UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM. (landsdommerne Michael Dom, Ulla Staal og Steen Mejer Hansen).

Transkript

1 B MAN UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 15. april 2008 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Michael Dom, Ulla Staal og Steen Mejer Hansen). 20. afd. nr. B : B (advokat Henrik Krebs, besk.) mod Patientskadeankenævnet (Kammeradvdlkaten v/advokat Kristine Schmidt Ustemd). Under denne sag, der er anlagt den 20. januar 2006, har sagsøgeren, B nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Patientskadeankenævnet, tilpligtes at anerkende, at der er årsagssammenhæng mellem den anerkendte patientskade og efterfølgende konstaterede forhold blandt andet i form af amputation af venstre hånds 4. finger og kontraktion af venstre hånds 3. finger. Sagsøgeren anerkender, at en eventuel erstatningsudmåling hjemvises til Patientskadeankenævnet til afgørelse. Patientskadeankenævnet har endeligt påstået principalt frifindelse, subsidiært hjemvisning. Sagsfremstilling Ved Patientforsikringens afgørelse af 14. august 2002 biev B anset for at være påført en efter lov om patientforsikring erstatningsberettiget skade og tilkendt

2 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt kr. i godtgørelse for svie smerte, begge beløb ekskl. renter. 1 afgørelsen hedder det blandt andet: "Afgørelse Patientforsikringen har fundet, at Deres skade i form af suboptimal behandling for brud i venstre lilletlnger er omfattet af lov om patientforsikring. Patientforsikringen har endvidere fiindet, at De foreløbig er berettiget til kr ,00 i godtgørelse og erstatning efter lov om patientforsikring. Hertil kommer renter... Afgørelserne er truffet i henhold til 2, stk. 1, nr. 1, og 5, stk. I, i lov om patientforsikring. Sagsfremstilling Patientforsikringen har på baggrund af oplysningeme i Deres aruneldelse, anmeldelsen fra A Sygehus samt de indhentede lægelige akter lagt følgende hændelsesforløb til gmnd for sin afgørelse: Den 27. august 1999 slog De venstre hånd ind i en skabslåge. De henvendte Dem derefter i skadestuen på A Sygehus. Man konstaterede her en udtalt hævelse over den 5. håndrodsknogle, ligesom der var ømhed. Der var fri bevægelighed i alle fingre samt naturlig bevægelighed i håndleddet. Man konstaterede ingen ømhed i den fordybning, der opstår på håndryggen ved roden af tommelen, når denne udstrækkes (tabatieren). Røntgenundersøgelse af hånden påviste et bmd i den 5. håndrodsknogle, ligesom man på baggmnd af røntgenbilledet kunne konstatere, at De tidligere havde haft et bmd samme sted. De fik herefter anlagt gips, der skulle fjemes efter 4 uger. Gipsen blev fjernet den 24. september Den 26. september 1999 henvendte De Dem imidlertid igen i skadestuen på A ' Sygehus, idet der fortsat var ømhed svarende til bmddet. Man foretog røntgenundersøgelse af hånden og fik på baggmnd heraf mistanke om forsinket heling af bmddet. Herefter fik De tapet 4. og 5. finger sammen med henblik på yderiigere opheling af bmddet. Den 1. oktober 1999 henvendte De Dem igen i skadestuen på A. Sygehus. De havde fortsat smerter i hånden og kunne ikke bmge den ordentligt. Man konstaterede på baggmnd af objektiv undersøgelse, at bmddet var helet op i en massiv fejlstilling. De blev herefter henvist til ortopædkimrgisk ambulatorium med henblik på yderiigere vurdering. De mødte herefter henholdsvis i oktober 1999 og juli 2000 i ortopædkimrgisk ambulatorium. Ved den seneste undersøgelse den 31. juli 2000 konkluderede man, at De havde et vedholdende ftinktionsproblem, ligesom De var øm sva-

3 rende til en komplet midtsnitslæsion af ekstensorapparatet ("strækkeapparatet") på venstre 5. tinger. De blev herefter henvist til vurdering hos en håndkirurg på Den 25. august 2000 mødte De ti! undersøgelse på B» 5^^«^ Man vurderede her, at Deres gener skyldtes fejlstilling i mellemhånden. De blev herefter skrevet op til en operation, hvor man ved hjælp af en gennemmejsling af 5. mellemhåndsknogle ville korrigere for den konstaterede fejlstilling. Den 1. december 2000 fik De foretaget operationen på ^ ^^'^kék^ I forbindelse med indgrebet foretog man transplantation af knogle fra venstre hoftebenskam og anlagde en 6-huls skinne, der blev fikseret med i alt 5 tværgående skruer. Endelig blev der anlagt en FlufTy-Duffy bandage i safe-hands posifion. Kontrolrøntgenundersøgelse foretaget den 4. december 2000 viste god stilling i hånden. Den 21. december 2000 fik de fjernet bandagen og røntgenundersøgelse foretaget samme dag viste, at fejlstillingen var rettet noget op, men at transplantatet endnu ikke var indhelet, hvilket man dog heller ikke kunne forvente på daværende tidspunkt. Ved samme konsultation blev De vejledt om vigtigheden af at genoptræne hånden, ligesom De blev opfordret til at skåne hånden mod stød, idet man ikke kunne forvente, at den operative sammenføjning afbruddet var solid før i slutningen af januar Ved den ambulante kontrol den 23. april 2001 var der sket en forværring af håndens tilstand. De havde fået tiltagende smerter og der var tilkommet større buledannelse. Balancen mellem bøje- og strækkesenen var forsvundet. De havde endvidere en tiltagende fomemmelse af, at Deres hånd sov, hvorfor man vurderede, at der var sket en påvirkning af den nedre del af nerveme i underarmen. Røntgenundersøgelse viste, at knogletransplantatet var resorberet, ligesom 2 af de indopererede skmer havde løsnet sig. Der var således fiildstændig instabilitet i hånden, og der var indikation for reoperation. Reoperationen blev foretaget den 6. juni Ved dette indgreb konstaterede man, at strækkesenen var gledet en smule, hvorfor man løsnede og flyttede den på plads igen. Herefter gennemmejslede man 5. mellemhåndsknogle og isatte et knogletransplantat fra venstre albue. Man forsøgte at genoprette en korrekt stilling, idet man anlagde en t-skinne, der ligesom ved forrige operation blev fikseret med kortikalisskmer. Ved gennemlysning fandt man, at skinnen var velplaceret, og at fingeren nu var rettet op, ligesom der var bedret tension i både bøje- og strækkeapparatet. Operationen forløb uden komplikationer Der tilkom dog problemer med synovit (betændelse i et leds synovialmembram) og voldsomme smerter svarende til strækkesenen. Man fandt indikation for fjernelse af skinnen. Den 21. september 2001 blev De atter opereret og fik fjernet skinnen. Man løsnede samtidig begge strækkesenen

4 I efterforløbet blev De behandlet med Allenskinne og en lille dynamisk ekstensionsskinne. Fingeren blev dog ved med at give Dem problemer, idet den havde tendens til at sidde i en 90 graders fleksion i mellemleddet. Den var derfor generende. Man forsøgte med blokadebehandlinger, men mente ikke at have et egentligt behandlingstilbud til Dem. De har oplyst telefonisk, at De i løbet af efteråret 2002 skal have amputeret venstre lillefinger. Begrundelse I henhold til PFL 2, stk. 1, nr. 1, ydes der erstatning, hvis en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling eller lignende, hvorved skaden ville være undgået. Patientforsikringen har vurderet, at behandlingen på $ %I32^5 den 1. december 2000 ikke blev udført i overensstemmelse med bedste specialiststandard. Der er herved lagt vægt på, at fiksationen ikke var tilstrækkelig, idet der kun blev indsat én skrue i distale fragment. Patientforsikringen har vurderet, at denne suboptimale fiksation med overvejende sandsynlighed har betydet, at fejlstillingen har kunnet gendarme sig, hvilket har medført behov for fomyet osteotomi med knogletransplantation fra albuebenets knogledel og T-skinnefiksation. Deres sygeperiode er derfor blevet forlænget som følge af patientskaden. Patientforsikringen skal bemærke, at behandlingen for så vidt angår /\ fi^uiys blev foretaget i overensstemmelse med bedste specialiststandard, hvorfor erstatningsansvaret for patientskaden alene skal bæres af B ^^5*^^ 3 Der er ved denne vurdering lagt vægt på røntgenbilledeme fra If I - På baggmnd af disse røntgenbilleder vurderer Patientforsikringen, at det var i overensstemmelse med optimal lægelig standard at behandle med gipsbandagering på j\ 5»^ekt\3 Det bemærkes endvidere, at Deres forløb fra primærskadens indtræden den 27. august 1999 og frem til den 1. december 2000 ikke skyldes patientskaden, men derimod er en følge af gmndlidelsen. De er derfor ikke berettiget til godtgørelse og erstatning efter lov om patientforsikring for tab i perioden, der går fomd for den I. december Ved Patientforsikringens afgørelse af 13. marts 2003 blev B \ tilkendt yderligere kr. i godtgørelse for svie og smerte samt kr. i godtgørelse for va- rigt mén, begge belob ekskl. renter.

5 Ved Patientforsiknngens afgørelse af 25. juni 2003 blev B tilkendt yderligere kr. i godtgørelse for svie og smerte, kr. i yderligere godtgørelse varigt mén samt kr. i erstatning for transportudgifter, alle beløb ekskl. renter. Ved Patientforsikringens afgørelse af 22. december 2003 blev B til- kendt yderligere kr. ekskl. renter i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. B påklagede Patientforsikringens afgørelser af 25. juni 2003 og 22. december 2003 til Patientskadeankenævnet, som ved skrivelse af 22. juli 2005 tiltrådte afgørelseme. 1 Patientskadeankenævnets afgørelse hedder det blandt andet: "Begmndelse for afgørelsen: Ved vurderingen af stationærtidspunktet har nævnet således fimdet, at B' S gener fra venstre hånds 4. og senere 3. finger ikke med overvejende sandsynlighed kan tilskrives patientskaden i form af ikke-optimal behandling den 1. december 2000 på B ^Ot^tb^O ' Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at geneme skyldes et såkaldt clenched fist syndrom, der er opstået i forbindelse med traumet mod venstre hånd den 27. august Syndromet medfører, at der opstår sammentrækning af en finger, hvilken sammentrækning overføres til den tilstødende finger på hånden ved amputation. Sagsfremstilling: Patientskadeankenævnet henviser fil sagsfremstillingen i Patientforsikringens afgørelse af 14. august 200 stilet til B ' og hvoraf følgende fremgår: Det fremgår af speciallægeerklæring af 1. september 2004 fra speciallæge i ortopædkimrgi M, at B ' ~" fik amputeret venstre hånds lillefinger først gennem mellemleddet og den 10. febmar 2003 omkring gmndieddet. Senere udvikledes en smertefiild strækkemangel i venstre hånds ringfinger, og denne blev amputeret gennem mellemleddet den 15. januar Herefter udviklede B en lignende smertefiild strækkemangel svarende til venstre hånds langfinger og begyndelsen af lignende symptomer i håndleddet. Ved undersøgelsen i forbindelse med ovennævnte speciallægeerklæring klagede B over konstante smerter og kramper i hånden.samt overfølsomhed svarende til de amputerede fingre. Endvidere var anvendelsen af venstre hånd som folge af smerter og amputationerne reduceret til pincet greb. Geneme

6 blev bekræftet ved den objektive undersøgelse, hvor der blev fundet normal følsomhed i tommel- og pegefinger, men nedsat kraft af pincetgreb. Endelig fremgår det af speciallægeerklæringen, at filstanden vurderes at være forenelig med et såkaldt clenched fist syndrom også kaldet dystoni. For så vidt angår B,'5 erhvervsmæssige forhold fremgår det af erhvervsevnetabsskema af 23. marts 2003, at B inden patientskaden arbejdede som eksportchauffør, at han fik sygeløn fra sin arbejdsgiver i forbindelse med sine sygemeldinger, og at han [har] genoptaget sit arbejde efter sygemeldingerne. B har i forbindelse med ovennævnte speciallægeerklæring af 1. september 2004 oplyst, at han i begyndelsen af 2004 har fået køreforbud som eksportchauffør som følge af geneme fra venstre hånd, og at han nu som følge af en kommunal ordning har et fleksjob som chauffør i en varebil." Under sagens forberedelse for landsretten har der været stillet spørgsmål til Retslægerådet, som i erklæringer af 15. marts 2007 og 30. oktober 2007 har udtalt følgende: "Spørgsmål 1: Retslægerådet bedes oplyse, hvilke skader B -pådrog sig ved uheldet den 27. august Der foreligger ikke i de lægelige akter nogen beskrivelse fra , men af efterfølgende beskrivelser fremgår det, at B har pådraget sig bmd på venstre 5. mellemhåndsknogle. Spørgsmål 2: Retslægerådet bedes oplyse, hvorledes rådet lægeligt vurderer B ' 3 dis tand i dag, herunder om rådet mener, at B har udviklet dystoni. Retslægerådet bedes oplyse, hvorledes Bf ^ tilstand fremover kan fon'entes at udvikle sig. De seneste lægelige akter omfatter speciallægeerklæring af , bilag 15. Heraf fremgår det, at B har følger efter amputation af venstre 5. finger i mellemhåndsniveau samt amputation i venstre 4. finger i mellemledsniveau. Der er hemdover svær sammenkmmning af venstre 3. finger i mellemled. Der beskrives smertetilstand i venstre hånd samt kramper og smertefiild overfølsomhed i amputationsstumpeme. Hertil er der natlige smerter i venstre hånd og ftinktionsforstyrrelser på gmnd af manglende fingre, 4. og 5. finger og sammenkmmmet 3. finger. Tilstanden er forenelig med diagnoserne dystoni samt Clenched Fist Syndrome. B er herefter i varig smertebehandling. Hvorledes tilstanden vil udvikle sig fremover, kan der ikke siges noget sikkert om. Sædvanligvis er tilstanden kronisk, dog med tendens til at tilstanden '"brænder noget ud" over år. Spørgsmål 3:

7 Retslcegerådet bedes oplyse, hvonidt der cr kendt risiko for udvikling af en lidelse som 5 " 5 ved foretagelse af de skete indgreb, herunder særligt hvorxidt cn sådan risiko er kendt ved opbrud af sammenvoksede knogler som foretaget ved operationen den I. december Tilstanden som beskrevet i svar på spørgsmål 2 er yderst sjælden. Det er kendt, at ganske få udvikler lignende tilstand efter traumer og/eller efter sekundære indgreb efter traumer. Tilstanden kan udløses af smertetilstande hos disponerede individer både efter traumer og efter operationer. Spørgsmål 4: Ved den ambulante kontrol den 23. april 2001 blev det konstateret, at "den tidligere opnåede balance mellem bøje- og strækkesenen nu igen var gået tabt". Retslægerådet bedes oplyse, hvonidt dette var en ny konstatering i forhold til 5*3, gener inden operationen den 1. december Nej. Der var både før og efter operationen mangelflild strækkeevne i 5. finger. Fænomenet kan efter Retslægerådets opfattelse være følger efter bruddet med arvævsdannelse ved strækkesenen eller et led i dystoni-udviklingen. Spørgsmål 5: Under henvisning dl besvarelsen af spørgsmålene I-4 anmodes Retslægerådet om at udtale i hvilket omfang 5* S gener må antages at hidrøre fra 1. følgerne af hans grundlidelse i form af traume mod venstre hånd 27. august henholdsvis 2. følgerne af den anerkendte patientskade i form af ikke optimal behandling 1. december 2000på S St^^K^^ henholdsvis 3. andet. S gener må antages at være udløst af en smertefilstand. En sådan smertetilstand kan være udløst afbruddet eller efterfølgende operationer eller en kombination heraf. Et brud, som er vokset stabilt sammen, medfører sædvanligvis ikke smerter, selv om der skulle være en vis fejlsfilling. Smerter kan derimod udløses fra et ikke-helet brud. Hvorvidt dystonien er udløst af traumet eller efter de korrigerende operationer, kan man ikke udtale sig om. Spørgsmål 6: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger? Nej. Spørgsmål 7: Retslægerådet bedes oplyse, hvonidt det omhandlede brud på B>5 venstre 5. mellemhåndsknogle, som beskrevet i Retslægerådets besp a relse af sporgsmål I, måtte anses vokset stabilt sammen, eventuelt med fejlstilling, forud for operadonen den 1. december Der foreligger ikke noget billedmateriale forud for operationen Forud for operationen den er der ikke beskrevet instabilitet, men 40 graders

8 fejlstilling i højre 5. mellemhåndsknogle samt forkortning af denne svarende til 1-1 '/2 cm. (bilag 8, 9 og røntgenbeskrivelse ). Spørgsmål 8: Retslægerådet bedes beskrive, hvad der udfra de foreliggende lægelige oplysninger lå dl grund for. at man besluttede at udføre operationen, der fandt sted den 1. december De i bilag 8 beskrevne forandringer som må antages at ligge til grund for beslutning om operation er: 40 graders fejlstilling samt forkortelse af mellemhåndsknoglen samt en mulig ubalance i sener til lillefingeren som følge af forkortning ( epikrise). Der er endvidere beskrevet ømhed i hånd og underarm ved belastning Spørgsmål 9: Under henvisning til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, hvori det cr angivet, at "tilstanden som beskrevet i svar på spørgsmål 2 er yderst sjælden ", bedes Retslægerådet oplyse den procentuelle risiko for, at en Histand som beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 2 opstår a) efter et traume, som det B: pådrog sig ved uheldet den 27. august og b) efter en operation, som den B. -fik udført den 1. december Den foreliggende litteratur om Clenched Fist Syndrom er sparsom. Det må antages, at risiko for udvikling af derme tilstand er mindre end 1 o/oo (promille) efter såvel brud som efter operation. Spørgsmål 10: Retslægerådet bedes angive med hvilken grad af sandsynlighed (angivet med: ikke sandsynligt, mindre sandsynligt, sandsynligt eller overvejende sandsynligt) det må antages, at B ville have udviklet den beskrevne dystoni, såfremt operationen den 1. december 2000 ikke var foretaget. Spørgsmålet er hypotetisk og lader sig som sådant ikke besvare. Der henvises til svar på spørgsmål 9. B havde ikke i henhold til sagsakter dystoni forud for Spørgsmål 11: Under henvisning til Retslægerådets besvarelse af sporgsmål 5, hvori cr anført, at B^5 gener må antages at være udløst af cn smertetilstand, bedes Retslægerådet oplyse, med hvilken grad af sandsynlighed (angivet med: ikke sandsynligt, mindre sandsynligt, sandsynligt eller overv ejende sandsynligt) det må antages, at Bt ville have udviklet den beskrevne dystoni, såfremt det lægges til grund, at operationen den I. december 2000 væsentligst blev foretaget af kosmetiske og praktiske hensyn (idet lillefingeren var kroget og stiv og til gene ved dagligdags gøremål og arbejde) og ikke grundet smertetilstand hos B Hypotetisk spørgsmål. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 9 og 10.

