HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUD

Transkript

1 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUD

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET... 4 DAGTILBUDSOMRÅDETS ORGANISERING... 4 POLITISKE VISIONER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET... 4 INITIATIVER IGANGSAT I Børnepakken... 6 KL partnerskab... 7 Organisationsudvikling Læring og Kvalitet... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 9 AFSNIT 1: FAGLIGE RESULTATER VURDERING AF DE PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØER - TILSYN KIDS tilsyn af Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud KIDS scoresystem Opsamling det pædagogiske læringsmiljø PÆDAGOGISKE LÆREPLANER BØRNEMILJØVURDERINGER Psykisk børnemiljø Æstetisk børnemiljø Fysisk børnemiljø SPROGVURDERINGER Sprogstimulering Aktiviteter i sprogindsatsen INKLUSION Børn i særligt tilbud Specialpædagogisk støtte Skoleudsættelser og omgængere BØRNS SUNDHED Vurdering af børns sundhed AFSNIT 2 - RESSOURCEBETINGELSER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET PERSONALERESSOURCER Normering Personalesammensætning

3 FORORD Høje-Taastrup Kommune har med Børne- og Ungepolitikken formuleret ambitionen om at skabe grobund for børns og unges trivsel, læring og udvikling. Rammerne for denne ambition dannes af et grundsyn, hvor læring og udvikling, fællesskaber og samarbejde med forældre står i centrum. Med det som afsæt arbejder dagtilbuddene i Høje-Taastrup Kommune med fortsat udvikling af kvaliteten i dagtilbud, så rammerne for børnenes hverdag og dagligliv understøtter deres udvikling uanset deres forudsætninger. Denne kvalitetsrapport er udtryk for et bagudrettet blik på den samlede kvalitet i Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud målt på en række parametre, som alle kobler op til målene i dagtilbudsloven samt de mål, der er udtrykt i kommunens Børne- og Ungepolitik Kvalitetsrapporten har flere målgrupper, som spænder lige fra Byrådet til forældre til børn i dagtilbuddene, og den daglige og administrative ledelse. For det politiske niveau underbygger kvalitetsrapporten arbejdet med at prioritere ressourcer og fastsætte mål. For den administrative ledelse underbygger kvalitetsrapporten dialogen omkring kvalitetsudvikling og - opfølgning. For de decentrale områdeinstitutioner og de lokale institutionsafdelinger underbygger kvalitetsrapporten arbejdet med besluttede indsatsområder med henblik på at udvikle kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø, om danner rammerne for børnenes hverdag. For forældre giver kvalitetsrapporten indblik i, hvordan Høje-Taastrup Kommune arbejder med fortsat at udvikle kvaliteten i dagtilbuddene. På den baggrund fungerer kvalitetsrapportens som: grundlag for dialogen mellem Byråd, administration, de enkelte dagtilbud og forældrebestyrelser om fortsat udvikling af dagtilbuddene (organisatorisk kvalitet) dialogværktøj mellem de pædagogiske ledere, områdelederne og administrationen med henblik på at undersøge nogle af de nuancer, mulige årsagssammenhænge og lokale variationer, der gemmer sig bag de kommunale gennemsnit (faglig kvalitet) information til forældre med børn i Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud (brugerorienteret kvalitet) Idet kvalitetsrapporten er et offentligt tilgængeligt formidlingsværktøj, giver den tillige andre interesserede et indblik i dagtilbudsområdet i Høje-Taastrup Kommune. 2

4 LÆSEVEJLEDNING Indledningsvist gives en introduktion til strukturen på dagtilbudsområdet, ligesom de politiske visioner for dagtilbudsområdet skitseres. Herpå følger en sammenfattende helhedsvurdering som præsenterer de væsentligste konklusioner omkring de resultater, som formidles i kvalitetsrapporten efterfølgende. Formidlingen af resultater fokuserer på den faglige kvalitet i Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud som et centralt formål i sig selv. Afsnit 1 fremviser således resultatopoplysninger, der beskriver nogle af de aspekter i det pædagogiske arbejde, der understøtter udviklingen af kvalitet i dagtilbuddene. Valget af disse data ligger i forlængelse af krav, der dels er affødt af dagtilbudsloven og dels af Børne- og Ungepolitikken i Høje-Taastrup Kommune. Afsnit 1 formidler på den baggrund viden omkring følgende parametre: Tilsyn i dagtilbuddene Pædagogiske læreplanstemaer i dagtilbuddene Børnemiljøvurderinger Sprogresultater, herunder sprogstimuleringstilbud Inklusion Sundhed I 2017 introduceredes Rambøll Dialog i kommunens dagtilbud. Værktøjet er et dialogværktøj, som anvendes i forbindelse med forberedelse til forældresamtaler og både personale og forældre besvarer et spørgeskema med spørgsmål omkring vurdering af barnets færdigheder indenfor de seks læreplanstemaer. Resultaterne fra Rambøll Dialog viser tilsammen, i hvilken udstrækning dagtilbuddets samlede børnegruppe har kompetencer indenfor de seks læreplanstemaer og indikerer dermed, hvilke læreplanstemaer, der bør arbejdes mere med at integrere i dagtilbuddets pædagogiske læreplaner for at understøtte børnenes udvikling på de seks læreplanstematikker. Dette års kvalitetsrapport præsenterer et foreløbigt indblik i kompetenceniveauet for de seks læreplanstemaer i dagtilbuddene, som dog ikke kan lægge til grund for vurdering af kompetenceniveauet indenfor de seks læreplanstemaer. Med udløb af 2018 vil de første resultater være til rådighed, som kan danne grundlag for et benchmark for udviklingen i kommunens dagtilbud. Vedrørende forældresamarbejder er der ikke nye data for 2017, idet der med overgangen til nyt værktøj til dataindsamling er iværksat en ny undersøgelse, som forløber i skrivende stund og frem til den Resultatoplysninger vedrørende forældresamarbejde forventes at kunne præsenteres med kvalitetsrapport Afsnit 2 formidler resultatoplysninger vedrørende kvalitet målt i forhold til ressourcebetingelser for området med særligt fokus på personalesammensætning, -omsætning og personaleuddannelse samt børnetal. 3

5 INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET I forlængelse af dagtilbudslovens intention om at give familierne fleksibilitet og valgmuligheder, tilbyder Høje-Taastrup Kommune en række forskellige tilbud for børn mellem 0 6 år. Fælles for disse tilbud er, at de udmønter overordnede nationalpolitiske og lokalpolitiske mål i praksis. Følgende beskriver dels dagtilbudsområdets organisering og dels de politiske visioner for området. DAGTILBUDSOMRÅDETS ORGANISERING Høje-Taastrup Kommune havde i 2017 fire områdeinstitutioner med tilsammen 41 institutionsafdelinger, der fordeler sig således: 32 kommunale afdelinger både rene vuggestuer, rene børnehaver og integrerede vuggestuer/børnehaver 8 selvejende afdelinger 1 virksomhedsinstitution Høje-Taastrup Kommune har desuden to specialtilbud for børnehavebørn med vidtgående udviklings- og kontaktmæssige vanskeligheder samt børn med fysiske handicaps og samtidigt kognitive udfordringer samt sproggruppetilbud til børn med behov for særlig støtte til deres sproglige udvikling. Dertil kommer et særligt tilbud i dagplejen for 0 3-årige børn, der i en periode har brug for ekstra støtte, omsorg, ro eller andet. For 2017 har områdeinstitutionerne haft følgende organisering: OMRÅDEINSTITUTIONERNES ORGANISERING 2017 Område-institution 1 Område-institution 2 Område-institution 3 Område-institution 6 Virksomhedsinstitution Blåkilde Bakketoppen Klatretræet Grønhøj Minigiro Elverhuset Eventyrhuset Nøddekrattet/ Korshavegård Firkanten Hallandsparken Dagplejen Børnehave Junglehuset Æblehaven Magdabørnehaven Kildehuset Lunden Frøen Refmosegård Mariehønen Lyngen Børnehuset ABC Børnehave Parkhaven Åen/Troldehuset Solhøj Sct. Georggårdens Lindetræet Solsikken/Taastrupdal Stenbuen Vuggestue Stjernehuset Taastruphøj Stenmøllen Sengeløse Vuggestue Kastanjely Taastrupvang Universet og Børnehave Kogletræet Vuggestuen Refmosegård Brøndvej Budstikken Flinteby Landsbyordning Lærken TABEL 1: OMRÅDEINSTITUTIONER I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET; De selvejende afdelinger Børnehaven Refmosegård og Korshavegård i områdeinstitution 6 drives som én institution og følger dermed samme områdeinstitutionsstruktur, som de kommunale tilbud. POLITISKE VISIONER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET Det overordnede styringsgrundlag for dagtilbudsområdet er beskrevet i Dagtilbudsloven. Her er det formuleret, at alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan mindst hvert andet år. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer 4

6 Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal desuden beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres, ligesom den også skal beskrive, hvordan der arbejdes med at udvikle et godt børnemiljø. I forlængelse af sidstnævnte skal der udarbejdes børnemiljøvurderinger som supplement til de pædagogiske læreplaner. Den pædagogiske læreplan skal forelægges kommunalbestyrelsen til drøftelse og godkendelse mindst hvert andet år. Yderligere er det et krav, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Fra er lovgivningen ændret, så det fremadrettet er muligt at fremrykke sprogvurderingen til 2 årsalderen. I Høje-Taastrup Kommune er det besluttet at benytte denne mulighed. Hidtil har der i Høje-Taastrup Kommune været udført sprogvurdering på alle 3-årige og 5-årige som følge af Byrådets beslutning den om systematisk sprogvurdering af alle 3- og 5-årige børn uanset vurderet behov. Denne indsats forløber til og er for nuværende midtvejs i sin forsøgsperiode. Endelig er det pålagt kommunalbestyrelsen at sikre, at der udføres tilsyn af dagtilbuddene. Kernen i tilsynsforpligtelsen er at vurdere indhold og fremgangsmåde i dagtilbuddene i forhold til opgaver, formål og gældende lov. De lokalpolitiske visioner for dagtilbudsområdet er formuleret i Høje-Taastrup Kommunes Børne- og Ungepolitik, som i vid udstrækning knytter an til dagtilbudslovens formål og intentioner om, at dagtilbud skal skabe grundlag for børns trivsel, læring og udvikling samt bidrage til at bryde den negative, sociale arv. Både nationalpolitisk og lokalpolitisk er det en grundlæggende forståelse, at trivsel, udvikling og læring er hinandens forudsætninger. Børne- og Ungepolitikken i Høje-Taastrup Kommune sigter derfor mod at udvikle trygge og ambitiøse udviklings- og læringsmiljøer for alle børn, så hvert enkelt barn kan udfolde og udnytte sine potentialer uanset deres forudsætninger. Denne ambition underbygges af en praksis, hvor tidlig/rettidig og helhedsorienteret indsats med støtte til familier, der har behov for det, er helt central. Overordnet ser sammenhængen mellem nationalpolitiske mål og lokale indsatser ud som i nedenstående model. 5

7 Dagtilbuds-loven B & U politik Lokale indsatser Fremme børns trivsel, udvikling og læring Give familierne fleksibilitet og valgmuligheder Forebygge social arv og eksklusion Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene Tilsyn Pædagogiske læreplaner Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Trivsel og fællesskaber (inklusion, tryghed, SPmodellen) Læringslyst hele børne- og ungelivet (høj faglighed, differentieret læring, sprogindsats) Forældresamarbejde / - inddragelse Sammenhæng og helhed i børn og unges liv - overgange mellem aldersopdelte enheder Den første tid i barnets liv (tidlig/rettidig og koordineret indsats) Sprogindsats Kompetenceudvikling Inklusion Forældresamarbejde Andelen af pædagoger Tidlig indsats FIGUR 1: FRA NATIONAL POLITIK TIL LOKAL POLITIK; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET INITIATIVER IGANGSAT I 2017 Den fortsatte udvikling af den pædagogiske kvalitet i kommunens dagtilbud har et særligt fokus i Høje- Taastrup Kommune. I løbet af 2017 er der således startet flere initiativer op, som hver for sig og tilsammen sigter mod at styrke udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø i kommunens dagtilbud til gavn for kommunens børn. Initiativerne har forskellige perspektiver ind i det overordnende fælles mål om fortsat udvikling af den pædagogiske praksis. BØRNEPAKKEN Med budget 2018 afsatte Byrådet kr. til en Børnepakke, som har til hensigt at sikre, at alle børn er klar til skole, når de starter i skole. Udmøntningen af børnepakken sker i tre hovedindsatser, som bindes sammen af: 1. en skærpelse af den faglige praksis i retning af at gøre børn skoleklar. 2. en styrket koordinering på tværs af organisatoriske og faglige grænser De tre hovedindsatser vedrører: Sundhedsplejen, herunder opnormering med 2 stillinger med henblik på at øge antallet af besøg og styrke det tværfaglige samarbejde for at styrke den tidlige indsats, herunder styrket forældresamarbejde En styrket sprogindsats, herunder implementering af Sprogtrappen med henblik på at håndtere den fremrykkede sprogvurdering og løfte den pædagogiske praksis. Indsatsen har til formål at styrke en tidligere og længerevarende sproglig indsats Etableringen af fleksible pædagogiske ressourcer med 11 nye pædagogstillinger med henblik på bl.a. at løfte de pædagogiske læringsmiljøer i udvalgte institutioner 6

8 Udover de tre hovedindsatser indebærer børnepakken, at PPR opnormeres med en psykologstilling. Her er formålet dels at kunne styrke samarbejdet og rådgivningen omkring børn i almenområdet men også at løfte sagspuklen og afkorte sagsbehandlingstiden i forhold til at understøtte og afklare eventuelle specialpædagogiske tilbud. KL PARTNERSKAB Kommunernes Landsforening inviterede i 2017 alle kommuner til at indgå i et toårigt partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud. Formålet med partnerskabet er at understøtte den kommunale proces fra ord og intention om øget kvalitet til lokalt forankret handling i læringsmiljøerne og den faglige ledelse. Høje- Taastrup har valgt at deltage i partnerskabet og har til hensigt i løbet af den toårige periode særligt at sætte fokus på tre områder i udviklingen af kvaliteten i dagtilbud. Digital understøttelse inden for rammerne af Læring og Kvalitet (se i nedenstående) med henblik på at udvikle datainformeret dialog som grundlag for udvikling af praksis Tidlig indsats med fokus på at styrke den pædagogiske kvalitet og dermed reducere ulighed Tosprogethed med sigte på et forebyggende arbejde med børn i udsatte positioner, herunder styrket forældresamarbejde. Partnerskabet involverer deltagelse fra flere led i organisationen både på politisk plan og på ledelsesplan i det enkelte dagtilbud og sætter særligt fokus organisationsudvikling, forvaltningens understøttelse, forandringer i ledelsesopgaven og udvikling af evalueringskulturen. Partnerskabet er startet op den 20. september 2017 og forventes at slutte 3. kvartal Undervejs i partnerskabsperioden vil der blive afholdt temamøder, som suppleres af erfaringer fra arbejdet lokalt i kommunen. Som udløber af partnerskabet med Kommunernes Landsforening er der i Høje-Taastrup Kommune etableret et forandringsnetværk på dagtilbudsområdet, som har fokus på under partnerskabssamarbejdet at omsætte og integrere det pædagogiske tankegods i det 21. århundredes kompetencer på dagtilbudsområdet. Hensigten er, at den pædagogisk didaktiske praksis på dagtilbudsområdet udvikler og integrerer metoder, der udvikler børns evne til kommunikation, kreativitet, kritisk tænkning og samarbejde, som er de fire hjørnepunkter i tænkningen i det 21. århundredes kompetencer. Skolevæsenet arbejder tillige med at udvikle den didaktiske praksis i skolen med henblik på at understøtte børns udvikling af det 21. århundredes kompetencer og hensigten med etablering af forandringsnetværket er tænkningen til konkret praksis på 0 6 årsområdet og på sigt at understøtte en helhedstænkning på tværs af dagtilbudsområdet og skolevæsenet i den didaktiske praksis. ORGANISATIONSUDVIKLING LÆRING OG KVALITET Som udløber af et overordnet organisationsudviklingsprojekt i, der har til hensigt at styrke læring og udvikling af kvalitet i kommunens dagtilbud, har skole- og dagtilbudsområdet arbejdet lokalt med metodeudvikling til at styrke læring og viden om indsatser og effekten af indsatserne. Dette arbejde er på dagtilbudsområdet mundet ud i en organisationsmodel, der knytter resultatoplysninger, som blandt andet foreligger i nærværende kvalitetsrapport, direkte an til udvikling af den pædagogiske praksis. Dette ses dels i form af det konkrete arbejde med dagtilbuddenes arbejde med pædagogiske 7

