Emne: Skolernes udtalelser til rapporten samt forvaltningens bemærkninger

Transkript

1 Notatark Emne: Skolernes udtalelser til rapporten samt forvaltningens bemærkninger 28. februar Sagsnr. 17/ Løbenr /18 Følgende skolebestyrelser udtaler, at de tager kvalitetsrapporten til efterretning: Alminde-Viuf Fællesskole, Brændkjærskolen, Dalby Skole, Fynslundskolen og Børnehaven Spiren, Munkevængets Skole og Vonsild Skole. 8 skoler har ikke udtalt sig om rapporten. Følgende skolebestyrelser har bemærkninger som følger: Bakkeskolen Flot med så gode og stigende resultater. Positivt med elevernes trivsel generelt er stigende. Kvalitetsrapporten er i øvrigt taget til efterretning. Christiansfeld Skole Skolebestyrelsen for Christiansfeld Skole har gennemgået Kvalitetsrapporten 2018 for skoleområdet i Kolding Kommune og kan langt hen ad vejen glæde os sammen med kommunen over det fortsat høje niveau og den gode udvikling skoleområdet i Kolding Kommune har haft i perioden 2012 til En enig skolebestyrelse er overordnet tilfreds med Kvalitetsrapporten 2018, men mener dog, at konklusionerne i rapporten er for uambitiøse og perspektivløse. Vi så gerne at, der blev igangsat opfølgningsinitiativer til målet om, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Der er naturligt et politisk fokus på at få de socialt og fagligst svageste i folkeskolen op i niveau, så flest muligt klarer minimumskravene til en ungdomsuddannelse. Vi i skolebestyrelsen i Christiansfeld mener, at der også bør sættes ekstra ind for de elever som har et fagligt højt og talentfuldt niveau. Mange af de elever gør som lærerne forventer, har få fejl, er glade for at gå i skole og trives generelt i skolen. Spørgsmålet er bare om de bliver udfordret tilstrækkeligt til at opnå deres fulde potentiale? Kolding kommune vil gerne lave Danmarks bedste folkeskole - er ambitionen. Derfor mener vi, at Kolding kommune bør stræbe op ad og ikke kun sikre nedad. De dygtigst elever fortjener også særlige tilbud og ekstra økonomiske midler, så de får rammerne for at blive så dygtige, som de kan. Hvis vi gerne vil hæve det faglige niveau i folkeskolen og sikre, at de dygtigste elever - og deres forældre - forbliver i folkeskolen frem til og med 9.kl., skal også den elevgruppe kunne finde faglige udfordringer og motiveres hver dag de kommer i skole. Børne- og Uddannelsesforvaltningen BUF Børne- og Uddannelsesforvaltningen Ålegården Kolding Rikke Nordborg Jaap rikno@kolding.dk

2 Vi har en klar forventning om, at Kolding Kommune fortsat prioriteter skoleområdet højt, har fokus på opfølgningsinitiativer og afsætter flere midler til området. Vi i Christiansfeld tror nemlig også på, at vi i fællesskab kan komme tættere på målet, om at blive Danmarks bedste folkeskole for alle elever, forældre og ansatte - uanset social baggrund eller fagligt niveau. Eltang Skole og Børnehave Bestyrelsen ved Eltang Skole og Børnehave tager kvalitetsrapporten til efterretning, men er nysgerrige på, hvorfor der i år laves særskilte kvalitetsrapporter for børneområdet og for skoleområdet set i lyset af, at der ønskes en sammenhængende indsats for de 0 18 årige Kongsbjergskolen Det er dejligt at konstatere, at Kolding Kommuners skolers faglige niveau og trivsel generelt ligger over landsgennemsnittet. Kongsbjergskolen finder det dog bekymrende, at det fra Kolding Kommunes side vurderes tilfredsstillende, at flere nationale målepunkter stadig ikke er opfyldt. Især er det bekymrende for målet om at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Der bør udarbejdes handlingsplan (evt. i henhold til Folkeskolelovens 40) for, at