Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Universitetshospital og Syddansk universitet. Årsrapport År 1: Opstart og strategiarbejde

Transkript

1 Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Universitetshospital og Syddansk universitet Årsrapport 2014 År 1: Opstart og strategiarbejde

2 Indhold FORORD 4 INNOVATIONSSTRATEGI FOR ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL 5 DANMARKS STØRSTE FORSKNINGSENHED I TELEMEDICIN 6 SAMFUNDSVIDENSKABELIG FORSKNINGSLEDER KRISTIAN KIDHOLM 7 KLINISK FORSKNINGSLEDER JANE CLEMENSEN 8 FORSKERANSÆTTELSER 9 JAN STENER JØRGENSEN, PROFESSOR 9 BJARKE LUND SØRENSEN, LEKTOR 9 ANTHONY SMITH, ADJUNGERET PROFESSOR 10 IGANGVÆRENDE PH.D.-STUDIER TILKNYTTET CIMT 11 EVENTS 13 ÅBNINGSEVENT 24. JANUAR 13 INNOVATIONSWORKSHOP 13 NATIONALT SEMINAR OM UDVIKLING AF CHECKLISTE TIL VURDERING AF TELEMEDICIN (MINI- MAST) 14 TEMAEFTERMIDDAG OM DATA MINING 15 NATIONAL KONFERENCE 15 PH.D.-MØDER 15 INTERNATIONALE AKTIVITETER 15 AFSLUTTEDE INNOVATIONSPROJEKTER 17 SUSTAINS 17 3D-SÅRKAMERA 17 COLLIN 18 APPLIED HEALTH 18 HEALTH GAMES 19 NERVECENTRE 19 GOOGLE GLASS 20 MOMENTUM 20 EPATCH 21

3 AFSLUTTEDE MTV-PROJEKTER 22 ERFARINGSOPSAMLING VED UDBREDELSE AF TELEMEDICINSK HJEMMEMONITORERING 22 CIS AN: CRITICAL INFORMATION SYSTEM ANÆSTESI 22 MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AF NERVECENTRE IT-SYSTEM TIL OPGAVESTYRING 22 OBSERVATIONSSENGESTUE PÅ LUNGEMEDICINSK AFDELING J 22 MTV OM ORGANISERING AF HJERTESTOPUNDERVISNING 23 MTV AF HOSPITALSBASERET FORLØBSKOORDINATION 23 EVIDENSGENNEMGANG AF ANVENDELSEN AF PET/CT I REGION SYDDANMARK 23 NYE INNOVATIONSPROJEKTER 24 MASTERMIND 24 UNWIRED HEALTH 24 INNOVATIVT INDKØB AF INTEGREREDE APPS TIL HJERTEPATIENTER 25 BEYOND SILOS 25 CAREWELL 26 VIDEOKAPSEL TIL TARMSCREENING 26 NYE MTV-PROJEKTER 27 LITTERATURSTUDIE: EFFEKTEN AF LEAN TIL FORBEDRING AF KLINISKE ARBEJDSGANGE PÅ SYGEHUSE 27 BOOKPLAN/CETREA SURGICAL 27 FORVENTNINGER TIL 2015 OG FREM 28 3

4 Forord Jeg er stolt af at kunne præsentere CIMTs første årsberetning har været et spændende og travlt år. Siden den officielle åbning i januar er udviklingen gået hurtigt. Vi er i fuld gang med at strukturere og udbygge forskningsenheden, som allerede nu er Danmarks største telemedicinske forskningsenhed. Vi har udnævnt forskningsledere for henholdsvis det samfundsfaglige og det sundhedsfaglige område, og forventer snart at kunne byde en forskningsleder for det tekniske område velkommen. Desuden har vi ansat 3 nye seniorforskere, som hver især bringer deres ekspertise ind i centeret. Vi forventer de kan bidrage på flere måder; ph.d.-vejledning, projektbeskrivelser og -ansøgninger samt klinisk forankring af afprøvning og implementering af ny teknologi. Flere seniorforskere er på vej i På projekt- og implementeringssiden har vi afsluttet en lang række Innovations- og MTV-projekter og også igangsat en række nye projekter. Du kan læse om disse i denne rapport samt på vores hjemmeside Derudover har 2014 også i høj grad betydet indtoget af apps til mobile enheder på OUH. Især app'en Mit Forløb, som giver patienter nye muligheder for at finde information og kommunikere med de kliniske afdelinger, er blevet en stor succes. App'en blev udviklet som en del af et innovationsprojekt støttet af Syddansk Vækstforum og EU, og byggede især på ph.d.-studerende Dorthe Boe Danbjørgs forskning fra barselsafsnittet på OUH Svendborg. I 2015 rulles app'en ud på flere afdelinger på OUH og andre sygehuse i regionen. Betydningen af, at der er evidens for effekten af de nye metoder der eventuelt indføres, er voksende. Vi har i årets løb set flere uventede resultater, der både har betydning for patienterne og for driftsfinansieringen. Medicinske teknologivurderinger med et særligt fokus på ny sundhedsteknologi (MAST-modellen) er nødvendige, også i repeterende form som løbende opfølgning, blandt andet fordi egentlige driftsløsninger, der følger i kølvandet på randomiserede projekter, ofte viser nye eller andre resultater. Dette skal derfor også være en opfordring til samarbejdspartnere, både internt, men også udefra, om at benytte sig af tilbuddet om at samarbejde med CIMT og Innovationsrådet på OUH. Blandt højdepunkterne i 2014 var CIMTs første nationale innovationskonference, som blev afholdt på Hindsgavl i november. En række højtprofilerede oplægsholdere fra ind- og udland gav deres bud på aktuelle emner inden for innovationsområdet. Konferencen lagde vægt på opnåede resultater, og da dagen var gået, sad vi med følelsen af, at CIMT er på vej i den rigtige retning. Tidligere på året afholdt CIMT en innovationsworkshop, hvor repræsentanter for alle kliniske afdelinger og en lang række samarbejdspartnere var inviteret med for at give deres input til en kommende innovationsstrategi for OUH, som vi glæder os til snart at præsentere. God fornøjelse med årsrapporten. Peder Jest Direktør på OUH, Formand for Innovationsrådet 4

5 Innovationsstrategi for Odense Universitetshospital I regi af Forskningsrådet ved Odense Universitetshospital er der i 2014 blevet arbejdet på at udvikle en innovationsstrategi, som skal udpege den retning, innovationsindsatsen på OUH skal bevæge sig i. Innovationsrådet har haft en række gode diskussioner omkring indholdet i strategien, som skal fastsætte mål, virkemidler, milepæle og succeskriterier for innovationsindsatsen. Desuden blev der i foråret 2014 afholdt en innovationsworkshop, hvor samtlige afdelinger på OUH var inviteret med for at bidrage med nye input. I de kommende år vil udvikling i demografi og sygdomsmønstre forandre de forhold, vi arbejder under. Samtidig skal vi gøre os klar til de ændrede rammer for patientbehandling, vil følge af overgangen til Nyt OUH. Innovation er ikke målet i sig selv, men et middel til at sikre den bedste behandling for patienterne, og udnytte nye muligheder. Innovationsstrategien skal ses om et redskab til at klare udfordringer og løse problemer. Det forventes, at innovation overordnet kan bruges til at gavne på 3 områder: først og fremmest patienterne, men også det kliniske personale og organisationen som helhed. Det bliver OUHs først innovationsstrategi, men innovationsindsatsen og -tankegangen er ikke ny på OUH. Igennem en årrække har innovationsområdet udviklet sig, og i dag er en række konsulenter, forskere og ph.d.-studerende samlet i Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, hvorfra arbejdet med strategien koordineres. Som virkemiddel er det planen at skabe økonomiske rammer for innovationsprojekter, således at der kan frigøres tid i afdelingerne til at arbejde med innovation i et klinisk miljø. For innovationsrådet vil dette blive et redskab til at skabe incitamenter for at bevæge innovationsindsatsen i den retning, strategien peger. Vi ønsker at skabe plads til at ansætte forskere på alle niveauer, der skal arbejde med innovation, og ikke mindst dokumentation af effekterne. Seniorforskere skal bidrage til projekter og tilbyde vejledning af f.eks. ph.d.- studerende. Det tætte samarbejde mellem OUH og SDU skal udvides og omfatte flere institutter end de hidtidige, der primært har hørt til under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Samtidig lægges op til udvidet samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, herunder UCL og EAL. En anden samarbejdsvinkel, som innovationsstrategien kommer til at lægge op til, er samarbejde med private parter, som ønsker at udvikle og afprøve nye teknologier tæt på patienter og hospitalsmiljø. Succeskriterier er blevet diskuteret indgående. Et innovativt miljø kræver en vis risikovillighed. Ikke alle idéer kan forventes omsat til praksis. Nogle idéer må lade livet inden de når så vidt, men en vigtig del af en innovationskultur er en konstant cyklus af idégenerering, udvikling, afprøvning og vurdering. Blandt de succeskriterier, der kan gøres målbare, er antallet af konkret initiativer, fx Antal årlige henvendelser om ideer til nye innovationsprojekter Antal nye ideer, der sættes i proces om året Antal ph.d.-forløb, der sættes i gang om året Antal anmodninger om design af forskningsprojekt om året fra regionens øvrige sygehuse/ sundhedsdirektionen Vi ser frem til at præsentere den færdige strategi i løbet af

6 Danmarks største forskningsenhed i telemedicin Siden etablering af CIMT i januar 2014 har vi arbejdet på at oprette en solid forskningsenhed i innovative medicinske teknologier på OUH. Vi er kommet langt, og der er pt tilknyttet 14 ph.d.- studerende til forskningsenhedens ph.d.-netværk. Som det fremgår senere i denne årsberetning er ansættelse af en række seniorforskere nu også ved at være på plads. Dermed er OUH faktisk blevet hjemsted for Danmarks største forskningsenhed i telemedicin, idet flertallet af forskere i enheden arbejder med udvikling og evaluering af telemedicinske interventioner! Vi har mange udfordringer i forskningsenheden. Den ene er, at vores forskningsfelt "innovative medicinske teknologier" er bredt. Lige nu er vores forskning primært fokuseret på telemedicinske interventioner, men også nye teknologier som sundheds-apps og sundheds-it systemer, som ikke nødvendigvis er telemedicin, indgår i forskningen. I løbet af 2015 skal vi også igangsætte forskning i LEAN og organisationsudvikling på sygehusene. Den anden udfordring er, at nye medicinske teknologier har mange typer af effekter, dvs. der kan både være kliniske effekter på patienternes helbred, effekter på patientoplevelse og -tilfredshed, effekter på medarbejdere og arbejdsmiljø, tekniske aspekter fx vedr. integration af IT-systemer, effekter på patientsikkerhed samt økonomiske, etiske og juridiske aspekter. Derfor har forskerne i CIMT mange forskellige fagligheder, og blandt de ph.d.-studerende er der både læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ingeniører, folkesundhedskandidater og økonomer. Det giver anledning til mange spændende diskussioner, og at der stilles spørgsmål ved tilgange og forskningsmetoder, som nogle finder selvfølgelige, men som andre er kritiske overfor. Selvom det kan være krævende for den enkelte forsker, er det er netop en af styrkerne ved CIMT. Den tredje udfordring er fravær af en stor og stærk forskningstradition. Forskning i innovative medicinske teknologier som telemedicin er forholdsvist ny. Som editoren på Journal of Telemedicine and Telecare for nyligt påpegede, er forskningen stadig præget af små studier med små stikprøver af patienter og artikler med anekdotisk karakter. Så der er meget, vi stadig ikke ved om bl.a. effekten af telemedicin. Men det er jo på den anden side en fantastisk udfordring: At være med til at lave de første gode videnskabelige studier og dermed sætte rammerne for de næste mange års forskning. Et eksempel herpå er studiet af telemedicinsk sårvurdering af ph.d.- studerende Benjamin Schnack Rasmussen, som vil sætte nye standarder for brugen af telemedicin i behandling af patienter med alvorlige sår i Danmark og i udlandet. Et andet eksempel er udviklingen af evalueringsmodellen MAST (Model for ASsessment of Telemedicine), som i dag er den mest anvendte ramme for forskning i effekt af telemedicin i EU. For at styrke forskningen i CIMT er vi også gået i gang med etablering af relationer til forskere nationalt og internationalt. Vi har bl.a. etableret samarbejde med forskere ved Laboratory for Telehealth & Telerehabilitation ved Ålborg Universitet og ved DTU Management Engineering, ligesom CIMT siden efteråret 2014 indgår i Translantic Telemedicine Research Network med forskere fra Californien. Produktionen af peer reviewede videnskabelige publikationer fra CIMT er i 2014 på 8 artikler. Hertil kommer en række andre publikationer og mere end 20 præsentationer på videnskabelige konferencer. Det er en start, og viser at vi er godt i gang med forskningen i innovative medicinske teknologier på OUH, men der er meget mere på vej i 2015! Kristian Kidholm, Forskningsleder i CIMT 6

7 Samfundsvidenskabelig Forskningsleder Kristian Kidholm I mit arbejde som forskningsleder i CIMT er en af mine roller at holde overblik over vores forskningsaktiviteter og bistå forskere og ph.d.- studerende, som har fokus på innovative medicinske teknologier på OUH. Og det er ikke altid en nem opgave. For innovativ medicinsk teknologi er i praksis mange former for teknologier, som involverer mange forskellige videnskabelige discipliner. Indtil videre har vi mest haft fokus på telemedicin og sundheds-it-systemer, men det er stadig et bredt felt af interventioner og systemer til meget forskellige patientgrupper. Derfor er forskningsaktiviteterne i CIMT meget forskellige. Fra store randomiserede effektstudier til observationsstudier med 8 patienter. Fra økonomiske analyser af samfundets udgifter per patient til interviewstudier med klinisk personale. Fra studier af ældre patienter med KOL og høj dødelighed til studier af gravide unge kvinder. For at håndtere denne mangfoldighed af projekter og forskningsmetoder deler Jane Clemensen og jeg forskningslederfunktionen i CIMT. Samtidig kan vi og de ph.d.-studerende trække på de kliniske og tekniske specialister, som vi i løbet af 2014 og 2015 har ansat og vil ansætte i CIMT. Men der er også mange problemstillinger, som er fælles for forskerne i CIMT, fx hvilke telemedicinske tidskrifter og konferencer er bedst til min forskning, er der andre på SDU som arbejder med dette emne, hvor kan jeg få hjælp til statistikken, hvem ved noget om sundhedsøkonomi og organisationsanalyse, hvem kan vurdere de juridiske aspekter i min forskning, hvordan sikrer man at afdelingen implementerer behandlingen, når forskningsprojektet slutter osv. osv. Det forsøger vi at hjælpe med som forskningsledere. Min baggrund for at løse disse opgaver er primært 12 års ansættelse som MTV-konsulent på OUH, hvor jeg har hjulpet klinisk personale med at gennemføre MTV af nye behandlinger og teknologier. Jeg er også ph.d. og lektor i sundhedsøkonomi på COHERE på SDU, med særligt fokus på økonomiske analyser af telemedicin. På nuværende tidspunkt er jeg medvejleder for tre ph.d.- studerende; Anne-Kirstine Dyrvig, Iben Fasterholdt og Kathrine Rayce. Min egen forskning har hidtil mest haft fokus på udvikling af MAST (Model of ASsessment of Telemedicine), som er en model eller ramme for evaluering af telemedicin. Modellen er i dag den mest udbredte evalueringsmodel for telemedicin i Europa, og anvendes i 5 større EU-projekter med mere end patienter i alt. I Danmark er modellen beskrevet i nationale og regionale telemedicinstrategier, og senest er en kort checkliste til vurdering af telemedicin (også kaldet mini-mast) blevet anbefalet af Koordinationsgruppen for telemedicin, som grundlaget for regioners og kommuners beslutninger om ibrugtagning af telemedicin. Min tid går også med evaluering af telemedicin i internationale projekter, idet jeg er arbejdspakkeleder for evaluering i projekterne Renewing Health, United4Health og Patient@home. I det daglige har jeg kontor i Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV i Kløvervænget 8, 3. sal. Så kik forbi, hvis du vil drøfte mulighederne for forskning i innovative medicinske teknologier på OUH og indgå i forskningsenheden i CIMT! 7

8 Klinisk Forskningsleder Jane Clemensen Jane Clemensen er lektor og klinisk forskningsleder i CIMT. Hun har på nuværende tidspunkt 5 ph.d.-studerende tilknyttet, hvoraf hun er hovedvejleder for de 3. Desuden er hun en af de ansvarlige for den nye kandidatuddannelse i klinisk sygepleje, cand.cur., som startede på SDU i september JC sidder i ledelsesgruppen for uddannelse og er ansvarlig for modulet om sundhedsteknologi (10 ECTS). Jane er også konstitueret centerchef for Syddansk Forskningscenter for Klinisk Sygepleje: SFKS. Forskningsaktiviteter Ph.d.-studerende: Hovedvejleder for Kristina Garne Holm: "Tidligt hjemmeophold: Anvendelse af telemedicin for forældre til præmature børn indlagt i eget hjem" Medvejledere: overlæge Gitte Zachariasen afd. H, Anne Brødsgaard, ekstern lektor, Hvidovre Hospital afd Hovedvejleder for Pernille Ravn Jakobsen: "Mobil sundhedsteknologi et tilbud til postmenopausale kvinder, der får konstateret osteoporose" Medvejledere: Pernille Hermann, overlæge afd. M, OUH, Jens Søndergaard, professor almen medicin, SDU og Uffe Kock Wiil, professor, ph.d.; Mærsk McKinney Møller instituttet, Syddansk Universitet. Hovedvejleder for Charlotte Myhre Jensen: "Telemedicin som en mulighed for optimering af ortopædkirurgisk patientforløb specifikt til patienter indlagt og operativt behandlet for osteoporotisk hoftefraktur hvor der dermed skabes patient empowerment" Medvejleder: Professor Søren Overgaard, afd. O, OUH og Uffe Kock Wiil, professor, ph.d.; Mærsk McKinney Møller instituttet, Syddansk Universitet. Medvejleder for ph.d.-studerende Dorthe Boe Danbjørg: "Telemedicin som et alternativ til barselskvinder" Hovedvejleder: Professor Lis Wagner, medvejleder: Overlæge afd. D Bjarne Rønde. Medvejleder for Carl Brandt, Institut for Sundhedstjenesteforskning: "Langtidseffekten af Interaktiv online diætist Vægttabsrådgivning i Almen praksis (LIVA) Et randomiseret kontrolleret studie". Hovedvejleder: Professor Jens Søndergaard Jane Clemensen arbejder med et forskningsdesignet Participatory Design (PD), hvor hensigten er - med udgangspunkt i kliniske problemstillinger - at udvikle teknologier, der således kan ændre de sundhedsservices vi tilbyder. Eksempelvis vil et forskningsprojekt kunne udmønte sig i at patienten kan modtage ydelser hjemme i stedet for på hospitalet. Participatory Design er et kendt design inden for især datalogien og har vist sig at være et hensigtsmæssigt forskningsdesign inden for sundhedsteknologien. Jane applicerede for første gang designet i en sundhedsvidenskabelig kontekst i 2003 igennem hendes ph.d.-projekt, som blev udført på datalogisk institut (Alexandra Instituttet) i Aarhus. Andre forskningsaktiviteter: Jane er tilknyttet TOF-projektet (Tidlig Opsporing og Forebyggelse), som er en systematisk og tidlig opsporing af livsstilsrisikofaktorer og målrettet sundhedsfremme og forebyggelse af kronisk sygdom i primærsektoren. Projektet ledes af professor Jens Søndergaard, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU. 8

9 Forskeransættelser Region Syddanmark har bevilget 1,5 mio. kr. årligt til et sundhedsvidenskabeligt professorat i CIMT. For at dække sundhedsområdet så bredt som muligt er bevillingen blevet delt op i en række deltidsprofessorater. I 2014 blev 2 forskere knyttet til CIMT, og der er mindst 2 mere på vej i Derudover har CIMT en naturlig forbindelse til en lang række nationale og internationale forskere, som allerede er tilknyttet CIMTs institutter på SDU. CIMT arbejder desuden på at tilknytte en række adjungerede internationale professorer med viden om medicinsk teknologi. Den første kom i 2014, den næste er på vej, og flere ventes at følge i de kommende år. Forskerne forventes at bidrage til arbejdet i CIMT ved at levere viden og inspiration til relevante projekter, forestå vejledning af yngre forskere og ph.d.-studerende samt efter behov medvirke ved relevante projektansøgninger. I 2014 blev følgende forskere tilknyttet CIMT: Jan Stener Jørgensen, professor Professor, specialeansvarlig overlæge, Gynækologisk Obstetrisk Afd. D, OUH. Medlem af Innovationsrådet, OUH. Jan Stener Jørgensen har været faglig leder af det obstetriske område på OUH siden Han leder den obstetriske forskningsenhed på OUH og vejleder ph.d.-studerende bl.a. inden for ehealth-området. På OUH sidder Jan Stener i såvel Forskningsrådet som Innovationsrådet. Han har siddet i utallige nationale og internationale styregrupper og komiteer indenfor sit fagområde og har et meget stort internationalt netværkssamarbejde, ligesom han har arrangeret og været vært for flere internationale videnskabelige kongresser. Jan Stener Jørgensen arbejder med innovation inden for det prænatale område, implementering af innovation i klinikken, klinisk drevet innovation og uddannelsessamarbejde. Han har bl.a. været en af drivkræfterne bag Innoevent-samarbejdet med Erhvervsakademiet Lillebælt gennem flere år, og har sørget for at innovative idéer fra studerende har fået mulighed for at blive afprøvet i den kliniske hverdag på OUH. Bjarke Lund Sørensen, lektor Bjarke Lund Sørensen, speciallæge i gynækologi og obstetrik, ph.d., lektor, arbejder inden for to hovedområder, hvor mhealth er centralt i begge: 1) Quality Assurance of Emergency Obstetric Care in developing countries 2) Pelvic Organ Disorders. Bjarke Lund Sørensen har arbejdet med criterion based audit, der går ud på at opstille få, enkle, realistiske og relevante kriterier for klinisk håndtering af en komplikation som f.eks. blødning, abort, svangerskabsforgiftning eller dødsfald. Ideelt fungerer audit, så det giver 9

10 konstruktiv feedback til sundhedsarbejdere. Som kvalitetssikring er det et godt supplement til klinisk træning. 1) Bjarke har i samarbejde med Maternity Foundation og kollegaen Stine Lund (Københavns Universitet) udviklet The Safe Delivery App til smartphones. App'en indeholder tegnefilmsinstruktioner i håndtering af akutte obstetriske situationer, og er aktuelt ved at blive testet i to randomiserede kliniske forsøg i hhv. Etiopien og Ghana. Formålet med app'en er at forberede sundhedsmedarbejdere i udviklingslande på at håndtere fødselskomplikationer, der ofte opstår uventet og håndteres i den perifere del af sundhedssystemet, hvor traditionel træning og vejledning ikke når ud. Den færdige app bliver lanceret til Mors Dag 2015 med deltagelse af bl.a. HKH Kronprinsesse Mary, og bliver efterfølgende implementeret i flere lande i Afrika, bl.a. Tanzania og Uganda. Flere forskningsprojekter vil være knyttet hertil. Den første version af app en til android kan hentes her: 2) I samarbejde med en forskningsgruppe baseret på Næstved sygehus er Bjarke Lund Sørensen i gang med at udvikle en app til forebyggelse og behandling af urininkontinens dels hos gravide kvinder i Danmark, dels hos kvinder med diagnosticeret inkontinens i Danmark og Tyskland og endvidere en tegnefilmsinstruktion til instruktion i bækkenbundsøvelser hos kvinder med inkontinens og andre bækkenbundsproblemer i Tanzania og andre lavindkomstlande. Bjarke Lund Sørensen indgår desuden i et projekt ledet af professor Vibeke Rasch (OUH/SDU) om bækkenbundslidelser hos kvinder i Tanzania (PEDITA). Anthony Smith, adjungeret professor Anthony Smith er lektor og vicedirektør for University of Queensland s Centre for Online Health på the Royal Children s Hospital ( Han er desuden adjungeret lektor ved Queensland Children's Medical Research Institute. Anthony Smith har mere end 15 års forskningserfaring inden for anvendelse af nye telemedicinske tiltag til fordel for patienter og klinikere i tyndt befolkede egne af Queensland, Australien. In 2004 opnåede han en medicinsk ph.d.-grad ved at undersøge feasibility og cost-effectiveness ved et nyt telepsykiatrisk tilbud i Queensland. Tidligere har Anthony Smith i mere end 10 år arbejdet som sygeplejerske med speciale inden for pædiatri og børns sundhed. CIMT har fået kr. fra OUHs Internationaliseringspulje til finansiering af tilknytningen af Anthony Smith. 10

11 Igangværende ph.d.-studier tilknyttet CIMT Forsker Titel på projekt Type Afsluttes Benjamin Schnack Rasmussen, MD EFE Endocrine Elite Research Centre,Dept. of Endocrinology and Metabolism, OUH Telemedicine Consultations for Treatment of Diabetic Foot Ulcers in the Region of Southern Denmark a Randomized Prospective Study. Tillægsprojekt: A Feasibility Study on the Development of 3D Imaging Ulcer Camera. Klinisk Efterår 2015 Dorthe Boe Danbjørg, Sygeplejerske. Klinisk Institut, Enheden for Sygeplejeforskning. OUH Svendborg, Gynækologisk/ Obstetrisk afdeling. Anne-Kirstine Dyrvig, cand.scient.san.publ., Sektionen for LEAN og Innovation, CIMT, OUH Mette Maria Skjøth, HD(O), Afdelingssygeplejerske. Klinisk Institut, Enheden for Sygeplejeforskning. OUH, Gynækologisk/Obstetrisk Afd. Thomas Schmidt Mc-Kinney Møller Institutet, Teknisk Fakultet, SDU. Ph.d.'en er delvist finansieret af Patient@Home-projektet. Isabelle Mairey, Cand.oecon. Centre of health economic research (COHERE), SDU. Iben Fasterholdt, MTVkonsulent, cand.oecon. Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV, OUH Carl Brandt, Læge SDU, Forskningsenheden for Almen Praksis Kristina Garne Holm, Cand. Cur, Klinisk sygeplejespecialist Klinisk Institut, SDU. HCA Forskning, HCA Børnehospital, OUH. Telemedicine a possibility for women, who are discharged early after childbirth? An action research Project. Transferability of Results of Multidisciplinary Evaluations of Telemedicine - COPD Briefcase as a Study Case. Anvendelse af ehealth i kommunikationen med patienter om prænataldiagnostik. Identification of patients at risk and patients in need in an acute setting. (Studiet er et parløb mellem MMMI og Akutforskningsenheden ved OUHs Fælles Akutmodtagelse) På forkant med sundhed (Economics of telemedicine) En model til tidlig forecast af forventet afkast af nye innovative medicinske teknologier på danske hospitaler. Case: telemedicinsk patientkuffert Langtidseffekten af Interaktiv online diætist Vægttabsrådgivning i Almen praksis (LIVA) Et randomiseret kontrolleret studie. (Online Diætist i Almen Praksis) Tidligt hjemmeophold: Anvendelse af telemedicin for forældre til præmature børn indlagt i eget hjem Klinisk sygepleje, patientkommunikation Samfundsvidenskabelig Klinisk sygepleje, patientkommunikation Teknisk, data. Fokus på klinisk outcome (Afhandling afleveret februar 2015). Forår 2015 (Afhandling afleveret 2014) Efterår (Afhandling afleveret feb. 2015) 2015 Økonomisk 2015 Samfundsvidenskabelig, økonomisk Klinisk, almen praksis. Klinisk, organisatorisk

12 Pernille Ravn Jakobsen, cand.scient.san.publ. Klinisk Institut, SDU. konsulent ved Forskning og Udvikling, University College Syddanmark Charlotte Myhre Jensen Klinisk Institut, SDU. Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH. Anette Tanderup, MD Forskningsenheden for Geriatri, SDU. Geriatrisk Afd. OUH Svendborg. Ph.d.'en er delvist finansieret af Lars Bruun Larsen, MD, cand.scient.san.publ. DAK-E (Dansk almenmedicinsk KvalitetsEnhed), Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Kathrine Rayce, Cand.scient.san, innovationskonsulent Sektionen for LEAN og Innovation, OUH Mobil sundhedsteknologi et tilbud til postmenopausale kvinder, der får konstateret osteoporose? Et Samarbejde mellem osteoporoseklinikken på OUH og almen praksis i region Syddanmark. Telemedicin som en mulighed for optimering af ortopædkirurgisk patientforløb specifikt til patienter indlagt og operativt behandlet for osteoporotisk hoftefraktur hvor der dermed skabes patient empowerment Hospital i Hjemmet - Feasibility af et telemedicinsk understøttet hospital i hjemmet til indlæggelse af akutte geriatriske patienter Tidlig opsporing og forebyggelse. Et forsknings- og samarbejdsprojekt i Region Syddanmark med fokus på at skabe sunde vaner og opspore og forebygge livsstilsrelaterede sygdomme hos årige borgere gennem en indsats hos almen praksis og kommunerne Telemedicinsk træning i et hverdagsperspektiv for kronisk syge KOLpatienter: et tværsektorielt studie Klinisk, organisatorisk 2017 Klinisk 2017 Klinisk, organisatorisk Organisatorisk, klinisk forebyggelse Klinisk, kvalitativt studie (Studiet er godkendt af SDU, men finansieringen er ikke helt på plads). De ph.d.-studerende var en vigtig del af CIMTs åbningsarrangement i januar, hvor flere var til stede med posters for at fortælle om deres projekter, og Benjamin Schnack Rasmussen præsenterede sit projekt om telemedicin for patienter med diabetiske fodsår som en del af dagens program. 12

13 Events En af CIMTs opgaver er at skabe netværk og facilitere videndeling blandt de folk på OUH og SDU, der til daglig beskæftiger sig med innovativ brug af ny teknologi, og derfor har der i årets løb været afholdt en række events, der understøtter dette. Åbningsevent 24. januar Fredag d. 24. januar blev CIMT officielt indviet ved arrangement og fejring på OUH. Et af CIMTs formål er at gøre OUH og SDUs forskning i sundhedsteknologi mere tydelig i Danmark og internationalt, og netop med den baggrund var nøglepersoner fra CIMTs internationale netværk var på talerlisten ved åbningen adjungeret professor på SDU Kevin Dean, af British Health Service i november 2013 placeret blandt the 50 Top Innovators i England samt Professor George Crooks fra den nationale sundhedsmyndighed NHS i Skotland og Line Linstad, afdelingsleder i Nasjonalt Senter for Samhandling og Telemedisin, Tromsø. Til arrangementet talte også Stephanie Lose, medlem af regionsrådet for Venstre, og direktør på OUH Peder Jest. Fokus i begge taler var på det nye CIMT-baserede, samarbejde mellem hospital og universitet og de mange innovationsprojekter og ph.d.-studier, der nu er lagt ind under CIMT, og som forhåbentlig vil få selskab af mange flere i de kommende år. "Centret skal etablere samarbejde mellem forskere på SDU med viden om nye teknologier og klinikere på OUH med kendskab til patienters behov. På den måde bliver centret en katalysator for udvikling og ibrugtagning af nye teknologier på OUH", sagde Peder Jest, som bød velkommen i sin egenskab af formand for det nye Innovationsråd, som bl.a. består af repræsentanter fra ledelserne på OUH og SDU. Innovationsworkshop Som et led i arbejdet med at udforme en innovationsstrategi, som CIMT skal bygge sit arbejde på, afholdtes i maj måned en workshop med deltagelse af alle CIMTs interessenter; hospitalsledere, forskere fra SDU, klinisk personale fra OUH, MTV-konsulenter, projektledere fra OUH, som til daglig arbejder med kliniske innovationsprojekter, samt samarbejdspartnere fra bl.a. Syddansk Sundhedsinnovation samt Accelerace. I løbet af dagen arbejdede deltagerne med følgende spørgsmål: Hvilke rammer skal der til for at man kan arbejde med innovation på hospitals-/afdelingsniveau? Hvordan kan sygehusledelsen understøtte innovationsindsatsen? 13

14 Hvordan kan man samarbejde og lære af hinanden og overføre viden mellem afdelinger og sygehuse? Hvilke virkemidler skal der til? Hvordan kan effekten måles? Hvordan skal forskning og innovation spille sammen? Hvordan sikres, at gode idéer går fra pilotprojekter til implementering i daglig drift? Hvordan skaber man samarbejde med virksomheder om innovation? De mange diskussioner og input fra dagen har dannet baggrund for det videre arbejde med innovationsstrategien, som præsenteres i foråret Nationalt seminar om udvikling af checkliste til vurdering af telemedicin (Mini-MAST) Torsdag den 28. august var CIMT vært for et nationalt seminar i Nyborg om udvikling af en checkliste til vurdering af telemedicin. 33 ledere og beslutningstagere i sundhedsvæsenet fra regioner, sygehuse og kommuner samt udvalgte eksperter i telemedicin deltog i seminaret. Telemedicin anvendes i dag i sundhedsvæsenet i behandling af en række patientgrupper, og i de kommende år forventes. Statens Seruminstitut, National Sundheds-IT og Den Nationale Koordinationsgruppe for Telemedicin har taget initiativ til at udarbejde en checkliste, som ledere i sundhedsvæsenet kan benytte, når de tager stilling til, hvilke telemedicinske løsninger de vil indføre. Checklisten skal sikre overblik over den nødvendige information og dokumentation, inden nye teknologier tages i brug. Baggrunden for arbejdet er at mulighederne for anvendelse af telemedicin forventes at stige i de kommende år bl.a. på grund af den tekniske udvikling og presset på hospitalerne. Arbejdet med checklisten tager udgangspunkt i den mest anvendte ramme for evaluering af telemedicin i Europa, MAST, som bl.a. er beskrevet i Regionernes telemedicinstrategi, samt et forslag til en checkliste, som bygger på de danske erfaringer med mini-mtv. Arbejdet med udvikling af checklisten varetages i praksis af Center for Innovativ Medicinsk Teknologi ved Odense Universitetshospital, som i flere år har arbejdet med systematisk evaluering af telemedicinske løsninger og som var med til at udvikle MAST-modellen. 14

15 Temaeftermiddag om data mining CIMTs første tema-eftermiddag, som fandt sted d. 27. oktober, handlede om data mining fra ITsystemer i sundhedsvæsenet, primært patientjournaler, og præsenterede to regionale projekter, der omhandler dette. Først præsenterede Ulrik Gerdes, overlæge i Center for Kvalitet i Region Syddanmark og lektor, Institut for Regional Sundhedsforskning, resultater fra sit projekt "Text mining på elektroniske patientjournaler kan man bruge det til at identificere og undgå utilsigtede hændelser?" og de erfaringer med data mining på fritekst, de har gjort sig i løbet af projektet. Efterfølgende præsenterede projektleder Tina Kragh Thomsen projektet " Poseidon Den Kliniske Databank i Region Syddanmark", som har til formål at etablere en central og fremtidssikret arkivløsning for hele regionen, som både sikrer lagring af data samt adgang til disse i forbindelse med forskningsprojekter. 31 personer fra både SDU samt OUHs klinik og stabe deltog i arrangementet. National konference Sundheds-IT og telemedicin på danske sygehuse virker det og hvordan får vi patienterne med? Mandag d. 17. november 2014 afholdte CIMT sin første nationale konference og kursusdag med 140 deltagere i alt. Formålet med konferencen var at præsentere danske erfaringer med udvikling, anvendelse og implementering af innovative behandlingsformer, sundheds-it og telemedicinske løsninger i form af både resultater fra forskningsprojekter og praktiske erfaringer med implementering af innovative IT-systemer og løsninger på sygehusene. Oplæggene var fordelt på to spor med hhv. fokus på Organisationsudvikling og brugerinddragelse: Erfaringer med implementering og inddragelse af brugere i innovations- og implementeringsprocesser og Evaluering af sundheds-it og telemedicin: Hvad findes der af gennemførte undersøgelser og hvad viser undersøgelserne? Ud over konferencen afholdtes en kursusdag d. 18. november, hvor der var kursus i Participatory Design samt brug af MAST-modellen til at evaluere telemedicinske løsninger. Ph.d.-møder CIMTs forskningsledere faciliterer månedlige møder for de mange ph.d.-studerende tilknyttet CIMT, for at de kan få faglig sparring og diskutere problematikker relateret til deres forskning. Forskere med tilknytning til CIMT er velkomne til at kontakte de to forskningsledere for at blive en del af ph.d.-netværket. Internationale aktiviteter I løbet af 2014 har CIMT været til stede på en lang række internationale events, hvor forskere, ledere og projektledere i CIMT har været inviteret til at bidrage med viden om CIMTs mange projekter samt OUHs imponerende portefølje af afprøvet - og ikke mindst implementeret - telemedicin og innovativ brug af teknologi. 15

16 HIMSS-netværket i Europa og USA holder en række events, hvor CIMT spiller en vigtig rolle: HIMSS.org, den største konference for sundheds-it i USA, med over deltagere. CIMT sidder med i den organisatoriske komité for the Nordic ehealth Exchange, som faciliterer en særligt program for en nordisk delegation, hvor deltagerne både for indblik i de seneste trends i USA, besøger hospitaler, afholder møder med vigtige amerikanske virksomheder og interessenter og får mulighed for sparring med hinanden i den nordiske kontekst, som del af konference-programmet. World of Health IT, som i 2014 fandt sted i Nice, hvor flere af CIMTs medarbejdere var på programmet og bl.a. det store Mastermind-projekt blev præsenteret. CIO Summit og European Telemedicine Conference, som OUH er medstifter af, fandt i år sted i Rom i oktober. Flere af CIMTs forskere var med som speakers, bl.a. Jane Clemensen og ph.d.- studerende Dorthe Boe Danbjørg, Kim Mathiasen fra Internetpsykiatrien var med til at repræsentere Mastermind-projektet og associeret professor Kevin Dean deltog i en session om brug af sociale medier og mobilteknologi i fremtidens sundhedsvæsen. Derudover har CIMT-medarbejdere repræsenteret CIMT, OUH, SDU og Region Syddanmark ved en lang række events se et par af disse nedenfor: European Health Forum Gastein et lukket event med fokus på europæisk sundhedspolitik (Claus Duedal og Mette Atipei Craggs deltog) ISQua The International Society for Quality in Health Care, præsentation: Health Technology Assessment as a Tool to Increase the Quality of Investment in Health Information Technology (Peder Jest afholdt præsentationen) Officiel ministerdelegation til Brasilien I September, hvor Jane Clemensen var inviteret med og holdt to oplæg MTV-konsulenter fra CIMT deltog på det europæiske MTV-netværk EUnetHTAs konference i Rom med AdhopHTA-projektet (Adopting Hospital based HTA in the EU) og holdt bl.a. en posterpræsentation af de første resultater fra projektet og den kommende håndbog og værktøjskasse omkring hospitalsbaseret MTV, som udgives ved projektets afslutning. Da Nordic Mobile Healthcare Technology Congress 2014 blev afholdt i København i efteråret, var både Peder Jest og Jane Clemensen på programmet med oplæg. Iben Fasterholdt fik et abstract optaget til The King's Funds International Digital Health and Care Congress I London, og holdt oplæg om sit ph.d.-projekt på konferencens hovedspor. En gruppe medarbejdere fra OUH var inviteret til Tromsø i september, for at udveksle erfaringer og især for at uddele vores erfaringer med implementering af IT-løsninger, da Universitetssykehuset i Tromsø i samarbejde med telemedicin-centret NST står overfor implementering af nyt elektronisk journalsystem og gerne ville lære af OUH og CIMT. Ud over de mange aktiviteter uden for Danmark, har CIMT og OUH været værter for besøg af hele 23 udenlandske delegationer. Delegationerne besøger OUH for at lære af vores arbejde med udvikling, afprøvning, implementering af - og ikke mindst evaluering og forskning i - innovativ teknologi. Ved disse besøg har både direktører, innovationsog MTV-konsulenter, IT-eksperter samt klinikere fortalt om deres mange praktiske erfaringer med nye teknologiske løsninger til forbedring af den kliniske hverdag på OUH. Peder Jest præsenterer OUH for en delegation fra Singapore, som bl.a. talte medlemmer af sundhedsministeriet. 16

17 Afsluttede innovationsprojekter Nedenfor ses korte beskrivelser af de afsluttede innovationsprojekter. På hjemmesiden kan man læse mere om alle projekterne. SUSTAINS SUSTAINS (Support USers To Access INformation and Services) var et tvær-europæisk projekt, som havde til formål at introducere sikker online adgang for europæere til deres sundhedsdata. Partnerne i projektet kom fra 16 europæiske regioner fra 11 lande, heriblandt Region Syddanmark repræsenteret ved Odense Universitetshospital (OUH). I det lokale projekt på OUH var målet at styrke dialogen mellem patient og sygehus, bl.a. ved at afprøve at patienter fik mulighed for at tilføje data til den elektroniske patientjournal COSMIC. I løbet af projektets levetid blev der indkøbt et modul til COSMIC, som giver nye muligheder for at lade patienter 1) udfylde et spørgeskema før de kommer til konsultation, hvorefter svarene lægger sig struktureret i COSMIC (og ikke som et vedhæftet dokument) 2) opdatere udvalg af stamoplysninger på patientkortet i COSMIC, og 3) kommentere sin egen journal. Dog nåede man ikke at afprøve modulet i løbet af projektets levetid, da det kræver en opdatering af journalsystemet COSMIC, som først gennemføres i foråret Implementeringen af det nye modul fortsætter i driftssammenhæng selvom SUSTAINS er slut. Elektronisk besvarelse af spørgeskemaer er sat i drift i led med introduktion af elektroniske indkaldelsesbreve i e-boks. Derudover har man i projektets løb afholdt workshops med klinikere, patienter og teknikere, for at afdække behov og ønsker til at kunne tilgå personlig sundhedsdata elektronisk og hvilke tekniske, etiske og lovgivningsmæssige krav, der skal opfyldes for at kunne gøre nye løsninger tilgængelige. SUSTAINS løb fra 2012 til 2014, og modtog økonomisk støtte fra EU under ICT Policy Support Programme (ICT PSP), som er en del af Competitiveness and Innovation Framework Programme under den Europæiske Kommission. 3D-sårkamera Projektet om 3D sår-fotografering sigtede mod en mere effektiv og præcis diagnosticering og behandling af diabetiske fodsår. Forbedringen skulle ske gennem udvikling af en prototype på et 3D kamera, som tager meget præcise billeder og (volumen-)målinger af fodsår, som kan danne grundlag for korrekt behandling. De præcise data vedr. såret er essentielle, når man skal igangsætte behandling. Projektet var et samarbejde mellem CIMT og Sårambulatoriet ved Endokrinologisk Afd. M, OUH Odense. Udvikling og klinisk afprøvning af 3D-kameraet er nu afsluttet. Kameraet tager billeder i god kvalitet; gode nok til klinisk vurdering, men der er stadig et stykke arbejde forude med hensyn til design og brugervenlighed af kameraet, i forhold til at kunne udrulle det fx hos sårsygeplejersker som kommer på hjemmebesøg hos patienter. 17

18 Afdeling M igangsætter nu et ph.d.-projekt om yderligere klinisk vurdering af sårbehandling ved brug af kameraet, og CIMT vil fortsat følge både denne kliniske og den tekniske udvikling af kameraet, med henblik på at få et færdigt produkt, der er egnet til klinisk implementering og på sigt udbredelse til andre områder end diabetiske fodsår. Projektet var støttet af økonomiske midler fra Syddansk Vækstforum samt EU s Regional Fond. COLLIN Gennem flere år har OUH haft et tæt samarbejde med universitetshospitalet i Kiel (UKSH), og det var denne relation, der dannede basis for projektet COLLIN, som skulle styrke samarbejdsrelationen til et langsigtet partnerskab og stærkt netværk. Formålet med COLLIN-projektet var at skabe rammer og forudsætninger for bæredygtig grænseoverskridende innovation, som kunne løfte de to regioner til en endnu stærkere position for innovative teknologier i sundhedsvæsenet. Derudover har projektet udarbejdet et sæt retningslinjer for en systematisk tilgang til hospitalsinnovation. COLLIN modtog økonomisk støtte fra den Europæiske Regionalfond under INTERREG 4a-programmet. Applied Health Formålet med Applied Health-projektet var at skabe nye værktøjer til klinikere og patienter i form af app) til mobiler inden for tre områder: logistik, monitorering og kommunikation. Projektet var et samarbejde mellem OUH, Erhvervsakademiet Lillebælt samt University Hospital Schleswig- Holstein Campus Kiel (UK S-H) og Fachhochschule Kiel University of Applied Sciences. I løbet af projektets 2 år er i alt 24 prototyper blevet udviklet gennem en innovativ prototyping proces. Den fulde liste kan ses på projektets hjemmeside Blandt de udviklede prototyper er en app til patienter med gynækologisk cancer, app til forebyggelse og håndtering af overvægt i forbindelse med graviditet, app til fremme af rygestop for gravide kvinder, app til rehabilitering og træning for patienter med rygsøjlegigt samt en app til rehabilitering for patienter indlagt på hjertemedicinsk eller thoraxkirurgisk afdeling. Derudover har projektet skabt den succesfulde app "OUH Find Vej", som er en gratis app, der kan vise vej på OUHs område (foreløbig kun udendørs) og dermed hjælpe patienter og besøgende med at finde hurtigt frem til rette sted på OUHs store område. Prototypen blev udviklet fra august 2012 til august 2014 og er efterfølgende blevet frigivet så alle kan hente app'en til deres Apple eller Android smartphone. I november 2014 blev QR koder implementeret i OUHs patientindkaldelsesbreve, så patienter automatisk kan blive opmærksomme på app'en og bruge den til at finde vej til den afdeling, de er indkaldt til konsultation hos. 18

19 Applied Health modtog økonomisk støtte fra den Europæiske Regionalfond under INTERREG 4a-programmet. Health Games Health Games-projektet var et samarbejde mellem OUH, Erhvervsakademiet Lillebælt samt University Hospital Schleswig-Holstein Campus Kiel (UK S-H) og Fachhochschule Kiel University of Applied Sciences. Projektets formål var at undersøge potentialet for udvikling af spil til sundhedssektoren og beskrive Best Practice for samarbejdet mellem spilbrancen og sundhedssektoren. Projektet udviklede en række prototyper med markedspotentiale, bl.a. et spil til motivering og fastholdelse af genoptræning for håndkirurgiske patienter. Health Games modtog økonomisk støtte fra den Europæiske Regionalfond under INTERREG 4a-programmet. Nervecentre Nervecentre er et system til mobile enheder (telefoner og tablets), der sikrer en effektiv kommunikation og prioritering mellem opgaver for hospitalspersonale. I systemet kan en medarbejder angive hvilke opgaver, der skal løses for hvilken patient, opgavens art samt hvor meget det haster. Via Nervecentre-systemet sendes opgaven til de personer, der har de nødvendige kompetencer til at løse opgaven, hvorefter disse modtager opgaven på deres bærbare enhed. Den af disse personer, der har bedst tid og er i nærheden, accepterer opgaven, hvorefter den forsvinder fra systemets liste over ubehandlede opgaver. Systemet giver desuden personalet mulighed for at se et overblik over alle opgaver, og dermed kan de hurtigere hjælpe hinanden med at få disse færdigbehandlet. Nervecentre-systemet er udviklet og afprøvet i England med gode resultater, og projektets formål var derfor at teste det i en tilpasset version på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på OUH. Pilottesten af systemet startede i 2013 og på trods af lidt opstartsvanskeligheder, er personalet blevet rigtig glade for systemets funktioner, som har givet dem et bedre overblik over afdelingens opgaver. Det har imidlertid vist sig, at der findes et lignende system, som i højere grad kan spille sammen med de eksisterende IT-systemer på OUH, og derfor har man skrinlagt implementeringen af Nervecentre, og går nu i gang med at afprøve det andet system på en række afdelinger på OUH. De første tests med det nye system (RoOS) begynder ultimo januar

20 Google Glass Google Glass (GG) blev afprøvet på OUH i 2014 for at undersøge, om det er teknisk muligt at anvende GG sammen med kliniske systemer til brug i patientforløb, og få afklaret om GG, kan være et nyttigt redskab i klinikken. Projektet var medfinansieret af OUHs midler fra det nationale forskningsprojekt i velfærdsteknologi Patient@Home. GG blev afprøvet på to afdelinger på OUH. På den Fælles Akut Modtagelse (FAM) blev brillens "sehvad-jeg-ser"/live streaming-funktion anvendt til at læger eller sygeplejesker kunne få råd fra mere erfarne kolleger, som ikke var til stede i FAM. På Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D (Gyn.Obs.Afd.) benyttede man GG, når jordemoderen på Fødegangen var nødt til at ringe til en læge, som var i gang med en operation, for at få rådgivning vedr. en patient. Via GG kunne lægen få et visuelt input (CTG-kurve) som et supplement til den verbale beskrivelse. Efter projektet vurderes teknologien og funktionerne overordnet at kunne yde et kvalitetsløft og en tidsbesparelse. På Afd. D gav visning af CTG-kurve på GG et mere nuanceret beslutnings-grundlag for personalet. Derudover vil straks-afgørelser fra opererende læge mindske behovet for at skulle følge op på henvendelser, som er blevet udsat, efter endt operation. På FAM har klinikerne tilkendegivet, at GG gav klinisk værdi, fordi afgørelser kan træffes selvom rådgivende part ikke er fysisk tilstede i FAM, hvilket sparer tid. Der er dog stadig udfordringer ved teknologien, bl.a. batterilevetid, udfordring med at anvende egne briller sammen med GG samt sikring af de kliniske data, som vil skulle undersøges nærmere inden at en sådan teknologi vil kunne sættes i drift. Google har desuden stoppet salget af GG, da hverken design eller teknologi levede op til kravene hos potentielle kunder, hvilket er godt i tråd med resultaterne fra pilottesten på OUH. Momentum Momentum-projektet har været et såkaldt tematisk netværk, hvor europæiske nøgleaktører deler viden og erfaringer omkring implementering af telemedicinske initiativer i den daglige kliniske drift. Projektet har haft til formål at samle et korpus af best practice inden for emnet og at udvikle en trin-for-trin guide til sundhedsorganisationer til at vurdere, hvornår en telemedicinsk løsning er klar til at blive udrullet i stor skala og hvad der skal til for at gøre dette. I foråret 2014 udgav projektet en liste med 18 kritiske succesfaktorer, der er essentielle for at sikre succesfuld implementering, udviklet på baggrund af en analyse af brugen af telemedicinske services på tværs af Europa. De 18 faktorer dækker bl.a. finansiering, business plan, juridiske og sikkerhedsmæssige aspekter og interoperabilitet. Derudover har projektet udviklet et 20

21 blueprint til, hvordan man kan gå fra projekt til implementering af telemedicinske løsninger, samt et praktisk værktøj til test af telemedicinske initiativers parathed til at blive implementeret i stor skala. OUHs rolle i projektet har været at bidrage med viden om implementering og evaluering af telemedicin gennem mange års erfaring med dette. Derudover har OUH stået for at afprøve det udviklede blueprint til implementering i samarbejde med et norsk hospital, som har testet modellen. Udfaldet af testen var yderst positivt, idet nordmændene fandt værktøjet meget anvendeligt og endda havde forslag til yderligere anvendelse. Momentum løb fra 2012 til 2014 og har modtaget økonomisk støtte fra EU under "ICT Policy Support Programme (ICT PSP)", som er en del af "Competitiveness and Innovation Framework Programme" under den Europæiske Kommission. epatch epatch -projektet havde til formål at reducere antallet af akutte indlæggelser af personer med hjerterytmeforstyrrelser og at undersøge muligheden for at erstatte monitorering under indlæggelse på sygehus med hjemmemonitorering. Håbet var at hjemmemonitorering kunne give en større følelse af frihed for patienterne og samtidig frigøre ressourcer på hospitalet, uden at gå på kompromis med kvaliteten i behandlingen til patienten. Projektet var et samarbejde mellem CIMT og kardiologer på Medicinsk Afdeling M i Svendborg samt Hjerteafdeling B på OUH Odense. OUH har - sammen med virksomheden DELTA Mikroelektronik - arbejdet på udvikling af epatch gennem en årrække. Målet i denne fase af projektet var at udvikle en driftsklar prototype og afprøve denne i klinisk sammenhæng. I 2012 påbegyndte man 2. fase i projektet, som omhandlede både mere omfattende kliniske tests samt undersøgelser af, hvordan løsningen vil kunne udrulles til drift, når teknologien er klar til det. Denne del af projektet foregik i samarbejde med SOS International, som skulle stå for det logistiske aspekt af udrulningen; hvordan får man smidigt integreret, at de relevante patienter bliver visiteret til at modtage epatch og efterfølgende modtager plaster og instruktioner direkte i hjemmet og kommer i gang med at bruge det? Begge faser i projektet er nu afsluttet fra OUHs side. Teknologien er udviklet og afprøvet, og det er nu op til Delta at få den helt klar til markedet med henblik på salg til det danske sundhedsvæsen. Første del af projektet modtog økonomisk støtte fra ABT-fonden, nu kaldet Fonden for Velfærdsteknologi. Anden del af projektet var støttet af Fornyelsesfonden (som i dag hedder Markedsmodningsfonden) samt midler fra Patient@Home-projektet. 21