- død og begravet. Forleden

Transkript

1 Århus-historie Af Peter Laursen IQ Autoriserede psykologer, der arbejder ud fra et videnskabeligt grundlag, vil vide, at det ikke er muligt at måle intelligens. Det bør derfor ikke anses for god psykologskik at beregne og videregive enkelte talmål for så komplekse og udefinerede forhold. - død og begravet Forleden morgen, mens jeg var ved at gøre mig klar til dagens dont, berettede Radioavisen om et opsigtsvækkende fund inden for mit eget specialområde: testpsykologien. Det kan nok være, at jeg spidsede øren, da oplæseren med klar stemme forkyndte, at det nu var fastslået, at drenge/mænd er mere intelligente end piger/kvinder. Dagen igennem var æteren fyldt med denne fantastiske nyhed. Selv i aftenens og den følgende dags TV-Avis ville interessen for lige netop dette ingen ende tage. Nu er det jo slet ikke så ny viden endda. Gennem de sidste hundrede år har forskellige fagfæller verden over lanceret nogenlunde de samme resultater. Hver gang har resultatet givet genklang i dagspresse, magasiner m.m. Og det er der nok ikke så meget at sige til, for en forskel mellem drenge og piger, mænd og kvinder er jo virkelig noget, der kan skaffe opmærksomhed og sælge. Ud fra et fagligt synspunkt er det imidlertid langt mere opsigtsvækken- 3

2 de, at der er fagfæller professionelle psykologer - der stadig kan få sig selv til at måle intelligens. Man kan selvfølgelig tale om intelligens som begreb, som en fælles betegnelse for samtlige de intellektuelle potentialer, en given person besidder. Men som bekendt er der ingen på denne jords overflade, der nogen sinde har været i stand til at definere intelligens udtømmende eller dækkende. Det har heller ikke Wechsler gjort, faderen til de på verdensplan mest brugte - og måske også mest misbrugte psykologiske test. Wechslers formål med at udvikle, hvad der senere skulle blive WAIS-batteriet, var at etablere a battery of tests of different aspects of intelligence (min kursivering) (Wechsler 1939), hvilket ikke er det samme som et intelligenstestbatteri. Selv om Wechsler i hver ny revision af WAIS har fastholdt, at der er tale om et testbatteri af aspekter af intelligensen, har fagfæller verden over valgt at overse dette og mere eller mindre kritikløst anvendt WAIS-batteriet og for den sags skyld andre testbatterier af samme art, uanset om de har været for voksne eller børn til at beregne intelligenskvotienter, som de derefter har påhæftet helt uforstående og forsvarsløse mennesker i en eller anden sags tjeneste. I mange tilfælde til stor og ubodelig skade for de pågældende (Kamin, 1974). Der er udført og publiceret i hundredvis af faktoranalytiske undersøgelser af WAIS og lignende testbatterier, siden Cohen begyndte på dette i For WAIS har disse igen og igen vist, at ikke alle verbale deltest i WAIS kan betragtes som indikatorer på verbale funktioner, og at nogle af de ikke-verbale deltest har betragtelig loading på verbale faktorer. Dertil kommer, at ingen matematisk/statistisk manipulation af et testresultat kan opveje de mangler, der er ved en psykologisk test. Skrøbeligt grundlag Wechslers WAIS-test og andres test i samme familie bruges ikke kun til at sortere begavede fra mindre begavede. De bruges også i det diagnostiske arbejde med sindslidende (i den psykiatriassocierede psykologi) og i forbindelse med udredning af funktionsdefekter i nervesystemet (neuropsykologien). Verden over har der gennem årene været udfoldet betydelige bestræbelser på at udvikle et deterioration index baseret på deltestene i bl.a. WAIS, et indeks, som mange har 4

3 Det kan nok være, at jeg spidsede øren, da oplæseren forkyndte, at det nu var fastslået, at drenge/mænd er mere intelligente end piger/kvinder. håbet ville kunne bruges til at identificere personer med organisk betingede funktionsforstyrrelser i hjernen. Ingen af disse bestræbelser har dog båret frugt (Lezak 1988a). Det har bl.a. været fremført, at visse deltest i WAIS skulle kunne bruges som indikatorer på, hvordan en persons intellektuelle formåen har været, da den var på sit højeste, før aldring og sygdom har sat ind, og således været et mål for noget retrospektivt den præmorbide tilstand, jf. diskussionen om hold tests /tests for crystalized intelligence medens andre deltest snarere skulle kunne være udtryk for det aktuelle niveau (don t hold tests/tests for fluid intelligence). Disse betragtninger er uden teoretiske holdepunkter. Det er ikke muligt at betragte et psykologisk testresultat anderledes end et fotografisk billede. Begge dele afspejler situationer i de øjeblikke, de er blevet taget. Hvor det fotografiske billede er afhængig af lys, kameravinkel m.m., er det psykologiske testresultat bl.a. afhængig af den testedes forståelse og accept af testen, hans kooperation og af psykologens scoring af de afgivne svar. Som bekendt er der betydelige psykolog-subjektive elementer forbundet med pointgivningen ved hver enkelt spørgsmål/delopgave i WAIS-testen elementer, der under uheldige omstændigheder kan betyde, at et testresultat kan komme vidt forskelligt ud hos forskellige psykologer, der tester den samme person. Dertil kommer et ikke uvæsentligt problem med intelligens og intelligenstest. Det er, at de ud fra et neuropsykologisk synspunkt ingen relation har til hverken neuroanatomiske eller neurofysiologiske funktioner. Det er der vel heller ikke noget overraskende i, når man tænker på sammensætningen af testene. Det overraskende er, at disse test alligevel af mange psykologer bruges i forbindelse med diagnostik af funktionsevnetab. Begravelsestalen Det er derfor ikke uden grund, at den officielle begravelsestale over IQ er blevet holdt for efterhånden mange år siden. Jeg husker, hvordan den daværende formand for the International Neuropsychological Society, Muriel Lezak (Lezak 1988b) på årsmødet i 1988 under overskriften: IQ: RIP bl.a. sagde: Det ulogiske i at ville beskrive alle facetter af et menneskes intellektuelle evner og kognitive funktioner på basis af et enkelt tal fremkommet ved addition af resultater af test for forskellige evner bliver åbenbar, når vi sammenligner med en lægelig situation. Forestil jer at en ortopædkirurg op- 5

