Status for Baltisk Center for bæredygtig akvakulturuddannelse december 2012

Transkript

1 Status for Baltisk Center for bæredygtig akvakulturuddannelse december 2012 Baggrund for projektet Projektet blev i foråret 2010 støttet af Bornholms Vækstforum og LAG Bornholm. Projektet har til huse på Bornholms Lakseklækkeri i Nexø, hvor der i perioden blev arbejdet med klækning af lakseæg og produktion af lakseyngel (smolt) til udsætning i Østersøen omkring Bornholm for at øge mængden af laks og dermed fangstmulighederne. Lakseklækkeriets produktion af smolt blev dog afbrudt i 2000 pga. forbud mod udsætning af lakseyngel, hvorefter Lakseklækkeriet blev lukket. Det blev dog åbnet igen for at udnytte det relativt nye udstyr til forskellige forskningsprojekter og siden er der i samarbejde med DTU aqua gennemført projekter med bl.a. laks, ørred, aborre, pighvar og torsk. Dioxin er en miljøgift som stammer fra udledninger fra industrier og fra afbrænding af affald. Igennem årene er der tilført meget dioxin til Østersøen, og da dioxin ophobes i fødekæden og især findes i fedt, er fede fisk som sild og i særlig grad laks blevet ramt af reglerne. Det store salg af røgede Østersølaks fra Bornholm blev derfor stoppet i For at genskabe mulighederne for salg af Østersølaks støttede Vækstforum og LAG Bornholm i 2008 et projekt Økologisk Østersølaks, hvor Lakseklækkeriet skulle producere lakseyngel baseret på æg fra vilde laks fra Østersøen. Denne lakseyngel skulle sendes videre til opdræt i økologiske havbrug i den sydvestlige Østersø syd for Møn som Lakseklækkeriet sammen med det bornholmske firma FSØ og det sjællandske firma Aquapri stod bag. På sigt var det planen, at der skulle etableres økologiske havbrug omkring Bornholm. For at udnytte den store ekspertise der gennem årene er blevet opbygget på Lakseklækkeriet og skabe en ny indtægtskilde for stedet ansøgtes i 2010 om støtte til det nuværende uddannelsesprojekt, der skulle opbygges omkring aktiviteterne på Lakseklækkeriet.

2 Udførte og igangværende aktiviteter Professionsbachelor Der har i været samarbejde med Bornholms Akademi om udvikling af en professionsbacheloruddannelse i akvakultur, målrettet personer, der skulle varetage driftsledelse og udvikling. Der vurderes at være et behov for den type uddannelse, men behovet for akkreditering af bacheloruddannelser gør det økonomisk uoverkommeligt at etablere uddannelsen på Lakseklækkeriet. Vandlinien Muligheden for at lave uddannelsen på Campus Bornholm som et samarbejde med Lakseklækkeriet er fortsat til stede, og der er igangværende drøftelser om dette med projektudvikleren på Campus Bornholm. Campus Bornholm har behov for at udvikle nye uddannelser og Lakseklækkeriet har foreslået at der udvikles et gymnasieforløb med vand som omdrejningspunkt i alle fag. Der arbejdes på at finde en model for samarbejdet om at arbejde videre med ideen. Campus Bornholm er så interesserede at de har bedt Lakseklækkeriet om at komme med ønsker til faciliteter på det nye Campus Bornholm, som netop i denne tid er i gang med en arkitektkonkurrence om byggeriet. Udvikling af en akvakulturteknikeruddannelse (AMU) I erkendelse af at tidshorisonten for gennemførelse af et bachelorforløb i akvakultur ligger uden for projektperioden er det blevet undersøgt om det er muligt at lave et teknikerkursus i akvakultur, der i løbet af et par måneder vil kvalificere kursisterne til at varetage opgaver på akvakulturanlæg. Det kunne laves som et AMU kursus, men de kræver et særligt nummer, som pt. ikke gives til akvakulturkurser i Danmark.

3 Der er dog kontakt til erhvervet for at høre om det vil være muligt at få etableret et nummer. Trods manglende AMU nummer er der arbejdet på tilrettelæggelse af et Teknikerkursus, da Uddannelse til Alle under Center for Undervisningsmidler Bornholm havde stillet Lakseklækkeriet i udsigt, at man ville kunne skaffe deltagere til et teknikerforløb. Det ville give Lakseklækkeriet brugbare erfaringer som kunne bruges til at skabe opmærksomhed om et regulært AMU kursus. Imidlertid blev det ved et planlægningsmøde på Vibegaard den 8. januar 2013 oplyst, at der alligevel ikke ville blive mulighed for dette, da de nye forhold omkring akut job har stillet krav om at alle kursusforløb skal være regulære AMU kurser med godkendelsesnummer. Internationalt kursusforløb for Universitets studerende I efteråret 2010 og 2011 blev der gennemført internationale kursusforløb på Lakseklækkeriet i samarbejde med Københavns Universitet og NOVA (The Nordic Forestry, Veterinary and Agricultural University Network). Begge kurser varede 4 fulde dage og omhandlede Akvakultur og fiskesygdomme. Der var studerende fra hele verden der deltog i kurserne begge år. Internationalt kursusforløb for efteruddannelse af ansatte i akvakultur branchen I slutningen af januar 2013 har vi planlagt et kursus i akvakultur på Lakseklækkeriet for 8 personer fra Polen, der er ansat i akvakulturbranchen. Efteruddannelsen varetages af medarbejderne på Lakseklækkeriet i samarbejde en forsker fra Københavns Universitet og det bornholmske firma Cowex, der producere styringssystemer til akvakulturanlæg. Kursusindhold: Information on aquaculture production in Denmark Nutrition of fish in aquaculture Health issues parasitic problems in trout farms Health issues bacterial and viral diseases The recirculated fish farm system how does it work? Vaccination of fish how and how to do? Treatment and prevention of diseases in farmed fish

4 Salmon farming in the Baltic does it have a future? Other species in aquaculture Control systems in recirculated systems Example of production: effect of oxygen and water speed on density Example of recirculated ponds Discussion and Conclusion Tangproduktionsprojekt Tang er meget rig på proteiner, mineraler og sunde omega 3 fedtsyre, som man kender fra fisk. Tang er derfor sundt og har mange gavnlige egenskaber. Bornholms Lakseklækkeri deltager i et projekt med udvikling af bæredygtig udnyttelse af spiselig tang og produktudvikling af nye lokale fødevare. Projektet foregår i samarbejde med Småøernes fødevarenetværk og Grønt Center og er støttet af LAG Bornholm og Småøernes Aktionsgruppe. Der var opstart af projektet i sommeren 2012, hvor der blev udført et mindre pilotprojekt hvor der blev forsøgt at dyrke, den lokale tangart rørhinde (Enteromorpha intestinalis), der potentielt har potentiale som en kulinarisk delikatesse i det Nordisk Køkken. Der satses på en større produktion i løbet af foråret Forskningsprojekter og PhD studier Som nævnt i vores statusrapport i december 2011 døde laksene havburene i Østersølakseprojekter af to omgange pga. af isvintre. Der blev efterfølgende igangsat en række forskningsprojekter på klækkeriet i samarbejde med danske universiteter og samarbejde med national og internationale foder og vaccinationsfirmaer. Forskningsprojekterne har alle det overordnede formål at nedbringe mængden af antibiotika, der anvendes i de danske dambrug og havbrug og dermed bidrage til en reduceret miljøbelastning af produktion af ørred og dermed et mere bæredygtigt akvakulturerhverv. Projekterne tiltrak forskere og 3 Ph.D. studerende til lakseklækkeriet og 1 post doc. Disse projekter gav samtidig mulighed for at der stadig var fisk i tankene til brug i uddannelsesprojektet og det skabte den fornødne indtægt til at lakseklækkeriet kunne opretholde sin medfinansiering på kr. i uddannelsesprojektet.

5 a) Forsøg i samarbejde med forskerne Xueqin Jiang, Rzgar M. Jaafar, Per Kania og Kurt Buchmann fra Københavns Universitet, foderfirmaet BioMar og Hamlet Protein A/S i 2011, hvor man testede 4 forskellige fodertypers effekt på regnbueørredens immunstatus. b) Forsøg i samarbejde med Dansk Akvakultur og forskere fra Københavns Universitet og i 2011, hvor man testede virkningen af forskellige vacciner på det danske marked mod sygdommen rødmundssyge. Her var forskerne Per Kania og Kurt Buchmann samt 2 Phd studerende Sidhartha Desmukh og Jiwan K. Chettri fra Københavns Universitet tilknyttet. c) Forsøg i samarbejde med Københavns Universitet og DTU veterinærinstituttet (DTU VET) i 2011, med afprøvning af furunkulosevacciner på det danske marked. Fra Københavns Universitet var Professor Kurt Buchmann og post doc Lars Holten-Andersen tilknyttet og fra DTU-VET var forskerne Inger Dalsgaard og Niels Lorenzen tilknyttet. d) Forsøg i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet i , hvor man tester vacciner mod sygdommen rødmundssyge. Formålet med dette forsøg er, at udvikle en ny vaccine da de eksisterende vacciner i de senere år er blevet svækket. Lektor Martin Raida og Ph.d. studerende Helene Kragelund Strøm ved Københavns Universitet er tilknyttet projektet. e) Forsøg i samarbejde med Veterinærinstituttet i Århus (DTU Vet), Københavns Universitet, Friedrich Loeffler Institut i Tyskland, Dansk Akvakultur, foderfirmaet BioMar og vaccinefirmaet Vaxxionova i Norge i Projektet hedder ProFish og har til formål at udvikle en effektiv strategi for sygdomsforebyggelse hos havbrugsfisk, primært fokuseret på sygdommen furunculose. Der er forskere og Post doc. Lars Holten Andersen er tilknyttet projektet. Leder Maria Røjbek har i løbet af projektperioden været PhD studerende ved DTU Aqua og haft kontor og aktiviteter på Bornholms Lakseklækkeri. Maria afsluttede sit studium i foråret Sune Riis Sørensen har kontor på Bornholms Lakseklækkeri og er PhD studerende ved DTU Aqua og forsker i forbedring af ægkvalitet og befrugtning i åleopdræt

6 Fremtidsværksted I maj 2012 afholdtes et fremtidsværksted for at diskutere forslag til fremtidige aktiviteter af Bornholms Lakseklækkeri. Tidligere og igangværende projekter på stedet blev præsenteret og forskellige aktører med interesse for fiske og algeproduktion, forskning, akvakulturuddannelse samt formidling var til stede og bidragede til en plan for stedets fremtid. Se vedhæftede program og referat. Folkemødet Bornholms Lakseklækkeri deltog på Folkemødet i Stand omkring aktiviteterne på BL: 1) Uddannelse og formidling som led i uddannelsesprojektet 2) Produktion af fisk 3) Forskning indenfor vacciner til dambrug til at reducere forbruget af antibiotika og dermed bidrage til mere bæredygtig produktion af fisk i akvakultur. 4) Produktion af tang som fremtidig sund og klimavenlig fødevare Besøg af FARNET I maj 2011 havde Lakseklækkeriet besøg af en stor gruppe forskere indenfor det europæiske FARNET (Fisheries areas network). De fik en rundvisning og foredrag og der blev skabt kontakter til gavn for uddannelsesprojektet, da der foregår lignende aktiviteter i Finland og Portugal, og de var interesserede i at opbygge et samarbejde. Studietur for gymnasium Undervisning for 3.G hold fra Hellerup Gymnasium i september 2012 med biologi på højt niveau. De fik en generel introduktion til akvakultur samt en gennemgang af de forskellige typer af opdræt, der anvendes i DK. De fik også et indblik i Østersøens økosystem og torskens og laksens biologi. De fik desuden en introduktion til forskning omkring vacciner af regnbueørred samt en gennemgang af regnbueørreders anatomi og de studerende fik mulighed for at dissekere nogle fisk og få hjælp til at lokalisere, de forskellige strukturer og organer.

7 Formidling En hjemmeside for klækkeriet og dets aktiviteter er under opbygning og er meget tæt på at være færdig. I den forbindelse vil Bornholms Lakseklækkeri skifte navn til AquaBaltic, for at kunne tiltrække både nationale og internationale aktiviteter og for at udvise at vores aktiviteter er meget mere alsidige end blot klækning af laksesmolt. Den er offentlig tilgængelig og kan ses på og det forventes, at den vil blive presseomtalt i løbet af januar Der er indkøbt kameraudstyr og en monitor til at kunne vise fiskene i tankene live og til at kunne vise studerende aktiviteter i klækkerihallen, hvor der ikke er adgang pga. risiko for smitte af de fisk de indgår i vaccinationsforsøgene. Det vil snart blive muligt at følge fiskene på vores hjemmeside. Ansøgninger Der har i projektperioden også blevet arbejdet på ansøgninger til at øge aktiviteten på stedet. Vi har lavet en GUDP ansøgning i samarbejde med Københavns Universitet: Bæredygtigt opdræt af økologiske Østersølaks i recirkuleret vand BODIR. Men vi fik afslag i april Der blive i 2011 desuden arbejdet på et projekt kaldet Vildørred, opdræt og udsætning af havørred. Projektet havde det formål at øge antallet af turister i ydersæsonen og skabe et nyt produkt Bornholmsk vildørred. Projektet blev skitseret og der blev anmodet om tilladelse til udsætningerne af havørred. Fødevareministeriet rådgav sig hos DTU aqua, ferskvandsafdelingen i Silkeborg, der afslog anmodning om udsættelse af havørred.

8 Fremtidige aktiviteter i uddannelsesprojektet Nationalt kursusforløb Vi er i dialog med Foreningen Dansk Akvakultur omkring et samarbejde om efteruddannelseskurser for danske dambruger. Vi har bl.a. forslået at holde et kursus omkring opstart af økologisk opdræt. Formanden for Dansk Akvakultur, Karl Iver Dahl Madsen mener dog at det er meget usandsynligt, at der vil være nok deltagere der melder sig på efteruddannelseskurser. Han mener ikke at der er behov for efteruddannelse af eksisterende dambruger, men i stedet manglende tilladelser der er den begrænsende faktor. Vi må dog gerne annoncere kurser i Dansk Akvakulturs Nyhedsbrev. Vi afventer svar fra Dansk Akvakulturs direktør Brian Thomsen, efter vi har foreslået at vi laver et efteruddannelseskursus omkring omlægning til økologisk produktion, da det i ifølge Dansk Akvakulturs nyhedsbrev november 2011 er en stigende interesse for dette. Autencitetsdokumentation Foreningen Smagen af Danmark kører et autencitetsprojekt A doc omkring dokumentation af råvarers oprindelse. Nogle af medarbejderne på Lakseklækkeriet har været involveret i arbejdet med at skaffe fiskedata til dette projekt og i foråret planlægges et arrangement på Bornholm, hvor resultaterne vil blive fremlagt, ligesom der også på FoodFair i Bellacentret til februar 2013 vil blive sat fokus på emnet med deltagere fra Lakseklækkeriet. Røgerikursus Foreningen Smagen af Danmark kører også et kompetenceudviklingsprojekt for regionale fødevareproducenter i hele Danmark og har i den forbindelse bedt Lakseklækkeriet om at udvikle et kursusforløb om røgning af fede såvel som magre fisk, som skal gennemføres i foråret 2013 på Bornholm. Kurset vil blive præsenteret på Food fair i Bellacentret den februar 2013.

9 International tangworkshop for B7 øerne Der er planlagt en workshop den marts Workshoppen handler om bæredygtig udnyttelse af tang fra Østersøen specielt rettet mod interesserede partnere fra B7 netværket. Kurset vil dreje sig om Østersøens tangarter, tilgængelighed, biologi, anvendelses og produktionsmuligheder af tang samt afsætning af tangprodukter til foderformål og konsum. Tangkursus for fødevareproducenter Vi planlægger et kursus målrettet de bornholmske fødevareproducenter, hvor der i den seneste tid har været meget stor interesse for tang i de lokale fødevare. Af eksempler kan nævnes at Svaneke bryg har lavet en tangøl, valsemøllen har lavet forsøg med tang i mel og Mermaid Universe i Svaneke anvender tang i deres Vingummi og er interesseret i at der laves et Bornholmsk tangprodukt til formålet. Kurset skal indeholde viden om Østersøens tangarter og deres tilgængelighed, egenskaber og anvendelse til fødevare. Der vil også undervises i hvordan tangens egenskaber afhænger af forarbejdningen af tang. Tangkursus for kokkeelever Foruden B7 kurset er der planer om et kursus i samarbejde med Mad til Mennesker på Campus Bornholm omkring høst, dyrkning, forarbejdning og anvendelse af tang og alger til produktion af fødevarer både i restauranter og forarbejdningsvirksomheder. Det falder godt i tråd med uddannelsesprojektet, der jo fokuserer på bæredygtig akvakultur. Dyrkning af tang og alger omkring akvakulturanlæg kan være med til at mindske tabet af næringsstoffer og dermed mindske miljøbelastningen fra akvakulturanlæg. Samtidig er tang og alger sunde fødevarer, der i en vis udstrækning indeholder de samme sundhedsfremmende stoffer som fisk. Der er stor interesse for anvendelse af tang og alger i Det Nye Nordiske Køkken og der findes faktisk et AMU nummer til kurser i Det Nye Nordiske Køkken. Det kursus, der nu er under udvikling, vil blive gennemført på 2 3 dage i perioden uge 8 12, 2013.

10 Fremtidige aktiviteter efter projektperioden Forskningsprojekt omkring rødmundssygevaccine Som et udspring af forskningsforsøg (b) gennemført i uddannelsesprojektet har vi ansøgt om et nyt vaccineringsforsøg i 2013 med Professor Kurt Buchmann fra Københavns Universitet. Det skal teste forskellige koncentrationer af dybvacciner og kan som de forrige forsøg være med til at begrænse medicinforbruget i dambrug. Forskningsprojekt omkring vacciner til fisk havbrug Som et udspring af forskningsprojekt (e) gennemført i uddannelsesprojektet ansøger vi i samarbejde med DTU vet og KU om penge til en ny produktion under samme projekt. Fiskene skal vaccineres, men i stedet for at teste modstanden for sygdommen i kontrollerede eksperimenter, som det er tilfældet i den første del, skal man med disse fisk teste hvordan de klarer sig i et kommercielt dambrug. Akvakulturuddannelse Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) har i dag en videregående uddannelse indenfor akvakultur, men der mangler en uddannelse for de folk, der udfører de praktiske opgaver på opdræt. Brancheforeningen, Dansk Akvakultur, har i foråret 2012 ansøgt i samarbejde med DTU Aqua, Veterinærinstituttet (DTU Vet), Københavns Universitet, Jordbrugets Uddannelse om Nationalt Center for miljø og Energi (DCE AU) om midler til at udvikle en mellemlangtekniker uddannelse i samarbejde med landbrugsskolerne. Vi har været i dialog med Dansk Akvakultur og formand Karl Iver Dahl Madsen berettede i november, at der nu er givet penge til uddannelsen, der vil blive udviklet i de næste år. Det bliver samme forløb som fodermester, hvor pasning af fisk er en slags overbygning. Vi er i dialog med direktør for Dansk Akvakultur, Brian Thomsen, omkring muligheden for at Bornholms Lakseklækkeri kunne stå for feltkurser under den nye uddannelse, hvor de studerende har mulighed for at arbejde praktisk med fiskene, da Bornholms Lakseklækkeri med dets produktionsanlæg, undervisnings lokale og laboratorium har gode faciliteter til dette.

11 Fiskeriudviklingscenter Vi er i dialog med Hans Jørgen fra LAG Bornholm omkring et fiskeriudviklingscenter på Bornholms Lakseklækkeri. Centreret skulle stå for at støtte fiskere i at udvikle fiskeriet: Støtte til at skrive ansøgninger til fiskeriudvikling Lave events der øger fokus på spise mere fisk Arrangementer på havnen: Lave events i samarbejde med HavFriskFisk for at øge fokus og udvikle konceptet med at kunne følge fiskeren og vide hvornår han er i land med frisk fisk. Arrangementerne skal være i samarbejde med NaturBornholm og lokale kokke om skal øge kendskabet til de lokale fisk. Det er tanken at aktiviteterne skal startes i foråret i forbindelse med de danske skoleelevers rejser til Bornholm. Turistfiskeforskningsbåd til skoleklasser, gymnasieklasser og turister som ønsker at komme på et fisketur og lære om Østersøens liv og fisk. Dette projekt er under planlægning med Center for Undervisningsmidler på Bornholm. Projektsamarbejde med CRT og World Maritime University: Vi har bidraget til en større projektansøgning til LAG omkring et Baltic Sea, som skal sætte fokus på Østersøens miljøtilstand og hvordan den kan forbedres. LAG Bornholm er positiv overfor idéen og også Bornholms Regionskommunes EU kontor ser gode muligheder for projektet som vil blive beskrevet primo Det forventes at CRT skal være projektleder, hvor der indgår et besøgscenter på Bornholms Lakseklækkeri til formidling af projektet. Desuden skal der udvikles en havportal, hvor interesserede kan studere livet under vandoverfladen omkring Bornholm. Dette vil give lakseklækkeriet en indtjening i form af entrébilleter til havportalen. Se vedhæftede projektbeskrivelse. Opdræt af laks i havbure Under fremtidsværkstedet i maj 2012, blev det slået fast at en produktion af laks til videreopdræt i havbure og/eller indpumpningsanlæg var ideelt for stedet. Derfor har vi undersøgt muligheden for at opstarte ørred eller laks i havbrug. Det er muligt at skaffe nedsænkbare havbure fra firmaet

12 Hvalpsund net, der kan modstå det hårde vejr omkring Bornholm. Lignede burer anvendes i Norge, men anvendelse endnu ikke kommercielt i Danmark. Svend Steenfeldt fra sektion for Akvakultur i DTU Aqua i Hirtshals har et projekt omkring offshore Aquakulture hvor de tester de nedsænkbare bure og måler strøm og stræk på netten. Karl Iver Dahl Madsen, formand for Dansk Akvakultur, støtter op om opdræt i havbure, og Dansk Akvakultur har udpeget 5 velegnede områder til havbrug ved Bornholm. Den 7. januar 2013 har der været møde mellem Borgmester Winnie Grosbøll, Karl Iver Dahl Madsen og tidligere formand for Folketingets Europaudvalg Claus Larsen Jensen og omkring fremtidsudsigterne for havbrug omkring Bornholm. Desuden deltog Louise Lyng Bojesen og Jakob Jensen fra Teknik og Miljø og Karen Margrethe fra Vækstforum samt Klækkeriets leder Maria Røjbek og fondens formand Jess Persson. Karl Iver har interesserede investorer i ryggen, men ønsker også at der arbejdes på at finde lokale investorer og på at skabe et lokalt engagement, så projektet bliver lokalt forankret. Udover investorer er der også udfordringer med at foretage VVM undersøgelse, skaffe tilladelser til havbure af Fødevareministeriet, og finde kompensation for den forventede udledning på op til 600 tons kvælstof. Dette kan gøres ved kompensationsopdræt med tang, samt reduktion i landbrugets udledninger. Fordelen ved akvakultur er, at det er en særdeles effektiv måde at fremstille proteiner på. Det er der flere grunde til. Dels har fisk generelt en god foderkonvertering, og dels er udbyttet i form af kød i forhold til ben og skind højere end for mange andre arter. Foderkonverteringsraten defineres som den mængde af foder, der skal til for at producere et kilo fisk, hvilket er i størrelsesordnen 1.0 til 1.2 for laks og ørred. Det er kun 5 15 % af den mængde foder, som behøves til at producere et kilo kød hos de fleste landdyr. Det skyldes at eftersom fisken lever i vand behøver den ikke bruge så meget energi på at holde balancen som landdyr. Fisk er også vekselvarme, hvilket betyder, at de ikke bruger energi til at regulere deres kropstemperatur, men i stedet blot tilpasser deres aktivitetsniveau i forhold til vandets temperatur. Begge dele nedsætter behovet for fødeindtagelse.

13 Der er rigtig gode fremtidsperspektiver i få havbure op omkring Bornholm for Bornholms Lakseklækkeri, i det der vil være en fast aftager af al den lakse eller ørredyngel stedet kan producere, hvilket kan give klækkeriet en stabil økonomi og muligheden for at ansætte flere folk. Andre typer af opdræt Vi er ved at undersøge muligheden for at producere økologiske lakseyngel, da der er en stigende efterspørgsel på økologisk produceret yngel pga. stramning af kravene til økologisk produktion, ifølge Dansk akvakulturs nyhedsbrev november Et af kriterierne for økologisk opdræt er at fiskene kun må behandles med antibiotika to gang i deres levetid, hvilket kan være svært at leve op pga. af gentagne sygdomsudbrud på yngelstadiet (yngeldødelighedssyndrom). Her har Bornholms Lakseklækkeri den store fordel at anlægget er garanteret fri for virus og sygdomme og der vil derfor kunne produceres økologisk yngel uden denne risiko. Projektledelse Biolog og erhvervsdrivende Thorkil Boisen fungerede som deltidsprojektleder fra april til oktober I november 2010 blev biolog Klavs Nielsen ansat som projektleder på fuld tid indtil han valgte at stoppe i november Siden marts 2012 har Maria Røjbek været halvtidsansat som daglige leder/projektleder, da midlerne ikke rakte til en fuldtidsansættelse under den forlængede projektperiode og der samtidig var en mulighed for en deltidsansættelse ved Universitet DTU Aqua. Thorkil Boisen har desuden været tilknyttet som konsulent i hele projektperioden, i det omfang hans øvrige erhvervsaktiviteter tillod.

14 MØDE OM LAKSEKLÆKKERIETS FREMTID Bornholms Lakseklækkeri Øster Flak 2, 3730 Nexø 30. maj 2012 kl PROGRAM 13:00-13:15 INTRODUKTION: Præsentation af dagens program Mødedeltagere introducerer kort sig selv 13:15-13:45 OPLÆG OM LAKSEKLÆKKERIETS HISTORIE Stedets historie, opbygning og kapacitet Tidligere og igangværende aktiviteter 13:45-13:55 PAUSE 13:55-14:25 INDLÆGSRÆKKE MED FORSLAG TIL AKTIVITETER Akvakultur muligheder på Bornholm - Henrik Jarlbæk, DTU FOOD Produktion og forskning med alger - Ole Hertz, selvstændig, Tangnetværk Uddannelse og forskning indenfor fiskesundhed og produktion af økologisk laks i havbure - Kurt Buchmann, KU Life, præsenteret af Maria Røjbek 14:25-14:45 RUNDVISNING PÅ KLÆKKERIET 14:45-15:25 INDLÆGSRÆKKE MED FORSLAG TIL AKTIVITETER Hvilke muligheder ser LAG Bornholm i klækkeriet Roar B. Schou, LAG Bornholm Undervisning i akvakultur og vandmiljø i samarbejde med Campus Bornholm - Thorkil Boisen Undervisning for personale til akvakulturlinie på landbrugsskole i Litauen Charlotte Schuldt og Jan Østrup KingoConsult Formidling omkring fisk og Østersøen Peter Haase 15:25-15:35 PAUSE 15:35-16:55 FÆLLESDISKUSSION Idéer og konkrete forslag til fremtidige aktiviteter på Bornholms Lakseklækkeri Hvad kan vi gøre og hvordan gør vi det? Hvordan sikrer vi stedet en aktiv rolle på Bornholm og en bæredygtig økonomi? 16:55-17:00 AFRUNDING KONTAKT KLÆKKERIET: fblbornholm@gmail.com eller tlf

15

16 MØDEREFERAT HENRIK JARLBÆK, FORSKNINGSKOORDINATOR PÅ DTU FØDEVAREINSTITUTTET Henrik skrev i 2007 rapport Bornholmske akvakulturmuligheder en undersøgelse af mulighederne for akvakultur og relaterede erhvervsaktiviteter på Bornholm og informerede til mødet om anbefalingen for Bornholms Lakseklækkeri fra rapporten. En elektronisk udgave af rapporten er offentlig tilgængelig på nettet. Der var på de Bornholmske røgerier i 2007 og er stadigvæk efterspørgsel på Østersølaks, da fiskeriet på laks lå langt under tidligere niveau. Det blev afspejlet i priserne i 2007: Norsk laks kr/kg Østersølaks kr/kg Økologisk laks kr/kg Der eksisterer industri til forarbejdning af laks (Espersen og Bornholms Konservesfabrik A/S) og der er mange turister i højsæsonen, heriblandt mange sportsfiskere og trollingturisme. LAG Bornholm havde udpeget 8 fyrtårne med fokus på regionale kvalitetsfødevare og fisk-havhavn. Gourmet Bornholm har fokus på kvalitet, troværdighed og leverancesikkerhed. Vandforbrug: Dambrug m 3 /kg Model dambrug 3-4 m 3 /kg Recirkulation m 3 /kg Indpumpningsanlæg muligt i Rønne havn, Nexø havn og evt. Tejn havn Recirkulation kræver meget udstyr og uddannet personale Havbrug muligt på østkysten mellem Tejn og Nexø De politiske rammebetingelser: Akvakultur er i kraftig vækst globalt Den danske regering er særdeles positivt indstillet Det danske opdrætserhverv ønsker ekspansion På Bornholm er der positive forventninger til akvakultur Arter med relation til Bornholm: Laks Ørred (store og små) Sandart Anbefaling: Opdræt af laksesmolt på Bornholms Lakseklækkeri til videreopdræt i recirkuleret eller indpumpningsanlæg eller havbrug. Økologisk fiskeopdræt er at foretrække, da prisen er høj. Dette kræver dog et åbent anlæg eller havbure, da det per definition ikke er muligt at lave økologisk laks i fuldt recirkuleret anlæg. OLE HERTZ, ANTROPOLOG OG TANGEKSPERT Anvendelsesmuligheder for tang: Konsum Dyrefoder

17 Gødning Kosmetik Gode forsøgsresultater: Fodertilskud til får resulterede i lam vejede ½ kilo mere ved fødslen Fodertilskud til svin resulterede i mindre diarre hos smågrise Kan reducere allergi hos dyr Kan reducere næringsudslip fra havbrug I Dansk algecenter i Grenå har man dyrket søsalat med succes Arter i Østersøen: Blæretang Savtang Gaffeltang Søsalat Rørhinde Anbefaling: Bæredygtig tang produktion i tanke og på linier Høst i en hvis udstrækning er også muligt Salg til lokale restauranter og fødevareproducenter Tørring of anden forarbejdning er nødvendig for at få den rette pris for produktet Kan være en beskæftigelse ved siden af fiskeproduktionen Kan evt. kombineres med havbrug KURT BUCHMANN, PROFESSOR VED KØBENHAVNS UNIVERSITET Undervisning indenfor Akvakultur Stort behov da akvakultur er et stærkt stigende erhverv globalt Universitetskurser, B.Sc. og M.Sc. på KVL/KU Universitetskurser, M.Sc. NOVA universitets netværk Kursusindhold har været varieret indenfor akvakultur (teknik, recirkulering, miljø, økonomi) og fiskevidenskab (anatomi, fysiologi, ernæring, genetik, immunologi, sygdomme, råvare, velfærd) Forskning og udvikling Forsøg med afprøvning af foder og vacciner Samarbejde med en række virksomheder Aktuelle forsøg med rødmundsyge og sammenligning af forskellige vaccinationsmetoder Udvikling af foder og vaccine gavner produktion, økonomi, økologi og miljø lokalt og globalt, da det kan reducere sygdomme og brug af antibiotika i dambrug Anbefaling: Produktion af 100 tons økologiske, dioxinfri Østersølaks ved Bornholm Smoltproduktion i klækkeriet og videreopdræt i netbure Teknologien er velafprøvet og mandskabet er uddannet Undervisning og forskning ved siden af produktion ROAR SKOV, LAG BORNHOLM Udviklingsstrategien bygger på 8 fyrtårne: Kunsthåndværkernes ø Regionale kvalitetsfødevarer

18 Erhvervshuse kreative arbejdsfællesskaber Bornholm som helse-ø Vedvarende energi Naturen som ressource Borgerinddragelse Fisk, Hav & Havn Fiskeriudvikling i oplevelsesøkonomien Der er midler til udvikling af fiskeriet (op til 60% støtte) Udvikling af akvakultur er specielt udpeget under Fisk, Hav og havn fyrtårnet Sidste frist for ansøgning er juni 2013 Projekter skal afsluttes inden juni 2015 THORKIL BOISEN, KONSULENT BORNHOLMS LAKSEKLÆKKERI Teknikeruddannelse Professionsbachelor (længere forløb) AMU kurser (korte forløb) Campus Bornholm - forslag til vandlinie på gymnasiet Vandforsyning og vandrensning Vandets fysiske og kemiske egenskaber Livet i fersk- og saltvand Vand som produktionssted (fisk og alger) Vand som energiressource (tidevand, bølger, fission) Vand som transportkorridor (handel og kultur) Oplevelsesturisme Mad til mennesker (produktudvikling, regional madkultur, kokke, innovation, sundhed) Baltisk fokus (B7, 4 hjørner) U-lande (bæredygtighed) CHARLOTTE SCULDT OG JAN ØSTRUP, KINGOCONSULT KingoConsult er en konsulent virksomhed etableret i 2002 Arbejder med bæredygtig udvikling og praksis, der fremme interessen for naturvidenskab. Herunder undervisning, studieture og curriculum udvikling samt etablering af informationscentre og økoturisme. Aktuelt projekt på Silute landbrugsskole i Lithaun Idéudvikling i 2006 og EU midler i 2010 Renovering af eksisterende bygninger Kommerciel produktion ikke mulig Ryge maskiner, fileteringsmaskiner og marineringsfaciliteter Arter: sandart og stør Uddannelse: foder Management

19 Sygdomme Natur & Miljø Slagtning og håndtering Der mangler undervisere på skolen og der findes ikke uddannelse i akvakultur i Lithaun. Det er muligt at man kan lave en fælles ansøgning med Bornholms Lakseklækkeri til et uddannelsesprojekt PETER HAASE, NATURBORNHOLM NaturBornholm varetager formidling og har et Østersøakvarium. NaturBornholm kan godt fungere som et vindue til Bornholms Lakseklækkeri. Hvad Fisk i Østersøen Livsformer i brakvand Kerneområdet er produktion af laks og evt. tang og herudfra dette kan der bygges formidling og undervisning. Hvem Målgruppen: skoler, turister? Hvordan Showroom når produktionen kører Laboratorium til undervisning Lokale skoler fiskelaboratorium Undersøg læseplaner og trin-mål for fag. Ekskursioner / aktiviteter om sommeren Hvorfor Vi har en historie Opmærksomhed for stedet Der er ingen økonomisk gevinst

20 FÆLLESDISKUSSION Akvakultur og forskning Bornholm har et brand, men har behov for et produkt Bornholms Lakseklækkeri er et ældre men dueligt anlæg En produktion er basalt for økonomien Find investorer, fondsmidler og en interesseret fiskeopdrætter Involvering af Dansk Akvakultur Landbaseret anlæg eller havbure i havet Et 1000t anlæg har omkring 7 personer tilknyttet hvoraf minimum 1-2 skal have en akvakultur uddannelse. Derudover vil der være arbejdspladser ved forarbejdning Behov for VVM-ansøgning Opdatering af projekteringsanalyse Mulighed for sammenspil med forskningsprojekter Nicheproduktudvikling Tangproduktion Mulighed for B7 samarbejde med Gotland og Rügen. Folkemødet en mulighed for idéudveksling. Udviklingsstøtte Supplerende tangproduktion rundt om havbure mindsker forurening og styrker massebalanceregnskabet Integreret akvakultur: laks, tang og muslinger, hvor alt kan gå til salg Passer godt til Bright Green Island Vækstforum vil kunne støtte projekter med 30% medfinansiering Uddannelse Tidligere har tekniker på opdrætsanlæg været sidemandsoplært. Men den eksplosive vækst i akvakultur og ny teknologi øger behovet for uddannet personale. Billund akvakultur har stor vækst og bygger på nuværende tidspunkt 12 anlæg om året og kunne informere om at der mangler uddannet arbejdskraft. Der er behov for en længere varende uddannelse indenfor akvakultur. Det er ikke et problem at anlægget er gammelt. Formidling Bornholms Lakseklækkeri har et potentiale for formidling, men det kræver at der er en kerneproduktion, der holder stedet i gang.

21 ANNEX R: Bornholms Østersø økosystemcenter 1. PROJEKTTITEL: Bornholms Østersø ØkosystemCenter /Baltic Sea EcoCenter in Bornholm: 2. ANSØGEREN: LAG/CRT/Lakseklækkeriet/BRK? 3. PROJEKTETS FORMÅL: Nærværende ansøgning om støtte til opstarts fase sigter på at etablere en solid ramme indenfor hvilken fremtidige moduler kan tilføjes over de kommende 10 år. Ansøgerne anlægger derfor et langsigtet fokus og har defineret fire strategiske formål for dette projekt, som vil bidrage til dets langsigtede formål gennem fire delkomponenter. Det langsigtede formål med projektet er at skabe et Østersø økosystemcenter på Bornholm til styrkelse af resultatopnåelsen af forvaltnings praksisser gennem systematisering, analyse og monitorering af aktuelle tiltag, og gennem at involvere og engagere aktører og styrke lokal forskningskapacitet. Komponent #1: Koordinering og systematisering af information om allerede igangværende indsatser. Det specifikke formål med denne komponent er at etablere en vidensbank der samler, bevarer og formidler erfaringer fra igangværende og afsluttede projekter med fokus på forbedring af de marine ressourcers forvaltning og styrkelse af havets biodiversitet og resiliens samt forbedring af politikker til samme formål. Komponent #2: Monitorering og analyse. Det specifikke formål med denne komponent er at monitorere og analysere resultatopnåelsen af igangværende som historiske tiltag der fokuserer på at forbedre forvaltning og politikker til at styrke resiliens af Østersøens marine ressourcer og biodiversiteten omkring Bornholm. Komponent #3: Formidling: Det specifikke formål med denne komponent er at formidle erfaringer fra eksisterende projekter der har fokuseret på at forbedre forvaltning og politikker og kapacitet til at styrke resiliensen af de marine ressourcer og biodiversiteten omkring Bornholm i samarbejde med Lakseklækkeriet i Nexø og NaturBornholm i Åkirkeby. Komponent #4: Involvering og engagement af fiskere, politikere, forskere og andre lokale aktører. Det specifikke formål med denne komponent er at etablere et fuldt operationelt og delvist økonomisk selvbærende center for uddannelse og anvendt forskning med aktiviteter og udstillinger der tiltrækker skolebørn, forskere og turister. 4. BAGGRUND FOR PROJEKTET HERUNDER RELEVANS OG MÅLGRUPPER: Baggrunden for projektet er behovet for at samle og koble forsknings og forvaltningsinitiativer til et overordnet formål, der fokuserer på målbart at forbedre tilstanden af Østersøens økosystem, dets naturressourcer og dets mennesker. På nuværende tidspunkt har mange projekter og forskningsaktiviteter arbejdet målrettet med et sundere Østersø økosystem bl.a. på B7 øerne (Netværk ml. Østersøens 7 største øer). Desværre er det meget vanskeligt at måle resultatopnåelsen og 1

22 ANNEX R: Bornholms Østersø økosystemcenter omkostningseffektiviteten af disse mange tiltag vedrørende deres faktiske bidrag til forbedring af Østersøens økosystemtilstand. Der er få eksempler hvor disse tiltag har dokumenteret at have bidraget til bedre politikker vedrørende en forbedring af Østersøens økosystemtilstand og forbedringer for de mennesker der bor her. En samlet evaluering af tiltagenes resultater og gennemslagskraft, overlap eller synergi er vanskelige at foretage, men samtidig nødvendigt hvis Østersøens miljøtilstand skal forbedres, men det er ligeså vigtigt at denne viden spredes og forståelig på flere niveauer. På denne baggrund er relevansen af det foreslåede projekt primært at når forskning og projektbaserede tiltag (f.eks. projekter under LAG, fra EU, osv.) implementeres korrekt og er knyttet til klare, målbare resultat og effektindikatorer, styrker de den demokratiske og gennemsigtbare forvaltning, der er en hjørnesten for bæredygtig udvikling. Gennem at styrke Bornholms kapacitet til at dele, opdage og bruge viden understøtter disse projekter politik og beslutningstagning der bliver mere gennemsigtbar, reagerer mere hensigtsmæssigt på input, og integrerer bottom up og top down processer vedrørende forbedret forvaltning af Østersøens økosystem. Denne proces giver også borgerne bedre mulighed for at give beslutningstagere med værktøjer til at træffe bedre beslutninger og være bedre i stand til at vurdere de resultater, deres valgte repræsentanter opnår. Projektet har som målgruppe en bred vifte af politikere, myndigheder, forskere, skoler og uddannelsesinstitutioner samt alle de støttede projekter med fokus på Østersøens Miljø og dets samfund. 5. DETALJERET BESKRIVELSE AF PROJEKTETS AKTIVITETER: Aktiviteterne i projektet er tæt knyttet til de overordnende formål med hver komponent, og præsenteres i skemaet nedenfor. Samtidig er det dog vigtigt at gøre opmærksom på at formuleringen af projektets specifikke aktiviteter er knyttet til præcise resultat og effekt indikatorer, som præsenteres i et bilag (Bilag R1, Logical Framework Analysis (på engelsk)), hvor der er formuleret målbare indikatorer for hvert produkt (output). Hvert produkt er knyttet til en af de fire komponenter. Specifikt mål #1: Koordinering og systematisering af information om allerede igangværende indsatser gennem at etablere en vidensbank der samler, bevarer og formidler erfaringer fra igangværende og afsluttede projekter med fokus på forbedring af de marine ressourcers forvaltning og styrkelse af havets biodiversitet og resiliens samt forbedring af politikker til samme formål. Aktiviteter 1.1 Etablering af centret på CRT og Lakseklækkeriet og hyring af konsulenter. 1.2 Igangsætning af arbejde med indsamling og systematisering af tiltag I relation til forsøg på forbedring af biodiversitet og ressourcer. 1.3 Etablering af system til koordinering og udveksling af data med igangværende tiltag på Bornholm og andre øer i Østersøen. 1.4 Afholde workshops på Bornholm for at samle dokumentation om eksisterende tiltag. 1.5 Skabe datalagre og systemmoduler vedrørende eksisterende tiltag. 1.6 Afholde workshops på andre B7 øer for at samle dokumentation om eksisterende tiltag (3 workshops). 1.7 Undersøge og systematisere resultatopnåelse af og erfaringer fra eksisterende tiltag. 1.8 Udvikle værktøjer ud fra best practices brugt til forbedring af Østersøens biodiversitet og 2

23 ANNEX R: Bornholms Østersø økosystemcenter marine ressourcer. Specifikt formål #2: Monitorering og analyse af resultatopnåelsen af igangværende som historiske tiltag der fokuserer på at forbedre forvaltning og politikker til at styrke resiliens af Østersøens marine ressourcer og biodiversiteten omkring Bornholm. 2.1 Udvikling af et moniteringssystem til DPSRR framework indicators (Drivers pressures state response results). 2.2 Operationalisering af monitoreringssystemet (DPSRR indikatorer) på en måde der sikrer at aktører og interessenter forsyner systemet med informationer og data. 2.3 Sikre at de vigtigste aktører, interessenter og beslutningstagere er opmærksomme på systemet og burger dets resultater når der tages beslutninger om styrkelse af Østersøens biodiversitet og ressourcer omkring Bornholm, gennem formidling via lokale og nationale medier. 2.4 Afholdelse af workshops på Bornholm med det formål at formidle moniteringssystemet. 2.5 Udarbejdelse af foldere og andre publikationer. Specifikt formål #3: Formidling af erfaringer fra eksisterende projekter der har fokuseret på at forbedre forvaltning og politikker og kapacitet til at styrke resiliensen af de marine ressourcer og biodiversiteten omkring Bornholm i samarbejde med Lakseklækkeriet i Nexø og NaturBornholm i Åkirkeby. 3.1 Oprettelse af en internetside til formidling af projektet og det interaktive moniteringssystem, som skal kunne formidle resulter vedrørende identifikation af resultatopnåelse fra forskellige tiltag, samt værktøjskasse med de identificerede best practices. 3.2 Afholdelse af workshops på Bornholm til formidling og demonstration af monitoreringssystemet. 3.3 Udarbejdelse af formidlings materiale. Specifikt formål #4: Involvering og engagement af fiskere, politikere, forskere og andre lokale aktører gennem at et fuldt operationelt og delvist økonomisk selvbærende center for uddannelse og anvendt forskning med aktiviteter og udstillinger der tiltrækker skolebørn, forskere og turister. Aktiviteter Aktiviteter Aktiviteter 4.1 Indkøb og opsætning af materiale (fjernstyrede undervandskameraer, portal, store videoskærme m.m.) og andet undervisningsudstyr til opsætning på Lakseklækkeriet. 4.2 Indkøb, udarbejdelse og opsætning af andet udstyr i formidlings lokaler, fx tanke til marine dyr som børn kan røre. 6. FORMIDLING AF PROJEKTET Projektet vil primært blive formidlet gennem komponent 2, 3 og 4, men også gennem lokale workshops på Bornholm og på mindst workshops på to B7 øer så vel som i HELCOMs hovedsæde i Helsinki. Komponent 2 vil være et hovedelement i formidlingen med sit interaktive internetbaserede moniteringssystem baseret på Driver Pressure State Response Impact indikatorer, som vil gøre det muligt for brugeren at undersøge Østersøens tilstand, presset på økosystemet og resultat opnåelsen af de forskellige politiske tiltag og miljømæssige forvaltningstiltag (aktiviteter så som anvendelse af forskningsresultater eller projekt tiltag) med hensyn til at forbedre Østersøens økosystemer og forholdene for de mennesker der afhænger af dem. Komponent to vil også 3

24 ANNEX R: Bornholms Østersø økosystemcenter rumme information om arter, marine økosystemer og sociale og økonomiske forhold vedrørende Østersøen omkring Bornholm. Komponent 3 vil blive formidlet gennem en række foldere, plakater m.m., som vil forsøges suppleret med artikler i aviser samt programmer i radio og TV. Komponent 4 vil indeholde et formidlingscenter til fremme af viden og forståelse af det hav der omgiver os. Med HAVPORTAL BORNHOLM mener vi et virtuelt vindue ud I det kæmpe akvarium Bornholm er placeret midt i. Dette visualiseres gennem high definition live view undervandskameraer placeret på gode lokaliteter rund om øen og f.eks. ved sælkolonien på Ertholmene. Det hele samles i monitorer i en ubenyttet hal på Bonholms Lakseklækkeri på Nexø Havn. Det vil være en potentiel turist og uddannelsens attraktion med et stort udviklingspotentiale hvor der f.eks. kan tilbydes virtuelle dykkerture, hvor direkte kommunikation med dykker og kamera er mulig. Man kan på den måde tage en dykkertur på et vrag, langs kystens tangskove eller andre spændende steder. Dette skal være med til at gøre havet og dets dyr og planter mere nærværende og lettilgængelige. 7. PROJEKTETS FORVENTEDE EFFEKTER: Projektet vil skabe et mere sammenhængende overblik over effektiviteten, resultat opnåelsen, relevansen, bæredygtigheden og værdi skabelse af tiltag (anvendt forskning, politikker og finansierede projekter der vedrører de marine økosystemer omkring Bornholm). 4