relation til strukturanalysen, særligt i forhold til de daginstitutioner, der ikke bor i kommunalt ejede lokaler. Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog d. 8. februar 2016 følgende: at forvaltningen i forbindelse med den igangværende strukturanalyse, også vurderer på de kapacitetsudfordringer, der med baggrund i ønsket om fleksibilitet i kombination med frit skolevalg, ønskes iagttaget. Børne- og Uddannelsesforvaltningen har med baggrund i de politiske vedtagelser udarbejdet nærværende analyse. 1

2 Analysen indeholder en indledning, baggrund, sammenfatning og metode, der efterfølges af tre overordnede afsnit som følger: Afsnit 1 Dette afsnit indeholder en pædagogisk analyse af Kolding Kommunes nuværende skolestruktur, undervisningskvalitet, herunder miljø for elever og lærere, ledelsesmæssige forhold og skolernes betydning for lokalsamfundet. Herefter følger en redegørelse for økonomi og effektivitet i Kolding Kommunes skolevæsen. Afsnittet vil afslutningsvist indeholde en strategi for sammentænkning af, hvilke daginstitutioner der naturligt kan indtænkes i skolestrukturanalysen. Det vil primært være daginstitutioner, der har til huse i lejede bygninger, der vil blive beskrevet. Afsnit 2 og 3 Afsnittene indeholder to hovedscenarier for en ændret skolestruktur. Hvert enkelt scenarie indeholder analyse af strukturelle potentialer og udfordringer. Der vil også være en beskrivelse af elevtalsudviklingen, den gennemsnitlige klassekvotient samt befordringsløsninger/tilgængelighed. Scenarierne vil også indeholde analyse af/om der skabes øget effektivitet via strukturelle forandringer eller nybyggeri herunder lokaleoptimering. Vurdering af 10. klassecenter vil indgå under Scenarie 3. I forhold til frit skolevalg, er det iagttaget under Cityskolen. Afsnit 2 beskriver forskellige scenarier for en ændret skolestruktur. De enkelte scenarier vil indeholde Afsnittet indeholder beskrivelser af scenarier, hvor elever på skoler uden overbygning henføres til skoler med overbygning. Scenarie 1: Elever fra Vester Nebel Skole henføres til Alminde-Viuf Fællesskole Scenarie 2: Elever fra Harte Skole henføres til Bramdrup Skole Scenarie 3: Elever fra Dalby Skole henføres til Brændkjærskolen Scenarie 4: Elever fra Sjølund-Hejls Skole henføres til Christiansfeld Skole Scenarie 5: Elever fra tidligere Skanderup skoledistrikt samt elever fra Fynslundskolen henføres til Kongsbjergskolen Scenarie 6: Elever fra Eltang Skole henføres til Lyshøjskolen Scenarie 7: Elever fra tidligere Hjarup skoledistrikt henføres til Vamdrup Skole Scenarie 8: Elever fra Ødis Skole henføres til Vonsild Skole 2

3 Afsnit 3 indeholder beskrivelse af scenarier vedrørende etablering af 3 storskoler. Scenarie 9: Brændkjærskolen, Sdr. Vang Skole, Aalykkeskolen og Munkevængets Skole nedlægges og eleverne flyttes til ny Cityskole Scenarie 10: Elever fra Vester-Nebel Skole, Harte Skole, Alminde-Viuf Fællesskole henføres til Bramdrup Skole Scenarie 11: Elever fra Ødis Skole og Dalby Skole henføres til Vonsild Skole 3

4 Sammenfatning I forbindelse med vedtagelse af budget 2016, vedtog Byrådet en budgetnote om udarbejdelse af en skolestrukturanalyse. Analysen indeholder en pædagogisk analyse den nuværende skolestruktur samt to afsnit, der beskriver to forskellige hovedscenarier, hvor skoler uden overbygning henføres til skoler med overbygning i hovedscenarie 1. I hovedscenarie 2 er der udarbejdet forslag til tre nye storskoler. Den pædagogiske analyse af den nuværende struktur viser samlet set tilfredsstillende resultater på Kolding Kommunes folkeskoler i forhold til kvalitet. Miljøet for elever og lærere følges tæt, og der bliver løbende fulgt op på evt. udfordringer. Ledelsestiden er normeret, så der sikres den rette balance mellem antallet af ledere og medarbejdere, ud fra de givne præmisser. Hvad angår skolernes betydning i forhold til lokalområder viser en rapport fra Teknologisk Institut, at skolelukninger ikke er årsag til lokalområders tilbagegang, men nærmere resultatet af en forudgående tilbagegang i indbyggertallet. Kolding Kommune er Danmarks 3. mest effektive kommunale almene skolevæsen målt på nettodriftsudgiften pr. elev. Der er et økonomisk rationaliseringspotentiale ved at henføre folkeskoler uden overbygning til folkeskoler med overbygning på ca. 15 mio. kr. årligt. Dette fordrer dog en investeringsudgift på ca mio. kr. Der vil ikke være tale om serviceforringelser set i forhold til undervisningen, men en række elever vil få længere skolevej. Driftseffektiviseringerne for de enkelte skoler kan ses af nedenstående skema. I forhold til etablering af 3 storskoler i Kolding Kommune, vil der også være et økonomisk rationaliseringspotentiale på ca. 15 mio. kr. årligt. Denne driftsoptimering fordrer investeringer for ca. 782 mio. kr. Driftseffektiviseringerne for de enkelte storskoler kan ses af nedenstående skema. Klassekvotienterne vil, hovedscenarie 1, på de nye skoler blive øget med gennemsnitligt ca. 2 elever pr. klasse i forhold til den nuværende skolestruktur. På storskolerne vil klassekvotienten gennemsnitligt stige med 5 elever pr. klasse. Økonomiske nøgletal ved ny skolestruktur i Kolding Kommune Effektiviseringer/ Investeringsudgift. Driftseffektivisering ny skolestruktur (1.000 kr./år) Investeringsudgift (1.000 kr.) Antal elever ny skole Klassekvotient ny skole Alminde-Viuf ,3 Fællesskole Bramdrup Skole ,8 Brændkjærskolen ,8 Christiansfeld Skole ,0 4