4 stiller et sæt standardscores for styrken i arme og ben. Den gennemsnitlige styrkescore har han valgt at sætte til 100 akkurat som i intelligenstestene, og ligesom dér, hvor en højere score betyder bedre funktion, betyder en højere score i kirurgens tilfælde mere styrke i armen eller i benet. For at kunne sammenligne sine patienters styrke i lemmerne på en lineær skala indfører kirurgen LSQ (lemstyrkekvotienten), hvori er indregnet styrken i alle fire lemmer. Kirurgen er meget begejstret for sin LSQ, fordi med den kan han ikke bare tilordne statistisk håndtérbare scores til hver patient. Han har også fået et værktøj, der er mere reliabelt end styrkemålene for de enkelte lemmer hver for sig. Nu står kirurgen over for Harry, en tennisstjerne, som har forvredet sin højre ankel. Ved at bruge sit standardiserede mål for styrke måler kirurgen, at Harrys højre og venstre arm får en score på 150 henholdsvis 140, og at hans venstre ben får en score på 160, når der er taget højde for alder og køn. Siden Harry ikke kan støtte på sit højre ben og heller ikke kan løfte en vægt med det, tildeles han en score på 50 for det højre ben. Hans LSQ bliver ikke desto mindre 125 et godt stykke over gennemsnittet. Det er selvfølgelig en dum historie, men som analogi til psykologiens tradition med at addere forskellige mål er den så så mærkelig? Udfordringen Dr. Lezak afsluttede sin tale med at sige: Wechslers test behøver hverken at blive bevaret eller efterlignet i fremtidens testbatterier: Nogle deltest vil sandsynligvis fortsat blive brugt i deres nuværende form, mens andre vil blive lagt på hylden af både neuropsykologer, kognitive psykologer og af psykologerne med et pædagogisk ansvar med henblik på at udvikle en rationel måde til at vurdere intellektuelle evner. Nye test vil blive udviklet for at tilvejebringe bedre mål for de tre faktorer, der hidtil er blevet bestemt via Wechslers skalaer. Og stadig andre vil blive udviklet med henblik på at måle kognitive komponenter, som aldrig har været omfattet af hverken Wechslers eller andres test. Den sidste opgave udviklingen af et velstandardiseret, neuropsykologisk velfunderet og praktisk relevant testbatteri ligger og venter på at blive taget op som den første store udfordring for neuropsykologisk undersøgelsesmetodik. Jeg har selv gennem de seneste snart 25 år forsøgt at tage udfordringen op om at sammensætte, standardisere og validere et kognitivt testbatteri, der bl.a. hviler på nogle af de erkendelser, som er skitseret ovenfor, og hvor der er gjort totalt op med at sam- 6

5 Referencer Cohen J. A factor-analytically based rationale for the Wechsler-Bellevue. Journal of Consulting Psychology, 1952; 16: Kamin LJ. The Science and Politics of IQ. Potomac: Lawrence Erlbaum, Laursen P. A computer-aided technique for testing cognitive functions validated on a sample of Danes 30 to 60 years of age. Acta Neurologica Scandinavica, Supplement 131; 82, Laursen P. The impact of aging on cognitive functions. An 11 year follow-up study of four age cohorts. Acta Neurologica Scandinavica, Supplement 172; 96, Laursen P. Eskelinen L, Sams T. The Cognitive Function Scanner. Manual. København: Dansk Psykologisk Forlag, Lezak MD. Neuropsychological tests and assessment techniques. I: Boller F & Grafman J (red.) Handbook of Neuropsychology, Vol. 1. Elsevier Science Publishers B.V., p Lezak MD. IQ: RIP. Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology, 1988; 3: Wechsler D. The Measurement of Adult Intelligence. Baltimore: Williams and Wilkins, menregne scores for vidt forskellige størrelser (Laursen 1990, 1997, Laursen, Eskelinen, Sams 2001). Og jeg har haft den fornøjelse og ære, at flere af mine fagfæller i ind- og udland, som dagligt står for at skulle løse praktiske testopgaver i forbindelse med diagnostik af både børn og voksne, bruger dette testbatteri. Batteriet hedder Cognitive Function Scanner. Du kan få flere oplysninger om dette batteri hos Dansk psykologisk Forlag eller på den særlige hjemmeside, der hører til testbatteriet ( Fagets omdømme Det må konstateres, at det ikke er muligt ud fra bestående viden at etablere en dækkende operationel definition af, hvad intelligens er, og at det derfor ikke er muligt at måle intelligens. Det er muligt at måle aspekter af intelligensen og andre kognitive funktioner, men det bør ikke længere anses for god psykologskik at beregne og videregive enkelte talmål for så komplekse og udefinerede forhold som intelligens. Autoriserede psykologer, der arbejder ud fra et videnskabeligt velfunderet grundlag, vil vide, at det må forholde sig sådan, og at fagets omdømme afhænger af, at fagets udøvere forstår det og retter sig efter det. Peter Laursen er dr.psych. & dr.med., testudvikler, ansat ved Arbejdstilsynets forsknings- og udviklingsafdeling og ekstern lektor ved Københavns Universitet 7