holde fokus mod Kolding Kommunes mål om at have Danmarks bedste folkeskole. Det bør i den sammenhæng udnyttes, at Kolding Kommunes gennemsnitlige resultater medfører, at handleplanen blot skal favne et forholdsvis begrænset område og specifikke skoler på de enkelte mål. Vi er klar over at resultaterne af Nationale test i sig selv ikke er tilstrækkelige til at vurdere, om eleverne er udfordret, så de bliver så dygtige, som de kan og det derfor er et relativt begrænset materiale, der er taget i brug for vurderingen, men det viser trods alt en troværdig udvikling, med tendens til opbremsning i forbedringerne, over en flerårig periode. Endvidere ser det ud som om, der sker et generelt dyk i fagligheden på mellemtrinnet. Det kunne være interessant, at få belyst, hvad grunden hertil er. Lyshøjskolen Vi har tirsdag den 16. januar 2018 modtaget ovennævnte kvalitetsrapport med ønsket om en udtalelses til denne med deadline den 31. januar For Lyshøjskolens vedkommende har vi drøftet denne på et skolebestyrelsesmøde den 22. januar 2018 efter en hasteændring ift. oprindeligt planlagt dagsorden. Den indledningsvise gennemgang og drøftelse har givet anledning til følgende kommentarer: Hvilke forventninger fra BUF ligger der til SB ift. at bruge rapporten som arbejdsredskab? Konkretisering af hvad der forventes af SB-udtalelsen vil være en fordel? Side 2

3 Vi forstår at rapporten er en indikator omkring skolernes udvikling på landsplan, og vi har noteret os, at ingen handlingsplaner iværksættes på baggrund af de konkluderede resultater Vi mener at rapporten, som et strategisk og understøttende arbejdsredskab til bl.a. understøttelse af Kolding Kommunes skolevision, som helhed mangler konkretisering og fremstår uambitiøs. Vi mener at en målsætning og en konklusion baseret på en benchmarking ift. landsgennemsnittet ( laveste fællesnævner ) ikke nødvendigvis afspejler en ikkehandlingsplans tilgang. Vi mener at der med fordel kan udmøntes et dybere brug af rapporten med en mere ambitiøs tilgang for Kolding Kommune, og således kan bidrage til at understøtte og opstille en målsætning for skolebestyrelsernes og skoleledernes arbejde med rapporten ift. den enkelte skole og dennes udviklingsmål. SB anbefaler tidligere udsendelse fra BUF, hvis rapporten skal bruges som skolens arbejdsredskab, jfr. ovenstående kommentarer. Det er tydeligt at der er lagt en stor indsats i rapporten, og netop derfor er det ærgerligt at der gives så kort tid til SB for at komme med kvalificerede udtalelser, det gør at kvaliteten i det samlede arbejde lader noget tilbage at ønske. Vi har noteret os, at Lyshøjskolen overordnet set i rapporten fremstår tilfredsstillende. Vi har dog valgt at drøfte mere detaljerede input omkring visse udviklingsforhold på skolen på næstkommende skolebestyrelsesmøde. Såfremt at ovenstående giver anledning til spørgsmål eller behov for uddybning er I naturligvis velkommen til at kontakte undertegnede eller næstformand Kim Møller Jensen. På vegne af Skolebestyrelsen på Lyshøjskolen. Morten Kongsbak Skolebestyrelsesformand på Lyshøjskolen Sjølund Hejls Skole Skolebestyrelsen ved Sjølund-Hejls Skole ser med glæde på, at den kommunale kvalitetsrapport tegner et billede af et velfungerende skolevæsen. Både trivsel og fagligt udbytte af undervisningen er generelt på et meget tilfredsstillende niveau på kommunens skoler. Lokalt er skolebestyrelsen ligeledes glade for, at talfakta og fortællinger omkring Sjølund-Hejls Skole i rapporten viser en skole med rigtig høj faglig og social trivsel. Det er en meget informativ rapport, som i detaljer beskriver kvaliteten i skolevæsenet. Skolebestyrelsens forældrevalgte efterspørger en pixi-udgave med de væsentligste konklusioner, grafer og talmateriale samlet. På den måde vil rapporten virke lettere tilgængelig for ikke-fagfolk. Sdr. Vang Skole Skolebestyrelsen ved Sdr. Vang Skole har på skolebestyrelsesmødet den 24/ gennemgået kvalitetsrapporten for skoleåret Der er følgende udtalelse til rapporten: Side 3

