Råstofplan 2012 for Region Syddanmark

Transkript

1 Råstofplan 2012 for Region Syddanmark December 2012

2 Indhold 1 Planprocessen Redegørelse for råstofforsyningen Indvinding af grus/sand/sten Indvinding af ler, bentonit og klæg Sømaterialer og importeret granit m.v Transport Strategi for den fremtidige forsyning Hvad er en råstofforekomst? Byudvikling og fritidsområder Barrierer for indvinding Nabogener og trafik ved råstofindvinding Beskyttelse af natur og landskab Grundvandsbeskyttelse Fortidsminder Råstoffer til klimatilpasning Arealer til råstofindvinding Forsyningsstruktur Retningslinjer for råstofindvinding og efterbehandling Definitioner Retningslinjer for ressourcebeskyttelse Retningslinjer for indvindingstilladelser Indvindingstilladelser uden for graveområder Retningslinjer for efterbehandling Særlige retningslinjer for tillæg til råstofplanen i planperioden Den fremtidige forsyning med råstoffer Kvalitetsmaterialer og fyldsand Det fremtidige behov for råstoffer og indvindingsområder Råstofplanens graveområder for sand/grus/sten Råstofplanens graveområder for ler, bentonit og klæg... 32

3 6 Kortlægning af råstoffer Sand, grus og sten Andre undersøgelser Sikring af den fremtidige forsyning Ler til teglproduktion Miljøvurdering af råstofplanen Ikke-teknisk resumé Planens overordnede målsætninger og prioriteter Planen i forhold til nationale og regionale politikker Regionens miljøstatus Miljøvurdering af Råstofplanen Nul-alternativ Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse eller opveje negativ indvirkning på miljøet pga. planens gennemførelse Referencer Miljøvurderingsskemaer Bilag 1: Kort over grave- og interesseområder Bilag 2: Miljøvurderinger 2

4 Forord Forsyning med råstoffer til byggeri, diger og infrastrukturanlæg er grundlæggende for den fortsatte udvikling og velstand i regionen. Samtidigt skal det sikres, at den fremtidige råstofindvinding understøtter en økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling baseret på en balance mellem samfundets behov for råstoffer og hensynet til natur, landskaber, klima, grundvandsbeskyttelse og levevilkår for de mennesker der bor, hvor råstofferne udvindes. Regionsrådet har med Råstofplan 2012 søgt at opnå denne balance baseret på en decentral forsyningsstruktur, der skal medvirke til at minimere transportarbejdet og dermed undgå at transporten i sig selv bliver en væsentlig fordyrende og miljøbelastende faktor. Det er regionsrådets mål at planen skal sikre en forsyningshorisont indenfor graveområderne på 24 år i hvert af de fire delområder: Sønderjylland, Sydvestjylland, Trekantområdet og Fyn. Det er ikke lykkedes for Sydvestjylland og Fyn. Derfor indeholder råstofplanen også en kortlægningsstrategi, som sammen med øget fokus på anvendelsen af materialer fra havet, skal føre til at målet nås de kommende år. Råstofplanen bygger på det planforslag som regionen sendte i høring i januar 2012 og de mange synspunkter vi har modtaget i høringsfasen gennem to borgermøder, 74 høringssvar og et stort antal efterfølgende møder. Vi vil på regionsrådets vegne gerne takke for den store interesse. Den færdige råstofplan har taget form efter mange af de synspunkter der er fremkommet i høringsfasen - både hvad angår de konkrete grave- og interesseområder og planens retningslinjer for kommunernes administration. Carl Holst, regionsrådsformand Bent Bechmann, udvalgsformand 3

5 1 Planprocessen Regionsrådet vedtog Råstofplan 2008 for Region Syddanmark den 23. februar Råstofplanen var på det tidspunkt en ny en plantype, der blev fastlagt i råstofloven i forbindelse med kommunalreformen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Råstofplanen er en plan for den fremtidige indvinding og forsyning, der fortrinsvis omfatter råstofferne ler, klæg, bentonit, sand, grus og sten. Ifølge råstoflovens 6a (tekstboks 1) skal regionsrådet gennemgå råstofplanen hvert fjerde år og vurdere om der er behov for justeringer eller revision af planen. Regionen har derfor i 2010 lavet en redegørelse for råstofforsyningen i Region Syddanmark. I råstofplan 2008 har regionen tilstræbt en forsyning med råstoffer, der svarer til efterspørgslen i 24 år i henholdsvis Sønderjylland, Sydvestjylland, Trekantområdet og på Fyn. Redegørelsen viste at det er ikke lykkedes fuldt ud at sikre en tilstrækkelig, decentral forsyning med råstoffer i alle dele af regionen. Derfor har Regionsrådet besluttet at revidere råstofplanen. Som udgangspunkt for revisionen har regionen i oktober - december 2010 indkaldt ideer og forslag til ny råstofplan. De indkomne forslag har indgået i udarbejdelsen af det ny planforslag. I december 2011 vedtog Regionsrådet Forslag til Råstofplan Forslaget blev offentliggjort 2. januar 2012 og har været i offentlig høring frem til 27. januar På baggrund af de indkomne bemærkninger har Region Syddanmark justeret forslaget. Den endelige råstofplan er vedtaget af Regionsrådet d. 17. december Råstofplan 2008, redegørelsen for forsyningen, Forslaget til Råstofplan 2012 og høringssvarene til forslaget kan ses på regionens hjemmeside Tekstboks 1: Råstoflovens bestemmelser om udarbejdelse af råstofplanen:» 6 a. Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller ændringer hertil indkalder regionsrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området og beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Indkaldelsen sker med en svarfrist på 8 uger. Stk. 3. Regionsrådets forslag til råstofplan udsendes i offentlig høring med en frist på 8 uger til at fremsætte indsigelser. Stk. 4. En råstofplan kan ikke vedtages endeligt, hvis miljøministeren til varetagelse af statslige interesser har modsat sig dette skriftligt over for regionsrådet inden udløbet af indsigelsesfristen. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Stk. 5. Regionsrådet sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne råstofplan. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Råstofplanen sendes samtidig til miljøministeren samt til øvrige myndigheder, hvis interesser berøres. Råstofplanen skal være offentligt tilgængelig. Stk. 6. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. På dette grundlag beslutter regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan. Stk. 7. Proceduren for udarbejdelse af tillæg til en råstofplan følger bestemmelserne i stk. 1-6.«4

6 2 Redegørelse for råstofforsyningen 2.1 Indvinding af grus/sand/sten Hvert år indberetter råstofindvinderne den samlede indvinding fordelt på anvendelseskategorier til Danmarks statistik. Indberetningerne viser at der er sket et markant fald i indvindingen siden 2006 hvor indvindingen toppede. Aktiviteten er nu lavere end i 1994 da der sidst var et lavpunkt i aktivitetsniveauet. Udviklingen i de indvundne mængder ses af Figur 2-1 Figur 2-1. Indvinding af sand, grus og sten i Region Syddanmark i årene I de fleste grusgrave sker oparbejdning af rågruset til produkter af forskellig kvalitet og anvendelse. Råstoffernes kornstørrelsesfordeling og mineralogiske sammensætning er afgørende for hvilke produkter, der kan oparbejdes. Tekstboks 2 viser nogle af de mest anvendte kvalitetsparametre. Tekstboks 2. Kvalitetsparametre ved klassificering af grus. Grus og stenindholdet er den del af materialerne hvor partiklerne er større end 2 mm Sandindholdet er den del materialerne hvor partiklerne er mindre end 2 mm og større end 0,075 mm Fillerindholdet er den vejtekniske betegnelse for den del af et materiale der passerer en sigte med maskevidde 0,075 mm Sandækvivalent (SE-tal) er udtryk for indholdet af sand og andre grove partikler i procent af det totale volumen, og har betydning for kvaliteten af vejmaterialer. Indholdet af lette korn samt bjergartsfordelingen har betydning for anvendelse af sand/grus/sten til beton og asfalt. Kvalitetssammensætningen af råstofforekomsterne i Region Syddanmark er således, at indvindingen fordeler sig med i gennemsnit 26 % fyldsand, som er det råstof der har lavest værdi, 40 % kan anvendes til vej- 5

7 materialer og 33 % til betontilslag, som er den fraktion der har den højeste værdi. Forekomsten og tilgængeligheden af råstofferne er ikke ligeligt fordelt over regionen. For eksempel finder 27 % af indvindingen i Region Syddanmark sted i Aabenraa kommune. Tabel 2-1 viser 10 års indvinding af sand, grus og sten i Region Syddanmark Tabel 2-1. Indvinding af sand, grus og sten fordelt på kommuner og de fire delområder i perioden I tabellen er angivet materialernes beskaffenhed samt hvor stor en procentdel af den regionale indvinding de udgør. Værdierne er angivet i 1000 m 3. Fyn Kommune Fyldsand Bundsikring Stabilgrus Asfalt Betontilslag Andet I alt Middelfart % Assens % Faaborg-Midtfyn % Kerteminde % Nyborg % Odense % Svendborg % Nordfyns % Langeland % Ærø % I alt % Af regional indvinding 20 % 45 % 32 % 23 % 30 % 38 % 31 % Trekantområdet Kommune Fyldsand Bundsikring Stabilgrus Asfalt Betontilslag Andet I alt Billund % Fredericia % Kolding % Vejle % I alt % Af regional indvinding 27 % 28 % 22 % 9 % 12 % 17 % 21 % Sydvestjylland Kommune Fyldsand Bundsikring Stabilgrus Asfalt Betontilslag Andet I alt Esbjerg % Fanø % Varde % Vejen % I alt % Af regional indvinding 22 % 9 % 2 % 3 % 16 % 10 % 13 % Sønderjylland Kommune Fyldsand Bundsikring Stabilgrus Asfalt Betontilslag Andet I alt Haderslev % Sønderborg % Tønder % Aabenraa % I alt % Af regional indvinding 31 % 19 % 45 % 65 % 43 % 36 % 35 % 6

8 Region Syddanmark Fyldsand Bundsikring Stabilgrus Asfalt Betontilslag Andet I alt I alt Af regional indvinding 26 % 25 % 13 % 3 % 32 % 2 % En særlig råstoftype er kvartssand. Kvartssand består af afrundede kvartskorn og anvendes til specielle formål, bl.a. faldunderlag. I Region Syddanmark er der indvundet 0,8 mio. m 3 kvartssand fra Det svarer til 18 % af produktionen i hele landet i perioden. Tabel 2-2. Den årlige indvinding af kvartssand i perioden Indvindingen er fordelt på kommuner og de fire delområder. Kun kommuner hvor der sker en indvinding af kvartssand er vist. Værdierne er i 1000 m 3. Fyn Svendborg I alt Trekantområdet Billund Fredericia Vejle I alt Sydvestjylland Esbjerg Varde I alt Sønderjylland Aabenraa I alt Region Syddanmark I alt Indvinding af ler, bentonit og klæg Ler og bentonit Der indvindes ler til teglværker i Sønderjylland, på Sydfyn og i Sydvestjylland. I Vejle Kommune har der tidligere været indvinding af teglværksler, men denne er ophørt i

9 Lerindvinding i Region Syddanmark [1000 m3] Rødbrændende ler kan kun indvindes i de øverste 1-2 meter af lerforekomster hvor kalken er udvasket. I de fleste gamle teglværksgrave er den finkornede rødbrændende ler udgravet og indvindingen sker i dag på landbrugsarealer med stenfrit smeltevandsler eller med fed stenholdig moræneler. Gulbrændende ler indvindes i dybere lergrave, ofte i tilknytning til teglværkerne. Figur 2-2 viser udviklingen i de indvundne mængder ler i regionen gennem det seneste konjunkturudsving fra 1994 til Der ses en tendens til fald i indvindingen. Særligt er indvindingen på Fyn gået tilbage TREKANTOMRÅDET SYDVESTJYLLAND FYN SØNDERJYLLAND Figur 2-2. Kumuleret Indvinding af ler i Region Syddanmark i perioden Langt hovedparten af det rødbrændende ler indvindes i Sønderjylland, mens indvindingen af gulbrændende ler er omtrent lige stor på Fyn og i Sønderjylland (Figur 2-3 og Tabel 2-3). I Sønderjylland foregår lerindvindingen primært nær de mange teglværker ved Egernsund. 8

10 Figur 2-3. Indvinding af ler og placeringen af teglværker. Af Tabel 2-3 fremgår det at der på Fyn er indvundet m 3 ler til anden anvendelse end tegl. Der er fortrinsvis tale om en nu ophørt indvinding af ler til isoleringsmateriale. Bentonit er en lerbjergart der bl.a. har evnen til at kvælde, dvs. at svulme kraftigt op, når produktet opslæmmes i vand, og har desuden stor ionbytningsevne. Det gør lerarten egnet til anvendelser som bindemiddel i støbesand, vandstandsende membraner under lossepladser og til forsegling af jordboringer. Tabel 2-3. Indvindingen af ler i Region Syddanmark i perioden Tal angiver 1000 m 3. Rødbrændende Gulbrændende Anden anvendelse Bentonit I alt Fyn Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Region syddanmark Klæg Klæg indvindes i de tidligere marskområder bag digerne ved Vadehavet. Klæg består af fine partikler af både mineralsk og organisk materiale der afsættes af tidevandet på de lavtliggende marskområder. Klæg er væsentligt for reparation og bygning af diger. I 2006 blev der gennemført forstærkning og reparation af digerne langs Vadehavet efter den seneste stormflod i Der er udlagt enkelte indvindingsområder til 9

11 Indskibede materialer [1000 m 3 ] klæg i Råstofplan Disse områder er oprindelig udlagt på baggrund af undersøgelser foretaget af Sønderjyllands og Ribe Amter. /1/ De udlagte områder vurderes ikke at give tilstrækkelig sikkerhed for en forsyning til sikring af digerne i de kommende år. 2.3 Sømaterialer og importeret granit m.v. Behovet for kvalitetsmaterialer kan tilgodeses gennem anvendelse af sømaterialer og importeret granit. I perioden er der losset ca. 10 mio. m 3 grus og sten, herunder knust granit i regionens havne. Samtidig er der eksporteret ca. 2 mio. m 3 - formentlig primært sand. For perioden gælder at sømaterialer og granit udgør 23 % af det samlede forbrug af kvalitetsmaterialer i regionen. Det er en stigende andel i forhold til tidligere: Mens indvindingen af bakkematerialer er gået stærkt tilbage i forbindelse med de seneste års konjunkturnedgang, er indskibningen af granit- og sømaterialer ikke gået tilbage, men nærmere øget (Figur 2-4). Som det ses af Figur 2-5 sker indskibningen af stenmaterialer over hele regionen, men den er mest markant i Sydvestjylland hvor der er knaphed på landmaterialer sømaterialer import Figur 2-4. Indskibede granit- og sømaterialer til havne i Region Syddanmark, kumulerede mængder. 10

12 Figur 2-5. Fordelingen af indskibede materialer i Region Syddanmarks havne. Tabel 2-4 viser at der jævnt fordelt i regionen er mulighed for at indskibe materialer. De væsentligste havne er Esbjerg, Kolding, Vejle, Aabenraa og Nyborg, men også bynære havne som f.eks. Odense er af betydning. På længere sigt forventes Lindøterminalen at overtage Odense Havns funktion. Som det ses af Tabel 2-4 er der også en mindre eksport at materialer, den væsentligste udgår fra Aabenraa og formodes primært at bestå af sand. Tabel 2-4. Transport stenmaterialer via Region Syddanmarks havne i perioden Tallene i tabellen angiver 1000 m 3. Fyn Sømaterialer (grove) Import (granit) Eksport (sand) Grus og sten og knust granit Andel Middelfart 105 2, Assens Faaborg Kerteminde Nyborg Odense Svendborg ,9 87 Langeland Ærø 124 2, I alt % 11

13 Trekantområdet Sømaterialer (grove) Import (granit) Eksport (sand) Grus og sten og knust granit Andel Fredericia Kolding , Vejle I alt % Sydvestjylland Sømaterialer (grove) Import (granit) Eksport (sand) Grus og sten og knust granit Andel Esbjerg Varde I alt % Sønderjylland Sømaterialer (grove) Import (granit) Eksport (sand) Grus og sten og knust granit Andel Haderslev Sønderborg Aabenraa I alt % Region Syddanmark Sømaterialer (grove) Import (granit) Eksport (sand) Grus og sten og knust granit Andel I alt % 2.4 Transport Danmarks Statistik udgiver en årlig statistik over national vejgodstransport efter godsart. Figur 2-6 viser at transportarbejdet for sand, grus, sten og jord følger konjunkturudviklingen. Det ses at transporten med tunge materialer som sand, grus og sten udgør mellem en femtedel og en fjerdedel af alt transportarbejde i Danmark. 12

14 Transporarbejde [mio. tonkm] Øvrig godstransport Transport af grus, sand, jord mv Figur 2-6. Transportarbejdet i hele Danmark i perioden Transportaktiviteten er opgjort i måleenheden tonkm. Definitionen på tonkm er produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. 1 tonkm er således det arbejde, der foregår, når 1 ton flyttes 1 km. Referencer: /1/. Klægindvinding til forstærkning af: Ballum-Astrup Dige, Rejsby Dige og Rømødæmningen, Johansen og Kalstrup A/S for Sønderjyllands Amt og Ribe Amt, januar

15 3 Strategi for den fremtidige forsyning I råstofplanens før-offentlighedsfase i oktober-december 2010 indkaldte Region Syddanmark ideer og forslag til Råstofplan Regionen har modtaget 56 ideer og forslag til råstofplanen i forhøringsfasen. Heraf er 27 ansøgninger til nye graveområder fra lodsejere og entreprenører og desuden bidrag fra kommuner, organisationer og offentlige institutioner. Den offentlige høring af forslaget til råstofplan 2012 har efterfølgende ført til mindre ændringer i strategien. I dette kapitel fastlægges regionsrådets strategi for den fremtidige forsyning på baggrund råstoflovens formålsparagraf (tekstboks 3), de kendte råstofressourcer og en vurdering af det fremtidige behov. Tekstboks 3: Råstoflovens formålsparagraf 1. Lovens formål er at sikre: 1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i 3, 2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse, 3) en råstofforsyning på længere sigt, 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold. 3.1 Hvad er en råstofforekomst? Råstofforekomster defineres som de jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk gennem en proces hvor indvinding og oparbejdning sker med den tilgængelige teknologi. Sand, grus og sten findes overalt i de øverste lag i den danske undergrund, fortrinsvis som moræneog smeltevandsaflejringer tilført af isen under en række gletsjerfremstød fra Norge og Sverige. Lerforekomster, der anvendes i teglværkerne, findes både i moræneaflejringer og dybereliggende havaflejringer. Kalk findes ligeledes i undergrunden, men ligger i de fleste områder under tykke lag af gamle hav- og flodaflejringer, og oven på dem lag fra istiderne. Mere specielle rå- 14

16 stoffer som tørv, kildekalk og klæg findes i jordoverfladen hvor dannelsesmiljøer i form af vådområder og marsk har været til stede. Til byggeri i aggressivt miljø som fritstående betonkonstruktioner, broer og vejanlæg anvendes fortrinsvis sømaterialer og importeret knust granit. Denne anvendelse er hjulpet godt på vej af nye skærpede normer til kvaliteten af byggematerialer, herunder fælles normer i EU-regi. Der er således sket en betydelig forbedring i byggekvaliteten gennem kvalificeret oparbejdning af råstoffer og en øget konkurrence på markedet. Med den nuværende teknologi er det ikke rentabelt at oparbejde de grove fraktioner til de højeste kvalitetsklasser (klasse A og E grus) fra råstofgrave i Region Syddanmark. Dog findes der gode forekomster med klasse E sand især i Sønderjylland. Mængden og kvaliteten af, hvad der efter ovenstående kriterier kan defineres som de udnyttelige råstofforekomster ændres over tid afhængig af: Anvendelse af råstoffer Prisen på råstoffer Indvindingsteknologi Omfanget af vejbygning og anlægsaktiviteter Aktiviteten i byggebranchen Krav til genanvendelse Størrelsen og beliggenheden af graveområder Ejerforhold og landbrugets behov for jord Prisen på importerede råstoffer og sømaterialer Prisen og kapaciteten på transport Offentlige reguleringer og restriktioner 3.2 Byudvikling og fritidsområder Byudvikling beslaglægger arealer og dermed i nogle tilfælde værdifulde råstofforekomster som ikke senere kan udnyttes. I graveområder der ligger tæt på byer er der mulighed for at udforme landskaber der kan blive attraktive for fremtidige boligbebyggelser. Det forudsætter at der gennemføres en langsigtet planlægning i kommunerne og at arealer erhverves i god tid før byudvikling finder sted. Råstofindvinding tæt på eksisterende byer minimerer desuden transporten mellem indvindings- og forbrugsstedet. Til gengæld kan det give miljøgener for nærliggende byområder. Boligbebyggelse ved tidligere råstofgrav i Rødekro I råstofgraveområder er der gode muligheder for at skabe nye fritidsområder gennem en planlægning af den fremtidige arealanvendelse og udformning af det fremtidige landskab. Regionsrådet vil i samarbejde med kommunerne tilstræbe at bynære råstofforekomster udnyttes i god tid før arealerne bebygges eller udnyttes til fritidsformål. 15

17 3.3 Barrierer for indvinding Råstofgraveområder udpeges fortrinsvis under hensyntagen til overordnede generelle interesser, såsom natur- og landskabsinteresser, større infrastrukturanlæg eller fremtidig byudvikling. Barrierer i form af veje, bygninger, ledninger, fortidsminder og beskyttede naturtyper forhindrer i mange områder, at op til halvdelen af en råstofforekomst indenfor et indvindingsområde bliver udnyttet. Når råstofforekomsterne ikke udnyttes optimalt vil det samlede arealforbrug til nye gravefelter stige tilsvarende. Beskyttet dige i råstofgrav I mange tilfælde er det ikke rentabelt at flytte veje og ledninger eller nedrive bygninger der hindrer råstofindvinding i de nuværende råstofgrave. Bygninger der bevares vil således have en højere herlighedsværdi som boliger når indvindingen er afsluttet og områderne efterbehandles til søer og naturområder. Nær lufthavne er der særlige udfordringer ved råstofgravning. Indenfor 13 km. fra lufthavne må der ikke etableres vådområder, herunder efterbehandlede gravesøer, af hensyn til begrænsning af sammenstød mellem fugle og flyvemaskiner. Billund Lufthavn henviser til DMU s rapport nr. 23 fra 2006, der anbefaler graduering af forbuddet mod vådområder indenfor 13 km.-zonen omkring lufthavnen. I den hidtidige råstofforvaltning er der indarbejdet kutymer for etablering af erstatningsbiotoper og genplantning af skov til erstatning for de natur- og skovområder, der er til hinder for en optimal råstofudnyttelse. Kommunerne har som råstof- og planmyndighed mulighed for at stille krav om flytning af infrastrukturanlæg og bygninger og dermed sikre en bedre udnyttelse af råstofforekomsterne gennem lokalplaner og vilkår i indvindingstilladelser. Flytning af synlige fortidsminder, diger, naturarealer og skovplantninger forudsætter dispensationer efter museumsloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven. Det er således ikke muligt at stille vilkår om disse forhold i henhold til råstofloven. Regionsrådet kan dog give til kende, at man mener at råstofinteresserne bør gå forud for andre interesser i bestemte områder. Regionsrådet opfordrer til at råstofforekomsterne udnyttes optimalt og der ikke efterlades restforekomster, som ikke kan udnyttes senere. 3.4 Nabogener og trafik ved råstofindvinding Mange borgere ønsker ikke råstofindvinding i nærheden af deres bopæl eller arbejdsplads. Danmark er tæt befolket, og det er derfor ikke muligt at finde områder for indvinding uden at genere naboer. Nabogener 16

18 kan formindskes, men ikke helt fjernes gennem vilkår i de enkelte gravetilladelser om begrænsning af støj og støvgener samt afskærmning af indvindingsområder med jordvolde og beplantning. Sådanne vilkår stilles af kommunen i forbindelse med meddelelse om gravetilladelse. Indvindingsteknologien er blevet væsentlig forbedret, således at de maskiner der anvendes i dag er mere støjsvage end tidligere tiders materiel. De væsentligste gener ved indvinding i dag er ofte den afledte transport med lastbiler som i nogle områder bidrager med trafik på mindre veje tæt op ad bebyggelser. Regionsrådet anbefaler kommunerne at udarbejde etapeplaner for indvinding og retningslinjer for trafikbetjening i visse områder af hensyn til nærliggende bebyggelser m.v. (se kapitel 4). Regionsrådet anbefaler at befolkningen der bor tæt på graveområder inddrages i planlægning af indvinding og efterbehandling inden der meddeles endelig tilladelse til råstofgravning. 3.5 Beskyttelse af natur og landskab Råstofindvinding er en aktivitet der ændrer landskabet uigenkaldeligt og dermed ændres også det nuværende naturgrundlag for plante og dyreliv på de arealer der afgraves. Råstofloven blev gennemført i 1970 erne, på baggrund af det første store byggeboom i 1960 erne, hvor store dele af landets åse og bakkelandskaber blev gravet væk. Siden er råstofindvinding ophørt bl.a. i Ørslev-Lunge Bjerge og Svanninge bakker, i Vejle Ådal og de mest markante bakkelandskaber langs den midtjyske israndslinje. De mest kuperede og geologisk interessante områder er i dag udpeget som særlig værdifulde landskaber i kommuneplanerne. I dag finder en større del af indvindingen sted under grundvandsspejl i områder hvor indgrebets virkning på oplevelsen af landskabet er mindre, bl.a. på hedesletterne vest for den midtjyske israndslinje. Selvom landskabet ændres ved gravning, er der gode muligheder for at skabe nye naturområder ved efterbehandling af graveområder og en planlægning af den fremtidige arealanvendelse. For eksempel har man ved Bramstrup Gods på Fyn i udarbejdet en plan for råstofindvinding og efterbehandling til naturskov, søer og engarealer, nogle af disse med adgang for publikum. I kommuneplanerne er der udpeget biologiske korridorer som er spredningsveje for plante- og dyreliv, og hvor etablering af nye naturområder prioriteres højt. Efterbehandling af råstofgrave til naturformål kan bidrage til udvikling af de biologiske korridorer og dermed en større biodiversitet. Med den nye landbrugslov er der mulighed for at tidligere landbrugsarealer kan efterbehandles til ekstensivt landbrug eller halvnatur. Fredet gravhøj ved Lunge Bjerge Regionsrådet vil fortsat undgå råstofindvinding i de særligt værdifulde landskaber og naturområder. Hvis det ikke er muligt at finde alternative indvindingsområder, vil Regionsrådet ud fra en konkret vurdering, forudsætte at der i gravetilladelsen stilles særlige krav til efterbehandling, der tilgodeser natur- og landskabsinteresser og som kan bidrage til en forbedring af regionens biodiversitet. Hvor beskyttede naturtyper ligger i vejen for en hensigtsmæssig indvinding og efterbehandling, opfordrer regionen de respektive kom- 17

19 muner til at undersøge muligheden for dispensation mod etablering af erstatningsbiotoper for plante- og dyreliv. Omfanget af arealer under indvinding skal begrænses af hensyn til landskabsoplevelsen. Antallet af graveområder skal begrænses af samme hensyn; dog skal det tilstræbes at der fortsat er en høj grad af forsyningssikkerhed på råstofmarkedet og der skal sikres en decentral forsyningsstruktur for at reducere trafikbelastningen. 3.6 Grundvandsbeskyttelse Størstedelen af de bedste sand-, sten- og grusforekomster ligger i områder hvor grundvandet dannes, især omkring den jyske højderyg. I statens vandplaner er der udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), der skal beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Region Syddanmark har derfor fokus på råstofgravningens påvirkning af grundvandsressourcens kvalitet og kvantitet. På baggrund af notater udarbejdet for Region Syddanmark af Grontmij, vurderes det generelt at grundvandsdannelsen ikke bliver påvirket væsentligt ved råstofgravningen. Det vurderes samtidig at der er en potentiel risiko for at kvaliteten af grundvandet kan påvirkes ved iltning af opgravede reducerede sedimenter. Det gælder specielt ved dybe grave og hvor tykke lag af moræneler skal fjernes før grus og sand er tilgængeligt. Bortgravning af tykke lag, specielt lerlag, kan betyde at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Dette kan modvirkes såfremt arealerne efterfølgende anvendes til natur og ekstensiv landbrugsdrift uden anvendelse af gødning og pesticider. Råstofgravning indebærer endvidere en række aktiviteter med risiko for utilsigtede hændelser, der kan være en trussel for grundvandet. Disse risici kan forebygges gennem vilkår i gravetilladelsen. Det er væsentligt for råstofforsyningen i regionen at der fortsat er mulighed for at indvinde råstoffer i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), i indvindingsoplande til vandværker uden for OSD eller hvor drikkevandsressourcen i øvrigt er sårbar. Som led i behandlingen af ansøgninger inden for disse områder bør ovennævnte problemer belyses, og der bør anvises metoder til at begrænse en negativ påvirkning af grundvandet. Derudover skal der ved indvinding af ler og bentonit tages særlige hensyn til grundvandsbeskyttelse. 3.7 Fortidsminder Med hjemmel i museumsloven anbefaler museerne i de fleste tilfælde at der udføres arkæologiske forundersøgelser før råstofindvinding sættes i gang. Udgiften til forundersøgelser pålægges entreprenørerne, og der er således tale om en generel omkostning for bygge- og anlægsvirksomhed. Udgiften til eventuelle udgravninger af skjulte fortidsminder, der blotlægges ved en forundersøgelse, pålægges entreprenøren, med visse muligheder for statslige tilskud. Dette krav er særligt belastende for råstofbranchen, der har et stort arealbehov til sammenligning med andre virksomheder og byudvikling i almindelighed. Det er derfor i de fleste tilfælde ikke rentabelt for råstofentreprenøren at bekoste udgravninger, og det betyder at der efterlades betydelige restforekomster. 18

20 3.8 Råstoffer til klimatilpasning Ifølge prognoser fra FN s klimapanel, kan vi i fremtiden forvente mere ekstremt vejr og dermed også flere stormfloder. Danmarks Meteorologiske Institut vurderer at den maksimale vandstand ved stormfloder kan stige mellem 70 og 105 cm ved vestkysten af Jylland i dette århundrede. Flere, kraftigere uvejr kombineret med en havstigning vil give risiko for hyppigere oversvømmelser. Der kan derfor forventes et øget behov for reparation og udbygning af digerne ved den jyske vestkyst. Hertil anvendes klæg, som er en jordart der består af fine mineralske og organiske partikler. Der er i dag udlagt tre graveområder for klæg i Region Syddanmark, men der kan blive behov for flere. Forekomsterne af klæg skal i Region Syddanmark findes inden for Natura 2000-områder. Her kræves der en særlig planlægningstilladelse fra Naturstyrelsen før der kan udlægges graveområder. Region Syddanmark vil i samarbejde med de berørte kommuner i de kommende arbejde for at sikre at der er mulighed for at indvinde klæg tæt på de diger hvor klægen skal bruges. 3.9 Arealer til råstofindvinding I råstofplan 2008 har Region Syddanmark tilstræbt en forsyning med råstoffer, der svarer til efterspørgslen i 24 år i henholdsvis Sønderjylland, Sydvestjylland, Trekantområdet og på Fyn. Det er ikke lykkedes fuldt ud at sikre en tilstrækkelig, decentral forsyning med råstoffer i alle dele af regionen. Derfor har Regionsrådet besluttet at revidere råstofplanen. Med mindre justeringer er hovedparten af grave- og interesseområderne for sand, sten og grus fra råstofplan 2008 og tillæg til råstofplan 2008 videreført i råstofplan Desuden er der i råstofplan 2012 medtaget en række af de forslag regionen har modtaget i forhøringsfasen, enten som grave- eller som interesseområder. Graveområderne er beskrevet nærmere i råstofplanens kapitel 5. For at sikre den fremtidige forsyning, vil regionen i den kommende planperiode kortlægge råstofforekomster i nye områder med henblik på udlægning af nye graveområder for sand, grus og sten. Teglværkerne har en del anmeldte lerindvindingsrettigheder, der er gældende frem til 2028 i henhold til råstofloven. Det betyder at anmelder kan stille krav om erstatning i tilfælde af at en kommune meddeler et afslag på en indvindingstilladelse med hjemmel i råstofloven. De anmeldte rettigheder gælder ikke i forhold til anden lovgivning, der kan være til hinder for råstofgravning, herunder naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven. I Sønderjylland er lerindvindingsrettighederne indeholdt i råstofgraveområder omkring Nybøl Nor i Sønderborg Kommune. På Fyn og i Sydvestjylland er de anmeldte rettigheder ikke udlagt som graveområder. Muligheden for at finde sand, grus og sten er størst i de vestlige dele af regionen. På Fyn og i Trekantområdet er det efterhånden vanskeligt at finde nye områder med gode forekomster af sand, sten og grus der ikke er i konflikt med væsentlige natur- og landskabsinteresser samt hensynet til nærliggende bebyggelser. Det er særligt vanskeligt at finde forekomster med grove materialer der er efterspurgt til stabilgrus og betontilslag. Regionsrådet har udpeget graveområder hvor råstofindvinding kan finde sted i planperioden samt råstofinteresseområder hvor en nærmere kortlægning og planlægning skal finde sted Regionsrådet anbefaler kommunerne, at der udarbejdes landskabsplaner for indvindingsområder med særlige interesser for beskyttelse af natur og landskab eller etablering af fritidsområder. 19

21 Regionsrådet vil i den kommende planperiode arbejde på at få udlagt de anmeldte rettigheder til lerindvinding som graveområder, eventuelt suppleret med yderligere arealer. Regionsrådet vil fortsat kortlægge råstofinteresseområder i områder hvor forsyningssikkerheden er mindre god med henblik at finde nye forekomster. Regionens strategi for kortlægning af råstofforekomster er beskrevet nærmere i råstofplanens kapitel Forsyningsstruktur Udnyttelsen af råstofferne skal ske som led i en bæredygtig udvikling. På den ene side er råstofindvinding en irreversibel aktivitet forstået på den måde at de naturgivne ressourcer ikke kan genskabes det pågældende sted. Det betyder at fremtidige generationer skal gøre brug af andre naturskabte forekomster eller importere råstoffer. bygninger renoveres og genbruges til nye formål. På den anden side er der tale om en midlertidig binding af råstofferne der opbevares i bygninger og vejanlæg og kan genanvendes, når bygninger rives ned. Også vejmaterialer genbruges ved anlæg af nye veje eller ændring af gamle. I Danmark genanvendes hovedparten af de beton og teglmaterialer der nedbrydes. Selvom genanvendelsesprocenten af nedbrydningsmaterialer er høj, bidrager de kun lidt til råstofforbruget. Det skyldes, at der bygges meget mere end der rives ned, og at mange eksisterende Vi kan økonomisere med råstofforbruget ved at stille krav til anvendelse af bestemte råstoffer til byggeri og offentlige anlægsarbejder og bedre udnyttelse af dårlige råstofkvaliteter. Vejsektoren overvejer således i højere grad at tilpasse kvalitetskrav for vejmaterialer til det lokale udbud af råstofkvaliteter i de enkelte dele af landet, f.eks. kan moræneler stabiliseret med kalk erstatte ca. 30 cm af en vejkasse. Et begrænset udbud af råstoffer i en egn vil således fremme brug af alternative materialer. 4 i råstofloven, der er vist i tekstboks 4, giver mulighed for at fastlægge regler for anvendelsen af råstoffer, men bestemmelsen har kun været anvendt i ganske få tilfælde i forbindelse med de store broarbejder ved Storebælt og Øresund. Det skyldes bl.a. at det er vanskeligt at stille vilkår om forekomsternes anvendelse, 20

22 og at det vil være et meget voldsomt indgreb i markedet for råstoffer der kan hindre den optimering af produktionen der finder sted. Tekstboks 4: Råstofloven LBK. Nr. 950 af 24/09/ Miljøministeren kan med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om: 1) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder, 2) at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse, 3) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling af industriprodukter, 4) oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen, og 5) at affalds- eller erstatningsprodukter samt oprensnings- og uddybningsmaterialer (klapmaterialer) fra det danske havområde skal nyttiggøres eller genanvendes som råstoffer. Indvinding og transport af råstoffer medfører et stort energiforbrug i form af olie og elektricitet, og dermed et stort bidrag af CO 2. Råstofsektorens andel af godstransportarbejdet udgør % og den samlede CO 2 belastning vil fortsat stige hvis tendensen til stadig længere transporter fortsætter. Råstofforbruget er bestemt af byggeriets omfang og anlæg af veje m.m. Planlægning af infrastrukturen med veje, jernbaner og havne vil i sidste ende få betydning for råstofforbruget til nyanlæg og behovet for godstransport. Tidligere lå der mange små og mellemstore grusgrave spredt i landskabet. Dermed kunne bygge- og anlægsvirksomhederne hente råstoffer indenfor kort afstand. Der er stadig en del mindre grusgrave, der kan levere grus- og sandfyld, men de mere specialiserede produkter til beton og vejanlæg leveres fra større grusgrave som ligger i stadig større afstand fra anlægsprojekter og byudviklingsområder. Behovet for råstoffer er størst i de områder hvor der sker byudvikling og hvor der er større vejprojekter i gang. Byggeaktiviteten har i fra 2001 til 2010 været særligt omfattende omkring de større byer i trekantområdet og på Fyn. Vejdirektoratet har en række større anlæg på tegnebrættet. Der skal således bruges ca. 4,7 mio. m 3 sand, sten og grus til projekter i Region Syddanmark frem til Det største forbrug af sand, grus og sten forventes i Trekantområdet (3.0 mio. m 3 ) og på Fyn (1.7 mio. m 3 ). Også i tiden efter 2016 forventes større infrastrukturprojekter hvis placering dog endnu ikke er kendt. For at opnå balance mellem en stabil, tilstrækkelig forsyning med råstoffer og hensynet til natur, landskab, naboer og klima, har Region Syddanmark valgt at råstofplanlægningen skal bygge på to hovedprincipper: - Regionens fire delområder Sønderjylland, Sydvestjylland, Trekantområdet og Fyn skal være selvforsynende med sand, grus og sten - Forsyningshorisonten indenfor graveområderne skal svare til efterspørgslen i to planperioder (24 år) i hvert af de fire delområder. 21

23 Tekstboks 5: De to hovedprincipper for Region Syddanmarks råstofplan Regionens fire delområder: Sønderjylland, Sydvestjylland, Trekantområdet og Fyn skal være selvforsynende med sand, grus og sten Forsyningshorisonten indenfor graveområderne skal svare til efterspørgslen i to planperioder (24 år) i hvert af de fire delområder. Strategien med selvforsyning i hvert af regionens fire delområder er valgt ud fra ønsket om en balance mellem på den ene side minimering af transportarbejdet og på den anden side hensyntagen til landskaber, natur og menneskers sundhed. Samtidig medvirker den valgte struktur til at transportafstanden i sig selv ikke bliver en væsentlig fordyrende faktor. Den 24-årige forsyningshorisont er baseret på dels et ønske om fortsat forsyningssikkerhed og dels usikkerhed i ressourceopgørelsen. Usikkerheden består i at restressourcen i graveområderne ikke lader sig beregne præcist, at der er behov for forskellige råstofkvaliteter samt i, at der altid vil være lodsejere, der ikke ønsker en ressource på deres ejendom udnyttet. Planlægningshorisonten på 24 år er derfor nødvendig for at opretholde forsyningssikkerheden. Indvindingsmønsteret sammenholdt med byggeaktiviteten viser, at der er overskudsproduktion af råstoffer i Sønderjylland og. Endvidere sker der import af sømaterialer i Esbjerg Havn og knust granit i Aabenraa Havn med særligt egnede betontilslagsmaterialer. Der sker en væsentlig transport af materialer mellem kommunerne. Forbruget af landbaserede råstoffer vil blive mindre hvis mængden af importeret knust granit og sømaterialer forøges. Disse materialer er i dag dyrere end de landbaserede råstoffer og anvendes fortrinsvis til beton og asfalt med meget høje kvalitetskrav. Transport af råstoffer med skibe udgør et bæredygtigt alternativ til lastbiltransporten på motorvejene. I dag sker der losning af råstoffer i regionens største havne især i Esbjerg og Aabenraa. Flere af de mindre havne er under ombygning til nye bykvarterer, hvilket hindrer en fremtidig anvendelse til traditionelle havneformål. I byer hvor der er lang afstand til råstofgrave fx Vejle, Kolding, Fredericia og Sønderborg samt Odense, hvor de nuværende indvindingsområder er ved at være udtømt, vil det være hensigtsmæssigt at sikre havnearealer til den fremtidige losning af råstoffer. Figur 3-1 viser de havne hvor det i dag er muligt at lande råstoffer. Region Syddanmark har valgt at fastlægge strategien for den fremtidige forsyningsstruktur ud fra ønsket om en bæredygtig udvikling, herunder minimering af transportarbejdet og hensyntagen til natur og landskab. Samtidig medvirker den valgte struktur til at transportafstanden i sig selv ikke bliver en væsentligt fordyrende faktor. Det tilstræbes at delområderne Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland bliver selvforsynende med kvalitetsmaterialer for sand, grus og sten med en forsyningshorisont inden for graveområderne, svarende til 24 års forbrug. Regionsrådet vil fortsat kortlægge forekomsten af råstoffer med henblik på en decentral forsyning. Regionsrådet finder ikke at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at stille forslag om retningslinjer for anvendelse af råstoffer til bestemte formål, jf. 4 i råstofloven. Teglværksindustrien have muligheder for indvinding til fortsat produktion i mindst 24 år fortrinsvis indenfor en afstand på 30 km. 22

24 Regionsrådet vil undersøge mulighederne for at den fremtidige råstofforsyning i højere grad sker med sømaterialer og importeret granit. Som alternativ til lastbiltransport vil Regionsrådet opfordre kommunerne til at undersøge mulighederne for at sikre havnearealer til losning og bearbejdning af sand, sten og grus for derved at fremme transport af råstoffer med skib og brugen af sømaterialer. Figur 3-1. Muligheder for indskibning af råstoffer. 23

25 4 Retningslinjer for råstofindvinding og efterbehandling 4.1 Definitioner Graveområder er arealer der er reserveret til råstofindvinding i planperioden Områderne omfatter følgende kategorier: Graveområder for sand, grus og sten. Graveområder for teglværksler, bentonit eller klæg. Graveområderne vil blive revideret hvert 4 år i forbindelse med revision af råstofplanen jf. 6a stk. 6 i råstofloven. Graveområderne kan desuden revideres og nye områder kan udpeges i forbindelse med ændrede forudsætninger eller konkrete ansøgninger gennem tillæg til råstofplanen i henhold til 6a stk.7 i råstofloven. Råstofinteresseområder er områder hvor der sandsynligvis findes råstoffer, men hvor der skal ske en nærmere kortlægning samt en afvejning i forhold til andre arealinteresser før områderne eventuelt kan udpeges som graveområder. Områderne omfatter to kategorier: Råstofinteresseområder for sand, grus og sten Råstofinteresseområder for rødbrændende ler eller klæg. Omfang og placering af graveområder og råstofinteresseområder fremgår af kort i råstofplanens bilag Retningslinjer for ressourcebeskyttelse Graveområder og interesseområder skal beskyttes mod anden anvendelse der kan hindre råstoffernes udnyttelse. Kommuner og andre myndigheder skal respektere råstofplanen, og det betyder at myndighederne gennem planlægning og administration af lovgivning skal sikre denne beskyttelse, herunder: Planlægning at der ikke må planlægges for arealanvendelse der vil hindre råstofindvinding på kort eller langt sigt i interesse- og graveområder. I interesseområder for sand grus og sten er det dog muligt at udføre fx skovrejsning eller anden midlertidig beslaglæggelse af ressourcen der har til formål at beskytte allerede eksisterende vandforsyningsanlæg Konkrete ansøgninger at der alene må meddeles tilladelser eller dispenseres til ændret arealanvendelse og anlæg der hindrer råstoffernes udnyttelse på kort og på langt sigt, i de tilfælde hvor kommunen ikke kan meddele afslag i medfør af lovgivningen. at kommunens tilladelser og dispensationer kan gives hvis det godtgøres at råstofferne er udnyttet. I givet fald skal regionsrådet kontaktes med henblik på stillingtagen til om anlæg eller arealanvendelse hindrer udnyttelse af råstoffer Bestemmelserne om ressourcebeskyttelse har til formål at sikre udnyttelse af råstofferne i overensstemmelse med regionens strategi for en bæredygtig råstofindvinding. Statslige Infrastrukturanlæg 24

26 optaget i gældende kommuneplaner, vedtaget ved anlægslov eller sikret på anden vis undtages dog fra bestemmelserne i retningslinje Retningslinjer for indvindingstilladelser Indenfor råstofplanens graveområder har råstofindvinding førsteprioritet. Det betyder at en ansøgning ikke kan afvises under henvisning til andre generelle interesser, såsom landbrugsjordens dyrkningsværdi, generelle natur- og landskabsinteresser, generelle hensyn til grundvand eller hensyn til fremtidig byudvikling For graveområder hvor der er udarbejdet miljøvurdering efter lovbekendtgørelse 936 af , kan der være opstillet forudsætninger for udlægget. Disse forudsætninger er bindende. Forudsætningerne er en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende areal. Forudsætningerne kan derfor ikke fraviges medmindre det godtgøres at den interesse de skal tilgodese ikke tilsidesættes. Miljøvurderingerne kan ses i Bilag 2. Kommunerne skal i deres administration af indvindingstilladelser være opmærksom på anden lovgivning hvor tilladelser eller dispensationer er en forudsætning for råstofindvinding, herunder især planloven (VVM), skovloven, naturbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, vejloven, EU-regler for naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter samt museumsloven. Der bør ske gennemgravning af skel mellem gravearealer der udnyttes af forskellige firmaer eller på forskellige tidspunkter. Vilkår om skelgennemgravning bør tinglyses på de berørte ejendomme indtil restforekomsterne er udnyttet. Ved særligt dybe råstofgrave med gravefronter over 10 meter bør eksisterende bygninger, private veje, ledningsanlæg, mindre værdifulde beskyttede naturtyper og diger samt andre hindringer fjernes eller forlægges således at råstofressourcerne kan udnyttes optimalt. Der bør sikres mulighed for nedknusning og opbevaring af genbrugsmaterialer til oparbejdning af råstoffer, dog med særlig beskyttelse mod grundvandsforurening. I områder hvor eksisterende bebyggelser vil blive særlig generet af kørsel med lastvogne til og fra råstofgrave, kan kommunen stille krav om særlige tilkørselsveje over tilstødende ejendomme og om nødvendigt ekspropriere til vejadgang med hjemmel i planloven. Af hensyn til trafiksikkerheden skal overordnede veje afskærmes fra åbne brud i råstofgrave, fx med jordvolde eller autoværn. Der bør stilles skærpede vilkår for håndtering, opbevaring og anvendelse af stoffer, der kan forurene grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser, i indvindingsoplande til vandværker eller hvor drikkevandsforsyningen i øvrigt er sårbar. I lergrave over grundvandsmagasiner bør et beskyttende lerlag bevares. 4.4 Indvindingstilladelser uden for graveområder Indvindingstilladelser uden for graveområder kan kun meddeles med regionens samtykke jf. pkt i Vejledning om administration af råstofloven fra Inden kommunalbestyrelsen forelægger sagen for regionsrådet, skal ansøgningen være fuldt belyst, de fornødne undersøgelser foreta- 25

27 get og kommunalbestyrelsen skal have vurderet, at tilladelse kan gives uden at tilsidesætte andre interesser Uden for graveområderne, herunder i råstofinteresseområder, kan der med regionens samtykke i ganske særlige tilfælde meddeles råstofindvindingstilladelse: hvis der søges om forlængelse eller udvidelse af en eksisterende gravetilladelse, hvis der søges om udnyttelse af restforekomster, ved indvinding af et sjældent eller særligt værdifuldt råstof, ved kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter, ved indvinding til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofindvindingsområde med ledige arealer Kommunen kan med regionens samtykke meddele tilladelse til indvinding af rødbrændende ler til en dybde af max 2 m i det åbne land, hvis det ikke er i strid med andre hensyn. Ved indvinding af rødbrændende ler bør arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson. 4.5 Retningslinjer for efterbehandling Søer der opstår som følge af råstofindvinding bør efterbehandles med skrå brinker, der er sikret mod udskridning ved færdsel i området. Der bør stilles særlige krav til bredudformning, dyrkningsfri bræmmer, beplantning, dybdeforhold og anlæg af øer med det formål at beskytte grundvandet og søernes vandkvalitet, samt at sikre søernes fremtidige naturindhold. Søer er generelt beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven når råstofindvinding er afsluttet Gravearealer indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser uden beskyttende lerlag eller i indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden beskyttende lerlag bør efterbehandles til naturformål, fritidsformål eller ekstensivt landbrug og skovbrug uden brug af pesticider eller gødningsstoffer. Vilkår for beskyttelse af grundvandet bør tinglyses på ejendommene med kommunen som påtaleberettiget, fx med hjemmel i planloven. Der kan ikke forventes meddelt dispensation fra forbuddet mod tilførsel af jordfyld til råstofgrave indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, indenfor indvindingsoplande til vandværker eller i områder hvor drikkevandsforsyningen i øvrigt er sårbar. Kommunerne bør ikke godkende efterbehandling af råstofgrave, der vil fordyre en eventuel fremtidig udnyttelse af en restressource væsentligt Af bestemmelse om Luftfart nr. 3-16, fremgår det, at der ikke bør etableres permanente søer, vådområder m.v. der kan tiltrække fugle indenfor en afstand af 13 km fra Billund, Esbjerg, Odense, Skrydstrup og Sønderborg lufthavne. Der henvises til DMU s rapport nr. 23 fra 2006, der anbefaler graduering af forbuddet mod vådområder indenfor 13 km-zonen omkring Billund lufthavn. 26

28 4.6 Særlige retningslinjer for tillæg til råstofplanen i planperioden På Fyn samt i Billund, Kolding, Fredericia, Vejle, Varde, Esbjerg og Vejen Kommuner, hvor der ikke, eller kun lige er udlagt graveområder for sand, grus og sten med tilstrækkelig rummelighed til at dække den ønskede forsyning i 24 år, vil Region Syddanmark være indstillet på at udarbejde tillæg til råstofplanen med nye graveområder i planperioden, hvis det dokumenteres, at der er en rimelig god råstofforekomst på arealet, og at der ikke er væsentlig modstrid med andre interesser For sjældne eller særligt værdifulde råstoffer, vil Region Syddanmark være indstillet på at udarbejde plantillæg indenfor alle dele af regionen. 27

29 5 Den fremtidige forsyning med råstoffer Behovet for råstoffer knytter sig især til de større bykoncentrationer. Figur 5-1 illustrerer hvordan forbruget forventes fordelt over regionen. Jo tættere forsyningen kan ske på områder med stor aktivitet, jo mindre energi og tid vil der blive brugt på transport. Det er derfor relevant at se på delområder af regionen og vurdere balancen mellem forbrug og ressource inden for disse delområder. Det er ikke muligt at skabe balance inden for de enkelte kommuner, og derfor vælger Region Syddanmark at se på fire delområder (Figur 5-2). Figur 5-1. Forbrugs- og forsyningsstrukturen i Region Syddanmark. Toppene på kortet angiver det relative forbrug baseret på byggeriet fra 2001 til Der er desuden taget højde for større infrastrukturprojekter og byggeriet af et nyt OUH i den kommende planperiode. De lysebrune cirkler angiver placeringen og rumligheden af graveområder, mens de blå områder illustrerer havne. 28

30 TREKANTOMRÅDET SYDVESTJYLLAND FYN SØNDERJYLLAND Figur 5-2. Delområder: Fyn (Kommunerne på Fyn samt Langeland og Ærø Kommune), Trekantområdet (Billund, Vejle, Fredericia og Kolding Kommuner), Sydvestjylland (Varde, Esbjerg, Fanø og Vejen Kommuner) og Sønderjylland (Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg Kommuner) 5.1 Kvalitetsmaterialer og fyldsand I vurderingen af balancen tages udgangspunkt i kvalitetsmaterialer, da det er disse der primært er mangel på. Kvalitetsmaterialer omfatter stabilgrus, sand og grus til beton og asfalt, samt til en vis grad bundsikringsfyld. Disse materialer er nødvendige ved byggeri og anlægsvirksomhed. Materialer af lavere kvalitet er f.eks. fyldsand, som kan udvindes i stort set alle grusgrave. Hvert af de fire delområder i regionen skal så vidt muligt være selvforsynende med kvalitetsmaterialer i henhold til den valgte forsyningsstruktur for Region Syddanmark. Sømaterialer (bortset fra fyldsand) og importeret granit m.v. kategoriseres som kvalitetsmaterialer. Den første parameter for beregning af behovet og de tilgængelige ressourcer for kvalitetsmaterialer er indholdet af grove materialer. Inden for betonindustrien anvendes definitionen sten > 4 mm som betegnelse for den grove fraktion mens den grove fraktion for anlægsmaterialer defineres som korn > 2 mm. Da det ikke på forhånd kan vides om en råstofforekomst vil blive anvendt til beton eller anlægsmaterialer vælges andelen af grove materialer med en kornstørrelse > 2 mm som definition på grus og sten i vurderingen af en råstofforekomst. 29

31 Teksboks 6: Udnyttelse af grove materialer Hvis en forekomst har 20 % grus og sten af god kvalitet vil der typisk blive fremstillet kvalitetsmaterialer med sand og grus svarende til 40 % af forekomsten, mens de resterende sandmængder afsættes som ukvalificerede fyldmaterialer eller anvendes til efterbehandling af grusgraven. Flere råstofgrave der indvinder under grundvandsspejl har dog specialiseret sig i levering af betonsand og sten og i mindre grad anlægsmaterialer, der betyder at de har et større overskud af sand, som skylles tilbage i grusgraven. Ud fra de seneste års indvinding vurderes at hvis grusandelen i en forekomst er ca. 40 % er hele forekomsten udnyttelig. Det bemærkes dog at i områder hvor der er mangel på grove materialer er stenprocenten i det udnyttede materiale lavere, den er således kun 25 % i Sydvestjylland. De øvrige kvalitetsparametre som kornstørrelsesfordeling, sandækvivalent, bjergartsfordeling, indhold af lette korn, m.v. anvendes ikke i denne sammenhæng, da de kendte forekomster kun er sporadisk beskrevet med hensyn til disse. 5.2 Det fremtidige behov for råstoffer og indvindingsområder Det fremtidige behov for råstoffer afhænger af byggeriets udvikling i Region Syddanmark. Der findes ikke tilgængelige prognoser for det fremtidige byggeri der svarer til en planperiode på 12 eller en forsyningsperiode på 24 år. Der er derfor lavet en fremskrivning ud fra følgende forudsætninger: Det forudsættes at konjunkturudviklingen de næste 24 år vil have et tilsvarende forløb som det konjunkturudsving vi har set i perioden 1994 til Det forudsættes samtidig at den tendens til centralisering omkring de større byer på Fyn og i Trekantområdet som vi har set fra , vil fortsætte. Det forudsættes endvidere at anvendelsen af granit og sømaterialer fortsat vil være lige så stor som i perioden , hvor importen har været højere end tidligere. På den baggrund fremskrives det samlede forbrug ud fra gennemsnittet af byggeriet i perioden 1994 til Forbruget i de fire delområder i regionen (Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland), fremskrives ud fra fordelingen af byggeriet i Dette er illustreret på kortet i Figur 5-1. Ved fremskrivningen er der endvidere taget hensyn til større sygehusprojekter, hvoraf det nye OUH med tilknyttede aktiviteter er det største. Der regnes med den samme indførsel via havne af sømaterialer og importeret granit som i perioden Den lovfæstede planperiode er 12 år, men for at opretholde en høj forsyningssikkerhed og på baggrund af den usikkerhed der er forbundet med at fastslå omfanget af ressourcerne er vurderingerne foretaget ud fra en forsyningsperiode på 24 år. Behovsopgørelsen tager udgangspunkt i den grove fraktion (sten og grus > 2mm), idet sand findes i stort set alle råstofgrave. Det samlede behov for grove materialer skønnes at være 87 mio. m 3 i den kommende 24 års periode. På baggrund af den seneste udvikling forventes 27 mio. m 3 at blive leveret via havne i form af sømaterialer eller importeret granit. Oparbejdning af genbrugsmaterialer forventes at følge byggeriets fordeling og vil derfor ikke have betydning for den valgte indvindingsstruktur. Størrelsen og lokalisering af nye graveområder i regionen fastlægges på grundlag af det beregnede behov, den valgte fremtidige indvindingsstruktur og en undersøgelse af reserverne i de eksisterende graveområder. 30

32 I Tabel 5-1 ses det beregnede behov for grus og sten i Region Syddanmark i henhold til den valgte strategi for forsyningsstrukturen. Beregningerne er foretaget på baggrund af byggeriets fordeling på de fire delområder. Ressourcerne i de eksisterende graveområder indeholdt i råstofplan 2012 sammenholdes med behovet. Den yderste kolonne i tabellen viser balancen mellem det forventede behov og den aktuelle ressource i hvert af de fire delområder. Tabellen viser at der er behov for at udlægge nye graveområder til grove materialer på Fyn og i Sydvestjylland. For Trekantområdet fremgår det af tabellen at der er balance mellem ressourcer og behov. Beregningerne er dog forbundet med nogen usikkerhed. Derfor skønner regionen at der kan opstå en mangelsituation i løbet forsyningsperioden på 24 år. Som konsekvens heraf kan der også i Trekantområdet blive behov for at udlægge yderligere graveområder for sand, grus og sten. Tabel 5-1. Behov for indvindingsområder for sand, grus og sten i de kommende 24 år. Værdierne angiver mio. m 3 grove materialer. I Den yderste kolonne er den forventede forsyningshorisont, angivet i år. Beregnet behov i alt Forsyning via havne Beregnet behov fra grusgrave Ressourcer i graveområder Balance Forsyningshorisont [år] Fyn Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland I alt Råstofplanens graveområder for sand/grus/sten Nedenstående tabeller viser en oversigt med alle råstofplanens graveområder og med angivelse af de tilgængelige restressourcer. Tabel 5-2. Ressourcer i planens graveområder. Kolonnen Sand, grus og sten angiver den beregnede, totale forekomst i graveområdet, mens kolonnen Grove materialer angiver den beregnede andel af sten og grus større end 2 mm. Der angives kun restmængder for graveområder der ikke er taget i brug i deres helhed. Fyn Kommune Areal Sand, grus og sten Grus og sten > 2 mm ha mio. m 3 mio. m 3 Middelfart 259 4,8 1,0 Assens ,5 1,5 Faaborg-Midtfyn ,0 6,9 Kerteminde 155 6,7 2,1 Nyborg 251 9,0 Odense ,1 3,6 Svendborg 227 7,3 0,9 Nordfyn ,8 1,5 Ærø 5 Total fortsættes 31

33 Trekantområdet Kommune Areal Sand, grus og sten Grus og sten > 2 mm ha mio. m 3 mio. m 3 Billund ,2 1,7 Kolding ,3 4,7 Vejle ,9 7,6 Total Sydvestjylland Kommune Areal Sand, grus og sten Grus og sten > 2 mm ha mio. m 3 mio. m 3 Esbjerg 796 7,4 1,2 Varde 378 7,8 1,9 Vejen ,1 2,4 Total Sønderjylland Kommune Areal Sand, grus og sten Grus og sten > 2 mm ha mio. m 3 mio. m 3 Haderslev ,3 2,4 Sønderborg 23 0,6 0,1 Tønder 206 4,6 0,5 Aabenraa ,5 47,1 Total Råstofplanens graveområder for ler, bentonit og klæg Der udlægges graveområder for teglværksler, for bentonit og for klæg. Behovet for teglværksler knytter sig til de eksisterende teglværker. De fleste ligger omkring Nybøl Nor i Sønderborg Kommune. Der er desuden to teglværker på Fyn og et i Sydvestjylland. Der er graveområder for teglværksler i Sønderborg Kommune og i Varde Kommune. I Sønderborg indvindes der gulbrændende ler fra graveområderne, mens der i Varde Kommune indvindes rødbrændende ler. I graveområderne omkring Nybøl Nor er der rigelige mængder til mindst 100 års forbrug af gulbrændende ler. På Fyn, hvor brændingen af gule tegl udgør en stor del af produktionen, er der ikke udlagt graveområder for gulbrændende ler. I konsekvens heraf indvindes gulbrændende ler i interesseområderne for ler. Der udlægges store interesseområder for ler til beskyttelse af ressourcen. Der indvindes både gulbrændende og rødbrændende ler uden for de udlagte graveområder, primært i de interesseområder der er angivet. Det samlede behov for ler til teglværksbrug skønnes at være 6,8 mio. m 3 i de næste 24 år. Fremskrivningen er sket ud fra gennemsnittet for konjunkturudsvingsperioden 1994 til

34 Der udlægges et graveområde for bentonit på Tåsinge i Svendborg Kommune. I Tabel 5-3 er angivet et overslag over mængden. Trods en stigende produktion vurderes at der er tilstrækkeligt i planperioden. Der er udlagt interesseområder op til graveområdet. Områder med klæg til vedligeholdelse af digerne langs Vadehavet er sikret som graveområder i den nordlige del af Tønder Kommune, mens der ikke er udlagt graveområder kommunens sydlige del og i Esbjerg Kommune. Evt. udlæg forudsætter en planlægningstilladelse fra Naturstyrelsen, idet klægområderne ligger inden for Natura 2000-områder. Med henblik på en senere planlægning udlægges imidlertid interesseområder for klæg, der omfatter de undersøgte forekomster, der ikke er udnyttet. Tabel 5-3. Råstofplanens graveområder for ler, bentonit og klæg med angivelse af restressourcer. Kommune Graveområde Råstofart og mængde Tønder Hjemsted 0,5 mio. m 3 klæg Tønder Kamper 0,6 mio. m 3 klæg Tønder Rejsby 0,5 mio. m 3 klæg Varde Nordenskov Ca. 0,5 mio. m 3 ler Sønderborg Gråsten Ca. 1 mio. m 3 gulbrændende ler Sønderborg Nybøl Ca. 2 mio. m 3 gulbrændende ler Sønderborg Skodsbøl Ca. 4 mio. m 3 gulbrændende ler Sønderborg Iller Ca. 3 mio. m 3 gulbrændende ler Sønderborg Matzens teglværk Gulbrændende ler Svendborg Tåsinge Ca. 0,2 mio. m 3 bentonit 33

35 6 Kortlægning af råstoffer Kortlægning af råstofforekomsterne på landjorden skal i følge råstofloven udføres af Regionerne. Amterne har siden 1977 stået for denne kortlægning. I 1980 erne gennemførte amterne en fase 1 kortlægning, som er en sammenstilling af al den tilgængelige geologiske viden på dette tidspunkt. Omfanget af fase 1 kortlægningen kan ses i Tabel 6-1. Tabel 6-1. Råstoffer der er fase 1 kortlagt i de tidligere amter. Sønderjylland Ribe Vejle Fyn Sand, grus og sten X X X X Teglværksler X X X X Mergel X X Tørv X X X X Kvartssand X X Kiselgur Kalk X X Plastisk ler Amterne har derefter foretaget en uddybende kortlægning af en del af de områder der er udpeget som interessante i forbindelse med kortlægningen i fase 1. Denne kortlægning (fase 2 kortlægning) skal bekræfte eller afkræfte status for fase 1, og skal give et mere detaljeret kendskab til råstoffernes art, mængde, beliggenhed og kvalitet. Amterne har i visse områder også lavet kortlægning som er en uddybning af fase 1 kortlægningen, der dog ikke er så detaljeret, at man kan kalde det en fase 2 kortlægning ( fase 1½ kortlægning ). Amternes mål var at fase 2 kortlægge alle de områder som fase 1 kortlægningen havde udpeget som interessante, men dette er dog langt fra nået. Der er først og fremmest fase 2 kortlagt sand, grus og sten i regionen. Derudover er der fase 2 kortlagt teglværksler, bentonit, kvartssand og klæg. 6.1 Sand, grus og sten I fase 1 kortlægningen blev 39 % af Region Syddanmarks areal udpeget som områder hvor der er gode muligheder for at finde råstoffer. Områder med muligheder udgør yderligere 23 %. Mulighederne for at finde råstoffer er ulige fordelt geografisk. I Sønderjylland er det 88 % af arealet hvor mulighederne vurderes som gode, på Fyn er det kun 29 %. I Region Syddanmark som helhed er 4 % af de arealer hvor der er muligheder eller gode muligheder for at finde råstof, efterfølgende fase 2 kortlagt. Boringer mv. der ikke har ført til en konkluderende rapport er ikke medtaget i oversigten over råstofkortlægningen sidst i dette afsnit Tabel 6-2. Udført kortlægning af muligheder for indvinding af sand, grus og sten (km 2 ) Sønderjylland Ribe Vejle Fyn Sum Fase 1 kortlægning Gode muligheder Muligheder Dårlige, uklassificerede eller ingen muligheder Fase 1½ kortlægning Uddybet Fase 1 kortlægning Fase 2 kortlægning Bekræftede muligheder X X 34

36 Der er foretaget rekognoscerende undersøgelser (fase 1½) kortlægning for sand, grus og sten i Ribe Amt. Disse undersøgelser er foretaget som georadar-undersøgelser i visse tilfælde suppleret med boringer. Region Syddanmark har ikke afsluttet egentlig fase 2 kortlægning siden råstofplan Andre undersøgelser I 1998 har Sønderjyllands Amt foretaget en fase 2 kortlægning af rødbrændende ler. Det lykkedes i den forbindelse at finde moræneler der er egnet til teglproduktion. Fyns Amt har foretaget lignende undersøgelser hvis resultater er offentliggjort i januar I 1997 foretog Fyns Amt en kortlægning af muligheden for at finde plastisk ler på Fyn og Øerne. Kortlægningen førte til at et område ved Bjerreby på Tåsinge blev undersøgt nærmere, og en del af området blev derefter udlagt som graveområde. Der har siden 2004 været indvundet bentonit fra graven. Ressourcen i graveområdet er af størrelsesordenen m 3, og det vurderes at der ikke vil blive behov for nye kortlægninger inden for planperioden. De kortlagte arealer giver mulighed for en betydelig udvidelse af graveområdet. Sønderjyllands Amt har foretaget en fase 2 kortlægning af klæg. 6.3 Sikring af den fremtidige forsyning Sand, grus og sten I forbindelse med råstofplan 2008 blev der fastsat en strategi for en fremtidig forsyning, der skulle tilstræbe balance mellem forbrug og forsyning inden for delområderne Sønderjylland, Sydvestjylland, Trekantområdet og Fyn. Denne balance kunne ikke opnås i 2008 og opnås heller ikke med Råstofplan Region Syddanmark er indstillet på at opprioritere kortlægningen i områder hvor der er knaphed på ressourcer. Kortlægningen skal understøtte Regionsrådets målsætningen om, at der skal være ressourcer til 24 år inden for de 4 delområder i regionen og ved hver planperiode udlægge nye graveområder svarende til den mængde der er udgravet. Den hidtidige kortlægning har primært fundet sted i områder hvor de øvrige sektorinteresser ikke må forudses at ville hindre en udlægning af graveområder for sand, grus og sten. Råstofinteresserne kan dog i nogle områder med en mangelsituation være så væsentlige at de i en afvejning med øvrige interesser får fortrinsret. Regionsrådet vil om muligt undgå at kortlægge arealer hvor der er andre meget væsentlige sektorinteresser med mindre kortlægningen er tvingende nødvendig på grund af mangel på bestemte, væsentlige råstoffer. Omkring de større byer og andre steder hvor der både er råstof- og byvækstinteresser, er det væsentligt at råstofferne udnyttes før byudviklingen finder sted. I prioriteringen af kortlægningen bør forventningen om byvækst indgå som parameter. Regionsrådet prioriterer kortlægning højt på arealer hvor der både er byvækstinteresser og råstofinteresser inden for en tidshorisont på år. Regionsrådet prioriterer generelt kortlægning på arealer hvor chancerne for at finde råstoffer er stor, dog under hensyntagen til ovennævnte parametre. I store dele af regionen udgør de tilbageværende ressourcer små lommer af råstoffer, der ikke har været udnyttet af forskellige årsager, fx fordi kvaliteten har været ringere end andre tilgængelige forekomster eller fordi der er andre sektorinteresser, der har hindret udnyttelsen. 35

37 Konsekvensen af at udlægge sådanne mindre lommer er at man - i stedet for at samle påvirkningen af landskabet i nogle få områder hvor de landskabelige konsekvenser er begrænsede påvirker flere landskaber og samlet set større områder. Samtidig kan råstofindvindingen ikke foregå så rationelt som i større samlede områder. Regionsrådet vil opprioritere kortlægning der i kommende råstofplaner kan føre til udlæg af et antal større, samlede arealer til forsyning af områder der mangler råstoffer, specielt Sydvestjylland, men også i Trekantområdet og på Fyn. Der anvendes i stigende omfang materialer fra havet eller importeret granit. Særligt i nogle områder er råstofferne blevet en så knap ressource, at yderligere indvinding har væsentlige omkostninger såvel økonomisk som miljømæssigt. Hvor der indvindes af forekomster med et lavt indhold af grus, fordyres råstofferne ved at store mængder råstof først udgraves og sorteres, hvorefter en stor del af materialet lægges tilbage i råstofgraven fordi det ikke kan udnyttes. Andre steder må store mængder overjord flyttes for at man kan komme til et råstof der ligger under tykke lag af moræneler. For andre områder består omkostningen i at særlige værdier forsvinder og ikke kan genskabes. Specielt de økonomiske omkostninger ved indvinding af en vanskeligt tilgængelig ressource kan føre til at alternativer som tilførsel af sand, grus og sten fra havet eller import af granit bliver konkurrencedygtige. Dette mønster ses måske allerede i det faktum at tilførsel via havne har holdt niveauet på trods af krisen. Det må forventes at tendensen bliver mere udtalt de nærmeste år. Regionsrådet vil samarbejde med kommunerne om at sikre at der fortsat kan ske losning og bearbejdning af sømaterialer og granit via havne. Dele af råstoferhvervet kan bruge langt større ressourcer på kortlægning end de ressourcer regionen har til rådighed til kortlægning. Regionsrådet vil arbejde for at råstofkortlægningen sker i samarbejde med råstoferhverv og de større slutbrugere af råstoffer. Som led i dette peger regionsrådet på nogle konkrete interesseområder, hvor eksisterende oplysninger tyder på at der kan findes sand, grus og sten, der kunne være interessante for en råstofindvinding. De er udpeget så der på forhånd er så få konflikter med andre sektorinteresser som muligt Regionen vil som forberedelse til egen og eventuelle firmaers kortlægning undersøge forholdet til de øvrige interesser yderligere i form af en strategisk miljøvurdering af områderne. Regionen vil i den forbindelse tage initiativer, med det formål at fremme veldokumenterede ansøgninger inden for områder med få sektorinteressekonflikter. Sammenfattende vil Regionsrådet primært prioritere kortlægning der kan føre til større, samlede graveområder i de dele af regionen hvor der forventes en underforsyning med råstoffer inden for forsyningsperioden, og hvor kortlægning er nødvendig frem mod den næste råstofplan - primært i Sydvestjylland, men også i Trekantområdet og på Fyn. Dernæst vil regionsrådet prioritere kortlægningen af bynære interesseområder Klæg Klimaudviklingen gør at der kan forventes et øget behov for klæg til reparation og udbygning af diger. De udlagte områder vurderes ikke at give tilstrækkelig sikkerhed for en forsyning til sikring af digerne i de kommende år. 36

38 De potentielle interesseområder for klæg ligger alle inden for Natura 2000-områder. Inden for Natura områder skal der indhentes en særlig planlægningstilladelse fra Naturstyrelsen før der kan planlægges (se tekstboks 7). Ved Vestkysten er der områder med en kendt klægforekomst der ikke er udnyttet. De områder udlægges som interesseområder for at sikre at der er mulighed for at foretage en planlægning for klæg, såfremt planlægningstilladelse meddeles. Som det ses af kortet i Figur 6-1er der ikke udlagt interesseområde i den sydlige del af regionen, hvor der er mange diger og hvor der er langt til de nærmeste graveområder. Region Syddanmark vil i samarbejde med hhv. Tønder og Esbjerg Kommuner undersøge mulighederne for at udlægge et område tættere på de sydlige diger omkring Højer og Tønder, samt udlægge graveområder i Esbjerg kommune. Figur 6-1. Grave- og interesseområder for klæg og klægforstærkede diger. Region Syddanmark prioriterer den fornødne kortlægning af klæg højt. Regionen vil arbejde tæt sammen med kommuner og andre myndigheder med henblik på at kortlægning sker med skyldig hensyntagen til Natura 2000-områder og at kortlægningen foretages i områder hvor en klæggravning kan bidrage positivt til naturgrundlaget i Natura 2000-området. 37