VIborgere & Viborgensernes brug og ikke-brug af Skovgaard Museet
|
|
- Jette Klausen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIborgere & Viborgensernes brug og ikke-brug af Skovgaard Museet Brugerundersøgelse
2 Rapporten s3 s10 s14 s32 s40 s50 s55 s63 s68 s73 > Hovedresultater > Om undersøgelsen > Deltagere i undersøgelsen > Kendskab til Skovgaard Museet > Billedet af Skovgaard Museet > Vores kunstmuseum? > Udstillingen VIborgere > Et brugergenereret kunstmuseum > Barrierer og potentialer for brug af Skovgaard Museet > Viborgere: Bidragydere til udstillingen 2
3 Hovedresultater 3
4 Hovedresultater Borgerne i Viborg kommune og deres kulturelle behov >Undersøgelsen fokuserer på fire brugergrupper: Brugere og ikke-brugere af Skovgaard Museet i hhv. Viborg by og opland. >Deltagerne bruger kulturaktiviteter bredt mindst blandt oplandets ikke-brugere af museet. >Viborgenserne kører gerne efter kultur primært nabobyer, når der er noget som trækker. Det er generelt accepteret, at Viborg kan noget kulturelt, men ikke alt. >I forhold til (kunst)museumsoplevelser, er både brugere og ikke-brugere meget åbne for formidling, som involverer flere sanser og understøtter en social oplevelse. >Events på museet er en god måde at understøtte en social oplevelse. 4
5 Hovedresultater Tilknytning til Skovgaard Museet >Brugerne i undersøgelsen har en meget stærk tilknytning til museet, og mange af dem påtager sig en uformel rolle som ambassadører for Skovgaard Museet. >Ikke-brugernes tilknytning er svag, og begrænser sig til et overfladisk kendskab til museet og dets aktiviteter. >Brugerne betragter museet som deres museum, som de vender tilbage til for at se udstillinger, finde ro og genkendelse. >For ikke-brugerne er det vigtigere, at museet kan tilbyde relevante aktiviteter og events, som bidrager til kulturen i Viborg. Det behøver ikke være deres museum. >Skovgaard Museet beskrives af begge brugergrupper som både et lokalt og nationalt museum. 5
6 Hovedresultater Markedsføring og kendskab >Mens brugerne før og efter udstillingen har haft et meget højt kendskab til museet og aktiviteter, har udstillingen VIborgere haft en effekt ifht. ikke-brugerne: >Fra et meget lavt kendskab har markedsføringskampagnen øget kendskabet til museet betydeligt. >Ikke-brugerne kan genkende især udstillingen fra flere markedsføringskanaler som f.eks. Aviser, biograf, outdoor og tv. >Også kendskabet til museet er øget, selvom der blandt flere brugere er usikkerhed på afsender af udstillingen. 6
7 Hovedresultater Udstillingen Viborgere >Udstilling og kampagne har haft en effekt på oplevelsen af museets image: Museet opleves nu mindre elitært og mere inkluderende, men der er stadig fordomme om et lille og støvet museum. >Udstillingen har ikke umiddelbart den store appel til hverken brugere eller ikke-brugere, men det anerkendes bredt, at museet gennem initiativet forsøger at nå nye og bredere brugergrupper. >Involverende udstillinger modtages således positivt blandt både brugere og ikke-brugere. 7
8 Hovedresultater Bidragyderne til udstillingen: Motiv og udbytte >Bidragyderne til udstillingen VIborgere er drevet af forholdsvis personlige motiver for at skabe og indlevere portrætter til udstillingen. >De fleste fremhæver deltagelse i workshops og kurser, og den følgende selvudvikling som vigtigste motiv. >Herudover kommer udfordringen med at prøve sig selv af med nye kunstneriske retninger og værktøjer. >Deltagelsen i udstillingen gav dem en meget god oplevelse. >Ud over selvudvikling og en personlig udfordring var en del af udbyttet en stolthed ved at deltage på udstillingen. >Deltagerne følte sig beærede over at være udstillede (bla. med flere kendte viborgensere), og følte et fagligt og socialt fællesskab med de andre bidragydere. >Samlet har oplevelse øget tilknytningen til Skovgaard Museet. 8
9 Hovedresultater Potentialer for øget brug af Skovgaard Museet >De nuværende brugere er meget tæt på et mætningspunkt, i forhold til at bruge Skovgaard Museet. >Flere events og ferniseringern ville dog trække. >Ikke-brugerne i Viborg er overordnet set en potentiel målgruppe, især de unge/de studerende. >Specielle events målrettet de studerende ville kunne tiltrække. >Øget og målrettet information og markedsføring ville kunne øge kendskabet til museets aktiviteter, og fjerne en del af usikkerheden omkring et besøg på Skovgaard Museet. >Især unikke events ville kunne tiltrække de nuværende ikkebrugere. >Ikke-brugerne fra oplandet er som udgangspunkt ikke særligt kulturinteresserede, og er overordnet ret langt fra at udgøre en potential målgruppe. 9
10 Om undersøgelsen 10
11 Formål med undersøgelsen > Undersøgelsen skal som overordnet mål udmunde i en række strategiske værktøjer til brug for den fortsatte udvikling af formidlingen af Skovgaardmuseet som et lokalt kunstmuseum for alle borgerne i den (forholdsvis) nye Viborg Kommune. Herunder; > Afdækning af borgernes nuværende kendskab til museet og aktiviteterne på museet. > Undersøgelse af den mulige effekt af satsningen på en brugerinddragende udstilling, herunder kendskab og brug af museet. > Diskussion af det lokale kunstmuseums rolle i forhold til borgernes kulturelle behov, og hvordan museet i fremtiden kan matche endnu flere af disse behov. > Afdækning af ligheder og forskelle i oplevelse og brug af museet mellem hhv. borgere i de tidligere oplandskommuner og Viborg by. > Forståelse af borgernes motivation og udbytte af at deltage i en brugerinddragende udstilling som VIBorgere. > Herudover skal undersøgelsen afdække potentialet i at tiltrække flere af kommunens nuværende ikkebrugere af museet. > Afdække forskelle i ovenstående mellem borgere i den tidligere Viborg Kommune og de tidliere oplandskommuner. 11
12 Gennemførsel af undersøgelsen Oktober 2012 >Fire fokusgrupper med i alt 27 deltagere i Viborg. >Otte dybdeinterviews med bidragydere til den brugerinddragende udstilling VIborger. November 2012 januar 2013 >Udstillingen VIborgerepå Skovgaard Museet i Viborg. Januar 2013 >Tre fokusgrupper med i alt 21 deltagere i Viborg. >Telefoninterviews med 8 deltagere fra de tidligere oplandskommuner. >Otte opfølgende dybdeinterviews med bidragydere til den brugerinddragende udstilling VIborger. 12
