Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner"

Transkript

1 Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner Erik Lykke Mortensen, professor Marie Grønkjær, ph.d.-studerende Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring

2 Kognitiv funktion Specifikke kognitive funktioner: Opmærksomhed, koncentration, hukommelse osv. Global funktion eller intelligens: Gennemsnitlige niveau i kognitive test Gennemsnittet giver mening fordi der en tendens til at de samme individer klarer sig godt eller dårligt i kognitive test. Dias 2

3 Realeksamen realister Dansk Eng. Hist. Geo. Reg. Mat. Skrf. dansk Skrf. engelsk Historie Geografi Regning Matematik Dias 3

4 Definition af intelligens/begavelse Den eller de varige psykiske egenskaber, som forklarer de positive korrelationer eller sammenhænge mellem forskellige færdigheder. Den eller de varige egenskaber ved centralnervesystemet, som forklarer de positive korrelationer eller sammenhænge mellem forskellige færdigheder Dias 4

5 Er intelligens stabil gennem livsforløbet? Dias 5

6 Dias 6

7 Beregning af IK 1) Individet testes med en række forskellige tests og den genenmsnitlige score udregnes 2) Den gennemsnitlige score sammenlignes med en repræsentativ population med samme alder 3) IK skaleres på en skala med gennemsnit på 100 og standardafvigelse på 15 Dias 7

8 11 WAIS delprøver Verbale delprøver 1. Information 2. Omtanke 3. Hovedregning 4. Lighedsprøve 5. Talspændvidde 6. Ordforråd Performance delprøver 1. Tal-symbol 2. Ufuldkomne billeder 3. Terning mønstre 4. Billedordning 5. Puslespil 4 BPP delprøver 1. Matricer (19) 2. Ligheder (24) 3. Talserier (17) 4. Figurer (18) Dias 8

9 Ravens matricer Dias 9

10 Normalfordeling: Standardiserede Scores Dias 10

11 Intelligens 1000 BPP IK 3307 Værnepligtige Observationer BPP IK Dias 11

12 Aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion 1. Niveau-forskelle i kognitiv funktion på forskellige alderstrin - gennemsnit 2. Individuel stabilitet og individets relative indplacering på forskellige alderstrin Dias 12

13 Undersøgelsesdesign og aldersrelaterede ændringer 1. Alder kronologisk alder 2. Generation der kan være forskelle mellem individer født og opvokset på forskellige tidspunkter 3. Undersøgelsestidspunkt det kan muligvis have betydning i hvilke tidsperioder intelligensundersøgelser gennemføres Dias 13

14 Glostrup 1914 kohorten: år Follow-up Total 50-year sample year year year year year year year Dias 14

15 Sproglig og ikke-sproglig intelligens IQ Age Performance IQ Verbal IQ Dias 15

16 Individuelle forskelle i kognitive ændringer fra 50 til 80 år Density Decline Dias 16

17 Individuel stabilitet og individuelle forskelle i kognitiv aldring 1) Der er individuelle forskelle i kognitiv aldring 2) Betydning af individuelle forskelle i kognitiv aldring skal vurderes i forhold til de individuelle forskelle, der kan konstateres hos yngre voksne Dias 17

18 IK: Høj og lav uddannelse Interaktion: p = Full Scale IQ Age High Education Low Education Dias 18

19 LiKO-15 Livsstils- og Kognitionsopfølgningen 2015 Sociodemografi, livsstil og helbred aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion PAUSE Phenotypes in Alcohol Use Disorders Det Strategiske Forskningsråd Internationalt forskningssamarbejde Dias 19

20 Alkohol og kognitiv funktion Kognitive evner Kognitiv funktion Alkohol Aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion Intelligens stabiliseret Alkoholrelateret demens Observere forskelle i aldersrelaterede ændringer Dias 20

21 Intelligens målt ved sessionen Alle mænd indkaldes i det år de fylder 18 år Intelligenstest Siden 1957 Oplysninger registreret og arkiveret Benyttet Børge Priens Prøve (BPP) Oplagt til opfølgningsundersøgelser Dias 21

22 LiKO-15 projektets struktur : : Kognitiv funktion (BPP) ved sessionen Kognitiv funktion (BPP) ved LiKO-15 Skoleuddannelse Højde Vægt Alder Nationale sundhedsregistre Spørgeskema Dias 22

23 Børge Priens Prøve Intelligenstest anvendt på sessionen Udviklet af cand.psych. Børge Prien 45 min. varighed 78 spørgsmål Matricer, talrækker, ordrelationer og figurer Forsøgt hemmeligholdt Dias 23

24 LiKO-15 spørgeskema Omfattende spørgeskema spørgsmål (30-45 min.) Generelle spørgsmål Sociodemografiske faktorer Livsttilsfaktorer (rygning, medicin, stoffer) Helbred Alkoholrelaterede spørgsmål Alkoholindtag (hyppighed, mængde, lejlighedsvis) Problemer som flg. af alkohol Behandling af alkoholproblemer Dias 24

25 Baggrundsinformation Sessionen Skoleuddannelse Højde Vægt Alder ved sessionen Nationale sundhedsregistre Psykiatrisk Centralregister Alkoholmisbrug (ICD-8: 303, ICD-10: F10.1, F10.2) Andre psykiske lidelser Dias 25

26 Udvælgelse af deltagere Database mænd - Født i Sessionstestet i Mulige at invitere mænd - Navne og adresser - Opdateret registerinformation Inviteret mænd - Bor indenfor radius af 50 km - Ikke indlagt med AUD sidste 2 år Dias 26

27 Praktisk implementering Invitation af deltagere Invitationsbrev og deltagerinformation Booker tid Variation i testtidspunkter Påmindelsespostkort Gennemførsel af testningerne Gruppetestninger 24 deltagere per test Dias 27

28 Hvem har deltaget i LiKO-15 Deltagere Ikke deltagere Total (N[%]) (13,7) (86,3) Sessionsdata Registerdata Skoleuddannelse (N[%])* < studentereksamen > studentereksamen (11,2) 753 (21,9) (88,8) (78,1) BMI (mean[sd]) 21,4 (2,3) 21,4 (2,6) BPP score (mean[sd])* 46,3 (9,7) 39,4 (11,4) Alder (mean[sd])* 61,6 (3,3) 61,0 (3,3) Psykiatriske registreringer (N[%]) Alkoholmisbrug* Andre psykiske lidelser* Ingen psykiske lidelser 85 (6,7) 280 (10,7) (15,2) (93,2) (89,3) (84,8) * Statistisk signifikant forskel med hensyn til deltagelse i LiKO-15 Dias 28

29 Foreløbige LiKO-15 resultater Tilgængelige data om 1710 mænd Generelle ændringer i kognitiv funktion Karakteristika af studiepopulationen Alkoholfaktorers betydning for ændringer i kognitiv funktion Dias 29

30 BPP- og IQ-scorer fra sessionen Frekvens Frekvens Sessions-BPP score Sessions-IQ score Gennemsnit (SD): 46,2 (9,8) Min: 7 Max: 70 Gennemsnit (SD): 100 (15) Min: 40,2 Max: 136,3 Dias 30

31 BPP- og IQ-scorer fra LiKO-15 Frekvens LiKO-15 BPP score Gennemsnit (SD): 43,1 (9,6) Min: 6 Max: 71 Frekvens Gennemsnit (SD): 95,3 (14,6) Min: 38,7 Max: 137, LiKO-15 IQ score Dias 31

32 Ændring i BPP- og IQ-scorer fra session til LiKO-15 Frekvens Ændringer i BPP-score Gennemsnit (SD): -3,1 (5,9) Min: -29 Max: 40 Frekvens Gennemsnit (SD): -4,7 (9,0) Min: -44,3 Max: 61, Ændringer i IQ-score Dias 32

33 Sammenhæng ml. BPP-scorer (session/liko-15) LiKO-15 BPP score Korrelation: 0, Sessions-BPP score BPP-score LiKO-15 Tilpassede værdier 95% CI Dias 33

34 Foreløbige LiKO-15 resultater Tilgængelig data om 1710 mænd Generelle ændringer i kognitiv funktion Karakteristika af studiepopulationen Alkoholfaktorers betydning for ændringer i kognitiv funktion Dias 34

35 Karakteristika af studiepopulationen Baggrundsvariable og sessionsfaktorer Antal (N [%]) Ændring i BPP (mean[sd]) p- værdi* Sessionsalder 19 år eller derunder 20 år eller derover LiKO-15-alder 60 år eller derunder 61 år eller derover Sessions-BPP 46 rigtige eller derunder 47 rigtige eller derover Grad af umage ved sessions-bpp Slet ikke I nogen grad I høj grad (59,5) 693 (40,5) 747 (43,7) 963 (56,3) 810 (47,4) 900 (52,6) 122 (7,6) 642 (40,2) 834 (52,2) -2,4 (5,8) -4,1 (5,8) -2,2 (5,3) -3,8 (6,2) -1,4 (6,1) -4,6 (5,2) -1,7 (8,0) -3,0 (5,8) -3,4 (5,6) <0,001 <0,001 <0,001 0,010 Dias 35

36 Karakteristika af studiepopulationen Uddannelses og erhverv Antal (N [%]) Ændring i BPP (mean[sd]) p- værdi* Skoleuddannelse (sessionen) Mindre end studentereksamen Studentereksamen eller mere Videregående uddannelse (LiKO-15) Ja Nej Erhvervsmæssigt beskæftiget (LiKO- 15) Ja Nej (63,8) 618 (36,2) 991 (58,0) 719 (42,1) (68,1) 546 (31,9) -2,7 (6,1) -3,8 (5,6) -3,3 (5,9) -2,8 (6,0) -2,7 (5,6) -3,9 (6,5) <0,001 0,125 <0,001 Dias 36

37 Karakteristika af studiepopulationen Sociale relationer Ikke har børn (18%)* Ikke har ægtefælle/fast partner (17%)* Ikke bor sammen med nogen (21%)* Livsstilsfaktorer Let fysisk aktive/stillesiddende (66%)* Ikke sunde kostvaner (35%) Aldrig røget tobak (32%) Aldrig indtaget euforiserende stoffer (57%)* Dias 37

38 Karakteristika af studiepopulationen Medicinforbrug Sovemedicin (11%)* Beroligende medicin (11%)* Antidepressiva (15%)* Receptpligtig smertestillende (25%) Helbred Mindre godt/dårligt selvvurderet fysisk helbred (12%)* Mindre godt/dårligt selvvurderet psykisk helbred (7%) Slået hovedet og bevidstløs >30min. (2%) Slået hovedet og indlagt (14%) Dias 38

39 Foreløbige LiKO-15 resultater Tilgængelig data om 1710 mænd Generelle ændringer i kognitiv funktion Karakteristika af studiepopulationen Alkoholfaktorers betydning for ændringer i kognitiv funktion Dias 39

40 Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Stor mængde af information om alkoholrelaterede faktorer Hyppighed (51-60 år, sidste 12 måneder) 5 genstande el. mere ved samme lejlighed (sidste 12 måneder) 10 genstande el. mere ved samme lejlighed (51-60 år, sidste 12 måneder) Behandling for alkoholproblemer Psykiatriske indlæggelser med alkoholmisbrug Problemer som følge af alkoholforbrug Justeret for alder ved LiKO-15 og uddannelse ved sessionen. Dias 40

41 Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Hyppighed af alkoholindtag som 51-60år og ændringer i BPP N (%) BPP ændr. 1 gang pr. mdr. el. sjældnere 251 (14,7) -2,6 (6,8) En gang pr. uge/ et par gange pr. mdr. Nogle gange pr. uge 654 (38,3) -3,2 (5,6) Hver dag/næsten hver dag 366 (21,4) -4,1 (5,8) MD (95% CI)* -0,39 (-1,29;0,51) p- værdi 0, (25,6) -2,3 (5,8) Ref. Ref. * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). -0,87 (-1,57;-0,16) -1,60 (-2,40;-0,79) 0,016 <0,001 Dias 41

42 Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Hyppighed af alkoholindtag de sidste 12 måneder og ændringer i BPP N (%) BPP ændr. 1 gang pr. mdr. el. sjældnere 291 (17,0) -3,0 (6,9) En gang pr. uge/ et par gange pr. mdr. MD (95% CI)* -0,93 (-1,80;-0,06) p- værdi 0, (24,2) -2,2 (5,8) Ref. Ref. Nogle gange pr. uge 614 (35,9) -3,1 (5,7) Hver dag/næsten hver dag 390 (22,8) -3,9 (5,4) * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). -0,86 (-1,58;-0,13) -1,39 (-2,20;-0,59) 0,020 0,001 Dias 42

43 Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Hyppighed af 5 genstande eller derover ved samme lejlighed de sidste 12 måneder og ændringer i BPP N (%) BPP ændr. 1 gang pr. mdr. el. sjældnere 1009 (64,1) -2,8 (5,7) En gang pr. uge/ et par gange pr. mdr. Nogle gange pr. uge 116 (7,4) -3,7 (7,2) Hver dag/næsten hver dag 42 (2,7) -6,6 (4,8) * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). MD (95% CI)* 0,19 (-0,46;0,83) p- værdi 0, (25,8) -3,0 (5,4) Ref. Ref. -0,50 (-1,66;0,66) -3,48 (-5,29;-1,68) 0,398 <0,001 Dias 43

44 Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Hyppighed af 10 genstande eller derover ved samme lejlighed som 51-60år og ændringer i BPP N (%) BPP ændr. 1 gang pr. mdr. el. sjældnere 1376 (86,0) -2,9 (5,7) En gang pr. uge/ et par gange pr. mdr. * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). MD (95% CI)* 0,35 (-0,55;1,26) p- værdi 0, (10,5) -3,2 (6,2) Ref. Ref. Nogle gange pr. uge 33 (2,1) -6,6 (5,5) Hver dag/næsten hver dag 24 (1,5) -8 (7,4) -3,04 (-5,18;-0,91) -4,98 (-7,39;-2,56) 0,005 <0,001 Stort set samme resultater ved brug af de sidste 12 måneder. Dias 44

45 Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Behandling for alkoholproblemer og psykiatriske indlæggelser og ændringer i BPP N (%) BPP ændr. MD (95% CI)* p- værdi Behandl. for alk.prob. Ja, flere gange Ja, en enkelt gang Nej Psyk.indlæggelser Alkoholmisbrug Andre psykiske lidelser Ingen 49 (2,9) 66 (3,9) 1583 (93,2) -6,6 (6,7) -5,0 (6,8) -2,9 (5,8) * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). 71 (4,2) 240 (14,0) 1399 (81,8) -5,9 (7,0) -3,8 (7,1) -2,8 (5,6) * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). -3,78 (-5,42;-2,14) -1,96 (-3,38;-0,54) Ref. -3,20 (-4,58;-1,83) -1,19 (-1,98;-0,40) Ref. <0,001 0,007 Ref. <0,001 0,003 Ref. Dias 45

46 Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Signifikant større gennemsnitligt fald i kognitive funktioner, hvis alkoholforbrug problemer med Familien (MD -0,93) Arbejdet eller uddannelsen (MD -1,90) Økonomi (MD -2,12) Helbredet (MD -1,60) Ikke signifikant forskel i kognitive ændringer ved problemer med venner som følge af alkoholforbrug (MD -0,44). Dias 46

47 Konklusion Tegn på aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion blandt mænd i alderen år Alkoholfaktorer aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion Direkte virkning eller bagvedliggende faktorer? Fremtidig forskning på LiKO-15 Flere deltagere med alkoholmisbrug Mere avancerede analyser af alkohols betydning for ændringer i kognitiv funktion Dias 47

48 Tak for opmærksomheden! Tegning: Claus Bigum Dias 48

Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner

Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner Erik Lykke Mortensen, professor Marie Grønkjær, ph.d.-studerende Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring Kognitiv funktion Specifikke

Læs mere

Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen

Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen 10. september 2012 Af, cand.jur Indledning I forbindelse med indkaldelsen af værnepligtige til session (Forsvarets Dag), underkastes de værnepligtige

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Motivation hvad er det?

Motivation hvad er det? Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed

Læs mere

TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen

TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen 19 TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen Udenlandske test ILLUSTRATION: LISBETH CHRISTENSEN på dansk grund Der vil kunne rettes kritik mod danske psykologer, hvis de vurderer danskeres testpræstationer på

Læs mere

Børn af forældre med psykiske lidelser

Børn af forældre med psykiske lidelser 1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER

KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER Den kognitive pyramide overblik abstraktion problemløsning arbejdshukommelse sprogfunktion visuel/rumlig funktion indlæring og hukommelse regulering af opmærksomhed

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Population attributable fraction

Population attributable fraction Population attributable fraction Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

esundhedskompetence Kamila Beata Adellund Holt Lektor, ph.d. Institut for Sygepleje

esundhedskompetence Kamila Beata Adellund Holt Lektor, ph.d. Institut for Sygepleje esundhedskompetence blandt ambulante medicinske patienter med kroniske sygdomme Gustav From, Edith Nielsen, og Michael E. Røder fra Gentofte Hospital Lars Kayser og Astrid K. Knudsen fra Københavns Universitet

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden Er

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH Why do we age so differently? Fatigue en indikator påp tidlig aldring Anette Ekmann, MScPH Afdelingen for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet anek@sund.ku.dk Funded

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Susan Ishøy Michelsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden

Læs mere

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Omkring 30 % af de studerende, der starter på en videregående uddannelse, stopper igen uden at gennemføre, og hovedparten af dem,

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE ONSDAG D. 01.02.2017 NETE RAML-HANSEN FERTILITETSUDREDNING OG ETISKE DILEMMAER Velkommen til en super aften! NETE RAML-HANSEN 3 DISPOSITION

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG

SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG FORMIDLINGSDAG 15 JUNI 2009 SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG Kim Bloomfield, Dr. P.H. Center for Rusmiddelforskning 1 FORMIDLINGSDAG 15 JUNI 2009 UNDERSØGELSENS BAGGRUND Der er

Læs mere

PAUSE. Hvor stort er problemet? 10-12.000 i behandling/år. Storforbrug 860.000 20% af 16+ årige. Skadeligt forbrug 585.000 13% af 16+ årige

PAUSE. Hvor stort er problemet? 10-12.000 i behandling/år. Storforbrug 860.000 20% af 16+ årige. Skadeligt forbrug 585.000 13% af 16+ årige PAUSE Phenotypes in Alcohol Use Disorders A multidisciplinary approach to improve understanding, diagnosis, and treatment of patients with Alco-hol Use Disorders (AUD) Hvor stort er problemet? Storforbrug

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her. Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre. Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen

Indsæt Billede Fra fil her. Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre. Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen Hvorfor tidlig opsporing og forebyggende sundhedsindsatser?

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Estimation og usikkerhed

Estimation og usikkerhed Estimation og usikkerhed = estimat af en eller anden ukendt størrelse, τ. ypiske ukendte størrelser Sandsynligheder eoretisk middelværdi eoretisk varians Parametre i statistiske modeller 1 Krav til gode

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Flerstrenget forebyggelsesstrategi af MSB blandt SOSU er

Flerstrenget forebyggelsesstrategi af MSB blandt SOSU er Flerstrenget forebyggelsesstrategi af MSB blandt SOSU er Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2015 Præsenteret af ph.d. studerende Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Vejledere: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Ældre og alkohol - måltettet indsats

Ældre og alkohol - måltettet indsats Ældre og alkohol - måltettet indsats Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Gerontopsykiatrisk Team, Odense, Region Syddanmark UCAR, Klinisk Institut, SDU Take home messages Alkohol er et ofte overset

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann Christensen, Jacob Hornnes, Ulrik Hesse.

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Af Seniorforsker Anu Siren & Videnskabelig Assistent Maria Hedemark Poulsen

Af Seniorforsker Anu Siren & Videnskabelig Assistent Maria Hedemark Poulsen Afrapportering, projektet Sammenhængen mellem boligformer og livskvalitet for ældre Af Seniorforsker Anu Siren & Videnskabelig Assistent Maria Hedemark Poulsen Opdateret version, d. 3. maj 2016 Sammenfatning

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER?

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? AARHUS UNIVERSITET HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? RESULTATER FRA DEN DANSKE NATIONALE ALKOHOL OG STOF UNDERSØGELSE Formidlingsdag, 12 Juni 2012 Kim Bloomfield, Center for Rusmiddelforskning

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere