Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 8. november 2017 Start kl.: 14:30 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: Fraværende: Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Peter Hjulmand Winnie Joan Åkesson Poul Erik Schumacher Olaf Krogh Madsen (L) Lars Møller (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Rikke Albæk Jørgensen (V) Preben Fruelund Pia Bjerregaard (O) Rikke Albæk Jørgensen (V) Norddjurs Kommune

2 Handicaprådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af referat fra sidste møde Forslag til etablering af beboerråd på voksenhandicap- og psykiatriområdet Forslag til kvalitetsstandard for ledsagelse efter Servicelovens pgf Handleplan for læsning Handleplan for matematik Evaluering Norddjurs Læsecenter Evaluering af handicaprådets arbejde i valgperioden Orientering Jysk Fællesindkøb - udbud på levering af ramper/kiler til dørtrin, køreskinner og - plader samt stationære ramper...18 Bilagsoversigt...19 Norddjurs Kommune

3 Handicaprådet Godkendelse af referat fra sidste møde G01 17/33 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Referat fra mødet den 11. oktober 2017 til godkendelse. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at referatet godkendes. Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. 1

4 Handicaprådet Forslag til etablering af beboerråd på voksenhandicap- og psykiatriområdet A00 13/9656 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, KB Sagsfremstilling Bruger- og pårørenderådene på voksenhandicap- og psykiatriområdet og voksen- og plejeudvalget drøftede på det årlige dialogmøde den 27. juni 2016 bruger- og pårørenderådenes rolle. Det blev aftalt, at der efterfølgende skulle afholdes et temamøde om emnet. Dette temamøde blev afholdt den 16. marts På temamødet deltog medlemmer fra bruger- og pårørenderådene, medlemmer fra voksen- og plejeudvalget samt ledere. Fokus for temamødet var det gode samarbejde mellem borgere, pårørende og personale samt hvordan borgerne bedst muligt understøttes i at have størst mulig indflydelse på eget liv. Invitationen til temamødet er vedlagt som bilag. Med afsæt i drøftelserne på temadagen har socialområdet udarbejdet et forslag om at etablere beboerråd på alle botilbud i kombination med, at der afholdes minimum to årlige dialogmøder for alle beboere og pårørende på de enkelte botilbud. Beboerrådene vil have møde minimum seks gange om året. Beboerråd i kombination med minimum to årlige dialogmøder foreslås at erstatte de nuværende beboer- og pårørenderåd på voksenhandicap- og psykiatriområdet med virkning fra den 1. januar Et forslag til vedtægter for beboerråd og dialogmøder for beboere og pårørende i botilbud på voksenhandicap- og psykiatriområdet er vedlagt som bilag. Forslaget understøtter visionen i Norddjurs Kommunes handicappolitik, som siger, at: Det er Norddjurs Kommunes vision, at handicappede borgere får mulighed for at tage ansvar for 2

5 Handicaprådet eget liv og får mulighed for og ret til et liv som alle andre. Det betyder bl.a. at handicappede borgere inddrages i beslutninger, der påvirker deres eget liv og understøttes i at tage ansvar for eget liv. Det skal bemærkes, at kravet om at have egentlige bruger- og pårørenderåd blev ophævet ved lov i Voksen- og plejeudvalget har på sit mødet den 26. september 2017 besluttet at sende forslaget til vedtægter for beboerråd og dialogmøder for beboere og pårørende i botilbud på voksenhandicap- og psykiatriområdet til høring i handicaprådet og bruger- og pårørenderådene på voksenhandicap- og psykiatriområdet. Høringsfristen er fastsat til den 20. november Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslag til vedtægter for beboerråd og dialogmøder for beboere og pårørende i botilbud på voksenhandicap- og psykiatriområdet. Bilag: 1 Åben Invitation til temamøde /17 2 Åben Forslag til vedtægter for beboere og dialogmøder for beboere og /17 pårørende i botilbud Beslutning i Handicaprådet den Beboerråd Det kan anbefales at oprette beboerråd med de mål, som er beskrevet i forslaget. 3

6 Handicaprådet Det anbefales dog som en forudsætning for borgernes reelle indflydelse, at borgerne sikres kompetent og uafhængig rådgivning i forbindelse med forberedelse og afvikling af møderne. Dialogmøder for pårørende Handicaprådet gør opmærksom på, at de pårørende havde en forventning til, at man i samarbejde med alle parter kunne udvikle en ny model for bruger-pårørenderåd tilpasset de lokale bosteder med forskellige funktionsniveauer. Målet er at medvirke til og understøtte, at borgerne på bostederne får et så trygt og godt liv som muligt. Ét af midlerne er, at alle parter samarbejder bedst muligt. Handicaprådet anbefaler derfor, at der udarbejdes et kommissorium og dernæst nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra alle implicerede parter, herunder såvel brugere, pårørende og administrative medarbejdere med det mål at udvikle en samarbejdsmodel, som alle parter mener er en frugtbar og konstruktiv vej at gå. Arbejdsgruppen bør bl.a. drøfte de pårørendes pligter og rettigheder samt graden af inddragelse. Handicaprådet kan anbefale, at det overvejes at udvikle en kommunal pårørendepolitik i lighed med andre kommuner. En sådan politik kunne være en generel politik, som omfatter pårørende for alle kommunale grene, herunder også ældre, psykiatri og ensomme. 4

7 Handicaprådet Forslag til kvalitetsstandard for ledsagelse efter Servicelovens pgf G01 17/16832 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard for pgf. 81-ledsagelse til borgere med psykiske handicap i Norddjurs Kommune. Forslagets ændringer i forhold til den gældende kvalitetsstandard er, at: Antallet af ugentlige timer, som borgeren kan bevilliges, sættes op til 2 timer (i forhold til 1 time på nuværende tidspunkt) Der fremadrettet vil være mulighed for at opspare op til 8 timer til længerevarende aktiviteter (i forhold til de nuværende 4 timer). Den nuværende kvalitetsstandards øvrige bestemmelser ændres ikke. Den ændrede kvalitetsstandard for 81-ledsagelse er vedlagt som bilag. Formålet med ledsagerordningen er at give psykisk handicappede borgere mulighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter og engagere sig i kultur- og samfundsliv på lige fod med andre borgere. Det har imidlertid vist sig, at antallet af timer, der kan bevilges til ledsagelse, er så lavt, at det har været vanskeligt for borgerne at få den fulde nytte af tilbuddet. De afsatte midler er derfor ikke blevet anvendt fuldt ud. Det er forvaltningens vurdering, at der med de foreslåede justeringer af kvalitetsstandarden vil blive åbnet op for, at borgerne bedre kan benytte tilbuddet. 5

8 Handicaprådet Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 24. oktober 2017 besluttet at sende kvalitetsstandarden for ledsagelse efter servicelovens pgf. 81 til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 20. november Økonomiske konsekvenser I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte 0,2 mio. kr. årligt til en ledsagerordning for psykisk handicappede borgere i Norddjurs Kommune. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til forslaget til en revideret kvalitetsstandard for ledsagelse efter servicelovens pgf. 81. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for ledsagelse efter Servicelovens pgf /17 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager forslaget til en revideret kvalitetsstandard for ledsagelse efter servicelovens pgf. 81 til efterretning. Handicaprådet ser positivt på den nye tidsramme i forslaget. Handicaprådet finder det vigtigt med god information til medarbejder og borgere, så de borgere, som kan gøre bruge af ledsageordningen kender den. Handicaprådet ønsker om et år en evaluering af, om flere borgere gør brug af ordningen. 6

9 Handicaprådet Handleplan for læsning A00 17/16940 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU Sagsfremstilling I Norddjurs Kommune blev der i 2009 udarbejdet en handleplan for læsning. Efter ønske fra skolerne er der nu udarbejdet en ny handleplan for læsning, som bygger videre på nogle af pointerne fra handleplanen fra Samtidig er planen rettet mod folkeskolereformens nationale mål og nye fælles mål, og den giver et mere nutidigt billede af læseindsatsen i Norddjurs Kommune. Den kommunale handleplan for læsning skal give skolerne et kvalificeret grundlag, hvorpå de kan igangsætte og justere de lokale indsatser vedrørende: Den sammenhængende første læseundervisning Faglig læsning et fælles anliggende for dansklæreren og faglærerne i teamet Forebyggende indsats for elever, som er i risiko for at få læsevanskeligheder og den indgribende indsats for elever med store læsevanskeligheder, herunder den inkluderende indsats IT og læsning Forældreinddragelse Den løbende evaluering og læseklassekonferencer Målstyret undervisning i læsning gennem hele skoleforløbet. Norddjurs Kommune arbejder med målstyret undervisning ved hjælp af principper beskrevet som Synlig læring. Skolernes implementering af og arbejde med Synlig læring er en væsentlig 7

10 Handicaprådet faktor på vej mod flere gode læsere og hermed opfyldelse af de nationale mål for læsning. Synlig læring er et middel, der skal medvirke til at nå målene. Centrale dele i Synlig læring er knyttet til læseforskning. Både inden for Synlig læring og i læseforskning fremhæves vigtigheden af elevens bevidsthed om f.eks. mål/læseformål, læringsstrategier/læsestrategier og selvevaluering. Principperne i synlig læring er derfor naturligt indarbejdet i handleplanen. Udarbejdelsen af den nye handleplan for læsning er forestået af Norddjurs Kommunes læsekonsulent i samarbejde med skolernes læsevejledere. Læsevejlederne har på et samlet møde den 28. september 2017 udtrykt stor tilfredshed med den nye handleplan og ser frem til implementeringen af indsatserne lokalt på skolerne. Ligeledes har skolelederne på møde den 6. oktober 2017 i fuld enighed anbefalet den nye handleplan. Handleplanen for læsning er bygget op med en indledende rammesætning ud fra nationale og lokale mål. Dernæst defineres det helt centrale i arbejdet med læsning. I afsnittet om de tre trin (indskoling, mellemtrin og udskoling) konkretiseres arbejdet med læringsmål og feedback og centrale områder highlightes. Herefter følger et fokus på overgange, forældresamarbejde og it. Til slut er der anvisninger for arbejdet med læsevanskeligheder og kommentarer til Norddjurs Kommunes evalueringsplan for læsning. I evalueringsplanen for læsning anbefaler handleplanen en ændring i forhold til anvendelsen af test i læsning på 3., 5., 7. og 9. klassetrin. Kommunalbestyrelsen vedtog den 16. juni 2015 rammerne for en målstyret skole i Norddjurs Kommune i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen. Efter anbefaling fra arbejdsgruppe 7 blev det besluttet, at alle frivillige nationale test i Norddjurs Kommune skulle være obligatoriske. I praksis har det vist sig, at den frivillige test før den obligatoriske er meningsfuld. Dels kan den anvendes, så eleverne får afprøvet testsituationen, og dels kan lærere og elever se progressionen frem mod den obligatoriske test. Men erfaringen med brugen af den frivillige test i læsning på 3., 5., 7., og 9. årgang altså den frivillige nationale test efter de 8

11 Handicaprådet obligatoriske test i 2., 4., 6. og 8. årgang har vist sig ikke at give nye informationer, der kan bruges fremadrettet i tilrettelæggelsen af elevens undervisning og til at følge progression og udarbejde nye læringsmål. I samråd med skolernes læsevejledere og skolelederne foreslås det derfor i den nye evalueringsplan for læsning, at der indføres andre prøver som erstatning for den del af de frivillige nationale test, som ligger efter de obligatoriske nationale test. Forslaget til den nye handleplan er vedlagt som bilag. Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 25. oktober 2017 besluttet, at sende handleplanen til høring i bestyrelser, fælleselevrådet og handicaprådet. Høringsfristen sættes til den 7. november Det bemærkes, at skolerne er forvarslet om den korte høringsperiode. Økonomiske konsekvenser Handleplanen for læsning har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til handleplanen for læsning. Bilag: 1 Åben Handleplan for læsning /17 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager handleplanen for læsning til efterretning. 9

12 Handicaprådet Handleplan for matematik P23 17/17024 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Formålet med faget matematik i folkeskolen er at gøre eleverne i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Det indebærer, at eleverne må udvikle færdigheder og viden, der gør dem i stand til at forstå, udøve, anvende og vurdere matematik og matematikvirksomhed i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori matematik indgår eller kan komme til at indgå. I Norddjurs Kommune har der ikke tidligere været en handleplan for matematik. Efter ønske fra skolerne er der nu udarbejdet en kommunal handleplan for matematik, som er rettet mod folkeskolereformens nationale mål og nye fælles mål. Den kommunale handleplan for matematik skal give skolerne et kvalificeret grundlag, hvorpå de kan igangsætte og justere skolens indsatser lokalt særligt vedrørende: Målstyret undervisning i matematik gennem hele skoleforløbet Udvikling af sprog og begreber, god talforståelse, stærke strategier og problemløsningsmetoder IT i matematikundervisningen Forældreinddragelse Forebyggende indsats for elever, som er i risiko for at komme i matematikvanskeligheder og den indgribende indsats for elever, der er i matematikvanskeligheder herunder den inkluderende indsats Den løbende evaluering og klassekonferencer 10

13 Handicaprådet Norddjurs Kommune arbejder med målstyret undervisning ved hjælp af principper beskrevet som Synlig læring. Skolernes implementering af og arbejde med Synlig læring er en væsentlig faktor i arbejdet med at udvikle elever med gode kompetencer i matematik og hermed opfyldelse af de nationale mål for matematik. Synlig læring er et middel, der skal medvirke til at nå målene. Udarbejdelsen af handleplanen for matematik er foretaget af en gruppe af matematikvejledere fra skolerne. Vestre Skoles matematikvejleder var i skoleåret 2016/17 midlertidigt frikøbt på deltid til at stå i spidsen for udarbejdelsen af handleplanen. Skolelederne har på møde den 6. oktober 2017 i fuld enighed anbefalet handleplanen. Handleplanen for matematik er bygget op med en indledende rammesætning ud fra nationale og lokale mål. Dernæst defineres det helt centrale i arbejdet med matematikken. I afsnittet om de tre trin (indskoling, mellemtrin og udskoling) konkretiseres arbejdet med læringsmål og feedback, og centrale områder highlightes. Herefter følger et fokus på overgange, forældresamarbejde og it. Til slut er der anvisninger for arbejdet med matematikvanskeligheder og kommentarer til Norddjurs Kommunes evalueringsplan for matematik. Forslaget til den nye handleplan er vedlagt som bilag. Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 25. oktober 2017 besluttet at sendes handleplanen til høring i bestyrelser, fælleselevrådet og handicaprådet. Høringsfristen sættes til den 7. november Det bemærkes, at skolerne er forvarslet om den korte høringsperiode. Økonomiske konsekvenser Handleplanen for matematik har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling 11

14 Handicaprådet Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejdet et høringssvar til handleplanen for matematik. Bilag: 1 Åben Handleplan for matematik /17 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager handleplanen for matematik til efterretning. 12

15 Handicaprådet Evaluering Norddjurs Læsecenter G01 15/3039 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 21. april 2015 den nuværende organisering af Norddjurs Læsecenter. I beslutningen var indskrevet en anbefaling om at foretage en evaluering efter to år. Der foreligger nu en evalueringsrapport vedrørende Norddjurs Læsecenter for perioden Norddjurs Kommunes læsekonsulent har forestået udarbejdelsen af rapporten, som også har været forelagt den arbejdsgruppe bestående af to ledelsesrepræsentanter, to medarbejdere fra Læsecentret samt en lærerrepræsentant fra skolerne, som udarbejdede forslaget til den nuværende organisering af Norddjurs Læsecenter tilbage i Evalueringsrapporten er blevet behandlet på skoleledermøde den 6. oktober 2017, hvor skoleledergruppen i enighed har godkendt rapporten samt dens anbefalinger. Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag. Evalueringsrapporten indeholder en kort beskrivelse af læsecentrets målgruppe, indsatser og organisering. Derudover er evalueringsrapporten baseret på test af eleverne før og efter kursus på Læsecenteret samt elevers, forældres og læreres evalueringer af Læsecentrets elevkurser og vejledningsforløb. Til slut i rapporten opsummeres en samlet vurdering af Læsecentrets indsatser, ligesom der angives anbefalinger til justeringer på baggrund af ovennævnte test og udsagn samt erfaringer og enkelte prøvehandlinger. Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 25. oktober 2017 besluttet at sende evalueringsrapporten til høring i bestyrelser, fælleselevrådet og handicaprådet. Høringsfristen 13

16 Handicaprådet sættes til den 7. november Det skal bemærkes, at skolerne er forhåndsorienteret om den korte høringsperiode. Økonomiske konsekvenser Evalueringsrapporten og dens anbefalinger har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet udarbejder et høringssvar til evalueringsrapporten for Norddjurs Læsecenter. Bilag: 1 Åben Evalueringsrapport - Norddjurs Kommunes Læsecenter /17 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager evalueringsrapporten for Norddjurs Læsecenter til efterretning. 14

17 Handicaprådet Evaluering af handicaprådets arbejde i valgperioden G01 17/33 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Handicaprådet har på sit møde den 11. oktober 2017 fremsat et ønske om, at rådets arbejde m.v. evalueres på det sidste møde i valgperioden. Referat fra handicaprådets stop-op-dag i 2015 samt notater fra handicaprådets stop-op-dage i hhv og 2017 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Bilag: 1 Åben Referat fra stop-op-dag den 27. januar /17 2 Åben Notater fra stop-op-dag den 14. januar /17 3 Åben Notater fra stop-op-dag den 11. januar /17 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet drøftede nedenstående emner i forbindelse med evaluering af den seneste 4- årige periode: 1. Arbejdsform og mødestruktur o o Besøg på andre lokaliteter Deltagelse i arbejdsgrupper - synlighed 15

18 Handicaprådet o o Teleslynge Formøder i forbindelse med ordinære møder 2. Temaer o o Temaer på handicaprådets ordinære møder bibeholdes fremover Evt. afholde temadage sammen med ældrerådet 3. Høringssvar o Indkalde forvaltningen/chefer til yderligere afklaring i forbindelse med høringssager 4. Bliver der lyttet til os gør vi en forskel? o Handling på baggrund af anbefalinger f.eks. handicaptoilet og parkeringspladser 5. Sammensætning o Både kommunalbestyrelsesmedlemmer og repræsentanter fra DH Norddjurs Handicaprådet anbefaler, at der hurtigst muligt efter etablering af det nye handicapråd afholdes en opstartsdag. 16

19 Handicaprådet Orientering G01 17/33 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling På handicaprådets møde vil der bliver orienteret om følgende: Uddeling af Norddjurs Kommunes Handicappris 2017 finder sted tirsdag den 28. november 2017 kl på Museum Østjylland, Søndergade 1 i Grenaa. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Handicaprådet den Tiltrådt. 17

20 Handicaprådet Jysk Fællesindkøb - udbud på levering af ramper/kiler til dørtrin, køreskinner og - plader samt stationære ramper G01 17/38 Lukket sag 18

21 Handicaprådet Bilagsoversigt 2. Forslag til etablering af beboerråd på voksenhandicap- og psykiatriområdet 1. Invitation til temamøde (132341/17) 2. Forslag til vedtægter for beboere og dialogmøder for beboere og pårørende i botilbud (132409/17) 3. Forslag til kvalitetsstandard for ledsagelse efter Servicelovens pgf Kvalitetsstandard for ledsagelse efter Servicelovens pgf. 81 (141533/17) 4. Handleplan for læsning 1. Handleplan for læsning (144269/17) 5. Handleplan for matematik 1. Handleplan for matematik (144335/17) 6. Evaluering Norddjurs Læsecenter Evalueringsrapport - Norddjurs Kommunes Læsecenter (145556/17) 7. Evaluering af handicaprådets arbejde i valgperioden 1. Referat fra stop-op-dag den 27. januar 2015 (145643/17) 2. Notater fra stop-op-dag den 14. januar 2016 (145647/17) 3. Notater fra stop-op-dag den 11. januar 2017 (145649/17) 19

22 Handicaprådet Underskriftsside Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Peter Hjulmand Winnie Joan Åkesson Poul Erik Schumacher Olaf Krogh Madsen (L) Lars Møller (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Rikke Albæk Jørgensen (V) 20

23 Bilag: 2.1. Invitation til temamøde Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

24

25 Bilag: 2.2. Forslag til vedtægter for beboere og dialogmøder for beboere og pårørende i botilbud Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

26 Vedtægter for beboerråd og dialogmøder for beboere og pårørende på voksenhandicap- og psykiatriområdet Inddragelse af beboere og pårørende i hverdagen og udviklingen af botilbuddene i Norddjurs Kommunes sker i Norddjurs Kommune via beboerråd og fælles dialogmøder med deltagelse af alle beboere og pårørende på de enkelte botilbud. Beboerråd Formål Beboerrådene på de enkelte botilbud skal sikre, at beboerne inddrages i beslutninger, som vedrører og påvirker beboernes liv og hverdag, hvorved beboerrådene understøtter beboernes muligheder for at tage ansvar for eget liv. Beboerrådet er et forum for beboer, personale og ledelse, som skal bidrage til at styrke trivsel og udvikling for bebeboerne i botilbuddene. Beboerrådet skal fungere på beboernes præmisser. Beboerrådene understøtter visionen i Norddjurs Kommunes handicappolitik, at Det er Norddjurs kommunes vision, at handicappede borgere får mulighed for at tage ansvar for eget liv og får mulighed for og ret til et liv som alle andre, ved at beboerne inddrages i beslutninger, der påvirker deres eget liv og understøttes i at tage ansvar for eget liv. Beboerrådenes sammensætning Der er et beboerråd på hvert botilbud. Der vælges 2-4 medlemmer samt 2 suppleanter til beboerrådet fra beboergruppen på botilbud. Derudover deltager en ledelses- og en medarbejderrepræsentant på møderne i beboerrådet 1

27 Medlemmerne til beboerrådet fra beboergruppen vælges for en et-årig periode. Valgprocedure til beboerrådene: Lederen af tilbuddet er ansvarlig for at indkalde til valgmødet til beboerrådet. Valgmødet afholdes hvert år i januar, og beboerrådet fungerer umiddelbart efter valget. Hvis et medlem af beboerrådet fraflytter botilbuddet eller af anden grund er forhindret i at fortsætte som medlem af beboerrådet, indtræder suppleanten. Valg til beboerrådet finder sted blandt beboerne i det enkelte botilbud. Der kan kun afgives én stemme pr. beboer til en af de opstillede kandidater. De kandidater, der har fået flest stemmer, er valgt. Medarbejdere og ledere i botilbuddet har ikke stemmeret. Valgmødet afvikles på baggrund af en dagsorden med følgende punkter: Orientering om valg, vedtægter mv. Afvikling af valghandling. Opgørelse af valget og notering af de valgte medlemmer. Fastlæggelse af det næste møde. Beboerrådets opgaver: Beboerrådet er aktive deltager i en dialog, som har til formål at kvalificere ledelsens beslutninger og sikre beboernes inddragelse i botilbuddets hverdag. Beboerrådet orienteres og høres om følgende punkter: Aktiviteter interne og tværgående Ferieture, kolonier, oplevelser mv. Traditioner på stedet Servicepakker Budget Andet der har beboernes interesse. Individuelle personsager og problemstillinger drøftes ikke på møderne. 2

28 Antal møder for Beboerrådene: Der afholdes som udgangspunkt minimum seks møder pr. år, hvor valgmødet er et af de ordinære møder. De faste årlige møder aftales på valgmødet i januar, så disse er planlagt et år frem. Ved særlige omstændigheder kan der indkaldes til ekstraordinært møde. Dagsorden for møderne: Beboerne kan indstille punkter til dagsordenen ved at henvende sig til ledelsen eller personalet på botilbuddet. Medarbejdere har ligeledes mulighed for at indstille punkter til dagsordenen ved at henvende sig til ledelsen. Det skal tilstræbes, at dagsordenens indhold er vedkommende for beboerne og tilpasses, så dagsordenen virker understøttende for beboernes mulighed for inddragelse og aktive deltagelse. Relevante punkter fra beboernes husmøder kan bringes videre til drøftelse på møderne i beboerrådet. Dagsordenen skal dog som minimum indeholde følgende faste punkter: Beslutningsreferat fra sidste møde. Indkomne dagsordenspunkter Information fra beboerne Information fra ledelse Aftale om næste møde. Eventuelt. Lederen udarbejder den endelige dagsorden på baggrund af de faste punkter og indkomne dagsordenspunkter. Dagsordenen gøres tilgængelig for beboerrådets medlemmer senest fire hverdage før mødets afholdelse, så alle medlemmer har mulighed for at forberede sig til mødet. Ved indkaldelse til ekstraordinære møder kan den anførte tidsfrist afviges. Referat: Lederen sikrer, at referentopgaven varetages. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening tilført beslutningsreferatet. 3

29 Referatet er tilgængelig på det pågældende botilbud hjemmeside. Det sikres, at referatet er tilgængeligt for alle beboere i de enkelte botilbud. Dialogmøder Formål: Formålet med de årlige dialogmøder er at skabe mulighed for dialog mellem beboere, pårørende og medarbejdere og ledere på botilbuddet. Dialogen skal blandt andet bidrage til udviklingen af de enkelte botilbud og til udviklingen af Norddjurs Kommunes indsatser og tilbud på det samlede voksenhandicapog psykiatriområde. Herudover kan andre aktuelle emner drøftes. Afholdelse af dialogmøder Der afholdes som udgangspunkt minimum to dialogmøder pr. år. Tidspunktet for dialogmøderne fastsættes og udmeldes hvert år i januar måned. Ved særlige omstændigheder kan der indkaldes til ekstraordinært møde. Det er ledelsen på botilbuddet, som har ansvaret for at indkalde til møderne. Alle beboere og pårørende kan fremsende forslag til emner til dagsordenen forud for dialogmøderne. De nærmere procedurer for indsendelse af dagsordenspunkter skal klart fremgå i forbindelse med udmeldingen af datoerne for det kommende års dialogmøder. Ledelsen udsender senest en måned inden afholdelsen af hvert dialogmøde en invitation til alle beboere og pårørende. Dagsordenen for mødet vedlægges invitationen. Dagsordenen til dialogmøderne skal dog som minimum indeholde følgende faste punkter: 1. Beslutningsreferat fra sidste møde. 2. Information fra beboerrådet 3. Information fra ledelsen om hverdagen og udviklingstiltag mv. 4. Information om rapporter fra Socialtilsyn Midt, samt eventuelle opfølgningsplaner. 5. Orientering om tidspunkt for næste dialogmøde 6. Eventuelt. 4

30 Ved indkaldelse til ekstraordinært møde kan de anviste tidsfrister fraviges. Referat: Der udarbejdes referat af dialogmødet Leder af botilbuddet er ansvarlig for at udarbejde referat Referatet er tilgængelig på det pågældende botilbud hjemmeside. Det sikres, at referatet er tilgængeligt for alle beboere i de enkelte botilbud. 5

31 Bilag: 3.1. Kvalitetsstandard for ledsagelse efter Servicelovens pgf. 81 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

32 Forslag til kvalitetsstandard Ledsagelse efter 81 til borgere med psykisk handicap

33 Lovgrundlag for indsatsen Servicelovens 81 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er: 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. Indsatsen visiteres efter Servicelovens 81 nr. 3. hvor borgere med psykisk handicap får mulighed for at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse. Målgruppe Borgeren er kendetegnet ved: Ikke at være omfattet af målgruppen for ledsagelse efter Servicelovens 97. Ikke at være omfattet af målgruppen for socialpædagogisk ledsagelse efter Servicelovens 85. At være psykisk sårbar eller isoleret. Målgruppen er valgt ud fra, at der gives afslag på ledsagelse efter Servicelovens 97, hvis sindslidelsen er det primære problem. Dette skyldes, at en borger i en sådan situation relativt sjældent er opmærksom på muligheden for ledsagelse og/eller kan have behov for ledsagelse med uddannet personale. Overordnet mål med indsatsen Det er med ledsagerordningen muligt: At understøtte og udvikle borgerens ressourcer med henblik på, at borgeren bliver mest mulig selvhjulpen og/eller oplever øget livskvalitet. At forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem ledsagelse og støtte til oplevelser, som den enkelte ønsker. At vedligeholde og udbygge kontakten til netværket. Sagsbehandling Det er myndighedsafdelingen, som har kompetencen til at visitere til ordningen, hvor der samtidigt laves en helhedsvurdering i forhold til Servicelovens 85 og 97. Det er socialområdet, som udfører opgaven. Bevillingen revurderes en gang om året.

34 Indsatsens indhold Ledsagelse til borgere med psykisk handicap til aktiviteter uden for hjemmet efter eget valg. Der er ikke krav til indholdet af ledsagelsen. Dette bestemmer borgeren selv og kan eksempelvis være: Indkøb eller tur til frisøren Ture i naturen Besøg hos venner og familie. Indsatsens omfang Kommunen tilbyder hver borger 2 timers ledsagelse om ugen. Borgeren og den tilknyttede bostøtte aftaler, om ledsagelsen skal være ugentlig eller om borgeren vil spare sammen til længerevarende aktiviteter. Der er mulighed for at spare op. Der kan maksimalt opspares 8 timer. Ledsagelsen kan gives på alle hverdage mellem kl Hvad koster indsatsen for borgeren Borgeren betaler udgifter til transport samt ledsagerens udgifter til adgangsbilletter, spisning med mere, såfremt det er nødvendigt, at ledsageren er til stede under aktiviteten.

35 Bilag: 4.1. Handleplan for læsning Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

36 1

37 Indhold Indledning... 3 Hvad er læsning?... 3 Nationale mål for læsning... 5 Synlig læring... 6 Fokusområder... 8 De tre trin: Indskoling, mellemtrin og udskoling...11 Indskolingen lære at læse...11 Mellemtrinnet læse for at lære...13 Udskolingen...16 Læselyst...16 Overgange...18 Overgangen fra børnehave til 0. kl Overgangen fra 0. kl. til 1. kl Overgangen fra 3. kl. til 4. kl Overgangen fra 6. kl. til 7. kl Overgangen fra 9. kl. til ungdomsuddannelser...19 Forældresamarbejde...20 It og læsning...22 Læsevanskeligheder...25 Ordblindhed...25 Vanskeligheder med tekstforståelse...28 Inklusion med it til læsning og skrivning...28 Evalueringsplan...30 Formål...30 Datakilder...31 Klassekonferencer...32 Roller...33 Hyppighed...33 Norddjurs Kommunes evalueringsplan for læsning

38 Indledning Gode læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og øvrig deltagelse i samfundslivet. Læsning er et mål i sig selv og et middel, så eleverne skal både lære at læse og læse for at lære. Alle fag medvirker til udvikling af elevernes læsekompetence. Formålet med Norddjurs Kommunes handleplan for læsning er at understøtte skolernes arbejde med, at alle elever bliver så dygtige som de kan med fokus på læsning ved at fremhæve centrale elementer i udvikling af læsefærdigheder. Hvad er læsning? Funktionel læsekompetence forudsætter ikke alene en flydende automatiseret afkodning, men er ligeledes et samspil mellem flere centrale elementer: Frit efter Oakhill, Cain og Elbro

39 Læsning og skrivning hænger uløseligt sammen som en impressiv og ekspressiv side af skriftsproget: Forståelse af tekst og produktion af tekst. Handleplanen for læsnings fokus er på læsning, men da man ikke kan skille læsning og skrivning ad, så er der indimellem fremhævet elementer fra kompetenceområdet fremstilling. Når unge forlader folkeskolen har de brug for funktionelle læsefærdigheder, som gør dem i stand til at kunne læse sig til oplevelse, viden og indsigt, som de kan anvende i relevante alderssvarende sammenhænge. I Norddjurs Kommune blev der i 2009 udarbejdet en handleplan for læsning. Denne nye version bygger videre på handleplanen fra 2009 med direkte pointer fra den første handleplan for læsning, men denne version 2 samler et mere nutidigt billede af læseindsatsen i Norddjurs Kommune. Den kommunale handleplan for læsning skal give skolerne et kvalificeret grundlag, hvorpå de kan igangsætte og justere skolens indsatser lokalt særligt vedrørende: - Den sammenhængende første læseundervisning - Faglig læsning et fælles anliggende for dansklæreren og faglærerne i teamet - Forebyggende indsats for elever, som er i risiko for at få læsevanskeligheder og den indgribende indsats for elever med store læsevanskeligheder herunder den inkluderende indsats. - IT og læsning - Forældreinddragelse - Den løbende evaluering og læseklassekonferencer - Målstyret undervisning i læsning gennem hele skoleforløbet. De fleste skoler i Norddjurs har en læsevejleder 1, der er skolens fagperson og koordinator for skolens læseindsatser. Vejlederne henter sparring og videndeler i kommunens læsevejledernetværk, hvor læsekonsulenten er tovholder. Handleplan for læsning er bygget op med en indledende rammesætning ud fra nationale og lokale mål. Dernæst defineres det helt centrale i arbejdet med læsning. I afsnittet om de tre trin (indskoling, mellemtrin og udskoling) konkretiseres arbejdet med læringsmål og feedback og centrale områder highlightes. Herefter følger et fokus på overgange, forældresamarbejde og it. Til slut er der anvisninger for arbejdet med læsevanskeligheder og kommentarer til Norddjurs kommunes evalueringsplan for læsning. 1 Se materialet fra arbejdsgruppe 14 her: 4

40 Nationale mål for læsning Som en del af Folkeskolereformen 2014 blev nationale mål for folkeskolen præciseret: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Målet er operationaliseret i måltal, så udviklingen kan følges: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning skal reduceres år for år. Nationalt, kommunalt og lokalt følges elevernes udvikling med nationale test og supplerende prøver jævnfør Norddjurs evalueringsplan for læsning (se side 34). 5

41 Synlig læring Norddjurs Kommune arbejder med målstyret undervisning ved hjælp af principper beskrevet som Synlig læring. Skolernes implementering af og arbejde med Synlig læring er en væsentlig faktor på vej mod flere gode læsere og hermed opfyldelse af de nationale mål for læsning. Synlig læring er et middel, der skal medvirke til at nå målene. Centrale dele i Synlig læring er knyttet til læseforskning. Både inden for Synlig læring og i læseforskning fremhæves vigtigheden af elevens bevidsthed om fx mål/læseformål, læringsstrategier/læsestrategier, selvevaluering/metakognition. Sådan kan Synlig læring se ud, når elever og lærere arbejder med læsning inden for de fire kerneområder: Den synligt lærende læser Sætter ord på hvilke læsestrategier, hun er ved at lære. Kender mål og succeskriterier. Tror på, at hun kan lykkes med at læse godt, selv om det bøvler. Lærer sammen med andre: Gentager, analyserer, omformulerer, opsummerer, vurderer osv. Effekt på læsning Lærere og elever følger med i elevens progression i udvikling af læsefærdigheder: Gennem observationer holdes øje med tegn på udvikling. I læselogbøger ses elevens udvikling af forståelsesstrategier. LUS: Hvilket trin er du på? Hvor er du på vej hen? Læseprøver: Din rigtighed og hastighed ser sådan ud lige nu i forhold til sidste gang Feedback i læsning Feedback hjælper eleven med at besvare: Hvad er jeg ved at lære? Hvor langt er jeg kommet? Hvad er mit næst skridt? Læringsmål og succeskriterier er afsæt for feedback. Kan gives mellem elever eller mellem lærer og elev. Opgaveniveau: Læste jeg ordet rigtigt? Forstod jeg teksten? Strateginiveau: Var læsestrategien nyttig? Selvevalueringsniveau: Hvordan kan jeg følge med i min læseproces? Inspireret undervisning Læreren har høje forventninger til elevernes udvikling af læsekompetencer. I læringsmiljøet er det trygt at læse forkert eller misforstå, for fejl er kilde til læring. Der opbygges et læringsfælleskab, hvor spørgsmål, oplevelser, viden og forståelser deles med hinanden. Læreren sikrer et bredt udvalg af tekster og opbygger inspirerende læsemiljøer. 6

42 I arbejdet med at alle elever bliver så dygtige, som de kan, er et udviklingsorienteret tankesæt centralt både hos elever, lærere og forældre: Læring er udfordrende, og jeg vil gerne udfordres. Når jeg laver fejl, er det kilde til læring. Jeg er ikke enten god eller dårlig til noget jeg er på vej med skridt i en udvikling og ved at lære. Jeg fokuserer på mine skridt, min progression. Jeg bruger feedback til at gå nye skridt i min udvikling af viden og kompetencer. I udarbejdelsen af læringsmål og succeskriterier i undervisningen, henter læreren inspiration i en taksonomisk tænkning, der beskriver udvikling i viden og færdighed fra overflade til dybde. SOLO-taksonomien understøtter mulighederne for differentiering, så færdigheder kan læres i mange forskellige tempi og på mange måder, og eleven kan med det udgangspunkt få feedback på, hvordan det går med udviklingen af en bestemt færdighed. 7

43 Fokusområder I læsning er der seks færdigheds- og videnområder i Fælles mål 2 : Finde tekst, forberedelse, afkodning, sprogforståelse, tekstforståelse og sammenhæng. Hvert område har særlige foki og progression hen imod kompetencemålene. Overblikket over de fire trins udvikling i færdigheder ser sådan ud (læses ned ses trinnets progression, læses hen ses kompetencens progression): Læses: Eleven Finde tekst kl kl kl kl. Kan finde en tekst ud fra et udvalg. Kan finde tekster på alderssvarende hjemmeside. Kan navigere og vurdere relevans ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider. Kan gennemføre en søgning på nettet med vurdering af søgeresultat. Kan målrettet planlægge og gennemføre faser i kildekritisk informationssøgning. Forberedelse Kan skabe forforståelse gennem samtale og kender enkle førlæsestrategier. Kan strukturere baggrundsviden og formulere læseformål. Kan orientere sig i tekstens dele og kan sammenholde tekstens formål med læseformål. Kan vurdere tekstens afsender og målgruppe. Kan skabe overblik over multimodale tekster og afgøre, hvordan tekster skal læses. Afkodning Kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert. Kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert. Kan læse ukendte ord ved umiddelbart genkendelse af de mest almindelige orddele. Kan læse komplekse og lånte ord sikkert og hurtigt, læser komplekse tekster sikkert og hurtigt, kan regulere læsehastighed efter læseformål. Udvikling i læsehastighed, ord i minuttet: Sprogforståelse Kan identificere ukendte ord i tekst og tale og forstå betydning ud fra kontekst. Kan anvende opslagsværker til at finde ords betydning og kan anvende over- og underbegreber til at skabe forståelse. Kan anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse. Kan udlede dele af ords betydning ud fra kontekst. Kan vurdere sproglige virkemidler. Kan vurdere betydning af ord og begreber. Kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster. Tekstforståelse Kan gengive hovedindholdet af tekster til klassetrinnet. Kan kombinere tekst og baggrundsviden i en sammenhængende forståelse. Kan identificere elementer i tekst, der skaber sammenhæng. Kan håndtere problemer med at forstå teksten. Kan gengive hovedindholdet af fagtekster og bruge grafiske modeller til at få overblik. Kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten og fra flere tekster. Kan forstå komplekse tekster. Sammenhæng Kan forbinde teksters emne med egne erfaringer og forholde sig til tekstens emne. Kan samtale om teksters budskaber og gengive sin forestilling om teksters situationer og sammenhænge. Kan vurdere teksters perspektiv på et emne og kan vurdere teksters anvendelighed. Kan sætte tekster ind i sammenhænge og kan diskutere mulige udfald af situationer i tekster. Kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst. 2 NB. Modellen er en forenkling af Fælles Måls overblik over færdigheds- og vidensmål i læsning. 8

44 Læsning består overordnet set af to centrale komponenter, forståelse og afkodning. I udviklingen af kompetencerne i skemaet, har eleven brug for ordlæsestrategier og forståelsesstrategier. Udviklingen af disse strategier opbygges fra start til slut i skoleforløbet og skal have en særlig plads i de lokale handleplaner for læsning. Ordlæsestrategiers udvikling falder i fire faser, der ser sådan ud: Logografisk læsning Alfabetiskfonemisk læsning Ortografiskmorfemisk læsning Automatiseret, refleksiv, strategisk læsning Læseforståelsesstrategier gør læseren i stand til at trække informationer ud af teksten og knytte disse informationer til eksisterende kundskaber og erfaringer. Disse tre væsentlige elementer i strategierne er centrale: Monitorering Bevidsthed om tekststrukturer Inferensdannelse I starten kan eleven anvende få strategier. Senere skifter eleven fleksibelt mellem flere strategier for så at kunne vælge den bedste strategi og til sidst at kunne reflektere over brugen og valget af strategier. 9

45 Fra at eleven i indskolingen behersker få, enkle strategier til at eleven i udskolingen behersker alle strategier og fleksibelt kan vælge ud fra læseformål og tekstsituation. Læreren skal i arbejdet med elevernes udvikling af disse strategier hele tiden: Opstille læringsmål og succeskriterier Modellere strategier Sætte rammer så eleven får mulighed for at øve sig ofte og på mange måder Holde øje med hvordan det går for eleven med at overtage strategierne og give feedback. Når nye strategier introduceres, vil lærerne hver gang gå fra at være meget styrende og meget til stede til elevens mere selvstændige arbejde med lærerne på sidelinjen og til slut i baggrunden. Introducer ny strategi. Modeller, vis hvordan. Giv tid til at øve med mulighed for feedback fra lærer og makker Vis strategien igen nu i ny tekstsammenhæng Giv tid til at øve med mulighed for feedback Eleven mestrer strategien I de følgende afsnit om indskoling, mellemtrin og udskoling, vil der løbende være mere om strategierne og eksempler på, hvordan fælles mål kan omsættes til læringsmål og succeskriterier ud fra en taksonomisk tænkning. 10

46 De tre trin: Indskoling, mellemtrin og udskoling Indskolingen lære at læse I indskolingen kan den centrale udvikling af læsefærdigheder kortfattet beskrives således: 0. kl: Eleven opbygger ordforråd, kan bogstaverne og begynder at anvende enkle ordlæsestrategier. 1. kl: Eleven læser og skriver korte lydrette ord og anvender det alfabetiske princip. 2. kl: Eleven anvender førlæsestrategier, læser ord i tekster til klassetrinnet sikkert og har viden om fortællende og informerende teksters struktur. 3. kl: Eleven udvider fortsat ordforråd, automatiserer og konsoliderer læsefærdighederne. 0. kl. 0. klasse har deres egne mål i sprog 3. Om læsning står der: Eleven kan eksperimentere med at læse små tekster i forskellige medier, og at eleven har viden om læseretning og enkle ordlæsestrategier. Om sproglig bevidsthed står der, at: Eleven kan eksperimentere med rim, bogstavlyde, ord og sætningsdannelse, og at eleven har viden om bogstavlydforbindelser og enkle regler for ord- og sætningsdannelse

47 Dette er et omfangsrigt mål, der brydes ned i mindre læringsmål som fx: Læringsmål Jeg kan genkende bogstavlyde i ord Succeskriterier Jeg kan høre første lyd i ord. Jeg kan høre flere lyde i ord. Jeg kan høre rækkefølgen af lyde i korte ord. Jeg kan lege med lydene og skabe både ord og vrøvleord ved at sætte bogstaver sammen. I 0. klasse er opmærksomhedspunktet: Eleverne kan genkende alle bogstavernes navn, form og lyd. Således er der gennem hele 0. klasse fokus på at følge udviklingen i elevernes bogstavkundskab. Bogstaverne introduceres, så det hurtigt bliver muligt at eksperimentere funktionelt med bogstaver og lyde. Den sproglige opmærksomhed på både sprogets indholds- og lydside er central. Eleverne skal både gøres opmærksomme på sproget (impressivt) og producere sprog (ekspressivt). Den faglige tilgang i 0. klasse er legende og eksperimenterende hele vejen fra opbygning af fortællinger til sætningsdannelse til orddannelse til enkeltlyde. Eksempelvis kan dialogisk læsning og guided reading i stor-bog/lille-bog danne ramme for forskellige læringsaktiviteter, så man går fra helhed til del og tilbage til helhed. Lydmetoden og bogstavrækkefølgen I de første år i skolen, også i 0. klasse, står det bøjet i neon, at eleverne skal lære standardudtaler af bogstaverne og bruge lydmetoden til læsning af først korte, siden længere lydrette ord. Teksterne skal være fyldt af ord med standardudtaler, da det ellers vil være langsommere for børn at lære at læse. 4 Undersøgelser i Skotland 5 har vist, at metoden, hvor elever med det samme eksperimenterer med (læser og skriver) bogstaver (lyderer) og laver det til ord, giver elever bedre læse- og stavefærdigheder både på kort og lang på sigt uanset social baggrund. Så frem for at introducere et bogstav, en lyd, ad gangen, introduceres en klynge bogstaver og lyde, så elevernes arbejde med det samme bliver funktionelt, og de kan bruge læsestrategien lyd-for-lyd. Fx i forbindelse med læsning af stor-bog/lille-bog, kan eleverne danne udvalgte ord med magnetbogstaver, sige dem skrive dem osv. Dette arbejde er centralt i 0. klasse minimum 20 minutter hver dag. 4 Elbro 2005: Læsning og læseundervisning

48 Skriv! Da stavning af ord leder barnet direkte ind i skriftens lydprincip, er tidlig skrivning et væsentligt element, når elever skal lære sig at læse 6 allerede fra 0. klasse. En fordel ved at skrive med blyant kan være, at de sansemotoriske og kinæstetiske processer, der er i gang, når man skriver i hånden, gør, at bogstaver og ord skrevet med hånden huskes bedre 7. Omvendt, når eleverne skriver på tastatur, kan de få feedback på bogstavernes lyde og selve ordet, de har skrevet ved brug af ordforslagsprogrammer, apps og syntetisk tale, se video på linket 8. I Fælles Mål er håndskrift og tastatur sidestillet: Efter 2. kl.: Eleven kan skrive små og store bogstaver i håndskrift og på tastatur. Eleven har viden om bogstavers skriveveje og tastaturets opbygning. Opmærksomhedspunkter 2. kl. Der er to opmærksomhedspunkter efter 2. klasse, det ene i læsning: Læsning: afkodning Fremstilling: fremstilling 2. kl Eleven kan læse lydrette (fx to, bus og sofa) og almindelige ikke-lydrette ord på to stavelser (fx pige, komme) 2. kl Eleven kan formulere sammenhængende tekster på mindst 3 linjer i en kendt teksttype Mellemtrinnet læse for at lære På mellemtrinnet konsolideres og automatiseres læsefærdighederne. Læsning er ikke læsning uden forståelse, og skal kognitive ressourcer frigives til tekstforståelsesarbejde, forudsætter det, at ordafkodning er automatiseret. 9 Fokus skifter til at læse for at lære, men man skal sikre en automatiseret afkodning til arbejdet med litterær og faglig læsning på mellemtrinnet. 4. kl: Eleven læser klassetrinnets tekster sikkert og hurtigt (120 ord i minuttet) med bevidtsted om baggrundsviden og læseformål. 5. kl: Der er fokus på den ortografisk-morfemiske læse- og skriveudvikling og udvikling af læseforståelsesstrategier. 6. kl: Eleven kan opdage forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem. Kan stillelæse med god forståelse 200 ord i minuttet. Der er tre opmærksomhedspunkter på mellemtrinnet, to omhandler læsning: 6 A. Trageton A. Mangen m. fl. 2015: Handwriting versus Keyboard Writing. University of Stavanger Arnbak: Kollegacoaching

49 Læsning: Afkodning Fremstilling: Fremstilling Læsning: Tekstforståelse 4. kl. Eleven kan læse tekster med et velkendt fagligt indhold med ca. 120 ord/minuttet 4. kl. Eleven kan formulere en sammenhængende tekst med en tydelig tekststruktur, fx en beretning eller en beskrivelse af et velkendt fænomen 6. kl. Eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten (fx afklare ukendte ords betydning, anvende grafiske modeller eller stille spørgsmål til tekstens indhold) Flydende læsning Til arbejdet med elevernes flydende læsning og læsehastighed anbefales det at arbejde ud fra principper og metoder beskrevet i bogen Flydende læsning i praksis. 10 Når effekten af selvstændig stillelæsning og gentaget læsning med støtte og feedback sammenlignes, er svaret klart: Gentaget læsning med støtte og systematisk feedback har en signifikant og positiv indflydelse på afkodning, flydende læsning og læseforståelse. 11 Når eleven læser højt, afsløres det, hvor langt eleven er i sin udvikling af sikker afkodning. Har eleven sikre ordlæsestrategier, så der kan arbejdes videre med automatisering og hastighed, eller er der fortsat brug for opmærksomhed på og tid til konsolidering af ordlæsestrategier? Eleverne skal sammen med læreren også selv følge deres progression i flydende læsning 12. Læseforståelse Læseforståelsesarbejdet med strategier til tekster tekster før, under og efter læsning er indskrevet i flere fag i Fælles Mål med ord som ordkendskab og kendskab til teksters formål og struktur, og det er dermed understreget, at faglig læsning også er faglærerens ærinde. Læserens evne til at drage følgeslutninger er central for tekstforståelse 13 hvorfor læseren må undervises i: Hvordan man drager før-viden og forforståelse ind i arbejdet med fokus på læseformål Tekstens struktur og formål Hvordan man bruger forskellige forståelsesstrategier undervejs (strategisk læsning). 10 G Brandt, Akademisk forlag 11 NICHD 2000: gs_udvikling.pdf 13 Elbro: Læsning og læseundervisning

50 Forståelses-modellen VØL trækker en rød tråd gennem faserne: Ved Hvad ved jeg på forhånd om emnet, tekstens struktur og formål? Ønsker Hvad ønsker jeg at vide? Hvad er mit læseformål? Hvilke forståelsesstrategier skal i spil hvordan vil jeg læse? Lært Hvad har jeg lært? Strategierne fra gensidig undervisning (David Mitchell strategi nr ) er væsentlige i arbejdet med at udvikle en god læseforståelse, og alle elever skal som en del af opmærksomhedsmålet i 6. kl. (eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten) have viden om og kunne anvende de fire strategier. 14 D. Michell: Hvad der virker i inkluderende undervisning, Dafolo

51 Udskolingen 7. kl: Eleven læser meget og er bevidst om at afpasse læsehastighed efter læseformål. 8. kl: Eleven kan planlægge faserne fra informationssøgning til forståelsesudbytte. 9. kl. Eleven læser målrettet og kritisk med bevidst metodevalg i komplekse tekster. Eleven læser med 250 ord i minuttet. I udskolingen er slutmålet, at eleven har udviklet sig til reflekteret og målrettet læser. Den gode læseradfærd er karakteriseret ved at eleven: Aktiverer sin forforståelse og er bevidst om læseformål og læsemetode. Sorterer indhold i forhold til læseformål og regulerer læsetempo. Er aktiv under læsning: Opsummerer, definerer, omformulerer, tegner, laver oversigter osv. Læser fleksibelt, vælger mellem at læse langsomt, læse flere gange, læse hurtigt, læse højt og forskellige skimmemetoder. Opmærksomhedspunktet i 9. kl. er vedrørende stavning: Fremstilling korrektur 9. kl. Eleven kan foretage basal korrektur på sprog, stavning, tegnsætning og layout Læselyst Der er fortsat brug for, at eleverne læser meget i udskolingen, bl.a. for at opnå og opretholde flydende læsning med tilpas hastighed. Fokus på lysten til og motivation for læsning skal tænkes ind. Motivation kommer ikke af sig selv, den skabes løbende i samspil med læringsmiljøet. Motivation hænger nøje sammen med erfaringer og forventninger om mestring. Dvs. ved at tilrettelægge læseprocesser med mulighed for mestring for den enkelte samt ved at tydeliggøre mål for læsningen (muligheden for at udvikle sig fagligt og lære nyt) og give feedback på, hvordan eleven lykkes med sine læringsskridt, øges muligheden for motivation også for læsning. Der kan være forskel på drenge og pigers lyst til læsning hjemme. Adspurgt viser det sig 15, at drenge gerne vil læse faglitteratur, selvbiografier og krimier med handling der hurtigt fænger. Pigerne vælger realistiske ungdomsbøger og fantasy. Der er brug for med- og selvbestemmelse, hvis læsning skal gøres af lyst de rette bøger både i niveau og indhold til den unge og en tydelighed i forhold til, 15 Læsepædagogen juni 2016 (Helle Damgaard) 16

52 hvad de opnår, når de læser meget. Der kan arbejdes med taksonomi for flydende læsning, hvor eleverne selv kan følge med i deres progression, evt. som elev-elev-feedback i makkerlæsning i skolen 16. Læsevejleder og dansklærer samarbejder med PLC om inspirerende litteratur til de unge. I udskolingen skal der arbejdes videre med at tilpasse læsemåde og læsehastighed efter læseformål. Nogle elever har brug for megen stilladsering, andre udvikler større selvstændighed med fokus på feedforward og feedback i læseprocessen. Man kan der arbejde med læseguides til eleverne. 17 En læseguide anviser en læsevej med punktvise trin og opgaver undervejs i læsningen. I arbejdet med en hvilken som helst tekst, har læreren arbejdet med forhåndsviden inden læsningen. Et andet element ved både læselyst og læsekompetence er, at digitalisering har ændret og ændrer børn og unges læsning. Læsekulturen får nye forudsætninger, når den flyttes ind i digitale devices. Eksempelvis med nyere litteraturs brug af interaktive elementer, billeder, animation og musik. Det kræver overblik, og med stort udbud af ikke-kvalitetstjekkede tekster, er relevans- og pålidelighedsvurdering en central kompetence G Brandt, taksonomi for flyende læsning: oplaesnings_udvikling.pdf 17 : 18 C Elbro: Nye medier nye krav til læseren? Viden om litracy nr

53 Overgange I skoleforløbet vil der være flere skift og overgange, hvor relevant information skal videregives, således at nye lærere får kendskab til eleven og dennes forudsætninger. Både ved skift til ny lærer og ved skoleskift, skal ny viden og færdigheder bygge oven på allerede eksisterende kompetencer. Derfor overleveres elevobservationer, repræsentativt elevarbejde og tests jf. evalueringsplan ved alle overgange. Opmærksomhedspunkterne i Fælles Mål skal have særlig plads ved overgange hvor er eleverne i udviklingen af disse beskrevne kompetencer? Elever, der har vist tegn på usikre forudsætninger og kompetencer i læsning, er beskrevet i den digitale læselog, og denne italesættes ved overlevering. Ligeledes kan der være særlige metoder som fx læsemakker, læringsmakker, gentaget læsning, forståelsestrategier, læselog osv., der i overgange skal overleveres, så der kan bygges videre på gode strategier og metoder af nye lærere. Børnehave 0. kl kl kl kl. Ungdomsuddannelser Overgangen fra børnehave til 0. kl. I Norddjurs Handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering 19 er der udarbejdet en række tegn på, at børn opnår tilstrækkelige forudsætninger for læsning. Viden om børnenes forudsætninger overleveres, data fra sprogvurdering samt pædagogers viden overleveres til skolen. Overgangen fra 0. kl. til 1. kl. Det er et opmærksomhedspunkt i 0. klasse inden for sprog / Sproglig bevidsthed, at eleven kan genkende alle bogstavernes form, navn og lyd (undtagen q, w, x og z). I overleveringen inden for læsning er det derfor særligt vigtigt, af hensyn til elevens videre faglige progression i 1. klasse, at følge og overlevere viden om elevernes kompetencer. Overgangen fra 3. kl. til 4. kl. Efter 2. klasse er det et opmærksomhedspunkt, at eleven kan læse lydrette og almindelige ikkelydrette ord på to stavelser. Ved overlevering til mellemtrinnet skal man derfor være særligt opmærksom på, hvor automatiseret elevens ordlæsekompetence er. I løbet af 4. kl. skal eleven opnå en læsehastighed på 120 ord i minuttet i velkendt tekst. Hvis eleven testes ordblind i 4. klasse iværksættes skolens handleplan for ordblinde. I de fleste tilfælde suppleres med it til læsning og skrivning. Overgangen fra 6. kl. til 7. kl. Efter 6. klasse er det et opmærksomhedspunkt, at eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten. Ved overlevering til udskoling er der særligt fokus på relevante strategier for elever med læselog samt fokus på, hvilke strategier eleverne er vant til at anvende før, under og efter læsning, så deres vante forståelsesstrategier kobles til evt. nye strategier i udskolingen. 19 Bilag 2 her: 18

54 Overgangen fra 9. kl. til ungdomsuddannelser Læsevejledere i udskolingen er en del af netværket Læsebroen i Norddjurs, hvor de samarbejder med læsevejledere fra ungdomsuddannelserne om overlevering af elever, der har læsevanskeligheder fx har gået til folkeskolens prøver på særlige vilkår i relation til læsning og skrivning. Information om elever overleveres ved møde i foråret, så it og anden støtte er klar ved studiestart på en ny institution. 19

55 Forældresamarbejde Skolen samarbejder med hjemmet om elevens læseudvikling. Danske undersøgelser 20 peger på stor effekt, når forældre vejledes og guides til læsning med deres børn. Forældre guides fra læsestart i indskoling til ungdomslæsning i udskoling, så de ved, hvordan de kan understøtte deres barns læseudvikling. Når forældre følger nedenstående anbefalinger, kan de styrke deres barns læsefærdigheder. Forældre skal: Læse minutter hver dag med deres barn. Skabe en god læseatmosfære uden forstyrrelser. Tale om indholdet i bogen både før, under og efter læsningen. Hjælpe med svære ord. Ikke rette, medmindre det går ud over forståelsen. Læse højt fra de bøger barnet endnu ikke selv kan afkode. Forældre skal have viden om, hvad det vil sige at have et udviklingsorienteret mindset, dvs. tro på at barnets færdigheder altid kan udvikles. Det modelleres, hvordan de kan læse med deres barn. Et udviklingsorienteret mindset for forældre er kendetegnet ved: De roser barnet for indsatsen, ikke for præstationen. De viser vejen: Når vi øver os, bliver vi bedre til noget. De ser ikke fejl som negative: Fejl er spændende og gode vejvisere, for dem kan vi lære af. De støtter, når noget føles hårdt eller svært. De er med til at være vedholdende, for det er ofte, fordi vi er i gang med at lære noget, at vi kæmper lidt. 20 READ, Århus universitet og VIA College. Simon C. Andersen og Helena Skyt Nielsen: Reading intervention with a growth mindset approach improces childrens s skills. 20

56 I indskolingen undervises på forældremøder med foldere og video 21, og der udleveres i indskoling og på mellemtrin bøger på det rette niveau til læsning hjemme. På mellemtrinnet læser barnet efterhånden stille for sig selv, evt. passager højt, men forældre kan fortsat være aktive ved at spørge til indhold før og efter læsning og holde fokus på, om barnet får læst, og om barnet læser for svære bøger (evt. med det resultat at læsemotivationen daler). I udskolingen skifter fokus fra at forældre direkte deltager i læsningen til at vise interesse for bøgernes indhold, stille spørgsmål, gå på biblioteket med den unge. Forældre skal vide, hvorfor det er vigtigt med gode læsefærdigheder, og hvordan det styrker den unges læsefærdigheder at læse hjemme. Gennem hele forløbet er det afgørende, at elever læser tekster selvstændigt, der er på mestringsniveau (dvs. 95 % ord læses umiddelbart). I de tekster, eleven møder i undervisningen, skal eleven kunne læse 90 % af ordene. Hvis eleven kan læse mindre end 90 % af ordene er teksten uegnet til afkodning for eleven og kan evt. digitaliseres og lyttes eller bruges til modelleret, gentaget læsning. Læsningen følges med læsekontrakter i hele skoleforløbet. På alle forældremøder er læsning et punkt på dagsordenen: Hvilke bøger skal jeres børn læse? Hvor meget skal de læse hjemme? Hvordan læser du med dit barn? Hvad gør man hvis læseudviklingen går langsomt hvordan øver man, og hvordan bruges it til læsning og skrivning hjemme og i skolen? Hvad er læsehastighed, hvordan følges det, hvad er målene? 21 Video til læsning med barn i 0. og 2. kl. kan hentes på Mere om READ: 21

57 It og læsning It er integreret i fagene i Fælles Mål. I læsning står eksempelvis allerede fra 1. klasse som mål, at eleverne "kan finde tekster ved at navigere på aldersvarende hjemmesider", og at eleverne "har viden om sideopbygning på hjemmesider". It er i forbindelse med læsning tæt knyttet til digitalisering af tekst og har således betydning både, når tekst afkodes og i den kritiske vurdering af tekst. At lyttelæse er et område, der er på vej til at blive nærmere undersøgt, men forskningen er stadig ny fra papir til skærm hvad enten det foregår med øjne på skærm eller som lyttet tekst. Udviklingen og undersøgelserne følges, lige nu skal undervisere være opmærksomme på, at det kan være mere udfordrende at skabe overblik i digitale tekster, og afsender kan være mere skjult. Herunder er en række forhold ved digitale tekster til lærerens overvejelser i planlægningen af undervisning. Digitale tekster kan på den ene side give mulighed for: undervejs at tilbyde støtte til forståelsen fx i faglig læsning (med video, ordforklaring osv.) let tilgængelighed for ordblinde, der umiddelbart kan læse teksten med at oplæsningsprogram at læsestrategier og refleksionsmodeller er anvist undervejs i læseprocessen større motivation for læsning i kraft at de mange modaliteter, der kan tilbydes 22

58 På den anden side kan det udfordre at: det er en sammensætning af mange tekstelementer og udtryksformer som skrift, lyd, billede, animationer, links hvordan skaffes overblik og findes læsevej? afsender er mindre tydelig, hvordan vurderes kilden? der ikke er krop på teksten, altså det fysiske i at lade fingeren pege, bladre frem og tilbage, sansningen er anderledes digitalt (Anne Mangen 22 ), det kan være udfordrende for nogle, at man mister de taktile ledetråde. Guidningen af eleverne kan støttes ved at anvende læseguides 23, der understøtter en aktiv, reflekteret læseproces (som omtalt i afsnittet om udskolingen). Metoden knaster (omtalt i samme afsnit) guider også eleverne, og denne metode kan være et af svarene på, hvordan man kan arbejde med målene fra Fælles mål i det følgende. 22 Digital læsedidaktik, Akademisk Forlag 2015, side

59 It har i fælles mål læsning især plads under finde tekst : Efter 2. klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Finde tekst Eleven kan finde tekster ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Eleven kan navigere ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider og på biblioteket Eleven kan vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål Eleven kan vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider Eleven kan gennemføre billed- og fuldtekstsøgning Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- og ekspertproduceret indhold Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning Eleven har viden om sideopbygning på hjemmesider Eleven har viden om hjemmesiders struktur Eleven har viden om enkle kildekritiske metoder på internettet Eleven har viden om søgerelaterede læsestrategier Eleven har viden om teknikker til billed- og fuldtekstsøgning Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet Eleven har viden om faser i informationssøgning Eleven har viden om kildekritisk søgning It og læsning, her særligt med tanke på oplæsningsprogrammer og ordforslagsprogrammer, kan anvendes både som undervisningsmiddel og hjælpemiddel. Både børn og voksne lytter til oplæst tekst: Lydbøger, hjemmesider osv. Nogle styresystemer og programmer har indbygget teknik, der laver tale til tekst. At lytte sig til læsning og at tale sig til skrift er blevet en del af skriftsproget. Det vil sige, at andre elever end kun ordblinde, der har behov for it som kompensation, anvender it til læsning og skrivning, fx hjælp til korrekt stavning, oplæsning i sprogfag og ordforslag på mobiltelefonen, helt uden at tænke over det. It-programmer til læsning og skrivning kan anvendes i undervisningen med fokus på udvikling af elevernes læse- og skrivekompetence. Elever kan lytte sværere tekster, end de selv kan afkode, de kan få oplæst enkelt-ord, og i skriveprocessen kan de få auditiv feedback. 24

60 Læsevanskeligheder Elever, for hvem læseudviklingen sker langsommere eller anderledes end for flertallet, skal også blive så dygtige som de kan og arbejde ud fra læringsmål og succeskriterier. De kan som andre elever svare på: Hvad er jeg ved at lære? Hvor langt er jeg kommet og hvordan ved jeg det? Hvad er mit næste skridt? Langt de fleste elever kan lære at læse, men for nogen tager det længere tid og kræver flere gentagelser. De har brug for meget udpegende og systematisk undervisning med plads til langsom progression. Det er elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer. Ud fra et statisk syn tales om elever med læsevanskeligheder, men i følgende tekst holdes for øje, at der arbejdes ud fra et dynamisk tænkesæt og dermed elever, der er i læsevanskeligheder. Med den rette indsats kan alle lære mere, selv om det går langsommere. Fokus i undervisningen skal rettes mod læringspotentialet, hvad kan eleven og hvad skal eleven lære nu? Samtidig skal det understreges, at elever kan være i vanskeligheder og samtidig have særlige behov som fx ved konstateret ordblindhed. Hvad er læsevanskeligheder? Læsevanskeligheder kan inddeles i vanskeligheder med afkodning, vanskeligheder med forståelse eller en kombination af disse. Ordblindhed Ordblindhed har følgende kendetegn: Defineres som markante vanskeligheder med at bruges skriftens lydprincip 24 Eleven viser ofte tegn på usikre sproglige forudsætninger. Læseudviklingen går trægt trods undervisning og megen træning. Syntesen i afkodning er langsom og besværlig, det opdages særligt ved læsning af non-ord samt ved læsefejl i modstrid med skriftens lydprincip. Stavevanskeligheder (fejl i modstrid med lydprincippet) Eleven udvikler ofte upræcis læsning og gættestrategier. Afkodning trækker så meget energi og fokus, at det kan gå ud over læseforståelsen (hvorimod lytteforståelsen er god). Vanskelighederne er uventede i forhold til elevens øvrige kognitive funktionsniveau. Genetisk kan man være disponeret for ordblindhed, fx kan man være disponeret for en langsom processering af lyd, men man kan ikke som sådan arve ordblindhed. Forklaringerne på en træg læseudvikling skal findes i samspillet mellem individ og miljø 25. Så alle kan lære at læse, men for nogle er det som hele tiden at cykle i kraftig modvind, så målet må være attraktivt, og det kræver støtte undervejs. Risiko for ordblindhed skal opdages tidligt, så det er muligt at sætte tidligt ind for derved at mindske konsekvenser af usikre forudsætninger. 24 Elbro 2007: Læsevanskeligheder 25 Dysleksi, Høien og Lundberg,

61 Følgende seks nøgleområder kan styrke den generelle læringsproces for eleven, for hvem det tager længere tid at lære at læse 26 : 1. Styrk elevens selvopfattelse 2. Sikr struktur og forudsigelighed i arbejdet 3. Tydeliggørelse (modellering) som støttestrategi 4. Sikr omhyggelige arbejdsmåder 5. Understøt elevens tålmodighed og udholdenhed (bl.a. ved at de kan følge skridtene i deres læring) 6. Giv emotionel støtte til eleven. Elevens attributionsstil og læringsmiljøet er til alle tider afgørende i arbejdet med at udvikle så funktionel læsekompetence som muligt. Det centrale arbejde med lydmetoden Udover det grundlæggende arbejde med lydmetoden i indskolingen er tre indsatsområder fremtrædende 27 : 1. Styrkelse af sprogforståelse 2. Styrkelse af meningssøgende læsestrategier 3. Sikring af automatisering af læsningen Den tidlige indsats er central, og hver enkelt skole har en handleplan for ordblinde, herunder både forebyggende, foregribende og indgribende indsatser. Handleplanerne skal bygge på anbefalingerne i Ordblindhed i grundskolen 28 Indsatser for elever i risiko for læsevanskeligheder kan anskues og tilrettelægges ud fra denne forståelsesmodel: Inkluderende undervisning Forebyggende undervisning kl. Foregribende undervisning kl. Indgribende undervisning Inkluderende: Eleven er uanset trin i læseudviklingen deltager i det faglige fællesskab evt. med it, mere stilladsering, modellering og udpegende undervisning, skriveskabeloner, tilpassede læsetekster m.m. Forebyggende undervisning: Læseundervisning i indskolingen har fokus på, at alle børn sprogstimuleres, undervises i lydprincippet, selv er aktive i at lege med lyd i læse- og skrivesituationer, har en overvægt af lydnære læsetekster, får megen tid til øvelse og generelt har fokus på læringsmål og feedback. 26 Frost: Intensiv undervisning på mellemtrinnet Frost: Intensiv læseundervisning på mellemtrinnet 28 Et inspirationsmateriale, UVM

62 Foregribende undervisning: Målrettet indsats for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Udpegende og systematisk undervisning på mindre hold med flere gentagelser. Samarbejde med læsevejleder, evt. Læsecentret. Skolens lokale handleplan træder i kraft, når risiko er opdaget. Indgribende: Når det trods systematiske indsatser stadig er svært at udvikle funktionelle læsefærdigheder. Der udarbejdes handleplan for eleven, plan for indsatser gennemføres af teamet i samarbejde med læsevejleder og evt. PPR. Elevens skriftsproglige udvikling beskrives i læselog. Skolens lokale handleplan for ordblinde følges ved diagnosticeret ordblindhed fra 4. kl. Indsatser kan organiseres som differentieret undervisning, holddeling, supplerende og understøtende undervisning. Forløbet for en elev, der viser tegn på vanskeligheder med afkodning, risiko for ordblindhed ser overordnet sådan ud i Norddjurs Kommune: 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl kl. Lave resultater i sprogvurdering: Intensiv indsats i lille gruppe iværksættes. Læselog oprettes. Progression følges. Lave resultater i forårets prøver: Viden overleveres til 1. klasses lærere. Eleven undervises i perioder på mindre hold ud fra forudsætninger og progression følges nøjes. Eleven undervises i perioder på mindre hold ud fra forudsætninger og progression følges nøjes. Ved DVO screening udredes yderligere ved færre end 15 rigtige i vrøvleords diktat. Det vurderes, om der er behov for samarbejde med Læsecentret. It til skrivning og læsning kan supplere i undervisningen. Progression følges med relevante prøver jf. evalueringsplan. Fokus på undervisning ud fra forudsætninger og små konkrete læringsmål tilrettelagt som supplerende og/eller understøttende undervisning samt perioder med holddannelse i dansk. Tilbyd fx VAKS eller Fonologikkursus. Suppler med læsning og skrivning med it. Eleven undervises i relevante itværktøjer. Ved tegn på vedvarende fonologiske vanskeligheder trods udpegende og systematik undervisning, mange gentagelser og megen træning kan UVM ordblindetest tages hvis eleven til hører målgruppen. (Følg vejledning til ordblindetesten). Elevens progression jf. evalueringsplan følges. Der tilbydes kortere, intensive kurser i afkodning og it ud fra elevens forudsætninger og læringsbehov. Der kan evt. samarbejdes med Læsecentret. 27

63 Skolerne har i arbejdet med læsevanskeligheder mulighed for at samarbejde med det kommunale Læsecenter enten ved support, hvor en lærer fra Læsecentret kommer ud på skolen og vejleder eller underviser, eller ved at benytte sig af Læsecentrets kurser for elever. 29 Vanskeligheder med tekstforståelse Det særlige ved denne gruppe er, at deres usikre tekstforståelse ikke skyldes problemer med afkodning (eller andre kendte sproglige eller kognitive vanskeligheder, der kan give udslag i usikker tekstforståelse). Derfor skal ovenstående altid undersøges, før der kan tales om særlige vanskeligheder vedrørende tekstforståelse. Tegn på usikker tekstforståelse er fx i nationale test et godt resultat i afkodning, men svage resultater i sprogforståelse og tekstforståelse. Det kan også være gode resultater i ordlæseprøver, men svage resultater i tekstlæseprøver. Centrale årsager til vanskeligheder med forståelse ser ud til at være lavt ordforråd og problemer med at drage inferenser. 30 Derudover spiller viden om teksters struktur, grammatiske færdigheder, arbejdshukommelse og monitorering af egen forståelse ind. Dansk som andetsprog kan være en faktor, hvis eleven har usikkert sprogkendskab og en anderledes kulturelt betinget viden i forhold til de tekster, der læses i danske skoler. I tråd med ovennævnte strategier for elever, der oplever udfordringer med skriftsproget, er tilgangen til denne gruppe den samme, dvs. øget grad af stilladsering, flere gentagelser, mere direkte undervisning, men for denne gruppe ikke i afkodning, men særligt i komponenter, der vedrører evnen til at drage inferenser i tekster. Der skal altså undervises udpegende, systematisk og modellerende vedrørende i, hvordan man bliver en aktiv læser med god forståelse. Læseformål konkretiseres og forståelsesstrategier anvises før læsning og støttes undervejs. Før-læsestrategier er centrale for denne gruppe, dvs. aktivering af forforståelse, arbejde med centrale ord, foregribelse af tekstens indhold og opbygning. Tydelige og enkle læseguides kan støtte denne gruppe elever (se afsnit om udskoling). Inklusion med it til læsning og skrivning De børn og unge som på trods af indsatser gennem skoleforløbet alligevel ikke opnår funktionel læsekompetence og dermed selvstændig læsning af alderssvarende tekster skal i løbet af skoleforløbet have mulighed for ved hjælp af IT at opnå samme mestring som deres kammerater. Inklusion af elever med ordblindevanskeligheder eller forståelsesvanskeligheder er et fælles projekt, hvor ansvaret for succesfuldt læringsforløb deles af mange. Se beskrivelse af roller og ansvar i undervisningsministeriets inspirationsmateriale 31 For ordblinde elever, der anvender it til oplæsning, står det helt centralt, at ikke alene skal de undervises i brugen af programmerne, men at hele lærerteamet skal kende til programmerne og vide, hvilke didaktiske fordringer, der er koblet til elever, der bruger it til læsning og skrivning. 29 Læs mere om Læsecentret her: 30 Hanne Trebbien Daugaard: Hvordan hænger det sammen Ph.d., Københavns universitet

64 Skolens plan for anvendelse af it til ordblinde fremgår af deres lokale handleplan for ordblinde. Her er en plan for hvem, der får it, hvordan elever instrueres, og hvordan lærerne har viden om anvendelse af it til læsning og skrivning: Eleverne skal have rådighed over de nødvendige undervisningsmidler, det gælder også for tekniske hjælpemidler, så de kan bruge dem både i og uden for skoletiden. Skolen skal sikre, at den enkelte elev og lærerteamet instrueres i hjælpemidlet. Lærerteamet skal have viden om, hvordan elever der læser og skriver med it, skal mødes didaktisk, så it-hjælpemidler kan anvendes i undervisningen. Læsekonsulenten følger indsatsen for elever med store læsevanskeligheder for at skabe overblik over omfanget af elever, og om hvorvidt indsatser fremmer de overordnede mål. 29

65 Evalueringsplan I det følgende beskrives evalueringsplanen for læsning i Norddjurs Kommune. Nogle områder er vejledende, andre er obligatoriske, hvilket vil fremgå af teksten. Sammen med selve evalueringsplanen beskrives datakilder og klassekonferencer. Formål Evalueringsplanen har et formativt sigte. Den har til formål at støtte læreren i sine bestræbelser på at afklare næste skridt i elevernes læring og tilrettelægge nye læringsplaner, som kan fremme dette. At følge elevernes faglige udvikling angår både læreren og eleven: 1. Det er feedback til læreren og indgår i lærerens didaktiske refleksioner: Hvad har eleverne lært, og hvad er næste skridt? Hvad skal jeg så lægge tilrette? 2. Det er feedback til eleven: Hvordan går det for mig med at lære dette? Hvad er mit næste skridt? 3. Læringsmål 4. Nye tiltag 2. Analyse af data 1. Evaluering, indsamle data 30

66 Datakilder Forskellige data benyttes til at give et sikkert nok handlegrundlag i forhold til at lægge nye læringsplaner. Evalueringsplanen gør primært brug af standardiserede tests, og denne suppleres af lærernes observationer af forskellige art i den daglige undervisning, fx: Spørgende og lyttende metoder der giver indblik i elevens viden og færdigheder. Observation der giver indblik i elevens læsestrategier. Analyse af elevprodukter Evaluering Ikke- Standardiserede metoder, løbende Standardiserede metoder Analyse af elevprodukter Observationer Foto, video Læseprøver Nationale test Den obligatoriske evalueringsplan for læsning i Norddjurs Kommune findes på side

67 Klassekonferencer Indledning om brug af data som kilde til refleksion At følge elevernes læring og skridt i deres udvikling af viden og færdigheder er et anliggende for alle lærere og foregår kontinuerligt. Både som lærerens egen refleksion over elevernes udvikling, og som fast punkt på dagsordenen, når lærerteam mødes. Formål Klassekonferencerne skal ses som et ekstra element, hvor læreren fast gives mulighed for struktureret refleksion samt vejledning fra skolens vejledere. Det er et læringsrum, hvor man sammen ser på data, deler hypoteser, går på jagt efter fælles forståelse og laver en plan for elevernes læring. Indhold Klassekonferencens væsentligste elementer ser ud som følger: Mål Analyse af data Analyse af undervisning Nye mål Nye handlinger Effekt Dansklærer præsenterer mål og opmærksomhedspunkter for klassen Dansklærer beretter om, hvordan der er arbejdet med læringsmål, succeskriterier og feedback Har undervisningsmetoder og midler været vellykkede eller ej? Hvad skal vi justere? Hvad skal vi gøre helt anderledes? Hvad gør underviserne - hvornår? Hvad gør vejledere - hvornår? Hvad gør ledelsen - hvornår? Hvad gør eleverne (og forældrene)? Hvordan placerer elevernes resultater sig i forhold til overordnede mål og læringsmål? Hvordan er progressionen i forhold til centrale udviklingstrin, og tegner der sig et billede af grupperinger? Hvad er elevernes konkrete læringsbehov? Hvilke læringsmål kan vi opstille for grupper af elever? Hvordan følges udviklingstrin? Hvilke redskaber vil vi bruge? Hvordan indgår feedback? Hvornår er der ny status? Hvem følger op og hvordan? 32

68 Roller I klassekonferencen vedr. læsning på årgangen deltager dansklærere, vejleder(e) og ledelse. Læsekonsulenten deltager i en læseklassekonference på alle skoler en gang årligt efter aftale mellem skoleleder og læsekonsulent på baggrund af skolens fokus og overblik over data. Denne aftale laves om foråret for det følgende skoleår på skoleleders initiativ. Tale- hørekonsulent kan deltage i 0. klasse vedrørende tilrettelæggelse af differentierede indsatser. Skoleleder aftaler med konsulenten. Klassekonferencen er dansklærers rum for at dele de tanker, læreren går og gør sig om elevernes læring. Læsevejleder kvalificerer analysen af data og giver vejledning om organisering, metoder og materialer. Ledelsen har ansvar for en fast dagsorden, inviterer relevante personer, laver beslutningsreferat, sikrer tydelige målsætninger og aftaler om evaluering af indsatser. Hyppighed Klassekonferencer vedr. læsning afholdes i indskolingen to gange årligt, idet der er fokus på at sikre, at alle elever som minimum når opmærksomhedspunktet i 2. klasse og dermed grundlaget for en sikker afkodning, der konsolideres og automatiseres i de følgende år. Med en sikker og hurtig afkodning frigives overskud til det helt centrale læseforståelsesarbejde. Derfor følges grundlaget for denne afkodning særligt tæt fra klasse. Desuden er der i klasse fokus på tegn på risiko for læsevanskeligheder og dermed planlægning af de rette indsatser, der mindsker risiko for udvikling af læsevanskeligheder. På øvrige årgange er det obligatorisk at afholde en klassekonference. Afholdes klassekonferencen i efteråret, er fordelen, at man kan planlægge læringsaktiviteter fremadrettet for skoleåret. Afholdes konferencen i foråret, kan man gøre status på klassens arbejde i skoleåret og se frem evt. mod overlevering til nye lærere, ny skole, eller blot et nyt skoleår. Vælges to konferencer på flere årgange, kan planlægning af indsatser og progression nøje følges i dette udvidede refleksionsrum, som klassekonferencen må ses som. I 9. kl. afholdes om foråret overleveringsmøde med ungdomsuddannelser med fokus på de elever, hvis læsning er opmærksomhedskrævende. 33

69 Norddjurs Kommunes evalueringsplan for læsning Obligatoriske prøver er markeret med rødt, anbefalinger er markeret med grøn, evt. flere gentagelser af prøverne end angivet besluttes på skolen, husk 3 mdr. imellem. Planen kan lokalt suppleres af andre prøver. Arbejdsgruppe 7 anbefalede i forbindelse med beskrivelsen af en målstyret skole i marts 2015, at alle frivillige nationale test i Norddjurs Kommune skulle være obligatoriske. I praksis har det vist sig, at den frivillige test før den obligatoriske er meningsfuld. Dels kan den anvendes, så eleverne får afprøvet testsituationen, dels kan lærer og elever se progressionen frem mod den obligatoriske. Men brugen af den frivillige test i læsning på 3., 5., 7., og 9. årgang har vist sig ikke at give nye informationer, der kan bruges fremadrettet i tilrettelæggelsen af elevens undervisning og med henblik på at følge progression og udarbejde nye læringsmål. I samråd med skolernes faglige vejledere, læsevejlederne og skolelederne foreslås, i denne nye evalueringsplan for læsning, andre prøver, som erstatning for den frivillige nationale test anden gang. I valget af prøver, er der lagt vægt på, at de særligt dækker opmærksomhedspunkter, sikrer mulighed for tidlig indsats og har fokus på overlevering i overgange. De nye prøver, der erstatter nationale test i 3., 5., 7. og 9. kl., er markeret med understregning. I 9. klasse er der ikke indført en ny læseprøve. 9. klasses læseudvikling følges på skolerne i forvejen med læseprøver, der ligner de prøver, de møder ved Folkeskolens Prøver. 34

70 Klasse Gruppeprøver Test (tidspunkt) Opmærksomhedspunkter Individuelle prøver 32 Opret læselog Klassekonferencer 0. Efterår: Sprogvurdering Eleverne følges med IL-basis gruppeprøve opgave 1-7 Forår: I januar-februar undersøges opmærksomhedspunktet med opgave 8-10 Opgave tages marts-juni NB overgang fra børnehave og til 1. kl. Eleven kan genkende alle bogstavernes form, navn og lyd (undtagen q, w, x og z) Dynamisk risikotest. Alle går videre til bogstavdelen. To klassekonferencer 1. Efterår: Ordlæseprøve 1 Staveprøve 1 Find risikoelever tidligt. Indsats allerede fra 0. kl. Dynamisk risikotest (evt. Læseevaluering individuelle prøver ) To klassekonferencer Forår: Ordlæseprøve 1 33 Dinodiktat (midt i 1. kl.) 2. Efterår: Nationale test 2. kl. Ordlæseprøve 2 Staveprøve 1 Forår: Nationale test 2. kl. Ordlæseprøve 2 DVO screening nonord Staveprøve 1 (eller ST2) Eleven kan læse lydrette og almindelige ikke-lydrette ord på to stavelser Eleven kan stave til lydrette og almindelige ikke-lydrette ord. Elbros lister samt IL sprog og bogstav eller IL tekst og ord eller individuelle prøver i Læseevaluering. To klassekonferencer 3. Sætningslæseprøve 2 (forår) Staveprøve 2 (eller ST3) NB overgang til mellemtrin Fortsæt med ordlæseprøve 2. IL-tekst og ord, ILmellem, Testbatteriet, Staveprøve 1-2, Elbros ordlister 40 ord En klassekonference 4. Nationale test 4. kl. forår og efterår Læsehastighed følges Staveprøve 2 (eller ST4) Sætningslæseprøve 2 eller tekstlæseprøve 5 Eleven kan læse tekster med et velkendt fagligt indhold med ca. 120 ord/minuttet UVM ordblindetest forår hvis der er tegn på ordblindhed i øvrige prøver. IL-mellem. En klassekonference 5. Tekstlæseprøve 6 eller 7 Læsehastighed følges Staveprøve 3 (eller ST5) DO En klassekonference 32 Elever i risiko for læsevanskeligheder eller med konstaterede læsevanskeligheder følges med individuelle prøver, hvilket er obligatorisk. Hvilke prøver der er relevante i det enkelte tilfælde er læsevejlederens faglige vurdering evt. ud fra sparring med læsekonsulent. 33 Ordlæseprøve 1 og 2 forår 1. og 2. kl. indberettes til læsekonsulent 35

71 6. Nationale test 6. kl. efterår og forår Tekstforståelse Udsagn A forår 34 Læsehastighed følges. ST 5-6 efterår Staveprøve 3, forår NB overgang til udskoling Eleven kan opdage egne forståelses-problemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten Læsehastighed ord/minuttet DO samt IL-ungdom En klassekonference 7. Tekstforståelse udsagn B Læsehastighed følges Find det der lyder som et ord Tekstforståelse Hogrefe gentages ST 7 eller Staveprøve 4 DO En klassekonference 8. Nationale test 8. kl. forår og efterår Læsehastighed følges Tekstforståelse udsagn A eller B Fonologisk og semantisk ordforrådsprøve ST8 eller Staveprøve 4 DO En klassekonferenc e 9. Læsehastighed følges ST9 NB overgang til ungdomsuddannelse Læsehastighed 250 ord/minuttet DO En klassekonferenc e i efteråret plus Læsebroen i foråret Den digitale læselog oprettes og udfyldes, når dansklærer eller læsevejleder opdager, at eleven viser tegn på risiko for læsevanskeligheder. Fx lav score i sprogvurdering eller andre prøver jf. evalueringsplan. Mål, indsatser og evalueringer opsummeres løbende i læselog. Oprettes ved tegn på risiko for læsevanskeligheder i 0. kl læsevejleder vurderer ved klassekonference på baggrund af data Udfyldes ved overgange og samarbejde med forældre eller andre (til ny klasse, nye lærere, ny skole, forældremøde, samarbejde med Læsecenter, indstilling til PPR og Læsecentret.) Læsevejleder er tovholder på egen skole: Underviser dansklærere i bruges af læselog, italesætter hvem der har læselog og opdatering af den på klassekonferencer, samarbejder evt. med dansklærer om udfyldelse. Fast punkt på teammøder 2 gange om året hvem har læselog, hvad er vores fælles indsats i fagene? Nye prøveresultater m.m. indføres. 34 afprøves skoleår 17/18 36

72 Bilag: 5.1. Handleplan for matematik Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

73 1

74 Indhold Indledning 3 Nationale mål 4 Fælles mål 5 Progression i Fælles Mål 7 Færdigheds- og vidensmål 8 Opmærksomhedspunkter 8 Synlig læring 10 Fire fokusområder 12 De tre trin: Indskoling, mellemtrin og udskoling 15 Eksempel fra indskolingen 15 Eksempel for mellemtrinnet 17 Sproget 17 Faglig læsning 18 Eksempel for udskoling 19 Overgange 21 Forældresamarbejde 22 It i matematikundervisningen 23 Matematikvanskeligheder 24 Tidlig indsats 24 Evalueringsplan 26 Formål 26 Datakilder 27 Klassekonferencer 28 Formål 28 Indhold 28 Hyppighed 29 Evalueringsplan 30 2

75 Indledning Formålet med faget matematik i folkeskolen er at gøre eleverne i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Det indebærer, at eleverne må udvikle færdigheder og viden, der gør dem i stand til at forstå, udøve, anvende og vurdere matematik og matematikvirksomhed i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori matematik indgår eller kan komme til at indgå. 1 Matematik er kunsten at undgå et regne. Når det er optimalt, ser man tydeligt mønstre og forenklinger så klart, at der til sidst ikke er så meget at udregne. Bjørn Adler I Norddjurs Kommune har der ikke tidligere været en handleplan for matematik. Det er ønsket, at denne kommunale handleplan for matematik skal give skolerne et kvalificeret grundlag, hvorpå de kan udarbejde skolens lokale handleplan for matematik, der først og fremmest beskriver indsatsen vedrørende: Målstyret undervisning i matematik gennem hele skoleforløbet. Udvikling af sprog og begreber, god talforståelse, stærke strategier og problemløsningsmetoder. IT i matematikundervisningen Forældreinddragelse Forebyggende indsats for elever, som er i risiko for at komme i matematikvanskeligheder og den indgribende indsats for elever der er i matematikvanskeligheder herunder den inkluderende indsats. Den løbende evaluering og klassekonferencer Handleplanen skal være med til at videreudvikle kvaliteten i skoleledelserne-, de faglige vejlederes og lærernes arbejde med at gøre eleverne så dygtige, som de kan inden for matematik (jf. de nationale mål herfor). Handleplanen skal med andre ord sikre, at lærere, vejledere, ledere og forvaltning får en fælles ramme for, hvordan vi bedst understøtter en fortsat positiv udvikling i elevernes læring i matematik. De fleste skoler i Norddjurs Kommune har en matematikvejleder eller en matematiklærer, der er skolens koordinator for indsatser vedrørende matematikken. Vejlederne henter sparring og videndeler i matematikvejledernetværk på tværs af skolerne. Handleplan for matematik er bygget op med en indledende rammesætning ud fra nationale og lokale mål. Dernæst defineres det helt centrale i arbejdet med matematikken. I afsnittet om de tre trin (indskoling, mellemtrin og udskoling) konkretiseres arbejdet med læringsmål og feedback, og centrale områder highlightes. Herefter følger et fokus på overgange, forældresamarbejde og it. Til slut er der anvisninger for arbejdet med matematikvanskeligheder og kommentarer til Norddjurs Kommunes evalueringsplan for matematik

76 Nationale mål Som en del af Folkeskolereformen i 2014 blev de nationale mål for folkeskolen præciseret. Målene er operationaliseret i måltal, så udviklingen kan følges: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at regne i de nationale test. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for matematik skal reduceres år for år. Nationalt, kommunalt og lokalt følges elevernes udvikling med nationale test og supplerende prøver. Dette er uddybet i Norddjurs evalueringsplan for matematik (se til slut i Handleplan for matematik). 4

77 Fælles mål Den viden og de færdigheder, som eleverne skal opnå for at leve op til formålet med matematik i undervisningen, kan beskrives som et samspil mellem de læringsmål, der er knyttet til kompetenceområdet matematiske kompetencer, og de læringsmål, der er knyttet til stofområderne tal og algebra, geometri og måling samt statistik og sandsynlighed. Elevernes udvikling og udøvelse af matematiske kompetencer finder sted i deres arbejde med faglige stofområder, og elevernes arbejde med stofområderne bliver meningsfuldt, når det forbindes med de processer og arbejdsmåder, der er beskrevet i de matematiske kompetencer. Fagformål for faget matematik Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling I planlægningen af undervisningsforløb skal der inddrages læringsmål fra både de matematiske kompetencer og fra de matematiske stofområder. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Kompetencer Problembehandling Modellering Ræsonnement og tankegang Stofområder Repræsentation og symbolbehandling Kommunikation Hjælpemidler Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed Tabel 1: Model for planlægning af undervisningsforløb i matematik. Kilde: Undervisningsministeriet 5

78 Kompetencemålene er flerårige og kompetencerne udvikles gennem viden, færdigheder samt holdninger og værdier i et gensidigt vekselvirkende samspil. Disse udvikles gennem et kreativt og innovativt arbejde. Det er lærerens opgave at nedbryde eller omsætte Fælles Mål til konkrete mål for, hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af et undervisningsforløb. De konkrete mål er mål, der angiver skridt på vejen til at nå det fælles læringsmål, og mål, der kan forklares og gøres tydelige for eleverne. Med det udgangspunkt kan læreren skabe passende læringsudfordringer for alle elever. Kompetencemål (flerårige læringsmål) Færdigheds- og vidensmål (etårige læringsmål) Læringsmål (for undervisningsforløb) 6

79 Progression i Fælles Mål Overordnet er progressionen i matematiske kompetencer beskrevet således i fælles mål: Efter 3. klassetrin Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik. Efter 6. klassetrin Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik Efter 9. klassetrin Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik Overordnet er progressionen i tal og algebra beskrevet således i fælles mål: Efter 3. klassetrin Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal Efter 6. klassetrin Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Efter 9. klaseetrin Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser Overordnet er progressionen i geometri og måling beskrevet således i fælles mål: Efter 3. klassetrin Eleven kan anvende geometriske begreber og mål Efter 6. klassetrin Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål Efter 9. klassetrin Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål Overordnet er progressionen i statistik og sandsynlighed beskrevet således i fælles mål: Efter 3. klassetrin Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser Efter 6. klassetrin Eleven kan udføre egne statistiske undersøgelser og bestemme statistiske sandsynligheder Efter 9. klassetrin Eleven kan vurdere statistiske undersøgelser og anvende sandsynlighed 7

80 Færdigheds- og vidensmål Planlægningen af matematikundervisningen er tæt knyttet til de færdigheds- og videns-mål, der er formuleret i Fælles mål. Det er dem, der er retningsgivende for undervisningens indhold, og det er ud fra dem, at de læringsmål og succeskriterier der ligger til grund for undervisningen formuleres. Målene er formuleret som mål-par: Færdigheds- og vidensmål. De skal ikke ses som to afgrænsede mål, men som et sammenhængende mål. Det kan eventuelt anskueliggøres ved at sætte et fordi ind imellem de to målformuleringer: Færdigheds Eleven kan gennemføre og præsentere egne statistiske undersøgelser mål: Eleven kan gennemføre og præsentere egne statistiske undersøgelser FORDI Vidensmål: Eleven har viden om metoder til at behandle og præsentere data, herunder med anvendelse af digitale værktøjer I tilrettelæggelsen af årsplanerne er det vigtigt, at man som lærer sikrer sig, at man når omkring alle målene i Fælles Mål, i løbet af den tre årige periode målene dækker. Har man som lærer ikke den pågældende klasse i alle tre år, så er det vigtigt, at man i sin overlevering sikrer sig, at den nye lærer får et klart overblik over hvilke kompetencer, der er opnået, således at klassens faglige progression sikres. Opmærksomhedspunkter I tilknytning til nogle få af læringsmålene fra Fælles Mål er der formuleret opmærksomhedspunkter i matematik. Et opmærksomhedspunkt er en beskrivelse af den mindste grad af målopfyldelse i forbindelse med udvalgte læringsmål, som er en forudsætning for, at eleverne kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende klassetrin. Læreren skal være særlig opmærksom på, om eleverne opnår grundlæggende viden og færdigheder. Opmærksomhedspunkterne kan således støtte matematiklæreren til at vurdere, hvornår en elev har brug for særlig opmærksomhed. Hvis en elev ikke opfylder den grad af målopfyldelse, der er udtrykt i et af opmærksomhedspunkterne, må matematiklæreren på denne baggrund indlede en dialog på skolen med skolelederen og skolens ressourceperson i matematik, matematikvejlederen, om at iværksætte den nødvendige indsats for at sikre elevens fortsatte faglige udvikling. Opmærksomhedspunkterne er knyttet til 3. klassetrin, 6. klassetrin og 9. klassetrin flest i indskolingen og færrest i udskolingen i alt otte opmærksomhedspunkter. Klassetrinnene indikerer, hvornår i skoleforløbet det forventes, at eleverne som minimum har opfyldt den beskrevne grad af målopfyldelse. Det er imidlertid hensigtsmæssigt at iværksætte en indsats så tidligt som muligt i forhold til de elever, der ser ud til ikke at kunne opfylde den mindste grad af målopfyldelse på de angivne klassetrin. I forbindelse med de to opmærksomhedspunkter i 9. klasse er det naturligvis kun en mulighed at iværksætte en indsats, før eleverne forlader skolen. 8

81 Opmærksomhedspunkterne er ikke udtryk for hvilke mål, der er vigtigst, og en elevs arbejde med matematik kan ikke reduceres til udelukkende at rette sig mod opmærksomhedspunkterne. Alle elever skal arbejde med alle mål Opmærksomhedspunkterne er især formuleret i tilknytning til de færdigheds- og vidensmål inden for tal og algebra, som har særlig betydning i det senere skoleforløb, herunder i undervisningen inden for andre af skolens fag og i elevens hverdagsliv. Kompetenceområde / færdigheds- og vidensområde Tal og algebra/tal Tal og algebra/regnestrategier Klassetrin Efter 3. kl. Efter 3. kl. Opmærksomhedspunkter Eleven kan anvende trecifrede tal til at beskrive antal og rækkefølge Eleven kan addere og subtrahere enkle naturlige tal med hovedregning og lommeregner Geometri og måling / måling Tal og algebra / regnestrategier Matematiske kompetencer / kommunikation Tal og algebra/tal Efter 3. kl. Efter 6. kl. Efter 6. kl. Efter 9. kl. Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt i enkle hverdagssammenhænge Eleven kan vælge hensigtsmæssig regningsart til løsning af enkle hverdagsproblemer og opstille et simpelt regneudtryk Eleven kan gennemføre regneprocesser inden for alle fire regningsarter med inddragelse af overslag og lommeregner Eleven kan uddrage relevante oplysninger i enkle matematikholdige tekster Eleven kan gennemføre simple procentberegninger med overslag og lommeregner Tal og algebra/ formler og algebraiske udtryk Efter 9. kl. Eleven kan sætte tal i stedet for variable i en simpel formel 9

82 Synlig læring Norddjurs Kommune arbejder med målstyret undervisning ved hjælp af principper beskrevet som Synlig læring. Skolernes implementering af og arbejde med Synlig læring er en væsentlig faktor i arbejdet med at udvikle elever med gode kompetencer i matematik og hermed opfyldelse af de nationale mål for matematik. Synlig læring er et middel, der skal medvirke til at nå målene. De fire fokusområder fremgår af nedenstående model. Når elever og lærere arbejder med matematik inden for de fire kerneområder, kan det se således ud: Den synligt lærende elev Eleven ved, hvor han/hun er i sit arbejde med matematikken, fordi eleverne kender læringsmål og succeskriterier. Eleven kender og kan anvende nyttige regnestrategier til de fire regningsarter. Eleven styrer og regulerer problemløsningsprocessen og afhjælper forståelsesproblemer, ved hjælp af problemløsningsstrategier. Eleven tror på, at han/hun kan lykkes med matematikken, selv om det nogle gange bøvler. Feedback Feedback skal hjælpe med at besvare de tre spørgsmål: 1. Hvad er jeg ved at lære? 2. Hvor langt er jeg kommet med det? 3. Hvad er mit næste skridt? Læringsmål og succeskriterier er derfor afsæt for feedback Feedback kan gives mellem elever, og det kan gives mellem lærer og elev, fx: Opgaveniveau: Har jeg regnet rigtigt eller forkert? Strateginiveau: Anvender jeg en nyttig strategi? Selvreguleringsniveau: Hvad er relevant at gøre, hvis jeg selv skal følge med i, om problemstillingen er løst tilfredsstillende? Effekt Lærere og elever følger progression i matematikken gennem: Indsamling af diverse data der viser elevens standpunkt og udvikling. Standardiserede matematikprøver. Observationer i undervisningen. Inspireret undervisning Underviseren sikrer, at eleverne kender deres matematiske udvikling: Mål, succeskriterier, næste skridt. Underviseren har høje forventninger til alle elevers matematikkompetencer. I læringsmiljøet er det trygt at undersøge nye strategier, fejle og prøve igen. Vi lærer i et læringsfællesskab og deler 10 forståelser af strategier og metoder

83 Ud fra de nationale Fælles Mål udarbejdes læringsmål og succeskriterier med bevidsthed om taksonomier, der beskriver udvikling i viden og færdighed fra overflade til dybde. I arbejdet med at alle elever bliver så dygtige, som de kan, er et udviklingsorienteret tankesæt centralt både hos elever, lærere og forældre: Læring er udfordrende, og jeg vil gerne udfordres. Når jeg laver fejl, er det kilde til læring. Jeg er ikke enten god eller dårlig til noget jeg er på vej med skridt i en udvikling og ved at lære. Jeg fokuserer på mine skridt, min progression. Jeg bruger feedback til at gå nye skridt i min udvikling af viden og kompetencer. I udarbejdelsen af læringsmål og succeskriterier i undervisningen henter læreren inspiration i en taksonomisk tænkning, der beskriver udvikling i viden og færdighed fra overflade til dybde. SOLO-taksonomien understøtter mulighederne for differentiering, så færdigheder kan læres i mange forskellige tempi og på mange måder, og eleven kan med det udgangspunkt få feedback på, hvordan det går med udviklingen af en bestemt færdighed. 11

84 Fire fokusområder For at forebygge matematikvanskeligheder og for at sikre et eleverne bliver så dygtige som muligt, er der 4 fokuspunkter, som bør stå helt centralt i undervisningen. Der er forskningsmæssigt belæg for, at netop disse fokuspunkter er essentielle i forhold til at sikre eleverne et så godt læringsudbytte som muligt. 1. Sprog og begreber Den sproglige dimension i matematikfaget er vigtig for at forebygge matematikvanskeligheder. Dels de før faglige begreber, som ikke alle børn mestrer, men også de nye faglige begreber, der optræder løbende i matematikken, skal have opmærksomhed. Sproget er en væsentlig del af selve læreprocessen. Figur 1: Eksempler på før-faglige begreber ovenpå, indeni, over og under. Dette sker for eksempel gennem arbejde med regnehistorier, men også gennem en opmærksomhed på, at eleven ikke blot bliver præsenteret for en masse ord og begreber, men også bruger dem aktivt får talt matematik ud af egen mund. Elevernes sprog- og begrebsverden funderes i udviklingen af mentale billeder. Det er de sproglige repræsentationer, der gør det muligt at fastholde og arbejde med problemstillinger i arbejdshukommelsen. Planlægningen af undervisningen skal inddrage flere repræsentationsformer og tilgodese, at de forskellige repræsentationer sættes i relation til hinanden, således at robuste mentale billeder, sprog og begreber kan dannes. Løsning på problemet med elever, der ikke har så nemt ved at forstå sproget i matematikken, er ikke mindre sprog i matematik, men mere sprog i matematik og ikke mindst mere eksplicit fokus på sprog i matematikundervisningen Pernille Pind. 12

85 2. Talforståelse Talforståelse er centralt for elevernes udvikling af kompetencer i matematik. Det vil sige, at de kender forskellige repræsentationer af tallene. De kender tallene og forstår tallene som en eller flere konkrete repræsentationer, som en del af hverdagslivet, som et mundtligt udtryk og som et skriftligt symbol. Det er meget forskelligt, hvor hurtigt elever får en sikker talforståelse, men det er helt centralt, at der bliver arbejdet med den gennem hele forløbet. På mellemtrinnet og udskolingen er det på samme måde vigtigt, at der bliver arbejdet med de irrationale tal. 3. Regnestrategier og regneforståelse Kendskab og mestring af forskellige regnestrategier er ligeledes helt centralt for udviklingen af kompetencer i matematik. Helt fra starten af skoleforløbet er det vigtigt at have fokus på dette. Eleverne skal trænes i forskellige strategier, da det ikke nødvendigvis er noget, de udvikler af sig selv. Elever, der har få uhensigtsmæssige strategier tidligt i skoleforløbet og ikke udvikler mængden af forskellige strategier, som de bruger, vil risikere at komme i matematikvanskeligheder. De skal bruge alt for store ressourcer på selve regneoperationerne. Mangelfulde strategier kan desuden være et tegn på mangelfuld talforståelse, som kan give problemer for den videre tilegnelse af matematik. For at mestre matematikken skal eleverne have en sikker forståelse af de fire regningsarter. Det vil sige, at de mestrer koblingen mellem de forskellige repræsentationer, den mundtlige, den skriftlige, den konkrete og hverdagssituationen. 4. Problemløsningsstrategier Helt centralt i matematikken står problemløsningen. Det er vigtigt, at eleverne får opbygget strategier til forskellige problemløsningsopgaver. I indskolingen vil det ofte være opgaver, som indgår i en praktisk kontekst eksempelvis regnehistorier. Jo ældre eleverne er, jo mere komplekse bliver opgaverne, og det er vigtigt at undervise eksplicit i problemløsnings-strategier. Det er vigtigt at introducere eleverne for en bred variation af opgaver og understøtte udviklingen af strategier med problemløsningsværktøjer/lærestrategier. Et eksempel på en sådan er LOVPORT af Pernille Pind: Læs Omformuler Visualiser Planlæg Overslag Regn Tjek 13

86 Vil vi lære vores elever matematik, skal vi arbejde med opgavetyper, der ikke er af rutinemæssig art. I de forenklede Fælles Mål for matematik lægges der op til, at eleverne skal kunne vurdere og tage stilling til problemer og opnå et handleberedskab over for problemer, der ikke er af rutinemæssig art. Undersøgende arbejde i matematik appellerer til nysgerrighed og kreativitet i faget. Hvad nu hvis -tankegangen er helt central i alt undersøgende arbejde. Fokus på det undersøgende arbejde i matematik skal gøre op med de sejlivede ideer om, at det er godt at være hurtigt færdig, jo flere opgaver jo bedre, at der kun er ét rigtigt svar, og at der i hvert tilfælde er ét svar og én metode, der er bedst. Vi skal have trukket fordybelsen og nysgerrigheden ind i klasselokalet. Det er godt at være langsom og tænke sig om. Man kan selv opfinde nye opgaver til sig selv og der er måske mange rigtige svar. Det kan ovenikøbet være godt at lave mange og mange forskellige svar og gerne nogle, der overrasker både læreren og én selv. Hvor stor er en håndfuld? Det kommer vel an på, hvor rundhåndet man er!? Måske kan du alligevel finde ud af, hvor meget der er i en håndfuld. Find en metode til at måle en håndfuld. Mål på klassens hænder og tegn alle resultaterne ind i et koordinatsystem. Eksempel: Hvor stor er en håndfuld? Eksperimenter Med Matematik Klasse, Søren Østergaard 14

87 De tre trin: Indskoling, mellemtrin og udskoling Eksempel fra indskolingen I indskolingen er der følgende opmærksomhedspunkt: Eleven kan addere og subtrahere enkle naturlige tal med hovedregner og lommeregner. Progressionen heri er vist nedenfor. Eleven kan foretage enkle beregninger med naturlige tal fordi Eleven har viden om strategier til enkle beregninger med naturlige tal Eleven kan udvikle metoder til addition og subtraktion med naturlige tal fordi Eleven har viden om strategier til hovedregning, overslagsregning samt regning med skriftlige notater og digitale værktøjer Eleven kan udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal fordi Eleven har viden om strategier til multiplikation og division Jeg ved hvad det vil sige at lægge to tal sammen. Jeg kender en eller to forskellige strategier til at lægge tal sammen. Jeg anvender flere forskellige strategier til at lægge tal sammen, og jeg kan afgøre hvilken strategi der er bedst. Jeg kan vurdere hvilken strategi der er bedst til et vilkårligt plusstykke og anvende den. Figur 2: Eksempel på hvordan læringsmål i indskolingen kunne se ud for eleven i den kommunale læringsportal EasyIQ Strategier er fastlagte måder at tænke på. Metoder er fastlagte måder at handle på. Gode regnestrategier kan udvikles til gode regnemetoder. Læreren skal i arbejdet med elevernes udvikling af strategier hele tiden: Opstille læringsmål og succeskriterier Modellere strategier Sætte rammer, så eleven får mulighed for at øve sig ofte og på mange måder Holde øje med, hvordan det går for eleven med at overtage strategierne og give feedback. 15

88 Når nye strategier introduceres, vil læreren hver gang gå fra at være meget styrende og meget til stede til elevens mere selvstændige arbejde med lærer på sidelinjen og til slut i baggrunden. Introducer ny strategi. Modeller, vis hvordan. Giv tid til at øve med mulighed for feedback fra lærer og makker Vis strategien igen nu i ny tekstsammenhæng Giv tid til at øve med mulighed for feedback Eleven mestrer strategien 16

89 Eksempel for mellemtrinnet Opmærksomhedspunktet på mellemtrinnet er: Eleven kan uddrage relevante oplysninger i enkle matematikholdige tekster. Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik fordi Eleven har viden om formål og struktur i tekster med og om matematik Eleven kan mundtligt og skriftligt kommunikere varieret med og om matematik Fordi Eleven har viden om mundtlige og skriftlige kommunikationsformer med og om matematik, herunder med digitale medier Eleven kan anvende fagord og begreber mundtligt og skriftligt fordi Eleven har viden om fagord og begreber Jeg ved hvad en trekant er. Jeg kan formulere karakteristika for enkelte typer af trekanter og illustrerer med tegninger. Jeg kan definere en række forskellige typer af trekanter med brug af relevante fagord og illustrationer. Jeg kan definere alle relevante typer af trekanter med en præcis sprogbrug og en relevant brug af fagord. Fremstillingen præsenteres overskueligt og systematisk fx med fokus på ligheder og forskelle i vinkler og sidelængder. Figur 3: Eksempel på hvordan læringsmål i mellemtrinnet kunne se ud for eleven i den kommunale læringsportal EasyIQ Fra at matematik mest er regnestykker, bliver læsningen nu en større del af faget. Teksterne skal forstås for at kunne løse opgaverne. Sproget Den sproglige begrebsudvikling fortsætter. Elementerne samtale, lytte, læse og skrive indgår i alle forløb. Det er vigtigt, at eleverne lærer at anvende kommunikationskompetencen. Kommunikationen kan foregå mundtlig, men også videoer, billeder og fremlæggelser er vigtige elementer. Den indre 17

90 stemme man taler til sig selv, mens man løser et problem skal styrkes og gøres legal. Vi har det alle sådan, at hvis noget bliver svært, så taler vi til os selv. Det betyder, at vi får lettere ved at løse opgaven. Faglig læsning Den faglige læsning kommer for alvor i gang. Det er ikke helt nemt at læse fagteksterne. Matematikopgavernes tekster er ofte multimodale og kræver, at eleverne ved, hvordan de kan læse dem. Skemaer og diagrammer fremkommer i stigende grad i teksterne. Der skal: Findes oplysninger i teksterne. Afkodes tekst Forstås symboler Læses og forstås diagrammer. Det er af betydning, at eleverne lærer at forstå den ofte komplicerede tekst, så det ikke bare bliver til: Skal der plusses eller ganges? Der skal bruges god tid i undervisningen på at lære de forskellige måder, som tekster i matematik er opbygget på. 18

91 Eksempel for udskoling Eksemplet her tager udgangspunkt i modelleringskompetencen, der bl.a. er vigtig for forståelsen af brugen af formler og variabler, som er et opmærksomhedspunkt i Fælles Mål. Eleven kan afgrænse problemstillinger fra omverdenen i forbindelse med opstilling af en matematisk model fordi Eleven har viden om strukturering og afgrænsning af problemstillinger fra omverdenen Eleven kan gennemføre modelleringsprocesser, herunder med inddragelse af digital simulering fordi eleven har viden om elementer i modelleringsprocesser og digitale værktøjer, der kan understøtte simulering Eleven kan vurdere matematiske modeller fordi Eleven har viden om kriterier til vurdering af matematiske modeller Jeg har kendskab til, at min omverden kan matematiseres/beskrives med matematiske modeller Jeg kan anvende en given model til at matematisere en given problemstilling fra min omverden. Jeg kan sige noget om problemstillingen ved hjælp af min model. Jeg kan afgøre, hvilken matematisk model, der er brugbar til beskrivelsen af en given problemstilling. Jeg kan beskrive problemstillingen ved hjælp af modellen. Jeg kan opstille en model af en virkelig problemstilling. Jeg kan analysere og reflektere over problemstillingen ved hjælp af modellen. Figur 4: Eksempel på hvordan læringsmål i udskolingen kunne se ud for eleven i den kommunale læringsportal EasyIQ 19

92 I problemorienteret matematikundervisning giver brugen af modellering mulighed for, at eleverne kan opleve matematik som et redskab, de kan bruge til at beskrive og forstå fænomener i omverdenen. Der kan tages udgangspunkt i elevernes erfaringer, og deres konkrete viden kan inddrages som grundlag for opstilling og kritik af simple modeller. Herved kan de matematiske begreber få mening for eleverne. Begreber som hastighed, gennemsnit, ligefrem proportionalitet og den rette linje bliver netop først til teoretiske begreber for eleverne, når de henviser til mange forskellige situationer, hvor elever selv har brugt begreberne til modellering. Hertil kommer, at arbejdet med opstilling, analyse og kritik af matematiske modeller kan være en oplevelsesfyldt og kreativ undervisningsaktivitet. Modellering kræver, at der arbejdes seriøst med de fænomener og tilhørende fagområder, der udgør genstanden for modellen. Modellering ligger således op til tværfagligt samarbejde. En problemstilling fra virkeligheden Det matematiske svar tolkes og sammenholdes med problemstillingen Oversættelse til matematik En matematisk model Et matematisk svar på probelmstillingen Modelresultat Figur 5: Gennem modellering oversættes virkeligheden til noget, man kan arbejde med i matematikkens verden. 20

93 Overgange I skoleforløbet vil der være flere skift og overgange, hvor relevant information skal videregives, således at nye lærere får kendskab til eleven og dennes forudsætninger. Både ved lærerskift og ved skoleskift skal ny viden og færdigheder bygge oven på allerede eksisterende kompetencer. Derfor overleveres elevobservationer, repræsentativt elevarbejde og tests jf. evalueringsplan ved alle overgange. Opmærksomhedspunkterne i Fælles Mål skal have særlig plads ved overgange hvor er eleverne i udviklingen af disse beskrevne kompetencer? Børnehave 0. kl kl kl kl. Overgangen fra børnehave til skole: Her er fokus især på den matematiske sproglige opmærksomhed og talforståelsen. Hvilke førfaglige begreber er der arbejdet med, og hvilket kendskab har eleven til dem? Er eleven i gang med at udvikle forskellige tællestrategier. Overgangen fra 0. klasse til 1.klasse: Samme fokus som fra børnehave til skolen. Derudover skal der være særlig opmærksomhed på regneforståelse og regnestrategier. Overgangen fra 3.klasse til 4.klasse: Her skal der være fokus på opmærksomhedspunkterne fra Fælles Mål. Overleveringen skal ske med gennemgående opmærksomhed på de 4 fokusområder. Fremadrettet skal den faglige læsning have øget opmærksomhed. En stor del af det anvendte materiale udvikler sig fra mest at indeholde rene regne- og tegne-opgaver til længere matematikholdige tekster. Overgangen fra 6.klasse til 7.klasse: Igen skal der være fokus på opmærksomhedspunkterne fra Fælles Mål og opmærksomhed på fokusområderne, således at eleven fremadrettet kan blive mødt med passende faglige udfordringer. Især i de ældste klasser udvikler nogle elever angst og blokeringer overfor matematikken, hvis de for ofte bliver mødt af faglige krav, de ikke kan honorere. Matematikken i overbygningen er mere abstrakt og bygger på de erfaringer og kundskaber, som eleverne har med fra indskoling og mellemtrin. 21

94 Forældresamarbejde Et samarbejde mellem forældre og skole kan have stor kvalitet for eleven. Mange forældre er interesserede i at bakke op om skolens arbejde, men de kan være i tvivl om, hvordan de kan gøre det. Det er vigtigt for elevernes faglige og personlige udvikling, at forældrene er interesserede i deres børns undervisning og deltager aktivt i et samarbejde. Det viser den daglige erfaring fra skolerne, men det er også dokumenteret med videnskabelige undersøgelser. Senest har en stor dansk undersøgelse 3 (READ) peget på stor effekt, når forældre vejledes og guides til, hvordan de arbejder med deres børns læsning. Undersøgelsen tager udgangspunkt i arbejdet med begynderlæsning, men kan overføres på andre fagområder. Forældrene skal, fra skolelivets start i indskolingen til det afsluttende arbejde i udskolingen, guides på forældremøder, så de kender deres rolle og ved, hvordan de kan støtte deres barn bedst. Forældre skal have viden om, hvad det vil sige at have et udviklingsorienteret mindset, dvs. tro på at barnets færdigheder altid kan udvikles. Det modelleres, hvordan de bedst kan støtte deres barn i arbejdet med matematikken. Et udviklingsorienteret mindset for forældre er kendetegnet ved følgende: De roser barnet for indsatsen, ikke for præstationen. De viser vejen: Når vi øver os, bliver vi bedre til noget. De ser ikke fejl som negative: Fejl er spændende og gode vejvisere, for dem kan vi lære af. De støtter, når noget føles hårdt eller svært. De er med til at være vedholdende, for det er ofte, fordi vi er i gang med at lære noget, der kan være dale og modvind. 3 READ, Århus universitet og VIA College. Simon C. Andersen og Helena Skyt Nielsen: Reading intervention with a growth mindset approach improces childrens s skills. 22

95 It i matematikundervisningen I de nye Forenklede Fælles Mål sættes der fokus på it og medier som et tværgående tema i folkeskolen og målene for it og medier er blevet integreret i målene for samtlige fag. Dette ses ved, at it indgår i flere af færdigheds- og vidensmålene i matematik. I læseplanen står der desuden skrevet: Som led heri, skal eleverne anvende digitale værktøjer som regneark, CAS og dynamiske geometriprogrammer. Undervisningen skal derfor indeholde arbejdet med disse programmer, som fx kunne være Excel, GeoGebra og WordMat. Disse programmer opfylder kravene til, hvad eleverne skal kunne. 23

96 Matematikvanskeligheder Elever, for hvem tilegnelsen af matematisk forståelse sker langsommere eller anderledes end for flertallet, skal også blive så dygtige, som de kan, og arbejde ud fra læringsmål og succeskriterier. De kan som andre elever svare på: Hvad kan jeg lige nu? Hvad er mit næste mål? Hvilken vej skal jeg gå, og hvad er mit næste skridt sammen med min lærer? Langt de fleste elever kan lære matematik, men for nogen tager det længere tid og kræver flere gentagelser. De har brug for systematisk undervisning med plads til langsom progression. Vi har med elever at gøre, der befinder sig i komplicerede læringssituationer. Til forskel for det statiske syn på eleven som en med matematikvanskeligheder, skal vi holde for øje, at eleven er i matematikvanskeligheder - en dynamisk tilstand, der med den rigtigt indsats kan hjælpes. Når fokus sættes på, hvad der kan lade sig gøre frem for på manglerne, vil der automatisk blive lagt vægt på læringspotentialet, og hensigten med undervisningen er i fokus. Det er således ikke relevant at tænke på, hvad eleverne ikke kan, men på hvad de kan og hvad de har mulighed for at lære. Tidlig indsats Tidlig indsats handler om: At forældre og fagprofessionelle reagerer og handler tidligt og koordineret, når de ser signaler på vanskeligheder. At man sætter tidligt ind i barnets liv med forebyggende indsats, der sikrer, at børns vanskeligheder ikke får lov at vokse Jo tidligere en elev får støtte, desto større er sandsynligheden for, at de overvinder vanskelighederne. Jo tidligere man kan sætte ind, jo mindre kræver indsatsen. Det er lettere at ændre fx en misopfattelse, hvis den er ny, end hvis den gennem længere tid har stadfæstet sig. Det handler om hurtigst muligt at tilbyde eleverne den hjælp, der kan bringe dem til at forstå matematikken. Hvis en elev udvikler matematikvanskeligheder og ikke får den rette støtte, ses at en del af disse elever tillige udvikler blokeringer og usikkerhed over for matematikfaget, hvilket i værste fald kan udvikle sig til matematikangst. Risiko for matematikvanskeligheder skal opdages tidligt (jf. evalueringsplan), og det er derfor muligt at sætte tidligt ind for derved at mindske konsekvenser af svagere forudsætninger. Indsatsen for elever med matematikvanskeligheder gennemgår følgende fire trin: Inkluderende Forebyggende Foregribende Indgribende 24

97 Inkluderende: Eleven er med i undervisningen uanset niveau i matematikudviklingen og deltager i det faglige fællesskab - evt. med it eller lettere opgaver relateret til det fælles emne. Forbyggende: Fokus på genkendelse af regning i hverdagssprog, og at eleverne siger matematikken højt. Der skal udvikles god talfornemmelse, og eleverne skal lære simple, fleksible regnemetoder til opgaver med et passende antal cifre. Fokus på brugen af lommeregner og andre hjælpemidler. Eleverne skal lære at bruge problemløsningsmetoder (læse, omskrive, visualisere, planlægge, overslag, regne, tjekke) samt vænne sig til at gætte. Foregribende: Målrettet indsats for elever i risiko for at udvikle matematikvanskeligheder. Systematisk arbejde med de fire fokusområder - særligt talforståelse og regnestrategier med mange gentagelser. Samarbejde med matematikvejleder og evt. PPR. Indgribende: Når det trods systematiske indsatser stadig er svært at udvikle grundlæggende matematiske færdigheder. Da matematiske færdigheder dækker over mange områder, kan der med fordel foretages en form for kortlægning/screening af eleven for at afdække den/de specifikke vanskeligheder. Der udarbejdes en handleplan for eleven, plan for indsatser udarbejdes i teamet i samarbejde med matematikvejleder og evt. PPR. Forebyggende indsats 0. kl. Ved lav score jf. evalueringsplan og ud fra observationer i klassen undervises på mindre hold. Der arbejdes med mange sanser: Visuelt, auditivt, taktilt etc. Fokus på tilpas langsom progression med mange gentagelser. Eleverne må ikke kun være lyttende, men skal være deltagende (sige, skrive, gøre). Foregribende indsats kl. For elever med lave resultater jf. evalueringsplan er der brug for mange gentagelser og mere tid til at øve sig. På mindre hold arbejdes der systematisk ud fra elevens forudsætninger. Indsatser evalueres og eleven følger egen progression. Indgribende indsats kl. Når der er konstateret mere vedvarende vanskeligheder tilrettelægges supplerende og/eller understøttende undervisning samt perioder med holddannelse i matematik op gennem skoleforløbet med mere tid til udviklingen af så funktionelle strategier og kompetence inde for faget som muligt. Afdækningen af mangelfulde strategier i addition og subtraktion kan vise hen til mangelfuld talforståelse hos eleven. Talforståelsen er en nødvendig basis for den videre tilegnelse af matematik. Fokus på mængdesammenligning og mængdeforståelse. Opmærksomhed på, at opgaverne ikke skal løses ved simpel tælling f.eks. hvor mange biler på billedet ol., da dette ikke styrker talforståelsen. Der skal arbejdes med gruppering og regruppering af f.eks. prikmønstre. Afdækningen og afhjælpning af uhensigtsmæssige regnestrategier og hjælp til udvikling af en vifte af gode strategier tidligt i skoleforløbet kan ligeledes være af stor betydning for elevernes senere udvikling af regnefærdigheder med store tal. Det frigiver ressourcer til andet end selve regneoperationen. 25

98 Indsatser kan organiseres som differentieret undervisning, holddeling, supplerende og understøttende undervisning. Evalueringsplan I det følgende beskrives evalueringsplanen for matematik i Norddjurs Kommune. Nogle områder er vejledende, andre er obligatoriske, hvilket vil fremgå af teksten. Sammen med selve evalueringsplanen beskrives datakilder og klassekonferencer. Formål Evalueringsplanen har et formativt sigte. Den har til formål at støtte læreren i sine bestræbelser på at afklare næste skridt i elevernes læring og tilrettelægge nye læringsplaner, som kan fremme dette. At følge elevernes faglige udvikling angår både læreren og eleven: 1. Det er feedback til læreren og indgår i lærerens didaktiske refleksioner: Hvad har eleverne lært, og hvad er næste skridt? Hvad skal jeg så lægge tilrette? 2. Det er feedback til eleven: Hvordan går det for mig med at lære dette? Hvad er mit næste skridt? 3. Læringsmål 4. Nye tiltag 2. Analyse af data 1. Evaluering, indsamle data 26

99 Datakilder Forskellige data benyttes til at give et sikkert nok handlegrundlag i forhold til at lægge nye læringsplaner. Evalueringsplanen gør primært brug af standardiserede tests, og denne suppleres af lærernes observationer af forskellige art i den daglige undervisning, fx: Spørgende og lyttende metoder, der giver indblik i elevens viden og færdigheder. Observation, der giver indblik i elevens strategier. Analyse af elevprodukter Evaluering Ikke- Standardiserede metoder, løbende Standardiserede metoder Analyse af elevprodukter Observationer Foto, video Nationale test Vurdering kan både foretages af effekten og indsatsen altså lærers undervisning og elevens læring spørg eleverne, hvordan de er bedst hjulpet, når de skal lære. Hvad har jeg som din lærer gjort godt for dig i det her forløb? Hvad kan jeg forbedre til næste gang? Helt centrale didaktiske spørgsmål at stille sig selv og hinanden som lærere er: Hvorfor har jeg valgt dette stof og denne metode, organisering? Hvordan går det for mine elever i de rammer med det indhold? Hvad er mit næste skridt ud fra indsamlede data? (observation, produkt, test, fotos etc.) Når data indsamles, er det for at udfordre vores tænkning: Tænk, udfør, evaluer. Læreren skal også udvise et udviklingsorienteret tankesæt: Jeg tør afprøve og eksperimentere og lærer gerne af mine fejl. Data omsættes til nye skridt. Hvilken viden giver denne data mig og hvordan omsættes det til praksis? Undervisningsdifferentiering skal have en central plads i lærernes didaktiske tænkning. Informationerne fra den løbende formative evaluering er basis for overvejelserne over undervisningsdifferentieringsmulighederne. 27

100 Klassekonferencer At følge elevernes læring og skridt i deres udvikling af viden og færdigheder er et anliggende for alle lærere og foregår kontinuerligt. Både som lærerens egen refleksion over elevernes udvikling, og som fast punkt på dagsordenen, når lærerteam mødes. Formål Klassekonferencerne skal ses som et ekstra element, hvor læreren fast gives mulighed for struktureret refleksion samt vejledning fra skolens vejledere. Det er et læringsrum, hvor man sammen ser på data, deler hypoteser, går på jagt efter fælles forståelse og laver en plan for elevernes læring. Indhold Klassekonferencens væsentligste elementer ser ud som følger: Mål Analyse af data Analyse af undervisning Nye mål Nye handlinger Effekt Matematiklærer præsenterer de centrale mål og opmærksomhedspunkter Matematiklærer beretter, hvordan der er arbejdet med disse læringsmål og succeskriterier. Har undervisningsmeto der og midler været vellykkede eller ej? Hvad skal vi justere? Hvad skal vi gøre helt anderledes? Hvad gør underviserne - hvornår? Hvad gør vejledere -hvornår? Hvad gør ledelsen - hvornår? Hvad gør eleverne (og forældrene)? Hvordan placerer elevernes resultat sig i forhold til overordnede mål og vore læringsmål? Hvordan grupperer resultatet sig i forhold til de forskellige kategorier? Hvad er elevernes konkrete læringsbehov? Læringsmål for større og mindre grupper af elever? Hvornår er der ny status? Hvem følger op og hvordan? 28

101 Hyppighed Klassekonferencerne vedr. matematik afholdes i indskolingen to gange årligt, idet der er fokus på at sikre, at alle elever som minimum når opmærksomhedspunktet i 3. klasse og dermed grundlaget for en sikker talforståelse og mangfoldige regnestrategier, der konsolideres og automatiseres i de følgende år. Med dette frigives overskud til det centrale problemløsningsarbejde. Derfor følges grundlaget for denne forståelse og strategiudvikling særligt tæt fra klasse. Desuden er der i klasse fokus på tegn på, om eleven er i matematikvanskeligheder eller i risiko for at komme det og dermed planlægning af de rette indsatser, der mindsker risiko for udvikling af disse vanskeligheder. På øvrige årgange er det obligatorisk at afholde en klassekonference. Afholdes klassekonferencen i efteråret, er fordelen, at man kan planlægge læringsaktiviteter fremadrettet for skoleåret. Afholdes konferencen i foråret, kan man gøre status på klassens arbejde i skoleåret og se frem evt. mod overlevering til nye lærere, ny skole, eller blot et nyt skoleår. Vælges to konferencer på flere årgange, kan planlægning af indsatser og progression nøje følges i dette udvidede refleksionsrum, som klassekonferencen må ses som. 29

102 Evalueringsplan Klasse Test Testområde Hvornår? MIO ROS test Plus (Alle elever) ROS test Plus (Alle elever i kategori O og I) ALP Tilpasset elevens niveau. Systematisk observation af børns matematiske virksomhed. Indblik i elevens forforståelse og kompetencer inden for regnestrategier. Januar-februar Maj-juni Forår Forår Forår/efterår ROS test Plus (Alle elever i kategori O og I) Analyse af læseforståelse i problemløsning Forår Nationale test Frivillig 3. kl. Nationale test Obligatorisk 3. kl. ALP Tilpasset elevens niveau. Nationale test Frivillig 3. kl. ALP Tilpasset elevens niveau. ALP Tilpasset elevens niveau Nationale test Frivillig 6. kl Nationale test Obligatorisk 6. kl. ALP Tilpasset elevens niveau. Nationale test Frivillig 6. kl. ALP Tilpasset elevens niveau. Nationale test Frivillig 8. kl. Nationale test Obligatorisk 8. kl. ALP Tilpasset elevens niveau. Årsprøver Nationale test Frivillig 8. kl. Analyse af læseforståelse i problemløsning Analyse af læseforståelse i problemløsning Analyse af læseforståelse i problemløsning Analyse af læseforståelse i problemløsning Problem/færdighed Problem/færdighed Efterår Forår Forår/efterår Efterår Forår/efterår Forår/efterår Efterår Forår Forår/efterår Efterår Forår/efterår Efterår Forår Forår/efterår Vinter Efterår Terminsprøve Afsluttende prøve Terminsprøve Problem/færdighed Afsluttende prøve Problem/færdighed Mundtlig prøve ved udtræk Problem/færdighed Problem/færdighed Mundtlig prøve Vinter Forår/sommer Vinter Forår/sommer 30

103 Bilag: 6.1. Evalueringsrapport - Norddjurs Kommunes Læsecenter Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

104 Evaluering af Norddjurs Kommunes Læsecenter Skole- og dagtilbudsafdelingen

105 Indhold Indledning... 3 Fakta: Centrale elementer i Læsecentrets organisering... 4 Målgruppe... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Læsecentrets opgave... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Elevkurser... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Supportopgaver... 4 Undervisere... 5 Visitation... 5 Hvordan er det gået i tal? Elevernes progression i læsning på Læsecentret... 6 Læseprøver... 6 Mindset... 8 It... 9 Hvad sagde elever, forældre og lærere om elevkurserne på Læsecentret? Elevers vurdering af elevkurser på Læsecentret Forældres vurdering af barnets kursus på Læsecentret Lærernes vurdering af udbytte for elever og lærere efter kursus på Læsecentret Vejledning fra Læsecentret hvad sagde lærerne på skolerne? Samlet vurdering Overordnet Elevkurser Prøvehandlinger samt anbefalinger Prøvehandlinger Anbefalinger

106 Indledning Kommunalbestyrelsen vedtog den 21. april 2015 en ny organisering af Norddjurs Læsecenter. I forslaget var indskrevet en anbefaling om evaluering efter to år. Nærværende dokument vurderer Læsecentrets nuværende organisering og kommer med forslag til justeringer. Rapporten er baseret på test af eleverne før og efter kursus på Læsecentret samt elevers, forældres og læreres evalueringer af Læsecentrets elevkurser og vejledningsforløb. Til slut opsummeres i rapporten anbefalinger om ændringer på baggrund af disse tal og udsagn samt erfaringer og enkelte prøvehandlinger. Arbejdsgruppen 1 bag nuværende organisering af Læsecentret, PPR og skolelederne har forholdt sig til nærværende rapports data og anbefalinger. 1 Bestående af 2 ledelsesrepræsentanter fra skolerne, 2 medarbejdere fra Læsecentret, en medarbejderrepræsentant fra almenskolerne samt Norddjurs Kommunes læsekonsulent 3

107 Fakta: Centrale elementer i Læsecentrets organisering Den fulde beskrivelse af Læsecentrets organisering findes her: Læsecentrets opgave Læsecentrets opgave er tredelt, idet Læsecentret Underviser elever i læse- skrivekompetencer med og uden it Underviser lærere i optimale betingelser for inklusion af elever med læse- skrivevanskeligheder Yder sparring til skolers egen indsats vedrørende betingelser for elever med læseskrivevanskeligheder og udmøntning af skolernes lokale handleplaner for ordblinde. Elevkurser Der afvikles årligt to elevkurser: 1 hold for kl. i 16 uger på Læsecentret og 8 ugers udslusning på egen skole. 1 hold for 5. kl. i 8 uger på Læsecentret og 4 ugers udslusning på egen skole. Under elevkurser er Læsecentret placeret på Vestre skole eller Rougsøskolen afhængigt af ansøgergruppens sammensætning. Målgruppe for elevkurser Målgruppen på Læsecentrets elevkurser er elever med store læse- skrivevanskeligheder, der trods skolens egne indsatser, oplever meget langsom udvikling skriftsprogligt. Den langsomme skriftsproglige udvikling er påfaldende i forhold til elevens øvrige læring. Eleven forventes at kunne profitere af et kort, intensivt kursus. Supportopgaver Læsecentret varetager udover elevkurserne følgende opgaver: Vejledning på skolerne: Alle skoler kan søge om Læsecentrets support til arbejdet med elever, der oplever vanskeligheder med læsning og skrivning. Læsecentret arbejder på skolen i en kortere eller længere periode. Opfølgning på tidligere elever: Ordblinde elever, der tidligere har været på Læsecentret, kan have brug for genbesøg af Læsecentret. Kurser for lærere: Fx i læsning og skrivning med it. 4

108 Undervisere Læsecentret er organiseret i PPR/Skole- og dagtilbudsafdelingen med læsekonsulenten som faglig koordinator. Der er tre lærere/skolekonsulenter i Læsecentret to underviser i dansk og it og én i matematik og it. Visitation Skolerne sender ansøgning til PPR 1. maj, der foretager visitation. Anmodninger om support sendes løbende, visitation foretages af faglig koordinator. I har ansøgninger til Læsecentrets elevkurser fordelt sig som følger: Antal ansøgere og optagede : 16 ansøgere, 15 optagede i målgruppen (heraf 6 ansøgere til 5. kl, 10 ansøgere til kl.) : 30 ansøgere, 28 optagede i målgruppen (10 ansøgere til 5. kl., 20 ansøgere til kl.) Alle skoler er repræsenterede i ansøgningerne: Kattegat Auning Toubro Rougsø Mølle Langhøj Vestre Glesborg Allingåbro Ørum

109 Hvordan er det gået i tal? Elevernes progression i læsning på Læsecentret Læseprøver Eleverne testes på Læsecentret før og efter forløbet for at kunne målrette undervisningen og give feedback til elever og skoler i udslusningen. Læseprøver opgøres som oftest i 2 tal: Rigtighed (elevens forståelse) og hastighed (hvor hurtigt eleven læser). De her anvendte læseprøver opgøres i faser i elevens læseudvikling fra erkendelsesfasen til automatisering på baggrund af netop rigtighed og hastighed. Tabellen herunder viser, hvad faserne svarer til i de anvendte prøver: Sætningslæseprøven Erkendelsesfasen Lav hastighed og usikre svar (65% rigtige) Stabiliseringsfasen Relativt lav hastighed og noget usikre svar (85% rigtige) Beherskelsesfasen God hastighed og stor sikkerhed (95% rigtige) Automatiseringsfasen Sikkert, hurtigt, ubesværet læsning I analyse af disse data skal inddrages, at elever, der går på Læsecentret, som oftest har fonologiske vanskeligheder (ordblindhed) eller andre vanskeligheder, der ikke forsvinder ved træning. Derfor er faglig udvikling og progression for en del af eleverne langsommelig trods ihærdig indsats og for enkelte er udviklingen i læsning og stavning så vanskeligt, at it til læsning og skrivning bliver den primære strategi i elevens læring. De færreste af eleverne vil på Læsecentret opnå alderssvarende læsekompetence. Størstedelen af eleverne vil uanset progression på Læsecentret have brug for særlig opfølgning på egen skole, både hvad angår udvikling af læse- og skrivefærdigheder samt it-strategier til læring. Nedenstående tabel viser udviklingen på 4 af de 5 hold, der har været på Læsecentret fra Det første holds data er ikke brugbare, da Læsecentrets evalueringsmetoder var under udvikling. 2 Alle elever udvikler enten hastighed eller rigtighed eller begge dele. Ikke alle nok til at flytte sig en fase, men som det ses i tabellen, flytter de fleste elever sig en fase i udviklingen på Læsecentret (grønne felter: et fase-flyt). Som sammenligning kan det uden særlig indsats ofte tage 1 skoleår at flytte sig en fase. 2 De anvendte prøver på første hold var for svære i niveau for eleverne, og valget af prøve før og efter viste sig ikke-sammenligneligt. 6

110 Sætningslæseprøven 3 Før forløbet Efter forløbet Forår 2016, kl. 16 uger Elev 1 Erkendelse Stabilisering Elev 2 Stabilisering Beherskelse Elev 3 Stabilisering Beherskelse Elev 4 Beherskelse Beherskelse Elev 5 Stabilisering Stabilisering Elev 6 Erkendelse Stabilisering Elev 7 Stabilisering Beherskelse Elev 8 Stabilisering Beherskelse Elev 9 Stabilisering Beherskelse Efterår 2016, 5. kl., 7 uger Elev 1 Stabilisering Stabilisering Elev 2 Stabilisering Beherskelse Elev 3 Stabilisering Beherskelse Elev 4 Erkendelse Erkendelse Elev 5 Erkendelse Erkendelse Elev 6 Stabilisering Beherskelse Elev 7 Stabilisering Beherskelse Elev 8 Stabilisering Stabilisering Elev 9 Stabilisering Stabilisering Vinter 16-17, kl., 12 uger Elev 1 Stabilisering Beherskelse Elev 2 Stabilisering Beherskelse Elev 3 Stabilisering Stabilisering Elev 4 Stabilisering Automatisering Elev 5 Stabilisering Beherskelse Elev 6 Stabilisering Stabilisering Elev 7 Stabilisering Stabilisering Elev 8 Stabilisering Stabilisering Forår 2017, kl., 12 uger Elev 1 Beherskelse Beherskelse Elev 2 Stabilisering Automatisering Elev 3 Stabilisering Stabilisering Elev 4 Erkendelse Stabilisering Elev 5 Stabilisering Beherskelse Elev 6 Før-fasen Erkendelse Elev 7 Stabilisering Stabilisering Elev 8 Stabilisering Stabilisering Elev 9 Stabilisering Beherskelse Elev 10 Stabilisering Stabilisering Elev 11 Beherskelse Automatisering 3 Sætningslæseprøve 1 i kl, sætningslæseprøve 2 i 5. kl. 7

111 I opgørelsen af data ses det, at der er 56, 8 % af eleverne, der flytter sig mindst en fase i deres læseudvikling hen mod mere sikker og hurtig læsning. 43,2 % bliver på samme fase, men udvikler alle enten hastighed eller rigtighed. Hos over halvdelen af eleverne ses altså væsentligt progression i læsning uden computer. For de resterende 43,2 % kan det være en hypotese, at den mindre progression er et udtryk for, at målgruppen på Læsecentret er elever, der oplever langsom progression i læsning trods indsatser altså er det også et tegn på, at eleverne på Læsecentret netop er den målgruppe, der sigtes efter at understøtte med en særlig indsats, herunder alderssvarende læsning med it. Det er ikke en forventning, at eleverne læser alderssvarende efter Læsecentret, men det er et mål, at et intensivt boost igangsætter en udvikling, skolerne kan arbejde videre med. Progression i læsning på Læsecenter efter forløb på 2-3 måneder 43% 57% Væsentlig progression svarende til 1 fase. Mindre progression i enten hastighed eller rigtighed Mindset En væsentlig faktor i elevernes udvikling på Læsecentret er deres forhold til egen læring, dvs. hvordan de arbejder og hvilken tro, de har på egne muligheder. Elever, der optages på Læsecentret, kan være præget af nederlag i skolearbejdet. Evalueringsspørgsmålet (længere henne i rapporten) Har du fået mere tro på, du kan klare dit skolearbejde forholder sig til en del af dette, hvor 87 % af eleverne svarer, at de i nogen eller høj grad har fået mere tro på, at de kan klare skolearbejdet. Elever med forsinkelse i læseudviklingen fx grundet ordblindhed kan være prægede af et fixed mindset og tro, at de er dårlige i skolen. Det kan bl.a. skyldes mange forsøg på at lære at læse uden stort held, og dermed udvikles følelsen af nederlag. Det kan fx resultere i, at de ikke søger hjælp, ikke prøver (for hvad nu hvis de ikke lykkes alligevel) og undviger det faglige fx ved opmærksomhedskrævende adfærd. At kunne opdage sig selv i et nyt miljø med nye kammerater, nye lærere og nye faglige udfordringer giver grobund for forandring og udvikling mod et growth mindset. Arbejdet med at give eleverne mulighed for at genvinde troen på at kunne lykkes trods udfordringer og lære med nye strategier fylder meget på Læsecentret og er afgørende for den fortsatte udvikling på egen skole. 8

112 It Ud over kompetencer i læsning og skrivning består en stor del af elevkurserne i undervisning i læsning og skrivning med it. Ved start og slut af et forløb på Læsecentret er eleverne blevet præsenteret for et spørgeskema vedr. de kompetencer, eleverne skal beherske for at kunne anvende de IT-hjælpemidler, Læsecentret vil præsentere dem for. Spørgeskemaet ser ud som følger: I opgørelsen over elevernes svar, kan det aflæses, at eleverne ved slutningen af forløbet i langt højere grad svarer, at de er sikre i at anvende it til læsning og skrivning, hvor en stor del i begyndelsen af forløbet svarer, at de ikke har prøvet forskellige it-funktioner. 9

113 Lærerne på Læsecentret er adspurgt om deres oplevelse af elevernes udvikling af it-kompetencer. De fortæller, at mange af eleverne fleksibelt skifter mellem programmer, søgemaskiner, CD-Ord/Google-talesøgning osv. Nogle elever bliver brugt som IT-superbrugere af lærerne (og klassekammeraterne), når de vender tilbage til egen skole. Oplevelsen er endvidere, at eleverne er blevet mere fortrolige med at anvende oplæsnings- og ordforslagsprogrammer. Supplerende ses af spørgeskemaer til lærerne (længere henne i rapporten), at 100% af lærerne svarer, at de oplever, computeren er et godt redskab for eleven. 97 % af lærerne svarer, at eleven har forbedret sine læsefærdigheder med computeren. Samlet kan konkluderes, at der hos eleverne ses god progression under opholdet af 8-16 ugers varighed på Læsecentret. 10

114 Hvad sagde elever, forældre og lærere om elevkurserne på Læsecentret? Følgende data er samlet ud fra spørgeskemaer, der efter elevkursus og udslusning er udsendt til elever, forældre og lærere. Efterfølgende er 5. klasses hold og de klasses hold slået sammen, så nedenstående er en samlet vurdering af forløbene. Elevers vurdering af elevkurser på Læsecentret Nedenstående er baseret på 28 elevrespondenter. Svarene er elevernes egen opfattelse (elever i aldersgruppen 9-12). Som det ses i nedenstående figur oplever 90 %, at de er bedre til at læse uden computer. 36 % svarer i høj grad. Altså samlet set en oplevelse af forbedrede læsefærdigheder. Oplever du, at du er blevet bedre til at læse uden computeren? 11

115 Når det gælder læsning med computer, altså lyttelæsning, oplever 93%, at de i høj eller nogen grad er blevet bedre til at læse. Her svarer hele 82 % i høj grad. 8% har en oplevelse af, de i mindre grad eller slet ikke er blevet bedre til at læse med computer. Oplever du, at du er blevet bedre til at læse med computeren? I figuren herunder ses, at 93 % vurderer, de i høj eller nogen grad er blevet bedre til at skrive. Med 28 respondenter betyder det, at kun 2 elever ikke selv har en oplevelse af at være blevet bedre til at skrive. Oplever du, at du er blevet bedre til at skrive? 12

116 Adspurgt efter eleverne er hjemvendt til egen skole svarer 86 %, at det i høj eller nogen grad er lettere at deltage i timerne. Dette spørgsmål hænger selvfølgelig meget sammen med, hvorvidt også elevens lærergruppe har ændret tilgang efter vejledning fra Læsecentret. Er det blevet lettere for dig at deltage i timerne? Endelig har 86 % i nogen grad eller høj grad fået mere tro på, at de kan klare skolearbejdet. To elever mangler fortsat tro på, at de kan klare skolearbejdet. Har du fået mere tro på at du kan klare dit skolearbejde? 13

117 Samlet set oplever ca. 90 % af eleverne generelt forbedring efter kursus på Læsecentret. Læsecentrets indsats påvirker elevens færdigheder og elevens tro på egne muligheder. Der er få elever, der ikke oplever forbedring: 4-7 %, dvs. 1-2 elever. Indimellem har en elev på Læsecentret under opholdet samtidig været ramt af sygdom eller skilsmisse i familien, hvilket kan være en forklaring. Når Læsecentret er involveret i at give en elev bedre betingelser for læring, er det i samarbejde med familie og skole. Derfor er forklaringen på både gode og dårlige resultater kompleks. 14

118 Forældres vurdering af barnets kursus på Læsecentret Følgende er baseret på 35 respondenter. Figuren herunder viser, at 81 % oplever, deres barn er blevet bedre til at læse uden computer i nogen eller høj grad. Tallene er næsten samstemmende med elevernes svar. 19 % svarer, at barnet i mindre grad er blevet bedre til at læse uden PC. Denne vurdering er helt reel, når der sammenlignes med elevprøverne. Er dit barn blevet bedre til at læse uden computeren? Med øjnene? Når man ser på lyttelæsning med computer, er alle forældrene (100 %) enige om, eleverne er blevet bedre. Er dit barn blevet bedre til at læse med computeren? Med ørerne? 15

119 En anden væsentlig indsats er elevens grad af selvhjulpenhed med it. Dog afhænger dette fuldstædig af den opgave, eleven stilles om det er en opgave, eleven har mulighed for at mestre med it. 92 % oplever, at deres barn er mere selvhjulpent med lektier i nogen eller høj grad. Er dit barn blevet mere selvhjulpent med lektier? Vedrørende elevens brug af computer i undervisningen på hjemskolen efter tiden på Læsecentret, oplever 84 % at den bruges dagligt i høj grad/nogen grad. Det er ikke altid, forældre ved, om computeren bruges eller ikke. Oplever du, at computeren bliver brugt i den daglige undervisning? 16

120 Adspurgt om bedre trivsel på hjemskolen efter forløbet på Læsecentret, er der 78 % der i høj grad/nogen grad oplever bedre trivsel for deres barn. 22 % oplever slet ikke eller i mindre grad bedre trivsel. For nogle elever kan det ske, at de oplever stor opblomstring på Læsecentret blandt andre børn, for hvem læsningen også bøvler. Det kan for nogle opleves som en krævende omstilling at skulle tilbage til hjemskolen. Oplever du, dit barn trives bedre i skolen efter forløbet med Læsecentret? Læsecentret afholder forældrearrangementer vedrørende it, og adspurgt herom svarer 92 %, at de i nogen eller høj grad ved mere om elevens udfordringer med it i skolen. Ved du selv mere om dit barns muligheder og udfordringer med it i skolen? 17

121 Samlet set er der stor tilfredshed blandt forældre med deres barns udbytte af et kursus på Læsecentret. De oplever, at deres barn er bedre til at læse, især med it (lyttelæsning). Barnet er mere selvhjulpent med lektier hjemme, og forældrene ved mere om at lyttelæse og skrive med it. En del oplever bedre trivsel hos barnet efter forløbet på Læsecentret. Hertil skal siges, at en del elever jo også trives godt før forløbet på Læsecentret, så derfor er det ikke alle, der vil opleve bedre trivsel, da den var der i forvejen. Lærernes vurdering af udbytte for elever og lærere efter kursus på Læsecentret Følgende er baseret på 31 respondenter. Til spørgsmålet, hvorvidt eleven er bedre til at læse på egen hånd uden computer, er 65 %, enige i nogen eller høj grad. Vurderingen fordeler sig lidt anderledes end hos forældrene og eleverne. Det ses, at 29 % af lærerne oplever forbedrede læsefærdigheder uden computer i mindre grad og kun 13 % i høj grad. Dette kan skyldes, at forældre og elever vurderer spørgsmålet ud fra lette tekster, der passer i niveau til eleven, hvor nogle af lærerne kan ske at svare ud fra elevens kompetence i forhold til sværere tekster på alderssvarende niveau. Nogle lærere kan måske vurdere spørgsmålet ud fra en forventning om, at elevens læsning blev alderssvarende efter Læsecentret, hvilket ikke er tilfældet, så her er muligvis brug for en forventningsafstemning. Har eleven forbedret sine læsefærdigheder uden computeren? 18

122 I figuren herunder kan aflæses, at 97 % af lærerne oplever elevernes læsefærdigheder med computer er forbedret i høj og nogen grad. Har eleven forbedret sine læsefærdigheder med computeren? Vedrørende oplevelsen af elevernes skrivefærdigheder oplever 68 % af lærerne i nogen og høj grad en forbedring. Spørgsmålet er lidt uklart, så lærerne kan ske at svare både i forhold til stavning med og uden computer eller andre elementer i skriveprocessen, der fortsat kan være udfordrende for denne elevgruppe. Har eleven forbedret sine skrivefærdigheder? 19

123 Læsecentret afholder undervejs kurser for lærerne og vejleder ud fra klasseobservationer. 84 % af lærerne mener, de har fået større viden om at anvende it i undervisningen. De 16 %, der svarer i mindre grad, kan skyldes flere ting: Enten at de er usikre it-brugere generelt, og derfor synes it-færdigheder vedrørende læseskriveprogrammer er svært, eller det modsatte at de vidste rigtig meget på forhånd, og derfor ikke oplever større viden. Har du fået større viden om, hvordan eleven kan anvende it i undervisningen? Nedenstående spørgsmål, der undersøger, hvorvidt teamet er blevet mere bevidste om deres rollefordeling i forhold til elevens brug af it til læsning og skrivning, vidner om stor spredning. 54 % er i høj eller nogen grad mere bevidste om deres ansvar, men for 45 % står det stadig uklart. Dette vidner om et udviklingspunkt for Læsecentret at gå mere ind i dialog både med skoleledelse og lærerteam om rolle- og ansvarsfordeling for elever, der anvender it til læsning og skrivning. Er du blevet mere bevidst om, hvem der har hvilket ansvar i teamet/på skolen, når eleven anvender it til læsning og skrivning? 20

124 Det ses herunder, at den enkelte lærer ved mere, om elevens udfordringer. 91 % svarer i høj og nogen grad, så det er særligt samspillet og ansvarsfordeling lærerne imellem, der ser ud til at skulle styrkes. Har du fået større indblik i de udfordringer og muligheder, der følger med, når en elev anvender it til læsning og skrivning? I nedenstående figur kan aflæses, at 100 % af lærerne mener, at computeren i høj grad eller nogen grad er et godt redskab for eleven. Oplever du, at computeren er et godt redskab for eleven? 21

125 90 % af lærerne synes, at eleven er mere deltagende i høj eller nogen grad. Oplever du, at eleven er mere deltagende/aktiv i undervisningen? Endelig viser figuren herunder, at 62 % af lærerne i høj eller nogen grad føler sig klædt bedre på til at undervise elever med læsevanskeligheder. Men 39 % synes i mindre grad, de er bedre klædt på. Dette kan fortolkes således, at forståelsen for it og læsevanskeligheder er bedre, men der er et stykke vej, før alle lærere føler, at de selv kan efterfølgende. Det kan bl.a. afspejle, at implementering af nye undervisningsmetoder tager tid, men samarbejdet med den enkelte lærer og skolens ledelse vedrørende organisering af undervisning for ordblinde er et opmærksomhedspunkt for Læsecentret. Endelig kan figuren også afspejle, at nogle lærere i forvejen var godt klædt på i forhold til undervisning af ordblinde elever, og derfor ikke oplever de er bedre klædt på. Føler du dig som lærer generelt bedre klædt på til at tilrettelægge undervisning for elever med læsevanskeligheder efter forløbet med Læsecentret? 22

126 Samlet set viser svarene, at lærerne oplever, eleverne er blevet rigtig gode til at læse med computer, og at eleverne generelt er mere deltagende i undervisningen efter kursus på Læsecentret. Lærerne har også fået større viden om at inkludere med it, men der er et stykke vej, før de vurderer, at de selv kan understøtte eleven efterfølgende. Lærernes evaluering understreger Læsecentrets vigtige samarbejde med skolerne både før, under og særligt efter et elevkursus, i udslusningsperioden. Lærerne skal i højere grad opleve, at de på egen skole har mulighed for at skabe gode læringsbetingelser for elever, hvis skriftsproglige udvikling volder besvær. Det være sig såvel viden om og kompetencer inden for undervisning af ordblinde, men i lige så høj grad rammer på skolen, så eleverne i perioder kan modtage særligt tilrettelagt undervisning samt procedurer for læreteams, der har elever, der anvender it til læsning og skrivning. 23

127 Vejledning fra Læsecentret hvad sagde lærerne på skolerne? Læsecentret har ud over elevkurser beskæftiget sig med en række supportsager til skolerne, fx: Enkeltbarnssager: Vejledning vedrørende en enkelt elevs udvikling og inklusion i klassen i skriftsproglige sammenhænge. Differentiering med it til læsning og skrivning: Sparring til lærerteam med henblik på undervisning af hele klassen, hvor elever, der anvender it til læsning og skrivning, er inkluderet. Gruppesager: Flere elever i en klasse eller på en årgang har været i fokus. Ledelsessparring: Samarbejdsmøder med fokus på skolens tiltag og handleplan for fx ordblinde. Undervisning: Af både elever og lærere fx i it eller særlige metoder til undervisning af ordblinde. Kurser: Til lærere om fx differentiering med it. Læsecentret har afholdt 23 kurser for lærerne på skolerne, herunder ses oversigt over, hvilke skoler der haft kursus for lærerne afholdt af Læsecentret: Vestre Auning Kattegat Mølle Rougsø Allingåbro Toubro Ørum Glesborg Langhøj Herudover har Læsecentret var ude i 23 supportsager vedrørende en elevgruppe eller enkelte elever: Vestre Auning Kattegat Mølle Rougsø Allingåbro Toubro Ørum Glesborg Langhøj Rougsøskolen har ikke søgt support, men har de senere år haft mange elever på Læsecenter, hvorfor Læsecentret har været aktive på skolen. Glesborg Skole har i år en supportsag og har også hvert år haft optagne elever. Toubro Skole har også haft elever optaget, men ikke søgt support. Efter hvert supportforløb er der udsendt spørgeskema til lærere, der har modtaget vejledning. På denne baggrund er følgende data om tilfredshed med Læsecentrets arbejde fremkommet. 24

128 I disse spørgsmål er der en svarkategori hverken enig eller uenig, der ikke udtrykker hverken tilfredshed eller utilfredshed. Den svarkategori kan bl.a. være personale på skolen, der har været i periferien af et forløb, og derfor ikke har haft en holdning til spørgsmålet. Figuren nedenfor viser stor tilfredshed med Læsecentrets tilgængelighed i de perioder, hvor de har været tilknyttet en skole. Således er 91 % enige heri. Læsecentret har været tilpas tilgængeligt i perioden? Ligeledes er der tilfredshed med reaktionstiden fra henvisning er sendt til forløb er igangsat. 81 % er enige heri. Læsecentret kom hurtigt ud efter henvisningen? 25

129 Der er generelt positive tilbagemeldinger vedrørende udbyttet af vejledning fra Læsecentret. 91 % svarer, at de har fået redskaber, så de selvstændigt kan arbejde videre. Vi har fået nogen redskaber af Læsecentret, så vi selvstændigt kan arbejde videre? Der er tilfredshed med mængden af sparring i et forløb, 88 % svarer, at det var tilpas. Der har været en tilpas mængde sparring/vejledning fra Læsecentret? 26

130 Figuren herunder viser, at 85 % er enige i, at Læsecentret har medtænkt skolens ressourcer. Læsecentret har medtænkt de eksisterende ressourcer i teamet/på skolen i supporten? Til spørgsmålet om skolens/lærernes egen indsats under forløbet har givet en positiv udvikling, svarer 72 % at, de er enige eller helt enige. Din/jeres egen indsats har givet en positiv udvikling i forhold til barnet/gruppen/teamet? 27

131 85 % er enige i, at de kan bruge vejledningen fra Læsecentret i lignende problemstillinger fremover. Jeg/vi kan bruge vejledningen i lignende problemstillinger fremover? Endelig er 78 % enige i, at den ændrede tilgang har betydning for elevens læringsmuligheder. Din/jeres ændrede tilgang har betydning for elevens læringsmuligheder? Samlet set viser de kvantitative målinger en overordnet generel tilfredshed med support fra Læsecentret i forhold til tilgængelighed, redskaber til lærernes videre selvstændige arbejde, medtænkning af skolens 28

132 ksisterende ressourcer, en positiv udvikling i forhold til sagen og betydning i forhold til elevernes læringsmuligheder. 29

133 Samlet vurdering Overordnet Læsecentret samarbejder med alle skoler i Norddjurs enten gennem elevkurser, supportsager eller kurser til lærere. På baggrund af spørgeskemaer kan det konkluderes, at skolerne generelt vurderer, at samarbejdet med Læsecentret bidrager positivt til arbejdet med inklusion af elever med læse- skrivevanskeligheder, herunder ordblinde, i Norddjurs Kommune. Læsecentret lever overordnet op til sin opgave med at: Eleverne opnår så gode læsefærdigheder som muligt, og at de opnår funktionelle læse- og skrivekompetencer ved at anvende it. Lærerne på hjemskolen har viden om og forståelse for, hvordan de bedst inkluderer elever med store læse- og skrivevanskeligheder. Det tredje element er ikke særskilt evalueret: Læsecentret yder sparring til skolers egen indsats vedrørende betingelser for elever med læseskrivevanskeligheder og udmøntning af skolernes lokale handleplaner for ordblinde. Men da skolerne i Norddjurs netop har afsluttet arbejdet med at lave lokaler handleplaner for ordblinde, vil det fremover også blive en del af Læsecentrets opgave at samarbejde med skolerne om at udmønte denne handleplan, så skolerne lykkes med at skabe betingelser for, at lærerne kan inkludere elever med store læse- og skrivevanskeligheder. Elevkurser Der har været oprettet elevkurser både på Rougsøskolen og på Vestre Skole. Eleverne bliver på Læsecentret dygtigere til læsning både med og uden it. Med it ses den største forandring, hvilket er forventeligt, da elevernes vanskeligheder oftest betyder, at den faglige progression inden for læsning og stavning er langsommere trods ihærdig indsats. Der er stor søgning til elevkurser, særligt i klasse. I skoleåret måtte Læsecentret oprette et ekstra elevhold grundet (for) mange ansøgere i målgruppen, hvilket resulterede i mindre tid til samarbejdet med skoler både i support og under udslusning. Denne udvikling er absolut ikke at foretrække, da det også ses i især lærervurderingerne, at Læsecentrets tilstedeværelse og samarbejde med skolerne efter elevkurser er afgørende. Der er i indeværende skoleår lavet prøvehandlinger for at undgå ekstra elevhold og sikre rammer til samarbejdet med skolerne før, under og efter elevkurser samt opretholde muligheden for at søge vejledning fra Læsecentret. 30

134 Prøvehandlinger samt anbefalinger Prøvehandlinger Grundet et stort antal ansøgninger i blev det på lederforum drøftet at indføre et antal maksimum pladser på Læsecentret, således tiden til Læsecentrets samarbejde med skolerne sikres. Med ledernes opbakning blev der i forår 2017 afholdt et møde med hver skole, hvor skolens ansøgergruppe blev drøftet med lærere, ledelsesrepræsentant, læsevejleder og læsekonsulent. På denne baggrund oprettedes to hold for kl. i , idet der i ansøgergruppen var størst behov her. Pladserne blev prioriteret og fordelt efter størst behov. For øvrige elever i 5. klasse blev oprettet supportforløb på egen skole. Dette resulterede i en elevoptagelse i som følger: Kattegat Vestre Auning Rougsø Langhøj Der er planlagt support i til 5. kl. på: Auning, Allingåbro, Vestre, Kattegat, Glesborg og Mølle. Toubro og Ørum har ikke søgt Læsecentret dette år. Anbefalinger Det anbefales, at der fremadrettet årligt oprettes to hold for klasse for at imødekomme skolernes behov for specialiseret indsats til de yngste elever samt med fokus på prioritering af tidlig indsats kommunalt. Der afholdes et kursus i øst på Rougsøskolen og et i vest på Vestre Skole. For begge hold prioriteres tid til udslusningsperiode, hvor elevernes nye kompetencer bringes i spil på egen skole, så hjemskolens lærergruppe er rustede til opgaven. Indsatser som observation, aktionslæring og undervisning af lærere i nye metoder og tilgange opprioriteres. Det er max 8 elevpladser på hvert hold. Hvis der er flere ansøgere end pladser, prioriteres efter størst behov. Denne prioritering foretages af læsekonsulenten i samarbejde med skolerne efter møderækken i foråret. Endeligt optag foretages af visitationsudvalget i PPR efter processen med skolerne, hvor ansøgerne udvælges i samråd med læsekonsulenten. I ansøgningsskemaet beskriver skolen i en samarbejdskontrakt deres mulighed for at samarbejde med Læsecentret om eleven og rammerne for elevens fortsatte forløb på egen skole efter kursus på Læsecentret. Efter ansøgningsfrist 1. maj tildeles pladser endeligt. For øvrige elever, kan skolen søge support fra Læsecentret, der tilbyder forskellige indsatser som hjælp til skolens egne forløb for elever med store læse- skrivevanskeligheder. 31

135 Bilag: 7.1. Referat fra stop-op-dag den 27. januar 2015 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

136 Stop-op-dag i handicaprådet den 27. januar Fremtidig arbejdsform Der var under mødet debat om, hvorvidt sammensætningen af handicaprådet var rigtig. Rådet er på nuværende tidspunkt sammensat af 5 repræsentanter fra handicaporganisationerne (udpeget af kommunalbestyrelsen) samt 5 kommunalpolitikere. Der er argumenter for og imod, at der sidder politikere i handicaprådet. Det kan give politikerne en bedre mulighed for at forstå problemer og udfordringer, når man er med, hvor der diskuteres - det gavner også i andre udvalg. Omvendt kan det være en udfordring, at man også har en politisk kasket på. Det blev bemærket, at handicaprådet mødes med politikerne på dialogmøderne med fagudvalgene. Det blev dog fremført, at to dialogmøder næppe er nok til at påvirke politikerne. Handicaprådet er optaget af spørgsmålet om sammensætningen af rådet, og foreslår at punktet evt. gennemtænkes i forbindelse med næste valgperiode. Handicaprådets rolle At synliggøre hverdagen for borgere med handicap samt være med til at fjerne omgivelsernes barrierer At sætte fokus på de sager, som handicaprådet behandler eller hører om At sætte fokus på sager af mere generel karakter og på den måde være med til selv at sætte dagsordenen At formidle synspunkter mellem borgere og politikere vedr. borgere med handicap At bibringe det rette menneskesyn og arbejde for livskvalitet for borgere med handicap At skabe opmærksomhed på vilkår og muligheder for borgere med handicap i den politiske beslutningsproces At handicaprådet repræsenterer alle borgere med handicap uanset handicap Forventninger til hinanden og roller i handicaprådet Handicaprådets medlemmer har været optaget af at finde fodfæste, hvilket har taget tid, men det er opfattelsen, at man er på vej, og at det nu giver mening. Der var en generel opfattelse af, at der i handicaprådet ikke altid tales i en god tone. Det er vigtigt, at tingene kommer på bordet, men det skal ske på en ordentlig og konstruktiv måde. Alle medlemmer af handicaprådet deltager i rådsarbejdet på en ligeværdige måde, og det forventes, at man har en selvstændig mening, som man bidrager med. Det forventes at meninger ytres - og alle holdninger er lovlige. 1

137 Det blev fremført, at fælles deltagelse i f.eks. temamøder eller konferencer kan give et fælles afsæt og en fælles oplevelse. Det er dog en udfordring, at det er meget tidskrævende. Der var endvidere opfordring til at bruge Socialstyrelsens netværk for handicapråd, som giver gode informationer. Alle handicaprådets medlemmer er oprettet i netværket og har fået instruktion via mail fra Socialstyrelsen. Hvordan afsender handicaprådet sine budskaber bedst muligt (udarbejdelse af høringssvar) I forhold til udarbejdelse af høringssvar er det den generelle opfattelse, at sagerne til tider kan være omfattende mht. materiale. Det blev endvidere nævnt, at det ind imellem kan undre, at handicaprådet høres i sager, som ikke umiddelbart har relevans eller et handicaporienteret indhold. Det blev pointeret, at det er vigtigt, at sagerne er tilstrækkeligt belyst, således at der kan udarbejdes et kvalificeret høringssvar. Sagsfremstilling og tilhørende bilag bør altid være af en sådan karakter, at det giver god baggrundsviden for udarbejdelse af høringssvar. Såfremt man ikke oplever, at et emne er tilstrækkelig belyst, er man velkommen til at kontakte Velfærdssekretariatet. Det er også muligt, at emner kan tages op i god tid før en høring, så man kan blive klædt bedre på. F.eks. kan et tema tages op på ordinære møder og fagpersoner kan inviteres med for at give uddybende information. Det er vigtigt, at et høringssvar er gennemarbejdet, og at det er et råds svar og ikke blot et formandssvar. Der var enighed om, at formanden forinden mødet kommer med forslag til høringssvar, som alle medlemmer på mødet har mulighed for at have en anden holdning til. Dette er med til at kvalificere høringssvarene. Desuden vil en sagsfremstilling på møderne evt. også kunne suppleres med et personligt eller lokalt kendskab. Hvordan opnår handicaprådet mest indflydelse på beslutninger i kommunalbestyrelsen Det blev fremført, at høringssvar fra råd m.fl. selvfølgelig læses og kommer i betragtning, men at det ikke er det samme, som at de efterkommes, eller at man får ret. 2. Handicaprådets årsberetning til kommunalbestyrelsen Drøftelse af emner og områder Årsberetningen til kommunalbestyrelsen skal indeholde emner, som handicaprådet har beskæftiget sig med og været optaget af i Samtidig skal beretningen være fremadrettet og evt. berøre emner, som handicaprådet vil fokusere på i det kommende år. Forslag til emner og områder: Skolereform og inklusion (fremtidig evaluering) Ledsagelse/ledsageordning Tilgængelighed 2

138 Uddeling af handicappris Fokus på fritidspas Rammeaftale Budgetønske Proces for udarbejdelsen Formanden laver et udkast, som kommer med på næste dagsorden. 3. Tema for handicaprådet Det blev nævnt, at såfremt temaer skal på dagsordenen på de ordinære møder, vil det kræve udvidet mødetid. Der var også forslag om, at man besøger institutionerne i kommunen i forbindelse med de ordinære møder. Spørgsmålet om, hvorvidt møderne reelt kan holdes andre steder end i Rådssalen pga. muligheden for teleslynge, blev diskuteret, og der var enighed om at prøve at holde enkelte møder på institutionerne og derefter evaluere formen. Forslag til temaer: Arbejdsmarkedet STU samt elevers vej til arbejdsmarkedet Folkeskolereform inklusion Frivillighed på handicapinstitutioner Fritidsliv muligheder for et aktivt fritidsliv Tilgængelighed FNs handicapkonvention Retssikkerhed for borgere med handicap Psykiatriområdet Det blev besluttet, at der i 2015 arbejdes med emnerne: arbejdsmarked, folkeskolereform samt frivillighed. 3

139 Bilag: 7.3. Notater fra stop-op-dag den 11. januar 2017 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

140 Stop-op-dag Norddjurs Kommunes handicapråd Rådssalen i Grenaa 11. januar 2017

141 Program Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kaffe og rundstykker Drøftelse af handicaprådets arbejdsform f.eks. i forbindelse med afgivelse af høringssvar Medlemmer og sammensætning herunder handicaprådets vedtægter Handicaprådets årsberetning til kommunalbestyrelsen drøftelse af emner og proces Tilsynsrapporter (magtanvendelse, økonomi) Frokost Handicaprådets budget og økonomi herunder drøftelse af prioritering af midler Kl Temaer på de ordinære handicaprådsmøder i 2017 Kl Afslutning

142 Handicaprådets arbejdsform Idéer til nye måder at arbejde på? Hvad kan være godt ved at arbejde på nye måder? Hvordan vil handicaprådet udarbejde høringssvar i 2017?

143 Arbejdsform Oplæg før større høringssvar v. fagperson på området Vægtning: Temadrøftelser, årsrapporter og høringssvar Sortering i det, der gives høringssvar på mere tid til temaer og mindre tid til høringssvar Arbejde mindre tilfældigt mere tematisering Vil gerne holde møder ude. Kræver afklaring af teknologi (forvaltningen afklarer). Besøg i institutioner: Samtale med ledere, medarbejdere og beboere. Forslag til steder: Hjælpemiddeldepotet. Forberedelsestid kan materiale komme lidt før til møderne Det skal vi gøre mere af som råd: At gøre en forskel Være synlige som råd Påvirke processer over længere tid flytte holdninger Deltagelse i arbejdsgrupper og følgegrupper Dialogmøder

144 Arbejdsform 1. Høringssvar uddelegering af områder/temaer? o o o o o Svært at dele områder ud blandt medlemmerne. I stedet vigtigt med oplægsholdere, der kan påpege handicapvinklen i materialet. At byde ind med brugersyn er vigtigt Årsrapporter til høring oplæg ved f.eks. fagchef Formøder for DH medlemmer Spørgsmål til materiale sendes rundt til alle

145 Medlemmer og sammensætning Input vedr. medlemmer og sammensætning Bemærkninger til vedtægter

146 Medlemmer og sammensætning En fordel, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmer repræsenterer flere fagudvalg et opmærksomhedspunkt til næste valgperiode Vigtigt at ét kommunalbestyrelsesmedlem også er medlem af voksen- og plejeudvalget samt miljø- og teknikudvalget Flere medlemmer finder det vigtigt at fastholde den politisk repræsentation Tilfredshed med nuværende sammensætning

147 Årsberetning 2016 (1) Temadrøftelser o GAP-analyse (Task Force-projekt i Norddjurs Kommune) o Velfærdsteknologi finansiering Høringssvar o Kultur- og fritidspolitik o Socialpolitik o Virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet o STU-forløb o Tilsynsrapporter (metoder, dokumentation og økonomi) o Folkeskoleområdet (inklusion, besparelse på specialundervisning) Fortsættes

148 Årsberetning 2016 (2) Dialogmøder - inddragelse som part o Tilgængelighed o Folkeskolen, inklusion, specialundervisning o Kultur- og fritidspolitik o Beskæftigelse, flexjob, STU o Ledsagelse o Sundhed o Normering på bosteder o Møder med økonomiudvalg? Deltagelse i projekter o Letbanens Råd for tilgængelighed o Følgegruppe vedr. Djurs Mobilitetsstrategi o Bedømmelsesudvalg vedr. Den Attraktive Midtby o Følgegruppen for sundheds- og idrætsaktiviteter for handicappede o Renovering og åbning af ny udstilling i Museum Østjyllands afdeling i Grenaa o Konferencer for kultur- og fritidspolitikken og socialpolitikken Fortsættes

149 Årsberetning 2016 (3) Inspiration o VISO-konference o Årsmøde for Det Centrale Handicapråd Handicapprisen 2016 Tilgængelighedspuljen o Tilskud til anlægsudgifter hjælp til selvhjælp Handicaptoiletter Teleslynger Niveaufri adgangsforhold til forsamlingshuse Belægning og skiltning Fortsættes

150 Årsberetning 2016 (4) Budget 2017 herunder puljer til: o Ledsagelse til ferier o Ledsagelse som socialpædagogisk støtte o Ledsagelse til udviklingshæmmede, som ikke bor på institution o Pulje til motion og idrætsaktiviteter for udsatte grupper Ønske om øget samarbejde med ældrerådet f.eks. på følgende områder: o o Frivillighed, værgemål, ledsagelse og tilgængelighed Høringssvar herunder tilsynsrapporter og årsberetninger om utilsigtede hændelser og magtanvendelse Handicaprådet ønsker fremover øget koordinering med ældrerådet.

151 Årsberetning til kommunalbestyrelsen Emner o Ordet faglighed tages ud af indledningen/forordet o o Ved aflevering af handicaprådets årsberetningen foreslås møde med borgmester og kommunaldirektør Afsnit vedr. dialogmøde med økonomiudvalget slettes

152 Tilsynsrapporter (Socialchef Hanne Nielsen deltager i punktet) Økonomi o Vil gerne have en anden metode til at få overblik over økonomien. Magtanvendelse o Socialchef Hanne Nielsen orienterede om Norddjurs Kommunes arbejde med begrebet magtanvendelser. Bruger- og pårørenderåd o Forslag om at tilsynsrapporter sendes i høring i bruger- og pårørenderådene før de sendes i høring i handicaprådet. o o o Til dette blev fremhævet: o o Vigtigt, at det ikke medfører, at tilsynsrapporterne er længere tid undervejs Har dialogmøder med bruger- og pårørenderådene Forslag at til temadag med bruger- og pårørenderådene kan de blive spurgt om de ønsker det. Afklaring i voksen- og plejeudvalget

153 Budget og økonomi - forventet regnskab 2016 Budget Forventet regnskab 2016 Afvigelse Kørsel kr ,00 kr ,00 kr ,00 Ipad abonnement kr ,00 kr ,00 kr. -7,00 Handicappris kr ,00 kr ,00 kr. -12,00 Møder, konferencer mv. kr ,00 kr ,00 kr. - Medlemskontigent DH kr. 310,00 kr. 310,00 kr. - Stop-op-dag kr ,00 kr ,00 kr. 232,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00

154 Budget og økonomi budget Oprindeligt budget 2017 kr ,00 Overførsel fra tidligere år kr ,00 Korrigeret budget kr ,00 Oprindeligt budget 2017 kr ,00 Overførsel fra tidligere år kr ,00 Tilføjelse til budget 2017 kr ,00 Korrigeret budget kr ,00

155 Budget og økonomi - forventet budget 2018 og frem 2018 Oprindeligt budget 2018 kr ,00 Overførsel fra tidligere år kr. - Tilføjelse til budget 2018 kr ,00 Korrigeret budget kr ,00 Forslag om kr. årligt forudsætter godkendelse under budgetforliget.

156 Budget og økonomi Mulighed for deltagelse i konferencer og evt. overnatning i forbindelse med konferencer og møder Mulighed for at være medarrangør af møder, foredrag eller lign.

157 Temaer i 2017 Hvilke temaer ønsker handicaprådet at drøfte i 2017? o Borgersag følge en borger med opstået handicap fra visitation og frem o o o o o o o o o o o Oplæg fra Ankestyrelsen Årsrapporter kombineret med oplæg Velfærdsteknologi Besøg på Hjælpemiddeldepotet Besøg på Gl. Estrup (ansatte med handicap) - tale med leder og evt. brugere Task Force-forløb Generelle tendenser ved tilsyn Socialtilsyn Hvad skal der til for at forbedre forholdene for de svært handicappede med særlig fokus på boligdelen Besøg hos Kulturhuset Pavillonen Kommunal mobil teleslynge tilgængelighedspuljen Udarbejdelse af brochure om handicaprådet

158 Afslutning Opsamling fra dagen

159 Bilag: 7.2. Notater fra stop-op-dag den 14. januar 2016 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 08. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

160 Stop-op-dag Norddjurs Kommunes Handicapråd Notater Dronningens Ferieby 14. januar 2016

161 Hvad virker i forbindelse med afsendelse af handicaprådets budskab? At have en god, løbende dialog At udarbejde kvalificerede høringssvar Mere viden på nogle områder f.eks. ved at tage emner op på temamøder Indhentning af input fra DH-foreninger inden handicaprådets møder på baggrund af handicaprådets dagsorden Yderligere viden fra forvaltningen forud for handicaprådets møder på baggrund af forespørgsel fra medlemmerne At handicaprådet er på forkant og dermed er med til at præge og forebygge. Dette kan gøres via dialogmøder og deltagelse i følgegrupper. At handicaprådet har sine egne værdier, udsagn og/eller fokusområder At evalueringer der behandles i fagudvalg også videresendes til drøftelse i handicaprådet

162 Dialog i handicaprådet Fast dagsordenspunkt: Siden sidst Fast dagsordenspunkt: Åbent punkt indhold til punktet skal sendes til sekretariatet inden udsendelse af dagsroden Evt. oprettelse af et chatforum Mere mailkorrespondance blandt medlemmerne Interne vs. eksterne partnere f.eks. fagudvalgene - specielt udvalgene i de andre forvaltninger Være synlige i andre sammenhænge for eksempel ved møder, foredrag og lign. lokalt og regionalt

163 Praktisk i handicaprådet Mulig udvidelse med faglige personer i handicaprådet Eventuel udvidelse af handicaprådet med flere medlemmer på baggrund af medlemmernes stigende deltagelse i følgegrupper Mere inddragelse af handicaprådets suppleanter Alle rådets DH-medlemmer deltager i dialogmøderne med fagudvalgene Besøg i kommunens institutioner skal fungere rent praktisk (teleslynge m.m.) eventuelt en rundtur som introduktion i forbindelse med valgperioden Indkaldelse af suppleanter ved forfald Suppleanter bør abonnere på dagsorden (evt. via opfordring på ) Liste over medlemmer og suppleanter opdateres og sendes på

164 Handicaprådet - formandsskabets rolle Under mødet: Mødeleder/ordstyrer under rådets møder Imellem møderne: Forberedelse af udkast til høringssvar evt. fordeling af sager/emner blandt de øvrige medlemmer Indsamling af dagsordenspunkter og indhentning af eventuelle spørgsmål fra medlemmerne Udtalelser på rådets vegne i forskellige sammenhænge

165 Handicapråd - samarbejde Hvordan sikres et ligeværdigt og konstruktivt samarbejde? Handicaprådets medlemmer bidrager med viden på deres respektive områder DH medlemmerne via deres kontakt til de forskellige handicapforeninger i DH-regi Kommunalbestyrelsens medlemmerne via deres hverv i de stående udvalg

166 Handicapråd årsberetning 2015 Indhold: Temaer på handicaprådets møder i 2015 Frivillighed på handicap- og psykiatriområdet (april) Skolereform inklusion (juni) Arbejdsmarked (august) Formandsskifte Kultur- og fritidspolitik Kvalitetsstandarder ny form Mere inddragelse som høringspart Uddeling af handicappris fremtidigt fokusområde, mere synlighed om prisen, evt. nytænkning Tilgængelighed Puljer til ledsagelse og ferie følges Budget udmøntning af besparelser i Norddjurs Kommune Udefrakommende rammebesparelser Balancen mellem velfærdsteknologi og varme hænder - livskvalitet Rådets repræsentation i følgegrupper m.v. Proces for udarbejdelse: Forvaltningen udarbejder et udkast, der behandles på handicaprådets møde i februar eller marts

167 Handicapråd temaer i 2016 Temaer i 2016 der indarbejdes tre temaer i arbejdsplanen: Velfærdsteknologi Præsentation af kvalitetsstandarder på ny hjemmeside Arbejdsmarkedsområdet GAP undersøgelse/socialpolitik Andre temaer: Tilgængelighed i offentlige bygninger og kommunen generelt både fysisk og psykisk VISO Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation

168 Deltagelse i konferencer og temamøder i 2016 Tilbud om konferencer, temamøder m.v. rundsendes via som hidtil og tages efterfølgende med på handicaprådets møder Når medlemmerne har deltaget i en konference eller et møde orienteres de øvrige medlemmer på handicaprådets møde Fokus på at arrangere møder i eget regi Fælles temamøder med ældrerådet eller DH Invitere indlægsholdere med på handicaprådets møder Lave arrangement/offentligt møde, såfremt der er økonomi til det f.eks. om retssikkerhed for borgere med handicap (værgemål)