13 Metodisk setup og gennemførelse Undersøgelsen gennemføres som to faser (før og efter udstillingen VIborgeree), med hver to undersøgelseskomponenter: Fokusgrupper med brugere og ikke-brugere af Skovgaardmuseet før udstillingen > Deltagerne er desuden fordelt på borgere fra de tidligere oplandskommuner og den tidligere Viborg Kommune. Dybdeinterviews med bidragydere til udstillingen VIborgeree (Før udstillingen) > Deltagerne er rekrutteret blandt borgere, som har indleveret et selvportræt til udstillingen. Fokusgrupper med brugere og ikke-brugere af Skovgaardmuseet efter udstillingen > Deltagerne er desuden fordelt på borgere fra de tidligere oplandskommuner og den tidligere Viborg Kommune. Dybdeinterviews med bidragydere til udstillingen VIborgeree (Efter udstillingen) > Deltagerne er rekrutteret blandt borgere, som har indleveret et selvportræt til udstillingen. 13
14 Deltagere i undersøgelsen 14
15 Jeg kender ikke så meget til Skovgaard Museet, er I sikker på, at i vil snakke med mig? Ikke-bruger, Opland 15
16 Deltagergrupper Ikke-brugere Viborg Ikke-brugere Viborg Bidragydere til udstillingen Ikke-brugere Viborg Ikke-brugere Viborg 16
17 Brugere, Viborg > Eksisterende brugere af Skovgaard Museet. Har besøgt museet inden for det seneste år. > Bopæl i den tidligere Viborg kommune (før strukturreformen 2007). > Deltagerne i målgruppen er år. > I alt 9 kvinder og 7 mænd. > Herudover tilstræbt maksimal variation indenfor indkomst, uddannelse mm. 17
18 Brugere, opland > Eksisterende brugere af Skovgaard Museet. Har besøgt museet inden for det seneste år. > Bopæl i de tidligere oplandskommuner Bjerringbro, Fjends, Karup, Møldrup og Tjele (før strukturreformen 2007). Alle større oplandsbyer er repræsenteret i undersøgelsen. > Deltagerne i målgruppen er år. > I alt 7 kvinder og 7 mænd. > Herudover tilstræbt maksimal variation indenfor indkomst, uddannelse mm. 18
19 Ikke-brugere, Viborg > Nuværende ikke-brugere af Skovgaard Museet. Har ikke besøgt museet inden for det seneste år. > Bopæl i den tidligere Viborg kommune (før strukturreformen 2007). > Deltagerne i målgruppen er år. > I alt 8 kvinder og 5 mænd. > Herudover tilstræbt maksimal variation indenfor indkomst, uddannelse mm. 19
20 Ikke-brugere, opland > Nuværende ikke-brugere af Skovgaard Museet. Har ikke besøgt museet inden for det seneste år. > Bopæl i de tidligere oplandskommuner Bjerringbro, Fjends, Karup, Møldrup og Tjele (før strukturreformen 2007). Alle større oplandsbyer er repræsenteret i undersøgelsen. > Deltagerne i målgruppen er år. > I alt 7 kvinder og 6 mænd. > Herudover tilstræbt maksimal variation indenfor indkomst, uddannelse mm. 20
21 Kulturbehov 21
22 Teater, ballet, kunst, musik jeg er næsten altædende. Bruger, Viborg by 22
23 Nuværende brugere af Skovgaard Museet Brugere, Viborg by: >Meget bredt kulturforbrug, især klassisk kultur som kunstmuseer, kulturhistoriske museer, teater, (klassisk) musik, ballet, foredrag og film. >Rejser eller kører gerne efter kultur: Berlin, København, Aarhus, Herning og Randers er blandt favoritdestinationerne. >Deltagerne er i udbredt grad både medskabere og medarrangører af kultur i Viborg, blandt andet musikarrangementer, kordeltagelse og kulturklubber. >Deltagerne er kulturambassadører foruden deres egen brug, ligger det dem på sinde at også andre får gode oplevelser med bla. Skovgaard Museet. Viborg by >Orienterer sig primært om kultur gennem lokalmedia (Viborg Stifts Folkeblad, Viborg Nyt, Tv Midt/Vest) eller kulturinstitutionernes kanaler (hjemmeside, nyhedsbreve). 23
24 En rigtig god oplevelse er at komme tæt på kunstneren, f.eks. til ferniseringer. Bruger, Viborg by 24
25 Nuværende brugere af Skovgaard Museet Brugere, opland: >Meget bredt kulturforbrug, især klassisk kultur som kunstmuseer, kulturhistoriske museer, teater, (klassisk) musik, ballet, foredrag og film. >Rejser eller kører gerne efter kultur: Berlin, København, Aarhus, Herning og Randers er blandt favoritdestinationerne. >Deltagerne engagerer sig i det lokale, hvor de bor. Deres aftryk er på lokale kulturforeninger, kulturbestyrelser og lokale kulturhuse. >Orienterer sig primært om kultur gennem lokalmedia (Viborg Stifts Folkeblad, Tv Midt/Vest) eller kulturinstitutionernes kanaler (hjemmeside, nyhedsbreve). Opland 25
26 Skovgaard Museet er en lille perle. Jeg ser de fleste udstillinger derinde. Bruger, opland 26
27 Nuværende ikke-brugere af Skovgaard Museet Ikke-brugere, Viborg by: >Bruger kultur bredt, og gerne populærkultur: Biograf, elitesport, (rytmiske) koncerter, teater og ind imellem kunstmuseer (f.eks. ARoS enkelte har besøgt Skovgaard Museet). >Deltagere med børn, fortæller at kulturbrugen oftest er på børnenes præmisser. Børneteater, børneudstillinger aktiviteter i ferier mm. >Vi gerne deltage, når der sker noget i Viborg, men de oplever, at udvalget af kulturaktiviteter begrænset. Viborg by >Oplever ind imellem, at kulturinstitutioner kan lukke sig om sig selv, og dermed begrænse adgangen for uindviede eller besøgende med færre kulturelle forudsætninger. >Orienterer sig primært via bekendte, facebook, på studier og outdoormedier. Er generelt ikke særlig opsøgende. 27
28 Jeg synes jeg mangler noget at lave med dem fra studiet. Det bliver mest til café Ikke-bruger, Viborg by 28
29 Nuværende ikke-brugere af Skovgaard Museet Ikke-brugere, opland: >Markant lavere kulturforbrug end de øvrige grupper. Hverken klassisk eller populærkultur fanger i samme grad. Kun biograf har en vis appel. >Det er udbredt, at (folkelige) idrætsaktiviteter og andre fritidsaktiviteter appellerer mere end kultur i målgruppen. >Hos børnefamilierne fylder børnenes behov meget, f.eks. Idræt eller musik. >Museer er næsten ukendt land for en stor del af målgruppen. >Et mindretal blandt ikke-brugerne i oplandet bruger kultur, bla. museer. For disse gælder, at museumsbrugen er orienteret mod andre byen, f.eks. Aarhus, København, eller kulturrejser.. Opland >Deltagerne savner ikke den lokale kultur. Det er en naturlig ting at køre til Viborg (biograf eller handel). >Målgruppen 29 orienterer sig gennem lokalpressen og tv.
30 Det er svært at finde tid, synes jeg. Ungerne går jo til sport man-tors, og i weekenden er der nok at lave. Ikke-bruger, Opland 30
31 Lokale kulturbehov > Overordnet er deltagerne i undersøgelsen tilfredse med kulturudbuddet i Viborg. Der er accept af, at en by på Viborgs størrelse kan tilbyde noget, men ikke alt. > Deltagerne kører gerne til andre byer for at få kulturoplevelser. > Mange unge efterlyser dog flere tilbud især flere kulturevents. > Viborg by opleves ikke i oplandsbyerne som sig selv nok hverken kulturelt eller handelsmæssigt. > Kulturbrugerne i undersøgelsen er ikke særligt opsøgende, når det kommer til kultur. Kulturen skal komme til dem, og ramme dem ret præcist. 31
32 Kendskab til Skovgaard Museet 32
33 Skovgaard Museet, det var dem med dronningen, ikke? Ikke-bruger, Viborg by 33
34 Kendskab til Skovgaard Museet: Brugere Før udstillingen Efter udstillingen >Stort kendskab til samling, særudstillinger og aktiviteter. >Stort kendskab til ferniseringer, foredrag og koncerter. >Særudstillinger og ferniseringer tiltrækker målgruppen. >Brugerne har bemærket et skift i udstillingstemaer: Fra ældre kunst, til ny kunst og eksperimenterende udstillinger. >Fortsat stort kendskab. >Kendskabet er både bredt og dybt i målgruppen. 34
35 Kendskab til Skovgaard Museet: Ikke-brugere Før udstillingen Efter udstillingen >Mange kender meget lidt til Skovgaard museet, og forbinder det kun med beliggenhed ved Domkirken. >Blandt målgruppens kulturbrugere: Overfladisk kendskab til museets faste samling og skiftende særudstillinger. Til gengæld ofte kendskab til de udstillinger, som bryder med deltagernes forventninger om Skovgaardmuseet (især den involverende udstilling Hotel Aurelia). >Oplandsdeltagerne ved markant mindst om museet. >I Viborggruppen er kendskabet øget. >Blandt de mest kulturbrugede i oplandgruppen er kendskabet øget. >Især kendskab gennem øget omtale og markedsføring af udstillingen. >Kendskabet er øget gennem outdoorreklame og reklame i biografen. >Ud over VIborger, er der begrænset kendskab til dronningens udstilling, og Maja-Lisa Engelhard. >Blandt oplands-ikke-brugere, er kendskabet fortsat lavt. 35
36 Oplevet synlighed - brugerne Stor synlighed Events Aviser Nyhedsbrev Ferniseringer Aktivitetskalender Udstillinger 36
37 Oplevet synlighed ikke-brugerne Hvad kan man se? Lav synlighed Placeringen Jeg hører aldrig om dem Er der noget for mig? Domkirken Jeg synes de gemmer sig 37
38 Synlighed > Mens kendskabet til Skovgaard Museet hos ikke-brugerne er øget efter udstillingen VIborger, opleves museets synlighed stadig som lav. > Ikke-brugerne har ikke museet klart i bevidstheden, og føler sig ikke velinformeret om museets udstillinger og aktiviteter. > Selvom ikke-brugerne erkender at de ikke er særligt opsøgende, når det kommer til kultur, føler de sig ikke, at museets markedsføring er målrettet dem. > Ikke-brugerne oplever det specielt som et problem, at de ikke ved, hvad de kan forvente af et besøg på museet. I modsætning til biografen, hvor de har en klar forventning til oplevelsen. > Heroverfor oplever de eksisterende brugere, at museet er meget synligt. > Brugerne fortæller, at museet er gode til at kommunikere via kanaler, som de bruger: museets hjemmeside, nyhedsbreve, Viborg Stifts Folkeblad og Viborg Nyt. 38
39 Effekt af udstilling og markedsføring af VIborgere > Det basale kendskab til Skovgaard Museet er øget i ikke-brugergrupperne, efter udstillingen VIborgere. > Mange har lagt mærke til markedsføringen og debatten omkring udstillingen. > Til gengæld er synligheden ikke øget markant: Ikke-brugerne har stadig svært ved at visualisere, hvad museet tilbyder, og hvorfor det er relevant for dem. > Grundlæggende mener mange ikke-brugere, at museet ikke formår at ramme dem og deres behov gennem markedsføringen, og valget af markedsføringskanaler. > Det er bekymrende, idet usikkerhed omkring kulturoplevelsen beskrives som en barriere i gruppen. 39
40 Billedet af Skovgaardmuseet 40
41 Hvad jeg tænker, når du siger Skovgaard Museet? Jeg tænker indre ro. Bruger, Opland 41
42 Umiddelbart indtryk eksisterende brugere Central beliggenhed For voksne og børn Overkommeligt Ro Tomt Dronningen Malerier Snæver personkreds Domkirken Landskabsmalerier Guldaldermalerier Man kommer igen Ferniseringer For kort P-tid Haven Adgangsforhold Det gamle rådhus Venlighed Dejlige oplevelser Alder Kontingent Nye medlemmer Bygningen Temaer Stemning og hygge Café Udstillinger Lille sted Formidling Entré Koncerter Tillukket Elitært Guldalder Skovgaard Aktuelle emner Museumshaven Kirkens udsmykning Grafisk samling Imødekommenhed Det grå guld Samvær Fornyelse 42
43 Umiddelbart indtryk ikke-brugere Fint og fornemt Gammelt museum God hjemmeside På Facebook Smuk bygning Eksperimenterende Dronningen Forskellige udstillinger Guldaldermalerier Latinerhaven For forskellige aldersgrupper Ro Aktiviteter Nye og gamle ting Gratis for studerende Udstillinger Malerier Småt Historisk bymidte Beliggenhed Hvad tilbyder de? Landskabsmaleri Hører ikke om det Pensionister Turister Forældre Domkirken Gårdhave Provinsielt Ved ikke, hvad man får VIborgere Behøver ikke komme igen Uvished Museum Ved ikke Ikke mit museum Skovgaards Seværdighed Ældre ting Kultur 43
44 Umiddelbart indtryk Eksisterende brugere >De eksisterende brugere fokuserer umiddelbart på oplevelsen og rammerne, i deres umiddelbare indtryk af Skovgaard Museet: >De fortæller om bygningens historie, æstetik og den ro den understøtter. >Samtidig har de fokus på omtalte udstillinger som dronningens, samt den faste samling. Nuværende ikke-brugere >Ikke-brugerne har også fokus på bygningen, men betragtet udefra: >Umiddelbart tænker de på beliggenheden ved Domkirken, placeringen i den historiske bykerne og den smukke gamle bygning. >I modsætning til brugerne er de meget umiddelbart usikre på, hvilken oplevelse de kan forvente. >Omtalte udstillinger som dronningens forbindes dog med Skovgaard Museet. 44
45 Skovgaard Museet og værdierne 45
46 Altså, jeg vil sige kedeligt, for det dér guldalderkunst siger mig ingenting. Ikke-bruger, Opland 46
47 Værdier forbundet med Skovgaard Museet - brugere 47 Oktober > Intimt og hyggeligt: Et dejligt sted at vende tilbage til. Overskueligt og hyggeligt. Et rum for fordybelse. > Involverende: Kunsten i sig selv er involverende, men flere af museets nyere udstillinger sigter mod at involvere museets gæster i oplevelsen > Handlekraftigt: Museets nye ledelse viser mere handlekraft og initiativ, end tidligere. > Elitært: Kunstmuseer er (i bred forstand) lidt elitære, og for et smallere publikum. > Lokalt : Lokal i den forstand, at museet har en tæt tilknytning til Domkirken, og dermed bliver en del af Viborgs vartegn og særkende. Museets lange historie gør det også til en integreret del af byen. Udstillingerne i sig selv, opleves ikke som lokale. Januar > Intimt og hyggeligt: Et rart sted at være, et dejligt sted at vende tilbage til. > Lokalt: Beliggehed og bygning. Udstillingerne opleves ikke lokale. > Traditionelle og nytænkende: Museet er blevet meget bedre til at tænke nyt, men der er stadig traditionelle elementer i deres udstillinger. > Elitært: Nogle (light)brugere og kernebrugere oplever brugersammensætningen som eksklusiv og elitær. > Ikke indadskuende: Museet gør en indsats for at tiltrække nye brugergrupper, og forny sig. > Ikke kedeligt
48 Værdier forbundet med Skovgaard Museet før ikke-brugere 48 Oktober > Elitært: Kunst kan være svært tilgængeligt, og en del deltagere oplever at museets tilbud er for et smalt publikum. > Traditionelt: Flere deltagere forventer ikke at der er noget at komme efter, fordi museet er et traditionelt museum, hvor man udstiller gamle malerier på traditionel vis. Støvet og kedeligt. > Nytænkende: Andre påpeger, at museet i de senere år har præsenteret nytænkende udstillinger, hvor alle sanser og kroppen er i spil fremfor kun synssans og hoved. > Aktuelt: Aktuelle udstillinger, f.eks. dronningens kunst. > Lokalt: Lokal, fordi den er en del af lokalsamfundet. Skolebørnene bruger den. Lokal, fordi den ligger midt i byen ved Domkirken. Udstillingerne opleves ikke lokale, og der er ikke forventning om at de skal være det. Januar > Lokalt: VIborger-udstillingen er udtryk for noget lokalt, og kan opleves lidt navlepillende. > Kedeligt: Ikke-brugerne forventer ikke, at de traditionelle udstillinger på Skovgaard Museet er noget for dem. > Intimt: Et lille museum, som sikkert opleves intimt. Positivt. > Involverende: VIborger-udstillingen opleves involverende. Flere kan huske involverende udstillinger på Skovgaard Museet. > Ikke elitært: Skovgaard Museet opleves ikke specielt elitært af ikke-brugerne. Viborgerudstillingen understreger det.
49 Skovgaard Museets image: udvikling oktober - januar > Brugerne af museet har grundlæggende den samme opfattelse af museets image, før og efter udstillingen VIborger. > Musset giver rum for hyggelige, intime oplevelser. Museet er karakteriseret af imødekommenhed og venlighed. > Brugerne forventer fortsat et museum, der veksler mellem de traditionelle dybdegående og nyskabende oplevelser og udstillinger. > Ikke-brugerne derimod, har rykket sig: > Udstillingen har påvirket brugerne i retning af en oplevelse af et mindre elitært museum. > Til gengæld har ikke-brugerne overordnet stadig en opfattelse af Skovgaard Museet som et traditionelt og lille museum. De forventer ikke overraskelser herfra. > Ikke-brugernes beskrivelse af museets image er præget af usikkerhed. De ved ikke, hvad de kan forvente, og dermed om museets tilbud er noget for dem. 49
50 Vores kunstmuseum? 50
51 Ja, jeg føler da, at det er mit museum. Jeg nyder at komme der, og de er altid venlige og imødekommende. Bruger, Viborg by 51
52 Skovgaard Museet er lokalt og nationalt > Deltagerne i undersøgelsen er enige om, at Skovgaard Museet på samme tid er lokalt og nationalt. > Bygningens historie, beliggenhed og særlige forhold til Domkirken gør museet til noget lokalt. Museet er i den forstand en integreret del af Viborg. > Den faste samling betragtes samtidig som lokal. Lokalt og nationalt > Omvendt opleves museets udstillinger ikke som lokale, af hverken brugere eller ikke-brugere. Der er ikke forventninger om internationale kunstnere på museet, snarere et udvalg af danske kunstnere. > I den forstand oplves museet som et sted, der har potentiale for at hente udenbysk inspiration til Viborg. 52
53 Brugernes museum > Brugerne oplever i høj grad Skovgaard Museet som deres museum. > Brugerne har en fortrolighed med museet, og deres brug bevæger sig ud over blot at se de skiftende udstillinger. De taler om vane, ro og genkendelse. > Brugen af Skovgaard Musset har for mange af dem således karakter af et frirum fra hverdagen, hvor man kan lades op i kendte og inspirerende omgivelser. 53
54 Ikke-brugernes museum? > Ikke-brugerne tager som udgangspunkt ikke ejerskab over museet. > Langt de fleste har ikke besøgt museet, og selv hos de som har, er kendskabet lavt. > Hvor brugerne oplever fortrolighed og genkendelse, er Skovgaard Museet for ikke-brugerne ukendt land. > Museet er i hverdagen ude af sind, for ikke-brugerne. De oplever overordnet museet som lidt hengemt. > Samtidig er et besøg på museet forbundet med risiko : Ikke-brugerne ved ikke hvad de skal forvente af et besøg, og det er dermed nemmere at vælge f.eks. en biograftur eller noget andet sikkert. > Det er ikke sikkert, at ikke-brugerne ønsker at gøre Skovgaardmuseet til deres museum, men de udtrykker et klart ønske om at øge kendskabet til museets aktiviteter. 54
55 Udstillingen VIborgere 55
56 Jeg så, at de anmeldte udstillingen i Smagsdommerne. Jeg synes slet ikke de var fair. Bruger, Viborg by 56
57 Kendskab til udstillingen Brugerne >Samtlige brugere i undersøgelsen har hørt om udstillingen. >Brugerne fortæller, at de er blevet informeret om udstillingen gennem de kanaler, de normalt bruger: >Museets hjemmeside, udstillingskalender og nyhedsbrev. >Information og debat i de lokale medier: Viborg Stifts Folkeblad, Viborg Nyt og Tv Midt/Vest. >Endelig har en stor del af brugerne også bemærket anmeldelsen af udstillingen i DR2-programmet Smagsdommerne. 57
58 Oplevelse af udstillingen Brugerne >Ca. 2/3 af de eksisterende brugere har set udstillingen. >Mange af brugerne ser alle, eller næsten alle udstillinger på Skovgaardmuseet. >Flere brugere angiver nysgerrighed som motivation for at se udstillingen. Hvad har almindelige mennesker fået ud af opgaven? Motivation >En del brugere agerer som ambassadører for museet: det er godt, at andre målgrupper tiltrækkes. >De fleste brugere er ikke ubetinget begejstrede for udstillingen. Vurderingen er, at den mest appellerer til folk med en maler i maven. >Flere brugere menser trods udstillingsoplægget at VIborgerudstillingen burde redigeres, så portrætter af lav kvalitet ikke indgik. 58
59 Kendskab til udstillingen Ikke-brugerne >Omkring halvdelen af ikke-brugerne har hørt om udstillingen. >Kendskabet til udstillingen stammer fra kilder som: >Biografreklamer. >Omtale og opfordring til deltagelse på animationsskolen. >Outdoormedier. >Lokale medier (primært Viborg Nyt, men også Viborg Stifts Folkeblad). 59
60 Oplevelse af udstillingen Ikke-brugerne >Ingen af har besøgt udstillingen. >Udstillingen har ikke bred appel blandt deltagerne. >Ikke-brugerne forventer at udstillingen mest appellerer til aktive udstillingsdeltagere med familie og venner. >Flere ikke-brugere angiver desuden tvivl om udstillingens kvalitet som grund til ikke at se udstillingen. >Ikke-brugerne giver dog kredit til museet for at række ud mod nye brugergrupper. 60
61 Kendskab til udstillingen - generelt > Vurderet på det generelle kendskab til Skovgaard Museet og museets udstillingsaktiviteter, har VIborgere et endog meget højt kendskabsniveau. > Både blandt nuværende brugere og ikke-brugere fortæller mange uprovokeret, at de har hørt om udstillingen. Endnu flere erindrer at have hørt om udstillingen, i forbindelse med diskussion af udstillingen. > Det er markant, at deltagerne i undersøgelsen har stiftet bekendtskab med udstillingen gennem en række forskellige kanaler både gennem markedsføring, offentlig debat (medier) og gennem word of mouth. > Markedsføringen har ramt de eksisterende brugere godt: Der er således ingen tvivl om udstillingens indhold. > Markedsføringen har også ramt ikke-brugerne, især Viborgenserne, forholdsvis effektivt. > Det er dog påfaldende, at der hersker forvirring omkring centrale budskaber som afsender, og udstillingens præmis. > Flere oplever kommunen som afsender, og ønsket om at involvere den almindelige viborgenser er ikke slået effektivt igennem i ikke-brugergruppen. 61
62 Oplevelse af udstillingen - generelt > Næsten alle deltagere roser museet for at række ud mod både nuværende og potentielle brugere. > Sådanne initiativer er med til at afmystificere museets aktiviteter, og gøre museet mere tilgængeligt. > Der er dog uenighed om, hvorvidt den konkrete udstilling er den rigtige måde at gøre det på: > Flere kritiserer det generelle (kunstneriske) niveau på udstillingen de foreslår en udvælgelse eller kuratering af indholdet. > Andre roser udstillingsideen, men har ikke selv haft interesse for at se den. Oplever at det primært har relevans for bidragydere og f.eks. familie. > Udstillingen rammer overordnet set ikke de potentielle brugere, mens en del af de faste brugere har set den som en del af museumskalenderen. 62
63 Et brugergenereret kunstmuseum 63
64 Deltagernes egne kunstmuseer > I fokusgrupperne blev deltagerne bedt om at diskutere og skabe deres egne bud på et kunstmuseum. > Det fiktive museum skulle tiltrække brugere, som deltagerne selv. > Målet med øvelsen var at afdække formidlingsmæssige brugerbehov, uden skele til de muligheder og begrænsninger, der måtte være forbundet med udstillinger på Skovgaard Museet i dag. 64
65 Social oplevelse Brugere Events Sanser Fast samling Museumsoplevelsen Overraskelse Særudstilling 65
66 Social oplevelse Ikke-brugere Stemning Events Sanser Teknologi Involvering Museumsoplevelsen 66
67 Fremtiden byg dit eget museum > Brugernes og ikke-brugernes selvskabet museumsoplevelser flugter overordnet med hinanden: > Der er enighed om at prioritere en oplevelse for flere sanser, en social oplevelse og tillægsoplevelser i form af events, ferniseringer mm. > Det er bemærkelsesværdigt, at brugerne er åbne for at inddrage en række formidlingsmæssige greb: Sanser (musik, duft, hands on osv.). > Herudover har brugerne større fokus på selv kunstoplevelsen som kernen i deres museumsoplvelse. Både den permanente udstilling, og varierende særudstillinger. > Et godt museumsbesøg er desuden kendetegnet ved det overraskende greb, som sætter fantasien og tankerne i gang. > Ikke-brugerne har større fokus på oplevelsen end kunsten: > Et godt museumsbesøg indeholder aktivering af sanserne og involvering med det udstillede. > Museet som ramme for en social oplevelse er også meget vigtigt. Tillægsoplevelser som events kan også understøtte den sociale oplevelse. > Ikke-brugerne er samtidig meget åbne for at lade den moderene teknologi støtte kunstoplevelsen. 67
68 Barrierer + potentialer 68
69 Primære barrierer Primære potentialer > Generelt er der ikke mange barrierer Skovgaard Museet bruges flittigt. > Deltagerne mangler dog café, når oplevelserne på museet skal fordøjes og diskuteres.. > Brugerne så gerne flere særudstillinger. > For mange mennesker til fernisering. > Ikke handicapvenligt. Påpeges af flere brugere. Brugere Viborg > Der er enighed om, at behovet er tæt på dækket. > Flere foredrag og events kunne dog tiltrække målgruppen.. 69
70 Primære barrierer Primære potentialer > Oplandsbrugerne minder generelt Brugere opland om Viborgbrugerne. Der er ikke mange barrierer for besøg på museet. > En forskel er dog afstanden til museet. Efter en lang uge eller arbejdsdag, kan det være svært at komme op af sofaen, og ind til Viborg og museet. > Endelig kan åbningstiderne være problematiske. Aftenåbning kunne være en mulighed ind imellem. > Potentialet ligger primært i mere af det gode: > Flere særudstillinger. > Flere ferniseringer. 70
71 Primære barrierer Primære potentialer 71 > Den mest markante barriere for Ikke-brugere Viborg ikke-brugerne i Viborg er uvidenhed: > Man ved ikke, hvad man kan forvente af et besøg på museet. Det gør det oplagt at vælge fra. > En upræcis markedsføring øget problemet. > Med usikkerheden kan det være svært at lokke andre med, og det er svært at komme alene af sted. > Ikke-brugerne opsøger ikke meget information selv. > Bruger ikke klassiske medier. > Events en grund til at komme. > involverende udstillinger. > Flere sanser i spil. > Flere kunstarter i spil. > Fortæl om gratis adgang. Gerne i begrænsede perioder/dage, så er der en grund til at komme.
72 Primære barrierer Primære potentialer > Barriererne for besøg på museet er Ikke-brugere Opland markante. > Der er for en stor del af målgruppen ikke interesse for kunst og museer i det hele taget. > Tiden bliver derfor prioriteret på andre fritidsaktiviteter eller på familien. > For nogle i målgruppen opleves museerne som utilgængelige. > Fordomme om kvaliteten på et lille museum. > Det primære potentiale ligger i større, unikke arrangementer eller udstillinger: > Store navne (dronningen, Bjørn Nørgaard ol.) 72
73 VIborgere: Bidragydere til udstillingen 73
74 Om deltagerne i undersøgelsen > I alt 8 interviews med bidragydere til udstillingen. > Rekrutteret gennem museets udbudte workshops og gennem museets frontpersonale (når bidragene blev indleveret) > Interviewet ad to omgang: Før og efter udstillingen. > Alder på deltagerne: år. > To mænd og seks kvinder. > Hovedparten af deltagerne er pensionerede eller på efterløn. To deltagere er i arbejde. > Kulturprofil: Primært interesserede i kunst. Derudover bredt kulturinteresserede. > Bruger museer aktivt. > Deltagerne er selv udøvende (hobby)kunstnere. > Langt hovedparten modtager, eller har modtaget undervisning i maleri (aftenskole mm.) 74
75 Motivation for at deltage i udstillingen Før udstillingen: >For de fleste er motivationen for at deltage selvudvikling. >Deltagerne vil gerne udvikle sig kunstnerisk, og derfor er deltagelse i workshoppen central. >For andre er det kombineret med en udfordring af sig selv: Tør jeg prøve kræfter med at lave portrætter? Lave akvarel? >Der ligger også et socialt element i workshoppen: Enten gennem at deltage med nogle man kender (veninder, børnebørn) eller fællesskabet på kurset. >Det er påfaldende, at deltagerne ikke selv italesætter oplevelsen ved at blive udstillet på museum. Efter udstillingen: >Efter udstillingen er den erindrede motivation langt hen ad vejen den samme som før. >Det er dog påfaldende, at oplevelsen omkring udstillingen har sat sine spor: >For flere deltagere har udfordringen ved at turde vise sit portræt for andre, været stor. >At se andres tekniske og kunstneriske løsninger har også været en motivation for at udstille. 75
76 Forventninger til deltagelsen > Primært personlige grunde: At dygtiggøre sig på workshop eller aftenskole, at blive undervist og sparre med undervisere og medkursister. > At udvikle sig kunstnerisk, og få mere selvtillid i arbejdet med maleriet. > Som udgangspunkt er det sjovt at blive bemærket på udstillingen, men der er ikke særlig mange forventninger til selve udstillingen. > Der er ikke forventninger om et bredt publikum til udstillingen, ud over de udstillende selv, og familie/bekendte. 76
77 Oplevelsen af at deltage > Bidragyderne til udstillingen har overordnet haft en god oplevelse med projektet. > Hovedparten har fået mere ud af at deltage, end de på forhånd forventede: > Workshops og arbejdet med portrætterne gav som forventet en god personlig udfordring til deltagerne, som direkte har udviklet deres arbejde med hobbymaleriet. > Ferniseringen, og oplevelsen ved at udstille offentligt har betydet overraskende meget for deltagerne. Især ferniseringen med deltagelse af rigtig mange kendte og ukendte Viborgensere var en god oplevelse. Deltagerne oplevede den fine fernisering som en anerkendelse af deres arbejde og bidrag til udstillingen. > Oveni anerkendelsen oplevede deltagerne et fællesskab med de andre udstillere. > Det var en ekstragevinst for deltagerne at kunne spejle sig i ligesindedes bidrag til udstillingen, både kendte og ukendte. > Deltagerne har kun oplevet positive tilbagemeldinger fra venner og bekendte, men kun de nærmeste har besøgt udstillingen. 77
78 Anex Analyse Rentemestervej København NV 78
Udvalgte findings, indledende fokusgrupper
Udvalgte findings, indledende fokusgrupper Skovgaard Museets brugerundersøgelse 2012-13 Metodisk setup og gennemførelse Undersøgelsen gennemføres som to faser (før og efter udstillingen VIborgere), med
Læs mereHvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn
Brugerundersøgelse november 2013 Hvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn 1 Brugerundersøgelse november 2013
Læs mereForskelle og fællesnævnere mellem lokale og na5onale besøgende
Kvalita5v brugerundersøgelse Den Gamle By December 2012 Forskelle og fællesnævnere mellem lokale og na5onale besøgende Personaer, udviklet idm. Brugerundersøgelse. Januar 2013 analyse > proces > udvikling
Læs mereEpinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Læs mereAftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper
Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Brugerundersøgelse på BRANDTS - september-december 2009 Lidt om undersøgelsen Formål > Hvem er det, der kommer torsdag aften? > Hvad motiverer gæsterne
Læs mereEffekten af en eventbaseret ungestrategi på BRANDTS
Effekten af en eventbaseret ungestrategi på BRANDTS Brugerundersøgelse 2011 1 Projektoversigt > Brugerundersøgelsen Effekten af en eventbaseret ungestrategi på BRANDTS afrapporteres gennem nærværende hovedrapport,
Læs mereViborg Stiftsmuseum december 2010. Viborg Stiftsmuseum. Brugerundersøgelse oktober 2010. Sprogskolen. analyse > proces > udvikling
Viborg Stiftsmuseum Brugerundersøgelse oktober 2010 Sprogskolen Lidt om undersøgelsen Tre afrapporteringer Sprogskoleelever Specialklasseelever Metodiske erfaringer Projektets overordnede mål > Målet med
Læs mereDanske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership
Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser
Læs mereFremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership
Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mere3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.