5 Kongsbjergskolen ,9 Lyshøjskolen ,8 Vamdrup Skole ,4 Vonsild Skole ,9 I alt Cityskolen ,1 Nordskolen ,7 Sydskolen ,9 I alt

6 Metode: Analysen er et oplæg til politisk drøftelse, og scenarierne er tænkt som muligheder, der viser eksempler på forskellige løsninger i forhold til en ny struktur, og som giver et billede af, omfanget af eksempelvis bygningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske konsekvenser af de forskellige løsningsmodeller. For hvert scenarie beskrives pædagogiske og ledelsesmæssige forhold i relation til de foreslåede ændringer. Herudover vil de samlede effektiviseringer for hvert scenarie blive opstillet, hvor udgiften til undervisning, SFO og befordring vil blive indregnet. Endvidere vil den samlede investeringsudgift fremgå. Det er en kommunal opgave at drive folkeskoler, hvorfor der ikke er adgang til lånefinansiering af anlægsudgifter. Investeringerne i forbindelse med de forskellige scenarier, skal derfor alene finansieres via kommunens likvide midler. Driftseffektiviseringerne er beregnet for hver enkelt skoleprognoseår frem til skoleåret 2028/29. Beregningerne er udarbejdet på baggrund af Kolding Kommunes elevtalsprognose, som er udarbejdet af rådgivningsvirksomheden COWI i april Elevtalsprognosen er ikke eksakte tal, da den bygger på et historisk datagrundlag, og der vil derfor være en vis usikkerhed, jo længere ud i fremtiden prognosen skønner elevtallet. Kriterierne for udarbejdelse af elevtalsprognosen er vedtaget i Børne- og Uddannelsesudvalget d. 8. februar Endvidere er der en vis usikkerhed i forhold til det frie skolevalg, som betyder, at forældrene frit kan vælge mellem folkeskolerne i Kolding Kommune, såfremt der er ledig kapacitet på den ønskede folkeskole. Tendenserne for valg af anden skole end distriktsskolen er indarbejdet i prognosetallene. By- og Udviklingsforvaltningen har i forhold til kollektiv trafik udarbejdet overslagsberegning i henhold til den forslåede ændrede skolestruktur. Beregningerne er fortaget ud fra, at eleverne ikke bør få længere transporttid end 75 min. hver vej, som fremgår af det allerede vedtagne administrationsgrundlag for befordring af skoleelever i Kolding Kommune. Endvidere er beregningerne foretaget ud fra gældende politiske beslutninger, herunder de pt. trafikfarlige veje og skolernes gældende ringetider. Med ændring af disse beslutninger, vil det være muligt at reducere udgifterne til befordring. Som alternativ til Sydtrafik er det overvejet, om kørselskontoret via Bjert Busser i stedet kan varetage opgaven, men da det i det nuværende udbud fremgår, at der som min. vil blive opkrævet for 2 timers kørsel, vil dette være en dyrere løsning i forhold til Sydtrafik. Af de følgende sider vil Arkitekt Gorm Nielsens forudsætninger, for udarbejdelse af udviklingsplaner for ny skolestruktur, fremgå. Arkitekt Gorm Nielsen har under hvert enkelt scenarie udarbejdet forslag til, hvordan skolen på baggrund at den foreslåede strukturændring, 6

7 kan se ud. Der er for hvert enkelt scenarie beregnet en forventet investeringsudgift. Arkitekt Gorm Nielsen indleder hvert af scenarierne med en kort beskrivelse af skolen i dag. Arkitekt Gorm Nielsens metode De fysiske og bygningsmæssige rammer bidrager til at skabe eller begrænse mulighederne for det pædagogiske og sociale liv på skolen. Kolding Kommune har gennem flere år arbejdet målrettet på at skabe helhed og kvalitet i folkeskolernes fysiske rammer. Man er nået langt, men Kolding Kommunes visioner for fremtidens folkeskole og krav om nye undervisnings- og arbejdsformer gør en tilpasning af en del af de eksisterende skolebygninger nødvendig. Helhed Skolerne fremstår oftest som en sammensat og kompleks bygningsstruktur, og der kan være behov for en reorganisering af helheden. En reorganisering, der skaber logiske sammenhænge og understøtter det pædagogiske arbejde. Det er i denne sammenhæng tilstræbt at tilvejebringe en struktur, der er i overensstemmelse med de pædagogiske perspektiver, hvor der bl.a. tænkes på: At give mulighed for en skole med integreret SFO-ordning At opdele skolen i naturlige enheder. Herunder som minimum at sikre, at den enkelte årgang kan holdes samlet i samme område. At aldersgrupper placeres i bygninger/fysiske rammer og nær udearealer, der understøtter deres mentale og fysiske behov. At det pædagogiske servicecenter gives en placering, der udtrykker dets betydning som kernen i skolens virksomhed. At skolens administrative personale samles og dermed signalerer, at skolen er én institution. At lærernes, pædagogernes og evt. andre personalegruppers selvstændige pauserum nedlægges og erstattes af et eller flere fælles personalerum, der underbygger og udtrykker kravet om et tæt samarbejde om et fælles mål. De fælles personalerum skal give mulighed for individuel planlægning og fælles forberedelse. Muligheder og begrænsninger En fornyelse inden for allerede givne ydre rammer i et større bygningsanlæg indeholder mange muligheder og perspektiver også for tilrettelæggelsen af et nyt og tidssvarende undervisningsmiljø. Gennem ændringer i bygningsanlægget kan der gives mulighed for udvikling af nye samarbejdsmønstre. Gennem ændringer i de enkelte lokaleafsnit, udnyttelse af gangarealer og sekundærarealer og lign., kan der skabes helt nye og forbedrede muligheder for undervisningens tilrettelægning og gennemførelse og for elevernes og personalets trivsel. 7

