HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUD

Transkript

1 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUD

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET... 4 DAGTILBUDSOMRÅDETS ORGANISERING... 4 DATAINFORMERET LEDELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET... 5 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 7 PÆDAGOGISK TILSYN... 7 PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER... 7 BØRNEMILJØVURDERINGER... 9 SPROGVURDERING... 9 OPSAMLING FAGLIGE RESULTATER RESULTATOPLYSNINGER FOR PÆDAGOGISK TILSYN KIDS tilsyn af Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud 2018 og KIDS scoresystem PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DIALOGPROFILER Antal udførte dialogprofiler - udviklingsår Resultatoplysninger for dialogprofiler aldersopdelt OPSAMLING RESULTATOPLYSNINGER FOR DIALOGPROFILER BØRNEMILJØVURDERINGER Psykisk børnemiljø Fysisk børnemiljø RESULTATOPLYSNINGER FOR BØRNEMILJØVURDERING KOMMUNALT NIVEAU SPROGVURDERINGER Overordnede resultatoplysninger for sprogvurderinger Sprogstimulering Aktiviteter i sprogindsatsen INKLUSION Børn i særligt tilbud Specialpædagogisk støtte Skoleudsættelser og omgængere BØRNS SUNDHED

3 FORORD Høje-Taastrup Kommune har med Børne- og Ungepolitikken formuleret ambitionen om at skabe grobund for børns og unges trivsel, læring og udvikling. Rammerne for denne ambition dannes af et grundsyn, hvor læring og udvikling, fællesskaber og samarbejde med forældre står i centrum. Med det som afsæt arbejder dagtilbuddene i Høje-Taastrup Kommune med fortsat udvikling af kvaliteten i dagtilbud, så rammerne for børnenes hverdag og dagligliv understøtter børns udvikling uanset deres forudsætninger. Denne kvalitetsrapport er udtryk for et bagudrettet blik på den samlede kvalitet i Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud målt på en række parametre, som alle kobler op til målene i dagtilbudsloven samt de mål, der er sat i kommunens Børne- og Ungepolitik Kvalitetsrapporten har flere målgrupper, som spænder lige fra Byrådet til forældre til børn i dagtilbuddene, og den daglige og administrative ledelse. For det politiske niveau underbygger kvalitetsrapporten arbejdet med at prioritere ressourcer og fastsætte mål, som understøtter den organisatoriske kvalitet. For den administrative ledelse underbygger kvalitetsrapporten dialogen omkring kvalitetsudvikling og -opfølgning, som understøtter den faglige kvalitet. For de decentrale klynger og de lokale institutionsafdelinger underbygger kvalitetsrapporten arbejdet med besluttede indsatsområder med henblik på at udvikle kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø, som danner rammerne for børnenes hverdag. For forældre giver kvalitetsrapporten indblik i, hvordan Høje-Taastrup Kommune arbejder med fortsat at udvikle kvaliteten i dagtilbuddene. Dermed har kvalitetsrapporten også et brugerorienteret sigte. 2

4 LÆSEVEJLEDNING Indledningsvist gives en introduktion til strukturen på dagtilbudsområdet, ligesom de politiske visioner for dagtilbudsområdet skitseres. Herpå følger en sammenfattende helhedsvurdering som præsenterer de væsentligste konklusioner omkring de resultater, som formidles i kvalitetsrapporten efterfølgende. Formidlingen af resultater fokuserer på den faglige kvalitet i Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud som et centralt formål i sig selv. Afsnit 1 fremviser således resultatoplysninger, der beskriver nogle af de aspekter i det pædagogiske arbejde, der understøtter udviklingen af kvalitet i dagtilbuddene. Valget af disse data ligger i forlængelse af krav, der dels er affødt af dagtilbudsloven og dels af Børne- og Ungepolitikken i Høje-Taastrup Kommune. Samtidig ligger er data udvalgt som en del af strategiske overvejelser i forbindelse med projektet Læring- og kvalitetsudvikling, som havde fokus på udviklingen af en struktur, der understøtter datainformeret dialog på tværs af organisationen. Kvalitetsrapporten formidler på den baggrund resultatoplysninger på følgende områder: Tilsyn i dagtilbuddene Pædagogiske læreplanstemaer i dagtilbuddene Sprogresultater, herunder sprogstimuleringstilbud Børnemiljøvurderinger Inklusion Sundhed 3

5 INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET I forlængelse af dagtilbudslovens intention om at give familierne fleksibilitet og valgmuligheder, tilbyder Høje-Taastrup Kommune en række forskellige tilbud for børn mellem 0 6 år. Fælles for disse tilbud er, at de udmønter overordnede nationalpolitiske og lokalpolitiske mål i praksis. Følgende beskriver dels dagtilbudsområdets organisering og dels de politiske visioner for området. DAGTILBUDSOMRÅDETS ORGANISERING Med virkning fra 1. oktober 2018 er der etableret 10 klynger og ansat en dagtilbudschef. Én områdeinstitution er fastholdt som struktur for kommunens selvejende dagtilbud og hedder Diamanten. Tre dagtilbud står uden for klynger og områdeinstitutioner. Det drejer sig om det selvejende dagtilbud Budstikken, landsbyordningen Lærken og virksomhedsinstitutionen Minigiro. Disse dagtilbud har i varierende omfang uformelle samarbejder med nogle af de kommunale dagtilbud. En klynge består af 3 dagtilbud, som samarbejder i det daglige både omkring formelle og praktiske opgaver, der er fælles for alle huse i klynge, men også og med særlig vægt omkring det strategiske arbejde med udvikling af kvalitet i dagtilbud. Hver klynge har en klyngeleder, som er overordnet leder for klyngen. Med etablering af klyngestruktur er det således hensigten at styrke ledelse på dagtilbudsområdet ved en struktur, der bringer ledelse af dagtilbud så tæt på den pædagogiske dagligdag som mulig også den forvaltningsmæssige ledelse. Klyngestrukturen er i sin grundform tænkt som lærende arbejdsfællesskaber, hvor tæt sparring og dialog omkring ledelse af pædagogisk udvikling bidrager til at styrke ledelsen i de enkelte huse. Denne struktur er tænkt til at styrke sammenhængen mellem den konkrete, pædagogisk hverdag og den strategiske udvikling. Med virkning fra er dagtilbudsområdet organiseret som følgende: Klynge A Kildehuset Blåkilde Firkanten Klynge B Eventyrhuset Kogletræet Stjernehuset Klynge C Bakketoppen Lunden Hallandsparken Klynge D Åen Flinteby Lyngen Klynge E Solsikken/Taastrupdal Taastrupvang Kastanjely Klynge F Brøndvej Stenmøllen Stenbuen Klynge G Universet Solhøj ABC-huset Klynge H Æblehaven Nøddekrattet Dagplejen; Klynge I Klatretræet Lindetræet Frøen Klynge J Elverhuset Mariehønen Parkhaven TABEL 1: ORGANISERINGEN AF KLYNGESTRUKTUR

6 Udover de ni klynger består dagtilbudsområdet desuden af Diamanten: Grønhøj Magdabørnehaven Refmosegård Børnehave/Korshavegård Refmosegård Vuggestue Sct. Georggårdens Vuggestue Sengeløse Vuggestue og Børnehave TABEL 2: SELVEJENDE DAGTILBUD ORGANISERET I DIAMANTEN; DE SELVEJENDE AFDELINGER BØRNEHAVEN REFMOSEGÅRD BØRNEHAVE OG KORSHAVEGÅRD I DIAMANTEN DRIVES SOM ÉN INSTITUTION. Høje-Taastrup Kommune har desuden specialtilbud for børnehavebørn med vidtgående udviklings- og kontaktmæssige vanskeligheder samt børn med fysiske handicaps og kognitive udfordringer samt et særligt tilbud i dagplejen for 0 3-årige børn, der i en periode har brug for ekstra støtte, omsorg, ro eller andet. For børn med behov for særlig sprogindsats har kommunen et sproggruppetilbud. DATAINFORMERET LEDELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET I forlængelse af det strategiske udviklingsprojekt Lærings- og kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet, er der det seneste 1 ½ år arbejdet med at integrere viden fra data i dialogen mellem ledelseslagene på dagtilbudsområdet omkring udvikling af kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer. Datainformeret ledelse er en struktureret arbejdsform, der understøtter, at data indgår i det vidensfelt, som sammen med faglig pædagogisk viden og praksisnær indsigt i konkrete udfordringer i de lokale dagtilbud, udgør basis for strategisk målsætning og pædagogisk udvikling. I efteråret 2017 indførtes Rambøll Dialog på hele dagtilbudsområdet som et værktøj, der understøtter forældresamarbejdet og som sætter fokus på det pædagogiske læringsmiljø indenfor de seks læreplanstemaer. Det betyder i praksis, at dagtilbuddene fremover kan integrere forældreperspektiver på den pædagogiske praksis. Vedrørende det pædagogiske tilsyn er der opnået et fælles udgangspunkt for definitionen af kvalitet i dagtilbud, der tager udgangspunkt i de ni temaer, som er en del af tilsynsværktøjet KIDS. Vurderingen af det pædagogiske læringsmiljø udføres både som kollegiale tilsyn som input til egen pædagogiske praksis og tilsyn af pædagogiske konsulenter. Denne kombination afleder et større kendskab og ejerskab til de resultatoplysninger, som kommer ud af tilsynene. Der er sat et mål om, at alle dagtilbud skal opnå mindst 60 pct. i totalscore i KIDS. Endelig er der skabt struktur i data vedrørende børnemiljøvurderingerne, som har til hensigt at gøre resultatoplysningerne direkte anvendelige i udviklingen af den pædagogiske praksis på linje med de øvrige resultatoplysninger. Der er dermed skabt grundlag for, at flere forskellige perspektiver kan belyse kvaliteten i den pædagogiske praksis og give anledning til at definere opmærksomhedspunkter som fokus for videre udvikling. 5

7 FIGUR 1: GRUNDSTRUKTUREN I DATAINFORMERET DIALOG; FRA RESULTATOPLYSNINGER FRA FIRE PRIMÆRE DATAKILDER TIL UDARBEJDELSE AF LOKALE LÆREPLANER I KOMMUNENS DAGTILBUD. KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET. 6

