Notat Om indsigelser og bemærkninger fra offentlighedsfasen til supplerende idéoplæg om nyt renseanlæg i Mariagerfjord Kommune

Transkript

1 Notat Om indsigelser og bemærkninger fra offentlighedsfasen til supplerende idéoplæg om nyt renseanlæg i Mariagerfjord Kommune I det følgende gives en kort opsummering af de indsigelser, der er kommet i forbindelse med udsendelse af supplerende idéoplæg om nyt renseanlæg i Mariagerfjord Kommune. Idéoplægget har været i høring i perioden 19. januar 2010 til 18. februar Der er indkommet 20 indsigelser. Opsummeringen af indsigelserne er kommenteret af planafdelingen. Der blev afholdt et borgermøde mandag den 1. februar 2010 på Havbakkeskolen i Als. Der deltog ca. 250 borgere i mødet. Referat af borgermødet er vedhæftet som bilag. Der er kommet indsigelser fra følgende: Initiativgruppen Grundejerforeningen Fjordparken, Als Odde Grundejerforeningen Jægerskoven Danmarks Naturfredningsforening Nordjyllands Historiske Museum Jan Pedersen, Havnøvej 90 Henning Pedersen og Elsebeth Foldbjerg, Alsvej 113 Allan Andersen, Alsvej 123 Sven Gilberg, Gl. Landevej 43 (sommerhus) Ejerforeningen Møllevænget 1-25 (v/jørgen Bent Jensen) Bent Bregendahl og Lene Vangsgård Clausen (sommerhusejere) Ruddi Welzel, Havnøvej 48 Niels Ove Krogh, Harvigs Strandpark 28 (sommerhus) Bent Pedersen, Harvigs Strandpark 14 (sommerhus) Ina Susan Danielsen (sommerhus ved Fruerlund) John Danielsen (sommerhus ved Fruerlund) Hugo Henriksen, Als Oddevej 38, Helberskov Esther Riise Svendsen og Leif Svendsen, Teglgårdsvej 19, Als Søren Quist, Havnøvej 56 Underskriftsindsamling fra Dorte og Lars Borup, Buddumvej 4 Placering af renseanlæg Grundejerforeningen Fjordparken, Als Odde anbefaler placeringen ved Buddum. Grundejerforeningen kan på ingen måde anbefale en placering ved Pampas eller ved Havnø Hage. Dette bakkes op af Jan Pedersen. Grunderforeningen Fjordparken har følgende argumenter for ikke at placere renseanlægget ved Pampas: Side 1 af 10

2 Bygningsanlægget vil virke dominerende i området. Terrænkoten er så lav, at det vil være uforholdsmæssig dyrere at placere anlægget ved Pampas Området er et naturområde og lavbundsområde med en betydelig fuglebestand. Trafikbelastningen vil være for stor for de små veje i området. Bygningsanlægget kan ikke skjules fra fjordsiden. Grundejerforeningen Jægerskoven ønsker også, at anlægget skal placeres ved Buddum med udledning mellem Als og Øster Hurup, så der ikke kommer mere forurening ud i Mariager Fjord. Danmarks Naturfredningsforening finder, at placeringen ved Buddum er den bedste for naturen. Initiativgruppen peger på en placering ved Pampas med følgende begrundelser: Ingen gener vedrørende lugt, støj og visuelle forhold til naboer Overkommelige restriktionsforhold Tekniske løsninger på koteforhold mulig Mimimum af økonomiske konsekvenser til kompensation til lodsejere Ideel placering af et oplevelsescenter. Dorte og Lars Borup har foretaget en underskriftsindsamling blandt beboerne i og omkring Buddum med i alt 69 underskrifter. Alle tilslutter sig initiativgruppens alternative forslag om en placering ved Pampas og udledning ved Als Odde. Samtidig bemærkes det, at informationerne fra kommunens side har været for dårlig. Henning Pedersen og Elsebeth Foldberg, Buddum mener som nogle af de nærmeste naboer til et eventuelt anlæg ved Buddum, at anlægget bør placeres ved Pampas, hvor der ikke er så mange bygninger. De mener, at der bør tages hensyn til de gener og værditab, det medfører for de mennesker, der bliver berørt, på lige fod med de hensyn, der skal tages til natur- og dyreliv. Anlægget vil heller ikke være synligt ved Pampas ligesom ved Buddum, som er på vejen til turistområderne. Nordjyllands Historiske Museum gør opmærksom på, at Havnø Hage og Pampas er beliggende i et bevaringsværdigt kulturmiljø, som er udlagt i kommuneplanen. Museet skal på det kraftigste opfordre til, at udpegningen respekteres og at kommunen undlader at lægge renseanlægget vest for Brødens grøft. Søren Quist supplerer med, at Danmarks ældste køkkenmødding ligger ved Lundemarken få hundrede meter fra Havnø Hage. Ruddi Welzel finder det ikke sandsynligt, at de fornødne tilladelser til at placere stå stort et anlæg så tæt på fjorden (Pampas og Havnø Hage) i områder med så stor naturmæssig og landskabsmæssig værdi. Ruddi Welzel redegør for, hvor smukt området omkring Havnøvej er. Samtidig skriver han, at området er lavtliggende, hvilket betyder, at anlægget Side 2 af 10

3 skal hæves og/eller der skal bygges diger, hvilket vil skæmme landskabet yderligere. Samtidig vil man ved rørføringen komme til at grave tæt på fjorden og gennem store naturområder. Endelig gør Ruddi Welzel opmærksom på Havnø Gods, som bør værdsættes og dermed beskyttes mod placeringen af et renseanlæg i umiddelbar nærhed. Allan Andersen finder det betænkeligt, at merudgifterne til forbedring af Havnøvej i forbindelse med et oplevelsescenter er indregnet i de millioner, som en placering ved Pampas er dyrere end en placering ved Buddum. Dette harmonerer ikke med, at det er blevet fortalt, at oplevelsescentrets økonomi er uafhængigt af renseanlæggets økonomi. Vejudgifterne bør derfor trækkes ud af de millioner. Allan Andersen mener også, at det er interessant at vide, hvilken placering der giver den billigste tilledning til renseanlægget. Sven Gilberg anbefaler at kommunen finder en højere liggende placering. Han foreslår området omkring Glargårde, der ligger på en højere kote end Buddum. Hugo Henriksen spørger om Helberskov vil blive berørt at de mange lastbiler, der skal fragte slammet væk, hvis anlægget placeres på Pampas. Her tænkes på støj- og lugtgener samt den tunge trafik, når slammet skal køres væk. I denne forbindelse vil Havnøvej måske komme til at miste sit nuværende image som en lille hyggelig landevej med mange naturoplevelser. Netop naturoplevelsen på Havnøvej mener Søren Quist nydes af mange turister på vej til østkystens turistområder. Havnøvej fører gennem enestående fjordkystområder. Mariager Fjord har prædikatet Danmarks smukkeste fjord og kommunen satser på naturturisme, hvorfor det vil være paradoksalt at placere et renseanlæg her. Desuden vil forstærkning af Havnøvej påvirke Danmarks længste allé af rødel fra Viborg til godset. Niels Ove Krogh har fremsendt nogle billeder af Nibe Renseanlæg, som er tegnet af Arkitekt Poul Lasse Ganges, som havde tegnestue i Nibe. Anlægget er forsøgt udformet som en gård. Billederne er fremsendt til inspiration. Planafdelingens bemærkninger Grundejerforeningen Fjordparken og Grundejerforeningen Jægerskoven omfatter begge ejendomme, som ligger sydøst for Helberskov. Disse sommerhusejere ønsker således ikke en placering ved Pampas og Havnø Hage. Dette bakkes bl.a. op af Jan Pedersen, Ruddi Welzel og Søren Quist, som alle bor i området. Plan vurderer, at der i de økonomiske beregninger bør differentieres mellem udgifter til oplevelsescenter inklusiv opgradering af vejnettet og udgifter til selve renseanlægget, så det tydeliggøres, hvilke økonomiske forskelle der er mellem en placering ved Pampas og en placering ved Buddum. Mariagerfjord Spildevand a/s har i et bygherrenotat af 22. februar 2010 foretaget en vurdering af de øgede udgifter, der kan forventes at være ved en Side 3 af 10

4 etablering ved Pampas i forhold til en etablering ved Buddum. Bygherrenotatet er vedhæftet sagsfremstillingen. Af notatet fremgår det, at de forøgede udgifter i forbindelse med etablering af et renseanlæg ved Pampas består af: Grundvandssænkning (5,0-8,0 mio. kr.) Hævning af det samlede renseanlæg (9,0-11,0 mio. kr.) Øgede udgifter til etablering af udløbsledningen (10 mio. kr.) Etablering af adgangsveje for tung trafik (7,0-9,0 mio. kr.) En placering ved Pampas kan således forventes at medføre samlede ekstraomkostninger i størrelsesordenen 31,0-38,0 mio. kr. Det er præciseret i bygherrenotatet, at de anførte ekstraomkostninger er uafhængige af, om der etableres et oplevelsescenter ved renseanlægget. Uanset om der etableres et oplevelsescenter eller ej, vil der være behov for at skulle etablere en ny vej til brug for de tunge køretøjer, som skal til og fra renseanlægget i såvel byggeperioden som i perioden efter, at renseanlægget er etableret og taget i brug. Idet det vurderes, at længden af tilløbsledninger til renseanlægget er den samme hvad enten anlægget placeres på Pampas eller ved Buddum, så vil etableringsomkostningerne til tilløbsledningerne være billigst ved Buddumløsningen. Begrundelsen herfor er, at der vil være mindre udgifter til opdriftssikring og grundvandssænkning ved Buddumløsningen. Plan vurderer, at billeder fra Nibe Renseanlæg er et godt eksempel på, hvordan et renseanlæg kan udformes uden at det nødvendigvis ligner et renseanlæg samtidig med, at det er opført i høj arkitektonisk kvalitet. Hertil skal bemærkes, at der i forbindelse med en placering af et renseanlæg, vil blive udarbejdet visualiseringer, så anlæggets placering kan blive vurderet rent visuelt og dermed blive indpasset i det eksisterende miljø på den mest optimale måde. Bygherre har i bygherrenotat af 22. februar 2010 anført, at der i udbudsmaterialet vil blive stillet krav om, at anlæggets bygninger og tankanlæg indpasses i landskabet så hensigtsmuligt som muligt. Anlæggets arkitektoniske udformning vil indgå som parameter ved valg af projekt. Eventuelle høje beholdere vil kunne ses på afstand. Renseanlægget forventes dog udformet, så det ikke syner mere end et større landbrug i området. Endelig forventes etableret et beplantningsbælte om renseanlægget så snart jorden er til rådighed. Bygherre vurderer, at renseanlægget på ingen måde vil skæmme omgivelserne. Adgangen til Pampas-området er ikke nærmere vurderet, men kommunen har mulighed for at anvise en adgangsvej, så trafikken ikke kommer igennem Helberskov. Initiativgruppen bemærker, at der er overkommelige restriktionsforhold ved Pampas. Det skal bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er lavet en detaljeret gennemgang af de enkelte restriktioner i området ved Pampas. Dog vurderer Plan ud fra erfaringer med den normale praksis for håndhævelse af de pågældende restriktioner, at de med en vis Side 4 af 10

5 sandsynlighed vil være mere eller mindre ville kunne udgøre hindringer for etablering af et renseanlæg på Pampas. Det skal i den sammenhæng fremhæves, at, området ved Pampas er beliggende op til et Natura 2000-området, hvilket betyder, at der skal gennemføres en konsekvensvurdering i forhold til renseanlæggets mulige påvirkning af naturbeskyttelsesområdet. Derudover er Pampas beliggende i kystnærhedszonen og indenfor et værdifuldt kulturmiljø. Disse forhold samt forholdet til plante- og dyreliv vil blive nærmere belyst i forbindelse med VVM-redegørelsen. Mariagerfjord Kommune har valgt en renseanlægsstrategi baseret på centralisering af spildevandsrensningen på ét centralt renseanlæg (1-renseanlægsmodellen) beliggende mellem Hadsund og Als Odde. Glargårde er et område lige nord for Hadsund. En placering af renseanlægget på dette sted vil derfor ikke være i overensstemmelse med Tillæg nr. 7 til spildevandsplanen fremtidig renseanlægsstrategi for Mariagerfjord Kommune. Det skal bemærkes, at det i bygherrenotat af 22. februar 2010 fremgår, at der er en højdeforskel på ca. 2 meter mellem Buddum og Pampas, da Buddum-området ca. ligger i kote 2,5 m/dvr90 over havets overflade, mens Pampas-området ca. ligger i kote 0,5 m/dvr90. Dette er baseret på kommunens terrænmodel, som på veldefinerede punkter (f.eks. vej) har en nøjagtighed på 10 cm. I det supplerende idéoplæg præsenteres tre forslag til en placering af renseanlægget. Disse forslag fastlægger ikke præcise afgrænsninger af projektområdet. En sådan præcisering vil ske i forbindelse med VVM-redegørelsen, hvor den mest optimale placering vil blive udpeget. Denne udpegning af et klart afgrænset areal vil fremgå af de kommende forslag til henholdsvis kommuneplantillæg og lokalplan. Ved Buddum vil arealet således kunne blive trukket tilbage fra Alsvej og måske blive lagt på den anden led i forhold til afgrænsningen i idéoplægget. Udledning Sven Gilberg vurderer ud fra DHI-rapporten om Modellering af stof- og sedimentspredning i Kattegat, at det kun er punkt 12, der opfylder alle stillede krav til udledning af nitrat, fosfor og E. coli, hvilket betyder, at udledningen skal 10 km ud fra kysten i 8 meters dybde. Initiativgruppen skriver, at udledningen bør placeres så tæt på fjordudmundingen som teknisk muligt og ud i havet med henvisning til DHI-rapporten, fig. 3.2 omtalte pkt. 3 ca. 6-7 km ude (nord øst for Als Odde). Gruppen mener, at en placering af anlægget ved Pampas og dermed udledning væk fra sommerhusområderne vil medføre en neutral Side 5 af 10

6 påvirkning af Mariager Fjord samtidig med, at der vil være en neutral påvirkning af badestrandene langs kysten samt af fiskemulighederne. Gruppen mener desuden, at der bør foretages beregninger for en udvidet badesæson inklusiv september. Endelig bør også vinterhalvåret (oktober, november og december) undersøges, da der her er østenvind en stor del af tiden. Jørgen Bent Jensen mener, at udledningsrøret skal ende i et punkt ca. 5 km nordøst for Als Odde, hvilket Hydrologisk Institut har udpeget som ét af de få punkter, der giver en 0,0000 påvirkning af kyststrækningen nordpå. Allan Andersen spørger til de beregninger, der viser, at grænseværdierne bliver overholdt i 95% af tilfældene. De sidste 5% kan jo falde på en dag med varmt vejr, solskin og let vind fra øst, og hvordan vil kommunen forholde sig til det. Danmarks Naturfredningsforening mener, at det bør undersøges, om det er muligt at lede spildevandet så langt ud i Kattegat, at det er udenfor Natura 2000-område. Bent Bregendahl og Lene Vangsgård Clausen mener, at der bør være en fornyet høring, når der foreligger oplysninger om en forventet placering af udledningen. De skriver desuden, at det ikke virker overbevisende, at udledningen kun skal ud i 3-5 meters dybde. Udledningen fra renseanlægget i Fredericia sker f.eks. gennem en 700 meter lang ledning og ud på 25 meters dybde. Ved denne dybde sikres en bedre opblanding og bortledning end på 3-5 meters dybde. Ina Danielsen spørger til, om det ikke vil påvirke badevandet, hvis også Aalborg Kommune beslutter at udlede deres spildevand til Kattegat. Grunderforeningen Fjordparken mener, at det vil være miljømæssigt uforsvarligt at nedgrave afløbsledningen langs fjordkanten, hvilket ikke kan undgå at påvirke Mariager Fjord. Planafdelingens bemærkninger Plan vurderer, at det ikke er realistisk at undersøge udledning i Kattegat uden for Natura 2000-området, da dette strækker sig km ud fra kysten. En vurdering i forhold til Habitatbekendtgørelsen sikrer, at Natura 2000-området ikke vil blive påvirket væsentligt. Plan vurderer ikke, at der skal gennemføres en fornyet foroffentlighedsfase, når udledningsområdet er fastlagt nærmere, da en præcisering af udledningen først vil ske i forbindelse med VVM-redegørelsen. Der vil blive gennemført en offentlighedsfase i forbindelse med VVM-redegørelsen og forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan efter de gældende regler. Side 6 af 10