8 De eksisterende fysiske rammer lægger dog også begrænsninger for mulighederne. Statik, flugtvejsforhold og brandkrav m.v. må medtænkes i løsningerne. Fleksibilitet kan trods alt købes for dyrt. I arbejdet med udviklingsplanen for den enkelte skole er der foretaget en grundig analyse af de foreliggende fysiske rammer, således at bygningsmæssige begrænsninger og muligheder indgår i overvejelserne af mulighederne for etablering af et fleksibelt undervisningsmiljø på lige fod med ønskerne om forbedring af de pædagogiske arbejdsforhold. Kompromisser I sagens natur er det vanskeligt at efterkomme alle ønsker, når et fleksibelt undervisningsmiljø skal etableres i eksisterende bygninger. De valgte løsninger vil altid indeholde en række kompromisser. Kun gennem en samlet vurdering af de mange pædagogiske og bygningsmæssige parametre, der indgår i overvejelserne ved etablering af et fleksibelt undervisningsmiljø, kan der træffes beslutning om, hvor bygningsændringer for opfyldelse af pædagogiske principper må vige for økonomisk forsvarlige bygningsmæssige muligheder og omvendt. Dette er endnu et eksempel på, at det er nødvendigt at tænke i helheder. Kapacitet Som et væsentligt grundlag for udarbejdelsen af skolestrukturanalysen indgår en vurdering af kapacitetsbehov i skole og SFO. Vurderingen tager afsæt i en af Børne- og Uddannelsesforvaltningen udarbejdet elevtals-prognose for den foreslåede skolestruktur. For den enkelte skole er udviklingen i elevtallet og dermed behovet for hjemklasselokaler 1 analyseret og sammenholdt med skolens nuværende kapacitet. I det omfang elevtalsprognosen viser et stabilt behov for etablering af yderligere hjemklasselokaler er dette indarbejdet i forslaget til udviklingsplan for den enkelte skole. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at aflastningslokaler som f.eks. grupperum og fællesrum, der måtte indgå som et led i etablering af et fleksibelt undervisningsmiljø, er påregnet anvendt til hjemklasse-lokale(r) i en eventuel forbigående spidsbelastningsperiode. Når der på en skole etableres en indskolingsafdeling hvor undervisnings- og SFO-lokaler integreres i samme område, skabes en rummelig og fleksibel struktur. Vurderingen af kapaciteten i SFO beror i denne situation i højere grad på personalenormeringen end på en opmåling af kvadratmetre, da der i et sådant indskolingsafsnit vil være en rummelighed der indebærer, at samtlige børn, der er omfattet af pasnings-garanti, vil kunne rummes i området. Den rummelige og fleksible lokalestruktur giver endvidere plads til glidende overgang. Såfremt en skole har specialklasser eller modtageklasser, er disse inddraget i kapacitetsbetragtningerne. Det er generelt forudsat, at disse klasser optager, hvad der svarer til et normalklasselokale. 1 En hjemklasse er elevernes faste klasselokale 8

9 Udviklingen i antallet af specialklasser og modtageklasser er fastholdt på det nuværende niveau. I vurderingen af den enkelte skoles kapacitet indgår endvidere en vurdering af omfanget og størrelsen af det pædagogiske servicecenter, det pædagogiske værksted, personalerum og faciliteter til personalets forberedelse samt antallet af kontorer til skolens administrative opgaver og kapacitet i faglokaler og værksteder. I det omfang der er behov herfor, er disse områder søgt tilpasset eventuelt stigende elevtal og deraf følgende stigende antal medarbejdere. Lokalestruktur Sideløbende med arbejdet med at tilvejebringe en tilfredsstillende overordnet organisering af skolens forskellige områder er der foretaget en vurdering af, hvorledes der udover det nødvendige antal hjemklasse-lokaler kan skabes den nødvendige rummelighed i de enkelte undervisningsafsnit. I et fleksibelt undervisningsmiljø behøver dette ikke nødvendigvis at foregå ved en udvidelse af det enkelte klasselokales areal, men i højere grad ved etablering af aflastningsarealer/supplerende arealer i direkte tilknytning til klasselokalet kombineret med en anderledes møblering af de eksisterende klasselokaler. Ofte fremkommer disse arealer ved at reducere antallet af klasser i et givent område og efterfølgende ændre disse klasselokaler til de nødvendige tillægs- og supplementarealer. I nogle situationer medfører denne udtynding et behov for, at der må foretages tilbygning for at kunne fastholde eller bringe skolens kapacitet i overensstemmelse med det i henhold til prognosen forventede elev- og klassetal. Med i overvejelserne er derfor også en vurdering af, hvor og i hvilket omfang, der med skyldig hensyn til helheden, udearealerne og arkitekturen, kan indpasses tilbygninger. I arbejdet med at etablere et fleksibelt undervisningsmiljø i de enkelte undervisningsafsnit, er udgangspunktet ofte en række ensartede små og lukkede klasserum, placeret langs brede gange. En struktur, der medvirker til at fastholde læreren og eleven i den traditionelle, auditorielignende undervisningssituation. En struktur skabt til envejs kommunikation. Gennem færrest mulige indgreb i eksisterende vægge søges skabt mulighed for nye rumlige sammenhænge, og gang- og sekundærarealer søges inddraget således, at der fremkommer en ny, mere rummelig og fleksibel lokalestruktur, der giver mulighed for forandring og omstilling. Fleksibilitet kan i bygningsmæssig sammenhæng opfattes på flere måder. Man kan bl.a. tale om en omstændig fleksibilitet, hvor det at skabe forandring er tidskrævende, måske kræver flytning af tunge foldevægge eller som efterlader behov for ommøblering, før den nye situation er funktionsdygtig. Hvor det er fundet muligt, er det i stedet tilstræbt at skabe en umiddelbar fleksibilitet. Herved forstås, at forandring skabes ved blot at åbne en dør eller et vindue for dermed umiddelbart at kunne tage nabolokalet i brug. Dette er eksempelvis aktuelt ved overgang fra en fælles instruktion til opdeling i hold eller grupper. 9

