VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL"

Transkript

1 VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

2 PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder. Sekundær effektforskning Sammenfatning af resultater af primær studier inden for et specifikt område Øget validitet, hvis mange studier peger i samme retning 2

3 PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Systematiske Campbell forskningsoversigter: En særlig type sekundær effektforskning Er én af brikkerne til forbedring af blandt andet socialt arbejde. Men det samlede puslespil bygger i sagens natur også på mange andre former for viden. 3

4 DISPOSITION Systematiske Campbell forskningsoversigter Hvordan måler man effekter Vurdering af forskellige studiedesigns Evidenstypologi vs. evidenshierarki 4

5 SYSTEMATISKE CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER En systematisk Campbell forskningsoversigt er en videnskabeligt udført sammenfatning af alle tilgængelige effektstudier, der undersøger en bestemt indsats. Formålet med forskningsoversigten er at give det bedst mulige svar på, om en bestemt intervention, rettet mod en bestemt gruppe og målt på eksplicitte kriterier, virker. 5

6 CAMPBELL METODEN (I) 1. Titelregistering 2. Protokol (arbejdsplan) 3. Review 4. Update 5. Peer review proces 6

7 CAMPBELL METODEN (II) 1. Opstille kriterier for videnskabelighed i de studier, der medtages i analysen 2. Søge systematisk efter studier vha. standardiseret søgestrategi 3. Vurdere alle de fundne studier efter de opstillede inklusionskriterier 4. Analyse af de studier, der lever op til inklusionskriterierne Et centralt element: hvordan kvalitetsvurderer vi de eksisterende effektstudier? 7

8 HVORDAN MÅLER MAN EFFEKTER: EFFEKTFORSKNINGENS GRUNDSPØRGSMÅL (I) 1. Ændrer problemerne karakter i retning af større målopfyldelse, efter at en indsats (intervention, foranstaltning) er igangsat? - bruttoeffekt 2. Er indsatsen skyld i ændringen eller skyldes det andre forhold? - nettoeffekt eller kausal effekt 8

9 EFFEKTFORSKNINGENS GRUNDSPØRGSMÅL (II) Nettoeffekten kræver svar på effektmålingens præmiespørgsmål: Hvordan går det personer, der modtager indsatsen, i forhold til hvordan det ville være gået, hvis de ikke havde modtaget indsatsen? Hvilket samtidig er effektmålingens kerneproblem: Vi ved ikke, hvordan det ville være gået personerne, hvis de ikke havde modtaget indsatsen (det kontrafaktiske spørgsmål) (Fra brutto- til nettoeffekter: fjerne betydningen af forstyrrende forhold) 9

10 EFFEKTFORSKNINGENS GRUNDSPØRGSMÅL (III) Præmiespørgsmålet for den systematiske Campbell forskningsoversigt bliver så: Hvor gode er de enkelte studier til at estimere nettoeffekter? Hvordan håndterer de betydningen af forstyrrende forhold? 10

11 FORSTYRRENDE FORHOLD - UDEFRA Endogen forandring, naturlige processer - Fx går mange sygdomme over af sig selv Modningsprocesser - Fx bliver unge mindre kriminelle med alderen Generelle socio-økonomiske og demografiske udviklingstræk - Fx virker beskæftigelsestiltag bedre i højkonjunktur Forstyrrende begivenheder - Fx kunne 11. september eller Muhammed-krisen påvirke effekten af integrationstiltag Selvselektion - Fx melder de mest ressourcestærke sig ofte til lovende nye foranstaltninger 11

12 FORSTYRRENDE FORHOLD - INDEFRA Forhold knyttet til selve indsatsen - Hawthorne/placebo-effekt - Implementeringsproblemer - Den faktiske intervention svarer ikke til den planlagte - System-selektionsproblemer (creaming) - Særligt engageret/dygtigt personale ved forsøg Målefejl - Statistiske problemer, validitets- og reliabilitetsproblemer Generaliseringsproblemer 12

13 Y Effekt Indsatsgruppe Kontrolgruppe t* t 13

14 Y Effekt Indsatsgruppe Kontrolgruppe t* t 14

15 VURDERING AF FORSKELLIGE STUDIEDESIGNS Forskellige effektdesigns lægger forskellig vægt på betydningen af forstyrrende faktorer og har forskellige metoder til at fjerne denne. Kvaliteten af studier udført med forskellige metoder skal derfor vurderes forskelligt: Randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) Quasi-randomiserede forsøg Quasi-eksperimenter Kvalitative studier 15