7 Plan vurderer, at DHI-rapporten er et troværdigt redskab i arbejdet med at finde den udledningsdybde og placering, der er tilstrækkelig for at kysten ikke bliver påvirket af udledningen. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen vil undersøgelserne, som DHI har gennemført blive gennemgået nærmere og brugt som grundlag for nærmere analyser og vurderingen. Mariagerfjord Kommune kan derfor ikke på nuværende tidspunkt træffe en kvalificeret beslutning om, hvor udledningen skal ske til Kattegat. Vurderingen af den kumulative effekt som følge af udledningen vil blive beskrevet som et obligatorisk afsnit i VVM-redegørelsen. Der vil her dels blive taget udgangspunkt i en kumulativ effekt som følge af den planlagte udledning set i forhold til allerede eksisterende udledninger samt dels som følge af den samlede effekt af eksisterende og allerede planlagte udledninger. I henhold til EU s Badevandsdirektiv af samt Bekendtgørelse nr. 165 af om badevand og badeområder, skal grænseværdierne overholdes i 95 % af tilfældene for, at man kan tale om udmærket badevandskvalitet (bemærk at denne kvalitet er den bedste kvalitet). Dette krav opfyldes, hvorfor de resterende 5 % ikke betyder noget for at kunne bibeholde klassificeringen som værende udmærket. Lugtgener Allan Andersen finder det uacceptabelt, at det tillades, at renseanlægget lugter ind imellem. Dette vil have nogle personlige omkostninger for de naboer, som vil komme til at bo tæt på anlægget samtidig med, at det vil nedsætte værdien og salgbarheden af de nærmeste huse. Allan Andersen mener, at de berørte lodsejere bør kompenseres økonomisk. John Danielsen supplerer med at det vil være en stor fejl at placere anlægget tæt på Buddum, da ingen kan garantere, at anlægget ikke lugter. Bent Pedersen finder det betænkeligt, hvis der skal kobles et biogasanlæg på renseanlægget, da biogasanlæg giver lugtgener. Hugo Henriksen mener, at det ikke kan skade, at et renseanlæg placeres på steder, hvor der dagligt er lugtgener fra animalske landbrug. Planafdelingens bemærkninger I bygherrenotat af 22. februar 2010 redegøres der for, at der ved udbud af det nye renseanlæg vil blive stillet krav om bl.a. punktudsugning og luftrensning i forbindelse med kritiske punktkilder ligesom der ved den overordnede disponering af renseanlægget vil blive taget hensyn til de nærmeste naboer. I bygherrenotatet henvises der til referenceanlæg med bynær beliggenhed, hvor driften af anlægget ikke giver gener for naboerne. Side 7 af 10

8 Som beskrevet på borgermødet er det Plans vurdering, at eventuelle gener fra renseanlægget ikke kompenseres, da planlægning som udgangspunkt er erstatningsfri regulering. Agri Nords Natur og Miljøudvalg har skrevet til Mariagerfjord Kommune, at det må være hensigtsmæssigt at placere et renseanlæg, hvor der også på sigt kan placeres et biogasanlæg, som jo kunne bruges i en kombination af områdets landbrug og kommunen, til det overskydende slam og gylle. Det skal hertil bemærkes, at såfremt, der skal indarbejdes et ekstra biogasanlæg fra landbruget i projektet, skal processen startes forfra. Samtidig skal det bemærkes, at der ikke på nuværende tidspunkt er nærmere planer om et landbrugsbaseret biogasanlæg sammen med renseanlægget, hvorfor processen med placering af et renseanlæg kan blive forsinket væsentligt, hvis det skal afvente en sådan sagsbehandling. Plan vurderer, at processen med at finde en placering til et landbrugsbaseret biogasanlæg først bør gennemføres, når det bliver aktuelt. Økonomi Jan Pedersen, Havnøvej mener, at det virker som om sommerhusejerne gerne vil bestemme, hvor renseanlægget skal ligge. Af de ca sommerhuse er der kun ca , som er på kloaknettet. Eftersom anlægget er brugerbetalt, mener han, at kommunen ikke skal gøre anlægget dyrere for at stille en meget lille gruppe tilfredse, som ikke selv er med til at betale. Henning Pedersen og Elsebeth Foldbjerg mener, at der vil ske en værdiforringelse af de boliger, der kommer til at ligge tæt på renseanlægget. Planafdelingens bemærkninger I forbindelse med styring af økonomien i projektet er niveauet for brugerbetalingen af anlægget én af faktorerne, der tages hensyn til. Som beskrevet ovenfor er planlægning som udgangspunkt erstatningsfri regulering, hvorfor Plan vurderer, at en eventuel værdiforringelse af fast ejendom som udgangspunkt ikke kompenseres. Diverse Initiativgruppen mener, at Haslevgårde Å s påvirkning bør undersøges. Danmarks Naturfredningsforening mener, at det er forkert at løse forureningsproblemerne i Mariager Fjord ved at udlede spildevand til Kattegat. Man bør rense ved kilden og ikke fortynde sig ud af problemerne. Foreningen mener, at der i VVM-redegørelsen også bør belyses en nul-løsning, hvor man udbygger og forbedrer de nuværende decentrale renseanlæg. Kommunen bør også arbejde med en løsning, hvor man beholder et renseanlæg i Hobro. I disse tilfælde bør der redegøres for det økonomiske og Side 8 af 10