9 læreplaner og dels i udviklingen af kvalitet i dagtilbud generelt, herunder blandt andet samarbejdet med Kommunernes Landsforening. Det har affødt ændret praksis i forhold til forældresamtaler, i forhold til tilsyn og i forhold til anvendelsen af resultatoplysninger fra børnemiljøvurderingerne. I efteråret 2017 indførtes Rambøll Dialog på hele dagtilbudsområdet som et værktøj, der understøtter forældresamarbejdet og som sætter fokus på det pædagogiske læringsmiljø indenfor de seks læreplanstemaer. Det betyder i praksis, at dagtilbuddene fremover kan integrere forældreperspektiver på den pædagogiske praksis. Vedrørende det pædagogiske tilsyn er der opnået et fælles udgangspunkt for definitionen af kvalitet i dagtilbud, der tager udgangspunkt i de ni temaer, som er en del af tilsynsværktøjet KIDS. Vurderingen af det pædagogiske læringsmiljø udføres både som kollegiale tilsyn som input til egen pædagogiske praksis og tilsyn af konsulenter. Denne kombination afleder et større kendskab og ejerskab til de resultatoplysninger, som kommer ud af tilsynene. Endelig er der skabt struktur i data vedrørende børnemiljøvurderingerne, som har til hensigt at gøre resultatoplysningerne direkte anvendelige i udviklingen af den pædagogiske praksis på linje med de øvrige resultatoplysninger. Der er dermed skabt grundlag for, at flere, forskellige perspektiver kan belyse kvaliteten i den pædagogiske praksis og give anledning på nysgerrighed og videre udvikling. 8

10 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Følgende sammenfattes de væsentligste resultater for den faglige kvalitet på dagtilbudsområdet, som indbefatter resultater fra tilsyn, pædagogiske læreplanstemaer, børnemiljøvurderinger, sprog, inklusion og sundhed. Pædagogisk tilsyn Tilsyn med dagtilbuddene udføres i Høje-Taastrup Kommune med værktøjet KIDS, som præsenteres under afsnittet om de faglige resultater. Resultatoplysninger for 2017 viser, at seks af kommunens dagtilbud opnår en samlet andel på over 80 pct. af højst mulige score. Det svarer til, at der i det pædagogiske læringsmiljø konsekvent eller med enkelte undtagelser er opmærksomhed på alle ni temaer gennemsnitligt set. 30 af kommunens dagtilbud opnår en samlet andel på mellem 60 og 80 pct. af højst mulige score, hvilket svarer til, at der i det pædagogiske læringsmiljø ofte er opmærksomhed på alle ni temaer gennemsnitligt set. Seks dagtilbud opnår en samlet andel på under 60 pct. af højst mulige score på tværs af alle ni temaer, hvilket svarer til, at der i det pædagogiske læringsmiljø jævnligt er opmærksomhed på alle ni temaer gennemsnitligt set. I 2017 ligger seks dagtilbud med en score over 80 pct. i vurderingen af det pædagogiske læringsmiljø på tværs af alle ni temaer i KIDS. Andelen af dagtilbud der scorer mellem 60 pct. og 80 pct. er øget med seks dagtilbud, og andelen af dagtilbud, der scorer under 60 pct. er øget med to dagtilbud. I 2016 var der to dagtilbud, der ikke havde modtaget tilsyn de figurer i den samlede udvikling for 2017 og bidrager dermed til den samlede bevægelse i fordelingen af dagtilbud på KIDS scorelisten. Resultatoplysningerne indikerer, at det samlede niveau i det pædagogiske læringsmiljø på tværs af alle dagtilbud i kommunen ligger på et middelniveau. Det skal bemærkes, at det ses stor spredning lokalt mellem kommunens dagtilbud. Pædagogiske læreplanstemaer Med introduktion af Rambøll Dialog i efteråret 2017 i dagtilbuddene i kommunen, er der indsamlet data til vurdering af kompetenceniveauet for de pædagogiske læreplanstemaers i dagtilbuddene de sidste tre måneder af børn er vurderet svarende til ca. hvert fjerde indmeldte barn i kommunens 0 6 års dagtilbud. Det giver et snævert datagrundlag at vurdere noget sikkert på baggrund af, hvorfor resultatoplysninger kun kan give et foreløbigt førstehåndsindtryk af, i hvor stort omfang hvert af læreplanstemaerne giver anledning til særlig opmærksomhed i planlægningen af det pædagogiske læringsmiljø. Det første foreløbige billede tegner en tendens til, at læreplanstemaerne sociale kompetencer og krop og bevægelse synes at være velintegreret i den pædagogiske praksis, mens de fire øvrige læreplanstemaer synes at have behov for opmærksomhed. Fra 9 måneder til og med 4 år tyder det på, at det før-sproglige og det sproglige læringsmiljø fortsat kræver pædagogisk opmærksomhed. I børnehavealderen synes der tillige at være behov for pædagogisk opmærksomhed på at styrke det pædagogiske læringsmiljø i forhold til 9

11 udvikling af børnenes forståelse for kultur og kulturelle udtryk, personlig alsidig udvikling og natur naturfænomener. Børnemiljøvurderinger Dette års kvalitetsrapport præsenterer et samlet overblik over det psykiske, det æstetiske og det fysiske børnemiljø i kommunens dagtilbud og bidrager således med et børneperspektiv ind i udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø og arbejdet med udarbejdelse af pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud. Resultatoplysninger for det psykiske, det æstetiske og det fysiske børnemiljø giver indblik i børnemiljøet både for hvert område i sig selv og for de tre områder set på tværs. Faktorer i det psykiske børnemiljø kan eksempelvis være affødt af faktorer i det fysiske børnemiljø eller det æstetiske børnemiljø og omvendt. Resultatoplysninger for områdeinstitution 3, 6 og Lærken og Minigiro vedrørende det fysiske børnemiljø kunne indikere en sammenhæng mellem støjniveau og børns velbefindende alene vurderet ud fra resultatoplysninger på det fysiske læringsmiljø. Tages resultatoplysninger vedrørende det psykiske børnemiljø tillige i betragtning kunne disse oplysninger tilsammen give anledning til nysgerrighed på sammenhæng mellem det psykosociale børnemiljø og rammerne for det sociale samvær mellem børn og mellem børn og voksne. Når det tages i betragtning, at godt hvert fjerde barn i kommunens dagtilbud oplever ofte at have ondt i maven i børnehaven og 43 pct. oplever ofte at være trætte i børnehaven, kunne det være afsæt for nysgerrighed på, hvad der forårsager dette niveau i børnenes velbefindende. Det kunne for eksempel give anledning til nysgerrighed på de muligheder, som de fysiske rammer giver i forhold til at imødekomme børns forskellige behov eller nysgerrighed på faktorer i det psykiske børnemiljø vedrørende barn-barn relationer og barn-voksen relationer. Disse faktorer ligger indenfor dagtilbuddet at arbejde på at forbedre. Der kan ligge faktorer til grund for børnenes besvarelser omkring velbefindende, herunder ondt i maven, som ligger uden for dagtilbuddets radius at yde direkte indflydelse på. Psykisk børnemiljø Resultatoplysninger vedrørende det psykiske børnemiljø præsenteres i sammenfattende form i nedenstående på tre udvalgte parametre. Psykisk børnemiljø barn-barn relationer Børnenes oplevelse af at have venner i børnehaven ligger ret højt på kommunalt plan 95,5 pct. af børnene oplever, at de har venner i børnehaven. Samtidig svarer 60,2 pct. af børnene, at de oplever at savne nogle at lege med og 56,2 oplever, at de bliver drillet, så de bliver kede af det. På den anden side ses det, at 84,2 pct. af børnene på kommuneniveau oplever, at de hurtigt kan blive gode venner med de andre børn, når de er blevet uvenner. Overordnet kunne det give anledning til nysgerrighed på børns oplevelse af og erfaringer med at knytte venskaber. Oplevelsen af at savne nogle at lege med kunne indikere, at børn oplever, at de ikke kan komme til at lege med lige dem, de har lyst til at lege med, men kunne på den anden side også indikere, at børn oplever, at de ikke er med i legen på lige vilkår som de andre legedeltagende. I forhold til oplevelsen af at kunne blive venner igen efter at have været uvenner kunne resultatoplysningerne give anledning til nysgerrighed på børnenes evne til at håndtere følelser (vrede, frustration, ked-af-det) i 10

12 uvenskaber, ligesom det kunne give anledning til børns færdigheder i forhold til det både det sociale og rent sproglige i dialogen med den, man er uvenner med. Resultatoplysningerne kunne give anledning til nysgerrighed på, om det pædagogiske læringsmiljø kunne styrkes i forhold til at understøtte børns socioemotionelle udvikling, så perspektiver omkring venskaber og uvenskaber integreres i højere grad. Psykisk børnemiljø barn-voksen relationer På parametre relateret til barn-voksen relationer ses det, at en andel på 85 pct. af børnene fortæller de voksne, når de er kede af det og der ses en andel på 84,1 pct. af børnene, der oplever, at de voksne er gode til at lytte, når de fortæller dem noget. Samtidig svarer 1/3 del af børnene på kommuneniveau, at de oplever tit at få skæld ud af de voksne i børnehaven. Overordnet kunne det give anledning til nysgerrighed på barnvoksenrelationer generelt i forhold til at øge børns oplevelse af at blive lyttet på, herunder nysgerrighed på forhold i de fysiske og personalemæssige rammebetingelser og i det pædagogiske læringsmiljø. Psykisk børnemiljø aktivitetsniveau og medbestemmelse Mens 87,1 pct. af børnene giver udtryk for en oplevelse af, at de voksne laver noget spændende med dem i børnehaven, så giver blot 61,0 pct. af børnene udtryk for oplevelsen af, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i børnehaven. Samlet giver det anledning til nysgerrighed på børns medindflydelse og medbestemmelse i børnehaven. Æstetisk børnemiljø Det æstetiske børnemiljø omhandler de balancen mellem det æstetiske udtryk i børnehaven og børnenes oplevelse af muligheden for varierede legeaktiviteter i børnehaven. Generelt viser resultatoplysningerne på kommunalt plan, at børnene oplever, at der er bedre plads til stillelege indenfor end til vilde lege. Disse besvarelser bør opvejes med hensynet til at holde et tåleligt støjniveau indenfor i børnehaven i forhold til muligheden for at lege vilde lege indenfor. Muligheden for vilde lege indenfor opleves i højst omfang af børnene i områdeinstitutionerne 1 og 2 samt i Lærken og Minigiro. Fysisk børnemiljø På kommunalt plan tyder det på, at børnene oplever udpræget tilfredshed både med standarden for legetøjet i børnehaven og med legepladsen som et godt sted at lege. For børns velbefindende i børnehaven kan det være værd at give støjniveauet i børnehaverne et opmærksomt blik, idet ca. 2/3 af børnene i kommunens børnehaver giver udtryk for, at der er for meget larm i børnehaven. Et mere fokuseret blik på det fysiske børnemiljø kunne være relevant i forhold til nysgerrighed på sammenhængen mellem børns generelle velbefindende i børnehaven og støjniveau i børnehaven. Støjniveauet i børnehaven kunne være en af flere udløsende faktorer for, at 43,4 pct. af børnene giver udtryk for, at de tit er trætte i børnehaven. 11

13 Sprog Det ses af resultatoplysninger for 2017, at der er i forhold til normfordelingen i Rambøll Sprog er en stor andel af 3-årige sprogtestede børn i Høje-Taastrup Kommune, der har brug for særlig indsats, mens andelen af 3-årige, der har brug for fokuseret indsats flugter med normtallet. Resultatoplysninger indikerer foreløbigt, at der sker en væsentlig progression i børnenes sproglige udvikling fra de er 3 år til de er 5 år. Det ses således, at andelen af 5-årige, der har brug for særlig indsats er mindre end andelen af 3-årige, der har brug for særlig indsats. Det er værd at bemærke, at der ikke er tale om de samme børn. Det fremgår således ikke, hvordan den konkrete udvikling for gruppen af sprogtestede 5-årige børn de facto har været fra de var 3 år til 5 år. Først med 2019 er det muligt at se udviklingen for den samme gruppe børn, da de 3-årige, der er sprogtestet i 2016 bliver sprogtestet i 2018 som 5-årige, og det vil der være muligt at se udviklingen for den samme gruppe af børn i forhold til bevægelsen mellem grupper af børn med behov for særlig indsats og børn med behov for generel indsats. Antallet af børn i kommunens dagtilbud, der er i sprogstimuleringstilbud, er øget fra Ca. hvert 6. barn er således i 30 timers sprogstimuleringstilbud i form af indmeldelse i alment dagtilbud. I 2016 var ca. hvert 10. barn i sprogstimuleringstilbud. Dette ligger i forlængelse af de erfaringerne, som indhentes ved Rambøll Sprog omkring niveauet af de sproglige færdigheder. Inklusion Høje-Taastrup Kommunes Børne- og Ungepolitik formulerer inklusion som et indsatsområde med henblik på at styrke indsatsen for børns trivsel og deltagelse i fællesskaber. Det er i Børne- og Ungepolitikken formuleret, at det inkluderende fællesskab er kendetegnet ved, at alle børn oplever, at de deltager i og profiterer af det læringsmæssige og sociale fællesskab. Forudsætningen for det er at arbejde med at skabe rammer og rummelighed i dagtilbuddene, der understøtter børn i udsatte positioner. Resultaterne for inklusion viser, at der er en gruppe på 15 børn, der modtager særligt tilbud i henholdsvis Sommerfuglegruppen og Kometerne, mens der er en gruppe på 81 børn, der modtager understøttende tilbud i det almene dagtilbud. Dertil kommer, at 23 børn har modtaget særligt sproggruppetilbud i løbet af Børns sundhed Der ses en øget andel af børn med overvægt/svær overvægt i 2017 sammenlignet med årene før. Denne udvikling kommer efter en årrække med en faldende andel børn med overvægt. På grundlag af de foreliggende resultatoplysninger er det endnu for tidligt at vurdere, hvorvidt udviklingen i andelen af overvægtige og svært overvægtige er en blivende tendens. Andelen af børn med bemærkninger til fysisk aktivitet og motoriske vanskeligheder er reduceret, mens bemærkninger til mad- og måltidsvaner er øget med 2,8 procentpoint. Det antyder således, at der kunne være anledning til særlig opmærksomhed omkring årgangen generelt i forhold til sundhedsspørgsmål vedrørende mad- og måltidsvaner. 12

14 AFSNIT 1: FAGLIGE RESULTATER Følgende præsenteres resultatoplysninger på Høje-Taastrup Kommunes dagtilbudsområde i forhold til faglig kvalitet. Data er udvalgt dels på baggrund af kravene til dagtilbud beskrevet i dagtilbudsloven og dels på baggrund af kommunens politiske visioner for 0 18 års området udtrykt i kommunens Børne- og Ungepolitik. De nationale krav til dagtilbud er: Fremme børns trivsel, sundhed, udvikling og læring ved at tilrettelægge et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der understøtter dette Give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst Fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Forebygge social arv og eksklusion Krav er endvidere: Føre tilsyn Udarbejdelse af pædagogiske læreplaner Udarbejdelse af Børnemiljøvurderinger Udføre sprogvurderinger Herunder og i forlængelse heraf er der formuleret følgende lokalpolitiske mål: Trivsel og fællesskaber (inklusion, tryghed, SP-modellen) Læringslyst hele børne- og ungelivet (høj faglighed, differentieret læring, sprogindsats) Forældresamarbejde / -inddragelse, herunder de 10 principper for forældresamarbejde Sammenhæng og helhed i børn og unges liv -overgange mellem aldersopdelte enheder Den første tid i barnets liv (tidlig/rettidig og koordineret indsats) I følgende præsentationen er der fokus på resultaterne af tilsyn, børnemiljøvurdering, pædagogiske læreplanstemaer, sprogvurdering, inklusion og børns sundhed. 13

15 VURDERING AF DE PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØER - TILSYN Tilsyn i Høje-Taastrup Kommune udføres med dokumentationsredskabet KIDS, som i lokal praksis både fungerer som et udviklingsredskab for det pædagogiske personale og et vurderingsredskab i tilsynsøjemed. KIDS sætter fokus på rammerne for det pædagogiske læringsmiljø og dermed børnenes muligheder for egen aktive deltagelse i pædagogiske aktiviteter, leg, læring og udvikling. KIDS undersøger endvidere det pædagogiske personales måder at understøtte børnenes udvikling på den konkrete, pædagogiske praksis. KIDS TILSYN AF HØJE-TAASTRUP KOMMUNES DAGTILBUD 2017 Det pædagogiske tilsyn af dagtilbuddene i Høje-Taastrup Kommune har været udført løbende i Tilsynene foregår ved et tre timerbesøg i dagtilbuddet og består af en kombination af observationer og samtaler med det pædagogiske personale. På den baggrund udfyldes et vurderingsskema, der er delt op i 9 temaer med et antal spørgsmål under hvert tema. Hvert svar tildeles en score (se om scoringssystemet senere). Dataindsamlingsmetoden bygger således på observationer, som er kvalitative i sin grundstruktur. Det betyder, at vurderingen af det pædagogiske læringsmiljø er udtryk for et øjebliksbillede af dagtilbuddet, som det ser ud den dag, hvor tilsynet foregår og vurderingerne er bundet op på de konkrete observationer, som foretages af den individuelle konsulent. Resultatoplysningerne er således udtryk for et bestemt udsnit af virkeligheden, som kan give anledning til nysgerrighed på de indikationer, som resultatoplysningerne lægger op til, herunder rette opmærksomhed mod centrale, udvalgte parametre i det pædagogiske læringsmiljø til nærmere undersøgelse med henblik på faglig udvikling. KIDS SCORESYSTEM Besvarelserne i spørgeskemaet omsættes til et scoringssystem, hvor hvert spørgsmåls besvarelse tildeles en værdi mellem et og fem. Denne scoring danner baggrund for en samlet score under hvert af de ni temaer og hvert tema har en lavest mulig score og en højst mulig score (afhængig af, hvor mange spørgsmål, der er under temaet). Data på tilsynenes resultater præsenteres i denne kvalitetsrapport som andel af den højst mulige score indenfor hvert tema. Værdierne læses som følgende: Mellem 0 20 pct. svarer til, at der sjældent er observeret opmærksomhed på et givent tema = aldrig eller under to gange på en dag Mellem pct. svarer til, at der af og til er observeret opmærksomhed på et givent tema = under 5 gange på en dag Mellem pct. svarer til, at der jævnligt er observeret opmærksomhed på et givent tema = over 7 gange på en dag Mellem pct. svarer til, at der ofte er observeret opmærksomhed på et givent tema = gennem hele observationen med nogle undtagelser Mellem pct. svarer til, at der næsten altid er observeret opmærksomhed på et givent tema = forekommer konsekvent med en eller ingen undtagelser Det er væsentligt at påpege, at der bag de kommunale gennemsnit på de ni temaer og gennemsnittet for det samlede pædagogiske læringsmiljø for hvert dagtilbud gemmer sig store spredning i resultaterne. Herunder præsenteres det kommunale gennemsnit på hvert af de ni temaer. 14

16 To institutioner Lærken og Minigiro præsenteres sammen i datamaterialet. Det er værd at bemærke, at de to institutioner i struktur, børnesammensætning og placering i kommunen ikke er sammenlignelige. Når de præsenteres sammen, så er det ud fra en vurdering af, at resultatoplysningerne for disse to institutioner adskiller sig signifikant fra resultatoplysningerne for de øvrige områder. PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ - KOMMUNENIVEAU Pædagogisk læringsmiljø - Høje-Taastrup Kommune 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00 70,00 80,00 90,00 100,00 Fysiske omgivelser Relationer Leg og aktivitet Socio-emotionel udvikling Deltagelse og indflydelse Kritisk tænkning og erfaringsdannelse Selvudvikling Sprog og kommunikation Opmærksomhed 72,33 76,95 68,47 71,38 64,76 64,48 69,05 70,64 71,59 FIGUR 2: ANDEL AF HØJST MULIGE SCORE PÅ HVERT TEMA I KIDS; KOMMUNALT GENNEMSNIT KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET PÅ BAGGRUND AF DATA FRA KIDS TILGÅET FEBRUAR Det pædagogiske læringsmiljø vurderes på tre overordnede temaer, der fokuserer på rammerne for det pædagogiske læringsmiljø og seks specifikke temaer, der fokuserer på barnets udviklingsmuligheder i det pædagogiske læringsmiljø. De tre overordnede temaer for rammebetingelser er: De konkrete fysiske omgivelser o Rum og indretning skal understøtte gode læringsoplevelser og rummene skal afspejle de pædagogiske mål Relationer mellem barn-barn og barn-voksne o Mulighederne for gode interaktioner mellem barn-barn og barn-voksne, herunder kvaliteten i omsorgen for barnet og den kommunikative udveksling mellem barn-voksen Lege- og aktivitetsmuligheder o Mulighederne for forskellige lege og aktiviteter for forskellige aldersgrupper; vekselvirkningen mellem børnenes erfaringer med barn-barn lege og lege, hvor den voksne deltager De seks specifikke temaer for børns udviklingsmuligheder i det pædagogiske læringsmiljø: Socio-emotionel udvikling 15

17 o Rammerne for udvikling af børnenes kognitive, sociale og selvregulerende kompetencer de følelsesmæssige udviklingsaspekter Deltagelse og indflydelse o Barnets mulighed for at udtrykke egne synspunkter og udvikling af forståelsen af at indgå i et større fællesskab med respekt og solidaritet demokratisk forståelse Udvikling af kritisk tænkning og erfaringsdannelse o Mulighederne for at tilegne sig kendskab til det omgivende samfund og kultur opdagelse og mulighed for at eksperimentere - samfundsborgerdannelse Selvudvikling o Udvikling af selvværd som baggrund for udviklingen af sociale færdigheder, omstillingsparathed og kreativ tænkning og personlige kompetencer Udvikling af sprog og kommunikation o Mulighederne for dialog forstået som samtale, kommunikation, refleksion, planlægning, beskrivelse, dialogisk læsning, respons mv. kommunikative kompetencer Udvikling af viljestyret opmærksomhed o Mulighederne for samvær med vedvarende fælles opmærksomhed inklusion og fællesskab På tværs af hele dagtilbudsområdet ses det, at både rammer og udviklingsmuligheder for børn i det pædagogiske læringsmiljø ligger lige over middel på alle ni temaer, hvilket jævnfør scoringsskalaen i KIDS svarer til, at der ofte observeres opmærksomhed på hvert af de ni temaer. Dette indebærer gode rammer for samspilssituationer ved aflevering og afhentning, inklusion af børn i fællesskabet, konfliktløsning, anerkendelse af barnets perspektiver på verden, støtte og opmærksomhed på det enkelte barn mv. Det ses tillige, at der generelt på tværs af hele dagtilbudsområdet er gode rammer for børns muligheder for samvær med fokuseret fælles opmærksomhed både enkeltvis, i par og i grupper. Det tyder på gode muligheder i det pædagogiske læringsmiljø for at understøtte inklusion og deltagelse i fællesskabet. Det ses af scoren på temaet opmærksomhed. For børns socio-emotionelle udvikling synes der tillige at være gode pædagogiske læringsmiljøer på tværs af alle dagtilbud i kommunen. Det svarer til, at børns udvikling i forhold til at rumme følelser, at blive rummet af andre, at udtrykke følelser og sætte ord på følelser samt børns indbyrdes legerelationer er en integreret del af det pædagogiske læringsmiljø og ofte forekommer i samspillet mellem børn og voksne i dagtilbuddene. Temaet opmærksomhed og socio-emotionel udvikling kan i denne sammenhæng ses som hinandens forudsætninger i det pædagogiske læringsmiljø. Der ses tillige et pædagogisk læringsmiljø på tværs af alle kommunens dagtilbud, hvor relationen mellem barn og voksen ofte observeres som tilstedeværende. Det svarer til, at samspil mellem barn og voksen, inddragelse af barnet i legerelationer, støtte til at læse og forstå de sociale relationer, anerkendelse af barnet med videre er ofte forekommende i det pædagogiske læringsmiljø. Resultatoplysninger tyder på, at der generelt på tværs af hele dagtilbudsområdet er udfordringer med rammerne for børns muligheder for kritisk tænkning og erfaringsdannelse altså rammerne for den demokratiske dannelse, herunder barnets mulighed for at udtrykke egne synspunkter og udvikling af forståelsen af at indgå i et større fællesskab med respekt og solidaritet. Det kunne give anledning til 16

18 nysgerrighed på mulighederne for at tilrettelægge det pædagogiske læringsmiljø, så det i højere grad stimulerer barnets mulighed for mange og forskellige typer erfaringer med både kulturelle udtryksformer og værdier. Nedenstående præsenteres resultatoplysninger vedrørende tilsyn i hvert af kommunens dagtilbud på tværs af de 9 temaer. Det giver et indblik i det samlede pædagogiske læringsmiljø i hvert af dagtilbuddene. Resultatoplysninger ligger på områdeinstitutionsniveau og resultater vises som det samlede gennemsnit af andelen af højest mulig score under hvert tema. PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 1 Områdeinstitution 1 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00 70,00 80,00 90,00 100,00 Blåkilde vuggestue Blåkilde Børnehave Elverhuset Firkanten Kildehuset Mariehønen Parkhaven Lindetræet Lindetræet / Klokkeblomsten Stjernehuset Kastanjely Kogletræet Budstikken 59,22 67,96 77,70 55,87 69,24 72,17 64,11 72,92 73,69 69,17 61,64 73,90 64,89 FIGUR 3: OMRÅDEINSTITUTION 1 - KIDSSCORE PÅ TVÆRS AF DE NI TEMAER; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET PÅ BAGGRUND AF DATA FRA KIDS På tværs af alle afdelinger i områdeinstitution 1 ses en relativ homogen fordelt faglighed i det pædagogiske læringsmiljø. Spredningen mellem bedst præsterende og lavest præsterende afdeling ligger på 21,8 procentpoint. To afdelinger ligger under middel, mens de øvrige afdelinger ligger lige over middel. 17

19 PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 2 Områdeinstitution 2 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00 70,00 80,00 90,00 100,00 Bakketoppen Eventyrhuset Hallandsparken Junglehuset Lunden Lyngen Åen/Troldehuset Solsikken/Taastrupdal Taastruphøj Taastrupvang Refsmosegård Vuggestue 60,32 75,81 66,39 71,86 62,99 82,66 87,37 62,37 71,17 67,56 76,38 FIGUR 4: OMRÅDEINSTITUTION 2 - KIDSSCORE PÅ TVÆRS AF DE NI TEMAER; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET PÅ BAGGRUND AF DATA FRA KIDS På tværs af afdelingerne i områdeinstitution 2 ses et relativt homogent fordelt fagligt niveau i det pædagogiske læringsmiljø. Spredningen mellem bedst præsterende og lavest præsterende afdeling ligger på 26,98 procentpoint. To afdelinger ligger i bedst mulige kategori, mens de øvrige afdelinger ligger lige over middel. Ingen af afdelingerne i områdeinstitution 2 scorer under middel, men tre afdelinger ligger lige på grænsen af scoren omkring de 60 pct. altså tæt på under middel. PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 3 Områdeinstitution 3 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00 70,00 80,00 90,00 100,00 Klatretræet Nøddekrattet Dagplejen Æblehaven Frøen Børnehuset ABC Solhøj Stenbuen Stenmøllen Universet Brøndvej Flinteby 48,74 61,22 55,69 51,98 53,36 70,88 78,56 76,32 71,98 71,94 76,88 96,54 FIGUR 5: OMRÅDEINSTITUTION 3 - KIDSSCORE PÅ TVÆRS AF DE NI TEMAER; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET PÅ BAGGRUND AF DATA FRA KIDS. 18

20 Områdeinstitution 3 er kendetegnet ved en meget stor spredning mellem højst præsterende og lavest præsterende afdeling spredningen ligger på 47,8 procentpoint. Kommunens bedst præsterende og kommunens lavest præsterende afdeling er samtidig repræsenteret i områdeinstitution 3, hvor også dagplejen er placeret. Det giver tilsammen en meget stor spændvidde i arbejdet med udviklingen af det faglige niveau i det pædagogiske læringsmiljø i områdeinstitution 3. Én afdeling ligger i bedst mulige kategori og syv afdelinger ligger lige over middel, mens fire afdelinger ligger under middel. PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 6 Områdeinstitution 6 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00 70,00 80,00 90,00 100,00 Grønhøj 83,27 Refsmosegård Børnehave 88,91 Sct. Georggårdens Vuggestue 80,38 Sengeløse Børnehave 68,79 FIGUR 6: OMRÅDEINSTITUTION 6 - KIDSSCORE PÅ TVÆRS AF DE NI TEMAER; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET PÅ BAGGRUND AF DATA FRA KIDS. Områdeinstitution 6 indeholder de selvejende afdelinger i kommunen. Det faglige niveau i det pædagogiske læringsmiljø ligger højt vurderet på tværs af alle afdelinger. Tre af fire afdelinger ligger i bedst mulige kategori i KIDS scoringssystem, mens en afdeling ligger lige over middel. PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ LÆRKEN OG MINIGIRO Lærken og Minigiro 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00 70,00 80,00 90,00 100,00 Lærken 71,12 Minigiro 64,43 FIGUR 7: VIRKSOMHEDSINSTITUTION OG LANDSBYORDNING - KIDSSCORE PÅ TVÆRS AF DE NI TEMAER; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET PÅ BAGGRUND AF DATA FRA KIDS. For Lærken og Minigiro viser resultatoplysningerne, at kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø ligger lige over middel med Lærken som højst præsterende og Minigiro som lavest præsterende. OPSAMLING DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ Seks af kommunens dagtilbud opnår en samlet andel på over 80 pct. af højst mulige score på KIDS skalaen. Det svarer til, at der i det pædagogiske læringsmiljø konsekvent eller med enkelte undtagelser er 19

21 opmærksomhed på alle ni temaer gennemsnitligt set. Der ses således en negativ udvikling i andelen af dagtilbud, hvor kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer ligger over middel på alle ni parametre i KIDS, idet antallet af dagtilbud, der scorer over 80 pct. er reduceret med fire dagtilbud i forhold til af kommunens dagtilbud opnår en samlet andel på mellem 60 og 80 pct. af højst mulige score, hvilket svarer til, at der i det pædagogiske læringsmiljø ofte er opmærksomhed på alle ni temaer gennemsnitligt set. Dermed er andelen af dagtilbud, der scorer mellem 60 pct. og 80 pct., øget med seks dagtilbud i forhold til Seks dagtilbud opnår en samlet andel på under 60 pct. af højst mulige score på tværs af alle ni temaer, hvilket svarer til, at der i det pædagogiske læringsmiljø jævnligt er opmærksomhed på alle ni temaer gennemsnitligt set. Dermed er andelen af dagtilbud, der scorer under 60 pct., øget med to dagtilbud i forhold til I 2016 var der to dagtilbud, der ikke havde modtaget tilsyn de figurer i ovenstående og bidrager dermed til den samlede bevægelse i fordelingen af dagtilbud på KIDS scorelisten. 20