16 GENERELLE OVERVEJELSER For at sige noget om effekten må der nødvendigvis være et kontrolgruppedesign Mange primærstudier indeholder mangelfuld dokumentation i forhold til vurdering af den interne validitet Er resultaterne generaliserbare til andre settings? Intern validitet: Måler undersøgelsen det, den har til hensigt at måle? Giver undersøgelsen et ikke-biased estimat på den kausale effekt af intervention? 16

17 RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG (I) Samme population udgør både indsatsgruppe og kontrolgruppe Tilfældig lodtrækning afgør, om den enkelte person kommer i indsatsgruppe eller kontrolgruppe (fx kast med terning) Statistisk er indsatsgruppen og kontrolgruppen derfor ens på alle områder, pånær indsats eller ej Benævnt guldstandard for effektstudier, men 17

18 RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG (II) Randomiserede forsøg er i princippet enkle, men i praksis vanskelige. Fx: Blev randomiseringen implementeret? Er der bortfald fra indsatsgruppen? Er der bortfald fra kontrolgruppen? Er der kontrol over, hvad kontrolgruppen foretager sig? 18

19 QUASI-RANDOMISEREDE FORSØG Forsøg hvor indsats- og kontrolgruppe trækkes fra samme population, men hvor fordelingen til hhv. indsats- og kontrolgruppe ikke foregår ved lodtrækning Fx fødselsdato, deltageres præferencer, professionel vurdering Kræver nøje vurdering af, om fordelingen på grupper (selektionen) er korreleret med effekten af indsatsen 19

20 QUASI-EKSPERIMENTELT DESIGN (I) Dækker over studier, der ikke bygger på forsøg, men på forskellige typer observationsstudier: Survey data Registerdata Paneldata Før- og eftermålinger Økonometriske metoder anvendes til estimere kausale effekter 20

21 QUASI-EKSPERIMENTELT DESIGN (II) NATURLIGE EKSPERIMENTER: Hvor en indsats bliver indført på et givent tidspunkt for en delpopulation, men ikke for en anden delpopulation (fx i et geografisk område). Naturen har dermed lavet en indsatsgruppe og en kontrolgruppe. Difference-in-difference (DID) estimation valid, hvis uobserverbare faktorer er ens for de to grupper over tid. 21

22 QUASI-EKSPERIMENTELT DESIGN (III) MATCHING: Personer, der har modtaget en indsats, matches med personer, der ikke har modtaget indsatsen, for på den måde at skabe en kunstig kontrolgruppe. Kræver for det første, at der kan matches på så mange variable, at der ikke er uobserverbar selektion mellem grupperne. Kræver for det andet, at der er common support, dvs. at hver person i indsatsgruppen kan matches med mindst en person i kontrolgruppen. 22

23 KVALITATIVE STUDIER Kvalitative studier kan i sagens natur ikke bruges til at vurdere effektstørrelser. Men kvalitative studier kan supplere til forståelsen af kvantitative effekter, fx ved at analysere hvilke elementer af en given indsats, der virker hvordan. Vi har ikke nogen standardredskaber til kvalitetsvurdering af kvalitative studier endnu. 23

24 EVIDENSTYPOLOGI VS. EVIDENSHIERARKI Evidenstypologien søger at opstille mønster for, hvilke typer af studiedesigns der er gode til at svare på bestemte typer spørgsmål. Evidenshierarkiet for effektkvalitetsvurdering opstiller en rangorden for, hvor gode forskellige designs generelt er til at svare på én bestemt type spørgsmål. Der behøver ikke at være modstrid mellem de to vinkler Men evidenshierarkiet er for snævert og bør snarere være en vifte af muligheder 24

25 EVIDENSTYPOLOGI 25

26 EVIDENSHIERARKI Lodtrækningsforsøg Andre eksperimentelle studier Studier, der eksplicit kontrollerer for andre påvirkninger Før- og eftermålinger Eftermålinger 26

27 EVIDENS STUDIEDESIGN MULIGHEDER Lodtrækningsforsøg Quasi-randomiserede forsøg Matching modeller Naturlige eksperimenter (Kvalitative studier) En liste over designs, der alle skal vurderes 27

28 KONKLUSION Hvis vi gerne vil vide noget om effekten af sociale indsatser, kan vi ikke nøjes med at se på (randomiserede) kontrollerede forsøg Inden for forskellige studiedesigns skal primær studier kvalitetsvurderes i forhold til den specifikke metode Som det er nu, er det lettest at kvalitetsvurdere eksperimentelle designs, men vi skal hele tiden udvikle dette 28

29 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 29

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN

Læs mere

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere

Læs mere

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,

Læs mere

EVALUERING, MÅLING OG IMPLEMENTERING. Kursus i Iværksætterpolitik Væksthus Midtjylland 31.3. 2009 i Herning

EVALUERING, MÅLING OG IMPLEMENTERING. Kursus i Iværksætterpolitik Væksthus Midtjylland 31.3. 2009 i Herning EVALUERING, MÅLING OG IMPLEMENTERING Kursus i Iværksætterpolitik Væksthus Midtjylland 31.3. 2009 i Herning Søren C. Winter SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Disposition Behovet for viden evidens

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Metodedebatten om evidens

Metodedebatten om evidens Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG BILAG 2 DESIGN OG METODEBILAG INDHOLD Design- og metodebilag Error! Bookmark not defined.1 1.1 Forskningsdesign

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie EFFEKTSTIGEN 2 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige

Læs mere

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse

Læs mere

INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen

INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen PROGRAM 10.00-10.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? - Når det går godt og når det går knap så

Læs mere

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen

Læs mere

Evalueringsdesigns. Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold

Evalueringsdesigns. Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold Evalueringsdesigns Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold Minikursus i dokumentation og evaluering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? HELLE HANSEN METTE DEDING PROGRAM 13.00-13.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? Randomiserede forsøg historisk set Hvorfor gennemføre RCT-studier?

Læs mere

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Program. 13:15 Introduktion og præsentation. 13:35 Hvad virker v/ Maia Lindstrøm. 13:50 U-turn v/dan Orbe

Program. 13:15 Introduktion og præsentation. 13:35 Hvad virker v/ Maia Lindstrøm. 13:50 U-turn v/dan Orbe Behandling af stofmisbrug hos unge Workshop ved Maia Lindstrøm, seniorkonsulent SFI Campbell Cecilie Weaterall, forsker SFI og Dan Orbe, Souchef U-turn Københavns Kommune Program 13:15 Introduktion og

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DISPOSITION Præsentation af deltagere RCT og etiske dilemmaer - Maiken Praktiske erfaringer

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt

Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt Helene Bie Lilleør Selskab for Surveyforskning 15. september, 2011 Om evaluering af sociale interventioner Medicinske vs. samfundsfaglige evalueringsmetoder Evalueringer

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Maj 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder 2

Læs mere

RANDOMISERING AF RØD STUE HVORDAN SIKRES SUCCESFULD IMPLEMENTERING AF ET RANDOMISERET STUDIE?

RANDOMISERING AF RØD STUE HVORDAN SIKRES SUCCESFULD IMPLEMENTERING AF ET RANDOMISERET STUDIE? RANDOMISERING AF RØD STUE HVORDAN SIKRES SUCCESFULD IMPLEMENTERING AF ET RANDOMISERET STUDIE? KAREN KRAG SEHESTED, RAMBØLL HANNE NIELSEN, RAMBØLL HVAD ER VI OPTAGET AF? Kan RCT flyttes ud af en kontrolleret

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Flowcharts NKR for behandling af OCD

Flowcharts NKR for behandling af OCD Flowcharts NKR for behandling af OCD Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 701 ) (n = ) (n = 650 ) (n = 51) Inkluderede retningslinjer (n = 0) (n = 51) Forkert studiedesign: (n=47) Forkert setting:

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens

Læs mere

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Evaluering af komplekse teknologier

Evaluering af komplekse teknologier Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser

Læs mere

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

EVIDENSBASERET VIDEN DISPOSITION METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EVIDENSBASERET VIDEN DISPOSITION METTE DEDING, SFI CAMPBELL EVIDENSBASERET VIDEN METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Hvad forstår vi ved evidensbaseret viden i praksis Hvad er en Campbell forskningsoversigt Eksempler på international viden HVORFOR ER DET VIGTIGT

Læs mere

I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE

I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE DISPOSITION Hvorfor er det interessant? Hvilke udlejningsregler har vi undersøgt?

Læs mere

EVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

EVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, EVIDENSBASERET PRAKSIS Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk HVORFOR ER DET VIGTIGT AT ARBEJDE EVIDENSBASERET? En virkelig historie: Børnefamilier med sociale problemer får tilbudt

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger? Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN RCT Der foregår en masse ukontrollerede forsøg i hele den sociale sektor Der bliver brugt en masse penge på indsatser Men vi ved meget lidt om hvad der er bedst

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Rapport. Olaf Rieper og Hanne Foss Hansen. Metodedebatten om evidens

Rapport. Olaf Rieper og Hanne Foss Hansen. Metodedebatten om evidens Rapport Olaf Rieper og Hanne Foss Hansen Metodedebatten om evidens 23. oktober 2007 L:\TEKST\FORLAG\OR\Metodedebatten om evidens\rapport.doc Metodedebatten om evidens af Olaf Rieper Hanne Foss Hansen AKF

Læs mere

VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN. Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet

VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN. Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet Hvad virker i sygedagepengeindsatsen? Kort om oplægsholder & Ph.d.-projekt. Opstart 2013.

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN DISPOSITION Hvad er RCT? Hvorfor RCT? RCT historisk set Etiske problemstillinger Design af RCT Utilsigtede effekter af RCT Danske RCT 2 EFFEKTTRAPPEN 3 DET RANDOMISEREDE

Læs mere

EVALUERING SOM EFFEKTMÅ- LING OG FORANDRINGSKRAFT

EVALUERING SOM EFFEKTMÅ- LING OG FORANDRINGSKRAFT EVALUERING SOM EFFEKTMÅ- LING OG FORANDRINGSKRAFT DANSKE BIOANALYTIKERES UNDERVISNINGSDAG BENTE BJØRNHOLT (bebj@kora.dk) KORA, DET NATIONALE INSTITUT FOR KOMMUNER OG REGIONERS ANALYSE OG FORSKNING HVEM

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409) Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 409) (n = 409) (n = 303) (n = 106) Inkluderede retningslinjer (n = 106) Forkert spørgsmål: (n=3) Forkerte outcomes: (n=4) Grundet Agree-II vurdering: (n=1)

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse

Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse Tidlig inddragelse af virksomheder: Hvorfor er det vigtigt? Førtidig exit fra arbejdsmarkedet et problem i hele OECD Udgifter til overførselsindkomst

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvantitative metoder 2 Specifikation og dataproblemer 2. maj 2007 KM2: F22 1 Program Specifikation og dataproblemer, fortsat (Wooldridge kap. 9): Betydning af målefejl Dataudvælgelse: Manglende observationer

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag. eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere

Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag. eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere To spørgsmål 1. Hvad er effekten af vores indsatser? 2. Kan vi bruge data til at målrette

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evaluering Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evalueringens Bermuda-trekant: Evaluering Systematisk, metodisk Vurdering af Ide,

Læs mere

OM BEGREPENE (og lidt mere) Kunnskapsbasert forvaltning i teori og praksis

OM BEGREPENE (og lidt mere) Kunnskapsbasert forvaltning i teori og praksis OM BEGREPENE (og lidt mere) Kunnskapsbasert forvaltning i teori og praksis ved Merete Konnerup Co-chair, The Campbell Collaboration s Users Group Member, The Campbell Collaboration s Steering Group The

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg BILAG 3 22. september 2016 /ERST Sag Metodenotat: Registerbaseret effektmåling af den regionale virksomhedsrettede erhvervsfremmeindsats Danmarks Statistik har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, de fem

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Kommunal eller privat drift hvad kan bedst betale sig?

Kommunal eller privat drift hvad kan bedst betale sig? Kommunal eller privat drift hvad kan bedst betale sig? Hvad siger forskningen? Kurt Houlberg, KuHo@kora.dk Disposition: Hvad siger forskningen? International forskning: effekter af udlicitering Dansk forskning

Læs mere

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Leif Jensen Forskningsservice

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Leif Jensen Forskningsservice Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger Leif Jensen Forskningsservice >> Disposition Surveys- vs registerdata Hvorfor kombinere surveys og registerdata Nye forskningsmuligheder

Læs mere

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Vejledning om effektivitetsundersøgelser. Februar 2013. rigsrevisionen. rigsrevisionen

Vejledning om effektivitetsundersøgelser. Februar 2013. rigsrevisionen. rigsrevisionen Vejledning om effektivitetsundersøgelser Februar 2013 rigsrevisionen rigsrevisionen VEJLEDNING OM EFFEKTIVITETSUNDERSØGELSER 1 Indholdsfortegnelse I. Indledning... 2 II. Forundersøgelse... 4 III. Undersøgelse

Læs mere

Sikker viden i sundhedsarbejdet? Vibeke Normann Andersen, Analyse- og Forskningschef, KORA Peter Holm Vilstrup, Odense Kommune og Sund By Netværket

Sikker viden i sundhedsarbejdet? Vibeke Normann Andersen, Analyse- og Forskningschef, KORA Peter Holm Vilstrup, Odense Kommune og Sund By Netværket Sikker viden i sundhedsarbejdet? Vibeke Normann Andersen, Analyse- og Forskningschef, KORA Peter Holm Vilstrup, Odense Kommune og Sund By Netværket Dagsorden Evalueringstilgange inden for folkesundhedsområdet

Læs mere

Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli. Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over danske og internationale kvantitative studier

Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli. Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over danske og internationale kvantitative studier Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli Effekter af ordinær uddannelse for ledige En oversigt over danske og internationale kvantitative studier Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli. Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over danske og internationale kvantitative studier

Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli. Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over danske og internationale kvantitative studier Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli Effekter af ordinær uddannelse for ledige En oversigt over danske og internationale kvantitative studier Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere