Screening for efterfødselsreaktion...28 EPDS...29 Gotlandsskalaen...29 Mødregrupper...29 Skolebørn...29 Økonomi...31 Udviklingstiltag...

Transkript

1 1

2 Indhold Indledning...4 Konklusion...5 Underretningsstatistik...6 Delkonklusion - underretninger...6 Antal og type underretninger...7 Unikke børn...9 Hvem underretter?...10 Årsag til underretning...12 Respons...13 Responstid...14 Anbringelsesstatistik...15 Børnefaglige undersøgelser...17 Sagsfordeling...19 Diagnosticerede børn i alderen år...20 Sundhedsprofil...23 Udskolingselever Trivsel...23 Overvægt...24 Indskolingselever Overvægt...24 Motorik...25 FitTeen...25 Visitationsteam for fysio- /ergoterapeutisk konsultation til daginstitutioner og skoler...26 Sundhedsplejen...27 Antal fødsler...27 Behovs og integrations besøg...27 Samarbejde med jordemødrene i Sundhedscentret...28 Præmaturcafé...28 UngMødregruppe

3 Screening for efterfødselsreaktion...28 EPDS...29 Gotlandsskalaen...29 Mødregrupper...29 Skolebørn...29 Økonomi...31 Udviklingstiltag...33 Integrated Children s System...33 Innovationsprojekter...33 Familiehøjskolen...33 Multikorpset...33 Makkerskaber...34 Børns trivsel...34 Familierådslagning...35 Arbejdsgange / standarder

4 Indledning Denne årsrapport er den første samlede oversigt over Familiecentrets aktiviteter og udvik- ling. I årsrapporten bliver forskellige dele af Familiecentrets aktiviteter gennemgået og den aktuelle udvikling i forhold til tidligere år bliver belyst. De fleste dele af årsrapporten er vide- reførelse af tidligere former for statistik og opgørelser. I årsrapporten for 2012 er der dog medtaget enkelte nye områder. Der er bl.a. en opgørelse over antallet af børn, som kan for- ventes at overgå til videre støtte i voksenlivet. Årsrapporten kan selvfølgelig læses i sin helhed, men den kan også benyttes som et opslags- værk, hvor der bliver lagt fokus på et enkelt område. Årsrapporten indeholder statistik, der er udarbejdet til netop denne rapport. Da der i den nationale statistik kan være andre måder at opgøre statistik på og der i fx regnskabssyste- met kan være andre måder at opgøre økonomi på, kan enkelte tal afvige fra andre former for opgørelser. For den læser, der ønsker et hurtigt overblik over Familiecentrets aktiviteter indledes med en konklusion. Af hensyn til læsevenligheden er ordet børn / barn benyttet. Ordet dækker over hele den række af borgere, der modtager hjælp altså børn, unge, forældre, netværk mm. 4

5 Konklusion Hermed foreligger årsrapport for Familiecentrets aktiviteter i Rapporten giver samlet set et billede af, at 2012 har været endnu et år, hvor der har været et betydeligt og stigende behov for støtte til familier i Ishøj Kommune, som har vanskeligheder omkring børn og unge. Dette afspejler sig tydeligst i underretningsstatistikken, der viser en stigning i antallet af un- derretninger på 34 %. Som tidligere år har der været en forholdsvis høj anbringelsesprocent for børn i Ishøj. I tråd med den faglige og politiske målsætning på området har antallet af anbragte imidlertid fort- sat været faldende. Ved indgangen til 2012 var der 79 anbragte børn, ved udgangen af 2012 var der 68. Ud af de anbragte var hele ni anbringelser efterværn, hvor den anbragte er fyldt 18 år og den fortsatte støtte medvirker til et relevant voksenliv uden støtte fra social side. Et andet forhold, der har været kendetegnende for 2012, er et faldende fødselstal. Fødsels- tallet har således nærmet sig beregningsgrundlaget for den tidlige indsats, der er skønnet til ca. 270 fødsler årligt. Ifølge befolkningsprognosen vil der komme en svag stigning i fødsels- tallet i Overvægt er et voksende problem lokalt og nationalt. I Ishøj Kommune har der gennem fle- re år været en stigning i antallet af overvægtige, som nu er stagneret. Andelen af svært overvægtige børn er imidlertid steget i Der er således stadig stort behov for en indsats for de overvægtige børn og en generel sundhedsfremmende indsats i skole- og førskoleom- rådet. Effekten af Tip Tab Tynde samt det igangværende SATS- pulje projekt Børns Trivsel og andre kommende initiativer vil forhåbentlig kunne afspejles i overvægtsstatistikken for indskolingselever i de kommende år. Ud over disse enkelte highlights indeholder årsrapporten også en mængde mere detaljerede oplysninger om status og udvikling i Familiecentret. Disse informationer er med til at belyse det specialiserede børn og ungeområde, så den fremadrettede indsats kan styrkes yderlige- re for de børn, der er i problemer. 5

6 Underretningsstatistik Hvis en borger eller fagperson er bekymret for et barns trivsel eller udvikling i Ishøj eller Val- lensbæk Kommuner har de pligt til at underrette Familiecentret. Underretningerne er væ- sentlige for Familiecentrets mulighed for at støtte børn hvis udvikling og trivsel er truet. I denne del af årsrapporten er en status for underretninger modtaget i Familiecentret i Status sammenstilles med udviklingen igennem de foregående fem år på en række udvalgte områder. Delkonklusion - underretninger I 2012 steg antallet af underretninger væsentligt fra året før. Der er i 2012 modtaget 515 underretninger. Det er en stigning på 34 %. Denne stigning dækker både over en stigning i antallet af specifikke børn og over en stigning i antallet af underretninger pr. barn. Det er positivt for udsatte børn i kommunen, at personer omkring barnet er opmærksomme og underretter Familiecentret om deres bekymringer for barnets trivsel. Herudover kan det være vanskeligt at konkludere noget entydigt mht. udviklingen i underretninger. Et stigende antal underretninger kan være udtryk for, at flere børn mistrives, at personalet er blevet bedre til at underrette, eller at den megen medieomtale af børnesager sætter fokus på be- hovet for at underrette. Omvendt kan færre underretninger være udtryk for, at børnene tri- ves bedre, eller at personalet er mere tilbageholdende i forhold til at underrette. Mere ud- dybende og kvalitative undersøgelser af underretninger kunne give et grundlag for at vurde- re resultaterne, og behovet for justeringer i indsatsen i fremtiden. Antallet af underretninger fordeler sig anderledes i For første gang i fem år ses et fald i underretninger fra daginstitutioner og skoler. I 2012 modtog Familiecentret flest underret- ninger fra andre med skærpet underretningspligt. I denne kategori er særligt underretninger fra politiet steget. Det kan skyldes et intensiveret SSP- samarbejde, såvel som der er under- rettet om flere mindre forseelser. De tværkommunale underretninger er også steget, hvilket også kan have sammenhæng med det øgede fokus på børnesager, og for første gang er der modtaget internationale underretninger i Familiecentret. Responstiden er faldet for andet år i træk, hvilket er positivt, da det øger muligheden for at kunne yde en tidlig og forebyggende indsats overfor børn og unge i kommunen. Antallet af underretningsmøder er faldet og den procentvise andel af underretningsmøder i forhold til samlet antal underretninger er faldet væsentligt. Det kan være en uheldig udvik- ling, da underretningsmøderne kvalificerer underretningsprocessen. 6

7 Antal og type underretninger I 2012 modtog Familiecentret 515 underretninger. Antallet af underretninger har været stærkt stigende siden Det kan skyldes et stigende fokus på børnesager i medierne, som tydeliggør kommunernes behov for at modtage underretninger om børns manglende trivsel. Mens det i 2010 og 2011 lå på samme niveau har der igen været en stærk stigning igennem det sidste år (34 %) Udvikling i antal underretninger (antal) Underretningsmøder afoldt Underretninger modtaget i Familiecentret Antallet af underretningsmøder er faldet fra 90 til 58, hvilket betyder, at de nu udgør 11 % af de samlede underretninger mod 26 % året før. En stor del af faldet er begrundet i det øgede antal underretninger fra andre med skærpet underretningspligt og fra borgere. For disse to grupper er der ikke mulighed for afholdelse af underretningsmøder. To typer af underretninger Familiecentret skelner mellem to typer af underretninger: Underretninger modtages skriftligt eller telefonisk i Familiecentret Underretningsmøder afholdes mellem familien, institution/ skole samt familierådgiver fra Familiecentret. Underretningsmødet muliggør at underretningen og det første møde med forældre kan ske samtidig. På den måde bliver forældrene mødt som samarbejds- partnere, hvilket kan skabe et bedre udgangspunkt for samarbejdet om børnene. Der bliver endvidere bedre mulighed for at tale om forskellige opfattelser af barnet mens al- le er til stede. Samtidig minimerer underretningsmødet risikoen for, at forældrene ople- ver at være anmeldt til de sociale myndigheder. Derfor har Familiecentret gennem de seneste år tilstræbt at øge antallet af underretningsmøder siden ordningen blev etable- ret i Hvis en underretning drejer sig om et barn, som ikke er kendt i Familiecentret behandles sa- gen i akut- og visitationsteam. Hvis det drejer sig om en eksisterende sag, bliver underret- 7

8 ningen behandlet af det team, der har sagen. Det vil enten være børne-, unge- eller special- teamet. I både 2011 og 2012 var underretningerne nogenlunde ligeligt fordelt mellem akut- og visi- tationssager og igangværende sager. Familiecentret modtog i gennemsnit 43 underretninger pr. måned, men ligesom de to fore- gående år er der stor forskel på antallet af modtagne underretninger månederne imellem. Overordnet kom flest underretninger i november (65) og færrest i januar (25). Ligeledes af- holdte Familiecentret flest underretningsmøder i november (11). Fordelingen af underret- ninger pr. måned ligner fordelingen fra året før. Underretninger pr. måned 2012 (antal) De børn, der blev underrettet om var typisk under 13 år (se tabeller nedenfor). 65 % af un- derretningerne kom på børn under 13 år og de 32,6 % kom på børn mellem 13 til 18 år. De sidste 1,7 % af underretningerne omhandlede ufødte børn. Disse tal ligner stort set tallene fra 2011, som lå på henholdsvis 66 %, 32 % og 2 %. Der er altså primært underrettet på børn i alderen 0 13 år. De aldersgrupper, der er underrettet mest om er hhv. de 7- årige og de 15- årige, dernæst de 12- årige og de 16- årige. Færrest underretninger modtog Familiecent- ret på de 18- og 0- årige. Aldersfordeling 2012 Antal Procent Ufødt 9 1,7 % 0-12 år ,0 % år ,6 % Ukendt 3 0,6 % i alt ,0 % 8

9 Aldersfordeling på underetninger 2012 (antal) Ufødt 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år Ukendt Unikke børn Antallet af børn, der er underrettet om, er steget fra 2011 til Denne stigning er dog ik- ke helt så kraftig som stigningen i antallet af underretninger. Det ses idet, det gennemsnitli- ge antal underretninger pr. barn, der er underrettet om, er steget Antal underretninger Antal børn, der er underrettet om Gennemsnitligt antal underretninger 1,2 1,4 Underretninger pr barn (procent) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 underretning 2 underretninger 3 eller flere underretninger Af de børn, der er underrettet om er der flere, der underrettes gentagne gange på i 2012 end i Det antyder, at stigningen i underretninger ikke alene omhandler, at et stigende 1 Fem underretninger er frataget, da de er registreret under cpr- nr (ufødte) derfor stemmer an- tallet af underretninger ikke overens med det samlede antal af underretninger. 9

10 antal børn mistrives, men at der er en større opmærksomhed omkring at supplerende un- derretninger kan medvirke til en mere målrettet indsats i sager, hvor der sker en udvikling i negativ retning. Hvem underretter? Familiecentret modtog i 2012 flest underretninger fra andre med skærpet underretnings- pligt. Af disse andre med skærpet underretningspligt udgør politiet en væsentlig del 51 (10 % af samtlige underretninger) underretninger kom herfra i løbet af De tværkommuna- le underretninger udgjorde en anden væsentlig del af underretningerne fra andre med skærpet underretningspligt. Familiecentret modtog 44 underretninger (9 % af samtlige un- derretninger) fra andre kommuner i 2012 mod 16 (5 % af samtlige underretninger) i En tværkommunal underretning (omhandlende fire børn) kom fra Sverige. 250 UnderreNere 2012 (antal) Fra 2011 til 2012 er der sket et fald i underretningerne fra skolerne og daginstitutionerne. Blandt skolerne kom de fleste underretninger fra Gildbroskolen og Strandgårdskolen. Antal- let af underretninger fra personer med almindelig underretningspligt, som familie og ano- nyme er steget markant fra 2011 til Hos sundhedsvæsnet stod de psykiatriske afdelin- ger på hospitalerne for de fleste underretninger, som steg fra 2011 til 2012, men ikke til 2010 niveau. Den store stigning inden for andre med skærpet underretningspligt skyldes ho- vedsageligt, at politiet underrettede mere i 2012 end i Det kan skyldes et styrket SSP- samarbejde, og at der har været en stigning i underretninger om mindre kriminalitet. 10

11 UnderreNere (antal) Personer med almindelig underretningspligt Sundhedsvæsenet Daginsjtujoner Skoler Anden kommune Andre med skærpet underretningspligt Der er stor forskel på, hvordan underretningerne har fordelt sig mellem de forskellige un- derrettere hvert år siden I 2012 stod andre med skærpet underretningspligt for den største andel af underretninger. I 2011 var det skolerne og i 2010 sundhedsvæsenet, der stod for den største andel. Andre kommuner samt familie / anonym har foretaget en mar- kant stigning i andelen af underretninger siden % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% UnderreNere (procent) Pers. med alm. underretningspligt Sundhedsvæsenet Daginsjtujoner Skoler Anden kommune Andre med skærpet underretningspligt % af de modtagne underretninger vedrørte børn, der var bosiddende i Ishøj Kommune. De resterende 24 % var bosiddende i Vallensbæk Kommune. Dette er næsten den samme fordeling som i 2011, hvor fordelingen var 77 % fra Ishøj Kommune og 23 % fra Vallensbæk Kommune. 11

12 Årsag til underretning Der var mange forskellige årsager til underretning. Den hyppigste årsag til underretning i 2012 var en bekymring for, mistanke om, og / eller observation af psykisk omsorgsvigt. Her- efter fulgte fysisk omsorgssvigt og adfærdsvanskeligheder. Grov kriminalitet og problemer med sociale relationer var blandt de mest sjældne årsager til underretning. Andre årsager til underretning, nævnt som andet nedenfor, omhandlede forhold som f.eks. faglige vanske- ligheder eller bekymring for et ufødt barn Årsag Pl underretning 2012 (antal) Siden 2010 er antallet af underretninger, der omhandler børn, som er udsat for psykisk og fysisk omsorgssvigt steget markant. Ligeledes er underretningerne, som omhandler misbrug af alkohol / stoffer steget i Til gengæld er antallet, der vedrører konflikter i hjemmet og psykiske vanskeligheder faldende. Det mest markante fald ses indenfor skolefravær, som er halveret siden Dette skal ses i lyset af en proces gennem 2012, hvor CBU, PPR og Familiecentret har iværksat en analyse af området og hvor der er arbejdet hen mod et tyde- ligere beskrevet samarbejde. Efter underretningsstatistikken for 2011, hvor der var et yderst begrænset antal anmeldel- ser omhandlende seksuelle overgreb, er der i 2012 sket en stigning i dette antal. Dette kan formentlig henføres til det betydelige fokus på emnet, der i dagspressen, har været gennem

13 Årsag Pl underretning (antal) Omsorgssvigt psykisk Omsorgssvigt fysisk Adfærdsvanskelig heder Misbrug alkohol/ stoffer Barnet udsat for vold Konflikter i hjemmet Let kriminalitet Skolefravær Seksuelt overgreb Fysiske vanskeligheder Psykiske vanskeligheder Problemer m/ relajoner Grov kriminalitet Andet Respons Den første handling efter modtagelsen af en underretning er en socialfaglig vurdering af un- derretningens karakter. Herefter tager familierådgiveren kontakt til forældre og barnet. Det gjorde de i 38 % af tilfældene ved at indkalde til møde og i 16 % af tilfældene ved at afholde et møde. Andre handlinger var, at familierådgiveren tog kontakt til en samarbejdspartner inden - eller udenfor Familiecentret Første handling 2012 (procent) 13

14 Responstid I 2012 blev der handlet på 200 ud af de 515 underretninger den dag de blev modtaget i Fa- miliecentret. 85 % af de underretninger, der blev modtaget i Familiecentret blev håndteret indenfor 14 dage. Se figur nedenfor. Det tog mere end 14 dage at handle på 7 % af underretningerne, 3 % indenfor 31 til 45 dage og 1 % imellem 46 og 60 dage. De resterende 4 %, der står som ej handlet er nyligt modta- get i Familiecentret og derfor er der endnu ikke handlet. Forskelle i responstid er udtryk for, at familierådgiverne prioriterer i forhold til de problemstillinger underretningerne omhand- ler. ResponsPd 2012 (procent) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-14 dage dage dage dage >61 dage Ej handlet Fra 2011 til 2012 blev responstiden på underretninger forbedret. 5 % flere underretninger i forhold til det foregående år blev responderet på inden for 14 dage. Derudover faldt ande- len af underretninger med en responstid på over 30 dage fra 10 % i 2010 til 4 % i Udvikling i responspd (procent) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-14 dage dage dage dage >61 dage Uvist

15 Anbringelsesstatistik Ved udgangen af 2012 var i alt 68 børn fra Ishøj Kommune anbragt udenfor eget hjem. Halvdelen af børnene var anbragt på et opholdssted 30 af de 68, svarende til 44 %, var an- bragt i plejefamilie. I løbet af 2012 blev to børn omplaceret fra plejefamilie til et opholdssted. Ligeledes blev to børn omplaceret fra døgninstitutioner for børn med sociale adfærdsproblemer til et op- holdssted. En er omplaceret fra familiepleje til eget værelse Tilgang Afgang Familiecentret I alt Ompl. Reel Ompl. Reel I alt Plejefamilie Opholdssted Eget værelse Døgn, soc.adfærdspr Døgn, handicap I alt I løbet af 2012 faldt antallet af anbragte børn fra Ishøj Kommune fra 79 ved udgangen af 2011 til 68 ved udgangen af 2012, hvilket svarer til et fald på 14 %. KL s Kommunebenchmark publicerede d. 30. oktober 2012 en oversigt over udviklingen i andelen af anbragte børn fra 0 til 22 år. Denne sammenligning landets kommuner imellem viser, at andelen af anbragte børn er faldet 2,9 % i gennemsnit på landsplan. Samme udvik- ling i Ishøj Kommune viser, at andelen er faldet hele 21,2 % fra 2008 til Familiecentret anvendte plejefamilier, som anbringelsessted i 44 % af anbringelserne i I 2011 var dette tal 43 %. Målsætningen om øget brug af plejefamilier er således fastholdt om end på et lavt niveau. 2% 0% 4% Fordeling % 44% Plejefamilie Opholdssted Eget værelse Døgn, soc.adfærdspr. Døgn, handicap. 15

16 Fordeling % 4% 4% 47% 43% Plejefamilie Opholdssted Eget værelse Døgn, soc.adfærdspr. Døgn, handicap. Der er i alt ni over 18 år, som er på efterværn ved udgangen af

17 Børnefaglige undersøgelser Familiecentret træf i løbet af 2012 afgørelser om, at foretage en børnefaglig undersøgelse i en række sager, hvor bekymringen var af sådan karakter at dette ansås værende nødven- digt. Afgørelsen om at udarbejde en børnefaglig undersøgelse blev foretaget af familierådgi- verne i hhv. akut- og visitationsteam, børneteam, ungeteam og specialteam. Der er iflg. Ser- viceloven en frist på max fire måneder til at udarbejde en undersøgelse jf. SEL 50, stk. 6. Denne fire måneders periode indledes ved første bekymring for barnet, hvilket betyder, at såfremt man på et senere tidspunkt når frem til, at der bør iværksættes en undersøgelse i henhold til 50, er det den oprindelige dato for henvendelsen, der gælder. Fra den opstartede og afsluttede 50 team 17 sager i Familiecentret. Af de 17 sager blev 13 afsluttede børnefaglige undersøgelser afsluttet inden for lovkravet om fire måneder (122 dage), hvilket svarer til 76 %. AksePtel AfsluNede undersøgelser Under 122 dage Over 122 dage I andet halvår af 2012, fra opstartede og afsluttede Familiecentrets 50 team 11 børnefaglige undersøgelser. Ni afsluttedes inden for lovkravet og to efter lovkravet om 122 dage. De ni børnefaglige undersøgelser svarer til 82 %. 17

18 AksePtel AfsluNede undersøgelser Under 122 dage Over 122 dage AksePtel Udover de undersøgelser, som er opstartet og afsluttet inden for disse perioder er der an- dre, som er opstartet i 2011 og afsluttet i løbet af Ligeledes er der undersøgelser, som er opstartet i 2012 og afsluttes i

19 Sagsfordeling Pr havde Familiecentret 694 sager om særlig støtte efter serviceloven fordelt over centrets børneteam, ungeteam, specialteam, akut- og visitationsteam samt 50 team. For den enkelte rådgiver Børne- eller Ungeteam er det i gennemsnit 43,25 sager. For rådgivere i Specialteam er det i gennemsnit 63,75 sager. Team Antal sager Antal sager pr. familierådgiver Børneteam ,40 Ungeteam 94 31,33 Specialteam ,75 Akut- og visitationsteam 43 21,50 50 team 50 16,67 I alt ,82 Antal sager pr. familierådgiver Antal sager pr. familierådgiver Gennemsnitstallene er udtryk for et øjebliksbillede. Antallet og dermed gennemsnittes æn- dres løbende gennem året. 19

20 Diagnosticerede børn i alderen år I forbindelse med ændrede procedurer for overgangen fra Familiecentret til Borger- og Soci- alservice er der udarbejdet opgørelse over samtlige sager, hvor en overgang kan komme på tale. Da den ændrede procedure startes ved barnets 14. år, i stedet for som tidligere ved 17½ år, er der udarbejdet materiale for de årige. Pr var 125 sager aktive i Familiecentret, hvor barnet er diagnosticeret med enten en fysisk eller psykisk lidelse og er i alderen år 2. Kønsfordelingen var hhv. 83 drenge og 42 piger. Af de 83 drenge var de 28 diagnosticeret med en fysisk lidelse, 49 havde en psykisk lidelse og de resterende seks var både diagnosticeret med en fysisk og psykisk lidelse. Drenge 7% 59% 34% Fysisk lidelse Psykisk lidelse Dobbelt Af de 42 piger var de 15 diagnosticeret med en fysisk lidelse, 23 havde en psykisk lidelse og de resterende fire var både diagnosticeret med en fysisk og psykisk lidelse. Piger 9% 55% 36% Fysisk lidelse Psykisk lidelse Dobbelt 2 Undersøgelsen er foretaget i sammenhæng med analysen vedr. udgiftsudviklingen på det specialiserede soci- alområde budgetårene Da enkelte i denne gruppe kan forventes at overgå til Center for Borger og Socialservice ved deres 18. år er børnene/de unge fra år. 20

21 78 af børnene var bosiddende i Ishøj Kommune, hvor de resterende 47 var bosat i Vallens- bæk Kommune. Tilhørs kommune 38% 62% Ishøj Kommune Vallensbæk Kommune Familiecentrets socialfaglige konsulenter vurderer, at 52 børn i alderen år, med en di- agnose, vil overgå til Socialcentret ved det 18 år. 73 vurderes ikke at have det behov. Overgang Pl Socialcenter 58% 42% Overgår jl Socialcenter Overgår ikke jl Socialcenter I alt 82 børn i alderen år fra Ishøj og Vallensbæk Kommuner var diagnosticeret med en psykisk lidelse i De mest hyppige psykiske lidelser er Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) 3 og Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) 4. 3 ASF: Der skelnes mellem følgende former indenfor ASF: Infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUU). 4 ADHD: Er placeret i diagnosegruppen DF90, hyperkinetiske forstyrrelser. 21

22 24 børn var diagnosticeret med ADHD, 28 med ASF og 30 havde andre former for psykiske lidelser. Psykiske lidelser 37% 29% ADHD ASF Andre 34% 22

23 Sundhedsprofil Udskolingselever Børne- og ungelægen foretager hvert år en undersøgelse af afgangselevernes sundhed. I årsrapporten medtages beskrivelsen af trivsel og overvægt, som er de to områder, hvor der tydeligst er områder, som bør understøttes. Afsnit om rygning, alkohol og motion samt af- snit om rusmidler forekommer mindre udsatte. Trivsel Et meget vigtigt parameter for såvel indlæring som udvikling er de store børns trivsel om de trives i skolen, derhjemme og med sig selv. Der er en meget tydelig sammenhæng mel- lem trivsel i skolen og risikoadfærd i forhold til kriminalitet og brug af rus- og nydelsesmid- ler. Nedenstående diagrammer viser at langt de fleste elever i 9. klasse synes, de har det godt og hovedparten trives også i skolen. Der er dog 8 %, der ikke trives i skolen, og som det er vigtigt at sætte særligt fokus på. Det stemmer overens med at børne- ungelægen har lavet en ekstra indsats for 15 af de 191 elever, som sundhedsprofilen omhandler. For de flestes vedkommende har det drejet sig om ændringer i livsstil, for nogle har det været problemer af social karakter. Det har været muligt at opkvalificere denne indsats, fordi der er frigivet tid fra indskolingsundersøgelserne, som børne- ungelægen ikke længere deltager i. 60% 40% 20% 0% Hvordan har du det for Pden Meget glad Godt nok Ikke særlig glad Slet ikke glad 60% 40% 20% 0% Hvad synes du om at gå i skole Vældig godt Godt Nogen lunde Ikke særlig godt Slet ikke godt

24 Overvægt Nedenfor vises en oversigt over udviklingen af overvægt blandt elever i 9. klasse gennem de sidste fem år. Der har været et fald i hyppigheden af overvægt siden Der er dog sket en lille stigning i skoleåret BMI gennem 5 år 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Normal Overvægjg Svært overvægjg Indskolingselever Undersøgelsen af indskolingselever er helt overgået til Sundhedsplejen. Fra indskolingsun- dersøgelsen er der i årsrapporten lagt særlig vægt på overvægt og motorik. Overvægt I forbindelse med sundhedsplejerskernes indskolingsundersøgelse bliver børnene i 0. klasse målt og vejet. Nedenfor ses en sammenligning af overvægt blandt indskolingsbørn fra skole- året til sidste skoleår, I var kriteriet for svær overvægt lidt anderledes, men beregningen af overvægt er lavet på samme måde, det vil sige, at der har været en stigning fra til , som nu er stagneret. Andelen af svært overvægti- ge børn er steget i Der er således stadig stort behov for en indsats for de overvæg- tige børn og en generel sundhedsfremmende indsats i skole- og førskoleområdet. Effekten af Tip Tab Tynde samt det igangværende SATS- pulje projekt Børns Trivsel vil forhåbentlig kunne afspejles i overvægtsstatistikken for indskolingselever i de kommende år. Overvægt i 0. klasse fordelt på svær og moderat overvægt Overvægt 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% 2006/ / /12 Svær overvægt Moderat overvægt 24

25 Motorik Ved indskolingsundersøgelsen laver sundhedsplejerskerne en lille motorisk test, der viser om børnene er alderssvarende i forhold til både grov- og finmotorik. Nedenfor ses, at cirka en tredjedel af drengene og en femtedel af pigerne ikke er helt alderssvarende. Det betyder ikke, at der er noget galt med deres fysiske udvikling, men at de ikke kan stå på et ben, hin- ke, lave gadedrengehop og kaste og gribe en bold så godt, som det forventes i børnehave- klassen. Det er altså især de grovmotoriske færdigheder, der er utrænede, hvilket igen hæn- ger sammen med for meget stillesidden. Derfor giver den motoriske test god anledning til at drøfte bevægelse med forældrene og give dem nogle ideer til, hvad de kan gøre og hvilken idrætsform, det evt. ville være gavnligt at melde barnet til. 100% 80% Motorik 60% 40% 20% 0% Drenge Piger Ikke alderssvarende Alderssvarende FitTeen FitTeen er et tilbud til overvægtige børn fra 7. til 9. klasse med træning i Ishøj Motions- og Fitnesscenter. Det har eksisteret siden 2005 og har ind imellem haft lidt vanskelige kår på grund af udskiftning af både ejere og trænere i fitnesscenteret. Det sidste år har der i gen- nemsnit været 15 børn tilmeldt med løbende udskiftning. Der er holdtræning to gange ugentligt, men kun med en fast træner den ene af gangene. Den anden gang har de unge selv trænet efter et fastlagt program. Det er nødvendigt for børnene med fast struktur un- der træningen for at opretholde engagementet. Virksomheden i Vejleåparken har derfor fundet to unge mænd, som selv trænede meget i fitnesscenteret og gerne ville forestå træ- ningen en gang om ugen. Lederen af fitnesscenteret er mentor for de to unge, som nu beg- ge er i gang med en uddannelse. Det er unge veltrænede mænd, som FitTeen deltagerne ser meget op til. Der er afholdt møder med en fysioterapeut. På disse møder er der blevet aftalt en stramme- re struktur for hver enkelt deltager med testning af konditionen flere gange under forløbet samt givet ideer til mere varieret træning både i fitnesscenteret og i en gymnastiksal på Strandgårdskolen, som FitTeen som noget nyt låner en gang om ugen. Samtidig vil børneun- ge- lægen i stedet for de månedlige gruppesnakke afholde en individuel samtale med den unge og forældrene efter ca. to måneders deltagelse i FitTeen. 25

26 Ved afslutningen af 2012 har halvdelen af deltagerne i FitTeen, 15 ud af 30, tabt sig i løbet af den tid, de har deltaget i Tip Tab Tynde. Visitationsteam for fysio- /ergoterapeutisk konsultation til daginstitutioner og sko- ler PPR Center har i mange år haft et tilbud om fysio- /ergoterapeutisk konsultation, som har været målrettet personalet i daginstitutionerne og skolerne. I 2008 blev der indgået en samarbejdsaftale med fys- /ergofunktionen på Frihjulet (Fritidstilbuddet på Kirkebækskolen i Vallensbæk) om varetagelse af denne funktion. Visitationen til fys- /ergokonsultationen sker i et tværfagligt visitationsudvalg bestående af souschefen i PPR, lederen af fys/ergofunktionen på Frihjulet, den faglige konsulent for specialteamet og børne- ungelægen. Prioriteringsmæssigt vægtes de yngste børn højest, men også graden og typen af problematik indgår i prioriteringen. Teamet evaluerer løbende ordningen, der også om- fatter screening og rådgivning af specialgrupper i Peberkværnen og Birkely, på Strandgård- skolen og Gildbroskolen. I løbet af 2011 er der blevet udarbejdet en standard for træning/efterbehandling for de børn, der tidligere blev visiteret til træningstilbud uden for kommunen. Nu varetages denne træning lokalt i Vallensbæk og Ishøj Kommune, fortrinsvis i børnenes nærmiljø skole eller daginstitution - hvilket giver mulighed for samtidig vejledning til omgivelserne. Der er også udarbejdet et katalog over de forskellige tilbud, så det er tydeligt, hvor og hvornår der kan ydes rådgivning/vejledning og hvor der kan ydes vedligeholdelses- og genoptræning i hen- hold til serviceloven. Antallet af sager har været ca. 30 pr. år. Diagrammet nedenfor viser, at 64 % af børnene kommer fra Ishøj, mens de resterende 36 % af børnene kommer fra Vallensbæk. Dette skal ses i forhold til andelen af børn (0-17 år) i Ishøj og Vallensbæk, hvor forholdet er hhv. 59 % og 41 % (ifølge Danmarks Statistik, d. 13. februar 2012). 7% 18% 46% Ishøj førskolebørn Vallensbæk førskolebørn Ishøj skolebørn Vallensbæk skolebørn 29% 26

27 Sundhedsplejen Sundhedsplejen varetager såvel forebyggende besøg i alle familier som behovsbesøg i fami- lier med højere grad af behov for støtte. Sundhedsplejersker kommer som en del af kerne- opgaven i hjemmet hos samtlige familier med nyfødte. Der er ikke indgået aftale om forplig- tende samarbejde omkring sundhedsplejen. Antal fødsler Antal fødsler i 2009: 359 Antal fødsler i 2010: 346 Antal fødsler i 2011: 298 Antal fødsler i 2012: 262 Befolkningsprognosen for 2013 viser, at der kan forventes 269 fødsler Antal fødsler Serie1 Lineær(Serie1) Det samlede antal fødsler med tilflyttere holdt sig tæt på de 270, som sundhedsplejen er be- rammet til viser en faldende tendens i forhold til de foregående år. Tallene inkluderer tilflyttere med børn født i 2010, 2011 og 2012 men er ikke fraregnet fraflyttere, da dette ik- ke er muligt i fagsystemet. (Novax database). Behovs og integrations besøg I 2012 har 220 børn modtaget et eller flere behovsbesøg svarende til 67,5 % af det samlede antal aktive børn. 157 børn har modtaget integrationsbesøg svarende til 47 % af det samle- de antal aktive børn. De fem hyppigste problematikker, som udløserbehovsbesøg er: Ernæring, amning, familieliv og kontakt /samspil og trivsel. 27

28 Ud over forebyggende besøg i hjemmene forestår sundhedsplejen en mængde forebyggede tiltag i kommunen. Samarbejde med jordemødrene i Sundhedscentret Samarbejdet med de nye jordmødre i Sundhedscentret, som nu kommer fra Hvidovre Hospi- tal, er blevet styrket i To sundhedsplejersker holder møde med dem to gange årligt for gensidig koordinering og orientering. Effekten er at vi igen får henvisninger til graviditetsbe- søg til førstegangsfødende, samt et tidligt samarbejde omkring særligt sårbare gravide, hvoraf nogle af dem henvises videre til Tolmiea. Der har i 2012 været 41 henvisninger fra jordemoderen til Sundhedsplejen. Heraf fem sær- ligt sårbare. Præmaturcafé Præmaturcafé for forældre med for tidligt fødte foregår i samarbejde med Vallensbæk sundhedspleje Caféen afholdes en gang om måneden på skift i de to kommuner. Forældrene er meget glade for tilbuddet som både indeholder en undervisningsdel, viden deling og net- værk. Der holdes et sommerarrangement og et julearrangement for alle også tidligere del- tagere, og her er der stor tilslutning. Antal præmature (Født i 27. til 36. graviditetsuge) i Ishøj Kommune: 2010: : : 17 De 17 for tidligt fødte svarende til 6,7 % af antal fødsler i 2012 UngMødregruppe UngMødregruppe afholdes en gang om ugen i Glashuset Stengården. Mødregruppen vare- tages af to sundhedsplejersker. Der har i 2012 været venteliste til at deltage i gruppen, som typisk har seks til syv deltagere. De unge mødre kan starte i gruppen allerede i graviditeten og deltager mellem seks til ni måneder. Antal unge mødre (17 til 23 år)i Ishøj Kommune: 2011: : 29. De 29 unge mødre svarende til 11,4 % af antal fødsler i Screening for efterfødselsreaktion I Sundhedsplejens tomåneders besøg tilbydes begge forældre en forældresamtale om livet som forældre i den første tid efter fødslen, samt en screening for efterfødselsreaktion. Sundhedsplejen arbejder både med Edingburg Postnatal Depression Score (EPDS) og Got- land skalaen. Ifølge chef psykolog ved Rigshospitalet Svend Aage Madsen er det vigtigt at 28

29 benytte begge skalaer, idet mænds og kvinders symptomer er forskellige og Gotlandsskala- en er udviklet til at fange de symptomer, der er mest karakteristiske for mænd. Det har dog vist sig i de 2½ år Sundhedsplejen har benyttet begge skemaer, at mange kvinder også slår ud på Gotlandsskalaen. I alt har 103 mænd og 221 kvinder i 2012 sagt ja til at blive screenet. Der tilbydes et til tre lyttebesøg af sundhedsplejersken, ved mild til moderat reaktion eller der henvises videre til egen læge, familieværksted eller privat psykolog. EPDS 9,7 % af mændene og 31,6 % af kvinderne viste tegn på at have en mild til alvorlig efterfød- selsreaktion efter EPDS screening. Dette svarer til de tal forskningen har vist igennem de sidste 10 år. Gotlandsskalaen 15,5, % af mændene og 25,3 % procent af kvinderne viste tegn på at have en mild til alvorlig efterfødselsreaktion efter Gotlands screening. Der er i alt udført 101 lyttebesøg af sund- hedsplejen i forbindelse med dette. Forældresamtalen giver anledning til mange refleksioner også om ressourcer i familien og netværket, som kan øge familiens modstandsdygtighed. Mødregrupper Mødregrupperne har været ofret særlig opmærksomhed siden Med en vision om at deltagerne i vores mødregrupper i 2012 skulle repræsentere mangfoldigheden i Ishøj, har der været prioriteret ressourcer, faglighed og tid til udviklingsarbejde. I 2012 har der været afholdt mødregrupper 36 gange. Der har samlet deltaget 197 kvinder. Det er et populært tilbud, hvor kvinderne mødes tre gange med to sundhedsplejersker. Ved sidste møde rustes gruppen til at fortsætte i privat regi. I 2012 er det lykkedes Sundhedsplejen at nå målsæt- ningen om at deltagerne i mødre grupperne repræsenterer befolkningen. Den sundhedsfag- lige leder har været i pressen med en kronik Ayse og Beate kan godt gå i samme mødregruppe Information 12. juli og har på den baggrund deltaget på Integrationsrådsmø- det i november. Sundhedsplejen i Ballerup og Indre Nørrebro har ønsket at komme på stu- diebesøg. Dette er berammet til 27. februar Skolebørn Det samlede antal skolebørn er 2803, hvor af 16,6 % af børnene er identificeret med særlige behov. Det børnene primært henvender sig med er fysiske symptomer, derefter psykiske og sociale. Dette svarer til de fund der blev gjort i forbindelse med evalueringen af Åben Dør pi- lot projektet i Behov: 9,6 % Åben Dør: 4,2 % Drop ind 2,8 % 29

30 Åben Dør blev etableret på alle skoler i skoleåret 2010 til Der blev afholdt møder på alle skoler i forbindelse med et lærermøde hvor sundhedsplejersken på skolen deltog sammen med børne- unge læge, og sundhedsfagligleder. Dette Road Show blev afholdt for at gøre PR for ideen med Åben Dør og for at få en di- alog med lærerne om de muligheder for samarbejde det giver. Det blev tage godt i mod på alle skoler, og har været med til at synliggøre skolesundhedstjene- sten. I skoleåret 2011 til 2012 blev det tydeligt, at sundhedsplejerskerne er en partner som skolerne er blevet opmærksom på og som bliver inddraget i skolens aktiviteter og i det tværfaglige arbejde. Der er flere eksempler på makkerskaber, på fælles sundhedspædagogisk aktivitet og på lærere der opsøger sundhedstje- nesten med henblik på faglig sparring og konsultation. 30

31 Økonomi Nedenstående viser skønnet over Familiecentret økonomiske situation pr Det samlet korrigerede budget for Familiecentret er kr. Den forventede samlede udgift er kr. Dette svarer til kr. mere end korrigeret budget. Inden for anbringelsesområdet er det korrigerede budget kr. Den forventede udgift er kr. Dette svarer til kr. over korrigeret budget. Inden for det forbyggende arbejde er det korrigerede budget kr. Den forventede udgift er kr. Dette svarer til kr. mere end korrigeret budget 2012, status pr Anbringelser Familiepleje og opholdssteder for børn Diffence Lige Budget Forventet ifh.t forv. Forbrugs nu Udgift % Antal Årsper soner Familiepleje, egne , ,2 Familiepleje, egne m. driftoverensk x 0 0 Familiepleje, kommunale- /regionale x 5 5,01 Familiepleje, private - plejehj.foren ,02 2 1,27 I alt , ,48 Opholdssteder, kommunale- /regionale ,98 5 5,59 Opholdssteder, private x 24 18,85 I alt , ,44 Kost- og efterskoler u. 18 år ,68 3 2,34 I alt , ,78 Eget værelse, egne ,54 1 0,63 Eget værelse, kommunale ,33 2 1,42 I alt ,94 3 2,05 Netværkspleje ,23 4 2,21 I alt ,23 4 2,21 I alt , Døgninstitutioner for børn og unge Døgn med psyk./fysisk funk.evne, kommuna- le ,73 3 3,01 I alt ,73 3 3,01 Døgn med soc.adf. problemer, kommunale ,97 3 2,68 Døgn med soc.adf. problemer, private x 1 1 I alt ,58 4 3,68 Sik.afd x 0 0 I alt , I alt ,16 7 8,69 Total , ,67 31

32 Advokatbistand ,45 Refusion vedr. advokatbistand Egen betaling 159 og ,72 Grundkursus til plejefam ,21 Refusion vedr. dyre enkeltsager, anbringelser Refusion vedr. dyre enkeltsager, handicap ,8 Refusion vedr. forebyggelser x Refusion vedr. døgninst x Refusion vedr. sikr. døgninst x Berigtigelser, særlige dyre enkeltsager x Berigtigelser, særlige dyre enkeltsager, døgn x Feriepulje til anbragte børn ,69 Følgeudgifter iflg x x Anbringelsesområdet i alt ,89 x 0 Forebyggelser Fast Kontaktperson , ,5 I alt , ,5 Støtteperson under anbringelse , ,95 I alt , ,44 Støtte i hjemmet x 4 2,21 Konsulentbistand 11, 3, Ishøj tilbud, x 0 0 Konsulentbistand 11, 3, Egne, x 0 0 Konsulentbistand 11, 3, kommunale- /regio , Konsulentbistand 11, 3, private , Psykolog/ergo/fys x 0 0 I alt , Praktikløn I alt , Døgnophold, forældre og barn I alt , Aflastning, egne , Aflastning, kommunale- /regionale , Aflastning, private - /pl.hjemsforen , I alt , Familiebehandling , I alt , a , I alt , , stk. 9 - Anden hjælp , I alt , Forebyggelsesområdet i alt , Anbringelser + forebyggelser i alt ,16 32

33 Udviklingstiltag Ud over den daglige drift, der er beskrevet ovenstående, har der i 2012 været en del udvik- lingsprojekter. Integrated Children s System Der har gennem 2012 været gennemført en proces for at fastsætte ét fast fagligt tankesæt, som børnefaglige undersøgelser og støtten til børn, unge og familier skal tage afsæt i. Fami- liecenteret har i den proces besluttet, at følge Socialstyrelsens anbefaling om brug af Inte- grated Childrens System (ICS) Det er samtidig blevet politisk vedtaget, at ICS skal indføres i løbet af Der er lavet aftale med Socialstyrelsen om uddannelse i ICS og der er i den sammenhæng indgået kontrakt om licens til brug af Socialstyrelsens materialer. I november 2012 har der været afholdt fælles faglig dag, hvor ICS er præsenteret for perso- nalet og hvor der var mulighed for at spørge ind til hvordan, ICS kan tænkes ind i de arbejds- gange og tankesæt der i forvejen er i Familiecentret og som har vist sig relevante. Der var stor tilfredshed med dette første møde ICS. Der er udpeget fem superbrugere, der vil gennemgå uddannelse i ICS i januar Det re- sterende personale, der skal arbejde ud fra ICS vil blive uddannet i foråret Innovationsprojekter Familiecentret vil nytænke den sociale indsats og derfor har Familiecentrets ledelsesteam udvalgt to konkrete initiativer, hhv. Familiehøjskolen og Multikorps, som har til formål at og skabe forebyggelse i verdensklasse. Familiehøjskolen skal dække et behov for at dele verden med andre forældre og kunne spejle sig i andre med samme eller lignende problematik. Der er behov for at udveksle erfa- ringer, behov for at få viden, ideer og ressourcer til at tackle hverdagen (empowerment og education). Familiehøjskolen dækker flere forskellige problematikker. Disse forældre vil ha- ve de samme følelser, selv om problematikkerne hos deres børn er forskellige, derfor kan forældre til børn med forskellige problematikker have gavn af at være i samme gruppe. Målgruppen for tilbuddet er forældregruppen til børn med forskellige vanskeligheder. Det kan både være børn og forældre sammen eller forældre alene (f. eks. forældre med børn anbragt uden for hjemmet). Multikorpset er et tilbud, som skal dække et behov i forhold til at handle hurtigt og mere fleksibelt i nærmiljøet. Der er behov for at de professionelle arbejder sammen på en ny og anderledes måde, som både sikrer en bedre tværfaglig indsats i de sårbare familier og som skaber et bedre forhold mellem borgere og kommune. Målgruppen for multikorpset er alle børn, unge og deres familier i Ishøj Kommune, hvor be- kymringer er af en karakter, som uden en indsats kan udvikle sig til væsentlige problemer for barnet. Som følge af Barnets Reform er der mulighed for at gribe hurtigere ind og tilbyde 33

34 konsulentbistand eller rådgivning uden først at igangsætte en børnefaglig undersøgelse jf. Lov om social service 50. Dermed kan Familiecenteret og samarbejdspartnere sætte ind tidligere og hjælpe udsatte børn/unge, inden alvorligere konsekvenser opstår. Medarbej- derne vil igennem makkerskabsmetoden fremme det tværfaglige arbejde med institutioner, skoler o.l. og dermed blive integreret i nærmiljøet og mindske barrieren imellem rådhuset og borgere. Makkerskaber Makkerskabsmetoden medvirker til, at medarbejdere i forskellige dele af kommunen kan etablere ad hoc samarbejde, hvor der er en mindre bekymring for et barns udvikling. Meto- den blev introduceret i Familiecentret i I 2012 er metoden blevet evalueret med hen- blik på at vurdere om metoden har den tilsigtede effekt, samt for at indsamle erfaringer med metodens forsøgsvise anvendelse med eksterne samarbejdspartnere. Evalueringen peger på, at makkerskabsmetoden har forebyggende potentialer i arbejdet med børn. F.eks. giver det mulighed for at handle tidligere, da der kan handles på bekym- ring for mistrivsel. Makkerskabet giver også mulighed for at yde en fleksibel og målrettet støtte til barnet pga. den fleksible samarbejdsform, og da fagpersoner med kompetencer rettet mod barnets behov kan inddrages. Desuden kan makkerskabet lette borgerens ad- gang til kommunens samlede kompetencer og fungere som et alternativ til underretninger, hvilket skaber grobund for et bedre samarbejde med borgerne. Evalueringen peger på, at persondatalovens bestemmelser overholdes, da mundtligt sam- tykke indhentes. Metodens uformelle karakter kan dog skabe nogle uklarheder for borger og fagperson i forhold forståelsen af samtykke og behovet for at journalføre. Der er efter- følgende handlet for at skabe øget tydelighed omkring metoden. Eksterne samarbejdspartnere oplever makkerskabet som et meget anvendeligt supplement, da det giver mulighed for et tættere samarbejde med forældrene om barnet. I implemente- ringen af et evt. samarbejde er det dog afgørende at sælge ideen til personalet, og at tilrette metoden til hver institution. Børns trivsel Integrated Children s Development Program (ICDP) er en sundhedsfremmende indsats iværksat af Sundhedsstyrelsen som CBU og Familiecentret samarbejder om over en fireårig periode fra Indsatsen retter sig mod udsatte familier med særlige sundhedsrisi- ci med børn i alderen to til fem år, sekundært retter indsatsen sig mod personale i daginsti- tutioner og den kommunale sundhedstjeneste med henblik på at styrke det tværfaglige samarbejde omkring udsatte familier. ICDP inkluderer et træningsforløb til fagpersoner, som samtlige 13 undervisere har gennem- ført. Efterfølgende bliver der etableret holdforløb for familier. På de to første ICDP- hold har familierne til 22 børn deltaget. Familierne tilbydes undervisningsforløb á seks gange, hvor de i fællesskab med andre forældre og pædagoger og sundhedsplejersker drøfter sundheds- 34

35 mæssige udfordringer fra hverdagen. Endvidere tilbydes de vejledning i at yde deres børn relevant omsorg, såvel som at forstå deres barns adfærd i et anerkendende perspektiv. En midtvejsevaluering har vist, at fagpersoner oplever det som en værdifuld metode, såvel som det opleves som værdifuldt med et øget tværfagligt samarbejde. Det har allerede givet anledning til et øget samarbejde de to faggrupper imellem også udenfor projektet. Noget tyder altså på, at ICDP- projektet kommer et bredere udsnit af kommunens børn til gode. Evalueringen har i øvrigt vist, at det er en udfordring at fastholde personer med størst sund- hedsmæssige risici i projektet. Familierådslagning I 2012 har der været fokus på at fremme familiens inddragelse i Familiecentrets arbejde. Det er et skifte i det sociale arbejde, da ideen er at indsætte familien og ikke rådgiveren som den, der ved mest om barnet, og hvad de har brug for. I familierådslagning er det nemlig familierne og deres private netværk, der samles og lægger planer til gavn for barnets frem- tid. Familiecentret støtter op ved at facilitere rammer for mødet og ved at sikre sig, at pla- nerne støtter op om barnets problemstilling, men rådgiveren sidder ikke med ved møderne. De tre første rådslagninger er afholdt og flere planlagt. De første erfaringer viser, at familie- rådslagning kan være en effektiv metode til at støtte børn, da familierne og det private net- værk har en unik viden om barnet og familien, som gør, at de kan lægge nogle meget præci- se planer for, hvad der skal til for at støtte barnet. Det har allerede vist sig at fremme Fami- liecentrets muligheder for at støtte børn. I forhold til det kriminalitetsforebyggende aspekt kan inddragelse af den øvrige familie også bidrage til at mobilisere nogle ressourcer fra net- værket, som kan støtte op om en familie, som måske er kørt lidt fast i forhold til barnets problemstillinger. Arbejdsgange / standarder I 2012 er der foretaget politisk behandling af det generelle tilsyn med opholdssteder og ple- jefamilier. Familiecentret har derfor som en af få kommuner i landet et politisk vedtaget regelsæt og procedure for generelle tilsyn. Regler og procedurer er udarbejdet i henhold til de ministerielt udmeldte retningslinjer for tilsyn. Der er udarbejdet og politisk godkendt politik for støtten til familier, der kan få støtte efter servicelovens paragraffer om tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter. Derudover er der udarbejdet en del standarder for det sociale arbejde. Det omhandler stan- dard for modtagelse af underretning, overgangen til voksenlivet, fogedudsættelser, hjemta- gelse af straffe- og børneattest, sikkerhed på arbejdspladsen og samarbejdet mellem PPR og Familiecentret ved anbringelse af skolebørn. Der er foretaget en revision af retningslinjer ved mistanke om overgreb. Der er udarbejdet beskrivelser af arbejdsgangene for det socialfaglige arbejde fra en under- retning modtages, sagen oprettes og visiteres til relevante team, eventuel afgørelse om ud- arbejdelse af børnefaglig undersøgelse samt iværksættelse af foranstaltninger. 35