Åbning af Ladegårdsåen

Transkript

1 Åbning af Ladegårdsåen Åer og bybegrønning som klimatilpasning Introduktion Hovedstaden skal i de kommende år tilpasse sig et mere ekstremt klima, der kan byde på voldsomme skybrud (der alene i 2011 kostede hovedstaden 5-6 milliarder kr) eller perioder med tørke og meget høje temperaturer. Flere grønne områder og åbne vandløb nedkøler byen når der er hedebølge og afleder skybrudsvand, så det ikke havner i borgernes kældre (KKs Klimatilpasningsplan). Grønne områder giver også et mere attraktivt og sundt bymiljø og efterspørges i stigende grad af borgerne. Nørrebro er en tæt bebygget bydel med meget få grønne områder og er udsat for ekstreme vejrfænomener. Der skal derfor skabes nye blå-grønne byrum på Nørrebro. En by klædt i blåt og grønt Nørrebro Lokaludvalg foreslår, at Ladegårdsåen - en nedgravet og rørlagt å - åbnes i Åboulevard og Ågades forløb. Det naturlige lavtliggende flodleje kan under skybrud opsamle store mængder regnvand. De krydsende veje falder naturligt mod Ladegårdsåen, og derfor kan vejene benyttes til at føre skybrudsvand til åen. Det er oplagt at integrere projektet med andre blå-grønne tiltag i området; herunder åbning af vandløb som Grøndalsåen og Lygte Å og med den grønne cykelsti. Der kan etableres grønne opsamlingssteder langs forløbet hvor der samles meget regnvand, på 1

2 fx Borups Plads og ved Korsgade. Hver liter vand der opsamles i Ladegårdsåen vil aflaste det eksisterende kloaknet og borgernes kældre. Langs åen anlægges grønne rekreative områder og dekorative regnvandsbede. Vand fra hustage og dræn i området kan ledes mod åen, hvor det renses i regnvandsbede inden det ledes til åen (ifølge Orbicon er op mod 30% af vandet i kloakkerne i dag forholdsvist rent vand fra omfangsdræn, red.). Overskudsvand fra åen vil blive genbrugt, og på den måde lette presset på byens sparsomme drikkevandsressourcer. Der skal anlægges brede cykelstier på begge sider af åen. Langs facaderne skal der være et åbent område med en stabil belægning, der samtidig bevarer et grønt udtryk. Der kan benyttes armeret græs, der er hule fliser med plads til græs og nedsivning af regnvand. Det åbne område skal benyttes til redningskøretøjer, varelevering og som forretningsområde. Motortrafiktunnel og vandreservoir Motortrafikken henlægges til en tunnel under Ladegårdsåen (jvnf. Lokaludvalgets ønske i Trafikplan 2012, s 4, red.), og tunnellen konstrueres efter SMART princippet (Stormwater Management and Road Tunnel). SMART betyder, at tunnellen under normale forhold er motortrafiktunnel, men at den i skybrud-situationer inddrages til vandreservoir. Kuala Lumpur har i 2007 med stor succes og uden uheld implementeret SMART, og det har sparet byen for millarder af kroner i skybrudsskader. Ikke målfast. Illustration af Eigil Nybo. SMART tunnellen konstrueres i to separate dele, der hver for sig har kapacitet til 150,000m³ vand. Den ene tunnel vil under skybrud afvikle trafik i begge retninger. Kun under de største skybrud vil begge tunneller blive inddraget til reservoir. Når et stort skybrud er overhængende, vil politiet afspærre indkørslen og køre gennem tunnellen for at sikre, at der ingen mennesker er tilbage. Herefter er tunnellen klar til at modtage skybrudsvand. Efter skybruddet kan tunnellen tømmes i havnen, eller vandet kan føres til rensning, hvis det vurderes at være forurenet af kloakvand. Erfaringer fra Kuala Lumpur viser, at rengøring af tunnellen efter skybrud tager ca. et døgn. 2

3 Fremtidens byrum er klimatilpasset Ladergårdsåen vil være et vartegn for bydelen, styrke hovedstadens image som miljømetropol og tiltrække besøgende fra nær og fjern. Erfaringer fra åbning af Århus Å viser, at hele området kan imødese et økonomisk løft med nye arbejdspladser, stigende omsætning i erhvervslivet og stigende ejendomspriser. Hvor der i dag er en 6-sporet indfaldsvej, vil beboerne få et nyt blå-grønt byrum, der kan danne ramme om en opblomstring af lokalliv på tværs af bydele og sociale skel. I byrummet vil der være et behageligt mikroklima på grund af åens kølende effekt, kraftigt reduceret partikel- og støjforurening og forøget biodiversitet (partikel-niveauet på Ågade overstiger i dag EUs grænseværdier i renluftsdirektivet, jvnf. Nationalt Center for Miljø og Energi, 2012). En åbning af Ladegårdsåen og nedgravning af trafikken vil styrke fodgængere og cyklisters mulighed for at bevæge sig gennem byen i grønne korridorer. I de senere år har grønne korridorer skabt biodiversitet og grøn mobilitet på tværs af byen. En åbning af Ladegårdsåen på langs af byen vil binde de eksisterende forbindelser sammen i en gitterstruktur, og på den måde skabe blå og grøn sammenhæng i byen. Borgere og erhvervsdrivende vil opleve, at der ikke længere er vand i kælderen efter skybrud. En SMART tunnel som skybrudsreservoir vil kraftigt udvide byens muligheder for at håndtere skybrudsvand. Dette er ønskværdigt, fordi det ikke er praktisk muligt at lede skybrudsvand direkte til havet, og fordi reservoiret er uafhængigt af vandstanden i havnen. Reservoirmodellen forsikrer derfor mod havstigninger som følge af klimaforandringer, og mod en situation, hvor højvande og skybrud falder sammen tidsmæssigt. 3

4 Lokal afledning af regnvand, rensning af vand i regnbede og genbrug af vand er lokale og miljørigtige løsninger, der gør det muligt for borgerne at få det moderne byliv og bæredygtighed til at gå hånd i hånd. Trafik Der skal foretages en større trafikanalyse som led i forundersøgelsen af projektet. Der kan gøres følgendende overordnede betragtninger: Beboere og besøgende fra hele byen kan besøge byrummet via de 2 metrostationer ved Forum og Jagtvej (Landsarkivet), hvor der kører en langsgående og tværgående metrolinje. Der kan nyanlægges offentlig transport langs åen. Det meste af motortrafikken på Åboulevarden og Ågade er gennemkørende, og denne del af trafikken vil i en tunnel afvikles betydeligt hurtigere end i dag. Bilejerskab på Nørrebro er lavt, og den begrænsede lokale trafik henlægges til nabogaderne, og ved at der anlægges underjordiske (delebils) p-pladser langs motortrafiktunnellen. Tværgående trafik kan føres over Ladegårdsåen via broer eller der kan laves enkelte tilledninger til biltunnellen (f.eks. ved Jagtvej, der er eneste større krydsende trafikkorridor). Prisen for åbning af Ladegårdsåen med SMART tunnel En cut and cover SMART tunnel i 2,8 kilometers længde, med Ladegårdsåen og skybrudsforanstaltninger på overfladen, vil skønsmæssigt koste 2,3 milliarder kr. Grundlag for beregning: Omkostninger til konstruktionen af projektet er estimeret ud fra Århus Marselis tunnel (indvielse 2013), der på væsentlige områder er et sammenligneligt projekt. Den konstrueres i bebygget område under en eksisterende indfaldsvej, og den konstrueres i 2 etaper for at tillade trafik i konstruktionsperioden. Tunnellen er 2,1 kilometer lang og er budgetteret til 1,4 milliarder kr. det svarer til 666 millioner kr. per kilometer. SMART tunnellen adskiller sig fra Marselis tunnel ved, at konstruktionen skal bruges som reservoir og er større og derfor påregnes en ekstra omkostning på 50% - altså 1 milliard kr. per kilometer. Åboulevarden/Ågade udgør grænsen mellem kommunerne og de kommunale forsyningsselskabers operationsområde. Derfor er der ifølge Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning bemærkelsesværdigt få rørføringer og hovedledninger under forløbet, hvilket omregnes til en besparelse på 500 millioner kr. Finansiering Det nedenstående omhandler kun direkte finansieringsmuligheder. Indirekte økonomiske effekter som folkesundhed og øget turisme, samt opfyldelsen af eksisterende kommunale planer, medregnes ikke. Københavns kommune planlægger at afsætte millioner kr. til en åbning af Ladegårdsåen i årene (ifølge høringsudkastet til vandhandleplan Den blå by s. 47). 4

5 Eftersom konstruktionen er tænkt som en del af en skybrudsberedskab og vil aflaste kloaknettet og borgernes kældre, kan der hentes finansiering fra spildevandstaksten og fra klimatilpasningspuljer. Staten har netop frigivet 2,5 milliarder kr. til kommunalt klimatilpasningsarbejde og forbedret mulighederne for klimatilpasning via spildevandstaksten. København og Frederiksberg kan imødese en andel på ca. 500 millioner kr. Fra 2013 planlægges Områdeløft (kvarterløft) i Rantzausgadeområdet, hvoraf ca. 20 millioner kr. kan bruges til anlæg og byforgrønning. Forslag til yderligere finansiering Motortrafiktunnellen og/eller parkeringshuse langs tunnellen kan drives mod betaling fra brugerne. Real Dania og A.P. Møller og hustrus fond har tidligere vist vilje til at investere i højtprofilerede infrastrukturprojekter i Hovedstaden. Nye arealer langs Ladegårdsåen, hvor der i dag afvikles motortrafik, vil efter alt at dømme have en høj markedsværdi. En kommercialisering af dele af de nye arealer (herunder evt. også arealet på Bispeengbuen) kan indbringe betydelige midler. Hver liter vand der tilgår Ladegårdsåen kan potentielt udløse en dobbelt budget-overførsel til kommunerne fra forsyningsselskaberne: Én gang fordi vandet ikke tilgår kloakken (kommunen betaler kloakoperatøren for hver liter vand), og én gang fordi sekundavandet sparer indkøb af vand. Ejerskab Man kan forestille sig forskellige ejerskabskonstruktioner, gående fra fuldt offentligt ejerskab til offentligt privat partnerskab (OPP): Pensionsfonde ønsker at investere pensionsmidler i offentlig infrastruktur. OPP-modellen har i disse år væsentlig politisk støtte. Eksisterende offentlige selskaber har stor erfaring med konstruktion og drift af infrastruktur i byen. Metroselskabet har erfaring med tunnelkonstruktion og drift i København og Frederiksberg (de to projektkommuner, der sammen med staten også ejer Metroselskabet). Forsyningsselskaberne (Københavns Energi og Frederiksberg forsyning) driver byens kloakker og investerer i klimatilpasning og kan derfor have en interesse i ejerskab eller drift. Anders Jørn Jensen, projektleder Miljøpunkt Nørrebro Blegdamsvej 4b, 2200 Nørrebro 5

6 ladegaardsaaen.dk 6