4 Kvalitetsrapporten er et fint arbejde med mange gode oplysninger fra skoledelen. Skolebestyrelsen ønsker, at også SFO skal indgå i fremtidige rapporter, da SFO er en del af skolen. Ødis Skole Ser vi generelt på rapporten, er det positivt, at eleverne i Kolding Kommune har et højt udbytte af undervisningen, og at de trives. Ligeledes at det faglige niveau vurderes til at være tilfredsstillende, og det sammenlignet med landsgennemsnittet ligger højt i kommunen, og at det faglige niveau over den femårige periode overvejende er stigende. Det er desuden positivt at fire ud af syv mål fra folkeskolen er opfyldt i perioden; og de mål som ikke opfyldes, til gengæld samlet set går fremad. Det er meget positivt, at andelen af de dygtigste læser de seneste to år er steget i Kolding Kommune Rapporten fortæller også, at der i Kolding Kommune i 2017 næsten er 6 % af eleverne fra tredje til niende klasse som er ordblinde, og det på landsplan 7 %. På Ødis Skole ligger dette tal væsentlig højere, hvilket vi tager højde for i den daglige undervisning mht. støtte, hjælpemidler mm. For at understøtte og udvikle det generelle læseniveau, men også med ekstra fokus på de læsesvage elever, har vi bl.a. på mellemtrinnet læsebånd i den understøttende undervisning, og vi har over de sidste to år kørt perioder med Lodret Læsning (niveaudelt læsehold på tværs af klasserne med intensiv træning og opfølgning i hjemmene) i indskolingen. Vi ser meget frem til de kommende test for vores nuværende 3. kl. Vi er glade for at Sjølund Hejls Skole fremhæves ifm. deres venskabsklasser og betydningen for trivslen heraf, idet vi også arbejder med venskabsklasser. I denne forbindelse kan vi også nævne, at vores 3. kl. er venner for de kommende 0.kl. elever nede i børnehaven. I rapporten fremhæves ligeledes den positive effekt af arbejdet med børnegrupper for børn og unge i skilsmissefamilier (Hele børn dele børn). Vi har hos os kun haft meget positive erfaringer og tilbagemeldinger fra både forældre og børn, og er sikre på at dette vil øge trivslen for disse børn. Ligeledes er der i rapporten fokus på børn og sociale medier hvilket vi også har, både i undervisningssammenhæng med hjælp fra PC, men også i form af en forældregruppe der har fokus på dette tema, og siden sommerferien 2017 har arbejdet på forskellige tiltag hertil. Vi er rigtig glade for at se, at vi har en positiv udvikling inden for fire ud af fem områder under Trivsel. Vi er på områderne social trivsel, faglig trivsel, ro og orden samt generel trivsel gået minimum 0,1 op pr. år fra skoleåret 2014/2015 til 2016/2017. Området støtte og inspiration i undervisningen ligger stort set på det samme, hvilket vi i den kommende periode vil have i fokus ifm. valg af kompetencepakkerne til T2. Her har vi valgt at arbejde med feedback og klasserumsledelse. Vi er glade for vores fokus på trivslen bærer frugt. At vi kan se arbejdet med den sociale trivsel bl.a. ifm. vores PALS, men også i de enkelte klassers trivselsråd (hvor både personale forældre og elever er repræsenteret), giver mening og udbytte. Vi mener også, at noget af æren kan tillægges vores fagdage hvor der ofte arbejdes sammen på tværs af klasserne med netop fokus på både den faglige og sociale trivsel. Side 4

5 Vi hæfter os også ved, at vi har et forholdsvis lavt fravær og ligger i den lave ende for Kolding Kommune, hvilket vi mener også fortæller os noget om trivslen på skolen. Ådalsskolen Skolebestyrelsen ved Ådalsskolen glædes over, at Kolding Kommunes skolevæsen er inde i en god udvikling. Årsagerne mener skolebestyrelsen blandt andet handler om: - At folkeskolen (almen og special) har været prioriteret og fortsat skal være prioriteret fremover ressourcemæssigt - At et stærkt specialområde også gavner almen-skolen i Kolding Kommune Ift. Ådalsskolens resultater vil skolebestyrelsen gerne påpege, at gennemsnitstallene omkring antal elever pr. årgang har en stor antalmæssig spændvidde. Fra 2 elever i en årgang til 21 elever på en anden årgang. Lignende opmærksomhedspunkt gør sig derfor også gældende ift. gennemsnittet for elever pr. klasse. Ålykkeskolen Skolebestyrelsen har noteret sig, at det kommunalt faglige niveau er tilfredsstillende set i forhold til det faglige niveau på landsplan. Det samme synes at være gældende i forhold til elevernes trivsel i det kommunale skolevæsen, hvilket er yderst tilfredsstillende. Med de skarpe måltal i de nationale mål kan 1% og dermed meget få elever være afgørende for opnåelse af mål. Med opdeling i almen og specialområde kan enkeltintegrerede elever eller elever, der er visiteret til specialområde, men fortsat er i almenområdet, have betydning i det samlede billede. Skolebestyrelsen vil påpege vigtigheden af at have en kommunal faglig kompetenceudvikling for at fastholde de tilfredsstillende resultater. Fortsatte kommunale besparelser på skoleområdet vil have betydning for den fortsatte kvalitetsudvikling. Skolebestyrelsen undrer sig over fremhævelse af enkelte skolers enkeltindsats, når indsatsen findes på andre skoler også. Forvaltningens kommentering af udtalelserne: Ad Christiansfeld Skole Set over en femårig periode er der i skolevæsenet som helhed fremgang i det nationale mål om, at Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige de kan. Det er baggrunden for forvaltningens konklusion om, at der ikke er behov for et konkret forvaltningsinitiativ til at understøtte dette mål yderligere. I arbejdet med udviklingsplanen sætter den enkelte skole i samarbejde med skolebestyrelsen mål og retning for sit arbejde med at indfri de nationale mål for folkeskolen. Forvaltningen forventer, at den enkelte skole prioriterer at arbejde med de nationale mål, hvor der lokalt er behov for en særlig indsats, fx Side 5

6 målet om at folkeskolen skal udfordre alle, herunder også de særligt talentfulde. Forvaltningen understøtter skolerne i deres arbejde med udviklingsplanen. Se desuden svaret til Kongsbjergskolen. Ad Eltang Skole og Børnehave Skoleområdet og børneområdet er underlagt to forskellige lovgivninger. Kvalitetsrapporten udarbejdes ud fra de gældende retningslinjer på de to områder. Ad Kongsbjergskolen Forvaltningen er meget opmærksom på de mål for folkeskolen, som endnu ikke er opfyldt, men hæfter sig dog ved, at der samlet set er progression i målene. Det er baggrunden for forvaltningens konklusion om, der ikke er behov for centralt at justere i den hidtidige indsats på området eller udarbejde handleplaner, jf. bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter, for at understøtte disse mål yderligere. Ud fra skolevæsenets samlet set positive resultater er det desuden forvaltningens vurdering, at de nationale mål løftes bedst i en lokal kontekst på den enkelte skole. Det samme gør sig gældende i forhold til resultaterne på mellemtrinnet, hvor der er en tendens til opbremsning i andelen af gode elever i dansk læsning og matematik i de nationale test. Forvaltningen understøtter skolernes lokale udviklingsarbejde, eksempelvis i de faglige netværk. I det kommunale netværk for læsevejledere arbejdes der i øjeblikket med indsatser til forbedring af læsekompetencen på 4. klassetrin. Der er desuden iværksat en særligt indsats for ordblinde elever for at mindske andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test. Se desuden svaret til Christiansfeld Skole. Ad Lyshøjskolen Kvalitetsrapporten som arbejdsredskab i bestyrelsen Kvalitetsrapporten er en evaluering af kvaliteten i det kommunale skolevæsen, og det er lovpligtigt at sende den til udtalelse hos skolebestyrelserne, inden den behandles politisk i Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådet. Forvaltningen ser blandt andet rapporten som et oplæg til refleksion og dialog imellem politikere, forvaltningen og skolerne om kvaliteten i det fælles skolevæsen som helhed og på den enkelte skole. Skolebestyrelsen har med sin udtalelse til rapporten mulighed for at deltage i denne drøftelse. I skolebestyrelsens arbejde med rapporten vil det være relevant at kigge på egne mål og resultater og i den forbindelse overveje, om der er behov for at justere i skolens strategiske indsatser. Kvalitetsrapportens vurderingsgrundlag Det er de nationale mål og måltal for folkeskolen, som er grundlaget for at vurdere, om kvaliteten i skolevæsenet er tilfredsstillende. Derudover beskrives skolevæsenets resultater i forhold til landsgennemsnittet, da det er den bedst mulige indikator for at beskrive, hvordan kommunen klarer sig i forhold til andre kommuner. Udsending af rapporten Det ville være hensigtsmæssigt at udsende rapporten tidligere. Visse oplysninger om skolernes resultater er imidlertid først tilgængelige i december, og det er derfor vanskeligt at udsende rapporten meget tidligere. Af samme årsag udsender forvaltningen i god tid inden rapportens udsending en mail til skoler, Side 6

7 hvor den forventede dato for udsending og deadline for udtalelse, varsles. Det giver skolerne mulighed for at planlægge skolebestyrelsesmøderne hensigtsmæssigt i forhold til behandling af rapporten. Ad Sjølund-Hejls Skole Forvaltningen synes, at det er en spændende ide at lave en Pixi-udgave af rapporten og vil overveje mulighederne herfor nærmere. Ad Sdr. Vang Skole SFO er en del af skolen, og det er oplagt at drøfte dens kvalitet i forbindelse med en mere generel drøftelse af skolens kvalitet, fx i forbindelse med behandling af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten indeholder allerede oplysninger om SFO en, idet dens tilslutningsandel blandt elever i klasse beskrives. Forvaltningen mener ikke, at der er behov for yderligere oplysninger om SFO i rapporten. Som supplement til kvalitetsrapportens oplysninger, foreslår forvaltningen at skolen inddrager SFO ens lokale mål- og indholdsbeskrivelse i drøftelsen af skolens kvalitet. Ad Aalykkeskolen Kompetencedækningen i kommunen som helhed er tilfredsstillende, idet det nationale delmål om 92 procent i 2016 er opfyldt i skoleåret 2016/17. Forvaltningen er opmærksom på, at dækningen på de enkelte skoler kan være anderledes og forventer, at skolerne følger op lokalt, såfremt der er behov. Skolernes økonomi er politisk besluttet. Det er et rammevilkår for det kommunale skolevæsen. Alle skoler har gode fortællinger fra praksis, men der er ikke plads til bidrag fra alle skoler i rapporten. Forvaltningen bestræber sig på at udvælge praksisfortællinger fra forskellige skoler fra år til år. Side 7