22 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Rambøll Dialog er introduceret på dagtilbudsområdet efteråret 2017 som respons på behovet for vurdering af niveauet af de pædagogiske læreplanstemaer i dagtilbuddene et af fire ben i de lovpligtige krav til vurdering af kvalitet i kommunens dagtilbud. Rambøll Dialog er udviklet som et værktøj til forberedelse af forældresamtaler, som sætter fokus på barnets kompetencer indenfor de seks læreplanstemaer og som indsamler både det pædagogiske personales vurderinger og forældrenes egne vurderinger af barnets kompetencer inden for de seks læreplanstemaer. I denne kvalitetsrapport medtages resultatoplysninger baseret på det pædagogiske personales vurderinger. Læreplanstemaerne er: Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Rambøll Dialog består af et vurderingsskema med et sæt nøgleindikatorer indenfor hvert af de seks læreplanstemaer og barnet vurderes på hver nøgleindikator på en fire trinskala: kan selv kan næsten selv kan med hjælp kan ikke endnu Resultatet af vurderingerne på individuelle børn kan aggregeres til henholdsvis afdelingsniveau, områdeinstitutionsniveau og kommuneniveau. I kvalitetsrapporten vises resultatoplysninger på kommunalt niveau. Fra Rambøll Dialog blev introduceret i E2017 til er der tilsammen udført 723 dialogprofiler af det pædagogiske personale som led i forberedelse til forældresamtale. Følgende resultater må tages med forbehold set i lyset af datagrundlaget og dataindsamlingsperioden. Først fra og med kvalitetsrapport 2018 vil det være muligt at få et mere fuldstændigt billede af niveauet for de pædagogiske læreplanstemaer, mens det med kvalitetsrapport 2019 vil være muligt at se de første spæde udviklingsspor over tid. Følgende præsenteres resultatoplysninger for kompetenceniveauet hos børn indenfor de pædagogiske læreplanstemaer på tværs af alle dagtilbud i kommunen og fordelt på aldersgrupper. Resultatoplysningerne må ses med varsomhed i forhold til at kunne lave en vurdering af, hvad data kunne indikere med henblik på eventuelt at iværksætte målrettede indsatser. 21

23 ANTAL BØRN VURDERET MED RAMBØLL DIALOG, ALDERSOPDELT måneder 55 0 På vej mod to år På vej mod børnehave På vej mod fire år På vej mod skole Total TABEL 2: ANTAL RAMBØLL DIALOG VURDERINGER 2017; KILDE: RAMBØLL DIALOG; TILGÅET FEBRUAR 2018; Førstehåndsindtrykket af resultatoplysningerne i ovenstående tabel viser, at der lægges særligt vægt på samtaler med børn på vej til skole. Set i lyset af tiden på året, hvor dataindsamlingen er foretaget i 2017 må det formodes, at dette hænger sammen med vurdering af børns skoleparathed, som afklares i de sidste måneder af året med henblik på at afklare behovet for skoleudsættelser. PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 9 14 MDR.: Sociale kompetencer 3,8 Sproglig udvikling 3,1 Kulturelle udtryk og værdier 3,3 Alsidig personlig udvikling 3,6 Krop og bevægelse 3,8 Natur og naturfænomener 3, TABEL 3: RAMBØLL DIALOG VURDERINGER 9-14 MÅNEDER; KILDE: RAMBØLLDIALOG FEBRUAR For børn i aldersgruppen 9 14 måneder ses det, at det i særlig grad er de sociale kompetencer og krop og bevægelse, der synes at være mest i centrum i det pædagogiske læringsmiljø set i forhold til de pædagogiske læreplanstemaer. Det kan synes at være behov for særlig opmærksomhed for udviklingen af før-sproglige færdigheder og dermed opmærksomhed på udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø, så det i højere grad understøtter den før-sproglige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER PÅ VEJ MOD TO ÅR Sociale kompetencer 3,5 Sproglig udvikling 2,6 Kulturelle udtryk og værdier 2,9 Alsidig personlig udvikling 3,1 Krop og bevægelse 3,3 Natur og naturfænomener 3, TABEL 4: RAMBØLL DIALOG VURDERINGER PÅ VEJ MOD TO ÅR KILDE: RAMBØLL DIALOG, FEBRUAR 2018 For gruppen af børn på vej mod to viser foreløbige resultatoplysninger, at der synes at være særligt fokus på sociale kompetencer det ligger i forlængelse af resultatoplysningerne for gruppen af børn på 9 14 måneder hvad angår dette pædagogiske læreplanstema. 22

24 Resultatoplysningerne synes at indikere, at der kunne være behov for opmærksomhed på den førsproglige/sproglige udvikling for børn i aldersgruppen på vej mod 2 år, ligesom resultatoplysningerne for kulturelle udtryk og værdier foreløbigt synes at tiltrække opmærksomhed. Samme mønster synes at være gældende for børn på vej mod børnehave (se nedenstående). For gruppen af børn på vej mod børnehave fra 2 3 år viser foreløbige resultater, at natur og naturfænomener tillige synes at give anledning til nysgerrighed. PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER PÅ VEJ MOD BØRNEHAVE Sociale kompetencer 3,3 Sproglig udvikling 3,1 Kultur udtryk og værdier 3,1 Alsidig pers. vikling 3,3 Krop og bevægelse 3,3 Natur og -fænomener 3, TABEL 5: RAMBØLL DIALOG VURDERINGER PÅ VEJ MOD BØRNEHAVEN; KILDE: RAMBØLL DIALOG, FEBRUAR 2018 PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER PÅ VEJ MOD FIRE Sociale kompetencer 3,1 Sproglig udvikling 2,9 Kulturelle udtryk og værdier 2,9 Alsidig personlig udvikling 2,9 Krop og bevægelse 3,5 Natur og naturfænomener 2, TABEL 6: RAMBØLL VURDERINGER PÅ VEJ MOD FIRE KILDE: RAMBØLL DIALOG, FEBRUAR 2018 For gruppen af børn på vej mod fire viser vurderingen af kompetencer indenfor sproglig udvikling, kulturelle udtryk og værdier, alsidig personlig udvikling og natur og naturfænomener foreløbigt, at der er behov for generel opmærksomhed på det pædagogiske læringsmiljø på disse læreplanstemaer i forhold til at understøtte barnets udvikling og styrke barnets kompetencer. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÅ VEJ MOD SKOLE Sociale kompetencer 3,3 Sproglig udvikling 3,2 Kulturelle udtryk og værdier 3,2 Alsidig personlig udvikling 3,1 Krop og bevægelse 3,6 Natur og naturfænomener 3, TABEL 7: RAMBØLL DIALOG VURDERINGER PÅ VEJ MOD SKOLE; KILDE: RAMBØLL DIALOG, FEBRUAR Foreløbige resultatoplysninger viser for børn på vej mod skole 5 6 år, at det i særlig grad er kompetencer indenfor læreplanstemaet natur og naturfænomener som synes at give anledning til nysgerrighed. Disse foreløbige resultatoplysninger kunne indikere et behov for fokus på at understøtte et pædagogisk 23

25 læringsmiljø, der i højere grad indtænker aktiviteter og rammer, der bidrager til at udvikle børns kompetencer indenfor natur og naturfænomener. Samlet set viser de foreløbige resultatoplysninger vedrørende de pædagogiske læreplanstemaer, at det i alderen op til og med fire år i særlig grad er det sproglige læringsmiljø og læringsmiljøet for udvikling af færdigheder indenfor kulturelle udtryk og værdier, der synes at tiltrække opmærksomhed. Fra fire år og på vej mod skole ses tillige et behov for nysgerrighed for mulighederne for at udvikle børns færdigheder indenfor alsidig personlig udvikling og natur og naturfænomener. 24

26 BØRNEMILJØVURDERINGER Jævnfør dagtilbudslovgivningen skal der årligt udføres børnemiljøvurderinger i kommunens dagtilbud, som skal vurdere tre elementer i børnenes børnehavemiljø, som beskrives i nedenstående. Børnemiljøvurderinger i dagtilbud udføres i Høje-Taastrup Kommune med Dagtilbudstermometeret, som er udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Børnemiljøvurderingen er udviklet med spørgsmål rettet mod børn i alderen 4 6 år og udføres som et talende spørgeskema, som børnene selv lytter til og besvarer. Dagtilbudstermometeret består af 28 spørgsmål, hvoraf 14 spørgsmål omhandler det psykiske børnemiljø og inddeler sig i fire overordnede kategorier: Rammerne for samværet mellem dagtilbuddets brugere Barn-barn relationer Barn-voksenrelationer Aktivitetsniveau og medindflydelse Tre spørgsmål omhandler det æstetiske børnemiljø og omhandler dels børnenes indtryk af børnehavens æstetiske udtryk og dels børnenes muligheder for at udfolde sig med leg indenfor i børnehaven altså indsigt i børnenes oplevelse af, om det æstetiske udtryk har indflydelse på muligheden for henholdsvis vilde lege og stille lege indenfor i børnehaven. Endelig er der 11 spørgsmål, der omhandler det fysiske børnemiljø og disse inddeler sig i følgende overordnede kategorier: Børnenes fysiske velbefindende i børnehaven Børnenes oplevelse af hygiejne og renlighed i børnehaven Børnenes oplevelse af standarden på legepladsen og legetøjet i børnehaven Vurderingen af kvalitetsoplysningerne vedrørende børnemiljøet i kommunens dagtilbud må foretages med forsigtighed, da dagtilbudsområdet fortsat er i gang med at implementere systematik i dataindsamling og - formidling. Resultatoplysningerne er derfor ikke udtryk for en de facto tilstand, men må betragtes som et foreløbigt grundlag, som kan give anledning til nysgerrighed og interesse for nærmere undersøgelse af virkeligheden. Samtidig er der en række spørgsmål, som kan forekomme børn i 4 6-års alderen vanskelige at svare på og som de kan have svært ved at relatere til deres virkelighed lige nu og her. Typisk vil spørgsmål, der omhandler børnenes egen person og oplevelser, der relaterer til deres egen person og det, der optager dem, ligge børnene nærmere at svare på. Spørgsmål af mere generel karakter og spørgsmål, hvor børnene skal svare på ud fra et helhedsbillede og foretage en vurdering på basis af deres generelle oplevelse over længere tid, kan være vanskeligere for børnene at forholde sig til. Dataindsamlingsmetoden bygger således på spørgeskemabesvarelser indsamlet i et givent øjeblik i børnenes dagligdag i børnehaven. Det betyder, at vurderingen af det det generelle børnemiljø er udtryk for et øjebliksbillede af dagtilbuddet, som det ser ud den dag, hvor børnene besvarer spørgeskemaet og vurderingerne er præget af de kontekstuelle forhold forud for og i den konkrete situation for børnenes besvarelser. Resultatoplysningerne er således udtryk for et bestemt udsnit af virkeligheden, som kan give 25

27 anledning til nysgerrighed på de indikationer, som resultatoplysningerne lægger op til, herunder rette opmærksomhed mod centrale, udvalgte parametre i børnemiljøet generelt til nærmere undersøgelse med henblik på udvikling af rammerne for børnenes liv i børnehaven. Følgende præsenteres resultatoplysninger for børnemiljøvurderingerne i kommunens dagtilbud på et udvalg af spørgsmålene udvalgt i forhold til relevans for udvikling af det pædagogiske læringsmiljø. To institutioner Lærken og Minigiro præsenteres sammen i datamaterialet. Det er værd at bemærke, at de to institutioner i struktur, børnesammensætning og placering i kommunen ikke er sammenlignelige. Når de præsenteres sammen, så er det ud fra en vurdering af, at resultatoplysningerne for disse to institutioner adskiller sig signifikant fra resultatoplysningerne for de øvrige områder. PSYKISK BØRNEMILJØ Nedenstående præsenterer resultatoplysninger for børnenes oplevelse af det psykiske børnemiljø. Af 14 spørgsmål om det psykiske børnemiljø er nedenstående 10 spørgsmål udvalgt. Fire spørgsmål omhandler barn-barn relationer og har fokus på børnenes oplevelse af venskaber og samværet med de andre børn. Det drejer sig om spørgsmålene: Har du venner i børnehaven? Savner du nogen at lege med? Er der nogle, der driller dig, så du bliver ked af det? Bliver I hurtigt venner igen, når I har været uvenner? Fire spørgsmål omhandler barn-voksen relationer og har fokus på voksnes empati og opmærksomhed og børnenes oplevelse af dialogen med de voksne. Det drejer sig om spørgsmålene: Fortæller du det til en voksen, når du er ked af det? Er de voksne gode til at trøste dig, når du er ked af det? Er de voksne godt til at lytte, når du fortæller dem noget? Får du tid skæld ud af de voksne i børnehaven? To spørgsmål omhandler børnenes oplevelse af aktivitetsniveau og medbestemmelse og lyder som følgende: Laver de voksne noget spændende med jer i børnehaven? Er du nogle gange med til at bestemme, hvad I skal lave i børnehaven? I følgende figurer vises resultatoplysninger for områdeinstitutionsniveau med det kommunale gennemsnit som sammenligningsfaktor. 26

28 H A R D U V E N N E R I S A V N E R D U N O G L E A T L E G E M E D? E R D E R N O G L E B Ø R N, D E R D R I L L E R D I G, S Å D U B L I V E R K E D A F D E T? B L I V E R I H U R T I G T V E N N E R I G E N, N Å R I H A R V Æ R E T U V E N N E R? F O R T Æ L L E R D U D E T T I L E N V O K S E N, N Å R D U E R K E D A F D E T? E R D E V O K S N E G O D E T I L A T T R Ø S T E D I G, N Å R D U E R K E D A F D E T? L A V E R D E V O K S N E N O G E T S P Æ N D E N D E M E D J E R I E R D U N O G L E G A N G E M E D T I L A T B E S T E M M E, H V A D I L A V E R I E R D E V O K S N E G O D E T I L A T L Y T T E, N Å R D U F O R T Æ L L E R D E M N O G E T? F Å R D U T I T S K Æ L D U D A F D E V O K S N E I 1,6 2,0 8,0 9,7 8,8 9,2 5,2 6,5 5,2 6,0 6,8 8,4 22,9 26,2 25,7 29,1 34,9 33,2 37,3 38,3 57,4 60,2 54,6 56,2 62,7 61,0 61,4 60,0 85,1 84,2 86,7 85,4 87,1 87,8 90,0 87,1 86,3 84,3 96,4 95,5 OMRÅDEINSTITUTION 1 PSYKISK BØRNEMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 1 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Ja Ja - kommune Nej Nej Kommune FIGUR 8: PSYKISK BØRNEMILJØ, OMRÅDEINSTITUTION 1; KILDE: DAGTILBUDSTERMOMETERET, DCUM; TILGÅET 7. MARTS 2018; SVARKATEGORIEN VED IKKE INDGÅR IKKE I OVENSTÅENDE VISNING. På alle fire spørgsmål vedrørende barn-barn relationer viser resultatoplysningerne for områdeinstitution 1, at området ligger over kommunegennemsnittet i forhold til andelen af børn, der oplever, at de har venner og børn, der oplever, at de hurtigt bliver gode venner igen, når de har været uvenner. På spørgsmålet om at savne nogle at lege med og oplevelsen af at blive drillet ligger områdeinstitution 1 under kommunegennemsnittet en lavere andel af børnene i områdeinstitution 1 sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever at savne nogen at lege med og en lavere andel af børnene i områdeinstitution 1 sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at de bliver drillet. Når det er sagt, så indikerer resultatoplysningerne, at der kunne være grund til nysgerrighed på, at der trods alt er en andel på 57,4 pct., der oplever, at de savner nogle at lege med og en andel på 54,6 pct., der oplever at blive drillet, så de bliver kede af det. På spørgsmål vedrørende barn-voksen relationer viser resultatoplysningerne, at en højere andel på 2 procentpoint af børnene i områdeinstitution 1 end kommunegennemsnittet oplever, at de voksne er gode til at lytte. Der er en højere andel på 1,3 procentpoint af børnene, der bruger de voksne til at fortælle, når de er kede af det og en lavere andel på 3,4 procentpoint af børn end kommunegennemsnittet oplever at få skæld ud af de voksne. På spørgsmål vedrørende aktivitetsniveau viser resultatoplysningerne, at en højere andel på 2,9 procentpoint af børn i områdeinstitution 1 end kommunegennemsnittet oplever, at de voksne laver noget spændende med dem i børnehaven. Og flere børn oplever, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i børnehaven. 27

29 H A R D U V E N N E R I S A V N E R D U N O G L E A T L E G E M E D? E R D E R N O G L E B Ø R N, D E R D R I L L E R D I G, S Å D U B L I V E R K E D A F D E T? B L I V E R I H U R T I G T V E N N E R I G E N, N Å R I H A R V Æ R E T U V E N N E R? F O R T Æ L L E R D U D E T T I L E N V O K S E N, N Å R D U E R K E D A F D E T? E R D E V O K S N E G O D E T I L A T T R Ø S T E D I G, N Å R D U E R K E D A F D E T? L A V E R D E V O K S N E N O G E T S P Æ N D E N D E M E D J E R I E R D U N O G L E G A N G E M E D T I L A T B E S T E M M E, H V A D I L A V E R I E R D E V O K S N E G O D E T I L A T L Y T T E, N Å R D U F O R T Æ L L E R D E M N O G E T? F Å R D U T I T S K Æ L D U D A F D E V O K S N E I 2,8 2,0 10,4 9,7 12,5 9,2 6,5 9,0 6,0 9,7 8,4 14,6 26,4 26,2 34,7 33,2 42,4 38,3 36,8 29,1 56,9 60,2 54,2 56,2 59,7 61,0 56,3 60,0 84,0 84,2 80,6 85,4 80,6 87,8 81,9 87,1 79,2 84,3 93,1 95,5 Generelt er der således i områdeinstitution 1 et sundere psykisk børnemiljø på alle parametre, end hvad der ses på kommuneniveau. Der kan dog rejses nysgerrighed omkring spørgsmål om de voksnes evne til at lytte set i lyset af andelen af børn, der oplever, at de kan gå til en voksen, hvis de er kede af det. OMRÅDEINSTITUTION 2 PSYKISK BØRNEMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 2 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Ja Ja - kommune Nej Nej - kommune FIGUR 9: PSYKISK BØRNEMILJØ, OMRÅDEINSTITUTION 2; KILDE: DAGTILBUDSTERMOMETERET, DCUM; TILGÅET 7. MARTS 2018; SVARKATEGORIEN VED IKKE INDGÅR IKKE I OVENSTÅENDE VISNING. For barn-barn relationer viser resultatoplysninger for områdeinstitution 2, at en lavere andel på 2,4 procentpoint af børnene sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at de har venner i børnehaven. På den anden side er der en lavere andel af børnene, der oplever, at de savner nogle at lege med og at de bliver drillet, så de bliver kede af det. Det er et interessant paradoks, at færre børn på den ene side, oplever, at de har venner i børnehaven og samtidigt at færre børn end kommunegennemsnittet oplever, at de ikke savner nogle at lege med eller oplever at blive drillet. I forhold til barn-voksen relationer viser resultatoplysningerne, at en højere andel på 3,3 procentpoint af børnene i områdeinstitution 2 i forhold til kommunegennemsnittet fortæller de voksne, når de er kede af det og samtidig oplever færre børn, at de voksne er gode til at trøste og at de voksne er gode til at lytte. Der er således 7,1 procentpoint færre børn i områdeinstitution 2 sammenlignet med kommunegennemsnittet, der oplever, at de voksne er gode til at trøste og en andel på 5,2 procentpoint færre af børnene i områdeinstitution 2 end hvad der er gældende for kommunegennemsnittet oplever, at de voksne er gode til at lytte, når børnene fortæller de voksne noget. 7,7 procentpoint flere børn i områdeinstitution 2 oplever, at de får skæld ud. Tilsammen giver disse resultatoplysninger anledning til nysgerrighed på barn-voksen relationer generelt i dagtilbuddene i områdeinstitution 2 særligt i forhold til det tilsyneladende indtryk, at 28

30 H A R D U V E N N E R I S A V N E R D U N O G L E A T L E G E M E D? E R D E R N O G L E B Ø R N, D E R D R I L L E R D I G, S Å D U B L I V E R K E D A F D E T? B L I V E R I H U R T I G T V E N N E R I G E N, N Å R I H A R V Æ R E T U V E N N E R? F O R T Æ L L E R D U D E T T I L E N V O K S E N, N Å R D U E R K E D A F D E T? E R D E V O K S N E G O D E T I L A T T R Ø S T E D I G, N Å R D U E R K E D A F D E T? L A V E R D E V O K S N E N O G E T S P Æ N D E N D E M E D J E R I E R D U N O G L E G A N G E M E D T I L A T B E S T E M M E, H V A D I L A V E R I E R D E V O K S N E G O D E T I L A T L Y T T E, N Å R D U F O R T Æ L L E R D E M N O G E T? F Å R D U T I T S K Æ L D U D A F D E V O K S N E I 1,3 2,0 10,6 9,7 8,8 9,2 3,1 6,5 6,9 6,0 11,3 8,4 29,4 33,2 28,3 26,2 34,0 38,3 35,0 29,1 66,3 60,2 63,4 56,2 61,6 61,0 55,4 60,0 84,4 84,2 86,9 85,4 97,5 95,5 91,8 87,8 85,5 87,1 83,0 84,3 børnene synes at søge de voksne, når de er kede af det på trods af, at færre børn oplever, at de voksne er gode til at trøste og til at lytte og flere børn oplever at få skæld ud. OMRÅDEINSTITUTION 3 PSYKISK BØRNEMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 3 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Ja Ja - kommune Nej Nej - kommune FIGUR 10: PSYKISK BØRNEMILJØ, OMRÅDEINSTITUTION 3; KILDE: DAGTILBUDSTERMOMETERET, DCUM; TILGÅET 7. MARTS 2018; SVARKATEGORIEN VED IKKE INDGÅR IKKE I OVENSTÅENDE VISNING. For parametre omkring barn-barn relationer i områdeinstitution 3 viser resultatoplysninger, at en højere andel på 2 procentpoint af børnene i områdeinstitution 3 end hvad der ses på kommuneniveau oplever, at de har venner i børnehaven. Samtidig oplever flere børn, at de savner nogle at lege med (6,1 procentpoint) og at de bliver drillet, så de bliver kede af det (7,2 procentpoint). Resultatoplysningerne kunne give anledning til nysgerrighed på barn-barn relationer i forhold til børnenes indbyrdes legerelationer og venskabsrelationer. Vedrørende barn-voksen relationer ses det, at en højere andel på 1,5 procentpoint af børnene i områdeinstitution 3 end for kommunegennemsnittet fortæller de voksne, når de er kede af det og en højere andel på 4 procentpoint af børnene i områdeinstitution 3 end kommunegennemsnittet oplever, at de voksne er gode til at trøste. Samtidig oplever en lavere andel på 1,3 procentpoint af børnene i områdeinstitution 3 sammenlignet med kommunegennemsnittet, at de voksne er gode til at lytte, når børnene fortæller dem noget og en højere andel på 4,9 procentpoint af børnene i områdeinstitution 3 end kommunegennemsnittet oplever, at de tit får skæld ud af de voksne. Samlet kunne resultatoplysningerne give anledning til nysgerrighed på barn-voksen relationer for så vidt angår dialogen mellem barn og voksne ud over situationer, hvor det handler om trøst og omsorg. Færre børn (en lavere andel på 1,6 procentpoint) i områdeinstitution 3 end for kommunegennemsnittet oplever, at de voksne laver noget spændende med børnene i børnehaven. 29

31 H A R D U V E N N E R I S A V N E R D U N O G L E A T L E G E M E D? E R D E R N O G L E B Ø R N, D E R D R I L L E R D I G, S Å D U B L I V E R K E D A F D E T? B L I V E R I H U R T I G T V E N N E R I G E N, N Å R I H A R V Æ R E T U V E N N E R? F O R T Æ L L E R D U D E T T I L E N V O K S E N, N Å R D U E R K E D A F D E T? E R D E V O K S N E G O D E T I L A T T R Ø S T E D I G, N Å R D U E R K E D A F D E T? L A V E R D E V O K S N E N O G E T S P Æ N D E N D E M E D J E R I E R D U N O G L E G A N G E M E D T I L A T B E S T E M M E, H V A D I L A V E R I E R D E V O K S N E G O D E T I L A T L Y T T E, N Å R D U F O R T Æ L L E R D E M N O G E T? F Å R D U T I T S K Æ L D U D A F D E V O K S N E I 3,8 2,0 13,5 9,7 8,7 9,2 4,8 6,5 3,8 6,0 7,7 8,4 17,3 32,7 33,2 31,7 26,2 29,1 41,3 38,3 62,5 60,2 53,8 56,2 58,7 61,0 69,2 60,0 77,9 84,2 85,6 85,4 92,3 95,5 90,4 87,8 86,5 87,1 84,6 84,3 OMRÅDEINSTITUTION 6 PSYKISK BØRNEMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 6 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Ja Ja - kommune Nej Nej - kommune FIGUR 11: PSYKISK BØRNEMILJØ, OMRÅDEINSTITUTION 6; KILDE: DAGTILBUDSTERMOMETERET, DCUM; TILGÅET 7. MARTS 2018; SVARKATEGORIEN VED IKKE INDGÅR IKKE I OVENSTÅENDE VISNING. Ovenstående resultatoplysninger for barn-barn relationer viser, at en lavere andel på 3,3 procentpoint af børnene i områdeinstitution 6 sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at de har venner i børnehaven. Samtidig ses en 2,3 procentpoint højere andel af børn, der oplever, at de savner nogle at lege med, mens 2,4 procentpoint lavere andel af børnene oplever, at de bliver drillet, så de bliver kede af det. En lavere andel af børnene i områdeinstitution 6 på 6,3 procentpoint sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at de hurtigt bliver gode venner igen, når de har været uvenner. Samlet kunne det give anledning til nysgerrighed på barn-barn relationer i forhold til at knytte og vedligeholde venskaber. I forhold til barn-voksen relationer ses det, at børn i områdeinstitution 6 fortæller de voksne, når de er kede af det svarende til kommunegennemsnittet og en højere andel på 2,6 procentpoint oplever, at de voksne er gode til at trøste, når børnene er kede af det. Børns oplevelse af de voksnes evne til at lytte, når de fortæller dem noget svarer til kommunegennemsnittet, mens en lavere andel på 11,8 procentpoint oplever, at de får skæld ud af de voksne. Samlet tyder det på, at der er sunde barn-voksen relationer sammenlignet med kommunegennemsnittet i områdeinstitution 6. Færre børn end for kommunegennemsnittet oplever, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i børnehaven. 30

32 H A R D U V E N N E R I S A V N E R D U N O G L E A T L E G E M E D? E R D E R N O G L E B Ø R N, D E R D R I L L E R D I G, S Å D U B L I V E R K E D A F D E T? B L I V E R I H U R T I G T V E N N E R I G E N, N Å R I H A R V Æ R E T U V E N N E R? F O R T Æ L L E R D U D E T T I L E N V O K S E N, N Å R D U E R K E D A F D E T? E R D E V O K S N E G O D E T I L A T T R Ø S T E D I G, N Å R D U E R K E D A F D E T? L A V E R D E V O K S N E N O G E T S P Æ N D E N D E M E D J E R I E R D U N O G L E G A N G E M E D T I L A T B E S T E M M E, H V A D I L A V E R I E R D E V O K S N E G O D E T I L A T L Y T T E, N Å R D U F O R T Æ L L E R D E M N O G E T? F Å R D U T I T S K Æ L D U D A F D E V O K S N E I 0,0 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 9,7 9,2 6,5 6,0 23,1 26,2 34,6 33,2 30,8 29,1 38,5 38,3 57,7 60,2 57,7 56,2 57,7 61,0 57,7 60,0 84,2 88,5 85,4 87,8 87,1 84,3 100,0 95,5 100,0 100,0 100,0 100,0 LÆRKEN OG MINIGIRO PSYKISK BØRNEMILJØ LÆRKEN OG MINIGIRO 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Ja Ja - kommune Nej Nej - kommune FIGUR 12: PSYKISK BØRNEMILJØ, LÆRKEN OG MINIGIRO; KILDE: DAGTILBUDSTERMOMETERET, DCUM; TILGÅET 7. MARTS 2018; SVARKATEGORIEN VED IKKE INDGÅR IKKE I OVENSTÅENDE VISNING. Alle spurgte børn i Lærken og Minigiro oplever, at de har venner i børnehaven og samtidig oplever en lavere andel på 2,4 procentpoint af børnene, at de savner nogle at lege med. Alle adspurgte børn oplever, at de hurtigt bliver gode venner igen, når de har været uvenner med de andre børn, hvilket tyder godt i forhold til, at lidt en højere andel på 1,5 procentpoint af børnene i Lærken og Minigiro sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at de bliver drillet, så de bliver kede af det. Samlet giver resultatoplysningerne for barn-barn relationer i Lærken og Minigiro anledning til nysgerrighed på børnenes oplevelse af at blive drillet, så de bliver kede af det. Resultatoplysningerne vedrørende barn-voksen relationer viser, at en højere andel på 3,1 procentpoint af børnene i Lærken og Minigiro end kommunegennemsnittet fortæller de voksne, når de er kede af det. Samtlige af de adspurgte børn oplever, at de voksne er gode til at trøste, når børnene er kede af det og at de voksne er gode til at lytte, når børnene fortæller dem noget. Det danner et godt udgangspunkt for nysgerrighed på, at der samtidig er en højere andel på 1,7 procentpoint af børnene i Lærken og Minigiro sammenlignet med kommunegennemsnittet, der oplever, at de tit får skæld ud af de voksne. Samlet tyder det på, at der er solide barn-voksen relationer i Lærken og Minigiro dog med indikation på, at der kunne være behov for opmærksomhed på andelen af børn, der oplever, at de tit får skæld ud af de voksne. 31

33 4,0 6,0 6,8 6,5 41,8 36,5 48,6 56,9 91,2 87,5 87,1 87,2 Alle adspurgte børn i Lærken og Minigiro oplever, at de voksne laver noget spændende med børnene i børnehaven. På den anden side oplever en lavere andel på 3,7 procentpoint af børnene i Lærken og Minigiro, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i børnehaven. Samlet skitserer det et billede af, at der er et veltilrettelagt aktivitetsniveau med potentiale for nysgerrighed på at øge børns medindflydelse i børnehavens aktiviteter. ÆSTETISK BØRNEMILJØ Det æstetiske børnemiljø omhandler de balancen mellem det æstetiske udtryk i børnehaven og børnenes oplevelse af muligheden for varierede legeaktiviteter i børnehaven. Generelt ses det, at børnene oplever, at der er bedre plads til stillelege indenfor end til vilde lege. Disse besvarelser bør opvejes med hensynet til støjniveau indenfor i børnehaven i forhold til muligheden for at lege vilde lege indenfor. I forhold til spørgsmål om balancen mellem vilde lege og stille lege er resultatoplysninger under påvirkning af den adspurgte population og særligt af balancen mellem drenge og piger. Grundlæggende må behov i den lokale børnegruppe, fysiske og personalemæssige rammebetingelser samt hensyn til varierede legemuligheder udgøre udgangspunktet for de spørgsmål, som resultatoplysningerne kunne give anledning til at undersøge nærmere på baggrund af resultatoplysningerne vedrørende det æstetiske børnemiljø. OMRÅDEINSTITUTION 1 ÆSTETISK BØRNEMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 1 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 E R D E R F L O T I E R D E R S T E D E R, I N D E N F O R, H V O R D U M Å L E G E V I L D T? E R D E R S T E D E R I N D E N F O R, H V O R D U M Å L E G E S T I L L E? Ja Ja - kommune Nej Nej - kommune FIGUR 13: ÆSTETISK BØRNEMILJØ, OMRÅDEINSTITUTION 1; KILDE: DAGTILBUDSTERMOMETERET, DCUM; TILGÅET 7. MARTS 2018; SVARKATEGORIEN VED IKKE INDGÅR IKKE I OVENSTÅENDE VISNING. En højere andel på 3,7 procentpoint af børnene i områdeinstitution 1 sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at deres børnehave er flot. I områdeinstitution 1 oplever en højere andel på 5,3 procentpoint af børnene sammenlignet med kommunegennemsnittet, at der er plads til at lege vildt indenfor. Samlet giver resultatoplysningerne indtryk af, at der både er plads til et højt niveau for det æstetiske udtryk og til varierede legemuligheder både for de vilde lege og for stillelege. 32

34 7,5 6,0 7,5 6,5 28,9 36,5 64,8 56,9 89,3 87,5 86,8 87,2 6,9 6,0 5,6 6,5 41,0 36,5 54,9 56,9 82,6 87,5 85,4 87,2 OMRÅDEINSTITUTION 2 ÆSTETISK BØRNEMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 2 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 E R D E R F L O T I E R D E R S T E D E R, E R D E R S T E D E R I N D E N F O R, H V O R D U M Å I N D E N F O R, H V O R D U M Å L E G E V I L D T? L E G E S T I L L E? Ja Ja - kommune Nej Nej - kommune FIGUR 14: ÆSTETISK BØRNEMILJØ, OMRÅDEINSTITUTION 2; KILDE: DAGTILBUDSTERMOMETERET, DCUM; TILGÅET 7. MARTS 2018; SVARKATEGORIEN VED IKKE INDGÅR IKKE I OVENSTÅENDE VISNING. En lavere andel på 4,9 procentpoint af børnene i områdeinstitution 2 sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at deres børnehave er flot. I områdeinstitution 2 oplever en højere andel på 3,5 procentpoint sammenlignet med kommunegennemsnittet af børnene, at der er plads til at lege vildt indenfor og en lavere andel på 1,8 procentpoint af børnene i områdeinstitution 3 sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at der er plads til stille lege indenfor. Det vækker nysgerrighed på, om niveauet af vilde lege har negativ indflydelse på børnenes oplevelse af muligheden for stille lege i børnehaven. OMRÅDEINSTITUTION 3 ÆSTETISK BØRNEMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 3 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 E R D E R F L O T I E R D E R S T E D E R, I N D E N F O R, H V O R D U M Å L E G E V I L D T? E R D E R S T E D E R I N D E N F O R, H V O R D U M Å L E G E S T I L L E? Ja Ja - kommune Nej Nej - kommune FIGUR 15: ÆSTETISK BØRNEMILJØ, OMRÅDEINSTITUTION 3; KILDE: DAGTILBUDSTERMOMETERET, DCUM; TILGÅET 7. MARTS 2018; SVARKATEGORIEN VED IKKE INDGÅR IKKE I OVENSTÅENDE VISNING. En højere andel på 1,8 procentpoint af børnene i områdeinstitution 3 sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at deres børnehave er flot. Generelt oplever en større andel af børnene i områdeinstitution 3, at der er mere plads til stillelege end til vilde lege indenfor i børnehaven. Disse besvarelser bør opvejes med hensynet til støjniveau indenfor i børnehaven i forhold til muligheden for at lege vilde lege indenfor. I områdeinstitution 3 oplever en lavere andel på 7,6 procentpoint sammenlignet med kommunegennemsnittet af børnene, at der er plads til at lege vildt indenfor og en lavere andel på 0,4 33

35 0,0 6,0 3,8 6,5 36,5 38,5 57,7 56,9 92,3 87,5 96,2 87,2 8,7 6,0 5,8 6,5 24,0 36,5 56,9 81,7 72,1 87,5 88,5 87,2 procentpoint af børnene i områdeinstitution 3 sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at der er plads til stille lege indenfor. Det kunne give anledning til nysgerrighed på rammerne for forskellige legeaktiviteter indenfor, ligesom det kunne give anledning til nysgerrighed på om det æstetiske udtryk vejer tungere end muligheden for vilde lege indenfor. OMRÅDEINSTITUTION 6 - ÆSTETISK BØRNEMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 6 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 E R D E R F L O T I E R D E R S T E D E R, I N D E N F O R, H V O R D U M Å L E G E V I L D T? E R D E R S T E D E R I N D E N F O R, H V O R D U M Å L E G E S T I L L E? Ja Ja - kommune Nej Nej - kommune FIGUR 16: ÆSTETISK BØRNEMILJØ, OMRÅDEINSTITUTION 6; KILDE: DAGTILBUDSTERMOMETERET, DCUM; TILGÅET 7. MARTS 2018; SVARKATEGORIEN VED IKKE INDGÅR IKKE I OVENSTÅENDE VISNING. En lavere andel på 5,8 procentpoint af børnene i områdeinstitution 6 sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at deres børnehave er flot. I områdeinstitution 6 oplever en lavere andel på 12,5 procentpoint sammenlignet med kommunegennemsnittet af børnene, at der er plads til at lege vildt indenfor og en højere andel på 1,3 procentpoint af børnene i områdeinstitution 6 sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at der er plads til stille lege indenfor. Samlet kunne resultatoplysningerne give anledning til nysgerrighed på rammerne for forskellige legeaktiviteter indenfor, ligesom det kunne give anledning til nysgerrighed på om det æstetiske udtryk vejer tungere end muligheden for vilde lege indenfor. LÆRKEN OG MINIGIRO ÆSTETISK BØRNEMILJØ LÆRKEN OG MINIGIRO 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 E R D E R F L O T I E R D E R S T E D E R, I N D E N F O R, H V O R D U M Å L E G E V I L D T? E R D E R S T E D E R I N D E N F O R, H V O R D U M Å L E G E S T I L L E? Ja Ja - kommune Nej Nej - kommune FIGUR 17: ÆSTETISK BØRNEMILJØ, LÆRKEN OG MINIGIRO; KILDE: DAGTILBUDSTERMOMETERET, DCUM; TILGÅET 7. MARTS 2018; SVARKATEGORIEN VED IKKE INDGÅR IKKE I OVENSTÅENDE VISNING. 34

36 4,4 5,1 3,6 4,8 21,3 27,7 26,7 26,1 41,4 43,4 53,4 49,9 65,1 67,4 64,4 72,7 92,4 90,3 92,8 92,2 En højere andel på 4,8 procentpoint af børnene i institutionerne Lærken og Minigiro sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at deres børnehave er flot. I Lærken og Minigiro oplever en højere andel på 21,2 procentpoint sammenlignet med kommunegennemsnittet af børnene, at der er plads til at lege vildt indenfor og en højere andel på 9,0 procentpoint af børnene i Lærken og Minigiro sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at der er plads til stille lege indenfor. Samlet kunne resultatoplysningerne indikere, at der er opnået en fin balance mellem rammerne for forskellige legeaktiviteter indenfor, som i høj grad giver mulighed for både vilde lege og stille lege det kunne indikere, at rammerne er tilrettelagt på en måde, så de stille lege ikke forstyrres af de vilde lege. FYSISK BØRNEMILJØ Følgende præsenteres resultatoplysninger for det fysiske børnemiljø. De udvalgte spørgsmål retter i særlig grad fokus på børnenes oplevelse af velbefindende i børnehaven samt standarden af legetøj og legepladsforhold. Spørgsmålene er udvalgt med særlig opmærksomhed på perspektiver, der relaterer til det pædagogiske læringsmiljø og som således ligger indenfor de pædagogiske muligheder for at arbejde med udvikling af det pædagogiske læringsmiljø med henblik på at tilrettelægge de fysiske rammer, så de i højere grad giver mulighed for øget velbefindende for børnene. OMRÅDEINSTITUTION 1 FYSISK BØRNEMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 1 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 E R D E R F O R M E G E T L A R M I N D E I H A R D U T I T O N D T I M A V E N, N Å R D U E R I E R D U T I T T R Æ T, N Å R D U E R I E R D E R N O G E T G O D T L E G E T Ø J I E R L E G E P L A D S E N G O D A T L E G E P Å? Ja Ja - kommune Nej Nej - kommune FIGUR 18: FYSISK BØRNEMILJØ, OMRÅDEINSTITUTION 1; KILDE: DAGTILBUDSTERMOMETERET, DCUM; TILGÅET 7. MARTS 2018; SVARKATEGORIEN VED IKKE INDGÅR IKKE I OVENSTÅENDE VISNING. Generelt ses det, at børnenes oplevelse af fysisk velbefindende i områdeinstitution 1 på alle parametre ligger bedre end det kommunale gennemsnit. Både i forhold til børnenes oplevelse af støjniveau og i forhold til ondt i maven eller det at være træt i børnehaven oplever en lavere andel af børnene i områdeinstitution 1 sammenlignet med kommunegennemsnittet disse forhold. Samtidig ses det, at en højere andel af børnene i områdeinstitution 1 end kommunegennemsnittet oplever, at der er godt legetøj i børnehaven og at legepladsen er god at lege på. 35

37 6,3 5,1 5,6 4,8 27,1 26,7 31,3 26,1 45,1 43,4 45,1 49,9 59,0 66,7 67,4 64,4 87,5 90,3 91,0 92,2 Samlet vurderes det fysiske børnemiljø på alle parametre bedre sammenlignet med det kommunale gennemsnit, hvilket indikerer, at der samlet er et godt fysisk børnemiljø i områdeinstitution 1 sammenlignet med det kommunale gennemsnit. Samlet kunne der dog for områdeinstitution 1 som for kommunalt plan være anledning til at vurdere støjniveauet i børnehaverne samt nysgerrighed på, hvad der foranlediger, at børn ofte oplever at være trætte i børnehaven. OMRÅDEINSTITUTION 2 FYSISK BØRNEMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 2 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 D E R D E R F O R H A R D U T I T O N D T I M E G E T L A R M I N D E I M A V E N, N Å R D U E R I E R D U T I T T R Æ T, N Å R D U E R I E R D E R N O G E T G O D T L E G E T Ø J I E R L E G E P L A D S E N G O D A T L E G E P Å? Ja Ja - kommune Nej Nej - kommune FIGUR 19: FYSISK BØRNEMILJØ, OMRÅDEINSTITUTION 2; KILDE: DAGTILBUDSTERMOMETERET, DCUM; TILGÅET 7. MARTS 2018; SVARKATEGORIEN VED IKKE INDGÅR IKKE I OVENSTÅENDE VISNING. En lavere andel på 0,7 procentpoint af børnene i områdeinstitution 2 sammenlignet med det kommunale gennemsnit oplever, at der er meget larm i deres børnehave. Samtidig ses det, at en højere andel på 4,2 procentpoint og 1,7 procentpoint af børnene i områdeinstitution 2 sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at de tit har ondt i maven og tit er trætte i børnehaven. Særligt vedrørende spørgsmålet om ondt i maven ligger vurderingen højt i forhold til kommunegennemsnittet næsten 1/3 af børnene oplever tit at have ondt i maven i børnehaven. Denne indikator kunne give anledning til nysgerrighed på, hvad der ligger til grund for, at børn har ondt i maven i børnehaven. Det kunne give anledning til nysgerrighed på, om det drejer sig om en psykosomatisk reaktion i form af stress eller psykosociale forhold i barnets liv eller noget tredje. En lavere andel af børnene i områdeinstitution 2 oplever, at der er godt legetøj i børnehaven og at deres legeplads er god at lege på. Dette må ses i lyset af, at der trods alt er en høj andel af børnene, der oplever både legetøj og legepladsen som gode. Samlet set kunne resultatoplysningerne give anledning til nysgerrighed på børnenes oplevelse af velbefindende i børnehaven og på de fysiske rammer i børnehaven i forhold til legetøjets og legepladsens standard. 36

38 5,0 5,1 5,7 4,8 20,8 26,7 26,1 32,7 43,4 44,7 51,6 49,9 67,4 62,9 64,4 75,5 91,8 90,3 91,8 92,2 OMRÅDEINSTITUTIONSNIVEAU 3 FYSISK BØRNEMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 3 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 D E R D E R F O R H A R D U T I T O N D T I M E G E T L A R M I N D E I M A V E N, N Å R D U E R I E R D U T I T T R Æ T, N Å R D U E R I E R D E R N O G E T G O D T L E G E T Ø J I E R L E G E P L A D S E N G O D A T L E G E P Å? Ja Ja - kommune Nej Nej - kommune FIGUR 20: FYSISK BØRNEMILJØ, OMRÅDEINSTITUTION 3; KILDE: DAGTILBUDSTERMOMETERET, DCUM; TILGÅET 7. MARTS 2018; SVARKATEGORIEN VED IKKE INDGÅR IKKE I OVENSTÅENDE VISNING. De tre parametre vedrørende børnenes oplevelse af velbefindende i børnehaven omhandlende larm, ondt i maven og træthed ligger alle over det kommunale gennemsnit. En højere andel på 8,1 procentpoint af børnene i områdeinstitution 3 sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever således, at der er for meget larm inde i børnehaven. Samtidig oplever en højere andel på 6,6 procentpoint af børnene i områdeinstitution 3 sammenlignet med kommunegennemsnittet tit at have ondt i maven i børnehaven og en højere andel på 8,2 procentpoint af børnene i områdeinstitution 3 sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at de ofte er trætte i børnehaven. Samlet kunne disse resultatoplysninger give anledning til nysgerrighed på sammenhængen mellem for meget larm i børnehaven og børnenes generelle velbefindende, ligesom de kunne give anledning til opmærksomhed på rammerne for socialt samvær i børnehaven. Børnenes oplevelse af legetøjets og legepladsens standard flugter med det kommunale gennemsnit. 37

39 6,7 5,1 6,7 4,8 22,1 30,8 26,7 26,1 38,5 43,4 53,8 49,9 64,4 67,4 68,3 64,4 85,6 90,3 91,3 92,2 OMRÅDEINSTITUTION 6 FYSISK BØRNEMILJØ OMRÅDEINSTITUTION 6 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 D E R D E R F O R H A R D U T I T O N D T I M E G E T L A R M I N D E I M A V E N, N Å R D U E R I E R D U T I T T R Æ T, N Å R D U E R I E R D E R N O G E T G O D T L E G E T Ø J I E R L E G E P L A D S E N G O D A T L E G E P Å? Ja Ja - kommune Nej Nej - kommune FIGUR 21: FYSISK BØRNEMILJØ, OMRÅDEINSTITUTION 6; KILDE: DAGTILBUDSTERMOMETERET, DCUM; TILGÅET 7. MARTS 2018; SVARKATEGORIEN VED IKKE INDGÅR IKKE I OVENSTÅENDE VISNING. Resultatoplysninger vedrørende børnenes oplevelse af velbefindende i børnehaven ligger på alle parametre bedre i børnenes vurderinger sammenlignet med det kommunale gennemsnit. En lavere andel på 3 procentpoint af børnene i områdeinstitution 6 sammenlignet med det kommunale gennemsnit oplever, at der er for meget larm i børnehaven. Samtidig oplever en lavere andel på henholdsvis 4 procentpoint og 4,9 procentpoint af børnene i områdeinstitution 6 sammenlignet med det kommunale gennemsnit, at de har ondt i maven eller er trætte i børnehaven. En lavere andel på 4,7 procentpoint af børnene i områdeinstitution 6 sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at børnehaven har noget godt legetøj. Samlet kunne resultatoplysningerne give anledning til nysgerrighed på støj i børnehaven, ligesom det kunne give anledning til nysgerrighed på, hvad børnene oplever som godt legetøj. 38

40 0,0 0,0 5,1 4,8 19,2 26,7 26,1 23,1 34,6 43,4 49,9 57,7 57,7 67,4 64,4 73,1 96,2 90,3 92,2 100,0 LÆRKEN OG MINIGIRO FYSISK LÆRINGSMILJØ LÆRKEN OG MINIGIRO 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 D E R D E R F O R H A R D U T I T O N D T I M E G E T L A R M I N D E I M A V E N, N Å R D U E R I E R D U T I T T R Æ T, N Å R D U E R I E R D E R N O G E T G O D T L E G E T Ø J I E R L E G E P L A D S E N G O D A T L E G E P Å? Ja Ja - kommune Nej Nej - kommune FIGUR 22: FYSISK BØRNEMILJØ, LÆRKEN OG MINIGIRO; KILDE: DAGTILBUDSTERMOMETERET, DCUM; TILGÅET 7. MARTS 2018; SVARKATEGORIEN VED IKKE INDGÅR IKKE I OVENSTÅENDE VISNING. Overordnet ligger børnenes vurderinger af støj og generelt velbefindende i børnehaven bedre end det kommunale gennemsnit. Det ses således, at en lavere andel på 9,7 procentpoint af børnene i Lærken og Minigiro sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever, at der er for meget støj i børnehaven. Samtidig ses det, at en lavere andel på henholdsvis 6,9 procentpoint og 20,3 procentpoint af børnene i Lærken og Minigiro sammenlignet med kommunegennemsnittet oplever at have ondt i maven i børnehaven eller at være trætte i børnehaven. Resultatoplysninger for områdeinstitution 3, 6 og Lærken og Minigiro kunne indikere, at der kunne være en sammenhæng mellem støjniveau og børns velbefindende vurderet alene ud fra resultatoplysninger på det fysiske læringsmiljø. Børnenes vurdering af legetøjets og legepladsens standard ligger tillige over det kommunale gennemsnit. Alle adspurgte børn i Lærken og Minigiro oplever, at de har en god legeplads i børnehaven, mens en højere andel på 5,9 procentpoint af børnene i Lærken og Minigiro sammenlignet med det kommunale gennemsnit oplever, at de har godt legetøj i børnehaven. 39

41 SPROGVURDERINGER I denne kvalitetsrapport præsenteres de helt overordnede resultater for sprogvurderingen af alle 3- og 5- årige børn i Høje-Taastrup Kommune. I 2017 er der sprogvurderet årige og årige børn. Som reference for indsatsbehov og graden af indsatser omkring sprog i Høje-Taastrup Kommune har Rambøll Sprog udviklet et benchmark, som viser normfordelingen af andelen af børn, der har brug for henholdsvis særlig, fokuseret eller generel indsats. Normfordelingen udgøres af gennemsnitsberegning på grundlag af den population, som indgår i Rambøll Sprog og er altså ikke udtryk for normfordeling på landsplan. Normfordelingen for populationen i Rambøll Sprog ses i nedenstående. FORDELING PÅ INDSATSGRUPPER NORMFORDELING FIGUR 23: RAMBØLL SPROG NORMFORDELING; KILDE: RAMBØLL SPROG Særlig indsats er højst mulige indsatsniveau og fokuseret indsats er udtryk for behov for opmærksomhed på barnets sproglige udvikling. Børn, der vurderes til at have behov for særlig eller fokuseret indsats indstilles til sprogstimuleringstilbud. Nedenstående viser sprogvurderingsresultater for Høje-Taastrup Kommune fordelt på køn og på henholdsvis de 3-årige og de 5-årige. ANTAL SPROGVURDERINGER I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE, 3- OG 5-ÅRIGE Antal sprogvurderinger årige årige Total TABEL 8: ANTAL SPROGVURDERINGER 2017 KILDE: RAMBØLL SPROG; TILGÅET FEBRUAR 2018 FORDELING PÅ INDSATSGRUPPER I PROCENT FOR DE 3-ÅRIGE, KOMMUNENIVEAU Antal Procent Antal Procent Særlig indsats ,3 % ,3 % Fokuseret indsats 66 10,7 % 81 11,0 % Generel indsats ,6 % ,1 % Ikke placeret 3 0,5 % 4 0,5 % Total % % TABEL 9: FORDELING PÅ INDSATSGRUPPER OVER TO UDVIKLINGSÅR; KILDE: RAMBØLL SPROG, TILGÅET FEBRUAR

42 Det ses af resultatoplysninger for 2017, at der er i forhold til normfordelingen er en stor andel af 3-årige sprogtestede børn i Høje-Taastrup Kommune, der har brug for særlig indsats i, mens andelen af 3-årige, der har brug for fokuseret indsats flugter med normtallet. Nedenstående præsenterer kønsfordelingen i indsatsgrupperne. FORDELING PÅ INDSATSGRUPPER, KØNSOPDELT FOR DE 3-ÅRIGE, KOMMUNENIVEAU Antal Procent Antal Procent Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Særlig indsats ,1 % 26,3 % ,3 % 23,3 % Fokuseret indsats ,7 % 9,6 % ,6 % 11,5 % Generel indsats ,4 % 64,2% ,5 % 64,9 % Ikke placeret 3 0 0,9 % 0 % 2 1 0,5 % 0,3 % Total % 100 % 368* 365* 100 % 100 % TABEL 10: INDSATSGRUPPER FORDELT PÅ KØN; KILDE: RAMBØLL SPROG, TILGÅET FEBRUAR 2018* TILGÆNGELIGE DATA VISER EN MINDRE AFVIGELSE PÅ DET SAMLEDE ANTAL BØRN, DER ER TESTET. DET SAMLEDE RESULTAT AF ANTAL TESTEDE I 2016 ER 733 JÆVNFØR OVENSTÅENDE TABEL 9, MENS DET SAMLEDE RESULTAT I ANTAL SPROGVURDERINGER I DENNE TABEL 10 ANGIVER ET ANTAL SPROGVURDEREDE BØRN PÅ 734. ÅRSAGEN TIL AFVIGELSEN ER UVIS. Over de seneste to år ses det, at der er en overvægt af drenge i gruppen af børn med behov for særlig, sproglig indsats. Det tyder endvidere på, at resultater af sprogvurderingerne placerer børn i yderpunkterne altså enten særlig indsats eller generel indsats. Gruppen af børn med behov for fokuseret indsats er stabil over de seneste to år for drengenes vedkommende, mens den for pigernes vedkommende er reduceret. FORDELING PÅ INDSATSGRUPPER I PROCENT FOR DE 5-ÅRIGE, KOMMUNENIVEAU Antal Procent Antal Procent Særlig indsats 83 13,3 % 75 9,7 % Fokuseret indsats 61 9,7 % 71 9,2 % Generel indsats ,7 % ,7 % Ikke placeret 8 1,3 % 3 0,4 % Total % % TABEL 11: FORDELING PÅ INDSATSGRUPPER FOR DE 5-ÅRIGE; KILDE: RAMBØLL SPROG, TILGÅET FEBRUAR 2018 Ovenstående kunne være en foreløbig indikation på, at der sker en væsentlig progression i børnenes sproglige udvikling fra de er 3 år til de er 5 år. Det ses således, at andelen af 5-årige, der har brug for særlig indsats er mindre end andelen af 3-årige, der har brug for særlig indsats. For 5-årige er andelen af børn, der har brug for særlig indsats øget med 3,6 procentpoint i forhold til 2016, mens børn med behov for fokuseret indsats er øget med 0,5 procentpoint. Det er værd at bemærke, at der ikke er tale om de samme børn. Det fremgår således ikke, hvordan den konkrete udvikling for gruppen af sprogtestede 5-årige børn de facto har været fra de var 3 år til 5 år. Først med 2019 er det muligt at se udviklingen for den samme gruppe børn, da de 3-årige, der er sprogtestet i 2016 bliver sprogtestet i 2018 som 5-årige, og det vil der være muligt at se udviklingen for den samme gruppe af børn. 41

43 FORDELING PÅ INDSATSGRUPPER, KØNSOPDELT FOR DE 5-ÅRIGE, KOMMUNENIVEAU Antal Procent Antal Procent Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Særlig indsats ,0 % 11,6 % ,7 % 9,7 % Fokuseret indsats ,8 % 9,7 % ,2 % 9,1 % Generel indsats ,2 % 78,1 % ,6 % 80,9 % Ikke placeret 6 2 2,0 % 0,6 % 2 1 0,5 % 0,3 % Total % 100 % % 100 % TABEL 12: INDSATSGRUPPER FORDELT PÅ KØN; KILDE: RAMBØLL SPROG, TILGÅET FEBRUAR 2018 I forhold til kønsfordelingen af 5-årige med indsatsbehov er det primært pigerne, der har størst bevægelse fra gruppen af børn med behov for særlig indsats til gruppen af børn med behov for generel indsats. SPROGSTIMULERING Af Dagtilbudsloven fremgår det, at børn, der på baggrund af sprogvurderingen vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter, skal have tilbud om dette i dagtilbuddet ( 11, stk. 3.). Dagtilbudsloven blev ændret vedrørende sprogvurdering og sprogstimuleringstilbud med virkning fra Det betyder, at 15 timers sprogstimuleringstilbud ikke længere kan tilbydes og er erstattet af et 30 timers sprogstimuleringstilbud. Dette tilbud til børn med behov for støtte til udvikling af deres sproglige færdigheder forventes at styrke den sproglige udvikling blandt børn i målgruppen. Af nedenstående ses omfanget af børn, der modtager sprogstimuleringstilbud efter henholdsvis 11 stk. 3. ANTAL BØRN, DER MODTAGER SPROGSTIMULERINGSTILBUD I ALMENT DAGTILBUD Antal børn, der modtager et sprogstimuleringstilbud i alment dagtilbud (Dagtilbudslovens 11, stk. 3) Antal Andel Antal Andel ,8 % ,5 % TABEL 13: ANTAL BØRN I ALT, DER MODTAGER SPROGSTIMULERINGSTILBUD; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET; DATAGRUNDLAG: ALLE 3-, 4- OG 5- ÅRIGE, DER PÅ BAGGRUND AF RESULTATET AF SPROGVURDERING ER PLACERET I GRUPPEN AF BØRN MED BEHOV FOR ENTEN FOKUSERET ELLER SÆRLIG INDSATS. Antallet af børn i kommunens dagtilbud, der er i sprogstimuleringstilbud, er øget fra Der er indmeldte børn i kommunens dagtilbud. Andelen af børn, der modtager sprogstimuleringstilbud i alment dagtilbud, er således på 17,8 pct. i 2017 altså knapt hvert 6. barn på 0 6 års området. Det er en forøgelse i forhold til 2016, hvor rundt regnet hvert 10 barn havde brug for særlig indsats sprogligt. Dette tal må forventes at stige, efterhånden som sprogtestning af 2-årige bliver rullet ud i løbet af Nedenstående viser fordelingen af børn, der modtager sprogstimuleringstilbud i det almene dagtilbud på områdeinstitutionsniveau. Det ses, at behovet for sprogstimulering i særlig grad er udtalt i to områdeinstitutioner. Områdeinstitution 2, som i 2017 blandt andet indbefatter afdelingerne Bakketoppen, Eventyrhuset, Hallandsparken, Junglehuset og Lunden, der alle er placeret i Gadehavegård. 42

44 Områdeinstitution 3, hvor afdelingerne Børnehuset ABC, Solhøj, Stenbuen, Stenmøllen og Børnehuset Universet er placeret i Chalotteager. ANTAL BØRN, SOM MODTAGER SPROGSTIMULERING I DAGTILBUD, OMRÅDENIVEAU Sprogstimulering i dagtilbud Områdeinstitution Områdeinstitution Områdeinstitution Minigiro og Lærken 16 Områdeinstitution 6 30 TABEL 14: ANTAL BØRN I SPROGSTIMULERINGSTILBUD, OMRÅDENIVEAU; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET, FEBRUAR 2018 Dagtilbudsloven giver ligeledes mulighed for at tilbyde sprogstimuleringstilbud til børn, der ikke er indmeldt i dagtilbud. Nedenstående viser omfanget af brugen af denne ordning. ANTAL BØRN, SOM MODTAGER SPROGSTIMULERING UDENFOR DAGTILBUD Børn, der ikke går i dagtilbud og som modtager et 15 timers sprogstimuleringstilbud (Dagtilbudsloven 11 stk. 4) , TABEL 15: SPROGSTIMULERINGSTILBUD UDEN FOR DAGTILBUD; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET, FEBRUAR TIMERS SPROGSTIMULERINGSTILBUD ER OPHØRT MED LOVÆNDRING I DAGTILBUDSLOVEN VISER 4,5, SOM INDIKERER, AT DER I LØBET AF HELE 2017 HAR VÆRET TILKNYTTET BØRN, SOM IKKE HAR GÅET I ET HELT ÅR. AKTIVITETER I SPROGINDSATSEN Sprogindsatsen er de seneste år blevet intensiveret på flere fronter både fagligt og ressourcemæssigt. Der kører således flere samtidige spor, der har som sigte at kvalificere sprogarbejdet i dagtilbuddene samt samarbejdet i dagtilbuddene og mellem dagtilbuddene og andre samarbejdsparter, herunder Børne- og Ungerådgivningscenteret, skoler og SFO er. Udover kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, som det seneste år er intensiveret med diplomuddannelser i sprogvejledning, viser nedenstående model de aktiviteter, der i øjeblikket pågår parallelt og affødt af hinanden som følge af fokus på den samlede sprogindsats. 43

45 Sprogvurdernig af alle 3 og 5 årige med RambøllSPROG Uddannelse af sprogpædagoger og sprogvejledere. Sker parallelt med sprogvurdering og udarbejdelse af rammesætning. Kortlægning af indsatser mellem dagtilbud og skole. Affødt af rammesætning for sprogindsatsen. Udarbejdelse af handleplan for sprog og læsning 0-16 år. Rammesætning af sprogindsatsen i dagtilbud, herunder samarbejdet med Børne- og Ungerådgivningscenteret. Idekatalog til konkrete sprogværktøjer. Udarbejdes parallelt med udarbejdelse af rammesætning. Rammesætning af sprogindsatsen i skole, herunder samarbejdet med Børne- og Ungerådgivningscenteret, dagtilbud, læsevejledere med mere. FIGUR 24: AKTIVITETER I SPROGINDSATSEN; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET Ambitionen for den intensiverede indsats omkring sprog falder ind i en større sammenhæng, som også inkluderer arbejdet med at opfylde de politiske mål på skoleområdet. Sprogindsatsen pågår både i dagtilbud og på skoleområdet og bygger på den grundlæggende ideologi, at udviklingen af et solidt sprog spiller ind i udviklingen af gode læsefærdigheder, som spiller ind i evnen til at lære generelt. Et godt sprog og gode læsefærdigheder har således ikke kun gavn for formidling, kommunikation og læsning isoleret set, men har positive spill-over effekter til læring i andre fag og i livet. 44

46 INKLUSION Følgende præsenterer resultater for, hvor mange børn, der enten er i specialtilbud eller modtager støtte i almene tilbud. Disse indikatorer afspejler det aspekt af inklusion, som har at gøre med graden af rummelighed i dagtilbuddene i forhold til at skabe rammer, der understøtter børn i udsatte positioner, sådan som det er formuleret som selvstændigt mål i Høje-Taastrup Kommunes Børne- og Ungepolitik. BØRN I SÆRLIGT TILBUD De særlige dagtilbud Sommerfuglegruppen og Kometerne - er fysisk placeret i henholdsvis Kildehuset og Solhøj. Begge tilbud er rene specialpædagogiske tilbud til børn med vidtgående udviklings- og kontaktmæssige vanskeligheder samt børn med fysiske handicaps og samtidigt kognitive udfordringer. I Sommerfuglegruppen er der seks pladser opnormeret til otte pladser i 2017 og i Kometerne er der otte pladser. Kometerne er et nyoprettet tilbud, som startede op i oktober ANTAL BØRN I SÆRLIGT TILBUD Antal børn TABEL 16: ANTAL BØRN I SÆRLIGT DAGTILBUD; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGSCENTERET, FEBRUAR 2018 Af ovenstående ses det, at der i 2017 var 15 børn tilmeldt særligt dagtilbud. Ti børn var indmeldt i det særlige dagtilbud i Kildehuset, Sommerfuglegruppen, mens fem børn var tilmeldt det særlige dagtilbud Kometerne. I denne gruppe børn er der tillige børn, der udover at være i specialtilbuddet også modtager støtte og ekstra ressourcetimer. SPECIALPÆDAGOGISK STØTTE Specialpædagogisk støtte tilbydes af pædagogiske vejledere og gives til dagtilbuddet og børn med behov for støtte til at kunne indgå i det almene dagtilbud. Den pædagogiske vejleder tilbyder to typer af indsatser. Den ene type indsats er rettet generelt mod den konkrete praksis, som barnet indgår i og består af et vejledningsforløb, som understøtter praksis i organisering og pædagogik, så der skabes de bedst mulige rammer for barnet i det almene dagtilbud. Den anden type indsats er målrettet barnet og barnets miljø for at understøtte den generelle udvikling og det miljø og fællesskab, barnet er en del af. Nedenstående viser, hvor mange børn, der modtager specialpædagogisk bistand. ANTAL BØRN, DER MODTAGER SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I alt Drenge Piger 2017* * * Områdeinstitution Områdeinstitution Områdeinstitution Områdeinstitution Områdeinstitution 6** Kommunen TABEL 17: ANTAL TILBUD OM SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND - OMRÅDENIVEAU; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGSCENTERET; FEBRUAR 2018; *DAGTILBUD ER RE-ORGANISERET I NYE OMRÅDER; ** INKLUSIV MINIGIRO OG LÆRKEN. I forhold til antal børn, der modtager støtte i almene tilbud overfor antal børn, der er i specialtilbud ses det, at der er en høj grad af inklusion set i forhold til det samlede børnetal i Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud. 45

