Helle N Madsen, Rikke Kuur Jensen og Karin Frederiksen

Transkript

1 Indledning. Børn lærer igennem hele livet, og i børnehaven skal vi som pædagoger arbejde på at give børnene mulighed for oplevelser og aktiviteter der udvikler børnene. I henhold til serviceloven skal dagtilbudene medvirke til at give børnene forståelse for samspillet med naturen 1, og den forståelse kan efter vores mening bl.a. opnås ved at integrere dyr i institutionen. Dyr er godt for børn. På trods af det er det vores oplevelse at det kun er få institutioner der har dyr, som en fast integreret del af hverdagen. Vi vil i opgaven redegøre for hvorfor vi mener at dyr er et godt pædagogisk redskab at have i institutionen. Dette fører os hen til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kan dyr bruges i det pædagogiske arbejde i en børnehave? Problemstillinger Hvilke dilemmaer og udfordringer kan der være ved hold af dyr i institutionen? Hvilken påvirkning har dyr på børn? Hvilke dyr egner sig til institutions dyr? Emneafgrænsning Vi har i denne opgave valgt geden og kaninen, da det er de to dyr der oftest forekommer i en børnehave, selv om vi godt er klar over at der er mange forskellige vinkler på det at integrere dyr i børnehaven. Metodebeskrivelse Vi vil undersøge hvorfor det er relevant at holde dyr i institutionen og hvilke udfordringer og oplevelser der kan være i arbejdet med dyr. Vi har en viden fra forskellige institutioner der har dyr, at geden og kaninen er de to mest brugte dyr i institutionen, og vi vil gerne undersøge om det er to dyr der fungerer godt sammen med børn. Vi bruger SMTTE modellen til at belyse overvejelser og mål med hold af dyr i børnehaven. Vi bruger Ulla Didriksens illustration af børn og unges udvikling af forståelsen for dyr, natur og dyreetik, til begrundelse for dyrehold i børnehaven. 1 Bekendtgørelse af lov om social service. Kap.7, 21, stk.5. 1

2 Dyr som pædagogisk redskab Børnehaver i Danmark er underlagt Serviceloven, der stiller krav om pædagogiske læreplaner 2 som er et udtryk for et dannelses syn, altså det vi gerne vil have at børn i Danmark skal opdrages til. Et af de seks temaer er natur og natur fænomener. Vi mener at dyr i institutionen kan være en måde at integrere læreplanerne i dagligdagen. En anden pædagogisk grund til at holde dyr i institutionen er at det bidrager til at udvikle børnenes natursyn, fordi det er gennem egne erfaringer og oplevelser at børn kan udvikle deres natursyn. 3 Det er vigtigt at børn allerede i børnehaven lærer at opholde sig i naturen, er aktive og får lov at bruge sanserne. Derved opnår børnene en interesse og færdigheder, der gør dem i stand til at beskrive og undersøge naturen. På længere sigt skal det bidrage til at børnene får en viden og forståelse af sammenhænge, der gør at de kan danne sig en holdning til dyr og natur, og udvikle handlekompetence. 4 Historisk set har industrialiseringen været med til at ændre vores forhold til og brug af dyr. Ifølge Bent Leicht Madsen 5 er den historiske udvikling gået fra jagt, til husdyrbrug, til industrialisering. 6 Vi ser at industrialiseringen har gjort at samfundet har udviklet det Lasse Thomas Edlev 7 betegner som et antropocentrisk natursyn. 8 Naturen og dyrene er kommet på afstand, og børnene får ofte deres erfaringer med dyr fra bøger og tv, og mange har ikke de store muligheder for primær erfaringer. Ved at børn ikke har mulighed for at opleve den primære erfaring, kan de miste sammenhængen imellem kyllingen på gården og lørdagskyllingen i foliebakken 9. Ifølge Bent Leicht Madsen, skaber den manglende primære erfaring flere pædagogiske udfordringer. Et indlæringsproblem i forhold til at skabe et realistisk billede af dyrene, når der er så meget der er skjult. Dyrenes direkte rolle kommer kun glimtvis frem i medierne, og det kan derfor give børnene en forvrænget forestilling om dyrene. Et holdningsproblem i hvordan vi gerne vil have at børnene ser dyrene f.eks. som en vare, som nogen der er nødvendige eller som nogen der hører sammen med vores hverdag. Der ligger et skel imellem den reelle verden hvor mange dyr er i bås eller bur og den måde vi formidler at dyrene lever på marken. 10 Ved brug af SMTTE modellen bliver overvejelserne om det at holde dyr i institutionen systematiseret, og synlige for alle. 2 Bekendtgørelse af lov om social service. Kap.7, Didriksen, Ulla figur4 side 102, Tør du tage naturen i hånden? Dyrlæge og underviser i naturfag og socialmedicin, og almen pædagogik 6 Madsen, Bent Leicht side 4. Børn og dyre-etik. 7 Lærer og naturvejleder 8 Edlev, Lasse Thomas side 218. Natur og miljø i pædagogisk arbejde. 9 Madsen, Bent Leicht side 93. Børn, dyr og natur. 10 Madsen, Bent Leicht side 95f.. Børn, dyr og natur. 2

3 SMTTE modellen 11 Sammenhæng - Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø - Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden Mål - Målet er at give børnene primære erfaringer med dyrene. - Børnene skal få en naturlig opfattelse af dyr. - Får erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge Tegn - Har børnene en naturlig interesse i dyrene? - Bruger børnene den viden de opnår om dyrene? - Hvordan bruger børnene deres sanser? Tiltag - Børnene skal have mulighed for at få deltage i arbejdet om dyrene så de derigennem kan få en viden om dyrene. - Skabe mulighed for at børnene kan få en relation til dyrene. - Besøge andre steder med dyr. Evaluering - Har dyrene gjort indtryk? - Hvilken viden har børnene fået om dyrene? - Opnår børnene en forståelse af sammenhæng? Vi ser at SMTTE modellen kan være et godt arbejdsredskab i børnehaven, men at evaluering kan være en udfordring. Børns forhold til dyr Børns forhold til dyr kan være forskellige: - psykologisk repræsenterer de hos børnene en følelse af venskab, afhængighed, varme, ømhed, kærlighed og der er en til at dele udfordringerne i hverdagen med. - Socialt repræsenterer dyret det, at have en familie, en at snakke med, dyret giver mulighed for at komme i kontakt med andre mennesker og ensomheden forsvinder. 11 Bilag 1 3

4 - Dyr som hobby beriger fritiden, gør den meningsfuld og tilfredsstiller æstetiske behov. 12 Den kærlighed som børn føler at de får fra dyr, gør at barnet kan få en større følelse af sikkerhed. 13 Dyrene kan spille en rolle i identitetsdannelsen, gennem barnets leg med dyret, og barnet kan ene bestemme i legen og bestemme over dyret, det kan give barnet en følelse af mestring og en tro på sig selv. Samtidig kan barnet ved modstand fra dyret lære begrænsninger og samspillets kunst. 14 Der er mange udfordringer i det at have dyr i institutionen. Dyr skal fodres, passes, plejes. Sammen med børnene kan pædagogen undersøge hvordan dyret passes og plejes, og hvad dyret spiser. Hvad gør vi når dyret er sygt? Hvad gør vi når dyret får unger? Osv. Det hjælper børnene til at kunne se en sammenhæng, og kan udvikle børnenes opmærksomhed. Nogle dyr er mere egnede end andre til børn på forskellige alderstrin. Vi mener,, at det er vigtigt i udvælgelsen, at medtænke børns udvikling og forståelse for dyr. Hos børn i børnehaven skal pædagogen ikke forvente at barnet skal kunne sætte sig i dyrets sted. Hos børnene er det aktiviteterne, sanserne og det kropslige der dominerer børnenes måde at tænke og handle på. Nogle børn føler en sanselig glæde, og vil derfor gerne kramme dyrene rigtig hårdt. I denne alder dannes tryghedsforholdet, forståelsen og opfattelsen af dyr. De finder ud af hvad de har magt over, og hvad de ikke har. Pædagogen skal ikke forvente at barnet har dannet en etisk holdning overfor dyret, ej heller give barnet ansvar overfor dyret. Børnehave børn er meget egocentreret og her og nu prægede i deres omgang med dyr. 16 På dette alderstrin personificerer Madsen, Bent Leicht side 106. Børn, dyr og natur. 13 Madsen, Bent Leicht side 125. Børn, dyr og natur. 14 Madsen, Bent Leicht side 119ff. Børn, dyr og natur. 15 Didriksen, Ulla, Figur 4, side 102, Tør du tage naturen i hånden? 16 Madsen, Bent Leicht side Børn, dyr og natur. 4

5 børnene dyrene og går op i at give dem navne og tillægge dem karakter. 17 Det er vigtigt at pædagogens er bevidst om sin måde at formidle sin viden på til børnene, der findes mange forskellige måder, men i denne periode i barnets liv er det primært gennem sanserne,, nysgerrigheden og egen erfaring det lærer bedst. Hvilke dyr egner sig i en børnehave? Der er forskel på dyr, de har forskellig adfærd, behov og karakteristika, hvilket gør at ikke alle dyr egnede til at være i en børnehave. Det at have dyr har en følelses -, pasnings -, ansvars -, videns og forståelsesmæssig side. Jo mindre børn er, jo større dyr, da det er vigtigt at det er dyr der kan sige fra over for børnene i børnehaven, og ikke finder sig i at blive behandlet som et stykke legetøj. 18 Her vil vi fremhæve fordele og ulemper ved hold af kaniner og Dværggeder i børnehaven Kaniner Fordele Er gode for sansestimulationen. Er små og søde, skræmmer ikke børnene. Er gode at kæle med. De kan stå udenfor i bur hele året rundt, hvis buret er placeret i læ. Ulemper Kan ikke tåle at blive krammet hårdt, og kan nemt løftes forkert hvis børnene ikke ved hvordan de skal gøre det. Er ikke gode til at sige fra. Et af de mest allergifremkaldende dyr. Dværggeder Kan forsvare sig hvis børnene f.eks. krammer det for hårdt, eller behandler det forkert. Er meget nysgerrige og opsøgende. Robuste dyr, sjældent syge. Kan gå ude hele året, så længe de har halm, læ og ly. Kan virke overvældende med deres nysgerrighed. Kræver meget plads. Bukken lugter meget. Geder kan give allergi, men ikke så slemt når de går ude. Vi har været på besøg i børnehaven Firkløveret, der fortalte børnene os at de har geder, kaniner og høns. De fremhævede geden som det bedste dyr, og de var ikke særligt interesseret i at snakke om kaninen Krav ved hold af dyr i institutionen De generelle bestemmelser for hold af dyr gælder også for institutioner 21. Dyreværnsloven har dog et særligt stykke der omfatter, at der kan fastsættes regler om tilsyn, herunder dyrlægetilsyn, fodring og opholdsrum, for hold af dyr hvor ejeren eller den der fører tilsyn med dyret ikke bor 22. Pædagogens rolle og udfordringer 17 Didriksen, Ulla side 101, Tør du tage naturen i hånden? 18 Madsen, Bent Leicht side Børn, dyr og natur. 19 Børn dyr og natur s Bilag 2 21 Paulsen, Jørgen side 39ff. Dyrebeskyttelse 22 Paulsen, Jørgen side 56. Dyrebeskyttelse 5

6 Ved hold af dyr i institutionen vil der være en del regler som børnene må følge, for at sikre at dyrene har det godt. I børnehaven firkløveret oplevede de, at den bedste måde at formidlede reglerne på, på en positiv måde, var at møde børnene med en anerkendende holdning. 23 Berit Baes 24 forståelse af begrebet anerkendelse er, at den voksne forholder sig til barnets virkelighedsforståelse og selvopfattelse, inddrager barnets oplevelse og hjælper barnet til en ligeværdig relation. 25 Da mange børn ikke har et primært kendskab til dyr, vil de heller ikke vide hvordan de skal tage vare på dyrene. Det er ikke nemt for børnene at lære, hvordan de skal takle dyrene hvis de er omgivet at pædagoger der kun fortæller dem, hvad de gør forkert, eller forholder sig passivt. Det er vigtigt at pædagogen er motiveret og vil vise børene hvordan de bedst muligt behandler dyrene. Den løftede pegefinger er ikke særlig konstruktiv i forhold til børn, men kan dog i nogle tilfælde være nødvendig i pædagogens forsøg på at beskytte dyrene fra overlast. Vi mener at pædagoger skal være med til at udvikle børnenes dyre-etik. Børnenes omgang med dyr i børnehaven, kan være med til at danne grobund for en sådan udvikling. Børn kan ikke oparbejde en samvittighed, hvis de ikke har nogen viden, børn kan ikke udvikle medfølelse hvis de ikke øver sig i at sætte sig ind i en andens sted. Vi ser at gennem pædagogens dialog med børnene, og måde at snakke om dyrene, er med til at udvikle børnenes dyre-etik Det at have dyr i institutionen gør at børnene får en primærerfaring, som giver dem en viden, som gør at børnene på et senere tidspunkt kan danne sig en etisk holdning og moral omkring dyr. 26 Konklusion Vi mener at dyr i institutionen kan være med til at udvikle børnenes natursyn og dyre etik, så de med alderen udvikler handlekompetence og viden til at deltage i etiske dyre debatter. En viden om dyrene i et historisk perspektiv er også med til at danne natursyn. Mange børn har ikke mulighed for primær erfaring med dyr i dag, og der hvor de opnår viden er gennem medierne. Via SMTTE modellen kan overvejelser og formål blive systematiseret og derved blive tydeligere og nemmere at evaluerer. Børns forhold til dyr afhænger af alder. I børnehave alderen er det ikke muligt for børn at sætte sig i dyrets sted, derfor må pædagogen i dialog med børnene give dem indsigt i dyret og dets behov. To meget gængse institutions dyr er kaninen og geden, vi har dog erfaret i vores arbejde med opgaven at kaninen ikke er et særlig godt dyr til aldersgruppen, og at børnene i denne alder faktisk heller ikke synes at kaninen er særlig interessant. Det overraskede os. Pædagogen er rolle model og dennes natursyn vil komme til udtryk i arbejdet, derfor er det vigtigt at være bevidst om sit natursyn, og bevidst om hvordan pædagogen formidler sin viden til børnene. 23 Interview med firkløveret, bilag 24 Psykolog og Børneforsker ved Høgskolen i Oslo 25 Bae, Berit: sidetal, På vej i en anerkendende retning? 26 Madsen, Bent Leicht side Børn og dyre-etik. 6

7 Litteraturliste Madsen, Bent Leicht - Børn dyr og natur Forlaget børn og unge 1988, 1. udgave, 8. oplag Kap.1.? Kap.3.? Kap.4. Kap.11. Madsen, Bent Leicht - Børn og dyre etik Dyrenes beskyttelses forlag 1990, 1. udgave, 1. Oplag Kap. 1. Edlev, Lasse Thomas - Natur og miljø i pædagogisk arbejde Munksgaard 2004, 1. udgave, 1. oplag Hvad skal vi opgive af sider/kapitler?? Didriksen, Ulla - Jeg tænker bedre når jeg kæler med min kanin Dyrenes beskyttelse 1996 Didriksen, Ulla og Trine Hyllested er dyr til børn er børn til dyr? Skoletjenesten zoologisk have, 1999 Side Peter Sandøe - Den etiske dimension Side Ulla Didriksen Hvor får børns deres dyreopfattelser fra? - Børn og natur hvorfor og hvordan? Bae, Berit - På vej i en anerkendende retning? Social kritik nr Bilag: Bidrag fra Ekspertgruppe læreplaner Interview fra firkløveret 7