Stilladsbranchen i dag

Transkript

1 Prags Boulevard 47, DK-2300 Copenhagen S, Denmark Herlev Stillads Stilladsbranchen i dag Et kig på stilladsbranchen - set i helikopterperspektiv. Februar 2010 Foto: Simon Ladefoged

2 Indholdsfortegnelse Baggrund med projekt- og metodebeskrivelse 3 Procesbeskrivelse 7 Interessenter 13 Regionale afvigelser, Sæsonafvigelser 15 Organisation 18 Aflønning priskurant/akkord 20 Stilladstyper, komponenter og producenter 26 Hjælpemidler og sikkerhedsudstyr 30 Konkurrenter. 36 Uddannelse 38 Økonomi 40 Arbejdsmiljø/Ulykker/Nedslidning 46 Lovgivning 50 Konklusion på Presearch 54 Konference 56 Konklusion på konference 64 Konklusion og anbefaling 66

3 3 CPH Design Baggrund Udgangspunktet for projektet som beskrives i denne rapport, er et ønske om at få et overblik over stilladsbranchens styrker, svagheder og muligheder for fremtiden. Arbejdet er bestilt af Herlev Stilladser ApS ved Kurt Bo Jensen. Kurt Bo Jensen er formand for stilladssektionen i Dansk Byggeri og har i den sammenhæng deltaget i arbejdet i branchens arbejdsmiljøråds gruppe om stilladsarbejde. Projektet er udviklet i samarbejde med denne gruppe og med Dansk Byggeri, mens implementeringen hovedsagelig foretages af CPH Design. Projektets styregruppe består af følgende medlemmer: Kurt Bo Jensen, Johnnie Lønbirk, Leif Black, Klaus W. Bjerregaard - Stilladssektionen, Dansk Byggeri. John Ekebjærg Jakobsen, Simon Gregersen - Stilladsarbejdernes Landsklub. Ann Mills Karlslund, Dansk Byggeri Søren Jakobsen, Frej Tobias Lotus - CPH Design Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden. Følgende er uddrag af projektbeskrivelsen i forbindelsen med fondsansøgningen: Nye ideer til ulykkesforebyggelse og god ergonomi i stilladsbranchen. Der findes i Danmark ca. 140 virksomheder, som udelukkende beskæftiger sig med opstilling af stilladser til byggeriet. De beskæftiger små 1200 stilladsarbejdere, som i meget vidt omfang er uddannede. I de senere år er der herudover ansat en del stilladsarbejdere i vikarvirksomheder, og desuden foretager mange murerarbejdsmænd stilladsarbejde. Endelig er der en del stilladsarbejdere beskæftiget udenfor byggeriet, de såkaldte riggere ved boreplatforme og lign. Men nok så vigtigt er der jo mange håndværkere, som er brugere af stilladser, som arbejder fra dem og også i et vist omfang modificerer dem: flytter rækværker, vedhæftninger, konsoller etc. for bedre at kunne komme til at arbejde eller færdes hensigtsmæssigt. Også disse håndværkere møder forskellige risici og påvirkninger i deres arbejde på stilladser. Stilladsbranchen Stilladsbranchen har i mange år været kendt som en farlig branche. Dels var arbejdet stærkt belastende for bevægeapparatet, og dels var der den risiko, som følger af at arbejde i højden. Branchen har desuden været præget af stærke faglige kampe og i et vist omfang af virksomheder, som blev etableret på et skrøbeligt forretningsmæssigt grundlag, og som ofte hurtigt gik ned, men som i deres korte levetid bidrog til billedet af ligegyldighed med arbejdsmiljø og sikkerhed. I de senere årtier har branchen imidlertid lagt mange kræfter i at ændre på dette billede. Der har været en målrettet indsats i forhold til at udvikle såvel materiellet som de tekniske hjælpemidler, og der er blevet etableret et frugtbart samarbejde i regi af branchearbejdsmiljørådet. Det vigtigste resultat af dette samarbejde har været den handlingsplan for branchen, som blev vedtaget i

