Åbning af Ladegårdsåen på Åboulevarden

Transkript

1 Åbning af Ladegårdsåen på Åboulevarden Gruppe 4: Adam Lind, Christian Tarstrup, Daniel den Dulk, Frederikke Linulf, Hanne Eriksen, Jens Christian Munk og Signe Hedin Side 0 af 104

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemanalyse Skybrud Global opvarmning Bæredygtige byer LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) Social bæredygtighed i skybrudssikring Social Bæredygtighed i Københavns Kommune Valg af område Ladegårdsåens historie Eksisterende Løsningsforslag Diskussion af social bæredygtighed Konklusion Problemformulering Begrebsliste Tryghed Sted Metode & Teori Demografisk analyse Fysisk stedsanalyse Den kvantitative og kvalitative spørgeskemaundersøgelse Metode - Det kvalitative interview Sociokulturel stedsanalyse Planer for området Overblik over skybrudsplaner i området omkring Ladegårdsåen Tryghedsplanen Demografisk analyse Demografien på Nørrebro Demografien på Frederiksberg Konklusion Fysisk stedsanalyse Åboulevarden Nørrebro - Rantzausgade og Korsgade Side 1 af 104

3 7.4 Konklusion Sociokulturel stedsanalyse Analyse af interessenter og aktører omkring Ladegårdsåen Introduktion til spørgeskemaundersøgelse Stedsbilleder Stedsbrug Hjemløses stedsbrug Opsamling på analyser Københavns Kommunes silo-opdeling Demografisk skel Brug for byfornyelse Forskellige stedsbilleder Forskellig stedsbrug Plads til hjemløse Det socialt bæredygtige byrum Løsningsforslag - Åparken Grundlæggende rammer Åens udformning Anlæg til fysisk udfoldelse Sociale aktiviteter Hjemløse Forslag Borgerinddragelse Diskussion af analyse Evaluering af Åparken efter KK s bæredygtighedsværktøj Grønne og blå områder Social mangfoldighed Byens rum Identitet Diskussion af evalueringsværktøjet Konklusion Litteratur Side 2 af 104

4 1. Indledning Den 2. juli 2011 blev København ramt af et af de værste skybrud nogensinde. Sammenlignet med i resten af Danmark, hvor der blev målt mellem 60 og 90 mm regn, faldt der i København 135,4 mm regn over en periode på 24 timer. Da regnen var kraftigst, faldt der 3,1 mm pr. minut over en periode på 10 minutter. Kloakkerne er ikke bygget til at kapere disse mængder regn med en så stor intensitet og det betød, at der kom oversvømmelser flere steder i København. (DMI) Oversvømmelserne havde store konsekvenser for borgerne, da flere kældre og virksomheder blev oversvømmet. Samtidig led infrastrukturen i byen i flere dage under oversvømmelserne, hvor bl.a. S-togene kørte meget uregelmæssigt i de efterfølgende dage. Da alle skader var gjort op stod forsikringsselskaberne til at betale tæt på 5 milliarder kr, hvilket gør det til den dyreste naturkatastrofe i Europa i 2011 og den dyreste i Danmark nogensinde.(ritzau 2012) Skybruddet i 2011 er et eksempel på, de store udfordringer København står overfor i fremtiden. Derfor er København også hovedlokalitet for rapporten. I dette projekt vil der blive fokuseret på, hvordan implemnteringer af skybrudssikringen samtidig kan bruges til at forbedre den sociale bæredygtighed i et københavnsk byrum. Problemanalysen vil afgrænse sig til Ladegårdsåen som siden 1962 har været rørlagt under Åboulevarden. Her er mulighed for en synergieffekt, da der kan laves et grønt område, som kan skabe social bæredygtighed, samtidig med at det kan være med til at skybrudssikre lokalområdet. Rapporten vil til sidst munde ud i et løsningsforslag kaldet Åparken, som vil formindske det sociale skel mellem Frederiksberg og Indre Nørrebro. Løsningsforslaget er et inkluderende byrum, der skal sikre en bred mangfoldighed og tilgodese mange befolkningsgrupper. Side 3 af 104

5 2. Problemanalyse Der vil i dette kapitel tages udgangspunkt i skybruddet 2011 samt de generelle klimaforandringer. Dette vil munde ud i en mere konkret problemstilling og danne grundlag for den i næste kapitel udformede problemformulering. 2.1 Skybrud 2011 Den 2. juli 2011 blev København ramt af et af de værste skybrud nogensinde. Sammenlignet med i resten af Danmark, hvor der blev målt mellem 60 og 90 mm regn, faldt der i København 135,4 mm regn over en periode på 24 timer. Da regnen var kraftigst, faldt der 3,1 mm pr. minut over en periode på 10 minutter. Kloakkerne er ikke bygget til at kapere disse mængder regn med en så stor intensitet og det betød, at der kom oversvømmelser flere steder i København. (DMI) Oversvømmelserne havde store konsekvenser for borgerne, da flere kældre og virksomheder blev oversvømmet. Samtidig led infrastrukturen i byen i flere dage under oversvømmelserne, hvor bl.a. S-togene kørte meget uregelmæssigt i de efterfølgende dage. Da alle skader var gjort op stod forsikringsselskaberne til at betale tæt på 5 milliarder kr, hvilket gør det til den dyreste naturkatastrofe i Europa i 2011 og den dyreste i Danmark nogensinde. (Ritzau 2012) Skybruddet i 2011 er et eksempel på, de store udfordringer København står overfor i fremtiden. Derfor er København også hovedlokalitet for rapporten. I dette projekt vil der blive fokuseret på, hvordan implemnteringer af skybrudssikringen samtidig kan bruges til at forbedre et københavnsk byrum. Problemanalysen og rapporten vil afgrænse sig til et område i København hvor der er mulighed for at lave et grønt område som har mulighed for at skabe social mangfoldighed samtidig med at det kan være med til at skybruds sikre lokalområdet. Skybrud i 2011 (Foto fra Global opvarmning Følgende afsnit vil give en forklaring på problemet gennem en forståelse af jordklodens stigende temperaturer, og ved hjælp af prognoser fra DMI og IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), hvis formål er at observere klimaforandringer. I 2007 fastslog FN s klimapanel IPCC, at den globale opvarmning, gennem de sidste 50 år, er forårsaget af menneskeskabt udledning af drivhusgasser (Klima-). I 1950 var CO 2-koncentrationen i atmosfæren for første gang højere end den havde været i år. (NASA) Det er problematisk, da jorden vil blive varmere ved en øget koncentration af CO 2 i atmosfæren. De stigende globale temperaturer betyder hyppigere og mere ekstreme vejrfænomener som f.eks. skybrud, og et stigende vandspejl. (Klima-) Ændringerne i atmosfæren vil tage adskillige årtusinder for de naturlige processer at bringe tilbage i balance. Samfundets udfordring ligger derfor i at forebygge yderligere svingninger i den globale temperatur og forberede sig på klimaændringerne. (Klima-) Prognoser for fremtiden Regnhændelsers intensitet og dermed antallet, og omfanget, af regnvandsoversvømmelser vil stige i fremtiden. (IPCC) Side 4 af 104

6 Figur 1Figur 1: Risikovurdering af havvands- og regnvandsoversvømmelser frem til år 2120 Derudover vurderer IPCC at havvandsoverfladen vil stige i løbet af de kommende årtier (IPCC). På baggrund af disse prognoser har KK (Københavns Kommune) foretaget en risikovurdering for de næste 100 år frem til Det sker først omkring år 2060 at omkostningerne, grundet havvandsoversvømmelser, vil overstige regnvandsoversvømmelsernes omkostninger, som det også kan ses i den grafen til venstre (figur 1). Derfor er regnvandsoversvømmelser også det mest aktuelle problem i dag. (Københavns Kommune 2011b, s. 23) Prognoserne fra IPCC er forholdsvis sikre inden for de næste 30 til 40 år. Herefter bliver prognoserne meget mere usikker (Københavns Kommune 2011b, s. 9). Grundet disse usikkerheder om klimaets forandringer i fremtiden er det mindre relevant, at forebygge mod havvandsoversvømmelser. Prognoser for København DMI s prognoser udpeger flere og kraftigere regnskyl som en af fremtidens Københavns primære udfordringer. (DMI) Konsekvensen af det varmere vejr er mere nedbør hvert år dog med færre regnhændelser. Det betyder, at regnhændelserne stiger i intensiteten af nedbør og det forventes, at intensiteten i de kraftige byger vil stige med procent. Prognoserne forudser altså, at der vil komme ekstreme regnhændelser oftere i fremtiden, ligesom det skybrud som København oplevede i sommeren (Københavns Kommune 2011b, s. 13) København vil i fremtiden opleve direkte konsekvenser af de voksende klimaforandringer, og det er derfor essentielt at starte en bæredygtig udvikling i bysamfundet for at tilpasse byen til det fremtidige klima. 2.3 Bæredygtige byer Dette afsnit vil pointere hvorfor det er vigtigt for en by som København at have bæredygtig udvikling som et centralt fokuspunkt, og hvad bæredygtig udvikling vil sige. Med de klimatiske forandringer er der en voksende nødvendighed for at sikre fremtidige københavnere mod de store økonomiske konsekvenser ved hyppigere og kraftigere skybrudsepisoder. Derfor er det essentielt at igangsætte en bæredygtig omstilling, som skal sikre, at fremtidens københavnere får de samme levegrundlag som i dag, på trods af globale klimaforandringer. Princippet i en bæredygtig tankegang bliver defineret af Verdenskommisionen for Miljø og Udvikling som: en bæredygtigudvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. (Verdenskommisionen for miljø og udvikling 1987, kapitel 3) Til forskel fra andre miljøstrategier som ofte tager udgangspunkt i et bestemt miljømæssigt problem, omfatter den bæredygtige by en række aspekter. Det kan f.eks. være bygningers energiforbrug, materialekredsløb, klimasikring, byggeri og transport (Københavns Kommune - Side 5 af 104

7 Center for byudvikling 2013). Derudover er der byens borgere at tage højde for, og dermed også et socialt aspekt i den bæredygtige by. For at kunne fremme det miljømæssige og sociale aspekt er det naturligvis også essentielt, at der er en økonomisk bæredygtighed i byen. Det kræver en byplanlægning med helhedsorienterede løsninger, der tager højde for miljømæssig, social såvel som økonomiske hensyn, for at skabe en bæredygtig udvikling i byen. (Gehl 2010, s. 115) Projektet vil sætte et fokus på, hvordan byen kan håndtere klimatiske ændringer på en miljømæssigog social bæredygtig måde Bæredygtig omstilling i København I forrige afsnit blev vigtigheden af en omstilling til et bæredygtig samfund beskrevet ud fra Københavns fremtidige klimaproblemer. I dette afsnit vil der blive fokuseret på, hvad Københavns Kommune allerede nu har af planer til en sådan omstilling. Afsnittet tager sit afsæt i Københavns Klimatilpasningsplan (Københavns Kommune 2011b) samt Skybrudsplan 2012(Københavns Kommune, COWI 2012), som er udformet som en konsekvens af de fremtidige klimaprognoser og skybruddet i I Skybrudsplanen 2012 har KK sat et nyt krav, der omhandler 100 årsregnen, som ikke før er blevet forebygget. Dermed planlægger Københavns Kommune nu at forebygge større skader som følge af skybrud, så omkostningerne, som det i sommeren 2011, ikke bliver lige så høje. Det er nødvendigt at prioritere rækkefølgen af skybrudssikrende tiltag i Københavns Kommune, da det vil tage mange år at få København sikret til den ønskede standard. Prioriteringen har generelt til formål at mindske omkostningerne ved skybrud og forebyggelse i København, samt hurtigst muligt at få skybrudssikret hvor der er mest brug for det i forhold til omkostninger. Der er desuden et ønske om at opnå en såkaldt synergieffekt ved anlæggelsen. Med andre ord skal en skybrudssikring være todimensionelt, ved at sikre et område mod massive oversvømmelser og samtidig give et socialt løft til et område. Området skal i hverdagen kunne bruges aktivt af områdes beboere, så at det ikke står og falder hen. (Københavns Kommune, COWI 2012, s. 14) Københavns Kommune ønsker især at prioritere indsatsen for skybrudssikring i byområderne omkring Indre By, Vesterbro, Østerbro, og grænsens mellem Frederiksberg og indre Nørrebro. Nedenstående figur 2 viser hvilke geografiske områder der er af høj prioritet. I dette afsnit er der givet et indblik i, hvordan Københavns Kommune vælger at prioritere indsatsen omkring skybrudssikring af byen. Der er desuden gjort rede for hvilke områder, kommunen anser som værende af højest prioritet. I næste afsnit vil fokus ligge på konkrete LAR-løsninger, som kan bruges til at Figur 2: Sådan skal indsatsen prioriteres sikre byen mod fremtidige skybrud. 2.4 LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) Da kloakkerne i København har ikke kapacitet til at håndtere de store vandmængder ved et skybrud, er det nødvendigt at afkoble regnvandet fra kloaksystemet. Derfor skal byrummet designes til at Side 6 af 104

8 kunne lede regnvandet væk på overfladen, samt opmagasinere og forsinke regnvandet før udledning til vandområder eller nedsivning. (Københavns Kommune 2011b, s. 26) I følgende afsnit redegøres der for København Kommunes brug af 2-dimensionel skybrudsplanlægning eller med andre ord brugen af LAR-løsninger. LAR-løsninger er f.eks. grønne tage, grønne facader, blomsterkasser, åer m.fl. Der vil redegøres for det tekniske og sociale aspekt ved indførelsen af disse løsninger Teknisk aspekt LAR-løsninger indføres da det kan være med til at løfte bybilledet med flere grønne områder, men også fordi det er et billigt alternativ til at udvide kloaksystemet. Det indebærer, at regnvandet skal afledes direkte i det pågældende område i stedet for at indgå i kloaksystemet. I de følgende figurer er det illustreret, hvordan nedbørsmængderne afvikles henholdsvis i det åbne land, en tæt by og en tæt by med implementerede LAR-løsninger. En LAR-løsning i den tætte by kan nedbringe belastningen af kloaksystemet med helt op til 55 procentpoint, som det ses i figur 3. Grønne områders fordampningsevne gør altså, at en LAR-løsning kan modvirke, at kloaksystemets kapacitet ikke er stor nok, så det flyder over, og sammen med regnvandet oversvømmer byen. Figur 3: Forskellige LAR-løsninger. (Silkeborg kommune) Det sociale aspekt En LAR-løsning kan bl.a. tilføre byrummet et bedre klima og nedtone larm, da det kan dæmpe lyden af den tunge trafik. Dette kan også være med til fremme det sociale liv i byrummet, da det giver mulighed for at kommunikere med hinanden, uden at blive overdøvet af trafikken. LARløsninger vil bidrage til dette ved at skabe grønne og blå områder, hvor folk kan mødes og udvikle sociale relationer. I KK s Skybrudsplan 2012 fokuseres der på at benytte LAR-løsninger til skybrudssikring, da de samtidig skaber en synergieffekt ved etablering af rekreative områder. Dog vil der benyttes tunnelløsninger, hvor der ikke er plads til at aflede vand på overfladen. (Københavns Kommune, COWI 2012, s. 6) KK vil gennem LAR-løsninger skabe flere blå og grønne områder i København. Dette kan eksempelvis gøres ved at genåbne nedgravede åer, lave grønne tage eller etablere grønne kiler. I kraft af at LAR-løsninger kan være med til at fremme social udfoldelse, vil det optimale være at skybrudssikre områder som opfylder disse to kriterier; 1) udsatte områder ved skybrud og 2) socialt belastede områder. Det kan være en fordel at skybrudssikre et socialt belastet område, hvor løsningen også kan være med til at give det aktuelle område et løft, der gør det attraktivt og fremmer de sociale forhold. Side 7 af 104

9 2.4.3 At åbne åer - En LAR løsning De grønne områder har som tidligere illustration viste en høj fordampningsevne, og vil under voldsomme skybrud også kunne fungere som bassiner, der opsamler og tilbageholder vandmængderne. Regnvandet skal i sidste ende ledes ud i et vandområde. En å er ideel, idet den udgør et permanent vandområde i byen og har stor afledningsevne. Dermed giver åløbet ikke blot et æstetisk løft til et kvarter, men har også stor vandkapacitet til at lede meget regn væk fra området. Der er i dag adskillige rørlagte åer i København som overvejes genåbnet. (Københavns Kommune 2006, s. 4). Ligeledes kan åbning af åer være med til at sikre grundvandsspejlet, da en å sikrer en konstant nedsivning af vand til grundvandsreservoiret. En sænkning af grundvandsspejlet vil ikke blot medføre mindre drikkevandsressourcer, men også en øget risiko for forringelse af vandkvaliteten, da saltvand trænger ind når spejlet kommer under havvandsniveauet. I en storby som København kan en å være en vigtig del af grundvandsforsyning da meget af byens areal er belagt med asfalt. (Hasholt 1997) 2.5 Social bæredygtighed i skybrudssikring Der er altså en mulighed for, at klimatilpasning kan skabe mere end bare miljømæssige bæredygtige løsninger. Ud fra en vurdering af skybrudsplanens prioriteringsværktøj vil det følgende afsnit undersøge, hvordan der kan tilføjes et socialt aspekt til skybrudssikringen ved hjælp af KK s eget bæredygtighedsværktøj Skybrudsplanens prioritering I sin helhed bygger skybrudsplanens prioritering primært på ønsket om at implementere løsningerne så billigt som muligt. Kommunen ønsker dog også at opnå synergi-effekt med deres skybrudsplaner. Det har de sidste årtier været en generel tendens i moderne byplanlægning, at den menneskelige dimension overses. Når planlægningen har fokus på funktionelle og økonomiske overvejelser, nedprioriteres livet i byrummene og derfor nedsættes eller afvikles de sociale og kulturelle værdier. (Gehl 2010, s. 13) Denne generelle tendens i byplanlægning ville være ærgerlig i klimasikringen af København. Kommunen viser dog også selv med LAR-løsninger, at de er bevidste om livet i byrummene. For helt at komme væk fra tendensen Jan Gehl omtaler i sin bog Byer for mennesker, vil dette projekt gerne ligge et endnu stærkere og udtalt fokus på det sociale, end Københavns Kommune gør i deres skybrudsplan. Det ønskes derfor i dette projekt at kombinere skybrudssikring og social bæredygtighed. Der vil i udvælgelsen af en geografisk afgrænsning dermed lægges meget vægt på den menneskelige dimension Social bæredygtighed Som det tidligere er fastslået er der altså en social gevinst ved at lave grønne skybrudsløsninger. Derfor er social bæredygtighed også et parameter, dette projekt vil tilføje til Københavns Kommunes skybrudsplaner. Men hvad vil det sige at gøre en by social bæredygtig? Der er mange fortolkninger af hvad social bæredygtighed vil sige. I dette projekt bruges begrebet i et planlægningsmæssigt perspektiv med et særligt fokus på, at skabe inkluderende byer og byrum. De skal indbyde til sammenblanding af samfundets forskellige lag og skal være tilgængelig for alle, uanset køn, alder, indkomst baggrund, mm. Det er vigtigt at skabe tolerante og inkluderende byrum for at afhjælpe og forhindre ghettodannelser, som ellers vil forstærke de kulturelle forskelle og skabe ulighed og spændinger i samfundet. (Gehl 2010, s. 119) Side 8 af 104

10 Med andre ord handler social bæredygtighed i dette projekt altså om at modvirke segregering og skabe byrum, der opleves trygge, hvor mange forskellige befolkningsgrupper kan være til stede samtidigt. Derudover er det også vigtigt, at byrummet ikke virker ekskluderende for udsatte grupper. Det handler altså om at sikre et byrum, der kan skabe fællesskaber på tværs af kulturer og værdier. (Hausenberg 2014) Men hvordan kan social bæredygtighed forstås i praksis? For at få nogle konkrete parametre på begrebet tager projektet udgangspunkt i København Kommunes eget bæredygtighedsværktøj, som præsenteres i næste afsnit. 2.6 Social Bæredygtighed i Københavns Kommune For at kunne forbedrer byrummet og fremme den sociale bæredygtighed, er det centralt at have indsigt i, hvilke elementer der er med til at skabe et inkluderende byrum. Det vil blive undersøgt i dette afsnit ved at tage udgangspunkt i Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj. (Københavns Kommune) Bæredygtighedsværktøjet opstiller i alt 14 forskellige hensyn, som skal tages for at sikre en bæredygtig udvikling. Hensynene kan opdeles således: Tabel 1: Oversigt over bæredygtighedshensyn Miljømæssige hensyn Sociale hensyn Økonomiske hensyn Arealanvendelse Grønne og blå områder Erhverv og service Transport Social mangfoldighed Kommunal økonomi Energi Byens rum Projektøkonomi Vand Byens liv Langtidsholdbarhed Materialekredsløb Identitet I denne rapport vil der blive fokuseret på de sociale hensyn, da det er dette parameter, som skal tilføjes til skybrudssikring af København Grønne og blå områder Udover at være en værdifuld naturressource er byens grønne og blå områder til stor glæde for dens indbyggere og turister. Naturområder, parker og strande opfordrer og giver plads til rekreative aktiviteter, som er til gavn for folkesundheden og borgernes livskvalitet. Grønne omgivelser der indbyder til fysisk udfoldelse, sociale aktiviteter, og ro, giver et værdifuldt afbræk fra byens travlhed og trafik. Desuden er de fælles naturområders umiddelbare tilgængelighed med til at skabe en oplevelse af en by for alle uanset baggrund. De kan være et sted hvor forskellige mennesker mødes og interagerer Social mangfoldighed København skal være en tolerant og mangfoldig by. Ghettodannelse og social opdeling af byen er et problem, da det hæmmer tolerance og følelsen af fællesskab. Derfor lægges der vægt på, at der skal være plads til forskellige livsstile. Dette betyder bl.a. at, der skal være boliger, der passer til forskellige indkomstgrupper, men også byrum der opfordrer til en bred vifte af aktiviteter og appellerer til forskellige opfattelser af skønhed. Side 9 af 104

11 2.6.3 Byens rum Byrummene skaber rammerne for borgernes daglige liv og turisters oplevelser i byen. Det betyder, at byrummenes udformning har stor effekt på brugernes oplevelse af byen og livskvalitet. Derfor er det vigtigt, at man skaber og fastholder attraktive sociale og kulturelle værdier. Som planlægger kan disse værdier sikres ved at søge at skabe unikke oplevelseskvaliteter og opholdsmuligheder i trygge og æstetiske rammer, som er tilgængelige for mange brugergrupper. De grupper der skal nyde godt af den slags byrum er hovedsageligt fodgængere og cyklister. Derfor er det vigtigt at planlæggeren skaber et godt samspil mellem byens handelsgader, gågader og grønne/blå områder og sørger for en høj grad af tilgængelighed med cykel og offentlig transport Byens liv Byen skal være funktionel, og det er derfor vigtigt, at der tages hensyn til alle de forskellige typer brugere af byen. Der skal skabes fysiske rammer, som indbyder til rekreativitet og en sund livsstil men også til erhvervsdrift, detailhandel og institutioner. I planlægningen skal der altså findes en balance i udlægningen af områder til forskellige formål og gøres en indsats for at finde de bedst egnede placeringer af dem. Der skal i høj grad tages hensyn til den fremtidige brug af byen. Derfor er det vigtigt at bruge input fra de grupper, som bliver de fremtidige brugere og lytte til interessenternes ønsker, så de kan sætte deres eget præg på byens udvikling. Det anbefales også at der indtænkes muligheder for midlertidige anvendelser, af de områder der udvikles i de tidligste faser af udviklingen. På den måde fremmes de fremtidige brugeres involvering i udviklingen og sikrer, at området er velkendt og allerede i brug, når projektet afsluttes Identitet København er en by med en lang historie og stor kulturarv, hvilket er med til at give byen en unik karakter. Også de enkelte områder i byen får deres egne identiteter igennem historiske bygninger, speciel arkitektur, pladser, monumenter og meget mere. Byens identitet er med til at fremme indbyggernes tilhørsforhold og fællesskab, og den skal derfor have en central rolle i planlægningen. Der skal tages hensyn til, og evt. fremhæve, de kulturelle værdier der giver området sin særlige profil, således at nyskabelserne integreres i det eksisterende bybillede. Disse parametre ses som centrale elementer i at skabe en social bæredygtig by og skabe inkluderende byrum. Projektet vil sætte fokus på at arbejde disse fem elementer ind i en skybrudssikringsløsning, og de vil i sidste ende bruges som evalueringsredskab på rapportens resultater. For at afgrænse projektet geografisk vil der dermed blive taget udgangspunkt i en risikozone med et behov for LAR orienteret skybrudssikring, samt et kvarter eller område der har brug for et socialt løft. Med andre ord et område hvor der både kan skabes en Figur 4: Kort over hovedårer i København (Skybrudsplan 2012) miljømæssig og social bæredygtig udvikling. Side 10 af 104

12 2.7 Valg af område I tidligere afsnit blev det fremhævet at åer er en god LAR løsning, da vandkapaciteten til at aflede regnvand er stor. Samtidig vil det udgøre et blåt byrum, hvilket er et af de sociale bæredygtighedsparametre for et godt byrum. I dette afsnit afgrænses problemstillingen til i det videre forløb at omhandle Ladegårdsåen. Ladegårdsåen er en hovedåre for vandstrømning i København, her markeret med rødt på nedenstående kort: Sammenlignes med Figur 2: Sådan skal indsatsen prioriteres i afsnit Bæredygtig omstilling i Københavns Kommune så ses det, at Ladegårdsåen ligger i det højeste prioriteringslag. I praksis betyder det, at KK prioriterer skybrudssikring af området omkring Åboulevarden. Under Åboulevarden er den tidligere Ladegårdså blevet rørlagt og gravet ned. Et væsentligt element at bringe i spil, er beboernes adgang til grønne og blå områder. I en undersøgelse foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) konstateres det, at Nørrebro rangerer lavest når det kommer til adgang til grønne og blå områder, sammenlignet med resten af København. (Jensen et al. 2009, s. 32) Figur 5: Københavns Hovedårer, Ladegårdsåen Figur 6: Vandarealer og grønne områder i bydele (Statens Byggeforskningsinstitut 2009 s. 32) Som det også kan ses på diagrammet er der ingen blå områder på Nørrebro. Det vil en åbning af Ladegårdsåen kunne rette op på. I forrige afsnit blev social bæredygtighed i synergi med skybrudssikring introduceret og gennemgået, derfor er det også interessant at betragte KK s Tryghedsindex. Den nyeste udgave udkom i 2013 og i denne udpegedes den sidste del at Ladegårdsåen (før Peblinge Sø) som værende et område med intensiveret indsats. Altså et område hvor beboerne ikke føler sig trygge. En åbning af åen tiltrækker ikke kun flere mennesker, men kan også invitere til ophold og aktiviteter, som sammenlagt bidrager til en øget tryghedsoplevelse. (Gehl 2010, s ) Et vellykket eksempel på åbningen af en å ses i Århus hvor kommunen gendannede en å på en forhenværende stor bilgade. Åen har skabt et nyt rekreativt område for fodgængere og er et af de flittigste benyttede områder i Århus. (Gehl 2010, s. 26) På grundlag af af de data der er præsenteret i dette kapitel, har vi i dette projekt besluttet at arbejde videre med genåbning af Ladegårdsåen som omdrejningspunktet for projektet. 2.8 Ladegårdsåens historie I dette afsnit gives et overblik over Ladegårdsåens historie. Dette gøres for at klargøre åens betydning for kvarteret omkring indre Nørrebro. 1620: Ladegårdsåen navngives efter Ladegården, en avlsgård opført af Christian 4. Åen forsyner Søerne med vand, og københavnerne med drikkevand. Åen var omgivet af et grønt område som københavnerne benyttede til rekreative formål og badning i åen. Igennem det 19. og 20. århundrede udvides København drastisk. Byens åer oplever stigende forurening og kommer gradvist til at indgå i byens kloaksystem. Side 11 af 104

13 1897: Strækningen fra søerne til Bülowsvej lægges i rør, så Åboulevarden kan anlægges ovenpå. 1914: Strækningen fra Bülowsvej til Jagtvej lægges i rør under vejen. 1962: Strækningen fra Jagtvej til Kronprinsesse Sofies vej lægges i rør under vejen erne: Voksende biltrafik og interesse herfor fører til opførelsen af Bispeengbuen gennem bispeengen, som før i tiden var en grøn eng. Åboulevarden bliver en motorgade med stor bilkapacitet. I dag kører der dagligt biler oven på åen. (Jensen) Figur 7: Badning i Ladegårdsåen, ca (foto fra: : Københavns Kommune laver screening af muligheder og barrierer for genåbning af rørlagte vandløb i København, heriblandt Ladegårdsåen. Heri anbefales at åen genåbnes i Rantzausgade, i stedet for dens oprindelige løb, af hensyn til den store trafikmængde på Åboulevarden. (Steensen Blicher 2006, s ) 2007: Borgerinddragelse. Københavns Kommune indleder dialog med borgerne om genåbningen. (Jørgensen 2007) 2011: Skybrud i København. Øget fokus på klimasikring sætter genåbning af åerne højt på den politiske dagsorden. 2012: Nørrebro Miljøpunkt fremlægger i forbindelse med Agenda 21 en plan for genåbning af Ladegårdsåen, hvor biltrafikken graves ned i en tunnel. Omkostningerne ved udførelse af planen vurderes til et sted mellem 3.5 og 5.3 milliarder kroner, hvoraf de 2.3 skal gå til konstruktion af selve tunnellen. (Miljøpunkt Nørrebro) 2013: Genåbning af Ladegårdsåen på Åboulevarden kommer på dagsordenen i forbindelse med kommunalvalget. Kun Venstre, Konservative og Liberal Alliance er udtalt imod projektet. Årsagen er overvejende af økonomisk karakter. 2013: Ved et valgmøde fremsætter Nørrebro Miljøpunkt underskrifter, der støtter forslaget om at åbne åen på Åboulevarden. Forslaget bakkes bl.a. op af Danmarks Naturfredningsforening. Fra kommunal side er der størst opbakning til at åbne åen på Rantzausgade, da denne løsning har en anslået pris på kun 300 millioner kroner. (Madsen 2012, Grøn 2013b) 2013: Kommunalvalg 2015: Københavns Kommunes seneste deadline for genåbning af mindst én af de rørlagte åer. (Anonymous) 2.9 Eksisterende Løsningsforslag I forbindelse med forslaget om at genåbne Ladegårdsåen er der flere ideer om hvordan åen skal integreres i bybilledet. De forskellige løsninger har hver deres respektive fordele og ulemper, som er nødvendige at være bevidste om, før der tages en beslutning. Det skal dog påpeges, at dette projekts hovedfokus er social bæredygtighed, og det er derfor vigtigt at foretage en vurdering af løsningernes sociale gevinster. Dette afsnit vil præsentere fire aktuelle løsningsforslag og gøre rede for forskellige aspekter af forslagene. Ideerne foreslår enten en åbning på Åboulevarden eller i Rantzausgade, hvilket er illustreret i billede nedenunder, der viser højdeforskelle og vanløbsveje i området ved de to gader. Kortet på næste side viser, hvorfor det netop er disse to gader, der er at vælge imellem. Som udgangspunkt løber den nedgravede Ladegårds å under selve Åboulevarden, og en åbning omkring Side 12 af 104

14 det område er derfor mest naturlig. Derudover er området omkring de to gader meget lavtliggende og dermed et sted, hvor regnvandet ophober sig, som der er brug for at skybrudssikre. Da vi ønsker at arbejde med social bæredygtighed inden for skybrudssikring, vil der til sidst i dette afsnit komme en diskussion af de sociale gevinster ved løsningerne. Derfor vil det også være potentialet for social bæredygtighed, der afgør hvilken løsning projektet videre vil fokusere på Åboulevarden Der er på Åboulevarden foreslået to forskellige løsningsforslag, som vil blive præsenteret herunder. Derudover vil der blive perspektiveret til, hvordan Århus Å er blevet genåbnet, som evt. også kunne være et løsningsforslag til Åboulevarden. Løsning 1: Tunnelløsning med side tilkørsel Et forslag er at lægge vejen Ågade/Åboulevarden ned i to separate tunneller. Tunnellerne skal designes med tilkørsel fra de større sideveje som Jagtvej, Bulowsvej osv. Dette vil minimere mængden af trafik på overfladen, idet der kun vil være behov for en smal vej med en årsdøgnstrafik på lavere end 5000 biler, sammenlignet med de biler som kører der idag (Ramboll 2013). Denne løsning vil give plads til at åbne åen, der hvor den tidligere vejbane lå, samtidig med at der kan laves et stort grønt område omkring åen. Effekt som skybrudsløsning Løsningen følger konceptet SMART (Stormwater Management and Road Tunnel) (Miljøpunkt Nørrebro), og kan illustreres således: Side 13 af 104

15 I tilfælde af en skybrudshændelse lukkes den ene tunnel af, og bruges som et reservoir til at opmagasinere regnvandet. Derved formindskes skadesomkostningerne ved at kunne kontrollere vandmasserne, så de ikke forårsager skader andre steder. Hver af disse tunneller (reservoirer) har en kapacitet på m 3 (Miljøpunkt Nørrebro). Til sammenligning kan det nævnes at der ved skybruddet den 2. juli 2011 i en periode på 2½ time faldt m 3 på Figur 8: SMART, ikke målfast. (Miljøpunkt Nørrebro) Frederiksberg alene. (Frederiksberg Forsyning 2011, s. 1). Ligeledes vil løsningen kunne håndtere m 3 regnvand på terræn. (Ramboll 2013) Vælges SMART-løsningen sikres et stort vandreservoir, der kan have stor betydning i tilfælde af et kraftigt skybrud, samtidig vil der være plads til et stort grønt område på overfladen, som kan fungere som en LAR-løsning. Økonomi og trafik Det er vigtigt at understrege, at tunnelen ikke vil nedbringe luftforurening eller mængden af biler, da bilerne vil komme op til overfladen længere inde i byen. Åboulevarden er et omkostningsrigt projekt. Rambøll estimerede prisen til mellem 3.5 og 5.3 milliarder kroner. Det skal nævnes at initiativerne i skybrudsplanen 2012 vil koste 3,8 mia. kr. Så en løsning på Åboulevarden vil overskride skybrudsplanens budget. (AJJ 2012) Den store prisvariation afhænger af om tunnelen bores, som det gøres med metroen, eller om den udgraves. Sidstnævnte vil være den billigste løsning af de to. En udgravning vil dog betyde, at hele Åboulevarden skulle afspærres i anlægsperioden, og at den daglige trafik skulle omdirigeres (Ramboll 2013). Der kører ca biler dagligt på indfaldsvejen og omkring cykler (Københavns Kommune- Teknik- og Miljøforvaltningen 2013a, Københavns Kommune 2012). Tabel 2: Opstilling af fordele og ulemper for løsning 1 på Åboulevarden. Fordele Ulemper Plads til indretning af grønt område Kan klare en stor mængde regn Politisk opbakning fra et flertal i Københavns og Frederiksberg Kommune Opbakning fra københavnerne (se afsnit Det politiske billede) Økonomisk svært gennemførligt Gør som sådan ikke noget ved problematikken omkring billismen og partikelforurening. Fjerner indfaldsvej for bilister i anlægsperioden Side 14 af 104

16 Løsning 2: Tunnelløsning uden sidetilkørsel En anden løsning ville være at anlægge to tunneller under Åboulevarden som forslaget ovenfor uden afkørsler til sideveje. Dette vil føre en del af trafikken ind til søerne via tunnelen. I denne løsning skal Ladegårdsåen stadig genåbnes på overfladen, men den trafik der er fra sidevejene skal så stadig køre på Åboulevarden sideløbende med åen. Løsningen har ikke de store trafikale konsekvenser, da den ikke påvirker de store trafikårer i København. Samtidig er løsningen stadig god i skybrudsmæssigt henseende, da den ene af tunnellerne ville kunne bruges som forsinkelsesbassin. Dog ville denne løsning ikke kunne rumme de samme mængder vand på overfladen som løsningen med sidetilkørsler. Dette forslag til en åbning af Ladegårds åen vil stadig være dyrt, da der skal graves en tunnel som i ovenstående model. I og med at Åboulevarden bevares uændret i mange henseender, vil åen og dens område heller ikke være et attraktivt rekreativt område, grundet den støj og luftforurening som den store sideløbende vej stadig forårsager. Tabel 3: Opstilling af fordele og ulemper for løsning 2 på Åboulevarden. Positiv Negativ Kan gennemføres med minimal konsekvens for trafikken Tunnel kan fungere som skybrudssikring Nedprioritering ift. rekreativt område Nedsætter ikke støj- og luftforurening En dyr løsning Kan ikke rumme store mængder vand på terræn grundet vej. Selve Ladegårdsåen får kun ringe betydning for rekreativitet og ved skybrud Det vælges allerede på nuværende tidspunkt ikke at arbejde videre med dette forslag, da vi vurderer, at der ikke er nogen social gevinst ved projektet. Der er ikke umiddelbart potentiale til at skabe et rekreativt og indbydende byrum, da åen her vil ligge lige op ad en tæt trafikeret vej, og områdets karakter altså vil forblive stort set uændret. Denne løsning er kun for at lave skybrudssikring inden for et begrænset budget, og der er ikke mulighed for at skabe byrum i den menneskelige dimension. Der ses ingen mulighed for at opnå det, i dette projekt, opstillede femte bedømmelseskriterie; Social Bæredygtighed. Løsning 3: åbning på Åboulevarden - uden tunnel Den sidste løsning er opstillet af os og er ikke på den politiske dagsorden. En alternativ løsning til de to ovenstående kunne være en åbning af Ladegårdsåen i Ågade og Åboulevarden, uden at der bygges en tunnel. Hvis Åboulevarden trafiksaneres vil trafikken skulle regulere sig selv og finde andre vejen ind til byen. Løsningen kan drage paralleller til San Francisco i 1980 erne, hvor et stort jordskælv ødelagde en af de store indfaldsveje. Myndighederne ønskede så hurtigt som muligt at åbne vejen igen. Det viste sig dog at trafikken regulerede sig selv og flyttede til andre indfaldsveje uden store konsekvenser. Gaden blev siden omdannet til opholdsområde for borgerne og plads til sporvogne. (Gehl 2010 s. 18) Løsningen har klare fordele i at være den mest sociale og miljømæssige bæredygtig. Den bidrager til et større grønt område til gavn for borgerne, nedtrapper bilismen, og kan fungerer som skybrudssikring på overfladen. Da der ikke skal nedgraves en stor tunnel, er de økonomiske udgifter ikke i nærheden af de andre forslag. Pengene kunne så i stedet bruges til at styrke den offentlige Side 15 af 104

17 transport i området, så bilisterne havde et alternativ. Forslaget vil kunne møde stor modstand fra de bilpendlere som hver dag bruger vejen, samt de borgere som ejer bil, da løsningen gør området sværere fremkommeligt med bil. For at løse visse problemstillinger, kan der drages erfaringer fra åbningen af Århus Å. Århus Å er i etaper blevet frilagt centralt i Århus, bla. ved veje som tidligere har haft en stor mængde trafik. Dog bemærkes det at denne trafik i nogen grad kom fra industri i havneområdet, som blev nedlagt samtidig med at åen åbnedes, men også fra privatbilisme. (Hermansen, Nina og Andersen,Marie-Louise K.). Det kunne derfor være relevant at se på hvad Århus Kommune har gjort med problemstillinger særligt omkring trafik, da netop dette kan vise sig at være en væsentlig problematik for hvilket løsningsforslag som vælges. Tabel 4: Opstilling af fordele og ulemper for løsning 3 på Åboulevarden. Positivt Negativt Bæredygtigt i alle 3 aspekter, også økonomisk. Ingen biler giver mindre støj- og partikelforurening, og kan bidrage til en CO2 neutral by LAR-løsning Plads til stort rekreativt område Billig åbning af Ladegårdsåen Trafikale konsekvenser Det politiske billede Beslutningen om en åbningen af Ladegårdsåen er i høj grad underlagt politiske interesser. Dette afsnit vil fokusere på åbningsforslaget om en tunnelløsning på Åboulevarden, da det især var denne mulighed der blev debatteret i København under kommunalvalget sidste år. Samtidig vedrører åbningen af Ladegårdsåen også Frederiksberg Kommune, da Åboulevarden fungerer som en kommunegrænse. F.eks. vil en lukning af trafikken på indfaldsvejen betyde, at mange trafikanter vil køre gennem Frederiksberg i stedet. Umiddelbart er der enighed i Frederiksberg Kommune om at støtte en åbning af Ladegårdsåen på Åboulevarden, hvis det kan gøres økonomisk ansvarligt. Det er også opfattelsen, at det er Københavns Kommunes projekt, og at de derfor venter på et udspil derfra. (Miljøpunkt Nørrebro 2013a). Der er en stor splittelse partierne imellem i København Kommune, da de røde partier under kommunevalget var for en åbning af åen og de blå imod. Det kan gøre det svært at gennemføre åbningsforslaget om tunnelløsningen. (Miljøpunkt Nørrebro 2013b) Det er interessant at bemærke at ingen af partierne i debatten om åen hverken på Frederiksberg eller Københavns Kommune udtaler sig om de sociale gevinster ved åbningen af ladegårdsåen. (Miljøpunkt Nørrebro 2013b) Det står dog klart at Tunnelløsningen som mærkesag har båret tydelig frugt for Morten Kabell, der er blevet valgt ind som Miljø og Teknikborgmester i Københavns Kommune. Det har da også ledt til at Morten Kabell, som ny borgmester har fået afsat penge i kommunal budgettet til at undersøge muligheden for en tunnelløsning. (Christiansen 2013) På trods af de interesser og valgløfter der ligger til grund for undersøgelsen, er den i sig selv et praj om den løsning et flertal af politikerne i København- og Frederiksberg Kommune hælder til. Samtidig viser valgkampen om Ladegårdsåen og Morten Kabells succes, at åbningen i Åboulevarden er noget som ligger mange af de københavnske borgerne på sinde. Op til Side 16 af 104

18 kommunevalget underskrev af de københavnske borgere et dokument, der støtter en genetablering af åen på Åboulevarden. (Grøn 2013a) Opsamling af Åboulevard I de to forslag om henholdsvis en tunnel med sidetilkørsel og ingen tunnel ligger der egentlig to løsninger, men fra dette projekts perspektiv er det dog snarere to variationer. I begge løsninger skabes en park på Åboulevard, hvor Ladegårdsåen er et blåt element og dermed et omdrejningspunkt for et stort åbent og grønt byrum. De to løsninger betragtes som én i dette projekt, idet der tages udgangspunkt i social bæredygtighed. Dette gøres i forbindelse med, hvad der sker på overfladen, altså parkens udformning og bidrag til den sociale bæredygtighed. Dermed vil projektet også overlade det til Københavns kommune om at vurdere hvilken af løsningerne, der skal implementeres. Med henblik på at finde en billig og miljøvenlig løsning der kan blive et skridt på vejen mod CO2-neutralitet, vil det altså være en god idé at vælge at undlade tunnellen, og lade biltrafikken indordne sig efter de nye forhold Rantzausgade Løsning 4: kanal i Rantzausgade I dette løsningsforslag foreslås det at åbne Ladegårdsåen på Rantzausgade. Herigennem dannes der et mindre byrum, hvor der løber en kanal, i form af Ladegårdsåen, gennem Rantzausgade. Rantzausgade løber parallelt med Åboulevarden. Effekt som skybrudsløsning Den umiddelbare forskel mellem Åboulevard-løsningen og Rantzausgade-løsningen er vejbredden. Åboulevarden er bredere end Rantzausgade. Det vil altså sige, at det i Rantzausgade er nødvendigt at grave en dybere kanal, hvis gaden skal kunne klare de samme vandmasser som på Åboulevarden. Samtidig kan der sættes spørgsmåltegn ved, om der kan graves dybt nok før vandspejlet nås. Helt kort har Åboulevarden grundet sin størrelse dermed en bedre forudsætning for at kunne klare større vandmasser. Derudover ligger Rantzausgade også længere væk fra den rørlagte å, og dermed vil det være svært at lede åen over i gaden. (Madsen 2012). Rantzausgade kan mere ses som et byæstetisk projekt end en opsigtsvækkende skybrudsløsning. Da Rantzausgade langt fra har samme vandkapacitet, som Åboulevarden potentielt har, vil kanalen mere skabe et attraktivt byrum. Vælges Rantzausgade-løsningen skal arealudnyttelsen være optimal i forhold til skybrudssikring. Der er dog også flere pladser på Rantzausgade, hvor åen vil kunne brede sig ud, og derved opnå en større kapacitet. Dette betyder at Rantzausgade-løsningen godt vil kunne være med til at skybrudssikre området, omend ikke ligeså godt som Åboulevard-løsningen. Dog vil Rantzausgade-løsningen have en betydelig positiv effekt for området. Økonomiske forhold Det at frilægge åen på Rantzausgade anslås til at koste 300 millioner kroner. (AJJ 2012) Det er et betydeligt mindre beløb end at åbne åen på Åboulevarden. En mulig frilægning af åen vil også have en positiv effekt på forretningslivet, idet gaden gøres mere attraktiv for butikker og cafeer. Side 17 af 104

19 Trafikale forhold Løsningen er forholdsvis let at implementere, da Rantzausgade allerede er spærret med en bussluse i den ene ende, hvilket har givet en formindsket mængde af biltrafik. Ved at løsningsforslaget, rent geografisk, er rykket væk fra Åboulevarden minimeres også generne ved anlægsarbejdet ift. trafikken. (Baykal 2012). Tabel 5: Opstilling af fordele og ulemper for løsning 4 på Rantzausgade. Positivt Negativt Kan let implementeres Økonomisk bæredygtigt( mindre udgift) Kan skabe et attraktivt byrum om kanal Små trafikale konsekvenser Positiv skybrudseffekt Mindre skala Tilgodeser kun de lokale i området Opsummering af løsningerne For at opsummere er der nu for dette projekt to tilbagestående relevante løsningsforslag: Rantzausgade (Kanal) Åboulevard (Park) Da dette projekt tager sit udgangspunkt i social bæredygtighed, vil der nu komme en diskussion af de to løsningers potentiale og muligheder inden for dette. Denne diskussion skal danne grundlag for valg af en løsning at arbejde videre med. De andre ovennævnte parametre som f.eks. trafik og politik vil derfor ikke have nogen nævneværdig del i projektet, da fokus ligger på social bæredygtighed og hvordan dette kan tænkes ind i skybrudssikring. Projektet er dog bevidst om, at der er andre faktorer, der spiller ind i et valg af en løsning, men formålet er ikke at prøve at besvare dem men at komme med et supplement til beslutningsprocessen i forhold til sociale gevinster Diskussion af social bæredygtighed I dette afsnit opstilles de sociale fordele ved de to åbningsmuligheder af Ladegårdsåen. Til sidst i afsnittet vil der være en opsamling, og sammenligning af de to forslag, som munder ud i et valg af den løsning med den største sociale gevinst. Sociale forhold/gevinster på Åboulevarden Der findes et stort potentiale for sociale/kulturelle gevinster, i at fjerne biltrafikken fra Åboulevarden, i at genåbne Ladegårdsåen og i at omdanne området således at det tilegnes fodgængere og gående. Identitet for hele området - skellet mellem Frederiksberg og Nørrebro Åboulevarden fungerer som en kommunegrænse mellem Frederiksberg og Nørrebro. Et projekt af dette omfang kan være med til at give hele området et stort løft. Området er lige nu kendetegnet ved at bestå af en mangfoldig beboergruppe med mange forskellige nationaliteter, uddannelsesgrupper, lønniveauer og socialgrupper (se kapitel 6). Dette er ikke kun på Nørrebro-siden, men også på Frederiksberg-siden. En åbning af en park i mellem de to kan være med til at forene de to områder og give et løft. En ny fælles identitet omkring Ladegårdsåen kan formindske skellet, der er mellem de to bydele. Demografien i området og herunder de sociale forskelle vil blive uddybet senere i projektet. Side 18 af 104

20 Park for hele København Ved at lave et grønt område i en stor skala, kan parken indbyde til at blive brugt af alle københavnere. Her er areal og rekreative muligheder med mulighed for at tiltrække flest muligt og bidrage til en grøn profil for byen. Ved at satse stort på en park som er rummelig, kan den globalt give et eksempel på social bæredygtig klimasikring. Biodiversitet Det er relevant, og ikke mindst betydningsfuldt, at overveje om der er mulighed for at fremme biodiversiteten, i takt med genåbning af åen. Undersøgelser viser, at den biologiske mangfoldighed i Danmarks økosystemer fortsat er i tilbagegang. Knap 27 procent af de danske arter er vurderet til at være truet. (Danmarks Naturfredningsforening) Der vil være forholdsvis gode muligheder for at fremme biodiversiteten, hvis det vælges at Ladegårdsåen skal åbnes på Åboulevarden. Det skyldes, at der både vil være gode muligheder for at sno åen, men også et godt potentiale i at lave grønne og blå, samt varierede områder omkring selve åen. Ved at sikre en vis biodiversitet hvori der ligger en bred variation i plante- og dyrearter, vil ikke mindst også have en social værdi for byens borgere. Da dette vil give en herlighedsværdi til byrummet og dermed invitere flere borgere til ophold i området. Et grønt og blåt byrum Et grønt og blåt område på Åboulevarden vil give beboerne på Nørrebro et godt alternativ til Assistens Kirkegård, som er det eneste område i nærheden med en grøn profil og en stor udstrækning. Det faktum at Assistens Kirkegård er en kirkegård begrænser i høj grad mulighederne for at bruge den til rekreative formål ud over spadsereture og lignende. Omlægningen kan altså hjælpe med til at opnå KK s vision, om at københavnerne skal have grønne og blå områder inden for gåafstand. Byrum for cyklister og fodgængere Som det bl.a. pointeres i Byer for mennesker, er det afgørende for byrummets kvalitet og bylivet generelt, at byrummet inviterer til færdsel til fods og på cykel og at der skabes oplevelsesværdier og plads til ophold. (Gehl 2010) Åboulevarden er i dag en hovedåre for Københavns biltrafik, og dens seks bilspor betyder at trafikken i meget høj grad foregår på bilisternes præmisser. En afvikling af biltrafikken vil give plads til helt nye cykel- og gangstier og med den rette indretning kan åløbet og det omkringliggende areal skabe et byrum, der indbyder til ophold, aktivitet og en ny måde at bruge byrummet på, fjernt fra den meget funktionelle, transport-orienterede karakter det har i dag. Folkesundhed En reduktion eller afskaffelse af biltrafikken på Åboulevarden vil også medføre en betydelig reduktion af sundhedsskadelig partikelforurening og have en positiv effekt på borgernes helbred. Derudover vil parken kunne give bedre adgang til aktivitet og motion, samt fjerne støjen fra den nuværende indfaldsvej Sociale forhold/gevinster i Rantzausgade Denne gade er i dag sydlig afgrænsning for det område, som hedder Rantzausgadekvarteret (område afgrænset af Rantzausgade, Jagtvej, Nørrebrogade og Griffenfeldsgade). Kvarteret er i dag hårdt plaget af bandekriminalitet og en borgergruppe med mange socialt udsatte. Området betegnes af KK som en af de seks mest udsatte områder i kommunen. (Københavns kommune 2012) Side 19 af 104

21 Med åbningen af Ladegårdsåen i Rantzausgade er der mulighed for at kvarteret kan få et løft, både socialt og materielt. Rantzausgade har ikke det nødvendige areal til at anlægge en park, på samme måde som på Åboulevarden, men det er ikke ensbetydende med at løsningen ikke har noget at byde på. Udfordringer og mangel på identitet I planudkastet Rantzausgadekvarteret: by- og butiksliv hånd i hånd gives en karakteristik af Rantzausgade og det omkringliggende område. De fire væsentligste udfordringer for skabelsen af et godt byliv er, ifølge planudkastet, følgende: Mangel på oplevelser i gadebilledet og uudnyttet erhvervspotentiale Mange udsatte børnefamilier Store kontraster og spirende segregeringstendens Stort antal af små boliger Desuden fremhæves det at området er præget af nyere bygninger med kedelige facader uden detaljer, og at de fleste af dem er orienteret ind mod deres gårde i stedet for ud mod gaden. Sammen med Rantzausgades og de omkringliggende gaders lukkede og nedslidte facader betyder dette, at området mangler identitet. Kanal kan skabe mere liv i gaden En omlægning af Rantzausgade med åen som omdrejningspunkt, og fokus på at tage hensyn til fodgængere og cyklister, vil kunne være med til at give området identitet og afhjælpe nogle af de ovenstående problemer. Hvis der arbejdes på at få åbnet facaderne op og gøre plads til at de lokale erhvervsdrivende, som f.eks. gadens caféer og barer, og fodgængerne kan bruge gadens grønne kantzoner vil der kunne skabes liv i gaden, som ikke blot drejer sig om transporten fra A til B, men giver plads til de oplevelsesværdier, der efterspørges i afsnit 2.6 Social Bæredygtighed. Et nyt byrum, der inviterer til liv i gaden vil også kunne være med til at afhjælpe kontrasterne og segregeringstendensen, ved at give folk et sted at mødes og interagere i det offentlige rum. (Gehl 2010). Et løft til Nørrebro - en lokal løsning For borgerne på Nørrebro kan en kanal i Rantzausgade blive til et nødvendigt lokalt grønt åndehul, som bydelen med mindst grønt areal har brug for. Kanalen kan skabe et mindre lokalt rum, som særligt er for borgerne i kvarteret og give det utrygge område fornyet liv Opsamling af sociale forhold på Åboulevarden kontra Rantzausgade Ud fra KK s fem sociale bæredygtigheds aspekter, samt ud fra ovenstående sociale vurderinger, sammenlignes de to løsninger i følgende afsnit, for at finde frem til den af dem der indeholder størst potentiale i forhold til social bæredygtighed. De to løsningsforslag vil blive bedømt ud fra Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj over de fem sociale bæredygtighedshensyn. Nedenfor ses en samlet vurdering af de to forslag; Åboulevard Park og Rantzausgade Kanal: Side 20 af 104

22 Tabel 6: Sammenligning af Rantzausgade og Åboulevard Bæredygtighedshensyn Åboulevard Park Grønne og blå områder Stor park Plads til biodiversitet Plads til aktivitet og rekreativitet Rantzausgade Kanal Kanal med grønne fortov Social mangfoldighed Byens rum Byens liv Identitet Integration mellem to kommuner Brugere fra resten af københavn Plads til både lokalbefolkning, øvrige københavnere samt udefrakommende turister. Invitere til ophold for gående og cyklister. Plads til fysisk udfoldelse og rekreativt brug. plads til samling Grænseovergang mellem de to kommuner Lille skala Tænkt til lokale borgere Lokal kulturudveksling Plads til lokalbefolkning, ikke til brug af alle københavnere. Invitere til ophold for gående og cyklister. Plads til samling. Det smalle rum lægger ikke op til fysisk udfoldelse. Lokalt mødested Dette projekt ser flest sociale muligheder i en park på Åboulevarden, da den sociale bæredygtighed er her i en større skala end på Rantzausgade. Parken kan give et større socialt løft til både Frederiksberg og København og trække brugere fra hele hovedstaden. Opsamlingen viser dog også at en byfornyelse i Rantzausgade vil give mange sociale gevinster. Derfor er det vigtigt at holde for øje, at der også er brug for bedre lokale byrum for at vende udviklingen på Indre Nørrebro Konklusion København står fremover overfor store klimatiske ændringer. Forebyggelse mod skybrud er derfor nødvendigt for at sikre en bæredygtig fremtid. Men skybrudssikringer kan mere end at stoppe oversvømmelser, der kan også være sociale gevinster hvis de bliver lavet på overfladen. Området omkring Åboulevarden og Indre Nørrebro har i høj grad brug for en skybrudsløsning og et socialt løft. Dermed er det også et oplagt demografisk fokusområde for rapporten. En genåbning af Ladegårdsåen er en mulig skybrudssikring i området og har to åbningsscenarier. Den største mulighed for en skybruds- og social gevinst ligger i en park på Åboulevarden, da denne løsning er på en meget større skala end i Rantzausgade og effekterne derfor også er større. Der er dog en stor udfordring i at håndtere trafikken, hvis Åboulevard-løsningen vælges. Et forslag til løsning af denne problemstilling, er at bygge biltunneller under terræn, hvilket er omkostningsrigt. Det vil dog ikke være fokusset i denne rapport. I stedet vil det belyses, hvilke sociale muligheder der kan påvirkes positivt ved en park på Åboulevarden. Åboulevarden har plads til, at der kan anlægges et stort grønt areal med mange rekreative muligheder, som er helt essentielt for at kunne skabe et levende og inkluderende byrum, hvor den menneskelige dimension er i centrum. Side 21 af 104

23 De offentlige rum omkring Åboulevarden, især på indre Nørrebro, har hidtil været præget af utryghed. Derfor er det nødvendigt at arbejde på at forbedre den sociale bæredygtighed. Dette indebærer bl.a., at byens rum skal være trygge at færdes i og tilbyde oplevelsesværdier af høj kvalitet. Dette kan bl.a. opnås ved at give københavnerne adgang til et grønt og blåt område omkring Ladegårdsåen. Genåbningen af Ladegårdsåen kan dermed også være med til at ændre Nørrebros status, som det område i København, hvor beboerne er utrygge og har få grønne og blå områder. Til dette projekt er Åboulevarden altså den mest lovende løsning, da den har den største effekt som skybrudssikringsløsning, samtidig med at den giver mulighed for de største sociale gevinster. Det er dog stadig vigtigt at holde for øje, at de omkringliggende områder også har behov for fornyelse. Derfor vil vi være opmærksomme på muligheder for at kunne opnå synergi med andre projekter i området, især projektet Områdefornyelse Indre Nørrebro, som netop i denne tid er i gang med en byfornyelse i området Problemformulering Hvordan kan skybrudssikring ved en genåbning af Ladegårdsåen på Åboulevarden bidrage som et socialt bæredygtigt byrum på Indre Nørrebro? 1) Hvilke planer er der for området omkring ladegårdsåen? 2) Hvordan er byrummet omkring Åboulevarden og hvilke mangler? 3) Hvilke demografiske forskelle er der på indre Nørrebro og Frederiksberg? 4) Hvilke interessenter præger området og hvordan påvirker de byrummet? 5) Hvordan oplever og bruger beboerne lokalområdets byrum? 6) Hvordan kan et konkret forslag skabe et fysisk byrum, der bidrager til at løse nogle af lokalområdets sociale udfordringer? 7) I hvor høj grad lever førnævnte forslag op til KKs sociale bæredygtighedsprincipper? Side 22 af 104

24 3. Begrebsliste Der vil i dette afsnit redegøres for de centrale begreber, der anvendes i projektet. Hvert af begreberne vil blive forklaret, som de hver især defineres i de respektive kapitler og afsnit. 3.1 Tryghed Tryghed er ifølge Jan Gehls bog Byer for mennesker afhængig af de fysiske rammer. Tryghed er en følelse som afhænger af en god beskyttelse i forhold til trafik, ulykker, kriminalitet og vold. Der er forskel på oplevet tryghed og faktisk tryghed. Hvis byrummet er godt udformet, vil det skabe en falsk tryghedsfølelse, som kan have en positiv effekt på den faktiske tryghed. Jan Gehl opstiller disse to former for tryghed, hvor den ene afhænger af en følelse, mens den anden måles statistisk. Jo mere borgerne føler en falsk tryghed, desto mere vil de også opholde sig i rummet, hvilket vil skabe en større tryghed rent statistisk. Kantzonen, eller bare kanten, er endnu et begreb fra Gehls terminologi. Det bruges til at beskrive grænselandet mellem byrum og bygning, altså facaden på den/de nederste etage(-r) og området umiddelbart foran bygningen. Kantzoner kan være hårde og bløde, afhængigt af en række faktorer som bl.a. facadens æstetiske udtryk og åbenhed. En åben kantzone med mange sanseindtryk er således blød, og en simpel mur udgør en hård kantzone. Her kan der være tale om gode facader i stueetagen, som kan huse cafeer, butikker med udstillingsvinduer små forhaver mv. De bløde kanter vil selv om natten være et vidne om liv. (Gehl 2010, s. 109) Derudover er det nødvendigt at skabe gode forhold for at gående og cyklister kan gøre ophold. Hvis de fysiske rammer inviterer til liv, så opleves rummet også som trygt. Jo flere mennesker, jo flere er der til at holde øje og jo tryggere føles det. Et andet vigtigt element i oplevelsen af tryghed er klare grænser mellem private og offentlige rum. For de lokale viser strukturen et tilhørsforhold og skaber en ejerfornemmelse, og for gæster udefra opleves det at de er på besøg hos andre. Dette styrker den faktiske og oplevede tryghed. (Gehl 2010, s. 112) Funktioner der overlapper, så de både kan bruges nat og dag, god belysning, beskyttelse for trafikken samt beskyttelse fra ubehagelige sanseoplevelser er også med til at gøre byen tryg at opholde sig i. (Gehl 2010, s. 249) Tryghedsbegrebet i Københavns Kommune Områdefornyelsen Indre Nørrebro vil ændre byrummets fysiske rammer efter Jan Gehls principper, og dermed skabe et mere trygt Indre Nørrebro. Områdefornyelsen Indre Nørrebro er en del af Københavns Kommunes tryghedsplan for området, der også dækker andre indsatser end ændring af kvarterets fysiske udfordring. Et eksempel på dette er et tiltag der hedder Hotspot Nørrebro, der er en social indsats for kvarterets unge (Københavns Kommune 2013a). Den faktiske tryghed kræver måske både gode fysiske rammer og sociale tiltag. Dette projekt vil dog se begrebet tryghed i forhold til de fysiske rammer og den oplevede tryghed de kan skabe. 3.2 Sted I følge Jan Gehls Byer for mennesker er det stedet og dets fysiske rammer, som sætter den sociale dagsorden og afgøre brugen af stedet. Dermed har stedets udformning den altafgørende betydning for hvilke og hvor mange mennesker der færdes der. Et socialt bæredygtigt byrum er et sted hvor mangfoldigheden tilgodeses i de fysiske strukturer, som også giver mulighed for møder mellem mennesker. (Gehl 2010, s. 119) Den sociokulturelle stedsanalyse har dog en anden opfattelse af, hvad der definere et sted. Ifølge denne kan stedet betragtes som et produkt af de forskellige interesser omkring det. (Ruud et Side 23 af 104

25 al. 2007, s. 7) Et sted er med andre ord en social konstruktion af det omkringliggende samfund. Der er her to vigtige elementer i at analysere et sted; stedsbrug og stedsbillede Stedsbrug Her er der tale om brugen af et sted, de aktiviteter der foregår og hvem der benytter stedet Stedsbillede Et stedsbillede er en identitet, et image, eller en opfattelse af et sted. Stedsbillede kan ændre sig meget fra person til person. Hvad der f.eks. opleves som trygt for nogle, kan af andre betragtes som utrygt. De to definitioner af et sted er altså meget forskellige. De vil dog begge blive brugt i dette projekt til at supplere hinanden til et helstøbt socialt bæredygtigt byrum. 4. Metode & Teori I rapporten er der taget flere teorier og metoder i brug. Kapitlet vil give et indblik i teorien og hvordan den er anvendt metodisk for at undersøge denne opgavens problemstilling. På figuren nedenfor er illustreret hvilke teorier og metoder, der er anvendt, samt hvordan disse hænger sammen i rapporten. Pilene viser hvordan de forskellige teoretiske metoder giver et input til det endelige løsningsforslag for et socialt bæredygtigt byrum, som dette projekt skal munde ud i. På samme måde som de forskellige analyser er placeret i figuren, vil de være opstillet i rapporten. Den demografiske analyse, den fysiske stedsanalyse og de forskellige interviews og spørgeskemaer skal fungere som grundsten for den sociokulturelle stedsanalyse. Den sociokulturelle del er altså central i projektets Figur 9:Illustration af projektets opbygning analyse, da der er valgt et socialt fokus og den kan bidrage bedst til dette. Den sociokulturelle analyse skal forstås som et metodisk værktøj, som samler og bearbejder resultater fra den demografiske analyse og den fysiske stedsanalyse. De foretagne interviews og spørgeskemaundersøgelsen er bl.a. udarbejdet på baggrund af den demografiske- og fysiske stedsanalyse. Alle de kvalitative interviews og spørgeskemaundersøgelsen udgør tilsammen en stor del af det empiriske vidensgrundlag som den sociokulturelle analyse bygger på. Den sociokulturelle stedsanalyse skal derfor ikke opfattes som en empirisk ramme for de anvendte metoder og teorier, men mere som en samling af disse og et socialt bidrag til helhedsbilledet af området og det endelig planforslag. I de følgende afsnit bliver der gjort rede for den demografiske analyse, den fysiske stedsanalyse, de kvalitative interviews samt kvalitativ og kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, og til sidst den sociokulturelle stedsanalyse. Først præsenteres teorien og dernæst gives et indblik i, hvordan den er brugt i projektet. Side 24 af 104

26 4.1 Demografisk analyse Den demografiske analyse fungerer i rapporten som et metodisk værktøj, som skal bidrage til en bæredygtig løsning i området. I vores analyse af Frederiksberg og Nørrebro har vi valgt at tage udgangspunkt i data omhandlende etnicitet, uddannelse, gennemsnitslevealder og aldersfordeling samt indtægt. Vi vælger at tage udgangs i disse parametrer, da vi har en hypotese om at netop på disse punkter vil de to bydele adskille sig fra hinanden. Parametrene hænger sådan sammen, at de tilsammen kan sige noget om de sociale forhold i to kvarterer, og det er netop her vi forventer, at der vil være en forskel. Det er vigtigt for os at belyse, hvem der bor omkring Åboulevarden, da det er relevant at vide hvilke mennesker der vil komme til at gøre brug af arealerne omkring en genåbnet Ladegårdså. På den måde kan vi tilstræbe at indrette området efter de målgrupper, der er tilstede. Data til analysen kommer fra KK samt Danmarks Statistik. I flere tilfælde har statistikken været begrænset til at dække hele København og ikke et specifikt område, hvilket kan have givet et misvisende billede rent demografisk og være en fejlkilde. Analysen har hjulpet til at udarbejde nogle af de demografiske spørgsmål i spørgeskemaundersøgelse, og til at sørge for at undersøgelsen bliver demografisk troværdig, ved at netop alle grupper af en vis størrelse bliver repræsenteret 4.2 Fysisk stedsanalyse Den fysiske stedsanalyse i rapporten er bygget på Jan Gehls bog Byer for mennesker (Gehl 2010). Her præsenterer han et værktøj til at analysere de fysiske rammer i byens rum. Denne analyse er vigtig for rapporten, i og med at den kan anskueliggøre, hvilke mangler der er i byrummet på Indre Nørrebro. Hvis en park på Åboulevarden skal kunne skabe social bæredygtighed på Nørrebro, er det dermed vigtigt at vide hvilke forhold der er i dag Jan Gehls 12 principper Til brug i kapitel 7 omkring fysisk stedsanalyse og i kapitel 10 omkring løsningsforslaget gøres brug af Jan Gehls 12 principper for et attraktivt byrum. I Byer for mennesker udtrykker Jan Gehl bekymring for udeblivelsen af den menneskelige dimension i moderne byer. Gehl opstiller de følgende tolv kriterier for byrum, der skal tage hensyn til den menneskelige dimension i byer, hvor planlægningen tit tilgodeser biler og byggeri i stor skala. Værktøjet skal forstås således, at hvis trinnet Beskyttelse ikke er opfyldt, kan der ikke arbejdes videre med de to andre trin: komfort og herlighedsværdier. Det er derfor vigtigt at pointere, at kriterierne behandles som en helhed, og at de enkelte ikke kan erstatte hinanden. Det første trin beskyttelse Figur 10: Jan Gehls 12 principper for et godt byrum (Gehl, J. 2010) Side 25 af 104

27 indebærer, at den enkelte har lyst til at befinde sig i bydelen. Herunder sikring af borgernes tryghed såsom fysisk overlast, utryghed samt ubehagelige sansepåvirkninger og negative aspekter ved klimaet. Det andet trin komfort pointerer, at byrummet skal byde på god komfort og invitere til brug og ophold. Brug af byrummet på alle tider af døgnet, og hele året, skal tages med i planlægningen hvilket f.eks. sikres igennem gode siddepladser, god belysning, interessante facader og aktivitetsmuligheder. Det tredje og sidste trin herlighedsværdier går ud på at udføre byrum i en menneskelig skala, der tilbyder mulighed for udnyttelse af vejret, æstetiske værdier, forskellige sanseindtryk, god arkitektur og design. Her er det vigtigt at pointere, at god arkitektur ikke kan stå alene, men skal understøttes af de andre kriterier. Bæredygtighed Jan Gehls forestilling om et socialt bæredygtigt byrum er, at det skal kunne rumme alle typer mennesker. Ved at skabe plads til mangfoldigheden kan mennesker mødes og lære af hinanden. I KK s bæredygtighedsværktøj, som blev introduceret i problemanalysen, er den sociale mangfoldighed også vigtig. Forskellige borgergrupper skal kunne mødes i byrummet og interagere og derfor skal byen også kunne rumme alle grupper. På dette punkt er begge definitioner af den sociale bæredygtighed ens. KK har dog fire andre elementer i begrebet, som også skal opfyldes som f.eks. Identitet og grønne og blå områder. På mange punkter er kommunens ekstra bæredygtigheds principper dækket ind under Jan Gehls 12 principper, som f.eks. i byens rum hvor der skal være mulighed for ophold. Det samme som Jan Gehl lægger meget vægt på i komfort. Dermed er Gehls 12 principper på mange måder også med, til at skabe rammerne om et socialt bæredygtigt byrum. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om det nødvendigvis er optimalt for alle, at byrummet skal inkludere alle borgergrupper. Der kan være nogle grupper, som simpelthen er for langt væk fra de andre, til at de kan mødes i byrummet. Jan Gehls positivisme Jan Gehl efterstræber et objektivt syn på verden, som han mener kan tilpasses til menneskers behov ved at ændre de fysiske strukturer. Hvis der er gode fysiske strukturer i byens rum, følger det naturligt, at det er et godt byrum for mennesker. Dermed betragter Jan Gehl også verden ud fra et positivistisk synspunkt, hvor en sandhed kan opnås i de fysiske strukturer. (Klausen 2005) Denne positivistiske tilgang til verden ser vi i dette projekt som problematisk, idet vi ønsker at belyse så mange forskellige perspektiver på problematikken som muligt. Vi opererer også med en socialkonstruktivistisk tilgang, idet vi i dette projekt vil sætte tingene i perspektiv og se på samfundets konstruktioner af et byrum. (Klausen 2005) Det er bl.a. hvad den sociokulturelle stedsanalyse skal bidrage til, idet den betragter et sted som en social konstruktion og ikke kun et produkt af de fysiske rammer. På trods af vores kritiske standpunkt til Jan Gehls videnskabsteoretiske tilgang, anerkender vi ham stadig som teoretiker og bruger hans 12 principper som et af elementerne til at belyse problemstillingen for rapporten. På den måde bruges Jan Gehls teori altså til at supplere den sociale konstruktion, og er et element i at arbejde tværfagligt i projektet. Vi bruger altså teorier med to forskellige teoretiske retninger, men tilsammen giver de et helhedsbillede, og de forskellige metoder vil give et nyt forslag. Side 26 af 104

28 4.2.2 Metode - Byvandring med de 12 principper I rapporten er Jan Gehls 12 principper brugt på en byvandring til at analysere de fysiske rammer i tre forskellige gader på indre nørrebro. På Åboulevarden er observationerne foretaget klokken ni om morgenen på en hverdag for bl.a. at obsevere sansepåvirkningerne fra biltrafikken i myldretiden, mens byvandringen i de mindre sidegader Korsgade og Rantzausgade blev foretaget på en solskinsdag i weekenden for at observere livet i gaderne. Grunden til at vi gjorde sådan skyldes, at vi havde en forestilling om, at der selv i weekenden ikke er meget byliv på Åboulevarden. Her var det mere interessant at se på hvilken effekt biltrafikken har på livet i gaden. Den fysiske stedsanalyse er kun udført på Indre Nørrebro, da vi i problemanalysen kom frem til at det er her der er sociale mangler, og her der er brug for et fokus på social bæredygtighed. Da den fysiske stedsanalyse kun er udført på Nørrebro og ikke på Frederiksberg, er det kun muligt at gisne om de fysiske mangler på Frederiksberg. Dette er væsentligt at have i mente når løsningsforslaget i kapitel 10 læses. 4.3 Den kvantitative og kvalitative spørgeskemaundersøgelse Der er i projektet brug for en bred undersøgelse af brugergrundlaget da vi søger en social bæredygtig løsning til en park på Åboulevarden, der tilgodeser mangfoldigheden i området. Den kvantitative undersøgelse sker igennem en spørgeskemaundersøgelse, men da formålet med undersøgelsen er at kortlægge værdier, stedsbilleder og brug af byrummet er der også brug for en kvalitativ tilgang. Denne spørgeskemaundersøgelse har dermed basis i en kvantitativ m-etode, men bliver primært brugt kvalitativt til at skrabe mere end overfladen. Teorien bag spørgeskemaundersøgelsen stammer fra bogen Den skindbarlige sandhed (Andersen 2008), og omhandler bl.a. hvordan et spørgeskema kan udformes, og hvilke overvejelser der skal gøres derom. Vi var bevidste om, at det ikke var muligt at indfange alle grupper i området med spørgeskemaet. Derfor blev der også blevet lavet interviews med andre vigtige aktører i området, da det er projektets ambition at tilgodese mangfoldigheden i byrummet. Først vil de metodiske overvejelser ved spørgeskemaundersøgelsen blive gennemgået, hvorefter de kvalitative interviews vil blive beskrevet Formål med undersøgelsen Undersøgelsen har til formål at indhente baggrundsmateriale og data, som fortæller om hvordan området benyttes. Dette omfatter bl.a., hvem der bruger byrummene, hvor ofte og hvor henne, men det bruges også til at undersøge hvilke forskellige stedsbilleder og opfattelser, der er af området. I undersøgelsen søges to forskellige målgrupper, som udgør lokalområdets beboere og brugerne af stedet. Spørgeskemaundersøgelser vil bidrage til den sociokulturelle stedsanalyse i kapitel 8, som en del af analysen af stedsbilleder og stedsbrug. Spørgeskemaerne skal ligesom de andre metoder bruges til at udforme en løsningsmodel til skybrudssikring og socialbæredygtighed på Åboulevarden Overvejelser om udformning af spørgeskemaet For at bidrage til den kvalitative vinkel i spørgeskemaundersøgelsen, tog vi selv ud og spurgte beboere i området omkring Åboulevarden. På den måde var der mulighed for at have en form for samtale med deltageren mens skemaet blev udfyldt. Dermed var det også muligt samtidig at notere bemærkninger, som ikke lige passede ind i skemaet. Det kan også være med til at opbygge et forhold til interviewpersonerne, så vi kan stille/få svar på nogle mere personlige spørgsmål. Derudover lægger en del af spørgsmålene op til åbne besvarelser, som ellers ville have været svære at få indsamlet uden personlig kontakt. Side 27 af 104

29 Vi valgte at hænge opslag op, på de adresser hvor vi foretog undersøgelsen, for at informere om den et par dage i forvejen og evt. opnå en større vilje til at deltage og dermed en højere svarprocent. I spørgeskemaundersøgelsen bruges en kombination af lukkede og halvåbne svarmuligheder. De lukkede svar bruges til at få konkrete svar fra respondenten som f.eks. alder og køn, mens de halvåbne svar giver respondenten mulighed for at komme med egne input. I undersøgelsen vælges nemme og konkrete spørgsmål til at starte med, for på den måde at opbygge en vis tillid til respondenten, men også med henblik på at sætte tanker i gang til efterfølgende spørgsmål. Herefter benyttes halvåbne spørgsmål for på den måde at be- eller afkræfte en række opsatte hypoteser (se bilag 2). Til sidst i spørgeskemaundersøgelsen stilles en række lukkede spørgsmål omkring uddannelse, indtægt og beskæftigelse. Disse spørgsmål skal bruges til at se, om det kan være med til at påvirke borgernes forhold til det offentlige rum. Vi introducerer os selv til deltageren, men da vi ønsker mindst mulig påvirkning af deres svar, valgte vi ikke at introducere projektet om Ladegårdsåen, da det ville kunne farve svarene. Vi er ikke interesseret i deres holdning til åen, men hvordan de bruger lokalområdet. Vi introducerer derfor os selv med at sige, at vi er interesseret i deres meninger om hvad et godt byrum er for dem, og hvad de mener om deres byrum i lokalområdet. Det er dog interessant at mange deltagere selv tog emnet om åen op. Det ligger altså mange af de lokale på sinde. For at spørgeskemaundersøgelsen kunne være brugbar i den sociokulturelle stedsanalyse, er de nedenstående spørgsmål benyttet som inspirationskilde. De afdækker stedets image og den profil som ønskes bevaret. Hvilken slags identitet og image ønsker man at stedet (fortsat) skal have? Hvilken slags stedsudvikling vil fremme sådan en identitet? Hvilke positive elementer ved stedet bør udvikles og forstærkes? Hvilken anvendelse af stedet vil underbygge dette og hvilke interesser tilgodeses gennem den type anvendelse? Hvilke negative elementer bør tones ned? Hvilken anvendelse af stedet vil kunne opretholde de negative elementer? Eksisterer der et negativt eller fejlagtigt billede af stedets profil, som det er ønskeligt at ændre? (Ruud et al. 2007, s. 6) Deltagerne i undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen opnåede 50 besvarelser, hvilket ikke er nok til at give den en høj repræsentativitet. Undersøgelse kan i stedet kortlægge tendenser for nogle grupper i området. Det er derfor vigtigt at fremhæve, at generaliseringer i rapporten er bygget på en procentdel ud af de 50 adspurgte. Det er derudover relevant at påpege, at personerne i undersøgelsen bor inden for et relativt afgrænset område omkring Åboulevarden, da det er denne befolkningsgruppe der har størst relevans for projektet. Det betyder, at når der i rapporten bruges generaliseringer, henvises der til de beboerne på Frederiksberg og Nørrebro som bor tæt på Åboulevarden. Dette område er markeret med en rød cirkel på figur 10. Figur 11: Kort over Åboulevarden, hvor spørgeskemaundersøgelsen er blevet udført. (Billede fra Google Maps) Side 28 af 104

30 4.3.4 Fejlkilder Det var meningen at spørgeskemaet også skulle indfange brugere af området, for at få andre end lokale repræsenteret i undersøgelsen. Vi forsøgte at gøre dette ved at spørge mennesker på gaden, men vi opdagede hurtigt at spørgeskemaet, der var lokalt forankret, ikke passede til deltagere der ikke boede i området. Dette gjorde at denne gruppe ikke er repræsenteret i undersøgelsen. Derudover var det en udfordring ikke at være ledende i undersøgelsen, da vi ikke gav deltagerne nogle svarmuligheder. Dermed kunne spørgsmål som Hvad er et godt byrum for dig? blive lidt ukonkrete, og der var mange, der ikke lige forstod meningen med det samme. Vi havde dog prøvet på ikke at bruge fagsprog og stille simple spørgsmål. 4.4 Metode - Det kvalitative interview I dette underafsnit vil der komme metodiske overvejelser om, hvordan det kvalitative interview er brugt i projektet. De kvalitative interviews er benyttet til at give et indblik i forskellige interessenters, som ikke er dækket i spørgeskemaerne, stedsbilleder og stedsbrug. Teorien bag overvejelserne af metode fremgangen i interviewene stammer fra bogen Interview af Steiner Kvale (Kvale, Brinkmann 2008) Det kvalitative interview I dette projekt er der blevet udført to kvalitative interviews, med interessante repræsentanter for området på Indre Nørrebro. Fælles for dem er, at de har til formål at indsamle viden til den sociokulturelle stedsanalyse i kapitel 9. Der er brugt en delvist struktureret interviewform i begge interviews for at sætte en ramme for interviewet. (Andersen 2008 s ). Dette betyder, at der stadig er plads til at interviewpersonerne kan tale frit, og det er muligt at komme ind på noget personligt og abstrakt som et steds identitet. De to grupperinger på Indre Nørrebro, vi fandt interessante at undersøge nærmere, var henholdsvis aktivister og hjemløse. Der var behov for repræsentanter fra begge, da den ene har et meget uofficielt netværk, og den anden gruppe ikke er ressourcestærk. I de hjemløses tilfælde, har vi vurderet det hensigtsmæssigt at tale med en repræsentant, da de hjemløse som gruppe er alsidig og ukoordineret, og ikke nødvendigvis er i stand til at give udtryk for deres behov. Derfor valgtes en repræsentant med overblik og indsigt i de hjemløses hverdag. Miljøpunkt Nørrebro Det første interview var med Ove Lynge Larsen, som er projektleder i Miljøpunkt Nørrebro (MPN), som er et tidligere Agenda 21-center. De fungerer som en NGO miljøtilsyn, der fremmer bæredygtig udvikling. Deres arbejdsproces kaldes bottom up, hvilket vil sige, at borgerne spiller en central rolle i startprocesserne. De arbejder med et meget uformelt netværk, og er i kontakt med forskellige borgergrupper. MPN drives af en privat fond, og er dermed en uafhængig organisation, men de skal samtidig samarbejde med kommunen, da de får et driftstilskud for at deltage i høringsprocesser. En af deres bedste modsvar til kommunen er at de kan mobilisere mennesker, samle underskrifter osv. MPN arbejder i et spændingsfelt mellem nørrebroerne og forvaltningen. Deres opgave er at fremme bæredygtighed i området og at tale borgernes sag. Interviewet har givet indblik i en aktivistisk gruppe på Nørrebro, som organisationen repræsenterer samt samarbejdet mellem ngo organisation og kommunen. Interviewet med Ove Larsen var meget farvet af hans holdninger til kommunen, som kan påvirke hans pålidelighed som kilde. Men da meningen med interviewet var at iagttage hans fremstilling af Nørrebro s identitet, gør det ikke noget at han meget tydeligt tilhører en aktivistisk gruppe. Side 29 af 104

31 Derfor vil interviewet blive inddraget senere i rapportens afsnit 9.1, som omhandler en interessentanalyse for Ladegårdsåprojektet, for at få belyst MPN s interesser for området, og hvilken slags interessent de er. Derudover vil interviewet også blive inddraget i afsnit 9.2, som omhandler stedsbilleder, hvor interviewet vil blive brugt til at få deres indblik på området. Stengade 40 Den anden repræsentant er Jette Rams, som er en af de ansatte på herberget Stengade 40. Billede 1: Facaden på herberget Stengade 40 (Natcafeen - Stengade ) Herberget hører under Kirkens Korshær, og fungerer som varmestue om dagen og natcafé om natten, for områdets hjemløse. Herberget er, som navnet antyder, beliggende på Stengade 40 på Indre Nørrebro. Natcaféen, som tilbyder et trygt sted at overnatte, er det eneste anonyme tilbud af sin slags, i København. Da det er anonymt og ikke kræver et CPR-nr, er der mange udenlandske hjemløse. Stengade 40 er ikke et behandlingssted, men et sted hvor hjemløse kan komme og få omsorg, søvn, bad, tøjvask, menneskelig kontakt og generelt blot færdes i et trygt miljø. Hver nat overnatter 25 på madrasser og omkring 15 opholder sig i varmestuen. Der er desuden mange, der må afvises grundet herbergets begrænsede kapacitet. (Natcafe 2014) Jette Rams er en repræsentant, der taler på de hjemløses vegne, men hendes fremstilling af deres verden er præget af hendes egne værdier og holdninger. De konkrete behov hun gav udtryk for at have observeret hos de hjemløse, er stadig brugbare i afsnittet 9.3 omkring stedsbrug. Dermed kan interviewet også bruges videre i kapitel 10 under løsningsforslaget, da Jette Rams i interviewet netop kom med eksempler på konkrete tiltag, der kunne indføres i et byrum for at skabe et inkluderende byrum, der også tilgodeser hjemløse. Til sidst er der også blevet foretaget et åbent interview med Birgitte Hoffman, der er ekspert i borgerinddragelse omkring projekter med Vand i Byen. Dette interview bidrager til et indblik i borgerinddragelse som vil blive uddybet i kapitel 10 Løsningsforslaget. 4.5 Sociokulturel stedsanalyse Dette afsnit er baseret på den norske rapport Sosiokulturelle stedsanalyser veileder (Ruud et al. 2007). Afsnittet belyser teorien bag den sociokulturel stedsanalyse, og analyseredskabet, som i denne rapport bliver anvendt til at analysere områdets sociale strukturer. Analysen arbejder videre med resultaterne fra de foregående metoder og analyser. Side 30 af 104

32 4.5.1 Stedsbilleder og -brug Sociokulturel stedsanalyse arbejder med stedets image. Her anses stedet for mere end blot fysiske strukturer som resultat af fysisk planlægning. Stedet ses som en social og kulturel konstruktion, et samfundsmæssigt produkt af stedets fysiske udformning og menneskenes relation til og udnyttelse af det. Til forskel fra den fysiske stedsanalyse tages der altså højde for de dominerende sociale praksisser på stedet, og hvordan disse kan påvirke forskellige mennesker til f.eks. at føle et tilhørsforhold til eller udelukkelse fra stedet. Den traditionelle fysiske planlægning berører forskellige sociale grupper på forskellig vis, og har ikke den samme symbolske betydning for alle. Den er således genstand for interessekonflikter blandt de forskellige brugergrupper. Den sociokulturelle stedsanalyse kan bruges til at indsamle viden, erfaringer og synspunkter fra disse brugergrupper. Aktørperspektivet er centralt i den sociokulturelle stedsanalyse. Den tager udgangspunkt i de mennesker, der er knyttet til stedet og deres holdninger og visioner omkring det. Teorien søger altså så mange forskellige aktører som muligt, lige fra engagerede lokale beboere og foreninger, til myndigheder og politikere der beskæftiger sig med området Et socio-kulturelt analyseredskab Teorien bag denne sociokulturelle stedsanalyse, i forhold til aktører og interessenter, bliver anvendt til at foretage en aktør- og interessentanalyse senere i afsnit 8.1. Ydermere bliver den anvendt som et metodisk værktøj, til at kortlægge områdets sociale strukturer, ved hjælp af de kvalitative interviews og en spørgeskemaundersøgelse i hele kapitel 8. Udover dette har vi deltaget i et stormøde, afholdt af underafdelingen Områdefornyelsen fra KK i Korsgadehallen på Indre Nørrebro, som vedrørte en byfornyelse i området omkring Rantzausgade, Hans Tavsens park, og Blågårds skole. Der vil fra dette møde blive præsenteret yderligere stedsbilleder, og det vil også blive brugt som en observation om borgerinddragelse i kapitel 10 Løsningsforslaget. På baggrund af stedsanalysen kan der fremsættes et forslag til udformningen af et byrum på Åboulevarden, der fremmer social bæredygtighed. I første omgang vil vi skabe et overblik over stedets fysiske udformning og kvaliteter gennem en fysisk stedsanalyse. Derefter er det nødvendigt, at belyse hvilke interesser der præger stedet og har indflydelse på dets udformning og brug. Det er gjort i rapporten igennem en interessentanalyse i afsnit 8.1, som tager udgangspunkt i overvejelser om hvilke aktører og forskellige tilgange og interesser, der knytter sig til stedet. Efterfølgende ses der på, hvordan stedet præsenteres i medierne, i kommunens planer og brugerundersøgelser m.fl. Den sociokulturelle stedsanalyse skal give et samlet billede, af de aktører der præger området, de stedsbilleder der er, og hvordan området bliver brugt. Alt dette skal være et bidrag til det samlede løsningsforslag på linje med de to andre analyser. 5. Planer for området En genåbning af Ladegårdsåen er et omfattende projekt, som kan have stor betydning for de omkringliggende områder. Derfor vil der i dette afsnit redegøres for hvilke planer, der ligger for området omkring Åboulevarden, og hvordan de kan blive påvirket af en åbningen af Ladegårdsåen. Tidligere i problemanalysen blev der valgt at tage udgangspunkt i det geografiske område omkring Åboulevarden, med et særligt fokus på Indre Nørrebro pga. tryghedsproblemer og mangel på grønne områder. Der er to aktuelle planer for dette område, som synes relevante for den videre rapport. Der vil først redegøres for de skybrudsplaner, som er i spil i dette konkrete område, men også for en tryghedsplan for Indre Nørrebro hvor der er planer om byfornyelse. Den sidste plan er Side 31 af 104

33 relevant, for at forstå hvilke sociale problemstillinger kvarteret har, og hvordan et socialt bæredygtigt grønt byrum på Åboulevarden skal kunne afhjælpe dem. 5.1 Overblik over skybrudsplaner i området omkring Ladegårdsåen I forlængelse af Skybrudsplan 2012, der er omtalt i problemanalysen, er der efterfølgende blevet udarbejdet adskillige konketiseringsplaner for forskellige skybrudsoplande i København. I dette afsnit gives der et overblik over skybrudsplanen gældende for området omkring Ladegårdsåen, med hensigt på at få afklaret hvad de fremtidige planer er. Nedenstående afsnit vil bygge på Konkretisering af skybrudsplan, Ladegårdså - Frederiksberg øst - Vesterbro - behandling af høringssvar, da en åbning af Ladegårdsåen vil skulle implementeres i denne plan (Frederiksberg Kommune 2014) Det er der sket I forbindelse med udarbejdelsen af den overordnede Skybrudsplan 2012, blev København og Frederiksberg inddelt i otte skybrudsoplande (Københavns Kommune, Københavns Kommune- Teknik- og Miljøforvaltningen 2013b) For hvert af disse skybrudsoplande er der efterfølgende blevet udarbejdet planer, hvor de sidste var i høring i 2013/2014. Det er vigtigt at understrege at skybrudsplanerne for de enkelte skybrudsoplande, blot er et udkast og derfor kun er de overordnede linjer der kommer til videre behandling om den endelige plan. (Københavns Kommune- Teknik- og Miljøforvaltningen 2013b, s. 2) På nedenstående kort ses afgrænsningen af det specifikke opland, der berører Ladegårdsåen. Konkretiseringen af skybrudsplanen for Ladegårdså, Frederiksberg Øst og Vesterbro indeholder to masterplaner med tilhørende tre mulige varianter til at supplere de to masterplaner. De to masterplaner er på visse punkter ens, såsom placering af overfladiske vandløbsveje samt implementering af LARløsninger. De to planer adskiller sig dog fra hinanden med visse tiltag. Figur 11 illustrerer begge Master planer med placering af de henholdsvis tre forskellige tillægsplaner. Målet i Masterplan 1 er at anvende Skt. Jørgen Sø til at tilbageholde store mængder regnvand ved at sænke vandspejlet i den ene ende af søen, for derefter at lede vandet ud i havet gennem et nedgravet rør under Vesterbro. Figur 12: Skybrudsoplandet Ladegårdså, Frederiksberg Øst og Vesterbro. ( Københavns Kommune 2013) Masterplan 2 er illustreret ved den brune stiplede linje, som skal fungere som en skybrudstunnel hele vejen fra Åboulevarden og ud i havet for på den måde at spare søen for ekstreme mængder regnvand. Side 32 af 104

34 Én af de tre supplerende planer til masterplanerne er en mulig genåbning af Ladegårdsåen. Se ovenstående illustration af placering nr. 1 i figur 12. Ved denne supplerende plan anlægges en tunnel til trafikken under Åboulevarden. Dernæst graves Ladegårdsåen op for på den måde at skabe plads til en blå park med rekreative områder, der hvor der i dag er trafik. Denne variant kan tilføjes ved begge masterplaner. Derudover er der to andre tillægsplaner på Frederiksberg og Vesterbro, som ikke yderligere vil blive beskrevet i denne rapport. Holdningen til konkretiseringsplanen i Frederiksberg- og Københavns Kommune Begge kommuner foretrækker Masterplan 1 grundet en billigere anlægningsomkostning, samt muligheden for at skabe grønne, blå og rekreative områder. Ydermere mener KK at anvendelsen af Skt. Jørgens Sø bidrager med mere synergieffekt, end anlægning af et skybrudsrør ville gøre. Ud fra borgermøder og Figur 13: Masterplan 2, hvor den stiplede linje viser den planlagte rute for vandet ( Rambøll 2013 s. 51) høringssvar finder kommunerne, at der generel positiv holdning til hele planen fra borgernes synspunkt, og at Masterplan 1 foretrækkes til videre forarbejdning. (Frederiksberg Kommune 2014). I forhold til den supplerende plan om en åbning af Ladegårdsåen har KK, som tidligere nævnt i problemanalysen under afsnittet Det politiske billede, afsat midler i budgettet for 2014 til videre undersøgelser. Side 33 af 104

35 Skybrudssikring på indre Nørrebro Det er ikke alle, der er tilfredse med Masterplan 1. Miljøpunkt Nørrebro har flere indsigelser mod udformningen af skybrudsplanen på indre Nørrebro, som vil blive specificeret under nedenstående figur, der illustrerer netop denne skybrudsplan og deres kritikpunkter. Den første kritik af Masterplan 1 går på at vandmængderne, beregningerne er baseret på, er mindre end de mængder der faldt i skybruddet Derfor er de planlagte skybrudsveje, gennem tætte urbane miljøer som f.eks. Korsgade og ud i Peblinge sø, slet ikke egnet til dette formål. Eksempelvis vil et enkelt vejarbejde på Korsgade kunne skabe alvorlige problemer for området under en skybrudshændelse. (Larsen 2013) Ud over dette er der i planen indtænkt, at en del af Assistens Kirkegård skal bruges som en forsinkelses park for regnvandet. Dette vil formentlig kræve, at kirkegården skal sænkes, for at kunne holde på de store mængder vand. Assistens Kirkegård blev i starten af maj 2014 fredet på opfordring af Danmarks Naturfredningsforening. Dermed er både Hans Tavsens Park, som ligger op af kirkegården, og som også skal bruges til at forsinke Figur 14: Kort over Masterplan 1 skybrudsløsninger på Indre Nørrebro og Miljøpunkt (Larsen, 2013) regnvandet, og selve kirkegården fredet. Dette kan vanskeliggøre implementering af skybrudsplanerne i Masterplan 1 for området. (Larsen) Side 34 af 104

36 Det er også interessant at bemærke, at hele Nørrebro er inddelt i tre skybrudsoplande: Ladegårdså, Frederiksberg Øst og Vesterbro, Nørrebro og Bispebjerg. Som det ses i citatet indsendt af Nørrebro Lokaludvalg og Miljøpunkt Nørrebro, kan dette skabe en række problematikker: Skybrudsplanens opdeling af Nørrebro i 3 forskellige skybruds oplande (Ladegårdså, Nørrebro og Bispebjerg) det kompliceret at overskue en samlet skybrudsplan for bydelen. Dette ekstra administrative lag gennemskærer gader, områder og kvarterer der traditionelt er sammenhængende i bydelen og kræver samlede løsninger. (Københavns Kommune 2013d, l ) Der kan dermed stilles spørgsmålstegn ved, om skybrudsoplandene burde have været inddelt geografisk i stedet for i risikozoner. Kvaliteten af planerne Ovennævnte kritik fra Miljøpunkt Nørrebro og Nørrebro Lokaludvalg kan yderligere stille spørgsmålstegn ved kvaliteten af de enkelte skybrudsplaner, da de alle er udarbejdet over en ganske kort periode fra Denne korte tidsfrist skyldes, at KK kan udnytte at forsyningsselskabet HOFOR, til og med 2015, skal medfinansiere fælles klimaprojekter med 100%. Det er dog nødvendigt at have i mente, at HOFOR har økonomiske rammer, som KK skal holde sig indenfor. Hvis KK ønsker tiltag, som overstiger disse økonomiske rammer, skal de selv være med til at finansiere projektet. Efter 2015 kræves at 25% af budgettet til klimaprojekter skal medfinansieres af KK. Det er derfor både i Frederiksberg- og Københavns Kommune interesse at få vedtaget skybrudsplanerne hurtigst muligt, for på den måde at få dem indarbejdet i budgetterne for (Københavns Kommune 2013b) Videre proces Når alle konkretiseringsforslag er udarbejdet og behandlet for hele Københavnsområdet, vil forvaltningerne fremsætte et forslag til en prioriteringsplan, samt en overordnet tidsplan og økonomiske overslag til de projekter hvor der kræves et samarbejde kommunerne imellem. Den samlede plan forventes fremlagt til politisk behandling i år, med henblik på at dette kan indarbejdes i de kommunale budgetter i 2015, samtidig med en indmelding til Forsyningssekretariatet for de projekter som kræver medfinansiering. Skyrbudsplanerne forventes at strække sig over et tidsinterval på 20 år. (Københavns Kommune 2014b) 5. 2 Tryghedsplanen Da Indre Nørrebro har problemer med utryghed og er i gang med en byfornyelse, er det relevant at se på planerne for området, da det kan have stor social betydning for kvarteret, hvis der sker en åbning af Ladegårdsåen på Åboulevarden. Indre Nørrebro er blevet kategoriseret som et af Københavns seks mest udsatte byområder med nedslidte bygninger og stor utryghed (Findalen). Derfor blev der i 2012 udarbejdet en tryghedsplan for området, hvor det belyses, at mange boliger har installationsmangler såsom bad, toilet og centralvarme og ikke mindst mangel på grønne og rekreative områder. Nørrebro har en række sociale problemstillinger, som bl.a. består i at området har den næst højeste ledighed i København, samt udbredt bandekriminalitet som medfører salg af stoffer og skudepisoder. (Allerslev) Side 35 af 104

37 Der blev derfor indsat en række indsatsområder. For at give et indblik i situationen for trygheden på indre Nørrebro gennemgås der i dette kapitel planerne derom. Der vil komme en uddybelse af hovedpunkterne i Tryghedsplanen, samt en status fra effektvurderingen i 2013 fra Københavns kommune. Overordnet set vil kommunen fremme erhverv, tryghed og inklusion på Indre Nørrebro. De forskellige fokusområder vil imødekommes ved at igangsætte følgende indsatser: Byfornyelse af lejligheder og ejendomme med installationsmangler. Etablering af Grønne Gårdhaver med klimatilpasningstiltag f.eks. ved Rantzausgade og Kapelvej. Forøgelse af trygheden f.eks. ved hjælp af belysning samt generel fysisk opgradering. Den lokale dialog har peget på behovet for en indsats ved Folkets Park, Stengade, Griffenfeldsgade og Hans Tavsens Park. Lokal dialog og kommunikation så trygheden øges og der sikres ejerskab blandt beboerne til de offentlige rum. Opgradering af aktive grønne område i bydelen med mulighed for samvær og fysisk aktivitet f.eks. omkring Hans Tavsens Park eller Rantzausgade i forbindelse med åbningen af Ladegårdsåen. Facaderenovering, erhvervsstrategi samt evt. indførelse af stadepladser med henblik på at øge erhvervsaktiviteten i Griffenfeldsgade og Rantzausgade. Forbedring af byrummet ved Rantzausgade/Åboulevarden såfremt Ladegårdsåen genåbnes. (Københavns kommune 2012, s. 3) For at igangsætte disse indsatser er et af redskaberne at lave en områdefornyelse, som gennemgås i kommende afsnit. Områdefornyelsen står for mange af de fysiske forbedringer i byrummet, og som det nævnes flere gange skal byfornyelsen også kunne spille sammen med en evt. åbning af Ladegårdsåen. Derfor er det også interessant at se på Områdefornyelsens planer for områdets fysiske rammer, samt om den tager højde for en genåbningen af åen Områdefornyelsen Indre Nørrebro Områdefornyelsen er en afdeling af Bolig og Byfornyelse i Københavns Kommune. De beskæftiger sig med at fornye forskellige kvartere i København (Københavns Kommune) Denne gang er turen kommet til indre Nørrebro og kvarteret omkring Rantzausgade og Blågårds Plads. Projektet løber fra 2013 til 2019 og foregår i et tæt samarbejde med beboerne i området. Netop nu er nørrebroerne derfor i gang med at udarbejde en kvarterplan med kommunen. I starten af 2014 kom områdefornyelsen med et udkast Oplæg til dialog - fra ansøgning til kvarterplan til en mulig kvarterplan for Indre Nørrebro. Meningen med udspillet var at sætte en dagsorden og at starte en dialog med borgerne. Udkastet er især ment som en inspiration til et stormøde, der blev holdt i Korsgadehallen d. 20/03/14, hvor borgerne blev inviteret til at komme på banen med ideer og visioner for området. Der skal senest i november 2014 fremføres en kvarterplan for området som er udarbejdet i et samarbejde med kvarterets beboere. (Områdefornyelsen 2014, s. 45) Udkastet vil blive gennemgået i følgende afsnit, for at give et indblik i planerne for byfornyelsen i kvarteret. I udkastet er der et ønske om en forskellige udvikling i kvarteret, hvor der omkring Rantzausgade er visionen for et handelsstrøg, mens der omkring Blågårds Plads er fokus på tryghed og inklusion. (Områdefornyelsen 2014, s. 7) Side 36 af 104

38 5.2.2 Rantzausgadekvarteret I Rantzausgadekvarteret er der fokus på at sætte gang i by- og butikslivet. Kvarteret har på Griffeldsgade og Rantzausgade allerede et spirende butiksliv som skal forstærkes og være med til at give området karakter. Som det tidligere er nævnt i afsnittet om tryghedsplanen er der en masse indsatser som skal give bydelen et socialt løft. I det følgende afsnit opstilles indsatsområder som projektet ved Rantzausgade vil holde særligt for øje og en gennemgang af områdefornyelsens forslag til hvert af områderne. (Områdefornyelsen 2014, s. 13) 1) Mangel på oplevelser i gadebilledet og uudnyttet potentiale for erhvervslivet Kedelige facader og manglende opholdssteder gør byrummet i Rantzausgade kedeligt. Ved at lave indbydende fysiske rammer kan det opfordre flere af beboerne til at opholde sig i byrummet og samtidig indbyde til mere handelsliv. 2) Stort antal utidssvarende og små boliger uden bad, toilet og/eller fjernvarme Meget af bebyggelsen i området er nedslidt og uden bad/toilet eller fjernvarme. Derudover er der meget lidt grønt areal til rådighed for kvarterets beboere. Områdefornyelsen vil informere om muligheden for at forbedre sin bolig. 3) Mange udsatte børnefamilier På indre Nørrebro er andelen af udsatte børnefamilier højere end i resten af København. Samtidig er bydelen også den i København hvor der bor flest børn pr. kvadratmeter. (Områdefornyelsen 2014) Derfor er der et stort behov for byrum til børn og unge, som inviterer til aktivitet og læring. Det vil løses ved at gøre området omkring Blågårds skole åbent og aktivt. 4) Store kontraster og øget forskel i borgernes muligheder I området er der en stor mangfoldighed af beboere, som f.eks. ressourcestærke børnefamilier, hjemløse, studerende og kriminelle. De store kontraster gør dog, at grupperne er meget opdelt i byrummet og sjældent har noget med hinanden at gøre. Derudover er der en stor gruppe med anden etnisk baggrund, som kommunen har haft svært ved at inddrage. Det er vigtigt, at der er plads i byrummet til at mangfoldigheden kan mødes og integrere. For at engagere borgerne og komme over kontrasterne og de segregerede byrum vil der udarbejdes en borger deltagelsesstrategi til at få fat i alle slags beboere. Opsamling Områdefornyelsen vil altså, ved at ændre kvarterets fysiske rammer, skabe et by- og butiksliv i kvarteret. Planen for området viser dog også, at mangfoldigheden ikke kun kan tilgodeses ved en ændring af byrummet. Det er nødvendigt med en fokuseret borgerinddragelse, for at imødekomme nogle af de grupper som er svære at få i tale, og dermed nedbryde segregeringen i de nuværende byrum Blågårdskvarteret Der skal arbejdes med at skabes tryghed og inklusion i området. Kvarteret omkring Blågårds Plads bliver ofte forbundet med bandekriminalitet bl.a. ved selve pladsen. Ved at åbne de lukkede byrum op og skabe mere gennemgang og synlighed vil der skabes tryghed. En ændring i de fysiske rammer kan gøre meget for at skabe et tryggere byrum. I det følgende afsnit nævnes fire indsatsområder som projektet ved Blågårdskvarteret vil holde særligt for øje, og hvilke forslag områdefornyelsen har til et løft af stedet. (Områdefornyelsen 2014, s. 31) Side 37 af 104

39 1) Utryghed på grund af kriminalitet og områdets fysiske tilstand Kedelige og ensartede facader, især omkring Korsgade og Stengade, gør at der er meget få muligheder for ophold. De fysiske forhold er med til at afgøre om et byrum opleves som trygt. Udformningen af et byrum kan derfor have en afgørende betydning for om der er en uformel social kontrol. Dette betyder at ejerskab for et byrum kan gøre at beboerne holder øje med det. Ejerskab vil dermed også skabe en følelse af at nogen vil reagere hvis der sker noget kriminelt. For at fremme ejerskabet og formindske utrygheden kan der bl.a. laves en forbedring af mørke og utrygge passager kvarteret. 2) Uattraktive bolignære udearealer, der ikke fungerer hensigtsmæssigt Der er få udendørsarealer i området. De fleste grønne arealer i kvarteret er halvoffentlige gårde som Blågårds Plads, hvor stisystemerne der løber igennem opleves som utrygge. Derfor skal der sættes en forgrønningsproces i gang, som vil gøre gårde, passager og i de eksisterende åbne gårdrum grønnere. Samtidig skal Blågårds plads laves om, da den er kedelig indrettet, og kantzonerne ikke indbyder til ophold. På billede til venstre ses et eksempel på en kantzone på pladsen. 3) Det fysiske miljø skaber social stigmatisering og opdelte grupper Steder som Blågårds Plads og Folkets Park bliver i medierne ofte fremstillet som utrygge og forbindes med bandekriminalitet. Selv har beboerne i området mange forskellige oplevelser af områderne, og det er derfor vigtigt at inddrage så mange som muligt, så der laves en helhedsorienteret løsning. Opsamling De fysiske rammer kan være med til at skabe et utrygt rum. Derfor skal der også arbejdes på bedre opholdszoner, så der kommer mere liv i området. Det er dog andre elementer end det fysiske, der skaber tryghed som f.eks. ejerfornemmelse. Hvis der er en ansvarsfølelse for området passer de lokale borgerne også på det. Til sidst er det også nødvendigt at se ud over mediernes negative fremstilling af området og ændre dets image To forskellige planer Figur 15: Billede af kedelig kantzone ved Blågårds Plads. Som det ses i dette kapitel, ligger der både skybrudsplaner for området, hvor der (Områdefornyelsen Indre Nørrebro 2014 s. 43) samtidig er lavet planer af områdefornyelse, som har andre planer for samme specifikke område. Det ses bl.a. på Rantzausgade at skybrudsplanen vil benytte Rantzausgade som en forsinkelsesplads i form af en grøn korridor, hvor områdefornyelsen vil have et handelsstrøg. Begge planer er udarbejdet af Københavns Kommune men af forskellige afdelinger. Det viser, at det kan være svært for kommunen at arbejde på tværs af de forskellige afdelinger, hvilket giver ringe betingelser for synergieffekt og ikke mindst for en sammenhæng mellem planerne. Samtidig var Side 38 af 104

40 det, ifølge tryghedsplanen, hensigten at byfornyelse med en åbning for Ladegårdsåen for øje, men det er ikke særligt klart i Områdefornyelsens udkast. Der er altså ikke meget sammenhæng mellem de forskellige planer i området. 6. Demografisk analyse I dette kapitel vil der blive redegjort for de demografiske forhold på henholdsvis Nørrebro og Frederiksberg. På Frederiksberg stammer dataen fra hele kommunen, hvorimod dataen fra KK, kun gælder Nørrebro. Det ville være optimalt kun at få data fra området omkring Ladegårdsåen, da det er langt mere interessant for projektet. Kommunen har muligheder for at trække specifik data ud fra bydelen. Derfor ville det være optimalt, hvis vi kunne have fået data fra de specifikt omkringliggende veje ved Ladegårdsåen. Det har desværre ikke været muligt, hvilket betyder at denne demografiske analyse er dækkende for et større område. Kapitlet har til hensigt at give et indblik i de sociale forhold og den difference, der kan ligge mellem de to bydele, hvilket kan hjælpe med til at afklare, hvilke demografiske betingelser et grønt byrum på Åboulevarden vil have. For bedst muligt at fremstille et løsningsforslag som er i borgernes interesse, er det vigtigt at vide hvem borgerne omkring Ladegårdsåen er og hvordan de demografiske sammensætninger er. Analysen af de demografiske forhold tager udgangspunkt i data fra Københavns Kommune og Danmarks Statistik, og er opstillet efter følgende seks elementer: etnisk herkomst, indkomst, uddannelse, levealder, aldersfordeling og sociale ydelser. 6.1 Demografien på Nørrebro Det er tidligere blevet fastslået i 2 Problemanalyse og 5 Planer for området at Nørrebro er en bydel med få kvadratmeter grønt areal, tryghedsproblemer, samt slidte facader og facilitets problemer i gammel bebyggelse. Dette afsnit vil give et dybere indblik i, hvilke beboere der bor i denne del af København Etniske herkomst I nedenstående diagram er der opgjort etniske herkomster i procent pr. bydel. Ud af de borgere på Nørrebro i 2013 udgør indvandrere og deres efterkommere personer, hvilket svarer til 19,2% af den samlede befolkning på Nørrebro. Hvis indvandrere fra vestlige lande yderligere inkluderes, bor der samlet set 26,7 % indvandrere. Som det ses i tabellen nedenfor er det den tredje højeste andel i København. (Københavns Kommune 2013c) Som tabellen viser er knap 1/5 del af Figur 16: Befolkningen efter herkomst på Nørrebro indbyggerne på Nørrebro af anden etnisk (Københavns Kommune 2013) herkomst. Dette fremkommer også i bydelens identitet, hvor noget af det liv som kendetegner kvarteret er små grønthandlere, cafeer og bazar lignende facader. Som tidligere nævnt i Kapitel 5 Planer for området har Områdefornyelsen en vision om at fremhæve de somaliske butikker i Griffenfeldsgade for at fremhæve vejens særlige karakter. (Københavns Kommune) En Side 39 af 104

41 bydel med en så stor gruppe ikke-vestlige borgere kan dog også have problemer med integration og inklusion. Et eksempel på dette er problemer med organiseret kriminalitet, hvoraf flere af medlemmerne er af anden etnisk herkomst, som er tilknyttet til bandemiljøet omkring Folkets park og Blågårds plads. (Søndberg 2014) Indkomst Nørrebro havde i 2010 en lavere indkomst end andre dele af København (Københavns Kommune 2011a). Den lave indtægt på Nørrebro kan forklares ved, at en større del af borgere er på forskellige lavindkomster såsom SU, kontanthjælp, lavtløns job osv., hvilket samlet set er med til at trække gennemsnittet ned (Ukendt 2011). Det kan altså siges, at der på Nørrebro er få borgere med høj indkomst. Tabel 7: Her ses hvor mange procent af borgerne der hører til de forskellige indkomstgrupper Bruttoindkomst pr husstand i tusind kr. om året (2010) Antal hustande i procent (Københavns Kommune) Det ses at tæt på halvdelen af borgerne har en indkomst mellem kr om året, og hvor mindretallet har en indtægt, som er højere end kr. om året. Da uddannelsesniveauet ofte spejles i indtægten kan det betyde at uddannelsesniveauet generelt er lavt på Nørrebro. I og med at tabellen opgøres i indkomst pr. husstand vil det automatisk betyde, at dem som bor alene vil have en forholdsvis lav indtægt, hvilket også kunne være en faktor der spiller ind. Den lave husstandsindkomst kan også skyldes arbejdsløshed og unge under uddannelse Uddannelse I 2012 var 22,8 % af beboerne på Nørrebro mellem 16 og 66 år i gang med en uddannelse, og derfor forventes det at de ikke har en høj indkomst, hvilket er en del af forklaringerne på de lave husstandsindkomster i bydelen. (Københavns Kommune) Tabellen neden for viser at der mange, som kun har gennemført en grundskole eller gymnasial uddannelse. Deri ligger at en stor del af borgerne på Nørrebro er under uddannelse. Dette betyder, at den sidst afsluttede eksamen er en gymnasial uddannelse. De er dog imidlertid i gang med videre uddannelse. Dette kan være en vigtig faktor for at kunne aflæse kvarteret korrekt. Det ses dog at de fleste unge ikke bliver boende på Nørrebro efter de har færdiggjort en længere videregående uddannelse. Figur 17: Viser afsluttede uddannelser på Nørrebro 2013 (StatistikBanken 2013) Side 40 af 104

42 6.1.4 Levealder En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen har sammenlignet bydelenes middellevealderen pr. indbygger i København. Fra 2009 til 2013 er den samlede middellevealderen i København 76,9 år, hvor den på Nørrebro er 73,3 hvilket er det laveste i hele København (Heltoft 2014). Dette kan forklares ved, at borgerne i bydelen hører til en socialt dårlig stillet gruppe, hvilket har indflydelse på den korte levealder (se bilag 13). Der kan dog også være sundhedsmæssige faktorer som spiller ind, hvilket blandt kan være den luftforurening som stammer fra bilerne på Åboulevarden (Sørensen, Laura, Pinholt, Kristoffer 2013) Aldersfordeling Nedenfor ses en befolkningspyramide over aldersfordelingen på Nørrebro. Den viser, at der er flest unge på Nørrebro i alderen år og den anden største gruppe er i alderen år. Aldersfordelingen illustrerer, at det tydeligt er de unge som dominerer kvarteret. Figur 18: Befolkningspyramide over Nørrebros beboere. Udarbejdet på baggrund af data fra (Københavns Kommune 2014a) Sociale forhold Nørrebro er et kvarter, som bærer stort præg af en mangfoldig befolkningsgruppe. Her findes mange studerende, unge par, indvandrere med anden etnisk herkomst og deres efterkommere. Dertil kommer en stor gruppe af socialt udsatte på overførselsindkomster. I 2011 var der 7,37% som modtog kontanthjælp på Nørrebro, hvilket er markant højere end landsgennemsnittet som er på 1,91% (StatistikBanken 2014). Derudover er der en del hjemløse og misbrugere, som hovedsageligt befinder sig omkring herbergerne ved Griffenfeldsgade og Stengade. (Marlene Boel) Til sidst er der også den lave levealder som vidner om dårlig livskvalitet for mange af kvarterets borgere. 6.2 Demografien på Frederiksberg På den sydlige side af Åboulevarden ligger Frederiksberg Kommune. Her ca indbyggere fordelt på 8.7 km 2, hvilket er den tættest befolket kommune i Danmark. (Gyldendal Reaktion) På trods af sin lille størrelse har Frederiksberg flere store grønne områder, i form af Frederiksberg Have og Søndermarken, og har dermed meget større areal grønt pr. indbygger i forhold til på Nørrebro (se figur 5, kapitel 2). Side 41 af 104

43 Frederiksberg adskiller sig på mange punkter fra resten af København, og specielt fra Nørrebro som kommunen grænser op til ved Åboulevarden. I det følgende afsnit vil de demografiske forhold gennemgås, samt forskelle og ligheder mellem de to bydele Etnisk herkomst På Frederiksberg er der 17,5 % indbyggere med anden etnisk herkomst, hvilket er 9,2 procentpoint mindre end på Nørrebro, som havde 26,7 indvandrere. I disse tal indgår både indvandrere fra vestlig og ikke vestlig herkomst. (Danmarks Statistik) Indkomst Men hensyn til indkomsten er der stor forskel på Nørrebro og Frederiksberg. På Frederiksberg ses der en større spredning ift. husstandsindkomsten. Her er der en lige så stor andel, der har en meget høj indkomst på over kr. om året, som dem der tjener under 1/3 deraf, nemlig om året, hvilket også ses i tabellen nedenfor. Det betyder, at der er en stor velstillet elite, som socialt er meget godt stillet, mens der samtidig er en næsten lige så stor gruppe som har en lav indkomst. Altså er der en stor ulighed i dette område. Tabel 8: Husstandsindkomst på Frederiksberg Bruttoindkomst pr hustand 2012 i tusind kr Antal husstande i procent 24,46 17,45 13,28 10,50 7,01 25,27 (StatistikBanken 2013) Denne forskel imellem Frederiksberg og Nørrebro kan blandt andet skyldes at der bor flere familier på Frederiksberg, end der gør på Nørrebro. (Danmarks Statistik). Dermed er der også mange husstande med to indkomster, og dermed større husstandsindtægt om året Uddannelse Denne høje indtægt hænger formentligt også sammen med uddannelsesniveauet på Frederiksberg. Her findes, i modsætning til Nørrebro, en langt større mængde af borgere som har gennemført en bachelor eller lang videregående uddannelse (se bilag 1). Denne borgergruppe er med til at trække den gennemsnitlige indtægt op i forhold til på Nørrebro. Det kan også være med til at vise et billede af at mange bor på Nørrebro når de studere, og senere vælger at flytte til f.eks. Frederiksberg når de vil stifte familie Levealder Rent aldersmæssigt har Frederiksberg, ud fra den førnævnte rapport fra Sundhedsstyrelsen, en middellevealder på 79 år. Dermed er der en gennemsnitlig aldersforskel på 5,7 år mellem Frederiksberg og Nørrebro. Dette vidner om bedre sociale forhold på Frederiksberg. (Heltoft 2014). Side 42 af 104

44 6.2.5 Aldersfordeling Befolkningspyramiden for Frederiksberg viser en meget mere jævn fordeling af borgernes alder, end der er på Nørrebro. På Nørrebro er der mange unge, hvor der på Frederiksberg også er mange ældre børn, hvilket også kan være en grund til den store forskel i indtægten Sociale forhold På Frederiksberg er det kun 1,51% som modtager kontanthjælp, hvilket betyder at de ligger lavere end landsgennemsnittet. (Danmarks Statistik) Dermed ses den store forskel fra Nørrebro som havde hele 7,37 % der modtog kontanthjælp (StatistikBanken 2014). 6.3 Konklusion Der er store demografiske forskelle på Frederiksberg og Nørrebro. Borgerne på Nørrebro har generelt en lavere indtægt, kortere levetid, flere kontanthjælpsmodtagere, flere unge og få ældre samt en større andel af indvandrere. Samtidig har Frederiksbergs flere ældre borgere end på Nørrebro, som er velstillet og med en høj middellevealder. Skellet mellem de to bydele er vigtigt i forhold Figur 19: Aldersfordeling for Frederiksberg, 2013 (StatistikBanken 2013) løsningsforslaget i denne opgave, da to så forskellige grupper må forventes at have forskellige holdninger til, hvordan et byrum skal udformes. Inden undersøgelsen var der en forventning til, at der på Nørrebro ville være markant flere indvandrere end på Frederiksberg. Denne hypotese viste sig ikke at holde stik. Dette kan bruges til at underbygge en tese om at de indvandrere som er på Frederiksberg, generelt har bedre uddannelse, højere løn og tilhøre en højere socialgruppe end indvandrere på Nørrebro. 7. Fysisk stedsanalyse Ifølge Jan Gehls bog Byer for mennesker bestemmer den fysiske udformning af byrummet mængden af liv i området. Et godt byrum er et rum hvor Jan Gehls 12 principper om beskyttelse, komfort og herlighedsværdier er opfyldt. (Gehl 2010) For at give et overblik over området ved Åboulevarden, vil dette afsnit kortlægge de fysiske strukturer og rammer på Åboulevarden og steder på Indre Nørrebro (Rantzausgade og Korsgade) ved hjælp af disse principper. Den fysiske stedsanalyse vil senere bidrage til en samlet forståelse af områdets sociale og fysiske strukturer og, på den måde skabe et helhedsbillede af kvarteret. Fokus i den fysiske stedsanalyse ligger på Indre Nørrebro og ikke på Frederiksberg siden af Åboulevarden, da det tidligere i kapitel 5 Planer for området er blevet fastslået at det er et område med mange sociale problemer og slidte byrum. Analysen har til formål at klargøre hvilke mangler der er i de eksisterende byrum, da det er i dette område vi senere vil undersøge de lokales stedsbrug. Side 43 af 104

45 7.1 Åboulevarden Denne stedsanalyse er baseret på observationer på Åboulevarden fra Peblinge sø til krydset ved Jagtvej tirsdag morgen d. 8/4/14 kl. 9:00. Figur 20: Kort over Åboulevarden med billedudsnit. Bebyggelsen langs Åboulevarden består mest af boliger, som nogle steder er beskidte af partikelforureningen, men ellers er i fin stand. Den grønne kile der strækker fra Ydre Nørrebro er et nyere tiltag, som skaber en overgang for cyklister og gående. Åboulevarden er præget af den tunge biltrafik der kører der hver dag. Som beskrevet under afsnit kan Jan Gehls 12 principper opdeles i tre kategorier. Den første kategori er beskyttelse, som er et grundlæggende element for et godt byrum for mennesker. Derefter er det vigtigt at indtænke komfort, og i den sidste kategori kan herlighedsværdier tilsættes som en ekstra kvalitet Trin 1 - Beskyttelse I dette underafsnit gennemgås det første trin; beskyttelse, der indebærer Trafik og ulykke, Kriminalitet og vold samt Ubehagelige sansepåvirkninger. Trafik og ulykke Der er en bred cykelsti, men kun nogle steder langs strækningen holder der parkerede biler, som beskytter cyklisterne mod den bilismen. Der er optegnede blå cykelfelter i de fem vejkryds langs strækningen. Derudover er der et bredt fortov til gående med fodgængerovergang i alle kryds. I normalt tempo kan gående lige akkurat nå over inden der skiftes til rødt. Fortorvet brydes kun ved fodgængerovergangene i krydsene og bliver ikke brudt af andre indkørsler til bilerne. Det føles trygt undtagen ved det enkelte busstoppested langs strækningen hvor der ikke er en venterabat til buspassagerne, hvilket giver risiko for sammenstød med cyklisterne. Beskyttelse mod kriminalitet og vold Der er en overordnet belysning af boulevarden, med gadelamper der hænger ud over vejen. Gaden opleves ikke som decideret utrygt på trods af manglen på menneskelig tilstedeværelse, da der er en konstant bevægelse af biler. Langs hele strækningen fra krydset ved Jagtvej til krydset ved Side 44 af 104

46 Griffenfeldsgade er der kun et fåtal butikker, og resten er boligbebyggelse med lukkede facader. Der er dog mere detailhandel ned imod Peblinge Sø, som primært består af sports- og friluftsbutikker, hvilket formentlig skyldes den fysiske aktivitet nede omkring søerne. På trods af at observationerne foregik i den sene myldretid mødte vi ikke en eneste gående og så kun ni cyklister, der kørte forbi på strækningen fra Åboulevarden/Griffenfeldsgade til Ågade/Jagtvej, som er 750 m og tog min at gå. På trods af manglen på liv opleves gaden ikke som et utrygt område, da vejen er et stort rum og de mange vinduesfacader i boligerne bevidner om, at der er nogen der kan holde øje. Det kan dog godt tænkes, at vejen vil opleves anderledes om aftenen. Beskyttelse mod ubehagelige sansepåvirkninger I kraft af at der hver dag kører mere en biler på Åboulevarden, er der også et meget højt støjniveau. På strækningen måltes der mellem decibel, svarende til en plæneklipper, og der var flere tidspunkter, hvor gruppen var nødt til at råbe for at kunne snakke sammen. Derudover kunne man både smage og lugte udstødningen fra de mange biler. Til sammenligning gik vi ca. 50 meter ind på den grønne kile hvor støjniveauet var faldet til 50 decibel. Her var det muligt at høre fuglesang og føre en samtale Trin 2 - Komfort I dette underafsnit gennemgås andet trin; komfort, der indebærer Muligheder for at gå, stå, ophold, sidde, at se, tale og høre, udfoldelse og aktivitet. Billede 2: Åboulevarden set fra cykelbroen. Muligheder for at gå Der er som sagt et bredt fortov langs Åboulevarden hvilket giver meget plads til gående. Dog er der få muligheder for at krydse vejen, især på stykket fra Ågade/Bulowsvej og op til Ågade/Jagtvej. På denne strækning er der kun mulighed for at krydse, hvis man går en omvej for at komme over til cykelbroen på den grønne kile/nørrebro ruten, som krydser Åboulevarden. Derudover er der meget lang ventetid ved fodgængerovergangene til sidegaderne. Visse steder er der også høje kantsten som gør det svært for handicappede i kørestol og dårligt gående at krydse ved fodgængerovergangene. Det brede fortov er nemt fremkommeligt og lider ikke under diverse billetautomater til parkering og vejskilte. Dog er de facader, som er i øjenhøjde tillukket og kedelige. Der er stor mangel på butiksliv, hvilket betyder at de gående ikke har noget interessant at kigge på. Side 45 af 104

47 Muligheder for gøre ophold, stå og sidde Der er ingen gode muligheder for ophold, da der er mangel på butiks- og cafeliv. Derudover er der heller ingen støttepunkter, bænke eller gode kantzoner, som indbyder forbigående til at tage et hvil. Muligheder for at se Vejen bugter sig hvilket ikke gør strækningen uoverskuelig lang og trættende for cyklister og gående. Derudover er vejen bred og giver et godt udsyn. Undervejs på ruten er der den karakteristiske cykelbro og en kirke tæt ved jagtvej at kigge på. Muligheder for at tale og høre Det er næsten umuligt at føre en samtale på grund af det høje støjniveau og endnu svære at høre andet end bilernes larm. Billede 3: Kedelig facade, Åboulevarden. Muligheder for udfoldelse og aktivitet Den grønne kile som krydser Åboulevarden giver mulighed for et afbræk i trafikstøjen. Kilen fungerer både som transportrute for cykler og gående, men byder også på motionsmaskiner, opholdssteder mm. undervejs. Dog giver selve Åboulevarden ingen muligheder for udfoldelse Trin 3 - Herlighedsværdier I dette underafsnit gennemgås det tredje trin; Herlighedsværdier, der indebærer Skala, Muligheder for at nyde klimaet samt Æstetiske kvaliteter og positive sanseindtryk. Skala Dimensioneringen af bygningerne er i menneskelig øjenhøjde. Ingen af bebyggelserne er over fem etager. Den grønne kile som forbinder ydre Nørrebro og Frederiksberg og krydser Åboulevarden som en cykelbro. Den er stor og imponerende, men stadig designet så den passer med omgivelsernes skala. Muligheder for at nyde klima Der er ingen steder at sidde eller opholde sig undervejs, så der er begrænsede muligheder for at nyde vejret. Æstetiske kvaliteter og positive sanseindtryk Der er flere af facaderne, der er smukt udformet, især jo længere ned mod jagtvej vi kommer. Derudover er cykelbroen flot udformet på den måde, at den ene side er en hvid bue. Boligerne mangler dog nogle spændende stueetager og flere bløde overgange til fortorvet. Billede 4: Cykelbroen over Åboulevarden Side 46 af 104

48 7.1.4 Opsamling Åboulevardens byrum er udelukkende på bilernes præmisser, der eksisterer ikke meget andet liv på den kilometer lange strækning. Selvom der er skabt brede fortov og cykelstier, er det meget få beboere der benytter dem. Støj- og partikelforureningen forårsaget af den tunge trafik skaber et meget ubehageligt rum at opholde sig i. Selvom de fysiske rammer blev forbedret, hvis der blev lavet flere siddepladser, interessante facader og muligheder for udfoldelse, ville det ikke resultere i et byliv, da det er umuligt at føre en samtale, og luften er ubehagelig at indånde. For at beboerne på Nørrebro og Frederiksberg skal have lyst til at bevæge sig ned på Åboulevarden, er det altså nødvendigt at få fjernet biltrafikken fra byrummet. Den centrale beliggenhed kan være med til bidrage til potentialet for et eftertragtet byrum, da det bl.a. er svært at implementere så store grønne områder i centrum af København. Selve boulevarden har også et godt potentiale for at blive et vellykket byrum, da der er brede fortove og cykelstier, en forbindelse til den grønne kile og nogle interessante facader, der skal dog arbejdes på facaderne i stueetagerne. Til sidst vil et bedre byrum kunne skabe mere butiksliv i enden ned mod søerne, hvor faciliteterne er til det. 7.2 Nørrebro - Rantzausgade og Korsgade Denne stedsanalyse er baseret på observationer fra Rantzausgade og Korsgade lørdag morgen d. 26/4/14 kl. 10:00-11:30. Rantzausgade løber parallelt med Åboulevarden, mens Korsgade løber lidt længere inde på Nørrebro og er parallel med den inderste strækning af Åboulevarden Rantzausgade Rantzausgade er en lige gade der hovedsageligt består af boligbyggeri. Der er dog også nogle indkøbsmuligheder og få butikker langs gaden. Figur 21: Kort over Rantzausgade med billedudsnit Trin 1 - Beskyttelse Trafik og ulykke Rantzausgade består af en tosporet vej med chikaner, hvilket gør at gaden ikke er særlig trafikeret. Der går to buslinjer gennem gaden, som er opbygget med smalle fortove med høje kantstene. Nogle steder langs gaden er en cykelsti markeret, den bliver dog ofte brudt af parkerede biler, så cyklisterne må bevæge sig ud blandt bilerne. Side 47 af 104

49 Billede 5: Rantzausgade Beskyttelse mod kriminalitet og vold På trods af at det var lørdag morgen, var der liv i gaden grundet de mange gennemkørende cykler, hvilket giver en følelse af tryghed. Derudover er der et par butikker, barer og cafeer på strækningen, som giver en oplevelse af liv selv en tidlig lørdag morgen. Beskyttelse mod ubehagelige sansepåvirkninger Gaden ligger i læ samtidig med at den er fuldt oplyst af sol i morgen- og formiddagstimerne. Der er intet grønt i gaden, så de store asfalterede flader kan om sommeren potentielt skabe ubehagelige varmeøer. En varmeø opstår, når bygninger ikke kan afgive varme om natten, da der ikke er grønne områder som kan nedkøle området. Side 48 af 104

50 7.2.3 Trin 2 - Komfort Muligheder for at gå Rantzausgade har smalle fortove i begge sider med undtagelse i enden af gaden op imod den grønne kile, her bliver fortovene en smule bredere. Pladsen på fortovet er trang, og som det ses på billedet nedenfor til venstre, kan blot en cykelanhænger spærre for al gennemgang. Samtidig kan skilte og parkerede cykler gøre det svært at komme frem. Derudover er der få interessante facader at kigge på undervejs, mange af facaderne er halvlukkede og i dårlig stand, som det ses på billedet nedenfor til højre. Muligheder for gøre ophold, stå og sidde Gaden indeholder ingen muligheder for ophold, kun ved enkelte små cafeer som vist på billedet. De smalle fortove skaber begrænsede mulighederne for cafeliv og andre opholdszoner. Muligheder for at se Gaden består af en lige strækning uden svingninger. Det bevirker til, at ens synslinjer er uhindret, men det betyder at gaden nemt kommer til at fremstå lang og kedelig. Muligheder for at tale og høre Grundet chikanerne i gaden er biltrafikken minimal, hvilket gør, at støjniveauet i gaden ligeledes er minimal og det er nemt at føre en samtale. De begrænsede muligheder for ophold i gaden gør dog, at det ikke er et sted folk mødes. Muligheder for udfoldelse og aktivitet Rantzausgade ender ud i den grønne kile hvor der er plads til udfoldelse og fysisk aktivitet, men i selve gaden er der meget ringe forhold. Den eneste fysiske aktivitet der blev observeret var cykling Trin 3 - Herlighedsværdier Skala Dimensioneringen af bygningerne er i menneskelig øjenhøjde. Der observeres kun huse med max 5.etager hvilket gør at husene virker overskuelige, og at man ikke føler sig presset inde mellem husene. Muligheder for at nyde klima Gaden er sådan placeret, at på den ene side er der mulighed for at nyde solen, mens skyggen kan opsøges på den anden side. Det er dog svært at nyde klimaet med de få muligheder for ophold. Æstetiske kvaliteter og positive sanseindtryk I enden af Rantzausgade op imod den grønne kile bliver gaden bredere og husenes stand bedre og mere interessante at kigge på.yderligere kan Brorsons Kirke flotte udseende nydes (ses på foto på næste side). Side 49 af 104

51 Billede 6: Brorsons kirken på Rantzausgade Opsamling for Rantzausgade Rantzausgade er en stille gade med rolig bil- og gåtrafik. Få steder kan roen og solen nydes på små fortovscafeer, dog uden mulighed for det andre steder. På gaden befinder cyklister og bilister sig mange steder sammen på kørebanen uden adskillelse, på fortovet går de enkelte gennemgående på meget lidt plads på grund af de parkerede cykler, der holder langs de slidte facader. I den ene ende af Rantzausgade op imod den grønne kile, begynder fortovene dog at brede sig ud, mens husfacader skifter fra at være triste og faldefærdige til at blive smukke og interessante at se på Korsgade Korsgade løber fra Griffenfeldtsgade ned til søerne. Gaden er udelukkende boligbyggeri, der dog bliver afløst ca. midtvejs af Blågårds plads og Korsgadehallen. Figur 22: Kort over Korsgade med billeder af lokale byrum Trin 1 - Beskyttelse Trafik og ulykke Korsgade er en blind gade som ender ud til Peblinge Sø og ligger under en 30 Km/t-zone, hvilket gør at biltrafikken i gaden er minimal, som igen gør, at det er trygt at være en blød trafikant her. Der er ingen cykelstier, men grundet den minimale trafik, er der minimal risiko. Side 50 af 104

52 Billede 7: Korsgade Beskyttelse mod kriminalitet og vold De kedelige facader langs gaden har ikke nogle bløde overgange og inviterer derfor ikke til ophold, butikker og cafeliv. De triste facader skaber en død gade uden liv. Der er ovenbelysning i gaden, men grundet manglende liv og lukkede facader virke utryg selv i dagtimerne. Beskyttelse mod ubehagelige sansepåvirkninger Gaden ligger i læ og i delvist sol/skygge, som gør det muligt at gå i skygge hvis solen bliver for skarp Trin 2 - Komfort Muligheder for at gå Fortovene i gaden er brede (se billedet ovenfor), og ved Korsgadehallen ses bløde overgange til vejen, hvilket gør det nemt for gangbesværede at krydse gaden. Facaderne i gaden er alle kedelige og nogle i dårlig stand (se billede ovenfor), hvilket gør det uinteressant at bevæge sig rundt i gaden. Muligheder for gøre ophold, stå og sidde Der er muligheder for stå- og sidde ophold i Korsgade, hvilket manglen på liv i gaden dog ikke indikerer der er. Blågårdsplads er afspærret med støttepunkter i form af søjler, som indbyder til stående ophold. Videre indbyder facaden også til stående ophold langs gelænderet. På billedet ses de eneste siddepladser i gaden, slangen på Blågårdsplads. Dog er der ingen regulære siddepladser som f.eks. bænke. Side 51 af 104

53 Muligheder for at se Korsgaden består også ligesom Rantzausgade af en lang strækning, hvilket gør at den kan virke uoverskuelig lang og kedelig at gå opad. Muligheder for at tale og høre Grundet den næsten ikke eksisterende trafik i gaden er der rig mulighed for at føre en stille og rolig samtale. Muligheder for udfoldelse og aktivitet Korsgadehallen giver rig mulighed for fysisk aktivitet, og der var også en del løbende på vej ned mod søerne Trin 3 - Herlighedsværdier Skala Dimensioneringen af bygningerne er i menneskelig øjenhøjde. I gaden ses huse på max fem etager, og Korsgadehallen, hvor halvdelen er gravet ned i jorden, er ligeledes bibeholdt i en menneskelig skala, så den ikke synes stor og klodset i gaden. Muligheder for at nyde klima Korsgade ligger ligesom Rantzausgade i halv sol/halv skygge, hvilket gør det muligt at vælge side hvis det f.eks. bliver for varmt. Der er der mulighed for ophold på Korsgadehallens grønne tag, her sad der en del unge og nød solen. Æstetiske kvaliteter og positive sanseindtryk I midten af gaden kan der gøres ophold ved den nedgravede hal Korsgadehallen (billede til venstre) og over for hallen Blågårdsplads (billede i midten). Gaden ender ud til Peblinge Sø og slutter af med flottere facader som et giver et frisk udtryk til gaden, som ellers kan fremstå meget kedelig. I denne ende er der også flere træer og andre grønne elementer. Billede 8: Korsgadehallen, Blågårds plads og Korsgade set fra søerne. Side 52 af 104

54 Opsamling for Korsgade Korsgade er en stille lige vej uden det store liv og gennemkørende trafik. Gaden indbyder dog visse steder til ophold, langs facader, ved Blågårdsplads og ved Korsgadehallen. Stadig er der næsten ikke noget liv i gaden, hvilket sandsynligvis kan skyldes det manglende butiks/cafeliv og de kedelige facader i gaden. Ligeledes vil en gade som Korsgade føles utryg at bevæge sig igennem ved aftentid, da der netop ingen mennesker er. 7.4 Konklusion I denne fysiske stedsanalyse af Korsgade, Rantzausgade og Åboulevarden er det blevet gjort klart, at alle byrummene har essentielle mangler, som mulighed for ophold og støjgener. Der er dog også nogle bevaringsværdige herlighedsværdier i området. Nedenstående kort kortlægger de herlighedsværdier analysen observerede i området, og som i øjeblikket bidrager til bybilledets æstetiske kvaliteter. Figur 23: Kortet illustrerer herlighedsværdier på Indre Nørrebro Ud fra stedsanalysen foretaget på Nørrebro på henholdsvis Rantzausgade og Korsgade, ses dog stadig en række væsentlige mangler i byrummet, såsom sidde- og opholdssteder, spændende facader, manglende butiks- og cafeliv og grønne områder. Dette er også et karaktertræk som ses langs Åboulevarden, hvor biltrafikken dog har et helt andet tag i modsætning til de rolige sidegader. Det er muligt, at disse sidegader kan ændre støjniveau, hvis en åbning af Ladegårdsåen sker på Åboulevarden. Dermed vil der i alle scenarier ske en omfordeling af trafikken, som kan påvirke de ellers rolige sideløbende gader. Grundet støj og partikelforurening fra den store sekssporede Åboulevard ses næsten intet liv langs vejen, dog også selvom gå- og cykel forholdene på nogle punkter er mere end er optimale. En optimering af byrummet omkring Åboulevarden ville i sig selv, højst sandsynligt ikke føre til øget byliv, da biltrafikken stadig ville gøre det umuligt at føre en samtale og ubehageligt at opholde sig der. Her ses altså en grund til at mindske trafikken eller helt fjerne den, for på denne måde at få folk til at bruge området rekreativt. De tre byrum har dog potentiale og bl.a. Åboulevardens centrale placering i byen kunne gøre et fremtidigt grønt område et eftertragtet sted, og skabe et helt andet byliv. Side 53 af 104

55 8. Sociokulturel stedsanalyse Dette kapitel samler kvantitative og kvalitative data fra spørgeskemaundersøgelsen, den fysiske stedsanalyse, den demografiske analyse, de kvalitative interviews og giver en samlet sociokulturel stedsanalyse af området omkring Åboulevarden. Ydermere præsenteres en interessentanalyse med en opsamling over de respektive indblandede aktører. Den sociokulturelle stedsanalyse belyser derved holdninger og generelle træk for stedsbrug og stedsbilleder i området fra forskellige borgergrupper, men er ikke repræsentativ for hele området, da kun 50 beboere i området har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. 8.1 Analyse af interessenter og aktører omkring Ladegårdsåen I de tidligere kapitler er der givet et overblik over områdets strukturer ved at se på den fysiske udformning og demografien. Derudover er der set på hvilke kommunale planer, der lige nu er med til at påvirke området omkring Ladegårdsåens udformning og brug. Med dette som baggrund vil følgende afsnit kortlægge aktører og interessenter omkring Åboulevarden. Interessentanalysen er et led i den sociokulturelle stedsanalyse, som er beskrevet i metodeafsnittet, og giver et indblik i de stedsopfattelser eller billeder der findes af kvarteret, som videre kan bruges i det endelige løsningsforslag i kapitel 9. Da alle mennesker er forskellige opfattes steder også meget forskelligt. Den sociokulturelle stedsanalyse hjælper os med at kortlægge de forskellige aktører og interessenters ejerforhold og billeder af området, som er en vigtig del i processen når et kvarters image eller stedsfølelse skal fornyes. Stedet kan betragtes som et produkt af de forskellige interesser omkring det og det er derfor vigtigt at forholde sig til hvad stedet bliver brugt til i dag og om der er elementer i dette, der er vigtigt at bevare. (Ruud et al. 2007, s. 7) En sociokulturel stedsanalyse prøver at indfange mangfoldigheden omkring et sted og tilgodese den, derfor er en vigtig del i processen at kunne kortlægge stedets interessenter og de aktører, der har en indflydelse på stedet. (Ruud et al. 2007, s. 9) Da selve Åboulevarden som den er idag mest fungerer som et byrum for biler, kigges der bredere i denne interessentanalyse. Dette med henblik på at finde ud af hvordan Åboulevarden kan bruges som sted. Derfor tages der udgangspunkt i nærområdets steder, og læres af stedsbrugen her. Da projektet overvejende har et fokus på Åboulevarden og Indre Nørrebro, pga. de sociale problemer og få grønne områder, vil der i dette afsnit hovedsageligt klargøres for interesser på Indre Nørrebro. Til at begynde med, vil det nedenstående afsnit liste de forskellige aktører og interessenter op i subjekter og objekter. Et subjekt er en aktør, der har mulighed for at forme projektet indefra, mens et objekt er en interessent, der står på ydersiden af processen. (Ruud et al. 2007, s. 18) Disse er i nedenstående skema også inddelt efter deres positioner og roller i samfundet. Udvælgelsen af subjekter bygger på processerne omkring skybrudsplanerne og Områdefornyelsen, mens objekterne hovedsageligt bygger på den demografiske analyse i kapitel 6. I kapitel 5 Planer for området er myndighederne og deres interesse i området afdækket, mens erhvervslivet interesse blev observeret i interessentanalysen. Derudover er faktaen om områdets civilsamfund blevet afdækket i kapitel 6 demografiske analyse. Dermed fungerer denne interessentanalyse også som en slags opsamling over de forskellige aktører. Side 54 af 104

56 Subjekter: Objekter: Myndighed Områdefornyelsen KK afdeling Skybrudsplanlæggere KK afdeling Frederiksberg Kommune Civilsamfund Borgergrupper Nørrebro Miljøpunkt Danmarks Naturfredningsforening Arbejdsgrupperne i Områdefornyelsen Erhvervsliv Cowi+Rambøll Nørrebros Handelsforening Civilsamfund Lokale beboere i området omkring Åboulevarden (Indre Nørrebro og Frederiksberg): Indvandrere Børnefamilier Pensionister Unge/Studerende Hjemløse Aktivister Trafikanter på Åboulevarden Brugere fra hele København Erhvervsliv Det lokale erhvervsliv Medierne Subjekters indflydelse Ovenstående skema giver et komplekst billede af mange aktører og interessenter. I det følgende afsnit gives der derfor et overordnet billede af magtfordelingen mellem aktørerne. Erhvervslivet Generelt kan erhvervslivet have indflydelse på kommunal planlægning gennem f.eks. lobbyisme. Derudover er det også fordelagtigt med et aktivt erhvervsliv, da det giver arbejdspladser og dynamik i kommunen. Der bliver i denne analyse kigget på aktører i planlægningsfasen, og her er det f.eks. Cowi og Rambøll, som udarbejder et forslag for KK til skybrudsplanen for Ladegårdsåens opland. Der er også mindre lokale virksomheder i området ved Nørrebro, som sandsynligvis ikke har lige så meget indflydelse i planlægningen af deres kvarter. Nørrebros erhvervsliv er dog repræsenteret i form af Nørrebros Handelsforening, som bl.a. ønsker at bevare de små butikker på Indre Nørrebro. (Københavns Kommune- Teknik- og Miljøforvaltningen 2013, s. 2). Det har ikke været muligt i dette projekt at undersøge denne aktør nærmere, men der er ingen tvivl om at områdefornyelsens planer for et handelsstrøg på Rantzausgade, eller en åbning af Ladegårdsåen, vil ændre det lokale erhvervsliv i området. Bl.a. i forhold til husleje, flere kunder og den største konsekvens for området kan følge af en omdirigering af trafikken ved en åbning af åen. Det er Side 55 af 104

57 muligt at der så vil komme en større mængde trafik i bl.a. Rantzausgade, hvilket nemt kan ændre de enkeltes butikkers karakterer. NGO Miljøpunkt Nørrebro og Danmarks Naturfredningsforening er begge NGO er. De står dermed uden for myndighedernes indflydelse, men har mere magt end enkeltstående borgere og borgergrupper. Miljøpunkt Nørrebro er et agenda 21 center, og har derfor et miljømæssigt fokus. De er delvist finansieret af kommunen, men er dog ejet af en privat fond, hvilket lader dem beholde deres uafhængighed. De har et lokalt perspektiv, idet de arbejder sammen med borgere og Lokaludvalget på Nørrebro. Danmarks Naturfredningsforening har samme rolle som miljøets beskytter, men gør det på et nationalt plan. Begge organisationer kan lægge politisk pres på myndigheder, idet at de er gode til at mobilisere mennesker, indsamle underskrifter osv. Dermed kan NGO erne også være med til at give borgere i området indflydelse på planlægningen. Organisationerne kan dog også en gang imellem have en rådgivende rolle i forskellige planprocesser. Især Miljøpunkt Nørrebro er i denne sammenhæng et talerør for borgerne i området og interessefællesskaber. Et interessefællesskab eller en borgergruppe kan have mere magt end den enkeltstående borgere. Som sådan har brugere og beboere ikke altid meget indflydelse på beslutninger, men når flere med samme interesse står sammen, er det nemmere at blive hørt i debatten. Dermed kan borgere, som før var objekter blive til subjekter i et interessefællesskab, da de nu har mere indflydelse som forening. Et godt eksempel på dette var da Miljøpunkt Nørrebro som de første fremsatte et konkret forslag til åbningen af Ladegårdsåen. Projektleder Ove Lynge Larsen fortalte i et interview hvordan ideen om Åboulevarden var startet. Omkring Brorsons kirken på Nørrebro er der et meget aktivt lokalt miljø, og det var her, at der først blev sat ord på tankerne om en ny anvendelse af Åboulevarden. Det er især omkring Københavns første økologiske daginstitution Stenurten, som grænser op til kirken, at ønsker om en ændring af Åboulevarden først blev hørt. (Dac & Life) Hovedargumentet var det sundhedsmæssige miljø som børnene leger i, da institutionen ligger ved siden af den trafikerede Åboulevard. Miljøpunkt Nørrebro lyttede til brugerne af børnehaven, og så en chance for at skabe en synergieffekt med skybrudsplanerne, der var ved at blive udarbejdet. Projektlederen Ove Larsen påpegede nemlig i interviewet, at KK har fået dispensation i 10 år fra EU for at overskride grænsen for luftforurening på indfaldsvejen. Her påstod Ove i interviewet at det var myndighedernes planer blot at vente med at gøre noget ved luftforureningen, da bilerne i sidste ende må blive renere. Sygdomstallene for luftforurening ser dog problematiske ud på Nørrebro, hvilket er grunden til at Ove med Miljøpunkt Nørrebro ikke længere synes, at det er acceptabelt at vente mere. Derfor valgte Miljøpunkt Nørrebro at inddrage et hold amerikanske studerende til at hjælpe med at udarbejde og fremsætte et forslag om at grave en tunnel til bilerne på Åboulevarden. Forslaget er siden blevet debatteret meget i København. Dette er et godt eksempel på organisationens arbejdsproces og hvordan det hele starter med et ønske fra nogle aktive lokale borgere. Kommunale afdelinger Som tidligere beskrevet i kapitel 5 Planer for området er der to kommunale planer for området omkring Ladegårdsåen. I konkretiseringsplanen for Ladegårdsåen vil kommunen f.eks. benytte Rantzausgade som en grøn forsinkelses korridor, mens at planerne for Områdefornyelsen Indre Nørrebro vil lave gaden til et lukket handelsstrøg. (Områdefornyelsen Indre Nørrebro 2014) Der er altså selv mellem de kommunale afdelinger en interessekonflikt. Hvordan det kan forekomme, at KK har to forskellige planer for én gade, kan skyldes afdelingernes opdeling. Side 56 af 104

58 I interviewet med en projektlederen Ove Larsen fra Miljøpunkt Nørrebro blev KK s opbygning beskrevet. NGO en har et tæt samarbejde med KK, og har derfor et indblik i deres arbejdsmetode. Her fortæller Ove at KK s afdelinger er silo -opdelt, og at samarbejde på tværs derfor sker sjældent. Som den ovenstående tegning illustrerer er en af opgaverne for Agenda 21 centeret Miljøpunkt Nørrebro at få afdelingerne til at tænke mere på tværs. Projektlederen Ove Larsen udtalte sig således om KK s noget firkantede tankegang: Du har en inaktivitet i bureaukratiet som ikke er fremmende for innovativ tænkning. Hvis man skal tænke innovativt så laver man en afdeling for innovativ tænkning. - Ove Lynge Larsen, Interview: 9:50 På grund af de opdelte afdelinger kan der altså opstå konflikter internt i København Kommune. Dette kunne måske undgås, hvis der var et mere tværfagligt samarbejde. Til Stormødet i Korsgadehallen som blev afholdt af Områdefornyelsen spurgte vi ind til sammenhængen med de vedtaget principper for skybrudssikring, og en områdefornyelse. Det var et meget ømt punkt for KK som gjorde det meget klart at skybrudsplaner og Ladegårdsåen ikke var på dagsordenen, da deres budget til områdefornyelsen var for lille. Det skabte dog en debat til mødet da en fra Miljøpunkt Nørrebro blev begejstret over at vi tog det op, og en fra Kirkekarreens gårdlaug pointerede, at det jo var vigtigt at planlægge fornyelsen med øje for en mulig åbning af åen. Områdefornyelsens reaktion på Figur 24: KKs silo-struktur kontra Miljøpunkt Nørrebros rolle. vores spørgsmål kunne tyde på en modvilje til at samarbejde på tværs af planer. Brugere af området Åboulevarden bliver idag brugt af bilisterne, men en ændring af byrummet vil kunne skabe en anden brugergruppe. Ved at omdanne Åboulevarden til en stor park vil det blive et attraktivt område for hele København, dermed vil området ikke kun påvirke de lokale borgeres brugsmønstre, men også andre københavneres stedsbrug. Det er klart at de mange trafikanter, der i dag bruger byrummet, ikke nødvendigvis vil være glade for en omlægning af trafikken igennem København, og derfor kan der også opstå en konflikt mellem brugergrupperne. Magten de to grupper har er dog forholdsvis begrænset. Side 57 af 104

59 To kommuner Det er også nødvendigt at være bevidst om de interessekonflikter, og magtkampe der kan opstå mellem København- og Frederiksberg Kommune. Åboulevarden, som hører til København, løber som en kommunegrænse mellem de to bydele. En problemstilling mellem de to kommuner, som nævnt tidligere i Det politiske billede i afsnit i problemanalysen, kan være en omlægning af trafikken hvis Ladegårdsåen skal åbnes. Mange af de biler som dagligt kører på Åboulevarden kan risikere at køre igennem på Frederiksberg i stedet. Der er mange mere og mindre uforudsigelige konsekvenser ved en åbning af åen og derfor kan der også opstå mange konflikter mellem Frederiksberg og København. Derudover klargjorde den demografiske analyse også tidligere, at der er et stort socialt skel mellem Frederiksberg og Nørrebro, hvilket kan bevirke til at en park her vil blive brugt meget forskelligt. Kommunerne repræsenterer deres borgere, og derfor er det ikke kun dem, der kan have forskellige interessekonflikter, men også de lokale borgere. Denne mulige konflikt vil blive uddybet i afsnit 8.3 om stedsbilleder og 8.4 stedsbrug Opsamling Der kan være mange konflikter og modstridende interesser med så mange aktører og interessenter i området omkring Ladegårdsåen. I afsnittet er der blevet givet et overblik over nogle generelle konflikter og magtkampe, der kan opstå mellem indflydelsesrige aktører i planlægningen og implementeringsfasen. Denne analyse skal som en del af den sociokulturelle stedsanalyse lede til en mere dybdegående analyse af objekterne i civilsamfundet i næste kapitel. Denne rapport vil forsøge at give et så bredt billede som muligt af mangfoldigheden på Nørrebro og Frederiksberg. Dette vil gøres gennem interviewet på herberget i Stengade, og spørgeskemaundersøgelsen blandt beboere på Indre Nørrebro og Frederiksberg. Derudover bygger følgende afsnit 8.3 om stedsbilleder også på observationer fra Stormødet holdt af Områdefornyelsen på Indre Nørrebro og interviewet med Miljøpunkt Nørrebro. Den sociokulturelle analyse er bl.a. til for at klarlægge de forskellige stedsbilleder af området og at forudse mulige konflikter. De indsamlede resultater peger på interessekonflikter mellem de lokale borgere i området, og derfor vil nedenstående afsnit især uddybe hvilke stedsbilleder og hvilken stedsbrug nogle af de lokale interessenter har omkring Indre Nørrebro og Frederiksberg. 8.2 Introduktion til spørgeskemaundersøgelse Herunder vil de overordnede resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blive gennemgået. Dette er for at give et overblik over undersøgelsens omfang, samt for at præsentere den overordnede fordeling af de adspurgte, på parametre som aldersfordeling, køn, bopæl o.lign, da undersøgelsen vil blive brugt meget i de kommende afsnit 8.3 stedsbilleder og 8.4 stedsbrug. Der er ialt 50 adspurgte i undersøgelsen. Det første vi vil se på er kønnet på de adspurgte, hvor der et overtal af kvinder: Tabel 9: Kønsfordelingen af de i undersøgelsen adspurgte personer. Mænd Kvinder Sættes dette resultat i forhold til befolkningspyramiderne (figur 17 og figur 18) ses det at, der burde have været en nogenlunde ligevægt mellem fordelingen af kønnene. Altså ses her en mindre skævvridning i vores resultater i forhold til det forventede. Side 58 af 104

60 Videre ses der på er fordelingen af Nørrebro- og Frederiksbergborgere i undersøgelsen. Da det ønskes at inddrage de to bydele lige meget i udviklingen af parken, bør der altså her være en ligelig fordeling af de to grupper. Som det kan ses i nedenstående tabel 10, er denne fordeling lige med 23 adspurgte fra hver bydel. Derudover er der også en mindre gruppe adspurgte, der falder uden for kategori, og altså hverken bor på Nørrebro eller Frederiksberg. Tabel 10: Fordelingen af Frederiksbergs og Nørrebros borgere i undersøgelsen. Frederiksberg Nørrebro Andet Etnicitet blev der i undersøgelsen også spurgt ind til, for at undersøge forskellen af beboerne på Nørrebro og Frederiksberg. Med udgangspunkt i kapitel 6 Demografisk Analyse burde undersøgelsen gerne vise at 19,2% af Nørrebros beboere er af ikke-vestlig herkomst (figur 15, side 41). Her fremkom igen en mindre skævvridning idet der i undersøgelsen kun var 13% fra Nørrebro der var af ikke-vestlig herkomst. Dette kan ses på nedenstående tabel, der også viser den generelle fordeling af etnisk danskere og udlændinge, der deltog i undersøgelsen. Tabel 11: Etnicitet blandt de i spørgeskemaundersøgelsen adspurgte interviewpersoner. Frederiksberg Nørrebro Ialt (inkl. Andet) Dansk 21(91,3%) 20 (87%) 45 (90%) Udlænding 2 (8,7%) 3 (13%) 5 (10%) Som det ses i tabel 11 er der en større andel af udlændinge på Nørrebro end på Frederiksberg, som forventet, dog med en variation i forhold til den forventede fordeling på Nørrebro. Yderligere er aldersfordelingen i de to bydele undersøgt. Her forventedes det at der primært ville være unge på Nørrebro, hvor Frederiksbergborgerne forventedes at være generelt ældre. Her viste resultatet sig også at stemme overens med forventningerne, altså at der aldersmæssigt er et skel mellem de to bydele. Dette betyder at der formentlig er forskellige interesser, der skal varetages. Aldersfordelingen kan ses i nedenstående tabel. Tabel 12: Aldersfordeling på Frederiksberg (FRB) og Nørrebro (NB). U FRB NB Resultaterne i tabel 12 stemmer også overens med demografi undersøgelsens resultater, da der var markant flere studerende på Nørrebro end Frederiksberg, 11 på Nørrebro mod 0 af de adspurgte på Frederiksberg. Der var modsat flere fuldtidsansatte på Frederiksberg; 17, mod 7 på Nørrebro. Ud over køn, etnicitet og alder, ses også på indkomst og uddannelsesniveau. Her forventede vi igen en skæv fordeling mellem Nørrebro og Frederiksberg, hvilket også viste sig at holde stik. På Nørrebro havde 10 af de adspurgte en gymnasial eksamen som senest afsluttede uddannelse, hvor det på Frederiksberg til sammenligning kun var en enkelt adspurgt. Modsat har 10 af de adspurgte Side 59 af 104

61 på Frederiksberg en mellemlang videregående uddannelse (ni har en lang videregående), hvor der på Nørrebro blot er tre med en mellemlang (fire med en lang) videregående uddannelse. Denne tendens afspejles også af indtægten i de to bydele. 14 på Nørrebro ligger i de to laveste i undersøgelsen opsatte indkomstgrupper ( og ), hvor kun fire på Frederiksberg er at finde i disse to felter. Modsat ligger 10 af de adspurgte Frederiksbergborgere i de to øverste felter ( og ), hvor kun to nørrebroere er placeret i disse felter. Der er altså et klart skel mellem de to bydele, som forventet. Dette er illustreret gennem en række sociale og demografiske parametre, der også understøttes af den demografiske analyse i kapitel 6. Spørgeskemaundersøgelsen understøttes af den demografiske analyse i og med at de tilnærmelsesvis viser de samme tendenser, hvilket er med til at gøre spørgeskemaundersøgelsen mere pålidelig. Derfor kan undersøgelsen godt bruges i det videre projektarbejde, da den med støtte fra den demografiske analyse, kan drage nogle repræsentative konklusioner ud fra det indsamlede datagrundlag. 8.3 Stedsbilleder I dette afsnit bruges resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen til at undersøge beboernes opfattelse af området omkring Åboulevarden. Dette gøres ud fra kategorierne; identitet, dominerende typer, tryghed/utryghed og gener, der tilsammen kan give et indblik i beboernes stedsbilleder af deres område. Der vil desuden gennemgås Miljøpunkt Nørrebro, og borgere i til stormødet i Korsgadehallen, samt mediernes stedsbilleder. For videre uddybning af begrebet stedsbillede se begrebslisten afsnit Det er relevant at se på stedsbilleder af området da forskellige identitetsopfattelser, kan lede til konflikter i byrummet Identitet I dette afsnit vil det uddybes hvilken identitet beboerne forbinder med netop deres kvarter ift. til bydelen Frederiksberg og Nørrebro, deres alder, indkomst og ift. hvor mange år de har boet der. Identitet i området omkring Åboulevarden Det fremkommer tydeligt på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen at det især er mangfoldighed beboerne mener karakteriserer deres lokalområde. Der er dog et generelt billede af en meget varieret opfattelse af områdets identitet, hvilket måske netop kan skyldes mangfoldigheden i området. Det tyder på at der er flere forskellige stedsbilleder inden for et lille område, hvilket understreger kompleksiteten i at udforme et byrum på Åboulevarden. I nedenstående diagram (diagram 1) ses de overordnede resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, hvor beboerne omkring Åboulevarden blev spurgt hvilken identitet, de mener deres nærområde besidder. Kategorierne i diagram 1 er ikke svar som er givet deltagerne som svarmuligheder, men ting deltagerne selv har svaret. Det er interessant at bemærke at ingen af beboerne synes at utryghed præger deres kvarters identitet, på trods af at det ifølge tryghedsplanen er hver tredje indbygger på Nørrebro der føler sig utryg Diagram 1: Viser den generelle identitet på Nørrebro og Frederiksberg. Side 60 af 104

62 (Københavns kommune 2012). Det er altså andre indtryk som mangfoldighed og hygge der vægtes højere, når der er tale om stedsbilleder for området. Derfor skal det understreges at utryghed ikke kan forbindes med kvarteret, da det ikke falder deltagerne ind at svare det. Identitet og karakter pr. bydel Når spørgeskemaundersøgelsen deles op i bydele viser det sig, at det specielt er beboerne på Nørrebro, der mener, at deres er kvarter er karakteriseret af mangfoldighed. I langt større grad end beboerne på Frederiksberg mener det. Det blev påpeget af flere beboere på Frederiksberg, at de synes deres område var en smule kedeligt og landsbyagtigt. Dette kan måske skyldes, at ingen af beboerne på Frederiksberg synes at deres kvarter er anderledes, som det ses på den nedenstående graf. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er der dog hele 36% af Nørrebroerne der karakteriserer deres kvarter som anderledes. Diagram 2:Beboernes identitetsopfattelser på henholdsvis Frederiksberg og Nørrebro. På Indre Nørrebro har vi observeret en aktivistisk aktivitet gennem interview med Ove Larsen fra Miljøpunkt Nørrebro, borgermødet afholdt af Områdefornyelsen og i spørgeskemaundersøgelsen. Dette understøttes også af diagram 2, hvor det ses at 8% fra Nørrebro mener at området omkring Åboulevarden har en aktivistisk identitet, hvilket er interessant da dette stedsbillede udelukkende ses på Nørrebro. Miljøpunkt Nørrebro - et stedsbillede Under samtalen med projektlederen Ove Lynge Larsen fra Miljøpunkt Nørrebro står det klart at organisationen repræsenterer en bestemt gruppe af mennesker på Nørrebro. Det er de ressourcestærke og aktive borgere på Nørrebro som kan benytte NGO en som et talerør. Ove Lynge Larsen giver et meget aktivistisk billede af nørrebroerne og kvarteret: Nørrebro er et meget barsk område, også fordi det politisk altid har ligget meget til venstre for kommunen. Folk er aktivistiske, og de er meget anti autoritære. Så man skal ikke komme og sige til nørrebroerne: Vi fra forvaltninger mener tingene skal gøres sådan her. Så får du fingeren. - Ove Lynge Larsen, Interview: 15:23 Midt i spændingsfeltet mellem nørrebroerne og KK står Miljøpunkt Nørrebro. I de følgende to udsagn illustreres skellet mellem borgerne og kommunen. De er svære at gennemskue, de der aktivister på Nørrebro, lige pludselig så vil de have geder på tagene. Nå for søren, så er det pludselig blevet lørdag hangout nede på Dronning Louises Bro fordi vi kom til at gøre fortovene bredere. Det er det fede ved at være her. Pludselig skal de til at lave haver i Nørrebroparken. Så gør vi da det. - Ove Lynge Larsen, Interview: 50:06 Side 61 af 104

63 Et problem er, at du har den pæne middelklasse der sidder inde i forvaltningen og skal forholde sig til den mest bindegale bydel i København. Folk der bare gør ting selv. Aktivister der laver politisk pres som f.eks. går i alliancer med Danmarks Naturfredningsforening. Men Nørrebro har altid været uregerlig, og det bliver den ved med at være. - Ove Lynge Larsen, Interview: 54:05 Ove og Miljøpunkt Nørrebro repræsenterer et meget selvstændigt stedsbillede af et råt kvarter med aktivistiske borgere. Det er en gruppe på Nørrebro som kan råbe højt og har ressourcerne og engagementet til at starte ting selv. Gamle aktivister Denne aktivistiske identitet på Indre Nørrebro kan skyldes at kvarteret har en aktivistisk historie. Eksempelvis voksede modstanden i 80 erne til nybyggeriet i området omkring Blågårds Plads. Lokale beboere i alle aldre besatte byggepladserne og forlangte mere medbestemmelse. (Beboere om blågårdsplads 2003) På stormødet i Korsgadehallen var denne aktivistiske ånd stadig at finde. Til stormødet var det hovedsageligt ildsjæle og engagerede borgere som deltog. Mange selvstartede projekter deltog, som Dyrk Nørrebro, der har have på taget af Blågårdsskolen, forskellige gårdlaug osv. I diskussionen om byens rum blev det fremført, at Nørrebro ikke skulle gøres ren og ordentlig, men at den rå identitet med graffiti osv. gerne måtte bibeholdes. De fleste deltagere ønskede bl.a. ikke for mange turister udefra, men så gerne flere lokale åndehuller. Til sidst var der en stemning for at løse tingene lokalt. F.eks. var der en pædagog som godt kunne tænke sig geder på taget af Korsgadehallen, det blev hurtigt aftalt med en anden deltager som havde to gedekid. Debatten foregik som sådan mere de lokale imellem end med Områdefornyelsen. Stormødet bar med andre ord præg af en stærk rå lokal identitet, stor selvstændighed, og et ønske om at være i fred fra resten af københavnerne. Dette stedsbillede understøttes af den rå identitet som Miljøpunkt Nørrebro repræsenterer. De meget aktive borgere på Indre Nørrebro er altså inspireret af en aktivist ånd og et stolt og anderledes stedsbillede. Det er dog langt fra det eneste stedsbillede i området, hvilket kom klart frem i spørgeskemaundersøgelsen. Frederiksbergs ro og orden Det er derimod en helt anden identitet der dominerer Frederiksberg, hvilket er ro og orden. Dette kan skyldes det demografiske skel i befolkningssammensætning og sociale forhold som sås i kapitel 6 Demografisk analyse. Det forrige diagram 2 viser at at hele 14 procent af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen har karakteriseret deres område således, til forskel fra kun to procent på Nørrebro. Der er altså et tydeligt skel på de to bydele, både demografisk og identitetsmæssigt Dominerende typer Et af de forhold som har betydning for hvordan beboerne opfatter deres områdes image er hvilke typer, de synes er dominerende. Derfor ses der i dette afsnit på hvilke typer beboerne synes dominerer området, og om der evt. kan være forskel på bydelene. Disse parametre belyses også for at undersøge hvordan beboerne med bestemte opfattelser benytter nærområdet og i hvilken grad. Ingen dominerende typer Det er tydeligt at de fleste beboerne i spørgeskemaundersøgelsen ikke føler at der er specielle typer, der dominerer deres områder. (Se Bilag 1) Side 62 af 104

64 Dem der ikke føler, at en bestemt gruppe dominerer området er de beboerne, der benytter byrummene 1-2 gange ugentligt eller mere. Undersøgelsen viser at dem der kommer meget ud i byrummene oplever en stor mangfoldighed, og dermed ikke føler at der er nogen dominerende grupper. Der gives også udtryk for at denne gruppe føler sig tilpas i området, i kraft af at de ofte går ud, og ikke oplever problemer med dominerende grupper. (Se Bilag 1) Det er dog interessant at bemærke at de beboere der har udpeget en dominerende gruppe selv tilhører den gruppe de mener dominerer. F.eks. ses det at størstedelen af dem der synes ældre dominerer, selv ligger i aldersgruppen 50-67år, og at dem der synes unge/studerende dominerer er i alderen fra år. Det kan bl.a. skyldes at man ofte omgås de befolkningsgrupper man tilhører, hvilket altså præger personernes stedsbilleder for området. (Se bilag 1) Tryghed/utryghed I området omkring Åboulevarden har der været stor fokus på utryghed, hvilket bl.a. er kommet til udtryk igennem tryghedsplanen der er udarbejdet af KK, som er beskrevet i afsnit 5.2. Da det har været et aktuelt problem er det relevant at belyse, da det kan have stor betydning for hvordan beboerne opfatter og ser deres nærområde. Afsnittet tager afsæt i spørgeskemaundersøgelsen, stormødet i Korsgadehallen, samt en undersøgelse af mediernes stedsbilleder. Utryghed Ifølge tryghedsplanen udarbejdet for Indre Nørrebro er det hver tredje som føler sig utryg, hvilket også afspejles i spørgeskemaundersøgelsens resultater for Nørrebro hvor 30% svarer at de føler sig utrygge. I spørgeskemaundersøgelsen ses det dog at der på Frederiksberg kun er 13%, der føler sig utrygge. (Se Bilag 4) Det kan altså tyde på at der er større problemer med utryghed på Indre Nørrebro. En del beboerne i undersøgelsen angiver at de specielt undgår området omkring Stengade, Folkets Park og Blågårds Plads, som er præget af hjemløse og bandegrupperinger. Det er derfor ikke alle der ligesom f.eks. Miljøpunkt Nørrebro mener at kvarteret ikke er trygt. På stormødet i Korsgadehallen blev det også diskuteret om de halvoffentlige gårde skulle åbnes mere op eller lukkes mere til. En familiefar til mødet ville gerne have lukket gårdene om aften pga. de hjemløse romaer som overnatter i hans gård. Det skaber et problem med den åbne gård og han føler sig utryg om aftenen. Miljøpunkt Nørrebro ser også meget anderledes på tryghedsproblemet i kvarteret end kommunens forvaltning: Tryghedsproblemet er de der pæne middelklasser i forvaltningen der sidder og kigger ud på det der forfærdelige nørrebro. - Ove Lynge Larsen, Interview: 30:00 Nørrebro vil aldrig være et pænt parcelhuskvarter, men at lave det til det der monster. Det var rigtig nok for fire år siden da de lavede planerne, men sådan noget løser nørrebroerne selv. - Ove Lynge Larsen, Interview: 31:00 Side 63 af 104

65 Ove Larsen pointerer at da politiet for fire år siden slog ned på hashsalget på Christiania flyttede det rigtigt nok ud på Nørrebro. Der var da også et problem, men det har lige så stille løst sig. Det billede KK prøver at tegne af Nørrebro gennem tryghedsplanen er derfor meget langt fra virkeligheden, mener Ove Larsen. I opfølgningen på tryghedsplanen fra 2012 ses der da også en fremgang, men bydelen ligger stadig som et utrygt område. Ove Larsen giver altså i interviewet os et klart billede af at der en meget forskellig opfattelse af trygheden på Nørrebro. Det er videre interessant at bemærke at utrygheden fordeler sig forskelligt over bydelene alt efter om det er aften eller nat. Om aftenen er der størst utryghed på Frederiksberg, hvilket formentlig kan skyldes at der er mere liv på Nørrebro pga. af barer og cafeer om aftenen end der er på Frederiksberg, hvilket Jan Gehl også understreger som en vigtig faktor i sine 12 kriterier (Gehl 2010). Nørrebro opfattes dog væsentligt mere utrygt om natten, hvilket kan ses på nedenstående diagram 4. Her kan det ses hvordan bydelene fordeler sig med udgangspunkt i dem der har svaret de er utrygge. Utryghed pr. år boet Det var især beboerne på Frederiksberg som gav udtryk for at de holdt sig væk fra visse steder på Nørrebro om natten. Dette kan måske også skyldes at de ikke er kendte i området på samme måde. Undersøgelsen indikerer nemlig at jo længere folk har boet i området, jo tryggere er de. Diagram 4 viser med tydelighed, hvis man ser bort fra gruppen år, at de beboere der har boet kortest tid i området føler sig mest utrygge, mens dem der har boet der længere tid føler sig mere trygge. Dette er også bemærkelsesværdigt da Ove fra Miljøpunkt Nørrebro, opfattede sig selv som integreret nørrebroer, ligeledes ikke følte sig utryg, og derfor ikke kunne forstå KK s udarbejdelse af tryghedsplaner for området. Omvendt er det interessant omkring 40 procent af de adspurgte, der er nytilflyttere føler sig utrygge, hvilket indikerer at Nørrebro for udefrakommende nemt kan fremstå råt. Diagram 3:Viser antallet af de i spørgeskemaet adspurgte, der føler sig utrygge på henholdsvis Nørrebro og Frederiksberg Diagram 4: Her sammenlignes antallet af beboere, der føler sig utrygge, med antal år den enkelte har boet i området. *Data for denne gruppe er misvisende da der kun er én adspurgt. Det bemærkes at det er beboerne i aldersintervallerne år og år, samt kvinder, som føler sig mest utrygge, som også ses i demografianalysen i kapitel 6. (Se bilag 1) Yderligere ses det også at den gruppe af beboere, der har planer om at flytte inden for de nærmeste år, føler sig mere utrygge i kvarteret, end den gruppe beboere, der ikke ved hvornår de vil flytte derfra. (Se bilag 1) Det kan altså konkluderes at beboerne der bor omkring Åboulevarden generelt oplever byrummet trygt, men at der dog stadig er 20% der føler sig utrygge om aftenen- og nattetide. Dermed tyder det på at der er behov for flere funktioner som overlapper både dag og nat, så der er byliv på alle tider af døgnet. Det er interessant at bemærke at de 20% hovedsageligt består af Side 64 af 104

66 nytilflyttere, hvilket tyder på at det kræver tid at blive tryg ved kvarteret. Som nytilflytter kan der være et andet stedsbillede af kvarteret som spiller ind, end det image de lokale har. Udefrakommenes stedsbillede kan eksempelvis være påvirket af medierne, som vil blive gennemgået i slutningen af afsnittet. En ting der ikke kom til udtryk gennem spørgeskemaundersøgelsen var hvilken form for utryghed beboerne følte. Dette kom dog til udtryk mellem spørgsmålene, hvor mange af beboerne pointerede utrygheden ved at transportere sig rundt i området på cykel og til fods. Det var især de ældre beboere som følte at trafikken gik for stærkt. Det er derfor væsentligt at tage op til debat hvordan beboerne opfatter tryghed i deres område, altså at tryghed ikke blot forbindes med kriminalitet som tryghedsplanen udtrykker det, men også spiller sammen med en række andre faktorer Gener I dette afsnit ses på hvad beboerne opfatter som generende, da dette kan være med til at præge deres stedsbillede af kvarteret. Gener omkring Åboulevarden Flere af beboerne nævnte især forurening og støjgener fra Åboulevarden som et problem, hvilket er illustreret i kategorien andet i diagram 5 til højre. Dog er det især biltrafikken beboerne i området opfatter som generede, hvilket også kan ses i nedenstående diagram 5. Biltrafikken påvirker altså beboernes opfattelse af området, og dermed også deres stedsbillede af området. En åbning af Ladegårdsåen kan derfor også fjerne denne trafikgene og medføre en positiv ændring af beboernes stedsbillede. Diagram 5:Viser hvad de i spørgeskemaundersøgelsen adspurgte føler sig generet af. Andet dækker primært over Åboulevarden og/eller trafik og støj generelt Medier Medierne står lidt for sig selv som aktør, men påvirker i høj grad stedsbilledet af Indre Nørrebro for udefrakommende københavnere. Medierne kan f.eks. være en del af skylden i at nytilflyttere til området kan føle sig utrygge det første år. Da historier om bandekriminalitet og vold omkring Blågårds Plads osv. skaber et bestemt billede/image udadtil, som den lokale nørrebroer ikke nødvendigvis kan genkende. På et gratis bykort til turister, fra det københavnske turistbureau VisitCopenhagen, beskrives Nørrebro med ordene Trendy, chill out, multi-ethnic, special shops, upcoming artists, music bars, altså et hipt og alsidigt område med en afslappet atmosfære, og gode muligheder for kulturelle oplevelser og natteliv. Side 65 af 104

67 Søger man på Nørrebro på nogle af de større danske avisers hjemmesider (politiken.dk, b.dk, information.dk, eb.dk, bt.dk) fremkommer et mønster af artikler, der kredser om nogle få centrale temaer, nemlig kultur, kriminalitet og sociale udfordringer. Der findes en enorm mængde anmeldelser af og artikler om barer, restauranter, teatre og spillesteder på Nørrebro, hvilket tegner et klart billede af Nørrebro som et kulturelt stærkt og aktivt område, med meget at byde på, både på undergrundsscenen og det mere etablerede. Dette billede forstærkes af artikler om Nørrebros adskillige undergrunds-gadefester og politisk engagerede demonstrationer og festivaler. Således fremstilles Nørrebros borgere på én gang som politiske aktivister og festglade unge. Området fremstilles på den Billede 9: Eksempel på artikel om Nørrebro fra politiken.dk ene side livligt og festligt, men på den anden side uroligt og autoritets-fjendtligt, hvilket bl.a. kommer til udtryk i artikler om hvordan demonstrationer og gadefester ved flere lejligheder har udviklet sig til uroligheder og voldsomme møder med ordensmagten. Kriminalstof fylder en stor del af nyhedsmediernes omtale af Nørrebro, hvor især voldelig kriminalitet og hashhandel forekommer ofte. I dette perspektiv fylder organiseret kriminalitet, i form af rockergrupper og indvandrerbander tilsyneladende meget, men også mere tilfældige overfald og knivstikkerier i nattelivet vidner om et ikke ufarligt Nørrebro med en vis grad af velfunderet utryghed. Der tegnes også et billede af Nørrebro, som et område præget af et stort antal fattige, indvandrere og socialt udsatte. Nørrebro fremstår som et område med tendens til segregering og spirende ghettoer. Dømmes der ud fra nyhedsmediernes skildring af Nørrebro, fås der altså et billede af en meget mangfoldig, men generelt ressourcemæssigt svag befolkning, med en stor andel af politisk engagerede unge. Dertil kommer en stor andel af dårligt integrerede indvandrere og sociale tilfælde med ghettolignende boligforhold. Bydelen fremstår med et vildt og aktivt natteliv og et væld af meget varierede kulturelle tilbud, men også som et utrygt sted præget af vold, narko og bandekriminalitet. Dette billede genkendes til dels i lokalavisen Nørrebro/Nordvest-Bladet, hvor lokalpolitik, positive kulturhistorier, sociale tilbud dog får væsentligt mere spalteplads end kriminalstoffet. Der er altså to sider til mediernes fremstilling af Nørrebro identitet den ene festlige og hippe, og den anden mørkere og kriminelle. Begge kommer delvis til udtryk i rapportens undersøgelser, idet at nogle af beboerne opfatter området som utrygt. Mens det unge anderledes miljø hvor der sker en masse ting præger identitetsopfattelsen hos mange af beboerne Konklusion På trods de mange forskellige stedsbilleder af området, er der nogle generelle tendenser som der skal tages højde for i et byrum mellem de to kvarterer. Side 66 af 104

68 Ved at belyse disse fire faktorer enkeltvis, er det nemmere at få et overordnet indblik i beboerne stedsbillede for området. Da stedsbilleder altid vil være en subjektiv mening, kan det være svært at lave et overordnet stedsbillede for et lokalområde, hvor der bl.a. også indgår en kommunegrænse. Identitetskonflikter Et byrum skal kunne forene stedsbillederne fra Nørrebro og Frederiksberg. Det vil altså være en udfordring at forene ro og orden fra Frederiksberg med mangfoldigheden og skævheden på Nørrebro. Væk med bilerne En ting beboerne i området var enige om, var støj og forurenings gener fra biltrafikken på Åboulevarden. Dermed er der altså også et ønske om et andet image af kvarteret som ikke bliver påvirket af bilerne. Familiært er lig med tryghed De fleste beboere i området føler sig trygge, og dem der føler sig utrygge er ofte nytilflyttere. Dermed kan kendskab til et område have stor indflydelse på opfattelsen af tryghed. Der var også en tendens til at der var størst utryghed på Nørrebro, hvilket formentlig skyldes de slidte byrum og bandekriminaliteten omkring Blågårds Plads. Den dominerende mangfoldighed Mange beboere følte at ingen grupper dominerede, men en generel tendens er at studerende dominerer på Nørrebro og børnefamilier på Frederiksberg. Da de fleste ikke følte at enkelte grupper dominerende, kan det være et eksempel på den mangfoldighed der findes omkring Åboulevarden. Videre var der tendens til at hvis den enkelte svarede at der var nogle dominerende grupper, hørte den enkelte selv til i denne gruppe, hvilket tyder på at mennesker er sammen med folk som en selv. Altså skaber mangfoldigheden på Nørrebro mange forskellige stedsbilleder. Essensen af et inkluderende byrum må være et sted hvor mange interesser kan mødes og bruge det. Det er oplagt at de mange sociale virkeligheder kan lede til interessekonflikter mellem aktørerne. Bare internt i kommunen er der f.eks. flere forskellige visioner for Rantzausgade. Det er derfor vigtigt at tage højde for de forskellige interessenters stedsbrug og tilgodese mangfoldigheden så godt som muligt i et nyt byrum på Åboulevarden. For at forebygge interessekonflikter skal der i planlægningsprocessen om stedsudvikling skabes en fælles forståelse, da aktørerne her kan påvirke hinanden. Det er klart at de mange forskellige stedsbilleder af Nørrebro også leder til forskellig brug af stedet. I det følgende afsnit vil der gives et uddybende indblik i de lokale borgeres stedsbrug. 8.4 Stedsbrug Dette afsnit belyser tendenser ved brugen af området omkring Åboulevarden i forhold til forskellige udvalgte parametre som f.eks. hvilke byrum deltageren bruger og hvorfor. Afsnittet tager udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen og de notater, der blev taget sideløbende med denne. Til sidst gives der et indblik i hjemløses stedsbrug, der står for sig selv idet det er en gruppe, som har en meget anderledes brug af byrummet end deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen. Side 67 af 104

69 8.4.1 Brug af lokale områder Da denne rapport skal ende ud i et løsningsforslag i kapitel 10, er det relevant at se på, hvilke områder beboerne i området foretrækker at gøre brug af. Analysen har vist, at der er væsentlige forskelle på befolkningsgrupperne på hver side af kommunegrænsen, hvorfor de også må antages at have forskellige ønsker og holdninger til hvad et godt byrum er og bør indeholde. Der er en tendens til at folk er tilbøjelige til at bruge de grønne områder som ligger nærmest deres bopæl, men dog utilbøjelige til at bruge dem, der ligger på den anden side af kommunegrænsen. Dette ses også af diagram 6 til højre. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag til at angive en konkret årsag til tendensen, men eftersom mange svarede at de på en eller anden måde blev generet af trafikken på Åboulevarden, kan denne være en del af forklaringen (se evt. diagram 5, side 66). I den fysiske stedsanalyse (kapitel 7) blev det konkluderet, at det er utrygt og besværligt at krydse den tætte strøm af biler på Åboulevarden. Samtidig kan det store skel i identitet som sås i tidligere afsnit gøre at byrum som virker attraktive for nørrebroerne, måske ikke virke attraktive for Frederiksbergborgerne, da de har en anden opfattelse af et pænt byrum. Som det blev påpeget i kapitel 2 Problemanalyse, har borgerne på Nørrebro mindre grønne arealer pr. indbygger end noget andet sted i København, og med den Fysiske stedsanalyse i kapitel 7 sås der et tydeligt behov for et grønt område til borgerne omkring Åboulevarden. Det forekommer derfor oplagt med en park på Åboulevarden, der samtidig kan formindske skellet mellem bydelene, ved at begge parter vil kunne benytte sig af denne. Byrum og alder Det er tidligere i kapitel 6 Demografisk analyse set, at der er forskel på aldersfordelingen på Frederiksberg og Nørrebro, derfor vil der nu blive kigget nærmere på hvordan de forskellige aldersgrupper gør brug af lokalområdets byrum. Det er interessant at Assistens Kirkegård bliver brugt af næsten alle aldersgrupper, altså må byrummet her indeholde faciliteter, der tiltaler aldersgrupperne på tværs. Dette ses også på nedenstående diagram 7. Det må her antages, at det er de grønne arealer og roen, der især indbyder til ophold for alle aldersgrupper, da Assistens Kirkegård ikke har meget andet at tilbyde. Der ses altså en tendens til at især grønne arealer og ro virker tillokkende for alle aldersgrupper. Diagram 7:Beboernes brug af lokalområdet fordelt på alder. Diagram 6: Beboernes brug af lokalområdet fordelt på bydel. AK (Assistens Kirkegård), HTP (Hans Tavsens Plads), NP (Nørrebroparken), FP (Folkets Park), BP (Blågårds Plads), SHT (Sankt Hans Torv), Sø (Søerne), DLB (Dronning Louises Bro), AMH (Aksel Møllers Have), JTP (Julius Thomsens Plads), Andet (primært Frederiksberg Have og Landbohøjskolen) Side 68 af 104

70 På diagram 7 ses det at Nørrebroparken dog mest bliver brugt af unge fra 18 og op til 35 år. Dermed må netop dette byrum have nogle funktioner til de unge og børnefamilier. I Nørrebroparken er der bl.a. en legeplads, byhave, basketball- og anden boldbane. Denne park indbyder til mere aktivitet end Assistens Kirkegård, hvilket tiltaler en yngre aldersgruppe. Dronning Louises Bro bliver ligeledes brugt af den unge aldersgruppe. Broen er ofte godt besøgt når solen skinner og temperaturen er nogenlunde. Ove Lynge Larsen fra Miljøpunkt Nørrebro forklarer, at broens nye funktion som et populært sted hvor unge hænger ud og hører musik efter fyraften og i weekenden, er et resultat af, at fortovene og cykelstierne er blevet lavet bredere og biltrafikken blevet nedtonet. I kategorien Andet blev Frederiksberg Have og Landbohøjskolen primært nævnt, hvor det ses at disse især tiltrækker folk fra 36 år og op. Dette er de to byrum hvor den ældre gruppe dominerer. Grunden til at U18-aldersgruppen slår ud skyldes at der her kun er to adspurgte. Der er dermed et dårligt datagrundlag for denne gruppe. Der en tendens til at de unge bruger byrummene på Nørrebro, mens de ældre bruger Frederiksberg. Dette er heller ikke så overraskende da der er markant flere unge på Nørrebro end Frederiksberg (se tabel 12). Dog er den mest tydelige og centrale tendens aldersgrupperne imellem, at alle foretrækker et grønt og blåt område, i form af søerne og grønne parker. Børnefamiliernes stedsbrug Eftersom en del af de adspurgte er familier med hjemmeboende børn, er det interessant at kigge på om der foretrækkes forskellige byrum, alt afhængigt af om man har hjemmeboende børn eller ej. Folkets Park, Blågårds Plads, og Dronning Louises Bro bliver ikke brugt af familier med hjemmeboende børn. Derimod bruges Assistens Kirkegård, Søerne samt Frederiksberg Have og Landbohøjskolens have flittigt af børnefamilierne. Dette kan ses af nedenstående diagram 8. Dette hænger formentligt sammen med at de fleste børnefamilier bor på Frederiksberg, og derfor ikke bruger byrummene på Nørrebro meget. Det er interessant, at både familier med hjemmeboende børn og beboere uden, er enige om hvilke områder de foretrækker at bruge, Diagram 8: Brug af lokalområdet fordelt på familier med hjemmeboende børn. nemlig igen de grønne og blå områder som søerne og de store parker. Samtidig er fællestrækket for de områder, børnefamilierne bruger mest, at det er et stort blåt og/eller grønt område Foretrukne opholdsrum I dette afsnit fokuseres der på, om beboerne foretrækker at bruge offentlige byrum eller deres egen gård. Dernæst kigges der nærmere på hvilke faciliteter, beboerne i de to opdelte grupper foretrækker ved byrum uden for lokalområdet, samt hvilke gener de oplever i lokalområdet. Brug af gården Generelt er der en tendens til at beboerne på Frederiksberg i højere grad hellere opholder sig i deres egen gård end beboerne på Nørrebro gør det. Faktisk er det 100% af de i spørgeskemaundersøgelsen adspurgte beboere på Nørrebro, der foretrækker det offentlige byrum, hvor det er 56,5% af Frederiksbergborgerne (se bilag 1). Tendensen kan skyldes flere årsager. Enten har beboerne på Side 69 af 104

71 Frederiksberg bedre gårde, som indbyder til mere ophold og udnyttelse. Eller også har nogle beboere på Frederiksberg så langt til et byrum, at de foretrækker gården, da det er det lettest tilgængelige. På Nørrebro derimod siger samtlige af de adspurgte at de foretrækker et offentlig byrum. Dette kan begrundes med at deres egen gård måske er af ringe kvalitet eller at der ligger nogle byrum i den umiddelbare nærhed, der virker indbydende. Det kan bl.a. også skyldes at nørrebroerne er meget aktivistiske og gerne vil ud og opleve og præge lokalområdet. Der er altså en generel holdning til at beboerne omkring Åboulevarden ønsker at bruge, og bruger, de offentlige byrum, dog klart mest på nørrebroernes side. Gener I forhold til gener er der dog ingen klar forskel på om beboerne foretrækker at opholde sig i egen gård eller et offentlig rum. Folk føler sig i lige så høj grad generet af biltrafik uafhængigt af om der foretrækkes egen gård eller offentligt byrum (se bilag 1). Flere beboere nævner desuden at de især føler sig generet af trafikken på Åboulevarden. Der er også en tendens i undersøgelsen til at beboerne tager ud af lokalområdet for at opleve rolige omgivelser som f.eks. caféliv og grønne arealer, og for at opleve gode mødesteder hvor der er mulighed for at mødes med sine medmennesker. Dette understreger også et behov for et roligere byrum uden tung trafik. Som tidligere nævnt i kapitel 7 Fysisk stedsanalyse måltes støjen fra Åboulevarden med ios applikationen Decibel Ultra fra en Apple iphone 4S. Resultatet blev at støjen typisk lå lige over 80 db, og toppede ved 86 db, svarende til lyden fra en græsslåmaskine på tæt hold. Dette støtter yderligere op omkring en omdannelse af Åboulevarden til en park Brug af byrum Der er klart tre typer anvendelse, der dominerer, når det kommer til brug af offentlige rum. Det drejer sig om sport og motion, afslapning og sociale begivenheder. Tre umiddelbart meget forskellige kategorier, der dog bruges jævnt fordelt på alle aldersgrupper, på nær de årige, der ikke bruger de offentlige byrum i særlig høj grad til sociale arrangementer. På nedenstående diagram 9 ses denne tendens til brugen af byrum sorteret efter alder. Undersøgelsen bekræfter at parken skal kunne tilgodese mange forskellige menneskers behov. Brugen af byens rum svinger meget fra hvilken aldersgruppe beboeren tilhører, som også illustreres i ovenstående diagrammet. Grunden til at de årige Diagram 9: De forskellige aldersgruppers brug af byrum. ligger lavt på sociale aktiviteter er at de ikke har lige så meget tid med arbejde og familie. Det ses ud fra vores resultater for undersøgelsen at samtlige adspurgte i denne aldersgruppe har hjemmeboende børn (8 adspurgte). Der ses altså en sammenhæng mellem at have hjemmeboende børn og at bruge offentlige byrum til sociale aktiviteter. Dette understøttes også af nedenstående diagram 10: Side 70 af 104

72 Diagram 10: Viser forskellen på familier med/uden hjemmeboende børns brug af byrum. Andet er primært indkøb, arbejde, studier og gåture. Der er dog en tendens til at børnefamilierne bruger byrummene til sport samt afslapning. Derfor ville det være en fordel at inkorporere lege- og aktivitetsområder til børnene hvor børn kan udfolde sig aktivt imens forældrene kan slappe af. Da en stor del også bruger byrum til sport og motion vil det være oplagt at give plads til dette i form af gode løbestier, boldbure- og baner samt evt. urban fitness. Generelt er afslapning dog et gennemgående tema i hvad byrummene bliver brugt til. Dette ses også ved at især Assistens Kirkegård, Søerne, Frederiksberg Have, samt Landbohøjskolen, som alle har fællesnævneren at det alle er rolige opholdsrum (se bilag 1) Det gode byrum I dette afsnit undersøges det hvad beboere i området forbinder med et godt byrum. Dette hænger på mange måder sammen med ovenstående afsnit om hvordan byrummet bruges, dog er der forskel på hvordan byen bruges, og hvad ideen om et godt byrum er. Generelt er der tendens til at alle aldersgrupper ønsker et mere grønt byrum (se bilag 1). Samtidig ønsker den yngre borgergruppe at der er mere plads til aktiviteter og leg i området, mens den ældre gruppe har tendens til at foretrække områder med ro og orden samt gode mødesteder. (Se bilag 1) Indvandrerne har mange af de samme ønsker til byrum som de etniske danskere, men de går tilsyneladende mere op i en god udsigt end ro og caféliv, som danskerne prioriterer højt. Dette kunne tyde på, at man skal gøre en ekstra indsats for byrummets æstetiske udtryk, hvis det ønskes at lokke denne borgergruppe til. (Se bilag 1) På baggrund af den demografiske analyse, kunne det være forventeligt at der ville være forskelle mellem hvordan borgergrupperne opfatter det gode byrum. Dette ses også i spørgeskemaundersøgelsen. De forskellige opfattelser er vigtige at indtænke i et løsningsforslag. Grønne områder er et stærkt ønske begge steder, omend det står stærkere på Frederiksberg, som nedenstående diagram 11 også viser det. Dette kan skyldes at de ikke bruger byrummene på Nørrebro, og derfor må tage langt for at finde grønne områder. Derfor kan det være et stærkere ønske fra beboerne på denne side af Åboulevarden at have adgang til grønne arealer. Omvendt prioriterer nørrebroerne gode mødesteder, hvilket kan understøttes af den fællesskabsfølelse i kvarteret, som der bl.a. blev observeret til Områdefornyelsen Indre Nørrebros stormøde i Korsgadehallen. Diagram 11: Meninger om det gode byrum opdelt bydelene imellem. Side 71 af 104

73 8.4.5 Brug af byrum uden for lokalområdet Når der skal anlægges et nyt byrum er det vigtigt at have for øje, hvordan beboerne benytter det nuværende byrum, da dette fortæller noget om hvad de ønsker at benytte, samt hvad der mangler. Beboerne bruger i høj grad byrummene til afslapning og til at være sociale. Derfor er det vigtigt at der lægges vægt på, at der er steder hvor man kan mødes, f.eks. omkring borde og bænke. Samtidig er et andet stort behov sport og aktivitet, derfor vil det være vigtigt at skabe gode forhold for løb og aktiviteter. Disse observationer tager udgangspunkt i bilag 1. Beboerne i området opsøger, i alle aldersgrupper, en bred vifte af byrums elementer uden for deres lokalområde. Der er en rimelig konsensus om, at det er værd at forlade nærområdet for at opsøge caféer, mødesteder og grønne arealer, hvorfor disse skal have et særligt fokus i planlægningen af Ladegårdså-området (se bilag 1). Der er en tendens til at Frederiksbergborgerne tager meget uden for lokalområdet for at opsøge grønne arealer og cafeliv. Det stemmer overens med at deres ide af et godt byrum er et grønt areal som det sås tidligere. Samtidig var der mange af borgerne på Frederiksberg der nævnte at bydelen var kedelig og at cafélivet lukkede ned kl 20 (se bilag 1). Dette stemmer overens med at mange af beboerne i bydelen tager ud af lokalområdet for at få dette aktive cafeliv. Der var da også nogle af beboerne som mente at det var rart at komme hjem igen til freden på Frederiksberg. De havde med andre ord ikke noget imod at opsøge cafélivet andetsteds. På Nørrebro opsøger beboerne mødesteder uden for lokalområdet, hvilket også er afspejlet i deres ide om det gode byrum. Det er derfor vigtigt at skabe gode mødesteder i en park på Åboulevarden. (Se bilag 1) Konklusion Der er mange former for stedsbrug i området, der afhænger af mange forskellige parametre. Der er dog nogle generelle tendenser, der er gennemgående i ovenstående afsnit. Alle disse observationer er vigtige i udformningen af en park på Åboulevarden og er generelt som følger: Forskel på brug af byrum Frederiksbergborgerne tager langt for at bruge grønne områder og benytter sjældent byrummene på Nørrebro. Mange opholder sig tit i deres egen gård, som kan tyde på at de har langt til et byrum de vil opholde sig i. Modviljen mod at benytte Nørrebros byrum kan bl.a. skyldes den fysiske grænse, der udgøres af Åboulevarden. Mange af beboerne ser biltrafikken som en stor gene i området, og det kan være med til at forstærke skellet mellem bydelene da beboerne muligvis ikke har lyst til at krydse den store vej. En stor gruppe har i spørgeskemaet angivet at de oplever Åboulevarden som en markant gene (se bilag 1), og hele 26 af de adspurgte, over halvdelen (52%), udtaler at de direkte føler sig generet af biler. Nørrebroborgerne opsøger mødesteder, mens Frederiksbergborgerne pointere at de grønne områder udgør et godt byrum. Der er altså forskel på de to bydeles stedsbrug, dog kan der godt skabe gode mødesteder i et grønt byrum. Altså er de to meget forenelige. Ønske om et grønt byrum Det har vist sig at alle aldersgrupper har et ønske om et grønt byrum, hvor det er muligt at slappe af og nyde naturen. Derfor skal det være en central del af løsningsforslaget at området har et tydeligt grønt fokus. Forskellige ønsker grundet alder Hvad der skal være i den grønne park skal tilpasses de forskellige aldersgrupper. Der skal være plads til ældre, der søger fred og ro langs åen, men også plads til unge mennesker, som ønsker at spille bold, stå på skateboard eller på andre måder udfolde sig aktivt. Børnefamilier har desuden et specifikt ønske om et område hvor børnene kan lege, og hvor forældre kan mødes med andre. Side 72 af 104

74 Opsamling Der ses en samlet tendens til at beboerne i området tager væk fra deres egen bydel for at gå på café, for gode mødesteder og grønne områder. Dermed er disse ting alle noget der er mangel på i det eksisterende byrum i området og elementer, der skal prioriteres i en park på Åboulevarden. 8.5 Hjemløses stedsbrug I området omkring Stengade og Griffenfeldsgade er der mange hjemløse. Derfor er det relevant at inddrage denne gruppe i det nye byrum. Derfor er herberget Stengade 40 inddraget, for at høre om de hjemløses stedsbrug og stedsbilleder. Der er desuden udsendt spørgeskemaer til Stengade 40 i et forsøg på at kortlægge de hjemløses stedbrug nærmere. Der er desværre ikke modtaget nogle tilbagemeldinger. Jette Rams, der er ansat på Stengade 40, forklarede i et interview, at hun skelner mellem to typer hjemløse; de almindelige og misbrugerne. Gruppen almindelige udgør hovedsageligt af afrikanere og rumænere, som ikke er misbrugere. De er kendetegnet ved at de fleste har uddannelse men er kommet til Danmark for at finde bedre vilkår. De prøver at finde et arbejde, men indtil det lykkedes samler de flasker. De har altid deres personlige dokumenter på sig, hvilket betyder at denne gruppe kunne have stor gavn af adgang til f.eks. skabe hvor de sikkert kan opbevare deres personlige ejendele, da de ofte har problemer med at papirerne går tabt. Misbrugergruppen består hovedsageligt af alkoholikere og hashmisbrugere, som ofte har psykiske lidelser. De er ofte påvirkede, og kan derfor være højtråbende, skændes og til tider slås. Derfor kan det være et behov for at afskærme denne gruppe for resten af befolkningen i bybilledet foreslår Jette Rams. Fælles for de to grupper er at de oftest opholder sig i lukkede grupper. Jette Rams peger også på en anden problemstilling; på gaden, hvor de hjemløse ofte opholder sig, er der ofte dårlig adgang til ordentlige toiletforhold. Derfor er det et regulært problem med de hjemløses efterladenskaber. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at implementere offentlige toiletter i fremtidig byplanlægning. Jette Rams blev i interviewet spurgt om hvad det gode bybillede er for de hjemløse, og hvad hun synes om Jan Gehls idé om et byrum for alle. Til dette svarede hun at byrummet ikke skal være fælles, men side om side. Her menes at de hjemløse ikke umiddelbart skal blandes direkte med den øvrige befolkning i byrummet, men hellere afskærmes til en vis grad. De hjemløse, og de øvrige brugere af byrummet, må gerne kunne se hinanden, men Jette anbefalede at byrummet skal opdeles f.eks. vha. en lav hæk, for at skabe en buffer mellem de to grupper. Altså der skal være mulighed for at se hinanden, men der skal stadig være plads til at privatlivet også kan finde sted. Desuden har mange hjemløse også hunde, som helst ikke skal skræmme resten af byrummets brugere. Jette nævner at elementer som bænke, toiletter, skraldespande, kanylebokse, skabe, cykelstativer og vandposter til hunde vil være med til at forbedre byrummet for de hjemløse. Her påpeger hun, at et samlingspunkt kunne fungere som et værktøj til at få de hjemløse til, at træde ud af skyggen og ind i bybilledet på en tryg måde. Et sådan mødepunkt kunne f.eks. være et springvand, et markant træ, eller en å, hvor folk mødes. Jette Rams understreger, at det er vigtigt at også de hjemløse får et tilhørsforhold til stedet, for at få succes med at integrere dem i byrummet Hvordan kan hjemløse få en plads i byrummet Ved implementeringen af en åbning af Ladegårdsåen er det som tidligere nævnt vigtigt at alle grupper tilgodeses. En af de grupper som oftest overses er de hjemløse. Gruppen er allerede synlige i området omkring Stengade og Folkets Park på Nørrebro og da disse områder ligger tæt på Åboulevarden, er det oplagt at inddrage de hjemløses behov i løsningen. Følgende afsnit tager udgangspunkt i rapporten Byen som dagligstue af KK. (Stender, Marie, Hauxner, Katinka, Vind, Simon 2010) Side 73 af 104

75 Nogle af de aktiviteter, som har en privat karakter, og som andre normalt ville gøre derhjemme, er de hjemløse tvunget til at tage med ud på gaden, hvilket kan være generende eller utrygt for andre. Det omfatter bl.a. misbrug og andre tabubelagte emner. Det er derfor vigtigt at have for øje hvordan de hjemløse fungerer i byrummet, i forbindelse med vores projekt om en park på Åboulevarden. Rapporten Byen som dagligstue tager udgangspunkt i cases fra storbyer rundt i Danmark. De forskellige Cases adskiller sig fra hinanden i forhold til hvordan det planlægningsmæssige arbejde er foregået samt hvordan de hjemløse er placeret i forhold til andre borgere. Generelt kan det siges at de færdes i mere stille byrum, men hvor der stadig er liv. I byrum som parker hvor der er legende børn eller anden aktivitet findes der eksempler hvor de hjemløse har deres egne lukkede rum. Disse er typisk afskærmet at et hegn eller buskads således at hunde kan løbe frit rundt, uden at generere de forbipasserende. Det ville være en fornuftig ide at afskærme denne gruppe fra resten af borgergruppen, da det ellers kan virke utrygt på nogle personer Et byrum for alle I forbindelse med Jan Gehls principper om et byrum for alle (Gehl 2010), er det relevant at diskutere om denne gruppe af hjemløse og udsatte kan indgå i et byrum på lige fod med andre grupper i samfundet. Det etiske i at skabe et byrum for alle byens borgere er i sig selv ganske fornuftigt, men er det ønskeligt for alle grupper at de blandes i et åbent byrum? Som den førnævnte rapport også omtaler er der eksempler på konflikter mellem ordensmagten, borgere og den udsatte gruppe af hjemløse. Som allersidste konsekvens kan det betyde, at borgerne ikke benytter byrummet fordi de finder det utrygt, eller at politiet fjerner de hjemløse for, at give plads til borgerne. En anden måde at få opløst grupper af Diagram 12: To hjemløse og en hund på et stengærde Foto fra: Dagligliv hjemløse er ved at fjerne muligheder for ophold, ved f.eks. at fjerne bænke. Det vil oftest ses steder hvor der er turister, såsom på Rådhuspladsen i København. Dette løser som sådan ikke problemet men vil resultere i, at de hjemløse flytter et andet sted hen. Det er dog vigtigt at holde i mente at denne gruppe udgør en relativt lille del af borgergruppen og derfor kunne der rent logisk argumenteres for, at det ikke er relevant at bruge en forholdsvis stor mængde ressourcer og plads på denne gruppe. Fortjenesten ved at bruge disse ressourcer kan dog vise sig at være stor. Ved at skærme for den støjende gruppe, kan resten af parken opleves mere tryg og mere indbydende for resten af borgerne. Desuden vil nogle borgere tillægge det en værdi at man kan høre folk omkring sig i parken, selv om det få gange vil være negativ lyde i form af skænderier og råben Konflikter Som tidligere nævnt er der risiko for at der opstår konflikter mellem andre borgere og de hjemløse. Det kan også opstå i forhold til naboer og forretningsdrivende, som føler sig generet af de hjemløses tilstedeværelse, fordi de larmer sent om aftenen og skræmmer nogle kunder væk. Det er vigtigt, for at opretholde ro og orden at bevare livet i området. Derfor at det vigtigt at eventuelle konflikter løses på bedst mulig vis for alle parter. Dette sker bedst gennem debat og forståelse for hinandens behov. En anden metode, som er brugt med succes flere steder i Danmark (Stender, Marie, Hauxner, Katinka, Vind, Simon 2010), er at skabe ejerforhold omkring de hjemløses område, sådan at de hjemløse føler de hører til stedet. Det vil formentlig medføre at de sørger for at der er pænt og Side 74 af 104

76 rent i deres område, som vil være til glæde for alle. Ejerforhold er også vigtigt i forhold til larm, da mange hjemløse ser byrummet som deres hjem, hvilket også betyder at de ønsker at holde sig på god fod med naboerne Case eksempel: Sumpen på Nørrebro Sumpen ligger i Nørrebroparken på Nørrebro, lige omkring Jægersborggade og Stefansgade. Sumpen består af et lille skur, et mobiltoilet, lidt bænke og nogle gamle kabeltromler som brugerne af Sumpen selv har fremskaffet. Området er hegnet ind af et stakit og buske. 1 Kort over sumpen i Nørrebroparken fra "Byen som dagligstue" (Københavns Kommune) I forbindelse med en byfornyelse af Nørrebroparken i 90 erne var det til diskussion hvordan de grupper af hjemløse, som brugte parken, skulle håndteres. Fra starten var det klart at kommunen gerne ville beholde dem i parken. Det skulle dog ske under kontrollerede forhold da nogle synes, at området havde fået et Christiania-præg med små selvbyggede skure fordelt over hele parken. Kommunen valgte at placere det i et område med meget gennemgang, samt en bemandet legeplads som områdets børn benytter. Mange forældre og børn, samt de ansatte på legepladsen, giver i en undersøgelse udtryk for at de er meget tilfredse med, at de hjemløse har et område tæt på. Det giver tryghed, og er med til at forhindre at der bliver lavet hærværk i området. I forbindelse med oprettelsen af sumpen blev der lagt vægt på at inddrage politi, sociale myndigheder og de hjemløse selv for at sikre det bedst mulige resultat. Dette kom i stand via møder i området med brugerne, da denne gruppe ikke ville være repræsenteret ved et almindeligt borgermøde. Aftalen blev, at brugerne selv skulle feje og holde rent, og derfor fik de redskaber til dette. Aftalen blev endvidere, at KK skulle tømme skraldespande og toilet samt klippe buskene omkring Sumpen hvert år. Det var også meget vigtigt, at der blev oprettet en transparent afgrænsning i form af det lave stakit og buske for ikke at stigmatisere gruppen og at de hjemløse ikke følte sig spærret inde. Samtidig blev det aftalt at der kun måtte larmes i Sumpen indtil kl 22 for at sikre et godt naboskab. På baggrund af disse erfaringer fra Sumpen kan der drages følgende konklusioner omkring hvordan de hjemløse placeres i byrummet: Side 75 af 104

77 Alternativ dialog med brugerne er vigtigt. Mød op på stedet og tal med dem, sådan undgår man misforståelser. Inddrag dem i processen. Skab ejerfornemmelse. Sørg for at de hjemløse selv kan rydde op i området. Det skaber en stolthed omkring deres område. En tydelig transparent afgrænsning. Man skal kunne se ud og ind. Et lavt hegn med hæk omkring skaber tryghed da det holder hunde inde, mens man kan overskue hvad der sker. De to øverste punkter kan også være generelle principper for borgerinddragelse af andre brugergrupper, mens det sidste er vigtigt med denne gruppe, da de har svært ved at integrere med andre grupper i byrummet, hvilket kan lede til konflikter grupperne imellem. På trods af alle disse tiltag og planlægning, blev Sumpen dog i sommeren 2012 overtaget af pushere og de hjemløse blev smidt ud. Kort efter ryddede KK og politiet Sumpen, og rev buske, hegn, og skuret ned. Siden da har de hjemløse fået et nyt sted i parken, men det er vigtigt, at der diskuteres hvorfor Sumpen endte som den endte. (Dam) Det gode ved sumpen var de lave hegn og buske som gjorde overgangen mellem de hjemløses rum og der andre grupper blød. Men sumpen også et eksempel på at for lidt gennemsigtighed kan give problemer med kriminalitet. Der var som den tidligere illustrationen på side 78 viste bygget et skur til de hjemløse for at beskytte mod vind og vejr, men det blev for aflukket så kriminelle grupper overtog det. Denne konflikt skal undgås i en park på Åboulevarden. 9. Opsamling på analyser Dette afsnit opsamler og binder analyserne i rapporten sammen som et fælles bidrag til et socialt bæredygtigt byrum. Opsamlingen er med for at give et overblik over de fysiske elementer, der skal være med i et konkret løsningsforslag til en park på Åboulevarden. Dette løsningsforslag vil blive præsenteret senere i kapitel 10 Løsningsforslag. 9.1 Københavns Kommunes silo-opdeling I kapitel 5 Planer for området blev det gjort klart, at der ikke er sammenhæng mellem de forskellige planer for området omkring Åboulevarden. Områdefornyelsen Indre Nørrebro og konkretiseringen af skybrudsplanen for området har forskellige visioner for samme område. Eksempelvis bruges Rantzausgade forskelligt i de to kommunale planer. Dette skyldes formentlig det manglende samarbejde mellem de to kommunale afdelinger. Interessentanalysen i kapitel 8.1 viste, at selv internt i kommunen kan der opstå interessekonflikter pga. deres silo -opdelte afdelinger. Det er altså nødvendigt med et samarbejde på tværs i kommunen hvis en skybrudsløsning på Åboulevarden skal kunne bidrage som et socialt bæredygtigt byrum på Indre Nørrebro. Her kan det være nødvendigt at områdefornyelse tænkes sammen med skybrudssikring, så der også kan ske en forandring i gaderne omkring Åboulevarden. 9.2 Demografisk skel Den demografiske analyse peger i høj grad på, at der er et stort socialt og økonomisk skel mellem de to bydele. Skellet kommer især til udtryk på de lønmæssige og uddannelsesmæssige punkter. Skellet kommer også klart til udtryk i den socio-kulturelle stedanalyse, hvor der er forskel på stedsbrug og stedsbilleder mellem de to bydele. Dette skel skal formindskes gennem en fælles park på Åboulevarden. Side 76 af 104

78 9.3 Brug for byfornyelse Den fysiske stedsanalyse i kapitel 7 har et særligt fokus på Nørrebro, da det især er her, der skal ske en social bæredygtig udvikling. Jan Gehls bog Byer for mennesker fastslår, at de fysiske rammer bestemmer mængden af liv i byen. De tre gader på det indre Nørrebro mangler alle fysiske forbedringer for, at byrummet inviterer til liv. Heriblandt er det især gode facader, trafikgener og opholdsmuligheder, der mangler. Der er dog nogle herlighedsværdier især i de sideløbende gader til Åboulevarden, som i bedre omgivelser kan komme bedre frem. Det kan diskuteres, om det kun er de fysiske rammer, der afgør et godt byrum, eller om opfattelsen af det gode byrum er subjektiv og individuel. Dette blev undersøgt nærmere i den sociokulturelle stedsanalyse, som ikke fokuserer på rummets udformning, men på menneskene der bruger det. 9.4 Forskellige stedsbilleder I spørgeskemaundersøgelsen blev det klart at stedsbilleder i høj grad siger noget om, hvordan borgerne opfatter sig selv og deres eget kvarter. Vi har i kapitel 8.3 undersøgt disse stedsbilleder for at skabe os et overblik over, hvilken identitet de to områder har og hvilke stedsbilleder, der skal tages højde for. Ligesom den demografiske analyse peger på et demografisk skel, kom det i undersøgelsen også frem, at der er et identitets skel mellem de to bydele. Dette hænger formentligt også i høj grad sammen med den demografiske sammensætning af borgere. På Nørrebro, der er et miljø bestående af mange unge, er stedsbilledet præget af mangfoldighed, skævt/anderledes og aktivistisk. Med andre ord et kvarter hvor der sker meget og der er mange forskellige mennesker. I modsætning er der på Frederiksberg en stor del af befolkningen, der er børnefamilier og en del ældre. Deres stedsbilleder er noget anderledes end på Nørrebro. De lægger vægt på at deres område er præget af ro og orden samt hygge, nogle kalder det også for kedeligt. På trods af et undersøgelses areal på omkring 1 km 2 rundt om Åboulevarden er der en meget forskellig opfattelse af området. Dette kan skabe mange konflikter i et fælles byrum, da opfattelsen af hvad et godt byrum er og hvad det skal bruges til kan være meget forskellig. 9.5 Forskellig stedsbrug Stedsbrug er afhængig af mange sociale parametre og afhænger f.eks. af, hvilken aldersgruppe brugeren tilhører. Eksempelvis står det klart at de unge søger funktioner, der inviterer til aktivitet, mens de ældre ofte søger områder, hvor de kan slappe af og nyde naturen. Der er en tendens til at Åboulevarden, som den er i dag, fungerer som et skel mellem brugen af de to kvarterers byrum. Dette kan skyldes de trafikale gener, der ligger i at krydse vejen og den store forskel i stedsbilleder, der er mellem bydelene. Opfattelsen af et dejligt byrum kan dermed være så forskelligt, at Frederiksbergborgerne holder sig på deres side og omvendt. Da byrummet er påvirket af interessenterne omkring det, er det i den grad også underlagt identitetsopfattelsen i området. De forskellige stedsbilleder påvirker dermed stedsbrugen i bydelene. Et element begge bydele er enige om er dog, at det gode byrum er et grønt areal, og når der ses på de lokale områder, der bliver brugt mest er det da også et stort grønt eller blåt område. 9.6 Plads til hjemløse Der er i projektet blevet fremsat en af Jan Gehls teorier om det åbne socialt bæredygtige byrum med plads til alle. Spørgsmålet er så, om det er overhovedet er ønskeligt at have et byrum, hvor alle kan være. I interviewet med Jette Rams fra Stengade 40 giver hun udtryk for, at det ikke altid er ønskeligt med et byrum for alle, særligt i forhold til hjemløse, som hun arbejder med. I stedet foreslås det, at byrummet adskilles af bløde kanter, som f.eks. en hæk eller et lavt hegn. Det skal adskilles af elementer, som deler rummet op, men stadig gør det muligt at se langt og skabe Side 77 af 104

79 overblik. Særligt i forhold til hjemløse er det dog vigtigt, at diskutere om det er etisk korrekt at isolere en mindre socialgruppe. Det er vigtigt at pointere, at gruppen af hjemløse er en gruppe som tit overses, og det burde ikke være anderledes, at de får et rum for dem selv, ligesom at børnefamilier har en legeplads og hundeejere har et aflukket hundeområde. Byrummet skal have plads til alle, men alle skal også kunne opholde sig der uden at være til gene for hinanden. Projektet har inddraget et konkret eksempel fra Nørrebroparken kaldet Sumpen. Planlægningen af parken har mange gode konkrete eksempler på hvad, der har virket ift. problemstillingen. Her tænkes særligt på borgerinddragelse og at skabe ejerfornemmelse. Dog har det siden vist sig, at de hjemløse er blevet fortrængt af pushere. Der er altså i denne case gået et eller andet galt. Et svar kunne findes ved at den hæk, der har omkranset sumpen er blevet for høj og for tæt og dermed uigennemsigtig. Dette har betydet at salg af stoffer har kunnet foregå i det skjulte inde i haven. Den umiddelbare løsning ville være at sikre udsyn ved at bruge lave hæk planter. Dette bør indtænkes i en evt. etablering af frirum til hjemløse. 9.7 Det socialt bæredygtige byrum De ovenstående gennemgåede analyser bidrager alle med vigtige elementer i et socialt bæredygtigt byrum. Hvis en skybrudssikring på Åboulevarden skal bidrage til social bæredygtighed på Indre Nørrebro, skal alle de ovenstående elementer i spil. Planerne for en områdefornyelse på Indre Nørrebro kan forbedre de fysiske rammer i området, og dette vil forbedre bylivet i bydelen. Det er dog vigtigt, at der er et samspil mellem en områdefornyelse og en åbning af Ladegårdsåen, så visionerne for området spiller sammen, og der ikke er to forskellige planer for den samme gade. Derudover er det vigtigt, at tilgodese mangfoldigheden, og de forskellige stedsbilleder som det demografiske skel skaber. Jan Gehls teori for et socialt bæredygtigt byrum er et byrum hvor alle grupper mødes. Det er ikke nødvendigvis en god ide, da stedsbillederne og brugen er så forskellige og at Åboulevarden på den måde ikke vil tilgodese det gode byrum for nogen af grupperne. En løsning på denne mulige konflikt kunne dermed være at inddele byrummet i forskellige funktioner. Det skal dog gøres med bløde kanter og overgange så mangfoldigheden stadig kan mødes og lære af hinanden, men uden at de er til gene for hinanden. De forskellige funktioner vil på den måde mindske skellet mellem grupperne, der mødes i det fælles byrum, men samtidig tilgodese de mange former for stedsbrug observeret i spørgeskemaundersøgelsen. 10. Løsningsforslag - Åparken I dette afsnit vil der blive opstillet et socialt bæredygtigt forslag til, hvordan en park på Åboulevard kunne udformes, hvis der vælges at genåbne Ladegårdsåen på denne. Forslaget skal udformes ud fra de erfaringer, der er blevet gjort indtil nu i rapporten. Løsningsforslaget udgør en plan for en park på Åboulevarden, der tager udgangspunkt i den 1,3 km lange strækning fra Jagtvej til Søerne. Parken som løsningsforslaget ligger op til vil blive kaldt Åparken. Senere i kapitlet vil der være en perspektivering til andre projekter og hvad der kan læres herfra Grundlæggende rammer I dette afsnit vil der blive opstillet en række retningslinjer for hvordan Åparken skal udformes. Formålet er således at opstille rammerne for hvordan byrummet helt grundlæggende skal udformes. Det første, der vil blive set på er kantzoner. Side 78 af 104

80 Billede 10: Illustration af vores vision for Åboulevarden Kantzoner Kantzonerne, der i parken bør benyttes er bløde kanter, hvormed der menes, at der i området mellem bygningerne og udearealerne skal være en mere glidende overgang. En blød overgang mellem facader og fortov, vil også være med til at skabe et mere sammenhængende rum, da by og park ikke vil fremstå som to forskellige ting. Fortovet skal altså her bruges til noget andet end blot gennemgang/transport. Her ville det være oplagt med café- og/eller butiksliv i bygningernes ellers døde stueetager, som vil invitere til ophold, men også invitere til at komme ind i bygningerne. Behovet for dette caféliv ses i diagram 11, der viser at de i spørgeskemaet adspurgte personer tager ud af lokalområdet for at opleve caféliv og for at finde et godt mødested Rygdækning Der skal i parken inkorporeres opholdssteder, hvor der er rygdækning, altså noget hvor brugerne kan støtte og læne sig op ad. Det giver en tryghedsfølelse af, at der er noget fast, f.eks. en mur eller et træ til at sikre sin ryg. (Gehl 2010). I parken kan dette komme til udtryk gennem f.eks. markante træer, en busk eller en bygning Stisystemer Parken skal indeholde et stisystem, der tilgodeser de bløde trafikanter, altså gående og cyklister (se nedenstående afsnit om cykler). Stierne i parken skal løbe langs med åen, for på den måde at gøre ruten for de gående interessant og bringe dem tæt på vandet, dog kan stien også føre til afskærmning af vandet. Derfor kunne der ved åens sving laves et afgrænset område med små buske og blomster som afskærmning, som giver gående mulighed for at slå sig ned tæt ved åen. Da åen i denne sammenhæng bruges som en del af afskærmningen, vil brugerne stadig have udsigt over parken, men samtidig have rygdækning i form af buske og blomster. Det vælges kun at lave en sti på den ene side af åen, da brugere skal have mulighed for ophold helt tæt på vandkanten uden af blive forstyrret af gennemgående. Ligeledes er det vigtigt at indtænke broer over åen de steder hvor der er gennemgangstrafik, og hvor stierne fletter over åen. Side 79 af 104

81 Cykelstier I dag er der ikke mange gennemkørende cyklister på Åboulevarden, dette blev observeret i afsnit 7 Fysisk stedsanalyse. Derimod cykles der igennem gaden, der løber parallelt med Åboulevarden nemlig Rantzausgade. En etablering af en park ved Åboulevarden vil formentlig betyde, at cyklister fra Rantzausgade vil bruge parken som gennemkørsel i stedet for Rantzausgade, da denne ikke er specielt cykelvenlig. Samtidig vil det også være mere behageligt at cykle igennem en grøn park. Samtidig svarede næsten alle beboerne i spørgeskemaundersøgelsen, at de transporterede sig på cykel lokalt, derfor er det vigtigt med et godt cykelnetværk. Derfor skal det prioriteres, at cykelstierne er brede så de kan kapere en stor mængde cyklister. Samtidig er det dog essentielt at disse stier implementeres i parken på en god måde, så de ikke påvirker parken negativt, ved at gøre det utrygt for borgerne at færdes i parken. I spørgeskemaundersøgelsen påpegede flere af interviewpersonerne nemlig, at de følte at farten, og mængden af cyklerne var med til at gøre det utrygt. Det kunne være en løsning at lade cykelstien følge langs åen, men da det vil afskære brugerne væk fra åen og blive for dominerende i parken, vil det ikke være en optimal løsning. Derfor vil cykelstierne i dette forslag komme til at løbe i den ene side af parken, så de gennemkørende cyklister ikke vil forstyrre de eventuelle cafeer. Med hensyn til cykelstier vil der stadig være udfordringer i form af, at de skal have mulighed for at krydse åen, og specielt ved de store gennemfartsveje bl.a. H. C. Ørstedsvej. En god løsning kunne være cykelbroer henover parken, ligesom der allerede er en cykelbro henover Åboulevarden, som er i forlængelse med den grønne kile på Nørrebro. Disse cykelbroer vil dog komme til at skygge meget og skabe utryghed nede i parken, hvilket ses specielt om natten. Det vil i denne park løses ved at lade cykelstierne køre helt hen til åen, som så krydses med en lille bro, der passer ind til resten af parkens identitet Belysning Om aftenen og natten skal parken oplyses, for at sikre/skabe tryghed. Som beskrevet i kapitel 4 under metode/teori er tryghed også et væsentligt element i Jan Gehls 12 kriterier for et godt byrum. Gennem den fysiske stedsanalyse blev der observeret manglende belysning, hvilket blev understøttet af spørgeskemaundersøgelsen hvor en del beboere i området følte sig utrygge ved aften og nattetide. Gennem belysning kan en del af utrygheden ændres og der skabes hermed bedre overblik og udsyn til brugeren af byrummet, og dermed mere tryghed. Dog skal belysningen ikke være så kraftig at den er til gene for de lokale beboerne, der f.eks. har vinduer lige ud til Åboulevarden Rumdeling Rumdeling er vigtigt i parken så mange mindre rum, kan tilgodese så mange grupper som muligt. Den sociokulturelle stedsanalyse klargjorde, at der er et identitetsskel mellem Frederiksberg og Nørrebro. Derfor skal en park på Åboulevarden også kunne tilgodese mangfoldigheden med mange forskellige funktioner og samtidig også huse sociale udsatte grupper på en tryg måde. De forskellige rum i den samlede park vil blive uddybet længere nede i afsnittet. Til at inddele disse rum skal der primært gøres brug af beplantning som f.eks. buske og hække, stisystemet og selve åen. Disse elementer er velegnede da de ikke nødvendigvis er for høje og dermed kan der stadig sikres udsyn rummene imellem. Et vigtigt element ifølge Jette Rams fra Stengade 40; ikke fælles, men side om side. Dermed er der stadig møder grupperne imellem, så der på den måde kan ske en udveksling af sociale relationer. Derudover kan en rumdeling i forskellige niveauer og udformninger fungerer som forsinkelses passager og skybruds bassiner. Ved at lade åen og beplantningen dele den 1.3 km lange park i mindre arealer, gøres de enkelte rum overskuelige og de kan indrettes til forskellige formål. Dette medfører en variation i omgivelserne som er med til give parken en menneskelig skala og øge trygheden. (Gehl 2010) Side 80 af 104

82 Beplantning Beplantning kan i en park bruges til mange ting. Blandt andet skal der i dette løsningsforslag være åbne græsarealer ned til åen, der inviterer til ophold, afslapning, aktivitet samt sociale arrangementer. Dette skal dog suppleres med træer, der giver skygge og læ, hvilket er et vigtigt element i at tænke langsigtet, da der i klimarapporten er påpeget, hvordan varmeøer i fremtiden kan blive et problem i København. Der skal være blomsterbede, primært som udsmykning med deres mange farver, men også til at dele rummene op. Til rumdeling vil som sagt blive brugt buske til rumdelinger i parken, for at skabe en naturlig grøn skillelinje. Det er dog vigtigt at tage hensyn til, at beplantningen ikke bliver for høj og tæt, så der dermed kan opstå en sandsynlighed for ulovlig aktivitet i det skjulte. Dette kan dog løses ved at bruge lave og trimmede buske. Beplantning kan også ske op ad facader til at gøre dem mere farverige og spændende at se på, eller til grønne tage. Beplantning skal også bruges aktivt som en naturlig ruminddeling og samtidig fungere som Lar-løsninger under et skybrud Møblering Parken og de enkelte rum skal også møbleres med bænke og skraldespande til at gøre opholdet mere behageligt samt hjælpe med at holde byrummet rent Åens udformning I løsningsforslaget vil åen blive anlagt således, at den bugter sig så naturligt som muligt ned gennem Åboulevarden. En bugtet å prioriteres, frem for en udrettet å, af flere grunde. Det at åen bugter sig igennem Åboulevarden, er med til at skabe en god dynamik i området, så brugerne konstant får nye sanseindtryk, hvilket også påpeges i Jan Gehls teori om et godt byrum i kapitel 4.2. (Gehl 2010) Derudover kan den snoede å også være med til at lave nogle naturlige ruminddelinger af byrummet. En udrettet å ville også kunne være en god rumdeler, men da rapporten fokuserer på at udligne skellet mellem Frederiksberg og Nørrebro, ville en sådan å blot fremstå som endnu en skarp grænse. Til sidst spiller biodiversitet også en rolle i valget af en bugtet å. Undersøgelser fra Danmarks Naturfredningsforening viser at den biologiske mangfoldighed i Danmarks økosystemer fortsat er i tilbagegang. Knap 27 % af de danske arter er vurderet til at være truet, og derfor er det essentielt hvis der er mulighed for det i projektet, at indtænke løsninger som også fremmer biodiversiteten, hvilket blandt andet slyngede åer gør. (Danmarks Naturfredningsforening) I KK s skybrudsplaner kommer KK med et udkast til en ide om en åbning af Ladegårdsåen på Rantzausgade. På billedet nedenfor ses illustration af hvordan de ønsker gaden vil komme til at se ud. Side 81 af 104

83 Billede 11:Billede af Rantzausgade fra skybrudsplan (Københavns Kommune, COWI 2012, s. 19) Her har de blandt andet lavet en trappe der går helt ned til vandkanten. Først og fremmest er det en måde at sikre at der er plads til store regnvandsmængder i tilfælde af et skybrud, men det er også med til at gøre det nemt for borgerne at komme helt ned til vandkanten. De kan dermed bruge vandet mere aktivt. Dette kan man også se i den nye byudvikling, der er sket i Aalborg havn, hvor man har ladet trapperne gå helt ned til vandkanten, med implementeret lys i siderne, så det også kan bruges i døgnets mørke tider Anlæg til fysisk udfoldelse Der er i kapitel 9.3 Stedsbrug observeret et gennemgående ønske, om at de offentlige byrum skal give mulighed for at motionere og udøve fysiske aktiviteter som f.eks. boldspil og andre lege. Det vil dog også betyde, at der ville komme en del støj derfra, men på den anden side vil det også tiltrække folk til parken, mens at denne slags anlæg også er til stor gavn for folkesundheden. Det kan derfor være med til at styrke parkens image som et bæredygtigt område. Dette ønske vil projektet søge at imødekomme, ved at dedikere nogle områder i parken til disse formål. De forskellige sportsanlæg i parken kunne også være et af de elementer som bruges som skybruds bassiner til at forsinke meget regnvand. Billede 12: Sportsanlæg (Foto fra Side 82 af 104

84 Boldspil Vi har undersøgt ved observation, hvilke aktiviteter, der er til rådighed og hvordan de bliver brugt i lignende parker og offentlige steder i København, for at få en idé om, hvad der er populært blandt brugerne. Det er tydeligt, at børn og unge i stor grad tiltrækkes af boldbaner, hvor de kan spille basketball, fodbold o.l., som det f.eks. kan ses på Blågårds Plads, i Fælledparken og flere andre steder. Deciderede fodboldbaner kan anlægges med klubaktivitet for øje, som det f.eks. kan ses i Nørrebroparken. I dette tilfælde er formålet dog at give plads til spontan og uforpligtende aktivitet for alle kvarterets borgere, hvorfor det i højere grad vil trække inspiration fra den type bane, som f.eks. kan findes på Blågårds Plads. Banen skal altså have hårdt underlag af asfalt eller kunstgræs, som giver mulighed for en større variation af spil. Det skal dog også tages højde for, hvordan boldburene laves, da gitre vil fremstå som hårde kanter, og derfor ikke være med til at skabe en hyggelig stemning. På den anden side kan det være en fordel mht. at afskærme parkens øvrige brugere fra vildfarne bolde, at anlægge banerne som boldbure, i stil med det der ses på billedet ovenfor. Boldburene skal altså fremstå åbne og tilgængelige, og gitteret skal have høj gennemsigtighed, for at undgå at de skaber utryghed Skate-ramper De samme aldersgrupper, som bruger boldbaner og spiller spil i parken, holder også i høj grad til på skate-ramper, som det bl.a. kan ses på Enghave Plads og i Nørrebroparken. Derfor er dette også et element, vi vil indarbejde i løsningsforslaget. Et skate-område i nærheden af Blågårdsgade passer godt ind i Nørrebros rå identitet. Billede 13: Illustration af vores vision for Åboulevarden For at sikre at der vil blive passet godt på området omkring skate-parken og ikke bliver til et belastet område, kunne kommunen i den videre proces invitere nogle dygtige lokale graffitimalere til at lave noget street art sammen med borgerne. Bl.a. på den måde kan borgerne være med til at Side 83 af 104

85 forme parkens udtryk og fremme den ejerfornemmelse, som skal være med til at sikre parkens sociale bæredygtighed. De gamle vandrør som Ladegårdsåen løber i under Åboulevarden, kunne eventuelt bruges som elementer i skate-parken, da det kunne være med til at bevare noget af områdets historiske identitet. En skatepark kunne også fungere som et vigtigt element i en skybrudssikring af området, da en rigtig udformning af parken vil kunne opmagasinere store mængder vand Outdoor fitness En tendens i spørgeskemaundersøgelsen viser at de adspurgte benytter byrummene til sport og motion (se diagram 9). Fitnessmaskiner til fri afbenyttelse i offentlige rum har vundet stor popularitet, der er bl.a. anlæg i Fredens Park og Søndermarken. Området omkring søerne er i forvejen en meget populær destination for løbere, som også flittigt benytter fitnessanlægget i Fredens Park. Motionsløb og fitnessmaskiner har appel for de fleste mennesker, uanset køn og alder, og maskinerne vil sandsynligvis kunne have lige så stor succes i den nye Åparken som de har haft mange andre steder. Desuden vil der også være fokus på, at stisystemet i parken skal være gode for løberne, så de får et alternativ til at løbe langs søerne eller på vejene Sociale aktiviteter Et socialt bæredygtigt byrum er ifølge Jan Gehls bog Byer for mennesker et rum, der giver mulighed for mangfoldigheden at mødes. Et mødested er et rum hvor social aktivitet er mulig og hvor mennesker blandes og lærer af hinanden Caféliv Et essentielt element i det bæredygtige byrum er en mulighed for længerevarende ophold. Lange ophold skaber masser af byliv og giver mulighed for at se, høre og tale mellem mennesker. Derfor vil et livligt facademiljø også være en vigtig del af et byrum i Åparken. I parken skal det prioriteres, at der er plads til caféer i de sydvendte facader, hvor der kan nydes sol det meste af dagen. Samtidig skal der være et sammenspil med de grønne og blå omgivelser så disse også kan nydes fra cafestolen. Mange af frederiksbergborgerne i spørgeskemaundersøgelsen tager ud fra lokalområdet for at gå på cafe, som må formodes at mangle i kvarteret. Dermed er der også en efterspørgsel på flere cafeer i nærområdet Legeplads I den demografiske analyse i kapitel 7 blev det gjort klart, at der er mange børnefamilier på Frederiksberg. Derfor skal et byrum på Åboulevarden også kunne tage vare på denne gruppes behov. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blev det klart at beboere med hjemmeboende børn især sætter pris på grønne og blå byrum. Det kunne også ses i afsnittet stedsbrug på deres opholdssteder i byen. Børnefamilierne besøger specielt søerne, Frederiksberg Have og/eller Landbrughøjskolens have. Alle tre byrum har adgang til vand, og de Billede 14: Bådudlejning i Central Park, New York. (Goddard, Joanna 2012) Side 84 af 104

86 to sidste har også grønt areal. Derfor er der også god grund til at forvente, at børnefamilierne vil benytte en blå og grøn park på Åboulevarden. Der skal dermed også være plads til leg i byrummet for de mindre børn. En legeplads i tæt sammenhæng med det grønne og blå i parken ville tilgodese denne befolkningsgruppe. Hvis der i forbindelse med legepladsen også var mulighed for at bruge vandet rekreativt, ville behovet for de blå områder også blive opfyldt. På den anden side vil en placering ned til åen også betyde at forældrene skal passe mere på at børnene ikke falder i. En god måde at indkludere vandet med legepladsen ville være at lave en bådebro til at fodre ænder, eller kigge på fisk. Det kunne også være et mere aktivt mødested med mulighed for f.eks. at leje små fjernstyrede både som det bl.a. ses på billedet nedenfor. Rent placeringsmæssigt vil det være optimalt at placere legepladsen ved Bülowsvej, da det ligger i centrum for skolerne i området, hvilket vil betyde at de også kan få gode muligheder for at benytte legepladsen. Denne legeplads skal ligge på modsatte side af åen hvor boldbanerne skal placeres. Det vil være en fordel at ligge boldbanerne og legepladsen på hver sin side af åen, da det formentlig vil medføre at børnene fra hver sin kommune vil blive blandet, og lege på begge sider, og at børn i forskellige aldersgrupper kan lege i nærheden af hinanden Til ældre beboere Ligeledes viser den demografiske analyse, at der er en stor gruppe ældre på Frederiksberg. I spørgeskemaundersøgelsen blev det klart at denne gruppe især brugte byrum som Assistent Kirkegård, Frederiksberg have og Landbohøjskolens have. I disse byrum søger de afslapning, sport og sociale aktiviteter. Dermed kunne det være fordelagtigt at etablere noget som f.eks. en petanque bane evt med en tilhørende lokalklub, på den måde skabes en ramme for sport og sociale aktiviteter. Der kunne også implementeres brætspil- stationer i parken, som fx borde med skak- eller backgammon-bræt på. Dermed er der en mulighed for afslapning og sociale møder Grill/picnic Jan Gehl pointerer bogen Byer for mennesker vigtigheden af at skabe mulighed for langvarige ophold i byrummet. På den måde skabes der et livligere byliv med bedre mulighed for at møde og kigge på mennesker. Dermed er det altså nødvendigt at skabe funktioner i en park på Åboulevarden, som kan bruges i længere tid ad gangen. Nogle af de ting der bliver lagt vægt på, af beboerne i området, når der er tale om et godt byrum, er et godt mødested og grønne arealer. Det er især på Nørrebro, at det gode mødested vægtes tungt. Der efterlyses dog også mere fællesskab på Frederiksberg fra en række af deltagerne i undersøgelsen, dette ses især i notaterne nedskrevet under spørgeskema interviewene. En mulighed for længere ophold i parken kunne være en offentlig tilgængelig grill, på den måde kan beboerne i området mødes og lave mad på solskinsdage Grønt område Blandt beboerne i undersøgelsen er der udbredt tendens om at det gode byrum er et grønt område. Det er også tidligere vist i rapportens problemanalyse at Nørrebro er den bydel i København med mindst grønt areal. Dermed er det altså essentielt at parken på Åboulevarden tilbyder et grønt område. Dette kan bl.a. være græsplæner til solbadning, mødested, leg osv. Derudover er der mange af beboerne der bruger byrummet til afslapning og derfor er det vigtigt at det er muligt i det grønne område. Side 85 af 104

87 Muligheder for byhaver Igennem observationer fra Stormødet og interviewet med Ove Larsen fra Miljøpunkt Nørrebro blev det klart, at der er en aktivistisk og kreativ ånd på Nørrebro. Kvarteret starter ofte initiativer selv og bruger tit rummet anderledes end det måske var tiltænkt. Det er bl.a. byhaven i Nørrebro Parken et eksempel på. Derfor kan det også være vigtigt at skabe muligheden for, at midlertidige byrum kan etableres af de lokale borgere i parken. På den måde skabes der også et Billede 15: Byhave i Nørrebroparken {{157 Have 2013;}} uofficielt mødested, som de lokale beboere kan bruge og få glæde af. Netop det lokale perspektiv blev også efterlyst på stormødet i Korsgadehallen, hvor nørrebroerne gerne ville have et rum for sig selv. Noget, der måske kan være muligt i de midlertidige byrum, der på borgernes initiativ kan opstå. En anden fremgangsmåde vil være at bruge byhaver, der passes af kommunalt ansatte eller udsatte i området. Dette vil dog ikke være foreneligt med Nørrebros aktivistiske væremåde. Det blev desuden på Områdefornyelsen Indre Nørrebros stormøde i Korsgadehallen efterspurgt af lokale nørrebroere at skaffe arbejde til de unge, der hænger på gaden. Dette kunne fint forenes med vedligeholdelse af f.eks. byhaver Hjemløse I henhold til det tidligere afsnit om hjemløse, og deres behov i byrummet i kapitel 8.5, er det vigtigt at have for øje hvordan et byrum kan udformes på en sådan måde, at de hjemløser føler et tilhørsforhold til området. Dette gøres ved at udforme et byrum, som dækker deres behov i form af skraldespande, bænke som opholdssteder, offentlige toiletter samt oprettelse af redskaber til vedligeholdelse af stedet Udvikling efter behov Det er vigtigt at pointere at løsningsforslaget ikke i udgangspunktet vil indeholde et øremærket område til de hjemløse i parken, før det kan dokumenteres at der er behov for det. På det efterfølgende kort som viser Åparkens funktioner, er der dog givet et forslag til, hvor de hjemløses rum kan være placeret. Dette gøres med henblik på at undgå at et sådant område kommer til at stå ubrugt hen. Derfor skal det først observeres om de hjemløse vil benytte parken. Vi vurderer, at der en stor sandsynlighed for at de hjemløse vil bruge parken, da løsningsforslaget vil lægge vægt på gode opholdsrum, bænke som indbyder til samling og offentlige toiletter. Først efter at et behov er observeret, må det vurderes hvordan sådan et område skal udformes. Dette skal ske sammen med de hjemløse. Løsningen skal lægge vægt på at de hjemløse får deres eget sted, men med en blød afgrænsning i form af fx et lavt hegn eller hæk Forslag Herunder ses et forslag til et oversigtskort over de forskellige funktioners placeringer i Åparkens. Dette gøres på baggrund af de tidligere afsnits konklusioner. Forslaget lyder således: Side 86 af 104

88 Figur 25: Oversigtskort over Åparken. Det ses på kortet at cykelparkering placeret hvor parken slutter, da mange vil komme af Jagtvej herfra. Desuden vil det være oplagt etablere cykelparkering i sidegaderne, da disse formentlig i en vis grad vil være lukket for biler, alt efter hvilket løsningsforslag, der vælges. Den nye plads kan altså med fordel anvendes til cykelparkering. Mulighed for etablering af byhaver er placeret oppe omkring Brorsons Kirke på Nørrebrosiden, hvor de er let tilgængelige for den aktivistiske gruppe af beboere på Nørrebro. Der ses desuden at skateparken er placeret i forlængelse af Blågårdsgade. Da denne vil spille fint sammen med det rå og unge kvarter i nærområdet. Legeplads og boldbane er placeret på hver sin side af åen for at blande børnene fra Frederiksberg og Nørrebro. Samtidig er der placeret en petanquebane på Frederiksberg siden tæt på den ældre gruppe. Stisystemerne følger åen og fører ned mod søerne. På den måde er der grundlag for et godt miljø at motionere i. Derfor er der nede ved søerne placeret urban fitness, der fint forenes med en løbetur langs åen og rundt mod søerne. Der er også udpeget et muligt rum til hjemløse tæt på Rantzausgade, hvor de nemt kan færdes til og fra Folkets Park og Stengade Borgerinddragelse Selvom der i dette projekt er lavet en brugerundersøgelse, så elementerne i byrummet er bygget på brugernes behov, er der i selve implementeringsfasen også brug for at inddrage borgerne. Dette afsnit vil give et indblik i vigtigheden i at inddrage borgerne i implementeringsfasen ved at kigge på eksempler fra andre steder. Samtidig ses der på andre relevante metoder til at inddrage borgere, der Side 87 af 104

89 kunne have været gældende i dette projekts planlægningsfase. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i interview med Birgitte Hoffman og Områdefornyelsens stormøde Lignende projekter I dette afsnit refereres til to andre projekter, som kan bidrage med gode erfaringer til dette projekt. Ekostaden Augustenborg er interessant, da der har været stor fokus på social bæredygtighed i samspil med byforgrønning og skybrudssikring (LAR). Århus Å findes interessant idet der er tale om en genåbning af en å i et urbant miljø meget lig Ladegårdsåen. Ejerskab i Ekostaden Augustenborg Augustenborg, der er beliggende i udkanten af Malmø i Sverige, er et boligbyggeri fra 50 erne bestående af lejlighedskomplekser i 3-6 etager. I starten var Augustenborg egentlig et fint sted at bo, men i løbet af 70 erne begyndte kvarterets sociale status at falde. I slutningen af 80 erne var kvarteret ikke et populært sted at bo, og var nu anset som et socialt udsat område. Der var behov for at skride til handling for at ændre den negative udvikling. (Miljøministeriet/Naturstyrelsen, The City of Malmö, MKB n.d.) I 1997 kom det på tale, at Augustenborg skulle være et mere miljømæssigt bæredygtigt kvarter. Tæt på 400 mennesker deltog til det første borgermøde, og her stod det klart at beboerne især var trætte af de mange skybrudsoversvømmelser, og manglen på grønne arealer. Derfor var det oplagt at implementere LAR-løsninger i området. Den 18. marts 1998 blev projektet finansieret, og blev kaldt Ekostaden Augustenborg, internationalt kendt som Eco-City Augustenborg. (The City of Malmö, MKB n.d.). Resultaterne i dag viser, at de mange LARløsninger har hjulpet betydeligt på skybrudsproblematikken. Det har endvidere vist sig at de bæredygtige løsninger har løftet kvarteret rent socialt, da det er blevet et eftertragtet boligområde. Herunder ses det sociale løft af området i tal: Herudover kan det nævnes at procentdelen af opsagte lejemål er faldet med 50%. Samtidig er stemmeprocenten fra 54% i 1998 steget til hele 79% i Området er altså på mange sociale parametre blevet forbedret bl.a. med mindre arbejdsløshed og større aktiv demokratisk deltagelse. Derudover er den Billede 16: Augustenborg Sverige: Damme i området er en del af en omfattende grøn skybrudssikring, solenergi på bebyggelsens tage dækker noget af områdets energibehov. ( Malmø Stad) Tabel 13: Augustenborgs sociale udvikling. (The City of Malmö, MKB n.d.) Udvikling År 1997 År 2007 Antal beboere Procentdel med højere uddannelse 15% 28% Procentdel arbejdsløse 14% 6% Side 88 af 104

90 økologiske bæredygtighed selvfølgelig også steget betragteligt hvor bl.a. biodiversiteten er steget med 50%, og varme og varmt vand forbruget er faldet med 25%. (The City of Malmö, MKB n.d.). Hovedfaktoren til at Ekostaden Augustenborg-projektet har været så vellykket, skyldes at beboerne i området har fået ejerfornemmelse for det bæredygtige projekt. Lokalbefolkningen er nu stolte af at bo i Augustenborg. Denne følelse af ejerskab er kommet igennem at mange af de tiltag, som er gjort, både LAR-løsninger og sociale tilbud, styres og vedligeholdes af beboerne i området. Dette gør, at folk i området har lyst til og tro på at projektet skal og kan lykkedes. Altså er ejerskab et vigtigt element at få med, hvis der ønskes en længerevarende holdbar løsning. Kan ejerskab bringes i spil sammen med et projekt er der altså stor chance for gevinst. Dette er vigtigt at huske på, når der skal udarbejdes konkret løsning på genåbningen af Ladegårdsåen. Det interessante i casen fra Malmø er den sociale problemstilling som på nogle punkter minder om Indre Nørrebro. Det er ikke fordi at kvarteret har problemer med opsagte lejemål og tomme bebyggelser, men i forhold til at have en dårlig profil rammer det godt. Det er interessant at se hvordan ejerskab og grønne løsninger kan give et område en anden profil, vende den dårlige sociale statistik og tiltrække ressourcestærke borgere. Ny identitet ved Århus Å Århus Å blev rørlagt omkring 1930 af hygiejniske og trafikale årsager, meget lig Ladegårdsåen. I 1989 blev det vedtaget i Århus Byråd at genåbne åen. Dette er sket under flere etaper og ifølge planen skal det sidste stykke af åen være frilagt i efteråret Projekt er en del af et større kommunalt byggeprojekt på havnen i Århus, kaldet Urban Mediaspace. Formålet er at åen skal styrke samspillet mellem byen, havnen og bugten, samtidig med at den fungerer som klimasikring af midtbyen. Århus Å har allerede skabt meget liv omkring sig, hvor bl.a. caféer og natteliv dominerer. For mange mennesker i Århus er åen blevet et samlingspunkt og et synonym med Århus byliv. Ligesom i Ladegårdsåens tilfælde var Århus Å før rørlagt under en meget trafikeret vej, som satte et tydeligt præg på rummet omkring den. I eksemplet med Århus Å er det lykkedes at give århusianerne en følelse af ejerskab over åen, idet det nu er blevet et samlingssted for hele byen, både nat og dag. (Aarhus Kommune, Aarhus Kommune, Aarhus Kommune). De mange caféer og barer har skabt grundlag for lange ophold ved åen. Århus Å har altså på mange punkter givet byen og bylivet en helt ny identitet. Billede 17: Cafeliv ved Århus Å ved aftentid. (Hermansen, Nina og Andersen,Marie-Louise K) Forskellen på de to projekter, er byrummenes udformning, da en åbning af Ladegårdsåen ikke er tænkt som en kanal med tilhørende promenade, men som en grøn park med aktivitetsområder. Derfor vil den samme form for caféliv formentlig ikke opstå ved Ladegårdsåen, men på den anden side vil den påvirke erhvervslivet i området i en vis udstrækning. Et interessant spørgsmål i eksemplet med Århus Å er hvordan byrummet omkring åen så hurtigt er blevet et populært omdrejningspunkt for livet i byen. En af forklaringerne på dette kan være modellen for borgerinddragelse i Århus Kommune. En model der bl.a. bliver brugt i forlængelsen af fritlægningen af Århus Å. Her arbejdes der på en Side 89 af 104

91 ny havnefront i Århus, hvor et af omdrejningspunkterne i projektet Urban Mediaspace er et nyt hovedbibliotek og borgerservice kaldet Dokk1. I processen omkring den nye bygning foregår der meget borgerinddragelse. Iblandt de mange tiltag er der nedsat et borgerpanel, et ideværksted for børn, borgermøder, en voxpop undersøgelse, dialogmøder med borgerne, konkurrencer om navnet på huset, og nabo-orienteringsmøder. (Urban Mediaspace Aarhus 2013) Denne proces bygges på baggrund af Århusmodel for borgerinddragelse, hvor borgerne skal have reelle muligheder for at få indflydelse tidligt i en planlægningsproces. (Århus Kommune 2004, s. 6) Konklusion De to eksempler, fra henholdsvis Malmø og Århus illustrerer hvordan borgerinddragelse, der fokuserer på ejerskab og identitet, kan løfte socialt og skabe nyt liv og image for et område. Omdrejningspunktet for denne positive udvikling er i begge tilfælde grønne og blå områder. Dermed er der i begge eksempler lighedspunkter med en åbning af Ladegårdsåen. På trods af at de to eksempler foregår i andre byer kan erfaringerne med borgerinddragelsen vise sig vigtige i implementeringen af en genåbning i København. Det bliver essentielt at de fysiske rammer for byrummet er bygget på brugerundersøgelse, men samtidig også at holde et ejerskab vedlige under processen. På den måde vil byrummet ligesom i de to eksempler blive et populært sted at opholde sig med sociale gevinster som f.eks. mindre arbejdsløshed til følge Stormøde I denne rapport er der søgt en planlægnings rationalitet som tager hensyn til de mange grupper i området. På den måde har vores proces været meget anderledes end f.eks. Miljøpunkt Nørrebro, da vi ikke styrker processen i en enkelt gruppe, og da vores proces ikke er bottom up. Vi har altså udnyttet borgernes ressourcer mere end vi har inddraget dem. Dette er gjort gennem spørgeskema og interviews men stormødet i Korsgade hallen har også bidraget til undersøgelsen. Mødet blev afholdt af kommunen, og var et oplagt sted at observere en fokusgruppe af borgere og deres interne dialog. Områdefornyelsen afholdte stormødet i Korsgadehallen på Indre Nørrebro, som vedrørte området omkring Rantzausgade, Hans Tavsens park, og Blågårds skole. Områdefornyelsen er et af flere tiltag vedrørende tryghedsplanen for Indre Nørrebro som er beskrevet i afsnit 5.2, og skal inden for de næste fire år hjælpe med give kvarteret et løft. De grupper der var repræsenteret til mødet var interesseorganisationer, ressourcestærke borgere, ildsjæle og iværksættere, på trods af at hele indre Nørrebro var inviteret. Der var gratis folkekøkken som var et forsøg på at gøre borgerinddragelsen repræsentativ, og det tiltræk også en masse mennesker. Samtidig tilgodeså man børnefamilierne som har svært ved at deltage til traditionelle borgermøder da børnene så skal passes. Men til stormødet kunne børnene tages med og lege bagerst i hallen med hinanden. På den måde fik kommunen børnefamilierne med, og maden oveni bidrog også til at der kom et bredt spektrum af mennesker. De forsvandt dog lidt efter lidt efterfølgende og NGO erne, ildsjæle og stærke børnefamilier blev tilbage, og dermed blev mødet heller ikke så repræsentativt. Formålet med mødet var at høre hvilke visioner og drømme beboerne har for deres kvarter. På mødet var fem emner: Blågårds skolen som dynamo, handels- og byliv, grøn bynatur, rum til alle og byens rum. Disse emner skulle lægge op til en debat mellem beboerne. Til workshoppen om grøn bynatur deltog interesseorganisationerne Miljøpunkt Nørrebro, plantefællesskabet TagTomat, og beboerforeningen Kirkekarreens Gårdlaug som fortalte om deres visioner for grønne løsninger i området. Heri lå blandt andet at udvide det nuværende plantefællesskab på toppen af Blågårds skolen til en botanisk have. Side 90 af 104

92 Kommunens rolle var at være dirigent i debatten til mødet, idet at kommunalarbejderen i workshoppen fungerede som en slags ordstyrer. Dialogen til mødet var meget åben, da det var op til borgeren at komme på banen. Samtidig var dialogen struktureret, da kommunen havde sat nogle punkter på dagsordenen igennem deres udkast som er gennemgået i kapitel 5 Planer. Dialogen imellem borgerne var nogen gange følelsesladet da der blev brainstormet om visioner og ønsker. Kommunens rolle var i den grad også at give plads til alle borgernes visioner og måtte gentagne gange pointere over for andre skeptiske borgere at ingen vision er for skør. Kommunen virkede derfor meget lyttende over for borgerne på mødet, men var også passive i selve debatten. Når en borger havde ordet, blev der skrevet noter, tegnet og opsat post-its. Debatten foregik dermed også meget mellem borgerne og organisationerne til stede. Der kom meget godt ud af fokusgrupperne til mødet som er blevet brugt i rapportens afsnit 8.3 om Stedsbilleder. Derfor kunne det også have været oplagt selv at lave fokusgrupper som en del af brugerundersøgelsen i stedet for en spørgeskema undersøgelse. Billede 18:Billeder fra arrangementet i Korsgadehallen Side 91 af 104

93 Fokusgrupper Birgitte Hoffmann, som har arbejdet med Vand i Byer og specielt borgerinddragelse, ser også fokusgrupper som en god måde at skabe en dialog mellem borgerne. I et interview forklarede hun fordelene ved at lave fokusgrupper. Denne borgerinddragelsesmetode er god til at skabe en debat mellem borgerne, så borgerne kan få deres synspunkter om området ud og være med til at skabe rammer for at borgerne kan udfolde sig lokalt. Dette fungerede også godt til Områdefornyelsens stormøde. Den tætte kommunikation og aktive deltagelse med borgerne betyder at de ikke får en følelse af at ændringerne bliver presset ned over hovedet på dem, men de får tværtimod et ejerfornemmelse for området. Dette kan i sidste ende være et bærende element for området omkring Ladegårdsåens fremtidige udsigter. En fokusgruppeundersøgelse vil kunne betyde at det ikke er borgerne, der skal komme med den endelige beslutning, men det er borgernes debatter, der skal skabe udgangspunktet for planlæggernes endelige løsningsforslag. Dermed ville en fokusgruppe undersøgelse også have kunnet være brugt mere i dette projekts planlægning. 10. Diskussion af analyse Opsamling på analyser Dette afsnit opsamler og binder analyserne i rapporten sammen som et fælles bidrag til et socialt bæredygtigt byrum. Opsamlingen er med for at give et overblik over de fysiske elementer der skal være til stede i et konkret løsningsforslag til en park på Åboulevarden som vil blive præsenteret senere i kapitlet. Kommunale silo-opdelinger I kapitel 5 blev det klart at der ikke er sammenhæng mellem de forskellige planer for området. Områdefornyelsen og konkretiseringen af skybrudsplanen har forskellige visioner for området. Eksempelvis bruges Rantzausgade forskelligt i de to kommunale planer. Dette skyldes formentlig det manglende samarbejde mellem de to kommunale afdelinger. Interessentanalysen i kapitel 9 viste at selv internt i kommunen kan der opstå interessekonflikter pga. deres silo -opdelte afdelinger. Det er altså nødvendigt med et samarbejde på tværs i kommunen hvis en skybrudsløsning på Åboulevarden skal kunne bidrage som et social bæredygtigt byrum på indre Nørrebro. Her kan det være nødvendigt at områdefornyelse tænkes sammen med skybrudssikring, så der også kan ske en forandring i gaderne omkring Åboulevarden. Demografisk skel I kapitel 6 blev demografien på Frederiksberg og Nørrebro undersøgt. Analysen af dette peger i høj grad på at der er et stort socialt og økonomisk skel mellem de to bydele. Skellet kommer især til udtryk på de lønmæssige og uddannelsesmæssige punkter, samt de sociale, som er en direkte konsekvens af de to førstnævnte punkter. Brug for byfornyelse Den fysiske stedsanalyse i kapitel 7 har et særligt fokus på Nørrebro, da det især er her der skal ske en socialbæredygtig udvikling. Jan Gehls bog Byer for mennesker fastslår at de fysiske rammer bestemmer mængden af liv i byen. De tre gader på indre Nørrebro mangler alle fysiske forbedringer for at byrummet inviterer til liv. Heriblandt er det især gode facader, trafikgener og opholdsmuligheder, der mangler. Der er dog nogle herlighedsværdier især i de sideløbende gader til Åboulevarden, som i bedre omgivelser kan komme bedre frem. Det kan diskuteres om det kun er de fysiske rammer, der afgør et godt byrum, eller om opfattelsen af det gode byrum er subjektivt fra person til person. Dette blev undersøgt nærmere i den sociokulturelle stedsanalyse, som ikke fokuserer på rummets udformning, men menneskene, der bruger det. Side 92 af 104

94 Stedsbilleder I spørgeskemaundersøgelsen blev det klart at stedsbilleder i høj grad siger noget om hvordan borgerne opfatter sig selv og deres eget kvarter. Vi har i kapitel 8.3 undersøgt disse stedsbilleder for at skabe os et overblik over hvilken identitet de to områder har og hvilke stedsbilleder, der skal tages højde for. Ligesom den demografiske analyse, peger på et demografisk skel sås der i undersøgelsen at der også er et identitets skel mellem de to bydele. Dette hænger formentligt også i høj grad sammen med den demografiske sammensætning af borgere. På Nørrebro som er et miljø bestående af mange unge er stedsbilledet præget af mangfoldighed, skævt/anderledes og aktivistisk. Med andre ord et kvarter hvor der sker meget og der er mange forskellige mennesker. I modsætning er der på Frederiksberg en stor del af befolkningen, der er børnefamilier og en del ældre, og deres stedsbilleder er også noget anderledes end på Nørrebro. De lægger vægt på at deres område er præget af ro og orden samt hygge, nogle kalder det også for kedeligt. På trods af et undersøgelses areal på omkring 1 km 2 rundt om Åboulevarden er der en meget forskellig opfattelse af området. Dette kan skabe mange konflikter i et fælles byrum da opfattelsen af hvad et godt byrum er og hvad det skal bruges til kan være meget forskellig. Stedsbrug Stedsbrug er afhængig af mange sociale parametre og afhænger eksempelvis af hvilken aldersgruppe brugeren tilhører. Eksempelvis står det klart at de unge søger funktioner der inviterer til aktivitet, mens de ældre ofte søger områder hvor de kan slappe af og nyde naturen. Der er en tendens til at Åboulevarden som den er i dag fungerer som et skel mellem brugen af de to bydeles byrum. Dette kan skyldes de trafikale gener, der ligger i at krydse vejen og den store forskel i stedsbilleder, der er mellem bydelene. Opfattelsen af et dejligt byrum kan dermed være så forskelligt, at frederiksbergborgerne holder sig på deres side og omvendt. Da byrummet er påvirket af interesserne omkring det, er det i den grad også underlagt identitetsopfattelsen i området. De forskellige stedsbilleder påvirker dermed stedsbrugen i bydelene. Et element begge bydele er enige om er dog at det gode byrum er et grønt areal og når der ses på de lokale områder der bliver brugt mest er det da også et stort grønt eller blåt område. Hjemløse - et byrum for alle? Der er i projektet blevet fremsat en af Jan Gehls teorier om det åbne socialt bæredygtige byrum, med plads til alle. Spørgsmålet er så om det er overhovedet er ønskeligt at have et byrum hvor alle kan være? I interviewet med Jette Rams fra Stengade 40, giver hun udtryk for at det ikke altid er ønskeligt med et byrum for alle, særligt i forhold til hjemløse som hun arbejder med. I stedet foreslås det at byrummet adskilles af bløde kanter, som en hæk eller lavt hegn. Det skal adskilles af elementer, som deler rummet op, men stadig gør det muligt at se langt og skabe overblik. Særligt i forhold til hjemløse er det dog vigtigt at diskutere om det er etisk korrekt at indespærre en mindre socialgruppe. Det er vigtigt at pointere at gruppen af hjemløse er en gruppe som tit overses, og det burde ikke være anderledes at de får et rum for dem selv, ligesom at børnefamilier har en legeplads og hundeejere har aflukket hundeområder. Byrummet skal have plads til alle, men alle skal også kunne opholde sig der uden at være til gene for hinanden. Der er i projektet set konkret på en case omkring det som blev kaldt Sumpen i Nørrebroparken. Planlægningen af parken har mange gode konkrete eksempler på hvad, der har virket ift. problemstillingen. Her tænkes særligt på borgerinddragelse, at skabe ejerfornemmelse og at skabe byliv. Dog har det siden vist sig at de hjemløse er blevet fortrængt af pushere. Så hvad gik galt? Der kan argumenteres for at hjemløse og udsatte altid vil medfølge at der er pushere i området, men de har også sammen eksisteret fint førhen. Et svar kunne findes ved at den hæk som har omkranset sumpen er blevet for høj og for tæt, og dermed ugennemsigtigt. Dette har betydet at salg Side 93 af 104

95 af stoffer har kunnet foregå i det skjulte inde i haven. Den umiddelbare løsning ville være at sikre udsyn ved at bruge lave hæk planter. Dette bør indtænkes i en evt. etablering af frirum til hjemløse. Det socialt bæredygtige byrum De ovenstående gennemgået analyser bidrager alle med vigtige elementer i et socialt bæredygtigt byrum. Hvis en skybrudssikring på Åboulevarden skal bidrage til social bæredygtigthed på Indre Nørrebro skal alle elementerne i spil. Planerne for en områdefornyelse på Indre Nørrebro kan forbedre de fysiske rammer i området, og dette vil forbedre bylivet i bydelen. Det er dog vigtigt at der er et samspil mellem en områdefornyelse og en åbning af Ladegårdsåen, så visionerne for området spiller sammen, og der ikke er to forskellige planer for den samme gade. Derudover er det vigtigt at tilgodese mangfoldigheden, og de forskellige stedsbillder som det demografiske skel skaber. Jan Gehls teori for et socialt bæredygtigt byrum er et byrum hvor alle grupper mødes. Det er ikke nødvendigvis en god ide da stedsbillderne er så forskellige og at Åboulevarden på den måde ikke vil tilgodese det gode byrum for nogen af grupperne. En løsning på denne mulige konflikt kunne dermed være at inddele byrummet i forskellige funktioner. Det skal dog gøres med bløde kanter og overgange så mangfoldigheden stadig kan mødes og lære af hinanden, men uden at de er til gene for hinanden. De forskellige funktioner vil på den måde mindske skellet mellem grupperne, der mødes i det fælles byrum, men samtidig tilgodese de mange former for stedsbrug observeret i spørgeskemaundersøgelsen. 11. Evaluering af Åparken efter KK s bæredygtighedsværktøj Da denne rapport har gjort brug af KK s definition af bæredygtighed, vil der komme en vurdering af det udarbejde løsningsforslag fra kapitel 10 ud fra KK s bæredygtighedsværktøj. Først gives en redegørelse af værktøjet, hvorefter selve vurderingen vil komme. Hensigten med værktøjet er at give et let overskueligt billede af en plans bæredygtighed, og sørge for at den belyses fra alle vinkler. Derfor er det også idéelt til at evaluere og sammenligne planforslag. I kommunen bruges det derfor også som et redskab til internt kommunikation og som fælles forståelsesgrundlag. I dette projekt er det kun relevant som evalueringsgrundlag. Værktøjet vurderer bæredygtigheden ved at give planerne karaktere fra et til fem i hvert af de 14 bæredygtighedshensyn, der kan ses i problemanalysen kapitel 2. Bedømmelsen illustreres vha. et arealdiagram som ses på billedet nedenfor. Værktøjet er baseret på kvalitative vurderinger, hvilket betyder at det er nødvendigt, at brugere af værktøjet har et vist kendskab til byplanlægning og til de enkelte bæredygtighedshensyns betydning. Figur 26: KKs bæredygtighedsværktøj (Københavns Kommune 2014s. 9) Værktøjet sikrer, at der bliver gjort overvejelser omkring de aspekter af bæredygtighed, som kommunen har vurderet til at være de mest essentielle. Det sætter fokus på helhedstænkning i planprocessen, således at nogle få hensyn ikke stjæler fokus mens andre negligeres. I tabellen nedenfor ses den karakter som tildeles på baggrund af den beskrevne tekst der hører til: Side 94 af 104

96 Tabel 14: Karakterer til KKs bæredygtighedsværktøj (Københavns Kommune) Karakter Betydning De stillede krav/målsætninger beskrevet under hensynet i bæredygtighedsværktøjet kan ikke ses eller læses i projektet. Projektet forholder sig til krav/målsætninger under hen- synet, men opfylder dem ikke på tilfredsstillende måde. Standard projektet understøtter de krav/målsætninger der er nævnt under det enkelte bæredygtighedshensyn Projektet forholder sig til krav/målsætninger under det enkelte hensyn ved at anvende kendte løsninger og udnytte dem optimalt i forhold til områdets muligheder 5 Projektet forholder sig innovativt til opfyldelse af krav/målsætninger I vurderingen af vores løsningsforslag, gives der som sagt kun en vurdering af den sociale bæredygtighed. Det skyldes at rapportens formål har været at give det sociale aspekt på skybrudssikringen, som så kan biddrage til Kommunens endelige løsningsforslag. Til brug i vurderingen gøres brug af en række støttespørgsmål (Københavns Kommune). Det sociale hensyn har fokus på følgende fem underkategorier, som blev gennemgået i Problemanalysens afsnit 2.6: Grønne og blå områder Social mangfoldighed Byens rum Byens liv Identitet Grønne og blå områder Det udarbejdede løsningsforslag, som beskrevet i kapitel 11, vil være med til at skabe gode forhold for en større udbredelse af dyr og planter i området omkring Åboulevarden. Det ses ved at Åparken fungerer som spredningskorridor mellem søerne, landbohøjskolens have og den Grønne Kile. Slyngning af Ladegårdsåen vil også være med til at skabe stor mangfoldighed af dyr og planter hvilket påvirker biodiversiteten positivt. Samtidig vil anlægningen af Åparken minimere risikoen for varmeøer i byen. I kriteriet om hvorvidt der skal være balance mellem natur og rekreativt brug, er det vigtigt at pointere at Åparken skal nydes og bruges. Derfor vil forskellige menneskelige aktiviteter, have større fokus end biologisk mangfoldighed. Dermed ikke sagt at det naturlige element helt fravælges. I løsningsforslaget søges en brugbar Figur 27: Farven blå indikerer karakteren for kategorien grønne og blå områder Side 95 af 104

97 natur hvor naturelementerne skal have flere funktioner. Der skal da indarbejdes steder langs åen hvor der er fred og ro, og naturen kan nydes, mens andre områder i parken skal fokusere på fysiske aktiviteter eller cafeliv. Rent æstetisk kan Åparken tilføje mange positive aspekter til området, da der i dag ligger en stor indfaldsvej, som generer med støj og forurening. Her vil en åbning af Åparken medføre ro og renere luft, hvilket er en særlig positiv effekt ved projektet. På baggrund af disse vurderinger vælger vi at give karakteren Social mangfoldighed Løsningsforslaget tilbyder, med alle sine forskellige rekreative tilbud, cafeer og mulighed for afslapning, en bred vifte af anvendeligheder. Samtidig har det fra start været vigtigt for denne rapport at skabe et byrum med plads til alle, da det med den demografiske analyse i kapitel 6 blev slået fast, at der er et skel mellem Frederiksberg og Nørrebro. Åparkens særlige placering stiller krav om hensyntagen til mangfoldigheden i området, hvilket er årsag til, at løsningsforslaget bør indeholde tilbud til flest mulige befolkningsgrupper. Dette tænkes at kunne være med til at nedbryde eksisterende barrierer og skel. Samtidig er der også blevet taget højde for de svageste grupper, som de hjemløse i området, og prioriteret at de ikke skal ekskluderes fra byrummet. På baggrund af dette vælger vi at give karakteren 5. Figur 28: Farven orange indikerer karakteren for kategorien social mangfoldighed Byens rum I løsningsforslaget lægges der op til en bred vifte af oplevelsesmuligheder, og yderligere muligheder for at gøre ophold og socialisere. Specielt hvis det sammenlignes med de muligheder, som netop nu er på Åboulevarden. Den menneskelige dimension er massivt undertrykt på Åboulevarden, især grundet støj og forurening. En omlægning til park vil skabe en klar forbedring i forhold til gåture, ophold og interaktion mellem mennesker. Skala, vind og vejr er også taget i betragtning. Åparken skal dimensioneres så den passer til sine omgivelser, og cafeer skal placeres så de ligger i sol og dermed er attraktive og indbydende. Brugen af cafeer og åbne facader skal, sammen med belysning i parken, være med til at skabe et trygt miljø for gående og cyklister. Desuden vil cykelstierne Figur 29: Farven grøn indikerer karakteren for kategorien Byens rum. Side 96 af 104

98 blive adskilt fra gangstierne for at højne sikkerheden og trygheden, og sørge for at bevægelse inde i parken foregår i hastigheder der er behagelige for fodgængere. Det er også tanken, at den primære transportform til parken vil være på cykel eller til fods, hvilket betyder at der skal være gode muligheder for at parkere sin cykel tæt på parken og ved de forskellige aktivitetsområder. Desuden er der allerede metrostationen Forum, som ligger tæt på parken, hvilket vil være med til at lette transporten til parken. En ny metrostation er allerede under opførsel ved Nuuks plads på Jagtvej, som yderligere vil øge de offentlige transportmulighederne til parken. På baggrund af alle disse parametre vælger vi at give karakteren Byens liv De planlagte funktioner i løsningsforslaget er lagt for at få så mange befolkningsgrupper ud i byrummet samtidig. Dette skal tiltrække et bredt udsnit af befolkningen fra både Nørrebro og Frederiksberg til forskellige arrangementer. Der er i planlægningen taget udgangspunkt i borgernes udsagn om de fysiske rammer via spørgeskema og hvad der blev sagt til borgermødet. Videre er selve placeringen af Åparken også med til at indbyde til brug, da den placeres i et område som mangler grønne områder. Det skal videre pointeres at der er i projektet ikke er set på midlertidige byrum i anlægsfasen, da dette ikke er et fokusområde i projektet. For at skabe liv i Åparken, er der lagt vægt på inddragelse af borgerne. Dette kom især til udtryk i interviewet med Birgitte Hoffmann, hvor det blev pointeret at det er vigtigt at borgerne opnår ejerfornemmelse og bliver brugt som et redskab igennem projektet. I løsningsforslaget er dette tilgodeset, ved at inddrage projekter som f.eks. graffitikunst, byhaver, rum til hjemløse og mulighed for uformelle mødesteder på grønne arealer osv. Disse mødesteder er efter vores vurdering også vigtig for et livligt byrum, da mange borgere har givet udtryk for, at det er noget de ønsker/mangler. Vi vælger derfor at give byens rum karakteren Identitet I det historiske perspektiv bringes Ladegårdsåen tilbage på overfladen, som den var engang. Derudover lægger løsningsforslaget op til at genbruge dele af de vandrør, som Ladegårdsåen løber i idag, i en skatepark. Dette gøres med henblik på at trække en historisk parallel tilbage til der hvor Ladegårdsåen over en periode var nedgravet. Figur 31: Det færdige cirkeldiagram med fokus på socialbæredygtighed. Farven rød indikerer karakteren for kategorien identitet. Figur 30: Farven lilla indikerer karakteren for kategorien Byens liv. Side 97 af 104