Status for Baltisk Center for bæredygtig akvakulturuddannelse december 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status for Baltisk Center for bæredygtig akvakulturuddannelse december 2012"

Transkript

1 Status for Baltisk Center for bæredygtig akvakulturuddannelse december 2012 Baggrund for projektet Projektet blev i foråret 2010 støttet af Bornholms Vækstforum og LAG Bornholm. Projektet har til huse på Bornholms Lakseklækkeri i Nexø, hvor der i perioden blev arbejdet med klækning af lakseæg og produktion af lakseyngel (smolt) til udsætning i Østersøen omkring Bornholm for at øge mængden af laks og dermed fangstmulighederne. Lakseklækkeriets produktion af smolt blev dog afbrudt i 2000 pga. forbud mod udsætning af lakseyngel, hvorefter Lakseklækkeriet blev lukket. Det blev dog åbnet igen for at udnytte det relativt nye udstyr til forskellige forskningsprojekter og siden er der i samarbejde med DTU aqua gennemført projekter med bl.a. laks, ørred, aborre, pighvar og torsk. Dioxin er en miljøgift som stammer fra udledninger fra industrier og fra afbrænding af affald. Igennem årene er der tilført meget dioxin til Østersøen, og da dioxin ophobes i fødekæden og især findes i fedt, er fede fisk som sild og i særlig grad laks blevet ramt af reglerne. Det store salg af røgede Østersølaks fra Bornholm blev derfor stoppet i For at genskabe mulighederne for salg af Østersølaks støttede Vækstforum og LAG Bornholm i 2008 et projekt Økologisk Østersølaks, hvor Lakseklækkeriet skulle producere lakseyngel baseret på æg fra vilde laks fra Østersøen. Denne lakseyngel skulle sendes videre til opdræt i økologiske havbrug i den sydvestlige Østersø syd for Møn som Lakseklækkeriet sammen med det bornholmske firma FSØ og det sjællandske firma Aquapri stod bag. På sigt var det planen, at der skulle etableres økologiske havbrug omkring Bornholm. For at udnytte den store ekspertise der gennem årene er blevet opbygget på Lakseklækkeriet og skabe en ny indtægtskilde for stedet ansøgtes i 2010 om støtte til det nuværende uddannelsesprojekt, der skulle opbygges omkring aktiviteterne på Lakseklækkeriet.

2 Udførte og igangværende aktiviteter Professionsbachelor Der har i været samarbejde med Bornholms Akademi om udvikling af en professionsbacheloruddannelse i akvakultur, målrettet personer, der skulle varetage driftsledelse og udvikling. Der vurderes at være et behov for den type uddannelse, men behovet for akkreditering af bacheloruddannelser gør det økonomisk uoverkommeligt at etablere uddannelsen på Lakseklækkeriet. Vandlinien Muligheden for at lave uddannelsen på Campus Bornholm som et samarbejde med Lakseklækkeriet er fortsat til stede, og der er igangværende drøftelser om dette med projektudvikleren på Campus Bornholm. Campus Bornholm har behov for at udvikle nye uddannelser og Lakseklækkeriet har foreslået at der udvikles et gymnasieforløb med vand som omdrejningspunkt i alle fag. Der arbejdes på at finde en model for samarbejdet om at arbejde videre med ideen. Campus Bornholm er så interesserede at de har bedt Lakseklækkeriet om at komme med ønsker til faciliteter på det nye Campus Bornholm, som netop i denne tid er i gang med en arkitektkonkurrence om byggeriet. Udvikling af en akvakulturteknikeruddannelse (AMU) I erkendelse af at tidshorisonten for gennemførelse af et bachelorforløb i akvakultur ligger uden for projektperioden er det blevet undersøgt om det er muligt at lave et teknikerkursus i akvakultur, der i løbet af et par måneder vil kvalificere kursisterne til at varetage opgaver på akvakulturanlæg. Det kunne laves som et AMU kursus, men de kræver et særligt nummer, som pt. ikke gives til akvakulturkurser i Danmark.

3 Der er dog kontakt til erhvervet for at høre om det vil være muligt at få etableret et nummer. Trods manglende AMU nummer er der arbejdet på tilrettelæggelse af et Teknikerkursus, da Uddannelse til Alle under Center for Undervisningsmidler Bornholm havde stillet Lakseklækkeriet i udsigt, at man ville kunne skaffe deltagere til et teknikerforløb. Det ville give Lakseklækkeriet brugbare erfaringer som kunne bruges til at skabe opmærksomhed om et regulært AMU kursus. Imidlertid blev det ved et planlægningsmøde på Vibegaard den 8. januar 2013 oplyst, at der alligevel ikke ville blive mulighed for dette, da de nye forhold omkring akut job har stillet krav om at alle kursusforløb skal være regulære AMU kurser med godkendelsesnummer. Internationalt kursusforløb for Universitets studerende I efteråret 2010 og 2011 blev der gennemført internationale kursusforløb på Lakseklækkeriet i samarbejde med Københavns Universitet og NOVA (The Nordic Forestry, Veterinary and Agricultural University Network). Begge kurser varede 4 fulde dage og omhandlede Akvakultur og fiskesygdomme. Der var studerende fra hele verden der deltog i kurserne begge år. Internationalt kursusforløb for efteruddannelse af ansatte i akvakultur branchen I slutningen af januar 2013 har vi planlagt et kursus i akvakultur på Lakseklækkeriet for 8 personer fra Polen, der er ansat i akvakulturbranchen. Efteruddannelsen varetages af medarbejderne på Lakseklækkeriet i samarbejde en forsker fra Københavns Universitet og det bornholmske firma Cowex, der producere styringssystemer til akvakulturanlæg. Kursusindhold: Information on aquaculture production in Denmark Nutrition of fish in aquaculture Health issues parasitic problems in trout farms Health issues bacterial and viral diseases The recirculated fish farm system how does it work? Vaccination of fish how and how to do? Treatment and prevention of diseases in farmed fish

4 Salmon farming in the Baltic does it have a future? Other species in aquaculture Control systems in recirculated systems Example of production: effect of oxygen and water speed on density Example of recirculated ponds Discussion and Conclusion Tangproduktionsprojekt Tang er meget rig på proteiner, mineraler og sunde omega 3 fedtsyre, som man kender fra fisk. Tang er derfor sundt og har mange gavnlige egenskaber. Bornholms Lakseklækkeri deltager i et projekt med udvikling af bæredygtig udnyttelse af spiselig tang og produktudvikling af nye lokale fødevare. Projektet foregår i samarbejde med Småøernes fødevarenetværk og Grønt Center og er støttet af LAG Bornholm og Småøernes Aktionsgruppe. Der var opstart af projektet i sommeren 2012, hvor der blev udført et mindre pilotprojekt hvor der blev forsøgt at dyrke, den lokale tangart rørhinde (Enteromorpha intestinalis), der potentielt har potentiale som en kulinarisk delikatesse i det Nordisk Køkken. Der satses på en større produktion i løbet af foråret Forskningsprojekter og PhD studier Som nævnt i vores statusrapport i december 2011 døde laksene havburene i Østersølakseprojekter af to omgange pga. af isvintre. Der blev efterfølgende igangsat en række forskningsprojekter på klækkeriet i samarbejde med danske universiteter og samarbejde med national og internationale foder og vaccinationsfirmaer. Forskningsprojekterne har alle det overordnede formål at nedbringe mængden af antibiotika, der anvendes i de danske dambrug og havbrug og dermed bidrage til en reduceret miljøbelastning af produktion af ørred og dermed et mere bæredygtigt akvakulturerhverv. Projekterne tiltrak forskere og 3 Ph.D. studerende til lakseklækkeriet og 1 post doc. Disse projekter gav samtidig mulighed for at der stadig var fisk i tankene til brug i uddannelsesprojektet og det skabte den fornødne indtægt til at lakseklækkeriet kunne opretholde sin medfinansiering på kr. i uddannelsesprojektet.