4 4 CPH Design , og som især havde som formål at mindske de ergonomiske belastninger. Implementeringen af handlingsplanen har i vidt omfang været en succes: der er blevet investeret i rigtigt mange el-hejser, lastvognsmonterede kraner, rammetainere osv. osv. Branchen har også undersøgt procedurer og metoder for at fastslå, hvor belastningerne især ligger, og den tilgængelige viden herom er blevet meget større. Imidlertid er der stadig behov for at udvikle arbejdsmiljø og sikkerhed i branchen. Et stort dilemma udgøres af den modstilling, som i et vist omfang udgøres af ergonomiske hensyn på den ene side og ulykkesforebyggelse på den anden. Ramme/Hegn princippet Den fremherskende metode har i mange år været det såkaldte ramme/hegn-princip: når første dækhøjde er monteret, modtager den stilladsmontør, som går på stilladset (topmanden), to rammer fra sin makker ved stilladsets fod (bundmanden). Han monterer den første ved opgangsfeltet og den næste ved enden af det første dæk, hvorefter han modtager og monterer rækværket (hegnet) mellem de to. Han går således dækkets længde frem og tilbage uden hegn, men monterer løbende hegn tilbage til opgangsfeltet. Der er ingen dokumentation for faldulykker i denne proces, men det er opfattelsen i branchen, at uddannede stilladsarbejdere meget sjældent har faldulykker netop her. også her er der ofte tale om risici for både nedslidning og ulykker. En simpel gennemlæsning af Arbejdstilsynets påbud i forbindelse med de fire årlige aktionsdage i byggeriet afslører, at halvdelen eller flere baserer sig på ulykkesrisici og en meget stor del af disse er knyttet til arbejde på stilladser. Der er altså risici knyttet til hele stilladsets funktionsperiode, og det forekommer derfor gavnligt at se på hele forløbet og ikke kun montering og demontering. Projektets formål og succeskriterier Det er formålet dels at skabe en fælles vidensbase om de muligheder, som i dag er til stede for både at mindske de ergonomiske belastninger og forebygge faldulykker ved opstilling, brug, ændring og nedtagning af stilladser og dels at udstikke retningslinjer for det fremtidige udviklingsarbejde på området. Slutresultatet skal være en rapport, som præcist og konkret gør rede for følgende: - Et projekt til udvikling af tekniske hjælpemidler - Et projekt til udvikling af procedurer for risiko vurdering, planlægning, standarder og metoder. - Et projekt til udvikling af regler og vejledninger Projektets aktiviteter og metoder. Projektet har to faser og følger i det store og hele den metodik, som CPH Design har udviklet til deltagerinvolverende design af arbejdsgange, og som er blevet brugt med succes før. Ramme/hegn-princippet er imidlertid blevet udfordret af en dom i Vestre Landsret, som fastslog, at stilladsarbejdere aldrig må gå forbi åbne felter uden sikring. Denne sikring er foreløbigt blevet defineret ved brug af en række tekniske hjælpemidler (opskydeligt rækværk, forskellige former for line eller materialekurv monteret på teleskoplæsser). Disse er alle blevet afprøvet i branchen, men de er blevet afvist, da de alle enten forøger ulykkesrisikoen eller øger den ergonomiske belastning betragteligt. Situationen er således, at Arbejdstilsynet og stilladsbranchen er meget uenige om, hvorledes den konkrete implementering af Viborg-dommen skal se ud. P.t. er bekendtgørelsen under revision, men konflikten er ikke løst, og en løsning, som er tilfredsstillende for alle parter løsning, er endnu ikke fundet. Brugerne af stilladser Men stilladser skal ikke kun stilles op og pilles ned, de bruges af mange forskellige håndværkergrupper, og Først gennemføres en forundersøgelse, hvor den tilgængelige viden i branchen indsamles og kortlægges. Kortlægningen foretages af en virksomhed, som har stor erfaring med udvikling af tekniske hjælpemidler med henblik på forebyggelse af nedslidning og ulykker, CPH design, i samarbejde med Herlev Stilladser og Dansk Byggeri. Metoden bygger især på interviews med arbejdsmiljøspecialister og medlemmer fra hhv. Dansk Byggeri og Stilladsarbejdernes Landsklub; samt på observationer, deltagelse i arbejdet og interviews i marken. Derefter afholdes et heldags seminar med deltagelse af personer fra branchen og fra de brancher, som bruger de opstillede stilladser. Seminaret indledes med state-of-the-art oplæg om erfaringer med tekniske hjælpemidler. Derefter vil der blive arbejdet i vekslende arbejdsgrupper under ledelse af og i samarbejde med proceskonsulenter og industrielle designere, som har erfaring med brugerstyret innovation.

5 5 CPH Design Begrundelse for valg af aktiviteter og metode. Det meste af den teknologiske og sikkerhedsmæssige udvikling i branchen er sket gennem tryk og modtryk: myndighederne har forlangt særlige standarder og stilladsarbejderne har tilpasset dem til arbejdsprocesser, som bl.a. har været defineret af aflønningsformerne. Kreative virksomhedsindehavere og ansatte har opfundet eller udviklet udstyr, som har passet til branchens særlige behov, sideløbende med virksomheder, som har løst sikkerhedsproblematikken ved at ignorere den. Nærværende projekt er et forsøg på at skabe et andet, mindre konfrontatorisk og splittet diskussionsklima, som kan åbne op for andre løsninger, også løsninger som ikke alene baserer sig på udviklingen af tekniske hjælpemidler, men i lige så høj grad inddrager procedurer og metoder, samarbejde og planlægning. Sikring af målgruppens deltagelse. Konferencen skal, foruden de mennesker, som har deltaget i denne diskussion i længere tid, have en stor andel af deltagere, som kommer fra stillads- og byggevirksomhederne og har den praktiske erfaring, også gerne som sikkerhedsrepræsentanter eller lokale Ole opfindere, men som ikke nødvendigvis har været involveret i det organisatoriske arbejde. Nytænkning. Nytænkning ligger dels i selve konferencens ide, men det er også forventningen, at konferencens resultat vil være nytænkende. De projekter, som forventes at være resultatet, skulle gerne kunne forbinde ergonomiske og ulykkesforebyggende tiltag og det ville i sandhed være nyt. Forankring efter projektperiodens udløb. Projektet er forankret i branchearbejdsmiljørådets stilladsgruppe, som samarbejder med os om udviklingen. Hele ideen med projektet er at lægge grunden til det videre udviklingsarbejde både i virksomheden og i branchen. Evaluering Konferencen og rapporten vil blive evalueret i samarbejde med branchearbejdsmiljørådet og de deltagende organisationer. Succes-kriteriet vil være, om det er lykkedes at skabe grundlaget for en målrettet udviklingsindsats på kort sigt. Rapporten Som nævnt er projektet delt i to hovedfaser nemlig en PreSearch og en konference. PreSearcen er en forundersøgelse som indsamler og kortlægger tilgængelig viden i branchen. Denne viden danner basis for afholdelse af en konference med deltagelse af repræsentanter fra stilladsbranchen og andre interessenter. De to hovedfaser beskrives i det følgende og afsluttes hver især med en delkonklusion.

6 6 CPH Design PreSearch

7 7 CPH Design Procesbeskrivelse I forhold til byggebranchens øvrige aktørere indtager stilladsbranchen en speciel plads. Modsat de traditionelle håndværksfag bidrager stilladsbranchen ikke med et blivende stykke arbejde, som står tilbage når alle har forladt pladsen. Stilladser er et redskab som, i en periode, stilles til rådighed for byggeriets øvrige aktører og som fjernes igen efter endt brug. Stilladset skal som hovedformål muliggøre, at arbejde kan udføres forskellige - og måske ellers utilgængelige - steder i forbindelse med renovering af eksisterende byggeri eller ved nybyggeri. Der anvendes også stilladser ved andre typer opgaver, offshore arbejde, events m.m. I denne sammenhæng vil der dog være fokus på stilladsanvendelse i forbindelse med byggeri. Reklame Der er i branchen ikke tradition for, at man gør meget ud af at reklamere for sit stilladsfirma. Mange undlader, at sætte skilte med firmanavn på de stilladser, der opstilles. Dette bunder muligvis i en holdning om, at man skal gøre sig kendt på kvaliteten af sit arbejde - ikke pga. af reklamer. Stilladsarbejdere fra samme virksomhed ses ofte iført civilt og forskelligt tøj, modsat mange af deres kollegaer fra byggebranchen, som er ens påklædt og ofte med firmareklamer på tøjet. De fleste lastbiler bærer dog firmanavn. Tilbudsgivning I forbindelse med tilbudsgivning fremsendes branchens Standardlejevilkår. Af disse fremgår, at stilladserne efter aflevering (hvor de bliver forsynet med et grønt godkendelsesskilt) står for lejers/kundens regning og risiko. Processens indhold fra start til slut kan sammenlignes med den som kendes fra de øvrige faggrupper i byggebranchen med licitationer, tilbudsgivning osv. Dog indeholder stilladsprocessen, som nævnt, også en nedtagning efter endt brug. Det generelle indtryk er at de fleste opgaver kommer i hus på baggrund af kundehenvendelser eller i form af licitationer. Entrepriser Langt de fleste stilladsentrepriser bliver udført i fagentreprise eller i underentreprise. I fagentreprise er det bygherren, der betaler for stilladset og stiller det til rådighed for de øvrige entreprenører på opgaven. Hvis tilbud er afgivet i underentreprise, er det typisk fordi hovedentreprenøren har den mest betydende entreprise på den samlede opgave. Det kan eksempelvis være en tømrervirksomhed i forbindelse med en vinduesudskiftning, en maler- eller facadevirksomhed i forbindelse med en facaderenovering, eller en tagentreprenør i forbindelse med en tagrenovering. Stilladsopdstilling er ofte både første og sidste led i byggeprocessen. Ordrebekræftelse foregår oftest telefonisk og ordren bliver tit først endeligt afgivet i sidste øjeblik. Kunden har tiltrods herfor en forventning om at arbejdet stadig kan udføres - og stilladsfirmaerne har indstillet sig på at sådan er det bare. Faktisk vil en ordre afgivet i god tid kunne være et irriterende element i planlægningen fordi en tidligt afgivet ordre ligger fast i modsætning til sidsteøjebliks-ordrer, som måske bedre kan passes ind i puslespillet. Opmåling Forudgående opmålinger fremgår på større opgaver af projektbeskrivelsen. På mindre opgaver forestår stilladsentrenøren selv opmålingen før tilbudsgivning. Det er meget sjældent nødvendigt at foretage jordbundsprøver i forbindelse med opstilling af stillads. Dette vil stort set altid være beskrevet i udbudet, hvis det er tilfældet. Det samme gælder opstilling ved fredede bygninger, hvor der f.eks. vil være beskrevet hvor og hvordan fastgørelser skal monteres.

8 8 CPH Design Ved påbegyndelse af en ny opgave brifes stilladsmontørene af stilladsfirmaets konduktør. Briefingen bliver evt. understøttet af tegninger og fotos. Dette foregår umiddelbart inden lastbilen læsses. Det pågældende sjak læsser selv bilen. Sjakket har mulighed for at vælge forskellige justeringer i forhold til hvilket materiel der er til rådighed på pladsen. Transport I forbindelse med aflæsning og transport fra bil til opbygningssted anvendes der diverse hjælpemidler. Det er i dette arbejdsområde og i forhold til lodret transport at udviklingen af hjælpemidler har været mest koncentret gennem de seneste år. Opstillingen udføres af sjak på to mand, hvor den ene typisk fungere som bundmand og den anden som topmand. Topmanden monterer og bundmanden forsyner ham løbende med materiel. Nogle stilladsfirmaer opererer med en sikkerhedsmand som løbende besøger stilladser med henblik på at sikre at kvaliteten og sikkerheden er i orden. Dialog med brugerne Før og under opbygning er der i nogle tilfælde dialog med de håndværkerene, som skal arbejde på stilladset. Dette kan være om særlige ønsker om placering af forskellige stilladsdele således at håndværkerne har de bedste betingelser for at udføre deres arbejde. Nedtagning foretages af stilladsfirmaet, men ikke nødvendigvis af de samme folk som udførte opstillingen. Dette kan i lighed med stilladsjusteringer udført af f.eks. håndværkere medføre farlige situationer, hvor stilladsmateriellet ikke opfører sig som forventet, fordi det er monteret anderledes end forventet. Nedtagning foretages væsentligt hurtigere end opsætning og aflønningsen (kutanten) er anderledes. Når stilladset er færdigbygget afleveres det og forsynes, som tidligere nævnt, med at et grønt godkendelsesskilt.

9 CPH Design Lagerplads Ved ankomst til lagerplads aflæsses bilen. I nogle tilfælde sker dette først den efterfølgende dag. Ved aflæsning kan eventuelt defekt materiel sorteres fra til efterfølgende reparation. Der er ikke observeret tilfælde hvor en egentlig lagerstyring finder sted. Lagerbeholdningen aflæses visuelt og kobles sammen med viden om den mængde materiel der samtidig er i brug. Man fører ikke lagerlister eller opgørelser over lagerbeholdning. Nyindkøb af materiel sker løbende og efter behov. Planlægning I forbindelse med planlægning og tilbudsgivning anvendes i nogle tilfælde exelregnark. Dansk Stilladsservice råder over et stillads-computerprogram - ConstructIt - som udover at kunne anvendes til 3D-konstruktion af stilladser også kan generere præsentationsmateriale, beregninger, læsselister og APV (Arbejdsplads Vurdering). Programmet bruges dog kun sjældent, da det er tidskrævende både at lære og at bruge. Dansk Stilladsservice er Danmarks største stilladsfirma og der er derfor lille sandsynlighed for at andre - mindre - firmaer vil finde det rationelt at anvende. Diagrammet viser stilladsprocessens forskellig faser, i kombination med de hjælpemidler, services og interssenter som indgår. Hensigten med diagrammet er at synliggøre de enkelte elementer i processen og dermed gøre det muligt at lokalisere indsatsområder samt at gennemskue eventuelle ændringers indflydelse på processen. Desuden er stilladsprocessen blevet anvendt i forbindelse med den afholdte konference, hvor den ene workshop tog udgangspunkt i indsatsområder i processen, med henblik på optimering og forbedring.

10 10 CPH Design Stillads Proces Salg(kundeopsøgning) Licitationer Tilbudsgivning Ordrebekræftelse Planlægning Materiel/Mandskab Pakning af bil Proces Det fysiske produkt, service eller aktivitet - Finde fremtidige kunder Tidsskrifter, internet, indbydelser Bud på en pris, branchens standard lejevilkår Konkurrencedygtigt tilbud til potentielle kunder Mandskab, hvem hvor mange. Materiel, hvad skal indkøbes Lastbil pakkes efter liste eller erfaring Kunde, modtagerne af produkt eller service Entreprenører, bygherrer, private Entreprenører, bygherrer, private Entreprenører, bygherrer, private Entreprenører, bygherrer, private Entreprenører, bygherrer, private Entreprenører, bygherrer, private De involverede Stilladsfirma ledelse Stilladsfirma ledelse Stilladsfirma ledelse Adminstration stilladsfirma, stilladskunde Ledelse, stilladsarbejdere Pladsfolk, stilladsarbejdere Indvirkende faktorer Ledelse stilladsfirma Opsøgende salg Udarbejdelse af tilbud Kundetype, forhistorie, mundtlig telefonisk bekræftelse Erfaring, Visuel lagerkontrol, beregning Morgenmøde hvor ting planlægges, senere selvstyring af stilladsarbejdere Hjælpemidler og redskaber Kundekartotek, internet, inbydelse til tilbud, PR - netværk Erfaring, priskurant Erfaring, priskurant Ikke bekræftelse, telefon, Erfaring, visuel lagerkontrol, beregning Gaffeltruck, kran, manuelt Opstilling: Aflæsning Vandret transport Lodret transport Vandret transport på stilladset Montage af elementer Det fysiske produkt, service eller aktivitet Aflæsse stilladsmateriel i umiddelbar nærhed af opstillingssted Transport af materiel fra aflæsning til opstillingssted Transport fra jordniveau til det niveau på stilladset hvor det skal monteres Transport af materiel på stilladsets dæk til montagestedet Sammenbygning af stilladselementer De involverede Stilladsarbejdere, kranfolk Stilladsarbejdere, kranfolk Stilladsarbejdere, kranfolk Stilladsarbejdere Stilladsarbejdere, evt håndværkere Indvirkende faktorer Planlagt af ledelse og arbejdere i fællesskab Terræn, trafik, obstruktioner, underlag Hvilke hjælpemidler er til rådighed, Hejs, elevator eller kran. Vejr og klima Stilladstype, bredden af rammerne, vejret Stilladstypen, hvilken type af håndværk der skal udføres på stilladset Hjælpemidler og redskaber Kran, rammetainere, trucks, rammebure, palleløfter, mobilkran, gaffeltruck Palleløftere, rammetainere, rullebure, trækvogne, gaffeltruck, el-vogne, hunde, manuel håndtering Kran, el-hejs, elevator, håndhejs, stiger, manuelle løft, foregår nogen gange fra bilens lad Manuel håndtering Stilladsnøgle, skruemaskine, kran, tommestok, vatterpas, stiger, skamler

11 11 CPH Design Transport fra lager til opstillingssted Opstilling Sikkerhedskontrol Brug og evt. modifikationer Nedtagning Transport Lager, vedligehold og fra opstillingssted til lager produktion af materiel Materiel flyttes fra lager til opstilling Komponenter opbygges efter kundens anvisning, stillads sikkerhedskontrolleres inden åbning Intern medarbejder kontrollerer opstillingen Modifikation af stillads efter f.eks håndværkeres ønsker Nedtagning af stilladsdele efter endt brug Materiel returnerer til lagerplads Oplagring af materiel, check af materiel, vedligehold. Entreprenører, bygherrer, private Entreprenører, bygherrer, private Sikkerhed for stilladsarbejdere og brugere, leve op til gældende sikkerhedskrav Håndværkere, bygherrer, entreprenører Entreprenører, bygherrer, private Entrepenører, bygherrer, private Stilladsfirmaet Stilladsarbejdere, Udrykningschauffører Stilladsarbejdere, kranfolk Sikkerhedskontrollør, entreprenører, bygherrer, private Stilladsarbejdere, håndværkere, stilladsledelse Stilladsarbejdere, kranfolk stilladsarbejdere, chauffører Ledelse, stilladsarbejdere, lagermearbejdere Planlægges af sjakkene og ledelsen i fællesskab Tegning af bygning og manuel opmåling, medarbejdere er selvkørende efter første dag AT-vejledning, interne bestemmelser Opstillingsvarighed, tidspunkt for modifikationer Mundtlig planlægning, erfaringsbaseret, morgenmøder Plan laves af sjakkene og ledelsen i fællesskab Lagerstyring, optælling af komponenter Lastbiler 3500 kg kg anhænger, personbiler Kran, rammetainere, trucks, rammebure, stilladsnøgle, skruemaskine, palleløfter, mobilkran, el-hejs, håndhejs, stiger, tommestok Erfaring, kontrol, vatterpas, tommestok Kran, rammetain ere, trucks, rammebure, stilladsnøgle, skruemaskine, palleløfter, mobilkran, el-hejs, håndhejs, stiger, tommestok Kran, rammetainere, trucks, rammebure, stilladsnøgle, skruemaskine, palleløfter, mobilkran, el-hejs, håndhejs, stiger, tommestok Lastbiler 3500 kg kg anhænger Gaffeltruck, kran, lister Nedtagning: Demontage af elementer Vandret transport på stilladset Lodret transport Vandret transport Pålæsning Demontage af stilladselementer Transport af materiel på stilladsets dæk fra demontagestedet til hejsen/elevatoren Transport fra det niveau på stilladset hvor det afmonteres til jordniveau Transport af materiel fra nedtagning til lastbil Pålæsse stilladsmateriel i umiddelbar nærhed af nedtagningssted Stilladsarbejdere, evt håndværkere Stilladsarbejdere Stilladsarbejdere, kranfolk Stilladsarbejdere, kranfolk Stilladsarbejdere, kranfolk Stilladstypen, hvilken type af håndværk der skal udføres på stilladset Stilladstype, bredden af rammerne, vejret Hvilke hjælpemidler er til rådighed, Hejs, elevator eller kran. Vejr og klima Terræn, trafik, obstruktioner, underlag Planlagt af ledelse og arbejdere i fællesskab Stilladsnøgle, skruemaskine, kran, tommestok, vatterpas, stiger, skamler Manuel håndtering Kran, el-hejs, elevator, håndhejs, stiger, manuelle løft, foregår nogen gange fra bilens lad Palleløftere, rammetainere, rullebure, trækvogne, gaffeltruck, el-vogne, hunde, manuel håndtering Kran, rammetainere, trucks, rammebure, palleløfter, mobilkran, gaffeltruck

12 12 CPH Design Interessenter Da stilladsbranchen opfatter sig selv som et servicefag indenfor byggebranchen, er det af allerhøjeste vigtighed, at de kunder der modtager service fra virksomhederne føler, at de bliver hørt og at kommunikationen imellem stilladsfirma og kunde fungerer så godt som muligt. Under vores besøg på byggepladserne har vi fået mulighed for at høre brugerne af stilladsernes mening om kvaliteten af den leverede service. På dette område er der flere steder hvor man med fordel ville kunne forbedre processer og kommunikation. Ind imellem udføres dobbelt arbejde ved inddækning af dæk imod facaden. Eksemplevis mener håndværkerne ikke at stilladsarbejderne bygger dækket tæt nok ind til facaden, så de skruer deres egne finérplader fast ovenpå stilladsfirmaets. Stilladsarbejderne siger på den anden side, at de ikke må lægge finér dækkene helt op til bygningen da der så er risiko for at der kan opstå skader på bygningens facade når stilladset giver sig i blæsevejr. Dialog med håndværkere Et andet eksempel er at stilladsarbejderne ofte sætter murfastgørelserne fast til facaden i hovedhøjde under konsollerne. Dette gøres af sikkerhedshensyn så fastgørelserne understøtter konsollerne. Desværre er resultatet at håndværkerne der skal bruge stilladset tit efterfølgende kommer til at støde hovedet på fastgørelserne. Ofte er håndværkerne ikke færdige med at bruge stilladset når stilladsarbejderne komme for at demontere det, det kan resultere i uenigheder om hvem der skal dække den spildte ventetid. Hvis stilladsarbejderne ankommer til et stillads hvor håndværkerne ikke har haft tid til at rengøre dækkene ordentligt efter sig kan det resultere i situationer hvor løst byggeaffald falder ned i hovdet på stilladsarbejderne når de afmonterer dækkene. Ofte skal det også forhandles om hvem der skal betale for den ekstra tid der er blevet brugt på at rengøre stilladsdelene efterfølgende. - Håndværkerne skal ofte ringe til stilladsfirmaet for at få modificeret på stilladset inden det kan tages i brug. Dette kunne afhjælpes ved en bedre kommunikation i mellem stilladsledelsen og bygherren. Der synes at være en meget begrænset konsekvens for stilladsfirmaerne og håndværkere ved skade på 3. person ( f.eks fodgængere) hvorimod de står til store bøder og påbud hvis de arbejder med fare for egen sikkerhed Der er et stigende ønske fra entrepenører m.fl. om at få plastinddækning på stilladserne, dette er til glæde både for håndværkerne og for bygherrerne. Håndværkerne kan arbejde i tørvejr året rundt og det giver en anden fornemmelse af sikkerhed når man arbejder på et stillads der er inddækket. Man har ikke fornemmelsen af at stå højt oppe på et stillads når man ikke kan se direkte ned på jorden hele tiden, så det har givethvis også en betydning for effektiviteten af det arbejde der udføres på stilladset. Bygherren opnår en billigere byggeforsikring som følge af en minimeret risiko for vand og stormskader. Noter fra byggepladsbesøg, stillads i brug: Vi møder Morten og Kim fra Øens Murerfirma, på murerstilladsets 3. etage på Gl. kongevej hvor de er i gang med at udskifte et antal bærende H-profiler under karnapperne på en ca. 100 år gammel bygning. De to arbejder som betonstøbere og kalder arbejdet de er i gang med for en specialopgave. Stilladset der er opstillet er et murerstillads i 120 cm bredde, med konsoldæk og trappeopgang og net på ydersiden.

13 13 CPH Design Stillads er afdækket med en type net der ikke virker særligt stærkt og som flere steder er skåret i stykker for at emner kan løftes igennem. I bunden af nettet er dannet en pose hvor der har samlet sig et antal større og mindre sten der er blevet skubbet ud fra dækkene. Dækkene i stilladset bærer tydeligt præg af at være i brug. Overalt på det dæk hvor der arbejdes står værktøj, affald og byggematerialer oveni hinanden. Flere steder står ting stakket op over højden på fodbrædderne og der er umiddelbart en risiko for, at emner kan falde ned på fortovet. Der er lavet en grundig inddækning med finérplader langs bygningen for at småsten og betonstykker ikke skal kunne falde ned langs facaden. Morten fortæller at de selv har lavet inddækningen ovenpå den eksisterende som stilladsfirmaet har lavet, da denne ikke dækker ind tæt nok på bygningen. Afdækningen er ikke lavet specielt grundigt og der ligger en del løse plader rundt omkring på dækkene. Morten fortæller, at det ofte er tilfældet at der er flere ting på stilladset, som der ikke passer til det arbejde der skal udføres. yderligere. Håndværkerne kan også godt finde på at ændre på stilladset efter det er blevet stillet op. Dette er OK hvis de har taget det obligatoriske Systemstillads kursus. Stilladsarbejderne foretrækker, at der ikke pilles ved stilladset af andre end dem selv, for at undgå tvivl om skylden hvis der sker en ulykke. Efter at stilladset er stillet op opsættes en grøn klar seddel der viser hvem der ejer og har opstillet stilladset. Brugen af stilladset defineres i teorien allerede i udbudsmaterialet, således at bygherren kan vise entreprenørerne, hvordan han forventer ydelsen udført. Hvis stilladset udgør en fælles adgangsvej (og altså ikke kun en enkelt entreprenørs arbejdsplads), skal det skrives ind i Plan for sikkerhed og sundhed, som det er bygherres ansvar bliver udarbejdet og vedligeholdt (af sikkerhedskoordinatorerne). Det er dog langt fra altid der er bevisthed hos den ansvarlige om dette ansvar, hvilket kan give anledning til forskellige problemer, f.eks kan manglende klargøring til opstilling af stillads når stilladsfirmaet an- Noter fra besøg montage HS: Det er ikke altid at håndværkerne er trygge ved et stillads som dem der har stillet det op synes er OK. Så må stilladsfirmaet op og f.eks afstive eller sikre stilladset

14 14 CPH Design kommer give anledninge til spildtid og efterfølgende tvist om betaling af dette. Sikkerhed Der må ikke arbejdes inden for en nærmere angivet radius af strømførende ledninger. Enten skal strømmen tages eller også skal de strømførende ledninger afisoleres. I forbindelse med arbejder på gader og veje med bymæssig bebyggelse, skal der søges tilladelse hos Vej/ Park eller andre tilsvarende kommunale myndigheder mindst 8 dage inden arbejdet påbegyndes. Ansøgningen om stilladsopstilling kan f.eks indeholde information om: Vejafspærring, trafikomlægning, midlertidigt stopforbud, råden over vej- og parkeringsarealer etc. Ved opstilling af stillads på privat ejendom er der ikke noget ansøgningskrav. Ved større vindpåvirkninger kan der ofte ikke foretages opstilling/nedtagning, ligesom det kan være forbundet med fare at arbejde fra stilladserne. Ikke mindst fordi risikoen for at tabe/miste genstande til lavere niveau stiger i takt med vindstyrken. Der er ikke faste grænser for hvornår arbejdet skal indstilles, da det afhænger meget af, hvor stilladserne opstilles og om der er tale om direkte eller indirekte vindpåvirkning. Brugerne må ikke ændre på nogen del af den opsatte stilladskonstruktion uden forudgående aftale med stilladsentreprenøren, og da kun, hvis brugeren har stilladsuddannede folk til at foretage ændringerne. I praksis er der imidlertid mange entreprenører, der eksempelvis skærer huller i afdækningsplast til indkraning af elementer eller flytter konsoller, hvis de ikke lige kan få et vindue eller andre elementer ind et påkrævet sted. Det er i flere tilfælde påvist at uautoriserede modifikationer af stilladset har ført til nedstyrtningsulykker.