10 Brugen af flere lokaler og områder på samme tid stiller krav om overskuelighed og visuel kontakt, hvorfor døre med glasudskæring og vinduer i indervægge er vigtige elementer i de foreslåede ombygninger. I et fleksibelt undervisningsmiljø er hjemklasseprincippet fastholdt, men det enkelte klasselokale ændrer karakter og kan nu også ses som base for en gruppe børns (klassens) varierende og skiftende dagligdag på skolen. En dag, der veksler mellem samling, hold- og gruppearbejde, herunder samarbejde med de øvrige grupper på samme årgang/ i samme afdeling. Inventar Inventar og møbler spiller en vigtig rolle. Det må være fleksibelt og med stor mobilitet, således at det kan understøtte de varierende arbejdssituationer og behov. Elevborde og stole skal kunne anvendes af mange og skal derfor let kunne indstilles. Almindelig bordhøjde (voksenhøjde) kombineret med stole, der er anvendelige til flere, er at foretrække. Ikke mindst ud fra et hensyn til læreres og pædagogers arbejdsstilling når de skal assistere eleverne. Elevborde skal kunne adderes og danne forskellige opstillinger, og det kan være relevant at have enkelte robuste hæve-sænkbare arbejdsborde til brug for mere groft arbejde. Der må være mulighed for arbejde med vand og edb og mulighed for at opbevare materialer og igangværende elevarbejder i skabe og på reoler. Der skal være mobile tavler, reoler og skærmvægge, der kan danne nicher, og som kan anvendes til opdeling af større arealer i mindre afsnit. Arbejdsmiljø og indeklima En direkte konsekvens af udviklingsplanerne er en klar forbedring af såvel personalets som elevernes arbejdsmiljø. Med de i udviklingsplanerne foreslåede om- og tilbygninger skabes en større rummelighed med overskuelige og mere venlige lokaler, hvor inventar og møblering vil være tilpasset og egnet til de varierende arbejdsformer. I forbindelse med ombygningsarbejder i de berørte områder istandsættes nedslidte lokaler, og materialer og installationer fornyes eller repareres i fornødent omfang. Specielt vil der være fokuseret på, at akustik og ventilation bringes i overensstemmelse med gældende lovgivning. Forslagene til udviklingsplan kan i nogle tilfælde også indebære en forbedring af de sanitære forhold. Flere skoler er bygget i en tid, hvor gårdtoiletter udgjorde det eneste tilbud til eleverne. I dag anvendes gårdtoiletterne nærmest ikke. Enten fordi de er nedlagt og inddraget til depotformål, eller fordi de fremstår nedslidte og uhumske. I det omfang det er fundet nødvendigt, er der medtaget etablering af tidssvarende toiletfaciliteter for eleverne ved eller i nærheden af deres undervisningsområde. Generelt gælder det i øvrigt, at Bygningsreglementets krav skal opfyldes til nutidig standard ved alle væsentlige ombygninger, og når et område skifter anvendelse. 10

11 Vedligehold Gennemførelsen af forslagene til udviklingsplan indebærer ikke alene forbedringer af pædagogisk karakter, men medvirker også til at forbedre vedligeholdelsesstandarden på skolerne. Således vil de områder og lokaler, der er omfattet af forslagene efter ombygningsarbejdernes gennem-førelse, fremstå moderniserede og indvendigt istandsatte. Skolernes behov for vedligeholdelse er registreret af Bygningsafdelingen og fremgår af rapporten for bygningsvedligehold, også kaldet Bygnings-rapporten. Hvor det i den Fysiske udviklingsplan for skoleområdet er fundet påkrævet at opdatere en skoles fysiske rammer, er udgiften til det af Bygningsafdelingen opgjorte behov for vedligeholdelse indarbejdet i den samlede anlægsudgift for de områder af skolen den er berørt af forslaget. For de områder af skolen der ikke er berørt af den fysiske udviklingsplan, fremgår det af Bygningsafdelingen registrerede behov for vedligeholdelse alene af Bygningsrapporten. Den enkelte skole De af skolestrukturanalysen berørte skoler er beskrevet i et selvstændigt afsnit, der indeholder følgende: En kort beskrivelse af skolen. Analyse af skolens nuværende situation sat i forhold til forslag til ny skolestruktur og prognosen for udvikling i skolens elev- og klassetal. Gennemgang af de problemstillinger der i forbindelse med de tidligere fysiske udviklingsplaner er blevet fremhævet af projektgrupperne i det omfang de stadig findes relevante. Kort beskrivelse og gennemgang af forslagets hovedområder, opdelt således at beskrivelsen følger den mulige etapevise gennemførelse. Afrunding der redegør for de muligheder, der opnås med forslaget og for den kapacitet, der vil være til stede i skole og SFO. Tegningsmateriale Situationsplan hvor eventuelle tilbygninger eller nybygninger er markeret. Etageplaner der illustrerer skolens lokalesituation i skoleåret 2015/16. Etageplaner af forslaget til udviklingsplan ved ny skolestruktur, illustreret ved elev- og klassetal skoleåret 2017/18. Det udarbejdede tegningsmateriale er organiseret således, at det er muligt umiddelbart at sammenholde de enkelte etageplaner af nuværende forhold (skoleåret 2015/16) med forslaget til udviklingsplan i ny skolestruktur. 11