Læs mereNy udstilling på Hirtshals Museum Forundersøgelse blandt Hirtshals indbyggere
Brugerdialog Ny udstilling på Hirtshals Museum Forundersøgelse blandt Hirtshals indbyggere 1 analyser i oplevelsessamfundet Konklusioner 2 analyser i oplevelsessamfundet Konklusioner Oplevelse af lokalhistorie
Læs mereUnges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S
Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereSegmenter og landdistrikter
Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter
Læs mereSCULPTURE BY THE SEA 2011
SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mere1.1 Den kulturelle superbruger
1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at
Læs mereTÆT PÅ MAGIEN OFF ROAD FESTIVAL AARHUS % 45 % af publikum har gennemført enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse
TÆT PÅ MAGIEN OFF ROAD FESTIVAL AARHUS 2017 Publikumsundersøgelse PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF TÆT PÅ MAGIEN OFF ROAD FESTIVAL Delvist positiv 30% Meget positiv 65% Delvist negativ Neutral 3% Meget negativ
Læs mereKendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner
Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,
Læs mereViborg Stiftsmuseum februar Viborg Stiftsmuseum. Brugerundersøgelse februar Metodiske erfaringer. analyse > proces > udvikling
Viborg Stiftsmuseum Brugerundersøgelse februar 2011 Metodiske erfaringer Lidt om undersøgelsen Tre afrapporteringer Sprogskole-elever Specialklasseelever Metodiske erfaringer Projektets overordnede mål
Læs mereKunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11
Læs mereInternationale kulturturister i Danmark. VisitDenmark, 2019
Internationale kulturturister i Danmark VisitDenmark, 2019 1 Indhold 01 VisitDenmarks definition af en kulturturist 02 Udenlandske museumsbesøg 03 Udenlandske kulturturister i Danmark 04 Udvikling: 2017
Læs mereByernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland
Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført
Læs mereSkovgaard Museet. Formidling 2013/2014
Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev
Læs mereKvalitativ brugerundersøgelse H.C.Andersens hus & Fyrtøjet 2011. 1 analyser i oplevelsessamfundet
Kvalitativ brugerundersøgelse H.C.Andersens hus & Fyrtøjet 2011 1 Indhold 3 7 14 19 25 Lidt om undersøgelsen Analytisk opsummering Anbefalinger Metodisk setup Detailresultater 2 Lidt om undersøgelsen 3
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereÅrsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere
Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for
Læs mere1% er bosat i udlandet. 3% er bosat i det øvrige Danmark
Publikumsundersøgelse RETHINK REFORMATION FESTIVAL AARHUS 2017 PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF RETHINK REFORMATION FESTIVAL Meget positiv 70% Delvist positiv 2 Neutral 5% Delvist negativ 3% Meget negativ
Læs mereBORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011
BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor
Læs mereStatens Museum for Kunst
Statens Museum for Kunst beelser: 83 DEN NATIONALE BRUGERUNDERSØGELSE 7 INDLEDNING Kære Statens Museum for Kunst Denne rapport præsenterer årsresultaterne for den nationale brugerundersøgelse 7 på Statens
Læs mereKunstmuseet i Tønder, Museum Sønderjylland
Kunstmuseet i Tønder, Museum Sønderjylland beelser: 86 DEN NATIONALE BRUGERUNDERSØGELSE 7 INDLEDNING Kære Kunstmuseet i Tønder Denne rapport præsenterer årsresultaterne for den nationale brugerundersøgelse
Læs mereEvaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket
Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Konklusion: Det er generelt lykkedes projektbibliotekerne at få nye brugere på bibliotekerne, så alle har haft udbytte af at deltage
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereBygning, hjem, museum
Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereMuseet på Koldinghus. Antal besvarelser: 621 DEN NATIONALE BRUGERUNDERSØGELSE 2017
Museet på Koldinghus beelser: 6 DEN NATIONALE BRUGERUNDERSØGELSE 7 INDLEDNING Kære Museet på Koldinghus Denne rapport præsenterer årsresultaterne for den nationale brugerundersøgelse 7 på Museet på Koldinghus.
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereDe Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune
De Museer i Holstebro Kommune beelser: 76 DEN NATIONALE BRUGERUNDERSØGELSE 7 INDLEDNING Kære De Museer i Holstebro Kommune Denne rapport præsenterer årsresultaterne for den nationale brugerundersøgelse
Læs mereKvindemuseet. Antal besvarelser: 207 DEN NATIONALE BRUGERUNDERSØGELSE 2017
Kvindemuseet beelser: 7 DEN NATIONALE BRUGERUNDERSØGELSE 17 INDLEDNING Kære Kvindemuseet Denne rapport præsenterer årsresultaterne for den nationale brugerundersøgelse 17 på Kvindemuseet. Den nationale
Læs mere0% er bosat i udlandet. er bosat i det øvrige Danmark
Publikumsundersøgelse MOVE FOR LIFE LEMVIG AARHUS 2017 PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF MOVE FOR LIFE LEMVIG Delvist positiv 7% Delvist negativ Meget negativ 2% Meget positiv 9 Neutral MOVE FOR LIFE LEMVIG
Læs mereOpsamlende erfaringer fra workshops om Inklusion i foreninger
Opsamlende erfaringer fra workshops om Inklusion i foreninger 27. november 2017 og 15. januar 2018 Dette dokument omfatter ikke alle vores erfaringer med mangfoldig inklusion fra projektets start, men
Læs mereRapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram
Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:
Læs mereDen Gamle By. Antal besvarelser: 451
Den Gamle By beelser: 5 INDLEDNING Kære Den Gamle By Denne rapport præsenterer årsresultaterne for den nationale brugerundersøgelse 8 på Den Gamle By. Den nationale brugerundersøgelse sætter fokus på,
Læs mereDe faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013
De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation
Læs mereKunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11
Læs mereHorsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf
Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereFolkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse
Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,
Læs merePublikumsundersøgelse af Tæt på Magien - Off Road åbningen
Publikumsundersøgelse af Tæt på Magien - Off Road åbningen Publikums karakteristika Der er i alt 166 publikummer, som har besvaret undersøgelsen. Heraf er 65 % kvinder og gennemsnitsalderen er 42,2 år.
Læs merePUBLIKUMS- ANALYSE 2013
1 PUBLIKUMS- ANALYSE 2013 INTRODUKTION Mangfoldighedsfest Smag Verden Københavns Kommune har hvert år siden 2003 afholdt en event, der har til formål at sætte fokus på mangfoldighed og kulturel forskellighed.
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mere11% Er bosat i det øvrige Region Midtjylland. 4% er bosat i det øvrige Danmark
Publikumsundersøgelse JEG ER SPLITTERGAL AARHUS 2017 PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF JEG ER SPLITTERGAL Meget positiv 92% Delvist positiv 8% Delvist negativ Meget negativ Neutral JEG ER SPLITTERGAL SES
Læs mereKULTUR I KØGE KOMMUNE
KI K K KULTUR I KØGE KOMMUNE KIKK er Køge Kommunes nye kulturstrategi. KIKK skal skabe puls, impuls og udvikling af et allerede mangfoldigt kulturliv i Køge Kommune. Kulturstrategien tilvejebringes gennem
Læs mere"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".
Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereEvaluering Thomas C. Thulstrup
Fredag den 1. august 2014 dannede de smukke omgivelser ved Koldinghus for første gang rammen om den elektroniske endags chill-out festival Stella Polaris. Evaluering Foreningen MusikKolding planlagde og
Læs mereRapport om kulturtilbud for børn i Næstved Kommune
Rapport om kulturtilbud for børn i Næstved Kommune Spørgeskemaundersøgelse 2016 Indhold 1. Indledning..1 2. Kultur i dagtilbud..2 3. Kultur i SFO/skole.3 4. Kultur i fritiden.4 5. Tilfredshed..6 6. Fravalg
Læs mereGenerelle ideer til Messecenter Vesthimmerland
Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt
Læs mereCase: Messearrangør Sund Livstil
Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereOPSAMLING INPUT TIL KULTURPOLITIK
NOTAT JOURNALNUMMER SKREVET AF MORTEN SVARRE ANDERSEN OPSAMLING INPUT TIL KULTURPOLITIK Følgende opsamling opsummerer input fra aktører og borgere leveret på borgermødet d. 7. december i St. Tårnby Forsamlingshus
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereGlyptotekets strategi
Glyptotekets strategi 2018 2020 Glyptotekets strategi 2018 2020 Introduktion Glyptoteket har med sine enestående samlinger, sin historie og sin beliggenhed en aktuel mulighed for at forny sin position.
Læs mereARKEN. Antal besvarelser: 630 DEN NATIONALE BRUGERUNDERSØGELSE 2017
ARKEN beelser: 63 DEN NATIONALE BRUGERUNDERSØGELSE 27 INDLEDNING Kære ARKEN Denne rapport præsenterer årsresultaterne for den nationale brugerundersøgelse 27 på ARKEN. Den nationale brugerundersøgelse
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mere5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE?
Mange organisationer tror, at de skal tage imod alle de frivillige, der kommer til dem. Vi mener, at når du har brugt tid på at finde ud af, hvilke frivilligroller der er behov for, så er det også vigtigt,
Læs mereNationalmuseet (Prinsens Palæ)
Nationalmuseet (Prinsens Palæ) beelser:.645 DEN NATIONALE BRUGERUNDERSØGELSE 27 INDLEDNING Kære Nationalmuseet (Prinsens Palæ) Denne rapport præsenterer årsresultaterne for den nationale brugerundersøgelse
Læs mereGode råd til samarbejdet med ambassadører
Gode råd til samarbejdet med ambassadører Guide til landsdelskonsulenter Marts 2016 Denne guides indhold Formål Din opgave som landsdelskonsulent Ambassadøren Ambassadøren Ambassadørens opgave Tre eksempler
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereASSENS KOMMUNE. Ansøgning om tilskud til kulturelle aktiviteter - De frie Kulturmidler. Assens Kommune Rådhus Alle Assens.
ASSENS KOMMUNE Assens Kommune Rådhus Alle 5 5610 Assens Dato 24.02.2017 Ansøgning om tilskud til kulturelle aktiviteter - De frie Kulturmidler Aktivitet Overskrift Sted for afholdelse Dato for afholdelse
Læs mereFolkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk
Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:
Læs mereDIGITAL MARKEDSFØRING
DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music
Læs mereOdder Kommunale Musikskole
Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen
Læs mereBILAG 3 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 DANSK. 1.Hvor bor du? (notér land) 2.Giv en samlet vurdering af din oplevelse på en skala fra 1 til 10 (Sæt kryds)
BILAG 3 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 1.Hvor bor du? (notér land) 2.Giv en samlet vurdering af din oplevelse på en skala fra 1 til 10 DÅRLIG GOD 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 3.Bedøm din oplevelse i dag på en skala fra
Læs mereHandleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet
Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs mereHPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,
HPV Nyhedsbrev #4 Kære alle, Mens vi venter på foråret, har vi skrevet Nyhedsbrev #4 fra indsatsen Stop HPV stop livmoderhalskræft. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest er det blevet besluttet,
Læs mereGodt Job-kampagne. Lanceres i uge 37
KOMMUNIKATIONSKIT Godt Job-kampagne Lanceres i uge 37 Vi er alle sammen afhængige af, at der er mennesker, som har lyst til at arbejde som lagermedarbejdere, renovationsmedarbejdere og rengøringsassistenter.
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste
Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse
Læs mereSorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser
Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge
Læs mereNotat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.
Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat
Læs mereRapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014
Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsen er udsendt via e-mail, til Ringsted Kommunes Borgerpanel. Deltagernes
Læs mereUndervisning på J.F. Willumsens Museum 2013
Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,
Læs mereVALG AF KANDIDAT TIL DEN FYNSKE KULTURPRIS Hvorfor skal kandidaten indstilles til Den Fynske Kulturpris 2019?
VALG AF KANDIDAT TIL DEN FYNSKE KULTURPRIS 2019 Navnet på kandidaten Hvorfor skal kandidaten indstilles til Den Fynske Kulturpris 2019? Kultur på Recept Kultur på Recept er et unikt tilbud for Nyborg Kommunes
Læs mereFortidens ansigter projiceret levende formidling
Rapport: Fortidens ansigter projiceret levende formidling Et samarbejdsprojekt mellem Ringkøbing-Skjern Museum og Museet for Varde By og Omegn. Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.42-03-0025 Kontaktperson:
Læs mereKØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
Læs mereSpørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281
18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereKUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereBOLLYWOOD BEATS AND BIG BAND GLOW OF BENARES AARHUS % 62 % af publikum har gennemført enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse
BOLLYWOOD BEATS AND BIG BAND GLOW OF BENARES AARHUS 2017 Publikumsundersøgelse PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF BOLLYWOOD BEATS Meget positiv 80% Delvist positiv 17% Delvist negativ Neutral Meget negativ
Læs mereKulturpolitik Brønderslev Kommune 2014
Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020
Læs mereBilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?
Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en
Læs mereKUNSTMUSEET REVISITED
REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger
Læs mereDansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017
Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en
Læs mereFarver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost
Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret
Læs mere