8 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Følgende sammenfattes de væsentligste resultater for den faglige kvalitet på dagtilbudsområdet, som indbefatter resultater fra tilsyn, pædagogiske læreplanstemaer, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger. PÆDAGOGISK TILSYN Det kommunale gennemsnit for den samlede vurdering af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø på tværs af kommunens dagtilbud ligger på 68 pct. af mulig total score. Dette placerer det kommunale gennemsnit over mindstemålet for kvalitet i dagtilbud på 60 pct. af højst mulige score. Resultatoplysninger på kommunalt niveau tyder på, at der generelt på tværs af hele dagtilbudsområdet er udfordringer med rammerne for børns muligheder for kritisk tænkning og erfaringsdannelse altså rammerne for den demokratiske dannelse, herunder barnets mulighed for at udtrykke egne synspunkter og udvikling af forståelsen af at indgå i et større fællesskab med respekt og solidaritet. Samtidig tyder resultatoplysninger på, at rammerne for børns udviklingsmuligheder for udvikling af socioemotionelle kompetencer samt kompetencer for selvudvikling kan give anledning til opmærksomhed på at styrke de pædagogiske læringsmiljøer på tværs af alle dagtilbud i kommunen. Det peger på, at rammerne for børns udviklingsmuligheder i forhold til at rumme følelser, at blive rummet af andre, at udtrykke følelser og sætte ord på følelser samt børns indbyrdes legerelationer med fordel kan styrkes. Resultatoplysninger for 2019 viser, at fem af kommunens dagtilbud opnår en samlet andel på over 80 pct. af højst mulige score en reduktion på et dagtilbud i forhold til resultatet for Det svarer til, at der i det pædagogiske læringsmiljø konsekvent eller med enkelte undtagelser er opmærksomhed på alle ni temaer gennemsnitligt set. 23 dagtilbud opnår en samlet score på mellem 60 og 80 pct. af højst mulige score, hvilket svarer til, at der i det pædagogiske læringsmiljø ofte er opmærksomhed på alle ni temaer gennemsnitligt set. Dette er en reduktion på 7 i forhold til antallet af institutioner med denne score i På tværs af alle kommunens dagtilbud ses således en samlet vigende andel af dagtilbud, der med resultatoplysninger for 2019 udviser en positiv udvikling i den samlede vurdering af kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø. Det indikerer, at kvalitetsniveauet for kommunens dagtilbud samlet set er faldet. Færre dagtilbud med en score over 80 pct. og flere dagtilbud med en score under 60 pct. Dette resultat er formentlig under påvirkning af de omfattende organisatoriske forandringer, der er gennemført i efteråret I den forbindelse er der tillige sket en omstrukturering på en række ledelsesposter, herunder afskedigelser af pædagogiske ledere på poster, hvor styrkelse af ledelseskapacitet har været nødvendig. Implementering og opbygning af kompetencer og erfaringer med klyngeledelse har fuld fokus i udviklingen af dagtilbudsområdet ikke mindst med fokus på den dobbelte lederrolle, som klyngelederen har både som klyngeleder og pædagogisk leder for et klyngens dagtilbud. Allerede nu ses der positive skridt til en styrket ledelse på dagtilbudsområdet i forhold til udvikling af ledelseskompetencer og et skærpet fokus på ledelse af pædagogisk udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER Rambøll Dialog indsamler informationer omkring det samlede kompetenceniveau indenfor de seks læreplanstemaer. Læreplanstemaerne er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer 7

9 Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Følgende præsenteres de overordnede konklusioner af resultatoplysningerne for kompetenceniveauet for de seks læreplanstemaer i kommunens dagtilbud. På tværs af alle aldersgrupper ses der et selvstændigt mestringsniveau indenfor de kompetenceområder, der undersøges under læreplanstemaet Krop og bevægelse. Et selvstændigt mestringsniveau svarer til, at børn uden hjælp fra voksne kan mestre de færdigheder og kompetencer, som er målet i de enkelte læreplanstemaer. Det tyder dermed på, at der er gode rammebetingelser for børns udviklingsmuligheder i det pædagogiske læringsmiljø til at udvikle selvstændig mestringsevne indenfor krop og bevægelse i løbet af deres tid i kommunens dagtilbud. For de øvrige læreplanstemaer ses det, at der kan være grund til at undersøge rammebetingelserne for at styrke børns udviklingsmuligheder indenfor nogle af kompetenceområderne i de enkelte læreplanstemaer. For læreplanstemaet Natur og naturfænomener tegner sig et billede på tværs af aldersgrupperne af, at rammebetingelserne for at udvise og udvikle nysgerrighed på natur og kendskab til planter, dyr og materialer i naturen kan styrkes. Læreplanstemaet indeholder blandt andet også krav om at udvikle børns nysgerrighed på og kompetencer indenfor naturfænomener (eksperimenteren med og begyndende nysgerrighed overfor fysiske love i naturen, kemi og vejrfænomener) samt matematiske kompetencer. Disse elementer er forudsætningen for at kunne forstå naturfaglige emner og kompetenceområder i skolen og i øvrigt grundlaget for at udvikle en bevidsthed om den verden, som vi er en del af. Det kan derfor være af interesse at undersøge, hvordan rammebetingelserne for at udvikle børns selvstændig mestringsevne af kompetencer indenfor natur og naturfænomener kan styrkes i det pædagogiske læringsmiljø. For læreplanstemaet Kulturelle udtryk og værdier ses det, børn på tværs af aldersgrupperne har gode rammebetingelser for at udvise og udvikle deres kreative kompetencer. Der kan dog være grund til at sætte fokus på at udvikle et pædagogisk læringsmiljø, der i højere grad styrker rammebetingelserne for at at udvikle børns selvstændige mestringsevne af kompetencerne opmærksomhed på egen kultur og deltagelse i kulturelle fællesskaber. Disse kompetencer understøttes af børns sociale kompetencer, børns sproglige udvikling og børns personlige og alsidige udvikling og er dermed et eksempel på, hvordan det er nødvendigt at arbejde med læreplanstemaerne på tværs og dermed styrke kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø som helhed. På tværs af aldersgrupperne ses det, at kompetenceområdet psykisk robusthed ligger i grænseområdet til kan næsten selv - altså at der på tværs af aldersgrupperne er udfordringer med at opnå et niveau, hvor børn udviser selvstændige mestringskompetencer indenfor dette læreplanstema uden hjælp fra voksne. For læreplanstemaet sociale kompetencer ses det, at det især er de sociale samspilstemaer, herunder evnen til at kommunikere med og forstå følelser i sociale sammenhænge, der giver anledning til opmærksomhed. Dette hænger sammen med mulighederne for at kunne udtrykke sig, hvad der både kan arbejdes med i forhold til kulturelle udtryk og værdier, krop og bevægelse og sidst men ikke mindst i forhold til sproglige 8

10 kompetencer. Det indikerer, at der fortsat er grund til at arbejde pædagogisk med rammebetingelserne for at skabe gode udviklingsmuligheder for at udvikle børns selvstændige mestringsevne af sociale kompetencer både i barn-barn relationer og i barn-voksen relationer. På tværs af aldersgruppene ses det, at børns mestringsniveau for læreplanstemaet sproglig udvikling ligger i grænsefladen til kan næsten selv. Dette ligger i forlængelse af de resultater, som ses af sprogvurderingerne. Der er fortsat grund til opmærksomhed på at styrke rammebetingelserne for børns udviklingsmuligheder af sproglige kompetencer. BØRNEMILJØVURDERINGER Resultatoplysninger for det psykiske og det fysiske børnemiljø giver indblik i børnemiljøet både for hvert område i sig selv og for de to områder set på tværs. Faktorer i det psykiske børnemiljø kan for eksempel være affødt af faktorer i det fysiske børnemiljø og omvendt. Det overordnede billede af børnenes vurdering af deres trivsel med kammerater i kommunens dagtilbud viser, at langt den overvejende andel af børnene trives med hinanden. Der ses en høj andel på 95 pct. af alle børn, der oplever at have venner i børnehaven og 91 pct. af børnene svarer, at de kan lide de andre børn i børnehaven. På begge spørgsmål ses en reduktion i andelen af børn, der svarer ja på at have venner og at kunne lide de andre børn i børnehaven i forhold til Ca. 1/3 af børn i kommunens dagtilbud svarer nej på spørgsmålet om, at de nogle gange savner nogle at lege med og en lavere andel på 4 procentpoint af børn svarer ja på spørgsmålet i forhold til resultatoplysninger for Samlet ser det således ud til, at børns muligheder for at opnå venskaber i børnehaven synes at være gode set ud fra et børneperspektiv, mens der samtidig også ses en gruppe af børn, der er usikre på spørgsmål om venskaber. Andelen af børn, der svarer positivt i forhold til relationen til voksne i børnehaven er relativt høj henholdsvis 92 pct. og 87 pct. af børnene oplever, at de kan fortælle en voksen, at de er kede af det og at de voksne er gode til at trøste. 85 pct. af børnene oplever desuden, at de voksne er gode til at lytte, når børnene fortæller dem noget. Det indikerer, at den overvejende andel af børnene oplever voksne, som de er trygge ved og som både kan lytte og trøste. For børns fysiske velbefindende i børnehaven ses det, at 2/3 af børnene oplever, at der er for meget larm i børnehaven og knap halvdelen af børnene oplever, at de ofte er trætte, når de er i børnehaven. Det indikerer, at der kan være grund til at undersøge sammenhængen mellem de fysiske rammer og de pædagogiske læringsmiljøer, som tilbydes indenfor disse rammer. SPROGVURDERING I forhold til normfordelingen viser resultatoplysninger for indsatsbehov for 3-årige, at en stor andel på ca. 1/3 af 3-årige af sprogtestede børn i Høje-Taastrup Kommune har brug for særlig indsats. Andelen af 3-årige, der har brug for fokuseret indsats flugter med normtallet. Samtidig ses en væsentlig progression i børnenes sproglige udvikling fra de er 3 år til de er 5 år. For 2018 er andelen af 5-årige med behov for særlig indsats på 13,3 procent. Denne gruppe af børn er med få undtagelser 9

11 den samme gruppe af børn, som blev sprogtestet som 3-årige i 2016, hvor 26,6 pct. af børnene havde brug for særlig indsats. Det indikerer således, at den særlige indsats får rykket 50 pct. af børnene fra særlig indsats til henholdsvis fokuseret indsats og generel indsats. Andelen af 5-årige børn med behov for særlig indsats ligger på niveau med OPSAMLING På tværs af resultatoplysninger for pædagogisk tilsyn, pædagogiske læreplanstemaer og børnemiljøvurderinger ses det, at der er gode rammer for børns fysiske udfoldelse og at børn mestrer kompetencer relateret til krop og bevægelse selvstændigt. Det indikerer, at der er god anvendelse af de fysiske rammer for tilrettelæggelse af pædagogiske læringsmiljøer, der imødekommer børns fysiske udviklingsbehov. Resultatoplysninger fra Rambøll Dialog peger på, at børns mestringsevne af sociale kompetencer generelt ligger på et usikkert selvstændigt mestringsniveau og resultatoplysninger fra KIDS peger på et behov for skærpet opmærksomhed på børns udviklingsmuligheder af socio-emotionelle kompetencer og udviklingsmuligheder for selvudvikling. Resultatoplysninger fra børnemiljøvurderingen peger på, at en større andel af børn synes at være usikre på spørgsmål om venskaber og deres relationer til voksne. Det indikerer, at der kan være behov for at styrke rammebetingelserne for børns udviklingsmuligheder af relationelle kompetencer generelt og sociale samspilskompetencer specifikt, herunder også at styrke de kommunikative og sproglige kompetencer. Resultatoplysninger fra Børnemiljøvurdering viser, at 1/3 af børnene oplever, at de ikke er med til at bestemme, hvad de skal lave i børnehaven og set i lyset af KIDS resultat for kritisk tænkning og deltagelse, tyder det på, at der er behov for at styrke rammerne for børns udviklingsmuligheder for at udvikle kompetencer til kritisk tænkning og erfaringsdannelse. 10

12 FAGLIGE RESULTATER Følgende præsenteres resultatoplysninger på Høje-Taastrup Kommunes dagtilbudsområde i forhold til faglig kvalitet. RESULTATOPLYSNINGER FOR PÆDAGOGISK TILSYN Tilsyn i Høje-Taastrup Kommune udføres med dokumentationsredskabet KIDS, som i lokal praksis både fungerer som et udviklingsredskab for det pædagogiske personale og et vurderingsredskab i tilsynsøjemed. KIDS sætter fokus på rammerne for det pædagogiske læringsmiljø og dermed børnenes muligheder for egen aktive deltagelse i pædagogiske aktiviteter, leg, læring og udvikling, sådan som loven foreskriver. KIDS undersøger desuden den konkrete, pædagogiske praksis og har således fokus på den pædagogiske faglighed. Samtidig bygger KIDS som undersøgelsesværktøj på forskning om, hvad der bidrager til at udvikle høj kvalitet i dagtilbud. KIDS TILSYN AF HØJE-TAASTRUP KOMMUNES DAGTILBUD 2018 OG 2019 Det pædagogiske tilsyn af dagtilbuddene i Høje-Taastrup Kommune har været udført løbende i 2018 og igen i januar og februar Tilsynene foregår ved et tretimers besøg i dagtilbuddet og består af en kombination af observationer og samtaler med det pædagogiske personale. På den baggrund udfyldes et vurderingsskema, der er delt op i 9 temaer med et antal spørgsmål under hvert tema. Hvert svar tildeles en score fra 1-5 (se om scoringssystemet senere). Dataindsamlingsmetoden bygger således på observationer, som er kvalitative i sin grundstruktur. Det betyder, at vurderingen af det pædagogiske læringsmiljø er udtryk for et øjebliksbillede af dagtilbuddet, som det ser ud den dag, hvor tilsynet foregår og vurderingerne er bundet op på de konkrete observationer, som foretages af den individuelle konsulent. Resultatoplysningerne er således udtryk for et situationsbestemt udsnit af virkeligheden, som ikke nødvendigvis formidler virkeligheden, som den er i sin helhed, men som kan give anledning til nysgerrighed på de indikationer, som resultatoplysningerne lægger op til. Tilsynsresultater giver dermed anledning til at rette opmærksomhed mod centrale, udvalgte parametre, som gør sig særligt gældende i det pædagogiske læringsmiljø i det enkelte dagtilbud og giver dermed input til strategiske overvejelser i forhold til udvikling af det pædagogiske læringsmiljø. KIDS SCORESYSTEM Besvarelserne i spørgeskemaet omsættes til et scoringssystem, hvor hver besvarelse tildeles en værdi mellem et og fem. Denne scoring danner baggrund for en samlet score under hvert af de ni temaer og hvert tema har en lavest mulig score og en højst mulig score (afhængig af, hvor mange spørgsmål, der er under temaet). Data på tilsynenes resultater præsenteres i denne kvalitetsrapport som andel af den højst mulige score indenfor hvert tema. Værdierne læses som følgende: Mellem 0 20 pct. svarer til, at der sjældent er observeret opmærksomhed på et givent tema = aldrig eller under to gange på en dag Mellem pct. svarer til, at der af og til er observeret opmærksomhed på et givent tema = under 5 gange på en dag Mellem pct. svarer til, at der jævnligt er observeret opmærksomhed på et givent tema = over 7 gange på en dag 11

13 Mellem pct. svarer til, at der ofte er observeret opmærksomhed på et givent tema = gennem hele observationen med nogle undtagelser Mellem pct. svarer til, at der næsten altid er observeret opmærksomhed på et givent tema = forekommer konsekvent med en eller ingen undtagelser Det pædagogiske læringsmiljø vurderes på tre overordnede temaer, der fokuserer på rammerne for det pædagogiske læringsmiljø og seks specifikke temaer, der fokuserer på barnets udviklingsmuligheder indenfor rammerne. De tre overordnede temaer for rammebetingelser er: De konkrete fysiske omgivelser o Rum og indretning skal understøtte gode læringsoplevelser og rummene skal afspejle de pædagogiske mål Relationer mellem barn-barn og barn-voksne o Mulighederne for gode interaktioner mellem barn-barn og barn-voksne, herunder kvaliteten i omsorgen for barnet og den kommunikative udveksling mellem barn-voksen Lege- og aktivitetsmuligheder o Mulighederne for forskellige lege og aktiviteter for forskellige aldersgrupper; vekselvirkningen mellem børnenes erfaringer med barn-barn lege og lege, hvor den voksne deltager De seks specifikke temaer for børns udviklingsmuligheder i det pædagogiske læringsmiljø: Socio-emotionel udvikling o Rammerne for udvikling af børnenes kognitive, sociale og selvregulerende kompetencer de følelsesmæssige udviklingsaspekter Deltagelse og indflydelse o Barnets mulighed for at udtrykke egne synspunkter og udvikling af forståelsen af at indgå i et større fællesskab med respekt og solidaritet demokratisk forståelse Udvikling af kritisk tænkning og erfaringsdannelse o Mulighederne for at tilegne sig kendskab til det omgivende samfund og kultur opdagelse og mulighed for at eksperimentere - samfundsborgerdannelse Selvudvikling o Udvikling af selvværd som baggrund for udviklingen af sociale færdigheder, omstillingsparathed og kreativ tænkning og personlige kompetencer Udvikling af sprog og kommunikation o Mulighederne for dialog forstået som samtale, kommunikation, refleksion, planlægning, beskrivelse, dialogisk læsning, respons mv. kommunikative kompetencer Udvikling af viljestyret opmærksomhed o Mulighederne for samvær med vedvarende fælles opmærksomhed inklusion og fællesskab 12

14 PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ Nedenstående præsenteres resultater for det kommunale gennemsnit af totalscoren, som er et tværsnit af scoren i de ni opmærksomhedspunkter i KIDS. Data for 2019 er medtaget, idet de senest opdaterede resultatoplysninger for kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer reflekterer et samlet billede af, hvad der er fokus på i kommunens dagtilbud lige nu. Kommunalt gennemsnit af kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø - totalscore i % Kommune FIGUR 2: TOTALSCORE PÅ TVÆRS AF NI OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER; KILDE: DANSK PSYKOLOGISK FORLAG - KIDS; TILGÅET Samlet ligger det kommunale gennemsnit for totalscoren på tværs af de ni opmærksomhedspunkter i KIDS med 8 procentpoint over mindstemålet for kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø. Den negative udvikling på 7 procentpoint i 2019 i forhold til 2018 kan have sammenhæng med de omfattende organisationsændringer, der er implementeret i sidste halvdel af 2018, som har medført en række forandringer ikke mindst i ledelsesledet i kommunens dagtilbud. Med henblik på at styrke kompetencerne hos de pædagogiske ledere i forhold til ledelse af pædagogisk udvikling, har de pædagogiske ledere udført tilsyn i nogle af kommunens dagtilbud i Ifølge Charlotte Ringsmose, medudvikler af KIDS, scorer pædagogiske ledere generelt højere end pædagogiske konsulenter, hvorfor dette kan være medvirkende årsag til resultatet for I 2019 har pædagogiske konsulenter udført alle tilsyn i kommunens dagtilbud. Nedenstående præsenteres det kommunale gennemsnit på hvert af de ni opmærksomhedspunkter. 13

15 Kommune Kommunalt gennemsnit af kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø på ni opmærksomhedspunkter i % Sum af fysiskeomgivelser Sum af relationer Sum af legogaktivitet Sum af socio-emotioneludvikling Sum af deltagelseogindflydelse Sum af kritisktænkningogerfaringsdannelse Sum af selvudvikling Sum af sprogogkommunikation Sum af opmærksomhed FIGUR 3: SCORE I ANDEL AF HØJST MULIGE SCORE PÅ HVERT AF NI OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER; KILDE: DANSK PSYKOLOGISK FORLAG - KIDS; TILGÅET På tværs af hele dagtilbudsområdet ses det, at både rammer og udviklingsmuligheder for børn i det pædagogiske læringsmiljø ligger lige over middel på alle ni temaer, hvilket jævnfør scoringsskalaen i KIDS svarer til, at der ofte observeres opmærksomhed på hvert af de ni temaer. Dette indebærer gode rammer for samspilssituationer ved aflevering og afhentning, inklusion af børn i fællesskabet, konfliktløsning, anerkendelse af barnets perspektiver på verden, støtte og opmærksomhed på det enkelte barn mv. Særligt vægter udviklingen i Fysiske omgivelser og Relationer som de områder, der scorer højst. Det indikerer, at der på tværs af alle kommunens dagtilbud præsenteres et pædagogisk læringsmiljø, hvor relationer mellem barn og voksen præget af gode interaktioner og god kommunikation ofte observeres som tilstedeværende. Det svarer til, at samspil mellem barn og voksen, inddragelse af barnet i legerelationer, støtte til at læse og forstå de sociale relationer, anerkendelse af barnet med videre er ofte forekommende i 14

16 det pædagogiske læringsmiljø. Samtidig understøtter de fysiske omgivelser de pædagogiske mål og giver barnet gode udviklingsmuligheder. Det ses af scoren på temaet Opmærksomhed, at der generelt på tværs af hele dagtilbudsområdet er gode rammer for børns muligheder for samvær med fokuseret fælles opmærksomhed både enkeltvis, i par og i grupper. Det tyder på gode muligheder i det pædagogiske læringsmiljø for at understøtte inklusion og deltagelse i fællesskabet. For børns udviklingsmuligheder for udvikling af socio-emotionelle kompetencer samt kompetencer for selvudvikling indikerer resultatoplysningerne, at der kan være anledning til opmærksomhed på at styrke de pædagogiske læringsmiljøer på tværs af alle dagtilbud i kommunen. Det peger på, at rammerne for børns udviklingsmuligheder i forhold til at rumme følelser, at blive rummet af andre, at udtrykke følelser og sætte ord på følelser samt børns indbyrdes legerelationer med fordel kan styrkes. Resultatoplysninger tyder på, at der generelt på tværs af hele dagtilbudsområdet er udfordringer med rammerne for børns muligheder for kritisk tænkning og erfaringsdannelse altså rammerne for den demokratiske dannelse, herunder barnets mulighed for at udtrykke egne synspunkter og udvikling af forståelsen af at indgå i et større fællesskab med respekt og solidaritet. Det kunne give anledning til nysgerrighed på mulighederne for at tilrettelægge det pædagogiske læringsmiljø, der i højere grad stimulerer barnets mulighed for mange og forskellige typer erfaringer med både kulturelle udtryksformer og værdier. Nedenstående præsenteres andel af totalscore for kommunens dagtilbud. 15

17 Andel af totalscore ABC huset Bakketoppen Blåkilde børnehus Brøndvej Budstikken Børnehuset Flinteby Dagplejen Elverhuset Eventyrhuset Frøen Hallandsparken Junglehuset Kastanjely Kildehuset Klatretræet Kogletræet Lindetræet Lunden Lyngen Magdabørnehaven MiniGiro Nøddekrattet Parkhaven Refmosegård Børnehave Refmosegård Vuggestue Sct. Georgsgårdens vuggestue Solhøj Solsikken-Taastrupdal Stenbuen Stenmøllen Stjernehuset Taastrupvang Universet Vuggestuen Firkanten Æblehaven Åen og Troldehuset FIGUR 4: ANDEL AF TOTALSCORE - DAGTILBUDSNIVEAU; KILDE: DANSK PSYKOLOGISK FORLAG - KIDS; TILGÅET Resultatoplysninger for totalscoren af højst mulige score for hvert dagtilbud viser sammensætningen af det 16

18 kommunale gennemsnit af totalscore for Det ses, at fem af kommunens dagtilbud opnår en samlet andel på over 80 pct. af højst mulige score og 23 dagtilbud opnår en samlet score på mellem 60 og 80 pct. af højst mulige score. Syv dagtilbud opnår en samlet score på under 60 pct. af højest mulige score. I flere af de lavest præsterende dagtilbud er der allerede sat tiltag i gang for at understøtte en styrkelse af kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø. Der er således ansat indsatspædagoger et specialkorps af pædagoger, der understøtter helt praksisnær udvikling og understøttelse af ledelsen og der er indgået et samarbejde med Praksiskonsulenter fra Socialministeriet, som understøtter ledelse af pædagogisk ledelse både praksisnært og strategisk. Samtidig er der med ansættelse af dagtilbudschef sat et styrket ledelsesmæssigt fokus både forvaltningsmæssigt, klyngeledermæssigt og i forhold til pædagogisk ledelse. 17

19 PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER Rambøll Dialog er introduceret på dagtilbudsområdet efteråret 2017 som respons på behovet for vurdering af niveauet af de pædagogiske læreplanstemaer i dagtilbuddene. Rambøll Dialog er udviklet som et værktøj til forberedelse af forældresamtaler, som sætter fokus på barnets kompetencer indenfor de seks læreplanstemaer og som indsamler både det pædagogiske personales vurderinger og forældrenes egne vurderinger af barnets kompetencer inden for de seks læreplanstemaer. I denne kvalitetsrapport medtages resultatoplysninger baseret på det pædagogiske personales vurderinger. Læreplanstemaerne er: Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Rambøll Dialog består af et vurderingsskema med et sæt nøgleindikatorer indenfor hvert af de seks læreplanstemaer og barnet vurderes på hver nøgleindikator på en fire trinskala: kan selv kan næsten selv kan med hjælp kan ikke endnu Resultaterne vises i nedenstående tabeller sådan, at 1 repræsenterer trinnet kan ikke endnu, mens 4 repræsenterer trinnet kan selv. Resultatet af vurderingerne på individuelle børn kan aggregeres til henholdsvis daginstitutionsniveau, klyngeniveau og kommuneniveau. I kvalitetsrapporten vises resultatoplysninger på kommunalt niveau. Med kvalitetsrapport 2018 vises resultater for år 1 i niveauet for de pædagogiske læreplanstemaer, idet Rambøll Dialog først er fuldt indfaset med Med kvalitetsrapport 2019 vil være muligt at se de første spæde udviklingsspor over tid. 18

20 DIALOGPROFILER Følgende præsenteres resultatoplysninger for kompetenceniveauet hos børn indenfor de pædagogiske læreplanstemaer på tværs af alle dagtilbud i kommunen og fordelt på aldersgrupper. Idet resultatoplysningerne er på aggregeret niveau, vil resultaterne kunne indikere det generelle udviklingspotentiale for hvert af de seks læreplanstemaer i forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan på kommunalt plan. Det er værd at bemærke, at resultater aggregeret på kommunalt niveau udvisker de lokale variationer og giver et generelt overbliksbillede af kommunens samlede niveau indenfor hvert datasæt. Samtidig vil resultater på et aggregeret niveau gøre det vanskeligt at opnå en score på 4 altså en sikker selvstændig mestringsevne, da det forudsætter, at alle børn i målgruppen, der testes, skal have højeste score på alle parametre. For den enkelte daginstitution kan Rambøll Dialog resultater anvendes til at lave en mere detaljeret dataanalyse, for at blive klog på, om resultaterne skyldes enkelte, meget udfordrede børn, eller om der er tale om et mere generelt udviklingsbillede for dagtilbuddet. Samtidig er det værd at bemærke, at der ikke kan sammenlignes på tværs af aldersgrupper, da der er tale om forskellige børn. For nogle af aldersgrupperne vil der kunne ses begyndende udviklingstendenser for nogle af aldersgrupperne i 2019, mens der for andre aldersgrupper først vil kunne ses udviklingstendenser med resultaterne for Resultaterne indsamles som personalets vurdering af børns kompetencer indenfor hvert læreplanstema baseret på særlige fokuspunkter. Det er ikke alene dagtilbuddenes rammevilkår for børns udviklingsmuligheder, der definerer børns kompetencer indenfor hvert læreplansområde. Børns udviklingsmuligheder er også bestemt af de mulighedsbetingelser, de møder i deres dagligdag udenfor dagtilbuddet. Der er derfor store lokale forskelle på, hvordan der må arbejdes med den pædagogiske læreplan som er bestemt af den børnegruppe, som er repræsenteret i de enkelte dagtilbud og klynger. ANTAL UDFØRTE DIALOGPROFILER - UDVIKLINGSÅR I efteråret 2017 indførtes Rambøll Dialog, hvorfor det af nedenstående ses, at der er færre udførte dialogprofiler i 2017, end hvad der gør sig gældende for antal udførte dialogprofiler i I 2018 er der udarbejdet dialogprofiler på ca. 3/4 af antal indskrevne børn i kommunens dagtilbud. Det må formentlig tilskrives, at Rambøll Dialog stadig var et relativt nyt værktøj i dagtilbuddene i 2018 og at fuld implementering er sket i løbet af Det kan derfor forventes, at der vil blive udarbejdet dialogprofiler på tæt på 100 pct. af antal indskrevne børn i kommunale dagtilbud i Nedenstående tabel viser antal udførte dialogprofiler. 19

21 Kilde: Rambøll Dialog; tilgået RESULTATOPLYSNINGER FOR DIALOGPROFILER ALDERSOPDELT Nedenstående præsenterer resultater for dialogprofiler udført i aldersgrupperne: Børn på vej mod 2 år Børn på vej mod børnehaven Børn på vej mod 4 år Børn på vej mod skole DIALOGPROFIL - BØRN PÅ VEJ MOD 2 ÅR Kilde: Rambøll Dialog; tilgået

22 I cirklens yderste, lyseblå kant er de seks læreplanstemaer noteret og udenfor hvert læreplanstema er noteret de kompetenceområder, som er indeholdt i læreplanstemaet for aldersgruppen. For læreplanstemaerne sociale kompetencer, krop og bevægelse og natur og naturfænomener ses det, at langt den overvejende andel af børn på vej mod 2 år mestrer disse kompetenceområder - det betyder, at de selv kan tage initiativ til og er nysgerrige på de elementer, der udgør disse kompetenceområder. Børn i aldersgruppen på vej mod 2 år viser nysgerrighed overfor dyr, planter og materialer i naturen, men ligger tættere på grænsen mod værdien kan næsten selv. Det giver anledning til spørgsmål omkring, hvad der kan være årsag til dette. For eksempel kan det være et spørgsmål om, at børn i aldersgruppen ikke præsenteres for pædagogiske læringsmiljøer, der giver dem mulighed for at få stimuleret deres nysgerrighed overfor dyr, planter og materialer i naturen og dermed udvikle alderssvarende kompetencer indenfor dette læreplanstema. For læreplanstemaerne alsidig personlig udvikling og kulturelle udtryk og værdier ses det, at den overvejende andel af børn på vej mod to mestre de kompetenceområder, der udgør indholdet i disse læreplanstemaer for aldersgruppen, men det tyder på, at en større andel af børn på vej mod to fortsat har behov for støtte indenfor disse kompetenceområder. Det ses af den blå linje i cirklen indenfor læreplanstemaerne PERSON og KULTUR, som ligger nærmere kategori 3 - altså 'kan næsten selv indenfor de komptenceområder, som ligger i disse læreplanstemaer. Særligt kan der være grund til opmærksomhed på kompetenceområder indenfor børns alsidige personlige udvikling, idet psykisk robusthed og empati ligger i grænsefladen mellem kan selv og kan næsten selv. For læreplanstemaet sproglig udvikling ses det, at en overvejende andel af børn i aldersgruppen på vej mod to fortsat har behov for støtte til at udvikle de kompetenceområder, som ligger indenfor læreplanstemaet i dialogprofilens perspektiv. 21

23 DIALOGPROFIL - BØRN PÅ VEJ MOD BØRNEHAVE Kilde: Rambøll Dialog; tilgået For læreplanstemaet krop og bevægelse ses det, at børn i aldersgruppen mestrer kompetenceområderne indenfor læreplanstemaet - det tyder derfor på, at der er gode rammebetingelser i kommunens dagtilbud for at udvikle kompetencer relateret til krop og bevægelse. For de øvrige læreplanstemaer ses det, at den overvejende del af børnene ligger på grænsefladen til kan næsten selv indenfor nogle af kompetenceområderne i de pågældende læreplanstemaer - altså at der fortsat er behov for støtte til, at børnene udvikler en selvstændig mestringsevne inden for kompenceområderne i de øvrige læreplanstemaer. Det giver anledning til opmærksomhed på de udviklingsmuligheder, der er tilstede for børn i aldersgruppen i det samlede pædagogiske læringsmiljø på tværs af de seks læreplanstemaer. Aldersgruppen på vej mod børnehave er de ældste børn i vuggestue og dagpleje og det kan derfor være et spørgsmål om, hvorvidt der er de udviklingsmuligheder for denne gruppe af børn, som de har behov for i forhold til at udvikle større og mere sikker selvstændighed indenfor kompetenceområderne i læreplanstemaerne. 22

24 DIALOGPROFIL - BØRN PÅ VEJ MOD 4 ÅR Kilde: Rambøll Dialog; tilgået den Det ses, at børn i aldersgruppen behersker kompetenceområderne indenfor læreplanstemaet krop og bevægelse. For kompetenceområder indenfor de øvrige læreplanstemaer er der grund til opmærksomhed, idet den overvejende andel af børn i aldersgruppen fortsat har behov for støtte til at udvikle selvstændig mestringsevne af de kompetenceområder, der ligger indenfor hvert af læreplanstemaerne. Et mestringsniveau indenfor læreplanstemaerne personlig alsidig udvikling, sproglig udviklig og sociale kompetencer, som ligger i zonen kan næsten selv indikerer, at der er behov for at udvikle et pædagogisk læringsmiljø, der sætter fokus på relationelle forhold mellem barn-barn og barn-voksen. Det kan for eksempel være vanskeligt at kommunikere og forstå følelser (sociale kompetencer), når man har vanskeligt ved at indleve sig i andre (personlig alsidig udvikling) eller at kommunikere med sin omverden (sproglig udvikling). Et lavere mestringsniveau indenfor læreplanstemaerne personlig alsidig udvikling, sociale kompetencer og sproglig udviklig har samtidig en afsmittende effekt på grundlaget for at forstå egen og andres kultur og være aktiv medskaber af kulturelle fællesskaber (kulturelle udtryk og værdier). 23

25 DIALOGPROFIL - BØRN PÅ VEJ MOD SKOLE Kilde: Rambøll Dialog; tilgået Ovenstående indikerer, at rammebetingelserne for aldersgruppens udviklingsmuligheder indenfor hvert af de seks læreplanstemaer er gode. Børn i aldersgruppen har et højt mestringsniveau inden for næsten alle kompetenceområder i læreplanstemaerne. Rammebetingelser for aldersgruppens udvikling af kompetencer indenfor krop og bevægelse fortsætter tendensen, som er set i de yngre aldersgrupper. Der kan være grund til opmærksomhed på rammebetingelserne for børns udviklingsmuligheder af kompetencerne indenfor kulturelle udtryk og værdier samt indenfor natur og naturfænomener, hvor aldersgruppen ligger på grænsefladen til kan næsten selv. Aldersgruppen tegner den gruppe af børn, der er kommende skolebørn og er derfor interessant for indskolingspersonale. Resultatoplysninger indikerer, hvilke kompetenceområder der kan være grund til særlig opmærksomhed på i indskolingen også for at børn får udviklet en selvstændig mestringsevne indenfor de relevante kompetenceområder. OPSAMLING RESULTATOPLYSNINGER FOR DIALOGPROFILER På tværs af alle aldersgrupper ses der et selvstændigt mestringsniveau indenfor de kompetenceområder, der undersøges under læreplanstemaet Krop og bevægelse. Det tyder dermed på, at der er gode rammebetingelser for børns udviklingsmuligheder i det pædagogiske læringsmiljø til at udvikle selvstændig mestringsevne indenfor krop og bevægelse i løbet af deres tid i kommunens dagtilbud. 24

26 For de øvrige læreplanstemaer ses det, at der kan være grund til at undersøge rammebetingelserne for at styrke børns udviklingsmuligheder indenfor nogle af kompetenceområderne i de enkelte læreplanstemaer. For læreplanstemaet Natur og naturfænomener tegner sig et billede på tværs af aldersgrupperne af, at rammebetingelserne for at udvise og udvikle nysgerrighed på natur og kendskab til planter, dyr og materialer i naturen kan styrkes. Læreplanstemaet indeholder blandt andet også krav om at udvikle børns nysgerrighed på og kompetencer indenfor naturfænomener (eksperimeteren med og begyndende nysgerrighed overfor fysiske love i naturen, kemi og vejrfænomener) samt matematiske kompetencer. Disse elementer er forudsætningen for at kunne forstå naturfaglige emner og kompetenceområder i skolen og i øvrigt grundlaget for at udvikle en bevidsthed om den verden, som vi er en del af. Det kan derfor være af interesse at undersøge, hvordan rammebetingelserne for at udvikle børns selvstændig mestringsevne af kompetencer indenfor natur og naturfænomener kan styrkes i det pædagogiske læringsmiljø. For læreplanstemaet Kulturelle udtryk og værdier ses det, børn på tværs af aldersgrupperne har gode rammebetingelser for at udvise og udvikle deres kreative kompetencer. Der kan dog være grund til at sætte fokus på at udvikle et pædagogisk læringsmiljø, der i højere grad styrker rammebetingelserne for at at udvikle børns selvstændige mestringsevne af kompetencerne opmærksomhed på egen kultur og deltagelse i kulturelle fællesskaber. Disse kompetencer understøttes af børns sociale kompetencer, børns sproglige udvikling og børns personlige og alsidige udvikling og er dermed et eksempel på, hvordan det er nødvendigt at arbejde med læreplanstemaerne på tværs og dermed styrke kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø som helhed. På tværs af aldersgrupperne ses det, at kompetenceområdet psykisk robusthed ligger i grænseområdet til kan næsten selv - altså at der på tværs af aldersgrupperne er udfordringer med at opnå et niveau, hvor børn udviser selvstændige mestringskompetencer indenfor dette læreplanstema uden hjælp fra voksne. For læreplanstemaet sociale kompetencer ses det, at det især er de sociale samspilstemaer, herunder evnen til at kommunikere med og forstå følelser i sociale sammenhænge, der giver anledning til opmærksomhed. Dette hænger sammen med mulighederne for at kunne udtrykke sig, hvad der både kan arbejdes med i forhold til kulturelle udtryk og værdier, krop og bevægelse og sidst men ikke mindst i forhold til sproglige kompetencer. Det indikerer, at der fortsat er grund til at arbejde pædagogisk med rammebetingelserne for at skabe gode udviklingsmuligheder for at udvikle børns selvstændige mestringsevne af sociale kompetencer både i barn-barn relationer og i barn-voksen relationer. På tværs af aldersgruppene ses det, at børns mestringsniveau for læreplanstemaet sproglig udvikling ligger i grænsefladen til kan næsten selv. Dette ligger i forlængelse af de resultater, som ses af sprogvurderingerne. Der er fortsat grund til opmærksomhed på at styrke rammebetingelserne for børns udviklingsmuligheder af sproglige kompetencer. 25

27 BØRNEMILJØVURDERINGER Det er formuleret i lovgivningens 7 stk. 3, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Børnemiljøvurderinger i dagtilbud udføres i Høje-Taastrup Kommune med Dagtilbudstermometeret, som er udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Børnemiljøvurderingen er udviklet med spørgsmål rettet mod børn i alderen 4 6 år og udføres som et talende spørgeskema, som børnene selv lytter til og besvarer. Dagtilbudstermometeret består af 28 spørgsmål, hvoraf 14 spørgsmål omhandler det psykiske børnemiljø og inddeler sig i fire overordnede kategorier: Rammerne for samværet mellem dagtilbuddets brugere Barn-barn relationer Barn-voksenrelationer Aktivitetsniveau og medindflydelse Tre spørgsmål omhandler det æstetiske børnemiljø og omhandler dels børnenes indtryk af børnehavens æstetiske udtryk og dels børnenes muligheder for at udfolde sig med leg indenfor i børnehaven altså indsigt i børnenes oplevelse af, om det æstetiske udtryk har indflydelse på muligheden for henholdsvis vilde lege og stille lege indenfor i børnehaven. Endelig er der 11 spørgsmål, der omhandler det fysiske børnemiljø og disse inddeler sig i følgende overordnede kategorier: Børnenes fysiske velbefindende i børnehaven Børnenes oplevelse af hygiejne og renlighed i børnehaven Børnenes oplevelse af standarden på legepladsen og legetøjet i børnehaven I denne rapport medtages oplysninger vedrørende det fysiske og det psykiske børnemiljø i et børneperspektiv. Vurderingen af kvalitetsoplysningerne vedrørende børnemiljøet i kommunens dagtilbud må foretages med forsigtighed, idet en række af spørgsmålene kan forekomme børn i 4 6-års alderen vanskelige at svare på og som de kan have svært ved at relatere til deres virkelighed lige nu og her. Typisk vil spørgsmål, der omhandler børnenes egen person og oplevelser, der relaterer til deres egen person og det, der optager dem lige i øjeblikket, ligger børnene nærmere at svare på. Spørgsmål af mere generel karakter og spørgsmål, hvor børnene skal svare på ud fra et helhedsbillede og foretage en vurdering på basis af deres generelle oplevelse over længere tid, kan være vanskeligere for børnene at forholde sig til. Dataindsamlingsmetoden bygger således på spørgeskemabesvarelser indsamlet i et givent øjeblik i børnenes dagligdag i børnehaven. Det betyder, at vurderingen er præget af de kontekstuelle forhold forud for og i den konkrete situation for børnenes besvarelser. Resultatoplysningerne er således udtryk for et bestemt udsnit af virkeligheden, som kan give anledning til nysgerrighed på de indikationer, som resultatoplysningerne lægger op til, herunder rette opmærksomhed mod centrale, udvalgte parametre i børnemiljøet generelt til nærmere undersøgelse med henblik på udvikling af rammerne for børnenes liv i børnehaven. 26

28 Følgende præsenteres resultatoplysninger for børnemiljøvurderingerne i kommunens dagtilbud på et udvalg af spørgsmålene udvalgt i forhold til relevans for udvikling af det pædagogiske læringsmiljø. Institutionerne Budstikken, Lærken og Minigiro præsenteres sammen i datamaterialet. Det er værd at bemærke, at disse institutioner i struktur, børnesammensætning og placering i kommunen ikke er sammenlignelige. PSYKISK BØRNEMILJØ Nedenstående præsenterer resultatoplysninger for børnenes oplevelse af det psykiske børnemiljø. Af 14 spørgsmål om det psykiske børnemiljø er nedenstående 10 spørgsmål udvalgt. Fem spørgsmål omhandler barn-barn-relationer og har fokus på børnenes oplevelse af venskaber og samværet med de andre børn. Det drejer sig om spørgsmålene: Har du venner i børnehaven? Savner du nogen at lege med? Er der nogle, der driller dig, så du bliver ked af det? Bliver I hurtigt venner igen, når I har været uvenner? Har du været med til at drille nogle af de andre børn i børnehaven? Fem spørgsmål omhandler barn-voksen relationer og har fokus på voksnes empati og opmærksomhed og børnenes oplevelse af dialogen med de voksne. Det drejer sig om spørgsmålene: Er de voksne gode til at trøste dig, når du er ked af det? Er de voksne godt til at lytte, når du fortæller dem noget? Fortæller du det til en voksen, når du er ked af det? Får du tid skæld ud af de voksne i børnehaven? Laver de voksne noget spændende med jer i børnehaven? Fire spørgsmål omhandler generel trivsel: Er du glad for din børnehave? Kan du lide de andre børn i børnehaven? Er du nogle gange med til at bestemme, hvad I skal lave i børnehaven? Kan du lide de voksne i børnehaven? I følgende figurer vises resultatoplysninger dels på kommunalt niveau og dels på klyngeniveau i udviklingstal med data fra FYSISK BØRNEMILJØ De udvalgte spørgsmål vedrørende det fysiske børnemiljø retter i særlig grad fokus på børnenes oplevelse af fysiske velbefindende i børnehaven samt standarden af legetøj og legepladsforhold. Spørgsmålene er udvalgt med særlig opmærksomhed på perspektiver, der relaterer til det pædagogiske læringsmiljø, som det faglige personale har mulighed for at indvirke på i tilrettelæggelsen af den pædagogiske hverdag. Det giver input til udvikling af det pædagogiske læringsmiljø med fokus på de fysiske rammer. 27

29 Har du været med til at drille nogle af de andre børn i børnehaven? Kommunen Er der nogle af de andre børn, der driller dig, så du bliver ked af det? Kommunen Bliver I hurtigt gode venner igen, når I har været uvenner? Kommunen Savner du nogle at lege med? Kommunen Har du venner i børnehaven? Kommunen Medtaget er følgende 5 spørgsmål: Er der for meget larm inde i børnehaven? Er du tit træt, når du er i børnehaven? Har du tit ondt i maven, når du er i børnehaven? Er legepladsen god at lege på? Er der noget godt legetøj i børnehaven? Spørgsmålene giver et indblik i, hvordan børnene oplever og reagerer på deres hverdag i børnehaven. Resultatoplysninger af børnemiljøvurderingen er supplerende til de øvrige resultater fra KIDS, Rambøll Dialog og Rambøll Sprog og indikerer eventuelle opmærksomhedspunkter med et børneperspektiv i forlængelse af fund fra de øvrige datakilder. RESULTATOPLYSNINGER FOR BØRNEMILJØVURDERING KOMMUNALT NIVEAU Nedenstående tabel viser resultatoplysninger på kommunalt niveau for det psykiske børnemiljø vedrørende henholdsvis relationer mellem børn, relationer mellem børn og voksne og børnenes oplevelse af generel trivsel. PSYKISK BØRNEMILJØ: BARN-BARN RELATIONER Psykisk børnemiljø - relationer mellem børn i % Sum af Ja Sum af Nej 2 2 Sum af Ja Sum af Nej Sum af Ja Sum af Nej Sum af Ja Sum af Nej Sum af Ja Sum af Nej Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM); Dagtilbudstermometeret; tilgået ; En tredje svarmulighed ved ikke er ikke medtaget i resultatoplysningerne. 28

30 Laver de voksne noget spændende med jer i børnehaven? Kommunen Får du tit skæld ud af de voksne i børnehaven? Kommunen Fortæller du det til en voksen, når du er ked af det? Kommunen Er de voksne gode til at trøste dig, når du er ked af det? Kommunen Er de voksne gode til at lytte, når du fortæller dem noget? Kommunen Det overordnede billede af børnenes vurdering af deres trivsel med kammerater i kommunens dagtilbud viser, at langt den overvejende andel af børnene trives med hinanden. Der ses en høj andel på 95 pct. af alle børn, der oplever at have venner i børnehaven og 91 pct. af børnene svarer, at de kan lide de andre børn i børnehaven. På begge spørgsmål ses en reduktion i andelen af børn, der svarer ja på at have venner og at kunne lide de andre børn i børnehaven i forhold til Ca. 1/3 af børn i kommunens dagtilbud svarer nej på spørgsmålet om, at de nogle gange savner nogle at lege med og en lavere andel på 4 procentpoint af børn svarer ja på spørgsmålet i forhold til resultatoplysninger for Samlet ser det således ud til, at børns muligheder for at opnå venskaber i børnehaven synes at være bedre set ud fra et børneperspektiv, mens der samtidig også ses en gruppe af børn, der er usikre på spørgsmål om venskaber. En lavere andel af børnene svarer ja på spørgsmålet om de har oplevet at blive drillet, så de bliver kede af det og samtidig ses også en reduceret andel af børn, der svarer nej på spørgsmålet. En andel på 7 procentpoint af børnene svarer således ved ikke. Hvad der ligger bag en besvarelse som ved ikke er ikke entydig, og det kan derfor ikke udledes direkte, at færre børn oplever sig drillet. Samme konklusion kan udledes af resultatoplysninger på spørgsmålet om børnenes oplevelse af at kunne løse konflikter selv i spørgsmålet om de hurtigt bliver venner igen, når de har været uvenner. PSYKISK BØRNEMILJØ: BARN-VOKSEN RELATIONER Psykisk børnemiljø - barn-voksen relationer i % Sum af Ja Sum af Nej 9 8 Sum af Ja Sum af Nej 6 4 Sum af Ja Sum af Nej Sum af Ja Sum af Nej Sum af Ja Sum af Nej 6 8 Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM); Dagtilbudstermometeret; tilgået ; En tredje svarmulighed ved ikke er ikke medtaget i resultatoplysningerne. 29

31 Kan du lide de voksne i børnehaven? Kommunen Kan du lide de andre børn? Kommunen Er du nogle gange med til at bestemme, hvad I laver i børnehaven? Kommunen Er du glad for din børnehave? Kommunen Andelen af børn, der svarer positivt i forhold til relationen til voksne i børnehaven er relativt høj henholdsvis 92 pct. og 87 pct. af børnene oplever, at de kan fortælle en voksen, at de er kede af det og at de voksne er gode til at trøste. 85 pct. af børnene oplever desuden, at de voksne er gode til at lytte, når børnene fortæller dem noget. Det indikerer, at den overvejende andel af børnene oplever voksne, som de er trygge ved og som både kan lytte og trøste. Ca. 1/3 af børnene oplever, at de tit får skæld ud af de voksne hvad børnenes oplevelse af skæld ud er, kan ikke udledes af besvarelserne og giver derfor anledning til at undersøge børns forståelse af, hvad skæld ud er for dem. Største delen af børnene oplever, at de voksne laver noget spændende med børnene i børnehaven. PSYKISK BØRNEMILJØ: GENEREL TRIVSEL Psykisk børnemiljø - generel trivsel i % Sum af Ja Sum af Nej 2 3 Sum af Ja Sum af Nej Sum af Ja Sum af Nej 5 5 Sum af Ja Sum af Nej 4 3 Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM); Dagtilbudstermometeret; tilgået ; En tredje svarmulighed ved ikke er ikke medtaget i resultatoplysningerne. Resultatoplysninger for børns oplevelse af generel trivsel viser, at kun en meget lille andel på henholdsvis 3 pct. og 5 pct. af børnene svarer nej på spørgsmålet om de kan lide de andre børn og voksne i børnehaven. Samtidig svarer 94 pct. af børnene, at de er glade for deres børnehave. Det tyder dermed på, at børns generelle indtryk af børnehaven og de voksne og kammeraterne i børnehaven er positivt. Resultatoplysninger for børns oplevelse af medbestemmelse i børnehaven viser, at godt halvdelen af børn oplever, at de nogle gange er med til at bestemme, hvad de skal lave i børnehaven, mens 1/3 oplever, at de ikke er med til at bestemme. Resultatet flugter resultatet for 2017 og indikerer, at der kan være anledning til at undersøge rammerne for medbestemmelse, herunder styrke børnenes kompetencer for deltagelse i fællesskabet. 30

32 Har du tit ondt i maven, når du er i børnehaven? Kommunen Er legepladsen god at lege på? Kommunen Er du tit træt, når du er i børnehaven? Kommunen Er der noget godt legetøj i børnehaven? Kommunen Er der for meget larm inde i børnehaven? Kommunen FYSISK BØRNEMILJØ Fysisk børnemiljø i % Sum af Ja Sum af Nej Sum af Ja Sum af Nej 5 5 Sum af Ja Sum af Nej Sum af Ja Sum af Nej 5 5 Sum af Ja Sum af Nej Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM); Dagtilbudstermometeret; tilgået ; En tredje svarmulighed ved ikke er ikke medtaget i resultatoplysningerne. Resultatoplysninger for det fysiske børnemiljø viser, at børn overvejende er glade for deres legeplads og børnehavens legetøj. Det indikerer, at børn oplever gode legemuligheder med de forhold, de tilbydes i børnehaven. For børns fysiske velbefindende i børnehaven ses det, at 2/3 af børnene oplever, at der er for meget larm i børnehaven og knap halvdelen af børnene oplever, at de ofte er trætte, når de er i børnehaven. Det indikerer, at der kan være grund til at undersøge sammenhængen mellem de fysiske rammer og de pædagogiske læringsmiljøer, som tilbydes indenfor disse rammer. 31

33 SPROGVURDERINGER I denne kvalitetsrapport præsenteres de helt overordnede resultater for sprogvurderingen af alle 3- og 5- årige børn i Høje-Taastrup Kommune, mens mere detaljerede resultatoplysninger præsenteres for Institutions- og Skoleudvalget i politiske sager løbende gennem året. Som reference for indsatsbehov og graden af indsatser omkring sprog i Høje-Taastrup Kommune har Rambøll Sprog udviklet et benchmark, som viser normfordelingen af andelen af børn, der har brug for henholdsvis særlig, fokuseret eller generel indsats. Normfordelingen udgøres af gennemsnitsberegning på grundlag af den population, som indgår i Rambøll Sprog og er altså ikke udtryk for normfordeling på landsplan. Normfordelingen for populationen i Rambøll Sprog ses i nedenstående. FORDELING PÅ INDSATSGRUPPER NORMFORDELING FIGUR 5: RAMBØLL SPROG NORMFORDELING; KILDE: RAMBØLL SPROG Særlig indsats er højst mulige indsatsniveau, herunder sprogstimuleringstilbud og eventuelt individuelle forløb med kommunens tale- og hørekonsulenter. Fokuseret indsats er udtryk for behov for opmærksomhed på barnets sproglige udvikling og denne gruppe børn indstilles til sprogstimuleringstilbud. Generel indsats er udtryk for alderssvarende sprog med fokus på at fastholde barnets sproglige udvikling. OVERORDNEDE RESULTATOPLYSNINGER FOR SPROGVURDERINGER Nedenstående præsenteres resultatoplysninger for sprogvurderinger af 3 og 5 årige for ANTAL SPROGVURDERINGER I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE, 3- OG 5-ÅRIGE Antal sprogvurderinger årige årige Total TABEL 3: ANTAL SPROGVURDERINGER 2018; KILDE: RAMBØLL SPROG TILGÅET I 2018 er der sprogvurderet årige og årige børn samlet 1142 børn, hvilket er et udtryk for et vigende børnetal og ikke udtryk for, at der er børn, der ikke bliver sprogtestet. Nedenstående viser sprogvurderingsresultater for Høje-Taastrup Kommune fordelt på køn og på henholdsvis de 3-årige og de 5-årige. 32

34 FORDELING PÅ INDSATSGRUPPER I PROCENT FOR DE 3-ÅRIGE, KOMMUNENIVEAU Antal Procent Antal Procent Antal Procent Særlig indsats , , ,3 Fokuseret indsats 70 11, , ,0 Generel indsats , , ,1 Ikke placeret 5 0,8 3 0,5 4 0,5 Total TABEL 4: FORDELING PÅ INDSATSGRUPPER OVER TO UDVIKLINGSÅR; KILDE: RAMBØLL SPROG, TILGÅET Det ses af resultatoplysninger for 2018, at der i forhold til normfordelingen er en stor andel af 3-årige på ca. 1/3 af sprogtestede børn i Høje-Taastrup Kommune, der har brug for særlig indsats. Andelen af 3-årige, der har brug for fokuseret indsats flugter med normtallet. Nedenstående præsenterer kønsfordelingen i indsatsgrupperne. FORDELING PÅ INDSATSGRUPPER, KØNSOPDELT FOR DE 3-ÅRIGE, KOMMUNENIVEAU Antal Procent Antal Procent Antal Procent Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Særlig , ,1 26, ,3 23,3 indsats Fokuseret ,3 12, ,7 9, ,6 11,5 indsats Generel ,6 58, ,4 64, ,5 64,9 indsats Ikke 3 2 0,9 0, , ,5 0,3 placeret Total * 365* TABEL 5: INDSATSGRUPPER FORDELT PÅ KØN; KILDE: RAMBØLL SPROG, TILGÅET Over de seneste tre år ses det, at der er en overvægt af drenge i gruppen af børn med behov for særlig, sproglig indsats, mens det samtidig ses, at forskellen mellem piger og drenge i denne gruppe er blevet jævnet ud hen over de seneste tre år. Det tyder desuden på, at resultater af sprogvurderingerne placerer børn i yderpunkterne altså enten særlig indsats eller generel indsats, mens andelen af børn med behov for fokuseret indsats flugter med normtallet. Gruppen af børn med behov for fokuseret indsats er stabil over de seneste tre år for drengenes vedkommende, mens den for pigernes vedkommende er øget i forhold til FORDELING PÅ INDSATSGRUPPER I PROCENT FOR DE 5-ÅRIGE, KOMMUNENIVEAU Antal Procent Antal Procent Antal Procent Særlig indsats 73 13, ,3 75 9,7 Fokuseret indsats 54 9,9 61 9,7 71 9,2 Generel indsats , , ,7 Ikke placeret 4 0,7 8 1,3 3 0,4 Total TABEL 6: FORDELING PÅ INDSATSGRUPPER FOR DE 5-ÅRIGE; KILDE: RAMBØLL SPROG, TILGÅET

35 Ovenstående indikerer, at der sker en væsentlig progression i børnenes sproglige udvikling fra de er 3 år til de er 5 år. Det ses således, at andelen af 5-årige, der i 2018 havde brug for særlig indsats ligger på 13,3 procent. Denne gruppe af børn er med få undtagelser den samme gruppe af børn, som blev sprogtestet som 3-årige i 2016, hvor 26,6 pct. af børnene havde brug for særlig indsats. Det indikerer således, at den særlige indsats får rykket 50 pct. af børnene fra særlig indsats til henholdsvis fokuseret indsats og generel indsats. Andelen af 5-årige børn med behov for særlig indsats ligger på niveau med 2017, mens børn med behov for fokuseret indsats er øget med 0,2 en yderligere forøgelse i forhold til 2017, hvor samme andel forøgedes med 0,5 procentpoint. Der ses tillige en forøgelse i andelen af børn, der har behov for generel indsats på 0,4 procentpoint. FORDELING PÅ INDSATSGRUPPER, KØNSOPDELT FOR DE 5-ÅRIGE, KOMMUNENIVEAU Antal Procent Antal Procent Antal Procent Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Særlig ,0 10, ,0 11, ,7 9,7 indsats Fokuseret ,3 9, ,8 9, ,2 9,1 indsats Generel ,0 79, ,2 78, ,6 80,9 indsats Ikke 2 2 0,7 0, ,0 0, ,5 0,3 placeret Total TABEL 7: INDSATSGRUPPER FORDELT PÅ KØN; KILDE: RAMBØLL SPROG, TILGÅET I forhold til kønsfordelingen af 5-årige med indsatsbehov er det primært pigerne, der har størst bevægelse fra gruppen af børn med behov for særlig indsats til gruppen af børn med behov for generel indsats. SPROGSTIMULERING Af Dagtilbudsloven fremgår det, at børn, der på baggrund af sprogvurderingen vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter, skal have tilbud om dette i dagtilbuddet ( 11, stk. 3.). Dagtilbudsloven blev ændret vedrørende sprogvurdering og sprogstimuleringstilbud med virkning fra Det betyder, at 15 timers sprogstimuleringstilbud ikke længere kan tilbydes og er erstattet af et 30 timers sprogstimuleringstilbud. Dette tilbud til børn med behov for støtte til udvikling af deres sproglige færdigheder forventes at styrke den sproglige udvikling blandt børn i målgruppen. Af nedenstående ses omfanget af børn, der modtager sprogstimuleringstilbud efter henholdsvis 11 stk

36 ANTAL BØRN, DER MODTAGER SPROGSTIMULERINGSTILBUD I ALMENT DAGTILBUD ANTAL BØRN, DER MODTAGER SPROGSTIMULERINGSTILBUD I ALMENT DAGTILBUD Antal Andel Antal Andel Antal Andel ,5 % ,8% ,5 % TABEL 8: ANTAL BØRN I ALT, DER MODTAGER SPROGSTIMULERINGSTILBUD; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET; MAJ 2019; DATAGRUNDLAG: ALLE 3-, 4- OG 5- ÅRIGE, DER PÅ BAGGRUND AF RESULTATET AF SPROGVURDERING ER PLACERET I GRUPPEN AF BØRN MED BEHOV FOR ENTEN FOKUSERET ELLER SÆRLIG INDSATS. Antallet af børn i kommunens dagtilbud, der er i sprogstimuleringstilbud, er reduceret fra Andelen af børn, der modtager sprogstimuleringstilbud i alment dagtilbud, er således på 14,5 pct. i 2018 altså knapt hvert 6. barn på 0 6 års området. Dette tal må forventes at stige, efterhånden som sprogtestning af 2-årige bliver rullet ud i løbet af ANTAL BØRN, SOM MODTAGER SPROGSTIMULERING UDENFOR DAGTILBUD Børn, der ikke går i dagtilbud og som modtager et 15 timers sprogstimuleringstilbud (Dagtilbudsloven 11 stk. 4) , TABEL 9: SPROGSTIMULERINGSTILBUD UDEN FOR DAGTILBUD; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET, MAJ TIMERS SPROGSTIMULERINGSTILBUD ER OPHØRT MED LOVÆNDRING I DAGTILBUDSLOVEN VISER 4,5, SOM INDIKERER, AT DER I LØBET AF HELE 2017 HAR VÆRET TILKNYTTET BØRN, SOM IKKE HAR GÅET I ET HELT ÅR. AKTIVITETER I SPROGINDSATSEN Sprogindsatsen er de seneste år blevet intensiveret på flere fronter både fagligt og ressourcemæssigt. Der kører således flere samtidige spor, der har som sigte at kvalificere sprogarbejdet i dagtilbuddene samt samarbejdet i dagtilbuddene og mellem dagtilbuddene og andre samarbejdspartnere, herunder Børne- og Ungerådgivningscenteret, skoler og SFO er. Udover kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, som det seneste år er intensiveret med diplomuddannelser i sprogvejledning, viser nedenstående model de aktiviteter, der i øjeblikket sker parallelt og affødt af hinanden som følge af fokus på den samlede sprogindsats. 35

37 Figur 5: Aktiviteter i sprogindsatsen; Kilde: Høje-Taastrup Kommune; Institutions- og skolecenteret Ambitionen for den intensiverede indsats omkring sprog falder ind i en større sammenhæng, som også inkluderer arbejdet med at opfylde de politiske mål på skoleområdet. Sprogindsatsen pågår både i dagtilbud og på skoleområdet og bygger på den grundlæggende ideologi, at udviklingen af et solidt sprog spiller ind i udviklingen af gode læsefærdigheder, som spiller ind i evnen til at lære generelt. Et godt sprog og gode læsefærdigheder har således ikke kun gavn for formidling, kommunikation og læsning isoleret set, men har positive spill-over effekter til læring i andre fag og i livet. INKLUSION Følgende præsenterer resultater for, hvor mange børn, der er i specialtilbud. Børn, der er optaget på en plads i Sommerfuglegruppen, Kometerne, Troldemosen og Bjerget, indgår ikke i gruppen af børn, der bør inkluderes i almene tilbud. BØRN I SÆRLIGT TILBUD De særlige dagtilbud Sommerfuglegruppen og Kometerne - er fysisk placeret i henholdsvis Kildehuset og Solhøj. Begge tilbud er rene specialpædagogiske tilbud til børn med vidtgående udviklings- og kontaktmæssige vanskeligheder samt børn med fysiske handicaps og samtidigt kognitive udfordringer. I Sommerfuglegruppen og Kometerne er der otte pladser. ANTAL BØRN I SÆRLIGT TILBUD Antal børn TABEL 10: ANTAL BØRN I SÆRLIGT DAGTILBUD; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGSCENTERET, FEBRUAR 2018 Af ovenstående ses det, at der i 2018 var optaget 25 pladser særligt dagtilbud. Seks pladser er placeret i særlige dagtilbud i Kildehuset, Sommerfuglegruppen, mens ti pladser er placeret i det særlige dagtilbud Kometerne. I Troldemosen er der tre pladser og de resterende seks pladser er placeret i Bjerget. I gruppen af 36

38 børn, der er i specialtilbud, er der tillige børn, der også modtager støtte og ekstra ressourcetimer. Det ses af ovenstående, at behovet for pladser i specialtilbud er øget. SPECIALPÆDAGOGISK STØTTE Specialpædagogisk støtte tilbydes af pædagogiske vejledere og gives til dagtilbuddet og børn med behov for støtte til at kunne indgå i det almene dagtilbud. Den pædagogiske vejleder tilbyder to typer af indsatser. Den ene type indsats er rettet generelt mod den konkrete praksis, som barnet indgår i og består af et vejledningsforløb, som understøtter praksis i organisering og pædagogik, så der skabes de bedst mulige rammer for barnet i det almene dagtilbud. Den anden type indsats er målrettet barnet og barnets miljø for at understøtte den generelle udvikling og det miljø og fællesskab, barnet er en del af. Nedenstående viser, hvor mange børn, der modtager specialpædagogisk bistand i almene tilbud. Disse indikatorer afspejler det aspekt af inklusion, som har at gøre med graden af rummelighed i dagtilbuddene i forhold til at skabe rammer, der understøtter børn i udsatte positioner. ANTAL BØRN, DER MODTAGER SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND Kommunen TABEL 11: ANTAL TILBUD OM SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND - OMRÅDENIVEAU; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGSCENTERET; MARTS 2019; I forhold til antal børn, der modtager støtte i almene tilbud overfor antal børn, der er i specialtilbud ses det, at der er en høj grad af inklusion set i forhold til det samlede børnetal i Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud. Antallet af børn, der har behov for støtte i dagtilbud, er øget gennem de seneste tre år. Af nedenstående resultatoplysninger vedrørende antallet af børn, der modtager af sproggruppetilbud, ses det, at antallet i 2019 flugter antallet af børn i sproggruppetilbud i Sproggruppetilbud TABEL 12: ANTAL SPROGGRUPPETILBUD VISITERET I LØBET AF 2017; KILDE: BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGSCENTERET, MARTS 2019 SKOLEUDSÆTTELSER OG OMGÆNGERE Der formodes at være en sammenhæng mellem antallet af skoleudsættelser og antallet af omgængere, hvorfor der i nedenstående præsenteres data for antallet af omgængere. Det formodes, at færre skoleudsættelser medfører et højere antal omgængere, mens et større antal skoleudsættelser medfører et lavere antal omgængere. Nedenstående resultatoplysninger bidrager til at undersøge nærmere, om der er den formodede sammenhæng mellem antal skoleudsættelser og antal omgængere. ANTAL BØRN, DER HENHOLDSVIS SKOLEUDSÆTTES ELLER STARTER I 0. KLASSE TO GANGE Skoleudsættelser Kommune niveau - antal Kommuneniveau - % 9,0 % 8,7 % 5,4 % 4,3 % 10 % Drenge - antal Drenge - % 5,6 % 5,9 % 4,5 % 3,3 % 5,8 % 37

39 Piger - antal Piger - % 3,4 % 2,8 % 0,9 % 0,9 % 4,2 % Børn, der fyldte 6 år i alt Omgængere 2018/ / / /16 Antal, der starter skole Kommuneniveau - antal Kommuneniveau - % 6,0 % 4,6 % 5 % 2,8 % Drenge antal* Drenge - % 2,0 % 3,8 % 1,7 % Piger antal* Piger - % 2,6 % 1,3 % 1,3 % TABEL 13: SKOLEUDSÆTTELSER OG OMGÆNGERE I O. KLASSE; KILDE: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE; INSTITUTIONS- OG SKOLECENTERET; DATAGRUNDLAG: BØRN SKOLEUDSAT VIA PPR OG BØRN SKOLEUDSAT VIA ISC. * DATA FOR 2018 IKKE TILGÆNGELIGE Andelen af skoleudsættelser er øget med 1,3 procentpoint i forhold til skoleåret 2017/18. Siden 2015 er andelen af skoleudsættelser øget, så andelen for skoleåret 2018/19 ligger på niveau med skoleåret 2014/15. Andelen af omgængere er øget i skoleåret 2018/19 samtidig med, at andelen af skoleudsættelser er øget i Dette års resultater synes således ikke at underbygge den sammenhæng, at flere skoleudsættelser forebygger, at elever går 0. klasse om. BØRNS SUNDHED Hidtidig har data vedr. børns overvægt været tilgængelige på Statens Institut for Folkesundhed. Det har ikke været muligt at tilgå data for 2018 vedr. børns sundhed, idet der ikke er en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed tilgængelig med disse data. Som en indikator på børns generelle sundhed medtages resultatoplysninger, som er tilgængelige i Rambøll Dialog. Data vedr. børns generelle sundhed i Rambøll Dialog består af pædagogernes vurderinger af børn på fire parametre, som lyder: Oplever du, at barnet trives godt alt i alt? Har du indtryk af, at barnet er glad for at være i dagtilbuddet? Er der en god relation mellem barnet og de voksne Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt? Tre spørgsmål peger mod vurdering af barnets generelle trivsel i børnehaven, mens et spørgsmål peger på helt overordnet vurdering af sundhed i bred forstand. I forlængelse heraf vurderes graden af børns glæde ved fysisk aktivitet. Vurderingen på disse parametre sker på en firetrins skala: Slet ikke I ringe grad I nogen grad 38

40 I høj grad Nedenstående præsenteres resultatoplysninger for børns generelle sundhed, som er tilgængelige fra Rambøll Dialog. FIGUR 6: BØRNS SUNDHED; KILDE: RAMBØLL DIALOG; TILGÅET ; DATA FOR 2017 OG 2019 ER IKKE SAMMENLIGNELIGE MED DATA FOR I 2017 VAR RAMBØLL DIALOG IKKE FULDT IMPLEMENTERET OG FOR 2019 INDGÅR KUN EN LILLE ANDEL AF KOMMUNENS BØRN, IDET INDSAMLING AF DATA FOREGÅR HELE ÅRET OG FØRST VED ÅRETS AFSLUTNING ER DER SAMMENLIGNELIGE DATA MELLEM 2018 OG For 2018 ses det, at børns generelle sundhed på kommunalt niveau vurderes til at være på et højt niveau i forhold til trivselsspørgsmålene. Dette svarer til de resultatoplysninger, som fremgår af børnemiljøvurderingen, som redegjort for tidligere. Her svarer den overvejende andel af børnene positivt i forhold til generel trivsel i børnehaven og i forhold til relationen til de voksne i børnehaven. Tilsvarende ses det, at børns glæde ved fysisk aktivitet vurderes ret høj. Det svarer til resultatoplysninger i Rambøll Dialog, hvor det ses, at kompetenceniveauet for krop og bevægelse ligger indenfor den selvstændige mestringsevne for langt den overvejende andel af børnene i kommunens dagtilbud. Der er i ovenstående ikke data, der giver indblik i børns sundhedstilstand i forhold til over/undervægt eller i forhold til børns mad- måltidsvaner. 39

41 I gamle dage sagde man "Jeg elsker dig" til folk. Nu behøver man heldigvis ikke at anstrenge sig så meget længere. Jeg tror, det er nok at sige "Kom her!" (Holger, 6 år). 40