47 Det fremgår af ovenstående, at der er en overvægt af drenge, der modtager specialpædagogisk støtte under en eller anden form. Det ses endvidere, at områdeinstitution 2 og 3 har størst antal børn, der modtager støtte i dagtilbuddet, mens områdeinstitution 6 har færre børn, der modtager specialpædagogisk støtte. Dette skyldes blandt andet, at der i områdeinstitution 6 er færre dagtilbud end i de øvrige områdeinstitutioner. Ud over specialpædagogiske støttetilbud, tilbyder Høje-Taastrup Kommune tillige specialtilbud til børn med behov for særlig støtte til sproglig udvikling. Disse børn deltager i sproggrupper, som afvikles af to perioder henholdsvis forår og efterår. Nedenstående viser omfanget af sproggruppetilbud Sproggruppetilbud 23 TABEL 18: ANTAL SPROGGRUPPETILBUD VISITERET I LØBET AF 2017; KILDE: BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGSCENTERET, FEBRUAR 2018 SKOLEUDSÆTTELSER OG OMGÆNGERE Der formodes at være en sammenhæng mellem antallet af skoleudsættelser og antallet af omgængere, hvorfor der også præsenteres data for antallet af omgængere. Det formodes, at færre skoleudsættelser medfører et højere antal omgængere, mens et større antal skoleudsættelser medfører et lavere antal omgængere og nedenstående resultatoplysninger bidrager til at undersøge nærmere, om der er den formodede sammenhæng mellem antal skoleudsættelser og antal omgængere. ANTAL BØRN, DER HENHOLDSVIS SKOLEUDSÆTTES ELLER STARTER I 0. KLASSE TO GANGE Skoleudsættelser Kommune niveau - antal Kommuneniveau - % 8,7 % 5,4 % 4,3 % 10 % Drenge - antal Drenge - % 5,9 % 4,5 % 3,3 % 5,8 % Piger - antal Piger - % 2,8 % 0,9 % 0,9 % 4,2 % Børn, der fyldte 6 år i alt Omgængere 2018/ / / /16 Antal, der starter skole Kommuneniveau - antal Kommuneniveau - % 4,6 % 5 % 2,8 % Drenge - antal Drenge - % 2,0 % 3,8 % 1,7 % Piger - antal Piger - % 2,6 % 1,3 % 1,3 % TABEL 19: SKOLEUDSÆTTELSER OG OMGÆNGERE I O. KLASSE; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET; DATAGRUNDLAG: BØRN SKOLEUDSAT VIA PPR OG BØRN SKOLEUDSAT VIA ISC. 46

48 Af ovenstående ses det, at antallet af skoleudsatte er øget i 2017 i forhold til i 2016 med 3,3 procentpoint og ligger på niveau for I 2015 blev færre børn skoleudsatte og der sås en større andel af omgængere i skoleåret efter i 2016/17. I skoleåret 2016 var lidt flere skoleudsættelser end i 2015 og samtidig lidt færre omgængere skoleåret efter i 2017/18. Det er på baggrund af ovenstående datagrundlag endnu for tidligt at udsige en signifikant sammenhæng mellem skoleudsættelser og omgængere og administrationen følger fremover udviklingen. 47

49 BØRNS SUNDHED Følgende præsenteres data omkring de 6-åriges sundhed målt på trivsel, vægt, motorik og kostvaner. Resultaterne bygger på data fra hovedrapporten om Børns Sundhed, som indhenter data fra sundhedsplejerskernes journaler ved indskolingsundersøgelserne og der indgår data fra 13 kommuner med en samlet population på børn i 2015/16. VURDERING AF BØRNS SUNDHED Indskolingsbørnene undersøges primært i forhold til sundhed målt på trivsel, mad- og måltidsvaner, motorisk udvikling, socioøkonomisk tilhørsforhold, familiens rygevaner mv. I denne kvalitetsrapport er udvalgt data, der taler ind i en pædagogisk udviklingsramme og disse kan ses i nedenstående tabel. BØRNS SUNDHED MÅLT PÅ RELATIONER, VÆGT, MOTORIK OG MAD- OG MÅLTIDSVANER 2016/ / / /14 Forekomst i % HTK Hele populationen HTK Hele populationen HTK Hele populationen HTK Hele populationen Undervægtige børn BMI 9,7 7,7 12,1 8,7 8,2 7,9 6,1 8,1 Overvægtig og svær overvægt BMI 19,2 12,0 13,5 12,0 14,5 12,1 17,0 11,8 Svær overvægt BMI 5,2 2,6 4,4 2,8 4,2 2,6 4,4 2,3 Motoriske vanskeligheder 7,0 9,0 9,5 10,4 8,1 11,1 11 8,9 Bemærkninger til fysisk aktivitet 4,0 3,7 7,3 3,9 8,1 11,1 4,6 3,6 Mindst én bemærkning til mad og måltidsvaner 29 19,5 26,2 20,1 25,6 19, ,1 Børn med dårlig selvvurderet generel trivsel; data baseret på børns egne udsagn. 4,5 4,9 5,6 5,3 4,4 5,8 5,7 5,4 TABEL 20: BØRNS SUNDHED; NOTE: HELE POPULATIONEN UDGØR BØRN, HVORAF 523 BØRN BOR I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE. KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET PÅ BAGGRUND AF DATA FRA BØRNS SUNDHED, STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED; TEMA- OG ÅRSRAPPORT 2016/17. Med hensyn til sundhed målt i forhold til børnenes undervægt ses en reduktion i andelen af børn, der på baggrund af deres BMI vurderes at være undervægtige ca. hvert 10 barn vurderes at være undervægtig. I forhold til andelen af overvægtige børn (inklusiv svært overvægtige børn) målt på BMI ses en markant forøgelse ca. hvert 5 barn vurderes i 2017 som overvægtige eller svært overvægtige målt på BMI. Stigningen kommer efter en årrække med stadig faldende andel overvægtige/svært overvægtige børn. For svært overvægtige ses det, at andelen af svært overvægtige børn er øget med 0,8 procentpoint, mens andelen i en årrække har ligget stabilt på omkring 4,2 4,4 pct. 48

50 På grundlag af de foreliggende resultatoplysninger er det endnu for tidligt at vurdere, hvorvidt udviklingen i andelen af overvægtige og svært overvægtige er en blivende tendens, men det ser ud til, at der er grund til særlig opmærksomhed omkring årgangen generelt i forhold til sundhedsspørgsmål. Dette ligger uden for dagtilbuddets regi, da årgangen er tilknyttet skolevæsenet nu. I forlængelse heraf ses det, at andelen af børn med bemærkninger til fysisk aktivitet og motoriske vanskeligheder er reduceret, mens bemærkninger til mad- og måltidsvaner er øget med 2,8 procentpoint. Det tyder samlet set på behovet for opmærksomhed på mad- og måltidsvaner. Bemærkninger til mad og måltider handler om en generel bekymring omkring barnets kost- og måltidsvaner. Bemærkninger kan blandt andet handle om kræsenhed, uvillighed til at prøve nye fødevarer, hyppighed af måltider, kost- og ernæringssammensætning mm. Det fremføres i hovedrapporten om Børns Sundhed, at bemærkninger til mad og måltider hænger også sammen med bemærkninger til fysisk aktivitet, motorik og trivsel, hvor det ses, at dårlige mad- og måltidsvaner ofte ses i kombination med ringe fysisk aktivitet, motoriske udfordringer og manglende trivsel. Desuden konkluderer hovedrapporten, at det særligt er hos de børn, som viser tegn på manglende trivsel, at der ses flest bemærkninger til mad og måltider. 49

51 AFSNIT 2 - RESSOURCEBETINGELSER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET Følgende præsenteres data omkring ressourcebetingelserne for Høje-Taastrup Kommunes dagtilbudsområde. Afsnittet præsenterer således den del af den organisatoriske kvalitet, som udgør de personalemæssige ressourcer for området. PERSONALERESSOURCER Følgende præsenteres data for normering, personaleomsætning, herunder personalesammensætning, omfang af sygefravær samt kompetenceudvikling som et flersidet indblik i de ressourcemæssige rammer for styrkelse af faglig kvalitet i Høje-Taastrup Kommune. NORMERING Fuldtidsbørn Antal indmeldte børn 0 2 år Antal indmeldte børn 3 6 år Samlet antal indmeldte børn Antal pladser 0 2 år Antal pladser 3 6 år Samlet antal pladser * 2.915* TABEL 21: NORMERING OG ANTAL BØRN I KOMMUNENS 0-6 ÅRS DAGTILBUD; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; ØKONOMI- OG DIGITALISERINGSCENTERET; *I 2015 OG 2014 INDGÅR DAGPLEJEPLADSER FOR DE 0 2-ÅRIGE IKKE I DATA. I 2016 OG 2017 INDGÅR DAGPLEJEPLADSER. Det fremgår ovenstående, at der ses et stadigt faldende antal indmeldte børn i børnehaven, mens der ses et samtidigt stadigt stigende antal børn i vuggestuen. Set over årene ligger det samlede antal af indmeldte børn i Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud relativt stabilt med små udsving. I 2017 ses samme antal indmeldte børn i kommunens 0 2 års tilbud som i 2016, mens der ses en reduktion i antal indmeldte børn i kommunens 3 6 års tilbud svarende til en andel på 4,9 pct. I 2016 sås et fald i antal indmeldte børn i samme aldersgruppe svarende til 2,3 pct. Set over en fire årsperiode er der en stadig reduktion i antal indmeldte børn i kommunens 3 6 års tilbud svarende samlet set til 10,7 pct. Over samme periode ses en samtidig stigning i antal indmeldte børn i kommunens 0 2 års tilbud svarende samlet set til 7,6 pct. Dette må forventes at stige over de kommende år, da fremrykket sprogvurdering forventes at afdække et øget behov for sprogstimuleringstilbud for 2 3 årige, som ikke er i dagtilbud, men som på baggrund af sprogvurderingerne skal i sprogstimuleringstilbud, som er placeret i almene tilbud. Overordnet betyder det, at der ses et fald i andelen af indmeldte børn på 3 6 års området og en samtidig stigning i andelen af indmeldte børn på 0 2 års området. Samlet ses en kapacitetsudnyttelse på 95,2 pct. Fra 2014 til 2017 er kapacitetsudnyttelsen faldet med 2,2 procentpoint. 50

52 Den gennemsnitlige åbningstid per uge er på 52,87 timer om ugen eksklusive Minigiro med en åbningstid på 72,33 timer. Der er 9-11 lukkedage hvert år. Den personalemæssige dækning af åbningstiden fordeler sig som følgende: Normeret antal timer Pædagoger inkl. pædagogisk leder: timer Normeret antal timer Andet pædagogisk personale: timer Forholdet mellem uddannede pædagoger og andet pædagogisk personale falder ud således, at der er en overvægt af timer forbrugt på uddannede pædagoger, herunder pædagogiske ledere i forhold til andet pædagogisk personale (pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere). PERSONALESAMMENSÆTNING Udviklingen i personalesammensætning hænger sammen med målsætningen om en personalefordeling på 60 % pædagoger og pædagogiske ledere og 40 % andet pædagogisk personale. Personalesammensætningen uden medregnet de pædagogiske ledere, fremgår af nedenstående tabel: UDVIKLINGEN I PERSONALESAMMENSÆTNING EKSKL. PÆDAGOGISKE LEDERE * Antal Andel Antal Andel Antal Andel årsværk årsværk årsværk Personale med 286,4 54,0 % 279,9 52,2 % 281,7 51,3 % pædagoguddannelse Personale med 75,4 14,3 % 74,4 13,9 % 74,8 13,6 % pædagogisk assistentuddannelse Personale uden 168,3 31,7 % 182,4 34,0 % 192,7 35,1 % pædagogisk uddannelse Årsværk i alt 530,1 100 % 536,8 100 % 549,2 100 % TABEL 22: UDVIKLINGEN I PERSONALESAMMENSÆTNING; KILDE: HR, HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; *PÅ GRUND AF ÆNDRET METODE I MÅDEN AT INDSAMLE DATA PÅ, ADSKILLER DATA FOR 2015 I OVENSTÅENDE TABEL SIG FRA DATA I KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUD Set over de seneste tre år ses en reduktion i antal årsværk, som angiver antallet af fuldtidsansatte, svarende til et procentvis fald i årsværk på 3,5 pct. Udviklingen i personalesammensætningen viser en stadig stræben efter at øge andelen af uddannet personale. Det ses ved, at udviklingen i andelen af personale uden pædagogisk uddannelse er reduceret med 3,4 procentpoint, mens udviklingen i andelen af pædagoguddannet personale er øget med 2,7 procentpoint og andelen af personale med pædagogisk assistentuddannelse er øget med 0,7 procentpoint i perioden Nedenstående viser personalesammensætningen medregnet de pædagogiske ledere, som alle har en pædagogisk uddannelse. Dermed vises den faktiske andel af personale med pædagoguddannelsen, uagtet at pædagogiske ledere i overvejende grad ikke har børnetimer i deres daglige virke. 51

53 UDVIKLINGEN I PERSONALESAMMENSÆTNING INKL. PÆDAGOGISKE LEDERE * Antal Andel Antal Andel Antal Andel årsværk årsværk årsværk Personale med 326,3 57,2 % 323,9 55,8 % 325,7 54,9 % pædagoguddannelse + pædagogisk ledere Personale med 75,4 13,2 % 74,4 12,8 % 74,8 12,6 % pædagogisk assistentuddannelse Personale uden 168,3 29,5 % 182,4 31,4 % 192,7 32,5 % pædagogisk uddannelse Årsværk i alt 570,0 100 % 580,8 100 % 593,2 100 % TABEL 23: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; KILDE: HR; Det ses i ovenstående, at personale i antal årsværk samlet set er reduceret over de seneste tre år. Hen over perioden er andelen af uddannet personale inklusiv pædagogiske ledere øget med 2,3 procentpoint og andelen af pædagogisk assistentuddannede er øget med 0,6 procentpoint. Der ses en samtidig reduktion i andelen af personale uden pædagogiske uddannelse på 3 procentpoint. Den positive udvikling i andelen af pædagogisk uddannet personale skal ses i lyset af en samlet reduktion i årsværk, der har forskubbet fordelingen mellem personalegrupper og ikke som en de facto forøgelse af antal årsværk af uddannet personale. Dette ses ved, at det samlede antal årsværk for pædagogisk uddannet personale i perioden er øget med 0,6 årsværk altså godt en halv fuldtidsstilling, mens andelen af pædagogisk uddannet personale i samme periode er øget med 2,3 procentpoint. Samlet går udviklingen mod, at andelen af uddannet personale øges, mens andelen af pædagogisk personale uden uddannelse reduceres. Denne udvikling sker samtidig med en reduktion i antal årsværk. PERSONALEOMSÆTNING Antal faktisk ansatte december året før Antal faktisk ansatte december samme år Antal opsigelser i løbet af året Personaleomsætning / tilgang % % ,8 % ,3 % TABEL 24: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; KILDE: HR; Udviklingen i personaleomsætning viser, at der per december 2017 samlet er 588 faktisk ansatte, samt at der har været en personaleomsætning på 15 pct. 52

54 Om det store univers Jeg synes, at Saturn er den sejeste planet, men jeg vil ikke derhen, for de taler sikkert tysk. Rune, 5 år 53