12 Detaljeringsgrad De udarbejdede forslag til udviklingsplaner og de beskrevne forslag skal opfattes som programskitser, der illustrerer arealudlæg og eksempler på disponering af skolens enkelte funktionsområder og sammenhængen mellem disse. Hvis et forslag ønskes realiseret, vil der skulle udarbejdes mere detaljerede dispositions- og skitseforslag med udgangspunkt i en dialog med skolens brugere. Hvor der er tale om tilbygninger mindre, såvel som større, der i højere grad frigør sig fra de eksisterende bygninger skal planerne opfattes som et tegnet program, der beskriver de pædagogiske og funktionelle aspekter og dermed kan danne udgangspunkt for formgivningen af det egentlige byggeprojekt. I denne forbindelse bør tilbygningens relation til eksisterende byggeri såvel som dens indretning overvejes nøjere. Enkelte forslag har et omfang der indebærer, at der vil skulle udarbejdes lokalplan. De skitserede løsninger vil i en senere fase skulle myndighedsgodkendes, herunder brandforhold og flugtveje. Dette kan, hvor der er tale om ældre bygninger, der ikke lever op til nutidig lovgivning, få betydning, idet de udarbejdede forslag vil være betinget af bygnings- og brandmyndighedernes godkendelse. Etapedeling Det for den enkelte skole udarbejdede forslag til udviklingsplan illustrerer forholdene for den pågældende skole efter gennemførelse af forslaget i dets fulde omfang. En realisering af udviklingsplanen vil kunne gennemføres i flere etaper. Af den til den enkelte skole hørende beskrivelse fremgår oplæg til etape-deling A, B, C osv. De enkelte etaper er endvidere angivet på det tilhørende tegningsmateriale. Med mindre andet er angivet, er den alfabetiske opdeling ikke er udtryk for en bunden eller prioriteret rækkefølge. 12

13 Pædagogisk analyse af nuværende struktur Dette afsnit indeholder en pædagogisk analyse af Kolding Kommunes nuværende skolestruktur, herunder kvalitetsmæssige forhold, miljø for lærere og elever, ledelsesmæssige forhold og skolernes betydning for lokalsamfundet. Herefter følger en redegørelse for økonomi og effektivitet i Kolding Kommunes skolevæsen. Afsnittet vil afslutningsvist indeholde en beskrivelse af, hvilke daginstitutioner der naturligt kan indtænkes i skolestrukturanalysen. Det vil primært være daginstitutioner, der har til huse i lejede bygninger, der vil blive beskrevet. Kvalitet Skolevæsenets undervisningskvalitet kan vurderes ud fra mange forskellige parametre. I denne analyse tages der udgangspunkt i skolevæsenets kvalitetsrapport, undersøgelse af undervisningseffekt og den kommunale evalueringsrapport for læsning. Kvalitetsrapport De lovpligtige og årlige kvalitetsrapporter tegner samlet set et meget positivt billede af Kolding Kommunes skolevæsen. Rapporterne bygger på oplysninger om de resultater, som skolerne opnår med hensyn til elevernes læring, trivsel, overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse samt inklusion og kompetencedækning. Vurderingsgrundlaget er de nationale mål for folkeskolen, som de lokale resultater vurderes i forhold til. Hovedkonklusionerne i rapporten er: - Faglige niveau Det faglige niveau vurderes som tilfredsstillende; eleverne får et højt udbytte af undervisningen, og det faglige niveau er stigende. Der har således over en treårig periode samlet set været en positiv udvikling i elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale test. Samlet set ligger Kolding Kommune på langt de fleste faglige resultatoplysninger på niveau med, eller over landsgennemsnittet. - Trivsel Med hensyn til elevernes trivsel, tegner kvalitetsrapporten ligeledes et tilfredsstillende billede. Kolding Kommune ligger på niveau med eller over landsgennemsnittet i forhold til elevernes trivsel og klarer sig desuden flot sammenlignet med kommuner, der ligner Kolding Kommune på en række socioøkonomiske faktorer. Udviklingen i elevernes trivsel kan ikke følges over tid, idet den nationale trivselsmåling blev gennemført første gang i skoleåret 2014/15. - Nationale mål I skolevæsenet arbejdes der konstruktivt med de nationale mål for folkeskolen. To mål er opfyldt; nemlig understøttelsen af 95-procent-målsætningen, og at eleverne opnår et højere fagligt niveau, inden de forlader folkeskolen. På fire af de øvrige mål for folkeskolen, som der følges op på i rapporten, er der en positiv udvikling set over en treårig periode. På et mål er målopfyldelsen uændret (flere opnår karakteren 2 i dansk og matematik) og på et andet mål 13

14 (trivsel) kan progressionen endnu ikke følges. - Opmærksomhedspunkter På trods af det generelt høje niveau i skolevæsenet er der enkelte opmærksomhedspunkter. Det drejer sig om andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning i de nationale test, hvor andelen er faldende set over en treårig periode. Desuden ses et fald i niveauet i mundtlig og skriftlig engelsk i folkeskolens afgangsprøve, og endelig er der en svag tendens til, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, er faldende. Udviklingerne giver ikke anledning til konkrete opfølgningsinitiativer, men bør følges nøje for at sikre, at der ikke er tale om varige tendenser. Undervisningseffekt Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund. Er undervisningseffekten for eksempel +0,2 har skolen løftet eleverne 0,2 karakterpoint højere end forventet. Undervisningseffekten er således et tal for, hvor gode skolerne er til at løfte deres elever. Undervisningsministeriet har udarbejdet måltal, der belyser undervisningseffekten på alle skoler. Tallene i tabellen nedenfor er baseret på resultater fra 2015 og viser, at Koldings skoler placerer sig som de bedste i regionen og i den bedste tredjedel på landsplan. Haderslev Score DK Vejen Score DK 1 Sønder Otting Skole 62, Grønnevangskolen 64, Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup 61, Bække Skole 62, Gram Skole 55, Jels Skole 58, Lagoniskolen 52, Højmarkskolen 56,6 490 Hedensted Score DK 5 Rødding Skole 53, Stjernevejskolen 71, Østerbyskolen 48, Hedensted Skole 68, Brørupskolen 42, Rask Mølle Skole 66,8 166 Vejle Score DK 4 Lindved Skole 64, Firehøjeskolen 73, Skolen i Midten 49, Kirkebakkeskolen 71, Løsning Skole 49, Vindinge Skole 70, Tørring Skole 48, Englystskolen 69,1 127 Kolding Score DK 5 Mølholm Skole 66, Sdr. Bjert Central Skole 80,6 8 6 Petersmindeskolen 65, Munkevængets Skole 80, Ødsted Skole 64, Kongsbjergskolen 76, Bredagerskolen 61, Lyshøjskolen 76, Øster Starup Skole 60, Sdr. Vang Skole 75, Hælagerskolen 59, Brændkjærskolen 75, Bredsten-Gadbjerg Skole 59, Alminde-Viuf Fællesskole 74, Søndermarksskolen 59,

15 8 Christiansfeldskole 73, Firkløverskolen 59, Vonsild Skole 72, NOVA skolen 56, Aalykkeskolen 68, Fælleshåbsskolen 54, Vamdrup Skole 65, Thyregod Skole 53, Bramdrup Skol 62, Vejle Midtbyskole 49,5 640 Middelfart Score DK 18 Smidstrup-Skærup Skole 42, Strib Skole 68, Lillebæltsskolen 66, Østre Skole 64, Nørre Aaby Skole 61, Vestre Skole 60, Hyllehøjskolen 57, Ejby Skole 54, Anna Trolles Skole 49,8 632 Kilde; Søndagsavisen , på baggrund af tal fra undervisningsministeriet. Den kommunale evalueringsrapport for læsning Udviklingen på læseområdet i Kolding kommune er fulgt tæt med årlige klasselæseprøver siden Prøveresultaterne for de tosprogede elever er fra 2001 opgjort separat for også at kunne følge udviklingen og justere indsatsen på dette område. I foråret 2015 blev den kommunale evalueringsplan på læseområdet revideret. Den nye plan indeholder Sprogvurderingen og Bogstavkendskabsprøven i 0. klasse, en ny ordlæseprøve i 1. klasse, den kendte SL40 i 4. klasse, en tekstlæseprøve i 7. klasse og nationale test i og 8. klasse. Evalueringsrapporten analyserer elevernes sproglige kompetencer ved skolestart og elevernes læseresultater på 1., 2., 4. 6., 7. og 8. klassetrin. Analysen viser, at der er behov for en tidlig sproglig og skriftsproglig indsats. I hele skoleforløbet skal der arbejdes målrettet med sprogbaseret undervisning, læseforståelse og faglig læsning. -Tidlig indsats Resultaterne af Sprogvurderingen, Bogstavkendskabsprøven, prøven i bogstavskrivning og Ordlæseprøve 1 er samlet set positive. Allerede ved skolestart ses dog en tydelig forskel mellem den samlede elevgruppen og de tosprogede elever. Det er sprogforståelsen og ordkendskabet, der i særlig grad udfordrer de tosprogede elever. - Kommunale klasselæseprøver I de kommunale klasselæseprøver på 4. årgang ses en tilbagegang i resultaterne. Det er første gang Kolding Kommune ligger under landsopgørelsen fra På 7. klassetrin ses en tilbagegang siden sidste prøvetagning. Resultatet er bekymrende, og der er stor forskel på skolernes resultater. - Nationale test 15

16 Resultaterne i de nationale test sammenlignet med landsgennemsnittet er tilfredsstillende. På alle årgange ligger Kolding Kommune over landsgennemsnittet med hensyn til andelen af gode læsere. Også med hensyn til andelen af de allerdygtigste ligger Kolding Kommune - med undtagelse af 2. klassetrin - over landsgennemsnittet. Andelen af elever med dårlige resultater er i Kolding en del under og dermed bedre end landsgennemsnittet. - Tosprogede elever I de kommunale klasselæseprøver ses på alle klassetrin undtagen i Bogstavskrivning i 0. klasse -, at de tosprogede elever har dårligere resultater end hele gruppen. De tosprogede elever er allerede ved skolestart udfordret, fordi de har en mindre sproglig bagage, - et mindre ordkendskab, en mindre sprogforståelse og et mindre kendskab til den omgivende kultur. En del af de tosprogede elever er også udfordret i forhold til deres socioøkonomiske udgangspunkt. Det er dog vigtigt at understrege, at de to- og flersprogede elever er en meget sammensat gruppe. Sammenfatning vedr. kvalitet Kvalitetsrapporten, tal vedr. undervisningseffekt og den kommunale evalueringsrapport for læsning viser samlet set tilfredsstillende resultater på Kolding Kommunes folkeskoler. Denne analyse giver dermed ingen indikationer, der peger mod at undervisningskvaliteten er bedre eller ringere på de små skoler, de store skoler eller på skoler med en høj andel af tosprogede elever. Miljø for elever og lærere Arbejdsmiljø Alle Kolding Kommunes skoler er arbejdsmiljøcertificeret, udarbejder de lovpligtige arbejdspladsvurderinger og bliver i forbindelse med arbejdsmiljøcertificeringen løbende eksternt auditeret. Ved eventuelt konstaterede afvigelser fra certificeringsbetingelserne bliver der løbende rettet op på de konstaterede mangler. Med baggrund i de konkrete afvigelsesrapporter der har været, har forvaltningen ikke fundet anledning til at iværksætte særlige initiativer, idet det i alle tilfælde drejer sig om mindre afvigelser. Undervisningsmiljøvurdering Antimobbestrategier, elevarbejdspladsvurderinger og undervisningsmiljøvurderinger er alt sammen elementer, der indgår i skolernes pædagogiske strategier, og der bliver løbende taget initiativer til forbedringer inden for alle områderne. Arbejdet er lagt i faste rammer, og der bliver foretaget de nødvendige undersøgelser med de rette terminer. Langt de fleste skoler er at finde på Dansk Center for Undervisningsmiljøs kort over danske skoler med en offentliggjort undervisningsmiljøvurdering. Alle kommunens folkeskoler (herunder specialskoler) er tilmeldt Undervisningsministeriets trivselsværktøj. I forbindelse med ministeriets trivselsundersøgelse gennemføres et tillæg, som sikrer, at undersøgelsen også er lovmæssigt gyldig som undervisningsmiljøvurdering. 16

17 Fremadrettet betyder det, at undervisningsmiljøvurderingerne gennemføres synkront i kommunen. Første fælles undervisningsmiljøvurdering gennemføres i foråret 2016 og skal som minimum gennemføres hvert tredje år. Ledelsesmæssige forhold I Kolding Kommunes Skolevæsen er ledelsestiden normeret, hvilket medfører, at skolerne ikke selv bestemmer hvor meget tid til ledelse, der er på hver skole, eller hvor mange ledere, der kan ansættes på hver skole. På mindre skoler uden overbygning er der normeret 1 lederstilling til lærerfaglig ledelse og ca. 3/4 lederstilling til pædagogfaglig ledelse i undervisning og SFO. Opgaven med lærerfaglig ledelse er fordelt på to personer således, at skoleinspektør og viceskoleinspektør deler den afsatte ledelsestid på 1 normeret stilling. Den resterende tid underviser de. På de tosporede overbygningsskoler er der normeret 2 lederstillinger til lærerfaglig ledelse og ca. 1 lederstilling til pædagogfaglig ledelse i undervisning og SFO. På de tresporede overbygningsskoler er der normeret ca. 2,5 lederstillinger til lærerfaglig ledelse og ca. 1,3 lederstillinger til pædagogfaglig ledelse i undervisning og SFO. På skoler med flere spor eller specialklasserække er der en afdelingsleder til den opgave. Ved at have normeret ledelsestid sikres den rette balance mellem antallet af ledere og medarbejdere, ud fra de givne præmisser, herunder lovgivning, overenskomster og økonomi. Det medfører, at der kun i begrænset omfang kan reduceres på ledelsestid, hvis alle matrikler fastholdes. I forhold til eventuel fælles ledelse af dagtilbud og skoletilbud, er det af væsentlig betydning, at ledelsen er synlig, nærværende og tilgængelig. Fælles ledelse giver derfor kun mening på relativt små enheder, hvor det er muligt for lederen at udføre ledelse, der opfylder ovenstående anbefalinger. Det gør sig f.eks. allerede gældende i Eltang, Fynslund og Sdr Bjert/Sdr. Stenderup, hvor der er fælles ledelse af skole og dagtilbud. Ønskes synlig, nærværende og tilgængelig ledelse af to (eller flere) geografisk spredte enheder, vil besparelsen være meget lille. Besparelsen vil i så fald alene udgøres af forskellen mellem en afdelingsleders løn og skolelederens løn. Skolernes betydning i forhold til lokalområder Skoler i landdistrikter Teknologisk institut har i 2008 udarbejdet rapporten Skoler i landdistrikter, der undersøger hvilken betydning skolen har for lokalområdet i landdistrikter. Rapportens overordnede konklusion er, at skolelukninger ikke er årsag til lokalområders tilbagegang, men nærmere resultatet af en forudgående tilbagegang i indbyggertallet. 17

18 Analyse af til- og fraflytningsstatistik fra Danmarks Statistik viser, at tilflytningen af børnefamilier til lokalområder, hvor der er lukket skoler, ikke er mindre efter skolelukningen end før. Teknologisk Institut har også foretaget en spørgeskemaundersøgelse af danske forældre, der viser, at en relativt stor andel, (60%), af danske forældre tillægger det afgørende eller stor betydning, at der ligger en skole i lokalområdet, hvis de skulle flytte på landet. Disse forældre begrunder det især med, at nærheden skaber trygge rammer for de mindre børn samt, at skolen styrker det lokale fællesskab og kontakten til andre forældre. De vil gerne have små skoler og ser dette som en kvalitet i sig selv. Det viser, at mange forældre siger, at det har betydning, at der ligger en skole i lokalområdet, men den faktiske flyttestatistik viser, at områder, hvor der er lukket skoler, har uændret tilflytning. Rapporten viser, at et lokalområdes attraktivitet og udvikling er påvirket af mange forskellige faktorer, og at nogle lokalområder kan være begunstiget af følgende faktorer: Nærhed og pendling til større arbejdspladser og byområder Herlighedsværdier og natur At kommunen udstykker nye grunde til beboelse Flere cases illustrerer, at lokalområdet kan tiltrække tilflyttere ved, at kommunen har en udstykningspolitik, der udnytter lokalområdets styrkepositioner og f.eks. udstykker "udsigtsgrunde". Gode busforbindelser og infrastruktur. Nogle lokalområder er begunstiget af at ligge tæt ved motorveje, der muliggør pendling til centerområder eller at have gode busforbindelser, mens et områdes dårlige busforbindelser er med til at hæmme områdets udvikling og yderligere tilflytning, da det er nødvendigt at have bil for at kunne bo i området. Ud over disse faktorer kan et lokalområde have andre kulturelle ressourcer og styrker, som er vanskeligere at beskrive og måle. Casestudierne peger på, at styrken af den kulturelle identitet og det sociale sammenhold i området kan være en væsentlig forklaring på, hvordan et lokalområde påvirkes af en skolelukning. Skoler i byzoner Der findes ikke danske undersøgelser af skolelukningers påvirkning på lokalområder i byzoner. Der findes i Kolding Kommune en skole i byzonen med en høj andel af tosprogede elever (mere end 50%). Skolen er kendetegnet ved, at skolens elever er bosat i nærliggende almennyttigt boligbyggeri, med meget lidt social iværksætteri/kulturelle ressourcer. Her har skolen overtaget en vigtig rolle. Skolen samarbejder blandt andet med boligselskaberne om at initiere projekter og aktiviteter, der giver liv i lokalområdet. Skolerne er også meget aktive i integrationsindsatsen. Det sker uformelt, når skolen mødes med forældre, men også gennem 18

19 formelle projekter og initiativer bidrager skolen med viden og engagement i integrationsarbejdet og det kriminalpræventive arbejde. Skolen har således en vigtig funktion i forhold til integrationsindsatsen og den kriminalpræventive indsats. Økonomi og effektivitet Kolding Kommune er blandt Danmarks mest effektive kommunale skolevæsener. Kolding har således den tredje laveste nettodriftsudgift pr. elev af alle kommuner i Danmark. En af de vigtige parametre i forhold til folkeskolens udgift pr. elev, er antallet af elever i hver klasse. Jo tættere antallet af elever er på det maksimale (28), desto lavere vil udgiften pr. elev være. Tabellen nedenfor viser nettodriftsudgiften pr. elev for Kolding Kommune og sammenlignelige kommuner ( indbyggere) i årene

20 Daginstitutioner, der har til huse i lejede lokaler I forbindelse med de opstillede scenarier omkring etablering af en ny skolestruktur, vil der blive bygningskapacitet ledig til andet formål. Enkelte bygninger vil kunne overgå til salg eller andre forvaltninger, men nogle vil Børne- og Uddannelsesforvaltningen kunne drage stor fordel af, at benytte til andre formål. De steder hvor der i dag er daginstitution i lejede lokaler, ville kunne overflyttes, efter en ombygning, til de ledige bygninger, der vil komme efter henførelse af elever. I dag har 7 daginstitutioner til huse i lejede lokaler. Institutionsnavn Distrikt Aldersgrupper Antal pladser Flyttes til Udgift /år Pinjevejens Børnehus Munkevænget 0-6 år 36 vgst. pl. 88 bhv.pl Munkevængets skole kr. Daginstitutionen Palme Allé Munkevænget 0-6 år 30 vgst. pl. 51 bhv. pl. Munkevængets skole kr. Daginstitutionen Skovbrynet Bramdrup 0-6 år 24 vgst.pl. 56 bhv.pl. Munkevængets skole kr. Børnehaven Tusindfryd Bramdrup 3-6 år 86 bhv.pl. Munkevængets skole kr. Daginstitutionen Ved Åen Ålykke 0-6 år 60 vgst.pl. 70 bhv.pl. Munkevængets skole kr.* Daginstitutionen Tved Afdeling Idrætsbørnehaven Dalby 3-6 år 22 bhv.pl. Dalby skole kr. Børnehaven Mariekjær afdeling Brændkjærgård Brændkjær 3-6 år 67 bhv.pl. Dalby skole kr. *udgiften vil ændres idet, Daginstitutionen Ved Åen står over for en flytning til en helt nyetableret institution. Denne er også privatlejet. Alt andet lige vil udgiften stige. Der er særlige forhold, der vægter højt, når institutioner flyttes fra en lokation til en anden, det kan fx være sociale forhold eller ulemper ved institutionens nuværende placering eller indretning. Der er endvidere taget hensyn til, at institutionens beliggenhed i nærområdet, har 20

21 stor betydning for nogle forældre. Det er blevet vurderet hvilke institutioner, der ville kunne håndtere en overflytning. Institution på Munkevængets Skole For institutioner i Munkevængets Skoledistrikt vil det være, Pinjevejens Børnehus og Daginstitutionen Palme Allé, der ville kunne flytte til de tomme bygninger på Munkevængets Skole forudsat det vælges at arbejde videre med etablering af Cityskolen. Arkitekt Gorm Nielsen har beskrevet indholdet af en ombygning af Munkevængets Skole, dette kan ses i afsnit 3, scenarie 1 Cityskolen. Nedenfor ses det økonomiske aspekt i en flytning af institutionerne. Lejeudgift/årlig Pinjevejens Børnehus Palme Allé Ombygning af Munkevængets Skole Den nye institution på Munkevængets Skole vil kunne rumme 70 vuggestuebørn og 150 børnehavebørn, hvilket giver området 4 vuggestuepladser og 11 børnehavepladser mere end i dag. Daginstitutionen vil dermed blive kommunens største institution, men arkitekt Gorm Nielsen har formået at placere institutionen i bygningerne således, at den kan ses som 3 delinstitutioner (se vedlagte tegninger). Institution på Dalby Skole Ved scenarie Ny Brændkjærskolen, vil bygningerne ved Dalby Skole blive ledige. Her er det muligt at hjemtage Idrætsbørnehaven, der har en udgift til halleje i Sydbank Arena, som er en selvejet hal med driftsoverenskomst med Kolding Kommune. Ud over børnene fra Idrætsbørnehaven (22 børn) vil en ombygning af skolen til institution give mulighed for at skaffe flere daginstitutionspladser til Dalbyområdet, der kapacitetsmæssigt er under pres. Efterspørgslen på dagtilbudspladser fra 0-6 år er stor i området og det er i dag ikke muligt at tilgodese familierne, således at de kan booke dagtilbudspladser i deres nærområde. Det er endvidere muligt at samle aktiviteten Idræt på tværs 2 i Dalby Skole, da der er nyere hal tilknyttet skolen. Arkitekt Gorm Nielsen har tænkt dette ind i sin ombygning af skolen til institution. Den ombyggede institution i Dalby Skole vil kunne rumme 30 vuggestuebørn og 90 børnehavebørn dertil 22 børn fra Idrætsbørnehaven. 2 Idræt på tværs er et projekt for at højne den motoriske udvikling blandt børn i alderen 3-6 år. Der er i dag 11 institutioner tilmeldt projektet. 21

22 Der vil i dette forslag ikke være tale om en mulig besparelse. Der vil ikke være tale om en merdriftsudgift, idet pladserne indgår i den samlede normering i kommunen. Antallet af pladser øges ikke samlet set, kun for Dalbyområdet, hvor kapacitetspresset er stort. Udgiften til at ombygge Dalby Skole til daginstitution vil beløbe sig til 10 mio. kr. 22