9 spørgsmål 12: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning dl bemærkninger? Nej." I den af parterne udarbejdede ekstrakt til brug for sagens hovedforhandling i landsretten indgik ingen sygehusjournaler, lægeerklæringer m.v. Forklaringer E har forklaret blandt andet, at han forud for operationen den 1. december 2000 alene havde lejlighedsvis ømhed i hånden, som kunne klares ved indtagelse af Panodil tabletter, og at smertetilstanden i hånden således først opstod efler nævnte operation. Han har fortsat et fleksjob svarende til 50 % af normal arbejdstid som chauffør af en varevogn med særlige indretninger, der kompenserer for hans handicap. Procedure B - har til støtte for sin påstand navnlig gjort gældende, at der er et sikkert grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets afgørelse, da det må anses for overvejende sandsynligt, at den skade, der er påført ham, og som har krævet fortløbende amputationer, i hvert fald i et vist omfang kunne være undgået, hvis han havde faet optimal behandling ved operationen den 1. december Ved den ambulante kontrol den 23. april 2001 konstateredes som noget nyt, at "balancen mellem bøje- og strækkesenen var forsvundet", og af de foreliggende lægeerklæringer fremgår, at "smertefuld strækkemangel" var årsagen til de senere amputationer. Der er ikke grundlag for at fastslå, at han under alle omstændigheder ville have fået varige følger efter det primære traume. 1 Retslægerådets besvarelse af sporgsmål 10 fastslås det således, at han i henhold til sagsakter ikke havde dystoni forud for operationen den 1. december 2000, og i besvarelsen af spørgsmål 8 anforer rådet, at de forandringer, som må antages at have ligget til grund for beslutningen om operation, var 40 graders fejlstilling, forkortelse af mellemhåndsknoglen samt en mulig ubalance i sener til lillefingeren som folge af forkortningen, ligesom der var beskrevet ømhed i hånd og underarm ved belastning. Forud for operationen den 1. december 2000 forelå således hverken en smertetilstand eller tilstedeværelsen af dystoni, og dystonien må derfor være udløst af operationen den I. december 2000 og senere indgreb.

10 - 10- Patientskadeankenævnet har til støtte for sin frifindelsespåstand navnlig gjort gældende, at der skal foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse, og at et sådant grundlag ikke foreligger. Retslægerådet anfører således i besvarelsen af spørgsmål 5, at Bf S gener må antages at være fremkaldt af en smertetilstand, som kan være udløst afbruddet eller efterfølgende operationer eller en kombination heraf og at rådet ikke kan udtale sig om, hvorvidt geneme er udløst af traumet eller de korrigerende operationer. Det er derfor ikke overvejende sandsynligt, at de samlede gener kan henføres til den anerkendte patientskade, og der er dermed ikke tilvejebragt det fomødne sikre gmndlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets vurdering af at B'S* skader på venstre hånds 4. og senere 3. finger ikke med overvejende sandsynlighed kan tilskrives den anerkendte patientskade. Nævnet har således ved afgørelsen med rette lagt vægt på, at amputationen af B 5 lillefinger kunne tilskrives følgeme af patientskaden, men at den senere amputation af ringfingeren og kontraktur af langfingeren ikke kunne tilskrives patientskaden. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder, at der efter Retslægerådets besvarelse, navnlig af spørgsmål 5, ikke er gmndlag for at fastslå, at B * 5 gener fra venstre hånds 4. og senere 3. finger med overvejende sandsynlighed er en følge af operationen den 1. december 2000 på # Landsretten tager derfor Patientskadeankenævnets frifindelsespåstand til følge. Thi kendes for ret: Patientskadeankenævnet frifindes. 1 sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale kr. til Patientskadeankenævnet.