9 energimæssige pumpeforbrug ved det fuldt udbyggede rensesystem i forhold til de alternative løsninger. Samtidig bør fordele og ulemper ved placering af et biogasanlæg i forbindelse med renseanlægget belyses. Endelig bør konsekvenserne af vandstandsstigninger i anlæggets forventede levetid belyses. Bent Bregendahl og Lene Vangsgård Clausen savner en redegørelse for, hvordan spildevandet forventes renset, herunder hvilke tiltag der vil blive taget for at reducere forureningsmængden af det spildevand, der skal udledes i Kattegat. Bent Pedersen efterspørger en forklaring på udbredelsen af strandkogleaks. Foreslår et naturgenopretningsprojekt i form af strandrensning for strandkogleaks. Hugo Henriksen spørger til, hvordan turismen eventuelt vil blive påvirket ved placering af et renseanlæg med korte eller lange perioder med lugtgener. Han spørger videre til, om det betyder noget for sommerhusgæsters valg af feriehus. Hvis der er en negativ påvirkning kan det betyde, at kommunen går glip af mange turistkroner. Dorte og Lars Borup bemærker i forbindelse med underskriftsindsamlingen, at informationerne fra kommunens side har været for dårlig. Planafdelingens bemærkninger Der er i gang sat undersøgelser af badevandskvaliteten i Kattegat, hvor Haslevgårde Å s påvirkning indgår. Prøvetagningen påtænkes påbegyndt i uge 8. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvad VVM-redegørelsen vil komme til at indeholde, men Plan vurderer, at der bør arbejdes videre med en placering ved Buddum som hovedforslag og området ved Pampas som et alternativ. Ifølge VVM-bekendtgørelsen stilles der desuden krav om, at konsekvensen af, at anlægget ikke gennemføres, beskrives (0-alternativet). På nuværende tidspunkt er der heller ikke taget stilling til, hvordan renseanlægget skal udformes og dermed til hvordan spildevandet skal renses. Dette vil der også blive rettet fokus på i arbejdet med VVM-redegørelsen. Endelig er en påvirkning fra eventuelle vandstandsstigninger ikke drøftet nærmere på nuværende tidspunkt, dette vil også ske i forbindelse med VVM-redegørelsen. Mariagerfjord Kommune betragter ikke forekomsten af strandkogleaks som et problem, da den blot er udtryk for at et område er vådt og saltvandspåvirket. Mariagerfjord Kommune har derfor ikke planer om at gennemføre en strandrensning for at fjerne strandkogleaks. Plan vurderer, at informationsniveauet i forbindelse med denne supplerende høring har været helt anderledes set i forhold til den første høringsperiode. De ejendomme, som omkranser de foreslåede placeringer er blevet informeret ved brev samtidig med, at det supplerende idéoplæg er blevet annonceret i de lokale ugeaviser og i Nordjyske Side 9 af 10

10 Stiftstidende, Randers Amtsavis, Jyllandsposten og Berlingske Tidende. Derudover er alt relevant materiale blevet lagt ud på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside så snart, det har været muligt. Endelig er der blevet afholdt et borgermøde, som med ca. 250 deltagere var velbesøgt. Plan vurderer, at informationsniveauet har været tilfredsstillende set i forhold til, at der er tale om en foroffentlighedsfase. Side 10 af 10