5 a) Forsøg i samarbejde med forskerne Xueqin Jiang, Rzgar M. Jaafar, Per Kania og Kurt Buchmann fra Københavns Universitet, foderfirmaet BioMar og Hamlet Protein A/S i 2011, hvor man testede 4 forskellige fodertypers effekt på regnbueørredens immunstatus. b) Forsøg i samarbejde med Dansk Akvakultur og forskere fra Københavns Universitet og i 2011, hvor man testede virkningen af forskellige vacciner på det danske marked mod sygdommen rødmundssyge. Her var forskerne Per Kania og Kurt Buchmann samt 2 Phd studerende Sidhartha Desmukh og Jiwan K. Chettri fra Københavns Universitet tilknyttet. c) Forsøg i samarbejde med Københavns Universitet og DTU veterinærinstituttet (DTU VET) i 2011, med afprøvning af furunkulosevacciner på det danske marked. Fra Københavns Universitet var Professor Kurt Buchmann og post doc Lars Holten-Andersen tilknyttet og fra DTU-VET var forskerne Inger Dalsgaard og Niels Lorenzen tilknyttet. d) Forsøg i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet i , hvor man tester vacciner mod sygdommen rødmundssyge. Formålet med dette forsøg er, at udvikle en ny vaccine da de eksisterende vacciner i de senere år er blevet svækket. Lektor Martin Raida og Ph.d. studerende Helene Kragelund Strøm ved Københavns Universitet er tilknyttet projektet. e) Forsøg i samarbejde med Veterinærinstituttet i Århus (DTU Vet), Københavns Universitet, Friedrich Loeffler Institut i Tyskland, Dansk Akvakultur, foderfirmaet BioMar og vaccinefirmaet Vaxxionova i Norge i Projektet hedder ProFish og har til formål at udvikle en effektiv strategi for sygdomsforebyggelse hos havbrugsfisk, primært fokuseret på sygdommen furunculose. Der er forskere og Post doc. Lars Holten Andersen er tilknyttet projektet. Leder Maria Røjbek har i løbet af projektperioden været PhD studerende ved DTU Aqua og haft kontor og aktiviteter på Bornholms Lakseklækkeri. Maria afsluttede sit studium i foråret Sune Riis Sørensen har kontor på Bornholms Lakseklækkeri og er PhD studerende ved DTU Aqua og forsker i forbedring af ægkvalitet og befrugtning i åleopdræt

6 Fremtidsværksted I maj 2012 afholdtes et fremtidsværksted for at diskutere forslag til fremtidige aktiviteter af Bornholms Lakseklækkeri. Tidligere og igangværende projekter på stedet blev præsenteret og forskellige aktører med interesse for fiske og algeproduktion, forskning, akvakulturuddannelse samt formidling var til stede og bidragede til en plan for stedets fremtid. Se vedhæftede program og referat. Folkemødet Bornholms Lakseklækkeri deltog på Folkemødet i Stand omkring aktiviteterne på BL: 1) Uddannelse og formidling som led i uddannelsesprojektet 2) Produktion af fisk 3) Forskning indenfor vacciner til dambrug til at reducere forbruget af antibiotika og dermed bidrage til mere bæredygtig produktion af fisk i akvakultur. 4) Produktion af tang som fremtidig sund og klimavenlig fødevare Besøg af FARNET I maj 2011 havde Lakseklækkeriet besøg af en stor gruppe forskere indenfor det europæiske FARNET (Fisheries areas network). De fik en rundvisning og foredrag og der blev skabt kontakter til gavn for uddannelsesprojektet, da der foregår lignende aktiviteter i Finland og Portugal, og de var interesserede i at opbygge et samarbejde. Studietur for gymnasium Undervisning for 3.G hold fra Hellerup Gymnasium i september 2012 med biologi på højt niveau. De fik en generel introduktion til akvakultur samt en gennemgang af de forskellige typer af opdræt, der anvendes i DK. De fik også et indblik i Østersøens økosystem og torskens og laksens biologi. De fik desuden en introduktion til forskning omkring vacciner af regnbueørred samt en gennemgang af regnbueørreders anatomi og de studerende fik mulighed for at dissekere nogle fisk og få hjælp til at lokalisere, de forskellige strukturer og organer.

7 Formidling En hjemmeside for klækkeriet og dets aktiviteter er under opbygning og er meget tæt på at være færdig. I den forbindelse vil Bornholms Lakseklækkeri skifte navn til AquaBaltic, for at kunne tiltrække både nationale og internationale aktiviteter og for at udvise at vores aktiviteter er meget mere alsidige end blot klækning af laksesmolt. Den er offentlig tilgængelig og kan ses på og det forventes, at den vil blive presseomtalt i løbet af januar Der er indkøbt kameraudstyr og en monitor til at kunne vise fiskene i tankene live og til at kunne vise studerende aktiviteter i klækkerihallen, hvor der ikke er adgang pga. risiko for smitte af de fisk de indgår i vaccinationsforsøgene. Det vil snart blive muligt at følge fiskene på vores hjemmeside. Ansøgninger Der har i projektperioden også blevet arbejdet på ansøgninger til at øge aktiviteten på stedet. Vi har lavet en GUDP ansøgning i samarbejde med Københavns Universitet: Bæredygtigt opdræt af økologiske Østersølaks i recirkuleret vand BODIR. Men vi fik afslag i april Der blive i 2011 desuden arbejdet på et projekt kaldet Vildørred, opdræt og udsætning af havørred. Projektet havde det formål at øge antallet af turister i ydersæsonen og skabe et nyt produkt Bornholmsk vildørred. Projektet blev skitseret og der blev anmodet om tilladelse til udsætningerne af havørred. Fødevareministeriet rådgav sig hos DTU aqua, ferskvandsafdelingen i Silkeborg, der afslog anmodning om udsættelse af havørred.

8 Fremtidige aktiviteter i uddannelsesprojektet Nationalt kursusforløb Vi er i dialog med Foreningen Dansk Akvakultur omkring et samarbejde om efteruddannelseskurser for danske dambruger. Vi har bl.a. forslået at holde et kursus omkring opstart af økologisk opdræt. Formanden for Dansk Akvakultur, Karl Iver Dahl Madsen mener dog at det er meget usandsynligt, at der vil være nok deltagere der melder sig på efteruddannelseskurser. Han mener ikke at der er behov for efteruddannelse af eksisterende dambruger, men i stedet manglende tilladelser der er den begrænsende faktor. Vi må dog gerne annoncere kurser i Dansk Akvakulturs Nyhedsbrev. Vi afventer svar fra Dansk Akvakulturs direktør Brian Thomsen, efter vi har foreslået at vi laver et efteruddannelseskursus omkring omlægning til økologisk produktion, da det i ifølge Dansk Akvakulturs nyhedsbrev november 2011 er en stigende interesse for dette. Autencitetsdokumentation Foreningen Smagen af Danmark kører et autencitetsprojekt A doc omkring dokumentation af råvarers oprindelse. Nogle af medarbejderne på Lakseklækkeriet har været involveret i arbejdet med at skaffe fiskedata til dette projekt og i foråret planlægges et arrangement på Bornholm, hvor resultaterne vil blive fremlagt, ligesom der også på FoodFair i Bellacentret til februar 2013 vil blive sat fokus på emnet med deltagere fra Lakseklækkeriet. Røgerikursus Foreningen Smagen af Danmark kører også et kompetenceudviklingsprojekt for regionale fødevareproducenter i hele Danmark og har i den forbindelse bedt Lakseklækkeriet om at udvikle et kursusforløb om røgning af fede såvel som magre fisk, som skal gennemføres i foråret 2013 på Bornholm. Kurset vil blive præsenteret på Food fair i Bellacentret den februar 2013.

9 International tangworkshop for B7 øerne Der er planlagt en workshop den marts Workshoppen handler om bæredygtig udnyttelse af tang fra Østersøen specielt rettet mod interesserede partnere fra B7 netværket. Kurset vil dreje sig om Østersøens tangarter, tilgængelighed, biologi, anvendelses og produktionsmuligheder af tang samt afsætning af tangprodukter til foderformål og konsum. Tangkursus for fødevareproducenter Vi planlægger et kursus målrettet de bornholmske fødevareproducenter, hvor der i den seneste tid har været meget stor interesse for tang i de lokale fødevare. Af eksempler kan nævnes at Svaneke bryg har lavet en tangøl, valsemøllen har lavet forsøg med tang i mel og Mermaid Universe i Svaneke anvender tang i deres Vingummi og er interesseret i at der laves et Bornholmsk tangprodukt til formålet. Kurset skal indeholde viden om Østersøens tangarter og deres tilgængelighed, egenskaber og anvendelse til fødevare. Der vil også undervises i hvordan tangens egenskaber afhænger af forarbejdningen af tang. Tangkursus for kokkeelever Foruden B7 kurset er der planer om et kursus i samarbejde med Mad til Mennesker på Campus Bornholm omkring høst, dyrkning, forarbejdning og anvendelse af tang og alger til produktion af fødevarer både i restauranter og forarbejdningsvirksomheder. Det falder godt i tråd med uddannelsesprojektet, der jo fokuserer på bæredygtig akvakultur. Dyrkning af tang og alger omkring akvakulturanlæg kan være med til at mindske tabet af næringsstoffer og dermed mindske miljøbelastningen fra akvakulturanlæg. Samtidig er tang og alger sunde fødevarer, der i en vis udstrækning indeholder de samme sundhedsfremmende stoffer som fisk. Der er stor interesse for anvendelse af tang og alger i Det Nye Nordiske Køkken og der findes faktisk et AMU nummer til kurser i Det Nye Nordiske Køkken. Det kursus, der nu er under udvikling, vil blive gennemført på 2 3 dage i perioden uge 8 12, 2013.

10 Fremtidige aktiviteter efter projektperioden Forskningsprojekt omkring rødmundssygevaccine Som et udspring af forskningsforsøg (b) gennemført i uddannelsesprojektet har vi ansøgt om et nyt vaccineringsforsøg i 2013 med Professor Kurt Buchmann fra Københavns Universitet. Det skal teste forskellige koncentrationer af dybvacciner og kan som de forrige forsøg være med til at begrænse medicinforbruget i dambrug. Forskningsprojekt omkring vacciner til fisk havbrug Som et udspring af forskningsprojekt (e) gennemført i uddannelsesprojektet ansøger vi i samarbejde med DTU vet og KU om penge til en ny produktion under samme projekt. Fiskene skal vaccineres, men i stedet for at teste modstanden for sygdommen i kontrollerede eksperimenter, som det er tilfældet i den første del, skal man med disse fisk teste hvordan de klarer sig i et kommercielt dambrug. Akvakulturuddannelse Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) har i dag en videregående uddannelse indenfor akvakultur, men der mangler en uddannelse for de folk, der udfører de praktiske opgaver på opdræt. Brancheforeningen, Dansk Akvakultur, har i foråret 2012 ansøgt i samarbejde med DTU Aqua, Veterinærinstituttet (DTU Vet), Københavns Universitet, Jordbrugets Uddannelse om Nationalt Center for miljø og Energi (DCE AU) om midler til at udvikle en mellemlangtekniker uddannelse i samarbejde med landbrugsskolerne. Vi har været i dialog med Dansk Akvakultur og formand Karl Iver Dahl Madsen berettede i november, at der nu er givet penge til uddannelsen, der vil blive udviklet i de næste år. Det bliver samme forløb som fodermester, hvor pasning af fisk er en slags overbygning. Vi er i dialog med direktør for Dansk Akvakultur, Brian Thomsen, omkring muligheden for at Bornholms Lakseklækkeri kunne stå for feltkurser under den nye uddannelse, hvor de studerende har mulighed for at arbejde praktisk med fiskene, da Bornholms Lakseklækkeri med dets produktionsanlæg, undervisnings lokale og laboratorium har gode faciliteter til dette.

11 Fiskeriudviklingscenter Vi er i dialog med Hans Jørgen fra LAG Bornholm omkring et fiskeriudviklingscenter på Bornholms Lakseklækkeri. Centreret skulle stå for at støtte fiskere i at udvikle fiskeriet: Støtte til at skrive ansøgninger til fiskeriudvikling Lave events der øger fokus på spise mere fisk Arrangementer på havnen: Lave events i samarbejde med HavFriskFisk for at øge fokus og udvikle konceptet med at kunne følge fiskeren og vide hvornår han er i land med frisk fisk. Arrangementerne skal være i samarbejde med NaturBornholm og lokale kokke om skal øge kendskabet til de lokale fisk. Det er tanken at aktiviteterne skal startes i foråret i forbindelse med de danske skoleelevers rejser til Bornholm. Turistfiskeforskningsbåd til skoleklasser, gymnasieklasser og turister som ønsker at komme på et fisketur og lære om Østersøens liv og fisk. Dette projekt er under planlægning med Center for Undervisningsmidler på Bornholm. Projektsamarbejde med CRT og World Maritime University: Vi har bidraget til en større projektansøgning til LAG omkring et Baltic Sea, som skal sætte fokus på Østersøens miljøtilstand og hvordan den kan forbedres. LAG Bornholm er positiv overfor idéen og også Bornholms Regionskommunes EU kontor ser gode muligheder for projektet som vil blive beskrevet primo Det forventes at CRT skal være projektleder, hvor der indgår et besøgscenter på Bornholms Lakseklækkeri til formidling af projektet. Desuden skal der udvikles en havportal, hvor interesserede kan studere livet under vandoverfladen omkring Bornholm. Dette vil give lakseklækkeriet en indtjening i form af entrébilleter til havportalen. Se vedhæftede projektbeskrivelse. Opdræt af laks i havbure Under fremtidsværkstedet i maj 2012, blev det slået fast at en produktion af laks til videreopdræt i havbure og/eller indpumpningsanlæg var ideelt for stedet. Derfor har vi undersøgt muligheden for at opstarte ørred eller laks i havbrug. Det er muligt at skaffe nedsænkbare havbure fra firmaet

12 Hvalpsund net, der kan modstå det hårde vejr omkring Bornholm. Lignede burer anvendes i Norge, men anvendelse endnu ikke kommercielt i Danmark. Svend Steenfeldt fra sektion for Akvakultur i DTU Aqua i Hirtshals har et projekt omkring offshore Aquakulture hvor de tester de nedsænkbare bure og måler strøm og stræk på netten. Karl Iver Dahl Madsen, formand for Dansk Akvakultur, støtter op om opdræt i havbure, og Dansk Akvakultur har udpeget 5 velegnede områder til havbrug ved Bornholm. Den 7. januar 2013 har der været møde mellem Borgmester Winnie Grosbøll, Karl Iver Dahl Madsen og tidligere formand for Folketingets Europaudvalg Claus Larsen Jensen og omkring fremtidsudsigterne for havbrug omkring Bornholm. Desuden deltog Louise Lyng Bojesen og Jakob Jensen fra Teknik og Miljø og Karen Margrethe fra Vækstforum samt Klækkeriets leder Maria Røjbek og fondens formand Jess Persson. Karl Iver har interesserede investorer i ryggen, men ønsker også at der arbejdes på at finde lokale investorer og på at skabe et lokalt engagement, så projektet bliver lokalt forankret. Udover investorer er der også udfordringer med at foretage VVM undersøgelse, skaffe tilladelser til havbure af Fødevareministeriet, og finde kompensation for den forventede udledning på op til 600 tons kvælstof. Dette kan gøres ved kompensationsopdræt med tang, samt reduktion i landbrugets udledninger. Fordelen ved akvakultur er, at det er en særdeles effektiv måde at fremstille proteiner på. Det er der flere grunde til. Dels har fisk generelt en god foderkonvertering, og dels er udbyttet i form af kød i forhold til ben og skind højere end for mange andre arter. Foderkonverteringsraten defineres som den mængde af foder, der skal til for at producere et kilo fisk, hvilket er i størrelsesordnen 1.0 til 1.2 for laks og ørred. Det er kun 5 15 % af den mængde foder, som behøves til at producere et kilo kød hos de fleste landdyr. Det skyldes at eftersom fisken lever i vand behøver den ikke bruge så meget energi på at holde balancen som landdyr. Fisk er også vekselvarme, hvilket betyder, at de ikke bruger energi til at regulere deres kropstemperatur, men i stedet blot tilpasser deres aktivitetsniveau i forhold til vandets temperatur. Begge dele nedsætter behovet for fødeindtagelse.

13 Der er rigtig gode fremtidsperspektiver i få havbure op omkring Bornholm for Bornholms Lakseklækkeri, i det der vil være en fast aftager af al den lakse eller ørredyngel stedet kan producere, hvilket kan give klækkeriet en stabil økonomi og muligheden for at ansætte flere folk. Andre typer af opdræt Vi er ved at undersøge muligheden for at producere økologiske lakseyngel, da der er en stigende efterspørgsel på økologisk produceret yngel pga. stramning af kravene til økologisk produktion, ifølge Dansk akvakulturs nyhedsbrev november Et af kriterierne for økologisk opdræt er at fiskene kun må behandles med antibiotika to gang i deres levetid, hvilket kan være svært at leve op pga. af gentagne sygdomsudbrud på yngelstadiet (yngeldødelighedssyndrom). Her har Bornholms Lakseklækkeri den store fordel at anlægget er garanteret fri for virus og sygdomme og der vil derfor kunne produceres økologisk yngel uden denne risiko. Projektledelse Biolog og erhvervsdrivende Thorkil Boisen fungerede som deltidsprojektleder fra april til oktober I november 2010 blev biolog Klavs Nielsen ansat som projektleder på fuld tid indtil han valgte at stoppe i november Siden marts 2012 har Maria Røjbek været halvtidsansat som daglige leder/projektleder, da midlerne ikke rakte til en fuldtidsansættelse under den forlængede projektperiode og der samtidig var en mulighed for en deltidsansættelse ved Universitet DTU Aqua. Thorkil Boisen har desuden været tilknyttet som konsulent i hele projektperioden, i det omfang hans øvrige erhvervsaktiviteter tillod.

14 MØDE OM LAKSEKLÆKKERIETS FREMTID Bornholms Lakseklækkeri Øster Flak 2, 3730 Nexø 30. maj 2012 kl PROGRAM 13:00-13:15 INTRODUKTION: Præsentation af dagens program Mødedeltagere introducerer kort sig selv 13:15-13:45 OPLÆG OM LAKSEKLÆKKERIETS HISTORIE Stedets historie, opbygning og kapacitet Tidligere og igangværende aktiviteter 13:45-13:55 PAUSE 13:55-14:25 INDLÆGSRÆKKE MED FORSLAG TIL AKTIVITETER Akvakultur muligheder på Bornholm - Henrik Jarlbæk, DTU FOOD Produktion og forskning med alger - Ole Hertz, selvstændig, Tangnetværk Uddannelse og forskning indenfor fiskesundhed og produktion af økologisk laks i havbure - Kurt Buchmann, KU Life, præsenteret af Maria Røjbek 14:25-14:45 RUNDVISNING PÅ KLÆKKERIET 14:45-15:25 INDLÆGSRÆKKE MED FORSLAG TIL AKTIVITETER Hvilke muligheder ser LAG Bornholm i klækkeriet Roar B. Schou, LAG Bornholm Undervisning i akvakultur og vandmiljø i samarbejde med Campus Bornholm - Thorkil Boisen Undervisning for personale til akvakulturlinie på landbrugsskole i Litauen Charlotte Schuldt og Jan Østrup KingoConsult Formidling omkring fisk og Østersøen Peter Haase 15:25-15:35 PAUSE 15:35-16:55 FÆLLESDISKUSSION Idéer og konkrete forslag til fremtidige aktiviteter på Bornholms Lakseklækkeri Hvad kan vi gøre og hvordan gør vi det? Hvordan sikrer vi stedet en aktiv rolle på Bornholm og en bæredygtig økonomi? 16:55-17:00 AFRUNDING KONTAKT KLÆKKERIET: eller tlf

15

16 MØDEREFERAT HENRIK JARLBÆK, FORSKNINGSKOORDINATOR PÅ DTU FØDEVAREINSTITUTTET Henrik skrev i 2007 rapport Bornholmske akvakulturmuligheder en undersøgelse af mulighederne for akvakultur og relaterede erhvervsaktiviteter på Bornholm og informerede til mødet om anbefalingen for Bornholms Lakseklækkeri fra rapporten. En elektronisk udgave af rapporten er offentlig tilgængelig på nettet. Der var på de Bornholmske røgerier i 2007 og er stadigvæk efterspørgsel på Østersølaks, da fiskeriet på laks lå langt under tidligere niveau. Det blev afspejlet i priserne i 2007: Norsk laks kr/kg Østersølaks kr/kg Økologisk laks kr/kg Der eksisterer industri til forarbejdning af laks (Espersen og Bornholms Konservesfabrik A/S) og der er mange turister i højsæsonen, heriblandt mange sportsfiskere og trollingturisme. LAG Bornholm havde udpeget 8 fyrtårne med fokus på regionale kvalitetsfødevare og fisk-havhavn. Gourmet Bornholm har fokus på kvalitet, troværdighed og leverancesikkerhed. Vandforbrug: Dambrug m 3 /kg Model dambrug 3-4 m 3 /kg Recirkulation m 3 /kg Indpumpningsanlæg muligt i Rønne havn, Nexø havn og evt. Tejn havn Recirkulation kræver meget udstyr og uddannet personale Havbrug muligt på østkysten mellem Tejn og Nexø De politiske rammebetingelser: Akvakultur er i kraftig vækst globalt Den danske regering er særdeles positivt indstillet Det danske opdrætserhverv ønsker ekspansion På Bornholm er der positive forventninger til akvakultur Arter med relation til Bornholm: Laks Ørred (store og små) Sandart Anbefaling: Opdræt af laksesmolt på Bornholms Lakseklækkeri til videreopdræt i recirkuleret eller indpumpningsanlæg eller havbrug. Økologisk fiskeopdræt er at foretrække, da prisen er høj. Dette kræver dog et åbent anlæg eller havbure, da det per definition ikke er muligt at lave økologisk laks i fuldt recirkuleret anlæg. OLE HERTZ, ANTROPOLOG OG TANGEKSPERT Anvendelsesmuligheder for tang: Konsum Dyrefoder

17 Gødning Kosmetik Gode forsøgsresultater: Fodertilskud til får resulterede i lam vejede ½ kilo mere ved fødslen Fodertilskud til svin resulterede i mindre diarre hos smågrise Kan reducere allergi hos dyr Kan reducere næringsudslip fra havbrug I Dansk algecenter i Grenå har man dyrket søsalat med succes Arter i Østersøen: Blæretang Savtang Gaffeltang Søsalat Rørhinde Anbefaling: Bæredygtig tang produktion i tanke og på linier Høst i en hvis udstrækning er også muligt Salg til lokale restauranter og fødevareproducenter Tørring of anden forarbejdning er nødvendig for at få den rette pris for produktet Kan være en beskæftigelse ved siden af fiskeproduktionen Kan evt. kombineres med havbrug KURT BUCHMANN, PROFESSOR VED KØBENHAVNS UNIVERSITET Undervisning indenfor Akvakultur Stort behov da akvakultur er et stærkt stigende erhverv globalt Universitetskurser, B.Sc. og M.Sc. på KVL/KU Universitetskurser, M.Sc. NOVA universitets netværk Kursusindhold har været varieret indenfor akvakultur (teknik, recirkulering, miljø, økonomi) og fiskevidenskab (anatomi, fysiologi, ernæring, genetik, immunologi, sygdomme, råvare, velfærd) Forskning og udvikling Forsøg med afprøvning af foder og vacciner Samarbejde med en række virksomheder Aktuelle forsøg med rødmundsyge og sammenligning af forskellige vaccinationsmetoder Udvikling af foder og vaccine gavner produktion, økonomi, økologi og miljø lokalt og globalt, da det kan reducere sygdomme og brug af antibiotika i dambrug Anbefaling: Produktion af 100 tons økologiske, dioxinfri Østersølaks ved Bornholm Smoltproduktion i klækkeriet og videreopdræt i netbure Teknologien er velafprøvet og mandskabet er uddannet Undervisning og forskning ved siden af produktion ROAR SKOV, LAG BORNHOLM Udviklingsstrategien bygger på 8 fyrtårne: Kunsthåndværkernes ø Regionale kvalitetsfødevarer

18 Erhvervshuse kreative arbejdsfællesskaber Bornholm som helse-ø Vedvarende energi Naturen som ressource Borgerinddragelse Fisk, Hav & Havn Fiskeriudvikling i oplevelsesøkonomien Der er midler til udvikling af fiskeriet (op til 60% støtte) Udvikling af akvakultur er specielt udpeget under Fisk, Hav og havn fyrtårnet Sidste frist for ansøgning er juni 2013 Projekter skal afsluttes inden juni 2015 THORKIL BOISEN, KONSULENT BORNHOLMS LAKSEKLÆKKERI Teknikeruddannelse Professionsbachelor (længere forløb) AMU kurser (korte forløb) Campus Bornholm - forslag til vandlinie på gymnasiet Vandforsyning og vandrensning Vandets fysiske og kemiske egenskaber Livet i fersk- og saltvand Vand som produktionssted (fisk og alger) Vand som energiressource (tidevand, bølger, fission) Vand som transportkorridor (handel og kultur) Oplevelsesturisme Mad til mennesker (produktudvikling, regional madkultur, kokke, innovation, sundhed) Baltisk fokus (B7, 4 hjørner) U-lande (bæredygtighed) CHARLOTTE SCULDT OG JAN ØSTRUP, KINGOCONSULT KingoConsult er en konsulent virksomhed etableret i 2002 Arbejder med bæredygtig udvikling og praksis, der fremme interessen for naturvidenskab. Herunder undervisning, studieture og curriculum udvikling samt etablering af informationscentre og økoturisme. Aktuelt projekt på Silute landbrugsskole i Lithaun Idéudvikling i 2006 og EU midler i 2010 Renovering af eksisterende bygninger Kommerciel produktion ikke mulig Ryge maskiner, fileteringsmaskiner og marineringsfaciliteter Arter: sandart og stør Uddannelse: foder Management

19 Sygdomme Natur & Miljø Slagtning og håndtering Der mangler undervisere på skolen og der findes ikke uddannelse i akvakultur i Lithaun. Det er muligt at man kan lave en fælles ansøgning med Bornholms Lakseklækkeri til et uddannelsesprojekt PETER HAASE, NATURBORNHOLM NaturBornholm varetager formidling og har et Østersøakvarium. NaturBornholm kan godt fungere som et vindue til Bornholms Lakseklækkeri. Hvad Fisk i Østersøen Livsformer i brakvand Kerneområdet er produktion af laks og evt. tang og herudfra dette kan der bygges formidling og undervisning. Hvem Målgruppen: skoler, turister? Hvordan Showroom når produktionen kører Laboratorium til undervisning Lokale skoler fiskelaboratorium Undersøg læseplaner og trin-mål for fag. Ekskursioner / aktiviteter om sommeren Hvorfor Vi har en historie Opmærksomhed for stedet Der er ingen økonomisk gevinst

20 FÆLLESDISKUSSION Akvakultur og forskning Bornholm har et brand, men har behov for et produkt Bornholms Lakseklækkeri er et ældre men dueligt anlæg En produktion er basalt for økonomien Find investorer, fondsmidler og en interesseret fiskeopdrætter Involvering af Dansk Akvakultur Landbaseret anlæg eller havbure i havet Et 1000t anlæg har omkring 7 personer tilknyttet hvoraf minimum 1-2 skal have en akvakultur uddannelse. Derudover vil der være arbejdspladser ved forarbejdning Behov for VVM-ansøgning Opdatering af projekteringsanalyse Mulighed for sammenspil med forskningsprojekter Nicheproduktudvikling Tangproduktion Mulighed for B7 samarbejde med Gotland og Rügen. Folkemødet en mulighed for idéudveksling. Udviklingsstøtte Supplerende tangproduktion rundt om havbure mindsker forurening og styrker massebalanceregnskabet Integreret akvakultur: laks, tang og muslinger, hvor alt kan gå til salg Passer godt til Bright Green Island Vækstforum vil kunne støtte projekter med 30% medfinansiering Uddannelse Tidligere har tekniker på opdrætsanlæg været sidemandsoplært. Men den eksplosive vækst i akvakultur og ny teknologi øger behovet for uddannet personale. Billund akvakultur har stor vækst og bygger på nuværende tidspunkt 12 anlæg om året og kunne informere om at der mangler uddannet arbejdskraft. Der er behov for en længere varende uddannelse indenfor akvakultur. Det er ikke et problem at anlægget er gammelt. Formidling Bornholms Lakseklækkeri har et potentiale for formidling, men det kræver at der er en kerneproduktion, der holder stedet i gang.

21 ANNEX R: Bornholms Østersø økosystemcenter 1. PROJEKTTITEL: Bornholms Østersø ØkosystemCenter /Baltic Sea EcoCenter in Bornholm: 2. ANSØGEREN: LAG/CRT/Lakseklækkeriet/BRK? 3. PROJEKTETS FORMÅL: Nærværende ansøgning om støtte til opstarts fase sigter på at etablere en solid ramme indenfor hvilken fremtidige moduler kan tilføjes over de kommende 10 år. Ansøgerne anlægger derfor et langsigtet fokus og har defineret fire strategiske formål for dette projekt, som vil bidrage til dets langsigtede formål gennem fire delkomponenter. Det langsigtede formål med projektet er at skabe et Østersø økosystemcenter på Bornholm til styrkelse af resultatopnåelsen af forvaltnings praksisser gennem systematisering, analyse og monitorering af aktuelle tiltag, og gennem at involvere og engagere aktører og styrke lokal forskningskapacitet. Komponent #1: Koordinering og systematisering af information om allerede igangværende indsatser. Det specifikke formål med denne komponent er at etablere en vidensbank der samler, bevarer og formidler erfaringer fra igangværende og afsluttede projekter med fokus på forbedring af de marine ressourcers forvaltning og styrkelse af havets biodiversitet og resiliens samt forbedring af politikker til samme formål. Komponent #2: Monitorering og analyse. Det specifikke formål med denne komponent er at monitorere og analysere resultatopnåelsen af igangværende som historiske tiltag der fokuserer på at forbedre forvaltning og politikker til at styrke resiliens af Østersøens marine ressourcer og biodiversiteten omkring Bornholm. Komponent #3: Formidling: Det specifikke formål med denne komponent er at formidle erfaringer fra eksisterende projekter der har fokuseret på at forbedre forvaltning og politikker og kapacitet til at styrke resiliensen af de marine ressourcer og biodiversiteten omkring Bornholm i samarbejde med Lakseklækkeriet i Nexø og NaturBornholm i Åkirkeby. Komponent #4: Involvering og engagement af fiskere, politikere, forskere og andre lokale aktører. Det specifikke formål med denne komponent er at etablere et fuldt operationelt og delvist økonomisk selvbærende center for uddannelse og anvendt forskning med aktiviteter og udstillinger der tiltrækker skolebørn, forskere og turister. 4. BAGGRUND FOR PROJEKTET HERUNDER RELEVANS OG MÅLGRUPPER: Baggrunden for projektet er behovet for at samle og koble forsknings og forvaltningsinitiativer til et overordnet formål, der fokuserer på målbart at forbedre tilstanden af Østersøens økosystem, dets naturressourcer og dets mennesker. På nuværende tidspunkt har mange projekter og forskningsaktiviteter arbejdet målrettet med et sundere Østersø økosystem bl.a. på B7 øerne (Netværk ml. Østersøens 7 største øer). Desværre er det meget vanskeligt at måle resultatopnåelsen og 1

22 ANNEX R: Bornholms Østersø økosystemcenter omkostningseffektiviteten af disse mange tiltag vedrørende deres faktiske bidrag til forbedring af Østersøens økosystemtilstand. Der er få eksempler hvor disse tiltag har dokumenteret at have bidraget til bedre politikker vedrørende en forbedring af Østersøens økosystemtilstand og forbedringer for de mennesker der bor her. En samlet evaluering af tiltagenes resultater og gennemslagskraft, overlap eller synergi er vanskelige at foretage, men samtidig nødvendigt hvis Østersøens miljøtilstand skal forbedres, men det er ligeså vigtigt at denne viden spredes og forståelig på flere niveauer. På denne baggrund er relevansen af det foreslåede projekt primært at når forskning og projektbaserede tiltag (f.eks. projekter under LAG, fra EU, osv.) implementeres korrekt og er knyttet til klare, målbare resultat og effektindikatorer, styrker de den demokratiske og gennemsigtbare forvaltning, der er en hjørnesten for bæredygtig udvikling. Gennem at styrke Bornholms kapacitet til at dele, opdage og bruge viden understøtter disse projekter politik og beslutningstagning der bliver mere gennemsigtbar, reagerer mere hensigtsmæssigt på input, og integrerer bottom up og top down processer vedrørende forbedret forvaltning af Østersøens økosystem. Denne proces giver også borgerne bedre mulighed for at give beslutningstagere med værktøjer til at træffe bedre beslutninger og være bedre i stand til at vurdere de resultater, deres valgte repræsentanter opnår. Projektet har som målgruppe en bred vifte af politikere, myndigheder, forskere, skoler og uddannelsesinstitutioner samt alle de støttede projekter med fokus på Østersøens Miljø og dets samfund. 5. DETALJERET BESKRIVELSE AF PROJEKTETS AKTIVITETER: Aktiviteterne i projektet er tæt knyttet til de overordnende formål med hver komponent, og præsenteres i skemaet nedenfor. Samtidig er det dog vigtigt at gøre opmærksom på at formuleringen af projektets specifikke aktiviteter er knyttet til præcise resultat og effekt indikatorer, som præsenteres i et bilag (Bilag R1, Logical Framework Analysis (på engelsk)), hvor der er formuleret målbare indikatorer for hvert produkt (output). Hvert produkt er knyttet til en af de fire komponenter. Specifikt mål #1: Koordinering og systematisering af information om allerede igangværende indsatser gennem at etablere en vidensbank der samler, bevarer og formidler erfaringer fra igangværende og afsluttede projekter med fokus på forbedring af de marine ressourcers forvaltning og styrkelse af havets biodiversitet og resiliens samt forbedring af politikker til samme formål. Aktiviteter 1.1 Etablering af centret på CRT og Lakseklækkeriet og hyring af konsulenter. 1.2 Igangsætning af arbejde med indsamling og systematisering af tiltag I relation til forsøg på forbedring af biodiversitet og ressourcer. 1.3 Etablering af system til koordinering og udveksling af data med igangværende tiltag på Bornholm og andre øer i Østersøen. 1.4 Afholde workshops på Bornholm for at samle dokumentation om eksisterende tiltag. 1.5 Skabe datalagre og systemmoduler vedrørende eksisterende tiltag. 1.6 Afholde workshops på andre B7 øer for at samle dokumentation om eksisterende tiltag (3 workshops). 1.7 Undersøge og systematisere resultatopnåelse af og erfaringer fra eksisterende tiltag. 1.8 Udvikle værktøjer ud fra best practices brugt til forbedring af Østersøens biodiversitet og 2

23 ANNEX R: Bornholms Østersø økosystemcenter marine ressourcer. Specifikt formål #2: Monitorering og analyse af resultatopnåelsen af igangværende som historiske tiltag der fokuserer på at forbedre forvaltning og politikker til at styrke resiliens af Østersøens marine ressourcer og biodiversiteten omkring Bornholm. 2.1 Udvikling af et moniteringssystem til DPSRR framework indicators (Drivers pressures state response results). 2.2 Operationalisering af monitoreringssystemet (DPSRR indikatorer) på en måde der sikrer at aktører og interessenter forsyner systemet med informationer og data. 2.3 Sikre at de vigtigste aktører, interessenter og beslutningstagere er opmærksomme på systemet og burger dets resultater når der tages beslutninger om styrkelse af Østersøens biodiversitet og ressourcer omkring Bornholm, gennem formidling via lokale og nationale medier. 2.4 Afholdelse af workshops på Bornholm med det formål at formidle moniteringssystemet. 2.5 Udarbejdelse af foldere og andre publikationer. Specifikt formål #3: Formidling af erfaringer fra eksisterende projekter der har fokuseret på at forbedre forvaltning og politikker og kapacitet til at styrke resiliensen af de marine ressourcer og biodiversiteten omkring Bornholm i samarbejde med Lakseklækkeriet i Nexø og NaturBornholm i Åkirkeby. 3.1 Oprettelse af en internetside til formidling af projektet og det interaktive moniteringssystem, som skal kunne formidle resulter vedrørende identifikation af resultatopnåelse fra forskellige tiltag, samt værktøjskasse med de identificerede best practices. 3.2 Afholdelse af workshops på Bornholm til formidling og demonstration af monitoreringssystemet. 3.3 Udarbejdelse af formidlings materiale. Specifikt formål #4: Involvering og engagement af fiskere, politikere, forskere og andre lokale aktører gennem at et fuldt operationelt og delvist økonomisk selvbærende center for uddannelse og anvendt forskning med aktiviteter og udstillinger der tiltrækker skolebørn, forskere og turister. Aktiviteter Aktiviteter Aktiviteter 4.1 Indkøb og opsætning af materiale (fjernstyrede undervandskameraer, portal, store videoskærme m.m.) og andet undervisningsudstyr til opsætning på Lakseklækkeriet. 4.2 Indkøb, udarbejdelse og opsætning af andet udstyr i formidlings lokaler, fx tanke til marine dyr som børn kan røre. 6. FORMIDLING AF PROJEKTET Projektet vil primært blive formidlet gennem komponent 2, 3 og 4, men også gennem lokale workshops på Bornholm og på mindst workshops på to B7 øer så vel som i HELCOMs hovedsæde i Helsinki. Komponent 2 vil være et hovedelement i formidlingen med sit interaktive internetbaserede moniteringssystem baseret på Driver Pressure State Response Impact indikatorer, som vil gøre det muligt for brugeren at undersøge Østersøens tilstand, presset på økosystemet og resultat opnåelsen af de forskellige politiske tiltag og miljømæssige forvaltningstiltag (aktiviteter så som anvendelse af forskningsresultater eller projekt tiltag) med hensyn til at forbedre Østersøens økosystemer og forholdene for de mennesker der afhænger af dem. Komponent to vil også 3

24 ANNEX R: Bornholms Østersø økosystemcenter rumme information om arter, marine økosystemer og sociale og økonomiske forhold vedrørende Østersøen omkring Bornholm. Komponent 3 vil blive formidlet gennem en række foldere, plakater m.m., som vil forsøges suppleret med artikler i aviser samt programmer i radio og TV. Komponent 4 vil indeholde et formidlingscenter til fremme af viden og forståelse af det hav der omgiver os. Med HAVPORTAL BORNHOLM mener vi et virtuelt vindue ud I det kæmpe akvarium Bornholm er placeret midt i. Dette visualiseres gennem high definition live view undervandskameraer placeret på gode lokaliteter rund om øen og f.eks. ved sælkolonien på Ertholmene. Det hele samles i monitorer i en ubenyttet hal på Bonholms Lakseklækkeri på Nexø Havn. Det vil være en potentiel turist og uddannelsens attraktion med et stort udviklingspotentiale hvor der f.eks. kan tilbydes virtuelle dykkerture, hvor direkte kommunikation med dykker og kamera er mulig. Man kan på den måde tage en dykkertur på et vrag, langs kystens tangskove eller andre spændende steder. Dette skal være med til at gøre havet og dets dyr og planter mere nærværende og lettilgængelige. 7. PROJEKTETS FORVENTEDE EFFEKTER: Projektet vil skabe et mere sammenhængende overblik over effektiviteten, resultat opnåelsen, relevansen, bæredygtigheden og værdi skabelse af tiltag (anvendt forskning, politikker og finansierede projekter der vedrører de marine økosystemer omkring Bornholm). 4

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH www.fiskehuset.com Lone Madsen DTU Veterinærinstituttet OPTIFISH problemstilling Regnbueørred = dominerende opdrætsfisk

Læs mere

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte

Læs mere

Grundkursus i marin biologi Modul 5.1

Grundkursus i marin biologi Modul 5.1 Grundkursus i marin biologi Modul 5.1 Uge 23 2012 Pensum Hav og fiskeribiologi af Siz Madsen: Kap 1,2,4,5,6,7,8,9 og 10 (ikke kap. 3) Havet (naturen i Danmark) s. 255 277 + kap. 17 Havfisk og fiskeri af

Læs mere

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Investeringer i landdistrikter Debat om projektstyring, netværk og samarbejde

Investeringer i landdistrikter Debat om projektstyring, netværk og samarbejde Investeringer i landdistrikter Debat om projektstyring, netværk og samarbejde Ved Jørgen Hammer (substitut for Michael Skovgaard, Tejn) Nyker Borgerforening Bornholmske Borgerforeningers Samvirke Paraplyorganisation

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole Del 1: Stamoplysninger Projekttitel Ansøger(e)s navn(e) Uddannelsestilknytning Antal timer der søges i 2012 Kan hele projektet gennemføres inden for ovenstående time-/tidsramme? Hvis nej: Hvilke faser

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg

Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg onsdag den 30. april 2014 kl. 15.00-18.30 i forbindelse med Fiskerihavnsudvalgets studietur til Portugal og Spanien Indholdsfortegnelse Punkt 0 Meddelelser

Læs mere

Fiskesygdomskurser. Projektansøgning om tilskud til fremme af kompetence-udviklende aktiviteter inden for fiskeri- og akvakultursektoren.

Fiskesygdomskurser. Projektansøgning om tilskud til fremme af kompetence-udviklende aktiviteter inden for fiskeri- og akvakultursektoren. 1 2 3 4 Bilag 1. Projektbeskrivelse Fiskesygdomskurser - Udvikling af kursustilbud til akvakulturbrugere om fiskesygdomme, med primær fokus på forebyggelse og behandling samt reduktion af negative miljøeffekter

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder 14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Konkrete forslag til initiativer:

Konkrete forslag til initiativer: Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i 2011 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i 2011 Sundhedsfaglig Højskole Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2011 i VIA,, der falder inden for en af følgende kategorier (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012): Projekter

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen -

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - + University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - Præsentation d. 30. april 2012. MEP, Christel Schaldemose besøger Nymarkskolen.

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Vækstforums møde den 24. marts 2009 - bilag til pkt. 4. Et sammenhængende kompetencecenter for alle fiskeriets uddannelser

Vækstforums møde den 24. marts 2009 - bilag til pkt. 4. Et sammenhængende kompetencecenter for alle fiskeriets uddannelser Et sammenhængende kompetencecenter for alle fiskeriets uddannelser handlingsplan august 2008 Visionen Visionen er at skabe center hvor kompetencer i fiskeriet knyttes sammen så synergier opstår med henblik

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen

Læs mere

www.futurefoodinnovation.dk Vækst skaber nye fødevare

www.futurefoodinnovation.dk Vækst skaber nye fødevare Vækst skaber nye fødevare Gyda Bay Innovationschef Future Food Innovation Cand. Scient. Biologi Aarhus Uni. 11 år Østjysk Innovation Bestyrelsen 20 high tech opstarts virk. Hovedansvarlig for Business

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol + University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol København. + Aktionsforskningsgruppen

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum BORNHOLMS VÆKSTFORUM Landemærket 26 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 0001 E-mail: vaekstforum@brk.dk Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum Erhvervslivets vilje og evne til vækst er en grundforudsætning

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Den store vision Udflytningen af statslige arbejdspladser til Holbæk Kommune har skabt et åbent

Læs mere

Produktionslokaler til fødevarevirksomheder. (Arbejdstitel: Fødevarefabrikken)

Produktionslokaler til fødevarevirksomheder. (Arbejdstitel: Fødevarefabrikken) Produktionslokaler til fødevarevirksomheder. (Arbejdstitel: Fødevarefabrikken) Baggrund Der mangler fødevareproduktionslokaler i Vejen Kommune. Der har været mindst 4 konkrete henvendelse inden for de

Læs mere

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder 1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder RESUMÉ Stamdata Journalnummer Ansøger: Indsatsområde Fokusområde: 2011-155143 Væksthus Nordjylland Virksomhedsrettet Kompetenceudvikling

Læs mere

Bornholm DENMARK. The Baltic Sea SWEDEN. 37 km fra Sverige 180 km fra København 588 km 2 42.800 indbyggere 77 indbyggere pr. km 2. Copenhagen BORNHOLM

Bornholm DENMARK. The Baltic Sea SWEDEN. 37 km fra Sverige 180 km fra København 588 km 2 42.800 indbyggere 77 indbyggere pr. km 2. Copenhagen BORNHOLM Bornholm DENMARK Copenhagen SWEDEN The Baltic Sea 37 km fra Sverige 180 km fra København 588 km 2 42.800 indbyggere 77 indbyggere pr. km 2 BORNHOLM GERMANY Demografisk fremtid Ændringer i: 2008 til 2016

Læs mere

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien

Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien Workshop 3: Hvad kan forskning og ny teknologi bidrage med? Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien v/ Stina Frosch, Lektor, DTU Fødevareinstituttet, Afd. I GUDP

Læs mere

Maritimt Brancheudviklingscenter

Maritimt Brancheudviklingscenter 1(5) Projektrapport 2013-05-06 Anne Sofie Rønne Erhvervshus Nord Maritimt Brancheudviklingscenter Baggrund Etablering af det maritime brancheudviklingscenter udspringer af en række lokale forhold så som

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015 FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! 1 Hvem kommer på værk&vækst? Vær med til at styrke og inspirere fremtidens Vækst Danmark og skab

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning

Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning Side 1 af 8 Titel Udfordring Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning For at imødegå klimaforandringerne skal kommunerne over

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Iværksætteri i fiskebranchen. Poul Ole Nielsen

Iværksætteri i fiskebranchen. Poul Ole Nielsen Iværksætteri i fiskebranchen Poul Ole Nielsen Hvad starter en virksomhed En god idé Initiativ Råvarer og kunder Finansiering Fysiske rammer Dygtige medarbejdere Gode rammebetingelser i øvrigt Formålet

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

Fishing Zealand. Møde i Faxe Kommunes Naturråd. d. 22. april 2014

Fishing Zealand. Møde i Faxe Kommunes Naturråd. d. 22. april 2014 Fishing Zealand Møde i Faxe Kommunes Naturråd d. 22. april 2014 Paul Debois Chefkonsulent, Vordingborg Kommune ( tovholder ) Sekretær for Fishing Zealand Formål Den bærende ide for Fishing Zealand projektet

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE EFFEKTIVISER COLLABORATION SYGEHUSE ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE PROGRAM Præsentation af Working Virtual Sådan arbejder vi Præsentation af VS14 Hvordan står det til? Et par eksempler

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere