Mæglingsforslag klar. Oprettet: Opdateret:

Transkript

1 Mæglingsforslag klar Oprettet: Opdateret: Forligsmand Asbjørn Jensen har i dag den 26. marts fremsat sit mæglingsforslag. Mæglingsforslaget skal nu til afstemning, og resultatet offentliggøres den 20. april. Hvis mæglingsforslaget vedtages fornyes alle 1. marts-overenskomster i en toårig periode frem til 1. marts Der er mellem overenskomstparterne indgået aftaler, der omfatter mere end 90 procent af de overenskomstdækkede medarbejdere på det private arbejdsmarked. For alle disse overenskomster henviser mæglingsforslaget til de forlig, som parterne selv har indgået gennem direkte forhandlinger eller med forligsmandens bistand. For de mindre end 10 procent af DI's områder, hvor der ikke er opnået enighed om en aftale, fastsætter mæglingsforslaget direkte vilkårene for fornyelsen af overenskomsterne. Mæglingsforslaget indeholder for disse områder følgende hovedelementer, der generelt følger linjen i allerede indgåede forlig: Regulering af lønsatser med kr. 1,10 i 2010 og kr. 1,75 i 2011 på mindstebetalingsområdet. På normallønsområdet stiger timesatserne med kr. 1,60 i 2010 og kr. 2,25 i Regulering af genetillæg med 1,5 procent i 2010 og med 2 procent i Sænkning af anciennitetskrav for at indgå i pensionsordning. En forlængelse af forældreorlovsperioden med løn. Aftale om behandling af udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold i Danmark, herunder også ansatte hos underentreprenører. Elever og lærlinge omfattes af forsikringsordning. Feriefridage kan ikke varsles afholdt i opsigelsesperioden, hvis virksomheden opsiger en medarbejder. Grundlovsdag bliver hel fridag i funktionæroverenskomsterne. Natmedarbejdere tilbydes hyppigere helbredskontrol, 40 procent af skifteholdstillæg kan ved lokal enighed anvendes som løn i forbindelse med ekstra fridage. Timelønnede medarbejdere med uafbrudt anciennitet på 3, 6 eller 8 år kan have ret til 1, 2 eller 3 gange fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr Mulighed for lokal aftale om særlige udbetalinger fra Fritvalgs Lønkonto. Etablering af et Ligelønsnævn. Indsats koordineret af LO og DA for at modvirke social dumping. På alle overenskomstområder mellem LO og DA opkræves per 1. januar øre mod nu 31 øre per arbejdstime til Oplysnings- og Uddannelsesfonden, der fremover betegnes DA/LO Udviklingsfonden. Afstemningen på lønmodtagersiden skal være afsluttet, så forligsmanden kan offentliggøre resultatet af afstemningen tirsdag den 20. april 2010 om aftenen. Hvis mæglingsforslaget bliver godkendt, træder ændringerne i kraft med virkning fra den lønperiode, hvori 1. marts 2010 falder. Bliver mæglingsforslaget mod forventning forkastet, vil en konflikt kunne bryde ud ved normal arbejdstids begyndelse den 25. april. Side 1

2 Tillid afgørende for lokalaftaler Oprettet: Opdateret: Tillid mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten er afgørende for at indgå konstruktive lokalaftaler på virksomheder. Det viser en undersøgelse, hvor næsten 300 ledere og tillidsrepræsentanter har fortalt om deres erfaringer med lokalaftaler. 145 ledere og 151 tillidsrepræsentanter har svaret på spørgsmål om deres erfaringer med lokalaftaler under Industriens Overenskomst. Deres svar indgår i den afhandling om forhandlet fleksibilitet, som ph.d. på FAOS, Anna Ilsøe, netop har forsvaret. Lokalaftaler gavner begge parter En af de vigtigste konklusioner er betydningen af tillid, når virksomheder forhandler lokalaftaler. Hvis virksomheder skal indgå lokalaftaler, der både gavner forretningen og medarbejderne, er tillid mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten en afgørende forudsætning, siger Anna Ilsøe. 3 ud af 4 stoler på hinanden Hendes undersøgelse viser, at den nødvendige tillid er til stede på langt de fleste virksomheder. Faktisk mener 3 ud af 4 tillidsrepræsentanter, at samarbejdet på virksomheden er præget af en høj grad af tillid. Det samme gælder for næsten 8 ud af 10 ledere. Mindre end 1 ud af 10 mener, at samarbejdet ikke er præget af tillid. Turbulens på trods af tillid Tillid mellem parterne på en virksomhed betyder dog ikke nødvendigvis, at man er enige om alt. Selvom der er tillid mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten, kan der stadig opstå konflikter undervejs. Tilliden er mere et udtryk for en vilje til at forhandle aftaler, hvor begge parter kommer ud som vindere, forklarer Anna Ilsøe. Opbakning fra medarbejderne vigtig Anna Ilsøe mener ikke, at det er muligt at pege på særlige typer af virksomheder, hvor tilliden mellem ledelse og tillidsrepræsentanter er særlig høj. Den høje grad af tillid går igen på både små og store virksomheder. Hun vil dog gerne pege på tillidsrepræsentantens position som en meget væsentlig faktor for tilliden mellem parterne på virksomheden. Hvis tillidsrepræsentanten har stor opbakning blandt medarbejderne, er der oftere en høj grad af tillid mellem parterne på virksomheden, siger Anna Ilsøe og fortsætter: Det hænger sammen med, at hvis tillidsrepræsentanten har opbakning fra medarbejderne, er han eller hun en mere troværdig forhandlingspartner for ledelsen. På den måde ser det ud til, at medarbejdernes opbakning og tilliden mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten forstærker hinanden. Tillid åbner for særlige aftaler Graden af tillid mellem ledelse og tillidsrepræsentanter har betydning for, hvilke typer aftaler de indgår, viser undersøgelsen. I de tilfælde, hvor der er en meget høj grad af tillid mellem parterne, er de for eksempel mere tilbøjelige til at indgå aftaler om frynsegoder, flekstid og efteruddannelse. Samtidig tager tillidsrepræsentanten oftere selv initiativ til at forhandle aftaler på virksomheder, hvor der er en meget høj grad af tillid. Øger motivation og produktivitet De aftaler, der bliver indgået, er begge parter generelt set meget tilfredse med. Undersøgelsen viser, at både ledelse og tillidsrepræsentanter ser en klar overvægt af positive effekter ved lokalaftaler. Uanset om det er lønaftaler eller aftaler om arbejdstid. Side 2

3 7 ud af 10 ledere og 6 ud af 10 tillidsrepræsentanter mener, at deres lokale lønaftaler virker motiverende og giver mere tilfredse medarbejdere. Godt halvdelen af både ledere og tillidsrepræsentanter mener, at deres aftaler om arbejdstid har øget produktiviteten. Få negative effekter De fleste oplever ingen negative effekter ved deres lokalaftaler. Dog peger 2 ud af 10 ledere på, at lokale lønaftaler har givet virksomheden et højere omkostningsniveau. Hos tillidsrepræsentanterne mener 2 ud af 10, at lokale aftaler om arbejdstid har givet en dårligere balance mellem familie- og arbejdsliv. Større pres på tillidsrepræsentanter Anna Ilsøe mener, at tillidsrepræsentantens rolle er en af de store udfordringer for den nuværende aftalemodel: Tillidsrepræsentanten er under et større pres end tidligere. Ikke blot på grund af et større antal lokale forhandlinger men også på grund af nye arbejdsorganiseringer." "Begge dele kan give anledning til flere konflikter blandt medarbejderne. Og det stiller store krav til tillidsrepræsentantens indsats både som forhandler og som konfliktløser, siger Anna Ilsøe. Næste generation af tillidsrepræsentanter Derfor mener Anna Ilsøe også, at det er væsentligt, at virksomheder og organisationer fokuserer på, hvordan man sikrer den næste generation af tillidsrepræsentanter: 42 procent af tillidsrepræsentanterne i undersøgelsen er 50 år eller ældre. Derfor er det væsentligt at sikre den næste generation af tillidsrepræsentanter. Særligt i mindre virksomheder og blandt yngre medarbejdere, hvor det måske kan være vanskeligere at rekruttere nye tillidsfolk. Lokalaftaler - læs DI's guide her Anklaget for at sabotere selvvalgt uddannelse Oprettet: Opdateret: En detaljeret plan for medarbejdernes uddannelse forhindrede dem ikke i at udnytte deres ret til selvvalgt uddannelse. En faglig voldgift på emballageområdet slog fast, at ledelsen ikke havde brudt overenskomstens regler ved at lave en detaljeret plan for alle medarbejderes uddannelse. Lukkede fabrik med 54 timelønnede Virksomheden lukkede en fabrik med 54 timelønnede ansatte i starten af Da kursusmarkedet på det tidspunkt var meget optaget valgte ledelsen at booke en række kurser til medarbejderne på forhånd. Virksomhed under anklage Tillidsrepræsentanterne blev orienteret om dette på to møder i forbindelse med lukningen af fabrikken. På møderne protesterede tillidsrepræsentanterne ikke, men da planen for kurserne blev offentliggjort anklagede de ledelsen for: at forhindre medarbejderne i at udnytte deres ret til selvvalgt uddannelse. at udelukke kurser uden refusion fra VEU/emballageindustriens Uddannelsesfond. at bryde virksomhedens lokalaftale om kursusplanlægning. 3F anlagde en faglig voldgift om spørgsmålene. Stadig mulighed for selvvalgt uddannelse Dommeren i den faglige voldgift afgjorde, at virksomheden ikke havde forhindret medarbejderene i at udnytte deres ret til selvvalgt uddannelse. Side 3

4 Ledelsen havde handlet fornuftigt ved at booke kurser. De havde også imødekommet tillidsrepræsentanternes ønsker om truckkurser og kompetenceafklaring. 3F kunne heller ikke bevise, at ledelsen havde udelukket kurser uden refusion fra VEU/Emballageindustriens Uddannelsesfond. Brud på lokalaftale Virksomheden havde brudt sin egen lokalaftale ved at lave kursusplanen uden at inddrage virksomhedens lønudvalg. Derfor idømte dommeren dem en bod på kroner. DI førte sagen for virksomheden. Kompetenceudvikling - læs mere her Regeringen lancerer mobbepakke Oprettet: Opdateret: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil iværksætte fempunktsplan mod mobning på arbejdspladsen. 1. Hotline Medarbejdere eller virksomheder, der oplever mobning på arbejdspladsen, skal fremover kunne rette henvendelse til en hotline og få råd og vejledning om emnet. 2. Nemmere klageadgang På Arbejdstilsynets hjemmeside oprettes let tilgængelig klageadgang, hvor klageren er anonym. Arbejdstilsynet har tavshedspligt om klagerens identitet og skal i hvert tilfælde vurdere, hvorvidt der er behov for at føre tilsyn med virksomheden. 3. Forskning Med henblik på at få mere viden om sammenhængen mellem arbejdsrelateret mobning og udvikling af sygdom iværksættes et forskningsarbejde. 4. Kampagne Beskæftigelsesministeriet iværksætter kampagne, der sætter fokus på arbejdsrelateret mobning. Der omdeles foldere på offentlige arbejdspladser og laves fremstød i medierne. 5. Konference om mobning Beskæftigelsesministeriet vil sammen med Undervisningsministeriet i efteråret gennemføre en konference om mobning, der sætter fokus på problemet, og hvor interesseorganisationer, forskere og fagpersoner kan dele viden og erfaringer. Det mener DI DI mener, det er positivt at sætte fokus på mobning, idet mobning er et stort problem for dem det går ud over og indebærer et stort sygefravær og produktivitetstab, når den finder sted. DI oplever, at langt de fleste medlemsvirksomheder har et godt arbejdsmiljø og tager det meget alvorligt, hvis nogen udsættes for mobning. Det er derfor også hensigtsmæssigt, hvis eventuelle mobbeproblemer i første omgang søges løst gennem dialog mellem ledere og medarbejdere på den enkelte arbejdsplads og ikke ved anonyme henvendelser til Arbejdstilsynet. Virksomheder omfattet af industriens overenskomst er også omfattet af DI's og COindustris "aftale om trivsel på arbejdet og et godt psykisk arbejdsmiljø", som indebærer, at DI og CO-industri har overtaget Arbejdstilsynets kompetence til at påse, at arbejdet ikke medfører Side 4

5 risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning og seksuel chikane. Aftale om trivsel på arbejdet og et godt psykisk arbejdsmiljø Uddannelse af medarbejdere i miljø og innovation Oprettet: Opdateret: Nu kan virksomhederne styrke arbejdet med at begrænse miljøbelastningen og energiforbruget. Tre helt nye AMU-kurser klæder medarbejderne på til at bidrage aktivt til fremme af miljø- og innovationsprocesserne i virksomheden. DI har udviklet kurser sammen med 3F, og de udbydes på en række erhvervsskoler og AMUcentre over hele landet. Det drejer sig om to korte kurser i miljø og et kursus inden for innovation, og kurserne kan også afholdes på virksomhederne. Der er en deltagerbetaling på kr. 116 per deltager per dag. Man kan få VEU godtgørelse svarende til højeste dagpengesats for ufaglærte og faglærte medarbejdere svarende til kr. 752 per dag, såfremt undervisningen foregår i arbejdstiden. Nedenfor er en kort beskrivelse af kurserne. processen med at sænke en industrivirksomheds miljøbelastning. Kursusnummer: Miljø- og energiforbedringer i industrien 2 dage På baggrund af viden om miljø- og energimæssige forhold samt om principper og metoder for miljø- og energiforbedringer kan deltageren bidrage til en miljø- og energimæssig optimering af produktionen i en industrivirksomhed. Deltageren kan på et grundlæggende niveau kortlægge miljøbelastninger og udføre enkle energivurderinger på egen arbejdsplads. På baggrund af disse kortlægninger og vurderinger kan deltageren identificere mulige forbedringsforslag samt opstille og gennemføre enkle handleplaner for miljø- og energimæssige forbedringer i en industriel produktion. Kursusnummer: Innovationsegnede produktionsområder 3 dage Deltageren kan med baggrund i viden om medarbejderdreven innovation og i samarbejde med kollegaer og ledelse bidrage til at identificere hvilke områder og/eller processer i industrivirksomheder, som er egnede og eller mulige til innovation. Deltageren kan udarbejde handleplaner for at kunne implementere og evaluere løbende forandringer og forbedringer af produkter/ydelser inden for eget jobområde. Deltageren kan i processen inddrage planer for ændringer i arbejdsprocesser, ny teknologi, arbejdsmiljø samt arbejdets organisering. Kursusnummer: Miljøarbejde i industrien 1 dag Deltageren har kendskab til sammenhængen mellem den enkelte industriarbejdsplads miljøbelastning og det lokale og globale miljø. På baggrund heraf kan deltageren handle miljømæssigt korrekt i forbindelse med egen jobfunktion i industrien og dermed indgå i Side 5

6 Udenlandske medarbejdere - hurtigere sagsbehandling Seminaret var tidligere planlagt til den 15. marts, men blev udskudt. Oprettet: Opdateret: Hvad skal der til for at få ansøgninger om arbejdstilladelser til udenlandske medarbejdere hurtigt gennem systemet? Den 26. april afholder DI et seminar, hvor du kan lære mere om de mange forskellige muligheder. Greencard, jobkort, positivliste, koncernordning. Der er mange muligheder, når udenlandske medarbejdere skal have arbejdstilladelse i Danmark På seminaret den 26. april vil vi gennemgå de forskellige ordninger, der kan give medarbejdere opholdstilladelse. Du vil også få tips til, hvordan du sikrer den hurtigst mulige behandling af jeres medarbejderes ansøgninger. Program Ankomst og morgenbrød Introduktion De nyeste tal og tendenser Beløbsordningen og positivlisten Pause Koncernordningen Greencard-ordningen Almindelig arbejdstilladelse Afrunding Frokost og erfaringsudveksling Seminaret finder sted på Gl. Vindinge i Nyborg. Det er gratis at deltage. Tilmeldingsfrist er mandag den 12. april Side 6