GODKENDT I BYRÅDET DEN 14. OKTOBER

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2010 EN SUND SKOLE I BEVÆGELSE GODKENDT I BYRÅDET DEN 14. OKTOBER 2010

2 Indhold Forord... Error! Bookmark not defined. Indledning... 4 SAMLEDE VURDERING... 5 Klasser, elever og lærere... 5 Elever pr. lærer... 6 SFO... 7 SFO SFO Udgifter... 9 Elevfravær Undervisning Andel af lærernes arbejdstid der bruges på undervisning Udviklingen i de planlagte undervisningstimer De planlagte undervisningstimer i forhold til minimumstimetallet og vejledende timetal Gennemført undervisning IT Computere til eleverne Computere til lærerne Computere til præsentation og demonstration for klassen Digitalt medieudstyr Lærernes IT-kompetencer Brug af Intra Resultater Karaktergennemsnit Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Nationale test biblioteker Elevplanen Sundhed SAMMENLIGNING AF SKOLERNE - TABELLER Klasser, elever og lærer - tabeller SFO - tabeller

3 Specialpædagogisk bistand - tabeller Udgifter - tabeller Elevfravær - tabeller Undervisning - tabeller IT - tabeller Resultater tabeller biblioteker tabeller Elevplanen - tabeller SFO - MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSER Brydebjergskolen mål og indholdsbeskrivelse Ejegodskolen mål og indholdsbeskrivelse Ellekildeskolen Kilden SFO1 mål og indholdsbeskrivelse Ellekildeskolen Saxo SFO2 mål og indholdsbeskrivelse Eskilstrup skole mål og indholdsbeskrivelse Guldborgland skole mål og indholdsbeskrivelse Krogløvskolen mål og indholdsbeskrivelse Lindeskovskolen mål og indholdsbeskrivelse Møllebakkeskolen mål og indholdsbeskrivelse Nordbyskolen mål og indholdsbeskrivelse Nysted skole mål og indholdsbeskrivelse Nørre Alslev skole mål og indholdsbeskrivelse Nørre mål og indholdsbeskrivelse Nørre Vedby skole mål og indholdsbeskrivelse Sakskøbing Rønnebakken mål og indholdsbeskrivelse Stubbekøbing skole mål og indholdsbeskrivelse Sundskolen mål og indholdsbeskrivelse Svaneskolen mål og indholdsbeskrivelse Toreby skole mål og indholdsbeskrivelse Østre skole mål og indholdsbeskrivelse

4 Forord Kvalitetsrapport 2010 tegner et billede af et fornuftigt skolevæsen i god udvikling med plads til forskellige indsatsområder. Rapporten er et godt værktøj til både ledere, skolebestyrelser og politikere, og giver os overblik over udvalgte områder af vores skolevæsen. Elevtalsudviklingen er, som i de sidste tre år, faldende, idet der igen i år er blevet færre elever i de almindelige klasser i Guldborgsund kommunes skoler - ligeledes er der færre klasser og lærere. Denne udvikling er i forvejen erkendt, og er en del af baggrunden for den igangværende debat om en ny skolestruktur. I de specielle klasser er der i år det samme antal elever som sidste år, hvilket betyder at den stigning, der har været i antal af elever gennem de sidste par år er bremset op, hvilket må siges at være positivt. Den omlægning af specialundervisningen, der er igangsat fra starten af dette skoleår, vil formodentligt få tallet til at falde yderligere i fremtiden. Rapporten viser store forskelle blandt skolerne på enkelte områder. Jeg hilser bestemt mangfoldighed og individuelt særpræg velkommen! Omvendt er det tankevækkende, at der er så stor behovsforskel på SFO2 rundt i kommunen og så stor forskel på skolebibliotekernes udlån, der ikke ser ud til at have direkte sammenhæng med hverken åbningstid, bibliotekarbemanding eller budget til bogindkøb. Kvalitetsrapporten er et rigtig godt afsæt til at kvalificere debatten om Guldborgsund Kommunes skolevæsen og de enkelte skoler, både i forhold til den igangværende strukturdebat og i en debat om skolernes virke i fremtiden. Jeg ser frem til efterårets dialogmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og skolebestyrelserne, hvor kvalitetsrapporten vil indgå, ligesom rapporten efterfølgende vil være en del af det politiske arbejde. Oktober 2010 Janne Hansen Formand for Børne- og undervisningsudvalget Indledning Kvalitetsrapport 2010, der bygger på aktiviteter i skoleåret 2009/2010, er 4. udgave for Guldborgsund kommunes skolevæsen. Der er en del ændringer i denne udgave i forhold til de tidligere - dels i forhold til hvilke emner der opgøres i kvalitetsrapporten og dels i selve opsætningen af kvalitetsrapporten. Emnerne i kvalitetsrapporten fremgår af indholdsfortegnelsen. Emnerne ledelse og linjefagsdækning er udgået af dette års kvalitetsrapporten, og emnerne IT, SFO og elevplanen bliver behandlet lidt grundigere. I kvalitetsrapport 2010 er sundhed og skolebiblioteket nye emner. Linjefagsdækningen og ledelse vil blive taget op igen i kvalitetsrapport Kvalitetsrapport 2010 er tredelt. Første del er den samlede vurdering. I denne del har hvert emne en overskrift og en tekst med eventuelle udviklingsperspektiver, samt figurer der typisk behandler emnet ud fra kommunens gennemsnit, dog er der enkelte emner, hvor der laves direkte sammenligninger mellem skolerne. Denne del udgør en samlet præsentation af skoleåret 2009/2010 og kan læses separat. Anden del af rapporten består udelukkende af tabeller, hvor alle data i rapporten er opstillet, så skolerne kan sammenlignes, den indeholder samtidig også skolernes kommentarer til de enkelte emner. Da skolerne pr. 1. august 2009, jf. ændringer i folkeskoleloven skal have en mål - og indholdsbeskrivelse for deres SFO er der er godkendt af skolebestyrelsen omfatter den tredje del af kvalitetsrapport 2010 mål - og indholdsbeskrivelser for skolernes SFO'er. Ligesom de sidste to kvalitetsrapporter indeholder Kvalitetsrapport 2010 udviklingsperspektiver. Det er ideer til udviklingstiltag der kan medtages i den handleplan, der efterfølgende skal udarbejdes på baggrund af denne rapport. I den handleplan som denne rapport danner grundlag for vil status på indsatserne fra handleplanerne med baggrund i hhv. kvalitetsrapport 2008 og 2009 blive opgjort. September 2010 Hans Christiansen Faglig koordinator for Pædagogik og udvikling Undervisningsafdelingen 4

5 SAMLEDE VURDERING Klasser, elever og lærere Som det ses herunder, er antallet af klasser i Guldborgsund kommunes folkeskoler faldet med 9 almindelige klasser og 5 specielle klasser. Faldet i antal af de almindelige klasser skyldes dels et fald i elevtallet på 91 og dels en stigning i klassekvotienten på 1,6 % fra 18,8 til 19,1 elever i hver klasse. Faldet i antal af specielle klasser skyldes primært en stigning i klassekvotienten fra 6,0 til 6,6 elever i hver klasse. Et af udviklingsperspektiverne i sidste års kvalitetsrapport handlede om, at det fald i klassekvotienten der var fra skoleåret 2007/8 til skoleåret 2008/9, ville presse skolernes økonomi. Denne udvikling er vendt, og vi ser en stigning i klassekvotienten til fordel for skolernes og kommunens økonomi. Udviklingen skyldes dels at der, ved klassedannelsen til skoleåret 2009/10, blev lavet flere sammenlægninger af små klasser, dels at de specielle klasser har fået en bredere elevprofil. Der er stadig udviklingspotentiale i at hæve klassekvotienten i de almindelige klasser, da den med 19,1 fortsat ligger blandt de laveste i Danmark. 317 Antal almindelige klasser Antal specielle klasser /7 Antal elever i de almindelige klasser Antal elever i de specielle klasser /7 Klassekvotient i de almindelige klasser 19,4 Klassekvotient i de specielle klasser 6,6 18,9 18,8 19,1 6,2 6,0 2006/7 5

6 Faldet i antal af elever i almindelige klasser bygger på en stor spredning mellem kommunens skoler; spredningen går fra et fald i antal af elever på 16,8 % på Nørre skole til en stigning på 19,1 % på Ejegodskolen. Kommunens elevtalsændring udgør et fald på 1,5 %, men som det ses med en spredning i elevtalsændring på de enkelte skoler på hele 35,9 procentpoint. Det skal nævnes at flere skoler i løbet af skoleåret har fået flere elever, end de her opgjorte pr. 5.september 2009, idet tre friskoler lukkede omkring årsskiftet 09/10. Dette drejer sig primært om Brydebjerg skole, Nysted skole, Møllebakkeskolen og Stubbekøbing skole. Procentuel udvikling i antal af elever Østre Toreby Svaneskolen Sundskolen Stubbekøbing Sakskøbing Nørre -16,8% Nørre Vedby Nørre Alslev Nysted Nordbyskolen Møllebakkeskolen Lindeskovskolen Krogløvskolen Guldborgland -14,4% Eskilstrup Ellekildeskolen Ejegodskolen Brydebjergskolen -2,1% -1,0% -3,7% -2,7% -4,5% -0,9% -2,3% -3,6% -6,4% -5,1% -5,9% 3,2% 1,7% 1,8% 2,5% 9,4% 19,1% Elever pr. lærer Det samlede antal af lærere er faldet med 36 i de almindelige klasser hvilket svarer til et fald på 7,1 % i forhold til sidste år. Det større procentuelle fald i antal lærere i forhold til faldet i antal af elever, giver en forbedring i antal af elever pr. lærer på 0,78 elev pr. lærer. I de specielle klasser er der sket et markant fald på 22 lærere. Det giver en stor ændring i antal elever pr. lærer fra 3,8 til 5,0 - eller 1,2 elev mere pr. lærer. Der er uforandret ansat i alt 41 pædagoger og andet personale til de specielle klasse, hermed kommer det gennemsnitlige antal personaler pr. klasse op på knapt 2 personaler pr. klasse. Antal lærere/børnehaveklasseledere i de almindelige klasser Antal lærere/ børnehaveklasseledere i de specielle klasser

7 Antal elever pr. lærer/ børnehaveklasseleder i de almindelige klasser 12,21 11,85 12,63 Antal elever pr. lærer/børnehaveklasseleder i de specielle klasser 3,7 3,8 5,0 2007/8 2008/9 2009/2010 SFO SFO erne er i skoleåret 2009/2010 blevet knyttet tættere til skolerne. Styrelsesvedtægten for SFO er blevet en del af skolernes styrelsesvedtægt, og SFO- lederen indgår nu i skolens ledelsesteam. En anden ændring for SFO erne er, at skolebestyrelsen skal udarbejde mål og indholdsbeskrivelse for SFO en. I kvalitetsrapportens tredje del er mål og indholdsbeskrivelserne for hver SFO opgjort. Enkelte af skolernes mål og indholdsbeskrivelser dækker ikke alle de områder som kræves af kommunen. Et af de områder, som flere skoler ikke har forholdt sig til, er hvordan SFO en medvirker til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. Herunder beskrives hhv. SFO1 og SFO2 med hensyn til børn, personaler m.m. SFO1 Det faktiske antal børn i SFO1 er faldet minimalt, mens procentandelen af elever, der går i SFO, er steget til 93 %. Antallet af pædagoger er uændret, mens antallet af pædagogmedhjælpere, trods nedgang i antallet af børn, er steget Antal børn i SFO Procentandel af elever i SFO1 i forhold til antallet af elever på de klassetrin som SFO1 dækker 89,5 90,7 93,0 Antal pædagoger i SFO1 121,9 121,9 Antal medhjælpere i SFO1 28,4 25,0 22,2 105,9 SFO2 Antallet af børn i SFO2 er steget med 28 børn fra skoleåret 2008/9 til skoleåret 2009/2010. Samtidig er antallet af pædagoger i SFO2 faldet med en. Antallet af personaler pr. barn er næsten uændret, men der er kommet færre pædagoger pr. barn, det vil sige færre uddannede i SFO2. 7

8 Andelen af børn, der går i SFO2, er på 53,4 %, men dette tal dækker over en spredning fra 85,5 % af eleverne på Nordbyskolen til kun 28,2 % af eleverne på Møllebakkeskolen. Den store spredning skyldes primært tildelingsmetoden samt for nogle skolers vedkommende at SFO2 lokalerne ikke kan rumme flere børn. Et udviklingsperspektiv kan være at lave en tildelingsmodel der mere reletere sig direkte til elevtallene på de aktuelle klassetrin. Antal børn i SFO2 Antal pædagoger i SFO ,2 22,7 21,8 Antal børn pr. pædagog i SFO2 44,2 40,7 37,8 22,5 Antal børn pr. personale i SFO2 26,1 26,2 Procentandel af elever i SFO2 i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, som SFO2 dækker Guldborgsund Østre Toreby Svaneskolen Sundskolen Stubbekøbing Nørre Nørre Vedby Nørre Alslev Nysted Nordbyskolen Møllebakkeskolen Lindeskovskolen Krogløvskolen Guldborgland Eskilstrup Ellekildeskolen Ejegodskolen Brydebjergskolen 53,4% 54,3% 52,9% 45,7% 41,3% 45,1% 54,2% 69,6% 31,0% 51,9% 28,2% 45,8% 63,3% 51,3% 58,1% 66,1% 36,2% 79,9% 85,5% 8

9 Udgifter De gennemsnitlige udgifter pr. elev er steget, både for de almindelige klasser og for de specielle klasser. Stigningerne skyldes at der til dette års kvalitetsrapport er søgt at lave en mere ens indberetning. Det skal dog bemærkes at tallene stadig er behæftet med en vis usikkerhed, da skolerne har forskellige konteringsformer. Stigningen i udgifterne pr. elev i de specielle klasser skyldes at de mest specialiserede klasser, de tidligere amtsklasser, for første gang indgår i opgørelsen. De øvrige udgifter er alle faldet. Dette kan skyldes indberetningsmetoden, men det kan også skyldes at lønudgifterne er steget, hvorfor skolerne har mindsket forbruget til undervisningsmidler, efteruddannelse og kompetenceudviklng. De gennemsnitlige udgifter pr. elev i de almindelige klasser De gennemsnitlige udgifter pr. elev i de specielle klasser De gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev i de almindelige klasser De gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev i de specielle klasser Samlede udgifter til efteruddannelse og kompetenceudvikling Udgifter pr. lærer til efteruddannelse og kompetenceudvikling

10 Elevfravær Elevfraværet er opgjort, som gennemsnittet af det daglige fravær, i procent. Fraværet er som, det ses i de to figurer herunder, steget markant i forhold til sidste år. Specielt i månederne november, december, februar og marts, hvor næsten hver 10. elev var fraværende. Stigningen i november og december skyldes primært sygdom. Mens stigningen i fraværet, i februar og marts nok mere skyldes vejrliget samt eventuel øgning i fritagelse i forbindelse med ferie. Det gennemsnitlige elevfravær for året er hhv. 3,7 % for sygefravær og 6,5 % for det samlede fravær det svare til at alle elever er væk fra skolen 13 skoledage om året og er syge de knap 7,5 dag. Der er i forhold til året før større forskel mellem sygefravær og samlet fravær, hvilket kunne indikere at elevfravær kunne blive et opmærksomhedspunkt. Sammenligning af det samlede fravær i skoleårene 2008/2009 og 2009/2010 8,4 9,3 8,8 8,1 9,4 7,8 9,0 4,5 3,8 5,6 5,5 5,4 4,7 5,8 6,4 5,8 5,3 5,3 4,8 4,8 4,5 4,1 August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni 2009/ /2009 Sammenligning af sygdomsfraværet i skoleårene 2008/2009 og 2009/2010 6,5 2,4 2,4 3,4 3,2 3,2 2,8 5,7 3,8 5,1 4,2 5,2 4,7 4,6 3,6 3,8 2,9 2,7 2,8 2,3 2,0 2,1 August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni 2009/ /

11 Undervisning Andel af lærernes arbejdstid der bruges på undervisning Procentdelen af lærernes arbejdstid, der bruges til undervisning, er faldet fra 40,1 % i skoleåret 2008/9 til 38,6 % i skoleåret 2009/10. Spredningen skolerne imellem, går fra Guldborglandskole hvor lærerne underviser 33,7 %, til Svaneskolen hvor lærerne underviser 40,4 %. Faldet skyldes to ting, dels at lærernes arbejdstid i skoleåret 2009/10 jf.den nye arbejdstidsaftale er opgjort på en ny måde, dels at der på alle skoler er indført AKT-vejleder og læsevejleder og såvel funktionen som uddannelsen af dem, der blev tidsmæssigt sat til godt 10 stillinger, giver en mindre procent til undervisning. Undervisningen er i den nye arbejdstidaftale ren undervisning, hvilket stort set er lig med katedertimer. I den tidligere opgørelse var der tale om det udvidede undervisningsbegreb, som det er beskrevet i folkeskolens 16, og ikke direkte katedertimer. I den nye arbejdstidsaftale er lærernes arbejdstid opgjort i tre slags tid, hhv. undervisning, opgaver i tilknytning til undervisningen og andre opgaver. Hvor undervisning er lig katedertimer, er opgaver i tilknytning til undervisningen de opgaver, som skal løses i forbindelse med undervisningen for at læringen kan blive optimal for hver enkelt elev. Dette er f.eks. teamsamarbejde, forældresamarbejde, planlægning, evaluering, faglig ajourføring, pauser, gårdvagt, møder med f.eks. psykologer og vejledere m.v. Den sidste del af arbejdstiden andre opgaver er opgaver som ikke direkte har med undervisning at gøre. Det er f.eks. lærerenes efter- og videruddannelse, ressourcefunktioner der skal støtte læringen, f.eks. klasselærer, skolebibliotikar, AKT-vejleder, læsevejleder, pædagogisk IT-vejleder m.m., her ligger desuden timer til tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant. Andre opgaver indeholder endvidere tid til møder på skolen der har med skolens samlede virke og udvikling at gøre. Indførelse af AKT-vejledere og læsevejledere, samt uddannelsen af disse, kostede i skoleåret 2009/ ,17 lærerstilling. De 10 lærerstillinger udgør i runde tal 2 % af de 528 lærere, der var ansat på skolerne i Guldborgsund - dette alene forklarer faldet i andelen af lærerens arbejdstid, der bruges på undervisning, fra 40,1 % til 38,6 %. En undersøgelse, fra Kommunernes Landsforening 1, foretaget blandt 49 kommuner der har den nye arbejdstidsaftale, viser at der i skoleåret 2009/2010, i gennemsnit, er planlagt 653 timers undervisning pr. lærer. I Guldborgsund kommune svarer de 38,6 % til 645 timers undervisning pr. lærer. De 653 og 645 timer kan dog ikke umiddelbart sammenlignes. I Guldborgsund kommune indeholder de 645 timer al undervisning inklusiv specialundervisning. Til forskel har 29 af de 49 kommuner i undersøgelsen en højere omregningsfaktorer for specialundervisning, hvorved deres undervisningstimetal vil blive mindre. Dette er ikke indregnet i de 653 undervisningstimer i de 49 kommuners gennemsnit. Et udviklingsperspektiv kan være at udforme en ny måde at opgøre hvor meget en lærer underviser. En opgørelse der mere svare til den ny arbejdstidsaftale og som f.eks. ikke medtager tid til andre funktioner end det at undervise og opgaver i forhold til undervisningen. Procentandel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 40,0% 41,0% 40,1% 38,6% 2006/7 Fordeling af lærernes arbejdstid jf. den nye arbejdstidsaftale 38,6% Undervisningen 47,8% Opgaver i tilknytning til undervisningen 13,6% Andre opgaver

12 Udviklingen i de planlagte undervisningstimer Alle timetallene herunder er opgjort i klokketimer af 60 minutter, og ikke i lektioner af 45 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger, hvilket svarer til et skoleår. Det planlagte antal undervisningstimer, på de forskellige klassetrin, er generelt steget. Kun på 2. og 10. klassetrin er der planlagt færre undervisningstimer end sidste år; hhv. 2 og 7 undervisningstimer på årsplan. På de øvrige klassetrin er der tilsammen planlagt med 65 undervisningstimer flere pr. år. Stigningen er positiv, men også et udtryk for at et flertal af skolerne sidste år havde problemer med at opfylde lovens minimumstimetal. Planlagte undervisningstimer i børnehaveklassen Planlagte undervisningstimer i 1. klasse Planlagte undervisningstimer i 2. klasse Planlagte undervisningstimer i 3. klasse Planlagte undervisningstimer i 4. klasse 792 Planlagte undervisningstimer i 5. klasse Planlagte undervisningstimer i 6. klasse Planlagte undervisningstimer i 7. klasse

13 944 Planlagte undervisningstimer i 8. klasse Planlagte undervisningstimer i 9. klasse Planlagte undervisningstimer i 10. klasse De planlagte undervisningstimer i forhold til minimumstimetallet og vejledende timetal I tabellen herunder er der en sammenligning af de planlagte undervisningstimer med hhv. det vejledende timetal og minimumstimetallet i Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/ /11 samt efterfølgende skoleår I bekendtgørelsen er minimumstimetallet for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling opgjort som et tal der dækker hele den treårige periode. Umiddelbart er der ikke problemer med at overholde minimumstimetallet med det planlagte antal timer. Det skal bemærkes at dette kun gælder, hvis tallene fastholdes i hele den periode, hvor eleverne går i den pågældende afdeling. Når det kommer til det vejledende timetal der opgøres for hvert skoleår, ligger de planlagte timer under det vejledende timetal på seks ud af ni klassetrin. Specielt er timetallene på 6. til 8. klassetrin væsentligt under de vejledende tal. 8. klasse har 52 klokketimer mindre end det vejledende timetal, det vil sige 1,75 lektion mindre ugentligt, og 6. kl. har 1,33 lektion mindre ugentligt. Klassetrin Planlagt timetal Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel Børnehaveklasse * 1. klasse klasse ,5 5,5 3. klasse ,5-3,5 4. klasse ,5-10, klasse ,5-25,5 6. klasse klasse klasse klasse klasse * *Der er ikke et vejledende timetal for børnehaveklassen og 10. klasse, men kun et minimumstimetal. Gennemført undervisning Et er at planlægge undervisningen, men det er også væsentligt om denne undervisning gennemføres. Som det fremgår af figuren herunder havde skolerne, i lighed med de forrige år, en høj gennemførelse af den planlagte undervisning. 13

14 I skoleåret 2009/2010 var den på 99,15 % i marts måned. Disse tal dækker over udsving fra 98,7% til 99,99 % på de 19 skoler, hvilket må siges at være udtryk for en stabil gennemførelse af undervisningen i Guldborgsunds skoler. Gennemførte undervisningstimer i marts de sidste fire år 99,07 99,00 99,15 98, /7 2007/8 2008/9 2000/10 IT Computere til eleverne Der er blandt specialister, inden for såvel IT som undervisning, bred enighed om at tilgængelighed til computere er altafgørende for at IT kan indgå optimalt i undervisningen til fordel for den enkelte elevs læring. Derfor er det en positiv udvikling der har været de sidste 3 år, hvor antal elever pr. computer er faldet fra 3,7 til 2,6 på skolerne. Fleksibiliteten i de IT-løsninger, der er på de enkelte skoler, kan bl.a. måles på, hvor mange af computerne der er bærbare, og hvordan de stationære computere er placeret. Der er flest stationære computere - i alt er der 4,6 elev pr. stationær computer, hvor der er 8,4 elev om hver bærbar computer. Computerne er med 45 % af alle computere, primært placeret i computerlokaler med mere end 10 computere. Resten af computerne er placeret med hhv. 26 % i klasseværelser og 29 % på gange og fællesrum m.v. Fleksibiliteten ville være mere optimal hvis alle computere var bærbare, eller hvis flere, af de stationære computere, var placeret i klasseværelser eller i fællesrum. Antal elever pr. computer med internetopkobling 3,7 2,9 2,6 Computere til lærerne For lærere gælder også at tilgængelighed er altafgørende. Alle lærere skal have nem og direkte adgang til computer med internet for at kunne planlægge deres undervisning, samt for at kunne kommunikere med elever og forældre via hhv. ElevIntra og ForældreIntra. En opgørelse, der er foretaget for første gang i år, viser at der i gennemsnit er 2,5 lærer om en lærercomputer, dog kan lærerne også benytte elevcomputerne men det er spørgsmålet om det altid er hensigtsmæssigt. Et udviklingsperspektiv bør være 1 computer til hver elev og lærer! Computere til præsentation og demonstration for klassen I undervisningen kan det være en fordel at kunne præsentere et medieprodukt eller demonstrere et program m.v. for hele klassen eller for grupper m.m. Til dette skal der bruges enten en projektor der kan sluttes til en computer, eller lidt mere funktionelt, en interaktiv tavle eller et whiteboard. 14

15 Der er 0,18 projektor og 0,28 interaktiv tavle til hver klasse. Men disse tal dækker over en meget stor forskel på skolerne, hvor Ellekildeskolen har interaktive tavler til mere end alle klasser, har Nørre Vedby skole og Østre skole overhovedet ikke nogen. Ligesom med antallet af computere, er det også her vigtigt med tilgængelighed. Et udviklingsperspektiv må være, at der i alle undervisningslokaler er mulighed for at demonstrere programmer og præsentere medieprodukter m.v. enten vha. en fastinstalleret computer og projekter, eller vha. en interaktiv tavle, som pga. flere funktionaliteter vil være at foretrække! Digitalt medieudstyr Hvis der skal arbejdes med præsentationer, på bl.a. computer, kræver det at der er udstyr til at lave digitale medier, f.eks. foto, dvd og scanning af analoge medier. Også her er tilgængeligheden vigtig hvis undervisningen skal være fleksibel og differentieret. Foto Der er i gennemsnit 0,26 kamera pr. klasse men dette antal svinger mellem 0,10 kamera pr. klasse på Nysted skole til 0,83 kamera pr. klasse på Guldborgland skole. DV - Video Der er i gennemsnit 0,16 DV-kamera pr. klasse. Dette tal dækker over en stor forskel på de enkelte skoler fra ingen DV-kameraer på Ejegodskole og Eskilstrup skole til 0,35 DV-kamera pr. klasse på Nørre Alslev skole. Scanner Der er i gennemsnit 0,17 scanner pr. klasse spændende fra ingen scanner på Svaneskolen og Nordbyskolen til 0,5 scanner pr. klasse på Guldborgland skole. IT-rygsække IT-rygsækken er et specielt hjælpemiddel til ordblinde og andre elever der er svage læsere; den kan bl.a. scanne og læse en tekst højt. Der er 0,15 IT-rygsæk pr. klasse i gennemsnit svingende fra ingen IT-rygsæk til 0,33 ITrygsæk pr. klasse. Lærernes IT-kompetencer En vigtig forudsætning for en optimal brug af IT er lærernes IT-kompetencer. Herunder har skolelederne vurderet lærernes IT-kompetencer. Det ser umiddelbart godt ud, men der er en stor restgruppe på 17 % der enten mangler enkelte IT-kompetencer, eller i høj grad mangler IT- kompetencer. Et udviklingsperspektiv må være at alle lærere som minimum har de nødvendige IT-kompetencer! 40 % Vurdering af lærernes IT-kompetencer 43 % 14 % 3 % Lærere der i høj grad har de nødvendige IT-kompetencer Lærere der netop har de nødvendige IT-kompetencer Lærere der mangler enkelte ITkompetencer Lærere der i høj grad mangler de nødvendige IT-kompetencer Brug af Intra Intra har flere dele; PersonaleIntra, ElevIntra, ForældreIntra, Fællesnettet og Infokiosken Herunder vurderer skolelederne hvor meget de enkelte dele af Intra benyttes, tallene referer til antal af skoler der giver den nævnte vurdering. 15

16 Den del af Intra der vurderes til at være mest benyttet er PersonaleIntra. ElevIntra og ForældreIntra benyttes også en del, men der er hhv. tre og en skole der vurderer at de bruges lidt. Fællesnettet, der er skolevæsnets fælles intranet, benyttes ikke meget. Ni skoler benytter ikke Infokiosken, som er en informationsdel, der vises på en tv-skærm, der typisk er placeret ved indgangene til skolerne. Et udviklingsperspektiv kan være at brugen af Fællesnettet styrkes til gavn for samarbejdet skoler imellem samt mellem skolerne og forvaltningen! Et andet udviklingsperspektiv er, at flere skoler benytter Infokioske til gavn for informationen på skolerne! 17 Hvor meget anvendes PersonaleIntra/LærerIntra Hvor meget anvendes ElevIntra Rigtigt meget Meget Lidt Meget lidt Slet ikke Rigtigt meget Meget Lidt Meget lidt Slet ikke Hvor meget anvendes ForældreIntra 14 Hvor meget anvendes FællesNettet Rigtigt meget Meget Lidt Meget lidt Slet ikke Rigtigt meget Meget Lidt Meget lidt Slet ikke Hvor meget anvendes InfoKiosk Rigtigt meget Meget Lidt Meget lidt Slet ikke Resultater Resultaterne for skoleåret 2009/2010 opgøres i karaktergennemsnit, overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne og de nationale test. Karaktergennemsnit Karaktergennemsnittene for hhv. 9. og 10. klasse har generelt den forskel at der er større udsving i 10. klassernes gennemsnit end i 9. klassernes gennemsnit. Dette skyldes at der er færre elever i 10. klasse, hvilket giver en statistisk ustabilitet. 10. klasses gennemsnit er derfor meget lidt brugbart, og vil ikke blive analyseret yderligere. For 9. klasse er karaktergennemsnittet i dansk læsning og mundtlig dansk faldet minimalt, hvorimod gennemsnittet for dansk retskrivning og mundtlig dansk er steget minimalt. Disse udsving ligger inden for den statistiske usikkerhed, og derfor må resultatet i dansk betegnes som uforandret i forhold til sidste år. For de øvrige fag gælder ligeledes at resultatet generelt er uforandret i forhold til sidste år; kun i biologi er der et mere 16

17 2008/9 2009/ /9 2009/ /8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/ /9 2009/ /9 2009/ /8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/10 markant udsving fra 6,09 til 8,23, her skal det dog noteres at der er tale om et udtræksfag, og at kun seks skoler har haft prøve i faget, hvilket giver en statistisk ustabilitet. Sammenligning med de nationale karaktergennemsnit har ikke været mulig, da tallene endnu ikke er offentliggjort! Karaktergennemsnit 9. klasse 4,87 5,14 5,11 5,49 6,57 5,33 5,43 6,72 6,77 6,63 5,56 6,44 6,10 6,30 6,58 6,23 5,64 5,45 4,88 Da. læsning Da. retskrivning Skriftlig dansk Mundtlig dansk Skriftlig matematik Mundtlig engelsk Fysik/ kemi Karaktergennemsnit 9. klasse 5,90 5,88 6,08 4,77 5,63 4,82 6,78 7,23 6,46 6,20 6,92 6,01 6,32 6,78 6,13 5,45 6,09 8,23 6,23 6,41 6,98 Skriftlig engelsk Mundtlig tysk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Biologi Geografi Karaktergennemsnit 10. klasse 1,00 2,50 0,00 1,00 4,75 5,55 3,70 6,55 7,15 5,16 6,25 5,65 4,52 6,05 6,00 4,80 Da. læsning Da. retskrivning Skriftlig dansk Mundtlig dansk Skriftlig matematik Mundtlig matematik 17

18 2007/8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2007/8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/ /8 2008/9 2009/10 Karektergennemsnit 10. klasse 5,10 5,05 8,30 7,90 7,40 6,10 2,70 7,75 5,20 3,15 5,35 8,10 4,55 7,25 6,05 Skriftlig engelsk Mundtlig engelsk Skriftlig tysk Mundtlig tysk Fysik/kemi Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Overgangsfrekvensen fra 9. klasse til ungdomsuddannelserne er faldet med 7 procentpoint fra 56,6 % i 2009 til 49,6 % i Dette fald modsvares af en stigning i overgangen fra 9. til 10. klasse med 6,5 procentpoint. Der er endvidere sket en forholdsvis stor ændring af, hvor 9. klasserne vælger at tage 10. klasse. Overgangen til 10. klasse på privat- eller kommuneskole er steget med 7,1 procentpoint fra 15,9 % i 2009 til 23 % i Omvendt er overgangen til 10. klasse på efterskole faldet med 0,6 procentpoint. Det vil sige at en større andel af eleverne vælger at gå i 10. klasse frem for direkte til en ungdomsuddannelse, og flere vælger 10. klasse på en privat eller kommuneskole. En forklaring på stigningen i antallet af elever, der vælger 10. klasse, er at Guldborgsund kommune til skoleåret 2010/2011 har oprettet et 10. klassecenter på Nørre skole. Centeret har i foråret 2010 gjort et stort arbejde for at fortælle om deres tilbud det er lykkes så godt, at de har fået godt 90 elever, hvilket er 50 % flere elever end der gik i kommunens 10. klasser sidste år. Faldet i antal af elever til 10. klasse på efterskole skal udover ovenstående formodentligt også ses i lyset af den økonomiske krise, der får nogle forældre til at fravælge efterskolen. Faldet i antal af elever fra 10. klasse der vælger ungdomsuddannelse kan ikke umiddelbart forklares. Men at 9,7 % ikke går i gang med en ungdomsuddannelse efter 10. klasse er problematisk. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser i % 93,6 98,0 90,3 54,0 56,6 49,6 18,0 15,9 23,0 28,0 26,3 25,7 1,1 1,2 1, kl. til 10. kl. på privat- eller kommuneskole 9. kl. til 10. kl. på efterskole 9. kl. til ungdomsuddannelse 9. kl. restgruppe 10. kl. til ungdomsuddannelse Nationale test Der er i år gennemført følgende nationale test: Læsning i 2., 4. og 6. klasse Matematik i 3. og 6. klasse Engelsk i 7. klasse Læsning, Geografi, biologi og fysik/kemi i 8. klasse 18

19 Resultaterne af de nationale test er fortrolige og må ikke offentligøres, men kun deles med forældrene. Resultaterne, der sammenstiller den enkelte elevs resultat med landsgennemsnittet for testen, benyttes af lærerne som evaluering af, hvor eleven har sine styrker og svagheder. Denne viden benyttes af læreren til at planlægge undervisningen. Gennemførelsen af testen har været præget af IT-problemer, dels centralt fra, og for enkelte skolers vedkommende også på skolerne. Herunder ses hvilke test, der ikke er blev gennemført. De ikke gennemførte test fordeler sig på 6 skoler; Brydebjergskole, Toreby skole og Stubbekøbing skole har alle haft en ikke gennemført test, og Sakskøbing skole, Nørre Vedby skole og Ejegodskolen har haft tre eller fire ikke gennemførte test. Ikke gennemførte test 2. kl. 2 ud af 19 Læsning 4. kl. 1 ud af kl. 0 ud af kl. 2 ud af 16 Matematik 3. kl. 1 ud af kl. 3 ud af 18 Engelsk 7. kl. 1 ud af 17 Geografi 8. kl. 1 ud af 16 Biologi 8. kl. 2 ud af 16 Fysik/kemi 8. kl. 1 ud af 16 biblioteker bibliotekernes åbningstid varierer fra 31 timer pr. uge til blot 3 timer pr. uge. Ligeledes varierer antallet af bibliotekarer i åbningstiden fra 0,6 til 2,6. Et fremtidsperspektiv må være at åbningstiden udvides - mest optimalt til hele skolens åbningstid! Dette vil være for dyrt hvis der skal være bibliotekardækning hele tiden, derfor bør der indføres selvbetjening til selve udlånet, så bibliotekarerne kan koncentrere sig om vejledning af lærer og elever m.v. bibliotekets økonomiske rammer pr. elev svinger mellem 208 kr. og 280 kr. - med et gennemsnit på 234 kr. pr. elev hvilket må anses for at være et rimelig beskedent udsving. I forhold til antal af udlån pr. elev pr. år, er der tre skoler der afviger markant fra gennemsnittet på 50 udlån pr. elev pr. år; Det er Lindeskovskolen med 111 udlån, Møllebakkeskolen med 84 udlån og Nysted skole med 82 udlån. Omvendt har Nørre skole med blot 27 udlån kun godt halvdelen af gennemsnittet. der er ikke umiddelbart en sammenhæng mellem antallet af bibliotekarer og udlån, da de tre skoler med flest udlån har bibliotekarer som gennemsnittet eller under. Målsætninger og retningslinjer er med til at styre udviklingen af bibliotekerne. Blot seks skoler har en overordnet målsætning generelt for skolebiblioteket og for skolebibliotekets rolle i skolens kulturelle læringsmiljø. Seks skoler har en målsætning for skolebibliotekets understøttelse af læseindsatsen. Og kun fem til otte skoler har udarbejdet retningslinjer for skolebibliotekets arbejde. Et udviklingsperspektiv er at alle skoler, som minimum, har en overordnet målsætning for skolebiblioteket, samt en målsætning for skolebibliotekets understøttelse af læseindsatsen! 19

20 Brydebjergskolen Ejegodskolen Ellekildeskolen Eskilstrup Guldborgland Krogløvskolen Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Nordbyskolen Nysted Nørre Alslev Nørre Vedby Nørre Sakskøbing Stubbekøbing Sundskolen Svaneskolen Toreby Østre Guldborgsund Brydebjergskolen Ejegodskolen Ellekildeskolen Eskilstrup Guldborgland Krogløvskolen Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Nordbyskolen Nysted Nørre Alslev Nørre Vedby Nørre Sakskøbing Stubbekøbing Sundskolen Svaneskolen Toreby Østre Guldborgsund Brydebjergskolen Ejegodskolen Ellekildeskolen Eskilstrup Guldborgland Krogløvskolen Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Nordbyskolen Nysted Nørre Alslev Nørre Vedby Nørre Sakskøbing Stubbekøbing Sundskolen Svaneskolen Toreby Østre Guldborgsund bibliotekets ugentlige åbningstimer 31,0 9,0 20,0 13,0 15,0 3,0 9,0 19,5 12,8 18,8 15,8 18,8 14,0 13,5 9,8 15,0 18,0 9,8 17,3 14,9 Antal bibliotekarer pr. åbningstime 1,0 1,3 1,3 2,3 2,6 1,0 1,3 1,0 1,0 1,0 2,1 1,8 1,3 0,6 1,1 1,0 2,0 1,2 1,3 1,3 bibliotekets økonomiske ramme pr. elev i kr

21 Brydebjergskolen Ejegodskolen Ellekildeskolen Eskilstrup Guldborgland Krogløvskolen Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Nordbyskolen Nysted Nørre Alslev Nørre Vedby Nørre Sakskøbing Stubbekøbing Sundskolen Svaneskolen Toreby Østre Guldborgsund 111 Antal udlån pr. elev på skolen Elevplanen Elevplanen er den løbende evaluering af elevens læring og dermed den løbende evaluering af skolens kerneydelse. Derfor er det vigtigt at skolerne har en målsætning for udarbejdelse af elevplanen, og det har alle skoler undtagen en. En væsentlig funktion ved elevplanen er at den skal benyttes i kommunikationen med forældrene om elevens læring. Her er det væsentligt at forældrene har mulighed for at indgå i en dialog vedrørende elevplanens indhold, samt har mulighed for at kommentere den. På 12 skoler har forældrene indflydelse på indholdet af elevplanen mens næsten alle skoler giver forældrene mulighed for at kommentere elevplanen. For at elevplanen kan benyttes optimalt, og ikke blot er en statusopgørelse, må den have elementer der fremadrettet er med til at øge elevens udbytte af undervisningen. Et væsentligt fremadrettet element er om elevplanen indgår i planlægningen af den måde der undervises på, dvs. om elevplanen benyttes som didaktisk redskab. Det gør sig gældende på langt de fleste skoler, dog er der skoler hvor elevplanen ikke er retningsgivende for de emner der undervises i, og ikke er retningsgivende for hvordan der undervises. Dette er uheldigt da det netop er en fordel ved elevplanen, at den kan give en ide om, hvordan undervisningen af den enkelte elev bedst kan tilrettelægges. Et udviklingsperspektiv kan være at alle skoler benytter elevplanen som didaktisk planlægningsredskab! Et andet væsentligt, fremadrettet element i elevplanen er om den bruges som baggrund for en handleplan for elevens læring generelt, eller i forhold til specielle problemstillinger. Der er 12 skoler der bruger elevplanen som baggrund for handleplaner, hvilket er meget positivt. Elevplanen vil med de øgede krav til løbende evaluering stadig være et vigtigt redskab i skolens hverdag, både for den enkelte lærer, internt på skolen og ikke mindst i dialogen med forældrene. Derfor bør elevplanen til stadighed være et væsentligt fokuspunkt for alle. Sundhed Politikker 13 skoler har en trivselspolitik, og 17 har en alkoholpolitik, hvorimod kun hhv. fire og syv skoler har en bevægelsespolitik og en kostpolitik. Et udviklingsperspektiv kan være at alle skoler har politikker indenfor trivsel, bevægelse, kost og alkohol! Daglig motion Fire skoler har daglig motion for indskolingseleverne, og tre har daglig motion for mellemtrinnet og udskolingen. Da forskning viser at motion styrker indlæringen, er et udviklingsperspektiv, at alle skoler har daglig motion på alle klassetrin! 21

22 Sundhed, leg og sport Et flertal af skolerne har faste temadage med sundhed som tema. 10 skoler har legepatruljer, og 12 skoler har sport. Ressourcepersoner Alle skoler har nøglepersoner i forhold til familier med alkoholproblemer, mens blot 5 skoler har KRAMambassadører. Et flertal af skolerne gør en særlig indsats vedr. sundhed for udsatte børn. 13 skoler har et samarbejde med lokale sportsforeninger. Idræt og sundhed Otte skoler har ekstra idrætstimer, og et flertal af skolerne benytter sig af Get moving kampagnen og Aktiv rundt i Danmark. Alle skoler afholder årligt skolernes motionsdag. SAMMENLIGNING AF SKOLERNE - TABELLER Klasser, elever og lærer - tabeller Antal almindelige klassetrin og spor 2009/10 Antal Antal 1. Antal 2. Antal 3. Antal 4. Antal 5. børnehaveklasser klasser klasser klasser klasser klasser Antal 6. klasser Antal 7. klasser Antal 8. klasser Antal 9. klasser Antal 10. klasser Antal klasser i alt Brydebjergskolen Ejegodskolen Ellekildeskolen Eskilstrup Guldborgland Krogløvskolen Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Nordbyskolen Nysted Nørre Alslev Nørre Vedby Nørre Sakskøbing Stubbekøbing Sundskolen Svaneskolen Toreby Østre / / / /

23 Samlede antal elever i almindelige klasser 23 Antal lærere/børnehaveklasseledere i almindelige klasser 2006/7 +/- + / - Brydebjergskolen ,40 11,20 10,86-0,34 Ejegodskolen ,60 26,30 29,60 3,30 Ellekildeskolen ,40 22,80 22,70-0,10 Eskilstrup ,70 27,80 28,10 0,30 Guldborgland ,30 9,99 8,16-1,83 Krogløvskolen ,30 19,20 20,85 1,66 Lindeskovskolen ,30 31,21 33,00 1,79 Møllebakkeskolen ,50 23,50 21,75-1,75 Nordbyskolen ,50 29,00 28,90-0,10 Nysted ,50 33,60 31,74-1,86 Nørre Alslev ,50 32,85 31,50-1,35 Nørre Vedby ,40 24,70 19,78-4,92 Nørre ,00 35,00 14,00-21,00 Sakskøbing ,90 39,20 36,70-2,50 Stubbekøbing ,80 27,10 27,40 0,30 Sundskolen ,10 28,10 30,11 2,01 Svaneskolen ,80 25,20 20,00-5,20 Toreby ,80 15,74 15,10-0,64 Østre ,30 35,52 32,20-3,32 Guldborgsund Gennemsnitligt antal elever pr. almindelig klasse - klassekvotient Gennemsnitligt antal elever pr. lærer/børnehaveklasseleder 2006/7 +/- + / - Brydebjergskolen 19,6 16,9 13,3 14,5 1,3 13,00 9, ,22 Ejegodskolen 20,7 21,6 19,4 21,8 2,4 13,20 12, ,73 Ellekildeskolen 16,9 20,1 21,3 21,3 0,1 15,30 14, ,82 Eskilstrup 20,2 20,0 19,7 17,7-2,0 13,00 12, ,78 Guldborgland 15,3 16,6 16,2 13,8-2,3 11,80 9, ,46 Krogløvskolen 18,9 19,5 20,0 18,9-1,1 12,50 12, ,70 Lindeskovskolen 19,2 18,4 18,2 17,1-1,2 10,50 11, ,27 Møllebakkeskolen 19,3 18,6 17,5 18,0 0,5 13,00 11, ,50 Nordbyskolen 19,4 20,0 21,6 19,8-1,9 13,85 13, ,29 Nysted 16,1 16,8 15,9 17,1 1,2 10,70 10, ,36 Nørre Alslev 23,6 23,3 21,2 21,0-0,2 13,90 12, ,43 Nørre Vedby 19,4 21,0 18,8 18,0-0,8 9,70 9, ,91 Nørre 20,0 23,0 20,5 21,0 0,5 10,50 9, ,13 Sakskøbing 21,1 21,0 19,9 21,1 1,2 12,70 12, ,47 Stubbekøbing 18,4 17,9 17,3 17,6 0,3 12,00 12, ,57 Sundskolen 20,4 20,4 20,2 20,0-0,2 13,30 13, ,05 Svaneskolen 17,3 16,3 15,9 18,0 2,1 10,30 11, ,05 Toreby 16,9 17,9 17,5 18,8 1,4 11,40 12, ,06 Østre 15,9 19,7 20,4 21,0 0,6 11,30 11, ,59 Guldborgsund 18,9 19,4 18,8 19,1 0,3 12,21 11,85 12,63 0,78 Kommentarer til de almindelige klasser og elever Brydebjergskolen Brydebjergskolens elevtal er stigende. Ejegodskolen Ejegodskolen oplever et stigende pres på skolens lokaler, klasselokaler, faglokaler, SFO-områder, elevfaciliteter, medarbejderfaciliteter mm. Langt de fleste af skolens faglokaler er nedlagt og anvendes som klasselokaler. Vi mangler garderobeplads og toiletter og depoter til materialer. Elevtallet er steget fra 335 elever ved skolestart i 08 til 398 elever ved skolestart i 09, og elevtallet ventes forsat at stige i de kommende år. Ellekildeskolen På 6. klassetrin/almensporet er der 3 klasser. Dette er sidste år at skolen har 3 klasser på en årgang som følge af sammenlægningen. AKT har løbende modtaget elever i løbende visitation. Der er 1/ elever Møllebakkeskolen Pr fik vi 23 tilflytterelever fra Horbelev området, som følge af Horbelev Friskole lukning Stubbekøbing Pr. 5/ havde skolen et elevtal på 350 og 19 klasser. Elevfremgangen skyldtes lukningen af Horbelev skole Friskole. Kommentarer til klassekvotienten i de almindelige klasser Ejegodskolen Klassekvotienten er i gennemsnit 21,78 - dette skyldes overvejende et lavt elevtal pr. klasse i skolens ældste klasser. ns yngste årgange har en højere klassekvotient. Kommentarer til lærer/børnehaveklasseleder/pædagoger m.m. Ellekildeskolen Ellekildeskolen har 3 AKT klasser og 9 specialklasser med en del støttekrævende børn som har individuel

24 Krogløvskolen Stubbekøbing skole støtte. De 20,85 er inkl. ressourcen til de enkeltintegrerede elever. 0,32 pædagogstilling er betalt af anden kommune Klasser/elever/lærere i specielle klasser Antal specielle klasser Samlede antal elever i specielle klasser Antal lærere/ børnehaveklasseled ere der underviser specielle klasser Klassekvotient i specielle klasser Gennemsnitligt antal elever pr. lærer/børnehaveklasseleder i specielle klasser Antal pædago ger og andet persona le i speciell e klasser 2009/10 Brydebjergskol ,0 2,7 1,8 5,0 5,0 7,0 5,0 3,7 3,9 1,5 en Ejegodskolen * 1 1 * 4 6 * 1,1 1,2 * 4,0 6,0 * 3,6 5,0 2,0 Ellekildeskolen , ,1 5,8 5,8 5,3 4,4 4,3 3,5 6,5 Eskilstrup ,5 5 4,8 6,0 5,8 6,5 4,4 4,4 5,5 5,8 Lindeskovskole ,0 7,8 3,0 6,0 6,6 6,3 2,2 4,2 6,3 1,0 n Møllebakkeskol ,5 5 5,0 7,7 8,7 6,0 4,2 4,9 4,8 4,0 en Nysted 1 * * 4 * * 1,2 * * 4,0 * * 3,3 * * * Nørre Alslev * 1 1 * 6 6 * 1,3 1,0 * 6,0 6,0 * 4,6 6,0 0,0 Nørre Vedby ,0 10,5 9,0 6,0 5,9 8,3 3,8 3,9 6,4 3,0 Nørre skole ,0 11,0 9,0 9,5 6,2 8,3 1,9 2,8 6,4 8,0 Sundskolen ,3 15,8 2,7 6,0 6,4 8,5 3,1 3,2 6,3 2,0 Svaneskolen ,9 6,1 4,3 5,5 4,8 5,3 3,7 3,1 4,9 4,0 Øster ,1 6,9 6,5 7,8 6,0 6,5 14,8 3,5 4,0 3,0 Guldborgsund ,2 6,0 6,6 3,7 3,8 5,0 41 Antal tosprogede elever 2009/10 Brydebjergskolen 0 Ejegodskolen 45 Ellekildeskolen 2 Eskilstrup 0 Guldborgland 0 Krogløvskolen 0 Lindeskovskolen 136 Møllebakkeskolen 0 Nordbyskolen 0 Nysted 7 Nørre Alslev 12 Nørre Vedby 2 Nørre 10 Sakskøbing 23 Stubbekøbing 5 Sundskolen 14 Svaneskolen 4 Toreby 0 Østre 21 Guldborgsund 281 Antal elever på modtagehold 2009/10 Antal modtagehold antal elever Lindeskovskolen

25 SFO - tabeller SFO1 Antal børn i SFO1 Procentandel af elever i SFO1 i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, som SFO1 dækker Antal pædagoger i SFO1 Antal medhjælpere i SFO1 Antal børn pr. pædagog i SFO1 Antal børn pr. personale i SFO1 7/8 8/9 9/10 7/8 8/9 9/10 7/8 8/9 9/10 7/8 8/9 9/10 7/8 8/9 9/10 7/8 8/9 9/10 Brydebjergskolen ,1 86,7 98,2 4,4 4,4 4,3 0,0 0,0 0,0 12,0 11,8 13,1 12,0 11,8 13,1 Ejegodskolen ,7 90,7 91,8 8,7 9,4 9,7 0,9 0,9 1,8 18,0 16,8 17,5 16,3 15,2 14,8 Ellekildeskolen * * 92,0 99,4 * 10,0 10,0 * 2,0 3,0 * 16,5 17,1 * 13,8 13,2 Eskilstrup ,6 85,0 91,3 4,3 2,7 3,5 6,0 4,5 5,3 30,2 47,8 33,3 17,3 18,0 13,2 Guldborgland skole * * 84,9 92,5 * 1,7 2,0 * 1,9 2,0 * 26,9 24,5 * 12,6 12,3 Krogløvskolen ,0 91,0 85,7 5,0 5,0 4,9 0,8 0,8 0,8 14,7 18,0 17,1 12,1 15,5 14,7 Lindeskovskolen ,0 94,8 97,6 8,2 8,2 8,2 0,0 0,0 0,0 14,8 15,9 14,9 14,8 15,9 14,9 Møllebakkeskolen ,7 89,9 84,1 5,3 5,1 4,2 1,5 1,5 1,9 16,2 17,1 21,4 12,6 13,2 14,8 Nordbyskolen ,0 99,0 98,5 9,7 8,9 11,7 0,0 1,3 0,9 17,5 23,6 17,0 17,5 20,6 15,8 Nysted ,8 96,0 95,5 6,8 6,8 5,6 1,7 1,7 1,7 17,6 16,0 19,0 14,1 12,8 14,7 Nørre Alslev ,0 95,0 94,9 7,6 9,8 10,2 1,0 0,7 0,8 16,0 15,8 14,7 14,5 14,8 13,7 Nørre Vedby ,0 90,0 87,2 4,0 3,5 3,5 3,0 0,7 1,8 21,3 24,9 19,4 12,1 20,7 12,8 Nørre ,3 95,0 97,0 7,2 6,7 7,0 0,0 0,0 0,0 15,8 14,6 14,0 15,8 14,6 14,0 Sakskøbing * * 75,9 83,5 * 3,0 2,7 * 2,6 2,0 * 21,0 26,3 * 11,3 15,1 Stubbekøbing ,0 87,2 85,0 3,7 4,5 4,5 4,5 3,4 3,6 27,5 24,2 21,3 11,0 13,8 11,8 Sundskolen ,7 89,7 96,2 8,9 8,9 7,2 0,9 0,9 0,9 13,8 14,7 17,8 12,5 13,4 15,8 Svaneskolen ,0 93, ,6 6,6 6,5 1,4 1,3 1,3 19,6 18,6 19,2 16,2 15,6 16,0 Toreby ,5 93,2 90,9 4,5 4,7 4,7 0,5 0,0 0,0 15,0 14,6 14,9 13,5 14,6 14,9 Østre ,3 94,7 97,0 11,0 12,1 11,7 0,0 0,8 0,7 14,5 13,2 14,0 14,5 12,4 13,2 Guldbordsund ,5 90,7 93,4 105,9 121,9 121,9 22,2 25,0 28,4 17,3 17,8 18,8 14,3 14,8 14,1 Kommentarer SFO1 Ejegodskolen Eskilstrup Lindeskovskolen Nørre Alslev Toreby SFO1 er hårdt presset pladsmæssigt, mangler toiletforhold og garderobeplads - ingen selvstændige SFOlokaler og ingen depoter 0,81 pædagog stilling er ansat udenfor normering til specialbørn Vi har en fuldtidspædagog til eleverne i vores specialklasse 3. C (7 elever) når de er i SFO 3. årgang går i SFO2 på Nørre Alslev. Det drejer sig om ca. 30 børn På Toreby er der rullende indskoling 25

26 SFO2 Antal børn i SFO2 Procentandel af elever i SFO2 i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, som SFO2 dækker Antal pædagoger i SFO2 Antal medhjælpere i SFO2 Antal børn pr. pædagog i SFO2 Antal børn pr. personale i SFO2 7/8 8/9 9/10 9/10 7/8 8/9 9/10 7/8 8/9 9/10 7/8 8/9 9/10 7/8 8/9 9/10 Brydebjergskolen ,2 0,4 0,8 0,8 0,8 0,0 0,0 22,0 21,0 21,0 18,3 21,0 21,0 Ejegodskolen ,1 2,1 2,2 1,5 0,0 0,0 1,0 32,8 31,6 50,5 32,8 31,6 30,0 Ellekildeskolen ,1 2,0 3,0 2,0 3,0 1,0 2,0 24,0 32,0 43,0 13,0 24,0 21,5 Eskilstrup ,3 1,0 1,0 0,5 1,7 1,7 0,9 54,0 45,0 116,0 29,0 16,8 42,6 Guldborgland * ,3 * 0,8 1,0 * 0,5 1,0 * 25,9 19,0 * 16,2 9,5 Krogløvskolen * ,8 * 0,8 0,5 * 0,0 0,8 * 21,3 61,1 * 21,3 24,6 Lindeskovskolen ,5 2,0 2,0 2,2 0,0 0,0 0,0 24,5 29,0 29,5 24,5 29,0 29,5 Møllebakkeskolen * ,2 * 1,6 1,1 * 0,0 0,0 * 16,3 21,8 * 16,3 21,8 Nordbyskolen ,9 1,0 1,8 2,0 1,0 0,4 2,0 64,0 44,2 42,8 32,0 36,2 21,4 Nysted ,9 2,0 1,7 1,6 0,0 0,0 0,0 24,5 39,4 33,3 24,5 39,4 33,3 Nørre Alslev ,0 2,0 1,0 1,0 1,5 0,7 0,7 40,0 40,0 40,0 22,9 23,5 23,5 Nørre Vedby ,6 2,0 1,8 1,5 2,0 2,2 0,0 33,0 43,3 36,7 16,5 19,5 36,7 Nørre * ,2 * 1,2 3,0 * 0,0 0,0 * 29,2 13,0 * 29,2 13,0 Stubbekøbing ,1 0,0 0,0 0,4 0,6 0,6 0,6 0,0 0,0 112,2 19,0 73,3 45,5 Sundskolen ,3 0,0 0,0 0,0 2,4 2,0 1,9 0,0 0,0 0,0 18,3 26,5 26,3 Svaneskolen ,7 0,8 0,8 0,8 0,3 0,3 0,3 27,0 37,5 46,3 24,5 27,3 33,6 Toreby ,9 0,9 1,0 0,8 0,0 0,0 0,0 12,0 17,0 0,0 11,0 17,0 33,3 Østre ,3 0,0 1,2 1,0 2,3 0,8 0,8 0,0 54,2 75,0 28,3 32,5 41,4 Guldbordsund ,4 16,2 22,7 21,8 15,6 10,2 12,0 44,2 37,8 40,7 22,5 26,1 26,2 Kommentarer til SFO2 Ejegodskolen SFO2 er normeret til 70 børn, behovet er langt større. Børnetallet på 4.-6.kl. i er 112 (stiger til ca. 140 i 2010), vi må derfor afvise alt for mange forældre/børn, der ønsker SFO2-plads. SFO2 er som SFO1 hårdt presset pladsmæssigt, mangler lokaler til aktiviteter, depotplads mm. Ellekildeskolen SFO 2 Ellekildeskolen dækker også Sakskøbing skole Guldborgland I skoleåret 0910 havde n ikke elever i 6. klasse, så derfor et relativt lavt elevtal. Der ingen fuldtidsstillinger i SFO2. Møllebakkeskolen I SFO2 går 33 børn (15 har fuldtidsplads og 18 har 1/2 tids plads). I tallene ovenfor er ikke indregnet de 23 børn vi har i en speciel SFO = 11 børn i speciel SFO1 og 12 børn i speciel SFO2,7 har fuldtidsplads og 5 har heltidsplads Nørre Alslev Se ovenfor Sakskøbing Sakskøbing skole har ikke SFO 2 (medregnet hos Ellekildeskolen) Specialpædagogisk bistand - tabeller Kommunens samlede henvisninger til specialpædagogisk bistand Type af specialpædagogisk bistand Antal henvisninger Enkelt integrerede elever Enkelt integrerede elever med støttepædagog Kommunens specialklasser Interne skoler Specialpædagogisk bistand uden for Guldborgsund Kommune Samlede antal for henvisninger Guldborgsund