Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region"

Transkript

1 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 28. februar 2014, fra kl til efterfulgt af frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Deltagere: Afbud: Jesper H. Jensen, Jesper Kaas Schmidt, Niels Erik Kjærgaard, Claus Damgaard, Lone Lyrskov, Johan Stadil Petersen for Jesper Thyrring Møller, Christian Berthelsen for Per Mathiasen, Jann Hansen, Niels Aalund, Birgit Fogh Rasmussen, Jan Kallestrup, Niels Højberg, Lisbeth Binderup, Bo Johansen, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.) Kenth Halfdan Ferning, Anders J. Jørgensen, Lars Møller, Hans Nikolaisen, Lasse Jacobsen, Henning Hansen. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referatet fra møde fredag 7. februar 2014 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 7. februar Referatet blev godkendt. 3. Vækst- og udviklingsstrategi v. Niels Erik Kjærgaard Orientering om den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi samt drøftelse af den videre proces. Bilag 2. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme - vedtaget 23. januar 2014 Bilag 3. Notat vedr. lov om erhvervsfremme, KL 11. februar Niels Erik Kjærgaard præsenterede kravene til den regionale vækst- og udviklingsplan, VUS, herunder vækstforums opgave i forhold til at udarbejde de bidrag til VUS en, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Præsentationen er vedlagt referatet. Niels Erik Kjærgaard redegjorde for den proces, loven foreskriver, samt Region Midtjyllands forslag til, at arbejdet med VUS en forankres i Vækstforum og den administrative styregruppe for Vækstforum, dog med mulighed for at etablere arbejdsgrupper herunder /Inger B. Nehm/mobil /mail: 1

2 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tidsplanen for udarbejdelsen af VUS en blev drøftet, og der var enighed om, at det er vigtigt at få tilrettelagt en åben proces, der giver mulighed for, at såvel KKR Midtjylland som kommunalbestyrelserne inddrages og får ejerskab til VUS en. Det blev aftalt, at Region Midtjylland sammen med Niels Erik Kjærgaard udarbejder et forslag til en tidsplan, der kan præsenteres for Kontaktudvalget 10. marts 2014 og for KKR Midtjylland 14. marts Turisme v. Poul Møller Præsentation af Regeringens vækstplan for turisme og for de drøftelser, der har været efter planens offentliggørelse. Vækstplanens strukturinitiativer vil betyde markante ændringer for det regionale arbejde med turismeudvikling i Danmark. Såfremt strukturændringen gennemføres i den forelagte form, vurderes det, at Midtjysk Turisme vil ophøre med at være regional operatør, og fondens aktiver vil derfor skulle indgå i en ny struktur ved udgangen af Bilag 4. Vækstplan for dansk turisme, Regeringen januar Poul Møller præsenterede Regeringens vækstplan for turisme, der ligger op til mere kvalitet i turismen, udvikling af kyst- og naturturismen, vækst i storby- og erhvervsturisme samt ny organisering af turismefremmeindsatsen. Præsentationen er vedlagt referatet. Planens konsekvenser for de midtjyske turismesatsninger blev drøftet, og der var enighed om, at kommunerne og Region Midtjylland bør udarbejde en samlet henvendelse til Erhvervs- og Vækstministeriet, hvori de midtjyske turismesatsninger præsenteres med henblik på en synliggørelse af det midtjyske område. Det blev aftalt, at Poul Møller og Niels Erik Kjærgaard tager initiativ til et møde med Region Midtjylland med henblik på udarbejdelse af henvendelsen. 5. Det specialiserede socialområde v. Henning Hansen 5.1. Forslag til Udviklingsstrategi 2015 Drøftelse af forslag til Rammeaftalens Udviklingsstrategi 2015, som skal behandles i KKR Midtjylland 14. marts 2014 med henblik på godkendelse i kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest 1. juni DASSOS har 19. februar 2014 behandlet vedhæftede forslag til udviklingsstrategi hvor udkast til Udviklingsstrategi 2015 samt bilag blev godkendt, med forbehold for Udviklingsplan for Sølund. Med forbehold for resultaterne af den efterfølgende konference 19. februar 2014, kan følgende tre emner komme i spil vedr. fokus- og udviklingsområder: 1. Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive tilbud. 2. Socialpsykiatrien, jf. regeringens psykiatriudspil. 3. Ministertemaet for 2015 vedr. anbragte børn og unges uddannelse. På den politiske konference 19. februar 2014 blev der drøftet en række emner, som mulige indsatsområder i Udviklingsstrategi 2015, og muligvis også længere frem. Emnerne var: Fortsat øget helhed og sammenhæng i indsatserne /Inger B. Nehm/mobil /mail: 2

3 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Øget synlighed som udfordring og mulighed Socialpsykiatrien Fælles målsætninger DASSOS formulerer de endelige indsatsområder med henblik på indarbejdelse i Udviklingsstrategiens kapitel 2. Bilag 5. Forslag til Udviklingsstrategi 2015, Socialsekretariatet februar Lisbeth Binderup orienterede kort om årsagen til forbeholdet for udviklingsplanen for Sølund. Hun understregede, at Skanderborg Kommune gerne opretter et brugerkommuneråd, såfremt der er interesse blandt brugerkommunerne. Lisbeth Binderup opfordrede derfor til, at DASSOS godkender Rammeaftalens Udviklingsplan 2015 uden forbehold. Det blev aftalt, at Skanderborg Kommune undersøger interessen for et brugerkommuneråd og vender tilbage med resultatet til DASSOS inden 1. juni Sagen behandles igen på møde i kd-net 23. maj Det blev desuden aftalt at indstille til KKR Midtjylland, at Rammeaftalens Udviklingsplan 2015 godkendes Pejlemærker for Styringsaftale 2015 Orientering om DASSOS drøftelse 19. februar 2014 af forslag til pejlemærker for Styringsaftale 2015, som KKR Midtjylland skal behandle 14. marts 2014 med henblik på, at DAS- SOS kan udarbejde et forslag til styringsaftale til KKR mødet i juni Styringsaftalen skal godkendes i kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest 15. oktober 2014, men ønskes af hensyn til kommunernes budgetlægning fremsendt til godkendelse allerede før sommerferien. DASSOS drøftede 19. februar 2014 forskellige forslag til pejlemærker. DASSOS besluttede, at der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger, som er fagligt og kvalitativt i orden - men, at der også skal undersøges nye måder at styre udgiftsudviklingen på. I DASSOS' drøftelser blev det understreget, at det fortsat er vigtigt at have fokus på visitationen, og at der fortsat er potentiale i at tænke forskellige muligheder, metodeudvikling, mestring, flow mv. ind i styringen på området Der blev kort orienteret om pejlemærker for styringsaftale Derudover blev takstudviklingen drøftet med udgangspunkt i KKR Midtjyllands møde juni 2013, hvor styringsaftale 2014 blev godkendt, og hvor det blev tilkendegivet, at det også efter 2014 er vigtigt at have et flerårigt fokus på den fælles faglige udvikling af tilbud og løsninger og, at balancen er ved at være nået mht. reduktion i takstudviklingen. KKR formandsskabet noterer sig, at der fortsat skal være fokus på den fælles faglige udvikling af tilbud og løsninger samt, at takstniveauet holdes i Rammeaftale 2015 jf. referat fra møde i KKR Midtjylland 13. juni Der var enighed om, at der fortsat skal være fokus på takstudviklingen, og at der skal være fokus på udvikling af omkostningseffektive løsninger samt, at der gennem den fælles metodeudvikling skal arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på. Der blev opfordret til, at der af hensyn til kommunernes budgetlægning arbejdes for, at styringsaftale 2015 besluttes på KKR Midtjyllands møde i juni /Inger B. Nehm/mobil /mail: 3

4 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 6. Nyt fra regionen v. Bo Johansen 6.1. Medtech Innovation Center (MTIC) Drøftelse af fremtiden for MTIC, herunder hvorvidt kommunerne ønsker at bidrage til MTIC fremadrettet. MTIC blev etableret i 2009 efter ønske fra BioMedNet, en forening af bio- og medtech virksomheder i Region Midt, der ønskede en platform med øget fokus på kommercialisering. MTIC er en non-profit virksomhed, etableret som en selvejende fond med bevilling fra Vækstforum i Region Midt og EUs strukturfonde og som en del af erhvervssatsningen "Erhverv og sundhed". MTIC s bevilling udløber ved udgangen af Link til MTIC Bo Johansen redegjorde kort for Medtech Innovation Center, MTIC, herunder for de tiltag, der allerede er iværksat for at sikre videreførsel af centeret. Bo Johansen forklarede, at Region Midtjylland allerede har taget kontakt til de kommuner, hvor der er placeret sygehuse, men gjorde samtidig opmærksom på, at alle kommuner er velkomne til at bidrage til MTIC fremadrettet. Det blev aftalt, at Region Midtjylland arbejder videre med en forretningsmodel for MTIC, hvor alle de midtjyske kommuner får tilbud om deltagelse. 7. Eventuelt Jesper Kaas Schmidt understregede vigtigheden af, at Region Midtjylland i forbindelse med planlægning af møder i de politiske udvalg udviser forståelse for, at de regionale og kommunale medlemmer er ligeværdige parter, også når det gælder mødeplanlægningen. Herunder også, at der fremsendes materiale til møderne i god tid /Inger B. Nehm/mobil /mail: 4

5 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 8. Opfølgning på første del af mødet Der var ingen bemærkninger til punktet. 9. Vækst- og udviklingsstrategi v. Niels Erik Kjærgaard Drøftelse af processen for udarbejdelse af vækst- og udviklingsstrategien. Det foreslås, at der nedsættes en styregruppe med kommunaldirektørerne fra Ringkøbing-Skjern, Aarhus, Holstebro og Randers, hvorved både Vækstforum og Væksthusets styregrupper er repræsenteret. Bilag 6. Vækst- og UdviklingsStrategien (VUS) - Forslag til organisering og den videre proces, 21. februar Det blev aftalt, at Niels Erik Kjærgaard, Niels Højberg, Lars Møller og Hans Nikolaisen udpeges til VUS-gruppen. 10. Flygtningekvoter for 2014 v. Jesper Kaas Schmidt Drøftelse af, hvordan yderligere 381 flygtninge i 2014 kan fordeles blandt kommunerne. Det foreslås, at de yderligere 381 flygtninge fordeles efter Udlændingestyrelsens matematiske model, der hidtil har ligget til grund for fordelingen af flygtninge i de midtjyske kommuner. Bilag 7. Oversigt over flygtningekvoter for 2014, KKR sekretariatet, februar Det blev aftalt at indstille til KKR Midtjylland, at de yderligere 381 flygtninge fordeles efter Udlændingestyrelsens matematiske model. Niels Højberg informerede om, at Aarhus Kommune overfor Udlændingestyrelsen har sat spørgsmålstegn ved beregningsmetoden. 11. Velfærdsområdet v. Claus Damgaard Socialrådgiveruddannelsen Orientering om, at VIA UC på baggrund af fejlfortolkning af resultaterne i COWI analysen Behovet for velfærdsuddannede Midtjylland, januar 2013 har øget optaget på socialrådgiveruddannelsen i Holstebro med 30 pladser på trods af, at der i den midtjyske region som såvel på landsplan er stigende arbejdsløshed blandt socialrådgivere. VIA UC har ret til at øge optaget, såfremt de kan skaffe praktikpladser, hvilket det ifølge VIA UC er lykkedes at skaffe Claus Damgaard orienterede kort om sagen, og der var enighed om, at der bør være fokus på, at der ikke uddannes for mange til arbejdsløshed /Inger B. Nehm/mobil /mail: 5

6 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Sygeplejerskeuddannelsen Orientering om, at VIA UC anmoder om at få et punkt på dagsordenen på møde i KKR Midtjylland 14. marts 2014 om en opdimensionering på 30 studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens med henblik på en positiv tilkendegivelse fra KKR. Det foreslås, at sagen ikke behandles i KKR Midtjylland, men at den i stedet behandles i styregruppen for uddannelse. Bilag 8. Notat vedr. øget dimensionering, VIA UC, 19. februar Det blev aftalt, at sagen drøftes i styregruppen for uddannelse. 12. Regionale møder v. Jesper Kaas Schmidt Møde i KKR Midtjylland 14. marts 2014 Orientering om de foreløbige punkter til møde i KKR Midtjylland 14. marts Bilag 9. Forslag til punkter til dagsordenen til KKR møde 14. marts Jesper Kaas Schmidt orienterede om de foreløbige punkter til dagsordenen, herunder KKR formandskabets ønske om drøftelser af de områder, hvor der er særlige kommunale udfordringer. Herudover orienterede han om, at KKR formandsskabet har bedt om, at der udarbejdes forskellige forslag vedrørende nedsættelse af en uddannelsespolitisk gruppe i regi af KKR. Henning Hansen arbejder med forslaget i samarbejde med Claus Damgaard. Endelig orienterede Jesper Kaas Schmidt kort om punktet vedr. International Citizen Service, hvor KL gerne vil have kommunernes opbakning til, at opgaven fortsat skal være placeret hos kommunerne. Der blev understreget, at punktet bør formuleres som et erhvervsudviklingspunkt Møde i Kontaktudvalget 10. marts 2014 Orientering om de foreløbige punkter til møde i Kontaktudvalget 10. marts Jesper Kaas Schmidt orienterede kort om punkterne til Kontaktudvalgsmødet. 13. Status på udpegningerne v. Jesper Kaas Schmidt Status på overdragelsesopgaven samt drøftelse af, hvorvidt medlemmer af baggrunds- og arbejdsgrupper skal kunne udpege stedfortrædere til at repræsentere sig i grupperne. Link til oversigt over administrative baggrunds- og arbejdsgrupper, januar 2014 Bilag 10. Oversigt over administrative grupper , februar Jesper Kaas Schmidt understregede, at det er de personer, der er udpeget af kd-net, der også deltager i arbejdsgruppernes møder. Der er ikke udpeget personlige suppleanter til /Inger B. Nehm/mobil /mail: 6

7 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region arbejdsgrupperne. Hvis der er ændringer til udpegelserne meddeles det til kd-net sekretariatet. Jesper Kaas Schmidt informerede om, at KOSU servicerer de kommunale repræsentanter i nye praksisplanudvalg. 14. Regnskab 2013 og budget 2014 v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om regnskab 2013 samt budget 2014 for koordinering af de fælleskommunale aktiviteter under KKR. Bilag 11. Regnskab 2013 og budget 2014, kd-net sekretariatet februar Jesper Kaas Schmidt orienterede kort om regnskab 2013 og det reviderede budget for Næste møde v. Jesper Kaas Schmidt Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 23. maj Mødet afholdes i medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest 15. maj Møder resten af 2014: Fredag 22. august 2014 fastholdes! Fredag 31. oktober 2014 Seminar 2014 datoforslag: Torsdag 4. december fredag 5. december 2014 Torsdag 11. december fredag 12. december Det blev aftalt, at det fælles seminar afholdes torsdag 11. december - fredag 12. december Eventuelt Niels Højberg orienterede kort om, at 3. fase af det fælles kommunale kontaktcenter er kommet godt i gang. Lone Lyrskov kvitterede for rigtig god support fra Socialtilsyn Midt i forbindelse med Spartasagen /Inger B. Nehm/mobil /mail: 7

8 N O TAT KKR MIDTJYLLAND Vækstforum Midtjylland Administrativ organisering Det regionale vækstforum for Region Midtjylland har til opgave med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og efter høring af Danmarks Vækstråd: at udarbejde bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, inden for hele regionen, at redegøre for de initiativer, som vækstfora vil foretage som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi, at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder og inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategi at udvikle og afgive indstilling (til Regionsrådet?) om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. Den 4. april 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Aarhus Kommune Rådhuset 8000 Aarhus C. Side 1/6 Vækstforum afgiver desuden indstilling, til staten om anvendelse af socialog regionalfondsmidler og til regionen om anvendelse af regionale udviklingsmidler til erhvervsformål, Vækstforum for Region Midtjylland sammensættes af 21 medlemmer således: 3 medlemmer udpeges på regionsrådets eget initiativ, 6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf mindst 1 medlem skal repræsentere yderområderne, 6 medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet, 3 medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets initiativ,og 3 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, hvoraf 1 medlem udpeges efter indstilling fra arbejdsgiverorganisatio- 1

9 ner og 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer. Det regionale beskæftigelsesråd i Region Midtjylland har en observatørpost i vækstforum Bent Hansen er formand, Lars Aagaard, DI er næstformand De 6 kommunale repræsentanter i Vækstforum er: Jørgen Gaarde H.C. Østerby Jacob Bundsgaard Erik Flyvholm Claus Wistoft Iver Enevoldsen (tovholder) Vækstforums formandsskab Til at bistå formanden med forberedelse og opfølgning på møderne i vækstforum for Region Midtjylland etableres et formandskab. Formandskabet vælges blandt medlemmerne af vækstforum og sammensættes således: en repræsentant for Regionen, en repræsentant for kommunerne, en repræsentant for erhvervsorganisationerne, en repræsentant for vidensinstitutionerne og en repræsentant fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Formandsskabet består af: Bent Hansen, regionsrådet Lars Aagaard, DI Iver Enevoldsen, KKR Brian Bech Nielsen, Aarhus Uni, Viggo Thinggård, LO, FTF, AC Peer H. Kristensen, DA Formandsskabet mødes ad hoc mellem Vækstforums møder og deltager i møder på centralt hold fx omkring indgåelse af Vækstpartnerskabsaftalen med ministeriet. Til forberedelse af møder og andre aktiviteter i regi af Vækstforum Midtjylland er der etableret en administrativ styregruppe, der spejler Vækstforums medlemmer. I denne gruppe indgår seks kommunaldirektører og en KKR konsulent, der sammen udgør en baggrundsgruppe, der skal sikre, at der ydes de kommunale repræsentanter størst mulig og relevant bistand: KD Lisbeth Binderup KD Lars Møller KD Niels Højberg KD Birgit Fogh KD Jesper Hosbond Jensen KD Niels Erik Kærgaard CK Eva Glæsner 2

10 Niels Erik Kærgård og Eva Glæsner er tovholdere for gruppen, der sammen bidrager til, at: - de kommunale repræsentanter i Vækstforum føler sig godt klædt på til møderne - de kommunale repræsentanter føler, at de har gennemslagskraft i Vækstforum - kommunerne føler medejerskab til Vækstforum og at Vækstforums beslutninger er anvendelige i kommunal sammenhæng Til faglig bistand og sparring udpeger hver KD en embedsmand fra egen kommune. I sparringsgruppen deltager: Bente Hornbæk Jørgen Henningsen Jan Beyer Schmidt Sørensen Anders Holm Poul Møller Peter Donslund Eva Glæsner Forberedelsen af møder i Vækstforum vil typisk forløbe således: Regionen udsender dagsorden til møde i den administrative styregruppe (dagsorden til næste Vækstforummøde er altid på) KKR sekretariatet indhenter bemærkninger til dagsordenen hos sparringsgruppen og udsender notat til de seks KD er Dagsordenen drøftes af de seks KDer på et formøde umiddelbart for styregruppemødet Umiddelbart efter mødet i den administrative styregruppe afholdes der kommunalt opsamlingsmøde, evt. med regionssekretariatet Regionen udsender dagsorden til Vækstforums møde KKR sekretariatet indhenter evt. yderligere bemærkninger til dagsordenen hos sparringsgruppen og udsender notat til de kommunale vækstforummedlemmer Dagsordenen drøftes af de seks Borgmestre på et formøde umiddelbart for mødet i Vækstforum Vækstforummøde Der er administrativ opsamling umiddelbart efter mødet i Vækstforum(tovholderne og regionens sekretariat) Der udarbejdes dagsordensnotat til møderne i Vækstforums formandskab som skitseret ovenfor, men mere ad hoc, idet møderne ikke ligger fast og deres dagsorden er af meget forskellig karakter. Den regionale vækst- og udviklingsplan (VUS) 3

11 Der nedsættes en kommunal KD-gruppe til skikring af, at kommunerne får optiml indflydelse på den regionale vækst- og udviklingsstrategi. I gruppen indgår: 2 repræsentanter fra Vækstforum-kommunerne repræsenteret ved næstformandskommunen samt yderligere en kommune: Niels Erik Kjærgaard Ringkøbing-Skjern Kommune (formand) Niels Højberg, Aarhus Kommune 2 repræsentanter fra Væksthus Midtjylland-kommunerne repræsenteret ved formands- og næstformandskommunerne: Lars Møller, Holstebro Kommune Hans Nikolaisen, Randers Kommune. KKR sekretariatet: Eva Glæsner Der arbejdes endnu på et tids- og procesplan, der kan sikre optimal kommunal indflydelse. I tidsplanen bør indgå følgende fix-punkter i 2014: 23/5 KD net 12/6 KKR har temadrøftelse om vækst og regionaludvikling i bred forstand 22/8 KD net 12/9 KKR 31/10 KD net 18/11 KKR Øvrige KKR-aktører på det erhvervspolitiske område KKR har udpeget fem personer til Væksthusets bestyrelse: Kommunalbestyrelsesmedlem Søren Olesen(O) Holstebro, formand Borgmester Peter Sørensen (A) Horsens Kommunalbestyrelsesmedlem Johannes Poulsen (B) Herning Borgmester Claus Omann Jensen (V) Randers Erhvervsrepræsentant Partner Margrethe Bak, Karlbak, Aarhus Kommunaldirektørerne fra de fire kommuner udgør en baggrundsgruppe, der på tilsvarende vis som baggrundsgruppen for Væsktforum sikrer administrativ bistand til de kommunale repræsentanter. Der er overlap til VUS-gruppen v. Randers. KKR har udpeget tre repræsentanter til bestyrelsen for EU kontoret: 4

12 Lotte Cederstrøm, Aarhus Jørgen Gaarde, Skanderborg formand Jens Meilvang, Norddjurs Kommunaldirektørerne fra de tre kommuner udgør en baggrundsgruppe, der på tilsvarende vis som baggrundsgruppen for Vækstforum sikrer administrativ bistand til de kommunale repræsentanter. Der er overlap til VUS-gruppen v. Aarhus Desuden er der udpeget to repræsentanter til Midtjysk Turisme: Kirstine Bille Iver Enevoldsen Kommunaldirektørerne fra de to kommuner udgør en baggrundsgruppe, der på tilsvarende vis som baggrundsgruppen for Vækstforum sikrer administrativ bistand til de kommunale repræsentanter. Der er overlap til VUS-gruppen v. Ringkøbing-Skjern Bilag 1: Forsøg på grafisk fremstilling af VUS ens organisatoriske og procesmæssige kontekst: 5

13 Organisationsoversigt frembringelse af VUS Kontekst Beslutning Politiske interessenter Adm. fora EU's social og regionalfondsmidler Kontaktudvalget KKR Regionssekretariatet Landsplanredegørelse Regionens rådgivende udvalg Kommunale Vækstforum Repræsentanter Vækstforums administrative styregruppe Vækstpartnerskabsaftale KD net Regeringens vækstplaner/vækstrådet Vækstforum Vækstforums formandsskab Vækstforums kommunale baggrundsgruppe Kommunernes strategier Regionsrådet Kommunerne Den kommunale VUS gruppe Oversigt over strategier og processer Vækstforum Input til VUS Regionsrådets Output Overvågning af de regionale og lokale vækstvilkår Vækstforums erhvervs- og vækstrettede input Vækstforums handlingsplan Redegørelse Kontekstdokumenter VUS Vækstforums indstilling til Regionsrådet om medfinansiering Vækstforums indstillinger til staten om EU midler Erhvervsudviklingsstrategi Input fra andre interessenter Vækstforums udmøntning af midler fre Regionsrådet og EU 6

14 Sag til møde i Kommunaldirektørnetværket 23.maj 2014 Styrkelse af det midtjyske økosystem for sundhedsinnovation. I den midtjyske region har vi både stærke kompetencer inden for sundhedsinnovation, men også et stort behov for et stærkere samarbejde på området. I forbindelse med evalueringen af MedTech Innovation Center (MTIC), sommer 2013, blev det påpeget at vi i midtjylland, trods mange indsatser og gode kompetencer halter bagefter på det interne samarbejde mellem aktørerne i regionen. Tiden er derfor moden til at samle kræfterne yderligere og sikre et fælles og stærkt økosystem for sundhedsinnovation i regionen. Region Midtjylland har derfor taget initiativ til at involvere de regionale parter på området. Hensigten er at invitere til stiftelsen af en fælles fond, hvori den nye ejerkreds kan sætte en retning for det videre arbejde, og være med til at sikre sammenhæng, samarbejde og kritisk masse i aktørernes indsats og ydelser. Herunder en genforhandling af MTIC s rolle (se bilag om MTIC). Sammen med Aarhus Universitet, VIA University College, og regionen selv, er kommunerne (og det nære sundhedsvæsen) helt centrale aktører i økosystemet for sundhedsinnovation. Målet er at styrke den tredobbelte bundlinje; forbedret sundhed, forbedret sundhedsøkonomi og øget vækstpotentiale for klyngens virksomheder. Der har allerede været positiv dialog med flere kommuner, og for at sikre en hurtig proces vil Regionen udsende en invitation 1.juni (se udkast i bilag) til samtlige kommuner om at indgå i en ny fælles fond. Tilsagn inden 1.juli er nødvendig for at være med fra start. Invitationen har ikke form at et færdigt ydelseskatalog, men er netop en invitation til at være med til at præge det fremtidige samarbejde. Efter sommerferien vil ejerkredsen holde et møde for at konkretisere visionen for samarbejdet, udarbejde strategi og handleplaner, og nedsætte en egentlig bestyrelse for fonden, bestående af repræsentanter fra kommuner, region, uddannelse og forskning, samt virksomheder. Aarhus Universitet og Region Midtjylland bidrager med 2 mio. kr. årligt, og for kommunerne foreslås et bidrag på 2 kr. pr. indbygger pr. år. Det er regionens holdning at kun ved at have et fælles ejerskab til fonden og strategien, kan vi opnå det stærke samarbejde som er en forudsætning for at vi kan styrke det midtjyske økosystem for sundhedsinnovation.

15 En stærk sundhedsklynge gennem et tæt samarbejde! Vi har i midtjylland gode muligheder for at skabe en stærk sundhedsklynge. Vi har en række forskningsmæssige styrkepositioner inden for blandt andet sundhedsforskning, it, naturvidenskab og bioteknologi, og hertil en kompetent kommunal sektor og hospitalssektor. Samtidig er vi langt med at udvikle et værdiskabende og respektfuldt samarbejde mellem parterne på sundhedsområdet. Tiden er derfor moden til at samle kræfterne yderligere og sikre et fælles og stærkt økosystem som styrker sundhedsinnovationen i regionen. Vækstforum har på baggrund af den seneste evaluering af MedTech Innovation Center (MTIC) taget initiativ til at involvere de regionale parter på området. Evalueringen anbefaler, at der skal etableres et stærkere ejerskab til sundhedsklyngens udvikling, og der stiftes en fælles ejerkreds til at udvikle økosystemet for sundhedsinnovation. Ejerkredsen skal sætte en retning for det videre arbejde, og være med til at sikre sammenhæng, samarbejde og kritisk masse i aktørernes indsats og ydelser. Et sammenhængende og integreret økosystem er forudsætningen for at vi kan realisere de ønskede effekter på den tredobbelte bundlinje; forbedret sundhed, forbedret sundhedsøkonomi og øget vækstpotentiale for klyngens virksomheder. Det midtjyske økosystem er ungt sammenlignet med andre centre for sundhedsinnovation rundt om i verden, og vi har ikke store virksomheder, der kan fungere som dynamo for udviklingen på området. Derfor har vi brug for at etablere en fælles platform og et miljø, hvor de forskellige parter kan mødes, og arbejde ud fra en fælles vision i bestræbelserne på at styrke innovationen og samlet indgå i samarbejder med andre sundhedsklynger både nationalt og internationalt. Ejerkredsen skal som det første udvikle en fælles vision og fælles mål som alle aktører har et ansvar for bliver realiseret.

16 Centrale områder Den kommende fond skal have fokus på en række vigtige områder. Herunder er de væsentligste kort beskrevet: Styrke samarbejdet blandt aktørerne inden for sundhedsklyngen Der skal skabes et fælles forum for dialog og koordinering, hvor der kan udarbejdes en fælles strategi for samarbejdet. Strategien skal være med til at prioritere indsatsen og skabe en fælles profil for den midtjyske satsning på sundhedsinnovation. Fremme offentlig privat innovation Arbejde strategisk videre med en udvikling af offentlig og privat innovation, således at området i højere grad bliver professionaliseret, og der sker en kapitalisering af potentialet både til gavn for erhvervsudviklingen og sundhedssektoren. Forskning, der rummer et forretningspotentiale, er en vigtig kilde til nye produkter, services og virksomheder på området. Et tættere samarbejde og dialog mellem vidensinstitutionerne og kommuner, hospitaler og private virksomheder på den anden side skal derfor etableres for at forskningens samfundsmæssige værdiskabelse kan optimeres. Samarbejde om Intelligent offentligt udbud på sundhedsområdet. Forretningskritiske kompetencer og kapitalbehov Erhvervssiden skal sikres nemmere og bedre muligheder for samarbejde og udvikling med det offentlige og forskning, så der skabes accelererede og optimerede udviklingsforløb. Virksomhederne skal desuden sikres adgang til kompetencer og elite programmer, der kan udvikle deres forretningskritiske kompetencer. Udvikling af produkter og services inden for sundhedsområdet er kapitaltungt. Derfor skal der arbejdes på at få tiltrukket flere investorer til klyngen. Et fokus på at tiltrække risikovillig kapital og udvikling af modeller for anskaffelse af finansiering er af fælles interesse. Fælles aktiviteter for at skabe synlighed og skaffe eksterne midler Det tættere og forpligtende samarbejde skal give fælles markedsføring og branding af området nationalt og internationalt. En større tydelighed omkring de fælles ambitioner vil give større gennemslagskraft, styrke tiltrækningen af kompetencer og lette

17 koordineringen af ansøgninger til nationale og internationale programmer og fælles ansøgninger under fx Horizon 2020.

18 Aftaledokument: Denne aftale er baseret på en fælles forståelse af værdien af et tættere samarbejde og skabelsen af et stærkt økosystem inden for sundhedsinnovation i midtjylland. Aftalens parter er enige om at et stærkt økosystem inden for sundhedsinnovation går gennem et forbedret samspil mellem sundhedsfaglige kompetencer, forskning og virksomheder. Et sammenhængende og integreret økosystem er forudsætningen for at vi kan realisere de ønskede effekter på den tredobbelte bundlinje; forbedret sundhed, forbedret sundhedsøkonomi og øget vækstpotentiale for sektorens virksomheder. Parterne i denne aftale foreslår desuden at der dannes en ny fond, der kan danne udgangspunkt for samarbejdet, og der i dette regi skabes en fælles vision og strategi for det videre arbejde. Den årlige grundfinansiering af fondens aktiviteter består af 2 mio. kr. fra Region Midtjylland, 2 mio. kr. fra Aarhus Universitet, XX fra VIA, og 2 kroner pr. indbygger fra de deltagende kommuner. Dato: Navn: Organisation:

19 MTIC skaber intelligente koblinger

20 Teamet hos MTIC Bettina Balslev Sørensen Susanne Svendsen Project Manager Mette Herlev Communication Manager Sara Rose Newell Project Manager Trine Winterø CEO Project Manager Gitte Kjeldsen Project Manager Majbritt Aagaard Project Manager Klaus Veng Project Manager Jesper Piculell Project Manager Susanne Munkholt Jensen Office Manager

21 360 med MTIC De behov, spørgsmål og emner, som virksomhederne søger svar på er altid forskellige, men vi starter altid vores samarbejde med dem ét sted der hvor virksomheden selv mener, at de har brug for det. Sammen med virksomheden går vi 360 grader rundt om idéen og sørger for, at alle faner bliver vendt. På den måde sikrer vi den bedste og hurtigste vej til det kommercielle marked for virksomheden uden alt for mange uforudsete forhindringer. Idé Marked/ distribution/salg Business plan IPR Vi går tæt på virksomhedens idé, får afdækket historikken og ser på om idéen tager udgangspunkt i et reelt behov. Hvem er kunden, og hvem er slutbrugeren? Er der et reelt marked? Er der et internationalt kommercielt potentiale? Hvem er aftager, og hvordan kan salget gribes an? En forretningsplan er virksomhedens platform. Er der den rigtige forretningsplan, og hænger den sammen? Hvilke rettigheder ligger der omkring produktet? Det er vigtigt tidligt i processen at få klarhed over patentspørgsmål og andre rettigheder. Økonomi Regulatorisk Produkt Organisation Hvordan er økonomien i virksomheden? Er finansieringen på plads? Er der råderum til at arbejde med produktet og hænger den økonomiske tidsplan sammen? Er der taget højde for de regulatoriske problemstillinger? Skal der laves kliniske test og hvilke godkendelser skal være på plads? Er der allerede et kommercielt produkt i virksomheden eller står virksomheden overfor den første prototype? Er der den rigtige organisering i virksomheden? Er der de ressourcer, der skal til både i tid og kompetencer.

22 ORGANISATION PRODUKT KLINISK VIDEN REGULATORISK IDÉ Vi går tæt på virksomhedens idé, afdækker historikken og ser på det reelle behov bag idéen. MARKED/ DISTRIBUTION/ SALG FINANSIERING BUSINESS PLAN IPR

23 1 MTIC Kort fortalt MedTech Innovation Center (MTIC) blev etableret på opfordring fra bio- og medtech virksomhederne i Region Midtjylland i 2009, som en del af Region Midtjyllands erhvervssatsning Erhverv og Sundhed. Målet hos MTIC er at skabe vækst og sikre, at virksomhederne hurtigere og bedre får deres ideer realiseret og deres sundhedsteknologiske produkter på markedet nationalt og internationalt. Det hjælper vi dem med ved at give dem den rette, individuelle hjælp og sparring til deres kommercielle forretningskritiske udfordringer uanset hvor i processen de befinder sig. Et tæt samarbejde mellem MTIC og hospitalerne i Region Midtjylland sikrer desuden, at virksomhederne får adgang til den kliniske viden og det samarbejde, der skal til for, at få skabt de rigtige løsninger eller de rigtige produkter til sundhedsvæsenet. Produkter, der skaber forretning for virksomhederne, og som betyder bedre kvalitet og effektivitet på hospitalerne. 11 Vi er et stærkt team på 11, alle med en baggrund i den kommercielle verden. 0 Vi er en non-profit virksomhed, etableret med bevilling fra Vækstforum i Region Midtjylland og EUs strukturfonde Vores base er på Tueager i Aarhus N, men vi prioriterer at bevæge os ud af huset, regionalt, nationalt og internationalt. 300 Mere end 300 virksomheder har fået kommerciel sparring. 4 Vi har 4 medarbejdere, der arbejder på hospitalerne i Region Midtjylland som daglige brobyggere i innovationsarbejdet mellem klinikken og de private virksomheder projekter har modtaget et finansielt bidrag.

24 2 MTIC Set indefra Sammenfattende tilbyder MTIC ét af Europas mest ambitiøse og formentlig også mest værdifulde programmer for udvikling af unge, sundhedsteknologiske virksomheder IRIS GROUP Af Trine Winterø, CEO Sådan står der i den uvildige evaluering fra sommeren 2013 omkring MTICs arbejde, og det er vi ret stolte af. Vi ved, hvad vi har med at gøre, og vi ved, hvad der skal til for at hjælpe virksomhederne. Vi har prøvet meget og er altid parate til at tænke nyt. Men kun når det gavner udviklingen af interessante produkter dels i forhold til eksisterende markeder, dels i forhold til at adressere nye markeder. Og så holder vi stædigt fast i, at eksperthjælp indenfor lige præcis det område, som produktet handler om, er nødvendig. Ellers sker udviklingen ikke godt nok eller hurtig nok. Kompetencer og kapital er og bliver to af de væsentligste parametre for at hjælpe nye og eksisterende virksomheder med at tjene flere penge. Det tager tid at blive anerkendt som en seriøs spiller på dette område i Danmark, men det er MTIC blevet efter at have været i gang i fem år og meget har flyttet sig på relativt kort tid fra en bar mark i Aarhus. Den sundhedsteknologiske klynge Den virksomhed i klyngen som MTIC har hjulpet mest undervejs er nu blevet delvist solgt og aktionærerne og founderne har fået penge ud. Det er lige præcis det, der skal til for virksomhederne, for at vi reelt kan tale om en succesfuld klynge. I Danmark er der kommet fokus på klynger, og hvad klynger kan bidrage til hvad de rigtige kompetencer og den rigtige infrastruktur betyder for at sikre mulighederne for vækst. MTIC går også aktivt ind i dette arbejde nationalt. Nationale Innovationsnetæværk Fra sommeren 2014 er vi med i to landsdækkende innovationsnetværk MedTech Innovation sammen

25 3 med København og Aalborg. Og Innovationsnetværket for Sundheds- og Velfærdsteknologi der ledes af Welfare Tech i Odense. Målt på vores evne til at hjælpe Vigtigst af alt er dog, at virksomhederne og hospitalerne er rigtig glade for samarbejdet med os. Det er faktisk det bedste fordi vi ved, vi bidrager med værdi. Så der bliver udviklet globalt interessante produkter til sundhedssektoren. Ligesom en virksomhed og dens produkter bliver målt på sin relevans ud fra evnen til at tjene penge, bliver MTIC målt på vores evne til at hjælpe virksomhederne med at tjene penge og vores evne til at hjælpe hospitalerne med innovation. Det gør vi, og det er vi gode til. Og det har vi tænkt os at blive ved med.

26 A4

27 Rhinix Fra prototype til klinisk test 5 Rhinix er en ny virksomhed, stiftet af den medicinstuderende Peter S. Kenney. Peter har udviklet et nasalfilter til mennesker med høfeber. Takket være en målrettet udviklingsindsats de sidste 2 år er virksomheden allerede der, hvor de kliniske afprøvninger er gennemført og der er sendt ansøgning til FDA i USA om markedsføringstilladelse. At Peters arbejde har internationalt potentiale blev også tydelig da Rhinix i december 2013 blev valgt som én af de otte bedste Life Science virksomheder ved finalen i European Venture Contest ud af i alt 800 lovende virksomheder inden for Life Science, ICT og Cleantech. MTIC har arbejdet med Rhinix og Peter siden 2011 og har haft rollen, som den eksterne sparringspartner i hans meget målrettede arbejde lige fra udvikling af protype til godkendt klinisk test. MTIC vil fremadrettet bidrage i Rhinixs kommercialisering af nasalfilteret. Som en stand-in bestyrelse MTIC har givet værdifuld sparring på en række relevante områder (udvikling, regulatory affairs, IPR), og de har hjulpet mig, når der har været behov for det. Der er højt til loftet hos MTIC, og det er tydeligt at mærke, at det er en gruppe erfarne mennesker, der komplementerer hinanden godt i forhold til deres respektive spidskompetencer. Samtidig har organisationen som helhed et stort netværk, som de formår at inddrage, når det er relevant. Særligt når det gælder de unikke udfordringer, der omhandler medicoteknisk innovation, har jeg i flere sammenhænge anset MTIC, som en stand-in bestyrelse, der har givet skarpe råd med på vejen. Peter S. Kenney, Founder af Rhinix

28 6 DNA Diagnostic Diagnosticering af leukæmi HemaVision er et diagnostisk test kit til hurtig og nøjagtig bestemmelse af de forskellige typer af leukæmi (blodkræft), hvilket kan sikre en hurtigere og mere korrekt behandling af de mere akutte former for leukæmi. Det har været afgørende for os at få indsigt i, hvorledes vores produkt passer ind på det tyske marked, hvem er kunderne, hvem er konkurrenterne, og hvorledes kan vi så positionere os på markedet? MTIC skabte kontakt til det tyske life science konsulenthus, Novumed, som har løst opgaven yderst professionelt. Med en grundig briefing fra DNA Diagnostic, gennemførte Novumed interviews af tyske key opinion leaders og brancheeksperter og har på denne baggrund udarbejdet en kortlægning af det potentielle marked og mulige konkurrenter. Novumeds analyse modeller har skabt det overblik over styrker og svagheder samt muligheder, som Hemavision har på det tyske marked for in-vitro diagnostiske test. Det har givet os mulighed for at tage de rigtige beslutninger i forhold til produkttilpasning og market entry. Mogens Sønderup, CEO, DNA Diagnostic

29 Nordisk Røntgen Teknik Succesfulde udviklingsprojekter Nordisk Røntgen Teknik (NRT) har succes med nye niche produkter og en ny international afsætningsstrategi. Det er et stort spring for enhver virksomhed at bevæge sig fra at være OEM-leverandør til at udvikle egne produkter og implementere en international afsætningsstrategi. Specielt når man rent faktisk skal sælge til sundhedsvæsenet og dermed er afhængig af lange udviklingstider, store dokumentationskrav, udbudsregler og meget andet. Strategiudviklingsproces MTIC har arbejdet med ledelsen i NRT i flere år for at gennemføre denne strategiudviklingsproces, som dels omfattede en re-positionering af virksomhedens røntgensystem ADORA, dels et øget fokus på produktudvikling og strategisk markedsføring. 7 Succesen med de nyudviklede produkter lader til endelig at være slået igennem i NRTs regnskab og har sikret en 40% øget bruttofortjeneste i 2012/2013 i forhold til 2011/2012. Virksomheden fik et overskud før skat på godt 5 millioner kroner i 2012/2013, hvilket repræsenterer en markant vækst i forhold til kroner i 2011/2012. Det forbedrede resultat skyldes primært en markant vækst i omsætningen som følge af selskabets succes med færdiggjorte udviklingsprojekter samt på at professionalisere den internationale afsætning. Mogens Ravn, CEO, Nordisk Røntgen Teknik

30 8

31 APPlab Udvikling af apps til klinikere og patienter MTIC og Aarhus Universitetshospital (AUH) har med etableringen af APPlab sat fokus på udvikling af apps til brug i sundhedsvæsenet, og dermed gjort det muligt for klinikere på hospitalet at få afprøvet deres ideer til apps. 9 Hos APPlab kan klinikerne få deres idé vurderet og få hjælp til evt. udvikling af en tidlig prototype. En prototype, som gerne skulle hjælpe med at gøre idéen endnu mere konkret og præcis, og som samtidig gør det muligt, på et tidligt tidspunkt, at vurdere fordele og ulemper ved brug af app en i praksis i klinikken. Ekspertise og unge studerende Det kræver en del ekspertise at udvikle veldesignede og funktionelle apps. Derfor er APPlab også etableret i et samarbejde med en lang række eksperter inden for software, design og produktudvikling. I første omgang er der ansat fire studerende til at indsamle og tage imod de mange ideer fra klinikerne, hvorefter de benytter APPlab faciliteterne til at udvikle og teste de indkomne ideer. Klaus Veng fra MTIC sikrer fremdriften og den løbende, nødvendige kontakt med de eksterne partnere og eksperter, så der altid er de rette kompetencer at trække på til udviklingen af ideerne. Partnere i projektet: AUH, VIA University College i Horsens, Incuba, Trifork, Redia, MobilePeople, Cetrea, Center for E-læring, Region Midt IT Udvikling og MTIC.

32 10 Sengegavl Med let og hurtig adgang til patientens hoved Ideen til sengegavlen fik Lars Chr. Nydam gennem sit daglige arbejde som portør ved Hoved-Neuro-Centret, Aarhus Universitetshospital (AUH). Lars oplevede ofte i forbindelse med f.eks. transport af traumepatienter, besværligheder med alt det udstyr, som ofte er monteret på sengene. Specielt i akut situationer, hvor det er vigtigt at der hurtigt kan etableres adgang til patientens hoved. Den sengegavl, Lars har designet er derfor baseret på egne praktiske erfaringer som portør. Den åbnes på midten og giver netop mulighed for nem og hurtig adgang til patientens hoved. Derudover er der på begge sider af sengegavlen påsat specialudviklede stativer, som gør det let at montere medicinsk udstyr (drop poser, måleapparatur mv.), der ikke hindrer adgangen til patienten, og som netop ikke skal afmonteres i forbindelse med patienttransport. Sikker vej gennem en jungle af regler Klaus Veng fra MTIC guidede mig sikkert gennem junglen af regler og bestemmelser i forhold til mine rettigheder og godkendelse af min opfindelse, og så har hans viden omkring sygepleje været af stor værdi for selve produktudviklingen, da han både kunne se konsekvenserne ved produktets funktion og bidrage med konstruktiv kritik. Lars Chr. Nydam, Portør og Iværksætter Partnere i projektet: Prototypen blev udviklet i samarbejde mellem K.R. Hospitalsudstyr, Balle Innovation og Hoved-Neuro-Centret V/Lars Nydam på Aarhus Universitetshospital (AUH) og MTIC.

33 11

34 12 Anysense Fra papirblanketter til mobil registrering Virksomheden ITExpress har udviklet en ny mobil dokumentationsløsning, som skal afløse papir og blyant i forbindelse med registreringer af data omkring patientforløb og arbejdsgange på Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital (AUH). Målet er at teste kvalitetsforbedringer og omkostningsbesparelser ved at konvertere papirblanketter til elektronisk registrering via f.eks. smartphones og tablets målet er naturligvis at øge effektiviteten og skabe bedre kvalitet. Test på flere områder Anysense er et produkt med mange funktioner og muligheder, oprindelig udviklet af ITExpress til landbruget. I testperioden har der derfor været fokus på at afprøve Anysense på flere områder, for at se, hvor og hvordan Anysense tilfører værdi for medarbejderne på hospitalerne. Helt konkret afprøves den nye elektroniske registreringsløsning på tre områder: Kost-væske skemaer (hvad patienterne indtager i løbet af dagen), sengevask samt videomanualer af, hvordan man samler og monterer medicinsk udstyr. Et side-step Projektet på Hospitalsenheden Horsens har givet os muligheden for at side steppe ind i sundheds-it branchen med vores patentanmeldte mobile dokumentations løsning, Anysense. Gennem samarbejdet med MTIC, Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital har vi opnået værdifuld domæneviden fra sundhedssektoren og dokumentation for en positiv business-case for vores produkt, og dermed et fantastisk godt afsæt for at udvikle vores forretning i dette nye markedssegment. Leif Møller indehaver af ITExpress APPlab (læs mere side ni) medvirker i projektet i forhold til at udvikle flere af de apps, som udgør brugerfladen på Anysense platformen. Partnere i projektet: Hospitalsenheden Horsens, Aarhus Universitetshospital (AUH), APPlab, ITExpress og MTIC.

35 ZenXit En ny og bedre hospitalsmadras Med ZenXit betræder vi dagligt nye stier inden for sundhedsområdet, og MTIC har i vores hospitalsmadrasprojekt været en god støtte, som vi har kunnet spille bold op mod, og som samtidig har fungeret som et effektivt kontaktformidlende organ. Jens Suhr Bay, Business Manager, ZenXit 13 Formålet med projektet er at udvikle og teste en ny type hospitalsmadras med bedre komfort, trykfordelende egenskaber og i kraft af kernematerialets struktur med bakteriehæmmende egenskaber, potentielt at forbedre hygiejnen. Projektet tager afsæt i råmaterialet ZenXit, som er en ny type polstermateriale, udviklet af Gabriel i samarbejde med en japansk partner. MTIC har været bindeleddet mellem hospitalerne og Gabriel og har givet sparring både i forhold til det praktiske samarbejde med sundhedsvæsenet (der er et nyt brancheområde for Gabriel), men også regulatorisk sparring omkring CE mærkning af medicinsk udstyr. Partnere i projektet: Gabriel, Zibo, Copenhagen Living Lab, Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital (AUH) og MTIC. Projektet har modtaget kr. 2, 5 mio fra Fornyelsesfonden til markedsmodning.

36 14 Horsens på forkant Et sundheds hotspot for borgerne på tværs af praktiserende læger, hospital og kommune Horsens på Forkant med Sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt med fokus på fremtidens behandling af og kommunikation med kronisk syge borgere i Horsens Kommune. Projektet skal føre til udviklingen af næste generation af telemedicinske løsninger i kraft af Sundheds-hotspottet, der er udviklet med udgangspunkt i brugernes behov. Målet er at fremme samarbejdet mellem praktiserende læger, hospital og kommune og ikke mindst at forbedre borgernes muligheder for at være herre over egen sygdom. Kræver tæt samarbejde Vi er ret ambitiøse. Vi arbejder både med patientperspektivet (patient empowerment), organisationsudvikling, udvikling af en tværsektoriel teknologisk medicinsk løsning og endelig er det et forskningsprojekt. Det kræver et meget tæt samarbejde både i sundhedstrekanten og mellem de offentlige og private aktører. Lige nu arbejder hospital og kommune sammen, som om man er i samme organisation, og det er nødvendigt, hvis vi skal komme i mål. Konsortiet af private virksomheder er ligeledes afgørende for successen, derfor er de valgt ud fra, at de skal kunne supplere hinanden. Men også her er der brug for stor tillid til hinanden og man skal være villig til at gå på kompromis og tage risici. Gitte Kjeldsen, Project Manager, MTIC Projektet er et typisk eksempel på, hvordan MTIC arbejder på hospitalerne. Gitte har bidraget med udvikling af projektet i samarbejde med kommune, hospital og virksomheder. Herefter blev der ansat en egentlig projektleder til projektet. Nu er Gittes rolle i projektorganisationen at sidde med i forretningsudvalg, teknologi- og udviklingsgruppen, samt at bringe læring herfra ind i nye innovationsprojekter, som for eksempel Fælles Servicecenter, der anvender Horsens på forkant med sundhed som en case. Alt sammen for at bidrage til virksomhedernes mulighed for vækst.

37 15

38 16 MTIC Masterclass Det handler om netværk og viden, både for os selv og vores deltagere MTIC masterclass er blevet en fast del af MTICs arrangementer. Emnerne bestemmer vi, når vi gennem vores arbejde med virksomhederne opdager fælles udfordringer på tværs og hvor vi ved, at ved at lære af de rigtige kompetencer og specialister, kan det læres én gang for alle. Målet med MTICs masterclasses er, at virksomhederne selv bliver i stand til at stille de rigtige spørgsmål undervejs i en produktudviklings-, salgs- eller markedsføringsproces. Og selvfølgelig også når der skal hentes kapital eller andet der er forretningskritisk for virksomheden. Men masterclasses kan også blot være til inspiration. En entrepreneur, som kommer og fortæller sin historie, en ny udviklingstendens, noget grundlæggende om det regulatoriske eller andet, som vi synes virksomhederne kan bruge i deres forretningsudvikling. Get Your International Business Case Right Vi har i efteråret/vinteren 2013/2014 for eksempel afholdt flere Masterclasses, under fællesoverskriften Get Your International Business Case Right. Vi oplevede, at mange virksomheder, kunne have gavn af at gribe dette mere professionelt og struktureret an så de ikke fik alle de ubehagelige overraskelser, når produktet var færdigudviklet, prisen var fastsat og markedsføringsmaterialet trykt! Så de fik lavet den rigtige strategi for reimbursement både for det europæiske og det amerikanske marked i starten af produktudviklingsprocessen og ikke først, når produktet var færdigt. Evidence-based Healthcare Design Evidence-based Healthcare Design er en relativ ny disciplin og omfatter en måde at påvise og klinisk dokumentere, hvordan de fysiske omgivelser påvirker menneskeligt velvære. Udgangspunktet er, at de rette omgivelser indretning, arkitektur, dagslysets kvalitet, rummets stemning, farver, lys og muligheden for at være privat og tryg tilsammen kan understøtte patientens helingsproces. Og samtidig skabe et godt arbejdsklima for sundhedspersonalet.

39 17 Vi har brug for at styrke både netværket og kompetencerne inden for health care i Regionen. Så MTICs masterclasses er super relevante, og de har bragt ny viden og inspiration til os i Tytex A/S. Anne-Mette N. Scherfig, VP-Business Development, Tytex I forbindelse med de nye sygehusbyggerier i Danmark bliver dette element jo ekstra interessant, fordi der er en mulighed for reelt at inkoorporere denne tankegang i byggerierne. Da vi i MTIC oplevede en stigende interesse blandt virksomhederne og klinikerne for dette område inviterede vi en af de internationalt set mest anerkendte kompetencer på området til Aarhus Dr. Roger Ulrich, grundlæggeren af Center for Health Systems & Design på Texas A&M University. Roger er professor i arkitektur og amerikaner, og for omkring 100 fremmødte klinikere og virksomhedsfolk fortalte han om sine forskningsresultater. Han kom også med konkrete og centrale evidensbaserede design anbefalinger til, hvad man bør tænke ind i forbindelse med nybyggeri/ombygninger eller, hvis man bare skal re-designe eksisterende behandlingsrum. For os var det super inspirerende at møde Roger Ulrich og høre om hele den solide forskning, der ligger bag Evidence Based Healthcare Design. Mange af tingene har vi arbejdet med under udviklingen af Chromalex. Det at natur virker beroligende på mennesker, uanset hvor vi kommer fra på kloden og også uafhængig af alder. Det nye, som er meget interessant for Chromalex er, at f.eks. landskab der bliver filmet ud af et vindue, virker kedeligt for den der ser og det, at der ikke sker forandringer i billedet faktisk skaber frustrationer. Det bekræfter det, som vi har arbejdet med i Chromalex, at produktet hele tiden er i forandring og bevægelse. Charlotte Prang, Creative Director, PlayScape

40 18 BioMedical Design lær at drive processen fra klinisk behov til et markedsrettet produkt Det er essensen af BioMedcial Design uddannelsen, der er inspireret af Stanford og udviklet af INNO-X Healthcare. Ingeniør, læge, fysiker, jordemoder er nogle af profilerne på det første hold, der allerede er godt i gang. De otte fellows startede året på skolebænken, hvorefter de tilbragte syv uger ude i klinikken for at observere og identificere reelle produktbehov hos sundhedspersonalet. Nu er holdet tilbage på skolebænken og skal med sparring og i samarbejde med erhvervslivet udvælge og udvikle prototyper på produkter til sundhedsvæsenet produkter med kommercielt potentiale. Hele uddannelsen er jo skræddersyet til produktion. Det er designet til forbrugerne og deres behov. Det er fedt at se med forskellige briller på samme behov og ikke nødvendigvis komme frem til samme konklusion Carsten Sommer, Ingeniør Observation og identificering er vigtige parametre i udviklingen af behovsdrevet innovation. Gøres dette arbejde rigtig fra start, undgår man fejl, og man spare tid og hastigheden er altid et kritisk punkt i udviklingen af produkter til sundhedsvæsenet. Partnere i projektet: INNO-X er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital (AUH), MTIC og private virksomheder/aktører. Samarbejde med erhvervslivet Der er lagt op til et tæt samarbejde med en række private og offentlige organisationer, når prototyperne skal udvikles også dette adskiller BioMedical Design fra andre efteruddannelser.

41 19 Vi har lavet et program, som vi mener matcher fremtidens behov for innovation i sundhedssektoren og som er rettet mod at skabe en pipeline af nye virksomheder og produkter. Sys Zoffmann Glud, der sammen med Martin Vesterby er projektleder hos INNO-X Healthcare

42 20 MÅLET ER VÆKST HOS DE VIRKSOMHEDER, DER SKABER PRODUKTER, SOM BETYDER BEDRE KVALITET OG EFFEKTIVITET I SUNDHEDSVÆSENET.

43 Samarbejde efter vores behov Vi startede samarbejdet med MTIC på en perfekt måde, grundet vi stod i en vigtig fase vedrørende et patent, og det viste sig at MTIC havde en viden, der kunne hjælpe os i den rigtige retning. Samarbejdet har også betydet at Timedico A/S har fået en unik mulighed for tilførsel af nye udviklingsmetoder som inddrager eksterne kompetencer vi ellers ikke ville have haft i virksomheden. Dette betyder en øget mulighed for eksponering ud over landets grænser med et mere moderne og tilpasset udtryk til internationale sygehuse. Tilskud og sparring sker på en enkel og direkte måde som er tilpasset vores dynamiske og meget travle forretning, hvor der ikke er plads til bureaukrati og lange sagsbehandlinger. Daniel Blak, CEO, Timedico A/S

44 MedTech Innovation Center Tueager Aarhus N Danmark T /

45 Regionshuset Aarhus Center for Telemedicin Sundhedsplanlægning Olof Palmes Allé 17 DK-8200 Aarhus N Tel Til hospitalsledelser og kommunale sundhedschefer i Region Midtjylland Etablering af en Fælles Supportfunktion - med særligt fokus på support til telemedicinsk sårvurdering I Region Midtjylland er der ønske om at etablere et Fælles Servicecenter med support og vejledning til de sundhedsfaglige medarbejdere på hospitaler og i kommuner, der anvender telemedicinske løsninger. Dato Lea Nørgaard Bek Side 1 Implementeringen af telemedicinsk sårvurdering er aktuelt i fuld gang, og der er derfor behov for, allerede nu, at kunne tilbyde en fælles support til dette konkrete projekt. Derfor foreslås det at etablere en Fælles Supportfunktion til telemedicinsk sårvurdering, som første led i etablering af et Fælles Servicecenter. Telemedicinsk sårvurdering Som en del af den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin skal telemedicinsk sårvurdering med fokus på diabetiske fodsår og venøse sår implementeres i perioden 1. september 2012 til 31. august Der er bevilliget 30 mill. kr. til projektet, hvoraf kr. er fordelt i klyngerne i Region Midtjylland, jf. Bilag 1. MedCom har den nationale projektledelse. Initiativet vedr. national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering har til formål, at: udbrede løsningen til alle kommuner og regioner frigøre tid effektivisere og forbedre kvaliteten af behandling og pleje af sår. Implementeringen af telemedicinsk sårvurdering sker i et samarbejde mellem hospital, kommune og almen praksis. Region Midtjyllands kommuner og hospitaler er forpligtet til at implementere telemedicinsk sårvurdering inden 31. august Fælles sårjournal: pleje.net Et centralt omdrejningspunkt i telemedicinsk sårvurdering er den fælles sårjournal, pleje.net, der anvendes af sundhedspersonalet på hospitalsafdelinger og i kommuner på tværs af sektorer. Pleje.net kan ligeledes anvendes af praktiserende læger, speciallæger og

46 fodterapeuter. Pleje.net bruges til at dokumentere behandlingen og som et fælles kommunikationsredskab behandlerne i mellem. Også borgeren kan via pleje.net kommunikere med eksempelvis den sårklinik, vedkommende er tilknyttet. Ved udbredelsen af telemedicinsk sårvurdering skal kommuner og regioner selv etablere teknisk support til de sundhedsfaglige medarbejdere, der skal anvende den telemedicinske løsning og den fælles sårjournal. Licenser til pleje.net er i projektperioden betalt for alle regioner og kommuner. Det gælder også praktiserende læger og andre relevante praksisydere (fodterapeuter). Licenserne gælder ind til 31. august Side 2 På nuværende tidspunkt er der, som et led i det nationale projekt, igangsat et tiltag for at sikre integration mellem de respektive EPJ-, EOJ- og praksissystemer. Hvornår arbejdet kan forventes færdigt, er uafklaret. Fælles Servicecenter til telemedicin et samarbejde mellem region og kommuner To kommuner, regionen og private virksomheder er gået sammen om at udvikle et Fælles Servicecenter, der skal fungere som en støttefunktion til en bred vifte af telemedicinske indsatser i region og kommuner. Projektet er et led i Region Midtjyllands satsning på innovation inden for velfærdsteknologi og samarbejde på tværs af sektorer. Projektet er støttet af Task Force i Region Midtjylland. Fælles Servicecenter skal bidrage til velfungerende og rentable telemedicinske behandlingsforløb på tværs af sektorer. Ønsket er, at man ved at samle aktiviteterne i et Fælles Servicecenter kan sikre en høj borgerservice og mere tid til kerneopgaven hos sundhedspersonalet. Med et Fælles Servicecenter får borgere og sundhedspersonale, involveret i telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger, én indgang til support, rådgivning og vejledning. Etableringen af et Fælles Servicecenter skal dække support til en bred vifte af telemedicinske og velfærdsteknologiske projekter. Telemedicinsk sårvurdering, der er i fokus i dette notat, vil kun udgøre en del af den samlede portefølje. Erfaringerne med den Fælles Supportfunktion til telemedicinsk sårvurdering vil løbende blive evalueret og danne grundlag for den fremtidige udvikling af funktionen. Den videre etablering af Fælles Servicecenter vil ske i tæt dialog mellem kommunerne og Region Midtjylland. Midlertidig etablering af en Fælles Supportfunktion Arbejdet med etablering af Fælles Servicecenter er i fuld gang og forventes at være færdigt i løbet af Medarbejdere, der arbejder

47 med telemedicinsk sårvurdering har imidlertid allerede nu behov for support til arbejdet. 9 kommuner har allerede taget telemedicinsk sårvurdering i brug og resten følger efter i løbet af 2014, jf. Bilag 2. Der er således behov for at løfte opgaven med fælles support til telemedicinsk sårvurdering allerede nu. Derfor foreslås det, at der etableres en Fælles Supportfunktion til telemedicinsk sårvurdering. Fælles Supportfunktion etableres i tilknytning til Center for Telemedicin, der i tæt samarbejde med de lokale implementeringsgrupper understøtter implementering af telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland. Fælles Supportfunktion etableres som en projektorganisation, med Sundhedsstyregruppen som ansvarlig styregruppe og den nuværende netværksgruppe for telemedicinsk sårvurdering som brugergruppe. Netværksgruppen består af tovholdere og nøglepersoner fra alle hospitalsenheder og kommuner. Formålet med brugergruppen er at følge den løbende erfaringsopsamling, og analysere behovet for nye supportopgaver og løsninger. Gruppen afrapporterer til styregruppen. Side 3 Sideløbende med etableringen af en projektorganisation omkring Fælles Supportfunktion til telemedicinsk sårvurdering vil arbejdet med at beskrive og sikre den fremadrettede drift af et Fælles Servicecenter fortsætte. Når implementeringsprojektet afsluttes september 2015, vil den Fælles Supportfunktion for telemedicinsk sårvurdering overgå til drift, som en del af Fælles Servicecenter. Finansiering og ressourcer Finansiering af den Fælles Supportfunktion til telemedicinsk sårvurdering foreslås delt mellem region og kommuner frem til afslutningen af projektet, hvorefter den fælles support til telemedicinsk sårvurdering forventes at blive integreret i Fælles Servicecenter. Udgifterne til Fælles Servicecenter vil afhænge af hvor mange telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger centret skal servicere. Som et led i etableringen af Fælles Supportfunktion, er der af Task Force i Region Midtjylland bevilliget kr. til opstart af den specifikke supportfunktion i forhold til telemedicinsk sårvurdering. Til at dække udgifter til husleje, udstyr (pc, telefoner), kørsel og løn til to medarbejdere estimeres en udgift på ca kr., som foreslås delt mellem region og kommuner. Kommunernes andel af driftsudgifter til Fælles Supportfunktion til telemedicinsk sårvurdering vil således andrage ca kr. pr. indbygger. Ved at etablere en Fælles Supportfunktion forudses en ikke uvæsentlig besparelse i tid vedr. ikke-sundhedsfaglige opgaver i både region og kommuner. De opgaver, der ønskes løst af Fælles Supportfunktionen, er i stort omgang hidtil udført af sundhedspersonalet ved siden af kerneopgaven.

48 Beskrivelse af Fælles Supportfunktion til telemedicinsk sårvurdering Det aktuelle behov for fælles support til telemedicinsk sårvurdering er kortlagt gennem en række interviews, møder og workshop med sundhedspersonale og ledere fra hospitaler og kommuner. Deltagerne er fremkommet med eksempler på en række konkrete opgaver, som den Fælles Supportfunktion til telemedicinsk sårvurdering med fordel kan løse. Nedenstående er eksempler på opgaver, der er nævnt af deltagerne. Brugergruppen vil sikre den løbende erfaringsopsamling og fokus på at funktionen udvikles mhp. at kunne honorere de fremtidige behov for support og rådgivning. Hver kommune og hospitalsenhed kan indgå aftaler om, hvilke opgaver den fælles supportfunktion skal varetage for dem. Side 4 Opgaverne kan opdeles i 5 hovedkategorier: 1. Teknisk support ifm. brugen af pleje.net o Teknisk support til pleje.net o Teknisk support til elektronisk udstyr, herunder: Sår-billeder (hvordan tages det gode billede, uploading af sår-billede mv.) Support ifm. kamera (overførsel af billeder) Problemer med netforbindelse Problemer med simkort Support til Pleje.net (fx brugeroprettelse, adgangskoder) Opsætning af mobiltelefoner/app Kontakt til kommunale / regionale IT-afdelinger, hvis der modtages spørgsmål, der ellers varetages af IT-afdelingerne o Support til borgere i forhold til anvendelse af pleje.net og eventuel selvbehandling, herunder: At stille spørgsmål til sundhedspersonalet via pleje.net At uploade billeder til pleje.net o Opdatering af vejledninger til pleje.net Det gode foto Det gode notat Vejledning til brug af mobil i forbindelse med sårbehandling 2. Oplæring i anvendelse af pleje.net (evt. som udgående funktion) o Oplæring i den tekniske anvendelse af pleje.net til sundhedspersoner: Sidemandsoplæring Telefonrådgivning Mail-korrespondance Kursus 3. Kvalitetssikring o Statistik På baggrund af henvendelser og spørgsmål fra brugerne

49 Tilbagemeldinger vedr. det tekniske udstyr o Opfølgning på: Indkomne notater Indkomne sår-billeder (billedkvalitet) Manglende data/billeder Oprydning i databasen o Opmåling af sår 4. Brugeradministration o Oprettelse af nye brugere o Ajourføring og opdatering af bruger-registret 5. Erfaringsopsamling o Erfaringsopsamling på både tekniske og kliniske arbejdsgange o Opsamling af kliniske data og vidensdeling o Samarbejde med den private udbyder ift. Udviklingstiltag Tilpasning til nyt teknisk udstyr Tekniske problemstillinger (fx opdateringer af styresystemer). Side 5

50 Telemedicinsk vurdering af sår: Projektmidler og medfinansiering Projektøkonomi I rammebudgettet for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering på i alt 30 mill. kr., er der afsat 6,3 mill. kr. til understøttelse af de lokale projekter. Projektmidlerne fordeles til regionerne iht. fordelingsnøglen for bloktilskud vedrørende sundhed som er fastlagt i økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner Fordeling af projektmidler i Region Midt Af de samlede midler til det nationale projekt modtager Region Midtjylland i alt kr., heraf kr. til kompetenceudvikling og kr. til implementering. Forventningen er, at de økonomiske ressourcer primært vil blive anvendt i de lokale implementeringsgrupper i klyngerne. Fordelingsoversigt fra MedCom Midlerne til kompetenceudvikling og implementering fordeles til de 5 klynger i Region Midtjylland efter befolkningstal, da de nationale anbefalinger lægger op til, at der skal være et bestemt forhold mellem antal borgere og antallet af sårsygeplejersker. Fordelingen af 1,2 mio. kr. efter den model bliver som følger (pct. af befolkningen i RM): Randers (17,50%) = kr. Horsens (16,57%) = kr. Aarhus (25,39%) = kr. Midt (18,18%) = kr.

51 Telemedicinsk vurdering af sår: Projektmidler og medfinansiering Vest (22,36) = kr. Det resterende beløb på kr. vil blive anvendt til planlægning og gennemførelse af regionale uddannelsesaktiviteter, samt regional implementeringsstøtte. Herudover er Region Midt bevilliget kr. til undervisning i Pleje.net. Der tilbydes på dette grundlag ét gratis halvdags-kursus pr. kommune (for op til 20 deltagere). Kommunal og regional medfinansiering Implementeringen af telemedicinsk sårvurdering fordrer kommunal og regional medfinansiering. Nedenfor er angivet en liste over de omkostninger (direkte og indirekte udgifter) som kommuner og hospitaler bl.a. forventes at skulle finansiere: Indkøb af teknisk udstyr (mobiltelefoner, tablets, PC) Licenser (til Pleje.net er dækket frem til ) og abonnementer E-læring (projektversion 2 og 3) Support (til Pleje.net) 1. level Lokal systemopdatering og snitflader Allokering af medarbejdere Implementeringsaktiviteter Uddannelsesaktiviteter og kurser, samt lokale kompetenceudviklingsaktiviteter (udover de centralt finansierede kurser i Pleje.net). Mødeaktivitet. Udbetaling af projektmidlerne Der er udarbejdet 2 blanketter der skal anvendes ved udbetaling af projektmidler til hospitaler og kommuner i Region Midtjylland. Overførelsesblanket (udfyldes af hospitaler i Region Midtjylland) til projektmidler vedr. telemedicinsk vurdering af sår Fakturablanket (udfyldes af kommuner i Region Midtjylland) til projektmidler vedr. telemedicinsk vurdering af sår. Udbetalingen sker fra Center for Telemedicin i Region Midtjylland. Hvis der er spørgsmål til udbetalingen kan de rettes til konsulent Lea Nørgaard Bek, Center for Telemedicin,

52 Implementering i kommuner 5 hospitalsenheder 19 kommuner 850 praktiserende læger Medio Efterår Center for Telemedicin, Medio 2014

53 BILAG Skriftlig orientering fra KOSU til kd.net den a) Orientering om sundhedsaftale arbejdet I foråret 2014 har der på det administrative og det politiske niveau arbejdet intensivt med udformningen af en ny sundhedsaftale. Det er hensigten, at den kommende sundhedsaftale skal være mere politisk relevant end de foregående. På et møde mellem Sundhedskoordinationsudvalget og bl.a. udvalgsformænd fra social- og sundhedsudvalgene i de 19 midtjyske kommuner den 28. April drøftede man ud fra overskriften Mere sundhed i det nære sundhedsvæsen på borgernes præmisser følgende visioner: Et sundhedsvæsen på borgernes præmisser Sundhedsløsninger tæt på borgeren Lighed i sundhed Drøftelserne var konstruktive og gav anledning til god politisk drøftelse. På baggrund af drøftelserne har administrationen sendt et revideret visionspapir for sundhedsaftalen til drøftelse i de politiske udvalg i kommunerne i maj måned. Input fra kommunerne vil blive indarbejdet i den endelige politiske sundhedsaftale, der forventes at kunne sendes til formel høring hos bl.a. kommunerne, regionen og PLO primo september Den endelige sundhedsaftale skal indsendes til godkendelse hos Sundhedsstyrelsen 31. januar Bilag: Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen et debatoplæg (Udsendt til bl.a. kommunerne den 1. maj 2014) b) Status på praksisplanen Arbejdet med den lokale praksisplan i Region Midtjylland er opdelt i to steps. En første version, der primært har fokus på lægedækningen. Den første version skulle i henhold til Sundhedsstyrelsens udmelding have været indsendt den 1. maj, men Praksisplanudvalget har i et brev til Sundhedsstyrelsen den 1. maj anmodet om, at Praksisplanudvalgets anbefalinger til en 1. version fremsendes ultimo juni Anmodningen fremsendes, da det er vurderingen, at man ikke ville kunne nå et tilfredsstillende resultat, såfremt man skulle overholde deadline den 1. maj Fra sensommeren 2014 og frem til medio 2015 vil Praksisplanudvalget arbejde videre med praksisplanens øvrige områder herunder hvordan praksis i fremtiden skal under- 1

54 støtte det nære sundhedsvæsen ude i kommuner således, at en endelig version af praksisplanen kan behandles politisk medio c) Udarbejdelse af et rammepapir for psykiatriindsatsen i kommunerne (KKR målsætning 4) Det psykiatriske område har gennem de sidste år oplevet et stadigt stigende politisk fokus. På nationalt har det bl.a. betydet nedsættelse af regeringens psykiatriudvalg ud fra vis anbefalinger, regeringen i foråret 2014 forventes at komme med en større handleplan for psykiatrien. Lokalt har KKR som den fjerde sundhedsmålsætning sat bedre sammenhæng indenfor voksenpsykiatrien på dagsorden. På administrativt niveau er der udarbejdet et kommissorium for en arbejdsgruppe, der skal lave et rammepapir for den fremtidige psykiatriske indsats i de 19 midtjyske kommuner. Papiret er inspireret af et lignende papir, som kommunerne i Region Hovedstaden har udarbejdet. Arbejdsgruppen bliver bredt sammensat af repræsentanter fra DASSOS, KOSU, regionen og PLO. 2

55 Rammeaftale 2015 Styringsaftale 2015 De 19 kommuner i den midtjyske region og Region Midtjylland

56 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 3 Kapitel 2. Tilbud omfattet af styringsaftalen... 4 Kapitel 3. Udviklingen i taksterne... 5 Kapitel 4. Prisstrukturen for de omfattede tilbud Principper for takstfastsættelse Indhold af taksterne Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale... 8 Kapitel 5. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser Procedurer for justering af rammeaftalen Tilpasninger og ændringer i kapaciteten Udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner Ny koordinationsstruktur Kapitel 6. Frister for afregning for brug af tilbud Betalingsaftale Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig Afregningsproceduren Opsigelsesvarsel Kapitel 7. Kommunale overtagelser af regionale tilbud Bilag 1. Tilbudsviften oversigt over alle tilbud omfattet af rammeaftalen inklusiv takster og nøgleoplysninger (november 2014) Bilag 2. Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller Bilag 3. Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel Bilag 4. Oversigt over antal pladser omfattet af rammeaftalen, fordelt på målgruppe og driftsherre (november 2014) Bilag kan findes på Sekretariat for rammeaftalers hjemmeside: (www.rammeaftale.midtjylland.dk) samt på kommunernes og region Midtjyllands hjemmesider, hvor også denne publikation kan hentes. 2

57 Kapitel 1. Indledning Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er, at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser på en anden måde, end det har været tilfældet i det hidtidige rammeaftalekoncept. Der stilles i regelgrundlaget krav om, at styringsaftalen indeholder: Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner Tilbud på socialområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver omkring rammeaftalen og de specialrådgivningsydelser, hvorom der indgås kontrakt med VISO. Kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal pladser til rådighed enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, tilbud i de fem regioner eller tilbud i andre kommuner. Dog har regionerne leverandørpligt på en række fastlagte områder. 3

58 Kapitel 2. Tilbud omfattet af styringsaftalen Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler er det indenfor fastsatte rammer op til kommunerne i fællesskab at fastlægge præcis hvilke tilbud, der er omfattet af rammeaftalen (styringsaftalen). Det er besluttet at specialiserede sociale tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af rammeaftalen. De enkelte tilbud der er omfattet af rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud. Tabel 2.1. Oversigt over antal pladser Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Dagpladser Døgnpladser Sikrede institutioner for børn og unge Åbne dagpladser Åbne døgnpladser Sikrede pladser Voksne med sindslidelse Dagpladser Døgnpladser Voksne fysisk handicappede inkl. senhjerneskadede Dagpladser Døgnpladser Personer med psykisk handicap inkl. autister Dagpladser Døgnpladser Dagtilbud beskyttet beskæftigelse 1) Personer med kommunikationshandicap Kvindekrisecentre Forsorgshjem Stofmisbrugsområdet 2) Samlet antal pladser Dagpladser Samlet antal pladser Dagpladser Døgnpladser Dagpladser Døgnpladser 2015 Note 1: Pladsantallet til beskyttet beskæftigelse vedrører kun de pladser, der er placeret på de kommunale revalideringsinstitutioner. Målgruppen (voksne handicappede, sindslidende mv.) er ikke på forhånd angivet. Det skyldes, at revalideringsinstitutionernes øvrige virksomhed ikke er omfattet af rammeaftalen. Øvrige pladser til beskyttet beskæftigelse indgår i de øvrige dagtilbud uden yderligere specifikation. Note 2: Tilbuddene efter sundhedslovgivningen er ikke omfattet af rammeaftalen. Oversigten henfører kun til stofmisbrugsbehandling efter serviceloven. 4

59 Kapitel 3. Udviklingen i taksterne Driftsudgifterne skal for den enkelte driftsherres samlede tilbud holdes inden for den almindelige pris- og lønfremskrivning fra KL. Hvis der i Lov og Cirkulære program indgår ændringer der gør det dyrere/billigere at drive tilbud, får det den konsekvens i forhold til aftalen om takstudvikling at driftsherre skal reducere/øge det som kommunerne ellers bliver kompenseret for via DUT midlerne for ændringer i Lov og Cirkulære programmet. Ved store ændringer kan det have en betydelig konsekvens som eksempelvis besparelser for driftsherre. Følgende procedure er derfor aftalt: Hvert år når Lov og Cirkulæreprogrammet offentliggøres kan der herudfra konstateres om der er forhold der påvirker omkostningerne ved at drive tilbud. Ud fra disse forhold estimerer sekretariatet for rammeaftaler en procent som DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- Og Specialundervisningsområdet)) sammen med Lov og Cirkulæreprogram orienteres om på sit møde i august, således DASSOS kan beslutte om der skal reguleres herfor i den aftalte takstudvikling. Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af standardtaksten eller som helt individuelt beregnede projekttakster. For at kunne følge udviklingen i tillægstakster og indskrivninger til mere end 100 % takst, skal hver kommune én gang årligt indsende opgørelser af alle tilbud, hvor der er aftalt betaling udover den almindelige takst. Den enkelte kommune vil modtage en anmodning, når opgørelsen indkaldes. Der skal sikres et konstruktivt samarbejde om at skabe en effektiv opfølgning på rammeaftalens intentioner i forhold til de praktiske, realøkonomiske, faglige og socialretlige konsekvenser. Der er enighed om: At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At fortsætte udviklingen af differentierede takster for de enkelte tilbud med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. 5

60 At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter(bortset fra udviklingsprocenten på 0,5, som skal anvendes) dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion. De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifunC er ikke omfattet af takstreguleringen. 6

61 Kapitel 4. Prisstrukturen for de omfattede tilbud 4.1 Principper for takstfastsættelse Ved fastsættelse af takster for regionale og kommunale tilbud anvendes følgende overordnede principper: Incitament til effektiv drift Udbyderen skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk effektiv drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Efterspørgeren skal have incitament til at indgå i dialog med udbyderen om væsentlige ændringer i efterspørgslen. Taksterne skal være retvisende Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel, men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Budgetsikkerhed for kommunerne og Region Midtjylland Budgetterne skal være realistiske i forhold til de faktiske omkostninger. Løbende dialog og tilpasning af kapaciteten sikrer, at risiko for uforudsete udsving i økonomien dækkes ind. Udviklingstiltag Det enkelte kommunale eller regionale tilbud skal sikres muligheden for løbende udvikling. Omkostningerne indregnes i taksten. Omfanget af udviklingstiltag fastsættes i den årlige styringsaftale, jf. kapitel 4.3. Samme regler for alle udbydere af tilbud For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for rammeaftalens område. Der er enighed om, at taksterne betragtes som endelige, og at efterregulering skal begrænses i størst mulig omfang. Undtagelser fra denne aftale om at taksterne er endelige fremgår af kapitel 6 i bilag Indhold af taksterne Taksterne skal indeholde alle omkostninger, der kan henføres til et tilbud. Taksterne skal blandt andet rumme tilbuddenes driftsomkostninger, udviklingsomkostninger, henførbare administrationsudgifter, udgifter ved ubenyttede pladser, pladser til akutte tilbud og eventuelt beredskab som led i at undgå ventelister. Endvidere skal taksterne indeholde udgifter til afskrivning og forrentning af driftsherrens bygninger, grunde samt inventar og driftsmidler, der ikke kan afskrives straks. Hvis tilbuddet holder til i lejede lokaler, indregnes de faktiske udgifter til husleje. Desuden indregnes udgifter til opsparet tjenestemandspension i driftsåret. Endelig skal der indregnes 7

62 en regulering af over- eller underskud fra tidligere år, hvis over-/underskuddet er på mere end +/- 5 %. Kommunerne i regionen og Region Midtjylland har indgået aftale om omkostnings- og beregningsmodeller på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen fremgår af bilag 2 og giver en mere detaljeret beskrivelse af grundlaget for beregningen af de årlige takster for de tilbud, der indgår i rammeaftalen. 4.3 Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale I forbindelse med den årlige rammeaftale, er der aftalt visse generelle forudsætninger for beregningen af taksterne. Det er aftalt, at følgende procentsatser skal benyttes i takstberegningen for de enkelte tilbud: Procentsats Administration 6,1 Opsparing til pensionsomkostning for tjenestemænd 30,0 Forrentning af grunde, bygninger og inventar (Nationalbankens diskonto 1,00 1. maj året før budgetåret plus 1 procent) Kommunerne og Region Midtjylland har aftalt, at procenten for Administration er en maksimal procent. En nærmere beskrivelse af takstberegningen, og herunder også mulighederne for at fravige procentsatserne, findes i bilag 2 til styringsaftalen. Belægningsprocent: Det er aftalt, at følgende belægningsprocenter skal benyttes for alle tilbud, hvor der afregnes efter antal dag- eller døgnpladser: Belægningsprocent Børn og Unge området 98 % Voksenområdet (ekskl. forsorgshjem og kvindekrisecentre) 100 % Anvendelsen af ovenstående belægningsprocenter er nærmere beskrevet i bilag 2, hvor det også er beskrevet, hvordan belægningsforudsætninger for forsorgshjem og kvindekrisecentre beregnes. Ligeledes findes der undtagelser for akut-tilbud og for nyetablerede tilbud. Varslingsfristerne for udskrivning fra dag- og døgntilbud er løbende måned + 1 måned, forudsat pladsen ikke sælges til anden side, og at leverandøren fortsat har omkostninger til pladsen i hele perioden. Takstgruppen har udarbejdet en vejledning omkring opsigelsesvarslet som kan findes på Socialportalen (www.socialportalen.viborg.dk). Visitations- og betalingsaftale: For at sikre fleksibilitet og dokumentation ved køb af pladser mellem myndigheder, skal der indgås en skriftlig visitations- og betalingsaftale mellem køber og sælger. 8

63 Handlekommunen har ansvaret for visitationen/re-visitationen. Driftsherren udarbejder og sender betalingsaftale til godkendelse i handlekommune. I tilfælde af re-visitation og deraf større ændringer i betalingen, forpligter den enkelte handlekommune sig til at inddrage betalingskommunen. 1 Takstgrupper: Taksterne er beregnet ud fra en gennemsnitlig ydelsespakke, defineret via en servicedeklaration eller anden indholdsbeskrivelse. Dog kan der som en del af den årlige fastsættelse af takster indberettes flere takstgrupper (Differentierede takster) med hver sin servicedeklaration eller indholdsbeskrivelse i samme tilbud. Det skal ske indenfor en uændret samlet ramme for det enkelte tilbud. Når der anvendes differentierede takster skal der på Tilbudsportalen findes en ydelsesbeskrivelse, hvoraf det konkret fremgår, hvordan ydelserne adskiller sig i de niveauer, som anvendes som differentierede takstgrupper. Det skal være tydeligt, f.eks. med angivelse af forskelle i timetal, hvordan der anvendes forskellige ressourcer på de forskellige niveauer. Driftsherren skal desuden tilstræbe at de ressourcer, der anvendes i det enkelte tilbud, også reelt svarer til de ydelsesniveauer (differentierede takstgrupper), som borgerne er visiteret til. I helt særlige tilfælde kan taksterne erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillæg for ydelser, som ligger udover ydelsespakken, eller i form af en aftalt procentvis regulering af taksten, eller som en helt individuelt aftalt takst (projekttakst). Der er enighed imellem kommunerne og regionen om, at begrænse anvendelsen af tillægstakster, procentreguleringer og projekttakster mest muligt. For at kunne følge udviklingen skal det indskærpes, at uanset om der anvendes en standardtakst, en differentieret takstgruppe, en standardtakst med tillæg, en procentreguleret standardtakst eller en projekttakst, så skal pladserne og de fulde omkostninger og takstelementer indberettes i den årlige opgørelse af over- og underskud. Abonnementsaftaler: Der er mulighed for, at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. I forhold til behandling af misbrugere er der ligeledes behov for en særlig håndtering af takstberegningen. Principperne for indgåelse af abonnementsordninger og takststrukturer for misbrugsbehandling er nærmere beskrevet i bilag 3. Regulering af over-/underskud 2 : Det er et lovkrav, at regionernes og kommunernes over- og underskud efterreguleres i taksterne to år efter. Der er enighed om, at efterre- 1 Lovgivning har med virkning fra 2010 skabt sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde, hvor disse måtte være delt mellem handle- og betalingskommune. Udgangspunktet er, at den kommune, der betaler, samtidig har visitationskompetencen. 2 Reglerne beskrevet her følger bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud som er gældende i Der forventes at træde en ny bekendtgørelse i kraft med virkning pr. 1. januar 2015, som forventes at ændre på reglerne for opgørelse af over-/underskud. 9

64 gulering af takster så vidt muligt bør undgås, og at de enkelte tilbud bør have incitament til at sikre en så effektiv drift, som overhovedet muligt. Det aftales derfor, at et årligt over- eller underskud på +/- 5 % ikke efterreguleres i taksten to år efter, idet det antages at over- eller underskud af denne størrelsesorden er et led i almindelig rationel driftsvaretagelse. Den del af et over- eller underskud, som ikke indregnes i taksten 2 år efter (fordi det er mindre end 5 %), skal i stedet indgå i opgørelsen af over- og underskud i det følgende driftsår. Er der tilbud, hvor over- eller underskud er større end +/- 5 %, udlignes den andel af over- eller underskud, som ligger ud over +/- 5 %, på tværs af tilbuddene indenfor samme udligningsgruppe. Udligningsgrupperne er defineret i styringsaftalens bilag 2. Kommunerne kan efter behov vælge en mere detaljeret inddeling, for at tage hensyn til kommunens organisering og politisk vedtagne bevillingsniveauer. Retningslinjerne for regulering af over-/underskud er nærmere beskrevet i bilag 2. Desuden henvises til Vejledning til regulering af over-/underskud som findes på 10

65 Kapitel 5. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser 5.1 Procedurer for justering af rammeaftalen Der er en vis grad af rummelighed i rammeaftalen. Driftsherren har mulighed for at foretage justeringer på tilbudsniveau, idet der påhviler en forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten. Driftsherrens forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten er vigtig, og er en central forudsætning for at drive tilbuddene økonomisk effektivt. Den løbende tilpasning er afgørende for at undgå tomme pladser (og høje priser) og for få pladser (og venteliste). Den enkelte kommune og Region Midtjylland har dermed pligt til, via løbende justeringer, at udnytte ressourcerne optimalt. Tidlig orientering og dialog med de berørte parter er i den forbindelse afgørende - inden godkendelse i DASSOS. Der er mellem kommuner og Region Midtjylland enighed om behovet for løbende opfølgning og justering af kapaciteten i takt med ændrede behov. For at sikre den mest optimale kapacitet, er samarbejdsparterne enige om, at der gennem faglig dialog og behovsvurdering, kan foregå en løbende planlægning for en række målgrupper. Som følge heraf kan det blive nødvendigt at udarbejde tillæg til rammeaftalen. Foretager en kommune større ændringer i form af oprettelse af et nyt tilbud, skal de øvrige kommuner og Region Midtjylland orienteres så tidligt som muligt og senest når beslutningen er truffet. Fair play er i den forbindelse centralt, hvorfor der lægges vægt på drøftelser mellem parterne så tidligt som muligt i processen. Da alle regionale tilbud drives efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, jf. Servicelovens 5, kræver det godkendelse af kommunerne, hvis Region Midtjylland finder behov for oprettelse af nye tilbud eller ændringer i de eksisterende tilbud. Når en kommunalbestyrelse overtager et tilbud fra regionen, overføres leverandørforpligtelsen, og tilbuddet skal som hidtil indgå i rammeaftalen. Er der behov for større ændringer - eksempelvis nedlæggelse af et tilbud - behandles emnet i DASSOS inden den endelige beslutning i driftskommunen. Også her er tidlig dialog med de berørte parter af central betydning. For at undgå prisglidninger kan der ikke ske ændringer af taksten i aftaleperioden som følge af evt. kapacitetsændringer. Der henvises til styringsaftalens bilag 2, kapitel 6 for regler om ændring af takster. 11

66 5.2 Tilpasninger og ændringer i kapaciteten Som led i udarbejdelsen af styringsaftalen har kommunerne indsendt en kommunal indberetning til Sekretariat for rammeaftaler, hvori det forventede behov for tilbud i 2015 præsenteres. De kommunale indberetninger viser, at kommunerne, med enkelte undtagelser, forventer uændret forbrug i På den baggrund er det besluttet, at den kapacitet, der blev stillet til rådighed for kommunerne i regionen i 2014, overordnet set videreføres til 2015 med visse justeringer. Når der er konkrete forslag til justeringer på en institution, er der gode erfaringer med at driftsherren mødes med de aktuelle betalingskommuner til fastlæggelse af målgruppe, antal pladser og serviceniveau, inden der træffes endelig beslutning. 5.3 Udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud Ved oprettelse og lukning af et tilbud er det driftsherren, der alene er ansvarlig for eventuelle uforudsete problemstillinger, herunder eventuelle økonomiske problemstillinger. Der kan således ikke fortages efterregulering af taksten eller på anden måde foretages restafregning til betalingskommunerne. Der kan heller ikke på anden måde sendes restafregning til betalingskommunerne, og eventuelle over-/underskud kan ikke indregnes i andre tilbud i udligningsgruppen. Ved sammenlægning/opsplitning af tilbud skal over-/underskud følge med til det/de nye tilbud. I fordelingen tages hensyn til de konkrete forhold i omlægningen. Eksempelvis kan over-/underskud overføres forholdsmæssigt til to eller flere tilbud, som det oprindelige tilbud opsplittes i, idet der tages hensyn til, hvordan borgerne fra det oprindelige tilbud fordeler sig på de nye tilbud/afdelinger. 5.4 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem kommunekontaktråd. Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. For yderligere information vedr. lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner henvises til kapitel 5.2 samt bilag 3 i Udviklingsstrategi

67 5.5 Ny koordinationsstruktur I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen er der indgået en politisk aftale mellem alle partier i Folketinget om, at der skal etableres en national koordinationsstruktur, som skal udvikles og varetages af Socialstyrelsen. Koordinationsstrukturen skal dække det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Socialstyrelsen skal overvåge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser samt indsamle og formidle viden om effekt af indsatserne på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning. Målet er, at den mest specialiserede viden er tilgængelig og tilbuddene udvikles dynamisk i takt med, at behovene ændrer sig. Målet er derved at forhindre en uhensigtsmæssig afspecialisering af specialundervisningsområdet og det specialiserede socialområdet. Omdrejningspunktet for den nationale koordinationsstruktur vil være en dialogbaseret samarbejdsmodel med kommunerne. Modellen skal styrke overvågningen og udviklingen af de højt specialiserede social- og specialundervisningstilbud. Dette skal ske i samarbejde med kommuner, regionerne, KL og andre relevante interessenter. Den dialogbaserede samarbejdsmodel vil benytte sig af det etablerede KKR samarbejde, herunder arbejdet i de administrative styregrupper. 13

68 Kapitel 6. Frister for afregning for brug af tilbud 6.1 Betalingsaftale For at sikre fleksibilitet og dokumentation ved køb af pladser mellem myndigheder skal der indgås en skriftlig visitations og betalingsaftale mellem køber og sælger. På sigt skal der etableres en elektronisk løsning, som indebærer, at denne procedure ikke kræver ekstra ressourcer. I tilfælde af revisitation og deraf følgende ændringer i ydelsen, bør den enkelte handlekommune inddrage betalingskommunen. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunen og Regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: Borgers navn og cpr.-nr. Information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, Information om hvem der er leverandør, Oversigt over de enkelte ydelser, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, Bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, Startdato og priser for de enkelte ydelser, Opsigelsesvarsel. Der skal ikke indgås betalingsaftale omkring den takst (blandt driftsherrerne kaldet grundtakst), der skal betales af kommunerne ved anbringelse efter magtanvendelsesbekendtgørelsens (BEK nr. 18 af 15/01/2013) 40 (de objektive pladser). 6.2 Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig Betalingsaftalen indgås mellem handlekommunen og driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Takstgruppen har udarbejdet en beskrivelse af processen i forbindelse med indgåelse af matchnings- og betalingsaftaler, herunder også principper for ind- og udskrivning. Beskrivelserne heraf findes på Socialportalen og viser der sig behov for afdækning af nye problemstillinger opdateres materialet løbende (www.socialportalen.viborg.dk under punktet Til sagsbehandlere ). 6.3 Afregningsproceduren Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til minimum 14 dage. 14

69 Med hensyn til abonnementsordninger kan driftsherre sende halvårlige afregninger til betalingskommunerne. Objektivt finansierede pladser afregnes a conto først på året, grundtaksten afregnes månedligt efter konkret forbrug. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse eller øvrige betalingsforhold. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren, der skal foretage de nødvendige berigtigelser i den kommende afregning i fald indsigelsen er berettiget. Fejlagtigt betalte beløb refunderes altså efterfølgende. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. 6.4 Opsigelsesvarsel Opsigelsesvarslet er løbende måned plus én måned, dette gælder også ved dødsfald, idet dødsfald i sig selv sidestilles med en opsigelse. Betaling i opsigelsesperioden forudsætter at leverandøren har sædvanlige omkostninger forbundet med pladsen og at pladsen ikke kan disponeres til anden side. Opsigelsesvarslet er ikke gældende ved anbringelser efter magtanvendelsesbekendtgørelsens (BEK nr. 18 af 15/01/2013) 40 (de objektive pladser). Det skyldes, at der kan være tale om korte ophold, hvor opholdstiden meget sjældent kendes, da den kan afgøres af domstolene. Takstgruppen har udarbejdet Retningslinjer for opsigelsesvarsel som kan findes på hjemmesiden 15

70 Kapitel 7. Kommunale overtagelser af regionale tilbud 3 Tidligere har kommunalbestyrelsen en gang om året kunne overtage regionale sociale tilbud, der er beliggende i kommunen. Fremover begrænses dette tidsmæssigt, så kommunalbestyrelserne kun har mulighed for at overtage tilbud hvert fjerde år, det vil sige én gang i hver valgperiode. Det skal øge regionernes muligheder for langsigtet planlægning af drift og udvikling. Overtagelse af et tilbud skal fortsat drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler og overtagne tilbud skal fortsat stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Senest den 1. januar i valgperiodens 3. år skal en kommunalbestyrelse have meddelt regionen, såfremt den ønsker at overtage et regionalt tilbud. Overtagelsen skal senest være gennemført den 1. januar i valgperiodens 4. år. Da lovændringen træder i kraft i midten af det første år i en ny valgperiode (1. juli 2014), vil det ikke være muligt med en fire års fredningsperiode første gang efter lovens ikrafttræden. Det vil betyde, at den første fredningsperiode kun bliver på 1½ år regnet for lovens ikrafttræden, idet en kommunalbestyrelse senest skal give besked til en region den 1. januar 2016 om, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud. Procedure for kommunale overtagelser Såfremt en kommune ønsker at vurdere mulighederne for at overtage tilbud fra Region Midtjylland, rettes der henvendelse til Regionen, der er behjælpelig med de nødvendige data. Kontaktudvalget har godkendt proceduren for overdragelsesprocessen på deres møde den 17. april Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at tidlig dialog med relevante parter er et centralt redskab i den forbindelse Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, om den vil ændre ejerskabet af det enkelte tilbud. Såfremt Kontaktudvalget ikke har behandlet overtagelsen inden beslutningen er truffet, sker der en efterfølgende orientering udvalget med henblik på justering af rammeaftalen. 3 Dette kapitel bygger på lovforlag, og forudsætter derfor at forslaget vedtages. 16

71 Styringsaftale 2015 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

72 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Lovgrundlag Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne Hovedskitse til en takstberegningsmodel Tilbuddets nettobudget Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter Kapitalomkostninger Tillæg for tjenestemandspensioner Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter) Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen Betalingsmodeller Traditionel takstbetaling Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v Regulering for over- eller underskud Ændring af taksterne i løbet af et regnskabsår

73 1. Indledning Kommunerne har myndighedsansvaret og ansvaret for finansieringen på social- og specialundervisningsområdet. Dvs. at kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række fastlagte områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i rammeaftalen. Tilbud med regionalt leverandøransvar, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i rammeaftalen. De regionale omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Styringsaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalen. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Det er herudover aftalt med kommunerne, at taksterne for en række andre fortrinsvis kommunalt drevne tilbud også kan indgå i den oversigt over takster m.v., der udgør styringsaftalens bilag 1. Det fremgår af bilaget, hvilke tilbud der er omfattet af rammeaftalen og hvilke tilbud, der derudover indgår i bilaget. Kommunerne og Region Midtjylland har besluttet, at specialiserede sociale tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af rammeaftalen. De enkelte tilbud der er omfattet af rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud. De 5 % er oprindelig opgjort pr 1. maj For at opnå stabilitet i hvilke tilbud der det ene år er med og det andet år ikke er med, skal de 5 % ikke opgøres hvert år, men blot ses som en generel retningslinje. De tilbud der i 2014 er med i rammeaftalen, er som udgangspunkt også med i Ændringer foretages hvis den enkelte driftsherre afgør at der er sket væsentlige ændringer i forhold til 5 % grænsen, både hvad angår tilbud uden for og inden for rammeaftalen. Takster indberettes til sekretariat for rammeaftaler jf. Socialportalen. Ved indberetning og opgørelse af takster samt over/underskud skal Excelmodel stillet til rådighed af sekretariat for rammeaftaler benyttes, se 3

74 2. Lovgrundlag Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter de love og tilbud der er nævnt i udviklingsstrategiens tabel Efter serviceloven er udgangspunktet for den kommunale finansiering takstbetaling for den enkelte plads. Ud over basistaksten skal der kunne differentieres i forhold til specielle behov. Taksterne beregnes på basis af omkostningsprincippet. Lovgrundlaget for takstberegningerne er: Socialministeriets bekendtgørelse nr af 20. august 2013 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. (Ophævet 16. marts 2011, ikke erstattet af ny vejledning) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 475 af 8. maj 2013 om Tilbudsportalen mv. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. (Erstattes af ny bekendtgørelse, formentlig i efteråret 2014) Indenrigs- og Sundhedsministeriets budget- og regnskabssystem for henholdsvis regioner og kommuner. Idet indholdet af den nye bekendtgørelse endnu ikke er kendt, kan den konkrete udformning have betydning for ovenstående. I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 anføres, at taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud eller for typen af tilbud, endvidere at et tilbud som er sammenfattet af flere tilbud efter lov om social service, skal hvert enkelt tilbud takstfastsættes. Takstberegningen skal ske med udgangspunkt i alle tilbuddets gennemsnitlig, langsigtede omkostninger. Taksten omfatter således de direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder bygnings- og lokaleomkostninger, forrentning af kapital og udviklingsomkostninger, akutpladser, tommepladser, almindelig indtægter og beboernes betaling for ydelsen, der afregnes med tilbuddet. Udgifter til tilsyn indgår i tilbuddenes direkte driftsomkostninger, enten via betaling til Socialtilsyn Midt / Nord eller i form af driftsherrens egne omkostninger til tilsyn, som medregnes i tilbuddets budget. Herudover er det i Region Midtjylland også aftalt at omkostninger til dokumentation af kvalitet indgår i taksten. KL og Amtsrådsforeningen har i oktober 2005 udsendt en fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet, se Kommunerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland var enige om at denne vejledning dannede grundlag for nærværende aftale. 1 Det præciseres desuden at tilbud efter folkeskolelovens 20 stk. 2, ikke er omfattet af rammeaftalen, og derfor skal stå således i takstfilen. 4

75 3. Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne Taksterne for de sociale tilbud og tilbud om specialundervisning beregnes ud fra det omkostningsbaserede budgetsystem. Udgangspunktet for det omkostningsbaserede budgetsystem er, at der foretages en periodisering af omkostningerne til det forventede forbrugstidspunkt. Dette betyder blandt andet, at der indregnes afskrivning og forrentning af foretagne investeringer i taksterne. Region Midtjylland og den enkelte kommune i Region Midtjylland vedtager en regnskabspraksis for social- og specialundervisningsområdet. Den vedtagne regnskabspraksis lægges til grund for den enkelte driftsherres takstberegning. I det følgende beskrives elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne. Det beskrives, hvilke forudsætninger, der er lagt til grund for takstberegningen for 2015, samt hvilke forudsætninger, der skal tilpasses regionens henholdsvis den enkelte kommunes regnskabspraksis. 3.1 Hovedskitse til en takstberegningsmodel Oversigten nedenfor viser de enkelte elementer, der indgår ved beregningen af omkostninger, der indgår i beregningerne for taksterne. Navn på tilbud/institution (afgrænset som en selvstændig budgetenhed) A. Tilbuddets nettobudget Hele driftsbudgettet inklusive huslejeudgifter ved lejemål fordeles på takstgrupper. Herunder også udgifter til tilsyn. B. Tillæg for evt. centrale driftsrammer Alle fælles centrale driftsrammer, der vedrører driften på flere tilbud/institutioner, som udmøntes løbende (f.eks. lønpuljer, puljer til vedligeholdelse). C. Tillæg for kapitalomkostninger Afskrivning og forrentning af grunde, bygninger og inventar, som forventes registreret i balancen ved driftsårets start. D. Tillæg for udgifter til tjenestemandspensionepension, der optjenes i driftsåret Forventede hensættelser til tjenestemands- E. Tillæg for de administrative fællesudgifter. Direkte og indirekte administrative udgifter, der afholdes på Region Midtjyllands hovedkonto 4 og for kommunerne hovedkonto 6, indregnes som en fast procent af summen af A + B + C + D. Samlet nettoomkostning Summen af ovenstående fordeles på takstgrupper for det enkelte tilbud. Regulering af over- eller underskud i de foregående års takster Eventuelle over- eller underskud i et drifts år på mere end 5 % indregnes i taksterne 2 år efter. I forbindelse med de årlige rammeaftaler indgås aftale om: Fastsættelse af tillæggene for punkt G. Tillæg for kapitalomkostninger for den enkelte driftsherre. Det vejledende niveau for afskrivningsperioden fastsættes til 30 år for bygninger, mens der er kortere afskrivningsperioder for driftsmidler og inventar. Forrentningen er fastsat til diskontoen % - point. 2 Diskontoen gældende 1. maj i året forud for budgettet. 5

76 Hensættelsen til tjenestemandspension er fastsat til 30 %. De ovenstående procentsatser findes i styringsaftalens kapitel 4.3. I det følgende beskrives de enkelte elementer i modellen. 3.2 Tilbuddets nettobudget Direkte henførbare udgifter og indtægter defineres som de udgifter og indtægter, der er budgetteret på det enkelte tilbud. I budgettet indgår følgende omkostningstyper: Lønudgifter: bruttoløn med fradrag for refusion vedr. sygdom, barsel og lignende (inklusive udgifter til vikarbureau eller lignende). Udvikling: uddannelse af personale, køb af eksterne serviceydelser. Udgifter til anskaffelser, varekøb, almindelig vedligehold, kontorhold mv. Husleje, hvis der er tale om lejemål samt udgifter til el, vand og vedligeholdelse. Indtægter: beboerbetaling for servicepakker og salg af ydelser, der vedrører beboeraktiviteter. (Vedrørende tab på egenbetaling se nedenfor) Visse udgifter til befordring. (se nedenfor) Udgifter til tilsyn efter lov om Socialtilsyn. 3 I det omfang et tilbuds omkostninger er fælles med andre adskilte tilbud foretages en konkret fordeling. Den skønnede fordeling skal være tilgængelig. Der kan f.eks. være tale om flere tilbud, der har fælles ledelse. Her foretages en skønsmæssig fordeling mellem tilbuddene. Tillægsydelser indgår ikke i tilbuddets budget, idet der er tale om tillægsydelser, der aftales konkret med de kommuner, der bestiller det samlede tilbud. Tillægsydelser kan f.eks. være ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, rådgivningsydelser, jf. afsnit 4.4 Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v. Egenbetaling for midlertidige ophold efter 107, 109 og 110. Opkrævningen af beboerens egenbetaling for kost og logi på forsorgstilbud, kvindekrisecentre og midlertidige boformer forudsætter i henhold til lovgivningen, at den kommune, der har myndighedsansvaret i forhold til borgerens forsørgelse, træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren har mulighed for og pligt til at betale for den fulde udgift. Derfor skal følgende proces følges: Driftsherren fastsætter den betaling, der generelt er gældende for ophold i botilbudet. Betalingen gælder kost og logi, herunder el og varme samt evt. andre ydelser som f.eks. vask. Betalingen kan fastsættes som et samlet beløb pr. døgn, eller under hensyn til de ydelser, der modtages, så borgeren evt. kan fravælge måltider eller andre ydelser. Når en borger optages på et forsorgstilbud eller et kvindekrisecenter, retter botilbudet henvendelse til den kommune, der har myndighedsansvar i forhold til borgerens forsørgelse. Myndighedskommunen vurderer borgerens mulighed for at betale den fastsatte opholdsbetaling. Ved optagelse i midlertidige boformer efter 107 foretager myndighedskommunen denne vurdering i forbindelse med visitationen til tilbuddet. I vurderingen indgår dels om borgeren har en indtægtsgrundlag, der er tilstrækkelig til at borgeren har et rimeligt rådighedsbeløb, samt om borgeren evt. bevarer egen bolig under opholdet. Myndighedskommunen træffer på baggrund af denne vurdering afgørelse om egenbetalingens størrelse for den pågældende borger. Herefter er det botilbudet, der opkræver egenbetalingen hos borgeren. Hvis borgeren ikke betaler den fastlagte egenbetaling, opkræver tilbuddet i stedet beløbet hos den kommune, der har myndighedsansvaret i forhold til borgerens forsørgelse. 3 Udgifter til socialtilsyn indgår i tilbuddets netto budget, enten i form af takster for socialtilsyn, eller som en udgift til driftsherrens eget tilsyn. 6

77 Myndighedskommunen betaler på borgerens vegne, og opkræver herefter beløbet hos borgeren. Dermed bliver opkrævningen i sidste ende myndighedens ansvar, idet det er myndighedskommunen, der har de fornødne retsmidler til at foretage indkrævning evt. ved at modregne i kontanthjælp eller pension. For botilbuddet kan der opstå en difference imellem den budgetterede indtægt og den faktiske indtægt, hvis det viser sig, at flere beboere end forventet får nedsat egenbetalingen. Denne difference kan ikke opkræves som efterregning til betalingskommunen, men må i stedet indgå i over-/underskudsopgørelsen for tilbuddet. Vedrørende befordring Takstgruppen har forespurgt Velfærdsministeriet, om en række befordringsudgifter kan indregnes som en del af taksten for tilbuddet. Ministeriet tilkendegiver, at der ikke er fastsat detaljerede regler for, hvorvidt befordring kan indregnes som en del af takstgrundlaget i et socialt tilbud, men vurderer at befordringen ved dagtilbud ikke kan indgå som en del af taksterne. Desuden er det Velfærdsministeriets vurdering, at befordring ikke kan betragtes som en integreret del af tilbud efter servicelovens 103 og 104, idet befordring er rettet mod den enkelte visiterede borger. Befordring til børn, unge og voksne i dagtilbud skal ikke indregnes som en del af taksten. Befordring for specialbørnehaver under Serviceloven 32, er undtaget herfra, da befordringen her kan være en del af taksten. Tillæg for tilsyn Udgifter til Socialtilsyn Midt konteres som en direkte udgift på tilbuddet, for Silkeborg Kommunes vedkommende og for visse af Region Midtjyllands tilbud er det udgifter til Socialtilsyn Nord. Også, for tilbud, hvor driftsherren selv fører tilsyn, skal omkostningerne ved tilsynet indregnes i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard for omkostninger til husleje, IT mv. Udgifter vedr. tilsyn skal konteres på omkostningsstedet eller en central pulje, som indgår i budgettet og dermed i taksterne. Der beregnes således ikke længere et særligt overhead til tilsynet. 3.3 Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter Det kan være hensigtsmæssigt, at visse direkte henførbare udgifter og indtægter styres i fælles puljer, som i budgetåret kan udmøntes til de enkelte tilbud. Der kan f.eks. være tale om: Pulje til vikarbudget i forbindelse med sygdom, barsel mv. Pulje til kurser, kompetenceudvikling og lignende. Puljer til vedligehold. Indtægter fra satspuljer. Opbygning af puljer til fælles formål kan give en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse enten på grund af størrelsen af det enkelte tilbud eller på grund af et ujævnt udgiftsbehov fra år til år. Fælles puljer fordeles mellem tilbuddene efter bruttobudgetandele. Regionen må i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og regnskabsvejledning ikke overføre over- eller underskud fra en overordnet målgruppe til en anden målgruppe. Derfor skal puljer til direkte henførbare udgifter og indtægter styres inden for de enkelte opgaveområder. I denne aftale sondres mellem følgende 7 overordnede målgrupper: Specialundervisning/kommunikation, 7

78 Sociale tilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt sikrede institutioner, Sociale tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt personer med særlige sociale problemer. Sociale tilbud til personer med sindslidelse. Forsorgshjem Kvindekrisecentre Misbrugere 3.4 Kapitalomkostninger Hvis driftsherren ejer bygninger og grund indgår de årlige omkostninger ikke i det traditionelle udgifts- og indtægtsbudget. Der er tale om afskrivning og forrentning af kapitalapparatet (aktiverne). Afskrivning og forrentning af aktiverne indregnes altid fuldt ud, og uafhængig af finansieringsformen, som kan være internt kasselån, intern opsparing eller optagelse af almindelig lån. For kommunerne kan aktiverne endvidere være finansieret via skattebetaling. Aktiverne udgør typisk værdien af grund, bygninger og visse driftsmidler og inventar. Inventar og driftsmidler forudsættes enten afholdt indenfor driftsbudgettets ramme eller af særligt afsatte puljebeløb til inventar og driftsmidler. Afskrivningen foretages lineært over afskrivningsperioden. Der foretages ikke afskrivning på grunde, der således i beregningsteknisk henseende er at betragte som afdragsfrie lån. Det er den enkelte kommunalbestyrelse og regionsrådet, der skal fastsætte principperne for anvendt regnskabspraksis med hensyn til: Fastsættelse af afskrivningsperioder for aktiverne, Fastsættelse af restlevetid for modtagne aktiver, Retningslinjer for værdiansættelsen ved større om- og tilbygninger, renoveringsarbejder mv., herunder muligheden for at revurdere kapitalværdien. Forrentning af aktiverne beregnes ud fra markedsrenten, defineret som diskontoen plus 1 % pr. 1. maj i året forud for takståret. Den gældende procentsats for driftsåret findes i styringsaftalens kapitel 4.3. Forrentningen indregnes med forrentningsprocenten af anlæggets bogførte værdi ved årets begyndelse. Ved takstberegningen vil foregående års regnskabsmæssige værdi i praksis blive lagt til grund (1. januar 2014 for takstberegningen for 2015). Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for det tilbud, forrentningen vedrører. Forrentningen tilgår den myndighed (Region eller kommune) der står som ejer af de anlæg, der indgår i forrentningen uanset om forrentningen modsvares af betalte renteudgifter. Region Midtjyllands omkostninger til forrentning af anlæg under udførelse medtages i takstberegningen. 3.5 Tillæg for tjenestemandspensioner Der benyttes en hensættelsesprocent til tjenestemandspension på 30,0 %, som er gældende for alle driftsherrer. 8

79 Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner skal finansieres via takstopkrævninger på de enkelte tilbud. Dog skal tjenestemænd, der tidligere har haft ansættelse i Staten (reglementsansatte), ikke indgå i takstberegningen, idet pensionen til disse udredes af Staten. Århus og Skanderborg Kommuner samt Region Midtjylland har beregnet deres hensættelsesprocent ud fra nedenstående forudsætninger. Ved beregningerne er der fundet et fælles vægtet gennemsnit på 30,0 %. Forudsætninger for aktuarmæssig beregning: 1. Det forudsættes, at der allerede er foretaget en fuld afdækning af pensionsforpligtelser for tidligere år. Der skal således ikke indregnes en regulering mhp. korrektion af en for høj eller for lav hensættelse i de tidligere år. Kun den ekstra pensionsoptjening, der sker i løbet af året skal vurderes i beregningen. 2. Tjenestemænd, der tidligere har haft ansættelse i Staten (reglementsansatte), skal ikke indgå i beregningerne, idet pensionen til disse udredes af Staten. 3. Det forudsættes, at pensionsalderen er 62 år. 4. Ved beregning af tjenestemændenes forventede levealder skal der anvendes Danmarks Statistik s seneste opgjorte middellevetid, idet der tages højde for den fremtidige forøgelse i middellevetiden. Der tages hensyn til køn og alder. Desuden kan der tages højde for dokumenterede forskelle imellem tjenestemænds levealder og befolkningens generelle levealder. Dokumentationen skal vedlægges. 5. I beregningen forudsættes en realrente på 2 % p.a. Hvis det af beregningstekniske årsager er nødvendigt at anvende en anden sats for realrenten, skal aktuaren skønsmæssigt korrigere opgørelsen, så der tages højde herfor. 6. Der skal i beregningen tages højde for, at tjenestemænd der har haft nedsat tjenestetid indgår tilsvarende nedsat i pensionsalder. 7. Øvrige forhold medtages i beregningen i overensstemmelse med pensionsregulativet af Der foretages ingen efterregulering for til- og afgang af tjenestemænd i løbet af året. 3.6 Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter) De administrative udgifter og indtægter defineres som udgifter, der er budgetteret på konto 6 for det kommunale budget og regnskab og fælles administrative konti på konto 2 og konto 4 for regionerne. Der er tale om udgifter og indtægter, som typisk ikke henføres og bogføres direkte på den enkelte institution. Der er dog ikke nogen fast defineret grænse mellem udgifter og indtægter, der afholdes på administrative konti og driftskonti. I de særlige tilfælde, hvor et tilbud har udgifter til opgaver, der sædvanligvis er henført til administration foretages en forholdsmæssig korrektion af procentsatsen. Der kan f.eks. være tale om tilbud, der har egen lønadministration, bogholderi eller lignende. Derimod skal øvrige direkte og indirekte administrative omkostninger indregnes i taksten. Der kan f.eks. være tale om udgifter til administrativ ledelse, planlægning og budgetlægning, økonomistyring, regnskabsudarbejdelse, løn- og personaleadministration, IT-administration og fælles IT systemer (f.eks. økonomisystem, lønsystem mv.), politiske organer mv. Tillæg for administrative nettoudgifter indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget (inklusiv udgifter til tilsyn), andel af centrale fælles puljer vedrørende flere tilbuds drift, kapitalomkostninger, udgifter til opsparet tjenestemandspension, andel af udgifter til udvikling og dokumentation. 9

80 I de administrative fælles udgifter indgår også udviklingsomkostninger og tillæg for dokumentation. Disse opgøres ikke separat, men defineres således: Tillæg for udviklingsomkostninger Udviklingsomkostninger, der ikke er direkte henført til det enkelte tilbud, indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension. Tillæg for dokumentation Udgifter til dokumentation af kvalitet m.m. herunder bruger- og pårørendeundersøgelser indregnes i taksterne. Tillæg for dokumentation indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, andel af særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen I henhold til lov om regionernes finansiering og Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelser skal regionen fordele de administrative udgifter og indtægter på regionens tre opgaveområder: Sundhedsområdet, social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling. Der udarbejdes fordelingsnøgler for generelle og indirekte administrative fællesudgifter for regionen. Den udarbejdede fordelingsnøgle godkendes i Regionsrådet og er genstand for løbende revision. I forbindelse med udarbejdelse af regnskabet for regionerne skal de faktiske administrative omkostninger fordeles efter den aftalte fordelingsnøgle på opgaveområder Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen Kommunerne fordeler sædvanligvis ikke administrative (hovedkonto 6) fællesudgifter ved kommunens ledelse, ejendomsomkostninger IT m.v. til driftsområderne. De samlede fællesudgifter kan derfor ikke umiddelbart udledes af kommunernes bogføring på samme måde som i Regionen. Den enkelte kommune kan vælge at anvende den aftalte overhead jf. styringsaftalen kapitel 4.3, eller en der er mindre end denne. Kommunerne modtager bloktilskud til dækning af særlige administrative opgaver. Opgaverne omfatter blandt andet: Bearbejdning af kommunernes årlige redegørelser, udarbejdelse af forslag til rammeaftaler samt opfølgning herpå, Koordinerende opgaver i forhold til de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, Udgifterne til disse særlige administrative opgaver skal ikke medtages i beregningen af takster. 10

81 4. Betalingsmodeller Betalingsmodeller angiver de konkrete måder, hvor der afregnes for konkrete ydelser på et tilbud. Der opereres med følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling. Afregning for tillægsydelser. Abonnements- eller kontraktbetaling. Herudover knytter der sig særlige problemstillinger til beregningen af takster for krisecentre og forsorgshjem samt vedrørende almene ældreboliger. Det er en forudsætning for betalinger mellem to myndigheder, at der indgås en skriftlig betalingsaftale, som indeholder en stillingstagen til basistakster og tillægsydelser. 4.1 Traditionel takstbetaling Den traditionelle takstbetaling udgør en basistakst for et tilbud opgjort enten som en døgntakst eller dagstakst. Ved beregningen af taksten for tilbuddet anvendes beregningsgrundlaget, jf. takstbilaget til styringsaftalen samt den aftalte belægningsprocent. Belægningsprocenter bør fastsættes ud fra ønsket om, at driftsherren skal have kraftig incitament til at tilpasse kapaciteten ved faldende efterspørgsel. Det er imidlertid også vigtigt, at også efterspørgeren indgår i dialog med driftsherren, hvis der planlægges en større omlægning af efterspørgslen. Belægningsprocenten aftales årligt ved udarbejdelse af rammeaftalerne. Der kan således aftales forskellige belægningsprocenter for de enkelte områder. De aftalte belægningsprocenter for driftsåret fremgår af styringsaftalens kapitel 4.3. Belægningsprocenterne omfatter ikke forsorgshjem og krisecentre, jf. nedenstående afsnit 4.2. Aftale om lavere belægningsprocent: I visse tilfælde er der en særlig usikkerhed omkring belægningsprocenten, hvorfor der kan aftales afvigelser fra ovenstående belægningsprocenter. Ved igangsætning af nye tilbud kan der være en særlig risiko. Det samme gælder for tilbud, som fungerer som akut-tilbud. Der kan her aftales en lavere belægningsprocent. Abonnementsbetaling: Tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling, jf. afsnit 4.3. Basistaksten beregnes som: Tilbuddets samlede nettoomkostninger/(den forudsatte belægningsprocent for tilbuddet * normerede pladser)/365. Eksempel: tilbuddet har samlede nettoomkostninger på 95 mio. kr., 100 normerede døgnpladser og en forudsat belægningsprocent på 98. Taksten kan beregnes til 95 mio. kr. /(0,98*100) / 365 = kr. pr. døgn. Hvis en borger ikke udnytter et tilbud fuldt ud, eller har behov for ekstra støtte, kan der aftales en procentvis indskrivning. Hvis en borger f.eks. udnytter et dagtilbud 3 ud af 5 åbningsdage, kan indskrivningen aftales til 60 % af den fulde basistakst. Differentieret indskrivningsprocent bør dog kun anvendes i helt særlige tilfælde. 11

82 4.2 Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre Forsorgshjem og krisecentre har boformer, der skal kunne modtage brugerne akut. I henhold til serviceloven har forstanderen ret til at optage personer i boformerne, og brugerne har ret til at henvende sig af egen drift. Der skal reelt være pladser til rådighed, når brugere henvender sig akut. Herudover er der tekniske problemer omkring fastsættelse af belægningsprocenten, idet det ikke er alle brugere der har et cpr-nummer eller ønsker at oplyse dette. Endvidere er det ikke alle brugere, der har en handlekommune (f.eks. udlændinge). Det er overvejet, om der skal fastsættes en form for abonnementsbetaling for forsorgshjem og krisecentre. Abonnementsbetalingen virker som en aftalt udgiftsfordeling mellem brugerkommunerne. Dette vil dog medføre andre problemstillinger. For det første er der mange brugere fra kommuner i andre regioner, som vanskeligt kan indregnes i abonnementsbetalingen. For det andet er der store variationer i den enkelte kommunes forbrug fra år til år, som vanskeliggør en objektiv fordelingsnøgle ved fastsættelse af abonnementet (befolkningstal er næppe anvendelig, da langt de fleste brugere kommer fra kommuner med større byer). For det tredje viser erfaringerne, at belægningen er rimelig stabil fra år til år. Derfor fastsættes belægningsprocenten som gennemsnittet af belægningsprocenten for det enkelte tilbud to og tre år forud for beregningsåret. Ved takstberegningen for 2015 er det således gennemsnittet for belægningsprocenten for 2012 og Det er dog aftalt, at denne ikke kan overstige 100 %. Erfaringsmæssigt er det meget få brugere, der ikke ønsker at oplyse cpr-nummer til brug for administrationen og afregningen med betalingskommunen. Hvis en bruger ønsker at forblive anonym, kan der fremsendes en anonym regning til betalingskommunen under forudsætning af, at revisionen påtegner regnskabet. Takstgruppen følger udviklingen i ovennævnte forudsætninger for at vurdere behovet for justeringer af regelsættet. 4.3 Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser Der er mulighed for at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. Formålet er at sikre en rationel økonomisk drift og samtidig fastholde et ønske om at fastholde en bestemt kapacitet og fagligt beredskab af hensyn til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed. For specialrådgivning, kommunikationsområdet, hjælpemidler samt ambulant behandling af misbrugere er der ikke samme mulighed for at opgøre budget og forbrug i antal pladser og fastsatte takster. Der er typisk tale om mange forskellige typer af ydelser, og hvor omfanget af indsatsen varierer betydeligt fra sag til sag. Betalingen kan her tilrettelægges hensigtsmæssigt i abonnementsordninger. Abonnementsordninger indgås skriftligt mellem den enkelte driftsherre og køberen af ydelserne. 4.4 Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v. Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af standardtaksten eller som helt individuelt beregnede projekttakster. 12

83 Takstgruppen følger udviklingen i anvendelse af tillægsydelser. Tillægstakster: Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der kan være brug for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats. Hvis der således er tale om ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi eller eventuelt særlige rådgivningsydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen, kan der opkræves en tillægstakst. Opkrævning af tillægstakst forudsætter, at udgifterne til den pågældende ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi ikke er indeholdt i tilbuddenes almindelige budget, men kun kan leveres ved anskaffelse af ekstra personale mv. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Endvidere fastsættes timetaksten ud fra forudsætninger om Bruger Tids Procent (BTP-tiden). Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og handlekommunen. Rådgivningsydelser vil i mindre omfang indgå i den almindelige takst i forbindelse med ind- og udskrivning. Der foretages særskilt omkostningsberegning for rådgivningsydelser af mere generel karakter. Rådgivningsydelser kan afregnes efter timetakster. Imidlertid kan det være hensigtsmæssig, at omkostningerne til rådgivningsydelser afregnes som en kontraktsum eller abonnementsydelse. Der kan f.eks. være tale om kontraktydelser til VISO eller abonnementsydelser som småbørnsrådgivningen. Der anvendes tilsvarende beregningsmodel for fastsættelse af takster i kommunale bofællesskaber, der ikke er omfattet af rammeaftalen. Det er aftalt, at der skal udvises tilbageholdenhed med tillægsydelser. Der er udarbejdet et notat - Vejledende priser på tillægsydelser indeholdt i Rammeaftale med vejledende priser for tillægsydelser. Notatet kan findes på Sekretariat for rammeaftalers hjemmside under takster 2015; I den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne skal indtægterne fra tillægstakster oplyses særskilt. Procentvis regulering af standardtaksten: I stedet for at afregne de aftalte ekstraydelser som tillægstakst, kan det aftales at der anvendes en procentvis regulering af standardtaksten. Det skal imidlertid understreges, at der alene er tale om en anden afregningsform. Ligesom for tillægsydelser er det en forudsætning, at den ekstra betaling udover standardtaksten dækker nogle konkrete aftalte ekstraydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen. I beregningen af, hvilken procentregulering, der anvendes skal man være opmærksom på, at driftsherrens omkostninger til bygningsdrift, administration, udvikling osv. allerede er dækket af standardtaksten. Derfor er hele taktindtægten udover de 100 % til dækning af de direkte driftsomkostninger i tillægsydelserne. I den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne, skal det oplyses særskilt i hvor stort omfang, der er anvendt procentvis regulering af taksten. Projekttakster: I enkelte tilfælde sammensættes helt individuelle tilbud, som er skræddersyet efter den enkelte borgers særlige behov. I nogle tilfælde kan det være tilbud, der oprettes uden særlig tilknytning til et eksisterende tilbud (sommerhusløsninger), mens det i andre tilfælde kan være projektpladser indenfor de fysiske rammer af et eksisterende tilbud. 13

84 En projekttakst beregnes ud fra de direkte udgifter i den aftalte ydelsespakke. I takstberegningen indregnes der ikke bidrag til udvikling, administration, tilsyn mv., idet disse omkostninger må forudsættes allerede at være dækket af takstbidrag på de øvrige takster. Derimod kan der i visse tilfælde være brug for at medtage bidrag til tjenestemandspension og til afskrivning og forrentning af bygninger, hvis disse ikke allerede er finansieret af de øvrige takstindtægter. Den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne skal også indeholde oplysninger om takstindtægter fra projekttakster. 14

85 5. Regulering for over- eller underskud Efter lov om regionernes finansiering skal overskud eller underskud på de sociale tilbud eller tilbud om specialundervisning modregnes i taksterne 2 år efter. Området skal hvile i sig selv. Efter bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 skal kommunernes tilbud indregne et over- eller underskud i taksterne for det enkelte tilbud eller typer af tilbud. Et over- eller underskud kan overføres i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens retningslinjer herfor. Dog skal et underskud senest indregnes i taksten 2 år efter det år, underskuddet vedrører. Der er enighed om, at det enkelte tilbud bør sikres incitamenter til rationel driftsvaretagelse, hvorfor overskud eller underskud i det enkelte tilbud som udgangspunkt bør overføres til efterfølgende budgetår. I forbindelse med de årlige styringsaftaler aftales en procentsats for overførsel af overskud eller underskud for de enkelte tilbud. Reguleringer af denne art indarbejdes i tillægsbevillinger, således at der ikke opstår regnskabsmæssige overskud eller underskud ved mindre forskydninger mellem budgetteret og faktisk forbrug mellem to regnskabsår. Overskud og underskud, som ligger ud over den aftalte procentsats, udlignes på tværs af tilbuddene inden for følgende hovedmålgrupper: Specialundervisning/kommunikation Sociale tilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt sociale eller adfærdsmæssige problemer samt sikrede institutioner Sociale tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt personer med særlige sociale problemer Sociale tilbud til personer med sindslidelse Forsorgshjem Kvindekrisecentret Misbrugere Udligningsgrupper må kun omfatte tilbud der enten er inden for eller uden for rammeaftalen. Et tilbud inden for rammeaftalen og et udenfor må således aldrig være med i samme udligningsgruppe. Hvis et tilbud skifter fra at være med i rammeaftalen til ikke at være med, eller omvendt er det takståret der er afgørende for om tilbuddet er med i eller udenfor rammeaftalen når over/underskud opgøres. Eksempelvis, hvis et tilbud i 2013 var udenfor rammeaftale og i 2015 indenfor rammeaftale skal det udlignes med tilbud der i 2015 er indenfor rammeaftale når over/underskuddet for 2013 opgøres. Er det ikke muligt, at udligne overskud og underskud, som ligger ud over den aftalte procentsats, på tværs af tilbuddene indenfor målgrupperne i egen organisation, skal der foretages en efterregulering af taksterne 2 år efter. Efterreguleringen slår således igennem for de personer, som måtte være indskrevet i tilbuddet 2 år efter forekomsten af selve over- eller underskuddet. Den del af et over- eller underskud, som ikke indregnes i taksten 2 år efter (fordi det er mindre end 5 %), skal i stedet indgå i opgørelsen af over- og underskud i det følgende drifts år. Driftsherren kan dog vælge at udligne et over- eller underskud allerede i det følgende år og dermed undgå reguleringer i taksten to år efter. For underskud udover 5 % kan dette ske ved at tilbuddene pålægges besparelser, så underskuddet udlignes af et tilsvarende overskud i det efterfølgende år. For overskud udover 5 % kan udligningen ske ved at driftsherren betaler en 15

86 del af takstindtægten tilbage til betalingskommunen (opgjort pr. CPR-nr.) og derved umiddelbart reducerer overskuddet. Dette er ikke gældende for pladser der er objektivt finansierede. Takstgruppen har udarbejdet en vejledning med nærmere retningslinjer for efterregulering af over- eller underskud. Vejledningen findes på socialportalen 16

87 6. Ændring af taksterne i løbet af et regnskabsår For at sikre budgetsikkerhed må taksterne som hovedregel ikke ændres i løbet af regnskabsåret. Taksterne kan undtagelsesvist ændres i indeværende regnskabsår, i følgende situationer: 1. Lovændringer 2. Ændringer for at overholde Rammeaftalen 3. Påtegnelse i forbindelse med revisionsgodkendelse af takster 4. Afgørelser fra Ministeriet eller Ankestyrelsen 5. Ny-oprettelse eller omlægning af tilbud 6. Overdragelse af tilbud til anden driftsherre 7. Ændringer på grund af regnefejl eller forglemmelser på mere end 50% 8. Ændringer godkendt af DASSOS Ovenstående oplistning over hvornår driftsherren kan ændre taksterne i indeværende regnskabsår er udtømmende. Dette betyder f.eks. at der ikke kan ske takstændringer ved ændring i personalefordelingen mellem tjenestemænd og overenskomstansatte, tillægsbevillinger, tilbuddets pladsnormering, budgetomplaceringer eller tilsvarende forandringer, medmindre ændringen er godkendt af DASSOS, jf. pkt. 8. I tilfælde hvor taksten ikke kan ændres vil det i stedet komme til udtryk i over-/underskuddet for tilbuddet, jf. styringsaftalens afsnit 4.3. Driftsherren opfordres altid til at orientere DASSOS så tidligt som muligt, om væsentlige ændringer af takster. De enkelte punkter er uddybet nedenfor. Ad 1. Lovændringer Driftsherren kan ændre taksten i indeværende regnskabsår, såfremt der er lovændringer, der medfører ændringer i det forventede udgiftsniveau for tilbuddet. Dette kan f.eks. være et tilbud der overgår fra SEL 108 til SEL 85 i ABL 105, eller folkeskolereformen, der medfører udgiftsændringer på specialskole/sfo området. Dette gælder også lovændringer vedtaget før årets begyndelse. Ad 2. Ændringer for at overholde Rammeaftalen Driftsherren kan ændre taksten, såfremt det er nødvendigt for, at kunne overholde Rammeaftalen. Dette kan f.eks. være for at overholde den vedtagne takstudvikling. Ad 3. Påtegnelse i forbindelse med revisionsgodkendelse af takster I tilfælde hvor revisionen skal påtegne regnskabet, og hvor revisionen ikke kan godkende taksterne, kan driftsherren ændre taksterne. Ad 4. Afgørelser fra Ministeriet eller Ankestyrelsen I tilfælde hvor Ministeriet eller Ankestyrelsen, træffer afgørelse i en konkret sag, som nødvendiggør en korrektion af taksten, eller en korrektion af forudsætningerne for takstberegningen, foretager driftsherren den nødvendige korrektion. Ad 5. Ny-oprettelse eller omlægning af tilbud Ved oprettelsen af nye tilbud, eller omlægning af tilbud til en anden brugertype/målgruppe, meddeler driftsherren snarest muligt taksten. Ad 6. Overdragelse af tilbud til anden driftsherre Ved overdragelse af et tilbud til en anden driftsherre, meddeler den nye driftsherre snarest muligt de nye takster. F.eks. kan ændringer i afskrivninger udløse sådanne takstændringer. 17

88 Ad 7. Ændringer på grund af regnefejl eller forglemmelser på mere end 50% Takstændringer på grund af fejl, kan kun ske hvis ændringen (i stigende eller faldende retning) udgør mindst 50% af den oprindelige takst, og hvis ændringen samtidig er på minimum 200 kr. F.eks. kan en indberettet takst på kr. kun ændres, hvis den korrekte takst skulle have været under 500 kr. eller over kr. Ad 8. Ændringer godkendt af DASSOS DASSOS har bemyndigelsen til at godkende de takstændringer, som DASSOS finder hensigtsmæssige. Dette kan f.eks. være ændringer i pris- og lønskøn fra KL, ændringer i tilbuddets pladsnormering og ændringer i tilbuddets budget. 18

89 Styringsaftale 2015 Bilag 3 Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel mellem myndigheder på social- og specialundervisningsområdet

90 1. Indledning På en række opgaveområder som specialrådgivning, kommunikation, hjælpemidler samt ambulant behandling af misbrugere er det ikke muligt at opgøre budget og forbrug i antal pladser og fastsatte takster som vist i bilag 1. På disse områder er der typisk tale om mange forskellige typer af ydelser hvor omfanget af indsatsen varierer betydeligt fra sag til sag. Derfor er det ikke muligt at fastsætte afregningsprincipper ved køb og salg af disse ydelser. Med rammeaftalen er det derfor aftalt, at ydelserne på nogle områder afregnes, som abonnementsordninger, hvor timeprisen typisk er lavere end hvis den samme ydelse leveres som enkeltydelser. Formålet er at fastholde en rimelig kapacitet, der skal være med til at sikre et højt fagligt niveau og en rationel drift under hensyntagen til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed og økonomi. Abonnementsaftaler indgås skriftligt mellem udbyder (Region Midtjylland eller en kommune) og den enkelte kommune. Abonnementsaftalerne indgås normalt for et år af gangen. Der kan evt. indgås aftaler om en kortere periode under forudsætning af, at den indgåede aftale ikke påvirker pris og tilbud for øvrige kommuner. Indgåelse af abonnementsaftaler følger tidsplanen for rammeaftalen. Det betyder, at abonnementsaftaler for det kommende år indgås inden medio oktober. Aftaler for 2015, hvor der ikke er ændringer i timerammerne i forhold til den indgåede aftale for 2014 kan forlænges inden udgangen af Hvis kommunerne ønsker at indgå aftaler udenfor den tidsplan, der er fastlagt for rammeaftalen indgås den konkrete abonnementsaftale, så den er udgiftsneutral for øvrige kommuner. I tilfælde af, at kommunerne under et i 2015 køber væsentligt mindre i abonnement end i 2014 kan det efterfølgende blive nødvendigt at foretage en justering af timepriserne. 2. Kommunikations- og hjælpemiddelområdet Herning Kommune Herning Kommune driver Center for Kommunikation, som er en specialundervisnings- og rådgivningsinstitution på kommunikationsområdet med fem fag afdelinger og et sekretariat. Fagafdelingerne er: Taleafdelingen, Høreafdelingen, Synsafdelingen, Handicapteknologiafdelingen og Hjerneskaderådgivningen. Ud over undervisningsopgaver varetages udrednings- og vejledningsopgaver i forhold til både kommunikationsundervisning og -hjælpemidler. Center for Kommunikation i Herning tilbyder abonnementsordning, hvor der købes en vis kapacitet, der efterfølgende er trækningsret på i løbet af aftaleperioden. Herudover sælger Center for Kommunikation i Herning enkeltydelser efter enten et ydelseskatalog med over 200 faste ydelser (jf. bilag 1), eller efter timeafregning, hvor opgaven defineres i samarbejde med bestilleren. 2

91 Tilknyttet Center for Kommunikation er endvidere Herning Kommunes hjerneskadekoordinator samt en projektmedarbejder, som arbejder med kognitive hjælpemidler. Herning Kommune tilbyder desuden specialrådgivning til andre kommuner på blandt andet bil, hjælpemiddel og boligområdet. Århus Kommune Århus Kommune driver Center for Syn og Hjælpemidler i Århus, som er en specialundervisnings- og rådgivningsinstitution indenfor syn, hjælpemidler, kommunikation, boligindretning og mobilitet. Center for Syn og Hjælpemidler, Århus (CSH), tilbyder abonnementsaftaler til alle interesserede kommuner. Den enkelte abonnementskommune kan efter aftale med CSH frit vælge mellem ydelserne og hvis kommunen har et mindre forbrug i abonnementet, vil CSH være behjælpelig med at afsætte timer til de kommuner, der kunne have interesse heri. Center for Syn og Hjælpemidler er VISO-leverandør indenfor syn-, hjælpemidler og mobilitet. Region Midtjylland Region Midtjylland driver Institut for Kommunikation og Handicap. Ydelserne i disse tilbud afregnes i form af abonnement. Udover de ydelser der indgår i det årlige abonnement, kan kommunen altid tilkøbe supplerende ydelser, hvis det viser sig, at kommunens behov er større end det antal timer abonnementet indeholder, eller hvis kommunen ønsker at købe andre ydelser end dem, som er indeholdt i abonnementet. Tilkøb af ydelser udover abonnement eller udelukkende som enkeltydelser sker til en højere timepris. Indgåelse af abonnement for det kommende år foregår i en dialog med kommunerne om, hvilket niveau abonnementet skal indgås på, og hvad abonnementet konkret skal indeholde. Indgår kommunen en aftale, der svarer til det forbrugsniveau, der har været i det indeværende år tilpasset til en evt. ændring i befolkningssammensætningen, vil evt. ydelser, der bliver behov for at købe udover abonnementet blive afregnet til abonnementspris. I forbindelse med en evt. aftale mellem kommunerne og Region Midtjylland om levering af tilbud på kommunikationsområdet er det aftalt med kommunerne hvilke ydelser, der kræver visitation hos kommunen, og hvilke der ikke kræver visitation. Såfremt der ikke kræves visitation, betyder det, at borgeren selv frit kan henvende sig til en institution og modtage ydelsen. 3. Specialrådgivning Region Midtjylland og kommuner udbyder i overensstemmelse med rammeaftalen specialiserede rådgivningsydelser til kommunerne. Målgruppen for specialrådgivningen er børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne. I forhold til denne målgruppe tilbydes undersøgelse, rådgivning og behandling. En anden målgruppe for specialrådgivningen er børn og unge med svære psykiske problemer/psykologiske lidelser herunder børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, 3

92 børn og unge med angst og tvang, børn og unge i svære udviklingskriser og børn og unge med personlighedsforstyrrelser. Ydelserne i ovennævnte tilbud afregnes som abonnement. Hver kommune kan indenfor abonnementet aftale med leverandøren, hvilke ydelser de ønsker at modtage. Kommunerne kan frit vælge mellem ydelserne indenfor ydelseskataloget. Udover de ydelser der indgår i det årlige abonnement, kan kommunen altid tilkøbe supplerende ydelser, hvis det viser sig at kommunens behov er større end det antal timer abonnementet indeholder, eller hvis kommunen ønsker at købe andre ydelser end dem, som er indeholdt i abonnementet. Tilkøb af ydelser udover abonnement eller udelukkende som enkeltydelser sker til en højere timepris. Indgåelse af abonnement for det kommende år foregår i en dialog med kommunerne om, hvilket niveau abonnementet skal indgås på, og hvad abonnementet konkret skal indeholde. Indgår kommunen en aftale, der svarer til det forbrugsniveau, der har været i det indeværende år tilpasset til en evt. ændring i befolkningssammensætningen, vil evt. ydelser, der bliver behov for at købe udover abonnementet blive afregnet til abonnementspris. 4. Misbrugsbehandling Ydelserne til behandling af stofmisbrugere består typisk af ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling. Afregning af dag- og døgnbehandling er typisk tilrettelagt, som et antal dage eller døgn, hvor brugeren behandles, som afregnes til en fast takst. Det volder ikke større problemer at fastholde denne afregningsform. Derimod er der visse vanskeligheder med tilrettelæggelsen af afregningen for ambulante ydelser. Ressourceforbruget for den enkelte ydelse kan variere betydeligt. Der er forskellig praksis for beregningen af takster og afregningen heraf. I nogle tilbud er der fastsat en takst pr. ambulant behandling, mens der i andre tilbud er mange forskellige takster. Førstnævnte metode er enkel og lettere at sammenligne, men sikrer ikke sammenhængen mellem ressourceforbruget og betalingen. Den anden metode virker modsat. De to metoder kan have hver sin fordel, men det vanskeliggør sammenligneligheden mellem tilbud, og det gør det vanskeligt for betalingskommuner, at skønne over forbruget. 4

93 Status på Infrastruktur i Region Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region, december 2012 opdateret maj 2014 KKR MIDTJYLLAND

94 Indhold Status på fremdrift i infrastrukturinvesteringer... 3 Statusrapporten fra Baggrund for statusrapporten Indspil til Infrastrukturkommissionen... 4 De fem anbefalinger En fast Kattegatforbindelse... 6 Letbanen E45 Kolding-Randers Rute 18 Herning-Holstebro Nord Rute 26 Aarhus-Viborg De fem forudsætninger Færdiggørelse af motorvejen Aarhus-Silkeborg-Herning Færdiggørelse af motorvejen Herning-Vejle Nordligt motorvejshængsel ved Randers, Sdr. Borup-Assentoft Tunnel under Marselis Boulevard + udvidelse af Åhavevej Modernisering af de eksisterende hovedjernbanestrækninger Togfonden DK (herunder ny bane mellem Aarhus og Silkeborg og opgradering af regionale baner) Togfonden DK Nye/konkretiserede projekter Midtjysk motorvejskorridor - Hærvejsmotorvejen Øvrige (vej)projekter Rute Rute Rute 15 mellem Ringkøbing og Herning Rute 15 mellem Aarhus og Tirstrup Rute Rute Rute 34/26 mellem Herning-Skive-Hanstholm Øvrige tiltag Havne Aarhus Havn Grenaa Havn Thyborøn Havn Hvide Sande Havn Lufthavne Aarhus Lufthavn Karup Lufthavn Sværgodstransport Modulvogntog Vindmølletransporter Litteratur

95 Status på fremdrift i infrastrukturinvesteringer I december 2012 udarbejdede Region Midtjylland sammen med de 19 kommuner i regionen en status over prioriterede infrastrukturprojekter i Region Midtjylland. Statusrapporten dannede bl.a. baggrund for en revision af det fælles indspil fra kommunerne og regionen til Infrastrukturkommissionen fra Dette reviderede Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 blev offentliggjort i januar Kommunerne og regionen var enige om at fastholde de fem prioriteringer fra 2007: En fast Kattegatforbindelse til hurtigtog og biler Letbane i Aarhus-området Motorvej mellem Herning og Holstebro Nord Udvidelse af E45 til seks spor mellem Kolding og Randers Opgradering af rute 26 til højklasset vej / motorvej mellem Aarhus og Viborg Følgende forslag i indspillet fra 2007 blev konkretiseret: Elektrificering af jernbanen mellem Fredericia og Aalborg veje på udvalgte strækninger på ruterne 11, 15, 16, 21 og 34 Endelig indeholdt det nye indspil nye anbefalinger: Opgradering af regionalbanerne Ny jernbane mellem Silkeborg og Aarhus Ny midtjysk motorvejskorridor - Hærvejsmotorvej Siden er en række af projekterne kommet længere, og vi har derfor fundet det på sin plads at opdatere statusrapporten fra Yderligere er der i januar 2014 indgået aftale om Togfonden DK. I aftalen indgår elektrificering af hovedbanenettet, dvs. Fredericia-Frederikshavn og Vejle-Struer. Der indgår også en realisering af Timemodellen, som skal forbinde landets største byer med én times transporttid med tog, København-Odense, Odense-Aarhus, Aarhus-Aalborg og Odense-Esbjerg. Endelig indgår opgradering af en række regionale baner, togforbindelse til Billund samt forundersøgelse af en ny bane mellem Aarhus og Silkeborg. Det nye Kontaktudvalg for Region Midtjylland bekræftede på sit første møde den 10. marts 2014 det fælles infrastrukturindspil, som blev vedtaget i det tidligere Kontaktudvalg. Desuden nedsatte man administrativ arbejdsgruppe, hvis medlemmer er Niels Aalund, kommunaldirektør i Horsens Kommune, Niels Erik Kjærgaard, kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune og Henrik Brask Pedersen, afdelingschef i Region Midtjylland. Gruppen skal på grundlag af det fælles indspil fra 2013 udarbejde et oplæg til mødet i august 2014 mellem folketingsmedlemmer, regionsrådsrepræsentanter og regionens borgmestre. Fokus vil naturligt være på projekter, som vi kunne finansieres af tilbageløbsmidler. 3

96 Statusrapporten fra 2012 Formålet med rapporten fra december 2012 var at følge op på, hvad der er sket på infrastrukturområdet i den midtjyske region siden 2007, hvor de 19 kommuner og Region Midtjylland indsendte fælles anbefalinger til den daværende Infrastrukturkommission. Infrastrukturkommissionens rapport kom i januar 2008, og i januar 2009 blev der indgået en trafikaftale En grøn Transportpolitik af alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten. I forbindelse med aftalen oprettede man en Infrastrukturfond på i alt 94 mia. kr. Siden er der som en del af udmøntningen af trafikaftalen kommet en lang række strategiske analyser, VVMundersøgelser og andre rapporter. Ligeledes er der med baggrund i trafikaftalen indgået en række opfølgende aftaler, som fastlægger nærmere disponering af midlerne fra Infrastrukturfonden. I det følgende gøres der status på, hvad der er sket siden fra statens side i forbindelse med trafikaftalen En grøn transportpolitik og diverse efterfølgende aftaler. Ligeledes inddrages andre rapporter, som har relevans for infrastrukturen i den midtjyske region. Baggrund for statusrapporten 2012 Kontaktudvalget i Region Midtjylland bestående af borgmestrene for de 19 kommuner i regionen samt regionsrådsformanden besluttede på møde den 27. september 2011 at udarbejde et revideret indspil over de midtjyske ønsker til statslige investeringer i infrastrukturen. Der blev nedsat en embedsmandsgruppe bestående af 4 kommunale repræsentanter og 2 regionale. Medlemmer af embedsmandsgruppen var: Kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Stadsdirektør Niels Højberg, Aarhus Kommune Kommunaldirektør Jan Kallestrup, Favrskov Kommune Kommunaldirektør Henning Hansen, Ikast-Brande Kommune Direktør Lars Hansson, Region Midtjylland Afdelingschef Henrik Brask Pedersen, Region Midtjylland. Embedsmandsgruppen satte flere opgaver i gang med henblik på at tilvejebringe et materiale for at kunne revidere indspillet fra 2007 på et fagligt oplyst grundlag. En af disse opgaver var statusrapporten fra Indspil til Infrastrukturkommissionen Først lidt om baggrunden for og tilblivelsen af de 19 kommuners og regionens indspil til Infrastrukturkommissionen i I forbindelse med den af regeringen nedsatte Infrastrukturkommission i , besluttede Kontaktudvalget på møde den 24. november 2006 at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, som skulle udarbejde et forslag til fælles midtjyske prioriteringer for statslige investeringer i infrastruktur i regionen. Forslaget blev behandlet og vedtaget i fuld enighed på møde i Kontaktudvalget den 1. juni I indspillet blev der peget på en række statsfinansierede projekter. 4

97 Indspillet dannede desuden grundlag for den første regionale udviklingsplan, som blev udarbejdet i Indspillet indeholdt fem anbefalinger og fem forudsætninger til statslige projekter. De fem anbefalinger var: En fast Kattegatforbindelse Letbane i Aarhus-området Udvidelse af motorvej E45 mellem Kolding og Randers til seks spor Motorvej på rute 18 mellem Herning og Holstebro Nord Højklasset vej/motorvej på rute 26 mellem Aarhus og Viborg. Forudsætningerne var allerede besluttede, men ikke gennemførte projekter, som forudsattes gennemført snarest: Færdiggørelse af motorvejen Aarhus-Silkeborg-Herning (Trafikaftale, okt. 2006) Færdiggørelse af motorvejen Herning-Vejle (Trafikaftale, okt. 2006) Etablering af det nordlige motorvejshængsel ved Randers, Sdr. Borup-Assentoft (overdraget fra Århus Amt til staten som følge af Strukturreformen) Tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej i Aarhus (aftale om finansiering mellem Aarhus Kommune og staten, okt. 2004) Modernisering af de eksisterende hovedjernbanestrækninger (Trafikaftale, okt. 2006). I indspillet til infrastruktur blev det desuden påpeget, at: Lufthavnene og havnene i den midtjyske region er en væsentlig del af infrastrukturen, og det er vigtigt, at adgangsforholdene hertil forbedres i de kommende år. Anbefalingerne skal ses i sammenhæng med ønsket om en generel udvikling og opgradering af hovedvejene i regionen, som kan binde udviklingen sammen i syd-nord og østvest gående retninger. Der bør i særlig grad sættes fokus på udbygningen af transportvejene til og fra erhvervsvirksomhederne i yderområderne (dele af Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Skive og Norddjurs kommuner). Her tænkes især på ruterne 11, 13, 15, 16, 21 og 34. I det følgende vil de ovennævnte fem anbefalinger og de fem forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil de andre nævnte projekter på infrastrukturområdet blive behandlet. Desuden vil nye projekter som f.eks. Togfonden blive gennemgået. 5

98 En fast Kattegatforbindelse Projektnavn Fast Kattegatforbindelse til hurtigtog og biler. Projektets baggrund Debatten om en fast Kattegatforbindelse blussede for alvor op i foråret Projektet indgik i det fælles indspil til Infrastrukturkommissionen i juni 2007 fra de 19 kommuner og Region Midtjylland som en af anbefalingerne til en langsigtet statslig investering. Som opfølgning herpå arrangerede Region Midtjylland, Kommunekontaktrådet i Midtjylland, Aarhus Kommune, Region Nordjylland, Kommunekontaktrådet i Nordjylland og Københavns Kommune den 3. oktober 2007 en konference i Ingeniørhuset i København. Formålet med konferencen var at fremlægge og diskutere perspektiverne for, hvilken udvikling en fast Kattegatforbindelse vil muliggøre. Konferencen havde ca. 200 deltagere, heriblandt mange folketingsmedlemmer, bl.a. seks ud af syv trafikpolitiske ordførere. Konferencen blev startskuddet på Kattegatkomitéen. I kølvandet på konferencen tog Bent Hansen, regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders G. Christensen, formand for Kommunekontaktrådet i Midtjylland og Nicolai Wammen, daværende borgmester i Aarhus Kommune initiativ til at etablere Kattegatkomitéen. Den 7. oktober 2008 blev Kattegatkomitéen så formelt stiftet med formålet, at: Synliggøre, udbrede og videreudvikle visionen om et nyt sammenhængende Danmark. Påvirke folketinget til at igangsætte en tilbundsgående analyse/undersøgelse af en fast Kattegatforbindelse Arbejde for en bred politisk beslutning om en fast Kattegatforbindelse. Komitéen har i dag ca. 40 medlemmer, hvoraf halvdelen er fra Jylland og halvdelen fra Sjælland. Jens Kampmann tiltrådte som formand for Kattegatkomitéen den 1. juli Kampmann er tidligere trafik- og miljøminister og har desuden været formand for Sund & Bælt. Komitéens formandskab består foruden Jens Kampmann i dag af Bent Hansen, regionsrådsformand i Region Midtjylland og formand for Danske Regioner, Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune og formand for Kommunernes Landsforening, Ulla Astman, regionsrådsformand i Region Nordjylland og Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune. Kattegatkomitéen har siden stiftelsen gennemført en lang række aktiviteter, herunder konferencer, foretræde for folketingets trafikudvalg, udarbejdelse af analyser, bilaterale møder med centrale folketingsmedlemmer og andre åbenlyse interessenter. Denne type møder er en fortsat aktivitet. I september 2009 blev komitéens hjemmeside lanceret: På hjemmesiden kan man følge med i arbejdet i komitéen og læse komitéens nyhedsbreve, som man også kan abonnere på. I forbindelse med folketingsvalget efteråret 2011 udarbejdede komitéen en særlig pjece, som var rettet mod alle folketingskandidater. 6

99 Analyser Siden Kattegatforbindelsen kom på den politiske dagsorden er der udarbejdet flere rapporter om mulighederne og konsekvenserne ved forbindelsen: - Screening af en fast forbindelse over Kattegat, NIRAS for Transportministeriet, august En fast Kattegatforbindelse betydningen for det danske samfund, Rambøll Management for Region Midtjylland, oktober Danmark som én metropol redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse, Grontmij Carl Bro og Damvad for Kattegatkomitéen, oktober Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse, KPMG for Kattegatkomitéen, juni Konsekvenser af faste forbindelser over Femern Bælt og Kattegat for Region Syddanmark, Grontmij for Region Syddanmark, Trafikal vurdering af Kattegatforbindelsen, Rambøll for Kattegatkomitéen, oktober Sidstnævnte rapport indeholder: 1. Vurdering af fremtidig trafikmængde på Kattegat-forbindelsen både hvad angår bil- og jernbanetrafik. Analysen omfatter desuden en vurdering af trafikspringet. 2. Vurdering af rejsetider i forhold til de forventede fremtidige kapacitetsproblemer på bane og vej. 3. Vurdering af kapacitet på banenettet og de muligheder en Kattegatforbindelse vil kunne give i særligt det østjyske bybånd samt på strækningen mellem Aarhus og Aalborg. 4. Vurdering af besparelser på vej og bane ved anlæg af en Kattegatforbindelse. Strategiske analyser og landstrafikmodellen I forbindelse med trafikforliget fra januar 2009 blev der sat et arbejde i gang med strategiske analyser for udbygningsmulighederne af infrastrukturen i Østjylland. Indtil videre er der lavet strategiske analyser af Midtjysk motorvejskorridor, Udbygning af den østjyske motorvej (E45) og Lillebælt ny bane og vejforbindelse. Den strategiske analyse af Kattegatforbindelsen er forsinket i forhold til de andre strategiske analyser, fordi Landstrafikmodellen ikke blev færdig som forventet. Til de andre strategiske analyser har man valgt at bruge andre kendte trafikmodeller, mens man har holdt fast i, at analysen af Kattegatforbindelsen kun kan laves ved hjælp af Landstrafikmodellen, som først primo 2014 er frigivet i en version, som kan tage højde for trafikspring, overflytning mellem transportformer og takststrukturer. Ifølge trafikaftalen skulle de strategiske projekter have været afsluttede i 2013, så der kunne ligge et beslutningsgrundlag for de forskellige projekter, men analysen af Kattegatforbindelsen forventes nu tidligst at foreligge i juni Transportministeriet udsendte dog foreløbige beregninger med Landstrafikmodellen om samspillet mellem den fulde timemodel og en fast Kattegatforbindelse i december Beregningerne havde til formål at vise, om en Kattegatforbindelse ville udhule passagergrundlaget for 7

100 timemodellen. Resultatet var, at passagertallet i timemodellen ville være stort set det samme med og uden en fast Kattegatforbindelse, men at der ville komme et markant trafikspring i antallet af togpassagerer over Kattegat, hvis forbindelsen bliver etableret. Opgaven med Landstrafikmodellen er forankret på DTU, en opgave til 60 mio. kr., som blev sat i gang efter trafikaftalen i Formålet er at lave en trafikmodel, som kan bruges til at regne på alle mulige forskellige infrastrukturprojekter. Modellen har været forsinket af flere omgange og er blevet frigivet i flere forskellige versioner, som hver især har haft deres begrænsninger, og som det har været svært at validere ud fra kendte projekter. Behov Kattegatforbindelsen vil være med til at binde Øst- og Vestdanmark sammen på en helt ny måde. Med kun én times transporttid med hurtigtog mellem København og Aarhus/Horsens vil der blive skabt helt nye muligheder for en dynamisk udvikling af landet. Status på projektet I begyndelsen af 2013 nedsatte daværende transportminister Henrik Dam Kristensen en politisk kontaktgruppe bestående af de fem regionsrådsformænd, de fem kommunekontaktrådsformænd, formanden for Kattegatkomitéen og med ministeren selv for bordenden. Formålet med gruppen var at blive enige om de forudsætninger, som skal danne grundlag for undersøgelsen af en fast Kattegatforbindelse ved hjælp af Landstrafikmodellen. Samtidig blev der nedsat en tilsvarende embedsmandsgruppe, som skulle tage sig af spørgsmål af mere teknisk karakter. Der har kun været ét møde i kontaktgruppen - i februar 2013, men transportminister Magnus Heunicke har nu indkaldt kontaktgruppen til møde den 2. juni I embedsmandsgruppen har der været holdt flere møder, hvor man har drøftet hvilke forudsætninger, der skal indgå i beregningerne. Bl.a. på baggrund heraf blev opgaven udbudt hos de relevante konsulenter. Cowi fik efterfølgende opgaven med at udarbejde beregningsgrundlaget for den strategiske analyse for Kattegatforbindelsen. 8

101 I marts 2014 udsendte Transportministeriet Afrapportering af de strategiske analyser. Som nævnt er den strategiske analyse for Kattegatforbindelsen endnu ikke færdig, men i afrapporteringen konkluderes på baggrund af de foreløbige beregninger fra december 2013 og NIRAS rapport fra Konklusionen er, at der ikke vil være brug for en fast Kattegatforbindelse ud fra et kapacitetsmæssigt perspektiv før 2050, og at prisen for forbindelsen vil være 132 mia. kr. Tidsplan Transportministeriet forventes at færdiggøre den strategiske analyse for Kattegatforbindelsen i sommeren Sammenhæng med andre projekter Projektet skal ses i sammenhæng med det arbejde, der er i gang om en strategisk analyse for udbygningsmulighederne af infrastrukturen i Østjylland og udbygninger af den overordnede nationale infrastruktur. 9

102 Letbanen Projektnavn Letbaneprojektet i Østjylland. Projektets baggrund Sporvogne i Aarhus fra 1904 til 1971 I årene fra 1904 og til 1971 kørte der eldrevne sporvogne i Aarhus. På grund af øget konkurrence fra busser og privatbiler samt behov for store reinvesteringer blev sporvognsdriften nedlagt i Sporvognsundersøgelsen 2000 Aarhus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 en undersøgelse af etableringen af et konkret beslutningsgrundlag for eventuel indførelse af sporvognsdrift i Aarhus. Løsningsmuligheder på forskellige ambitionsniveauer blev beskrevet og vurderet. Herunder et forslag med inddragelse af nærbanerne til Odder og Grenaa, samt hovedbanen til Hinnerup og Hadsten. Anlægsudgifter inkl. rullende materiel skønnedes fra 2,4-2,8 mia. kr. til 3,2-3,7 mia. kr. afhængig af løsningsmodel. Øget tilskudsbehov blev anslået til mio. kr. pr. år (inkl. reinvesteringer, men ekskl. forrentning). Busbaner Aarhus Byråd besluttede i 2002, at en del af løsningen med problemer med overbelastning af vejsystemet i myldretiden ville være at indføre letbaner i Aarhus. Som et første skridt blev der med tilskud fra statslige puljemidler etableret busbaner på de store indfaldsveje, bl.a. Randersvej. Letbanerapport 2006 I begyndelsen af 2005 fremlagde Aarhus Kommune og Århus Amt en vision om et større samlet net af letbaner for betjening af Aarhus-området. Visionen bygger videre på de ideer om et sporvognsnet, der blev offentliggjort med den såkaldte sporvognsrapport i Visionen omfatter principielt hovedparten af de strækninger, der er omtalt heri. Det nye i visionen er forslaget om at etablere en første etape af letbanen ved i størst mulig grad at udnytte den eksisterende kapacitet på Grenaabanen og Odderbanen til betjening af en ny letbanetracé ad Randersvej over Skejby mod Lisbjerg og Lystrup. Infrastrukturkommissionen 2007 Letbaneprojektet indgik som en af 5 anbefalinger til infrastrukturinvesteringer, som Region Midtjylland og de 19 kommuner fremsendte til Infrastrukturkommissionen i Letbaneprojektet indgår ligeledes i regionens regionale udviklingsplan. Togfonden DK og Samspil 2025 Letbanesamarbejdet udarbejdede i efteråret 2013 en fornyet vision Samspil for letbanens videre udbygningsetaper. Visionerne i Samspil 2025 er tilpasset statens udbygningsplaner i Togfonden DK, herunder planerne om en ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg. 10

103 Væsentlige elementer i Samspil 2025 er, Letbanestrækningen mod Skanderborg afkortes i Hasselager. Skanderborg vil i stedet blive betjent med højfrekvente regionaltog. Nye terminaler i Hasselager og Brabrand centralt placeret for omstigning mellem letbane, busser, regional- og fjerntog. Parker & Rejs-anlæg ved E45 tæt ved Søften, så bilister kan efterlade bilen og tage letbanen til Skejby-området og videre ind til Aarhus. Kilde: Letbanesekretariatet Midttrafik, 2013 Samarbejde mellem Region Midtjylland, kommuner og Midttrafik I forbindelse med kommunalreformen i 2007 overtog Region Midtjylland finansiering af Odderbanen og dermed Århus Amts hidtidige rolle i projektet. Samtidig viste de nye sammenlagte omegnskommuner interesse for at indgå i projektet. Der etableredes primo 2007 et samarbejde bestående af Midttrafik, Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Odder, Favrskov, Randers, Skanderborg og Silkeborg Kommuner. Projektet blev forankret i et letbanesekretariat i Midttrafik. Formålet var at skabe grundlag for at etablere letbanens første etape. Samarbejdet har haft afgørende betydning at sikre grundlag for realiseringen af etape 1, og løfte og udbrede visionerne om letbaner til resten af landet. Der arbejdes nu for at etablere letbaner i Hovedstadsområdet (Ring 3), Odense og Aalborg. 11

104 Samarbejdsaftalen mellem kommunerne og regionen blev i foråret 2014 ændret, hvor letbanens 1. etape er under anlæg. Dermed er der behov for at samarbejdets fokus koncentreres mod videre udbygningsetaper. Formålet med samarbejdet er herefter at arbejde for en fælles plan for udvikling og udbygning af letbanen i Østjylland. Herunder letbanens sammenhæng med trafikterminaler, Parker & Rejs-anlæg, regional og lokal bustrafik, samt de statslige banestrækninger og udbygningen heraf. Samarbejdet skal sikre, at parterne overfor staten står sammen om en fælles strategi på disse områder. Samarbejdet ledes af et politisk letbaneråd bestående af ledende politiske repræsentanter. Region Midtjyllands repræsentant er regionsrådsformanden, som tillige er formand for letbanerådet. Samarbejdet styres af en administrativ styregruppe bestående af ledende administrative repræsentanter og evt. Transportministeriet. Midttrafiks direktør er formand for styregruppen. Letbanesamarbejdet betjenes af et letbanesekretariat forankret i Midttrafik. Herudover kan der nedsættes ad hoc-projektgrupper bestående af administrative repræsentanter for aftaleparterne. Behov Formålet med en letbane er helt overordnet at få styrket den kollektive trafik. Visionen er at få etableret et effektivt kollektivt trafiknet, der sikrer gode og direkte forbindelser til de største rejsemål for både den interne trafik i Aarhus Kommune og den eksterne pendlingstrafik til og fra omegnskommunerne. Dette skal ske ved at udbygge letbanebetjeningen inden for og uden for Aarhus Kommune samt ved at opbygge et net af buslinjer, der supplerer og understøtter letbanenettet. Status på projektet Letbanens 1. etape Letbanens etape 1 omfatter en sammenbinding af de to nuværende nærbaner Odderbanen og Grenaabanen og anlæg af 12 km letbanespor, som vil strække sig fra Grenaabanen ved Nørreport ad Randersvej via Skejby, Lisbjerg og til Lystrup, hvor letbanen kobles sammen med Grenaabanen. Sideløbende med planlægningen af letbanens 1. etape arbejdes der med mulige udbygningsetaper. Der er i 2011 gennemført en fase 1-undersøgelse af følgende udvalgte etaper: Lisbjerg Vest Hinnerup st. Lisbjerg Vest Hinnerup st.-rylevej Banegårdspladsen Brabrand Banegårdspladsen Hasselager/Kolt Banegårdspladsen Hasselager/Kolt Skanderborg Ved politisk aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 500 mio. kr. til letbanens etape 1, og ved politisk aftale om bedre mobilitet den 26. november 2010 blev der afsat yderligere 200 mio. kr. til letbaneprojektet, her af 100 mio. kr. til reserver. 12

105 Den 31. oktober 2011 indgik Aarhus kommune, Region Midtjylland og staten aftale om oprettelse af et fælles anlægsselskab. I aftalen indgår, at Grenaabanens togdrift overdrages til et fremtidigt drifts- og infrastrukturselskab, som Aarhus Kommune og Region Midtjylland opretter. Staten er fortsat ejer af infrastrukturen og har ansvar for vedligeholdelse og reinvesteringer. På baggrund af denne aftale vedtog Folketinget den 8. maj 2012 Lov om Aarhus Letbane. Loven indebærer, at Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland opretter et interessentselskab, hvor Aarhus kommune ejer 47,2 %, staten 47 % og Region Midtjylland 5,8 %. Aarhus Kommune indskyder 500 mio. kr., staten 600 mio. kr. og Region Midtjylland 78 mio. kr. Anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S blev stiftet den 31. august På strækninger med det største betjeningsomfang, dvs. på Odderbanen og på den nyanlagte strækning, forventes elektrificering samlet set at være en økonomisk mere fordelagtig løsning end kørsel med letbanetog, der både kan køre på el og diesel (hybridtog). Med trafikaftalen af 12. juni 2012 har staten reserveret 100 mio. kr. til merudgifter til elektrificering af Grenaabanen. Det forventes herefter, at der kan benyttes samme togmateriel (el) på den samlede letbane. Aarhus Letbane I/S har prækvalificeret fire konsortier til at give tilbud på at anlægge letbanen samt at levere tog til hele strækningen fra Odder via Aarhus til Grenaa. Letbaner er udbudsmæssigt klassificeret som forsyningsvirksomhed, og på grund af projektets omfang og kompleksitet er der valgt en udbudsform med udbud efter forhandling. Det betyder en proces, hvor de bydende konsortier afgiver flere bud med mellemliggende forhandlinger, med henblik på at opnå det teknisk optimale projekt til den for Aarhus Letbane bedste økonomi. Udbudsforretningen forventes afsluttet inden sommeren I Lov om Aarhus Letbane indgår, at det færdige letbaneanlæg overdrages til et drifts- og infrastrukturselskab, som Aarhus Kommune og Region Midtjylland opretter, og som efterfølgende skal have ansvaret for drift af letbanen. Midttrafik kan, jf. loven, varetage opgaver vedrørende letbanedriften. Drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S er etableret den 30. september 2013, hvilket er flere år inden letbanen forventes færdiganlagt. I perioden frem til letbanens driftsstart, er den primære opgaver for Aarhus Letbane Drift, at tilrettelægge den kommende drift af letbanen frem mod overtagelse af det færdige letbaneanlæg herunder, udbyde letbanedrift og trafikstyring til operatør opbygge en infrastrukturforvaltning, med inddragelse af Midttrafik og Midtjyske Jernbaner indgå aftale med Banedanmark om Infrastrukturforvaltning på Grenaabanen, og varetage ejerne, Aarhus Kommune og Region Midtjyllands interesser i forhold til de dispositioner, som anlægsselskabet, i overensstemmelse med loven, varetager for driftsselskabet. Herunder skal driftsselskabet bl.a. finansiere letbanetog, værksted og depot samt yderligere elektrificering mv. 13

106 Tidsplan Letbanen planlægges sat i drift i Sammenhæng med andre projekter Parallelt med tilvejebringelse af letbaneprojektet har der i nogle år været arbejdet med at etablere samdrift på Odder- og Grenaabanen som en forløber for letbanen. Med trafikaftalen af juni 2012 er det besluttet, at staten stiller 4 nye Desirotog til rådighed for Odderbanen til brug for samdrift. Samdriften trådte i kraft den 8. december 2012, så man nu kan køre med det samme tog fra Grenaa til Odder og retur. Ved letbanens etablering forudsættes det, at såvel bybus- som regionallinjer afkortes i stor udstrækning, hvorved en lang række buslinjer bliver tilbringerlinjer til letbanen, som således bliver rygraden i den kollektive trafik i Aarhus. Det betyder, at mange passagerer skal stige om, og der skal derfor etableres gode omstigningsfaciliteter til letbanerne. Omfanget af reduktionerne i busdriften er af væsentlig betydning for de samlede driftsudgifter. 14

107 E45 Kolding-Randers Projektnavn Udvidelse af motorvej E45 fra Kolding til Randers fra fire til seks spor. Projektets baggrund Af den strategiske analyse fra 2011 af en udvidelse af den østjyske motorvej E45 fremgår bl.a. følgende om betydningen af motorvej E45: Den østjyske motorvej E45 har i 40 år været den attraktive infrastruktur, som medvirkede til den meget kraftige økonomiske udvikling i det østjyske område. Midt- og Vestjylland får via de midtjyske tværveje adgang til E45 og dermed til Østdanmark og det øvrige Europa. Endvidere fungerer E45, som den internationale forbindelse mellem Norge og en del af Sverige mod Tyskland og Sydeuropa. I de senere år har den erhvervs- og befolkningsmæssige udvikling i Midt- og Østjylland betydet, at der i det østjyske område er begyndende problemer for fremkommeligheden. Disse problemer vil blive forstærket på længere sigt, hvis der ikke sker en udvidelse af kapaciteten på det overordnede vejnet i Jylland. En høj andel af lokal trafik præger ifølge den strategiske analyse den centrale del af E45, hvor i særlig grad Aarhus- og Trekantområdet hver især står for en stor andel af den interne trafik. I Infrastrukturkommissionens betænkning fra 2008 pegede man på, at der frem mod 2030 vil kunne forventes kapacitetsproblemer på centrale dele af det østjyske bybånd, herunder pendlingsoplandene. Udbygget kollektiv trafik samt en midtjysk motorvej kan ifølge betænkningen være et alternativ til en udvidelse af E45. Vejdirektoratet har efterfølgende i forbindelse med den strategiske analyse af E45 belyst, at der under alle omstændigheder vil være behov for udvidelser på E45, jf. afsnittet Behov nedenfor. Behov Af Vejdirektoratets strategiske analyse fra 2011 af det fremtidige behov for udvidelser på E45 fremgår, at der frem mod 2040 vil opstå kritisk trængsel på det meste af de centrale og sydlige dele af E45. Såfremt der ikke sker udbygning af E45, vil der i 2020 være kritisk trængsel på strækningen mellem Vejle N og Hornstrup og mellem Skanderborg Syd og Aarhus Nord. Den teoretiske gennemsnitshastighed på E45 mellem Kliplev og Randers vil da blive reduceret til 99 km/t. I 2030 vil der være kritisk trængsel på de seks spor over Vejlefjordbroen samt på stort set hele den firesporede strækning fra Kliplev i syd til Hadsten i nord. Gennemsnitshastigheden vil blive reduceret til 71 km/t, mens den i 2040 vil være reduceret til 44 km/t og blot 29 km/t i En udvidelse af delstrækninger af E45 fra fire til seks spor vil kunne afhjælpe den forventede kritiske trængsel. Af nedenstående figur fremgår det, hvilke etaper på strækningen mellem 15

108 Randers og Kolding der er behov for at udvide hvornår, samt hvilke der vil være behov for at udvide til otte spor. Kilde: Vejdirektoratet Af Vejdirektoratets strategiske analyse fremgår desuden, at anlægget af en ny midtjysk motorvej i sin fulde længde vil aflaste E45 primært nord for Hornstrup, således at udvidelser af E45 kan udskydes i en kortere årrække. En ny midtjysk motorvej vil imidlertid ikke hindre, at der opstår kritisk trængsel på strækningen på E45 mellem Skanderborg og Aarhus N allerede i 2020, og der vil derfor under alle omstændigheder være behov for at udvide E45 på delstrækninger. Foreløbige beregninger indikerer ifølge Transportministeriets status på de strategiske analyser, udarbejdet i december 2011, at den samfundsøkonomiske effekt af en gradvis udbygning af 16

109 kapaciteten på E45, i takt med at behovet opstår, vil være positiv, dvs. mere end opvejes af den tid, folk vil spare ved at holde i kø. Status på projektet En udvidelse af den østjyske motorvejskorridor E45 indgår sammen med en række andre vejog baneprojekter i Transportministeriets arbejde om de strategiske analyser. I 2011 udarbejdede Vejdirektoratet for Transportministeriet en strategisk analyse, som belyser det langsigtede behov for udvidelser på den østjyske motorvej frem mod Denne strategiske analyse indgår sammen med de øvrige strategiske analyser, som udarbejdes frem mod 2013 (bl.a. om en ny midtjysk motorvej, timemodellen og en fast forbindelse over Kattegat), i en samlet politisk prioritering af de undersøgte projekter. Det langsigtede udbygningsbehov på E45 vil desuden blive kortlagt mere detaljeret vha. landstrafikmodellen, hvor seneste version er blevet færdiggjort i foråret 2012, herunder også sammenhængen med udvidelser af landsdelsforbindelserne. Strækningen mellem Skærup og Vejle N blev udvidet fra fire til seks spor i november I sommeren 2011 blev gennemført en VVM undersøgelse af en udvidelse af E20/E45 mellem Fredericia og Kolding. I trafikaftale af 21. marts 2013 blev forligspartierne enige om at udbygge motorvejen på en strækning nord om Kolding med 2 spor. Indtil man har fundet finansiering via Infrastrukturfonden, vil man for at forbedre trafikafviklingen på kort sigt klargøre nødsporet til at kunne bruges til kørespor på tre delstrækninger mellem Kolding V og Kolding Ø. Projektet forventes gennemført i Tilsvarende er der lokale ønsker om at tillade kørsel i nødsporet på andre strækninger af E45, mens man venter på en udbygning fra 4 til 6 spor hele vejen fra Kolding til Randers. I oktober 2013 udtrykte daværende transportminister Pia Olsen Dyhr sig positivt i forhold til at inddrage nødsporene på visse strækninger. Ved samme lejlighed sagde transportministeren, at en udbygning til seks spor hele vejen ville blive en meget dyr løsning. Ny strategisk analyse 2014 I januar 2014 blev offentliggjort en ny strategisk analyse for Udbygning af den østjyske motorvej (E45). Denne analyse er en forlængelse og opdatering af den strategiske analyse fra 2011, som overordnet beskrev udbygningsmulighederne mellem Kliplev og Randers. Den nye analyse beskriver de langsigtede udvidelsesscenarier for E45 hele vejen fra grænsen til Frederikshavn. Den nye analyse er ligesom den forrige udarbejdet ved hjælp af Jylland-Fynmodellen, idet man dog har nedjusteret forventningerne til trafikvæksten i forhold til tidligere. Analysen opererer med tre udbygningsscenarier, et frem til 2020, et frem til 2030, begge lavvækstscenarier, og endelig et scenarie for udbygning af størstedelen af E45 højvækstscenarie. I udbygningsscenariet frem til 2020 foreslås, at der ved Aalborg anlægges ekstra spor i sydgående retning, at strækningen mellem Aarhus Syd og Skanderborg Syd udvides fra fire til seks 17

110 spor ved inddragelse af midterrabatten, forbedret tilkørselsanlæg ved Horsens N, Horsens S og Kolding Ø. Pris: 0,6 mia. kr. Desuden foreslås at undersøge mulighederne for kørsel i nødspor på strækningerne: Sønder Borup-Randers S, vest for Aarhus, mellem Skanderborg og Hornstup og mellem Kolding V og Kolding S. Endelig foreslås at undersøge mulighederne for forbedring af tilslutningsanlæg vest for Aarhus og ved Kolding. I udbygningsscenariet frem mod 2030 foreslås udbygning fra fire til seks spor på strækningerne: Kolding S-Kolding V, Kolding V-Kolding Ø, Ejer Bavnehøj-Aarhus S, Aarhus V-Hadsten og Sønder Borup-Randers S. Pris: 3,6 mia. kr. Kilde: Transportministeriet/Vejdirektoratet,

111 Ved høj vækst vil der opstå nye trængselsproblemer på flere strækninger, bl.a. ved den allerede udbyggede strækning ved Vejle Fjord. Det vil i givet fald være nødvendigt at udbygge store dele af E45 mellem Aalborg og Grænsen. Pris for en næsten fuld udbygning er beregnet til 15,6 mia. kr. I den strategiske analyse indgår ligeledes sammenhængen mellem E45 og en ny midtjysk motorvej, og hvorvidt denne kan erstatte udbygning af E45. Analysen finder, at der i perioden frem til 2030 og derefter vil opstå trængselsproblemer på E45, som kun kan løses ved udbygning af selve E45. En fuldt udbygget midtjysk motorvej vil generelt set ikke kunne løse de trafikale problemer på E45, men vil kunne udskyde trængselsproblemerne i en årrække afhængig af, hvilken linjeføring der vælges for den midtjyske motorvej. Tidsplan Den strategiske analyse af udvidelser af E45 indgår som en del af de samlede politiske drøftelser af de strategiske analyser, som oprindeligt var berammet til efteråret 2013, men forventes at finde sted i foråret I forbindelse med disse drøftelser bør der tages stilling til, om man fra politisk side vil prioritere en udvidelse af E45, hvorefter der kan igangsættes en VVM undersøgelse. Sammenhæng med andre projekter Udvidelse af E45 skal ses i sammenhæng med andre udvidelsesmuligheder på den overordnede nationale infrastruktur. Det er imidlertid kun en ny midtjysk motorvej, der i en vis udstrækning kan aflaste E45 for den nord-sydgående trafik i Jylland. 19

112 Rute 18 Herning-Holstebro Nord Projektnavn Motorvej mellem Herning og Holstebro Nord. Projektets baggrund Folketinget vedtog i 1996 en projekteringslov for udbygning af rute 18 Vejle Herning Holstebro til motorvej eller motortrafikvej. I 2002 blev det besluttet, at rute 18 skulle anlægges som motorvej mellem Vejle og Herning med et forløb øst om Herning, og som motortrafikvej på strækningen nord om Herning til den eksisterende motortrafikvej ved Sinding. Motorvejen og motortrafikvejen ved Herning blev åbnet i 2006, og den resterende del af motorvejen mellem Vejle og Herning forventes færdig i I Aftale om En grøn transportpolitik fra 29. januar 2009 blev det besluttet at gennemføre en forundersøgelse af en forlængelse af motorvejen Vejle-Herning til Holstebro med henblik på at vurdere behovet for en egentlig VVM-undersøgelse. Forundersøgelsen har også omfattet foreløbige undersøgelser og vurderinger af alternative ringvejsløsninger ved Holstebro, herunder en forlængelse af motorvejen til Holstebro Nord. Som led i aftalen om det akutte beredskab i Nordvestjylland blev det aftalt, at forundersøgelsen skulle suppleres med en undersøgelse af, hvordan det kommende hospital i Gødstrup mest hensigtsmæssigt forbindes til motorvejen. I aftalen om Bedre mobilitet fra 26. november 2010 har parterne aftalt at iværksætte en VVM-undersøgelse på strækningen Herning-Holstebro og af vejforbindelsen til Gødstrup samt omkring Holstebro med fokus på en bynær løsning. Samtidig er aftalt, at det som led i VVMundersøgelsen som et alternativ undersøges, om motorvejen fra Vejle skal føres syd og vest om Herning via udbygning af den nuværende motortrafikvej til Snejbjerg og ad den nye Gødstrupforbindelse, således at vejen øst og nord om Herning forbliver hhv. motorvej og motortrafikvej. Behov Projektet skal sikre bedre fremkommelighed på strækningen Herning-Holstebro. En vejforbindelse fra rute 18 og rute 15 via Gødstrup skal sikre gode adgangsforhold til det kommende regionshospital i Gødstrup. Regionshospitalet forventes at åbne første etape i Status på projektet Rute 18 forbinder Midt- og Vestjylland med Trekantsområdet og Østjyske Motorvej E45. I 2014 forventes motorvejen mellem Vejle og Herning fuldt udbygget. Strækningen mellem Herning og Holstebro er ca. 32 km lang og udgør den nordligste del af rute 18. Hovedlandevejen er områdets væsentligste fjerntrafikforbindelse. Sammen med rute 11 nord for Holstebro giver den endvidere forbindelse på tværs af Limfjorden til/fra den vestligste del af Nordjylland og Thy. Strækningen er en 2-sporet hovedlandevej, hvoraf ca. halvdelen er motortrafikvej, og den nordlige halvdel er almindelig 2-sporet vej. 20

113 På strækningen er der en del erhvervs- og pendlertrafik mellem Holstebro-området og Herning-området. Erhvervslivet i regionen har en relativt høj andel af fremstillingsvirksomheder, og der foregår en ganske betydelig eksport af varer fra det midt- og vestjyske område. Dette betyder dels, at der er relativ meget tung trafik på strækningen, dels at der i de daglige myldretider er en relativ stor trafikbelastning med de deraf afledte fremkommelighedsproblemer. Vejdirektoratet offentliggjorde i juni 2012 sin VVM-redegørelse for Rute 18 mellem Herning og Holstebro. I redegørelsen præsenteres et hovedforslag, fire alternativer til dette forslag og tre mulige tilvalg. Hovedforslaget omfatter en motorvej fra Holstebro syd til Herning nord (Sundsvej) og en tosporet landevej vest om Herning mellem rute 18 og rute 15. Desuden udbygges Herningvej i Holstebro på en 1,7 kilometer lang strækning, således at der er en højklasset forbindelse fra motorvejen til Ringvejen i Holstebro. Alternativ 1 supplerer hovedforslaget med en udbygning af Struer Landevej og Ringvejen i Holstebro. I alternativ 2 anlægges en motorvej fra Holstebro Nord, øst om Mejrup og Tvis, til Herning. I alternativ 3 føres motorvejen vest om Herning, og Struer Landevej, Ringvejen og Herningvej i Holstebro udbygges. Alternativ 4 er en kombination af elementer fra alternativerne 2 og 3. Kilde: Vejdirektoratet,

114 VVM-redegørelsen var i offentlig høring frem til den 27. august De forslag som blev analyseret i VVM-redegørelsen koster mellem 2,3 og 3,9 mia. kroner. Efter høringsperioden har Vejdirektoratet udarbejdet indstilling til transportministeren, som blev offentliggjort den 6. december De indstiller, at hovedforslaget i VVM-redegørelsen lægges til grund for en beslutning om forbindelsen. Det vil sige en motorvejsforbindelse fra Herning Nord ved Sundsvej til Holstebro Syd frem til Ringvejen samt en to-sporet landevej vest om Herning mellem rute 18 og rute 15 forbi det kommende hospital i Gødstrup. Region Midtjylland og de 19 kommuners ønske om, at motorvejen føres helt til Holstebro Nord er således ikke en del af indstillingen. Den 25. april 2013 indgik Folketingets forligspartier (alle partier minus Enhedslisten) en aftale om linjeføring for og finansiering af Holstebromotorvejen. Heri aftaltes, at motorvejen skal gå vest om Herning fra den eksisterende motortrafikvej på rute 15 og føres frem til Holstebro Nord, som det fremgår af nedenstående kort. Endelig skal Nordre Ringvej i Holstebro forlænges til Vilhelmsborgvej. Pris 3,4 mia. kr., som blev tilført Infrastrukturfonden efter besparelser på Forsvaret. Kilde: Transportministeriet,

115 Endelig linjeføring er senere efter borgermøde og besigtigelse fastlagt af Det Jyske Kommissariat i februar Der er få ændringer i forhold til Vejdirektoratets forslag. Det bemærkes, at der efter projektets gennemførelse fortsat ikke vil være motorvej hele vejen mellem Holstebro og Vejle, idet der fortsat vil være et mindre stykke motortrafikvej uanset om man hører vest eller øst om Herning. Man kan dog håbe, at projektet kan gennemføres billigere end budgetteret, så der senere kan træffes beslutning om at etablere det resterende stykke. Tidsplan Vejforbindelsen til sygehuset i Gødstrup forventes at åbne i 2017, når det nye sygehus i Gødstrup tages i brug, mens hele motorvejen forventes at åbne i Sammenhæng med andre projekter Projektet er en fortsættelse af motorvejen mellem Vejle og Herning, som forventes færdiggjort i Politisk er dette projekt koblet til bygningen af det nye hospital ved Gødstrup, fordi det skal øge fremkommeligheden til hospitalet. 23

116 Rute 26 Aarhus-Viborg Projektnavn Rute 26. Opgradering til højklasset vej eller motorvej mellem Aarhus og Viborg. Projektets baggrund Allerede i 1990 vedtog Folketinget "Lov om visse hovedlandevejsstrækninger," som indeholdt en bemyndigelse til daværende trafikminister om at projektere en udbygning til motorvej eller motortrafikvej af hovedlandevejen mellem Aarhus og Hanstholm (rute 26). Rute 26 er 170 km lang. Der er i dag anlagt motortrafikvej på 40 km af strækningen. Motortrafikvejen omfatter omfartsvejene ved Mundelstrup, Rødkærsbro, Thisted og Nors samt strækninger i Salling og på Mors. I projekteringsloven fra 1990 blev det planlagt at anlægge en ny motorvej syd om Sabro, Lading, Fajstrup, Voldby, Anbæk og Svenstrup på strækningen fra Mundelstrup til Svenstrup. Mellem Svenstrup og Rødkærsbro var det planlagt at udbygge den eksisterende hovedlandevej til motorvej eller motortrafikvej. Ved Lading blev der senere skitseret en alternativ linjeføring nord om byen pga. fredningen omkring Lading Sø. Mellem Rindsholm og krydset syd for Viborg med rute 13 (Vejlevej) var det planlagt at ombygge den nuværende 4-sporede strækning ved at anlægge tilslutningsanlæg og lukke sideveje og kryds Projektkatalog for udbygning af rute 26 I 2006 udarbejdede Vejdirektoratet i samarbejde med Århus og Viborg amter en rapport (Rapport 300: Rute 26: Århus-Hanstholm - Projektkatalog for udbygning og opgradering til højklasset vej) over mulighederne for at udbygge rute 26 til motorvej eller motortrafikvej. I rapporten blev de eksisterende forhold beskrevet og de trafikale problemer på ruten, der er opdelt i 10 delstrækninger, vurderet. Her fandt man bl.a., at det både i Fårvang og ved Ans kan blive vanskeligt at udbygge den eksisterende vej til højklasset vej. Mulighederne for, at en fremtidig motortrafikvej/motorvej kan føres udenom byerne, bør derfor holdes åbne, indtil vejplanerne er afklaret Økonomiundersøgelsen I aftalen "En Grøn Transportpolitik" af 29. januar 2009 mellem daværende VK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance fremgår det, at der skal: "Gennemføres en økonomiundersøgelse med henblik på dimensionering af VVM-undersøgelse af en udbygning af rute 26 på strækningen Viborg-Aarhus, herunder anlægsoverslag og muligheder for etapevis udbygning (2 mio. kr.). Der reserveres endvidere 25 mio. kr. til den efterfølgende VVM-undersøgelse." 24

117 Økonomiundersøgelsens formål var at afklare hvilke udbygningsforslag og etapeopdelinger, der skal behandles i en VVM-undersøgelse. I undersøgelsen blev der gennemført beregninger af de trafikale, økonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser ved at udbygge rute 26. Undersøgelsen dannede grundlag for at dimensionere VVM-undersøgelsen. Den omfattede bl.a. anlægsoverslag og muligheder for etapevis udbygning. Der er fire forskellige forslag i syv forskellige udbygningsscenarier. Resultaterne af økonomiundersøgelsen gav anledning til følgende anbefalinger: VVM-undersøgelse for Søbyvad-Aarhus (ca. 21 km), da der er størst trafikalt behov for udbygning ved Aarhus VVM-undersøgelse for Viborg Vest (ca. 6 km), da der af hensyn til byudviklingsinteresserne i Viborg vest er behov for en afklaring af linjeføringen for rute 26. Som grundlag for økonomiundersøgelsen blev forskellige udbygningsforslag undersøgt og muligheden for etapevis udbygning angivet. Økonomiundersøgelsen blev afsluttet i august 2010 og kan ses i: Rapport : Rute 26 Århus-Viborg - Økonomiundersøgelse - Afrapportering af resultater. Andre dele af rute 26 I aftalen "En Grøn Transportpolitik" fremgår det også, at der skal gennemføres en "Forundersøgelse vedrørende yderligere opgradering af rute 34 mellem Herning og Skive samt rute 26 mellem Skive og Hanstholm, bl.a. for at styrke adgangen til Hanstholm Havn (10 mio. kr.). Det er efterfølgende aftalt, at undersøgelsen skal gennemføres i " Rapporten Rute 34 og 26 - Forundersøgelse - Opgradering af vejforbindelsen Herning Hanstholm blev offentliggjort i februar Behov Særlig strækningen mellem Aarhus og Viborg er hårdt belastet især i myldretiderne og på strækningen nærmest Aarhus. Der opleves stigende problemer med trafikafviklingen for såvel personbiler som lastbiler på strækningen fra E45 til Søbyvad. Der opleves især dårligere fremkommelighed på grund af en stigning i lastbiltrafikken. Der er således et stort behov for en reduktion af trafikken gennem de mange små byer på strækningen for at forbedre trafiksikkerheden for beboerne langs hovedlandevejen, som i dag gennemskærer disse byer. Trafiksikkerhedsproblemer og barriereeffekt for de bløde trafikanter i disse byer opleves som stigende i takt med stigningen i trafikmængden. Endvidere opleves der også stigende støjgener for beboerne langs vejen i takt med, at trafikmængden vokser. Hertil kommer, at strækningen anvendes af mange langsomt kørende køretøjer f.eks. traktorer, landbrugsmaskiner, vindmølletransporter og andre særlige transporter m.m. Det har også været konklusionen i de tidligere undersøgelser, som udgjorde grundlaget for den politiske aftale om at iværksætte en VVM-undersøgelse. 25

118 Status på projektet I september 2010 besluttede forligskredsen, at der skulle iværksættes en VVM-undersøgelse på baggrund af økonomiundersøgelsen. VVM-undersøgelsen omfatter følgende delstrækninger: Etape 1: Viborg Vest (6 km) Etape 2: Viborg S - Rødkærsbro N (5 km), herunder Rindsholm Etape 3: Søbyvad-Aarhus (21 km) Det blev også besluttet at gennemføre en separat analyse af arealreservationen omkring Ans. VVM-undersøgelsen blev afsluttet i januar I VVM-undersøgelsen peges på 3 forskellige linjeføringer omkring byerne Lading, Voldby og Svenstrup, hvor alle tre forslag går syd om Svenstrup og Voldby, mens én linjeføring går nord om Lading og to går syd om Lading, heraf den ene syd om Lading Sø. For Viborg peges der på to mulige linjeføringer, som begge går syd om Viborg. Kilde: Vejdirektoratet, 2012 Høringsperioden på VVM-undersøgelsen sluttede den 27. april Region Midtjylland og flere af de berørte kommuner har indsendt høringssvar. Region Midtjylland forholder sig ikke til konkrete linjeføringer, men peger på at projektet er højt prioriteret af både kommuner og region. I høringssvaret anbefaler Regionsrådet desuden, at tilbageløbsmidler fra igangværende projekter bruges til en etapevis udbygning af rute 26 under hensyntagen til de største trafikstrømme, idet Regionsrådet finder det oplagt at starte med etapevis udbygning af strækningen mellem Søbyvad og Aarhus. I marts 2012 besøgte transportminister Henrik Dam Kristensen Aarhus-området og Favrskov Kommune, hvor han havde lejlighed til at se de forskellige forslag til linjeføringer for den kommende vej. Vejdirektoratet har siden høringsperiodens afslutning arbejdet med supplerende undersøgelser og med bearbejdning af de mange modtagne høringssvar. Vejdirektoratets indstilling af linjeføring til Transportministeren blev offentliggjort den 5. november På strækningen mellem 26

119 E45 og Søbyvad anbefalede Vejdirektoratet den nordlige linjeføring fra Søbyvad til Sabro, i alt 6 km 2+1 motortrafikvej og 13,5 km motorvej. På strækningen mellem Sabro og E45 foreslog Vejdirektoratet at overveje en kombination af den nordlige og en sydligere linjeføring med et kløverbladsanlæg ved E45. Vejdirektoratet vurderede, at det var nødvendigt med en supplerende høring af strækningen mellem Søbyvad og Aarhus. Forligspartierne tiltrådte dette i trafikaftale den 21. marts På strækningen Viborg V og Rødkærsbro indstillede Vejdirektoratet den nordlige linjeføring mellem Viborg V og Rindsholm. Pris 862 mio. kr. Efter høringen af den supplerende undersøgelse om linjeføring mellem Sabro og Mundelstrup har Vejdirektoratet udarbejdet fornyet indstilling dateret 15. januar Den indstillede linjeføring fremgår af de to nedenstående kort. Pris for hele strækningen mellem Søbyvad og Mundelstrup 2,7 mia. kr. Kilde: Vejdirektoratet, 2014 Kilde: Vejdirektoratet,

120 Strækningen mellem Søbyvad og Mundelstrup består af tre delstrækninger: - delstrækning mio. kr. - delstrækning mio. kr. - delstrækning mio. kr. I trafikaftalen af 7. februar 2012 blev det slået fast, at der ikke er penge til at realisere alle de projekter, der er lavet VVM-undersøgelse for, herunder rute 26. Derfor bliver det vanskeligt at få projektet gennemført i sin helhed på denne side af Imidlertid kommer der nogle tilbageløbsmidler fra projekter, der er blevet gennemført billigere end forudset. Strategien kunne være at satse på en etapevis realisering af udvalgte delstrækninger på rute 26 for nogle af disse tilbageløbsmidler. Det er vigtigt, at der uanset udmelding om manglende finansiering lige nu og her, fortsat opretholdes fokus på vigtigheden af en udbygning af rute 26 til motorvej og motortrafikvej. Tidsplan Projektet er så at sige grydeklart og kan sættes i gang, så snart der findes midler og vedtages anlægslov. Sammenhæng med andre projekter Projektet skal ses i sammenhæng med en evt. kommende midtjysk motorvejskorridor, som vil kunne forbinde Viborg med Herning-Silkeborg-Aarhus motorvejen. 28

121 Færdiggørelse af motorvejen Aarhus-Silkeborg-Herning Projektnavn Færdiggørelse af motorvejen mellem Aarhus-Silkeborg-Herning, hvor der nu kun resterer etapen mellem Funder og Låsby. Den senest åbnede strækning er Bording-Funder, som åbnede den 31. august Projektets baggrund Allerede i 1990 besluttede Folketinget, at der skulle anlægges en motorvej mellem Herning og Aarhus. Motorvejen er siden blevet udbygget etapevis, men strækningen omkring Silkeborg har trukket i langdrag. I årenes løb har der været mange forslag til linjeføringer, og der har været mange beboerprotester imod de forskellige forslag, bl.a. fordi man mente, at det ville ødelægge den smukke natur omkring Silkeborg. I 1998 fremlagde Vejdirektoratet 3 forslag til linjeføring, én gennem Silkeborg, én nord om Silkeborg og én syd om Silkeborg. Efter meget debat besluttede man at droppe den sydlige forbindelse, og der blev lavet VVM-undersøgelser for den nordlige linje (Resendallinjen) og linjen gennem Silkeborg (Ringvejslinjen), som var færdig i Undervejs kom et helt tredje forslag fra en borger, nemlig den såkaldte kombilinje, der kombinerer de to undersøgte linjer ved at følge Ringvejslinjen mod øst og Resendallinjen mod vest. Herved undgår man at skulle hen over den fredede Gudenådal. I 2006 blev der lavet en VVM-undersøgelse for Kombilinjen, som i første omgang fik tilslutning fra Venstre og Konservative, bl.a. ved at Anders Fogh Rasmussen på et møde i Silkeborg erklærede sig som tilhænger af Kombilinjen for at beskytte naturen i Gudenådalen. Senere støttede også andre partier op om denne linje, og i december 2008 blev der indgået en aftale om strækningen. Med trafikaftalen En grøn transportpolitik fra januar 2009 blev der afsat 6,2 mia. kr. til at bygge vejen, og i april 2009 blev der vedtaget en anlægslov for strækningen Funder-Låsby. Strækningen Hårup-Låsby forventes at åbne i 2015 og strækningen Funder-Hårup forventes at åbne i Beløbet er senere justeret til 6,5 mia. kr. Linjeføringen for strækningen Funder-Låsby ses på nedenstående kort. 29

122 Kilde: Vejdirektoratet Behov Der er daglige kødannelser på rute 15 i og omkring Silkeborg. Når motorvejen er færdig i sin fulde udstrækning vil det forbedre både fremkommelighed, trafiksikkerhed og miljø. Udover at færdiggøre motorvejen Aarhus-Silkeborg-Herning vil strækningen ved Silkeborg også betyde, at trafikken i og omkring Silkeborg afvikles bedre og hurtigere. For bilisterne vil motorvejen give en tidsbesparelse på gennemsnitlig 12 minutter mellem Funder og Låsby. Og trafikken på næsten alle veje i Silkeborg by - og på mange veje i hele området mellem Funder og Låsby - bliver væsentlig mindre. Når de meget trafikerede veje aflastes, stiger sikkerhedsniveauet for alle trafikanter. Status på projektet Ekspropriationer er afsluttet i Bygning af diverse broer (dalbroer, landskabsbroer, faunapassage, broer over veje og vandløb) startede i 2011 og færdiggøres i løbet af Jordog belægningsarbejder blev påbegyndt i Tidsplan Anlægsarbejdet for del sidste del af Aarhus-Silkeborg-Herning motorvejen er i gang, og de sidste strækninger forventes at åbne som følger: 2015: Hårup-Låsby 2016: Funder-Hårup Sammenhæng med andre projekter Strækningen Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen) fuldender Herning-Aarhusmotorvejen. Silkeborgmotorvejen sluttes til de eksisterende motorveje ved Funder og Låsby og udgør 29 kilometer 4-sporet motorvej. 30

123 Færdiggørelse af motorvejen Herning-Vejle Projektnavn Færdiggørelse af de sidste etaper på motorvejen mellem Herning og Vejle. Projektets baggrund Folketinget vedtog i 1996 en projekteringslov for udbygning af rute 18 Vejle Herning Holstebro til motorvej eller motortrafikvej. I 2002 blev det besluttet, at rute 18 skulle anlægges som motorvej mellem Vejle og Herning med et forløb øst om Herning og som motortrafikvej på strækningen nord om Herning til den eksisterende motortrafikvej ved Sinding. Motorvejen mellem Herning og Vejle er blevet/bliver udbygget i etaper. De sidste etaper er under anlæg, og hele motorvejen forventes at være færdig til ibrugtagning i Behov Når motorvejen er færdiggjort, vil der være gode og hurtige vejforbindelser fra Herningområdet sydpå med tilslutning til E45 nord for Vejle, hvorved det midtjyske område vil blive koblet op på det europæiske motorvejsnet. Status på projektet Senest er strækningen Riis-Ølholm åbnet i september 2012, og Ølholm-Vejle åbnede i september Herefter mangler kun udbygning af motortrafikvejen uden om Brande til motorvej, som er inder anlæg og forventes at åbne i Sammenhæng med andre projekter Projektet hænger tæt sammen med motorvejsprojektet mellem Herning og Holstebro, som Folketinget har besluttet og igangsat. Forlængelse af motorvejen til Holstebro vil give Nordvestjylland attraktive forbindelser sydpå. Det skal dog bemærkes, at der er et stykke af vejen omkring Herning, som efter de foreliggende planer ikke vil blive udbygget til motorvej, men fortsat være motortrafikvej. 31

124 Nordligt motorvejshængsel ved Randers, Sdr. Borup-Assentoft Projektnavn Nordlig motorvejshængsel ved Randers, Sdr. Borup-Assentoft. Projektets baggrund I trafikaftalen fra 2009 blev der afsat 5 mio. kr. til en opdatering af det tidligere Århus Amts VVM-redegørelse for anlæg af det Nordlige hængsel til Djursland ved Randers i form af en motortrafikvej mellem Assentoft og Sdr. Borup. I trafikaftalen fra december 2009 var der enighed om at anlægge en 5,2 km lang 2+1 motortrafikvej på strækningen. Anlægslov vedtaget i maj Strækningen forventes at åbne i Anlægspris: 0,3 mia. kr. Kilde: Vejdirektoratet Behov Motortrafikvejen skal aflaste den nuværende hovedlandevejsstrækning igennem den sydlige del af Randers. Derudover vil vejen forbedre forholdene for trafikanterne mellem E45 og Djursland. Vejen bliver et slags nordligt hængsel til Djursland, der gør det lettere at komme fra Djursland til motorvejsnettet. Status på projektet Projektet forløber planmæssigt. Anlægsarbejdet gik i gang i efteråret Tidsplan Strækningen forventes åbnet i Sammenhæng med andre projekter Med motortrafikvejen afsluttes anden etape af det såkaldte nordlige hængsel ved Randers, som bl.a. skal sikre, at der er gode forbindelser fra Djursland til den Nordjyske Motorvej. 1. etape var omfartsvejen syd om Assentoft, som blev indviet i

125 Tunnel under Marselis Boulevard + udvidelse af Åhavevej Projektnavn Tunnel under Marselis Boulevard og udvidelse af Åhavevej. Projektets baggrund Marselistunnelen er en planlagt tunnel på 1,9 km under Marselis Boulevard i det centrale Aarhus, som har til formål at forbedre vejadgangen til Aarhus Havn. Forbedring af vejadgangen til Aarhus Havn består af to etaper, som begge er afgørende for den samlede trafikløsning. Etape 1 består af en omlægning og udvidelse af Åhavevej fra motorvejen og ind til Marselis Boulevard. Etape 1 forventes færdig i Etape 2 består af etablering af en tunnel under Marselis Boulevard. Staten gav i oktober 2004 tilsagn om et tilskud på 250 mio. kr. til projektet. Desuden bidrager Aarhus Havn og Aarhus Kommune til finansiering af projektet. Behov Marselis Boulevard er stærkt trafikeret og trængsel kan blive et problem. En prognose udarbejdet af Rambøll for Aarhus Kommune i en VVM-undersøgelse af projektet indikerer en trafikmængde på op til køretøjer i døgnet på Marselis Boulevard. Status på projektet Første etape af projektet, omlægning af Åhavevej, er færdig og blev indviet i september Anden etape er etablering af tunnelen, som afventer afklaring på finansieringen. Aarhus Kommune har i efteråret 2013 søgt om dispensation fra det kommunale låneloft med henblik på at låne 750 mio. kr., men har fået afslag på ansøgningen. Tidsplan Den samlede trafikplan for Marselistunnelen bliver opdelt i en række delplaner for hver af de faser, som anlægsarbejdet forløber i. På den måde afvikles trafikken med så få gener som muligt. Planarbejdet er omfattende, fordi anlægsarbejderne er store og komplekse. Men også fordi letbanen i samme periode etableres, ligesom havnearealerne ved Midtbyen omlægges. 33

126 Modernisering af de eksisterende hovedjernbanestrækninger Projektnavn Modernisering af de eksisterende hovedjernbanestrækninger. Projektets baggrund I trafikaftalen fra januar 2009 indgår etablering af et nyt moderne signalsystem på Banedanmarks net. Endvidere indgår en timemodel for fjerntogstrafikken med rejsetid på én time fra København til Odense, én time fra Odense til Aarhus og én time fra Aarhus til Aalborg. Strækningen Odense-Aarhus indgår dog ikke i trafikaftalens aftaleperiode frem til Beslutning om denne strækning afhænger bl.a. af resultaterne af den strategiske analyse af udbygningsmulighederne for Østjylland - som afsluttes i og hvor der foruden en fast Kattegatforbindelse også skal undersøges en ny Lillebæltsforbindelse mellem Juelsminde og Bogense samt en midtjysk motorvej. På strækningen Aarhus-Hobro er der afsat 10 mio. kr. til en forundersøgelse af opgraderingen, men selve opgraderingen vil først blive realiseret efter I trafikaftale fra oktober 2009 om en moderne jernbane indgår anlæg af en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Strækningen skal være med til at sikre realiseringen af Timemodellen. I trafikaftale fra februar 2012 om elektrificering af jernbanen m.v. afsættes midler til elektrificering af strækningen Esbjerg - Lunderskov. Derudover afsættes midler til udarbejdelse af skøn for elektrificering af strækningerne Køge Nord - Næstved, Roskilde - Kalundborg, Fredericia - Aarhus og Aarhus - Aalborg. Der reserveres 16,5 mio. kr. til en ny station ved det kommende nye regionshospital i Gødstrup. Behov Udskiftning af de gamle signaler samt elektrificering skal sikre en effektiv og pålidelig jernbanedrift fremover. Udskiftningen er en forudsætning for realiseringen af en Timemodel for togtrafikken mellem de store byer og vil billiggøre yderligere elektrificering. Timemodellen forventes i kraft af kortere rejsetid at medføre højere omkostningseffektivitet og øgede indtægter. Status på projektet Banedanmark har indgået følgende aftaler om signalsystemet: Siemens skal frem til 2018 levere nye signaler og sikkerhedssystemer til S-banen, Alstom og Thales-Balfour Beatty Rail står for leveringen af nye digitale signaler til jernbanen henholdsvis øst og vest for Lillebælt frem til 2021, og Alstom skal levere de systemer, der monteres i fjern- og regionaltog for at kunne tale med de nye signaler. Det samlede resultat for kontrakterne viser en besparelse for Banedanmark på ca. 4 mia. kr. i forhold til det oprindelige budget. De 4 mia. kr. overføres til Infrastrukturfonden. De samlede anlægsudgifter udgør 19 mia. kr. Heraf vedrører ca. 15 mia. kr. fjernbanen, mens ca. 4 mia. kr. vedrører S-banen. 34

127 På flere regionalbanestrækninger har Banedanmark gennemført omfattende sporfornyelser. Sporfornyelsen er nødvendig for at opretholde det nuværende omfang af togdrift. Tidsplan Signalprogrammet opdeles i fire overordnede faser: Udbud, Design, Test og Udrulning. Udskiftningen på fjernbanen forventes afsluttet i 2021, mens arbejdet på S-banen ventes afsluttet i Sammenhæng med andre projekter Beslutning om strækningen Odense-Aarhus i Timemodellen vil bl.a. afhænge af resultaterne af den strategiske analyse af udbygningsmulighederne for Østjylland. Øvrige baneprojekter Der blev i Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 afsat 2 mio. kr. til analyse af mulighederne for forbedring af jernbanekapaciteten og regulariteten mellem Skanderborg og Aarhus H. Analysen er afsluttet, og der er udarbejdet anlægsoverslag for 2 alternativer: Forbedret adgang til opstillingsspor på Aarhus H og justering af signaler i Skanderborg, som skal reducere gener i tilfælde af forsinkede tog fra Aarhus. Med aftale om Bedre mobilitet af 26. november 2010 blev der afsat 2 mio. kr. til at gennemføre en forundersøgelse af banebetjening af Billund Lufthavn. Projektet er afsluttet i juni Nyt beslutningsgrundlag for stationer, afsat i alt 2,5 mio. kr., herunder til ny station ved Gødstrup. Efterfølgende afsat 16,5 mio. kr. i trafikaftale af 7. februar 2012 til etablering af station ved Gødstrup. Stationen forventes at kunne tages i brug i 2016 samtidig med åbningen af hospitalets 1. etape. Der er foretaget en vis opgradering ved udskiftning af spor på en række regionalbaner, som har ført til kortere rejsetider. Ved etablering af det nye signalsystem samt yderligere opgraderinger vil rejsetiden kunne nedsættes yderligere. I forbindelse med de strategiske analyser blev der i 2012 lavet en screening af en ny jernbanen mellem Aarhus og Silkeborg, som viser, at der på strækningen Brabrand- Svejbæk kan anlægges en enkeltsporet bane for 2,6 mia. kr. og en dobbeltsporet bane for 3,6 mia. kr. Hertil kommer 0,3 mio. kr. for elektrificering. I januar 2014 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten aftale om Togfonden DK, som beskrives i næste afsnit. 35

128 Togfonden DK Projektnavn Togfonden DK. Elektrificering af hovedbanenettet og timemodel mellem de største byer. Projektets baggrund Den 1. marts 2013 offentliggjorde regeringen, at den nu ville reservere 27,5 mia. kroner fra en nyoprettet oliefond Togfonden DK - til et historisk løft af den danske jernbane. Med fonden skulle rejsetiden i tog mellem København og Odense, Odense og Aarhus samt Aarhus og Aalborg bringes ned på én time pr. strækning, den såkaldte Timemodel. Samtidig skulle alle hovedstrækninger i Danmark elektrificeres. Behov I trafikaftalen En grøn transportpolitik fra januar 2009 indgår, at den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken, og at jernbanen skal være pålidelig, sikker og topmoderne. Hvis man skal leve op til dette formål og gøre den kollektive trafik konkurrencedygtigt i forhold til privatbilen, er det nødvendigt med en kollektiv trafik, som er hurtigere og kører oftere, end det er tilfældet i dag. Status på projektet Den 14. januar 2014 indgik regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) aftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om En moderne jernbane udmøntning af Togfonden DK. Aftalen finansieres ved udmøntning af 28,5 mia. kr. fra en oliefond, som etableres ved harmonisering af beskatningen i Nordsøen. Ifølge aftalen skal de manglende hovedbanestrækninger elektrificeres, dvs. strækningerne Roskilde-Kalundborg, Fredericia-Frederikshavn og Vejle-Struer. Strækningen fra København via Fyn til den dansk-tyske grænse er i dag elektrificeret, og for strækningen Lunderskov- Esbjerg er elektrificeringen under udførelse og forventes afsluttet i For at kunne realisere Timemodellen er det nødvendigt at opgradere banen, så det bliver muligt at køre på én time mellem landets største byer: København-Odense, Odense-Aarhus, Aarhus-Aalborg og Odense-Esbjerg. For at gøre dette muligt skal der bygges en ny bane på Vestfyn, en ny bane mellem Hovedgård og Hasselager, en ny bro over Vejle Fjord, samt opgraderinger på strækningen Fredericia-Vejle-Horsens-Hovedgård, Aarhus-Hobro samt omkring Aarhus H. I aftalen indgår også hastighedsopgraderinger på en række øvrige baner. I Region Midtjylland drejer det sig om: Vejle-Struer, Esbjerg-Struer, Skanderborg-Skjern, Struer-Thisted, Langå- 36

129 Struer. Ved den kommende station i Gødstrup er der afsat midler til et ekstra spor, ligesom banekapaciteten mellem Herning og Holstebro skal øges. Endelig er det aftalt, at der skal etableres en baneforbindelse til Billund, og at der skal laves en forundersøgelse til 4 mio. kr. af en ny bane mellem Aarhus og Silkeborg. 37

130 Kilde: Aftale om En moderne jernbane udmøntning af Togfonden DK, Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, 2014 De enkelte elementer i Togfonden DK og deres økonomi fremgår af ovenstående tabel fra aftalen om Togfonden DK. Til hastighedsopgradering mv. på de regionale jernbaner er der afsat i alt 1,8 mia. kr., heraf 873 mio. kr. til regionale banestrækninger, som går gennem Region Midtjylland. Tidsplan VVM-undersøgelser forventes afsluttet i Anlægsarbejderne udføres mellem 2020 og 2024 på nær strækningen Hovedgård-Hasselager, som ligger efter Sammenhæng med andre projekter Forudsætter udrulning af signalanlægget som beskrevet i afsnittet om modernisering af eksisterende hovedjernbanestrækninger. Har desuden sammenhæng med etablering af Letbanen. 38

131 Midtjysk motorvejskorridor - Hærvejsmotorvejen Projektnavn Midtjysk Motorvejskorridor (Hærvejsmotorvejen). Anlæg af en ny motorvejskorridor i Midtjylland. Projektets baggrund I januar 2009 vedtog Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre aftalen En grøn transportpolitik, hvori det blev besluttet at gennemføre en strategisk analyse af den langsigtede indretning af baneog vejkapaciteten i Østjylland, herunder det langsigtede kapacitetsbehov for den nordsydgående vejtrafik i Jylland og perspektiverne for en nord-sydgående midtjysk motorvejskorridor. Som led i de strategiske analyser leverede NIRAS i marts 2010 rapporten Midtjysk Motorvejskorridor Screening af mulige linjeføringer, hvori der på et overordnet niveau blev beskrevet og analyseret ni linjeføringsalternativer for en midtjysk motorvejskorridor. Kilde: Transportministeriet, 2010 Linjeføringerne kan overordnet klassificeres i to kategorier: Østlige linjeføringer og vestlige linjeføringer. De østlige linjeføringer, der tager en mere direkte linje gennem det centrale Jyl- 39

132 land, giver den største aflastning af E45. De mere vestlige linjeføringer skaber bedre forbindelser til flest bysamfund og skaber kortere rejsetider til og fra Vestjylland, men aflastningseffekten af E45 bliver gradvist mindre, jo mere vestlig linjeføringen bliver. I maj 2011 leverede COWI en analyse lavet for Trekantsområdet af trafik og aflastning ved NIRAS-rapportens linjeføring nummer 1 og 3. I denne analyse beregnedes trafikmængder på mellem og biler i døgnet ved en østlig linjeføring og mellem og biler i døgnet ved en vestlig linjeføring. Begge linjeføringer beregnes til at skabe betydelig aflastning på Østjyske Motorvej E45, men begrænset aflastning på Vejlefjordbroen. Det vurderes, at begge alternativer vil kunne udskyde udbygningsbehovet på E45 på kort sigt, uden dog at afhjælpe trængselsproblemerne på længere sigt. I maj 2012 sendte Vejdirektoratet på vegne af Trafikministeriet en analyse af de skitserede linjeføringer i udbud. Behov En midtjysk motorvej skal overordnet tjene to formål: For det første vil den medføre en væsentlig aflastning af trafikken på E45, sådan at en udvidelse fra 6 til 8 spor kan undgås. For det andet vil en midtjysk motorvej skabe nye genveje i Jylland og nye forbindelser mellem de midt- og vestjyske bysamfund, hvor der også opleves en øget trafik. For E45 er situationen ifølge Vejdirektoratets strategiske analyse af det fremtidige behov for udvidelser på E45, at der frem mod 2040 vil opstå kritisk trængsel på det meste af de centrale og sydlige dele af E45. Såfremt der ikke sker udbygning af E45 fra 4 til 6 spor, vil der i 2020 være kritisk trængsel på strækningen mellem Vejle N og Hornstrup og mellem Skanderborg Syd og Aarhus Nord. Af Vejdirektoratets strategiske analyse fremgår desuden, at anlægget af en ny midtjysk motorvej i sin fulde længde vil aflaste E45 primært nord for Hornstrup, således at udvidelser af E45 til 8 spor kan undgås. Hvad angår det sammenbindende aspekt, så er det påvist, at investeringer i infrastruktur styrker de områder, der allerede har en udvikling i form af relokalisering eller nylokalisering af virksomheder. Det betyder alt andet lige, at man må forvente en hurtigere udvikling i de områder, der har eller får de største infrastrukturinvesteringer. Endvidere vil investeringerne også få afgørende betydning for de nærliggende områder beliggende inden for 45 minutters transporttid. Status på projektet Den midtjyske motorvejskorridor indgår sammen med en række andre vej- og baneprojekter i Transportministeriets arbejde med de strategiske analyser. I 2010 gennemførtes en screening af mulige linjeføringer. I 2011 gennemførte COWI for Trekantsområdet en begrænset analyse af to af de screenede linjeføringer. Den strategiske analyse af Midtjysk Motorvejskorridor blev færdig i december 2013 og indeholder tre mulige linjeføringer. Rapporten viser, at graden af aflastning af E45 vil afhænge af, hvilken linjeføring der vælges, jo længere mod vest en midtjysk motorvej anlægges, jo mindre vil den aflaste E45. Rapporten konkluderer, at en midtjysk motorvej ikke vil kunne løse de tra- 40

133 fikale problemer på E45, men alene udskyde udbygningsbehovet på E45 i en årrække (5-10 år). Kilde: Transportministeriet/Vejdirektoratet, 2013 Efter at den strategiske analyse kom, har Hærvejskomitéen får Rambøll til at lave trafikberegninger, som viser, at en Hærvejsmotorvej på størstedelen af strækningen vil fungere som et godt alternativ til E45, og at man vil kunne udskyde yderligere investeringer på E45 i år. I regionens og kommunernes reviderede indspil til infrastrukturinvesteringer fra 2013 peges på, at en midtjysk motorvejskorridor Hærvejsmotorvej bør starte med etapen mellem Viborg og Silkeborgmotorvejen. Fra Viborg til Rindsholm er der i forvejen en firesporet landevej. Hvis man bygger motorvejen fra Rindsholm til Silkeborgmotorvejen, vil der være tale om nyanlæg af 23 km motorvej svarende til den sydligste del af delstrækning 2 i korridor C, jf. oven- 41

134 stående kort. Anslået pris ca. 3 mia. kr. Denne strækning vil samtidig betyde er motorvejsopkobling af Viborg på E45 og Aarhus. Den samlede pris for hver af de tre korridorer samt for de enkelte delstrækninger fremgår af nedenstående figur: Kilde: Transportministeriet/Vejdirektoratet, 2013 Tidsplan Analysen af en midtjysk motorvejskorridor indgår som en del af de samlede politiske drøftelser af den strategiske analyse af den langsigtede indretning af bane- og vejkapaciteten i Østjylland, som blev aftalt i 2009 i aftalen En grøn transportpolitik, og som var aftalt skulle ske i efteråret Imidlertid er ikke alle strategiske analyser herunder for Kattegatforbindelsen afsluttede, så man kan tage en samlet drøftelse. Sammenhæng med andre projekter En ny midtjysk motorvej skal ses i sammenhæng med udbygninger af den overordnede nationale infrastruktur. Motorvejen vil være med til at aflaste E45, men vil ikke kunne erstatte udvidelsen af E45 til seks spor mellem Kolding og Randers. Dog er der uenighed om, hvor meget Hærvejsmotorvejen vil aflaste E45. 42

135 Øvrige (vej)projekter Projektnavn Øvrige (vej)projekter i den midtjyske region. Projektets baggrund I forbindelse med de 19 kommuners og Region Midtjyllands fælles indspil til Infrastrukturkommissionen i 2007, blev der foruden de fem anbefalinger og de fem forudsætninger peget på en række andre indsatser: Lufthavnene og havnene i den midtjyske region er en væsentlig del af infrastrukturen, og det er vigtigt, at adgangsforholdene hertil forbedres i de kommende år. Anbefalingerne skal ses i sammenhæng med ønsket om en generel udvikling og opgradering af hovedvejene i regionen, som kan binde udviklingen sammen i syd-nord og østvest gående retninger. Der bør i særlig grad sættes fokus på udbygningen af transportvejene til og fra erhvervsvirksomhederne i yderområderne (dele af Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Skive og Norddjurs kommuner). Her tænkes især på ruterne 11, 13, 15, 16, 21 og 34. Behov Opgradering af hovedlandevejene er vigtig for at sikre en høj mobilitet. Folk skal kunne komme på arbejde eller til uddannelse, det skal være muligt at deltage i fritidsinteresser og komme ud i naturen m.v. Virksomhederne skal kunne transportere varer og skal kunne hente arbejdskraft fra et stadigt større opland. Mange hovedlandeveje er i dag under stigende trafikpres og mange steder vil en opgradering til 2+1 veje kunne afhjælpe problemerne. Med 2+1 veje menes, at der på en strækning er to spor i den ene retning og ét i den anden, mens det på den efterfølgende strækning er omvendt. Status på projektet Aarhus Havn, Grenaa Havn, Thyborøn Havn, Hvide Sande Havn, Aarhus Lufthavn og Karup Lufthavn behandles i særskilte afsnit. Nedenfor følger en opsummering af, hvilke tiltag der er gjort eller undervejs på de ovennævnte ruter. Rute 11 Ingen konkrete tiltag i Region Midtjylland, men forundersøgelsesprojekter i Region Nordjylland og Region Syddanmark. Rute 13 Behandles i afsnittet om den midtjyske motorvejskorridor Hærvejsmotorvejen. 43

136 Rute 15 mellem Ringkøbing og Herning I aftalen om bedre mobilitet fra 26. november 2010 blev der afsat 4 mio. kr. til en forundersøgelse af strækningen Ringkøbing-Herning. Vejdirektoratet er i gang med denne forundersøgelse, som skal afdække behov og muligheder for en fremtidig udbygning af strækningen og danne grundlag for en evt. efterfølgende VVMundersøgelse. Forundersøgelsen forventes færdig i Strækningen udgør forlængelsen af motorvejen (under udbygning, forventes færdig 2016) mellem Herning og Aarhus ligesom den i Herning har forbindelse med motorvejen (under udbygning, forventes færdig 2014) mod Vejle. Forundersøgelsen omfatter strækningen mellem Snejbjerg og Ringkøbing og er ca. 38 km lang og er i dag anlagt som en 2-sporet landevej. I oktober 2013 blev forundersøgelsen offentliggjort. Den indeholder tre forskellige løsningsforslag, som alle tager udgangspunkt i den eksisterende vej mellem Ringkøbing og Herning: 1. Punktvise forbedringer (omfartsveje og vejforlægninger, vist med rødt på nedenstående kort). Denne løsning omfatter etablering af omfartsveje ved Barde og Havnstrup, forbedring af omfartsvejen ved Videbæk og ombygning af rundkørslen ved Røgind/rute 28 med forlægning af den sydlige gren af rute 28. Pris: 190,5 mio. kr. 2. Overhalingsstrækninger (vist med blåt på nedenstående kort). Denne løsning omfatter etablering af forbedrede overhalingsmuligheder i form af fire strækninger 2+1 vej, samt forbedrede overhalingsmuligheder ved to rundkørsler på strækningen. Pris: 191,5 mio. kr. 3. Udbygning til 2+1 vej på hele strækningen. Denne løsning omfatter udbygning af vejprofilet på hele strækningen, således at der kan etableres 2+1 vej, kun afbrudt af 1+1 vej i en række krydsningspunkter på strækningen. Denne løsning indeholder alle elementerne fra løsning 1 og 2, samt udbygning af strækningerne mellem elementerne i de to første løsninger. Denne løsning giver mulighed for opgradering af hastigheden til 90 km/t på 2+1 strækningerne. Pris: 884,7 mio. kr. 44

137 Kilde: Vejdirektoratet, 2013 Kilde: Vejdirektoratet, 2013 Forundersøgelsen kan danne grundlag for udarbejdelse af en egentlig VVM-undersøgelse. Rute 15 mellem Aarhus og Tirstrup I aftalen om bedre mobilitet fra 26. november 2010 blev der ligeledes afsat 2 millioner kr. til en forundersøgelse af forlængelse af Djurslandmotorvejen til Tirstrup Lufthavn. Djurslandmotorvejen slutter i dag ved Løgten og bliver herfra motortrafikvej til Tåstrup. Formålet med forundersøgelserne er at finde ud af, om der er et trafikalt behov for at udvide motortrafikvejen, og i givet fald hvordan det kan ske. 45

138 Kilde: Vejdirektoratet Vejen har i dag 2 spor på store dele af strækningen, men den er blevet udvidet på 2 delstrækninger til både 3 og 4 spor. Det undersøges, hvad de trafikale konsekvenser vil være ved at udvide motortrafikvejen til 2+1 spor eller til en motorvej med 4 spor. De to vejtyper bliver skitsemæssigt projekteret og de miljømæssige konsekvenser undersøgt i forundersøgelsen. Det er forudsat, at trafikken til lufthavnen benytter den kommunale vej fra Tåstrup og vest om lufthavnen, da den er blevet forbedret af Syddjurs Kommune. Forundersøgelsen blev offentliggjort i november Sammenfattende viser forundersøgelsen følgende: Der er ikke i dag egentlige trængselsproblemer og motortrafikvejen fungerer hensigtsmæssigt Der vil frem mod 2020 kunne opstå trængselsproblemer i myldretiden afhængigt af trafikudviklingen Der opnås ikke væsentlige trafikale forbedringer ved en 2+1 vej En motorvej medfører en markant forbedring af trafikkapaciteten, og medfører en tidsbesparelse på ca. 2 min. En udvidelse af motortrafikvejen forventes at medføre få natur- og miljømæssige konflikter. Pris for motortrafikvej: 397 mio. kr. Pris for motorvej: 994 mio. kr. Efterfølgende er forligspartierne blevet enige om, at Vejdirektoratet i forlængelse af forundersøgelsen gennemfører en screening af mulighederne for en pletvis ubygning af vejen til en 2+1 vej. Resultaterne skulle forelægges for forligskredsen i efteråret 2013, men vil i stedet indgå i forhandlingerne i foråret Screeningen blev afsluttet i november 2013 og viser, at fra motorvejens afslutning til 2+2 vejen starter, vil rute 15 kunne udbygges fra en 2-sporet landevej til en 2+1 vej. Se nedenstående kort. Pris for den nævnte pletvise udbygning: 57 mio. kr. 46

139 Kilde: Vejdirektoratet, 2013 Rute 16 Omfartsvej nord om Grenaa behandles i afsnittet om Grenaa Havn. Rute 21 Ingen konkrete projekter. Rute 34/26 mellem Herning-Skive-Hanstholm I trafikaftalen En grøn transportpolitik fra 29. januar 2009 blev der afsat 10 mio. kr. til en forundersøgelse af strækningen. Formålet med projektet er bl.a. at styrke adgangen til Hanstholm Havn. Forundersøgelsen skulle belyse behov og muligheder for opgradering af strækningen samt konsekvenser i forhold til trafik, miljø og økonomi. Forundersøgelsen blev færdig i februar 2012 og skulle danne grundlag for en evt. VVM-undersøgelse. Men i aftale af 7. februar 2012 blev fastslået, at der ikke i øjeblikket kan findes finansiering til projektet, og VVMundersøgelsen er derfor ikke sat i gang. 47

140 Kilde: Vejdirektoratet, 2012 Der blev opstillet flere alternativer for de enkelte strækninger. Priser fremgår af nedenstående tabeller, men kan opsummeres således: Pris for projekter på rute 34, Herning-Skive: 1,2 1,6 mia. kr. Pris for projekter på rute 26, Skive-Hanstholm: 1,2 2,9 mia. kr. Kilde: Vejdirektoratet

141 Kilde: Vejdirektoratet, 2012 I aftale mellem forligspartierne den 21. marts 2013 blev der afsat 7 mio. kr. til en VVM-undersøgelse af en omfartsvej ved Haderup. Vejdirektoratet gennemfører derfor i perioden frem til sommeren 2014 en VVM-undersøgelse om udbygning af rute 34 mellem Herning og Skive med en omfartsvej vest om Haderup. Pris for omfartsvej jf. forundersøgelsen fra 2012: 227,2-290,4 mio. kr. Øvrige tiltag Vejstrækninger Vium-krydset i Salling: Krydset er ombygget, så der nu er niveaufri skæring. Omfartsvej ved Sunds: En 5,3 km lang omfartsvej vest om Sunds er åbnet den 8. oktober Bro over Grenaa-banen på Grenaavej i Aarhus: Færdiggjort i Søften-Skejby: Motorvejen færdiggjort i Afsat 22,1 mio. kr. til nye tilslutningsanlæg (etablering af østvendte ramper) fra Høgemosevej til Søftenmotorvejen. Projektets formål er dels at betjene modulvognstransporterne fra Søften og Hinnerup mod Djursland, dels at forbedre forbindelsen for den 49

142 øvrige trafik mellem Søften/Hinnerup og Djurslandsmotorvejen. Anlægsarbejdet er afsluttet i Nordlig omfartsvej ved Grenaa: Afsat 5 mio. kr. til forundersøgelse, som er gennemført, og som peger på tre forskellige linjeføringer. I første omgang afsat 100 mio. kr. til selve projektet, som senere er forhøjet med 8 mio. kr. Se mere om vejen under Grenaa Havn. Havnepakker Ud over de projekter, som er nævnt i afsnittene om Thyborøn og Hvide Sande havne blev der i Havnepakke II fra 26. november 2010 afsat 13,5 mio. kr. til udvidelse af vanddybde i Thorsminde Havn. 50

143 Aarhus Havn Projektnavn Aarhus Havn. Projektets baggrund Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn og har i dag en markedsandel på mere end 50 % af de containere, der omsættes i samtlige danske havne. Containeromsætningen består i stigende grad af gods, der sejles til og fra en række havne i Østersøområdet. Med ugentlige anløb af nogle af verdens største containerskibe fra Maersk Line og daglige forbindelser til det meste af Østersøregionen via 14 rederier, har Aarhus Havn et fintmasket rutenet, som flere og flere transportkøbere får øje for. Kilde: Aarhus Havn Aarhus Havn er desuden landets største, offentlige bulkhavn med korn, foderstoffer og olie som de godstyper, der oftest passerer kajerne på bulk- og multiterminalen. Endelig er Aarhus Havn den største færgehavn i Vestdanmark. Aarhus Havn er en kommunal selvstyrehavn, der fungerer som en selvstændig enhed uden offentlige tilskud. Overskuddet fra havnens aktiviteter investeres i vedligeholdelse af infrastrukturen på havnen og udbygning af havneanlæg. Aarhus Havn beskæftiger ca. 120 medarbejdere, mens de omkring 150 private virksomheder på havnen beskæftiger flere tusinde medarbejdere. 51

144 Status på projektet I 1997 vedtog Aarhus Byråd en omfattende Masterplan, der lagde rammerne for Aarhus Havns fysiske udvikling frem til På det tidspunkt forventedes en stigning i godsmængderne, der kunne rummes over 25 års udbygning af havneanlæggene. Den samlede godskapacitet blev skønnet til 20 mio. tons årligt. Udbygningsplanen omfattede arealer på ca. 180 hektar eller m 2 og anlægsprisen blev beregnet til mere end 2 mia. kr. Hertil kommer tilsluttende infrastruktur med vej og bane samt private investeringer i pakhuse, materiel mm. Masterplanens første etape en ny containerterminal i Østhavnen og anden etape en udvidelse af containerterminalen med yderligere kaj og landareal er blevet implementeret. Udvidelsen af containerhavnen rummer desuden et stort opfyldt sandareal, der hurtigt kan bringes i anvendelse til aktiviteter i tilknytning til Containerhavnen, når der opstår behov herfor. Der er taget hul på den sidste del af den reviderede Masterplan fra 1997 ved en forlængelse af Multiterminalen nordøst for Oliehavnsområdet. Aarhus Havn og de tilknyttede aktiviteter har stor betydning for by- og erhvervsudvikling i Aarhus. Aarhus Byråd har derfor besluttet at forbedre vejadgangen til havnen, således at gods kan transporteres direkte til og fra havnen til det europæiske motorvejsnet, bl.a. i form af en tunnel under Marselis Boulevard. Marselistunnel Forbedring af vejadgangen til Aarhus Havn består af to etaper, som begge er afgørende for den samlede trafikløsning. Etape 1 består af en omlægning af Åhavevej fra motorvejen og ind til Marselis Boulevard. Denne etape er færdig og blev taget i brug i september Etape 2 består af etablering af en tunnel under Marselis Boulevard. Yderligere uddybning af projektet i afsnittet om Tunnel under Marselis Boulevard + udvidelse af Åhavevej. 52

145 Grenaa Havn Projektnavn Grenaa Havn. Projektets baggrund Grenaa Havn driver havne- og infrastrukturvirksomhed. Grenaa Havn sikrer infrastrukturafhængige erhverv optimal adgang til den blå motorvej. Det er derfor afgørende for Grenaa Havns fremtidige vækst og udvikling, at infrastrukturen på land til og fra Grenaa er tilpasset eksisterende og fremtidige transportbehov. Behov Efter den seneste store havneudvidelse i 2010 har Grenaa Havn arealerne og kapaciteten til at håndtere store projekter, men infrastrukturen til havnen har ikke kunnet følge med. Allerede i dag oplever Grenaa Havn betydelige udfordringer med, at eksempelvis store særtransporter ikke kan komme til Grenaa. Det er en stor hindring for, at Grenaa Havn kan fortsætte sin vækst og udvikling. Kilde: Grenaa Havn Grenaa Havn oplever efterspørgsel efter store erhvervsarealer, hvilket der er gode muligheder for i Grenaa. Grenaa Havn arbejder for at sikre optimale forhold for virksomheder, der ønsker at etablere sig i Grenaa. I dag har omkring ansatte deres daglige gang alene på havnen. Grenaa Havn genererer arbejde og omsætning også afledt i lokalområdet og fungerer dermed som en vækstgenerator i området. 53

146 Med henblik på fortsat at kunne styrke og optimere udviklingen af Grenaa Havn er der nu igangsat et projekt omkring en ny udviklings- og masterplan for Grenaa Havn og bagvedliggende arealer. I projektet arbejdes der med udlægning af ha nye erhvervsarealer i tilknytning til den kommende nordlige omfartsvej ved Grenaa. Status på projektet I samarbejde med Norddjurs Kommune og Region Midtjylland har Grenaa Havn udarbejdet en udviklings- og masterplan for Grenaa Havn. Planen var færdig medio 2013 og peger på i hvilken retning, Grenaa Havn skal udvikle sig samt en beskrivelse af Grenaa Havns kernekompetencer. Der var i arbejdet særligt fokus på havnens funktion som trafikknudepunkt og vigtigheden af en veludviklet infrastruktur. I forbindelse med arbejdet med etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter er der sikret ruter til Grenaa Havn, hvor der kan transporteres vindmølledele. Ved opførelsen af Anholt Havmøllepark blev Grenaa Havn brugt som udskibningshavn, og det er således sikret, at havnen også fremover kunne bruges til udskibning af vindmøller. Løbende udbygning af Grenaa Havn skal styrke det lokale erhvervsliv. Grenaa Havn har været med til at opstarte det lokale netværk Djurs Wind Power, som hidtil har oplevet stor succes i forbindelse med etableringen af Anholt Havmøllepark. Nordlig omfartsvej ved Grenaa Der er gennemført en forundersøgelse til 5 mio. kr. Forundersøgelsen peger på tre forskellige linjeføringer, hvoraf man lokalt ønsker den nordligste. Staten bidrager til projektet med 108 mio. kr. udover de 5 mio. kr. til forundersøgelsen (trafikaftale af 7. februar 2012). Projektet er nu overgået til Norddjurs Kommune, som også dækker evt. anlægsfordyrelser. Kommunen har udarbejdet VVM-redegørelse og i januar 2014 udstedt VVM-tilladelse for projektet, som forventes gennemført snarest muligt. Kilde: Grenaa Havn 54

147 Vejdirektoratet har i november 2012 afsluttet en forundersøgelse af muligheden for forlængelse af Djurslandsmotorvejen til Tirstrup. Endvidere har Vejdirektoratet i efteråret 2013 afsluttet en screening af mulighederne for en pletvis udbygning af vejen til en 2+1 vej. Sammenhæng med andre projekter Opgradering af den øst-vestgående infrastruktur på Djursland og adgangsvejene til Djursland vil være med til at forbedre adgangen til Grenaa Havn. Det gælder bl.a. den kommende nordlige motorvejshængsel ved Randers mellem Sdr. Borup og Assentoft. Ligeledes vil en ny forbindelse over Randers Fjord sikre let adgang mellem Djursland og Nordjylland. 55

148 Thyborøn Havn Projektnavn Thyborøn Havn. Projektets baggrund Thyborøn Havn er rammerne for mere end arbejdspladser og et vigtigt udgangspunkt for at fremme erhvervsaktiviteterne i den vestlige del af region Midtjylland. Siden 2001 er Thyborøn Havn drevet som en kommunal selvstyrehavn, og det er lykkedes at fastholde et betydeligt fiskeri en lille fremgang i landingsværdi og en stigende del af de samlede danske landinger. Thyborøn Havn er Danmarks 3. største fiskerihavn med landinger i 2011 for 635 mio. kr. Havnen gennemløber desuden en udvikling som en betydelig godshavn på vestkysten. Med udgangspunkt i kemikalier til Cheminova og indsejling af søral er der realiseret en betydelig vækst i godsmængder og omsætning. Især søral har været i en kraftig udvikling. Disse hovedaktiviteter udvides løbende med andre godsaktiviteter, som udskibning af belægningssten til Norge og flere produkter fra og til Island. Kilde: Thyborøn Havn Thyborøn Havn har udover de direkte aktiviteter en væsentlig betydning for erhvervsudviklingen i hele det nordvestjyske område. Behov God infrastruktur og et godt erhvervsklima er afgørende for udviklingen af erhverv og arbejdspladser i området. Thyborøn Havn har via sin beliggenhed nogle naturgivne forudsætninger for at medvirke til en positiv udvikling, men udviklingen mod stordrift og større fartøjer kræver fortsat store investeringer i vanddybde i Thyborøn Kanal, gode vejforbindelser og havneanlæg. 56

149 Status på projektet Thyborøn Havn har i 2011 afsluttet en havneudvidelse med kajanlæg og m² nyt erhvervsareal til brug for primært råstofaktiviteterne. Der er dog også blevet plads til andre aktiviteter, og der er lavet en samarbejdsaftale med Envision Energy, Silkeborg - som i første omgang er i færd med at etablere en testmølle i området. I Havnepakke II, der indgik i trafikaftalen Bedre mobilitet af 26. november 2010, blev der afsat 25 mio. kr. til mere sikre moler på Thyborøn Havn, 1 mio. kr. til forundersøgelse af udvidelse af sejlrenden og 35 mio. kr. til ny tørdok på Thyborøn Havn. Projektet om mere sikre moler til 25 mio. kr. er gennemført. Forundersøgelsen af mulighederne for 10 meter vanddybde i Thyborøn Kanal er gennemført, men det har hidtil ikke været muligt at skaffe finansiering af projektet på mio. kr. I stedet for at etablere en tørdok vil de 35 mio. kr. blive brugt til at gennemføre betydelige uddybninger i Havnen. Disse forventes gennemført i I 2012 er igangsat et 150 meter kajanlæg med 9 meters vanddybde, og der etableres yderværker for en samlet sum på ca. 30 mio. kr. For at sikre en langsigtet planlægning af havneudviklingen styres Thyborøn Havns fremtidige udvikling af masterplanen, som ses på nedenstående figur. Den samlede plan beløber sig til et beløb i nærheden af 1 mia. kr. Kilde: Thyborøn Havn 57

150 Thyborøn Havn og Lemvig kommune er ved at starte et projekt op, som har til formål at udvikle og positionere Thyborøn Havn og virksomheder i tilknytning til havnen til at forestå udskibnings- og serviceaktiviteter i forbindelse med havvindmøller. Sammenhæng med andre projekter Den kommende motorvej fra Herning til Holstebro Nord vil betyde en mærkbar forbedring af baglandsinfrastrukturen for Thyborøn Havn. En omfartsvej nordøst om Klinkby og Tørringhuse vil ligeledes forbedre adgangsforholdene til Thyborøn Havn. I Havnepakke II, der indgik i trafikaftalen Bedre mobilitet af 26. november 2010, blev der afsat 2 mio. kr. til en forundersøgelse af dette projekt. Forundersøgelsen blev offentliggjort den 25. oktober Der er undersøgt to løsningsforslag, som begge vil forbedre adgangen til Thyborøn Havn og aflaste Klinkby og Tørring Huse for gennemkørende trafik. Anlæg af en omfartsvej vil give den gennemkørende trafik en tidsbesparelse i størrelsesordenen 1-1½ minut. 58

151 Hvide Sande Havn Projektnavn Hvide Sande Havn. Projektets baggrund Hvide Sande Havn er en moderne fiskerihavn med gode servicefaciliteter. Hvide Sande Havn blev anlagt i forbindelse med afvandingsslusen og kammerslusen og indviet i august Der er foretaget store udvidelser og renoveringer af havnen i årene , og i årene er der foretaget store investeringer primært i en modernisering af losse- og auktionsforholdene for konsumfisk. Havnen består af 2 havneafsnit vest for sluserne: Sydhavnen, med 2 bassiner, og Nordhavnen og af 2 havneafsnit øst for sluserne, i Ringkøbing Fjord: Østhavnen og Tyskerhavnen. Havnen var indtil 31. december 2000 en statshavn. Pr. 1. januar 2001 overtog Holmsland Kommune havnen, og den drives nu som en kommunal selvstyrehavn. I forbindelse med kommunalreformen overgik ejerskabet til havnen til Ringkøbing-Skjern Kommune. Sluserne og havneindsejlingen ejes og drives fortsat af staten ved Kystdirektoratet. Status på projektet Der er en større havneudvidelse i gang i øjeblikket med udvidelse af moleanlægget og ændring af indsejlingen. Kilde: Hvide Sande Havn 59

152 I Havnepakke II, som indgår i aftale om Bedre mobilitet fra 26. november 2010, blev der afsat 30 mio. kr. til medfinansiering af ny ydermole på Hvide Sande Havn. Forligsparterne aftalte samtidig, at de 10 mio. kr., der i aftalen af 22. oktober 2009 blev afsat til veje m.v. i Ringkøbing-Skjern Kommune, kan omdisponeres til anlæg af søndre ydre mole, hvis der er lokalt ønske herom. I forbindelse med havneudvidelsen bliver badestranden ved sydmolen rykket 300 m længere mod syd, og der bliver lavet en ny adgangsvej hertil. Det har været et ønske fra Hvide Sande Havn og Ringkøbing-Skjern Kommune, at Hvide Sande Havn fremover vil kunne bruges som udskibningshavn for vindmøller. I maj 2013 er der gennemført en havneudvidelse, som betyder, at har Hvide Sande Havn nu har faciliteter som trafikhavn, der kan modtage og afskibe såvel bulkvarer som stykgods. En ny Vesthavn er specielt bygget til offshore vind aktiviteter med forstærkede kajer, arealer til godsoplægning og dybde på seks meter. Vejene mellem Lem/Ringkøbing og Hvide Sande er udbygget til transport af særlig langt gods som møllevinger op til 80 meters længde. Hvide Sande Havn arbejder sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune på at få opgraderet den strækning af rute 15, der løber mellem Ringkøbing og Hvide Sande til statsvej og at få hele den samlede strækning af vejen fra motorvejsnettet ved Herning til Hvide Sande udbygget efter 2+1 princippet. Se mere om strækningen mellem Ringkøbing og Herning under Rute

153 Aarhus Lufthavn Projektnavn Aarhus Lufthavn A/S. Projektets baggrund Aarhus Lufthavn beliggende ved Tirstrup blev etableret som en militær flyveplads af tyskerne under 2. Verdenskrig. Efter krigen er flyvepladsen blevet anvendt til civil lufthavn. Igennem tiden har der af flere omgange været foreslået alternative placeringer af lufthavnen tættere på Aarhus, men der har dog ikke været politisk opbakning og enighed om at flytte lufthavnen. Fra Aarhus Lufthavn er der direkte flyvninger både indenrigs (København) og udenrigs, (Göteborg, Stockholm, Alicante, Malaga, Gdansk, London, Oslo, Palma Mallorca, Barcelona og Oslo) herunder både ruteflyvninger og charterflyvninger og lavprisflyvninger. Lufthavnen ejes af Aarhus, Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs Kommuner. Adgangsvejene til Aarhus Lufthavn er i de seneste år blevet forbedret i form af anlæggelsen af Ny Lufthavnsvej fra Kolind krydset frem til lufthavnen, og med etableringen af motorvejen fra E45 til Løgten, hvilket har reduceret rejsetiden til Aarhus til ca. 30 min. Der er desuden i aftale om Bedre Mobilitet fra 26. november 2010 afsat 2. mio. kr. til en forundersøgelse af forlængelse af Djurslandsmotorvejen til Tirstrup Lufthavn. Aarhus Lufthavn oplevede i 2011 sit bedste resultat igennem de seneste 10 år, med en fremgang i passagerer på 5,3 % (totalt 591,355 passagerer). Cimber Sterlings konkurs i starten af maj 2012 har imidlertid vendt op og ned på den positive fremgang, og lufthavnen har i både maj og juni 2012 oplevet en tilbagegang på op mod 25 % af det samlede passagerantal, i forhold til samme måned året før. Cimber Sterlings konkurs berører indenrigstrafikken og chartertrafikken. Fra august 2012 har SAS styrket indenrigsflyvningen til København, både på kapacitet og frekvens. Status på projektet Aarhus Lufthavn fremlagde i 2011 en strategi for lufthavnens udvikling fremadrettet, bl.a. omfattende en modernisering af lufthavnen. Implementering af strategiplanen forudsætter en markant kapitaludvidelse. Sammenhæng med andre projekter Etableringen af en fast Kattegatforbindelse må forventes at få betydning for indenrigstrafikken til Københavns Lufthavn, i det der forventes 1 times rejsetid mellem Aarhus/Horsens og København med tog, hvorved konkurrencen til flytrafikken øges. 61

154 Karup Lufthavn Projektnavn Karup Lufthavn. Projektets baggrund Karup Lufthavn blev anlagt under 2. verdenskrig som en militær lufthavn. Lufthavnen blev i henhold til Folketingsbeslutning af 20. maj 1965 angående civil benyttelse af de militære flyvestationer åbnet for civil ruteflyvning, og siden har der været indenrigsflyvning på lufthavnen. Ejerne pr. 1/ er Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skive, Struer og Viborg kommuner. Behov Kerneydelsen fra Karup Lufthavn er ruteforbindelsen mod København, der sikrer hurtige forbindelser fra Midt- og Vestjylland til København. Den korte transporttid til København er især vigtig for de mange virksomheder, der har samarbejdspartnere i København eller internationalt. Lufthavnen har således stor betydning for erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling. Projektets status Karup Lufthavn har frem til 2008 haft et stabilt passagertal på omkring passagerer om året. Dette faldt til i 2009, hvorefter øget konkurrence mellem Cimber Sterling og Norwegian førte til reducerede priser og stor vækst i passagerantallet. Denne vækst toppede i oktober 2011, hvor Norwegian indstillede alle flyvninger til og fra Karup, hvilket igen efterlod Sterling som den eneste operatør af ruteflyvninger i Karup. Den 3. maj 2012 blev Cimber Sterling begæret konkurs, og Norwegian genoptog efterfølgende ruteflyvningen fra den 6. maj Udviklingen i passagerantallet kan ses i nedenstående graf. 62

155 Kilde: Trafikstyrelsen Karup Lufthavn har således oplevet et drastisk fald i passagertallet i 2012 og Det hænger sandsynligvis sammen med, at der efter Norwegian overtog ruten har været meget få afgange mellem Karup og København, og folk derfor har fundet andre løsninger. Fra kun at have haft tre daglige afgange med store fly, har der fra slutningen af oktober 2013 været seks daglige afgange med mindre fly, hvilket måske kan være med til at vende udviklingen. Hvor man før skulle bruge en hel dag på et møde i København, kan man nu også rejse midt på dagen. Sammenhæng med andre projekter Det må forventes, at behovet for indenrigsflyvning mellem Karup og København vil blive minimal, når den faste Kattegatforbindelse med højhastighedstog etableres. 63

156 Modulvogntog Projektnavn Forsøg med modulvogntog. Projektets baggrund På baggrund af vognmandsbranchens ønske om længere og tungere lastvognstog blev der i november 2008 igangsat et forsøg med såkaldte modulvogntog. Modulvogntog er lastvogne med anhængere af en samlet længde op til 25,25 meter og en samlet vægt op til 60 tons. For vognmændene medfører modulvogntog mere lastekapacitet per lastbil og dermed en mere konkurrencedygtig pris per enhed transporteret gods. For samfundet var det forventet, at længere vogntog ville medføre mere last per vogntog og dermed kræve relativt færre vogntog på vejene. Færre vogntog af større længde betyder mere plads i trafikken til andre køretøjer og må formodes at reducere udledningen af CO 2. Konkret medførte forsøget, at modulvogntog indledningsvist blev tilladt på de fleste af motorvejsstrækningerne samt på lokale vejtilslutninger, godsregistreringscentre, havne, transportcentre, omkoblingspladser, rasteanlæg samt enkeltvirksomheder. I 2008 var der således ruter til havnene i Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Helsingør, Hirtshals, Kalundborg, Rødby, Aalborg og Aarhus. I slutningen af november 2009 blev rutenettet udvidet med strækningerne Grenaa Randers, Grenaa Aarhus, Vejle Herning Hanstholm og Herning Aarhus, og havnene i Grenaa, Hanstholm og Kolding blev tilgængelige for modulvogntog. I juli 2011 blev forsøget yderligere udvidet med strækningerne Herning Holstebro Struer og Viborg Horsens. Behov I december 2011 udgav Vejdirektoratet rapporten Evaluering af forsøg med modulvogntog danske erfaringer, hvori resultaterne for forsøget i årene 2009 og 2010 er vurderet. Det vurderes, at staten har anvendt 158 mio. kroner i anlægsomkostninger for at tilpasse udvalgte veje til de længere vogntog, og at der endvidere er et tab grundet reduktion af indtægter via afgifter. Dette kunne i vurderingsperioden ikke modsvares af samfundsgevinsten ved reducerede transportomkostninger. I et længere perspektiv vurderes det dog, at de løbende samfundsmæssige gevinster ved forsøget vil opveje de afholdte udgifter ganske markant. Således vurderes nutidsværdien i 2016, at være et overskud på 498 mio. kroner. Miljømæssigt vurderer Vejdirektoratet, at der er en marginal gevinst ved anvendelse af modulvogntog. CO 2 udslippet kan i teorien reduceres med 15 %, hvis 3 almindelige lastvogne kan erstattes af to modulvogntog. 64

157 Status på projektet I januar 2012 blev forsøget udvidet med strækningen fra E55 til Gedser Havn, omkoblingspladser i bl.a. Hanstholm og Thisted samt trafikcentre ved Sæby og Avedøre Holme. Nuværende hovedstrækninger, hvor kørsel for modulvogntog er tilladt, kan ses på nedenstående kort(med rødt på kortet). I efteråret 2013 satte Vejdirektoratet de første arbejder i gang med at udvide antallet af strækninger på det danske vejnet til kørsel med modulvogntog (ses med blåt på kortet). Kilde: Vejdirektoratet,

158 Tidsplan Forsøget er forlænget indtil udgangen af Sammenhæng med andre projekter Udbredelsen og brugen af modulvogntog vil afhænge af mulighederne for investeringer i omlægning af eksisterende infrastruktur og ny infrastruktur. 66

159 Vindmølletransporter Projektnavn Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter. Projektets baggrund På initiativ af en række midtjyske borgmestre blev der i 2011 etableret en styregruppe med deltagelse af relevante parter. Styregruppens opgave var at få analyseret nærmere, hvilke konsekvenser de mange særtransporter med vindmøller har for vejnettet samt at kortlægge, hvilket vejnet og hvilke havne der hovedsageligt bliver benyttet og fremover vil blive benyttet til vindmølletransporter. Styregruppen bestod af Vindmølleindustrien, Vestas, Siemens, Politiets Særtransportkontor, de tre vestdanske regioner og seks jyske kommuner med særlig interesse for vindmølletransport, herunder kommuner med benyttede udskibningshavne. Endelig deltog Vejdirektoratet i arbejdet som observatør. Analysen identificerede de ruter og udskibningssteder, som fremgår af nedenstående kort. Kilde: Cowi,

160 Behov Vindmølleindustrien er vigtig for Danmark, fordi der er mange arbejdspladser knyttet til industrien. I de senere år har der været en kraftig stigning i vindmølletransporterne, og der er allerede foretaget mange investeringer i det vejnet, som benyttes til vindmølletransporter. Men da vindmøllerne bliver stadig større og større, har der været nødvendigt at gennemgå det vejnet, som bruges til transport af vindmøllerne. Status på projektet Analysen viste, at en opgradering af det benyttede vejnet vil kunne gennemføres for 50 mio. kr. på kommunevejene og for 45 mio. kr. på statsvejene, Hertil Kommer mio. kr. til broforstærkninger. I trafikaftale af 21. marts 2013 afsatte forligspartierne op til 45 mio. kr. til initiativer, der kan forbedre mulighederne for at transportere vindmøller på statsvejnettet, herunder transport af vindmøller til og fra havne. Efterfølgende har staten indledt et samarbejde med kommunerne om realiseringen af projektet. Tidsplan Staten har holdt møde med de involverede kommuner om projekterne. Sammenhæng med andre projekter Forbedring af transportvejene for vindmøller vil også betyde en forbedring af mulighederne for øvrige sværgodstransporter. Kilde: Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter, Cowi,

161 Litteratur Region Midtjylland og de 19 kommuner - Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013, Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen, januar Infrastruktur i Udvikling anbefalinger fra Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Fælles indspil til Infrastrukturkommissionen, juni 2007 Letbane - Letbanerapporter m.v. - Letbaneudbygning i Aarhusområdet - Fase 1-undersøgelse af udvalgte etaper, COWI og Letbanesekretariatet - Samspil 2025 Vision for et sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland, Midttrafik og Letbanen, september 2013 Kattegat - Screening af en fast forbindelse over Kattegat, NIRAS for Transportministeriet, august En fast Kattegatforbindelse betydningen for det danske samfund, Rambøll Management for Region Midtjylland, oktober Danmark som én metropol redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse, Grontmij Carl Bro og Damvad for Kattegatkomitéen, oktober Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse, KPMG for Kattegatkomitéen, juni Konsekvenser af faste forbindelser over Femern Bælt og Kattegat for Region Syddanmark, Grontmij for Region Syddanmark, Trafikal Vurdering af Kattegatforbindelsen, Rambøll for Kattegatkomitéen, oktober Foreløbige beregninger med Landstrafikmodellen om samspillet mellem den fulde timemodel og en fast Kattegatforbindelse, Transportministeriet, december En fast Kattegatforbindelse foreløbige trafikberegninger med Landstrafikmodellen, Vejdirektoratet, december 2013 Strategiske analyser og VVM-undersøgelser - En grøn transportpolitik Afrapportering af de strategiske analyser, Transportministeriet, marts Ny bane Århus Galten Silkeborg en screening som led i den strategiske analyse for Østjylland, Trafikstyrelsen med bistand fra Cowi, februar Midtjysk motorvejskorridor Strategisk analyse, mulige linjeføringskorridorer, Vejdirektoratet, Rapport

162 - Midtjysk motorvejskorridor - screening af mulige linjeføringer, NIRAS for Transportministeriet, marts Udbygning af den østjyske motorvej (E45) Strategisk analyse, Vejdirektoratet og Transportministeriet, Udvidelser af den østjyske motorvejskorridor (E45), Vejdirektoratet, maj En grøn transportpolitik Status for de strategiske analyser, Transportministeriet, Strategisk analyse af elektrificering af banenettet Hovedkonklusioner, Banedanmark, november Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark screening af linjeføringer for timemodellen og banebetjening af Østjylland, Trafikstyrelsen, marts Vejkapaciteten over Lillebælt, Cowi for Transportministeriet, april Forundersøgelse af banebetjening af Billund Lufthavn, Trafikstyrelsen, juni 2012 Midtjysk motorvejskorridor Se også under Strategiske analyser - Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej, Cowi for Trekantområdet Danmark, august 2011 Rute 26 Se også under Strategiske analyser - Rapport 300: Rute 26: Århus-Hanstholm - Projektkatalog for udbygning og opgradering til højklasset vej - VVM redegørelse og andre dokumenter for rute 26 Rute 18 - Motorvej Herning-Holstebro Nord analyse af effekter for erhvervslivet, Cowi for Holstebro, Struer og Lemvig kommuner, februar VVM redegørelse, anlægslov og andre dokumenter for motorvejen Herning-Holstebro Nord Rute 15 - Ringkøbing-Herning - Forundersøgelse Opgradering af vejforbindelsen, Vejdirektoratet, Rapport Jernbanen, herunder Togfonden DK Se også under Strategiske analyser - Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane, Trafikstyrelsen og Banedanmark, september

163 - Aftale om Togfonden DK, Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, januar Banetrafik i Midtjylland Sammenfatning af forslag til regional strategi, Atkins, december Banetrafik i Midtjylland - Forslag til regional strategi, Atkins, december Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland, Atkins, september En vestdansk-nordtysk banestrategi, Atkins, september 2012 Andet - Borgernes holdning til trafik, Epinion for Region Syddanmark, Jyllandskorridoren porten til Europa, UdviklingsRåd Sønderjylland, maj

164 15. maj 2014 Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i maj 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december Rapporten fra 2012 var en del af baggrundsmaterialet for de fælles anbefalinger fra regionen og kommunerne til staten: Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger Statusrapporten er en gennemgang af alle de projekter, som indgår i regionens og kommunernes fælles prioriteringer til statslige investeringer i infrastrukturen. Den indeholder bl.a. beskrivelser af projekterne, behov, forslag til udbygning og status. Nærværende pjece indeholder en sammenfatning af statusrapporten, for så vidt angår anbefalingerne fra det fælles indspil fra Disse anbefalinger fremgår af figuren nedenfor. 1

165 15. maj 2014 En fast Kattegatforbindelse Strategisk analyse forventes medio Pris mia. kr. Rute 18 Herning-Holstebro Nord Anlægslov vedtaget. Forventes færdig Pris 3,4 mia. kr., som er bevilget. Kilde: Transportministeriet,

166 15. maj 2014 E45 Kolding-Randers Strategisk analyse færdiggjort i 2014 og opererer med 3. udbygningsscenarier: 1. scenarie frem til scenarie frem til 2030, begge lavvækstscenarier 3. scenarie for udbygning af størstedelen af E45 højvækstscenarie Kilde: Transportministeriet/Vejdirektoratet,

167 15. maj 2014 I scenarie 1 foreslås, at der ved Aalborg anlægges ekstra spor i sydgående retning, at strækningen mellem Aarhus Syd og Skanderborg Syd udvides fra fire til seks spor ved inddragelse af midterrabatten, forbedret tilkørselsanlæg ved Horsens N, Horsens S og Kolding Ø. Pris: 0,6 mia. kr. Desuden foreslås at undersøge mulighederne for kørsel i nødspor på strækningerne: Sønder Borup-Randers S, vest for Aarhus mellem Skanderborg og Hornstup og mellem Kolding V og Kolding S. Endelig foreslås at undersøge mulighederne for forbedring af tilslutningsanlæg vest for Aarhus og ved Kolding. I scenarie 2 foreslås udbygning fra fire til seks spor på strækningerne: Kolding S-Kolding V, Kolding Ø, Ejer Bavnehøj-Aarhus S, Aarhus V-Hadsten og Sønder Borup-Randers S. Pris: 3,6 mia. kr. Scenarie 3: Ved høj vækst vil der opstå nye trængselsproblemer på flere strækninger, bl.a. ved den allerede udbyggede strækning ved Vejle Fjord. Det vil i givet fald være nødvendigt at udbygge store dele af E45 mellem Aalborg og Grænsen. Pris for en næsten fuld udbygning er beregnet til 15,6 mia. kr. Rute 26 Aarhus-Viborg VVM-redegørelse for dele af rute 26 er færdiggjort i 2012 og supplerende VVM i 2014 for strækningen Sabro-Mundelstrup. Projektet kan derfor betragtes som grydeklart. Der mangler dog beslutning om anlæg. Kilde: Vejdirektoratet,

168 15. maj 2014 Kilde: Vejdirektoratet, 2014 Kilde: Vejdirektoratet, 2014 For strækningen syd om Viborg har Vejdirektoratet indstillet den nordlige linjeføring, for strækningen Sabro-Søbyvad ligeledes den nordlige linjeføring (som er vist på kortet), og mellem Sabro og Mundelstrup den viste linjeføring. Pris Mundelstrup-Søbyvad; 2,7 mia. kr. - delstrækning mio. kr. - delstrækning mio. kr. - delstrækning mio. kr. Pris Viborg V-Rødkærsbro: 862 mio. kr. 5

169 15. maj veje Rute 11 Ingen konkrete tiltag i Region Midtjylland, men forundersøgelsesprojekter i Region Nordjylland og Region Syddanmark. Rute 13 Behandles i afsnittet om den midtjyske motorvejskorridor Hærvejsmotorvejen. Rute 15 Herning-Ringkøbing Forundersøgelse gennemført oktober forslag: 1. Punktvise forbedringer, pris 190,5 mio. kr. (vist med rødt på nedenstående kort) 2. Overhalingsstrækninger, pris 191,5 mio. kr. (vist med blåt på nedenstående kort) 3. Udbygning til 2+1 vej på hele strækningen (forslag 1 og 2 indgår heri), pris 884,7 mio. kr. Kilde: Vejdirektoratet, 2013 Kilde: Vejdirektoratet,

170 15. maj 2014 Rute 15 Aarhus-Tirstrup Forundersøgelse for strækningen Løgten-Taastrup er gennemført i november Kilde: Vejdirektoratet, 2012 Motortrafikvej, pris 397 mio. kr. Motorvej, pris 994 mio. kr. Screening af pletvis udbygning udført i november Screeningen viser, at fra motorvejens afslutning til 2+2 vejen starter, vil rute 15 kunne udbygges fra en 2-sporet landevej til en 2+1 vej. Se nedenstående kort. Pris herfor 57 mio. kr. Kilde: Vejdirektoratet, 2013 Rute 16 På rute 16 bygger Norddjurs Kommune en ny omfartsvej nord om Grenaa. 7

171 15. maj 2014 Rute 21 På rute 21 er der ingen konkrete projekter. Rute 34 og 26 Herning-Hanstholm Forundersøgelse gennemført februar Kilde: Vejdirektoratet, 2012 Pris for projekter på rute 34, Herning-Skive: 1,2 1,6 mia. kr. Pris for projekter på rute 26, Skive-Hanstholm: 1,2 2,9 mia. kr. Aktuelt er der på denne rute sat en VVM-redegørelse i gang for Haderup Omfartsvej. Redegørelsen forventes færdig i sommeren Pris for omfartsvej jf. forundersøgelsen fra 2012: 227,2-290,4 mio. kr. 8

172 15. maj 2014 Midtjysk motorvejskorridor Hærvejsmotorvejen Strategisk analyse foreligger, minimal aflastning af E45. Forslag om tre forskellige korridorer: Kilde: Transportministeriet/Vejdirektoratet, 2013 Pris for hele vejen: 15,4 mia. kr. 20,0 mia. kr. Anlægsudgifterne fordeler sig på enkelte delstrækninger således (delstrækningerne fremgår af ovenstående kort): 9

173 15. maj 2014 Kilde: Transportministeriet/Vejdirektoratet, 2013 Letbanen Første etape under anlæg. Forventes ibrugtaget Pris Anlæg excl. fuld elektrificering jf. budgettet: Ca. 1,2 mia. kr. Hertil kommer letbanetog, værksted og depot, samt elektrificering af Odder- og Grenaabanen, ca. 1,3 mia. kr. Elektrificering af jernbanen Elektrificering af strækningerne: Fredericia-Frederikshavn, Vejle-Struer og Roskilde- Kalundborg indgår som en del af Togfonden DK. I alt afsat til elektrificering: 8,6 mia. kr. Forventes realiseret mellem 2020 og Opgradering af regionalbanerne Der er foretaget en vis opgradering ved udskiftning af spor på en række regionalbaner, som har ført til kortere rejsetider. Ved etablering af det nye signalsystem samt diverse opgraderinger i forbindelse med Togfonden DK vil rejsetiden kunne nedsættes yderligere. I aftalen om Togfonden DK er der afsat 1,8 mia. kr. til opgradering af regionalbanerne. Pris for banestrækninger, som går gennem Region Midtjylland: 873 mio. kr. Ny jernbane mellem Silkeborg og Aarhus Der blev lavet en screening af en ny jernbane i Som en del af aftalen om Togfonden DK indgår, at der skal laves en forundersøgelse til 4 mio. kr. Estimeret pris (fra screeningsanalysen) er 2,6 mia. kr. for enkeltspor og 3,6 mia. kr. for dobbeltspor fra Brabrand til Svejbæk. Hertil kommer 0,3 mia. kr. til elektrificering. 10

174 15. maj 2014 Oversigt over status og pris på prioriterede infrastrukturprojekter i den midtjyske region Projekt Etaper Pris Status Kommentar Næste skridt Forunder- VVM- Anlægslov Fast Kattegatforbindelse Rute 18 Herning- Holstebro Nord E45 Kolding-Randers Scenarie 1, tilslutningsanlæg ved Horsens - 6 spor Aarhus S-Skanderborg S Scenarie 2, Ejer Bavnehøj-Aarhus Syd, 6 spor - Aarhus Vest-Hadsten, 6 spor - Sdr. Borup-Randers S, 6 spor Scenarie 3, høj vækst mia. kr Afventer strategisk analyse og principbeslutning 3,4 mia.kr. Finansieret og besluttet, under anlæg 0,6 mia. kr. i alt, heraf Strategisk analyse færdig 10 mio. kr. 532 mio. kr. 3,6 mia. kr. i alt, heraf 1 mia. kr. 1,6 mia. kr. 73 mio. kr. 15,6 mia. kr. Der mangler stadig et stykke motorvej, som bør finansieres ved tilbageløbsmidler fra vejen selv Scenarie 1 indeholder bl.a. udbygning til 6 spor mellem Aarhus og Skanderborg ved udnyttelse af den brede midterrabat + udvidelse af tilslutningsanlæg ved Horsens. Desuden undersøges muligheden for kørsel i nødsporene på visse strækninger. søgelse x undersøgelse x Rute 26 Viborg Aarhus 2+1 veje Aarhus-Søbyvad Delstrækning 1: Mundelstrup-Sabro Delstrækning 2: Sabro-Voldby Delstrækning 3: Voldby-Søbyvad Viborg-Rødkærsbro Rute 15: Herning-Ringkøbing 1. punktvise forbedringer 2. overhalingsstrækninger vej på hele strækningen Rute 15: Løgten-Taastrup - pletvis udbygning - motortrafikvej - motorvej Rute : Herning-Skive-Hanstholm Rute 11 og 21 2,7 mia. kr. i alt, heraf 1 mia. kr. 1,1 mia. kr. 0,6 mia. kr. 862 mio. kr. 190,5 mio. kr. 191,5 mio. kr. 884,7 mio. kr. 57 mio. kr 397 mio. kr. 994 mio. kr. Hele strækningen 2,4-4,5 mia. kr. Pris for omfartsvej ved Haderup mio. kr. VVM-undersøgelse og indstilling færdig Forundersøgelse færdig Forundersøgelse færdig og screening af pletvis udbygning til 2+1 Forundersøgelse gennemført i 2012 Under udarbejdelse: VVMredegørelse af omfartsvej ved Haderup Der er ikke konkrete projekter i forslag Bør finansieres af tilbageløbsmidler til Infrastrukturfonden 3 forskellige scenarier, hvor scenarie 1 og 2 er indeholdt i scenarie 3 Pletvis udbygning indebærer ændring af 3,4 km motortrafikvej til 2+1 vej og forbedring af tilslutningsanlæg Rute 13 Se under Midtjysk Motorvejskorridor Rute 16 Ca. 115 mio. kr. VVM-tilladelse udstedt Projektet gennemføres af Norddjurs Kommune Midtjysk Motorvejskorridor Er opdelt i 5 etaper 15,4-20,0 mia. kr. for hele vejen Letbane Første etape under anlæg Budgetteret til ca. 1,2 mia. kr. ekskl. fuld elektrificering Elektrificering af jernbanen Opgradering af regionalbanerne Ny jernbane Silkeborg-Aarhus - Fredericia-Frederikshavn - Vejle-Struer - Roskilde-Kalundborg Opgradering af regionalbaner mv. i hele landet Enkeltspor, Brabrand-Svejbæk Dobbeltspor, Brabrand-Svejbæk Elektrificering, Aarhus-Silkeborg Strategisk analyse foreligger Under anlæg Forventes ibrugtaget ,6 mia. kr. Indgår som en del af Togfonden, forventes gennemført ,8 mia.kr. Indgår som en del af Togfonden, forventes gennemført ,6 mia. kr. Afsat midler til forundersøgelse i 3,6 mia. kr. aftalen om Togfonden DK 0,3 mia. kr. Vi peger på en del af etape 2: Viborg-Silkeborgmotorvejen, anslået ca. 3 mia. kr. Hertil kommer letbanetog, værksted og depot, samt elektrificering af Odder- og Grenaabanen, ca. 1,3 mia. kr. Pris for strækninger, som går gennem Region Midtjylland: 873 mio. kr. Det er afsat 4. mio. kr. til forundersøgelsen x x x x x x x x x pletvis udb x

175 8. maj 2014 Trafikaftaler Formålet med dette papir er at give en oversigt over de forskellige trafikaftaler på Christiansborg. Hvilke partier er med i de forskellige trafikaftaler, og hvad drejer aftalerne sig om i store træk? En grøn transportpolitik Trafikaftalen En grøn transportpolitik blev indgået 29. januar 2009 af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Med aftalen oprettede aftalepartierne en Infrastrukturfond, som skulle finansiere investeringer på transportområdet frem til Fonden var oprindeligt på 94 mia. kr., men der er siden tilført yderligere midler, så den i alt er på ca. 100 mia. kr. Med trafikaftalen indførte man den såkaldte rullende planlægning, hvor man har flere beslutningspunkter undervejs, før man beslutter sig for et nyt projekt. Det er typisk: Forundersøgelse, evt. screening, VVM-undersøgelse og endelig anlægslov. I 2007 besluttede Folketinget at indføre nye budgetteringsprincipper for statslige anlægsprojekter. Formålet med ny anlægsbudgettering var at undgå overskridelser på større anlægsprojekter. Transportministeriet udviklede en ny model, som blev taget i brug i Ny anlægsbudgettering betyder, at der til anlægsoverslaget for et projekt bliver tillagt en reserve på 30 %. De 10 % følger projektet, mens de 20 % bliver lagt i en central reservepulje. Den nye anlægsbudgettering betyder, at mange projekter bliver billigere end budgetteret, og disse penge kommer tilbage til Infrastrukturfonden og kan så bruges til andre projekter. Det er de såkaldte tilbageløbsmidler. Eftersom Infrastrukturfonden ret hurtigt blev disponeret, er det særligt disse tilbageløbsmidler, der skal være opmærksomhed på. I aftalen om en grøn transportpolitik er der afsat midler både til veje, jernbaner og havne. Således indgår udskiftning af signalanlæggene for togene, ny jernbane København-Ringsted, elektrificering af banen mellem Lunderskov og Esbjerg, dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Lejre og Vipperød. Der er endvidere afsat statslige midler til Letbanen i Aarhus-området. På vejsiden indgår bl.a. Silkeborgmotorvejen, færdiggørelse af diverse vejprojekter, fx motorvejen Herning-Vejle, en ny motorvej mellem Herning og Holstebro, motorvejshængsel Sdr. Borup- Assentoft samt andre projekter. Bedre og billigere kollektiv trafik Efter at betalingsringen omkring København blev opgivet, indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten den 1. marts 2012 en rammeaftale om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik. Aftalen er ikke tidsbegrænset. I første omgang blev der afsat 500 mio. kr. årligt til nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik og 500 mio. kr. årligt til investeringer i forbedringer af den kollektive trafik. Midlerne stammer fra øget bilbeskatning. Midlerne er bl.a. blevet brugt til nedsættelse af taksterne uden for myldretiden og til indførelse af nyt ungdomskort rettet mod studerende, unge på ungdomsuddannelserne og alle årige. Region Midtjylland 1

176 8. maj 2014 Desuden er der afsat midler til forbedring af den kollektive trafik i yderområderne og hurtigere, mere rettidige tog på sidebanerne, indkøb af dobbeltdækkervogne til den sjællandske regionaltrafik samt en række andre tiltag. Togfonden DK Den 14. januar 2014 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten aftale om etablering af Togfonden DK. Det er de samme partier, som indgik aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik. Aftalen finansieres af 28,5 mia. kr., som hentes ved en harmonisering af beskatningen på at udvinde råolie i Nordsøen. Ifølge aftalen skal de manglende hovedbanestrækninger elektrificeres, dvs. strækningerne Roskilde- Kalundborg, Fredericia-Frederikshavn og Vejle-Struer. Strækningen fra København via Fyn til den dansk-tyske grænse er i dag elektrificeret, og for strækningen Lunderskov-Esbjerg er elektrificeringen under udførelse og forventes afsluttet i For at kunne realisere Timemodellen er det nødvendigt at opgradere banen, så det bliver muligt at køre på én time mellem landets største byer: København-Odense, Odense-Aarhus, Aarhus-Aalborg og Odense-Esbjerg. For at gøre dette muligt skal der bygges en ny bane på Vestfyn, en ny bane mellem Hovedgård og Hasselager, en ny bro over Vejle Fjord, samt opgraderinger på strækningen Fredericia-Vejle-Horsens-Hovedgård, Aarhus-Hobro samt omkring Aarhus H. I aftalen indgår også hastighedsopgraderinger på en række øvrige baner. I Region Midtjylland drejer det sig om: Vejle-Struer, Esbjerg-Struer, Skanderborg-Skjern, Struer-Thisted, Langå-Struer. Ved den kommende station i Gødstrup er der afsat midler til et ekstra spor, ligesom banekapaciteten mellem Herning og Holstebro skal øges. Endelig er det aftalt, at der skal etableres en baneforbindelse til Billund, og at der skal laves en forundersøgelse til 4 mio. kr. af en ny bane mellem Aarhus og Silkeborg. Opsamling Det er altså to forskellige aftalekredse, der står bag de tre trafikaftaler. En grøn transportpolitik er indgået af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Det er således den eneste aftale, hvor Venstre er med, og det er den eneste aftale, hvor der indgår penge til veje. Her er der også penge til jernbaner, anden kollektiv trafik og havne. Bedre og billigere kollektiv trafik er indgået af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Her er der kun penge til den kollektive trafik til takstnedsættelser og til forbedringer af den kollektive trafik. Togfonden DK er aftalt mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Togfonden er øremærket til baneprojekter, først og fremmest på hovedbanenettet, men har også begrænsede midler til regionalbanerne. Som opfølgning på de enkelte aftaler er der indgået en række såkaldte udmøntningsaftaler, som konkret fastlægger, hvilke projekter der skal gennemføres, og hvad de koster. Region Midtjylland 2

177 Maj 2014l EFFEKTIVISERING AF BEFORDRINGSORDNINGER Rapport udarbejdet af KKR Erfagruppe i region Midtjylland

178 KKR Erfagruppe rapport om effektivisering af befordringsordninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning Erfaringer med effektiviseringsarbejdet i kommunerne Kortlægning og analyse af kommunale kørselsordninger Konkrete effektiviseringstiltag Erfaringer med proces og organisering Sammenhæng til regionens siddende patienttransport Kontrakter og kontraktperioder Dokumentation og ledelsesinformation Dokumentation for realisering af effektiviseringsgevinster Økonomistyring Beskrivelse af Midttrafiks produkter Arbejdsdeling mellem Midttrafik og kommune ved kørsel hos Midttrafik Beskrivelse af bevægelse busrute -> teletaxi -> Flextur Fordele og ulemper ved valg af forskellige udbudsmodeller: kommunalt udbud eller Midttrafik som udbyder og kontraktholder Betydning af kommunestørrelse for valg af model Anbefalinger og inspiration til effektivisering af befordringsordninger Organisering Udbud Visitation og serviceniveau Bestilling Planlægning og afvikling Afregning Opmærksomhedspunkter, som ikke er behandlet af erfagruppen Baggrundsmateriale Bilag: Bilag 1: Kommissorium for erfagruppen om effektivisering af befordringsordninger Bilag 2: Definitioner KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 1

179 Bilag 3: Oversigt over kommunale befordringsopgaver og deres lovhjemmel Bilag 4: Kortlægning af status på befordringsområdet i region Midtjylland Tabel 1: Organisering Tabel 2: Udbyder og kontraktudløb Tabel 3: Effektiviseringstiltag Bilag 5: Ledelsesinformation vedr. individuel handicapkørsel KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 2

180 1. Indledning I budgetperioden skal kommunerne i Danmark effektivisere de kommunale befordringsordninger med i alt 100 mio. i 2014 stigende til 430 mio. i I den forbindelse har Trafikstyregruppen under kommunaldirektørnetværket besluttet at nedsætte en erfagruppe, der skal bistå kommuner, region og Midttrafik med udveksling af viden, erfaring og fakta med opgaven. Erfagruppen har udarbejdet denne rapport til opgaven. I denne rapport beskrives status på de kommunale befordringsordninger i region Midtjylland og hvilke erfaringer kommuner og region har med effektiviseringstiltag og anbefalinger til effektiviseringsopgaven. Hovedkonklusionen i rapporten er, at mange kommuner har gennemført effektivisering indenfor befordringsområdet, og at flere kommuner er godt i gang. I afsnit 7 oplistes eksempler på effektiviseringstiltag, som arbejdsgruppen anbefaler, at kommunerne lader sig inspirere af i det løbende effektiviseringsarbejde med befordringsområdet. Kommissoriet for erfagruppen er vedlagt i bilag 1. Hovedoverskrifterne for opgaverne er: Skabe overblik over erfaringerne med effektiviseringsarbejdet vedr. befordring i Midtjylland. Give gensidig inspiration til dokumentation og ledelsesinformation på befordringsområdet. Skitsere fordele og ulemper for kommunerne ved valg af forskellige driftsmodeller vedr. befordring. I bilag 2 Definitioner er en liste over de forskellige begreber, der anvendes i rapporten. I bilag 3 er vist en oversigt over kommunale befordringsordninger og deres lovhjemmel. Rapporten indeholder forskellige konkrete eksempler på tiltag fra kommuner, som er udvalgt for at vise mangfoldigheden i tiltagene og dermed ikke for at fremhæve netop disse kommuner. I afsnit 7 har erfagruppen lavet en liste med anbefalinger/inspiration til effektiviseringstiltag. Herunder forslår gruppen, at der nedsættes en gruppe, der fremadrettet kan indsamle og formidle erfaring og forslag til det videre arbejde med effektivisering af befordringsordningerne. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 3

181 2. Erfaringer med effektiviseringsarbejdet i kommunerne Kommunerne i region Midtjylland er godt i gang med at kortlægge og analysere befordringsområdet. Det er forskelligt, hvor langt kommunerne er nået, og det er forskelligt, hvad kommunerne har konkluderet. Erfagruppen har indhentet en række oplysninger fra kommunerne, som gennemgås i det følgende. En oversigt over input fra kommunerne er vist i bilag Kortlægning og analyse af kommunale kørselsordninger Alle de kommuner, som har svaret på spørgsmål fra erfagruppen, er i gang med eller færdig med at kortlægge og analysere befordringsområdet. Opgaven med kortlægning og analyse er en løbende proces. Nogle kommuner giver udtryk for, at de vil lave en analyse igen i forbindelse med ny udbudsrunde. Opgaven med kortlægning og analyse af kørselsordningerne er aktuel uanset valg af udbudsform (kommunen/midttrafik). 2.2 Konkrete effektiviseringstiltag Kortlægning og analyseopgaven har dannet grundlag for implementering af konkrete effektiviseringstiltag. Cirka 3/4 af kommunerne har allerede implementeret effektiviseringstiltag. Lemvig Kommune har f.eks. gennemgået serviceniveau og visitationsregler, og flere kommuner har gennemført fælles udbud på tværs af kørselsordninger. Flere kommuner har optimeret kørslen på de faste ruter, således at kørselsomfanget er blevet reduceret. Dette har man gjort ved f.eks. tilpasning af ringetider på skoler, tilladte ventetider og opstramning af (re)visitation. Potentialet ved at arbejde med disse effektiviseringstiltag er uafhængig af udbudsform (kommunen/midttrafik). Flere kommuner har opnået større økonomiske besparelser ved at effektivisere området. F.eks. har Randers Kommune opnået en besparelse på ca. 20 % på fast kørsel ved øget koordinering. 2.3 Erfaringer med proces og organisering Af de kommuner, som har svaret, har seks kommuner et tværorganisatorisk kørselskontor, mens syv kommuner ikke har. Der kan ikke konkluderes en sammenhæng mellem udbudsform (kommunen/midttrafik) og organisering af befordringsopgaven. Generelt er visitationen for genoptræning/dagcenterkørsel placeret på institutionsniveau, mens resten primært er placeret i forvaltningen. Enkelte kørselskontorer har visitationsansvar primært for lægekørsel og individuel handicapkørsel, f.eks. Holstebro, Randers og Silkeborg Kommuner. Af de kommuner som har tværorganisatorisk kørselskontor, er der kun to kommuner (Hedensted og Lemvig Kommuner), der har al driftsansvar og bestillingsmodtagelse. Budgetansvaret ligger primært i de respektive forvaltninger, hvilket betyder, at visitation og budgetansvar ikke altid er placeret samme sted. Erfagruppen anbefaler, at visitations- og budgetansvar følges af. 2.4 Sammenhæng til regionens siddende patienttransport Region Midtjylland har Midttrafik til at stå for den siddende patienttransport. Der er ca ture om året. Hvis en kommune laver kommunalt udbud, har den ikke mulighed for at koordinere kørslen med regionens siddende patienttransport. Hos Midttrafik bliver kommunernes kørsler koordineret med regionens siddende patienttransport. Midttrafik har derfor et større koordineringspotentiale ved afvikling af kommu- KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 4

182 nal kørsel og dermed mulighed for at opnå lavere kørselsomkostninger. Koordineringspotentialet er mest relevant i forhold til variabel kørsel (f.eks. lægekørsel). 2.5 Kontrakter og kontraktperioder Mange effektiviseringstiltag kan kun implementeres i forbindelse med nyt udbud. Kommunerne skal derfor være opmærksomme på tidsmæssig koordinering af analyser og udløb af eksisterende kontrakter. Kontraktperioden for fast kørsel er typisk flerårig (f.eks. specialskolekørsel) uanset udbudsform (kommunen/midttrafik). Kontraktperioden for variabel kørsel ved kommunalt udbud er typisk flerårig, da den ofte bliver udbudt sammen med den faste kørsel. Med udbud af variabel kørsel hos Midttrafik er kontraktlængden et-årig. I kontraktperioden har kommunen mulighed for at stoppe bestilling af kørsler. F.eks. har Viborg Kommune midt i en kontraktperiode ændret lægekørsel (uden egenbetaling) til Flextur (med egenbetaling) hos Midttrafik. De har hermed ændret/reduceret serviceniveauet for borgeren midt i en kontraktperiode. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 5

183 3. Dokumentation og ledelsesinformation En god afrapportering er altafgørende som forberedelse til næste udbud og for effektiv økonomistyring. Ved kørsel afviklet i Midttrafik laves der løbende ledelsesinformation på de ønskede parametre. KL/Trafikselskaberne arbejder for tiden med et dokumentationsspor (der tager udgangspunkt i Deloitte rapporten kap. 8, se litteraturlisten). Ensartet dokumentation skal på længere sigt gøre det muligt at lave benchmarking kommunerne imellem på landsplan. Der forventes at blive sendt data ud i forår/sommer 2014 for den del af kørslen, der bliver afviklet af trafikselskaberne. Det er en større udfordring at gøre den kørsel, som ikke bliver afviklet af trafikselskaberne, sammenlignelig, da ledelsesinformationen fra kommunens egne leverandører er af uensartet karakter både internt i kommunen og mellem kommunerne. KL står for indsamling og validering af data fra kommunerne. Tidsplanen er ukendt. Bilag 5 viser et eksempel på ledelsesinformation, som vedrører individuel handicapkørsel. Denne kørselstype er valgt som eksempel, fordi det er den eneste kørselstype, som lovmæssigt skal udføres af trafikselskaberne, og som der derfor kan leveres ensartet ledelsesinformation for, så sammenligning på tværs af alle kommuner bliver mulig. 3.1 Dokumentation for realisering af effektiviseringsgevinster Kommunerne dokumenter effektiviseringsgevinster ved konkret mindreforbrug i regnskabet i forhold til tidligere års forbrug. Dette forudsætter, at kommunen etablerer en kontoplan, hvor både budget og forbrug til de forskellige befordringsordninger er udskilt på relevant niveau. Ved benchmarking med andre kommuner kan kommunen dokumentere, at den driver befordringsområdet effektivt. 3.2 Økonomistyring Det er altafgørende, at leverandører kan levere specificeret dokumentation for leveret kørsel. En fakturakontrol kan bestå af (eksempel fra Aarhus Kommune): a) Har borgeren i det hele taget kørt? b) Passer adresserne med turen mellem en borger, der er visiteret, og en institution? c) Virker tidsperioden rimelig for den foretagne tur? d) Passer antal kørte kilometer med den optimale rute? e) Hvad er prisen pr. km og er den i overensstemmelse med kontrakten for den pågældende vogntype? Er borgeren visiteret til liftvogn? Ved kørsel med Midttrafik kan kommunen undlade at kontrollere flere af ovennævnte punkter, da kommunen kun bliver opkrævet for kørsel, som den selv har bestilt og lagt ind i turbestillingssystemet. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 6

184 4. Beskrivelse af Midttrafiks produkter Midttrafik er et fælleskommunalt trafikselskab, som er ejet af region Midtjylland og kommunerne i regionen. Midttrafik yder derfor rådgivning til ejerne (kommunerne) om kørsel generelt, herunder muligheden for at lægge udbud af kommunale befordringsordninger over til Midttrafik. Midttrafiks strategiske indsatsområder i forhold til bestillerne (kommunerne) er: value for money, god rådgivning og stabil drift. Kørselsordninger, som ikke kræver visitation er: Almindelig buskørsel, herunder bybus, teletaxi og Flextur. Kommunale kørselsordninger, som kræver visitation, er primært inddelt i variabel kørsel (ad hoc kørsel) og fast kørsel (rutekørsel). En oversigt over de kommunale kørselsordningers lovhjemmel er vist i bilag 3. Midttrafik kan håndtere al variabel kørsel med visiterede brugere. Kommunen fastlægger selv serviceniveauet om end Midttrafik har et standardserviceniveau. Der er IT understøttelse af ad hoc kørsel for kommunen. Kommunens faste ture som f.eks. genoptræningskørsel kan indlægges som variabel kørsel. Midttrafik har et koordineringspotentiale, der gør kørselsudgiften fordelagtig: Et stort kørselsvolumen fra primært siddende patienttransport for regionen og individuel handicapkørsel giver mulighed for en høj grad af samkørsel og kædekørsel. Jo mere volumen en vognmand kan få af variabel kørsel, jo mere interesseret er vognmanden i at byde med lav pris. Garantivogne bliver f.eks. garanteret afregning for 6-10 timer pr. hverdag. Fast kørsel (primært kørsel til specialskole og -SFO) kan også håndteres af Midttrafik. Kommunen fastlægger selv serviceniveauet om end Midttrafik har et standardserviceniveau. IT understøttelsen (for kommunerne) er med i et udviklingsprojekt, hvor målet er, at brugervenligheden øges, og det bliver fremover muligt at lave løbende automatisk optimering af indlagte ruter. Tidshorisonten er 2015/2016. Forskellen mellem variabel og fast kørsel er, at rutekørsel har særskilt udbud for den enkelte kommune, og rutekørsel foregår med fast vogn/chauffør. Variabel kørsel afvikles efter fælles udbud og uden fast vogn/chauffør. Midttrafik arbejder på, at man fra 2016 ikke længere vil lave særskilte udbud til fast kørsel (ruter). Fast kørsel vil blive placeret på garantivogne, således at ønsket om fast vogn/chauffør fortsat kan opfyldes. Dette vil sikre næsten tilsvarende lave priser på fast kørsel, som Midttrafik i dag har på variabel kørsel (garantivogn). Dette er den model, som Deloitte beskriver som idealmodellen (afsnit 6.5), se litteraturlisten. Fra 2016 kan kommunerne forvente at opnå en større økonomisk fordel ved at vælge Midttrafik end i dag ved fast kørsel i forhold til kommunalt udbud, idet kørslen vil kunne leveres til garantivognpris. En vognmand vil byde med en lavere timepris, hvis vognmanden er garanteret afregning for 6-10 timers kørsel pr. hverdag i forhold til, at vognmanden er garanteret fast kørsel, som mere eller mindre udfylder vognkapaciteten hen over dagen, og hvor kommunen kan ændre volumen i kontraktperioden. Nedenstående tabel viser hvilke kommuner, der har indgået aftale med Midttrafik om afvikling af kommunale kørselsordninger. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 7

185 Tabel 1: Oversigt over hvilke aftaler kommuner har indgået med Midttrafik (2013) Type Ordning Kommuner Variabel, ad hoc Læge, Speciallæge Holstebro, Lemvig, Norddjurs, Randers, Samsø, Silkeborg, Skive, Syddjurs og Favrskov Variabel, faste ture Almen og specialiseret Favrskov, Holstebro, Norddjurs, Samsø, Silkeborg, genoptræning Variabel, faste ture Skole (brækket ben) Rute Specialtilbud Horsens, Skive og Favrskov Skanderborg, Skive, Syddjurs, Aarhus Holstebro, Horsens, Norddjurs, Randers, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Aarhus Opdelingen tager udgangspunkt i de største befordringsordninger, som kommunerne kan overveje at lade Midttrafik udbyde. Se afsnit 4 vedr. opdeling fordelt på lovhjemmel. Fordelingen af turene på kørselstype hos Midttrafik er vist i nedenstående tabel. Den viser, at region Midtjylland har en meget stor volumen i antal kørsler. I forhold til muligheder for at opnå en høj grad af samkørsel og kædekørsel er volumen altafgørende. Tabel 2: Fordeling af kørselstyper (budget 2014) Budget 2014 Antal ture Andel af ture Udbudsform Region Midtjylland: Siddende patienttransport % Variabel Kommuner: Flextur % Variabel Kommuner: Teletaxi % Variabel Kommuner: Individuel handicapkørsel % Variabel Kommuner: Øvrig kommunal kørsel % Variabel Kommuner: Specialtilbud børn % Rute I alt % N/A Der er indgået aftale med 741 vogne i region Midtjylland. Det typiske er, at der er indgået aftaler med mange vognmænd i hver kommune både busvognmænd og taxavognmænd. Der er også indgået aftaler med vognmænd i de kommuner, som ikke har aftaler med Midttrafik om kommunal kørsel (ud over individuel handicapkørsel). 4.1 Arbejdsdeling mellem Midttrafik og kommune ved kørsel hos Midttrafik Hvis kørslen placeres hos Midttrafik, er Midttrafik udbyder. Det vil sige, at kørslen bliver leveret af private vognmænd på samme måde, som hvis det var kommunen, der selv udbød kørslen. Det er altid kommunen, der: Fastlægger det generelle serviceniveau for befordringsordningen. Visiterer den enkelte borger til befordringsordning, herunder visitering til ekstra serviceminutter til f.eks. at blive hentet i venteværelset hos lægen. Har kontakten med borgeren modtager bestillingen og lægger bestillingen ind i et IT system (undtaget individuel handicapkørsel, Flextur og teletaxi). Midttrafik leverer ledelsesinformation og afregner med både vognmændene og kommunerne. Det er også Midttrafik, der følger op på kontrakten og foretager kontrol af overholdelse af udbudsbetingelserne. For KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 8

186 variabel kørsel er det altid Midttrafik, der har kontakten med vognmanden/chaufføren. For fast kørsel har både kommunen og Midttrafik kontakt med vognmanden/chaufføren. Snitfladen mellem kommune og Midttrafik aftales individuelt. Nedenstående tabel viser arbejdsdelingen mellem Midttrafik og kommunen. Tabel 3: Arbejdsdeling mellem Midttrafik og kommune mulig og anbefalet af Midttrafik Opgave Fast kørsel: Ruteplanlægning før udbud Fast kørsel: Håndtering af permanente ændringer Fast kørsel: Ad hoc ændringer (under en uge) Fast kørsel: Ad hoc ændringer (over en uge) Variabel og fast kørsel: Bestillingsmodtagelse Mulige opgaveansvarlige Kommune Midttrafik Kommune Midttrafik Vognmand/ Kommune/ Forældre Kommune/ Midttrafik og forældre Kommune Midttrafik Selvbetjeningsløsning Midttrafiks anbefaling for opgaveansvarlig Samarbejde mellem kommune og Midttrafik Kommune Samarbejde mellem vognmand og forældre Samarbejde mellem kommune og forældre Kommune Note: I tabellen kan kommune både være institution eller forvaltning. Bemærkning Normalt i kommunen Afregning til vognmand bliver ikke reguleret ved ændringer under en uge pga. hensynet til sikker drift og arbejdsopgavens størrelse set i forhold til gevinsten Normalt i kommunen Midttrafik modtager bestillinger for individuel handicapkørsel, Flextur og teletaxi 4.2 Beskrivelse af bevægelse busrute -> teletaxi -> Flextur På udvalgte afgange/tidspunkter kan kommunen lade en almindelig busafgang erstatte af teletaxi. Som supplement til den kollektive trafik eller som erstatning for kollektiv trafik kan kommunen vælge at tilbyde borgerne Flextur. Der er tre prisniveauer for egenbetaling for Flextur. 4 kr./km, 7 kr./km eller den omkostningsneutrale 14 kr./km. For borgeren er der både fordele og ulemper ved Flextur i stedet for teletaxi. Fordelene er stor fleksibilitet med hensyn til tidspunkt for kørsel (kl alle dage) og til/fra adresse (alle adresser i kommunen). Ulempen er, at det for brugere med periodekort (typisk pendlere) bliver dyrere, da periodekortet ikke kan anvendes i Flextur. Der skal min. betales mindsteprisen, som er 30 eller 35 kr. pr. tur. Generelt er Flextur dyrere end teletaxi for borgeren. Nogle kommuner har lukket for Flextur i centrum (bybusområdet), hvilket forhindrer at andre visiterede kommunale befordringsordninger kan afvikles via Flextur. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 9

187 Midttrafiks Flextrafik afdeling og køreplanlægger kan bistå kommunerne med overvejelser i forhold til takstændring/opstart af Flextur. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 10

188 5. Fordele og ulemper ved valg af forskellige udbudsmodeller: kommunalt udbud eller Midttrafik som udbyder og kontraktholder. En konkurrenceudsættelse af kørslen har under alle omstændigheder to afledte effekter: fokus på serviceniveau og visitering. Uanset om kommunen selv eller Midttrafik står for udbuddet, bør kommunen igennem følgende overvejelser: Optimering af pakker/delaftaler til udbud (størrelse og antal). Nogle kommuner har lavet et stort arbejde med at pakke kørslen, således at der kommer større sammenhængende pakker/delaftaler ved fast kørsel også på tværs af forvaltningsområder. F.eks. Skanderborg og Randers Kommuner. Niveauet af kontakt mellem forvaltning/kørselskontor og vognmand/institution i forhold til afvikling af fast kørsel er vigtig. En god kontakt sikrer sikker drift. Kommunen bør sørge for, at den ønskede kontakt er beskrevet i udbudsmaterialet. Der bør være et politisk fastlagt serviceniveau i kommunen - uanset at Midttrafik tilbyder et standardserviceniveau. Midttrafik kan afvikle kørsel på flere forskellige serviceniveauer. Når kommunen skal vægte fordele og ulemper mellem en kommunal løsning og en Midttrafik-løsning, bør den overveje følgende: Hvordan vil man gennemføre udbudsprocessen? Har man tilstrækkelig kapacitet til at gennemføre udbudsprocessen i kommunen? Og er der kapacitet til efterfølgende implementering og kontrol af overholdelse af udbudsbetingelserne? Hvor følsom er kommunen overfor personalemæssige ændringer hos driftspersonerne i kommunen? Hvilken volumen er der på den variable kørsel og hvor er der bedst mulighed for koordinering af kørslen? Kan der opbygges ensartet fakturakontrol og vil der være en fælles ledelsesinformation? Og hvad er omkostningerne hertil i de to modeller? Hvad er kommunens ønske/behov for IT understøttelse, og hvad er omkostningerne hertil i de to modeller? Hvilke muligheder er der i kontrakten for at håndtere ændringer i efterspørgslen, således at det politisk fastlagte serviceniveau altid overholdes? (f.eks. solokørsel af et barn til specialskole eller ekstraordinært mange variable ture, som ligger i samme tidsrum flere til læge samtidig med at der skal køres elever med brækket ben fra skole). KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 11

189 6. Betydning af kommunestørrelse for valg af model Uanset kommunestørrelse kan det altid betale sig at sætte fokus på kommunale befordringsordninger. Der er en lang række ydre parametre, der har betydning for behovet for kommunal befordring, og som påvirker ændringer i dette behov. Det er vigtigt, at hver enkelt kommune er opmærksom på dette navnlig ved sammenligning med andre kommuner. Parametrene er f.eks.: Kommunens størrelse, geografi og fysisk beliggenhed. Kommunens struktur central eller decentral struktur. Demografiske forhold er der f.eks. en stor andel af ældre i kommunen? Udvikling i antal handicappede borgere. Ændret struktur vedr. sygehuse, læger/speciallæger, dagcentre mv., der medfører længere kørsler. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 12

190 7. Anbefalinger og inspiration til effektivisering af befordringsordninger Erfagruppen kommer med nogle generelle anbefalinger. Der kan være individuelle forhold for den enkelte kommune, som gør, at anbefalingerne ser anderledes ud. Anbefalinger kan derfor kun ses som inspiration for det videre analysearbejde i den enkelte kommune. Anbefalingerne står i ikke-prioriteret rækkefølge. Anbefalingerne er af mere operationel karakter end diverse rapporter om kommunale befordringsordninger. Midttrafik kan yde rådgivning til kommuner i inspirations- og analysefasen. Erfagruppen anbefaler, at der etableres en gruppe i region Midtjylland, der fremadrettet kan indsamle og formidle erfaring og forslag til håndtering af det kommunale befordringsområde herunder effektiviseringstiltag, nyt fra KL mv. En sådan gruppe kan evt. bestå af kørselskoordinatorer eller andre med tværgående kendskab til befordringsområdet og repræsentanter fra Midttrafik og regionen i øvrigt. Møder i gruppen kan evt. supplere Midttrafiks møder vedr. kommunekørsel. 7.1 Organisering 1. Etablering af kørselskontor og/eller kørselskoordinator. Hvis kommunen selv udbyder sin kørsel, vil befordringsordningerne varetages af en central funktion på tværs af de involverede forvaltninger. Kørselskontoret bør have overblik over al visiteret kommunal kørsel. 2. Placer ansvar for budget og visitation samme sted, så visitationen sker med udgangspunkt i en økonomisk bevidsthed. 7.2 Udbud 1. For at pakke det bedste udbud sammen (= billigst) kan kommunen undersøge mulighed for tilpasning af ringetider på skolerne. Udfordringen herved er, om alle relevante busruter til skolen kan tilpasses på samme måde (der er også incitament til, at elever efter 4. klasse skal tage almindelig kollektiv trafik). Samkørsel med elever fra flere skoler vil ofte medføre længere køretider og/eller ventetider på skolen. Ventetid på skolen kræver måske lønnet personale til ekstra opsyn. 2. Vær opmærksom på at vogne til over 9 personer (inkl. chauffør) skal have bustilladelse og køre efter køre- og hviletidsbestemmelserne. 3. Forud for et fælles udbud er det vigtigt at sikre samtidigt udløb af eksisterende kontrakter. 4. Hold evt. et dialogmøde med potentielle tilbudsgivere forud for selve udbudsprocessen dels for at informere om det kommende udbud, og dels for at få input fra branchen på f.eks. kontraktperiode og størrelse af pakker/delaftaler. 5. Vær opmærksom på om der er en politisk interesse for at sikre mindre lokale leverandører mulighed for at byde på kommunens udbud og mulighederne for at tage hensyn hertil. Midttrafik tilgodeser mindre taxa- og busvognmænd. Midttrafik har mange leverandører, der kun har en vogn. 6. Overvej muligheden for at lade tilbudsgivere byde som konsortier og med underleverandører for at give en bred skare af vognmænd mulighed for at byde på befordringsopgaven. Imod underleverandører taler muligheden for kontrol af udbudsbetingelserne til vogn/chauffør mm. 7. Overvej at give tilbudsgivere mulighed for at byde med samlerabat, hvis de opnår en bestemt grad af tildeling af kørsel. 8. Vær opmærksom på hvilken afregningsmodel der er mulighed for at vælge. Se yderligere under Afregning. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 13

191 9. Oplyse afhentnings- og ankomsttidspunkter i intervaller i stedet for som eksakte tidspunkter, hvis det er muligt. Dette smidiggør planlægning og udførelse af kørslen og dermed giver det en lavere pris. Vær opmærksom på at dette kan medføre afledte omkostninger til tilsyn af børnene. 10. Vær opmærksom på at beskrive nødvendige forbehold, så kommunen f.eks. kan oprette, nedlægge eller ændre på ruter/delaftaler i kontraktperioden. 11. Specificer krav til fakturabilag og ledelsesinformation, så den indeholder den nødvendige information til kontrol, opfølgning og klagebehandling. 12. Undgå at stille krav, som kommunen alligevel ikke kan/ønsker at følge op på. Generelt kan man sige, at jo flere krav, jo dyrere priser! Ved udbud hos Midttrafik, er det Midttrafik, der følger op på kravene. 13. I forbindelse med udbud af variabel kørsel kan de største koordineringsgevinster opnås ved at placere kørslen hos Midttrafik, da Midttrafik har den største volumen at koordinere med. 14. Midttrafik har opnået meget konkurrencedygtige priser på variabel kørsel, specielt på garantivogne. 15. Befordringsordninger af mindre omfang (variabel kørsel) kan med fordel umiddelbart placeres hos Midttrafik, da det er tungt rent administrativt, hvis kommunen selv skal optimere denne kørsel. F.eks. brækket ben kørsel. 16. Randers Kommune har god erfaring med, at Midttrafik udfører personalekørsel, når f.eks. en socialrådgiver skal besøge en familie. Disse kørsler er defineret, så der stort set ikke er omvejskørsel og ventetid. 17. Brug evt. Midttrafiks udbudsmateriale som inspiration til krav til vogne og chauffører. 18. Mulighed for at tilkøbe konsulentbistand til kommunalt udbud fra Midttrafik. 19. Midttrafik anbefaler, at kommunerne tilvælger optioner på de forskellige befordringstyper i forbindelse med Midttrafiks årlige udbud for variabel kørsel, således at der står en mulighed åben for at placere kørsel hos Midttrafik. 7.3 Visitation og serviceniveau 1. Visitation bør foretages af fagligt uddannede personer, der er i stand til at vurdere borgernes behov og mulighed for befordring. Overvej evt. funktionstest da undersøgelser har vist, at kørselsmængden i nogle tilfælde kan reduceres med op til 20 pct. 2. Da taxakørsel ofte er den dyreste form for befordring, bør denne først tilbydes, når andre muligheder ikke kan tages i anvendelse f.eks. kollektiv trafik eller kørsel i egen/forældres bil mod godtgørelse. 3. Årlig revisitation for specialbørn med fast kørsel specielt hvis der er visiteret til solokørsel. 4. Borgere, der skal have kørsel mere end nogle få gange, bør registreres som værende visiteret til kørsel (kundetilladelse), så borgernes behov ikke skal vurderes ved hver kørselsbestilling. 5. Beslut og beskriv et serviceniveau/kvalitetsstandard for kommunens befordringsordninger få det evt. politisk godkendt. Serviceniveau er f.eks. maksimal transporttid, omvejskørsel og ventetid for forskellige passagergrupper, niveau af servicetid, krav til vogne, chauffører mv. 6. Udarbejd en kvalitetsstandard for hver befordringstype og gør den synlig for borgerne, f.eks. på kommunens hjemmeside, så borgeren kender rammerne for serviceniveauet. 7. Vær bevidst om hvad kommunen er forpligtet til at etablere kørsel til, og hvad kommunen kan etablere kørsel til f.eks. hjemkørsel af elever, der bliver syge i skoletiden, eller kørsel til flere (hjem)adresser. 8. Udarbejd procedurebeskrivelser til intern brug, så retningslinjer, arbejdsgange mv. bliver besluttet og kendt for involverede medarbejdere. 9. Ved visitering til individuel handicapkørsel: en borger har ikke krav på 104 ture i første kalenderår, med mindre borgeren bliver visiteret i januar. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 14

192 7.4 Bestilling 1. Fokus på muligheden for selvbetjeningsløsninger for variable ture. Pt. tilbyder Midttrafik at borgeren selv kan bestille individuel handicapkørsel og Flextur. 2. Bestilling hos kommunen ved kørselskontor eller Borgerservice. En udfordring kan være åbningstiden! 3. Det er vigtigt, at bestillingsmodtager noterer kontaktoplysninger på borgeren, således at borgeren kan kontaktes ved driftsafviklingen. 4. Det frarådes, at borger bestiller kørsel direkte ved vognmand. 5. Midttrafik tilbyder rådgivning til kommunen, hvis den påtænker at anskaffe IT-understøttelse til håndtering af visitation og turbestilling. 7.5 Planlægning og afvikling 1. Tilrettelæg kørslen så der opnås så høj grad af samkørsel og kædekørsel som mulig under hensyntagen til kommunens evt. serviceniveau om maksimal transporttid. 2. For variabel kørsel er volumen vigtig i forhold til både at få en lav timepris og få muligheder for samkørsel og kædekørsel. Det største volumen findes hos Midttrafik. Specielt for kommuner med sygehuse, vil der være meget regional siddende patienttransport, som den kommunale kørsel kan koordineres med. 3. For fast kørsel er en effektiv ruteplanlægning vigtig. Der bør være faste retningslinjer for serviceniveauet f.eks. mængden af omvejskørsel og max. tid i vognen. Se under visitation. 4. Det er uanset hvem der har udbudt kørslen vigtigt at have faste procedurer for ændringer, specielt aflysninger. 7.6 Afregning 1. Midttrafik laver faktisk afregning: opkrævning for faktisk kørsel. Det giver et minimalt behov for fakturakontrol. Den normale model for kommuneudbud betyder, at det er vognmanden, der sender faktura og specifikation, og det kan være meget omkostningskrævende at lave fakturakontrol. (Undtagelser: Randers Kommunes incitamenter i fast kørsel kontrakten og Hedensted Kommune har faktisk afregning via adgang til vognmandens IT-system til overvågning af vognene). 2. Udskil selvstændige budgetkonti til hver kørselsordning. Herved bliver det muligt at skabe et samlet overblik, følge op på økonomiske mål, følge udviklingstendenser mv. 3. Jævnlig opfølgning på forbrug i forhold til budget f.eks. ved kvartalsvis økonomiopfølgning. 4. Vær opmærksom på refusion på særligt dyre enkeltsager jf. Servicelovens For kørsel hos Midttrafik kan der også søges refusion på call center omkostningerne. 5. En fakturakontrol kan bestå af følgende (eksempel fra Aarhus Kommune): Har borgeren i det hele taget kørt? Passer adresserne med turen mellem en borger der er visiteret og en institution? Virker tidsperioden rimelig for den foretagne tur? Passer antal kørte kilometer med den optimale rute? Hvad er prisen pr. km, og er den i overensstemmelse med kontrakten for den pågældende vogntype? Er borgeren visiteret til liftvogn? 7.7 Opmærksomhedspunkter, som ikke er behandlet af erfagruppen Der er nogle emner, som kommunerne bør være opmærksomme på, og som ikke er behandlet og vurderet af erfagruppen. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 15

193 Koordinering af kommunens vognpark f.eks. vogne til udbringning af hjælpemidler til borgerne og busser på bosteder, dagcentre mv., således at der opnås en optimal udnyttelse af vognkapaciteten. IT system til administration, ruteplanlægning, styring af (egen) vognpark og ledelsesinformation (eller elementer af disse opgaver). Et IT system kan tilvejebringes på tre måder: - Ved udbud gennem Midttrafik leverer Midttrafik et IT system - Kommunen kan købe eller udvikle et IT system (f.eks. Herning og Randers Kommune) - Kommunen anvender vognmandens IT system (f.eks. Hedensted Kommune) og kombinationer af disse muligheder. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 16

194 8. Baggrundsmateriale Drøftelser i erfagruppen om effektivisering af kommunale befordringsordninger d. 24. oktober 2013, d. 6. februar 2014 og d. 18. marts Input fra kommuner i region Midtjylland på spørgsmål fra erfagruppen. Deloitte rapport: Trafikselskabernes varetagelse af offentlig befordring. April en.pdf KL: Kommunal befordring: Effektiviseringskatalog. Januar Midttrafik: Diverse materiale og statistikker. FlexDanmark: Værdistrømsanalyse. Juni https://www.flexdanmark.dk/web/om-os/publikationer KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 17

195 9. Bilag: Bilag 1: Kommissorium og deltagere i erfagruppen Bilag 2: Definitioner Bilag 3: Oversigt over kommunale befordringsopgaver og deres lovhjemmel Bilag 4: Kortlægning af status på befordringsområdet i region Midtjylland Bilag 5: Ledelsesinformation vedr. individuel handicapkørsel 2013 KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 18

196 Bilag 1: Kommissorium for erfagruppen om effektivisering af befordringsordninger I budgetperioden skal kommunerne i Danmark effektivisere de kommunale befordringsordninger for i alt 100 mio. kr. i 2014 stigende til 430 mio. kr. i I den forbindelse har Trafikstyregruppen under KD netværket besluttet at nedsætte en erfagruppe, der skal bistå kommuner, region og Midttrafik med udveksling af viden, erfaring og fakta med opgaven. Deltagerne i erfagruppen er: Formand: Lars Møller, kommunaldirektør, Holstebro Kommune, Casper Nielsen, kørselskoordinator, Herning Kommune, Jane Fink, kørselskoordinator, Randers Kommune, Karina Kjeldgaard, Skive Kommune Teamleder Jens Dalby, Teknisk Forvaltning, Jimmy Lemming, sekretariatsleder Børn og Unge/Jørn Prætorius, Økonomichef, Skanderborg Kommune, Peter Hermansen, konsulent, Region Midtjylland, Jesper Staberg Thomsen, gruppeleder, Midttrafik, Lise Norre, rådgiver og projektleder, Midttrafik, Jonna Holm Pedersen, konsulent, KKR Midtjylland, Erfagruppen får til opgave: At skabe overblik over erfaringerne med effektiviseringsarbejdet i Midtjylland, - Hvor langt er kommunerne med at analysere og kortlægge kørselsordningerne? - Hvilke konkrete effektiviseringstiltag, har man gennemført? - Erfaringer med at se på tværs af hele kørselsområdet? - Hvad er mulighederne og faldgruberne? - Hvilker erfaringer er der med proces og organisering af effektiviseringsarbejdet? - Hvilken sammenhæng er der til regionens kørselsordninger? - Skabe overblik over kontrakter og deres udløb At give gensidig inspiration til dokumentation og ledelsesinformation på befordringsområdet - Hvordan dokumenterer kommunen, at den har realiseret effektiviseringsgevinster? - Hvordan følger kommunerne løbende op på udgifter og aktiviteter for de forskellige kørselsordninger? - Hvilke erfaringer er der med individuel kørsel og administration af ordningerne? At skitsere fordele og ulemper for kommunerne ved valg af forskellige driftsmodeller: Kommunal kørselsordning Overdragelse af driften til Midttrafik Hvilke varer har trafikselskabet på hylderne? Hvad er arbejdsdelingen mellem kommunen og trafikselskabet? Har kommunens størrelse betydning for valg af model? KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 19

197 Hvordan spiller fleksture sammen med kollektiv rutekørsel? Formanden for trafikstyregruppen, Lars Møller, kommunaldirektør i Holstebro Kommune, indkalder til og deltager i det første møde. På dette møde gennemgås kommissoriet, og der lægges en tidsplan for erfa gruppens arbejde. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 20

198 Bilag 2: Definitioner Fast kørsel er kørsel, der kan ruteplanlægges f.eks. kørsel til specialundervisning. Variabel kørsel er ad hoc kørsel f.eks. kørsel til læge/speciallæge. Kædekørsel betyder, at vognen kører videre til en anden kunde i et længere vognløb i stedet for bare at køre til sit hjemsted. Trafikselskabernes erfaring er, at mindst halvdelen af koordineringsgevinsten opnås ved kædekørsel. Samkørsel er kørsel, hvor flere passagerer kører sammen, og hvor der derfor må påregnes omvejskørsel. Solokørsel er kørsel, hvor en passager er bevilget at køre den direkte vej alene i en vogn. Vognmænd omfatter både busvognmænd og taxavognmænd. Garantivogn er en vogn, der via udbud er garanteret betaling for min. xx antal timers kørsel. Teletaxa er en busrute, hvor man skal bestille kørsel mindst to timer før. Teletaxa er åben kørsel. Flextur er individuelt kollektiv trafik fra dør til dør. Der skal bestilles kørsel mindst to timer før. Flextur er åben kørsel med egenbetaling. Individuel handicapkørsel er kørsel med voksne ganghandicappede fra dør til dør. Egenbetalingen er lavere end ved Flextur. Visiterede borgere har ret til 104 ture pr. år. HD skole er et IT system til bestilling af fast rutekørsel herunder fastlæggelse af ruter. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 21

199 Bilag 3: Oversigt over kommunale befordringsopgaver og deres lovhjemmel Områder Lægekørsel Befordringsordninger 1. Alment praktiserende læge, jf. sundhedslovens 170, stk. 1 samt tilhørende bekendtgørelse nr (2009). 2. Praktiserende speciallæge, jf. sundhedslovens 170, stk. 2 samt tilhørende bekendtgørelse nr (2009). 3. Akut skadesbehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge, jf. sundhedslovens 170, stk. 3 samt tilhørende bekendtgørelse nr (2009). 4. Ledsagelse, jf. sundhedslovens 173, stk. 3 samt tilhørende bekendtgørelse nr (2009). Genoptræning efter udskrivning fra sygehus 5. Genoptræning efter udskrivning, jf. sundhedslovens 172 samt tilhørende bekendtgørelse nr (2009) almindelig. 6. Genoptræning efter udskrivning, jf. sundhedslovens 172 samt tilhørende bekendtgørelse nr (2009) specialiseret. 7. Vedligeholdelsestræning efter serviceloven 8. Ledsagelse, jf. sundhedslovens 173, stk. 3 samt tilhørende bekendtgørelse nr (2009). Individuel handicapkørsel Skolekørsel - morgen/eftermiddag (Flextrafik) Skolekørsel - "brækket ben" (Flextrafik) Specialundervisning for børn 9. Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede voksne, jf. 11 i lov om trafikselskaber. 10. Almindelig skolekørsel, jf. folkeskolelovens 26 samt 1-6 i tilhørende bekendtgørelse nr. 25 (1995). 11. Anden befordring på skoleområdet, jf. folkeskolelovens 26 samt 13 i tilhørende bekendtgørelse nr. 25 (1995). 12. Midlertidigt syge og tilskadekomne mv., jf. folkeskolelovens 26 samt 7-8 i tilhørende bekendtgørelse nr. 25 (1995). 13. Specialundervisning, jf. folkeskolelovens 26 samt 9-12 i tilhørende bekendtgørelse nr. 25 (1995). 14. Voksenspecialundervisning (personer med særlige befordringsbehov), jf. 5 i lov om specialundervisning for voksne samt 8-9 i tilhørende bekendtgørelse nr. 378 (2006). Specialundervisning for unge/voksne 15. Voksenspecialundervisning (personer uden særlige befordringsbehov), jf. 5 i lov om specialundervisning for voksne samt 10 i tilhørende bekendtgørelse nr. 378 (2006). 16. Særlig ungdomsuddannelse (personer med særlige befordringsbehov), jf. 10 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt i tilhørende bekendtgørelse nr. 974 (2007). 17. Særlig ungdomsuddannelse (personer uden særlige befordringsbehov), jf. 10 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt 14 i tilhørende bekendtgørelse nr. 974 (2007). Integration 18. Integrationsprogrammer, jf. integrationslovens 23f, stk. 1, nr. 2 (tidligere 34, stk. 1, nr. 2.). Socialområdet Børn og unge med handicap Socialområdet Udsatte børn og unge Socialområdet Voksne med handicap Paragrafkørsel 19. Særlige dagtilbud mv., servicelovens Særlige klubtilbud, servicelovens Befordringsudgifter til ledsager ifm. handicapledsagelse til årige, jf. servicelovens 45 samt tilhørende bekendtgørelse nr (2006). 22. Særlig støtte og foranstaltninger i form af anbringelser mv., jf. servicelovens 52, stk Forældretransport ved anbringelser uden for hjemmet, jf. servicelovens 71, stk Særlig hjælp vedrørende børn, jf. 83 i lov om aktiv socialpolitik. 25. Befordringsudgifter til ledsager ifm. handicapledsagelse til voksne, jf. servicelovens 97 samt tilhørende bekendtgørelse nr (2006). 26. Beskyttet beskæftigelse, jf. servicelovens 103 og Aktivitets- og samværstilbud, jf. servicelovens 104 og Kørsel efter servicelovens Kørsel efter servicvelovens 100 KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 22

200 Varigt nedsat funktionsevne Kørsel af ældre til dagcenter mv. Hjælpemidler og forbrugsgoder Beskæftigelse og aktivering for ikke-forsikrede 30. Befordringsstøtte til personer med varigt nedsat funktionsevne, jf. servicelovens Generelle tilbud med aktiverende eller forebyggende sigte, jf. servicelovens 79, stk Hjælpemidler og forbrugsgoder, jf. servicelovens 112, stk. 6 og 113, stk. 6 samt tilhørende bekendtgørelse nr. 987 (2007). 33. Økonomisk støtte til arbejdssøgende, jf. 7 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats ( ) samt 27 i tilhørende bekendtgørelse nr. 432 (2010). [Også ikke-forsikrede] 34. Sygedagpenge m.fl. som deltager i vejledning/opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i offentlige virksomheder, jf. 82 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats 35. Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen mv. som deltager i vejledning/ opkvalificering og virksomhedspraktik, jf. 82 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. 36. Kontanthjælps- eller starthjælpsmodtagere som deltager i vejledning/opkvalificering og virksomhedspraktik, jf. 83 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 23

201 Bilag 4: Kortlægning af status på befordringsområdet i region Midtjylland Tabel 1: Organisering Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast- Brande Lemvig Norddjurs Odder Organisering Kommune Tværorganisatorisk kørselskontor Nej Ja Ja Ja Ja Ja Organisering Visitation Institution Genoptræ træning/dagc enter Genoptræ træning/dagc enter Daghjem, aktivering, genoptræning Brækket ben Specialundervisning, brækket ben og handicap Specialskoler, læge, aflastning, handicap Læge, individuel handicap Dagcenter, Specialundervisning, Brækket ben, Individuel handicap Læge, genoptræning Specialundervisning Genoptræning Dagcentre Handicap Nej Specialundervis. Genoptræning/dagcen ter Forvalt valtning Kørselskontor Driftsansvar og bestillingsmodtagelse Institution Forvaltning Nej Budgetansvar Specialundervis. Genoptræning/dagcen ter Læge Alt Alt (Ingen visitation) Bestiller: Dagcentre/genoptr æning Specialundervisning Handicap Læge, genoptræning Dagcenter, Specialundervisning, Brækket ben, Individuel handicap Bestiller: Handicap Alt andet Modtager bestillinger og har ansvar for den daglige drift Koordinator Ja Genoptræ Specialundervis. Brækket Genoptræning/dagcen Brækket Alt træning/dagc enter ben, læ- ge, handicap ter ben, læge, handicap, Randers Specialundervis. Ringk.-Skj. Nej Alt Alt Alt Specialundervis. Alt Læge, genoptræning Dagcenter, Specialundervisning, Brækket ben, Individuel handicap Alt Fælles kørselskontor Institution Forvaltning Kørselskontor Nej KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 24

202 Samsø Silkeborg Brækket ben, læge, handicap Skanderborg Nej Nej Genoptræ træning/dagc enter Genoptræ træning/dagc enter Specialundervis. Specialundervis. Brækket ben, læge, handicap Brækket ben, læge, handicap Genoptræning/dagcen ter Genoptræning/dagcen ter Specialundervis. Skive Nej Alt Nej Brækket Læge, individuel ben, Genoptræning, handicap dagcenter Struer Syddjurs Viborg Aarhus Nej under afklaring. Genoptræ træning/dagc enter Alm. Skolekørsel Specialundervisning. Lægekørsel 41 kørsel 103 Genoptræning/dagcen ter Vognmanden har al driftsansvar Specialundervis. Brækket ben, læge, handicap Handicapkørsel Specialundervis. Brækket ben, læge, handicap Genoptræning/dagcen ter Alt Specialundervis. Brækket ben, læge, handicap Alt Alt KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 25

203 Tabel 2: Udbyder og kontraktudløb Kommune Udbyder og kontraktudløb Specialundervisning Brækket ben Genoptræning, dagcenter Favrskov Midttrafik 2016 Midttrafik Midttrafik Midttrafik Læge og speciallæge Hedensted Herning Holstebro Horsens Kommunen Kommunen Kommunen 08- Kommunen Kommunen 2015 Midttrafik Kommunen 2014 Midttrafik Kommunen (?) Bemærkninger i øvrigt Kommunen Kommunen Vognmænd ruteplanlægger i samarbejde med Kørselskontoret, der har adgang til vognmandens planlægningssystem Kommunen Kommunen Overvejer forlængelse Lemvig Midttrafik Midttrafik Samarbejde med Midttrafik Midttrafik Midttrafik Midttrafik Midttrafik Kommunen Kommunen Kørselskontoret planlægger den faste rutekørsel som Kørselskontoret har driftsansvar for. Høj grad af samkørsel. Efterlyser fælles styringsinformation Ikast- Brande Norddjurs Odder Randers Ringk.- Skj. Samsø Midttrafik Midttrafik Kommunen 07- Midttrafik Midttrafik Midttrafik Vognmænd ruteplanlægger, høj grad Silkeborg 2015 af samkørsel Kommunen Skanderborg Kommunen Kommunen Kommunen Kommunen Kommunen Var forud for udbud i 2012 i dialog med Midttrafik Midttrafik Kommunen Midttrafik Vognmænd ruteplanlægger, høj grad af samkørsel Kommunen 13- Kommunen Aftale med Falck 2015 Midttrafik Kommunen Kommunen Har i 2014 udbud på tværs af kørselsordninger. Variabel kørsel i selvstændig pakke. Har 1,8 mio. kr. spredt ad hoc kørsel, som ikke bliver konkurrenceudsat. Skive Midttrafik Midttrafik Midttrafik, kommunens egne busser Midttrafik Struer Kommunen 14- Kommunen 14- Kommunen Syddjurs Midttrafik Midttrafik Midttrafik Viborg Aarhus Kommunen eller Midttrafik Midttrafik: genoptræning Dagcenter: Taxa + diverse aftaler m vognmænd Midttrafik (Flextur) Kørsel efter refusion Vognmand planlægger ruten, høj grad af samkørsel KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 26

204 Tabel 3: Effektiviseringstiltag Kommune Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast- Brande Lemvig Norddjurs Effektivisering Kortlægning og analyse Implementeret Ja (2013) Udbud for fast kørsel i 2014, variabel kørsel hos Midttrafik Godt overblik Alle taxakørsler på tværs af ordninger er registreret i taxas planlægningssystem, som kommunen har adgang til Ja (2009), ny inden udbud Ja (2013) Benchmark i forhold til Deloitte rapport viser at Holstebro Kommune ligger under de 3. billigste kommuner på alle befordringer undtaget skolekørsel JA ( ) Ja (2014) Ja (2013) Kørsel af børn til specialundervisning (har været i udbud, har skarp ruteplanlægning gennem flere år) Skolekørsel (der er rationaliseret med færre opsamlingssteder og kortere ruter). Kørsel til læge og speciallæge (indført stram visitation). Fælles udbud for fast rutekørsel i 2013 IT kørselssystem Gennemgang af serviceniveau og visitationsregler Under imlementering, idestadie Yderligere tiltag Optimering af ruter, kombination mellem individuel og kollektiv trafik undersøges. Alternative løsningsmodeller undersøges. IT system, ny analyse af kørselsbehov og mønstre, opstart af kørsel til aktivitetscentre/ dagcentre Koordineret udbud af specialundervisning og dagcentre Stram visitation af specialundervisning Inddragelse af kørsel, som endnu ikke er overgået til Kørselskontoret og som ikke var med i det fælles udbud i 2013 Fælles udbud gældende pr. 2016, yderligere tiltag Økonomisk besparelse Pt. ukendt afventer udbud Opr. estimeret besparelse 7 mio. kr over 4 år. Grundet fejl i udbud og i implementering af kørselskontor er besparelsen 0 kr. 1 mio. kr. i Det bliver en stor udfordring at finde de 3,3 mio. kr. der mangler jf. benchmark resultat Forventer besparelse på kr. i 2014 stigende til kr. i 2016 Kontaktperson Peter Lundtofte Lars Oksbjerre Casper Nielsen Lars Vad Jensen (økonomiforvaltningen/tovholder) Viceberedskabschef Ole Hansen Wessel Ellen Bach Fjendsbo Lis Ravn Sørensen Odder Fælles udbud i 2008 og 2012 Jan Møller Ja (2010) Fælles udbud for fast kørsel i IT kørselssystem, yderligere tiltag svarende til 20 % 8 mio. kr. om året Jane Fink 2012, variabel kørsel hos Randers Midttrafik på fast kørsel Ringk.- Skj. Samsø Silkeborg Ja (2011) analyseres yderligere i Beslutninger er sat på standby, indtil yderligere analyser i er gennemført Ann Elisabeth Gade Lene Degn Rohde KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 27

205 Skive Ja (2012) I gang Kommunalt udbud foråret Anden gang området udbydes. Udbud hos Midttrafik siden 2007 Analyse af effektiviseringer Skanderborg Effektiviseringsgevinsten var kr./årligt første gang, området blev udbudt. En justering af ventetid og revisitering har givet besparelse på 1,5 mio. kr. i KL besparelsen indarbejdet i budgettet Jørn Prætorius, Chris Jacobsen Karina Kjeldgaard Struer Ca. 20 % Marianne Lisbjerg Syddjurs Viborg Aarhus Ja (2013) A2 rapport. Kørselsdøgnsanalyse er under udarbejdelse. Analyse af organisationsform under udarbejdelse. Diverse tiltag fra 2013 analysen indfaset. Fakturakontrol under implementering. Organisationsform overvejes: Eget IT-system eller Midttrafik? Fælles kørselskontor? Besluttes medio Q Forventer at realisere de besparelser der er aftalt Klaus Dannemare Sørensen Jørgen Schmidt KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 28

206 Bilag 5: Ledelsesinformation vedr. individuel handicapkørsel 2013 Deloitte rapporten, se litteraturlisten, opfordrer til at opstille ledelsesinformation på følgende måde: Udgift/indbygger = Antal brugere/indbygger * antal ture/bruger * udgift/tur Denne opdeling giver mulighed for at forklare den forholdsvis store forskel, der er i udgiften pr. indbygger. Udgift pr. indbygger 2013 kr. 80 kr. 70 kr. 60 kr. 50 kr. 40 kr. 30 kr. 20 kr. 10 kr. - Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringk.-Skj. Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus I alt Den gennemsnitlige udgift pr. indbygger til individuel handicapkørsel er 34 kr. incl. call center udgiften. Dette svinger dog mellem 18 kr. og 67 kr. Halvdelen af kommunerne afviger mere end 20 % fra gennemsnittet. 0,030 0,025 0,020 0,015 0,010 0,005 - Antal brugere pr. indbygger 2013 Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringk.-Skj. Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus I alt Det er i gennemsnit 0,011 bruger pr. indbygger. Dette svinger dog mellem 0,006 og 0,024 visiterede brugere pr. indbygger. 1/4 af kommunerne afviger mere end 20 % fra gennemsnittet. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 29

207 Antal ture pr. bruger ,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 - Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringk.-Skj. Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus I alt Det er i gennemsnit 12,9 ture pr. visiteret bruger. Dette svinger dog mellem 6,3 og 18,0 ture pr. visiteret bruger. Over halvdelen af kommunerne afviger mere end 20 % fra gennemsnittet. Udgift pr. tur 2013 kr. 350 kr. 300 kr. 250 kr. 200 kr. 150 kr. 100 kr. 50 kr. - Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringk.-Skj. Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus I alt En tur koster i gennemsnit 247 kr. Dette svinger dog mellem 232 og 302 kr. pr. tur. 1/5 af kommunerne har en pris pr. tur, der er over 20 % dyrere end gennemsnittet. Den mest oplagte forklaringsvariabel er visitationsgraden. Hvis en kommune visiterer relativt mange til individuel handicapkørsel, så har den typisk høje udgifter. Det er derfor meget interessant, at denne forklaring ikke gælder for alle kommuner. Et højt udgiftsniveau kan også skyldes et højt antal gennemsnitlige ture eller en høj gennemsnitlig turpris. KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 30

208 Tabel 1: Styringsinformation opdelt efter kommune. Udgift pr. indbygger 2013 Antal brugere pr. indbygger 2013 Antal ture pr. bruger 2013 Udgift pr. tur 2013 Favrskov kr. 24 0,009 10,4 kr. 253 Hedensted kr. 30 0,013 8,1 kr. 283 Herning kr. 23 0,006 13,2 kr. 297 Holstebro kr. 21 0,009 10,8 kr. 215 Horsens kr. 31 0,013 10,4 kr. 223 Ikast-Brande kr. 22 0,010 8,8 kr. 248 Lemvig kr. 31 0,009 11,7 kr. 280 Norddjurs kr. 19 0,009 7,2 kr. 302 Odder kr. 41 0,010 15,5 kr. 255 Randers kr. 28 0,009 11,9 kr. 251 Ringk.-Skj. kr. 30 0,012 8,6 kr. 297 Samsø kr. 67 0,024 11,8 kr. 232 Silkeborg kr. 29 0,012 10,5 kr. 234 Skanderborg kr. 18 0,008 9,5 kr. 237 Skive kr. 20 0,009 9,2 kr. 240 Struer kr. 27 0,012 8,1 kr. 272 Syddjurs kr. 18 0,010 6,3 kr. 297 Viborg kr. 24 0,006 15,6 kr. 257 Aarhus kr. 59 0,014 18,0 kr. 237 I alt kr. 34 0,011 12,9 kr. 247 Yderligere data og materiale vedr. aldersopdelt og kommuneopdelt styringsinformation kan fås ved henvendelse til Midttrafik: KKR Erfagruppe i region Midtjylland Rapport om effektivisering af befordringsordninger Maj 2014 Side 31

209 Notat vedr. organisering af videre metodeudvikling Indholdsfortegnelse: Dato Bent Schultz Tel Side 1 af 11 Baggrund: s. 2 Indhold: s. 2 Indsamling af eksempler på omkostningseffektive løsninger s. 3 og afvikling af konference til november: Afdækning af relevant velfærdsteknologi på andre områder: s. 4 Metodeudvikling i praksis: s. 5 Metode 1: Multisystemisk Terapi (MST): s. 5 Metode 2: Recoveryscreeninger: s. 5 Metode 3: Velfærdsteknologi: s. 6 Metode 4: De Utrolige År: s. 8 Metode 5: Slægts- og netværksanbringelser: s. 9 Samlet opgaveoversigt og ressourceforbrug: s. 10 METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon Metodecentret er en selvejende institution etableret af Region Midtjylland samt Aarhus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner

210 Baggrund Dette notat er udarbejdet i forlængelse af forretningsudvalgets beslutning på mødet d. 3. maj, om at bede Metodecentret komme med et forslag til, hvordan arbejdet med den fælles opsamling på anbefalingerne fra chefkonferencen d. 20. april, og det videre arbejde med at udbrede de anbefalede metoder og projekter, kan organiseres og finansieres. Endvidere er Metodecentret blevet bedt om at afdække, om nogle af de velfærdsteknologiske løsninger, der er på vej til at blive indført på andre områder, fx ældreområdet, umiddelbart kan bringes i anvendelse på handicapområdet. Dato Bent Schultz Tel Side 2 af 11 Metodecentret er ligeledes blevet bedt om, sammen med Sekretariat for rammeaftaler, at udarbejde en fælles skabelon, som hver kommune skal benytte til at beskrive 2-3 projekter eller nye tilbudstyper, der forventes at være eller har vist sig at være mere omkostningseffektive end de tilbud, som de erstattede. Disse beskrivelser skal anvendes til at udarbejde et projektkatalog til inspiration til DASSOS konference i november. Skabelonen indeholder også vejledning i at lave business-cases for de metoder, der beskrives. Skabelonen og vejledning i at opstille Business-case er vedlagt dette notat. Indhold I organiseringen af opgaverne med opsamling fra chefkonferencen og udbredelse af de anbefalede metoder, anses det for centralt, at disse opgavers tværkommunale karakter forankres i en tværkommunal organisation, som kan sikre at opgaveløsningen er så omkostningseffektiv for kommunerne og regionen som muligt. På den baggrund besluttede Forretningsudvalget på deres møde den 3. maj 2012 at forankre opgaverne i Metodecentret. På den måde sikres det,, at opgaverne kan løses på fagligt højt niveau med udgangspunkt i centrets indgående kendskab til de nævnte metoder og den viden centret har om det specialiserede socialområde i øvrigt. Samtidig kan opgaveløsningen tilrettelægges fleksibelt gennem muligheden for at hente specialiseret konsulentbistand i CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, som Metodecentret organisatorisk er en del af. Det foreslås endvidere, at de fælles midler afsættes til aktiviteter, der kan sikre, at implementeringen af de udvalgte metoder bliver effektiv og at erfaringerne fra afprøvningerne bliver opsamlet og delt mellem kommunerne og regionen, så alle får gavn af dem. METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon Metodecentret er en selvejende institution etableret af Region Midtjylland samt Aarhus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner

211 Det anbefales, at disse implementerings-, evaluerings- og spredningsaktiviteter løber over en to-årig periode, med start midten af Det betyder både, at kommunerne og regionen kan komme hurtigt i gang med at afprøve de metoder, de er interesserede i og at Metodecentret kan nå at samle erfaringerne fra disse afprøvninger op og sprede dem til andre interesserede. I det følgende gennemgås, hvordan arbejdet med at indsamle projekteksempler fra kommunerne og vurdere dem, kan tilrettelægges med henblik på at kunne fremlægge et inspirationskatalog på DASSOS-konferencen til november. Dato Bent Schultz Tel Side 3 af 11 Dernæst beskrives, hvordan afdækningen af hvilke velfærdsteknologiske løsninger på andre velfærdsområder (bl.a. ældreområet), som potentielt kan overføres til handicapområdet med henblik på effektivisering, kan gennemføres. Endelig præsenterer vi, hvordan vi kan bistå kommunerne og regionen med at implementere dels de tre metoder fra chefkonferencen d. 20. april; MST, Recovery-screening og velfærdsteknologi, dels De Utrolige År (DUÅ) og slægtsanbringelser. Indsamling af eksempler på omkostningseffektive løsninger og afvikling af konference til november Opgaven med at indsamle, kategorisere og vurdere kommunernes og regionens bidrag, så disse kan indgå i konferencen til november, forventes at indeholde følgende delopgaver. Kvalitetssikring af de indsendte projektbeskrivelser På baggrund af de indsendte projektbeskrivelser fra kommunerne og regionen, foretager Metodecentret en gennemgang af hvert enkelt projekt med henblik på at sikre, at alle relevante elementer så vidt muligt er belyst. Metodecentret vil derfor om nødvendigt tage kontakt til kommunerne for at bede om yderligere information, så det bliver muligt at kategorisere hvert enkelt projekt og vurdere projektets investerings- og effektiviseringspotentiale. Kategorisering af projekterne Når der er sikret ensartethed i beskrivelsen af de indsendte projekter, vil Metodecentret foretage en kategorisering af hvert projekt på to dimensioner, jf. nedenstående figur: Dels i forhold til målgruppen for projektet, dels i forhold til, hvad projektets status er i kommunen, dvs. i hvilket omfang projektet er afprøvet og evalueret. METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon Metodecentret er en selvejende institution etableret af Region Midtjylland samt Aarhus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner

212 Børn og unge Sindslidende Handicappde Myndighed og organisering Dato Bent Schultz Tel På idéplan Side 4 af 11 Under afprøvning Afprøvet og evt. i drift Afprøvet og evalueret Vurdering af projekternes potentiale For hvert projekt vil Metodecentret så vidt muligt vurdere potentialet for opskalering og spredning i kommunerne, herunder hvilke investeringsomkostninger projektet medfører samt hvilken effektiviseringsgevinst, der kan hentes på kort eller mellemlang sigt. I vurderingsprocessen inddrages den pågældende kommune undervejs med henblik på at kvalificere vurderingerne mest muligt. Udarbejdelse af inspirationskatalog For at sikre den største grad af vidensdeling kommunerne og regionen imellem, samles de katalogiserede projektbeskrivelser og projektvurderingerne i et inspirationskatalog, hvor kommunerne og regionen på enkel og overskuelig vis kan få indblik i hinandens innovationstiltag. Afvikling af november-konferencen Inspirationskataloget indgår i DASSOS novemberkonference den 14. november. Sammen med Sekretariat for rammeaftaler deltager Metodecentret i konferencens tilrettelæggelse og gennemførelse med henblik på, at indholdet på dagen har sammenhæng med de øvrige tværkommunale metodeudviklingsprojekter. Afdækning af relevant velfærdsteknologi på andre områder I forhold til at afdække relevant velfærdsteknologiske løsninger på andre områder, fx ældreområdet, har Metodecenter været i kontakt med Aarhus Kommune, i forbindelse med at kommunen udarbejdede en oversigt over de velfærdsteknologiske løsninger, der anvendes i hele kommunen. Metodecentret har derudover orienteret sig bredt på det velfærdsteknologiske område og har der- METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon Metodecentret er en selvejende institution etableret af Region Midtjylland samt Aarhus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner

213 for også kendskab til en række velfærdsteknologiske løsninger på ældreområdet, såvel som på undervisningsområdet. Med afsæt heri, vil Metodecentret, jf. referat fra møde i Forretningsudvalget den 3. maj 2012, tage kontakt til kommunerne og regionen for at indhente deres aktuelle erfaringer på området og inddrage disse, eventuelt sammen med eksempler på velafprøvede løsninger fra resten af landet. Dato Bent Schultz Tel Side 5 af 11 Erfaringerne samles i en kortfattet rapport, der opsummerer indholdet af de enkelte løsninger samt så vidt muligt en vurdering af, hvor stort potentialet er, hvis de pågældende teknologier implementeres på handicapområdet. Rapporten kan præsenteres på DASSOS novemberkonference. Metodeudvikling i praksis: Metode 1: Multisystemisk Terapi (MST) Metodecentret huser i dag MST-Danmark, der er national netværkspartner til MST-Services, som udvikler Multisystemisk Terapi (MST) og ejer ophavsmæssige rettigheder til programmet. MST-Danmarks aktiviteter finansieres via den teamafgift, som hvert MST-team betaler hvert år til MST-Danmark. For kommuner, der ønsker at etablere og drive et MST-team, betyder det, at Metodecentret kan give konsulentbistand i forhold til en række aspekter ved at starte et nyt team op. Metodecentret har en MST-konsulent ansat, der løbende giver teamets terapeuter og vejleder faglig sparring og supervision på dansk. Ligeledes har vi mulighed for at vejlede kommuner, der ønsker at købe MSTforløb ved et af de eksisterende MST-teams eller som overvejer at oprette et team, evt. i samarbejde med en eller flere andre kommuner. Som udgangspunkt er denne bistand til eksisterende og nyoprettede teams, samt opsøgende aktiviteter for at udbrede kendskabet i kommunerne til MST, en del af Metodecentrets nuværende indsats på dette område og er således finansieret gennem MST-Danmark. Disse aktiviteter kan vi således tilbyde uden omkostninger for kommunerne i DASSOS. Metode 2: Recoveryscreeninger Der er etableret et beredskab af uddannede screenere af Metodecentret og Center for Socialfaglig Udvikling i Aarhus Kommune (CSU) i fællesskab, der vil kunne screene kommunale tilbud, såfremt der er ønske herom. Kommuner, der METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon Metodecentret er en selvejende institution etableret af Region Midtjylland samt Aarhus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner

214 ønsker at anvende screeningsværktøjet mere systematisk, vil med fordel kunne uddanne egne screenere for at reducere omkostningerne forbundet med hver screening. Uddannelse af screenere Konkret kan vi tilbyde at uddanne screenere ved, at de indgår i et screeningsforløb sammen med en uddannet screener fra Metodecentret eller CSU. Undervejs vil der være sparring i brugen af screeningsmanualen og opbygningen af screeningsværktøjet. Derudover anbefales det, at uddannede screenere deler deres erfaringer med hinanden. Der er dog ikke lavet en formel organisering af denne erfaringsudveksling, men vi kan tilbyde at etablere et sådant forum, hvis det ønskes. Dato Bent Schultz Tel Side 6 af 11 Metode 3: Velfærdsteknologi Skanderborg kommunes projekt, hvor man implementerer en mobilapplikationen fra virksomheden COMAI som hjælpemiddel til voksne borgere med ADHD, er et konkret eksempel på, hvorledes afprøvningen af ny velfærdsteknologi kan se ud. På baggrund af kommunernes og regionens tilbagemeldinger på, hvorvidt de ønsker at etablere en afprøvning af denne eller andre teknologier, foreslår vi, at Metodecentret etablerer en tværkommunal platform, der kan understøtte disse afprøvninger. Opsamling og kvalificering af projekter Metodecentret opsamler alle de indmeldte projektideer og, hvor det er hensigtsmæssigt, tilbyder at kvalificere projekterne med business-cases. Arbejdet med denne opgave vil profitere af den viden om velfærdsteknologi som centret allerede har opbygget, samt den viden centret opbygger, bl.a. ved at afsøge ældreområdet for overførbare velfærdsteknologiske løsninger, jf. ovenstående. Implementeringsplanlægning I samarbejde med kommunerne og regionen, kan vi endvidere tilbyde at deltage i planlægningen af projekternes implementering og spredning. Konkret kan vi fx bistå projektledelsen med at udarbejde programteorier for afprøvningen, der kan være med til dels at synliggøre om projektets resultat- og effektmål er realistisk sammenhængende med indsatsen, dels om der i projektet er allokeret de nødvendige ressourcer samt om der er etableret et organisatorisk set-up, der kan understøtte projektet. METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon Metodecentret er en selvejende institution etableret af Region Midtjylland samt Aarhus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner

215 Projektledernetværk Derudover vil Metodecentret kunne understøtte et erfaringsudvekslingsnetværk for de kommunale projektledere. Et sådant netværk vil skabe mulighed for, at kommunerne og regionen kan dele deres erfaringer fra afprøvningsprojekterne undervejs og dermed få gavn af andres løsninger på nogle af de barrierer som opstår i disse forandringsprocesser. Dato Bent Schultz Tel Side 7 af 11 Metodecentret vil endvidere trække eksperter i implementering og spredning af ny praksis ind i netværket undervejs, for dermed at kvalificere projektledernes tilrettelæggelse af afprøvningsprojekterne. Netværket vil således give unikke muligheder for projektlederne til at sparre med fagfolk, som de ikke har mulighed for i deres egen organisation. Fælles opkvalificering af medarbejdere Vi vil endvidere afvikle undervisningsdage for de medarbejdere, der konkret skal anvende de velfærdsteknologiske løsninger i samarbejde med borgerne. Den fælles opkvalificering af medarbejdere kan enten sigte mod at lære medarbejdere at anvende konkrete velfærdsteknologiske løsninger, såfremt den samme løsning anvendes i flere projekter, eller mod at ruste medarbejderne til at arbejde med velfærdsteknologiske løsninger generelt i deres nuværende praksis. Nyhedsbreve Vi vil desuden udsende jævnlige nyhedsbreve, der indeholder nyt fra de igangværende projekter, som derved vil kunne holde projektledere og medarbejdere opdaterede på, hvorledes andre kommuner arbejder på området. Monitorering og evaluering Til hvert afprøvningsprojekt vil vi i samarbejde med den pågældende kommune/regionen udarbejde en evalueringsplan, således at det bliver muligt at vurdere i hvilket omfang anvendelsen af den udvalgte velfærdsteknologi giver afkast i en effektiviseringsgevinst. I tilrettelæggelsen heraf vil vi ligge vægt på at evalueringen så vidt muligt baserer sig på enkle monitoreringsværktøjer, som ikke trækker flere ressourcer end højst nødvendigt. Vi vil i hvert tilfælde sikre, at de enkelte projekters resultatog effektmål belyses på et validt grundlag. I den forbindelse anbefaler vi, at alle projekter på det velfærdsteknologiske område, så vidt muligt anvender sammenligelige målemetoder, i det omfang projekterne har samme resultatmål. Dette vil medvirke til, at det på sigt vil være lettere at sammenholde effekterne af forskellige velfærdsteknologiske løsninger, der implementeres på det specialiserede socialområde. METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon Metodecentret er en selvejende institution etableret af Region Midtjylland samt Aarhus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner

216 Afrapportering og formidling For at afprøvningsprojekternes erfaringer kan komme andre kommuner til gavn, vil vi samle beskrivelser af projekternes indhold, implementering og resultater i en fælles rapport, som offentliggøres ved projektperiodens udløb medio Dato Bent Schultz Tel Metode 4: De Utrolige År De Utrolige År er en samlet serie af programmer, som har til formål at styrke børnenes sociale kompetencer og problemløsningsstrategier og reducere deres adfærdsproblemer i hjemmet, i relation til jævnaldrene og i skolen. Programserien består af særskilte, men integrerede undervisningsforløb rettet mod hhv. forældre, lærere og børn. Side 8 af 11 Den danske organisering og implementering af DUÅ er velbeskrevet i Evaluering af De Utrolige År 1, som omhandler effekten og implementeringsprocessen af DUÅ i Danmark. De danske resultater er gode og implementering er forholdsvis vellykket, idet der lykkes at skabe gunstige betingelser for at arbejde med programmet, der hvor man har valgt at anvende det. Vidensdeling Såfremt der er flere af deltagerkommunerne, der tilkendegiver, at de ønsker at implementere et eller flere at programmerne i DUÅ, kan Metodecentret via de fælles tilbagemeldinger, sikre at de pågældende kommuner er orienterede om hinandens arbejde. Vi kan i den sammenhæng også tilbyde at etablere fælles fora hvor snitflader og interessefællesskaber kommunerne imellem kan identificeres og udbygges. For at give deltagerkommunerne mulighed for at få et mere konkret indblik i arbejdet med DUÅ, kan vi tilbyde at arrangere fælles besøg i de kommuner, hvor programmet allerede er implementeret. Samarbejde med kommuner, der har implementeret DUÅ og Socialstyrelsen Vi vil endvidere etablere et samarbejde med de deltagerkommuner, som i dag anvender et eller flere af programmerne i DUÅ, for at sikre, at deres erfaringer med at implementere og anvende programmerne, gøres tilgængelige for nye kommuner. Dette kan gøres ved at arrangere besøg på de institutioner, hvor DUÅ anvendes i dag. 1 Evaluering af de utrolige år - Slutrapport. Rambøll Management Consulting, METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon Metodecentret er en selvejende institution etableret af Region Midtjylland samt Aarhus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner

217 Derudover vil vi samarbejde med Socialstyrelsen, der er ansvarlig for afprøvning og implementering af DUÅ i Danmark, med henblik på at sikre, at kommunerne støttes mest muligt i at etablere metoden i egen praksis. Metodecentret kan i den forbindelse fx tilbyde ekstra støtte i implementeringen af DUÅ i kommunerne. Metode 5: Slægts- og netværksanbringelser I en nylig udgivet rapport fra Rambøll Management, konkluderes det, at slægtsog netværksanbringelser er en mere omkostningseffektiv løsning end traditionelle anbringelser 2 og i en Campbellrapport fra 2009, konkluderes det, at børn anbragt i slægts- og netværksanbringelser udvikler en mere hensigtsmæssig adfærd, har et større psykisk velvære og anbringelserne er mere stabile, sammenlignet med børn anbragt i traditionelle plejefamilier. 3 Dato Bent Schultz Tel Side 9 af 11 Udredning af god praksis Der er imidlertid begrænset viden om, hvordan slægts- og netværksanbringelser organiseres mest hensigtsmæssigt i de enkelte kommuner. Vi foreslår derfor at gennemføre en udredning af den eksisterende praksis i nogle af de kommuner som anvender denne anbringelsesform mest, med henblik på at kunne udlede en række faglige anbefalinger ift. god praksis og dermed være med til at kvalificere kommunernes indsats for anbragte børn og unge. Formidling Udredningen vil basere sig på 3-4 casestudier i de udvalgte kommuner og konklusionerne vil blive samlet i en kortfattet, handlingsanvisende afrapportering. Konklusionerne vil endvidere blive formidlet på en temadag for kommunerne i DASSOS. Implementeringsstøtte Ligeledes vil det indenfor den tidshorisont der er skitseret være muligt at iværksætte nye projekter, der skal udbrede brugen af slægts- og netværksanbringelser i de deltagende kommuner. I disse projekter vil Metodecentret kunne tilbyde støtte i form af udarbejdelse af implementeringsplaner og vejledning baseret på erfaringerne fra andre kommuner. Samlet opgaveoversigt og ressourceforbrug 2 Afrapportering: Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge. Rambøll, marts Kinship Care for the Safety, Permanency, and Well-Being of Children Removed from the Home for Maltreatment. Campbell forskningsoversigt 2009:1 METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon Metodecentret er en selvejende institution etableret af Region Midtjylland samt Aarhus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner

218 Nedenfor er angivet budget for de beskrevne aktiviteter. Budgettet dækker alle omkostninger forbundet med Metodecentrets aktiviteter, inklusiv evt. ekstern ekspertise som Metodecentret trækker på i opgaveløsningen. Der i budgettet anvendt følgende timetakster: Konsulent = 752,- Studentermedhjælp og administration = 237,- Dato Bent Schultz Tel Side 10 af 11 Tabel 1. Budget Timer Kr. Konsulent Stud. og admin. Konsulent Stud. og admin. I alt Indsamling af igangværende initiativer Kvalitetssikring Vurdering og kategorisering Udarbejde inspirationskatalog Afdækning af relevant velfærdsteknologi på andre områder Recoveryscreening Opfølgning på kommunale tilbagemeldinger Uddannelse af screenere Velfærdsteknologi Opfølgning på kommunale tilbagemeldinger Implementeringsplanlægning Fælles opkvalificering af medarbejdere Projektledernetværk Nyhedsbrev Monitorering / evaluering Afrapportering og formidling De Utrolige År Opfølgning på kommunale tilbagemeldinger Arrangere erfaringsudveksling (evt. institutionsbesøg) Slægtsanbringelser Opfølgning på kommunale tilbagemeldinger Identificere god praksis (casestudier) Afrapportering og formidling Implementeringsstøtte Samarbejde med DASSOS Koordinering Konferenceafholdelse Projektledelse I alt Nedenfor at angivet en foreløbig tidsplan for den to-årige periode vi foreslår at aktiviteterne afholdes inden for. Tidsplanen er i høj grad afhængig af, hvornår kommunerne i DASSOS ønsker at gå i gang med de metodeafprøvninger, som de METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon Metodecentret er en selvejende institution etableret af Region Midtjylland samt Aarhus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner

219 er interesserede i. Vi vil derfor justere tidsplanen, når det samlede billede heraf er kendt. Tabel 2. Tidsplan A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J Dato Bent Schultz Tel Side 11 af 11 Indsamling af igangværende initiativer Kvalitetssikring Vurdering og kategorisering Udarbejde inspirationskatalog Afdækning af relevant velfærdsteknologi Recoveryscreening Opfølgning på kommunale tilbagemeldinger Uddannelse af screenere Velfærdsteknologi Opfølgning på kommunale tilbagemeldinger Implementeringsplanlægning Fælles opkvalificering af medarbejdere Projektledernetværk Nyhedsbrev Monitorering / evaluering Feedback De Utrolige År Opfølgning på kommunale tilbagemeldinger Arrangere erfaringsudveksling Slægtsanbringelser Opfølgning på kommunale tilbagemeldinger Identificere god praksis (casestudier) Afrapportering og formidling Implementeringsstøtte Samarbejde med DASSOS Koordinering Konferenceafholdelse METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon Metodecentret er en selvejende institution etableret af Region Midtjylland samt Aarhus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner

220 Status på fælles metodeudvikling i den midtjyske region Baggrund I den midtjyske region lød startskuddet til fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede løsninger tilbage i 2011 i forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen for Som det indledende skridt til at udfolde og konkretisere fælles metodeudvikling i den midtjyske region afholdte DASSOS i april 2012 en chefkonference. På konferencen drøftede deltagerkredsen ideer til konkret metodeudvikling på baggrund af kommunale erfaringer med tiltag inden for bl.a. velfærdsteknologi, recovery screening samt slægts- og netværksanbringelser. Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Dato: 14. maj 2014 Sagsbehandler: Line Rørholm Poulsen Tlf I forlængelse af chefkonferencen i april 2012 besluttede DASSOS den 3. maj 2012 at etablere en toårig samarbejdsaftale med Metodecentret. Formålet med samarbejdsaftalen var at understøtte en effektiv implementering af udvalgte metoder i de midtjyske kommuner og regionen samt sikre opsamling og vidensdeling af de opnåede erfaringer. I samarbejdet valgte DASSOS at fokusere på udarbejdelse af inspirationskataloger samt implementeringsstøtte i forhold til velfærdsteknologi, recovery screening, slægts- og netværksanbringelser samt De Utrolige År. Inspirationskataloger En central opgave for Metodecentret har været at udarbejde inspirationskataloger, der kan understøtte udveksling af erfaringer og gode ideer på tværs af de 19 kommuner og Region Midtjylland. Inspirationskatalogerne kan ses her. I efteråret 2012 besøgte Metodecentret samtlige 19 kommuner og Region Midtjylland med henblik på at påbegynde indsamlingen af de gode historier til inspirationskatalogerne. Konkret brugte Metodecentret besøgene til at bistå tilblivelsen af projektbeskrivelser og business cases i forhold til udvalgte metoder samt understøtte den videre implementering af metoderne. På baggrund af besøgene udarbejdede Metodecentret tre meget roste og anvendte inspirationskataloger, som blev præsenteret på Novemberkonferencen Inspirationskatalogerne indeholder 2-3 forslag til konkrete metoder fra hver kommune og Region Midtjylland, inkl. projektbeskrivelse og business case for hver metode. I 2013 har Metodecentret udarbejdet nye inspirationskataloger, som blev præsenteret på Novemberkonferencen Andre tiltag Sideløbende med udarbejdelsen af inspirationskataloger har Metodecentret etableret et fagligt netværk for praktikere, der arbejder med velfærdsteknologi (VELTEK), samt en separat side på Metodecentrets hjemmeside, hvor der løbende præsenteres nye cases med beskrivelser af løsninger hentet fra forskellige nationale og internationale miljøer og forskellige serviceområder. Inden for recovery er Viborg og Skive Kommune i gang med at uddanne egne screenere med henblik på at gennemføre screeninger, der kan anvendes i kvalitetsudviklin- 1

221 gen af socialpsykiatrien. I Viborg Kommune forventes den endelige screeningsrapport at være færdig i efteråret Metodecentret har i starten af 2014 gennemført en udredning af eksisterende praksis inden for slægts- og netværksanbringelser i bl.a. Randers Kommune. Den endelige afrapportering med anbefalinger til kommuner, der ønsker at øge egen andel af slægtsog netværksanbringelser, forventes afsluttet inden sommerferien På baggrund af kommunale tilbagemeldinger har det vist sig ikke at være relevant at gå videre med de oprindeligt planlagte aktiviteter vedr. De Utrolige År, hvorfor disse aktiviteter udgik af samarbejdsaftalen i foråret Fokus på implementering På ovenstående baggrund har fælles metodeudvikling indgået som et fokus- og udviklingsområde i Udviklingsstrategien for henholdsvis 2013 og 2014 og igen i Resultaterne af den fælles metodeudvikling kommer imidlertid ikke af sig selv, hvorfor implementering af metoder er tilføjet som et ekstra element i 2014 og 2015, jf. nedenstående. Herigennem sætter kommuner og region fokus på, hvordan metoderne forankres i praksis. Ny samarbejdsaftale med Metodecentret Den nuværende samarbejdsaftale med Metodecentret udløber i sommeren Den 19. februar 2014 anbefalede DASSOS, at samarbejdet med Metodecentret fortsættes med henblik på understøttelse af metodeudvikling i den midtjyske region fremadrettet. På baggrund af konkret projektskitse og budget besluttede Forretningsudvalget på møde den 24. april 2014 at forlænge samarbejdet med Metodecentret. I forlængelse af Udviklingsstrategien for henholdsvis 2014 og 2015, hvor der stilles skarpt på implementeringen af metoder, vil en væsentlig del af samarbejdet bestå af implementeringsstøtte. Implementeringsstøtte dækker i denne sammenhæng over: Generel implementeringsvejledning Implementeringsguides i forhold til konkrete, velbeskrevne metoder Oprettelse af en webside, hvor vejledning og guides vil være at finde Konsulentbistand i forbindelse med konkrete implementeringsopgaver Foruden ovenstående vil den reviderede samarbejdsaftale indeholde følgende elementer: Afprøvning af SSI modeller (Social Impact Investment) i fem kommuner eller i regionen inden udgangen af Formålet med SSI er at bygge bro mellem social værdiskabelse og økonomisk vækst. En af metoderne inden for SSI er Social Impact Bonds, hvor private investorer køber obligationer i et foretagende, der arbejder for forebyggelse af sociale problemstillinger Fortsættelse af det velfærdsteknologiske netværk, VELTEK Udarbejdelse af nye inspirationskataloger i 2015 Finansiering De beskrevne initiativer, som er iværksat af Metodecentret inden for den nuværende samarbejdsaftale, er finansieret via overførte midler i en størrelsesorden af kr. inden for de fælleskommunale aktiviteter i KKR Midtjylland. Beslutningen om at af- 2

222 sætte de kr. til fælles metodeudvikling blev truffet af KD net den 9. marts En ny samarbejdsaftale med Metodecentret, der indeholder ovenfor anførte elementer, har en budgetmæssig ramme på i alt kr. Ca. en tredjedel af dette budget kan finansieres i forbindelse med lukningen af JYFE (Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde), idet JYFE s bestyrelse indstiller, at ubrugte midler skal overføres til fælles aktiviteter i regi af DASSOS. Den endelige beslutning afventer JYFE s generalforsamling den 22. maj DASSOS Forretningsudvalg udtrykte på mødet den 24. april 2014 opbakning til en beslutning om overførsel af midlerne til fælles aktiviteter, fremfor at midlerne udbetales til de enkelte 19 kommuner i Region Midtjylland og 11 kommuner i Region Nordjylland. Forretningsudvalgets godkendelse af Metodecentrets forslåede projektskitse til en forlængelse af samarbejdet skete under forudsætning af, at JYFE s ubrugte midler overføres. Den resterende del af finansieringen skal findes i fælles midler i Sekretariat for Rammeaftaler i 2014 og

223 N OTAT KKR MIDTJYLLAND Kommenteret oversigt over sager til mødet i KKR Midtjylland den 12. juni Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat fra den 14. marts Siden sidst 2.1. Orientering fra KKRs formandskab Møde med KLs formandskab den 13. maj Dialogforum Midtjylland er nu på plads Evt. orientering vedr. det regionale beskæftigelsesråd x x Den 30. april 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Aarhus Kommune Rådhuset 8000 Aarhus C. Side 1/3 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Temadrøftelse: Vækst og regional udvikling Drøftelse med henblik på, at sætte fokus for den fælles kommunale indsats for fremme af regional vækst og udvikling samt evt. gensidig inspiration til initiativer i egen kommune. Skitse til ramme for et oplæg på mødet ( v/ en kommunaldirektør?) og den politiske drøftelse på mødet er vedhæftet 3.2. VUS proces, redegørelse og udfordringer Vækstforum, som indtil videre står for udarbejdelse af den regionale vækst- og udviklingsplan 2015 i Midtjylland, skal redegøre for vækst- og udviklingsvilkårene i midtjylland. På den baggrund skal det drøftes hvilke udfordringer, der skal arbejdes med i den regionale VUS. Drøftelsen er en første drøftelse af temaer til VUS, der først lægges endeligt fast af Regionsrådet i december 2014.

224 Vækstforums redegørelse og et oplæg om udfordringer forventes af foreligge i skitseform til KKR mødet, hvor det skal drøftelse hvilke udfordringer kommunerne ser som relevante i VUS-sammenhæng. Til grund for drøftelsen ligger også det forventede udspil til den årlige vækstpartnerskabsaftale mellem Vækstforum Midtjylland og Vækst- og erhvervsministeren. Desuden orienteres om proces og tidsplan for udarbejdelsen af VUS. Sagen har tæt sammenhæng med den foregående sag. Kommunaldirektør Niels Erik Kærgaard, Ringkøbing-Skjern, orienterer og lægger op til drøftelse Infrastrukturen i Midtjylland møde med FT medlemmer den 25. august Kontaktudvalget er inviteret til et møde med folketingsmedlemmerne den 25. august 2014, hvor infrastrukturen er sat på dagsordenen. På KKR mødet drøftes et administrativt oplæg indeholdende status på de projekter der indgår i Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013, udarbejdet af Region Midtjylland og KKR Midtjylland, januar 2013 Formålet er at få skabt enighed om, hvad der skal fremhæves på mødet med folketingspolitikerne den 25. august Flygtningekvote 2015 Her lægges op til fordelingen, som beregnet af Udlændingeservice 3.5. Rammeaftale 2015: Styringsaftalen Forslaget til Styringaftale 2015 skal godkendes af KKR og sendes til endelig godkendelse i de 10 kommunalbestyrelser samt i Regionsrådet. Der er særligt fokus på evt. pejlemærker for den fælles styring af udgifter og takster Sundhedsaftalen drøftelse af input fra kommunerne Alle kommuner har haft mulighed for at kommentere et Visionspapir, som Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet og, som skal blive til den politiske sundhedsaftale for både region og kommuner som sendes i høring i efteråret. På KKR mødet gives en kort orientering om tilbagemeldingerne fra kommunerne, og det drøftes, hvordan kommentarerne kan indgå i det videre arbejde i Sundhedskoordinationsudvalget Praksisplanen status og drøftelse Praksisplanudvalget er i gang med drøftelserne om indholdet af den 1. version af praksisplanen. Et medlem af Praksisplanudvalget orienterer om forløbet. 2

225 På KKR mødet orienteres desuden om indholdet i praksisplanen 1. version (der kommer til høring i kommunerne). En kontorchef fra KL orienterer grundlaget for at udarbejde praksisplaner. 4. Sager til næste møde 4.1. Foreløbig dagsorden for møde den 12. september Temadrøftelse uddannelsesområdet Væksthusaftale 5. KKR Midtjylland 6. Udpegninger 7. Eventuelt 3

226 KKR Midtjylland Rådhuspladsen Aarhus C Att. Inger Bojsen Nehm Gør tanke til handling VIA University College Udpegning af medlemmer til Efter- og videreuddannelsesrådet ved professionshøjskolen VIA University College Den 1. maj 2014 starter en ny 4-årig funktionsperiode for Efter- og videreuddannelsesrådet, VIA University College. I den anledning skal vi venligst anmode kommunerne i Region Midtjylland om at udpege medlemmer til rådet. Efter- og videreuddannelsesrådets opgave er at rådgive Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA University College i strategiske og tværgående spørgsmål. Rådet drøfter behov for efter- og videreuddannelse i private og offentlige virksomheder og vurderer udbytte og effekter af VIAs efter- og videreuddannelsesløsninger. Rådet vurderer løbende Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudviklings aktiviteter, deres relevans og den faglige kvalitet i højskolens ydelser. Rådet kan tage temaer op inden for Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudviklings aktivitetsområde. Rektorsekretariatet Skejbyvej Risskov E: T: Dato: J.nr.: U Ref.: RESC 1/1 Rådet holder normalt 2-3 møder årligt. Møderne finder sted i Aarhus N. Kommunerne i Region Midtjylland er tillagt udpegningsret til VIA University Colleges Efter- og videreuddannelsesråd. Der anmodes derfor om, at kommunerne foretager udpegning af 2 medlemmer til Efter- og videreuddannelsesrådet. Læs mere om rådet på vores hjemmeside: KKR anmodes om, at udpegningen sker, så den kan meddeles VIA University College senest den 15. maj Med venlig hilsen Renè Schardelmann AC-Fuldmægtig

227 Liste over udpegninger til VIA UCs uddannelsesudvalg Samt en liste over de udpegede kommunale repræsentanter for perioden Uddannelsesudvalg Udpegning Udpeget Uddannelsesudvalget for Ergoterapeutuddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Uddannelsesudvalget for Ernæring og Sundhed og Global Nutrition and Health og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Uddannelsesudvalget for Fysioterapeutuddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Uddannelsesudvalget for Sygeplejerskeuddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Uddannelsesudvalget for Læreruddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser Kommunerne foretager udpegning af 2 medlemmer med indsigt i området. Kommunerne i den midtjyske region udpeger 1 medlem med indsigt i området. Kommunerne foretager udpegning af 2 medlemmer med indsigt i området. Kommunerne i den midtjyske region udpeger 1 medlem med indsigt i området. Kommunerne foretager udpegning af 2 medlemmer med indsigt i området. Kommunerne i den midtjyske region udpeger 3 medlemmer. Aktivitetsleder Hanne Jensen, Silkeborg kommune Funktionsleder Yvonne Villadsen Struer Kommune leder af madservice Susanne Therkelsen fra Favrskov Kommune Aarhus?? Sundhedsfagligchef Birgitte Sandahl, Randers Kommune Skolechef Huno Jensen, Silkeborg kommune - Ønsker genudpegelse Nej Nej Ja Nej Ja Gunnar Nordestgaard, Lemvig Kommune - Nej, men peger på Pia Weedfald Hansen, Struer - Uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser Uddannelsesudvalget for Professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration og tilknyttede efter- og videreuddannelser Kommunerne i den midtjyske region udpeger 2 medlemmer. Kommunerne i den midtjyske region udpeger 2 medlemmer. Sektionsleder Toke Agerschou, Aarhus kommune Daginstitutionschef Hanne Nielsen, Norddjurs Kommune Morten Møller Odder Kommune? Nej, men peger på Dorthe Brøns, Randers Kommune Uddannelsesudvalg Udpegning Udpeget Ønsker - Ja /KD Net / Inger Nehm / / M

228 Uddannelsesudvalget for Socialrådgiveruddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Kommunerne i den midtjyske region udpeger 3 medlemmer. Handicapchef Torben Rugholm, Randers Kommune genudpegelse Nej, men peger på Myndighedschef Runa Stenfeldt, Randers Kommune Socialchef Jan Skougaard, Viborg Kommune Nej, men peger på arbejdsmarkedschef Jette Lorenzen, Viborg Kommune - - Uddannelsesudvalget for professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, kultur og kommunikation og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Uddannelsesudvalg for Designteknolog- Professionsbachelor i Design og Business-Tekstildesign, håndværk og formidling- Diplomingeniør i materialeteknologi og tilknyttede efter- og videreuddannelser Uddannelsesudvalg for Beklædningshåndværker og tilknyttede efter- og videreuddannelser Kommunerne i den midtjyske region udpeger 1 medlem. Kommunerne i den midtjyske region udpeger 1 medlem. Kommunerne i den midtjyske region udpeger 1 medlem. Kulturchef Lisbet Gormsen Holstebro Kommune? Herning? Aarhus /Herning?? /KD Net / Inger Nehm / / M

MTIC skaber intelligente koblinger

MTIC skaber intelligente koblinger MTIC skaber intelligente koblinger Teamet hos MTIC Bettina Balslev Sørensen Susanne Svendsen Project Manager Mette Herlev Communication Manager Sara Rose Newell Project Manager Trine Winterø CEO Project

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 22. august 2014, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 27. marts 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket Tid og sted: Fredag 14. januar 2011, fra kl. 9.00 til 12.00 med efterfølgende frokost Mødelokale B, Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg Deltagere:

Læs mere

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 27. marts 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket Tid og sted: Fredag 14. oktober 2011, fra kl. 9.00 til 12.00 efterfulgt af frokost Mødelokale C, Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg Deltagere: Afbud:

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Generalforsamling 2007 Den 9. september 2007 Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Bestyrelsen har i enighed besluttet, at generalformsaling for foreningen Midtjyllands

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Hermed fremsendes referat fra vækstforums møde den 19. juni 2006. Med venlig hilsen. Bent Hansen Formand for vækstforum i Region Midtjylland

Hermed fremsendes referat fra vækstforums møde den 19. juni 2006. Med venlig hilsen. Bent Hansen Formand for vækstforum i Region Midtjylland Til medlemmerne af Vækstforum for Region Midtjylland REGION MIDTJYLLAND Under dannelse Tingvej 15 8800 Viborg Dato: 22. juni 2006 Sagsbehandler: Helen Rosager Tlf.: 8728 2972 E-mail: hro@rm.dk Journalnr.:

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Referat 11. april 2014 Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Dato: Fredag den 4. april Tidspunkt: Kl. 10.00 12.00 Sted: Væksthus Hovedstadsregionen, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Væksthus Hovedstadsregionen

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Business Region Aarhus

Business Region Aarhus Business Region Aarhus Samarbejdsaftale 2014-2017 Aftale om erhvervssamarbejde mellem Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Samsø, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Kommuner

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Oversigt over administrative baggrundsog arbejdsgrupper i regi af KKR Midtjylland

Oversigt over administrative baggrundsog arbejdsgrupper i regi af KKR Midtjylland Oversigt over administrative baggrundsog arbejdsgrupper i regi af KKR Midtjylland Overdragelsesdokument til valgperioden 2014-17 Eva Glæsner og Jonna H. Pedersen, KKR sekretariatet Inger B. Nehm, kd-net

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00.

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Sekretariat Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00 Sted Sønderbro 12, mødelokale E, 3. sal Deltagere Kim

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Region Midtjylland. Evaluering af Medtech Innovation Center (MTIC)

Region Midtjylland. Evaluering af Medtech Innovation Center (MTIC) Region Midtjylland Evaluering af Medtech Innovation Center (MTIC) Juni 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning... 4 1.1. Kort introduktion til MTIC... 4 1.2. Udviklingen i klyngen

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

75% 213% 278% SKRUER OP FOR SALGET. Nyhedsbrevstilmeldingerne. new-biz kundeopkald blev til møder. steg med

75% 213% 278% SKRUER OP FOR SALGET. Nyhedsbrevstilmeldingerne. new-biz kundeopkald blev til møder. steg med NAVNET HOLDER, HVAD DET LOVER... 75% new-biz kundeopkald blev til møder Besøgstallet for relevante besøgende på hjemmeside steg med 278% Nyhedsbrevstilmeldingerne steg med 213% 4 potentielle kunder i pipelinen

Læs mere

Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011. Socialdirektørkredsen. Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00

Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011. Socialdirektørkredsen. Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00 Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011 Møde Socialdirektørkredsen Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00 Sted Byrådssalen i Støvring Deltagere Jan Nielsen, Jesper Hosbond Jensen

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Sekretariatsledelsen. Tirsdag 10. februar 2015. Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors

Sekretariatsledelsen. Tirsdag 10. februar 2015. Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors Sekretariatsledelsen Tirsdag 10. februar 2015 Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Opsamling fra seneste møder: bestyrelsen og erhvervsforum 23.1

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 6,

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 6, Referat fra bestyrelsesmøde nr. 6, Torsdag den 17. juni 2010 på Experimentarium kl. 15.00 18.00 Deltagere: Nils O. Andersen, Randi Brinckmann Wencke, Claus Hviid Christensen og Wenche Erlien, Gitte Bailey

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Opfølgning 1. marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende CleanTEKmidt 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800

Læs mere

Resultatkontrakt. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg. Vedrørende INNO-X Healthcare 01.01-2014 31.10.2015. Journalnummer: 1-33-76-23-2-10

Resultatkontrakt. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg. Vedrørende INNO-X Healthcare 01.01-2014 31.10.2015. Journalnummer: 1-33-76-23-2-10 Resultatkontrakt Vedrørende INNO-X Healthcare 01.01-2014 31.10.2015 Journalnummer: 1-33-76-23-2-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr:

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Fremtidens kapitalbehov Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Finanskrisen har ændret mulighederne for finansiering Spillet har ændret sig Rekordlavt antal venture

Læs mere

Direktionen Business Region North Denmark Referat

Direktionen Business Region North Denmark Referat Direktionen Business Region North Denmark Referat Tirsdag d. 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Mødedeltagere Deltagere: Carsten Sand Nielsen Niels Højgaard Søren Steensen Johan

Læs mere

KULTURREGION STORSTRØM

KULTURREGION STORSTRØM Dagsorden- møde i Den Politiske Styregruppe 16. januar 2013 kl. 16.00-18.00 Faxe Kommune, mødelokale 2, Frederiksgade 9, 4690 Haslev Deltagere: Den Politiske Styregruppe Birthe Helth, Anne Grethe Kamilles,

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Johnny Søtrup, formand Ruth Nykjær, næstformand Kirsten Dyrholm Hansen Inge Hynkemejer Peter Petersen Angela Kühl Jensen Marianne Dietz Pedersen Anne-Mette Holm Sørensen Afbud: Christian

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015 Bilag til SOCDIR 10. juni 2015 Punkt 6: Ledernetværk på det specialiserede voksensocialområde Bilag 1: Invitation til ledernetværk Bilag 2: Orientering om invitation til nyt ledernetværk på voksen socialområdet

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

Herudover deltager direktør Henrik Leth (Morsø) som repræsentant fra klynge Vest i Styregruppen

Herudover deltager direktør Henrik Leth (Morsø) som repræsentant fra klynge Vest i Styregruppen Referat Møde: Sundhedsdirektørernes Forretningsudvalg Tid: Tirsdag den 18/11 2014 kl. 13.00-16.00 Sted: Boulevarden 13, repræsentationslokale 2 Deltagere: Bente Graversen, Leif Serup, Lone Becker, Carsten

Læs mere

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 25. juni 2015 Tid: kl. 15.00 16.00 Sted: Glostrup Rådhus, møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13 KKR Midtjylland 10. juni 2011 Status 1. januar 31. maj 2011 Strategi 2011-13 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 31. maj 2011 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere